ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 63: Supplerende samlenotat vedrørende rådsmøde (KKE) den 28.11.19, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2019-20
ERU Alm.del Bilag 63
Offentligt

NOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

27. oktober 2019

19/06444-14

son-dep

Rådsmøde (konkurrenceevne) den 28. november 2019

Indholdsfortegnelse

Den eksterne dimension af Europas konkurrenceevne .............................. 2

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 63: Supplerende samlenotat vedrørende rådsmøde (KKE) den 28.11.19, fra erhvervsministeren

2/6

Den eksterne dimension af Europas konkurrenceevne

Nyt notat

Resumé

På rådsmødet forventes en drøftelse af den eksterne dimension af Europas

konkurrenceevne. Drøftelsen ventes dels at fokusere på de pågående handels-

politiske diskussioner i WTO og dels den kommende industripolitiske strategi,

herunder særligt spørgsmål om konkurrence- og fusionsregler samt brugen

af statsstøtte.

Regeringen lægger vægt på, at fremtidens handels- og industripolitik trækkes

i en grøn og bæredygtig retning. Regeringen anerkender, at Europas konkur-

renceevne er udfordret. Dette skyldes særligt den ulige konkurrencesituation,

der opstår ved, at visse virksomheder fra tredjelande i højere grad modtager

økonomisk støttet fra deres egen stat, end europæiske virksomheder gør. Re-

geringen støtter derfor fokus på at håndtere de ulige konkurrencevilkår, der

kan være mellem europæiske virksomheder og virksomheder fra tredjelande,

men finder det samtidig vigtigt, at det ikke fører til øget protektionisme. Re-

geringen støtter derfor, at EU promoverer og forsvarer en ambitiøs, fair og

bæredygtig handelspolitik.

Endvidere ønsker regeringen, at den kommende industripolitik tænkes tæt

sammen med den grønne omstilling af industrien, og at der fokuseres på at

udnytte mulighederne af omstillingen til klimaneutralitet og den øgede digi-

talisering af industrien.

Baggrund

Det Europæiske Råd har i marts 2019 opfordret Kommissionen til at præsen-

tere en langsigtet vision for EU’s industripolitik. Strategien forventes at blive

præsenteret i første halvdel 2020. Den kommende Kommission ventes at ud-

arbejde strategien i tæt kobling med Kommissionens overordnede prioriteter

om at fremme den grønne omstilling og digitaliseringen af økonomien med

henblik på at styrke industrien frem mod 2030.

Bagtæppet for strategien er den skærpede globale konkurrencesituation,

som europæiske industrivirksomheder befinder sig i. Udfordringen anses

for todelt i form af på den ene side en ’intern’ udfordring relateret til indu-

striens rammevilkår, såsom at sikre et mere velfungerende indre marked

ved at fjerne unødvendige barrierer. På den anden side

er der en ’ekstern’

udfordring i form af tiltagende unfair konkurrence fra bl.a. statsstøttede in-

dustrier uden for EU. Det har skabt fornyet politisk interesse for den euro-

pæiske industripolitik

–

ikke mindst for at finde passende svar, der dels kan

styrke europæisk industris globale konkurrenceevne og dels fastholde en

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 63: Supplerende samlenotat vedrørende rådsmøde (KKE) den 28.11.19, fra erhvervsministeren

3/6

fair og lige konkurrencesituation på globalt plan til gavn for europæiske

virksomheder og arbejdspladser.

Strategien forventes at lægge op til, at EU’s industripolitik og det indre

marked kobles tættere sammen i en mere holistisk tilgang. Det vil blandt

andet betyde, at både emner såsom implementering og håndhævelse samt

konkurrencereglerne forventes bragt i spil. Strategien forventes derudover

at sætte fokus på omstillingen til en bæredygtig og grøn europæisk industri,

der skal medvirke til at nå målene i Paris-aftalen og Kommissionens vision

om et klimaneutralt EU i 2050.

Endelig forventes strategien at indeholde forslag til udmøntning af det

igangværende arbejde med at fremme europæiske såkaldte strategiske vær-

dikæder. En værdikæde er den række af led der er i produktionen af varer,

eksempelvis for et batteri fra udvidelsen af et råstof, forarbejdelse til batte-

riceller til samling en et færdigt produkt som en bil. Kommissionen har

udpeget en række strategiske værdikæder inden for fx autonome køretøjer,

lavemissions cement, kemikalie og stålindustri, cybersikkerhed m.m. Hertil

er der udarbejdet en række anbefalinger til hver værdikæde. Herudover

kom en række horisontale anbefalinger for hvordan den europæiske indu-

stris konkurrenceevne kan styrkes gennem et øget fokus på værdikæder.

Formål og indhold

Formandskabet har lagt op til at drøfte den eksterne del af Europas konkur-

renceevne. Det forventes at indebære en generel drøftelse af Europas kon-

kurrenceevne, og hvordan den i stingende grad bliver udfordret af andre

store verdensøkonomier, eksempelvis Kina og USA. Drøftelsen forventes

at blive koblet dels til de pågående handelspolitiske diskussioner, særligt i

relation til WTO, og dels til den kommende industripolitiske strategi.

I forhold til den handelspolitiske del af diskussionen forventes et fokus på,

hvordan EU skal føre an i moderniseringen af WTO. Det har til formål at

sikre, at

WTO’s

tvistbilæggelsessystem fortsat fungerer, så uenigheder

mellem medlemmerne om overholdelse af de internationale handelsregler

kan afgøres. Samtidig bør moderniseringen også indeholde en opdatering

af reglerne i WTO, så de svarer til nutidens økonomi, især med hensyn til

e-handel, tvungen teknologioverførsel og subsidier. Derudover forventes

den handelspolitiske del af drøftelsen også at have fokus på, hvordan EU

kan imødegå udfordringerne med statsstøttede virksomheder i tredjelande,

der på baggrund af urimelige subsidier udkonkurrerer deres europæiske

konkurrenter. Hensigten er at inkludere spørgsmålet om statsstøtte i han-

delsaftaler, for derigennem at imødekomme de ulige konkurrencevilkår.

Herudover vil den kommende Kommission forventeligt sætte fokus på at

styrke EU’s evne til at beskytte sig mod unfair handelspraksis, blandt andet

gennem mere effektiv anvendelse af de handelsdefensive instrumenter.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 63: Supplerende samlenotat vedrørende rådsmøde (KKE) den 28.11.19, fra erhvervsministeren

4/6

I forhold til den kommende industripolitiske strategi ventes drøftelsen at

omhandle, hvordan strategien kan bidrage til at imødegå de ulige konkur-

rencevilkår fra tredjelande. Her er særligt to tiltag tidligere blevet fremhæ-

vet. Dels en mere aktiv brug af statsstøtte fra medlemsstaterne selv og dels

tilpasning af konkurrence- og fusionsreglerne. Et øget brug af statsstøtte til

at understøtte europæiske virksomheder ventes at blive italesat som en nød-

vendighed for at understøtte øget teknologisk innovation og udvikling i in-

dustrien, eksempelvis inden for digitalisering og kunstig intelligens.

En række medlemsstater ønsker i stigende grad, at EU’s konkurrence-

fusionsregler lempes for bedre at kunne skabe ’European Champions’. For-

slagene har blandt andet gået på i højere grad at inkludere den globale kon-

kurrencesituation i vurderingen af konkrete fusioner samt at give større

virksomheder bedre mulighed for at fusionere. Særligt Kommissionens af-

visning af Siemens-Alstom fusionen tidligere i år og det efterfølgende

fransk-tyske industrimanifest har givet anledning til i højere grad at foku-

sere på en mulig lempelse af konkurrence- og fusionsreglerne.

Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Drøftelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Drøftelsen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller er-

hvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Drøftelsen har ikke i sig selv andre konsekvenser eller konsekvenser for be-

skyttelsesniveauet.

Høring

Der har ikke været foretaget høring forud for drøftelsen.

Forhandlingssituationen

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 63: Supplerende samlenotat vedrørende rådsmøde (KKE) den 28.11.19, fra erhvervsministeren

5/6

Drøftelsen spænder over et bredt emne med relation til andre politikområder,

hvor landene ventes at kunne inddeles i forskellige grupperinger på de for-

skellige spørgsmål.

Der forventes bred opbakning til en modernisering af WTO for at sikre mere

lige konkurrencevilkår globalt. Ligeledes ventes der opbakning til i højere

grad at indarbejde regler om statsstøtte i handelsaftaler.

For så vidt angår spørgsmålet om industripolitikken er der generelt enighed

om, at EU’s konkurrenceevne er udfordret, og der former sig i stigende grad

opbakning til, at EU skal satse på en grøn og digital dagsorden for at sikre

europæisk industris konkurrenceevne.

Imidlertid er der ikke enighed om værktøjerne til at afhjælpe udfordringerne

og høste mulighederne. En gruppe -

primært bestående af de ’klassiske’ in-

dustritunge lande - forventes at fokusere på at fremme Europas konkurrence-

evne gennem en styrkelse af den europæiske industri. Dette skal først og

fremmest ske ved hjælp af lempeligere konkurrence- og fusionsregler samt

øget brug af statsstøtte med et fokus på udvalgte sektorer, som man ønsker at

understøtte. Modsat forventes en gruppe primært bestående af mindre lande

med mere åbne økonomier at argumentere for en styrkelse af de generelle

rammevilkår for industrien ved at fremme det indre marked og for så vidt

muligt håndtere de ulige konkurrencevilkår i handelspolitikken. Hertil kom-

mer, at en række forgangslande i forhold til klimapolitikken ventes at frem-

hæve omstillingen til klimaneutralitet i 2050 som en stor mulighed for den

europæiske industri, og at en succesfuld grøn omstilling vil få stor betydning

for den fremtidige konkurrenceevne.

10.

Regeringens generelle holdning

Det er en hovedprioritet for regeringen, at industripolitikken får et bæredyg-

tigt og grønt sigte.

Regeringen arbejder for, at industripolitikken herunder konkurrencepoli-

tikken fortsat er forankret i principperne om et fair og konkurrencepræget

indre marked, der tilskynder til innovation og konkurrencedygtige virk-

somheder. Samtidig har regeringen dog forståelse for, at der kan være be-

hov for at opdatere bl.a. konkurrencereglerne til bedre at tage højde for den

voksende digitale økonomi og særligt værdien af data.

Ligeledes anerkender regeringen, at den europæiske industri er udfordret i

den globale konkurrence. Regeringen ønsker som udgangspunkt, at der fo-

kuseres på at forbedre rammevilkårene generelt for alle virksomheder,

fremfor at der udvælges enkelte værdikæder og lave særlige tiltag for disse.

Dog er det en tilgang, som i stigende grad præger debatten, og for at gøre

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 63: Supplerende samlenotat vedrørende rådsmøde (KKE) den 28.11.19, fra erhvervsministeren

6/6

dansk indflydelse gældende vil regeringen derfor gå konstruktivt ind i drøf-

telserne. Derfor vil regeringen arbejde for, at den kommende Kommissions

arbejde med udvalgte strategiske værdikæder fokuserer på tværgående tek-

nologier med klar merværdi for EU og at tilgangen skal bidrage til at un-

derstøtte den grønne omstilling. Samtidig er det centralt, at disse processer

er transparente og åbne for alle lande og virksomheder inkl. SMV’er.

Endvidere ser regeringen et åbent og regelbaseret handelssystem som et

afgørende fundament for EU’s globale konkurrenceevne, da det giver eu-

ropæiske virksomheder muligheder for at udnytte globale værdikæder til at

skabe vækst og beskæftigelse. Handlen med omverdenen vil dog kun bi-

drage til den fremtidige konkurrenceevne og vækst, så længe det sker på

lige konkurrencevilkår. Derfor er regeringen enig i den kommende Kom-

missions prioritering af, at EU må føre an i moderniseringen af WTO, samt

at det er nødvendigt, at EU er i stand til at slå effektivt ned på brug af unfair

handelspraksis såsom statsstøtte til tredjelandes virksomheder. For regerin-

gen er det dog vigtigt, at EU’s modsvar til unfair handelspraksis ikke har et

protektionistisk sigte, som vil være skadeligt for en åben økonomi som den

danske. Regeringen vil desuden arbejde for en stærkere sammentænkning

af miljø-

og klimahensyn i EU’s handelspolitik og det multilaterale han-

delssamarbejde.

Regeringen er overbevist om, at EU har en global styrkeposition inden for

grønne og bæredygtige løsninger, som kan styrke EU's konkurrenceevne

samtidig med målopfyldelsen af Paris-aftalen og Verdensmålene. Det er

samtidig vigtigt, at EU’s digitale politik sammentænkes med klimapolitik-

ken, så mulighederne udnyttes fuldt ud. For eksempel ønsker regeringen et

øget fokus på, hvordan man gennem cirkulær økonomi og digitale teknolo-

gier kan omstille produktion og forbrug, så materialer og produkter udnyt-

tes optimalt, og klimaaftrykket minimeres. Desuden arbejder regeringen

for at fremme tilgængelighed og anvendelse af data i EU, der er centrale

for udviklingen af innovative løsninger i den grønne omstilling.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.