Erhvervsudvalget 2019-20
ERU Alm.del Bilag 58
Offentligt
2103988_0001.png
Lov om produkter og markedsovervågning
1
Kapitel 1
Anvendelsesområde
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/95/EF af 3.
december 2001 om produktsikkerhed i almindelighed, EF-Tidende 2002 nr. L 11, side 4, Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2006/42/EF af 17. maj 2006 om maskiner og om ændring af direktiv 95/16/EF, EU-Tidende 2006, nr. L
157, side 24, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/33/EU af 26. februar 2014 om
harmonisering af medlemsstaternes love om elevatorer og sikkerhedskomponenter til elevatorer, EU-Tidende 2014, nr.
L 96, side 251, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/34/EU af 26. februar 2014 om harmonisering af
medlemsstaternes love om materiel og sikringssystemer til anvendelse i en potentielt eksplosiv atmosfære, EU-Tidende
2014, nr. L 96, side 309, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/33/EU af 26. februar 2014 om harmonisering af
medlemsstaternes love om elevatorer og sikkerhedskomponenter til elevatorer, EU-Tidende 2014, nr. L 96, side 251,
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/68/EU af 15. maj 2014 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning
om tilgængeliggørelse på markedet af trykbærende udstyr, EU-Tidende 2014, nr. L 189, side 164, Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2010/35/EU af 16. juni 2010 om transportabelt trykbærende udstyr og om ophævelse af Rådets
direktiv 76/767/EØF, 84/525/EØF, 84/526/EØF, 84/527/EØF og 1999/36/EF, EU-Tidende 2010, nr. L 165, side 1,
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/29/EU af 26. februar 2014 om harmonisering af medlemsstaternes love
om tilgængeliggørelse af simple trykbeholdere på markedet, EU-Tidende 2014, nr. L 96, side 45, Rådets direktiv
75/324/EØF af 20. maj 1975 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om aerosoler, EU-Tidende 1975, nr. L
147, side 40, som senest ændret ved Kommissionens direktiv 2013/10/EU af 19. marts 2013 om ændring af Rådets
direktiv 75/324/EØF om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om aerosoler med henblik på at tilpasse dets
bestemmelser om etikettering til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 om klassificering,
mærkning og emballering af stoffer og blandinger, EU-Tidende 2013, nr. L 77, side 20, Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/35/EU af 26. februar 2014 om harmonisering af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse på
markedet af elektrisk materiel bestemt til anvendelse inden for visse spændingsgrænser (omarbejdning), EU-tidende
2014, nr. L 96, side 357, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/29/EU af 12. juni 2013 om harmonisering af
medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse af pyrotekniske artikler på markedet, EU-Tidende 2013, nr. L 178, s. 27,
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/48/EF af 18. juni 2009 om sikkerhedskrav til legetøj, EU-Tidende 2009,
nr. L 170, side 1, som senest ændret ved Kommissionens direktiv (EU) 2018/725 af 16. maj 2018 om ændring af del III,
punkt 13, i bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/48/EF om sikkerhedskrav til legetøj med henblik på
tilpasning til den tekniske og videnskabelige udvikling for så vidt angår chrom (VI), EU-tidende 2018, nr. L 122, s. 29,
Rådets direktiv 87/357/EØF af 25. juni 1987 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om produkter,
der på grund af deres ydre fremtræden kan forveksles med andre produkter og herigennem være til fare for forbrugernes
sundhed eller sikkerhed, EU-Tidende 1987, nr. L 192, side 49. I loven er der medtaget visse bestemmelser fra Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/424 af 9. marts 2016 om tovbaneanlæg og om ophævelse af direktiv
2000/9/EF, EU-Tidende 2016, nr. L 81, side 1, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/425 af 9. marts
2016 om personlige værnemidler og om ophævelse af Rådets direktiv 89/686/EØF, EU-Tidende 2016, nr. L 81, side 51,
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/426 af 9. marts 2016 om apparater, der forbrænder gasformigt
brændstof og om ophævelse af direktiv 2009/142/EF, EU-tidende 2016, nr. L 81, side 99 og Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) 2019/1020 af 20. juni 2019 om markedsovervågning og produktoverensstemmelse og om
ændring af direktiv 2004/42/EF og forordning (EF) nr. 765/2008 og (EU) nr. 305/2011, EU-Tidende 2019, nr. L 169,
side 1. Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse
bestemmelser i loven er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningens umiddelbare
gyldighed i Danmark.
1
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 58: Høring af forslag til lov om produkter og markedsovervågning (lovudkast), fra erhvervsministeren
§ 1.
Loven supplerer Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1020 af 20. juni 2019 om
markedsovervågning og produktoverensstemmelse (markedsovervågningsforordningen).
§ 2.
Loven finder anvendelse på de produkter, der er omfattet af følgende direktiver eller forordninger:
1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om produktsikkerhed i almindelighed.
2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om maskiner.
3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om harmonisering af medlemsstaternes love om materiel og
sikringssystemer til anvendelse i en potentielt eksplosiv atmosfære.
4) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om harmonisering af medlemsstaternes love om elevatorer
og sikkerhedskomponenter til elevatorer.
5) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om
tilgængeliggørelse på markedet af trykbærende udstyr.
6) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om transportabelt trykbærende udstyr.
7) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om harmonisering af medlemsstaternes love om
tilgængeliggørelse af simple trykbeholdere på markedet.
8) Rådets direktiv om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om aerosoler.
9) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om harmonisering af medlemsstaternes love om
tilgængeliggørelse på markedet af elektrisk materiel bestemt til anvendelse inden for visse
spændingsgrænser.
10) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om harmonisering af medlemsstaternes love om
tilgængeliggørelse af pyrotekniske artikler på markedet.
11) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om sikkerhedskrav til legetøj.
12) Rådets direktiv om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om produkter, der på
grund af deres ydre fremtræden kan forveksles med andre produkter og herigennem være til fare for
forbrugernes sundhed eller sikkerhed.
13) Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tovbaneanlæg.
14) Europa-Parlamentets og Rådets forordning om personlige værnemidler.
15) Europa-Parlamentets og Rådets forordning om apparater, der forbrænder gasformigt brændstof.
Stk. 2.
Loven finder endvidere anvendelse på følgende produkter:
1) Elmateriel, som ikke er omfattet af stk. 1, nr. 9.
2) Gasmateriel, som ikke er omfattet af stk. 1, nr. 15.
Stk. 3.
Loven finder endvidere anvendelse på ethvert produkt, der som led i en handelsvirksomhed gøres
tilgængeligt på markedet, når produktet er bestemt for forbrugere, eller når det under forudsigelige
omstændigheder kan forventes anvendt af forbrugere, i det omfang produktet ikke er reguleret i anden
lovgivning.
§ 3.
Denne lov kan finde anvendelse på produkter, der ikke eller kun delvist er reguleret i anden lovgivning.
§ 4.
Kapitel 2 finder ikke anvendelse, i det omfang der i en forordning er fastsat bestemmelser om
forpligtelser for fabrikanter, importører og distributører.
Definitioner
§ 5.
I denne lov forstås ved:
1) Fabrikant: Enhver fysisk eller juridisk person, som fremstiller et produkt eller får et produkt
konstrueret eller fremstillet og markedsfører dette produkt under sit navn eller varemærke, jf.
markedsovervågningsforordningens artikel 3, nr. 8. Udgør en del af personkredsen under begrebet
producent i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om produktsikkerhed i almindelighed.
2) Importør: Enhver fysisk eller juridisk person, der er etableret i EU, og som bringer et produkt fra et
tredjeland i omsætning på EU-markedet, jf. markedsovervågningsforordningens artikel 3, nr. 9.
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 58: Høring af forslag til lov om produkter og markedsovervågning (lovudkast), fra erhvervsministeren
Udgør en del af personkredsen under begrebet producent i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
om produktsikkerhed i almindelighed.
3) Distributør: Enhver fysisk eller juridisk person i forsyningskæden, bortset fra fabrikanten eller
importøren, som gør et produkt tilgængeligt på markedet, jf. markedsovervågningsforordningens
artikel 3, nr. 10.
4) Gøre tilgængelig på markedet: Enhver levering af et produkt med henblik på distribution, forbrug
eller anvendelse på EU-markedet som led i erhvervsvirksomhed mod eller uden vederlag, jf.
markedsovervågningsforordningens artikel 3, nr. 1.
5) Bemyndiget repræsentant: enhver i EU etableret fysisk eller juridisk person, som har modtaget en
skriftlig fuldmagt fra fabrikanten til at agere på dennes vegne i forbindelse med varetagelsen af
specificerede opgaver for så vidt angår fabrikantens forpligtelser i henhold til relevant EU-
harmoniseringslovgivning eller i henhold til kravene i markedsovervågningsforordningen.
6) Bringe i omsætning: Første tilgængeliggørelse af et produkt på EU-markedet, jf.
markedsovervågningsforordningens artikel 3, nr. 2.
7) Tilbagekaldelse: Enhver foranstaltning, der har til formål at opnå, at et produkt, der allerede er gjort
tilgængeligt for slutbrugeren, returneres, jf. markedsovervågningsforordningens artikel 3, nr. 22.
8) Tilbagetrækning: Enhver foranstaltning, der har til formål at forhindre, at et produkt i
forsyningskæden gøres tilgængeligt på markedet, jf. markedsovervågningsforordningens artikel 3,
nr. 23.
9) Udbyder af informationssamfundstjenester: En udbyder af en tjeneste som defineret i artikel 1, stk. 1,
litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 (33), jf.
markedsovervågningsforordningens artikel 3, nr. 14.
10) Onlinegrænseflade: Enhver form for software, herunder et websted, dele af et websted eller en
applikation, der drives af eller på vegne af en erhvervsdrivende, og som giver slutbrugere adgang til
den erhvervsdrivendes produkter, jf. markedsovervågningsforordningens artikel 3, nr. 15.
11) Elmateriel: Materiel af enhver art, der indgår i eller er beregnet til at indgå i eller blive tilsluttet et
elektrisk anlæg eller en elektrisk installation, bortset fra elmateriel, som er særligt beregnet til brug
om bord på skibe, på mobile offshoreanlæg eller i luftfartøjer og i køretøjer, der anvendes på
jernbanenettet, samt elmateriel i motorkøretøjer, der er beregnet til drift af motorkøretøjet, bortset fra
ladestik, der er beregnet til at indgå i eldrevne motorkøretøjer.
12) Gasmateriel: Materiel af enhver art, der indgår i eller er beregnet til at indgå i gasanlæg eller
gasinstallationer.
Stk. 2.
Definitionerne i stk. 1 finder anvendelse, medmindre der findes særlige bestemmelser i EU-
harmoniseringslovgivningen, jf. § 2, stk. 1, nr. 2-15, der på en mere specifik måde regulerer de nævnte
definitioner.
Kapitel 2
Forpligtelser m.v.
§ 6.
Den erhvervsdrivende skal sikre, at et produkt, der bringes i omsætning eller gøres tilgængeligt på
markedet,
1) opfylder de regler, der er fastsat i denne lov, regler fastsat i medfør af denne lov,
markedsovervågningsforordningen
eller
EU-retsakter,
der
er
angivet
i
markedsovervågningsforordningens bilag I, hvor det er påkrævet at implementere hele eller dele af
retsakten i dansk ret, og
2) ikke indebærer en risiko, når det:
a. installeres og vedligeholdes på passende vis og
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 58: Høring af forslag til lov om produkter og markedsovervågning (lovudkast), fra erhvervsministeren
b. anvendes til den forudsatte anvendelse eller anvendes under forhold, der med rimelighed kan
forudses.
Stk. 2.
Et produkt, der ikke opfylder stk. 1, må ikke installeres, tages i brug eller anvendes.
Stk. 3.
Får en erhvervsdrivende viden om, at et produkt, som vedkommende har bragt i omsætning eller har
gjort tilgængeligt på markedet, ikke opfylder stk. 1, skal denne straks underrette kontrolmyndigheden herom
og træffe de nødvendige foranstaltninger.
§ 7.
Erhvervsministeren kan fastsætte regler om de sikkerhedsmæssige, tekniske og formelle krav til et
produkt, herunder krav til et produkts egenskaber, udførelse, mærkning og markedsføring.
Stk. 2.
Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere krav til de erhvervsdrivende, som er forpligtede i
henhold til denne lov og om de øvrige personer og virksomheder, som er i direkte eller indirekte berøring
med produktet.
§ 8.
Et produkt formodes at være i overensstemmelse med denne lov, regler fastsat i medfør af denne lov,
markedsovervågningsforordningen eller EU-retsakter, der er angivet i markedsovervågningsforordningens
bilag I, hvor det er påkrævet at implementere hele eller dele af retsakten i dansk ret, når det er fremstillet i
overensstemmelse med standarder, hvis referencer er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende.
§ 9.
En fabrikant skal konstruere og fremstille produkter i overensstemmelse med de krav, der følger af § 6.
§ 10.
En fabrikant kan udpege en bemyndiget repræsentant.
§ 11.
Før en importør bringer et produkt i omsætning skal importøren sikre, at fabrikanten har opfyldt sine
forpligtelser efter § 6.
§ 12.
Før en distributør gør et produkt tilgængeligt på markedet, skal distributøren kontrollere, at fabrikanten
og importøren har opfyldt deres forpligtelser efter § 6.
§ 13.
Enhver erhvervsdrivende, der påfører produktet sit eget navn eller varemærke, eller ændrer et produkt,
som allerede er bragt i omsætning, på en sådan måde, at det kan påvirke overholdelsen af § 6, anses for at
være fabrikant og har de samme pligter som fabrikanten efter denne lov.
§ 14.
Enhver erhvervsdrivende skal i videst muligt omfang samarbejde med kontrolmyndighederne om de
foranstaltninger, der skal træffes for at forhindre, at der opstår risiko som følge af den erhvervsdrivendes
produkter.
Kapitel 3
Kontrol
§ 15.
Den relevante kontrolmyndighed fører kontrol med, at denne lov, regler fastsat i medfør af denne lov,
markedsovervågningsforordningen eller EU-retsakter, der er angivet i markedsovervågningsforordningens
bilag I, hvor det er påkrævet at implementere hele eller dele af retsakten i dansk ret, overholdes.
Stk. 2.
Kontrolmyndigheden skal udøve kontrol efter stk. 1 på en sådan måde, at der gribes ind med de
midler og med den hurtighed, som risikoens alvor kræver, herunder ved brug af en skjult identitet.
Myndigheden skal i den forbindelse tage behørigt hensyn til den videnskabelige usikkerhed omkring et
produkts indvirkning på menneskers sundhed og hensyn til, hvor alvorlig risikoen er for, at et produkt vil
medføre skade på personer m.v.
Stk. 3.
Sikkerhedsstyrelsen varetager opgaven som kontrolmyndighed efter denne lov, medmindre andet
følger af anden lovgivning.
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 58: Høring af forslag til lov om produkter og markedsovervågning (lovudkast), fra erhvervsministeren
§ 16.
Kontrolmyndigheden kan fra enhver kræve alle oplysninger, som skønnes nødvendige for
kontrolmyndighedens virksomhed, herunder til afgørelse af, om et forhold hører under kontrolmyndighedens
kompetence.
Stk. 2.
Oplysninger kan ikke nægtes udleveret til kontrolmyndigheden under henvisning til, at
oplysningerne har karakter af forretningshemmeligheder eller lignende.
Stk. 3.
Billedmateriale, som er indhentet i forbindelse med en kontrol, kan efterfølgende bruges i
forbindelse med offentliggørelse af produkter, der ikke er i overensstemmelse med reglerne, jf. § 28.
§ 17.
Kontrolmyndigheden har til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til alle
erhvervsmæssige lokaliteter og transportmidler, hvor der kan findes produkter, som er omfattet af denne lov,
regler fastsat i medfør af denne lov, markedsovervågningsforordningen eller EU-retsakter, der er angivet i
markedsovervågningsforordningens bilag I, hvor det er påkrævet at implementere hele eller dele af retsakten
i dansk ret. Adgangen omfatter tillige private lokaliteter, hvor elevatorer og andet løfteudstyr, trykbærende
udstyr, elmateriel og gasmateriel måtte være opstillet eller opbevaret, i det omfang det er påkrævet for at føre
kontrol, jf. § 15.
Stk. 2.
Kontrolmyndigheden kan som led i kontrolbesøget, foretage tekniske undersøgelser af et produkt på
stedet.
Stk. 3.
Kontrolmyndigheden kan som en del af dokumentationen af kontrolbesøget, fotografere og optage
video, samt medtage prøver til nærmere analyse eller undersøgelse.
Stk. 4.
Kontrolmyndigheden kan i forbindelse med adgangen efter stk. 1 være bistået af en eller flere
uafhængige sagkyndige.
Stk. 5.
Politiet yder om nødvendigt bistand til kontrollens gennemførelse. Erhvervsministeren kan efter
forhandling med justitsministeren fastsætte nærmere regler herom.
§ 18.
Kontrolmyndigheden kan som led i kontrollen med overholdelse af reglerne, jf. § 15, udtage ethvert
produkt, som er omfattet af denne lov, regler fastsat i medfør af denne lov,
markedsovervågningsforordningen eller EU-retsakter, der er angivet i markedsovervågningsforordningens
bilag I, hvor det er påkrævet at implementere hele eller dele af retsakten i dansk ret, herunder ved brug af en
skjult identitet. Udtagelsen kan foretages af kontrolmyndigheden uden betaling eller kontrolmyndigheden
kan kræve udgiften refunderet, hvis udtagelsen af produktet har nødvendiggjort en betaling.
Stk. 2.
Den erhvervsdrivende, som produktet udtages fra, skal afholde udgiften til eventuel fragt til den
lokalitet, kontrolmyndigheden anviser.
Stk. 3.
Kontrolmyndigheden kan foretage eller få foretaget tekniske undersøgelser af produkter udtaget i
medfør af stk. 1. Kontrolmyndigheden kan kræve omkostninger forbundet med de eksterne tekniske
undersøgelser refunderet af den erhvervsdrivende, der, jf. §§ 20, 21 og 22, stk. 1, træffes afgørelse over for i
forbindelse med undersøgelsen.
Stk. 4.
Kontrolmyndigheden kan indhente erklæringer fra sagkyndige, som myndigheden skønner
nødvendige for at kunne træffe afgørelse. Udgifterne hertil kan myndigheden kræve refunderet af afgørelsens
modtager, jf. §§ 20, 21 og 22, stk. 1.
Stk. 5.
Er den erhvervsdrivende distributør, kan denne forlange omkostningerne, jf. stk. 1-4, dækket hos
fabrikanten eller importøren.
Stk. 6.
Erhvervsministeren kan bemyndige en anden offentlig myndighed eller en offentlig eller privat
virksomhed til at varetage de beføjelser, som kontrolmyndigheden har i medfør af stk. 1.
§ 19.
Kontrolmyndigheden skal kontrollere, om et produkt uretmæssigt er påført CE-mærkning, jf. Europa-
Parlamentets forordning og Rådets (EF) nr. 765/2008 om kravene til akkreditering.
Stk. 2.
Hvis et produkt uretmæssigt er påført CE-mærkning, kan kontrolmyndigheden påbyde enhver, der
udbyder produktet at standse salg eller udlevering af produktet og om nødvendigt tilbagekalde produktet fra
markedet.
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 58: Høring af forslag til lov om produkter og markedsovervågning (lovudkast), fra erhvervsministeren
Stk. 3.
Kontrolmyndigheden kan påbyde en fabrikant eller importør at fjerne CE-mærkningen inden for en
nærmere angivet frist. Salg af produktet kan genoptages, når CE-mærkningen er fjernet.
§ 20.
Kontrolmyndigheden kan udstede et midlertidigt forbud mod levering, markedsføring, udstilling eller
anden tilgængeliggørelse af et produkt, hvis produktet vurderes at kunne udgøre en risiko. Forbuddet kan
rettes mod enhver, der har gjort et produkt tilgængeligt på markedet. Forbuddets varighed kan ikke strække
sig ud over, hvad der er nødvendigt for at træffe kontrolforanstaltninger til brug for undersøgelser eller
vurderinger af produktets sikkerhed.
§ 21.
Er et produkt ikke i overensstemmelse med eller lever en erhvervsdrivende ikke op til denne lov, regler
fastsat i medfør af denne lov, markedsovervågningsforordningen eller EU-retsakter, der er angivet i
markedsovervågningsforordningens bilag I, hvor det er påkrævet at implementere hele eller dele af retsakten
i dansk ret, kan kontrolmyndigheden træffe afgørelse over for enhver, der har bragt et produkt i omsætning,
eller som har været et led i afsætningen af et produkt, om at:
1) advare brugerne om de risici, der er ved produktet,
2) stoppe markedsføring, der kan vildlede brugere, eller
3) afhjælpe forhold, som ikke er i overensstemmelse med reglerne,
4) stoppe salg eller udlevering af produktet,
5) tilbagetrække produktet fra markedet effektivt og øjeblikkeligt,
6) tilbagekalde produktet fra brugerne,
7) destruere produktet.
§ 22.
Kontrolmyndigheden kan forbyde enhver at bringe et produkt i omsætning, gøre det tilgængeligt på
markedet, udlevere det eller tage det i brug, hvis produktet eller den erhvervsdrivende ikke lever op til denne
lov, regler fastsat i medfør af denne lov, markedsovervågningsforordningen eller EU-retsakter, der er angivet
i markedsovervågningsforordningens bilag I, hvor det er påkrævet at implementere hele eller dele af
retsakten i dansk ret.
Stk. 2.
Kontrolmyndigheden kan påbyde den, forbuddet efter stk. 1 retter sig mod, at destruere produktet på
en forsvarlig måde.
Stk. 3.
Kontrolmyndigheden kan foranledige, at produktet destrueres, hvis dette ikke er sket inden for
rimelig tid efter modtagelsen af påbuddet efter stk. 2. Udgifterne til destruktion afholdes af den, der har fået
et påbud.
§ 23.
Kontrolmyndigheden kan påbyde ejeren af en onlinegrænseflade at ændre eller fjerne indhold, der
henviser til et produkt, der ikke er i overensstemmelse med regler i denne lov, regler fastsat i medfør af
denne
lov,
markedsovervågningsforordningen
eller
EU-retsakter,
der
er
angivet
i
markedsovervågningsforordningens bilag I, hvor det er påkrævet at implementere hele eller dele af retsakten
i dansk ret.
§ 24.
En onlinegrænseflade kan blokeres, hvis et påbud efter § 23 ikke er efterkommet, og hvis
onlinegrænsefladen henviser til et produkt, der udgør en alvorlig risiko.
Stk. 2.
Afgørelse om blokering af en onlinegrænseflade træffes af domstolene ved kendelse efter
kontrolmyndighedens begæring. I kendelsen anføres de konkrete omstændigheder i sagen, hvorpå det støttes,
at betingelserne for indgrebet er opfyldt. Kendelsen kan til enhver tid omgøres.
Stk. 3.
Det påhviler udbydere af informationssamfundstjenester at bistå kontrolmyndigheden ved
gennemførelsen af kendelser efter stk. 2. Kontrolmyndigheden kan pålægge udbydere af
informationssamfundstjenester tvangsbøder med henblik på at gennemtvinge handlinger, som det påhviler
udbyderne at foretage.
Stk. 4.
Fremsætter den, mod hvem indgrebet efter stk. 1 retter sig, anmodning herom, skal
kontrolmyndigheden snarest muligt forelægge sagen for domstolene. Domstolene afgør ved kendelse, om
indgrebet skal opretholdes.
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 58: Høring af forslag til lov om produkter og markedsovervågning (lovudkast), fra erhvervsministeren
§ 25.
Hvis det er nødvendigt i forbindelse med afgørelser truffet i medfør af § 19, stk. 2 og 3, §§ 20 og 21, §
22, stk. 1 og 2, og § 23, kan kontrolmyndigheden træffe afgørelse over for enhver anden, der har en
tilknytning til produktet, end den, der har bragt produktet i omsætning eller gjort det tilgængeligt på
markedet, om på relevant måde at bidrage til at begrænse og forhindre risici i at opstå.
§ 26.
Hvis kontrolmyndigheden ikke kan finde den, der har bragt et produkt i omsætning eller gjort det
tilgængeligt på markedet, eller ikke kan få den pågældende til at efterleve afgørelsen, der er meddelt, kan
myndigheden træffe de foranstaltninger, der er nævnt i § 19, stk. 2 og 3, §§ 20 og 21, § 22, stk. 1 og 2, og §
23, på den pågældendes vegne.
Stk. 2.
Kontrolmyndigheden kan kræve omkostningerne som følge af de foranstaltninger, myndigheden har
truffet efter stk. 1, refunderet af afgørelsens modtager.
§ 27.
Kontrolmyndigheden kan kræve, at den, som er pålagt at træffe foranstaltninger i medfør af § 19, stk. 2
og 3, §§ 20 og 21, § 22, stk. 1 og 2, § 23, § 24, stk. 1, og § 25, oplyser myndigheden om, hvordan
foranstaltningerne er truffet, og om effekten heraf.
§ 28.
Kontrolmyndigheden skal oplyse offentligheden om produkter, der ikke er i overensstemmelse med
denne lov, regler fastsat i medfør af denne lov, markedsovervågningsforordningen eller EU-retsakter, der er
angivet i markedsovervågningsforordningens bilag I, hvor det er påkrævet at implementere hele eller dele af
retsakten i dansk ret, herunder om
1) relevante kendetegn til brug for identifikation af produktet,
2) risikoens art, hvor dette er relevant,
3) hvilke foranstaltninger der er truffet, og
4) hvordan offentligheden bør forholde sig.
Stk. 2.
Oplysninger, som har karakter af forretningshemmeligheder, kan kun videregives, hvis dette er
nødvendigt for at beskytte menneskers sikkerhed og sundhed.
Stk. 3.
Kontrolmyndigheden kan undlade at offentliggøre oplysninger efter stk. 1, hvis offentliggørelse
vurderes at være unødvendig.
§ 29.
Hvis kontrolmyndigheden skønner det nødvendigt, herunder for at forhindre en bred kreds af
forbrugere i at blive udsat for farlige produkter, eller fordi antallet af fabrikanter, importører eller
distributører med relation til produktet er meget stort og disse er af forskelligartet karakter, kan forbud i
medfør af § 22, stk. 1, udstedes ved bekendtgørelse.
§ 30.
Kontrolmyndigheden kan i kontroløjemed indsamle og behandle, herunder samkøre, oplysninger fra
andre offentlige myndigheder og fra offentligt tilgængelige kilder.
Stk. 2.
Kontrolmyndigheden kan i kontroløjemed behandle, herunder samkøre, oplysninger, som
myndigheden ud over de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, er i besiddelse af
.
Stk. 3.
Kontrolmyndigheden kan i kontroløjemed indsamle og behandle, herunder samkøre, ikke-offentligt
tilgængelige oplysninger fra offentlige og private virksomheder og erhvervs- eller forbrugerorganisationer.
§ 31.
Toldstyrelsen yder kontrolmyndigheden bistand til gennemførelsen af kontrollen efter § 15.
Erhvervsministeren kan efter forhandling med skatteministeren fastsætte nærmere regler herom, herunder at
Toldstyrelsen kan tilbageholde et produkt, hvor modtageren af produktet ikke er erhvervsdrivende, og at
Toldstyrelsen kan tilbageholde et produkt i lufthavne, havne eller grænseovergange eller lignende, hvor den,
der indfører produktet, ikke er erhvervsdrivende, hvis de pågældende produkter formodes ikke at være i
overensstemmelse med denne lov, regler fastsat i medfør af denne lov eller forordninger inden for denne lovs
anvendelsesområde.
Stk. 2.
Erhvervsministeren kan i regler fastsat i medfør af stk. 1 endvidere fastsætte, hvordan
kontrolmyndigheden træffer afgørelse om, at et produkt ikke er i overensstemmelse med denne lov, regler
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 58: Høring af forslag til lov om produkter og markedsovervågning (lovudkast), fra erhvervsministeren
fastsat i medfør af denne lov eller forordninger inden for denne lovs anvendelsesområde, og om produktet
kan konfiskeres og destrueres.
Kapitel 4
Vedligeholdelse og udlejning m.v.
§ 32.
Den, der som privatperson eller i sameje mellem privatpersoner, stiller et produkt til rådighed for andre
mod vederlag eller anden modydelse, skal vedligeholde produktet i henhold til fabrikantens anvisninger.
Stk. 2.
Den juridiske person, der stiller et produkt til rådighed mod vederlag eller vederlagsfrit, skal sikre,
at produktet er vedligeholdt i henhold til fabrikantens anvisninger, og at det anvendes i overensstemmelse
hermed.
Stk. 3.
Ved erhvervsmæssig udlejning af et produkt skal udlejer sikre, at det udlejede er vedligeholdt og i
overensstemmelse med reglerne. Udlejer skal desuden instruere brugeren af produktet i sikker anvendelse af
det udlejede.
Kapitel 5
Bemyndigede organer
§ 33.
Erhvervsministeren kan efter ansøgning udpege private og offentlige virksomheder samt offentlige
myndigheder til som bemyndiget organ m.v. at gennemføre godkendelses- og kontrolopgaver i henhold til
direktiverne og forordningerne om produkter omfattet af denne lov, jf. § 2, stk. 1.
Stk. 2.
Erhvervsministeren kan fastsætte regler om udpegning, herunder om akkreditering, tilsyn og kontrol
med udpegede virksomheder og myndigheder, og om hvilke opgaver, som den udpegede skal udføre.
Kapitel 6
Forbindelseskontor og øvrige administrative bestemmelser
§ 34.
Sikkerhedsstyrelsen er centralt forbindelseskontor for kontrolmyndighederne, som har ressortansvar for
produkter omfattet af markedsovervågningsforordningens artikel 2.
Stk. 2.
Sikkerhedsstyrelsen koordinerer samarbejdet mellem kontrolmyndighederne, der udfører kontrol
med produkter, der er omhandlet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om produktsikkerhed i
almindelighed.
Stk. 3.
Erhvervsministeren fastsætter efter forhandling med de relevante ministre nærmere regler om
samarbejdet mellem myndigheder omfattet af stk. 1 og 2.
§ 35.
Hvis Europa-Kommissionen skal underrettes efter Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om
produktsikkerhed i almindelighed, skal kontrolmyndigheden straks underrette Sikkerhedsstyrelsen om
afgørelser vedrørende produkters sikkerhed, der er truffet i medfør af denne lov eller regler, der er fastsat i
medfør af denne eller anden lov.
Stk. 2.
Hvis der er tale om et produkt med alvorlig risiko, videresender Sikkerhedsstyrelsen øjeblikkeligt
denne underretning til Europa-Kommissionen via systemet om hurtig udveksling af oplysninger mellem
medlemsstaterne i Fællesskabet, RAPEX.
Stk. 3.
Erhvervsministeren kan fastsætte regler om anvendelsen af RAPEX og underretningen af Europa-
Kommissionen.
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 58: Høring af forslag til lov om produkter og markedsovervågning (lovudkast), fra erhvervsministeren
§ 36.
Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at der kan opkræves omkostninger for medgået tid til
sagsbehandling inden for denne lovs anvendelsesområde.
§ 37.
Erhvervsministeren kan henlægge sine beføjelser efter denne lov til Sikkerhedsstyrelsen.
Kapitel 7
Digital kommunikation m.v.
§ 38.
Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra myndigheder om
forhold, som er omfattet af denne lov, af regler fastsat i medfør af denne lov, af forordninger om produkter,
der er omfattet af § 2, eller af markedsovervågningsforordningen, skal foregå digitalt.
Stk. 2.
Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om
anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el.lign.
Stk. 3.
En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for
meddelelsen.
§ 39.
Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at forskrifter fastsat i medfør af denne lov, som indeholder
krav til virksomheder og produkter, og tekniske specifikationer, der henvises til i sådanne forskrifter, ikke
indføres i Lovtidende.
Stk. 2.
Erhvervsministeren fastsætter regler om, hvordan oplysning om indholdet af de forskrifter og
tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, kan fås.
Stk. 3.
Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at tekniske specifikationer, der ikke indføres i
Lovtidende, jf. stk. 1, skal være gældende, selv om de ikke foreligger på dansk.
Kapitel 8
Rådgivende organ
§ 40.
Erhvervsministeren kan etablere et rådgivende organ, som kan varetage rådgivende opgaver for
Sikkerhedsstyrelsen vedrørende produkter og markedsovervågning efter denne lov og øvrige
markedsovervågningsopgaver.
Stk. 2.
Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om de opgaver, som det rådgivende organ skal
varetage.
Kapitel 9
Klageadgang og domstolsprøvelse
§ 41.
Kontrolmyndighedens afgørelser, truffet efter denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, kan ikke
indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 42.
Klage over bemyndigede organer, jf. § 33, kan indbringes for Sikkerhedsstyrelsen inden 4 uger efter, at
afgørelsen er meddelt den pågældende.
§ 43.
Påbud eller forbud udstedt i medfør af § 19, stk. 2 og 3, § 21, § 22, stk. 1 og 2, § 23, § 24, stk. 1, og §
25 kan af den, afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal, inden 4 uger
efter at påbuddet eller forbuddet er meddelt den pågældende, fremsættes over for den kontrolmyndighed, der
har truffet afgørelsen. Hvis fristen udløber på en lørdag, en søndag eller en helligdag, forlænges fristen til
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 58: Høring af forslag til lov om produkter og markedsovervågning (lovudkast), fra erhvervsministeren
den følgende hverdag. Kontrolmyndigheden anlægger uden unødigt ophold sag mod den pågældende i den
borgerlige retsplejes former.
Stk. 2.
Retten kan bestemme, at en anmodning som nævnt i stk. 1 har opsættende virkning.
Kapitel 10
Straf
§ 44.
Medmindre strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde eller under skærpende
omstændigheder fængsel indtil 1 år den, der
1) Overtræder § 6.
2) Tilsidesætter sine forpligtelser efter §§ 9, 11 eller 12.
3) Undlader at give kontrolmyndigheden oplysninger efter § 16, stk. 1, eller afgiver urigtige oplysninger
i forbindelse med sagsbehandlingen.
4) Undlader at give kontrolmyndigheden adgang efter § 17, stk. 1.
5) Undlader at indsende eller udlevere produkter efter § 18, stk. 1.
6) Uretmæssigt anvender CE-mærke, jf. § 19.
7) Overtræder eller undlader at efterkomme påbud eller forbud fra kontrolmyndigheden, jf. § 19, stk. 2
og 3, §§ 20 og 21, § 22, stk. 1 og 2, § 23, § 24, stk. 1, og § 25.
8) Omgår eller unddrager sig kontrolmyndighedens kontrol eller forsøger herpå.
9) Ikke opfylder den erhvervsdrivendes forpligtelser, jf. markedsovervågningsforordningens artikel 4,
stk. 1, 3 og 4.
10) Ikke har en bemyndiget repræsentant, hvor dette er krævet, eller ikke har givet den bemyndigede
repræsentant de fornødne beføjelser eller midler til at udføre opgaven, jf.
markedsovervågningsforordningens artikel 4, stk. 2, litra c og artikel 5.
11) Som bemyndiget repræsentant, undlader at udlevere kopi af fuldmagten, jf.
markedsovervågningsforordningens art. 5, stk. 2.
Stk. 2.
Uanset stk. 1 straffes overtrædelse, jf. stk. 1, nr. 1-11, inden for fyrværkeri og andre pyrotekniske
artikler med fængsel indtil 2 år under skærpende omstændigheder.
Stk. 3.
Er der ved en eller flere handlinger begået flere overtrædelser af denne lov eller regler fastsat i
medfør heraf, og medfører overtrædelserne idømmelse af bøde, sammenlægges bødestraffen for hver
overtrædelse.
Stk. 4.
I forskrifter, der er fastsat i medfør af denne lov, kan der fastsættes straf af bøde eller fængsel indtil
1 år for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne, dog indtil 2 år i forskrifter, der omhandler fyrværkeri
og andre pyrotekniske artikler. Der kan herunder også fastsættes forlængede forældelsesfrister på op til 5 år i
forskrifterne.
Stk. 5.
Erhvervsministeren kan fastsætte regler om straf af bøde eller fængsel indtil 1 år for overtrædelse af
EU-forordninger på lovens anvendelsesområde.
Stk. 6.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5.
kapitel.
Kapitel 11
Ikrafttrædelse, ændringer i anden lovgivning og territorial gyldighed
Ikrafttrædelse
§ 45.
Loven træder i kraft den 1. juli 2020.
Stk. 2.
Lov om produktsikkerhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 3. januar 2019, ophæves.
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 58: Høring af forslag til lov om produkter og markedsovervågning (lovudkast), fra erhvervsministeren
Stk. 3.
Lov nr. 155 af 20. februar 2013 om indretning m.v. af visse produkter ophæves.
Stk. 4.
Regler fastsat i medfør af lov om produktsikkerhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 3. januar 2019,
elsikkerhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 26 af 10. januar 2019, gassikkerhedsloven, jf. lov nr. 61 af 30.
januar 2018 med senere ændring, lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, jf. lovbekendtgørelse nr.
2 af 3. januar 2019, og i medfør af lov nr. 155 af 20. februar 2013 om indretning m.v. af visse produkter med
senere ændringer forbliver i kraft, indtil de ophæves eller erstattes af regler fastsat i medfør af denne lov.
Ændringer i anden lovgivning
§ 46.
I elsikkerhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 26 af 10. januar 2019, foretages følgende ændringer:
1.
Lovens
titel
affattes således:
»Lov om sikkerhed for elektriske anlæg og elektriske installationer (elsikkerhedsloven)«.
2.
I
§ 1, 2. pkt.,
udgår »Loven gælder endvidere for elektrisk materiel.«.
3.
§ 4
ophæves.
4.
§ 5, stk. 1, nr. 3,
ophæves.
Nr. 4 bliver herefter nr. 3.
5.
§ 5, stk. 3,
ophæves.
6.
§ 8
ophæves.
7.
I
§ 13, stk. 2, 2. pkt.,
ændres »installationer, ejere« til: »installationer og ejere« og »samt alle led i
omsætningen af elektrisk materiel« udgår.
8.
§§ 19, 20
og
21
ophæves.
9.
I
§ 23, stk. 1,
ændres »elektriske anlæg, elektriske installationer og elektrisk materiel« til: »elektriske
anlæg og elektriske installationer«, »§ 17,« ændres til: »§ 17 og », § 20 og § 21, stk. 1 og 2« udgår.
10.
I
§ 24, stk. 1, nr. 3,
ændres »§ 17,« til: »§ 17 og « og », § 20 og § 21, stk. 1 og 2« udgår.
11.
I
§ 34, stk. 1, nr. 1,
udgår »eller § 4«.
12.
I
§ 34, stk. 1, nr. 3,
ændres »§§ 20-22« til: »§ 22«.
§ 47.
I gassikkerhedsloven, lov nr. 61 af 30. januar 2018, som ændret ved § 6 i lov nr. 1533 af 18. december
2018, foretages følgende ændringer:
1.
Lovens
titel
affattes således:
»Lov om sikkerhed for gasanlæg og gasinstallationer (gassikkerhedsloven)«.
2.
I
§ 1, stk. 1,
ændres », gasinstallationer og gasmateriel« til: »og gasinstallationer«.
3.
§ 4
ophæves.
4.
§ 5, stk. 1, nr. 3,
ophæves.
Nr. 4 bliver herefter nr. 3.
5.
I
§ 5, stk. 2,
ændres », gasinstallationer og gasmateriel« til: »og gasinstallationer«.
6.
§ 5, stk. 4,
ophæves.
7.
§§ 8, 18, 19
og
20
ophæves.
8.
I
§ 23, stk. 1,
ændres », gasinstallationer og gasmateriel« til: »og gasinstallationer« og », § 17, stk. 1, § 19
og § 20, stk. 1 og 2« ændres til »og § 17, stk. 1«.
9.
§ 23, stk. 3,
ophæves.
10.
I
§ 24, stk. 2,
ændres » § 17, stk. 1, eller § 19« til: »eller § 17, stk. 1«.
11.
I §
31, stk. 1, nr. 3,
ændres »eller §§ 19-22« til: »eller §§ 21 og 22«.
§ 48.
I lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, jf. lovbekendtgørelse nr. 2 af 3. januar 2019,
foretages følgende ændringer:
1.
§ 4, stk. 2
og
3,
ophæves.
2.
§ 5, nr. 4,
ophæves.
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 58: Høring af forslag til lov om produkter og markedsovervågning (lovudkast), fra erhvervsministeren
Territorial gyldighed
§ 49.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
1.1. Baggrund
2. Hovedpunkterne i lovforslaget
2.1. Anvendelsesområde
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Forholdet til lov om produktsikkerhed
2.1.1.2. Forholdet til elsikkerhedsloven
2.1.1.3. Forholdet til gassikkerhedsloven
2.1.1.4. Forholdet til lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler
2.1.1.5. Forholdet til lov om indretning m.v. af visse produkter
2.1.2. Markedsovervågningsforordningen
2.1.3. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Forbrugeres køb af produkter fra tredjelande
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Markedsovervågningsforordningen
2.2.3. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3. Kontrol
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4. Sanktioner
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 58: Høring af forslag til lov om produkter og markedsovervågning (lovudkast), fra erhvervsministeren
Danske forbrugere og andre slutbrugere skal kunne have tillid til, at produkter er sikre og opfylder de
egenskaber, de lover. Det gælder uanset, om produkter købes i fysiske butikker eller online via hjemmesider,
globale platforme eller andre digitale salgskanaler. De overordnede formål med forslaget er derfor at sikre, at
produkter, der markedsføres i Danmark, ikke udgør en sikkerheds- eller sundhedsmæssig risiko for brugerne,
at produkterne opfylder de egenskaber, de lover, og at myndighederne til enhver tid har de nødvendige
beføjelser og redskaber til at sætte effektivt ind over for fabrikanter, importører, distributører og andre
aktører, der ikke efterlever reglerne.
I overensstemmelse hermed har lovforslaget samtidigt til formål at sikre, at der ikke er incitamenter for
virksomhederne til at overtræde lovgivningen for at opnå konkurrencemæssige fordele på bekostning af
forbrugernes og andre slutbrugeres sikkerhed og sundhed. Virksomheder, der overholder lovgivningen, bør
ikke stilles konkurrencemæssigt dårligere end virksomheder der ikke gør. Ud over en række udvidede
kontrolbeføjelser, som omtales nedenfor, skal lovforslaget skabe fundamentet for en generel skærpelse af
sanktioneringen på området, herunder ved at gøre det lettere for myndighederne at straffe de virksomheder,
der ikke lever op til reglerne, og ved at forhøje strafferammen, så overtrædelser af reglerne under skærpende
omstændigheder kan straffes med fængsel i op til 1 år. For fyrværkeriområdet videreføres dog mulighed for
idømmelse fængselsstraf op til 2 år under skærpende omstændigheder.
Den digitale og teknologiske udvikling, fremvæksten af globale online handelsplatforme og stadigt mere
komplekse forsyningskæder har på afgørende vis ændret vilkårene for at udføre markedsovervågning.
Markedsovervågning er den samlede betegnelse for de kontrolaktiviteter og foranstaltninger, der
gennemføres og træffes af myndighederne for at sikre, at markedsførte produkter opfylder de gældende
regler. På den baggrund har EU vedtaget Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1020 af
20. juni 2019 om markedsovervågning og produktoverensstemmelse og om ændring af direktiv 2004/42/EF
og forordning (EF) nr. 765/2008 og (EU) nr. 305/2011 (herefter kaldet markedsovervågningsforordningen).
Markedsovervågningsforordningen omfatter en nærmere afgrænset række af harmoniserede produktområder
og afløser Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 765/2008 af 9. juli 2008 om kravene til
akkreditering
og
markedsovervågning
for
så
vidt
angår
markedsovervågningen.
Markedsovervågningsforordningen finder endelig anvendelse den 21. juli 2021.
Markedsovervågningsforordningen har til formål at beskytte forbrugere og andre slutbrugere samt at
forbedre det indre markeds funktion ved at styrke markedsovervågningen af produkter og dermed sikre
europæiske virksomheder ensartede vilkår og beskyttelse mod ulige konkurrence fra virksomheder og andre
økonomiske aktører, herunder uden for EU, som ikke overholder kravene om produktsikkerhed og
produktoverensstemmelse.
Markedsovervågningsforordningen er almengyldig, bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i
dansk ret. Samtidig kræver den dog enkelte gennemførelsesforanstaltninger vedrørende den praktiske
markedsovervågning. Forordningen forpligter således medlemslandene til at sikre, at deres
markedsovervågningsmyndigheder har en række konkrete minimumsbeføjelser til rådighed. De fleste af
disse beføjelser findes allerede i dansk ret i dag, mens enkelte enten er helt nye eller er skærpet i forhold til
den eksisterende regulering. De nye beføjelser omfatter eksempelvis muligheden for at indhente oplysninger,
herunder indlejret software i produkter, muligheden for at udføre markedsovervågning under skjult identitet
og muligheden for at blokere adgangen til en onlinegrænseflade, hvis der markedsføres produkter, som udgør
en alvorlig risiko. Forordningen giver samtidig mulighed for, at myndighederne kan viderefakturere
omkostningerne forbundet med markedsovervågningen helt eller delvist til virksomheden i tilfælde af
uoverensstemmelse. Endvidere er der i forordningen en forpligtelse for erhvervsdrivende hjemmehørende
uden for EU til at have en permanent kontaktperson inden for EU
–
en bemyndiget repræsentant
–
hvis den
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 58: Høring af forslag til lov om produkter og markedsovervågning (lovudkast), fra erhvervsministeren
erhvervsdrivende ønsker at bringe visse produkter i omsætning på det indre marked. Endelig forpligter
forordningen medlemslandene til at fastsætte sanktioner, som er tilstrækkeligt effektive, proportionale og har
en afskrækkende effekt. Det er hensigten, at der med lovforslaget fastsættes supplerende bestemmelser, som
kræves efter markedsovervågningsforordningen.
Lovforslaget skal herudover samle reguleringen af alle produkter, som Sikkerhedsstyrelsen har ansvar for.
Det gælder bl.a. produkter som legetøjsbamser, fyrværkeriraketter, gasgrill, brødristere, aerosoldåser til
hårlak, elevatorer og vinkelslibere, som alle er omfattet af harmoniseret EU-regulering. Det gælder også
produkter, som er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om produktsikkerhed i almindelighed,
som f.eks. højstole til børn, køkkenbordplader og sofaer, hvor der er tale om ikke-harmoniseret EU-
regulering. For visse produkter er der fastsat nationale særregler, som gælder i stedet for Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv om produktsikkerhed i almindelighed. Det drejer sig f.eks. om
spændingsgivere til elektriske hegn og gasforbrugende ukrudtsbrændere, hvor der er fastsat
produktspecifikke krav. De nationale regler skal gøre det lettere for de erhvervsdrivende at konstatere,
hvornår et produkt er i overensstemmelse med reglerne.
Det er hensigten, at der med lovforslaget skabes et klart grundlag for at fastsætte nærmere krav til
produkterne, som omfattes af lovforslaget. I dag udstedes produktspecifikke bekendtgørelser, men som noget
nyt vil bemyndigelserne til at udstede bekendtgørelser findes i en og samme lov, således at der på en tydelig
og ensartet måde fastsættes regler om håndhævelsen af krav til produkterne og de erhvervsdrivende. I den
forbindelse er det hensigten, at beføjelserne, som danske myndigheder skal og kan have som følge af
markedsovervågningsforordningen, også udrulles til de øvrige produktområder, som ikke er omfattet af
forordningen. Det skyldes, at lovforslaget har til formål at reducere risikoen for, at danske forbrugere og
andre slutbrugere udsættes for farlige produkter samt produkter, der ikke opfylder de lovede egenskaber,
herunder også når de handler online via hjemmesider eller platforme uden for EU. Det er derfor afgørende, at
myndighederne kan gøre brug af de samme beføjelser og passende sanktioner, som er nødvendige for at føre
en effektiv kontrol, uanset om produkterne er omfattet af harmoniseret EU-regulering. Da der samtidig vil
være tale om en risikobaseret kontrol, lægges der med forslaget op til, at kontrolmyndigheden kan indhente
og samkøre oplysninger, herunder også ikke-offentligt tilgængelige oplysninger, hvis de er af væsentlig
betydning for kontrollen.
Flere markedsovervågningsindsatser og tests har vist, at en del af virksomhederne uden for EU leverer
produkter, som ikke lever op til de danske og europæiske krav til produkter. Det truer forbrugernes og andre
slutbrugeres sikkerhed, og det skaber samtidig ulige konkurrencevilkår for danske virksomheder, der
overholder reglerne. Som noget nyt ønsker regeringen derfor med lovforslaget at skabe mulighed for, at
Toldstyrelsen i samarbejde med kontrolmyndigheden kan tilbageholde farlige og ulovlige produkter, som
danske forbrugere køber direkte fra butikker, hjemmesider, portaler m.v. i lande uden for EU. Dette følger
ikke af markedsovervågningsforordningen, men er et vigtigt instrument for at kunne beskytte forbrugere mod
farlige produkter fra tredjelande. Produkter som indebærer en risiko for forbrugeren eller andre end
forbrugeren selv, eksempelvis børn, ansatte eller naboer. Det gælder eksempelvis produkter, hvor der kan
være en risiko for eksplosion, elektrisk stød, forgiftning, brand, kvælning eller kemisk påvirkning.
Endelig skal lovforslaget i lighed med den gældende lov om produktsikkerhed og lov om indretning m.v. af
visse produkter kunne fungere som en opsamlingslov i de tilfælde, hvor produkter ikke er reguleret andre
steder eller kun delvist er reguleret af anden lovgivning. Der kan også være tale om nye produkter, som
endnu ikke er udviklet eller bragt i omsætning. Derved skal lovforslaget udfylde eventuelle mangler i
særlovgivningens krav til produkter og de dertil hørende kontrolbeføjelser. Lovforslaget er således udformet
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 58: Høring af forslag til lov om produkter og markedsovervågning (lovudkast), fra erhvervsministeren
på en måde, der gør det muligt for andre danske markedsovervågningsmyndigheder at anvende lovforslagets
bestemmelser.
1.1. Baggrund
På EU-niveau fastsætter markedsovervågningsforordningen reglerne om markedsovervågning og
produktoverensstemmelse for de produkter, som er nærmere afgrænset i bilag 1 til
markedsovervågningsforordningen. Forordningen suppleres af en lang række EU-retsakter, som fastsætter de
nærmere krav vedr. de enkelte produktområder.
I Danmark er de gældende regler vedrørende markedsovervågning og produkters sikkerhed imidlertid spredt
imellem forskellige myndigheder og forskellig lovgivning. Det betyder bl.a., at kontrolmyndighedens
beføjelser og muligheder for at sanktionere lovovertrædelser kan variere fra produktområde til
produktområde.
Sikkerhedsstyrelsen har efter udpegningen som fællesstatsligt Center for Markedsovervågning og tilførslen
af en række nye opgaver i 2018, ansvaret for en stor del af de produktområder, som er omfattet af
markedsovervågningsforordningen. Derfor er der nu et behov for at ensarte sagsbehandlingen på tværs af alle
styrelsens produktområder og sikre en ensartet gennemførelse af markedsovervågningsforordningen til gavn
for virksomheder og forbrugere. Det foreslås derfor med dette lovforslag, at reglerne vedrørende
markedsovervågning og produktsikkerhed samles i én overordnet hovedlov, der omfatter alle styrelsens
produktområder.
Sikkerhedsstyrelsen er desuden tiltænkt rollen som nationalt, centralt forbindelseskontor i medfør af
markedsovervågningsforordningen. Sikkerhedsstyrelsen har derfor en særlig forpligtelse til at sikre en god
koordination på tværs af samtlige danske markedsovervågningsmyndigheder, herunder også en koordineret
og ensartet implementering af markedsovervågningsforordningen på alle produktområder.
2.
Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Anvendelsesområde
2.1.1. Gældende ret
Den forskelligartede produktregulering på Sikkerhedsstyrelsens område findes i en række forskellige love og
tilhørende bekendtgørelser.
2.1.1.1. Forholdet til lov om produktsikkerhed
Lov om produktsikkerhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 3. januar 2019, indeholder i dag bestemmelser, som
finder anvendelse på ethvert forbrugerprodukt, der gøres tilgængeligt på markedet som led i
handelsvirksomhed, medmindre produktet er reguleret i en forordning eller i anden specifik lovgivning. Der
er tale om en opsamlingslov, som regulerer de produkter, der ikke er reguleret andre steder eller som
udfylder manglende hjemler i den øvrige lovgivning om markedsovervågning af produkter. Lovens formål er
at fremme, at det alene er sikre produkter, som er på det danske marked. I den forbindelse definerer lov om
produktsikkerhed henholdsvis et sikkert og et farligt produkt og tillægger de erhvervsdrivende i form af
fabrikanter, importører og distributører pligter til opfyldelse af det formål.
Kontrolmyndighederne er i lov om produktsikkerhed tillagt en række muligheder for at føre kontrol med om
produkter er sikre. Herunder muligheden for at indhente de nødvendige oplysninger, indhente og teste
produkter og få adgang uden retskendelse i kontroløjemed. Kontrolmyndigheden har hjemmel til at træffe
afgørelse om advarsel, afhjælpning, tilbagetrækning, tilbagekaldelse eller destruktion. Afgørelsen kan træffes
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 58: Høring af forslag til lov om produkter og markedsovervågning (lovudkast), fra erhvervsministeren
både midlertidigt og endeligt, og uafhængigt af om produktet allerede er på markedet. Samtidig har
kontrolmyndigheden hjemmel til at oplyse offentligheden om faren ved et produkt. Slutteligt fastsætter loven
hvilke overtrædelser af loven, der sanktioneres med bødestraf.
Lov om produktsikkerhed implementerer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/95/EF af 3.
december 2001 om produktsikkerhed i almindelighed.
Loven indeholder bemyndigelse til at fastsætte de regler, der er nødvendige for at gennemføre eller anvende
EU-retsakter om sikkerhedskrav til legetøj og produkter, der på grund af ydre fremtræden kan forveksles
med andre produkter og herigennem være til fare for forbrugernes sundhed eller sikkerhed. Bemyndigelsen
er anvendt til at udstede bekendtgørelse om sikkerhedskrav til legetøjsprodukter, som implementerer Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2009/48/EF af 18. juni 2009 om sikkerhedskrav til legetøj og Rådets direktiv
87/357/EØF af 25. juni 1987 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om produkter, der på
grund af deres ydre fremtræden kan forveksles med andre produkter og herigennem være til fare for
forbrugernes sundhed eller sikkerhed foruden dele af en række direktiver uden for Erhvervsministeriets
ressort.
2.1.1.2. Forholdet til elsikkerhedsloven
Elsikkerhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 26 af 10. januar 2019, indeholder i dag både bestemmelser
vedrørende elektriske installationer og anlæg, samt elektrisk materiel.
For så vidt angår det elektriske materiel indeholder loven bestemmelser om definitionen af elektrisk materiel
og det generelle sikkerhedskrav til materiellet. I loven bemyndiges erhvervsministeren til at fastsætte
yderligere regler for det elektriske materiel og regler med henblik på gennemførelse af EU-regulering om
elektrisk materiel. Disse bemyndigelser er udmøntet i henholdsvis bekendtgørelsen om elektrisk materiel til
anvendelse inden for visse spændingsgrænser for så vidt angår de produkter, der falder inden for Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2014/35/EU af 26. februar 2014 om harmonisering af medlemsstaternes love
om tilgængeliggørelse på markedet af elektrisk materiel bestemt til anvendelse inden for visse
spændingsgrænser, og bekendtgørelsen om sikkerhed for elektrisk materiel for så vidt angår de produkter,
der falder uden for spændingsgrænserne i det nævnte direktiv.
Loven opstiller krav til den erhvervsdrivende i forbindelse med fremstillingen af elektrisk materiel og krav
om, hvilke oplysninger materiellet skal være ledsaget af, når det importeres. Herefter fastsættes, at
Sikkerhedsstyrelsen fører kontrol med reglerne, herunder at Sikkerhedsstyrelsen kan foretage
registersamkøring, kan få adgang uden retskendelse og kan udtage elektrisk materiel uden betaling til brug
for kontrollen. Loven indeholder også en hjemmel til at påbyde afhjælpning af mangler, samt forbyde salg,
udlevering, installation eller brug af elektrisk materiel eller påbyde tilbagetrækning, tilbagekaldelse eller
destruktion. Der er ydermere hjemmel til at påbyde frakobling af elektrisk materiel omfattet af styrelsens
forbud. Som led i kontrollen kan styrelsen efter loven oplyse offentligheden om faren ved elektrisk materiel,
når der er truffet afgørelse om forbud eller påbud efter loven. Endelig fastsætter loven hvilke overtrædelser,
der kan straffes med bøde.
2.1.1.3. Forholdet til gassikkerhedsloven
Gassikkerhedsloven, jf. lov nr. 61 af 30. januar 2018 med senere ændring, indeholder i dag både
bestemmelser vedrørende gasinstallationer, gasanlæg og gasmateriel. Loven indeholder desuden krav til
erhvervsdrivende, der fremstiller gasmateriel. Gasmateriel er endvidere reguleret i Europa-Parlamentets og
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 58: Høring af forslag til lov om produkter og markedsovervågning (lovudkast), fra erhvervsministeren
Rådets forordning (EU) 2016/426 af 9. marts 2016 om apparater, der forbrænder gasformigt brændstof
(gasapparatforordningen).
For så vidt angår gasmateriel indeholder loven bestemmelser om definitionen af gasmateriel og det generelle
sikkerhedskrav til materiellet. I loven bemyndiges erhvervsministeren til at fastsætte yderligere regler for det
gasmateriel, som ikke er omfattet af gasapparatforordningen. Denne bemyndigelse er udmøntet i
bekendtgørelse om sikkerhed for gasmateriel, der også uddyber lovens sikkerhedskrav og fastsætter visse
supplerende bestemmelser til den førnævnte forordning.
Loven indeholder bestemmelser om Sikkerhedsstyrelsens kontrol, herunder at Sikkerhedsstyrelsen kan
foretage registersamkøring, få adgang uden retskendelse og udtage gasmateriel uden betaling til brug for
kontrollen. Styrelsen har i loven hjemmel til at påbyde afhjælpning af mangler, samt forbyde salg,
udlevering, installation eller brug af gasmateriel samt påbyde tilbagetrækning, tilbagekaldelse eller
destruktion. Herudover er der i loven hjemmel til at påbyde afmontering af gasmateriel omfattet af styrelsens
forbud. Efter loven kan styrelsen oplyse offentligheden om faren ved gasmateriel, når der er truffet afgørelse
om forbud eller påbud. Slutteligt fastsættes hvilke overtrædelser, der kan straffes med bøde.
2.1.1.4. Forholdet til lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler
Lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, jf. lovbekendtgørelse nr. 2 af 3. januar 2019, opstiller de
overordnede rammer for fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, og indeholder på den baggrund en del
hjemler til at fastsætte nærmere regler. Disse er som udgangspunkt udmøntet i bekendtgørelse om krav til
fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, som implementerer dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2013/29/EU af 12. juni 2013 om harmonisering af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse af
pyrotekniske artikler på markedet.
Loven stiller først og fremmest krav om, at fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler ikke må fremstilles
eller indføres uden Sikkerhedsstyrelsens tilladelse. Erhvervsministeren bemyndiges i den forbindelse til at
fastsætte regler om, at artikler med begrænset effekt og lav risiko kan undtages fra kravet. Samtidig
indeholder loven et krav om, at opbevaring, overdragelse og erhvervelse af fyrværkeri og andre pyrotekniske
artikler kun må ske med kommunalbestyrelsens tilladelse. I forlængelse heraf stiller loven krav til selve
godkendelsesprocessen, herunder krav til den person som ønsker den pågældende godkendelse.
I loven bemyndiges erhvervsministeren til at fastsætte yderligere bestemmelser om anvendelsesklassifikation
og tekniske sikkerhedskrav, herunder krav om mærkning, brugervejledning og sikkerhedsinformation.
Erhvervsministeren bemyndiges også til at fastsætte krav om prøvning og godkendelse af artikler og
bestemmelser, som er nødvendige for at opfylde Danmarks forpligtelser på fyrværkeriområdet i henhold til
EU-retten.
Loven sætter rammerne for kontrollen med området, som er delt mellem Sikkerhedsstyrelsen og
kommunalbestyrelserne i kraft af de lokale beredskaber. Begge myndigheder har hjemmel til adgang uden
retskendelse og til uden betaling at udtage artikler til brug for kontrollen, herunder til tekniske undersøgelser.
Erhvervsministeren har hjemmel til at fastsætte bestemmelser om, hvem der bærer omkostningerne ved de
tekniske undersøgelser.
Afslutningsvis fastlægger loven, hvilke overtrædelser der sanktioneres med bøde eller fængsel indtil 2 år.
2.1.1.5. Forholdet til lov om indretning m.v. af visse produkter
Lov nr. 155 af 20. februar 2013 om indretning m.v. af visse produkter med senere ændringer fastsætter
reglerne for en række forskellige produkter, der alle er omfattet af sektorspecifikke EU-retsakter.
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 58: Høring af forslag til lov om produkter og markedsovervågning (lovudkast), fra erhvervsministeren
Loven afgrænser, hvornår et omfattet produkt må bringes i omsætning eller gøres tilgængeligt på markedet
og tillægger de erhvervsdrivende i form af fabrikant, importør og distributør pligter. Den opstiller desuden en
formodningsregel om, at et givent produkt formodes at være i overensstemmelse med reglerne, hvis det er
fremstillet i overensstemmelse med de harmoniserede standarder på området. Da nogle produkttyper er
reguleret i EU-forordninger, finder lovens krav til de erhvervsdrivende ikke anvendelse herpå.
Loven indeholder bemyndigelsesbestemmelser til at fastsætte nærmere regler om produkterne inden for
lovens anvendelsesområde, og til at fastsætte supplerende regler til de relevante forordninger. Således er der
udstedt følgende bekendtgørelser om produkter i medfør af lov om indretning m.v. af visse produkter:
-
-
Bekendtgørelse om indretning m.v. af maskiner, som implementerer Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2006/42/EF af 17. maj 2006 om maskiner.
Bekendtgørelse om indretning m.v. af materiel og sikringssystemer til anvendelse i en potentielt
eksplosiv atmosfære, som implementerer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/34/EU af 26.
februar 2014 om harmonisering af medlemsstaternes love om materiel og sikringssystemer til
anvendelse i en potentielt eksplosiv atmosfære.
Bekendtgørelse om indretning m.v. af elevatorer og sikkerhedskomponenter til elevatorer, som
implementerer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/33/EU af 26. februar 2014 om
harmonisering af medlemsstaternes love om elevatorer og sikkerhedskomponenter til elevatorer.
Bekendtgørelse om indretning m.v. af trykbærende udstyr, som implementerer Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2014/68/EU af 15. maj 2014 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning
om tilgængeliggørelse på markedet af trykbærende udstyr.
Bekendtgørelse om indretning m.v. af transportabelt trykbærende udstyr, som implementerer
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/35/EU af 16. juni 2010 om transportabelt trykbærende
udstyr.
Bekendtgørelse om indretning m.v. af simple trykbeholdere, som implementerer Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2014/29/EU af 26. februar 2014 om harmonisering af
medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse af simple trykbeholdere på markedet.
Bekendtgørelse om indretning m.v. af aerosoler, som implementerer Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 75/324/EØF af 20. maj 1975 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om aerosoler.
Bekendtgørelse om indretning m.v. af tovbaneanlæg, som fastsætter supplerende krav til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/424 af 9. marts 2016 om tovbaneanlæg.
Bekendtgørelse om indretning m.v. af personlige værnemidler, som fastsætter supplerende krav til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/425 af 9. marts 2016 om personlige
værnemidler.
-
-
-
-
-
-
-
Kontrolmyndigheden er i lov om indretning m.v. af visse produkter tillagt en række muligheder for at føre
kontrol med, om de omfattede produkter er i overensstemmelse med reglerne. Beføjelserne omfatter
muligheden for at indhente de nødvendige oplysninger, indhente og teste produkter og få adgang uden
retskendelse i kontroløjemed. Kontrolmyndigheden har hjemmel til at træffe afgørelse om afhjælpning af
mangler, begrænsning af markedsføringsmulighederne, ibrugtagningsforbud, tilbagetrækning,
tilbagekaldelse eller destruktion. Samtidig har kontrolmyndigheden hjemmel til at oplyse offentligheden om
faren ved et produkt. Endelig fastsætter loven hvilke overtrædelser af loven, der sanktioneres med bødestraf.
2.1.2.
Markedsovervågningsforordningen
Markedsovervågningsforordningen trådte i kraft den 15. juli 2019. Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2019/1020 af 20. juni 2019 om markedsovervågning og produktoverensstemmelse og om
ændring af direktiv 2004/42/EF og forordning (EF) nr. 765/2008 og (EU) nr. 305/2011 finder således endelig
anvendelse fra den 16. juli 2021.
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 58: Høring af forslag til lov om produkter og markedsovervågning (lovudkast), fra erhvervsministeren
Markedsovervågningsforordningen afløser Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 af
9. juli 2008 om kravene til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af
produkter for så vidt angår de dele, der omhandler markedsovervågning.
Markedsovervågningsforordningen bygger videre på principperne i forordning 765/2008/EF, hvorefter
formålet fortsat er, at produkter, der er omfattet af varernes frie bevægelighed inden for EU, opfylder krav
om et højt beskyttelsesniveau for samfundsinteresser som bl.a. sundhed, sikkerhed og forbrugerbeskyttelse.
EU-harmoniseringslovgivningen dækker en stor del af markedsførte produkter inden for EU, og produkter,
der ikke overholder de gældende regler, og som er farlige, kan medføre en risiko for brugerne og forvride
konkurrencen for de erhvervsdrivende, der efterlever reglerne.
Markedsovervågningsforordningens indhold forudsætter, at medlemsstaterne fastsætter nærmere regler,
herunder straffebestemmelser for overtrædelse af forordningen og tillægger myndighederne en række
markedsovervågningsbeføjelser. Danmark er således forpligtet til at tilpasse dansk lovgivning i
overensstemmelse med forordningens bestemmelser med virkning fra den 16. juli 2021.
Efter forordningens art. 14, stk. 3, er det muligt, at beføjelserne udøves på forskellige måder i de forskellige
medlemsstater, alt efter hvad der er relevant i forhold til kompetencefordelingen og den institutionelle og
administrative struktur. Det betyder, at udøvelsen af beføjelser eksempelvis kan ske direkte af
markedsovervågningsmyndighederne, gennem andre offentlige myndigheder eller ved at sager indbringes for
domstolene. Under alle omstændighederne skal beføjelserne dog som minimum omfatte beføjelserne angivet
i forordningens art. 14, stk. 4.
Som anført i lovforslagets indledning findes de fleste af de beføjelser, som påkræves efter forordningen,
allerede i gældende ret. Det gælder f.eks. muligheden for, at kontrolmyndigheden kan pålægge
erhvervsdrivende at afgive relevant dokumentation eller oplysninger, at indlede undersøgelser på eget
initiativ eller at pålægge erhvervsdrivende at træffe passende foranstaltninger, hvis et produkt ikke er i
overensstemmelse med reglerne.
Af nyere beføjelser
findes f.eks. beføjelserne i relation til ”onlinegrænseflader” (hjemmesider og apps m.v.),
jf. forordningens art. 14, stk. 4, litra k, hvis der er en alvorlig risiko ved et produkt. Det betyder, at det skal
kunne påbydes, at produktrelateret indhold fjernes, eller at der tydeligt advares ved adgangen til en
onlinegrænseflade indeholdende produkter, som udgør en alvorlig risiko. Endelig er der beføjelsen til at
adgangen til en onlinegrænseflade blokeres. Dette er en særlig beføjelse, som kun vil skulle anvendes i de
tilfælde, hvor ingen øvrige beføjelser har virket efter hensigten.
De førnævnte beføjelser i relation til onlinegrænseflader kan synes vidtgående. Beføjelserne skal imidlertid
bidrage til at sikre, at forbrugere og andre slutbrugere ikke udsættes for alvorlige risici, når de handler online.
Onlinehandel fylder mere og mere, og samtidig findes der erhvervsdrivende, som skjuler deres identitet eller
har oprettet onlinegrænsefladen uden for EU. Dette nødvendiggør, at myndighederne kan bringe salget af
uoverensstemmende produkter til ophør hurtigt og effektivt. Med lovforslaget lægges der derfor op til, at
kontrolmyndigheden kan påbyde, at indhold vedr. uoverensstemmende produkter fjernes eller ændres, og
endelig kan domstolene på baggrund af kontrolmyndighedens begæring afsige kendelse om, at en
onlinegrænseflade blokeres.
2.1.3.
Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Lovforslaget skal sikre en enkel og ensartet gennemførelse af markedsovervågningen og en mere ensartet
sagsbehandling, markedsovervågning og sanktionering på tværs af en lang række produktområder. I den
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 58: Høring af forslag til lov om produkter og markedsovervågning (lovudkast), fra erhvervsministeren
henseende vurderes det at være uhensigtsmæssigt, at en række beføjelser alene måtte gælde for
produktområder, der er omfattet af markedsovervågningsforordningen.
Der lægges derfor med lovforslaget op til, at reguleringen af alle produktområder, som Sikkerhedsstyrelsen
har ansvar for, så vidt muligt ensrettes. Sikkerhedsstyrelsen er myndighed for en række forskellige
produktområder, hvoraf flere områder af omfattet af sektorspecifik EU-regulering og den nye
markedsovervågningsforordning, imens den resterende del er national regulering. Reguleringen af
produkterne er i dag spredt over forskellige love, og derfor vurderes det at være hensigtsmæssigt at samle
alle områderne i en ny hovedlov. Lovforslaget skal således på en tydelig og ensartet måde fastsætte en række
regler af mere generel og tværgående karakter, herunder også reglerne om håndhævelse og sanktionering.
Samtidig skal der skabes et klart grundlag for at fastsætte nærmere krav vedrørende de enkelte produkter,
som er omfattet af lovforslaget. I den forbindelse skal det sikres, at der med lovforslaget bevares en
fyldestgørende og korrekt implementering i Danmark af relevante EU-regler. Lovforslaget skal i
overensstemmelse hermed suppleres af en række bekendtgørelser, som fastsætter de specifikke krav inden
for de forskellige produktområder.
Det er hensigten, at der administrativt fastsættes regler, der er tilpasset lovforslaget, i relation til følgende
produkter, som er omfattet af lovens anvendelsesområde: generelle forbrugerprodukter, legetøj, elmateriel,
gasmateriel, fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, maskiner, materiel og sikringssystemer til anvendelse
i en potentielt eksplosiv atmosfære, elevatorer, trykbærende udstyr, transportabelt trykbærende udstyr,
simple trykbeholdere, aerosoler, personlige værnemidler og tovbaneanlæg.
Endelig skal loven også fungere som en opsamlingslov for produkter, i det omfang produkterne ikke er
reguleret i anden lovgivning, eller kun er reguleret delvist. Dermed opfylder loven det samme formål, som
den gældende lov om produktsikkerhed. Konstruktionen skal sikre, at der altid er et grundlæggende regelsæt
med sikkerhedskrav, der finder anvendelse for forbrugerrettede produkter, i de tilfælde hvor der hverken i
EU eller Danmark er fastsat særlige regler for en given produkttype. Dette gælder også, hvor der er tale om
et nyudviklet produkt, som ikke er omfattet af eksisterende regulering.
2.2. Forbrugeres køb af produkter fra tredjelande
2.2.1. Gældende ret
Der findes ikke en generel hjemmel til at kunne kontrollere, om privatimporterede produkter fra tredjelande
opfylder reglerne inden for de forskellige produktområder. Der er praksis for, at Toldstyrelsen i mindre
omfang tilbageholder visse produkter til private, fundet ved ad hoc kontrol f.eks. i lufthavne, ved andre
grænser eller i distributionscentre. Det er navnlig farligt gas- og elmateriel, som tilbageholdes.
Sikkerhedsstyrelsen kan forbyde frigivelsen af førnævnte produkter, hvis produktet udgør en fare. I § 19 i
elsikkerhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 26 af 10. januar 2019, og § 18 i gassikkerhedsloven, jf. lov nr.
61 af 30. januar 2018 med senere ændring, er der hjemmel til at udtage disse produkter uden betaling til
kontrol, og til efterfølgende at teste produktet. I bestemmelserne er der ikke specifikt taget stilling til kontrol
med produkter fra tredjelande. Bemærkningerne til bestemmelserne omtaler heller ikke konkret kontrol med
produkter fra tredjelande, men det fremgår dog af bemærkningerne til gassikkerhedsloven, at muligheden for
at udtage produkter til brug for kontrollen er udvidet til at omfatte alle led fra fabrikant til forbruger. Som
følge heraf anvendes bestemmelserne i dag til at kontrollere el- og gasprodukter, hvilket kan resultere i en
afgørelse om, at produktet ikke må tages i brug, eller at det skal destrueres. Toldstyrelsens kontrol retter sig i
den sammenhæng primært mod erhvervsforsendelser og import. Der er ikke nogen eksplicit hjemmel til at
åbne forsendelser til modtagere, som ikke er erhvervsdrivende, med det formål at kontrollere indeholdte
produkters overensstemmelse med reglerne.
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 58: Høring af forslag til lov om produkter og markedsovervågning (lovudkast), fra erhvervsministeren
2.2.2.
Markedsovervågningsforordningen
Markedsovervågningsforordningen indeholder bestemmelser, som efter hensigten skal bidrage til at sikre et
mere retfærdigt indre marked, hvor der er lige konkurrencevilkår for alle erhvervsdrivende og beskyttelse
mod illoyal konkurrence. Det fremgår af betragtning 18 i forordningens præambel, at det derfor er
nødvendigt med en styrket håndhævelse af EU-harmoniseringslovgivningen for produkter. Et godt
samarbejde mellem fabrikanter og markedsovervågningsmyndigheder er et centralt element, som giver
mulighed for hurtig indgriben og korrigerende tiltag vedrørende produktet.
Det er for visse produkters vedkommende vigtigt, at der etableres en erhvervsdrivende i EU, til hvem
markedsovervågningsmyndighederne kan rette deres anmodninger m.v. På den baggrund findes der i
forordningens artikel 4 om erhvervsdrivendes opgaver vedrørende produkter, der er omfattet af visse EU-
harmoniseringsretsakter, særlige regler for virksomheder, der sælger fra tredjelande direkte til EU-
forbrugere. Der er således et krav i artikel 4, stk. 1, om, at visse produkter alene må bringes i omsætning,
hvis en erhvervsdrivende, der er etableret i EU, er ansvarlig for en række nærmere angivne opgaver,
herunder
bl.a.
verificering
af
dokumentation,
oplysningspligt
og
underretning
af
markedsovervågningsmyndigheder, hvis den erhvervsdrivende har grund til at tro, at et produkt udgør en
risiko. Med andre ord skal en erhvervsdrivende placeret uden for EU have en form for permanent
kontaktperson inden for EU, som myndighederne kan samarbejde med
–
en bemyndiget repræsentant.
Bestemmelserne i forordningens artikel 4 finder kun anvendelse for så vidt angår produkter, som er omfattet
af nogle nærmere bestemte EU-retsakter, herunder bl.a. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2016/425 og (EU) 2016/426 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/42/EF, 2009/48/EF,
2013/29/EU, 2014/29/EU, 2014/34/EU, 2014/35/EU og 2014/68/EU, henholdsvis maskiner, legetøj,
fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, simple trykbeholdere, materiel og sikringssystemer til anvendelse i
en potentielt eksplosiv atmosfære, elmateriel inden for visse spændingsgrænser og trykbærende udstyr. Der
vil således fortsat være en række produkter inden for både harmoniserede, ikke-harmoniserede og nationalt
regulerede områder, hvor den pågældende bestemmelse i markedsovervågningsforordningens artikel 4 ikke
finder anvendelse.
2.2.3.
Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det er hensigten med lovforslaget, at det skal bidrage til at skabe bedre muligheder for at imødekomme den
aktuelle problemstilling på produktområdet om forbrugernes køb af produkter direkte fra tredjelande, som i
mindre grad lever op til produktlovgivningen. Erhvervsministeriet finder, at det vil være en forbedring af
retstilstanden med kravet om bemyndiget repræsentant, som fremgår af markedsovervågningsforordningens
art. 4, jf. pkt. 2.2.2. Det er ministeriets forventning, at kravet i visse tilfælde vil gøre det lettere at håndhæve
dele af produktlovgivningen over for udenlandske erhvervsdrivende. Det betyder dog samtidigt, at der er en
række produktområder, som ikke er underlagt kravene i markedsovervågningsforordningens artikel 4, hvor
det derfor fortsat kan være besværligt at håndhæve reglerne. Som følge heraf bør det i højere grad være
muligt for myndighederne at kunne kontrollere produkter, som modtages fra lande uden for EU.
En generel hjemmel til, at kontrolmyndigheden i samarbejde med Toldstyrelsen i princippet skal kunne
kontrollere samtlige privatimporterede produkter fra tredjelande, kan i forhold til retssikkerhedsmæssige
principper betegnes som vidtgående. Over for en sådan hjemmel står imidlertid et meget væsentligt hensyn
til brugerne, idet formålet med kontrollen er at sikre, at brugerne ikke udsættes for produkter, der ikke lever
op til reglerne, herunder særligt produkter, der indebærer en risiko for brugeren eller andre end brugeren
selv, eksempelvis børn, ansatte eller naboer. Det gælder eksempelvis el- og gasprodukter, maskiner,
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 58: Høring af forslag til lov om produkter og markedsovervågning (lovudkast), fra erhvervsministeren
aerosoler og legetøj, idet der bl.a. kan være en risiko for eksplosion, elektrisk stød, forgiftning, brand,
kvælning eller kemisk påvirkning.
På tilsvarende vis er der et væsentligt beskyttelseshensyn over for de regelrette virksomheder, der kan opleve
ulige konkurrencevilkår fra fabrikanter uden for EU. Da der ofte er yderligere omkostninger forbundet med
at leve op til reglerne, forvrides konkurrencen til fordel for billige produkter, hvor reglerne ikke er fulgt. Det
er i dag vanskeligt at dæmme op for denne ulige konkurrence som følge af flere forskellige barrierer, hvoraf
den ene er de manglende hjemler, som anført under 2.2.1. Det vurderes derfor hensigtsmæssigt, at
kontrolmyndighederne kan kontrollere, om produkter er i overensstemmelse med reglerne, også selvom de
ikke umiddelbart indebærer nogen risiko. Det kan f.eks. være manglende dokumentation eller mærkning
m.v., som ikke nødvendigvis direkte medfører, at produktet er farligt.
2.3. Kontrol
2.3.1. Gældende ret
Inden for lovforslagets anvendelsesområde varetages kontrollen i dag af Sikkerhedsstyrelsen. Styrelsen har
således haft opgaven med markedsovervågning på områderne generel produktsikkerhed, elmateriel,
gasmateriel samt fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler. Markedsovervågning af produkter efter den
gældende lov nr. 155 af 20. februar 2013 om indretning m.v. af visse produkter med senere ændringer blev
indtil 30. november 2018 varetaget af Arbejdstilsynet, men varetages som følge af en ressortoverførsel nu af
Sikkerhedsstyrelsen.
I dag tilrettelægges kontrollen på produktsikkerhedsområdet primært på baggrund af en datadrevet
risikomodel, hvor data primært indsamles ved Sikkerhedsstyrelsens markedsovervågningsindsatser,
anmeldelser, indberetninger fra virksomheder og enkelte ulykkesstatistikker. Det er dog ikke på alle
områderne, der er hjemmel til at få data fra andre myndigheder eller virksomheder og registersamkøre denne
datamængde. Muligheden eksisterer kun på el- og gasområderne.
Der føres i dag flere typer kontrol, der tilpasses i forhold til, hvor indgribende kontrollen er over for de
erhvervsdrivende. Der udføres således både dokumentkontrol, hvor den ledsagende dokumentation og andre
formelle krav til produktet kontrolleres. Der foretages ligeledes besøg i fysiske butikker og overvågning af
internetbutikker, hvor der udtages produkter eller undersøges skiltning m.m. Derudover foretages kontrol,
hvor produkter udvælges, inspiceres visuelt og sendes til fulde eller delvise tests hos uafhængige
testlaboratorier. Endelig udføres kontrol på baggrund af anmeldelser fra brugere eller på baggrund af
historier i pressen eller hvis der er sket en ulykke med et produkt.
De hjemler, der anvendes, er ikke fuldt ud egnede i en stigende globaliseret verden, hvor internethandel både
fra danske, europæiske og tredjelandes webbutikker har ganske store markedsandele for de enkelte
produktområder. Reglerne tager ikke højde for, at produkterne skal sendes eller hvem, der skal bære udgiften
hertil. De tager heller ikke højde for, at der kan være situationer, hvor den erhvervsdrivende skal påbydes at
fjerne produktet fra en internetbutiks brugergrænseflade eller situationer, hvor den erhvervsdrivende nægter
at samarbejde, og der er behov for at kunne blokere hjemmesiden.
2.3.2.
Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
For at skabe en højere regelefterlevelse, og for at sikre en effektiv kontrol, er det essentielt at
kontrolmyndighedernes ressourcer sættes ind, hvor regelefterlevelsen er lav eller risikoen er størst. Det er
vigtigt, at det sikres, at kontrolmyndigheder sætter ind mod de virksomheder, der ikke følger reglerne og
derimod ikke bebyrder virksomheder, som efterlever dem. Lovforslaget lægger således op til, at kontrollen
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 58: Høring af forslag til lov om produkter og markedsovervågning (lovudkast), fra erhvervsministeren
på området kan baseres endnu mere på data. Ved at anvende en datadrevet risikomodel kan der skabes et
objektivt vidensgrundlag for prioritering af kontrolmyndighedens aktiviteter samt for vejlednings- og
informationskampagner. Det vil bidrage til en mere effektiv og proportional kontrol, da kontrolmyndigheden
får mulighed for at vurdere, hvilke kontrolforanstaltninger der er mest hensigtsmæssige at anvende på et
givent område. På den måde sikres det, at det mest proportionelle retsmiddel anvendes. Det betyder også, at
de erhvervsdrivende, der har høj regelefterlevelse, belastes mindst muligt af kontrollen. Der vil være flere
parametre, der er afgørende for, hvor ofte en erhvervsdrivende vil blive underlagt kontrol, f.eks. resultatet af
kontrolmyndighedens seneste kontroller og eventuelle anmeldelser eller henvendelser, som myndigheden har
modtaget.
For at kunne skabe det bedst mulige risikobillede foreslås det, at kontrolmyndigheden får hjemmel til
indhente og behandle oplysninger og herunder foretage samkøring i kontroløjemed. Som ovenfor nævnt er
dette allerede tilfældet i dag for el- og gassikkerhedsområderne, men der vil dog være tale om en udvidelse af
muligheden for at indhente oplysninger fra offentlige og private virksomheder. Med lovforslaget lægges der
således op til, at kontrolmyndigheden i kontroløjemed kan indhente, behandle og samkøre offentligt og ikke-
offentligt tilgængelige oplysninger fra offentlige myndigheder og oplysninger fra offentligt tilgængelige
kilder. Derudover foreslås det, at kontrolmyndigheden ligeledes kan behandle og samkøre oplysninger, som
myndigheden er i besiddelse af ud over de førnævnte tilfælde. Endelig foreslås det, at kontrolmyndigheden i
kontroløjemed kan indhente, behandle og samkøre ikke-offentligt tilgængelige oplysninger fra offentlige og
private virksomheder og erhvervs- eller forbrugerorganisationer.
Hjemlerne til indhentning, behandling og samkøring af oplysninger kan f.eks. anvendes til at samkøre
offentligt tilgængelige oplysninger fra andre myndigheder med kontrolmyndighedens egne oplysninger
indsamlet i forbindelse med myndighedens kontrolaktiviteter. Der kan være tale om offentligt tilgængelige
oplysninger fra andre myndigheder, såsom oplysninger fra Det Centrale Virksomhedsregister (CVR),
oplysninger fra Bygnings- og Boligregistret (BBR) og oplysninger fra Fødevarestyrelsens og
Arbejdstilsynets smileyordninger. Hermed får kontrolmyndigheden adgang til at anvende stamdata om
virksomheder, bygninger og produkter i Danmark samt data fra kontrolbesøg, hvor fokus blandt andet har
været teknisk vedligehold.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 30.
Ved anvendelsen af en datadrevet risikomodel baseret på offentligt tilgængelige oplysninger og
kontrolmyndighedens egne oplysninger kan der imidlertid være et behov for at kunne kvalificere
risikobilledet yderligere ved at indhente ikke-offentligt tilgængelige oplysninger fra andre offentlige
myndigheder. Det giver mulighed for at lave en helhedsorienteret risikomodel på et stærkt datagrundlag,
hvor oplysninger om anmeldelser, data fra den generelle markedsovervågning
–
herunder brugeradfærd,
information om markedet, øvrige EU-medlemsstaters risikovurderinger og statistisk materiale om ulykker og
skader
–
og data fra de udførte tilsyn kan samles med datakilder fra andre offentlige myndigheder. Det vil
gøre kontrollen på produktsikkerhedsområdet mere fokuseret og målrettet.
Som eksempel kan nævnes den situation, hvor Sikkerhedsstyrelsen har oplysninger om faren ved et bestemt
produkt, men hvor det er uvist, hvor tilgængeligt produktet er på det danske marked. I en sådan situation vil
oplysninger fra f.eks. Toldstyrelsen om antallet af importerede varer kunne være med til at præcisere
Sikkerhedsstyrelsens risikovurdering. Der kunne også være tale om oplysninger fra Beredskabsstyrelsen om
formodede brande forårsaget af produkter, brandårsager, brandplaceringer og skadede objekter, som kan
kvalificere risikoen og give indikationer på effekten af gennemførte aktiviteter. Med øget dataanvendelse er
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 58: Høring af forslag til lov om produkter og markedsovervågning (lovudkast), fra erhvervsministeren
det desuden muligt at lave decideret måling på om f.eks. informationskampagner eller særlige indsatser har
den ønskede effekt.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 16.
Produktlovgivningen er bygget op således, at de erhvervsdrivende skal være ansvarlige spillere på markedet
og leve op til forpligtelsen om kun at bringe produkter på markedet, der er i overensstemmelse med reglerne
og som ikke udgør en fare. Myndighedernes kontrol hverken kan eller skal erstatte virksomhedernes
egenkontrol.
Det er ikke intentionen, at der skal ændres på den allerede eksisterende måde praktisk at udføre kontrol på.
Med forslaget bliver det dog muligt at supplere kontrollen bl.a. med muligheden for at anvende skjult
identitet, den allerede beskrevne risikomodel og med nye teknologier, herunder brug af kunstig intelligens til
billed- og tekstgenkendelse i den digitale markedsovervågning af internettet.
For så vidt angår anvendelsen af skjult identitet er der et tungtvejende hensyn til, at kontrolmyndigheden kan
føre en effektiv kontrol og sørge for, at der ikke findes platforme, hvor salg af farlige produkter foregår, uden
kontrolmyndigheden kan gribe ind. Kontrolmyndigheden får med forslaget beføjelse til at handle under
skjult identitet også i den brede og mere generelle kontrolindsats og ikke kun i forbindelse med en kontrol af
ét konkret produkt som markedsovervågningsforordningen lægger op til. Der henvises til bemærkningerne til
lovforslagets § 19.
2.4. Sanktioner
2.4.1. Gældende ret
I både lov om produktsikkerhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 3. januar 2019, elsikkerhedsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 26 af 10. januar 2019, gassikkerhedsloven, jf. lov nr. 61 af 30. januar 2018 med senere
ændring, lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, jf. lovbekendtgørelse nr. 2 af 3. januar 2019 og
lov nr. 155 af 20. februar 2013 om indretning m.v. af visse produkter med senere ændringer findes i dag
straffebestemmelser, ligesom der er fastsat straffebestemmelser i bekendtgørelserne udstedt i medfør af
lovene.
I modsætning til hvad der sædvanligvis gælder for særlovsområdet, kræves det at overtrædelse af visse
bestemmelser i den gældende lov om produktsikkerhed, jf. § 35, stk. 1, nr. 1-3 i lovbekendtgørelse nr. 3 af 3.
januar 2019, er begået med forsæt eller ved grov uagtsomhed. Tilsvarende kræver § 34, stk. 1, nr. 1, og § 31,
stk. 1, nr. 1, i henholdsvis elsikkerhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 26 af 10. januar 2019 og
gassikkerhedsloven, jf. lov nr. 61 af 30. januar 2018 med senere ændring, at overtrædelse af
sikkerhedskravene i begge loves § 4 er begået forsætligt. I praksis er det særdeles vanskeligt at bevise forsæt
i disse sager med de oplysninger, kontrolmyndigheden har til rådighed.
På det samlede produktområde ses i dag kun ganske få sager til pådømmelse. Praksis på
Sikkerhedsstyrelsens område er at anmelde en erhvervsdrivende, der ikke har overholdt et påbud eller
forbud. Samarbejder den erhvervsdrivende om at få det farlige produkt væk fra markedet og forbrugerne, har
det ikke været kutyme at politianmelde alene for at have bragt et farligt produkt på markedet, medmindre der
har været tale om gentagelsestilfælde.
I dag anvendes det almindelige princip om modereret kumulation ved bødefastsættelse på samtlige områder
med undtagelse af lov nr. 155 af 20. februar 2013 om indretning m.v. af visse produkter med senere
ændringer, der allerede foreskriver absolut kumulation. Der har ved bødefastsættelse været en tendens til at
udvise stor tilbageholdenhed med at sætte bøden i forhold til den fortjeneste, som den tiltalte
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 58: Høring af forslag til lov om produkter og markedsovervågning (lovudkast), fra erhvervsministeren
erhvervsdrivende har opnået ved at overtræde reglerne og den fare, som forbrugerne er blevet udsat for ved,
at produktet har været på markedet.
2.4.2.
Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Med lovforslaget er det intentionen at stramme sanktionsniveauet. Dels ved at hæve strafferammen og dels
ved at foretage anmeldelse for flere overtrædelser end tidligere. Der er lagt op til en ændring af praksis for,
hvornår der politianmeldes. Hensigten er, at erhvervsdrivende, der ikke har levet op til deres forpligtelser og
har bragt et produkt på markedet, som ikke er i overensstemmelse med reglerne eller som er farligt, vil blive
meldt til politiet. Der vil også være fokus på de erhvervsdrivende, som har gjort det til en del af deres
forretningsmodel at sende dårlige produkter med høj omsætning eller høj fortjeneste på markedet og ”lægge
sig fladt ned”, når det bliver opdaget af kontrolmyndigheden. Der henvises til bemærkningerne
til
lovforslagets § 46 om gentagelsestilfælde.
Derudover er der i højere grad end tidligere i EU-regi lagt op til også at straffe erhvervsdrivende for formelle
fejl ved produktet, så vel som for de forpligtelser, som ikke nødvendigvis påvirker sikkerheden for produktet.
Et eksempel herpå er det nye krav i markedsovervågningsforordningens artikel 4 om at have en repræsentant
i EU for så vidt angår visse produkter, der er omfattede af specifikke EU-retsakter.
Erhvervsministeriet er af den opfattelse, at målsætningen for strafudmålingen bør være, at den økonomiske
sanktion fastsættes således, at den ud fra specialpræventive og generalpræventive hensyn fjerner ethvert
incitament til at overtræde lovgivningen for at opnå besparelser på bekostning af lovgivningens sikkerheds-
og sundhedskrav. De erhvervsdrivende, der overholder reglerne, må ikke stilles økonomisk og derved
konkurrencemæssigt dårligere end de erhvervsdrivende, der ikke lever op til kravene. Hensynet til at
forbrugere og andre slutbrugere skal kunne stole på produktets mærkning, og at de som købere af de ikke-
overensstemmende produkter potentielt kommer i fare, gør, at der bør ses med alvor på overtrædelser af
produktsikkerhedslovgivningen. Dette bør i højere grad end hidtil komme til udtryk ved strafudmålingen
generelt.
Bøder skal i overensstemmelse hermed have en sådan størrelse, at de er egnede til effektivt at få de
erhvervsdrivende til at efterleve reglerne og at det ikke økonomisk kan betale sig at overtræde reglerne.
Præventive hensyn kræver, at der ved udmålingen af bøder i alle tilfælde skal tages særligt hensyn til en
opnået eller tilsigtet økonomisk fordel eller interesse ved en overtrædelse, ligesom der kan blive tale om
konfiskation af udbytte efter straffelovens almindelige regler herom.
Det er Erhvervsministeriets vurdering, at straffen skal stå i et passende forhold til den pågældende
overtrædelse. I den forbindelse skal blandt andet antallet af forekomne skader, gentagen overtrædelse af
reglerne, den erhvervsdrivendes omsætning, den opnåede eller tilsigtede økonomiske fordel, samt andre
relevante forhold kunne tillægges vægt ved udmålingen af straffen.
Fastsættelse af straffens størrelse vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af
samtlige sagens omstændigheder. Den angivne bødestørrelse vil kunne fraviges i op- eller nedadgående
retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder. Særligt forhold
vedrørende virksomhedens størrelse, grad af professionalisering og samarbejdsvilje vil have en indvirkning
på bødens størrelse af hensyn til at opnå den tilsigtede præventive virkning differentieret i forhold til den
erhvervsdrivendes virksomheds størrelse.
Til hjælp for strafudmålingen kan kontrolmyndigheden udarbejde et bødekatalog over de overtrædelser og
omstændigheder vedrørende disse overtrædelser, som myndigheden oftest ser forekomme i praksis.
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 58: Høring af forslag til lov om produkter og markedsovervågning (lovudkast), fra erhvervsministeren
Med lovforslaget lægges der op til, at strafferammen under skærpende omstændigheder er op til 1 års
fængselsstraf, bortset fra fyrværkeriområdet, hvor strafferammen på fængsel indtil 2 år videreføres.
Muligheden for fængselsstraf findes således allerede i § 7 i den gældende lov om fyrværkeri og andre
pyrotekniske artikler, jf. lovbekendtgørelse nr. 2 af 3. januar 2019, hvor den bliver bragt i anvendelse, når der
er tale om særligt grove overtrædelser. At brede fængselsstraf ud på de øvrige produkter under lovens
anvendelsesområde sender et klart signal om, at produktsikkerhed og beskyttelse af forbrugere og andre
slutbrugere skal tages særdeles alvorligt. Når strafferammen lyder på fængselsstraf i op til 1 år giver det
tillige mulighed for at straffe for forsøg, jf. straffelovens § 21, stk. 3.
Erhvervsministeriet finder det vigtigt, at bødestørrelsen er proportionel med overtrædelsen, og at den
erhvervsdrivende ikke får mulighed for reelt at opnå fortjeneste ved at bryde reglerne.
Med lovforslaget foreslås derfor, at absolut kumulation anvendes, når der foretages bødefastsættelse for flere
kriminelle forhold til samtidig pådømmelse. Det betyder, at der ved udmålingen af den samlede bøde, som
udgangspunkt, skal ske fuldstændig sammenlægning af den udmålte bøde for hver af overtrædelserne, efter
bøden eventuelt måtte være forhøjet som følge af skærpende eller særligt skærpende omstændigheder.
Der henvises til bemærkningerne til § lovforslagets 44.
3.
Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget vurderes ikke at indebære væsentlige økonomiske konsekvenser for det offentlige.
Med lovforslagets § 31 etableres en hjemmel til at erhvervsministeren efter forhandling med skatteministeren
kan fastsætte nærmere regler om, at Toldstyrelsen i visse tilfælde kan tilbageholde produkter på vegne af
kontrolmyndigheden. Den foreslåede hjemmel medfører ikke i sig selv offentlige økonomiske konsekvenser,
men et politisk ønske om et øget kontroltryk kan medføre offentlige økonomiske konsekvenser.
Det vurderes, at forslaget ikke medfører væsentlige implementeringskonsekvenser for staten, regioner og
kommuner.
Lovforslaget lægger op til anvendelse af en datadrevet model, der skal benyttes til at føre en mere
risikobaseret kontrol på området. Modellen er etableret og anvendes allerede i dag i forbindelse med
kontrollen med installationer og anlæg på gassikkerhedsområdet. Der vil således ikke blive tale om
systemunderstøttelse af en ny model.
I forbindelse med behandlingen af data forventes det, at der vil blive samkørt oplysninger fra en række
registre, herunder eksempelvis visse oplysninger fra CVR-registeret og andre relevante oplysninger fra
Arbejdstilsynet og Toldstyrelsen. Der forventes alene at blive samkørt persondata i form af oplysninger fra
enkeltmandsvirksomheder.
Det foreslås i lovforslagets § 40, at der etableres et rådgivende organ, som kan rådgive vedrørende produkter
og markedsovervågning efter denne lov og øvrige markedsovervågningsopgaver. Sekretariatsbetjeningen af
det rådgivende organ foretages af Sikkerhedsstyrelsen og inden for styrelsens egen økonomiske ramme.
For så vidt angår Sikkerhedsstyrelsens fremtidige markedsovervågning af e-handel arbejdes der i øjeblikket
på at udvikle og implementere ny teknologi i form af et digitalt værktøj med kunstig intelligens, der kan
afsøge relevante offentligt tilgængelige oplysninger på nettet.
Der vurderes ikke at være risici relateret til it-projekter og databeskyttelse som følge af forslaget.
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 58: Høring af forslag til lov om produkter og markedsovervågning (lovudkast), fra erhvervsministeren
Principperne for digitaliseringsklar lovgivning
Det vurderes, at forslaget følger principperne for digitaliseringsklar lovgivning.
Det er hensigten med lovforslaget at tilvejebringe en enkel og klar lovgivning, som gør det lettere for
virksomheder at følge reglerne inden for området, og som skaber grundlaget for en ensartet administration af
reglerne på tværs af produktområder. Forslaget følger dermed princip 1 om enkle og klare regler.
Lovforslaget vil indeholde beføjelser til at fastsætte nærmere regler om digital kommunikation til og fra
myndigheder, bl.a. gennem brug af Digital Post. Forslaget følger dermed princip 2 om digital
kommunikation og princip 6 om anvendelse af offentlig it-infrastruktur.
Indhentningen af oplysninger i relation til lovforslaget skal i højere grad baseres på automatiserede
processer. Størstedelen af afgørelserne på området vil omhandle produkters overensstemmelse, hvorfor
afgørelserne i udgangspunktet vil bero på et skøn. Det efterstræbes imidlertid med lovforslaget, at
sagsbehandlingen så vidt muligt digitaliseres, herunder f.eks. i forbindelse med udviklingen af et intelligent
digitalt værktøj, der kan afsøge relevante offentligt tilgængelige oplysninger på nettet. Ved brug af kunstig
intelligens i form af billede- og tekstgenkendelse kan der foretages en langt mere omfattende overvågning og
kontrol med ikke-overensstemmende produkter, der sælges på nettet. Forslaget understøtter dermed princip 3
om automatisk sagsbehandling.
Lovforslaget skal sikre ens regler og dermed ens begreber på de omfattede produktområder, ligesom der
lægges op til, at lovforslaget i visse tilfælde kan anvendes som en opsamlingslov for andre myndighede.
Endvidere skal forslaget sikre, at data kan deles mellem myndigheder. Forslaget følger dermed princip 4 om
sammenhæng på tværs.
Med lovforslaget lægges der op til en mere risikobaseret kontrol, hvorefter det forventes, at kontrollen kan
rettes derhen, hvor regelefterlevelsen er mindst. Forslaget følger dermed princip 7 om forebyggelse af snyd
og fejl.
Den risikobaserede kontrol er baseret på en datadrevet model. Det foreslås derfor, at kontrolmyndigheden
kan indhente, behandle og samkøre data til brug for kontrollen. I den forbindelse vil der ske behandling
primært af relevante produkt- og virksomhedsinformationer. Det forventes dog, at persondata vil blive
behandlet i mindre omfang. Det vurderes, at persondataene alene vil være i form af oplysninger fra
enkeltmandsvirksomheder. Behandlingen af oplysninger vil ske inden for rammerne af
databeskyttelseslovgivningen. Forslaget følger dermed princip 5 om tryg og sikker datahåndtering.
4.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget forventes at medføre økonomiske og administrative konsekvenser for under 4 mio. kr. årligt.
Konsekvenserne vil derfor ikke blive kvantificeret yderligere
.
Principperne for agil erhvervsrettede regulering
Det vurderes, at princip 1 og 4 ikke er relevante for forslaget.
De tekniske krav til produkter er i høj grad baseret på EU-regler. Som oftest indeholder EU-reglerne en
række væsentlige sikkerhedskrav, som et produkt skal leve op til. Hvis produktet er i overensstemmelse med
en harmoniseret standard, er der formodning for, at de væsentlige sikkerhedskrav er opfyldt, men det er ikke
et krav, at standarden følges. Forslaget er dermed i overvejende grad funktionsbaseret regulering, hvilket
endvidere vil være udgangspunktet for de regler, der fastsættes efter bemyndigelse i medfør af lovforslaget.
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 58: Høring af forslag til lov om produkter og markedsovervågning (lovudkast), fra erhvervsministeren
Samtidig stilles der ikke i lovforslaget krav om specifikke teknologier eller løsninger som forudsætning for at
overholde lovens formål. Forslaget understøtter dermed princip 2 og 3.
Det vil i regi af det fællesstatslige Center for Markedsovervågning blive undersøgt, hvorvidt en fælles
internetportal, er hensigtsmæssig for at sikre en brugervenlig formidling af produktlovgivningen. Det vil
derfor blive undersøgt, hvorvidt princip 5 er relevant i forhold til forslaget. I samme forbindelse vil det blive
undersøgt, om der er mulighed for at indgå samarbejdsaftaler kontrolmyndighederne imellem, så en
internetportal i givet fald vil omfatte information om mest muligt relevant produktlovgivning.
5.
Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.
6.
Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.
7.
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget supplerer Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1020 af 20. juni 2019 om
markedsovervågning og produktoverensstemmelse og om ændring af direktiv 2004/42/EF og forordning
(EF) nr. 765/2008 og (EU) nr. 305/2011.
Af hensyn til anvendelsen af markedsovervågningsforordningen supplerer lovforslaget forordningen ved, at
der i forslagets § 44, stk. 1, nr. 9-11, fastsættes straffebestemmelser for overtrædelser af forordningen.
Samtidig tillægges kontrolmyndighederne en række beføjelser, som fastsættes på baggrund af forordningens
artikel 14.
Lovforslaget indeholder endvidere hjemmel til at kunne håndhæve Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2016/424 af 9. marts 2016 om tovbaneanlæg og om ophævelse af direktiv 2000/9/EF,
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/425 af 9. marts 2016 om personlige værnemidler og
om ophævelse af Rådets direktiv 89/686/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/426
af 9. marts 2016 om apparater, der forbrænder gasformigt brændstof og om ophævelse af direktiv
2009/142/EF.
Det foreslås, at erhvervsministeren - ligesom det er tilfældet i dag - bemyndiges til at kunne fastsætte de
nærmere regler administrativt, jf. lovforslagets § 7 og § 33, stk. 2. Det drejer sig eksempelvis om at fastsætte
regler om sprogkrav og om udpegning af overensstemmelsesvurderingsorganer. Herudover foreslås det, at
der på samme måde som i dag, kan fastsættes straffebestemmelser for overtrædelser af forordningerne, jf.
lovforslagets § 44, stk. 5.
Lovforslaget indeholder hjemmel til i dansk ret at kunne implementere følgende direktiver med senere
ændringer: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/95/EF af 3. december 2001 om produktsikkerhed i
almindelighed, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/42/EF af 17. maj 2006 om maskiner og om
ændring af direktiv 95/16/EF (omarbejdning), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/34/EU af 26.
februar 2014 om harmonisering af medlemsstaternes love om materiel og sikringssystemer til anvendelse i
en potentielt eksplosiv atmosfære (omarbejdning), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/33/EU af
26. februar 2014 om harmonisering af medlemsstaternes love om elevatorer og sikkerhedskomponenter til
elevatorer, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/68/EU af 15. maj 2014 om harmonisering af
medlemsstaternes lovgivning om tilgængeliggørelse på markedet af trykbærende udstyr, Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2010/35/EU af 16. juni 2010 om transportabelt trykbærende udstyr og om
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 58: Høring af forslag til lov om produkter og markedsovervågning (lovudkast), fra erhvervsministeren
2103988_0029.png
ophævelse af Rådets direktiv 76/767/EØF, 84/525/EØF, 84/526/EØF, 84/527/EØF og 1999/36/EF, Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2014/29/EU af 26. februar 2014 om harmonisering af medlemsstaternes love
om tilgængeliggørelse af simple trykbeholdere, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 75/324/EØF af 20.
maj 1975 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om aerosoler, Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/35/EU af 26. februar 2014 om harmonisering af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse
på markedet af elektrisk materiel bestemt til anvendelse inden for visse spændingsgrænser (omarbejdning),
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/29/EU af 12. juni 2013 om harmonisering af medlemsstaternes
love om tilgængeliggørelse af pyrotekniske artikler på markedet (omarbejdning), Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2009/48/EF af 18. juni 2009 om sikkerhedskrav til legetøj, Rådets direktiv 87/357/EØF af
25. juni 1987 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om produkter, der på grund af deres
ydre fremtræden kan forveksles med andre produkter og herigennem være til fare for forbrugernes sundhed
eller sikkerhed.
Det foreslås ligesom anført i forrige afsnit om forordningerne, at erhvervsministeren bemyndiges til at kunne
fastsætte de nærmere regler administrativt, jf. lovforslagets § 7 og § 33, stk. 2, herunder f.eks. de
produktspecifikke krav, der følger af hvert enkelt direktiv. Der kan endvidere fastsættes straffebestemmelser
for overtrædelser af reglerne, jf. lovforslagets § 44, stk. 4.
Rammebestemmelserne og bemyndigelserne i lovforslaget skal sikre, at Danmark fortsat kan leve op til de
gældende EU-krav på de ovennævnte områder med senere ændringer.
8.
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden den XX. 2019 til XX. XXXX 2019 været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Advokatsamfundet, Aerosol Industriens Brancheforening, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
Arbejdsmiljørådet, Campingbranchen, Certificeringsorganernes Forum, DANAK
–
Den Danske
Akkrediteringsfond, Danmarks Aktive Forbrugere, Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, Dansk Byggeri,
Dansk Camping Union, Dansk El-tavle Forening, Dansk Erhverv, Dansk Gasteknisk Center, Dansk Industri,
Dansk Standard, Dansk Varefakta Nævn, Danske Advokater, Danske Maskinstationer og Entreprenører,
Drivkraft Danmark, Evida, FABA, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Forbrugerlaboratoriet,
Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen
Biogasbranchen, Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen for Dansk Internethandel, Forsikring &
Pension, Frederiksberg Forsyning, Fyrværkeribrancheforeningen, HOFOR, Ingeniørforeningen i Danmark,
KL, Kosmetik- og Hygiejnebranchen, Landbrug & Fødevarer, Legetøjsbranchen LEG,
Offshoresikkerhedsrådet, SMVdanmark, TEKNIQ Arbejdsgiverne, Teknologisk Institut, Teleindustrien,
TÜV Nord Danmark ApS, UL International Demko A/S, Ulykkesanalysegruppen, VELTEK, Videncenter
for Allergi, Aalborg Gas
9.
Sammenfattende skema
Positive
udgifter
Ingen
konsekvenser/mindre Negative
konsekvenser/merudgifter
Ingen
Økonomiske
konsekvenser for
stat, kommuner og
regioner
Implementeringskonsekvenser
Ingen
Ingen
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 58: Høring af forslag til lov om produkter og markedsovervågning (lovudkast), fra erhvervsministeren
2103988_0030.png
for stat, kommuner og regioner
Administrative konsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Administrative konsekvenser
for borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Lovforslaget supplerer Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2019/1020 af 20. juni 2019 om markedsovervågning og
produktoverensstemmelse og om ændring af direktiv 2004/42/EF og
forordning (EF) nr. 765/2008 og (EU) nr. 305/2011.
Lovforslaget indeholder hjemmel til at kunne håndhæve til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/424 af 9. marts 2016 om
tovbaneanlæg og om ophævelse af direktiv 2000/9/EF, Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/425 af 9. marts 2016 om
personlige værnemidler og om ophævelse af Rådets direktiv 89/686/EØF
og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/426 af 9. marts
2016 om apparater, der forbrænder gasformigt brændstof og om
ophævelse af direktiv 2009/142/EF.
Lovforslaget indeholder hjemmel til i dansk ret at kunne implementere
følgende direktiver med senere ændringer: Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2001/95/EF af 3. december 2001 om produktsikkerhed i
almindelighed, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/42/EF af
17. maj 2006 om maskiner og om ændring af direktiv 95/16/EF
(omarbejdning), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/34/EU af
26. februar 2014 om harmonisering af medlemsstaternes love om
materiel og sikringssystemer til anvendelse i en potentielt eksplosiv
atmosfære (omarbejdning), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/33/EU af 26. februar 2014 om harmonisering af medlemsstaternes
love om elevatorer og sikkerhedskomponenter til elevatorer, Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2014/68/EU af 15. maj 2014 om
harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om tilgængeliggørelse på
markedet af trykbærende udstyr, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2010/35/EU af 16. juni 2010 om transportabelt trykbærende udstyr og
om ophævelse af Rådets direktiv 76/767/EØF, 84/525/EØF,
84/526/EØF, 84/527/EØF og 1999/36/EF, Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2014/29/EU af 26. februar 2014 om harmonisering af
medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse af simple trykbeholdere,
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 75/324/EØF af 20. maj 1975 om
tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om aerosoler, Europa-
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 58: Høring af forslag til lov om produkter og markedsovervågning (lovudkast), fra erhvervsministeren
2103988_0031.png
[Er i strid med de
fem principper for
implementering af
erhvervsrettet EU-regulering]
/[Går
videre end
minimumskrav i
EU-regulering]
(sæt X)
Parlamentets og Rådets direktiv 2014/35/EU af 26. februar 2014 om
harmonisering af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse på
markedet af elektrisk materiel bestemt til anvendelse inden for visse
spændingsgrænser (omarbejdning), Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2013/29/EU af 12. juni 2013 om harmonisering af
medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse af pyrotekniske artikler på
markedet (omarbejdning), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/48/EF af 18. juni 2009 om sikkerhedskrav til legetøj, Rådets
direktiv 87/357/EØF af 25. juni 1987 om indbyrdes tilnærmelse af
medlemsstaternes lovgivning om produkter, der på grund af deres ydre
fremtræden kan forveksles med andre produkter og herigennem være til
fare for forbrugernes sundhed eller sikkerhed.
Ja
Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Markedsovervågningsforordningen afløser Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 af
9. juli 2008 om kravene til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af
produkter for så vidt angår de dele, der omhandler markedsovervågning
Der henvises til lovforslagets pkt. 2.1.2.
Forordning 765/2008 er i sin egenskab af en EU-forordning almengyldig, bindende i alle enkeltheder og
umiddelbart gældende i hver medlemsstat, jf. TEUF 288.
Der er ikke i lov om produktsikkerhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 3. januar 2019, elsikkerhedsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 26 af 10. januar 2019, gassikkerhedsloven, jf. lov nr. 61 af 30. januar 2018 med senere
ændring, eller lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, jf. lovbekendtgørelse nr. 2 af 3. januar 2019,
fastsat regler, der supplerer eller gennemfører forordning 765/2008.
I lov nr. 155 af 20. februar 2013 om indretning m.v. af visse produkter med senere ændringer er der fastsat
bestemmelser i relation til forordning 765/2008, herunder bestemmelser om, at kontrolmyndigheden fører
kontrol med overholdelse af forordningen og straffebestemmelser for overtrædelse af forordningen. En
lovændring i 2017 medførte, at der i loven ikke længere henvises til forordning 765/2018, men derimod mere
generelt til ”forordninger om markedsovervågning”.
Det foreslås i
§ 1,
at loven supplerer Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1020 af 20. juni
2019 om markedsovervågning og produktoverensstemmelse (markedsovervågningsforordningen).
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 58: Høring af forslag til lov om produkter og markedsovervågning (lovudkast), fra erhvervsministeren
Med lovforslaget skal det sikres, at bestemmelserne i markedsovervågningsforordningen efterleves for så
vidt angår de produktområder, der er angivet i forslagets § 2, stk. 1.
Det er samtidig hensigten, at lovforslaget kan anvendes på de øvrige produktområder, som er omfattet af
markedsovervågningsforordningens bilag 1, jf. forordningens artikel 2, stk. 1, eller på produkter, som er
omfattet af direktivet om produktsikkerhed i almindelighed.
Det er muligt enten at anvende alle bestemmelserne eller kun enkelte bestemmelser, hvor disse ikke findes i
myndighedens eget regelsæt. Der er således tale om en opsamlingslov, som efter hensigten kan finde
anvendelse på produkter, der ikke er reguleret andre steder, og på produkter, der kun delvist er reguleret i
anden særlovgivning.
Til § 2
I § 1 i den gældende lov om produktsikkerhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 3. januar 2019, fastsættes
anvendelsesområdet til at være ethvert produkt, der som led i en handelsvirksomhed gøres tilgængeligt på
markedet, når produktet er bestemt for forbrugerne, eller når det under forudsigelige omstændigheder kan
forventes anvendt af forbrugerne, selvom det ikke er bestemt for dem. Loven finder anvendelse uanset om
produktet er nyt, brugt eller istandsat, og uanset om det stilles til rådighed for forbrugerne mod vederlag eller
vederlagsfrit. Herefter følger enkelte undtagelser til dette udgangspunkt.
Af § 1, 1. pkt., i elsikkerhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 26 af 10. januar 2019, fremgår det, at loven
gælder for elektriske anlæg og elektriske installationer, hvor spændingen er så høj eller strømstyrken så stor,
at der kan opstå fare. Det fremgår af § 1, 2. pkt., at loven gælder for elektrisk materiel. Efter § 2, stk. 3,
forstås elektrisk materiel som materiel af enhver art, der indgår i eller er beregnet til at indgå i eller blive
tilsluttet det elektriske anlæg eller den elektriske installation, bortset fra elektrisk materiel, som er særligt
beregnet til brug om bord på skibe, på mobile offshoreanlæg eller i luftfartøjer og i køretøjer, der anvendes
på jernbanenettet, samt elektrisk materiel i motorkøretøjer, der er beregnet til drift af motorkøretøjet, bortset
fra ladestik, der er beregnet til at indgå i eldrevne motorkøretøjer.
Af § 1 i gassikkerhedsloven, jf. lov nr. 61 af 30. januar 2018 med senere ændring, fremgår det, at loven
gælder for gasanlæg, gasinstallationer og gasmateriel. Det fremgår af lovens § 2, nr. 4, at gasmateriel er
materiel af enhver art, der indgår i eller er beregnet til at indgå i gasanlæg eller gasinstallationer.
Af
§ 2 i lov nr. 155 af 20. februar 2013 om indretning m.v. af visse produkter med senere ændringer,
fremgår det, at loven finder anvendelse på følgende produkter, der er omfattet af direktiver eller forordninger
om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning: 1) Maskiner, herunder dertilhørende udskifteligt udstyr,
sikkerhedskomponenter, hejse- og løftetilbehør, kæder, tove, stropper, aftagelige kraftoverføringsaksler og
delmaskiner, 2) Materiel og sikringssystemer til anvendelse i en potentielt eksplosiv atmosfære, herunder
dertilhørende sikkerheds-, kontrol- og reguleringsanordninger og komponenter, 3) Elevatorer og
sikkerhedskomponenter til elevatorer, 4) Trykbærende udstyr, herunder beholdere, rørsystemer,
sikkerhedstilbehør og trykbærende tilbehør, herunder eventuelle elementer, der er fastgjort til trykbærende
dele, såsom flanger, studse og dyser, koblinger, understøtninger og løftekroge, 5) Transportabelt trykbærende
udstyr, herunder alle trykbeholdere,
tanke, batterikøretøjer, multielementgascontainere (MEGC’er) og
dertilhørende ventiler og eventuelt andet tilbehør, når udstyret anvendes til transport af visse gasser og
farlige stoffer, 6) Simple trykbeholdere, der er seriefremstillet, 7) Aerosolbeholdere, 8) Tovbaneanlæg til
personbefordring, herunder dertilhørende delsystemer og sikkerhedskomponenter og 9) Personlige
værnemidler, herunder dertilhørende udskiftelige dele, der er nødvendige for udstyrets beskyttende funktion,
og forbindelsessystemer til udstyret.
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 58: Høring af forslag til lov om produkter og markedsovervågning (lovudkast), fra erhvervsministeren
Lovens anvendelsesområde er afgrænset i forslagets
§ 2,
via en henvisning til de EU-direktiver og EU-
forordninger, hvor de omhandlede produkter i givet fald er reguleret. Disse produkter er legetøj, generelle
produkter bestemt for forbrugere, elmateriel, gasmateriel, fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler,
maskiner, materiel til anvendelse i eksplosionsfarlig atmosfære, elevatorer, tovbaneanlæg til
personbefordring, trykbærende udstyr, simple trykbeholdere, transportabelt trykbærende udstyr, aerosoler og
personlige værnemidler.
For så vidt angår produktområder, der er omfattet af EU-regulering, henvises til de pågældende EU-retsakter
alene ved navn. Der henvises til retsakterne uden numre og dato m.v. af hensyn til en fremtidssikring af
loven, så en lovændring ikke bliver nødvendig, når direktiver eller forordninger omfattet af denne lov bliver
opdateret. Ændres et direktiv derimod til en forordning vil Folketinget skulle tage stilling til en ændring af
loven.
Det foreslås i
stk. 1,
at loven finder anvendelse på de produkter, der er omfattet af direktiver eller
forordninger, som er oplistet i forslagets § 2, stk. 1, nr. 1-15.
Det foreslås i
nr. 1,
at loven finder anvendelse på de produkter, der er omfattet af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv om produktsikkerhed i almindelighed.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/95/EF af 3. december 2001 om produktsikkerhed i
almindelighed finder anvendelse på en lang række forskellige produkter.
Direktivet om produktsikkerhed i almindelighed fungerer som et opsamlingsdirektiv, der dækker de
produkter, som ikke er særskilt reguleret, og finder derfor anvendelse på en meget bred vifte af produkter,
herunder eksempelvis børneomsorgsprodukter, paraplyer, fejekoste, sexlegetøj og køkkenskabe.
Den nærmere afgrænsning af, hvad der er omfattet, fremgår af direktivet. Direktivet vil blive implementeret i
en bekendtgørelse, som bliver fastsat i medfør af den foreslåede lovs § 7.
Det foreslås i
nr. 2,
at loven finder anvendelse på de produkter, der er omfattet af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv om maskiner.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/42/EF af 17. maj 2006 om maskiner og om ændring af direktiv
95/16/EF (omarbejdning) finder anvendelse på produkter som maskiner, udskifteligt udstyr,
sikkerhedskomponenter, hejse- og løftetilbehør, kæder, tove og stropper, aftagelige mekaniske
kraftoverføringsaksler og delmaskiner.
Som eksempler på, hvilke maskiner, der er omfattet, kan nævnes boremaskiner, plæneklippere, gaffeltrucks,
gravemaskiner, landbrugsmaskiner, maskiner til anvendelse i industrien og vindmøller.
Den nærmere afgrænsning af, hvad der er omfattet, fremgår af direktivet. Direktivet vil blive implementeret i
en bekendtgørelse, som bliver fastsat i medfør af den foreslåede lovs § 7.
Det foreslås i
nr. 3,
at loven finder anvendelse på de produkter, der er omfattet af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv om harmonisering af medlemsstaternes love om materiel og sikringssystemer til anvendelse i
en potentielt eksplosiv atmosfære.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/34/EU af 26. februar 2014 om harmonisering af
medlemsstaternes love om materiel og sikringssystemer til anvendelse i en potentielt eksplosiv atmosfære
(omarbejdning) finder anvendelse på materiel og sikringssystemer bestemt til anvendelse i eksplosiv
atmosfære, samt visse sikkerheds-, kontrol- og reguleringsanordninger dertil.
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 58: Høring af forslag til lov om produkter og markedsovervågning (lovudkast), fra erhvervsministeren
Som eksempel kan nævnes maskiner, gearkasser og lign. til anvendelse i eksplosionsfarlig atmosfære samt
eksplosionsaflastninger til støvfiltre og lign.
Den nærmere afgrænsning af, hvad der er omfattet, fremgår af direktivet. Direktivet vil blive implementeret i
en bekendtgørelse, som bliver fastsat i medfør af den foreslåede lovs § 7.
Det foreslås i
nr. 4,
at loven finder anvendelse på de produkter, der er omfattet af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv om harmonisering af medlemsstaternes love om elevatorer og sikkerhedskomponenter til
elevatorer.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/33/EU af 26. februar 2014 om harmonisering af
medlemsstaternes love om elevatorer og sikkerhedskomponenter til elevatorer finder anvendelse på
elevatorer, der permanent betjener bygninger og anlæg. Det finder ligeledes anvendelse på de
sikkerhedskomponenter, der anvendes i de pågældende elevatorer.
Som eksempler på elevatorer kan nævnes personelevatorer, godselevatorer samt person-/godselevatorer.
Den nærmere afgrænsning af, hvad der er omfattet fremgår af direktivet. Direktivet vil blive implementeret i
en bekendtgørelse, som bliver fastsat i medfør af den foreslåede lov, jf. § 7.
Det foreslås i
nr. 5,
at loven finder anvendelse på de produkter, der er omfattet af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om tilgængeliggørelse på markedet af
trykbærende udstyr.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/68/EU af 15. maj 2014 om harmonisering af medlemsstaternes
lovgivning om tilgængeliggørelse på markedet af trykbærende udstyr finder anvendelse på produkter som
beholdere, rørsystemer, sikkerhedstilbehør og trykbærende tilbehør. Trykbærende udstyr omfatter ligeledes
elementer, der er fastgjort til trykbærende dele, såsom flanger, studse, koblinger, understøtninger, løftekroge
m.v.
Som eksempler på produkter kan nævnes dampkedler (industrikedler til fremstilling af damp til opvarmning
og/eller procesdamp) og kraftværkskedler.
Den nærmere afgrænsning af, hvad der er omfattet, fremgår af direktivet. Direktivet vil blive implementeret i
en bekendtgørelse, som bliver fastsat i medfør af den foreslåede lov, jf. § 7.
Det foreslås i
nr. 6,
at loven finder anvendelse på de produkter, der er omfattet af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv om transportabelt trykbærende udstyr.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/35/EU af 16. juni 2010 om transportabelt trykbærende udstyr
og om ophævelse af Rådets direktiv 76/767/EØF, 84/525/EØF, 84/526/EØF, 84/527/EØF og 1999/36/EF
finder anvendelse på produkter som trykbeholdere og dertil hørende ventiler og evt. andet tilbehør, tanke,
batterikøretøjer og multielement gascontainere (MEGC’s) og dertil hørende ventiler og evt. andet tilbehør.
Direktivet omfatter tillige gaspatroner.
Som eksempler på transportabelt trykbærende udstyr kan nævnes almindelige gasflasker og acetylenflasker
til brug for svejsning.
Den nærmere afgrænsning af, hvad der er omfattet, fremgår af direktivet. Direktivet vil blive implementeret i
en bekendtgørelse, som bliver fastsat i medfør af den foreslåede lov, jf. § 7.
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 58: Høring af forslag til lov om produkter og markedsovervågning (lovudkast), fra erhvervsministeren
Det foreslås i
nr. 7,
at loven finder anvendelse på de produkter, der er omfattet af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv om harmonisering af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse af simple trykbeholdere
på markedet.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/29/EU af 26. februar 2014 om harmonisering af
medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse af simple trykbeholdere på markedet finder anvendelse på
seriefremstillede simple trykbeholdere. Det er svejsede beholdere, der udsættes for et indre overtryk, der er
højere end 0,5 bar, og som er bestemt til at indeholde luft eller kvælstof, men som ikke er bestemt til at
udsættes for fyring. Som eksempler kan nævnes trykluftbeholdere, der indgår i kompressoranlæg til brug for
f.eks. sprøjtemaling, pneumatisk håndværktøj og lign. med maksimalt tryk på 30 bar, og seriefremstillede
trykbeholdere bestemt til at indeholde kvælstof til forskellige formål med maksimalt tryk på 30 bar.
Den nærmere afgrænsning af, hvad der er omfattet, fremgår af direktivet. Direktivet vil blive implementeret i
en bekendtgørelse, som bliver fastsat i medfør af den foreslåede lov, jf. § 7.
Det foreslås i
nr. 8,
at loven finder anvendelse på de produkter, der er omfattet af Rådets direktiv om
tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om aerosoler.
Rådets direktiv 75/324/EØF af 20. maj 1975 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om aerosoler
omfatter produkter som engangsbeholdere af metal, glas eller kunststof indeholdende en sammentrykket,
fordråbet eller en under tryk opløst luftart med eller uden en væske, pasta eller pulver, og som er forsynet
med en anordning, som muliggør udtømning af indholdet i form af faste eller flydende partikler som tåge
eller i form af skum, pasta eller pulver eller i væsketilstand.
Som eksempler på produkter, der er omfattet af direktivet kan nævnes engangsaerosolbeholdere (ikke-
genopfyldelige), f.eks. hårlak, lightergas, spraymaling, smøremidler eller deodoranter.
Den nærmere afgrænsning af, hvad der er omfattet, fremgår af direktivet. Direktivet vil blive implementeret i
en bekendtgørelse, som bliver fastsat i medfør af den foreslåede lov, jf. § 7.
Det foreslås i
nr. 9,
at loven finder anvendelse på de produkter, der er omfattet af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv om harmonisering af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse på markedet af elektrisk
materiel bestemt til anvendelse inden for visse spændingsgrænser.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/35/EU af 26. februar 2014 om harmonisering af
medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse på markedet af elektrisk materiel bestemt til anvendelse inden
for visse spændingsgrænser (omarbejdning) finder bl.a. anvendelse på elektriske husholdningsprodukter som
blendere og vaskemaskiner, men også andre elektriske produkter som f.eks. opladere, lamper og fjernsyn.
Den nærmere afgrænsning af, hvad der er omfattet, fremgår af direktivet. Direktivet vil blive implementeret i
en bekendtgørelse, som bliver fastsat i medfør af den foreslåede lov, jf. § 7.
Det foreslås i
nr. 10,
at loven finder anvendelse på de produkter, der er omfattet af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv om harmonisering af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse af pyrotekniske artikler
på markedet.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/29/EU af 12. juni 2013 om harmonisering af medlemsstaternes
love om tilgængeliggørelse af pyrotekniske artikler på markedet (omarbejdning) finder anvendelse på
fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, herunder alt fra heksehyl over raketter til store batterier.
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 58: Høring af forslag til lov om produkter og markedsovervågning (lovudkast), fra erhvervsministeren
Den nærmere afgrænsning af, hvad der er omfattet, fremgår af direktivet. Direktivet vil blive implementeret i
en bekendtgørelse, som bliver fastsat i medfør af den foreslåede lov, jf. § 7.
Det foreslås i
nr. 11,
at loven finder anvendelse på de produkter, der er omfattet af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv om sikkerhedskrav til legetøj.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/48/EF af 18. juni 2009 om sikkerhedskrav til legetøj finder
anvendelse på legetøjsprodukter som f.eks. rangler, badeænder og bamser, samt på legeredskaber som
gymnastikringe til privat brug.
Den nærmere afgrænsning af, hvad der er omfattet, fremgår af direktivet. Direktivet vil blive implementeret i
en bekendtgørelse, som bliver fastsat i medfør af den foreslåede lov, jf. § 7.
Det foreslås i
nr. 12,
at loven finder anvendelse på de produkter, der er omfattet af Rådets direktiv om
indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om produkter, der på grund af deres ydre fremtræden
kan forveksles med andre produkter og herigennem være til fare for forbrugernes sundhed eller sikkerhed.
Rådets direktiv 87/357/EØF af 25. juni 1987 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om
produkter, der på grund af deres ydre fremtræden kan forveksles med andre produkter og herigennem være
til fare for forbrugernes sundhed eller sikkerhed. Direktivet finder anvendelse på produkter, der f.eks. på
grund af deres form, duft eller udformning præsenterer sig som fødevarer uden, at der er tale om
levnedsmidler.
Den nærmere afgrænsning af, hvad der er omfattet, fremgår af direktivet. Direktivet vil blive implementeret i
en bekendtgørelse, som bliver fastsat i medfør af den foreslåede lov, jf. § 7.
Det foreslås i
nr. 13,
at loven finder anvendelse på de produkter, der er omfattet af Europa-Parlamentets og
Rådets forordning om tovbaneanlæg.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/424 af 9. marts 2016 om tovbaneanlæg og om
ophævelse af direktiv 2000/9/EF finder anvendelse på anlæg, der består af flere komponenter, og som
konstrueres, opføres og monteres med henblik på personbefordring. Som eksempler kan nævnes
skinnebundne tovbaner, svævebaner og slæbelifte f.eks. skilifte.
Den nærmere afgrænsning af, hvad der er omfattet, fremgår af forordningen. Forordningen kræver visse
gennemførelsesforanstaltninger, som fastsættes i en bekendtgørelse i medfør af den foreslåede lov, jf. § 7.
Det foreslås i
nr. 14,
at loven finder anvendelse på de produkter, der er omfattet af Europa-Parlamentets og
Rådets forordning om personlige værnemidler.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/425 af 9. marts 2016 om personlige værnemidler og
om ophævelse af Rådets direktiv 89/686/EØF finder anvendelse på produkter, som er bestemt til at bæres
eller anvendes af en person med henblik på at beskytte denne mod en eller flere risici, der kan true
vedkommendes sundhed og sikkerhed, f.eks. hjelme, sikkerhedssko og øjenværn.
Den nærmere afgrænsning af, hvad der er omfattet, fremgår af forordningen. Forordningen kræver visse
gennemførelsesforanstaltninger, som fastsættes i en bekendtgørelse i medfør af den foreslåede lov, jf. § 7.
Det foreslås i
nr. 15,
at loven finder anvendelse på de produkter, der er omfattet af Europa-Parlamentets og
Rådets forordning om apparater, der forbrænder gasformigt brændstof.
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 58: Høring af forslag til lov om produkter og markedsovervågning (lovudkast), fra erhvervsministeren
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/426 af 9. marts 2016 om apparater, der forbrænder
gasformigt brændstof og om ophævelse af direktiv 2009/142/EF finder anvendelse på gasmateriel som f.eks.
gaskomfurer, gasvandvarmere, gasgrill og gaskøleskabe til campingvogne.
Den nærmere afgrænsning af, hvad der er omfattet, fremgår af forordningen. Forordningen kræver visse
gennemførelsesforanstaltninger, som fastsættes i en bekendtgørelse i medfør af den foreslåede lov, jf. § 7.
Fælles for produkterne, som er nævnt i stk. 1, nr. 1-15, er, at de alle er reguleret af direktiver eller
forordninger. Retsakterne indeholder en række krav, herunder materielle krav til konstruktion og fremstilling
af produkter, men også formelle krav til mærkning og overensstemmelsesvurdering m.v.
Som ovenfor anført gælder elsikkerhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 26 af 10. januar 2019, for elektrisk
materiel, § 1, 2. pkt. Elektrisk materiel forstås efter § 2, stk. 3, som materiel af enhver art, der indgår i eller er
beregnet til at indgå i eller blive tilsluttet det elektriske anlæg eller den elektriske installation, bortset fra
elektrisk materiel, som er særligt beregnet til brug om bord på skibe, på mobile offshoreanlæg eller i
luftfartøjer og i køretøjer, der anvendes på jernbanenettet, samt elektrisk materiel i motorkøretøjer, der er
beregnet til drift af motorkøretøjet, bortset fra ladestik, der er beregnet til at indgå i eldrevne motorkøretøjer.
Tilsvarende er det fastsat i § 1 i gassikkerhedsloven, jf. lov nr. 61 af 30. januar 2018 med senere ændring, at
loven gælder for gasanlæg, gasinstallationer og gasmateriel, og at gasmateriel er materiel af enhver art, der
indgår i eller er beregnet til at indgå i gasanlæg eller gasinstallationer, jf. § 2, nr. 4.
Det foreslås i
stk. 2,
at loven endvidere finder anvendelse på følgende produkter, der ikke er omfattet af
direktiver eller forordninger.
Bestemmelsen omfatter produkter, der allerede i dag er nationalt reguleret. Det er vurderingen, at det fortsat
er hensigtsmæssigt, at de pågældende produkter er underlagt nationale regler. Det er samtidig vurderingen, at
den relevante kontrolmyndighed bør kunne anvende de samme beføjelser i relation til de nationalt regulerede
produkter, og derfor foreslås produkterne omfattet af lovens anvendelsesområde.
Det foreslås i
nr. 1,
at loven finder anvendelse på elmateriel, der ikke er omfattet af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv om harmonisering af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse på markedet af elektrisk
materiel bestemt til anvendelse inden for visse spændingsgrænser, jf. forslagets § 2, stk. 1, nr. 9.
Nationalt reguleret elmateriel er f.eks. spændingsgivere til elektriske hegn, materiel til højspændingsanlæg
og øvrige produkter som falder uden for øvre eller nedre spændingsgrænse i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv om harmonisering af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse på markedet af elektrisk materiel
bestemt til anvendelse inden for visse spændingsgrænser.
Det foreslås i
nr. 2,
at loven finder anvendelse på gasmateriel, der ikke er omfattet af
gasapparatforordningen, jf. forslagets § 2, stk. 1, nr. 15.
Nationalt reguleret gasmateriel er f.eks. ukrudtsbrændere, tagdækkerbrændere, gasslanger, pakmateriale og
regulatorer til installationsformål. Det foreslås i
stk. 3,
at loven finder anvendelse på ethvert produkt, der som
led i en handelsvirksomhed gøres tilgængeligt på markedet, når produktet er bestemt for forbrugere, eller når
det under forudsigelige omstændigheder kan forventes anvendt af forbrugere, i det omfang produktet ikke er
reguleret i anden lovgivning. Bestemmelsen viderefører således første del af bestemmelsen fra den gældende
lov om produktsikkerhed. Den yderligere afgrænsning på området for almindelig produktsikkerhed bliver
foretaget i den bekendtgørelse, der bliver fastsat i medfør af lovforslagets § 7 og som implementerer Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv om produktsikkerhed i almindelighed.
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 58: Høring af forslag til lov om produkter og markedsovervågning (lovudkast), fra erhvervsministeren
Det foreslås at gøre loven til en opsamlingslov for forbrugerprodukter på samme måde som den gældende
lov om produktsikkerhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 3. januar 2019, er i dag. Det betyder, at
kontrolmyndigheder, der er underlagt andre ressortministerier, kan benytte lovforslagets bestemmelser i
myndighedens markedsovervågning af produkter inden for deres pågældende ressortområde, for så vidt
angår ikke-harmoniserede forbrugerprodukter. Det er muligt enten at anvende alle bestemmelserne eller kun
enkelte bestemmelser, hvor disse ikke findes i myndighedens eget regelsæt. Der er således tale om en
opsamlingslov, som både kan finde anvendelse på ikke-harmoniserede forbrugerprodukter, der ikke er
reguleret andre steder, og på ikke-harmoniserede forbrugerprodukter, der kun delvist er reguleret i anden
særlovgivning.
Det er vigtigt, at der altid er et grundlæggende regelsæt med sikkerhedskrav, der finder anvendelse for
forbrugerrettede produkter i de tilfælde, hvor der hverken i EU eller Danmark er fastsat særlige regler for en
given produkttype. Dette gør sig også gældende inden for udviklingen af nye produkter, som ikke er omfattet
af eksisterende regulering. Her vil dette lovforslags bestemmelser finde anvendelse som
minimumsbestemmelser.
Til § 3
Af § 15, stk. 1, i den gældende lov om produktsikkerhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 3. januar 2019,
fremgår det, at hvis der i eller i medfør af særlovgivningen er fastsat regler om forebyggelse af specifikke
risici ved særlige produkter, er det den myndighed, der påser overholdelsen af særlovgivningen, som er at
betragte som kontrolmyndighed på området. Ministeren på særlovgivningsområdet kan fastsætte regler om
sagsbehandling og klageadgang, der afviger fra bestemmelserne i lov om produktsikkerhed.
Det fremgår bl.a. af § 19, stk. 1, i lov nr. 155 af 20. februar 2013 om indretning m.v. af visse produkter med
senere ændringer, at opgaven som kontrolmyndighed efter loven varetages af Arbejdstilsynet (nu
Sikkerhedsstyrelsen), medmindre andet følger af stk. 2. Det følger af stk. 2, at det er den relevante
kontrolmyndighed, der påser overholdelsen af eventuel anden lovgivning om et produkts anvendelse,
funktion eller særlige placering.
Det foreslås i
§ 3,
at denne lov kan finde anvendelse på produkter, der ikke eller kun delvist er reguleret i
anden lovgivning.
Dette adskiller sig ikke væsentligt fra gældende ret, hvorfor der er tale om en videreførelse af den gældende
retstilstand.
Bestemmelsen medfører, at tilsynet og kontrollen med overholdelse af reglerne føres af den myndighed, som
i øvrigt fører kontrol inden for disse områder. Dette betyder eksempelvis, at myndighederne for søfart,
luftfart og offshoreanlæg varetager rollen som kontrolmyndighed for produkter, som er placeret eller
anvendes inden for disse områder.
Bestemmelsen giver samtidig mulighed for, at myndigheder, der er underlagt andre ministerier, kan anvende
lovforslagets bestemmelser. Der er således tale om en opsamlingslov, hvilket vil sige, at den både finder
anvendelse for produkter, der ikke er reguleret andre steder, og for produkter, der er reguleret i
særlovgivning, men kun for så vidt angår visse af produktets specifikke risici.
Den sidste situation kan føre til, at ikke alle de risici, der kan være ved produktet, er reguleret i
særlovgivningen. Hvis særlovgivning f.eks. regulerer aspekter som et solaries udstråling, men ikke regulerer
andre sikkerhedsmæssige aspekter som skarpe kanter eller elsikkerhed, vil lovforslagets bestemmelser kunne
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 58: Høring af forslag til lov om produkter og markedsovervågning (lovudkast), fra erhvervsministeren
anvendes af den kontrolmyndighed, der er kompetent efter særloven, i dette tilfælde Sikkerhedsstyrelsen, til
at gribe ind over for de risici, der ikke er reguleret i særloven, men som alligevel gør produkterne farlige.
En anden situation, hvor kontrolmyndigheden efter en særlov kan anvende lovforslagets bestemmelser, er,
hvor særlovgivningen ikke indeholder tilstrækkelige kontrol- og indgrebsbeføjelser. Det kan være, hvis
særlovgivningen fastsætter krav til sikkerheden ved et produkt, men reglerne ikke indeholder beføjelser til
f.eks. at udtage produkter til kontrol eller hjemler til at sanktionere overtrædelser. I sådanne tilfælde kan den
pågældende kontrolmyndighed udstede påbud om tilbagetrækning og afhjælpning i en konkret sag i medfør
af lovforslagets bestemmelser, selvom myndigheden ikke har beføjelser til det i den relevante særlovgivning.
Hvis et produkt ikke er omfattet af særlovgivningen, men det alligevel må anses for at have en sådan nær
sammenhæng med de produkter, der er omfattet heraf, vil den myndighed, der er ansvarlig i medfør af
særlovgivningen, være den, der er nærmest til at vurdere de sikkerhedsmæssige aspekter ved produktet. Da
produktet imidlertid ikke er reguleret i særlovgivningen, vil myndigheden skulle anvende lovforslagets
bestemmelser i alle henseender.
Bestemmelsen berører ikke kontrolmyndighedernes mulighed for efter egen lovgivning at fastsætte
materielle krav til produkterne herunder om indretning, mærkning m.v.
Til § 4
I § 3 a, stk. 1, i den gældende lov nr. 155 af 20. februar 2013 om indretning m.v. af visse produkter med
senere ændringer, findes i dag en bestemmelse, hvorefter kapitel 2 ikke finder anvendelse, i det omfang der i
en forordning er fastsat bestemmelser om forpligtelser for fabrikanter, importører og distributører m.fl.
Det foreslås i
§ 4,
at kapitel 2 ikke finder anvendelse, i det omfang der i en forordning er fastsat
bestemmelser om forpligtelser for fabrikanter, importører og distributører.
Det er dermed hensigten, at bestemmelsen fremover skal gælde på hele lovens anvendelsesområde, idet de
nationalt fastsatte regler om erhvervsdrivendes forpligtelser ikke skal finde anvendelse på de områder, der er
dækket af forordninger, der fastsætter disse forpligtelser.
Til § 5
Hverken lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, jf. lovbekendtgørelse nr. 2 af 3. januar 2019 eller
lov nr. 155 af 20. februar 2013 om indretning m.v. af visse produkter med senere ændringer indeholder
definitionsbestemmelser.
Elsikkerhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 26 af 10. januar 2019, § 2, stk. 3, og gassikkerhedsloven, jf. lov
nr. 61 af 30. januar 2018 med senere ændring, § 2, nr. 4, indeholder få definitioner af de for områderne
specifikke produkter, og herudover findes alene få andre definitioner, som er særlige for henholdsvis el- og
gassikkerhedsområderne.
I lov om produktsikkerhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 3. januar 2019, som implementerer Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2001/95/EF af 3. december 2001 om produktsikkerhed i almindelighed, er
der imidlertid angivet en række definitioner, herunder: ”gøre tilgængelig på markedet”, ”bringe i
omsætning”, ”tilbagekaldelse”, ”tilbagetrækning”
og
”distributør”. Derudover
defineres
også en ”producent”,
som bl.a. kan være ”fabrikant”, ”importør” eller lign.
Med markedsovervågningsforordningen er definitionerne opdateret til den senest anvendte terminologi i EU.
Der er således mindre forskelle i forhold til definitioner i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr.
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 58: Høring af forslag til lov om produkter og markedsovervågning (lovudkast), fra erhvervsministeren
765/2008 af 9. juli 2008 om kravene til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med
markedsføring af produkter, som markedsovervågningsforordningen delvist afløser.
Markedsovervågningsforordningen indeholder foruden et antal nye definitioner også definitioner af
fabrikanter, importører og distributører. Der er således ikke overensstemmelse mellem definitionerne i lov
om produktsikkerhed og markedsovervågningsforordningen.
For at sikre, at samme terminologi anvendes på tværs af alle produktområderne foreslås det i
§ 5,
at en række
begreber defineres i nr. 1-11.
Det foreslås i
nr. 1, 1. pkt.,
at en fabrikant i loven defineres som enhver fysisk eller juridisk person, som
fremstiller et produkt eller får et produkt konstrueret eller fremstillet og markedsfører dette produkt under sit
navn eller varemærke, jf. markedsovervågningsforordningens artikel 3, nr. 8. Det følger endvidere af
nr. 1, 2.
pkt.,
at fabrikanten udgør en del af personkredsen under begrebet producent i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv om produktsikkerhed i almindelighed.
Det foreslås i
nr. 2, 1. pkt.,
at en importør defineres som enhver fysisk eller juridisk person, der er etableret i
Unionen, og som bringer et produkt fra et tredjeland i omsætning på EU-markedet, jf.
markedsovervågningsforordningens artikel 3, nr. 9. Det følger endvidere af
nr. 1, 2. pkt.,
at importøren udgør
en del af personkredsen under begrebet producent i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om
produktsikkerhed i almindelighed.
Det foreslås i
nr. 3,
at en distributør defineres som enhver fysisk eller juridisk person i forsyningskæden,
bortset fra fabrikanten eller importøren, som gør et produkt tilgængeligt på markedet, jf.
markedsovervågningsforordningens artikel 3, nr. 10.
Det foreslås i
nr. 4,
at gøre tilgængelig på markedet defineres som enhver levering af et produkt med henblik
på distribution, forbrug eller anvendelse på EU-markedet som led i erhvervsvirksomhed mod eller uden
vederlag, jf. markedsovervågningsforordningens artikel 3, nr. 1.
Det foreslås i nr. 5, at bringe i omsætning defineres som første tilgængeliggørelse af et produkt på EU-
markedet, jf. markedsovervågningsforordningens artikel 3, nr. 2.
Det foreslås i
nr. 6,
at tilbagekaldelse defineres som enhver foranstaltning, der har til formål at opnå, at et
produkt, der allerede er gjort tilgængeligt for slutbrugeren, returneres, jf. markedsovervågningsforordningens
artikel 3, nr. 22.
Det foreslås i
nr. 7,
at tilbagetrækning defineres som enhver foranstaltning, der har til formål at forhindre, at
et produkt i forsyningskæden gøres tilgængeligt på markedet, jf. markedsovervågningsforordningens artikel
3, nr. 23.
Det foreslås i
nr. 8,
at en udbyder af informationssamfundstjenester defineres som en udbyder af en tjeneste
som defineret i artikel 1, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 (33), jf.
markedsovervågningsforordningens artikel 3, nr. 14.
Det foreslås i
nr. 9,
at en onlinegrænseflade defineres som enhver form for software, herunder et websted,
dele af et websted eller en applikation, der drives af eller på vegne af en erhvervsdrivende, og som giver
slutbrugere adgang til den erhvervsdrivendes produkter, jf. markedsovervågningsforordningens artikel 3, nr.
15.
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 58: Høring af forslag til lov om produkter og markedsovervågning (lovudkast), fra erhvervsministeren
Det foreslås i
nr. 10,
at elmateriel defineres som materiel af enhver art, der indgår i eller er beregnet til at
indgå i eller blive tilsluttet et elektrisk anlæg eller en elektrisk installation, bortset fra elmateriel, som er
særligt beregnet til brug om bord på skibe, på mobile offshoreanlæg eller i luftfartøjer og i køretøjer, der
anvendes på jernbanenettet, samt elmateriel i motorkøretøjer, der er beregnet til drift af motorkøretøjet,
bortset fra ladestik, der er beregnet til at indgå i eldrevne motorkøretøjer.
Definitionen stammer fra elsikkerhedsloven. Da reguleringen af elmateriel fremover sker i medfør af dette
lovforslag forslås det samtidig, at definitionen fastsættes her.
Det foreslås i
nr. 11,
at gasmateriel defineres som materiel af enhver art, der indgår i eller er beregnet til at
indgå i gasanlæg eller gasinstallationer.
Definitionen stammer fra gassikkerhedsloven. Da reguleringen af gasmateriel fremover sker i medfør af dette
lovforslag forslås det samtidig, at definitionen fastsættes her.
Da formålet med lovforslaget bl.a. er at ensrette lovgivningen på tværs af forskellige produktområder er det
vigtigt, at visse begreber og pligtsubjekter er defineret på samme måde. Dette skyldes ikke mindst, at flere
produktområder ikke er omfattet af sektorspecifik EU-harmoniseringslovgivning eller i øvrigt af
markedsovervågningsforordningen. De pågældende områder fremgår af forslagets § 2, stk. 1, nr. 1 og stk. 2.
På den baggrund vurderes det at være hensigtsmæssigt, at visse af markedsovervågningsforordningens
definitioner gengives i lovforslaget. Forordninger gælder ifølge EUF-Traktatens art. 288 umiddelbart i hver
medlemsstat, og gengivelsen af de relevante definitioner er alene begrundet i praktiske hensyn og berører
ikke forordningens umiddelbare gyldighed i Danmark. For så vidt angår de områder, som ikke er omfattet af
forordningen, er det hensigten, at definitionerne ligeledes finder anvendelse. Herved sikres der
overensstemmelse mellem de i forordningen anvendte definitioner og de øvrige produktområder.
De relevante definitioner fra markedsovervågningsforordningen, der gengives
i lovforslaget er: ”gøre
tilgængelig på markedet”, ”bringe i omsætning”, ”tilbagekaldelse”, ”tilbagetrækning”, ”fabrikant”,
”importør” og ”distributør”. Herved sikres der overensstemmelse mellem de i forordningen anvendte
definitioner, således at de også gælder på tværs af hele lovens anvendelsesområde.
Det foreslås i
stk. 2,
at definitionerne i stk. 1 finder anvendelse, medmindre der findes særlige bestemmelser i
EU-harmoniseringslovgivningen, jf. § 2, stk. 1, nr. 2-15, der på en mere specifik måde regulerer de nævnte
definitioner.
Bestemmelsen skal sikre, at der kan anvendes andre definitioner i relation til visse produkter. Det gælder
f.eks. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/42/EF af 17. maj 2006 om maskiner, hvorefter en
fabrikant også omfatter erhvervsdrivende, som producerer en maskine til eget brug, dvs. uden at markedsføre
maskinen.
Definitioner, som adskiller sig fra stk. 1, kan fremgå af regler fastsat i medfør af lovforslaget, som
implementerer direktiver om produkter, jf. § 2, stk. 1, nr. 2-12, forordninger om produkter, jf. § 2, stk. 1, nr.
13-15 eller af regler fastsat i medfør af lovforslagets § 2, stk. 2.
Muligheden for at fastsætte definitionsbestemmelser, der afviger fra stk. 1, er i overensstemmelse med
markedsovervågningsforordningens artikel 2, stk. 1, hvorefter forordningen finder anvendelse på produkter,
der er omfattet af den EU-harmoniseringslovgivning, der er anført i forordningens bilag I, medmindre der
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 58: Høring af forslag til lov om produkter og markedsovervågning (lovudkast), fra erhvervsministeren
findes særlige bestemmelser med samme formål i den nævnte EU-harmoniseringslovgivning, der på en mere
specifik måde regulerer særlige markedsovervågnings- og håndhævelsesaspekter.
Til § 6
I § 4 i den gældende lov nr. 155 af 20. februar 2013 om indretning m.v. af visse produkter med senere
ændringer, findes i dag en bestemmelse, der stiller krav om, at et produkt skal være i overensstemmelse med
reglerne og være sikkert, før det må omsættes, tages i brug eller anvendes. Denne bestemmelse udgør det
generelle sikkerhedskrav i disse produktregler. Princippet gør sig gældende i de øvrige love på dette område,
men er ikke regelfæstet på samme måde som i lov nr. 155 af 20. februar 2013 om indretning m.v. af visse
produkter med senere ændringer.
Det foreslås i
stk. 1,
at den erhvervsdrivende skal sikre, at det produkt, der bringes i omsætning eller gøres
tilgængeligt på markedet, skal opfylde en række betingelser.
Der er tale om en regelfæstning af et allerede eksisterende princip, som anvendes i forbindelse med
markedsovervågning af produkter. Den foreslåede bestemmelse skal tydeliggøre, at den erhvervsdrivende har
pligt til at gøre en aktiv indsats for, at det produkt, den pågældende bringer i omsætning eller gør tilgængeligt
på markedet, lever op til reglerne og er sikkert at anvende. Den erhvervsdrivende kan sikre dette ved
forskellige typer af egenkontrol. Der behøver ikke være tale om et decideret kvalitetsledelsessystem. Det er
fabrikanten eller importøren, som bringer et produkt i omsætning, og det er distributøren, som gør produktet
tilgængeligt på markedet.
Det foreslås således i
nr. 1,
at den erhvervsdrivende skal sikre, at et produkt opfylder de regler, der er fastsat
i denne lov og regler fastsat i medfør af denne lov, markedsovervågningsforordningen eller EU-retsakter, der
er angivet i markedsovervågningsforordningens bilag I, hvor det er påkrævet at implementere hele eller dele
af retsakten i dansk ret. At et produkt lever op til reglerne, er en bred betegnelse for, at produktet skal
opfylde de relevante krav, der stilles til det både i den produktspecifikke lovgivning og mere overordnet i
dette lovforslag og markedsovervågningsforordningen.
Derudover foreslås det i
nr. 2,
at den erhvervsdrivende skal sikre, at produktet ikke indebærer en risiko i
forskellige tilfælde.
For visse produkter vil risiko ikke være et parameter, og nr. 2 vil derfor kun finde anvendelse for produkter,
hvor risiko er relevant.
Det foreslås i
litra a,
at et produkt ikke må indebære en risiko, når det installeres og vedligeholdes på
passende vis.
De konkrete krav til det enkelte produkt vil blive nærmere udmøntet i bekendtgørelser, som udstedes i
medfør af den foreslåede lovs § 7. Kravene til produkterne tager sigte på at tilvejebringe og sikre et
tilstrækkeligt beskyttelsesniveau. Kravene vil særligt være knyttet til bestemte risici i forbindelse med
produktet, f.eks. fysisk og mekanisk modstandsdygtighed, berøringsbeskyttelse, antændelighed, elektriske
egenskaber, påvirkning af andre produkter, nøjagtighed m.m., eller til produktets brugsegenskaber,
eksempelvis bestemmelser vedrørende materialer, konstruktion, opbygning, fremstillingsproces, holdbarhed
og instrukser opstillet af fabrikanten, advarsel og aldersmærkning.
Herudover foreslås i
litra b,
at produktet ikke må indebære en risiko, når det anvendes til den forudsatte
anvendelse eller anvendes under forhold, der med rimelighed kan forudses.
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 58: Høring af forslag til lov om produkter og markedsovervågning (lovudkast), fra erhvervsministeren
Bestemmelsen i stk. 1 indeholder de almindelige, overordnede krav til, hvornår et produkt kan bringes i
omsætning eller gøres tilgængeligt på markedet.
Der er således to overordnede betingelser for, at et produkt lovligt kan bringes i omsætning eller gøres
tilgængeligt på markedet. Produktet skal opfylde de regler, der er fastsat i denne lov og regler fastsat i
medfør af denne lov, og det må ikke indebære en risiko, når det installeres og vedligeholdes på passende vis
og anvendes til den forudsatte anvendelse eller anvendes under forhold, der med rimelighed kan forudses.
Et produkt frembyder fare, hvis der opstår risiko for sikkerheds- eller sundhedsmæssig fare for brugere, når
produktet anvendes under almindelige eller forudsigelige omstændigheder og inden for produktets
forventede levetid. Produktet betragtes ikke som farligt, hvis risikoen ved at anvende det er begrænset og
acceptabel, og et produkt anses ydermere ikke for at være farligt, alene fordi det er muligt at øge sikkerheden
eller skaffe et andet og mere sikkert produkt. Ved vurderingen af om et produkt udgør en risiko, lægges der
vægt på produktets egenskaber, herunder dets sammensætning og emballering. Herudover lægges der vægt
på betingelser for montering og i givet fald installation og vedligeholdelse. Dertil kommer produktets
virkning på andre produkter, hvis det kan forudses anvendt sammen med sådanne produkter og dets
præsentationsmåde, mærkning, eventuelle advarsler og anvisninger vedrørende dets anvendelse og
bortskaffelse samt alle andre angivelser eller oplysninger om produktet. Slutteligt udgør kategorien af
forbrugere og andre slutbrugere, der anvender produktet, et moment.
Risiko som begreb er et udtryk for sammenhængen mellem sandsynlighed og konsekvens af en uønsket
hændelse, hvor sandsynlighed eller hyppighed udtrykkes ved antallet af forekomster af en hændelse, og hvor
konsekvensen af en uønsket handling er udtrykt ved den fare, som kan opstå for personer, husdyr og
ejendom.
En risiko er acceptabel, når den er forenelig med produktets anvendelse og tager hensyn til et højt
beskyttelsesniveau for brugernes sikkerhed og sundhed. Som led i vurderingen skal der blandt andet ses på
produktets egenskaber. En kniv skal således være skarp for at fungere efter hensigten, uanset den dermed
også er farlig. Det vil imidlertid blive betragtet som en acceptabel risiko, da kniven ellers ikke vil kunne
fungere efter hensigten. En risiko kan også være acceptabel, hvis det er muligt at advare på tilstrækkelig
måde mod den anvendelse, der gør, at produktet bliver farligt.
Ved vurderingen af, om en risiko er acceptabel, må også indgå, hvilken kategori af personer produktet er
bestemt for. Eksempelvis må en sut eller tandbørste være konstrueret på en måde, så den ikke volder skade,
når den kommer i hænderne på små børn, mens en erfaren hobbymekaniker kan anvende potentielt farlige
produkter, så længe de er forsynet med de nødvendige beskyttelsesanordninger, herunder oplysning om
risikoen.
Et produkt anses ikke for at frembyde fare, hvis faren er opstået ved brug af produktet på en måde som
fabrikanten ikke med rimelighed har kunnet forudse. Det betyder, at der ved vurderingen skal tages hensyn
til, om produktet er anvendt forkert eller atypisk eller sammen med et andet produkt, der kan resultere i
uventede følger. Det gør som udgangspunkt ikke et produkt usikkert og dermed farligt, at der kan opstå
skader som følge af brug i strid med de forskrifter, der følger med produktet.
Det foreslås i
stk. 2,
at et produkt, der ikke opfylder stk. 1, må ikke installeres, tages i brug eller anvendes.
Bestemmelsen tager sigte på bl.a. installatører og montører af elmateriel, gasmateriel, maskiner og
elevatorer. Det er hensigten, at installatøren eller montøren skal foretage en vurdering af, om det pågældende
produkt opfylder betingelsen i stk. 1, før produktet installeres.
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 58: Høring af forslag til lov om produkter og markedsovervågning (lovudkast), fra erhvervsministeren
Af § 11, stk. 1, i den gældende lov om produktsikkerhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 3. januar 2019, følger
det, at den erhvervsdrivende straks skal underrette kontrolmyndigheden om de forholdsregler der er truffet,
når den erhvervsdrivende ved, at et produkt denne har gjort tilgængeligt ikke opfylder reglerne. Tilsvarende
følger af § 5, stk. 3, i elsikkerhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 26 af 10. januar 2019, som udmøntet i §§
9, 17 og 22 for henholdsvis fabrikanter, importører og distributører i bekendtgørelse nr. 311 af 30. marts
2016 om elektrisk materiel bestemt til anvendelse inden for visse spændingsgrænser. På anvendelsesområdet
for gassikkerhedsloven, jf. lov nr. 61 af 30. januar 2018 med senere ændring, findes tilsvarende
bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/426 af 9. marts 2016 om apparater, der
forbrænder gasformigt brændstof, art. 7, stk. 8, for fabrikanten, artikel 9, stk. 7 for importøren og artikel 10,
stk. 4 for distributøren. Efter § 3, nr. 13, i lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, jf.
lovbekendtgørelse nr. 2 af 3. januar 2019, som udmøntet i bekendtgørelse nr. 1423 af 16. december 2009 om
krav til fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler gælder i §§ 7 c, 8 b og 9 a for henholdsvis fabrikanter,
importører og distributører. Tilsvarende er fastsat på baggrund af bemyndigelserne i lov nr. 155 af 20.
februar 2013 om indretning m.v. af visse produkter med senere ændringer, § 6, stk. 3, nr. 8, for fabrikanter, §
8, stk. 3, nr. 7, for importører, samt § 9, stk. 3, nr. 5, for distributører.
Det foreslås i
stk. 3,
at får en erhvervsdrivende viden om, at et produkt, som vedkommende har bragt i
omsætning eller har gjort tilgængeligt på markedet, ikke opfylder § 6, stk. 1, skal denne straks underrette
kontrolmyndigheden herom og træffe de nødvendige foranstaltninger.
Bestemmelsen adskiller sig ikke væsentligt fra de gældende bestemmelser, hvorfor der alene er tale om en
sammenskrivning af forskellige regelsæt med henblik på ensretning.
Oplysningerne skal blandt andet gøre det muligt præcist at identificere det pågældende produkt eller
produktparti, og skal til det formål indeholde oplysninger, der kan være nyttige for at finde frem til
produktet, f.eks. lister over hvem produktet er solgt til. Samtidig skal orienteringen indeholde en nærmere
beskrivelse af, på hvilke punkter produktet ikke er i overensstemmelse med reglerne eller den risiko, som
produktet frembyder.
Pligten til at orientere kontrolmyndigheden påhviler alle erhvervsdrivende led i afsætningen af produktet, det
vil sige både fabrikanter, importører, distributører, handelsagenter, detailforhandler og andre led i
omsætningskæden.
Til § 7
I § 30 i den gældende lov om produktsikkerhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 3. januar 2019, findes en
bemyndigelse til at fastsætte regler, der er nødvendige for at gennemføre eller anvende EU-retsakter om
sikkerhedskrav til legetøj og produkter, der på grund af ydre fremtræden kan forveksles med andre produkter
og herigennem være til fare for forbrugernes sundhed eller sikkerhed. Erhvervsministeren kan endvidere
fastsætte regler til gennemførelse af kommissionsbeslutninger, der vedrører produkter omfattet af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv om produktsikkerhed i almindelighed. Hvis produkter, der omfattes af en
kommissionsbeslutning, hører under et andet ministerium, fastsættes reglerne af den pågældende minister.
Hjemlen i lovens § 30 er anvendt til at fastsætte legetøjsbekendtgørelsen, nr. 309 af 3. april 2017 med senere
ændringer og bekendtgørelse nr. 1116 af 12. december 2003 om sikkerhedskrav til legetøj og produkter, som
på grund af deres ydre fremtræden kan forveksles med levnedsmidler.
Bestemmelsen hjemler endvidere
gennemførelse af kommissionsbeslutninger, der er truffet i medfør af artikel 13 i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv om produktsikkerhed i almindelighed, inden for 20 dage. Hvis Europa-Kommissionen
konstaterer, at en bestemt produktkategori udgør en risiko for forbrugernes sikkerhed og sundhed i flere
medlemsstater, kan den vedtage en beslutning, som pålægger medlemsstaterne en forpligtelse til at gribe ind
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 58: Høring af forslag til lov om produkter og markedsovervågning (lovudkast), fra erhvervsministeren
over for de pågældende produkter. Det kan f.eks. kræves, at medlemsstaterne skal træffe de nødvendige
foranstaltninger for at sikre, at det i forbindelse med salget af et produkt angives hvilke særlige
forholdsregler, forbrugeren skal iagttage, for at produktet kan anses for sikkert.
I § 5 i elsikkerhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 26 af 10. januar 2019, bemyndiges erhvervsministeren til
at fastsætte regler om elektrisk materiel, fastsætte krav om dokumentation for det elektriske materiel og
fastsætte regler, der gennemfører EU-regulering om elektrisk materiel. I de særlige bemærkninger til
bestemmelsen begrænses hjemmelen til alene at omfatte implementering og eventuelle ændringer af
direktiver om elektrisk materiel (herunder eksempelvis Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/35/EU
af 26. februar 2014 om harmonisering af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse på markedet af
elektrisk materiel bestemt til anvendelse inden for visse spændingsgrænser).
I § 5 i den gældende gassikkerhedslov, jf. lov nr. 61 af 30. januar 2018 med senere ændring, bemyndiges
erhvervsministeren til at fastsætte regler om gasmateriel, fastsætte krav om dokumentation for gasmateriellet
og til at fastsætte regler, der er nødvendige for anvendelsen af gasapparatforordningen i Danmark. Heller
ikke her er der hjemmel til at implementere afgørelser fra Kommissionen.
Lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, jf. lovbekendtgørelse nr. 2 af 3. januar 2019, indeholder i
§ 1, stk. 3, og 5, § 2, nr. 5, § 3, nr. 2, 3, og 13 og § 5 nr. 1, 2 og 4, bemyndigelser, der alle vedrører
fastsættelse af krav til fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, salg og markedsføring heraf og
implementering af EU-retsakter.
Bemyndigelsesbestemmelserne i lov nr. 155 af 20. februar 2013 om indretning m.v. af visse produkter med
senere ændringer, findes dels i § 4, stk. 3, hvorefter ministeren kan fastsætte nærmere krav til produktet, dels
i § 6, stk. 3, § 8, stk. 3, § 9, stk. 3, og § 11, som bemyndiger til at fastsætte krav til de erhvervsdrivende og
om dokumentation, mærkning og krav om orientering af kontrolmyndigheden ved farlige produkter.
Derudover findes der i § 13 bemyndigelse til at fastsætte regler om, at kontrolmyndigheden skal underrette
Europa-Kommissionen og de øvrige medlemsstater om resultaterne af kontrollen, og om de foranstaltninger,
som kontrolmyndigheden har pålagt de i lovens §§ 6-11 nævnte personer at træffe, hvis kontrolmyndigheden
finder, at et produkt ikke er i overensstemmelse med gældende krav. Efter § 20, stk. 2 og 3, kan
erhvervsministeren fastsætte regler om udpegning af bemyndigede organer. I henhold til § 21 kan der
fastsættes regler, der er nødvendige for at gennemføre og håndhæve retsakter vedtaget af Den Europæiske
Unions institutioner vedrørende produkter omfattet af denne lov.
For at skabe det bedst mulige administrationsgrundlag foreslås det, at bemyndigelserne samles i en enkelt
bestemmelse, og at de relevante EU-retsakter ligeledes gennemføres med hjemmel i denne bestemmelse.
Det foreslås derfor i
stk. 1,
at erhvervsministeren kan fastsætte regler om de sikkerhedsmæssige, tekniske og
formelle krav til et produkt, herunder krav til et produkts egenskaber, udførelse, mærkning og
markedsføring.
Bestemmelsen hjemler fastsættelse af bekendtgørelser, der enten implementerer eller gennemfører EU-
retsakter omfattet af lovforslagets anvendelsesområde, jf. § 2, stk. 1, eller fastsætter krav til produkter, der
ikke er omfattet af EU-lovgivning, jf. lovforslagets § 2, stk. 2.
Den overordnede plan for de bekendtgørelser, der skal fastsættes med hjemmel i dette lovforslag, er, at der
fastsættes en bekendtgørelse for hvert produktområde, dog med den undtagelse, at der kan fastsættes
bekendtgørelser på tværs af områderne, hvor dette giver mening. Det kunne f.eks. være for bemyndigede
organer, hvis opgaver kan foregå på tværs af produktområder.
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 58: Høring af forslag til lov om produkter og markedsovervågning (lovudkast), fra erhvervsministeren
Bemyndigelsen skal bl.a. anvendes til at fastsætte nærmere regler, der uddyber formodningsreglen i
forslagets § 6 og kravene i § 4. Herudover skal bemyndigelsen bruges til at fastsætte sikkerhedskrav til
produkterne og krav til dokumentation, vejledning og mærkning, herunder også sprogkrav.
Bestemmelsen viderefører endvidere princippet i
§ 30 i
den gældende
lov om produktsikkerhed, jf.
lovbekendtgørelse nr. 3 af 3. januar 2019, der hjemler
gennemførelse af kommissionsafgørelser, der er truffet
i medfør af artikel 13 i direktivet om produktsikkerhed i almindelighed. Hvis Europa-Kommissionen
konstaterer, at en bestemt produktkategori udgør en risiko for forbrugernes sikkerhed og sundhed i flere
medlemsstater, kan den vedtage en afgørelse, jf. TEUF artikel 288, som pålægger medlemsstaterne at gribe
ind over for de pågældende produkter. Det kan f.eks. kræves, at medlemsstaterne skal træffe de nødvendige
foranstaltninger for at sikre, at det i forbindelse med salget af et produkt angives hvilke særlige
forholdsregler, forbrugeren skal iagttage, for at produktet kan anses for sikkert. Med bestemmelsen er det
muligt at gennemføre disse afgørelser i dansk ret inden for 20 dage efter deres vedtagelse, hvilket følger af
direktivet om produktsikkerhed i almindelighed, jf. artikel 13, stk. 4.
Hvis en kontrolmyndighed ikke i almindelighed er bemyndiget til at udstede regler på ministerens vegne
inden for det pågældende særlovsområde, vil der, i forhold til muligheden for at kunne føre
kommissionsafgørelser ud i livet inden for en frist på 20 dage, kunne gives den relevante kontrolmyndighed
en konkret bemyndigelse til at udstede de nødvendige regler med hjemmel i § 7, stk. 1. Der bør således ikke
være begrænsninger i de kompetencer, en myndighed har fået tilført, der bevirker, at det ikke er muligt at
gennemføre kommissionsafgørelser inden for den givne frist. De relevante kontrolmyndigheder bør i stedet
søge på forhånd at tage stilling til, hvordan gennemførelse af kommissionsafgørelser inden for deres
særlovsområde kan ske inden for fristen.
Det foreslås i
stk. 2,
at erhvervsministeren kan fastsætte nærmere krav til de erhvervsdrivende, som er
forpligtede i henhold til denne lov og om de øvrige personer og virksomheder, som er i direkte eller indirekte
berøring med produktet.
Bemyndigelsen tænkes anvendt til at fastsætte nærmere regler og forpligtelser for de erhvervsdrivende i
produktets direkte omsætningskæde, men også for erhvervsdrivende, der er i indirekte berøring med
produktet og ikke umiddelbart er et led i omsætningen. Det kan eksempelvis være handelsagenter,
webhosting af hjemmesider, der udbyder produktet til salg, eller andre aktører. Der kan i enkelte tilfælde
være tale om bestemmelser rettet mod forbrugere, det vil sige ejere af et givent produkt.
Til § 8
I § 6, stk. 2, i den gældende lov om produktsikkerhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 3. januar 2019, fremgår
det, at et produkt formodes at være sikkert, jf. § 4, nr. 1, når det er konstrueret og fremstillet i
overensstemmelse med de sikkerheds- og sundhedsmæssige krav, der er fastsat i nationale standarder, som
gennemfører europæiske standarder, hvis referencer er offentliggjort af Europa-Kommissionen i EU-
Tidende. Offentliggørelsen skal være sket i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
om produktsikkerhed i almindelighed.
I § 8, stk. 1, i elsikkerhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 26 af 10. januar 2019, fremgår det, at er der i
regelgrundlaget henvist til standarder, anses sikkerhedskravet efter loven for opfyldt, hvis produktet er
fremstillet i overensstemmelse med disse standarder. Tilsvarende gør sig gældende i § 7, stk. 1, i
gassikkerhedsloven, jf. lov nr. 61 af 30. januar 2018 med senere ændring, hvor det er fastsat, at er der i
regelgrundlaget henvist til anerkendte standarder, anses sikkerhedskravet for opfyldt, hvis disse standarder er
fulgt.
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 58: Høring af forslag til lov om produkter og markedsovervågning (lovudkast), fra erhvervsministeren
I § 5, stk. 2, i den gældende lov nr. 155 af 20. februar 2013 om indretning m.v. af visse produkter med senere
ændringer, fremgår det, at et produkt formodes at være sikkert, når det er fremstillet i overensstemmelse med
harmoniserede standarder, hvis referencer er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende.
Det foreslås i
§ 8,
at et produkt formodes at være i overensstemmelse med denne lov, regler fastsat i medfør
af denne lov, markedsovervågningsforordningen eller EU-retsakter, der er angivet i
markedsovervågningsforordningens bilag I, hvor det er påkrævet at implementere hele eller dele af retsakten
i dansk ret, når det er fremstillet i overensstemmelse med standarder, hvis referencer er offentliggjort i Den
Europæiske Unions Tidende.
Der er tale om en formodningsregel. Den betyder i praksis, at når en erhvervsdrivende har fremstillet sit
produkt i overensstemmelse med de standarder, der er anført i EU-tidende som gældende for denne type
produkt, så er produktet
”compliant”,
det vil sige i overensstemmelse med reglerne.
Formodningsreglen uddybes i de enkelte produktspecifikke bekendtgørelser.
Til § 9
I § 5 i den gældende lov om produktsikkerhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 3. januar 2019, fremgår det, at
en producent alene må bringe sikre produkter i omsætning. Det følger af lovens § 6, stk. 1, at produktet
betragtes som sikkert, når det er konstrueret og fremstillet i overensstemmelse med de krav, der er fastsat i
lovgivningen.
For så vidt angår elsikkerhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 26 af 10. januar 2019, er det fastsat i § 8, at den
der fremstiller elektrisk materiel skal følge reglerne fastsat i medfør af loven.
På anvendelsesområdet for gassikkerhedsloven, jf. lov nr. 61 af 30. januar 2018 med senere ændring,
fremgår det af § 8, stk. 1, at den, der fremstiller gasmateriel, skal følge reglerne fastsat i medfør af loven eller
som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/426 af 9. marts 2016 om apparater, der
forbrænder gasformigt brændstof og om ophævelse af direktiv 2009/142/EF.
I § 3, nr. 13, lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, jf. lovbekendtgørelse nr. 2 af 3. januar 2019,
er der en bemyndigelse til at implementere EU-direktiver på området. Denne er udmøntet i bekendtgørelse
nr. 1423 af 16. december 2009 om krav til fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, hvor det af § 6, stk. 1,
fremgår, at
fabrikanten skal sikre, at fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, der bringes i omsætning,
er konstrueret og fremstillet i overensstemmelse med de væsentlige sikkerhedskrav.
I § 6 i lov nr. 155 af 20. februar 2013 om indretning m.v. af visse produkter med senere ændringer, fremgår
tilsvarende, at en fabrikant kun må bringe et produkt i omsætning, hvis kravene i lovens § 4 er opfyldt, og
produktet ikke frembyder fare.
Det foreslås i
§ 9,
at en fabrikant skal konstruere og fremstille produkter i overensstemmelse med de krav,
der følger af § 6.
Bestemmelsen adskiller sig ikke væsentligt fra de gældende bestemmelser. Der er tale om en
sammenskrivning af forskellige regelsæt med henblik på ensretning, men bestemmelsen viderefører kravene
til fabrikanten om kun at bringe produkter i omsætning, der overholder lovgivningens krav.
En fabrikant har det samme ansvar, hvad enten vedkommende er etableret uden for eller i EU, så snart
fabrikanten bringer et produkt i omsætning i EU. Fabrikanten bærer derfor ansvaret for, at produktet er i
overensstemmelse med de relevante regler, uanset om den pågældende har konstrueret og fremstillet
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 58: Høring af forslag til lov om produkter og markedsovervågning (lovudkast), fra erhvervsministeren
produktet selv eller anses for at være fabrikant, fordi produktet bringes i omsætning i vedkommendes navn,
jf. forslagets § 13. Fabrikanten kan lade produktet konstruere, fremstille, samle, emballere, behandle eller
mærke af andre med henblik på, at det skal bringes i omsætning i EU i fabrikantens eget navn.
De nærmere krav til fabrikanten vil blive fastsat administrativt i overensstemmelse med bemyndigelsen i
forslagets § 7.
Til § 10
Efter gældende ret kan fabrikanten udpege en repræsentant. Dette følger af § 4, nr. 6, litra c, i lov om
produktsikkerhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 3. januar 2019, § 5, stk. 3, i elsikkerhedsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 26 af 10. januar 2019, som udmøntet i § 10, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 311 af 30.
marts 2016 om elektrisk materiel bestemt til anvendelse inden for visse spændingsgrænser, artikel 8, stk. 1, i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/426 af 9. marts 2016 om apparater, der forbrænder
gasformigt brændstof, og i § 7, stk. 1, i lov nr. 155 af 20. februar 2013 om indretning m.v. af visse produkter
med senere ændringer.
Som anført i pkt. 2.2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger følger det imidlertid også af
markedsovervågningsforordningens artikel 4, at visse produkter alene må bringes i omsætning, hvis en
erhvervsdrivende, der er etableret i EU, er ansvarlig for en række nærmere angivne opgaver, herunder bl.a.
verificering af dokumentation, oplysningspligt og underretning af markedsovervågningsmyndigheder, hvis
den erhvervsdrivende har grund til at tro, at et produkt udgør en risiko.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2.
Det betyder således, at det for så vidt angår produkter, som er omfattet af EU-harmoniseringslovgivning, og
som er omfattet af markedsovervågningsforordningens artikel 4, stk. 5, fremover vil være et krav, at der
udpeges en bemyndiget repræsentant. På andre områder vil det være valgfrit at udpege en bemyndiget
repræsentant.
Det foreslås derfor i
§ 10,
at en fabrikant kan udpege en bemyndiget repræsentant. Det foreslås således, at en
fysisk eller juridisk person kan udpeges til at handle i fabrikantens sted. Bestemmelsen adskiller sig ikke
væsentligt fra bestemmelserne i gældende ret, som er fastsat før markedsovervågningsforordningens endelige
anvendelse. Der er blot tale om en sammenskrivning af forskellige regelsæt med henblik på ensretning.
Bestemmelsen skal sikre, at det fortsat er en mulighed for erhvervsdrivende at udpege en bemyndiget
repræsentant i relation til de produkter, som ikke omfattet af EU-harmoniseringslovgivning, der er angivet i
markedsovervågningsforordningens artikel 4, stk. 5.
Efter den foreslåede § 10 er en bemyndiget repræsentant en fysisk eller juridisk person, som har modtaget en
skriftlig fuldmagt fra fabrikanten til at handle på dennes vegne. Repræsentanten skal være etableret i EU og
udpeget af fabrikanten.
Fabrikanten kan være etableret i eller uden for EU. I begge tilfælde kan fabrikanten udpege en bemyndiget
repræsentant, som handler i fabrikantens sted i forbindelse med udførelsen af visse opgaver, som er påkrævet
i henhold til de relevante regler.
Fabrikanten bærer normalt ansvaret for handlinger, som repræsentanten har foretaget i fabrikantens sted.
Overdragelsen af opgaver fra fabrikanten til repræsentanten skal være udtrykkelig og ske skriftligt, navnlig
for at definere indholdet af opgaverne og afgrænsningen af repræsentantens beføjelser.
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 58: Høring af forslag til lov om produkter og markedsovervågning (lovudkast), fra erhvervsministeren
Repræsentanten kan f.eks. udpeges med henblik på at sikre og erklære, at produktet opfylder kravene, påføre
produktet overensstemmelsesmærkningen, udfærdige og undertegne overensstemmelseserklæringen eller
stille erklæringen og den tekniske dokumentation til rådighed for kontrolmyndigheden.
Til § 11
I den gældende lovgivning har importøren en pligt til alene at bringe overensstemmende produkter i
omsætning samt at sikre, at fabrikanten har opfyldt sine forpligtelser. Det følger af § 5 i lov om
produktsikkerhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 3. januar 2019, § 5, stk. 3, i elsikkerhedsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 26 af 10. januar 2019, som udmøntet i §§ 12 og 13 i bekendtgørelse nr. 311 af 30.
marts 2016 om elektrisk materiel bestemt til anvendelse inden for visse spændingsgrænser, artikel 9, stk. 1
og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/426 af 9. marts 2016 om apparater, der
forbrænder gasformigt brændstof, § 3, nr. 13, i lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, jf.
lovbekendtgørelse nr. 2 af 3. januar 2019, som udmøntet i §§ 8 og 8 a i bekendtgørelse nr. 1423 af 16.
december 2009 om krav til fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, og § 8 i lov nr. 155 af 20. februar 2013
om indretning m.v. af visse produkter med senere ændringer.
I
§ 11
foreslås det, at før en importør bringer et produkt i omsætning skal importøren sikre, at fabrikanten har
opfyldt sine forpligtelser efter § 6. Importøren sikrer dermed, at fabrikantens produkt er sikkert og
konstrueret i overensstemmelse med kravene i lovgivningen. Importøren skal samtidig sikre sig, at produktet
er ledsaget af den nødvendige dokumentation. Bestemmelsen adskiller sig ikke væsentligt fra de gældende
bestemmelser, og der er således tale om en sammenskrivning af forskellige regelsæt med henblik på
ensretning.
Importøren behøver hverken en fuldmagt fra fabrikanten eller et privilegeret tilhørsforhold til denne i lighed
med den bemyndigede repræsentant. Importøren skal imidlertid sikre sig, at der kan etableres kontakt med
fabrikanten.
Importøren skal sikre, at produktet opfylder de krav, der ifølge denne lov påhviler fabrikanten, herunder at
den korrekte procedure for overensstemmelsesvurdering for produktet er blevet foretaget. Dette er f.eks.
tilfældet, hvis en importør har til hensigt at bringe et produkt i omsætning fra en fabrikant uden for EU, og
denne fabrikant ikke har iagttaget de relevante krav i harmoniseringslovgivningen og herunder ikke har
overensstemmelsesmærket produktet.
Til § 12
I den gældende lovgivning har distributøren pligt til medvirke til, at de produkter, der gøres tilgængelige på
markedet, overholder lovgivningen. Det følger af § 10 i lov om produktsikkerhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 3
af 3. januar 2019, § 5, stk. 3, i elsikkerhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 26 af 10. januar 2019, som
udmøntet i §§ 19 og 20 i bekendtgørelse nr. 311 af 30. marts 2016 om elektrisk materiel bestemt til
anvendelse inden for visse spændingsgrænser, artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2016/426 af 9. marts 2016 om apparater, der forbrænder gasformigt brændstof, § 3, nr. 13, i lov om
fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, jf. lovbekendtgørelse nr. 2 af 3. januar 2019, som udmøntet i § 9 i
bekendtgørelse nr. 1423 af 16. december 2009 om krav til fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler og § 9,
stk. 1 og 2, i lov nr. 155 af 20. februar 2013 om indretning m.v. af visse produkter med senere ændringer.
Det foreslås i
§ 12,
at før en distributør gør et produkt tilgængeligt på markedet, skal distributøren
kontrollere, at fabrikanten og importøren har opfyldt deres forpligtelser efter § 6. Bestemmelsen adskiller sig
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 58: Høring af forslag til lov om produkter og markedsovervågning (lovudkast), fra erhvervsministeren
ikke væsentligt fra de gældende bestemmelser, hvorfor der alene er tale om en sammenskrivning af
forskellige regelsæt med henblik på ensretning.
Distributøren er et led i afsætningskæden. Eksempelvis kan en vognmand, der alene transporterer et produkt,
ikke betegnes som distributør. Vedkommende skal
derudover være en ”erhvervsdrivende”, dvs. en fysisk
eller juridisk person, der handler erhvervsmæssigt.
De forpligtelser, der pålægges distributøren, finder anvendelse uanset handelsformen, på samme måde som
det gælder for fabrikanten. Det er således ikke afgørende, om salg af produktet er sket i en fysisk butik, via
internettet eller på anden måde.
Bestemmelsen indebærer, at distributøren skal have et grundlæggende kendskab til kravene i de relevante
regler. Distributøren skal f.eks. vide, hvilke produkter der skal være udstyret med
overensstemmelsesmærkning, hvilke oplysninger (f.eks. overensstemmelseserklæring) der skal ledsage
produktet, hvilke sproglige krav der er til brugsanvisninger eller andre ledsagedokumenter, og om der er en
klar indikation af, at produktet ikke opfylder bestemmelserne i de relevante regler.
Til § 13
Den der påfører produktet sit navn eller varemærke, eller ændrer produktet på en måde, der kan berøre
overholdelsen af lovgivningen, overtager efter gældende ret fabrikantens forpligtelser. Det følger af § 4, nr.
6, litra c, i lov om produktsikkerhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 3. januar 2019, § 5, stk. 3, i
elsikkerhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 26 af 10. januar 2019, som udmøntet i § 23 i bekendtgørelse nr.
311 af 30. marts 2016 om elektrisk materiel bestemt til anvendelse inden for visse spændingsgrænser, artikel
11 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/426 af 9. marts 2016 om apparater, der
forbrænder gasformigt brændstof, § 3, nr. 13, i lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, jf.
lovbekendtgørelse nr. 2 af 3. januar 2019, som udmøntet i § 9 d i bekendtgørelse nr. 1423 af 16. december
2009 om krav til fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, og i § 10 i lov nr. 155 af 20. februar 2013 om
indretning m.v. af visse produkter med senere ændringer.
Det foreslås i
§ 13,
at en enhver erhvervsdrivende, der påfører produktet sit eget navn eller varemærke, eller
ændrer et produkt, som allerede er bragt i omsætning, på en sådan måde, at det kan påvirke overholdelsen af
§ 6, anses for at være fabrikant og har de samme pligter som fabrikanten. Bestemmelsen adskiller sig ikke
væsentligt fra de gældende bestemmelser. Der er på den baggrund tale om en sammenskrivning af forskellige
regelsæt med henblik på ensretning.
Bestemmelsen kan anvendes, hvor der er tale om såkaldte private label produkter, hvor en importør eller
distributør sælger et produkt under sit eget navn eller brand. Herved overtager den pågældende
fabrikantansvaret. Det samme gør sig gældende for dem, der har modificeret eller ombygget et produkt.
Det kan i visse situationer give anledning til tvivl, hvem der kan anses for at være fabrikant i relation til et
repareret produkt. Her er det afgørende, hvornår faren ved produktet er opstået. Hvis der eksempelvis er tale
om en risiko ved et produkt, der er opstået i forbindelse med fremstillingen, er det fortsat fabrikanten som er
underlagt de pågældende pligter. Er der derimod tale om en risiko, der først er opstået i forbindelse med
reparationen, og fabrikanten derfor ikke har haft nogen indflydelse på faren, må den, der har repareret
produktet, betragtes som fabrikant.
Til § 14
I § 12, stk. 1, i den gældende lov om produktsikkerhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 3. januar 2019, stilles
der krav om, at den erhvervsdrivende og kontrolmyndigheden i videst muligt omfang skal samarbejde om at
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 58: Høring af forslag til lov om produkter og markedsovervågning (lovudkast), fra erhvervsministeren
træffe forholdsregler for at forhindre, at der opstår risiko for fare som følge af den erhvervsdrivendes
produkter.
I § 5, stk. 3, i elsikkerhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 26 af 10. januar 2019, som udmøntet i § 36 i
bekendtgørelse nr. 311 af 30. marts 2016 om elektrisk materiel bestemt til anvendelse inden for visse
spændingsgrænser, er det fastsat, at fabrikanten og importøren på kontrolmyndighedens anmodning skal
samarbejde om at træffe de nødvendige foranstaltninger for at eliminere risici.
På anvendelsesområdet for gassikkerhedsloven, jf. lov nr. 61 af 30. januar 2018 med senere ændring, findes
tilsvarende bestemmelser i artikel 7, stk. 9, sidste pkt., artikel 9, stk. 9, sidste pkt. og artikel 10, stk. 5, sidste
pkt. i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/426 af 9. marts 2016 om apparater, der
forbrænder gasformigt brændstof, hvorefter henholdsvis fabrikanten, importøren og distributøren efter
kontrolmyndighedens anmodning skal samarbejde om at træffe foranstaltninger for at eliminere risici.
Af § 3, nr. 13, i lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, jf. lovbekendtgørelse nr. 2 af 3. januar
2019, som udmøntet i § 32 a i bekendtgørelse nr. 1423 af 16. december 2009 om krav til fyrværkeri og andre
pyrotekniske artikler, fremgår det, at fabrikanten og importøren efter kontrolmyndighedens anmodning skal
samarbejde om at træffe foranstaltninger for at fjerne risici.
Tilsvarende er fastsat for så vidt angår fabrikanter, importører og distributører på baggrund af
bemyndigelserne i § 6, stk. 3, nr. 8, § 8, stk. 3, nr. 7, og § 9, stk. 3, nr. 5, i lov nr. 155 af 20. februar 2013 om
indretning m.v. af visse produkter med senere ændringer.
Det foreslås i
§ 14,
at enhver erhvervsdrivende skal i videst muligt omfang samarbejde med
kontrolmyndighederne om de foranstaltninger, der skal træffes for at forhindre, at der opstår risiko som følge
af den erhvervsdrivendes produkter.
Bestemmelsen tilsigter at sammenskrive de forskellige regelsæt med henblik på ensretning og adskiller sig
ikke overordnet fra de gældende bestemmelser, hvor der dog er små variationer i hvilke erhvervsdrivende,
der er omfattet af forpligtelsen til at samarbejde. Således påligger det efter nugældende lovgivning alene
fabrikanten og importøren at samarbejde med kontrolmyndigheden efter elsikkerhedsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 26 af 10. januar 2019, og lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, jf.
lovbekendtgørelse nr. 2 af 3. januar 2019. Efter praksis samarbejder kontrolmyndigheden dog med alle led i
afsætningen af produktet, dermed også distributøren, hvorfor der ikke sker en nævneværdig udvidelse af
anvendelsesområdet med den foreslåede § 14.
Til § 15
Det følger af § 13, stk. 1, i lov om produktsikkerhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 3. januar 2019, at
kontrolmyndighedens opgave er at føre kontrol med, at produkter er sikre. Af § 13, stk. 1, i
elsikkerhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 26 af 10. januar 2019, og § 12, stk. 1, i gassikkerhedsloven, jf.
lov nr. 61 af 30. januar 2018 med senere ændring, fremgår det, at Sikkerhedsstyrelsen fører kontrol med, at
loven og regler fastsat i medfør af loven overholdes. Af § 3 a i lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske
artikler, jf. lovbekendtgørelse nr. 2 af 3. januar 2019, fremgår det, at Sikkerhedsstyrelsen fører kontrol og
tilsyn med lovens overholdelse. Af § 12, stk. 1, i lov nr. 155 af 20. februar 2013 om indretning m.v. af visse
produkter fremgår det, at kontrolmyndigheden fører kontrol med, at produkter er indrettet i
overensstemmelse med de krav, som er fastsat i loven, regler fastsat i medfør af loven eller i forordninger om
markedsovervågning af produkter.
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 58: Høring af forslag til lov om produkter og markedsovervågning (lovudkast), fra erhvervsministeren
Det foreslås i
stk. 1,
at den relevante kontrolmyndighed fører kontrol med, at regler fastsat i denne lov, i
medfør af loven, forordninger om produkter omfattet af § 2, og markedsovervågningsforordningen
overholdes.
Bestemmelsen i stk. 1, adskiller sig ikke væsentligt fra de gældende bestemmelser. Der er tale om en
sammenskrivning af forskellige regelsæt med henblik på ensretning, men bestemmelsen viderefører den
forpligtelse, som Sikkerhedsstyrelsen har som kontrolmyndighed på områderne. Bestemmelserne i § 13, stk.
1, i elsikkerhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 26 af 10. januar 2019, i § 12, stk. 1, i gassikkerhedsloven, jf.
lov nr. 61 af 30. januar 2018 med senere ændring, og i § 3 a i lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske
artikler, jf. lovbekendtgørelse nr. 2 af 3. januar 2019, vedrører også kontrol med andre områder end
produkter, og derfor ophæves bestemmelserne ikke. Der er tale om, at bestemmelserne vedrørende produkter
foreslås flyttet til denne lov, hvorefter kontrollen på de øvrige områder kan fortsætte. Det drejer sig blandt
andet om kontrol med installationer og anlæg, transport af produkter og virksomheders placering og
indretning.
Kontrolbestemmelserne vil alene kunne finde anvendelse på indgreb over for produkter, der er gjort
tilgængelige på det danske marked og erhvervsdrivende, som driver virksomhed i eller fra Danmark. Et
produkt anses for at være gjort tilgængeligt på det danske marked, hvis den pågældende erhvervsdrivende på
en hvilken som helst måde retter sine aktiviteter mod Danmark. Aktiviteter rettet imod det danske marked
kunne f.eks. være produkter, som er tilgængelige i danske butikker eller markedsføres på en
onlinegrænseflade, der sælger til danske forbrugere.
Kontrolmyndigheden kan først og fremmest kontrollere, om produkterne har formelle eller materielle
mangler.
De formelle mangler ved et produkt kan f.eks. være, at der ikke er udarbejdet en
overensstemmelseserklæring, at overensstemmelseserklæringen ikke er udarbejdet korrekt, at den tekniske
dokumentation enten ikke er til rådighed eller er ufuldstændig, eller at der mangler CE-mærke,
sikkerhedsinformation eller brugsanvisning.
Ved materielle mangler forstås mangler i forbindelse med indretningen af produktet. Kravene til produkterne
fremgår af bekendtgørelser, der vil blive fastsat i medfør af denne lov, jf. lovforslagets § 7.
Det er ikke intentionen, at der skal ændres på den allerede eksisterende måde praktisk at udføre
markedsovervågning på. Det bliver muligt at supplere markedsovervågningen dels med den allerede
beskrevne risikomodel og dels med nye teknologier som f.eks. brug af kunstig intelligens til billed- og
tekstgenkendelse i den digitale markedsovervågning af internettet. Denne metode kan eksempelvis anvendes,
når der modtages en notifikation fra det europæiske Rapid Alert System, RAPEX, til at undersøge, om
produktet findes på det danske marked.
Kontrolmyndigheden kan yderligere kontrollere, om en erhvervsdrivende lever op til de forpligtelser, den
erhvervsdrivende har, i henhold til loven, regler fastsat i medfør af loven, forordninger om produkter, der er
omfattet af § 2 og markedsovervågningsforordningen. Det kan blandt andet dreje sig om forpligtelsen til at
have en bemyndiget repræsentant i EU, forpligtelsen til at have procedurer, der sikrer, at alle
produktionsserier er i overensstemmelse med overensstemmelseserklæringen, om der er foretaget
stikprøvekontroller af markedsførte produkter, om der er ført register over klager eller produkter, der ikke
opfylder kravene eller om der sker underretning af fabrikanten i tilfælde af ikke-overensstemmende
produkter.
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 58: Høring af forslag til lov om produkter og markedsovervågning (lovudkast), fra erhvervsministeren
Kontrolmyndigheden kan indlede kontrollen af egen drift, som led i fælleseuropæiske indsatser eller på
baggrund af f.eks. en anmeldelse, en ulykke eller på anden reaktiv måde.
I § 13, stk. 2, i lov om produktsikkerhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 3. januar 2019, fremgår det, at
kontrolmyndigheden skal udøve kontrol på en sådan måde, at der gribes ind med de midler og den hurtighed,
som risikoens alvor kræver. Myndighederne skal i den forbindelse tage behørigt hensyn til den
videnskabelige
usikkerhed
omkring et
produkts
indvirkning på
menneskers
sundhed
(forsigtighedsprincippet), og hvor alvorlig risikoen er, for at et produkt vil medføre skade på personer.
Det foreslås i
stk. 2,
at kontrolmyndigheden skal udøve kontrol efter stk. 1 på en sådan måde, at der gribes
ind med de midler og med den hurtighed, som risikoens alvor kræver, herunder ved brug af en skjult
identitet. Myndigheden skal i den forbindelse tage behørigt hensyn til den videnskabelige usikkerhed
omkring et produkts indvirkning på menneskers sundhed og til, hvor alvorlig risikoen er for, at et produkt vil
medføre skade på personer m.v.
Forslagets stk. 2 adskiller sig ikke væsentligt fra de gældende bestemmelser i lov om produktsikkerhed, jf.
lovbekendtgørelse nr. 3 af 3. januar 2019, med undtagelse af muligheden for at anvende skjult identitet i
kontrollen. Bestemmelsen skal således videreføre kontrolmyndighedens forpligtelser. Bestemmelsen
udbredes til at gælde for alle produktområder, som er omfattet af forslaget. Det sker allerede i praksis i dag,
uden at det fremgår udtrykkeligt af lovene. Bestemmelsen er således udtryk for en kodificering af den
bestående retstilstand.
I formuleringen ”med de midler og den hurtighed, som risikoens alvor kræver” ligger
bl.a. en
proportionalitetsvurdering, hvilket vil sige en afvejning af, hvor indgribende kontrolbeføjelser der skal
anvendes i en given situation, og på hvilken måde kontrollen skal udføres. Det indebærer eksempelvis også
en afvejning af, om der bør anvendes skjult identitet under kontrollen.
Ved skjult identitet forstås, at kontrolmyndigheden kan føre kontrol med produkter under et andet navn end
myndighedens eget. Myndigheden kan også foretage kontrol på de sociale medier eller internetfora, hvor
brugere og forhandlere interagerer. Brugen af skjult identitet sker under ansvar af myndigheden og må aldrig
anspore til ulovlige handlinger i sig selv, men kan udelukkende anvendes til at observere eller foretage køb.
Under hensyn til kontrolmyndighedens mulighed for at føre en effektiv kontrol og at sørge for, at der ikke
findes platforme, hvor salg af farlige produkter foregår, uden kontrolmyndigheden kan gribe ind, er det
nødvendigt, at kontrolmyndigheden får beføjelse til at handle under skjult identitet også i den brede og mere
generelle kontrolindsats og ikke kun i forbindelse med en kontrol af ét konkret produkt, som
markedsovervågningsforordningen lægger op til, jf. bemærkningerne til § 18.
Samtidig skal anvendelsen af skjult identitet bidrage til at sikre, at kontrollen med netbutikker og fysiske
butikker sidestilles. Flere produkter end tidligere sælges via nethandel, hvilket stiller højere krav til de
beføjelser, som kontrolmyndighederne kan anvende for at føre en effektiv kontrol. Der kan eksempelvis
blive tale om at foretage overvågning af en hjemmesides indhold, hvor kontrolmyndigheden anvender en IP-
adresse, som ikke er registreret som tilhørende kontrolmyndigheden eller myndighedens IT-udbyder.
Anvendelsen af forsigtighedsprincippet er relevant i de tilfælde, hvor der foreligger videnskabelig usikkerhed
omkring de mulige følger af anvendelsen af et produkt på f.eks. menneskers sundhed. Der kan således være
usikkerhed om, hvorvidt en given skade på menneskers sundhed vil indtræde og sandsynligheden for det.
Hvis det alligevel besluttes at foretage et indgreb mod produktet i denne situation, kan
forsigtighedsprincippet siges at være bragt i anvendelse. Det vil sige, at der er tale om forsigtighed i forhold
til forbrugernes sikkerhed. Forsigtighedsprincippet må ikke forveksles med den risikovurdering, der
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 58: Høring af forslag til lov om produkter og markedsovervågning (lovudkast), fra erhvervsministeren
foretages, hvor der anvendes en række risikovurderingsværktøjer for at opnå klarhed omkring et produkts
evne til at forvolde skade og sandsynligheden for, at denne indtræffer. Her kan myndigheden vurdere, at
risikoen ved et produkt er så uacceptabel, at der skal foretages et indgreb, også selv om produktet ikke
forvolder skade ved enhver anvendelse. Indgrebet er i dette tilfælde ikke udtryk for anvendelse af
forsigtighedsprincippet, fordi der er fuld klarhed omkring årsagssammenhængene.
Efter den foreslåede
stk. 3,
udpeges Sikkerhedsstyrelsen til som udgangspunkt at varetage opgaven som
kontrolmyndighed efter denne lov og efter regler fastsat i medfør af denne lov. Dette adskiller sig ikke fra
gældende ret, hvor Sikkerhedsstyrelsen er ressortmyndighed for de af lovforslaget omfattede
produktområder, og der er dermed tale om en videreførelse af gældende ret. Sikkerhedsstyrelsen varetager
alene rollen som kontrolmyndighed i det omfang, der ikke er fastsat andet i anden lovgivning.
Til § 16
I § 17, stk. 1, nr. 1, i den gældende lov om produktsikkerhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 3. januar 2019,
fremgår det, at kontrolmyndigheden til brug for vurderingen af om et produkt er omfattet af lovens
bestemmelser, og om produktet er sikkert, kan kræve, at de berørte parter giver kontrolmyndigheden de
oplysninger og dokumenter, der er nødvendige for vurderingen. Af lovens § 17, stk. 3, fremgår det
yderligere, at producenter ikke kan nægte at meddele kontrolmyndigheden oplysningerne under henvisning
til, at der er tale om forretningshemmeligheder.
I § 13, stk. 2, i elsikkerhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 26 af 10. januar 2019, fremgår det, at
kontrolmyndigheden kan kræve alle oplysninger, der er nødvendige for udførelsen af kontrollen, meddelt af
alle led i omsætningen.
Af § 12, stk. 2, i gassikkerhedsloven, jf. lov nr. 61 af 30. januar 2018 med senere ændring, fremgår det, at
kontrolmyndigheden kan kræve alle oplysninger, der er nødvendige for udførelsen af kontrollen.
Efter § 4, stk. 4, i lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, jf. lovbekendtgørelse nr. 2 af 3. januar
2019, kan
indehavere af en tilladelse eller godkendelse til at fremstille, herunder montere, indføre, opbevare,
overdrage, erhverve eller anvende fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler samt forhandlere af fyrværkeri
eller andre pyrotekniske artikler afkræves alle oplysninger, der er nødvendige for kontrollen.
I
§ 14, stk. 1, i lov nr. 155 af 20. februar 2013 om indretning m.v. af visse produkter med senere ændringer,
fremgår det, at kontrolmyndigheden kan kræve at få meddelt alle oplysninger, der er nødvendige for
udførelsen af kontrollen. Oplysningerne kan kræves af enhver, der er pålagt pligter efter reglerne, samt
private ejere og brugere af produkter omfattet af loven. Af samme lovs § 14, stk. 3, fremgår tillige, at de
nævnte personer ikke kan nægte at meddele kontrolmyndigheden oplysningerne under henvisning til, at der
er tale om forretningshemmeligheder.
Bestemmelserne i de foreslåede stk. 1 og 2 vedrører de oplysninger, som kontrolmyndigheden kan indhente.
I
stk. 1
foreslås det, at kontrolmyndigheden kan fra enhver kræve alle oplysninger, som skønnes nødvendige
for kontrolmyndighedens virksomhed, herunder til afgørelse af, om et forhold hører under
kontrolmyndighedens kompetence.
I
stk. 2
foreslås det, at oplysningerne kan ikke nægtes udleveret til kontrolmyndigheden under henvisning til,
at oplysningerne har karakter af forretningshemmeligheder.
Det er hensigten med de foreslåede bestemmelser, at der kan indhentes oplysninger fra enhver, herunder
f.eks. erhvervsdrivende, forbrugere og andre slutbrugere.
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 58: Høring af forslag til lov om produkter og markedsovervågning (lovudkast), fra erhvervsministeren
Bestemmelserne adskiller sig ikke væsentligt fra de gældende bestemmelser for så vidt angår de typer af
oplysninger, som kontrolmyndigheden kan kræve. Der er tale om en sammenskrivning af forskellige regelsæt
med henblik på ensretning, men bestemmelserne skal med en mindre udvidelse videreføre
kontrolmyndighedens mulighed for at indhente alle relevante oplysninger til brug for sagen.
I de gældende regelsæt er det alene i lov om produktsikkerhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 3. januar 2019
og i lov nr. 155 af 20. februar 2013 om indretning m.v. af visse produkter med senere ændringer, eksplicit
angivet, at den erhvervsdrivende ikke kan nægte at meddele kontrolmyndigheden oplysningerne under
henvisning til, at der er tale om forretningshemmeligheder. Dette gælder dog på samtlige områder efter
nugældende praksis, hvorfor der med stk. 2 alene er tale om en præcisering af retstilstanden.
Det følger af markedsovervågningsforordningens artikel 14, stk. 4, litra a-c, at kontrolmyndigheden som
minimum skal tillægges beføjelser til at pålægge erhvervsdrivende at forelægge relevante dokumenter,
tekniske specifikationer, data eller oplysninger om overensstemmelse og tekniske aspekter af produktet,
herunder adgang til indlejret software i det omfang en sådan adgang er nødvendigt for at vurdere produktets
overensstemmelse med lovgivningen. Samtidig skal kontrolmyndigheden have beføjelser til at pålægge
erhvervsdrivende at levere oplysninger om forsyningskæden og distributionsnettet, om mængder af
produkter på markedet og om andre produktmodeller, der har de samme tekniske egenskaber som det
pågældende produkt, og oplysninger om ejerskabet til et websted, når de pågældende oplysninger er
nødvendige for sagen. Den foreslåede bestemmelse giver kontrolmyndigheden mulighed for at bede om alle
disse typer af oplysninger.
Oplysningspligten er af væsentlig betydning for, at kontrolmyndigheden kan udføre en effektiv kontrol.
Vurderingen af, hvilke oplysninger der vil blive indhentet i forbindelse med en kontrol, vil altid bero på en
proportionalitetsvurdering og karakteren af den dokumentation, der kan kræves, vil variere fra sag til sag. De
oplysninger, kontrolmyndigheden vil kunne kræve, skal være relevante for det, kontrollen skal belyse, og
være tilgængelige for virksomheden. Der er således ikke tale om, at kontrolmyndigheden kan kræve, at f.eks.
en erhvervsdrivende foretager nye test, som efterfølgende dokumenteres over for myndighederne.
Bestemmelsen afgrænses af det almindelige forbud mod at udsætte andre for selvinkriminering, som det
blandt andet kan udledes af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6 og § 10 i lov nr. 442
af 9. juni 2004 om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter. Er der
konkret mistanke om, at det af oplysningerne vil fremgå, at den pågældende har begået noget strafbart, kan
det således ikke kræves, at oplysningerne udleveres. I et sådant tilfælde må sagen overlades til politiets
efterforskning.
For så vidt angår personkredsen, hvor kontrolmyndigheden kan indhente de pågældende oplysninger,
medfører den foreslåede § 16, stk. 1, en udvidelse af personkredsen i forhold til de nugældende regler i
elsikkerhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 26 af 10. januar 2019, lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske
artikler, jf. lovbekendtgørelse nr. 2 af 3. januar 2019, og lov nr. 155 af 20. februar 2013 om indretning m.v.
af visse produkter med senere ændringer, da den foreslåede bestemmelse ikke afgrænser hvem
kontrolmyndigheden kan afkræve oplysninger til brug for sagen, men henviser til, at oplysninger kan
indhentes hos enhver.
På området for lov om produktsikkerhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 3. januar 2019 og
gassikkerhedsloven, jf. lov nr. 61 af 30. januar 2018 med senere ændring, vurderes ændringen at videreføre
den nuværende retstilstand, hvor enhver kan afkræves oplysninger til brug for sagen.
I forhold til bestemmelsen i elsikkerhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 26 af 10. januar 2019, udvides
personkredsen fra alle led i omsætningen af elmateriel til også at omfatte eksempelvis private ejere og
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 58: Høring af forslag til lov om produkter og markedsovervågning (lovudkast), fra erhvervsministeren
brugere af det pågældende elmateriel. Det samme gør sig gældende inden for lov om fyrværkeri og andre
pyrotekniske artikler, jf. lovbekendtgørelse nr. 2 af 3. januar 2019, hvor den foreslåede bestemmelse også vil
medføre at led i omsætningen, der ikke er indehaver af en tilladelse eller godkendelse, eller som er
forhandler, kan afkræves oplysninger til brug for sagen.
For så vidt angår lov nr. 155 af 20. februar 2013 om indretning m.v. af visse produkter med senere
ændringer, udvides personkredsen ligeledes i forhold til den nugældende formulering, hvor oplysninger kan
kræves af erhvervsdrivende, som er pålagt forpligtelser efter
loven og regler fastsat i medfør af loven, og
efter forordninger om produkter, der er omfattet af loven eller efter forordninger om markedsovervågning.
Personkredsen udvides ikke for private ejere og brugere af produkter omfattet af loven, da disse allerede er
omfattede af den nugældende bestemmelse.
Hensigten med den påtænkte formulering er at sikre kontrolmyndigheden tilstrækkelig mulighed for at søge
sagen oplyst, idet enhver med oplysninger af relevans for sagen hermed forpligtes til at meddele de relevante
oplysninger. Det er essentielt for både erhvervsdrivende og brugere, at en afgørelse om påbud eller forbud
træffes på så oplyst et grundlag som muligt. Dette har blandt andet stor betydning for vurderingen af hvor
indgribende en foranstaltning, der skal træffes.
Det gælder eksempelvis også, når kontrolmyndigheden har behov for at indhente oplysninger hos udbydere
af informationssamfundstjenester med henblik på at afklare ejerskabet til et websted og dermed den korrekte
modtager af et påbud, jf. lovforslagets § 23.
Som noget nyt foreslås det i
stk. 3,
at billedmateriale, som er indhentet i forbindelse med en kontrol,
efterfølgende kan bruges i forbindelse med offentliggørelse af produkter, der ikke er i overensstemmelse med
reglerne, jf. § 28.
Bestemmelsen skal sikre, at billedmateriale kan offentliggøres i tilfælde af, at et produkt ikke lever op til
reglerne. Det kan i mange tilfælde være en væsentlig forudsætning for at kunne identificere et produkt, at en
offentliggørelse efter § 28 suppleres af relevant billedmateriale. For bedst muligt at kunne advare
offentligheden om ulovlige produkter kan det være nødvendigt at offentliggøre billedmateriale. Anvendelse
af billedmateriale, som den erhvervsdrivende har udarbejdet til markedsføringsformål, tjener tillige det
formål at skabe genkendelighed hos forbrugeren, der i mange tilfælde har erhvervet produktet på baggrund af
det pågældende billedmateriale på netbutikken eller på produktets emballage. Det kan i nogle situationer
derfor være hensigtsmæssigt at offentliggøre samme billedmateriale, som er anvendt til markedsføringen af
produktet. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 28.
Til § 17
Efter § 18 i den gældende lov om produktsikkerhed,
jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 3. januar 2019,
har
kontrolmyndigheden, hvis det skønnes nødvendigt, uden retskendelse og mod behørig legitimation adgang til
producenter eller distributørers fabrikations-, salgs- og lagerlokaler m.v. samt transportmidler, om
nødvendigt med politiets bistand.
Efter
§ 15 i elsikkerhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 26 af 10. januar 2019, og § 14 i gassikkerhedsloven,
jf. lov nr. 61 af 30. januar 2018 med senere ændring, har kontrolmyndigheden i kontroløjemed
til enhver tid
mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til offentlige og private ejendomme og lokaliteter, om
fornødent med politiets bistand. Adgangshjemlen omfatter også den, som kontrolmyndigheden har
bemyndiget dertil.
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 58: Høring af forslag til lov om produkter og markedsovervågning (lovudkast), fra erhvervsministeren
I
§ 4, stk. 4, i lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, jf. lovbekendtgørelse nr. 2 af 3. januar 2019,
har kontrolmyndigheden og kommunalbestyrelsen
til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse
adgang
til virksomheder, der fremstiller, herunder monterer, indfører, opbevarer eller forhandler fyrværkeri
eller andre pyrotekniske artikler. Det følger af bemærkningerne, at politiet om fornødent yder bistand.
Af
§ 14, stk. 3, i lov nr. 155 af 20. februar 2013 om indretning m.v. af visse produkter med senere ændringer,
fremgår at kontrolmyndigheden uden retskendelse til enhver tid
mod behørig legitimation
har adgang til
arbejdspladser, fabrikations-, salgs- eller lagerlokaler eller øvrige erhvervsmæssige lokaler og
transportmidler m.v., hvor der kan forefindes produkter, som er omfattet af loven, og at politiet om fornødent
yder bistand.
Det foreslås i
stk. 1, 1. pkt.,
at kontrolmyndigheden
til enhver tid mod behørig legitimation og uden
retskendelse har adgang til alle erhvervsmæssige lokaliteter og transportmidler, hvor der kan findes
produkter, som er omfattet af denne lov, regler fastsat i medfør af denne lov,
markedsovervågningsforordningen eller EU-retsakter, der er angivet i markedsovervågningsforordningens
bilag I, hvor det er påkrævet at implementere hele eller dele af retsakten i dansk ret. Samtidig foreslås det i
stk. 1, 2. pkt.,
at adgangen tillige omfatter private lokaliteter, hvor elevatorer og andet løfteudstyr,
trykbærende udstyr, elmateriel og gasmateriel måtte være opstillet eller opbevaret, i det omfang det er
påkrævet for at føre kontrol, jf. § 15.
Bestemmelsen i stk. 1, adskiller sig ikke væsentligt fra de gældende bestemmelser. Der er tale om en
sammenskrivning af forskellige regelsæt med henblik på ensretning.
Det følger af markedsovervågningsforordningens artikel 14, stk. 1, litra d og e, at kontrolmyndigheden skal
tillægges beføjelser til uden forudgående varsel at foretage inspektion på stedet og fysisk kontrol af
produkter, samt at få adgang til alle lokaler, arealer eller transportmidler, som den erhvervsdrivende
anvender som led i sit erhverv, sin forretning, sit håndværk eller sit fag, for at identificere manglende
overensstemmelse og indhente dokumentation.
Det er kun muligt for kontrolmyndigheden at anvende bestemmelsen til at tilvejebringe oplysninger til brug
for kontrollen. Det betyder, at bestemmelsen kan anvendes med henblik på at konstatere, om produkter er i
overensstemmelse med reglerne eller en erhvervsdrivende lever op til sine forpligtelser. Det kan f.eks. være
en kontrol, hvor der er behov for at udtage produkter fra en lokalitet uden offentlig adgang. Det skal således
være formålet med adgangen, at der skal indhentes oplysninger, der er nødvendige for selve kontrollen.
Adgangshjemlen gælder både i relation til proaktive kontroller, hvor kontrolmyndigheden har planlagt
kontrolopgaven på forhånd, og reaktive kontrolopgaver, som oftest sker efter en udefrakommende
begivenhed, som f.eks. en anmeldelse eller ulykke.
Kontrolmyndighederne kan efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1, hvis det skønnes nødvendigt for at føre
en effektiv kontrol, udtage produkter fra ikke-offentligt tilgængelige lokaliteter m.v., samt føre kontrol med
opstillingen af produkterne, hvor dette er relevant, uden der på forhånd er en konkret formodning om, at
produkterne ikke er i overensstemmelse med reglerne. For at kontrolmyndigheden kan føre en effektiv
kontrol, er det nødvendigt at få adgang til steder, hvor kontrolmyndigheden ikke på forhånd ved, at der er
ikke-overensstemmende produkter. På den måde bliver kontrollen med produktområdet udført på baggrund
af en risikobaseret tilgang til indsamlet data og kvalificering af risikobilledet, så kontroller kan sættes ind
der, hvor der er størst risiko og tilrettelægge kontrollen så effektivt som muligt.
Om det er nødvendigt at udtage eller kontrollere produkterne på ikke-offentligt tilgængelige lokaliteter, beror
bl.a. på, om kontrolmyndigheden vil kunne få et tilstrækkeligt retvisende billede af regelefterlevelsen, hvis
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 58: Høring af forslag til lov om produkter og markedsovervågning (lovudkast), fra erhvervsministeren
der kun udtages produkter fra offentligt tilgængelige lokaliteter. Derudover indgår en vurdering af, om det er
muligt at skaffe produkterne på anden måde, om det er nødvendigt, at myndigheden selv kan udvælge de
produkter, der ønskes udtaget til kontrol, eller om det er tilstrækkeligt, at den erhvervsdrivende udvælger og
eventuelt fremsender et produkt. Det indgår også i vurderingen af, om adgang må anses for nødvendig, om
det udvalg, myndigheden har på den offentligt tilgængelige lokalitet, er tilstrækkeligt, eller om det vurderes
at udgøre en så lille andel af de produkter, som den pågældende erhvervsdrivende er i besiddelse af, at der
ikke vil være tale om repræsentative eksemplarer. Det indgår desuden i vurderingen, om det vil være muligt
at vurdere, om kravene til produkternes indretning er opfyldt, medmindre kontrolmyndigheden får adgang til
de steder, hvor produkterne er placeret eller opstillet, herunder også private ejere og brugeres lokaliteter.
Dette gælder i relation til blandt andet trykbærende udstyr, elevatorer og andet løfteudstyr, hvor den konkrete
opstilling er en del af de krav, der stilles til indretningen efter direktiverne. Endelig indgår det i vurderingen,
hvordan kontrollen udføres mest effektivt. Der er her tale om en proportionalitetsafvejning.
Hvis det ud fra en samlet betragtning af blandt andet ovenstående elementer vurderes, at det vil være
nødvendigt at kontrollere eller udtage produkter fra ikke-offentligt tilgængelige lokaliteter, vil
kontrolmyndigheden således kunne anvende bestemmelsen.
Konkret vil det f.eks. kunne være nødvendigt, hvis kontrolmyndigheden ikke kan foretage en effektiv
kontrol, fordi de produkter, der er tilgængelige på offentligt-tilgængelige lokaliteter, ikke gør det muligt at
udtage repræsentative produkter til test. Hvis kontrolmyndigheden vurderer, at det er nødvendigt, at de
produkter, der udtages, stammer fra samme parti, vil det således ikke altid være muligt at udtage et passende
antal produkter fra samme butik. Samtidig er det ikke sikkert, at produkterne i en anden butik stammer fra
samme parti. I den situation, vil det altså kunne være nødvendigt for at udføre en effektiv kontrol, at
produkterne udtages hos eksempelvis fabrikanten eller importøren.
Et andet eksempel på en situation, hvor bestemmelsen vil kunne finde anvendelse er, hvor et givent produkt
kun findes i butikken i ét eksemplar. Det kan være et produkt, som forbrugerne kan afprøve i butikken.
Afhængigt af hvad produktet skal testes for, er det ikke sikkert, at et sådant produkt kan give et retvisende
billede af kvaliteten af de produkter, der er på markedet. Hvis produktet skal testes for, hvilke ydre
påvirkninger det kan holde til, vil produktet ikke kunne anvendes, da myndigheden ikke kender den
belastning, produktet har været udsat for i butikken. Hvis produktet derimod skal testes for
sikkerhedsmæssigt korrekte afstande mellem produktets enkelte bestanddele, vil en testmodel kunne være
tilstrækkelig. Det vil dog forudsætte, at kontrolmyndigheden vurderer, at produktet er repræsentativt for
produkttypen som sådan. Er dette ikke tilfældet, vil det være nødvendigt at udtage et andet eksemplar fra
virksomhedens lager.
Et tredje eksempel på en situation hvor bestemmelsen vil kunne finde anvendelse er, hvor
kontrolmyndigheden har bedt den erhvervsdrivende om at udlevere repræsentative produkter til test, men
hvor der enten ikke udleveres produkter, eller hvor de produkter der udleveres, ikke udgør repræsentative
produkter. I sådanne situationer, hvor kontrolmyndigheden uden held har forsøgt at få udleveret relevante
produkter, kan det være nødvendigt at få adgang til lokaliteter uden offentlig adgang, for at
kontrolmyndighed selv kan udtage produkter med henblik på en effektiv kontrol.
Et fjerde eksempel på en situation, hvor bestemmelsen vil kunne finde anvendelse er i forhold til
internetbutikker, butikker, der sælger via postordre og lignende. Her vil produkterne ikke kunne udtages til
test i offentligt tilgængelige butikslokaler, da sådanne ikke findes. Vurderingen af om det er nødvendigt at få
adgang til at udtage testeksemplarer vil afhænge af det konkrete produkt, der skal testes, og hvor vigtigt det
er, at det er kontrolmyndigheden selv, der udvælger produktet. Hvis det vurderes ikke at være nødvendigt, at
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 58: Høring af forslag til lov om produkter og markedsovervågning (lovudkast), fra erhvervsministeren
myndigheden selv udvælger produkterne, vil den kunne bede om, at der tilsendes et eller flere eksemplarer af
et givet produkt til myndigheden efter dette lovforslags § 18. Såfremt internetbutikken drives fra en privat
bolig, vil adgang dog alene kunne ske til de dele af boligen, der anvendes til erhvervsformål. Der vil således
ikke være adgang til stuen, hvis produkter, der sælges via en internetvirksomhed, alene befinder sig i et
kontor eller et anneks.
Et femte eksempel på en situation, hvor bestemmelsen vil kunne finde anvendelse, er, hvor der af
sikkerhedsmæssige hensyn ikke er tid til at afvente, at kontrolmyndigheden får tilsendt et produkt, eller
foretager en repræsentativ kontrol i detailleddet. I disse situationer, hvor der er tale om farlige produkter, der
forudsætter en meget hurtig reaktion fra kontrolmyndighedens side, vil det således også kunne være
nødvendigt, at kontrolmyndigheden kan få direkte adgang til den erhvervsdrivendes lokaler.
Hvis det derimod ikke skønnes at være nødvendigt, herunder proportionalt med det kontrolmyndigheden vil
opnå ved at få adgang til de pågældende lokaler, vil bestemmelsen ikke kunne anvendes.
Kontrolmyndigheden er så henvist til at udtage produkter fra lokaler, der er offentligt tilgængelige, eller til at
bede om at få tilsendt produkterne.
Betegnelsen alle erhvervsmæssige lokaliteter, omfatter fabrikations-, salgs- og lagerlokaliteter og kan
eksempelvis også være kontorlokaler, baglokaler eller udendørs oplag tilhørende den erhvervsdrivende.
For trykbærende udstyr, elevatorer og andet løfteudstyr vil det ikke være muligt at vurdere, om kravene til
produkternes indretning er opfyldt, medmindre kontrolmyndigheden får adgang til de steder, hvor
produkterne er placeret eller installeret, herunder også private ejere og brugeres lokaliteter. Dette gør sig
gældende i sager, hvor direktiverne stiller krav til indretningen og den konkrete opstilling af produktet.
Bestemmelsen gælder også for dem, som kontrolmyndigheden eventuelt bemyndiger til at udføre kontrol
efter loven.
Anvendelsen af stk. 1 sker under hensyntagen til bestemmelserne i retssikkerhedsloven.
I
§ 14, stk. 4, i
den gældende
lov nr. 155 af 20. februar 2013 om indretning m.v. af visse produkter med
senere ændringer, er det fastsat, at kontrolmyndigheden i forbindelse med kontrollen kan
foretage
fotografiske optagelser og lignende, samt medtage prøver til nærmere analyse eller undersøgelse.
Det foreslås i
stk. 2,
at
kontrolmyndigheden som led i kontrolbesøget kan foretage tekniske undersøgelser af
et produkt på stedet.
Produktets beskaffenhed eller installation kan nødvendiggøre, at undersøgelsen eller tests udføres på stedet,
mens kontrolbesøget pågår. Det kan f.eks. være størrelsen på produktet eller den måde det er installeret på,
der gør det umuligt eller besværligt at medtage produktet til yderligere undersøgelse. Det vil i disse tilfælde
typiske være langt mindre indgribende for ejeren af produktet, at undersøgelsen foretages på stedet.
I de gældende regelsæt er det alene i § 14, stk. 4, i lov nr. 155 af 20. februar 2013 om indretning m.v. af visse
produkter med senere ændringer eksplicit angivet, at
kontrolmyndigheden kan foretage fotografiske
optagelser og lignende, samt medtage prøver til nærmere analyse eller undersøgelse.
I lov om
produktsikkerhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 3. januar 2019, i elsikkerhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
26 af 10. januar 2019, i gassikkerhedsloven, jf. lov nr. 61 af 30. januar 2018 med senere ændring, og i lov om
fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, jf. lovbekendtgørelse nr. 2 af 3. januar 2019, er spørgsmålet om
retten til at optage fotografier ikke nærmere angivet i bestemmelserne, der regulerer adgangen uden
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 58: Høring af forslag til lov om produkter og markedsovervågning (lovudkast), fra erhvervsministeren
retskendelse. Det følger dog af almindelig praksis på de nævnte områder, at der kan tages fotografier eller
optages video i det omfang, det er relevant for kontrolmyndighedens efterfølgende sagsbehandling.
Det foreslås i
stk. 3,
at
kontrolmyndigheden som en del af dokumentationen af kontrolbesøget kan
fotografere og optage video, samt medtage prøver til nærmere analyse eller undersøgelse. Den foreslåede
bestemmelse er en formalisering af retstilstanden.
Optagelse af fotografier eller video vil til eksempel være relevant i sager, hvor det kontrollerede produkt er
af en art eller størrelse, hvor det ikke er muligt eller relevant for kontrolmyndigheden at udtage et eksemplar.
Det kan eksempelvis være, hvis produktet er af en størrelse, hvor det ikke umiddelbart kan flyttes. Et andet
eksempel er, hvis produktet indgår som en del af en installation eller et anlæg, eller hvis der gælder særlige
krav til den konkrete opstilling af produktet, der gør, at kontrollen som udgangspunkt skal udføres, hvor
produktet er opstillet. I de tilfælde, hvor det ikke er muligt eller relevant for kontrolmyndigheden at udtage et
eksemplar af produktet, er det dermed nødvendigt for kontrollens udførelse, at kontrolmyndigheden på stedet
kan dokumentere, hvordan produktet er udformet, opstillet eller mærket. Det tilstræbes, at der ikke fremgår
personer på billederne.
Kontrolmyndigheden underretter de berørte parter om optagelsen af fotografier eller video, og om en
eventuel udtagelse af et eller flere produkter.
For så vidt angår retten til at medtage prøver til nærmere analyse eller undersøgelse følger dette af retten til
at udtage produkter som angivet i § 17, stk. 1, nr. 2, i den gældende lov om produktsikkerhed, jf.
lovbekendtgørelse nr. 3 af 3. januar 2019, § 19, stk. 1, i elsikkerhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 26 af 10.
januar 2019, § 18, stk. 1, i gassikkerhedsloven, jf. lov nr. 61 af 30. januar 2018 med senere ændring, og § 4,
stk. 1, i lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, jf. lovbekendtgørelse nr. 2 af 3. januar 2019, og §
14, stk. 5, i lov nr. 155 af 20. februar 2013 om indretning m.v. af visse produkter. Der er således ikke tale om
en udvidelse for anvendelsesområdet, men alene en formalisering af, at udtagelsen af produkter til nærmere
analyse eller undersøgelse kan ske i forbindelse med kontrolmyndighedens kontrolbesøg. Der henvises til
bemærkningerne til lovforslagets § 18.
Bortset fra bestemmelser om sagkyndige erklæringer i lov om produktsikkerhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 3
af 3. januar 2019, og lov nr. 155 af 20. februar 2013 om indretning m.v. af visse produkter findes der ikke i
de nævnte love eller i elsikkerhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 26 af 10. januar 2019, gassikkerhedsloven,
jf. lov nr. 61 af 30. januar 2018 med senere ændring, eller lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler,
jf. lovbekendtgørelse nr. 2 af 3. januar 2019, bestemmelser om, at sagkyndige kan yde kontrolmyndigheden
bistand som led i adgangen uden retskendelse for at føre kontrol.
Som noget nyt forslås i
stk. 4,
at kontrolmyndigheden i forbindelse med adgangen efter stk. 1 kan være
bistået af en eller flere uafhængige sagkyndige.
I forbindelse med kontrol, der kræver særligt udstyr eller specialistviden, kan kontrolmyndigheden have
behov for bistand fra en eller flere sagkyndige med henblik på at oplyse sagen i tilstrækkeligt omfang. Den
eller de sagkyndige har med bestemmelsens stk. 4 adgang til samme sted som kontrolmyndigheden, jf. stk. 1,
så længe den eller de sagkyndige ledsages af mindst en medarbejder fra kontrolmyndigheden.
Det beror på en konkret og individuel vurdering, om en sagkyndig er uafhængig. Eksempelvis kan
kontrolmyndigheden ikke medbringe en sagkyndig til et kontrolbesøg hos en erhvervsdrivende, hvis den
pågældende sagkyndige samtidig er konkurrent til den erhvervsdrivvende. Er der tale om et område, hvor der
er meget få sagkyndige, vil der således skulle foretages en afvejning af, hvor stort behovet er for at
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 58: Høring af forslag til lov om produkter og markedsovervågning (lovudkast), fra erhvervsministeren
medbringe en sagkyndig over for beskyttelsen af den erhvervsdrivendes forretningshemmeligheder, der må
anses som tungtvejende.
Som indledningsvist nævnt til de specielle bemærkninger til § 17 følger det af gældende ret, at politiet kan
bistå kontrolmyndigheden.
Det foreslås i
stk. 5,
at
politiet om nødvendigt yder bistand til kontrollens gennemførelse. Erhvervsministeren
kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte nærmere regler herom. Der er alene tale om en
videreførelse af de gældende regler, da forslagets formulering ikke adskiller sig fra de gældende
bestemmelser.
Politiets bistand kan være aktuelt i en situation, hvor kontrolmyndigheden nægtes adgang til en lokalitet ad
frivillighedens vej. Der kan i sådanne særlige tilfælde være behov for, at politiet anvender magt for at få
adgang til lokaliteten.
Det kan endvidere være nødvendigt at fastsættes nærmere regler om, hvordan politiets bistand skal foregå,
hvilket erhvervsministeren i så fald kan gøre efter forhandling med justitsministeren.
Til § 18
Det fremgår af § 17, stk. 1, nr. 2, i lov om produktsikkerhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 3. januar 2019, at
kontrolmyndigheden kan udtage prøveeksemplarer eller bestanddele heraf uden betaling. I § 19, stk. 1, i
elsikkerhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 26 af 10. januar 2019, fremgår det, at Sikkerhedsstyrelsen uden
betaling kan udtage elektrisk materiel til brug for kontrollen efter § 13, stk. 1. I § 18 i gassikkerhedsloven, jf.
lov nr. 61 af 30. januar 2018 med senere ændring, fremgår det, at Sikkerhedsstyrelsen uden betaling kan
udtage gasmateriel til brug for kontrol. I § 4, stk. 1, i lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, jf.
lovbekendtgørelse nr. 2 af 3. januar 2019, fremgår det, at Sikkerhedsstyrelsen og kommunalbestyrelsen kan
udtage prøver af fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler. Den, der fremstiller eller indfører fyrværkeri eller
andre pyrotekniske artikler, afholder omkostningerne ved prøveudtagningen. I § 14, stk. 5, 1. pkt., i lov nr.
155 af 20. februar 2013 om indretning m.v. af visse produkter med senere ændringer, fremgår det, at
kontrolmyndigheden kan udtage prøveeksemplarer af produktet eller bestanddele heraf uden betaling.
Det foreslås i
stk. 1,
at kontrolmyndigheden som led i kontrollen med overholdelse af reglerne, jf. § 15, kan
udtage ethvert produkt, som er omfattet af denne lov, regler fastsat i medfør af denne lov,
markedsovervågningsforordningen eller EU-retsakter, der er angivet i markedsovervågningsforordningens
bilag I, hvor det er påkrævet at implementere hele eller dele af retsakten i dansk ret, herunder ved brug af en
skjult identitet. Udtagelsen kan foretages af kontrolmyndigheden uden betaling eller kontrolmyndigheden
kan kræve udgiften refunderet, hvis udtagelsen af produktet har nødvendiggjort en betaling.
Den foreslåede mulighed for at udtage produkter uden betaling adskiller sig ikke væsentligt fra de gældende
bestemmelser vedrørende udtagning af produkter uden betaling. Der er tale om en sammenskrivning af
forskellige regelsæt med henblik på ensretning, men bestemmelsen viderefører den beføjelse, som
Sikkerhedsstyrelsen har som kontrolmyndighed på områderne.
Med bestemmelsen sikres det, at kontrolmyndigheden har mulighed for at udtage stikprøver af produkter
med henblik på at kunne vurdere, om et produkt er i overensstemmelse med reglerne. Bestemmelsen
gennemfører artikel 8, litra a, pkt. i-iii, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om produktsikkerhed i
almindelighed og artikel 14, stk. 4, litra j, i markedsovervågningsforordningen.
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 58: Høring af forslag til lov om produkter og markedsovervågning (lovudkast), fra erhvervsministeren
Det foreslås som noget nyt, at kontrolmyndigheden får mulighed for at udtage produkter under skjult
identitet. Forsyningskæderne har ændret sig væsentligt og den stigende nethandel har ført til, at det er blevet
sværere at udtage produkter. I dag bestemmer kontrolmyndigheden, hvilket produkt der udtages, når
udtagningen foregår i en fysisk butik, hvorimod netbutikken bestemmer hvilket produkt, der udtages i
netbutikken. Med henblik på at sikre lige konkurrence mellem fysiske butikker og netbutikker foreslås det, at
kontrolmyndigheden kan gøre brug af skjult identitet. Dette sikrer samtidig, at kontrolmyndigheden ikke
modtager særligt gode produkter, såkaldte golden samples, eller får besked om, at produktet er udsolgt,
selvom det måske ikke er tilfældet.
Med skjult identitet menes situationer, hvor myndigheden køber et produkt uden at give sig til kende eller
identificere sig som kontrolmyndigheden i forbindelse med købet. Kontrolmyndigheden kan skjule sin
identitet på forskellige måder. Det kan eksempelvis ske ved at foretage køb af produkter i en medarbejders
navn, ved brug af et særligt kreditkort til formålet, ved opgivelse af en anden mailadresse end
kontrolmyndighedens sædvanlige eller ved at få sendt produktet til en anden adresse end
kontrolmyndighedens officielle postadresse. Der kan også være tale om en kombination af flere forskellige
tiltag. Målet er, at kontrolmyndigheden i købssituationen ligestilles med enhver anden aftager af det
pågældende produkt.
Kontrolmyndigheden udtager produkter uden betaling eller kræver udgiften refunderet hos virksomheder.
Privatpersoner, der anmelder og i den forbindelse bliver bedt om at indsende et produkt til
kontrolmyndigheden, vil blive kompenseret for produktet, hvis de ønsker dette. Denne udgift vil
kontrolmyndigheden kunne kræve refunderet hos den erhvervsdrivende.
Udtagningen af produkter kan umiddelbart ske fra offentligt tilgængelige lokaliteter eller fra netbutikker.
Udtagning fra ikke-offentligt tilgængelige lokaliteter kræver særskilt hjemmel. Der henvises til
bemærkningerne til lovforslagets § 17.
Kontrolmyndigheden har ejendomsretten til udtagne produkter. Den erhvervsdrivende kan dog få produktet
udleveret efter endt sagsbehandling, hvis denne måtte ønske dette, og hvis der ikke er noget til hinder for en
udlevering. I vurderingen tages blandt andet hensyn til, om produktet efter test er defekt eller farligt eller om
kontrolmyndigheden er nødt til at beholde produktet af bevismæssige hensyn. Kontrolmyndigheden udtager
kun de produkter, som er nødvendige for en effektiv kontrol. Det er ikke en forudsætning for, at et produkt
kan udtages, at kontrolmyndigheden har en konkret mistanke om, at produktet ikke er i overensstemmelse
med reglerne.
Det foreslås i
stk. 2,
at den erhvervsdrivende, som produktet udtages fra, skal afholde udgiften til eventuel
fragt til den lokalitet, kontrolmyndigheden anviser.
Formålet med bestemmelsen er dels at tage højde for internetbaserede butikker og platforme, som udgør en
voksende del af den samlede handel, og som samtidig ikke har et offentligt tilgængeligt salgslokale, hvor
kontrolmyndigheden kan udtage et produkt. Dels at kunne tilrettelægge kontroller, hvor der er behov for at
produktet fragtes til et bestemt testlaboratorie i Danmark eller udlandet. Dels at tage hensyn til
kontrolmyndighedens planlægning af effektive kontroller og forsøge at undgå ressourcespild, ved først at
sende produktet til kontrolmyndigheden, som derefter sender produktet videre til testlaboratoriet.
Bestemmelsen finder således anvendelse over for både internetbaserede virksomheder og fysiske butikker.
I § 17, stk. 1, nr. 3, i lov om produktsikkerhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 3. januar 2019 fremgår det, at
kontrolmyndigheden kan foretage relevante og nødvendige undersøgelser af produktet, og i § 23 i samme lov
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 58: Høring af forslag til lov om produkter og markedsovervågning (lovudkast), fra erhvervsministeren
fremgår det, at kontrolmyndigheden afholder udgifterne til indhentelse af sagkyndige erklæringer, som
myndigheden skønner nødvendige til afgørelse af, om et påbud eller et forbud skal meddeles. Udgifterne
hertil kan myndigheden kræve refunderet af den, som har fået meddelt et påbud eller et forbud.
I § 19, stk. 2, i elsikkerhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 26 af 10. januar 2019, fremgår det, at
Sikkerhedsstyrelsen kan foretage eller få foretaget en teknisk undersøgelse af elektrisk materiel og at
Sikkerhedsstyrelsen kan kræve omkostningerne ved eksterne tekniske undersøgelser refunderet af den, som i
forbindelse med undersøgelsen får meddelt et påbud eller forbud.
I § 18, stk. 2, i gassikkerhedsloven, jf. lov nr. 61 af 30. januar 2018 med senere ændring, fremgår det, at
Sikkerhedsstyrelsen kan foretage eller få foretaget en teknisk undersøgelse af gasmateriel og at
Sikkerhedsstyrelsen kan kræve omkostninger ved eksterne tekniske undersøgelser refunderet af den, som i
forbindelse med undersøgelsen får meddelt et påbud eller et forbud eller bliver pålagte en foranstaltning efter
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/426 om apparater, der forbrænder gasformigt
brændstof.
I § 4, stk. 3, i lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, jf. lovbekendtgørelse nr. 2 af 3. januar 2019,
fremgår det, at der kan foretages en teknisk undersøgelse af prøver udtaget i forbindelse med kontrolbesøg,
og at Sikkerhedsstyrelsen eller kommunalbestyrelsen kan kræve omkostningerne ved eksterne tekniske
undersøgelser, herunder omkostningerne til transport, refunderet af den, som har fået meddelt et påbud eller
et forbud.
I § 17, stk. 3, i lov nr. 155 af 20. februar 2013 om indretning m.v. af visse produkter med senere ændringer
fremgår det, at kontrolmyndigheden afholder udgifterne til indhentelse af sagkyndige erklæringer, som
myndigheden skønner nødvendige til at afgørelse af, om et påbud skal gives. Udgifter hertil kan
myndigheden kræve refunderet af den, som har fået et påbud.
Det foreslås i
stk. 3, 1. pkt.,
at kontrolmyndigheden kan foretage eller få foretaget tekniske undersøgelser af
produkter udtaget i medfør af stk. 1.
En teknisk undersøgelse kan være nødvendig for at afgøre, om et produkt er i overensstemmelse med de
relevante produktregler. Bestemmelsen skal sikre, at kontrolmyndigheden har mulighed for at teste ethvert
produkt, der er udtaget efter stk. 1, hvis det skønnes at være nødvendigt. Testen kan foretages af
kontrolmyndigheden selv eller f.eks. af et testlaboratorium.
Det foreslås i
stk. 3, 2. pkt.,
at kontrolmyndigheden kan kræve omkostningerne ved eksterne tekniske
undersøgelser refunderet af den erhvervsdrivende, der, jf. §§ 20, 21 og 22, stk. 1, træffes afgørelse over for i
forbindelse med undersøgelsen.
Forslagets stk. 3 adskiller sig ikke væsentligt fra de gældende bestemmelser. Der er tale om en
sammenskrivning af forskellige regelsæt med henblik på ensretning, men bestemmelsen viderefører de
gældende regler og praksis.
Bestemmelsen skal bidrage til at sikre en højere regelefterlevelse på tværs af produktområder.
Erhvervsministeriet vurderer, at det er hensigtsmæssigt, at det er kontrolmyndigheden, der i udgangspunktet
afholder omkostningerne til eksterne tekniske undersøgelser, der skønnes nødvendige for vurderingen af, om
der skal træffes foranstaltninger i relation til et produkt, der ikke er i overensstemmelse med de gældende
regler.
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 58: Høring af forslag til lov om produkter og markedsovervågning (lovudkast), fra erhvervsministeren
Samtidig finder Erhvervsministeriet det rimeligt, at omkostningerne kan overvæltes på den erhvervsdrivende
i det tilfælde, hvor et produkt ikke er i overensstemmelse med de gældende regler. Kontrolmyndighedens
omkostningsdækning kan således alene ske, når en erhvervsdrivende får meddelt et påbud eller et forbud
efter forslagets §§ 20, 21 og 22, stk. 1. Omkostningsdækningen gælder alle kontrolmyndighedens udgifter,
herunder også eventuelle fragtomkostninger.
Det foreslås i
stk. 4, 1. pkt.,
at kontrolmyndigheden kan indhente erklæringer fra sagkyndige, som
myndigheden skønner nødvendige for at kunne træffe afgørelse.
I lighed med det anførte til stk. 3, 1. pkt., kan det være nødvendigt for kontrolmyndigheden at indhente
erklæringer fra sagkyndige for at afgøre, om et produkt er i overensstemmelse med de relevante
produktregler. Det kan f.eks. være, hvis kontrolmyndigheden ikke besidder den fornødne kompetence.
Det foreslås i
stk. 4, 2. pkt.,
at myndigheden kan kræve udgifterne hertil refunderet af afgørelsens modtager,
jf. §§ 20, 21 og 22, stk. 1.
Forslagets stk. 4 adskiller sig ikke væsentligt fra de gældende bestemmelser. Der er tale om en
sammenskrivning af forskellige regelsæt med henblik på ensretning, men bestemmelsen viderefører de
gældende regler og praksis.
Er produktet i overensstemmelse med reglerne under kontrollen, afholder virksomheden ikke udgifterne for
erklæringer fra sagkyndige, men bærer alene omkostningen ved udtagelse og eventuel fragt af produktet, der
udtages til kontrol. Det er således kun i sager, hvor produktet ikke er i overensstemmelse og den
erhvervsdrivende modtager en afgørelse, at refusion af kontrolmyndighedens udgifter kan ske.
Det foreslås i
stk. 5,
at er den erhvervsdrivende distributør, kan denne forlange omkostningerne, jf. stk. 1-4,
dækket hos fabrikanten eller importøren.
Distributørerne har et begrænset ansvar for produktets overensstemmelse med reglerne. For at sikre, at der er
sammenhæng mellem ansvaret for produktets overensstemmelse og udgiften forbundet med manglende
overensstemmelse foreslås det, at det præciseres, at distributørerne kan kræve udgifterne refunderet af
fabrikanten eller importøren. Ofte udtages produkter desuden fra distributører, med en begrænset omsætning.
Det kan være en meget stor udgift for distributøren at skulle bære omkostningerne ved kontrollen.
Distributøren forestår selv denne opkrævning. Kontrolmyndigheden bistår ikke distributørerne med
opkrævning af disse udgifter, da der er tale om et privatretligt anliggende.
Efter § 17, stk. 4, i den gældende lov om produktsikkerhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 3. januar 2019, kan
erhvervsministeren bemyndige andre end kontrolmyndigheden til at udtage prøveeksemplarer af produkter
eller bestanddele heraf uden betaling og at foretage relevante undersøgelser af produktet.
Det foreslås i
stk. 6,
at erhvervsministeren kan bemyndige en anden offentlig myndighed eller en offentlig
eller privat virksomhed til at varetage de beføjelser, som kontrolmyndigheden har i medfør af stk. 1.
Bemyndigelsen kan gives i et enkeltstående tilfælde eller den kan gives som en mere permanent ordning.
Bestemmelsen skal sikre, at kontrolmyndigheden kan tilrettelægge sin kontrolindsats så hensigtsmæssigt som
muligt. I det omfang det f.eks. vurderes, at ressourceanvendelsen kan optimeres ved at lade en anden
offentlig myndighed eller en offentlig eller privat virksomhed udtage produkterne eller ved at indgå i et
samarbejde med en anden myndighed, giver bestemmelsen således mulighed for dette. Den anden offentlige
myndighed eller en offentlig eller privat virksomhed vil i den forbindelse skulle undergives
kontrolmyndighedens kontrol.
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 58: Høring af forslag til lov om produkter og markedsovervågning (lovudkast), fra erhvervsministeren
Ved bemyndigelse af en anden offentlig myndighed eller en offentlig eller privat virksomhed til at udtage
produkter til test, skal det fremgå entydigt af bemyndigelsesbeskrivelsen, hvor langt bemyndigelsen rækker.
Det kan være ved beskrivelse af, om der er tale om en engangs- eller flergangsbemyndigelse, antallet af
produkter der skal udtages, antallet af butikker hvor produkterne skal udtages, antallet af produkter der må
udtages i den enkelte butik og lignende information.
Bestemmelsen kan desuden anvendes i de situationer, hvor et gasdistributionsselskab foretager tilsyn efter
gassikkerhedslovens § 24 og i den forbindelse bliver opmærksom på et gasapparat, som ikke er i
overensstemmelse med reglerne. I denne situation vil den tilsynsførende efter bemyndigelse fra
Sikkerhedsstyrelsen kunne medtage produktet til nærmere undersøgelse af styrelsen.
Til § 19
I § 13, stk. 3, i lov om produktsikkerhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 3. januar 2019, fremgår det, at
kontrolmyndigheden i forbindelse med kontrol kan kontrollere, om et produkt uretmæssigt er påført CE-
mærkning. I § 12, stk. 1, i lov nr. 155 af 20. februar 2013 om indretning m.v. af visse produkter med senere
ændringer, fastsættes det som tidligere nævnt, at kontrolmyndigheden fører kontrol med overholdelsen af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 om kravene til akkreditering.
I
stk. 1
foreslås det, at kontrolmyndigheden skal kunne føre kontrol med, om et produkt uretmæssigt er påført
CE-mærkning jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 om kravene til akkreditering.
Forslaget adskiller sig ikke væsentligt fra de gældende bestemmelser og bestemmelsen viderefører de
forpligtelser, som Sikkerhedsstyrelsen har som kontrolmyndighed og som i vid udstrækning allerede følger
af forordning 765/2008. CE-mærkning må ikke anbringes på produkter, hvor betingelserne for anbringelse af
mærkningen ikke er opfyldt. Mærkningen må eksempelvis kun anbringes på produkter, der er omfattet af
regler, der stiller krav om mærkningen, ligesom der er en række betingelser, der skal opfyldes, før
mærkningen må påsættes. Krav om CE-mærkning og betingelserne der skal opfyldes, før mærket må
påsættes, vil fremgå af bekendtgørelser, der vil blive fastsat i medfør af denne lov, jf. lovforslagets § 7.
Det fremgår af § 28 i lov om produktsikkerhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 3. januar 2019, at hvis et
produkt uretmæssigt er påført CE-mærkning, kan kontrolmyndigheden påbyde den ansvarlige at fjerne
mærkningen inden for en nærmere angivet frist. Hvis dette ikke sker, kan kontrolmyndigheden påbyde
enhver, der udbyder produktet, straks eller inden for en nærmere angivet frist, at standse salget af produktet
og om nødvendigt at trække produktet tilbage fra markedet. I § 17, stk. 1, i lov nr. 155 af 20. februar 2013
om indretning m.v. af visse produkter med senere ændringer fremgår det, at kontrolmyndigheden kan træffe
afgørelse om forhold, der i strid med Europa-Parlamentets og Rådets forordning 765/2008/EF af 9. juli 2008
om kravene til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter, herunder
påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en given frist.
Det foreslås i
stk. 2,
at hvis et produkt uretmæssigt er påført CE-mærkning, kan kontrolmyndigheden påbyde
enhver, der udbyder produktet, at standse salget af produktet og om nødvendigt at trække produktet tilbage
fra markedet.
Bestemmelsen tager dermed sigte på den situation, hvor et produkt, der ikke må CE-mærkes, bærer
mærkningen uretmæssigt. Hvis der er tale om forkert eller utilstrækkelig CE-mærkning af et produkt, som
skal CE-mærkes, henvises i stedet til §§ 20-22.
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 58: Høring af forslag til lov om produkter og markedsovervågning (lovudkast), fra erhvervsministeren
Det foreslås i
stk. 3,
at kontrolmyndigheden kan påbyde den ansvarlige fabrikant eller importør at fjerne CE-
mærkningen inden for en nærmere angivet frist. Salg af produktet kan genoptages, når CE-mærkningen er
fjernet.
De foreslåede bestemmelser adskiller sig ikke væsentligt fra de gældende bestemmelser. Der er tale om en
sammenskrivning af forskellige regelsæt med henblik på ensretning, men bestemmelserne viderefører de
gældende regler og praksis. I Europa-Parlamentets og Rådets forordning 765/2008/EF af 9. juli 2008 om
kravene til akkreditering fremgår det af artikel 30, stk. 6, at medlemsstaterne skal sikre, at reglerne om CE-
mærkning gennemføres korrekt. Medlemsstaterne skal desuden tage passende skridt i tilfælde af uretmæssig
anvendelse af mærkningen og skal desuden indføre sanktioner i tilfælde af overtrædelser. Disse sanktioner
skal stå i forhold til, hvor alvorlig overtrædelsen er, og skal have en effektiv præventiv virkning mod
uretmæssig anvendelse af CE-mærkning. Bestemmelserne giver kontrolmyndigheden hjemmel til at
kontrollere, om produktet uretmæssigt er påført CE-mærkning og den giver endvidere mulighed for at kræve
mærkningen fjernet. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 44, nr. 6.
Til § 20
Det fremgår af § 21 i den gældende lov om produktsikkerhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 3. januar 2019, at
kontrolmyndigheden kan træffe en midlertidig afgørelse om forbud mod
levering, markedsføring, udstilling
eller anden tilgængeliggørelse af et produkt, der vurderes at kunne være farligt. Forbuddet kan rettes mod
enhver, der har gjort et produkt tilgængeligt på markedet og strækker sig alene over den tidsperiode, der er
nødvendig for undersøgelse eller vurdering af produktets sikkerhed.
Muligheden for at kontrolmyndigheden kan træffe afgørelse om et midlertidigt forbud, findes ikke
tilsvarende i henholdsvis elsikkerhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 26 af 10. januar 2019,
gassikkerhedsloven, jf. lov nr. 61 af 30. januar 2018 med senere ændring, lov om fyrværkeri og andre
pyrotekniske artikler, jf. lovbekendtgørelse nr. 2 af 3. januar 2019, eller lov nr. 155 af 20. februar 2013 om
indretning m.v. af visse produkter med senere ændringer. Det har dog været muligt at benytte hjemlen i § 21
i lov om produktsikkerhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 3. januar 2019, hvis behovet for at udstede et
midlertidigt forbud skulle opstå på de øvrige lovområder.
Det foreslås i
§ 20,
at kontrolmyndigheden kan udstede et midlertidigt forbud mod levering, markedsføring,
udstilling eller anden tilgængeliggørelse af et produkt, hvis produktet vurderes at kunne udgøre en risiko.
Forbuddet kan rettes mod enhver, der har gjort et produkt tilgængeligt på markedet. Forbuddets varighed kan
ikke strække sig ud over, hvad der er nødvendigt for at træffe kontrolforanstaltninger til brug for
undersøgelser eller vurderinger af produktets sikkerhed.
Risikobegrebet er nærmere beskrevet i de specielle bemærkninger til lovforslagets § 6, stk. 1. Forbuddet kan
rettes mod den, der har gjort et produkt tilgængeligt på markedet.
Bestemmelsen giver mulighed for at træffe en midlertidig afgørelse om forbud mod et givent produkt, mens
kontrolmyndighedens sagsbehandling og oplysning af sagen pågår. Kontrolmyndigheden foretager i den
forbindelse en proportionalitetsafvejning, så de midler, der anvendes, ikke er mere indgribende end
nødvendigt i forhold til det formål, kontrolmyndigheden ønsker at opnå.
Bestemmelsen finder alene anvendelse i sager, hvor der er formodning for, at produktet udgør en fare, og
hvor hensynet til brugeren gør, at det ud fra et forsigtighedsprincip vurderes uforsvarligt, at produktet forsat
er i omsætning, imens kontrolmyndigheden foretager de nødvendige undersøgelser eller tests af produktet for
derved endeligt at afklare risikoen og træffe endelig afgørelse. Forbuddets varighed kan ikke strække sig ud
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 58: Høring af forslag til lov om produkter og markedsovervågning (lovudkast), fra erhvervsministeren
over, hvad der er nødvendigt for at foretage de nævnte undersøgelser. Kontrolmyndigheden sikrer i den
forbindelse, at de nødvendige undersøgelser foretages uden unødigt ophold for derved at mindske eventuelle
gener over for den erhvervsdrivende.
Bestemmelsen finder alene anvendelse for produkter, der er bragt i omsætning. Produkter, der endnu ikke er
bragt i omsætning, foreslås behandlet i overensstemmelse med fremgangsmåden i forslagets § 22.
Til § 21
Af § 20, stk. 1, i den gældende lov om produktsikkerhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 3. januar 2019,
fremgår det, at kontrolmyndigheden kan påbyde enhver, der har bragt et farligt produkt i omsætning, eller
som har været et led i afsætningen af produktet at advare forbrugerne om de risici, der er ved produktet, at
afhjælpe forhold, som er årsag til faren, at trække produktet tilbage fra markedet, at tilbagekalde produktet
fra forbrugerne eller at destruere produktet.
Af § 20 i elsikkerhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 26 af 10. januar 2019, fremgår det, at
kontrolmyndigheden kan påbyde afhjælpning af fejl og mangler ved elmateriel. Af § 21 i samme lov fremgår
det, at kontrolmyndigheden kan forbyde salg, udlevering, installation eller brug af elmateriel der ikke
overholder reglerne, samt at kontrolmyndigheden kan påbyde elmateriel omfattet af forbuddet tilbagetrukket
fra markedet, tilbagekaldt fra brugerne eller destrueret. Kontrolmyndigheden kan desuden påbyde, at
elmateriel omfattet af forbuddet frakobles. Tilsvarende findes i §§ 19 og 20 i gassikkerhedsloven, jf. lov nr.
61 af 30. januar 2018 med senere ændring.
I § 3 a, stk. 4, i lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, jf. lovbekendtgørelse nr. 2 af 3. januar
2019, bemyndiges erhvervsministeren til at fastsætte regler om kontrolmyndighedens mulighed for at
meddele påbud eller forbud. Denne hjemmel er udmøntet i § 32 i bekendtgørelse nr. 1423 af 16. december
2009 om krav til fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, hvoraf det fremgår, at kontrolmyndigheden kan
forbyde, at fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler gøres tilgængelige på markedet, hvis de ikke opfylder
kravene, eller hvis de udgør en risiko for menneskers sundhed eller sikkerhed eller for andre
samfundsinteresser. Desuden kan kontrolmyndigheden meddele påbud om, at artikler underlagt dette forbud
tillige trækkes tilbage fra markedet, tilbagekaldes fra forbrugerne eller destrueres.
Af § 17 i lov nr. 155 af 20. februar 2013 om indretning m.v. af visse produkter med senere ændringer
fremgår det, at kontrolmyndigheden kan påbyde at forhold stridende imod lovgivningen eller
produkter, som
udgør en risiko for menneskers sundhed eller sikkerhed, eller udgør en risiko for husdyrs eller formuegoders
sikkerhed,
bringes i orden. Kontrolmyndigheden har også mulighed for at påbyde, at overtrædelsen bringes
til ophør eller at der
gennemføres begrænsninger i adgangen til at bringe produktet i omsætning, gøre det
tilgængeligt på markedet eller ibrugtage et produkt, som er fremstillet til eget brug. Hvis det er proportionelt,
kan kontrolmyndigheden også forbyde at produktet bringes i omsætning, gøres tilgængeligt på markedet eller
ibrugtages. Slutteligt kan kontrolmyndigheden påbyde, at produktet kaldes eller trækkes tilbage fra markedet.
Udgør produktet en alvorlig risiko for sikkerhed og sundhed, kan kontrolmyndigheden påbyde, at produktet
destrueres.
Det foreslås i
§ 21,
at er et produkt ikke i overensstemmelse med eller lever en erhvervsdrivende ikke op til
denne lov, regler fastsat i medfør af denne lov, markedsovervågningsforordningen eller EU-retsakter, der er
angivet i markedsovervågningsforordningens bilag I, hvor det er påkrævet at implementere hele eller dele af
retsakten i dansk ret, kan kontrolmyndigheden træffe afgørelse over for enhver, der har bragt et produkt i
omsætning, eller som har været et led i afsætningen af et produkt, om en række foranstaltninger, som fremgår
af nr. 1-7.
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 58: Høring af forslag til lov om produkter og markedsovervågning (lovudkast), fra erhvervsministeren
Forslagets § 21 adskiller sig ikke væsentligt fra de gældende bestemmelser. Der er tale om en
sammenskrivning af forskellige regelsæt med henblik på ensretning, men bestemmelsen viderefører i
hovedtræk kontrolmyndighedens påbuds- og forbudsmuligheder.
Det følger af markedsovervågningsforordningens artikel 16, stk. 2, at kontrolmyndigheden straks skal
påbyde den erhvervsdrivende at træffe passende og forholdsmæssige korrigerende tiltag for at bringe den
manglende overensstemmelse til ophør eller at eliminere risikoen inden for en frist, som
kontrolmyndigheden fastsætter. I den forbindelse fremgår det af artikel 16, stk. 3, litra a-e og g, at
kontrolmyndigheden skal kunne træffe afgørelse om, at den erhvervsdrivende skal afhjælpe mangler,
forhindre at produktet gøres tilgængeligt på markedet, trække eller kalde produktet tilbage, destruere
produktet eller på anden vis gøre det ubrugeligt, anføre advarsler på produktet om de risici, der kan være
forbundet med det eller advare de slutbrugere, der udsættes for risiko, herunder ved udsendelse af særlige
advarsler.
Den foreslåede bestemmelse omhandler den situation, hvor det er konstateret, at et produkt ikke er i
overensstemmelse med reglerne eller hvor en erhvervsdrivende ikke lever op til sine forpligtelser, og hvor de
tiltag den erhvervsdrivende eventuelt har foretaget ikke er tilstrækkelige. Bestemmelsen kan også anvendes i
situationer, hvor produktet er i overensstemmelse med de produktspecifikke regler, men alligevel udgør en
risiko, jf. lovforslagets § 6, stk. 1, nr. 2. Myndigheden kan i disse situationer være nødt til at gribe ind med et
påbud.
Påbuddet kan både rette sig mod den, der har bragt produktet i omsætning og imod senere led i
afsætningskæden, hvis det er relevant. Hvorvidt et produkt er bragt i omsætning, er det uden betydning, om
dette er sket mod eller uden vederlag.
Under hensyn til ønsket om at føre en målrettet og effektiv kontrol og i den forbindelse at undgå unødig gene
for erhvervslivet, vil påbud og forbud i medfør af bestemmelsen som hovedregel blive rettet mod første
danske led i afsætningen af produktet. Det vil altid være den, afgørelsen er truffet over for, der skal betale de
udgifter, der kan være i forbindelse med at efterkomme afgørelsen.
Bestemmelsen i § 21 er formuleret således, at de mindst indgribende foranstaltninger nævnes først, mens de
mest indgribende nævnes til sidst. I overensstemmelse med det forvaltningsretlige proportionalitetsprincip
bør der ikke bruges mere indgribende foranstaltninger end nødvendigt for at opnå formålet. Der kan opstå
tilfælde, hvor én eller flere af bestemmelserne anvendes på samme tid for at sikre, at der træffes effektive
foranstaltninger for at imødegå manglerne ved produktet.
Af § 20, stk. 1, nr. 1, i den gældende lov om produktsikkerhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 3. januar 2019,
fremgår det, at kontrolmyndigheden kan påbyde enhver som har bragt et produkt i omsætning eller været et
led i afsætningen at advare forbrugerne om de risici der er forbundet med produktet. Bestemmelsen findes
ikke tilsvarende på de øvrige lovområder.
I den foreslåede
nr. 1,
er der hjemmel til at pålægge enhver, der har bragt produktet i omsætning eller som
har været et led i afsætningen af produktet at advare forbrugerne om de risici, der er ved produktet.
I nogle tilfælde vil det være tilstrækkeligt at advare behørigt om de risici, der er ved produktet. I forbindelse
med vurderingen af hvilken foranstaltning der skal anvendes, vil den effekt, der forventes at kunne opnås,
skulle afvejes i forhold til de omkostninger, der vil være ved eksempelvis at kalde produktet tilbage fra
forbrugerne. Hvis relevant advarselsinformation er tilstrækkelig til at forhindre skader, i hvad der må anses
for et rimeligt omfang, når man også har taget de mulige skaders alvorlighed i betragtning, vil den
foranstaltning skulle anvendes frem for f.eks. tilbagekaldelse. Bestemmelsen kan anvendes i tilfælde, hvor de
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 58: Høring af forslag til lov om produkter og markedsovervågning (lovudkast), fra erhvervsministeren
pågældende risici vurderes at kunne imødegås med advarsler eller ved at foretage tilpasning eller ændre
opbevaringen af produktet. Bestemmelsen vil efter en konkret vurdering ligeledes kunne finde anvendelse i
kombination med en eller flere af de øvrige påbuds- eller forbudsmuligheder.
Advarsler kan gives på selve produktet, på indlægssedlen eller i brugsanvisningen, på skilte i fysiske
butikker eller på hjemmesider, der sælger produktet, eller på anden måde, som myndigheden måtte finde
nødvendig for at oplyse forbrugerne om risikoen ved produktet. Der kan være tale om blandt andet at angive
alderskrav, håndteringsvejledning, oplysninger om materialets holdbarhed eller relevante
sikkerhedsforanstaltninger, der skal udøves af forbrugeren. Hvis produktet er særligt farligt for visse
kategorier af personer, skal advarslen målrettes denne gruppe. Der kan altså i denne situation være behov for
at anvende andre kanaler for meddelelse af advarslen end det normalt vil være tilfældet, for at sikre at
advarslen når ud til modtagergruppen.
Advarslen skal være udfærdiget på dansk. Dette udelukker dog ikke, at advarslen derudover kan angives på
andre sprog. Kontrolmyndighederne bør kun anvende bestemmelsen, hvis den erhvervsdrivendes egne
forholdsregler ikke vurderes at være tilstrækkelige, eller hvis den erhvervsdrivende ikke har truffet nogen
forholdsregler.
Det foreslås i
nr. 2,
at kontrolmyndigheden kan træffe afgørelse om at stoppe markedsføring, der kan
vildlede brugerne.
Bestemmelsen skal sikre, at det er muligt at hindre fortsat markedsføring af et produkt, der ikke er i
overensstemmelse med de gældende regler. Markedsføring forstås i den henseende som reklame, udstilling,
salg m.v. af produkter, der kan give brugere et fejlagtigt indtryk af, at et produkt er i overensstemmelse med
reglerne, hvis det fortsat markedsføres.
Det foreslås i
nr. 3,
at kontrolmyndigheden kan træffe afgørelse om at afhjælpe forhold, som ikke er i
overensstemmelse med reglerne. Det vil være relevant at kræve afhjælpning i situationer, hvor det efter en
proportionalitetsvurdering ikke findes hensigtsmæssigt, eksempelvis at forbyde salg af produktet, hvis fejlen
kan afhjælpes på en mindre indgribende måde. Afhjælpning kan både ske ved, at det tilbydes slutbrugeren, at
manglen på produktet afhjælpes af den erhvervsdrivende eller ved at forbrugeren selv foretager en
udskiftning af enkle dele for at opnå den fornødne sikkerhed. I sidstnævnte situation vil den
erhvervsdrivende kunne tilbyde sine kunder, at de kan fremsende kontaktdata, hvorefter de vil modtage de
nødvendige reservedele. Denne løsning er alene egnet til ukomplicerede afhjælpninger.
Uanset om udbedringen foretages af den erhvervsdrivende eller af forbrugeren vil det være den
erhvervsdrivende, som skal afholde udgifterne til udbedring af manglerne ved produktet, herunder også
betale omkostningen til at en autoriseret fagperson foretager udbedringen, hvis dette er nødvendigt
Påbud om afhjælpning kan både være relevant over for produkter, som allerede er solgt til forbrugeren, og
over for produkter, som befinder sig på et lager.
Det foreslås i
nr. 4,
at den erhvervsdrivende kan påbydes at stoppe salg eller udlevering af produktet. Ved
salg forstås salg fra fysiske butikker, internetbutikker, på markeder eller lignende med fortjeneste for øje.
Ved udlevering forstås produkter, der ikke er solgt med fortjeneste for øje, men som f.eks. er udleveret
gratis. Forbud mod salg angår de produkter, som stadig befinder sig i butikkerne. Ved et salgsstop forpligtes
den erhvervsdrivende ikke til at returnere produkterne til et tidligere led i afsætningen af produktet, men
alene til at ophøre med at sælge produktet. Påbud om salgsstop vedrører alene den konkrete
erhvervsdrivende.
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 58: Høring af forslag til lov om produkter og markedsovervågning (lovudkast), fra erhvervsministeren
Salgsstop vil sjældent være en relevant foranstaltning i situationer, hvor parten i sagen er et led i en større
omsætningskæde, da salgsstoppet kun vedrører eksempelvis distributøren og således ikke de detailbutikker,
som produktet er solgt til.
I situationer hvor detailforhandler og importør er sammenfaldende, eller hvor der eksempelvis er tale om en
erhvervsdrivende, der selv både producerer og sælger produktet, vil salgstoppet være relevant, da produktet
afsættes direkte til forbrugeren og der dermed ikke er yderligere erhvervsdrivende i afsætningskæden, som
kan være relevante at omfatte af foranstaltningen.
Det foreslås i
nr. 5,
at kontrolmyndigheden kan påbyde, at produktet tilbagetrækkes fra markedet effektivt og
øjeblikkeligt. Det betyder, at den erhvervsdrivende påbydes at sikre, at de produkter, der er tilgængelige for,
men endnu ikke erhvervet af forbrugerne, returneres til det tidligere led i afsætningen af produktet. Der vil
således være tale om en foranstaltning med henblik på at forhindre, at produkter, der ikke lever op til
gældende regler, distribueres, udstilles og tilbydes forbrugeren. Påbud om tilbagetrækning medfører en
forpligtelse for den erhvervsdrivende til at sikre, at produktet trækkes tilbage fra eventuelle efterfølgende led
i afsætningen af produktet. Foranstaltningen vil derfor typisk være relevant over for en fabrikant, importør
eller distributør af produktet, da disse forpligtes til at kontakte de erhvervsdrivende, som produktet er afsat til
med henblik på at trække produktet tilbage fra alle de erhvervsdrivende, som måtte udgøre et led i
afsætningen af produktet.
Det foreslås i
nr. 6,
at kontrolmyndigheden kan påbyde, at produktet tilbagekaldes fra brugerne. Der vil
således være tale om enhver foranstaltning med henblik på brugerens returnering af produkter, der ikke lever
op til gældende regler og som tidligere har været leveret eller stillet til rådighed for brugeren. Påbud om
tilbagekaldelse anvendes kun, når andre forholdsregler ikke er tilstrækkelige til at forebygge risici.
Tilbagekaldelse er relevant, hvis de risici, produktet frembyder, ikke kan forebygges på anden vis.
Den erhvervsdrivende tilrettelægger tilbagekaldelsen således, at den ikke medfører væsentlige ulemper for
brugeren. Det vil dog i praksis ikke være muligt helt at friholde brugeren for opgaver i relation til
tilbagekaldelsen.
Reglerne om tilbagekaldelse af produkter har et andet sigte end købelovens regler om forbrugerkøb.
Muligheden for at gøre et mangelsansvar gældende i medfør af købeloven i forbindelse med en
tilbagekaldelse, er et civilretligt anliggende og afhænger af de konkrete omstændigheder omkring
erhvervelsen af produktet. Det vil som oftest fremgå af den information om tilbagekaldelsen, som den
erhvervsdrivende udsender eller på anden måde giver, om brugeren kan forvente omlevering, refundering af
købesummen eller andet med henblik på at afhjælpe manglen ved det ikke-overensstemmende produkt.
Hvis der er tale om et brugt produkt, vil et påbud om tilbagekaldelse både kunne meddeles den, der
oprindeligt har solgt produktet som nyt, og den, der erhvervsmæssigt har bragt det brugte produkt i
omsætning. Det vil sige, at et auktionshus, der alene formidler et salg, uden at vedkommende kan siges at
være distributør, også vil kunne modtage et påbud. Det er uden betydning, om formidlingen sker via
internettet eller på anden måde. Påbud om tilbagekaldelse af produkter, som i brugt stand er solgt videre af
privatpersoner, kan alene meddeles de erhvervsdrivende, der har udgjort et led i afsætningskæden, da
produktet var nyt.
Den sidste og mest indgribende foranstaltning der beskrives i bestemmelsens
nr. 7,
er kontrolmyndighedens
mulighed for at træffe afgørelse om at destruere produktet. Med destruktion menes, at det pågældende
produkt gøres ubrugeligt.
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 58: Høring af forslag til lov om produkter og markedsovervågning (lovudkast), fra erhvervsministeren
Foranstaltningen vil kunne have væsentlige økonomiske konsekvenser for den, påbuddet rettes imod, og vil
derfor kun kunne begrundes, hvor ingen af de øvrige foranstaltninger vurderes at være tilstrækkelige. Påbud
om destruktion forudsætter, at det anses for nødvendigt, rimeligt og hensigtsmæssigt at destruere produktet
af hensyn til brugerne og af hensyn til at undgå, at produktet sendes til andre medlemsstater eller lande uden
for EU. Det uoverensstemmende produkt skal udgøre en alvorlig risiko. Produktet må ikke på anden måde
kunne lovliggøres eller ændres til at kunne anvendes sikkert.
Muligheden for at påbyde destruktion kan finde anvendelse, hvis det er den eneste måde, som er tilstrækkelig
til at forhindre produktet i at blive tilbudt brugerne. Bestemmelsen kan desuden anvendes i situationer, hvor
produktet udgør en fare i sig selv, hvorfor opbevaring af det vil være til fare for personer, husdyr eller
ejendom eller hvor et produkt eksempelvis har en beskyttelsesfunktion, men grundet sine mangler ikke giver
den fornødne beskyttelse, og der dermed reelt er risiko for sygdom, legemsbeskadigelse eller død.
Kontrolmyndigheden kan ikke påbyde en fabrikant, importør eller distributør at destruere produkter, der
befinder sig hos slutbrugeren, og som derfor ikke længere er i deres besiddelse. Hvis kontrolmyndigheden
tillige træffer afgørelse om, at produktet skal tilbagekaldes hos forbrugeren, vil de tilbagekaldte produkter
dog også blive omfattet af påbuddet om destruktion.
Til § 22
I § 19 i den gældende lov om produktsikkerhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 3. januar 2019, er det fastsat at
kontrolmyndigheden kan forbyde enhver at bringe et produkt i omsætning, hvis det er farligt, samt eventuelt
påbyde den pågældende at destruere produktet.
Efter § 21, stk. 1, i elsikkerhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 26 af 10. januar 2019, og § 20, stk. 1, i
gassikkerhedsloven, jf. lov nr. 61 af 30. januar 2018 med senere ændring, kan kontrolmyndigheden forbyde
salg, udlevering, installation og brug af produkter, der ikke overholder reglerne. Destruktion af produktet kan
påbydes efter henholdsvis § 21, stk. 2, i elsikkerhedsloven og § 20, stk. 2, i gassikkerhedsloven.
I § 3 a, stk. 4, i lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, jf. lovbekendtgørelse nr. 2 af 3. januar
2019, bemyndiges erhvervsministeren til at fastsætte regler om kontrolmyndighedens mulighed for at
meddele påbud eller forbud. Denne hjemmel er udmøntet i § 32, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1423 af 16.
december 2009 om krav til fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, hvoraf det fremgår at
kontrolmyndigheden kan forbyde, at fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler gøres tilgængelige på
markedet, hvis de ikke opfylder kravene, eller hvis de udgør en risiko for menneskers sundhed eller
sikkerhed eller for andre samfundsinteresser. Destruktion af produktet kan påbydes efter bestemmelsens stk.
2.
Efter § 17, stk. 1, nr. 3, i lov nr. 155 af 20. februar 2013 om indretning m.v. af visse produkter med senere
ændringer, kan kontrolmyndigheden forbyde at
produktet bringes i omsætning, gøres tilgængeligt på
markedet eller ibrugtages. Efter bestemmelsens stk. 4 kan kontrolmyndigheden tillige påbyde, at produktet
destrueres, når det udgør en alvorlig risiko for sikkerhed og sundhed.
Det foreslås i
§ 22, stk. 1,
at kontrolmyndigheden kan forbyde enhver at bringe et produkt i omsætning, gøre
det tilgængeligt på markedet, udlevere det eller tage det i brug, hvis produktet eller den erhvervsdrivende
ikke lever op til denne lov, regler fastsat i medfør af denne lov, markedsovervågningsforordningen eller EU-
retsakter, der er angivet i markedsovervågningsforordningens bilag I, hvor det er påkrævet at implementere
hele eller dele af retsakten i dansk ret.
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 58: Høring af forslag til lov om produkter og markedsovervågning (lovudkast), fra erhvervsministeren
Bestemmelsen adskiller sig ikke væsentligt fra de gældende bestemmelser. Der er tale om en
sammenskrivning af forskellige regelsæt med henblik på ensretning, men bestemmelsen viderefører
kontrolmyndighedens mulighed for at træffe afgørelse om at et produkt ikke må sælges, udleveres eller tages
i brug, når det ikke er i overensstemmelse med reglerne og det endnu ikke er markedsført eller bragt i
omsætning.
Bestemmelsen tager bl.a. sigte på de situationer, hvor Toldstyrelsen i forbindelse med kontrol af produkter
der kommer ind i Danmark fra lande uden for EU, bliver opmærksomme på et produkt, der ikke er i
overensstemmelse med reglerne.
Ifølge artikel 27 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 765/2008/EF om akkreditering og
markedsovervågning kan toldmyndighederne suspendere frigivelse af et produkt, hvis det formodes at
udgøre en alvorlig risiko for menneskers sikkerhed eller sundhed, det ikke er ledsaget af lovpligtig
dokumentation eller det uretmæssigt er påført CE-mærkning. Hvis frigivelse af et produkt er blevet
suspenderet af toldmyndighederne, skal frigivelse ifølge forordningens artikel 28 ske, hvis ikke
toldmyndighederne inden 3 arbejdsdage efter suspensionen har modtaget en meddelelse om, at
kontrolmyndighederne har truffet foranstaltninger over for produktet. I den forbindelse vil
kontrolmyndigheden kunne have behov for at forbyde, at farlige produkter bringes i omsætning.
De ovennævnte artikler i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 765/2008/EF om akkreditering og
markedsovervågning erstattes af markedsovervågningsforordningens artikel 26 og 27. Bestemmelserne
videreføres med den ændring, at toldmyndighederne fremover skal have modtaget meddelelse fra
kontrolmyndigheden om, at suspension over for et produkt skal opretholdes, inden 4 arbejdsdage.
Det foreslås i
stk. 2,
at kontrolmyndigheden kan påbyde den, forbuddet efter stk. 1 retter sig mod, at
destruere produktet på en forsvarlig måde.
Kontrolmyndigheden skal kunne reagere, hvis et produkt, der endnu ikke er markedsført, frembyder fare. Det
er derfor vigtigt, at kontrolmyndigheden kan påbyde destruktion af produkter, der udgør en alvorlig risiko for
sikkerhed og sundhed, så produktet gøres ubrugeligt og ufarligt. Påbud om destruktion forudsætter, at det
anses for nødvendigt, rimeligt og hensigtsmæssigt. Det er ligeledes en forudsætning, at produktet ikke kan
lovliggøres eller ændres til at kunne anvendes sikkert. Bestemmelsen kan eksempelvis bruges, når
toldmyndighederne stopper et produkt, der udgør en alvorlig risiko, og ikke kan lovliggøres. På den måde
kan det sikres, at produktet ikke ved en fejl eller en lovovertrædelse ender hos forbrugerne, eller andre
slutbrugere eller sendes til et andet land. Det kunne dreje sig om defekte åndedrætsværn, kemikaliedragter,
ulovligt elmateriel eller ulovligt gasmateriel, hvor der kan være en reel risiko for sygdom,
legemsbeskadigelse eller død.
Er det ikke-overensstemmende produkt, der påbydes destrueret, en del af et sæt, hvor kun én eller flere
enkeltdele ikke lever op til reglerne, kan de overensstemmende dele af sættet udleveres til modtageren. Det
kan f.eks. være tilfældet, hvor produktet består af en gaskogeblus med tilhørende gryder, og det alene er
gasbrænderen, som ikke er i overensstemmende med reglerne. I det tilfælde vil gryderne kunne udleveres,
mens gaskogeblusset tilbageholdes. Et andet eksempel er et sæt børnetøj bestående af trøje og bukser, hvor
der på trøjen er snore i halsregionen, som er længere end det tilladte. I det tilfælde kan bukserne udleveres,
mens den ikke-overensstemmende trøje tilbageholdes.
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 58: Høring af forslag til lov om produkter og markedsovervågning (lovudkast), fra erhvervsministeren
I
stk. 3, 1. pkt.,
foreslås det, at kontrolmyndigheden kan foranledige, at produktet destrueres, hvis dette ikke
er sket inden for rimelig tid efter modtagelsen af påbuddet efter stk. 2. Det foreslås i
stk. 3, 2. pkt.,
at
udgifterne til destruktion afholdes af den, der har fået et påbud.
Med bestemmelsen foreslås det, at kontrolmyndigheden kan reagere, hvis den, der har modtaget et påbud
efter stk. 2, ikke inden for rimelig tid har sørget for, at produktet er destrueret. I så fald kan
kontrolmyndigheden foranledige, at produktet destrueres. Det indebærer, at kontrolmyndigheden eller en
anden, som kontrolmyndigheden har indgået aftale med herom, kan foretage destruktionen af produktet. Det
kan enten ske ved, at produktet destrueres på stedet eller at det sendes eller afhentes med henblik på
destruktion. I nogle tilfælde kan kontrolmyndigheden således selv foretage destruktionen, men i andre
tilfælde vil det som følge af produktets karakter være nødvendigt, at andre foretager destruktionen. Det kan
f.eks. være tilfældet i forhold til fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, som kontrolmyndigheden ikke
selv har mulighed for at destruere.
Det foreslås samtidig, at udgiften til destruktion efter stk. 3, 1. pkt., bæres af modtageren af påbuddet efter
stk. 2, da det er denne, der har ansvaret for at destruere produktet. Erhvervsministeriet finder det således
rimeligt, at kontrolmyndighedens udgifter kan overvæltes på modtageren af påbuddet, da denne selv skulle
have afholdt eventuelle udgifter i forbindelse med påbuddet.
Til § 23
Der findes ikke i hverken lov om produktsikkerhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 3. januar 2019,
elsikkerhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 26 af 10. januar 2019, gassikkerhedsloven, jf. lov nr. 61 af 30.
januar 2018 med senere ændring, lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, jf. lovbekendtgørelse nr.
2 af 3. januar 2019, eller lov nr. 155 af 20. februar 2013 om indretning m.v. af visse produkter med senere
ændringer hjemmel til, at kontrolmyndigheden kan påbyde ejeren af en onlinegrænseflade, at ændre eller
fjerne indholdet på onlinegrænseflader.
Det foreslås i
§ 23,
at kontrolmyndigheden kan påbyde ejeren af en onlinegrænseflade at ændre eller fjerne
indhold, der henviser til et produkt, der ikke er i overensstemmelse med regler i denne lov, regler fastsat i
medfør af denne lov, markedsovervågningsforordningen eller EU-retsakter, der er angivet i
markedsovervågningsforordningens bilag I, hvor det er påkrævet at implementere hele eller dele af retsakten
i dansk ret.
Bestemmelsen indebærer, at artikel 14, stk. 4, litra k, nr. 1, i markedsovervågningsforordningen
gennemføres.
Bestemmelsen skal sikre, at kontrolmyndigheden kan påbyde ejere af onlinegrænseflader at ændre den måde
et produkt markedsføres eller helt at fjerne et produkt, der ikke lever op til reglerne, f.eks. fra en netbutik.
Bestemmelsen tænkes også anvendt af kontrolmyndigheden til at få omtale af produktet fjernet fra f.eks.
blogs eller i forbrugertests, ligesom det sikres, at kontrolmyndigheden kan påbyde ejere at fjerne farlige
produkter fra hylderne, selv om det ikke er sælger, der ejer onlinegrænsefladen. Samtidig sikres det, at
kontrolmyndigheden kan påbyde, at en advarsel skal vises til slutbrugerne, når de benytter sig af
grænsefladen f.eks. hvis et ulovligt produkt har været solgt fra onlinegrænsefladen. I så fald vil kunderne
modtage information om dette, når de besøger netbutikken eller platformen.
Det er ikke muligt at fastslå udtømmende, hvad en onlinegrænseflade er, da der hele tiden sker udvikling
inden for området. Umiddelbart er en online grænseflade enhver form for software, herunder et websted, dele
af et websted eller en applikation, der giver slutbrugere adgang til produkter eller indhold. I øjeblikket er det
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 58: Høring af forslag til lov om produkter og markedsovervågning (lovudkast), fra erhvervsministeren
særligt hjemmesider og applikationer til mobiltelefoner, tablets og computere, der bliver brugt i denne
sammenhæng. Dette formodes dog at ændre sig i takt med, at der kommer nye løsninger på markedet.
Til § 24
I de gældende regler, lov om produktsikkerhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 3. januar 2019,
elsikkerhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 26 af 10. januar 2019, gassikkerhedsloven af 30. januar 2018
med senere ændring, lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, jf. lovbekendtgørelse nr. 2 af 3.
januar 2019 og lov nr. 155 om indretning m.v. af visse produkter af 20. februar 2013 med senere ændringer,
findes der ikke mulighed for at blokere adgangen til hjemmesider eller andre onlinegrænseflader på
baggrund af farlige eller uoverensstemmende produkter.
Det foreslås i
§ 24,
at en onlinegrænseflade kan blokeres, hvis et påbud efter § 23 ikke er efterkommet, og
hvis onlinegrænsefladen henviser til et produkt, der udgør en alvorlig risiko.
Det betyder, at en onlinegrænseflade kan blokeres, hvis et påbud efter § 23 ikke er efterkommet, og hvis
onlinegrænsefladen henviser til et produkt, der udgør en alvorlig risiko. Bestemmelsen gennemfører artikel
14, stk. 4, litra k, nr. 2, i markedsovervågningsforordningen.
Kontrolmyndigheden skal kunne bringe manglende overensstemmelse til ophør hurtigt og effektivt, når den
erhvervsdrivende, der sælger et produkt, ikke samarbejder, skjuler sin identitet eller flytter inden for EU eller
til et tredjeland for at undgå håndhævelse. I de tilfælde, hvor der er risiko for alvorlig og uoprettelig skade
for slutbrugerne på grund af manglende overensstemmelse, bør kontrolmyndigheden kunne træffe
foranstaltninger, når det er behørigt begrundet og proportionalt, og såfremt der ikke er nogen anden mulighed
for at forhindre eller begrænse skaden. Når et påbud efter § 23 ikke efterkommes, bør kontrolmyndigheden
kunne foranledige, at adgangen til en onlinegrænseflade blokeres.
Ved blokering forstås en ordning, der er rettet mod danske internetudbydere med henblik på direkte DNS-
blokering fra udbyderens side af en onlinegrænseflade med et produkt, der udgør en alvorlig risiko. DNS-
blokering medfører, at forsøg på at opnå adgang til blokerede onlinegrænseflader automatisk afvises af
internetudbyderen. Det forudsættes, at afvisningen vil være ledsaget af en tekst, hvoraf det fremgår, at
kontrolmyndigheden har opnået rettens kendelse for at blokere den pågældende onlinegrænseflade, og at
eventuelle indsigelser kan rettes til kontrolmyndigheden.
Kravet om, at der på onlinegrænsefladen henvises til et produkt, der udgør en alvorlig risiko, indebærer, at
der f.eks. sælges eller anprises et produkt, der udgør en alvorlig risiko. Det afgørende er således, at
forbrugere eller andre slutbrugere kan få et fejlagtigt indtryk af, at et produkt ikke udgør en alvorlig risiko,
hvis dette er tilfældet. Omtale af et farligt produkt på en onlinegrænseflade kan dermed ikke i som det eneste
resultere i blokering af en onlinegrænseflade.
Det foreslås i
stk. 2, 1. pkt.,
at afgørelse om blokering af en onlinegrænseflade træffes af domstolene ved
kendelse efter kontrolmyndighedens begæring.
Imødekommes kontrolmyndighedens anmodning om blokering, skal kendelsen indeholde oplysning om,
hvilken konkret onlinegrænseflade der kan blokeres.
Efter
stk. 2, 2. pkt.,
skal de konkrete omstændigheder i sagen, hvorpå det støttes, at betingelserne for
indgrebet er opfyldt, anføres i en kendelse, der tillader blokering af en onlinegrænseflade. Kendelsen kan til
enhver tid omgøres af retten, jf.
stk. 2, 3. pkt.
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 58: Høring af forslag til lov om produkter og markedsovervågning (lovudkast), fra erhvervsministeren
Det forudsættes endvidere, at såfremt kontrolmyndigheden bliver bekendt med, at grundlaget for kendelsen
ikke længere er til stede skal kontrolmyndigheden hurtigst muligt foranledige, at blokeringen fjernes. Der
pålægges dog ikke hermed kontrolmyndigheden en pligt til løbende at kontrollere blokerede hjemmesider.
Kontrolmyndigheden forudsættes at foretage underretning af den, som indgrebet retter sig mod, dvs. af
lejeren (registranten) af den onlinegrænseflade, som retten har givet tilladelse til at blokere. Indeholder
onlinegrænsefladen ikke kontaktoplysninger, og kan kontrolmyndigheden ikke umiddelbart fremskaffe disse
oplysninger på anden vis, kan underretning undlades. Underretning af personer i udlandet vil ske efter de
almindelige retshjælpsregler om underretning til personer i andre lande.
Det foreslås i
stk. 3, 1. pkt.,
at det påhviler udbydere af informationssamfundstjenester at bistå
kontrolmyndigheden ved gennemførelsen af kendelser efter stk. 2. Det indebærer bl.a., at udbyderne skal
iværksætte en DNS-blokering af den hjemmeside, som rettens kendelse vedrører.
Kontrolmyndigheden
vil
i
praksis
videreformidle
rettens
kendelse
til
udbydere
informationssamfundstjenester, som derefter forestår den tekniske gennemførelse af en DNS-blokering.
af
Med udbydere af informationssamfundstjenester forstås enhver fysisk eller juridisk person, som leverer en
informationssamfundstjeneste. Definitionen omfatter alle fysiske og juridiske personer, som leverer tjenester,
der er nødvendige for, at en modtager kan få adgang til f.eks. internettet og kan søge efter og give
oplysninger på åbne netværk. Begrebet omfatter endvidere fysiske og juridiske personer, der stiller
tjenesteydelser og produkter til rådighed både gratis eller mod betaling på f.eks. internettet. Der vil f.eks.
være tale om internetleverandører, serverejere, applikationsudbydere og erhvervsdrivende, der udbyder
tjenesteydelser online.
Det er hensigten med bestemmelsen at omfatte internetudbydere, der udbyder internet til en bredere kreds af
kunder. Det er dermed ikke hensigten at omfatte virksomheder, der udbyder internet til en begrænset eller
lukket kreds af personer, herunder restaurationer, hoteller, uddannelsesinstitutioner, boligforeninger eller
lignende.
Det foreslås i
stk. 3, 2. pkt.,
at kontrolmyndigheden kan pålægge udbydere af informationssamfundstjenester
tvangsbøder med henblik på at gennemtvinge handlinger, som det påhviler udbydere at foretage.
Bestemmelsen vil kunne finde anvendelse over for udbydere af informationssamfundstjenester i tilfælde,
hvor den pågældende udbyder
–
på trods af kontrolmyndighedens fremvisning af rettens kendelse om
blokering
–
ikke iværksætter en blokering af den berørte hjemmeside.
Det foreslås i
stk. 4,
at fremsætter den, mod hvem indgrebet retter sig, anmodning herom, skal
kontrolmyndigheden snarest muligt forelægge sagen for domstolene. Domstolene afgør ved kendelse, om
indgrebet skal opretholdes.
I relation til hjemmesider vil det i praksis være en registrant, der vil kunne fremsætte den nævnte anmodning.
Sagen skal indbringes for den ret, der har truffet afgørelse om blokering af den pågældende hjemmeside.
Kendelsen vil kunne kæres efter de almindelige regler herom.
Rettens afgørelse om ikke at godkende en blokering af en hjemmeside medfører i denne situation, at
indgrebet ikke kan opretholdes, og at kontrolmyndigheden hurtigst muligt skal foranledige, at blokeringen
fjernes.
Til § 25
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 58: Høring af forslag til lov om produkter og markedsovervågning (lovudkast), fra erhvervsministeren
Efter gældende ret er der i § 20, stk. 4, i lov om produktsikkerhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 3. januar
2019, en mulighed for kontrolmyndigheden at påbyde enhver anden med tilknytning til produktet at bidrage
til at begrænse og forhindre risici. Bestemmelsen tager sigte på alle andre end den, som har bragt produktet i
omsætning eller gjort det tilgængeligt på markedet.
I henholdsvis § 21 i elsikkerhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 26 af 10. januar 2019, og § 20 i
gassikkerhedsloven, jf. lov nr. 61 af 30. januar 2018 med senere ændring, er bestemmelserne vedrørende
påbud og forbud udformet så de kan rettes mod enhver, og det følger af bemærkningerne til de to
bestemmelser, at enhver skal forstås bredt og dermed ikke er afgrænset til led i afsætningskæden, men at
også eksempelvis private eller handelsagenter er omfattet.
I § 3 a, stk. 4, i lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, jf. lovbekendtgørelse nr. 2 af 3. januar
2019, bemyndiges erhvervsministeren til at fastsætte regler om kontrolmyndighedens mulighed for at
meddele påbud eller forbud. Denne hjemmel er udmøntet i § 32 i bekendtgørelse nr. 1423 af 16. december
2009 om krav til fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, hvoraf det fremgår, at kontrolmyndigheden kan
meddele forbud og påbud. Det fremgår ikke hvem påbud eller forbud kan rettes imod og da reglerne er
udmøntet i bekendtgørelsesform, er der ingen forarbejder, der belyser forholdet. Det må dog lægges til
grund, at der ikke er tiltænkt en begrænsning i, hvem afgørelser kan rettes imod.
Af § 17, stk. 1, i lov nr. 155 om indretning m.v. af visse produkter af 20. februar 2013 med senere ændringer
fremgår det, at kontrolmyndigheden kan træffe afgørelse om forhold, der er i strid med loven, med regler
udstedt i medfør af loven eller med Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 765/2008/EF, herunder
påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist. Det fremgår af bemærkningerne til
lovforslaget, at afgørelserne kan træffes i forhold til fabrikanter, importører og distributører m.v. Det fremgår
ikke, hvem ”m.v.” omfatter.
Det foreslås i
§ 25,
at hvis det er nødvendigt i forbindelse med afgørelser truffet i medfør af § 19, stk. 2 og 3,
§§ 20 og 21, § 22, stk. 1 og 2, og § 23, kan kontrolmyndigheden træffe afgørelse over for enhver anden, der
har en tilknytning til produktet, end den, der har bragt produktet i omsætning eller gjort det tilgængeligt på
markedet, på relevant måde at bidrage til at begrænse og forhindre risici i at opstå.
Forslagets § 25 adskiller sig ikke væsentligt fra de gældende bestemmelser. Lovforslagets § 25 er dermed en
sammenskrivning af forskellige regelsæt med henblik på ensretning, men bestemmelsen viderefører
overordnet kontrolmyndighedens mulighed for at træffe afgørelse over for andre end led i afsætningen af
produktet.
Med bestemmelsen i § 25 kan kontrolmyndigheden, hvis det er nødvendigt, bestemme, at enhver anden med
tilknytning til produktet end led i afsætningen af produktet skal bidrage til at begrænse og hindre risici i at
opstå. Den kravet vil kunne rettes imod, er enhver anden med direkte eller indirekte tilknytning til produktet,
også selv om denne ikke er en erhvervsdrivende, og selvom vedkommende ikke kan siges at have været en
del af afsætningskæden. Det kan eksempelvis være handelsagenter eller ejeren af en onlinegrænseflade, der
stiller en salgsportal til rådighed for forskellige sælgere. De understøtter på hver sin måde formidlingen af
produktet til forbrugerne. Et andet eksempel kan være aktører, der har uddelt produkter på vegne af andre, og
som derfor ikke er at betragte som en erhvervsdrivende, men alligevel vil kunne yde et relevant bidrag til at
begrænse og forhindre risici.
Formålet med bestemmelsen er at sikre kontrolmyndighederne fleksible og tilstrækkelige muligheder for at
imødegå faren ved et produkt ved at inddrage samtlige relevante aktører, også selvom disse ikke direkte
udgør et led i afsætningen.
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 58: Høring af forslag til lov om produkter og markedsovervågning (lovudkast), fra erhvervsministeren
Hvori bidraget til at begrænse og hindre risici vil bestå vil afhænge af den konkrete sag. Omfanget af den
forpligtelse, som kontrolmyndigheden efter bestemmelsen vil kunne pålægge enhver med tilknytning til
produktet, vil dog i alle tilfælde afhænge af en proportionalitetsvurdering.
Til § 26
Efter § 25, stk. 2, i den gældende lov om produktsikkerhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 3. januar 2019, kan
kontrolmyndigheden træffe foranstaltninger om at advare forbrugerne, afhjælpe faren, trække produktet
tilbage fra markedet, tilbagekalde produktet fra forbrugerne eller destruere produktet, hvis det ikke er muligt
at finde den, der har bragt produktet på markedet, eller vedkommende ikke efterlever et påbud eller forbud.
Det foreslås i
stk. 1,
at hvis kontrolmyndigheden ikke kan finde den, der har bragt et produkt i omsætning
eller gjort det tilgængeligt på markedet, eller ikke kan få den pågældende til at efterleve afgørelsen, der er
meddelt, kan myndigheden træffe de foranstaltninger, der er nævnt i § 19, stk. 2 og 3, §§ 20 og 21, § 22, stk.
1 og 2, og § 23, på den pågældendes vegne.
Det følger i naturlig forlængelse af hensynet til brugernes sikkerhed og lige konkurrence mellem
virksomheder, at der skal sættes ind over for produkter som ikke lever op til reglerne
–
også selvom det ikke
er muligt at finde den, der er ansvarlig for produktets sikkerhed eller den pågældende ikke efterlever påbud
eller forbud truffet på baggrund af produktets uoverensstemmelse.
Kontrolmyndigheden kan benytte sig af de foranstaltninger, der er anført i forslagets § 19, stk. 2 og 3, §§ 20
og 21, § 22, stk. 1 og 2, og § 23, og skal i den forbindelse foretage samme afvejning, som når den udsteder et
påbud eller forbud. Det vil sige, at der skal tages stilling til hvilken foranstaltning, det er proportionalt at
anvende.
Efter § 25, stk. 2, i den gældende lov om produktsikkerhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 3. januar 2019, kan
kontrolmyndigheden kræve omkostningerne for foranstaltninger truffet efter bestemmelsen stk. 1 refunderet
af den, som myndigheden har handlet på vegne af.
Det foreslås i
stk. 2,
at kontrolmyndigheden kan kræve omkostningerne som følge af de foranstaltninger,
myndigheden har truffet efter stk. 1, refunderet af afgørelsens modtager.
Forslaget giver hjemmel til, at myndigheden kan kræve de omkostninger, den har afholdt i forbindelse med,
at den har truffet foranstaltninger i medfør af stk. 1, refunderet af den, der skulle have afholdt dem. Der er
således tale om en videreførelse af den gældende bestemmelse herom.
Bestemmelsen er hovedsageligt relevant i de situationer, hvor myndigheden har grebet ind, fordi en afgørelse
ikke er fulgt. Stk. 2 vil som udgangspunkt ikke have nogen betydning i de situationer, hvor det ikke er muligt
at finde den, en afgørelse skulle have været rettet imod, da det så heller ikke vil være muligt at finde den, det
økonomiske krav ville kunne rettes imod. Hvis vedkommende på et senere tidspunkt dukker op, vil det
afhængigt af omstændighederne være muligt at rejse kravet om refusion over for den pågældende.
Til § 27
Efter § 24 i den gældende lov om produktsikkerhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 3. januar 2019, kan
kontrolmyndigheden kræve, at den, der er pålagt foranstaltninger, oplyser myndigheden om, hvordan
forholdsregler eller foranstaltninger er udført samt om effekten heraf.
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 58: Høring af forslag til lov om produkter og markedsovervågning (lovudkast), fra erhvervsministeren
Det foreslås i
§ 27,
at kontrolmyndigheden kan kræve, at den, som er pålagt at træffe foranstaltninger i
medfør af § 19, stk. 2 og 3, §§ 20 og 21, § 22, stk. 1 og 2, § 23, § 24, stk. 1, og § 25, oplyser myndigheden
om, hvordan foranstaltningerne er truffet, og om effekten heraf.
Bestemmelsen skal sikre, at kontrolmyndigheden kan kræve at få oplysninger om hvordan den eller de
foranstaltninger den erhvervsdrivende er blevet påbudt forløber eller om et forbud bliver fulgt uden
nødvendigvis at foretage en opfølgende fysisk kontrol. Det kan eksempelvis være oplysninger om, hvor
mange enheder af produktet den erhvervsdrivende har fået retur i forbindelse med en tilbagekaldelse af et
produkt. Det vil bero på myndighedens konkrete vurdering, om der er behov for at kræve sådanne
oplysninger. Hvis der er tale om et påbud, vil kravet om oplysningerne sædvanligvis blive stillet som et led i
påbuddet, mens der vil blive anmodet særskilt herom, hvis der er tale om en foranstaltning, som producenten
har truffet på egen foranledning.
Oplysningerne er væsentlige for kontrolmyndighedens vurdering af, om effekten af den foranstaltning, der er
truffet, har været tilstrækkelig. Det vil sige, om der er advaret i behørigt omfang, om de farlige produkter
enten er blevet ændret, fjernet fra markedet, kaldt tilbage fra forbrugerne eller er blevet destrueret, hvis det
har været nødvendigt. I det omfang det i forbindelse med myndighedernes opfølgning viser sig, at
foranstaltningerne ikke har været tilstrækkelige, vil der således kunne iværksættes yderligere tiltag med
henblik på at sikre, at forbrugerne eller andre slutbrugere ikke udsættes for farlige produkter eller at der
sælges produkter, der ikke lever op til reglerne.
Bestemmelsen afgrænses af det almindelige forbud mod selvinkriminering. Er der konkret mistanke om, at
det vil fremgå af oplysningerne, at den pågældende har begået en strafbar handling, kan det ikke kræves, at
oplysningerne udleveres. I et sådant tilfælde må sagen overlades til politiets efterforskning.
Til § 28
Efter § 29, stk. 1, i den gældende lov om produktsikkerhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 3. januar 2019, skal
kontrolmyndigheden oplyse offentligheden om faren ved et produkt, herunder kendetegn ved produktet,
risikoens art, de trufne foranstaltninger og anvisninger om hvordan forbrugeren bør forholde sig. Det følger
af § 29, stk. 3, at kontrolmyndigheden kan undlade offentliggørelse såfremt det vurderes at være
unødvendigt. Efter gældende ret i henholdsvis § 23, stk. 1, i elsikkerhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 26
af 10. januar 2019, og § 23, stk. 1, i gassikkerhedsloven, jf. lov nr. 61 af 30. januar 2018 med senere
ændring, kan kontrolmyndigheden oplyse offentligheden om faren ved et produkt, når kontrolmyndigheden
har meddelt et påbud eller forbud efter loven. På anvendelsesområdet for lov om fyrværkeri og andre
pyrotekniske artikler, jf. lovbekendtgørelse nr. 2 af 3. januar 2019, har man efter praksis benyttet hjemlen i §
29, stk. 1, i lov om produktsikkerhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 3. januar 2019. Af § 15 i lov nr. 155 af
20. februar 2013 om indretning m.v. af visse produkter med senere ændringer fremgår tilsvarende
bestemmelsen i den gældende lov om produktsikkerhed, at kontrolmyndigheden kan oplyse offentligheden
om faren ved et produkt, herunder kendetegn ved produktet, risikoens art, de trufne foranstaltninger og
anvisninger om, hvordan forbrugeren bør forholde sig.
Det foreslås i
stk. 1,
at kontrolmyndigheden skal oplyse offentligheden om produkter, der ikke er i
overensstemmelse med denne lov, regler fastsat i medfør af denne lov, markedsovervågningsforordningen
eller EU-retsakter, der er angivet i markedsovervågningsforordningens bilag I, hvor det er påkrævet at
implementere hele eller dele af retsakten i dansk ret, herunder om 1) relevante kendetegn til brug for
identifikation af produktet, 2) risikoens art, hvor dette er relevant, 3) hvilke foranstaltninger der er truffet, og
4) hvordan offentligheden bør forholde sig.
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 58: Høring af forslag til lov om produkter og markedsovervågning (lovudkast), fra erhvervsministeren
Forslagets § 28 adskiller sig ikke væsentligt fra de gældende bestemmelser. Der er tale om en
sammenskrivning af forskellige regelsæt med henblik på ensretning, men bestemmelsen viderefører
overordnet kontrolmyndighedens mulighed for at offentliggøre oplysninger om et produkt, der ikke er i
overensstemmelse med reglerne. Forskellene fra gældende ret er, at den foreslåede § 28 gør det til en pligt
for kontrolmyndigheden at offentliggøre oplysninger om produkter, der ikke lever op til reglerne og at
bestemmelsen ikke fokuserer på fare, men derimod på overensstemmelse med reglerne. Det betyder, at
kontrolmyndigheden i modsætning til i dag også skal offentliggøre oplysninger om et produkt, der lider af
formelle mangler og ikke kun farlige materielle mangler.
Offentliggørelsen har til formål at medvirke til at skabe et marked, der både er mere sikkert og i højere grad i
overensstemmelse med reglerne, fordi der hurtigt kan oplyses om en konkret uoverensstemmelse til en
bredere kreds af f.eks. brugere og distributører.
Offentliggørelse af oplysninger om et produkt vil tidligst kunne forekomme, når det er konstateret, at
produktet ikke er i overensstemmelse med reglerne. Det betyder, at der ikke kan ske offentliggørelse før
kontrolmyndigheden konkret har vurderet, om produktet lever op til reglerne. Det kræves ikke, at der i øvrigt
er foretaget indgreb mod produktet.
Selve offentliggørelsen kan ske på flere måder, f.eks. ved at lægge oplysningerne på internettet via
kontrolmyndighedens hjemmeside eller de sociale medier. Det kan også ske ved at oplyse via tv, aviser,
relevante fagblade eller andre medier. Det vil afhænge af de konkrete omstændigheder, hvilken kanal
kontrolmyndigheden finder mest hensigtsmæssig til at nå de relevante modtagere. Produkter, der hører under
Sikkerhedsstyrelsens ressort eller markedsovervågning, kan dog altid findes i databasen på
Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside efter offentliggørelse.
Forslagets stk. 1,
nr. 1,
om at relevante kendetegn til brug for identifikation af produktet skal oplyses,
betyder, at kontrolmyndigheden i sin offentliggørelse om det uoverensstemmende produkt skal offentliggøre
alle nødvendige informationer til at identificere produktet. Bestemmelsen giver hjemmel til at offentliggøre
alle nødvendige oplysninger til identifikation af produktet, herunder beskrivelse af produktet, billedmateriale
og informationer om navn og adresse på tidligere afsætningsled. I de tilfælde, hvor det vil være nødvendigt at
oplyse om virksomheden, der f.eks. har fremstillet produktet, og denne virksomhed er en
enkeltmandsvirksomhed, kan offentliggørelsen således berøre personoplysninger.
Forslagets stk. 1,
nr. 2,
om at risikoens art, hvor dette er relevant, skal oplyses, betyder at offentligheden skal
vide hvilke eventuelle farer, der kan være ved forsat brug af produktet.
Forslagets stk. 1,
nr. 3
og
4,
om at offentliggørelsen skal indeholde oplysninger om, hvilke foranstaltninger
der er truffet, og om hvordan offentligheden bør forholde sig, betyder, at offentliggørelsen skal fortælle om
hvilke tiltag den erhvervsdrivende har gjort eller er i gang med at gøre for at produktet bringes i
overensstemmelse med de relevante produktspecifikke regler eller fjerne produktet fra markedet. Ved
offentliggørelsen gives brugeren således de oplysninger, der gør det muligt f.eks. at stoppe brugen af
produktet og levere det tilbage til sælgeren.
Af § 29, stk. 2, i den gældende lov om produktsikkerhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 3. januar 2019,
fremgår det, at kontrolmyndigheden alene kan offentliggøre oplysninger, der har karakter af
forretningshemmeligheder, hvis dette er nødvendigt for at beskytte forbrugerens sundhed og sikkerhed.
Tilsvarende fremgår af § 23, stk. 2, i elsikkerhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 26 af 10. januar 2019, § 23,
stk. 2, i gassikkerhedsloven, jf. lov nr. 61 af 30. januar 2018 med senere ændring, og § 16 i lov nr. 155 af 20.
februar 2013 om indretning m.v. af visse produkter med senere ændringer. På anvendelsesområdet for lov
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 58: Høring af forslag til lov om produkter og markedsovervågning (lovudkast), fra erhvervsministeren
om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, jf. lovbekendtgørelse nr. 2 af 3. januar 2019, gælder
tilsvarende, da man her anvender hjemlen i § 29, stk. 2, i lov om produktsikkerhed, jf. lovbekendtgørelse nr.
3 af 3. januar 2019.
Det foreslås i
stk. 2,
at oplysninger, som har karakter af forretningshemmeligheder, kun kan videregives, hvis
dette er nødvendigt for at beskytte menneskers sikkerhed og sundhed. Forslagets § 28, stk. 2, adskiller sig
ikke væsentligt fra de gældende bestemmelser. Der er tale om en sammenskrivning af forskellige regelsæt
med henblik på ensretning, men bestemmelsen viderefører begrænsningen i kontrolmyndighedens adgang til
at offentliggøre oplysninger, der har karakter af forretningshemmeligheder som led i oplysning af
offentligheden om produkter, der medfører en risiko for menneskers sikkerhed og sundhed.
Anvendelsesområdet for § 28, stk. 2 er dermed, i overensstemmelse med gældende ret, smallere end
anvendelsesområdet for stk. 1, idet det alene er muligt at offentliggøre oplysninger med karakter af
forretningshemmeligheder i sager om produkter, der er forbundet med en risiko, i modsætning til stk. 1, hvor
det er tilstrækkeligt, at produktet ikke er i overensstemmelse med reglerne.
Det påhviler kontrolmyndigheden at sikre, at de oplysninger, der har væsentlig økonomisk betydning for den
pågældende virksomhed, og som derfor kan betegnes som forretningshemmeligheder, ikke
viderebringes. De oplysninger, som myndighederne kommer i besiddelse af, kan ofte være følsomme og af
stor økonomisk og konkurrencemæssig betydning for virksomheden. Det er derfor af væsentlig betydning
for, om virksomhederne stiller de nødvendige oplysninger til rådighed for myndighedernes kontrol, at de
ikke behøver at frygte for, at oplysningerne, som har karakter af forretningshemmeligheder, bliver
offentliggjort, medmindre det er nødvendigt for at beskytte menneskers sikkerhed og sundhed. I de
situationer, hvor det er nødvendigt af hensyn til at beskytte forbrugernes sikkerhed og sundhed, vil
oplysningerne dog kunne viderebringes, selv om de indeholder forretningshemmeligheder. Der vil være tale
om helt særegne situationer, hvor de oplysninger, der ikke kan betegnes som forretningshemmeligheder, ikke
vil være tilstrækkelige til at sikre offentligheden den information, der gør det muligt at undgå, at der opstår
fare.
Kontrolmyndigheden har ved vurderingen af, hvorvidt det er nødvendigt at offentliggøre de pågældende
oplysninger, pligt til at høre den berørte virksomhed. Herefter foretager kontrolmyndigheden en afvejning af
den økonomiske betydning for virksomheden og forbrugernes sikkerhed.
Det foreslås i
stk. 3,
at kontrolmyndigheden kan undlade at offentliggøre oplysninger efter stk. 1, hvis
offentliggørelse vurderes at være unødvendig.
I situationer, hvor offentliggørelse ikke vil tjene noget formål, kan kontrolmyndigheden undlade at
offentliggøre oplysninger om produktet. Det kan eksempelvis være, hvor der alene er bragt et fåtal af
produktet i omsætning, og at disse allerede er tilbagekaldt og modtaget hos den erhvervsdrivende, hvorfor
der som udgangspunkt ikke er behov for yderligere advarsler og offentliggørelse.
Til § 29
I § 26 i den gældende lov om produktsikkerhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 3. januar 2019, er der hjemmel
til at forbyde produkter ved bekendtgørelse, hvis myndigheden skønner dette nødvendigt af hensyn til at
forhindre en bred kreds af forbrugere i at blive udsat for farlige produkter, eller fordi antallet af fabrikanter,
importører eller distributører med relation til produktet er meget stort og disse er af forskelligartet karakter.
Bestemmelsen er hidtil kun anvendt i et begrænset omfang f.eks. over for gulvlysestager og vandyoyoer. I
lov nr. 155 af 20. februar 2013 om indretning m.v. af visse produkter med senere ændringer findes i § 21
hjemmel til at fastsætte supplerende administrative regler til EU-retsakterne på området. Denne lov finder
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 58: Høring af forslag til lov om produkter og markedsovervågning (lovudkast), fra erhvervsministeren
kun anvendelse på produkter, der er harmoniseret af EU, og er således ikke gældende for produkter reguleret
nationalt.
Det foreslås i
§ 29,
at hvis kontrolmyndigheden skønner det nødvendigt, herunder for at forhindre en bred
kreds af forbrugere i at blive udsat for farlige produkter, eller fordi antallet af fabrikanter, importører eller
distributører med relation til produktet er meget stort og disse er af forskelligartet karakter, kan forbud i
medfør af § 22, stk. 1, udstedes ved bekendtgørelse.
Bestemmelsen vil eksempelvis kunne anvendes, når kontrolmyndigheden vurderer, at der er så mange
implicerede parter i forbindelse med et konkret farligt produkt, at den eneste hensigtsmæssige måde at gribe
ind på er ved administrativt at fastsætte nærmere regler.
Bestemmelsen forventes fremover kun at blive anvendt i ganske særlige situationer. Det kan f.eks. være, hvis
der er tale om et produkt, der kun sælges i Danmark, hvis salget af produktet har været meget omfattende,
eller hvis produktet sælges i mange forskelligartede butikker, og et indgreb efter forslagets øvrige
bestemmelser vil kræve uforholdsmæssigt mange ressourcer.
Det er ikke hensigten, at hjemlen skal anvendes til udstedelse af regler, der implementerer EU-retsakter,
herunder kommissionsbeslutninger. Sådanne regler udstedes med hjemmel i forslagets § 7.
Til § 30
I den gældende lov om produktsikkerhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 3. januar 2019, findes der ingen
hjemmel til registersamkøring i kontroløjemed. Det gør der til gengæld i § 14 i elsikkerhedsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 26 af 10. januar 2019, og i § 13 i gassikkerhedsloven, jf. lov nr. 61 af 30. januar 2018
med senere ændring, hvor der er hjemmel til at registersamkøre
oplysninger fra egne registre og offentligt
tilgængelige oplysninger, der er indhentet hos andre offentlige myndigheder, samt indhente ikke-offentligt
tilgængelige oplysninger fra offentlige myndigheder.
I § 13, stk. 3, i gassikkerhedsloven, jf. lov nr. 61 af 30.
januar 2018 med senere ændring, er der tillige hjemmel til at indhente
ikke-offentligt tilgængelige
oplysninger fra godkendte gasdistributionsselskaber, som selskaberne har indhentet i forbindelse med den
sikkerhedstekniske overvågning.
I lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, jf. lovbekendtgørelse nr.
2 af 3. januar 2019, og lov nr. 155 af 20. februar 2013 om indretning m.v. af visse produkter med senere
ændringer findes der ikke en hjemmel til registersamkøring.
Det foreslås i
stk. 1,
at kontrolmyndigheden i kontroløjemed kan indsamle og behandle, herunder samkøre,
oplysninger fra andre offentlige myndigheder og fra offentligt tilgængelige kilder.
Det foreslås således, at der indføres bestemmelser, som giver kontrolmyndigheden hjemmel til at indsamle,
behandle og foretage samkøring af data i kontroløjemed. Behovet for bestemmelsen i stk. 1 begrundes i, at
kontrolmyndigheden ved hjælp af indsamling og behandling af data kan lette udførelsen af kontrollerne.
Bestemmelsen kan alene anvendes i det omfang, at indsamling og behandling er relevant og proportionalt i
forhold til kontrolmyndighedens kontrolopgaver. Det er hensigten med bestemmelsen, at der vil være tale om
indsamling og behandling af oplysninger vedrørende virksomheder eller ikke-følsomme oplysninger om
personer, herunder enkeltmandsvirksomheder. Bestemmelsen er dog ikke begrænset hertil og kan således
omfatte enhver type oplysning, herunder også andre personoplysninger.
Der henvises til lovforslagets pkt. 2.3.2.
Kontrolmyndigheden kan med bestemmelsen i stk. 1 foretage samkøring i kontroløjemed, blandt andet som
udgangspunkt for risikobaseret kontrol. Bestemmelsen kan anvendes til at indsamle, behandle og samkøre
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 58: Høring af forslag til lov om produkter og markedsovervågning (lovudkast), fra erhvervsministeren
offentligt eller ikke-offentligt tilgængelige oplysninger fra andre offentlige myndigheder eller oplysninger fra
offentligt tilgængelige kilder. Der kan være tale om oplysninger fra andre myndigheder, såsom oplysninger
fra Det Centrale Virksomhedsregister (CVR), oplysninger fra Bygnings- og Boligregistret (BBR) og
oplysninger fra Fødevarestyrelsens og Arbejdstilsynets smileyordninger.
Dette vil bidrage til at kvalificere risikobilledet, så kontrolmyndigheden bliver i stand til mere præcist at
vurdere, hvilke kontrolforanstaltninger der vil være mest effektive og proportionale på et givent område.
Formålet er således en mere effektiv og proportional kontrol på hvilket grundlag kontrolmyndigheden kan
vurdere, hvilke kontrolforanstaltninger er mest hensigtsmæssige at anvende. Hermed opnås en yderligere
kvalificering af den proportionalitetsvurdering, der skal foretages af kontrolmyndigheden med henblik på at
sikre, at det proportionelle middel anvendes i udførelsen af kontrollen.
Som eksempel herpå kan nævnes den situation, hvor kontrolmyndigheden har oplysninger om faren ved et
bestemt produkt, men hvor det er uvist, hvor tilgængeligt det pågældende produkt er på det danske marked. I
en sådan situation vil oplysninger fra Toldstyrelsen om antallet af importerede varer kunne være med til at
præcisere kontrolmyndighedens risikovurdering. Der kunne også være tale om oplysninger fra
Beredskabsstyrelsen om formodede brandårsager, brandplaceringer og skadede objekter, som kan kvalificere
sandsynligheden og give indikationer på effekten af gennemførte aktiviteter.
Indhentelse, behandling og samkøring af oplysninger vil ske under hensyntagen til de særlige regler i
databeskyttelseslovgivningen om registersamkøring og sammenstilling i kontroløjemed, herunder reglerne
om sikkerhedsforanstaltninger og logning. Det bemærkes i den forbindelse, at kontrolmyndigheden kan
behandle personoplysninger efter databeskyttelseslovens § 6, stk. 1, jf. artikel 6, stk. 1, litra e i
databeskyttelsesforordningen.
Det foreslås i
stk. 2,
at kontrolmyndigheden i kontroløjemed kan behandle, herunder samkøre, oplysninger,
som myndigheden ud over de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, er i besiddelse af.
Den foreslåede bestemmelse omfatter dermed alle øvrige oplysninger, som kontrolmyndigheden er i
besiddelse af. Det kan eksempelvis være oplysninger, som erhvervsdrivende har indberettet til
kontrolmyndigheden, som følge af deres indberetningspligter i kontrolmyndighedens lovgivning, eller det
kan være kontrolsager, hvor kontrolmyndigheden har indsamlet oplysninger fra erhvervsdrivende. Reglen vil
blive anvendt til at udnytte kontrolmyndighedens eksisterende oplysninger til at styrke myndighedens
kontrol og markedsovervågning også på tværs af myndighedens områder. Det vurderes primært at være
nødvendigt, at anvende oplysningerne i kontroløjemed, hvorfor bestemmelsen er begrænset hertil.
Med bestemmelsen i
stk. 3
foreslås det, at kontrolmyndigheden i kontroløjemed kan indsamle og behandle,
herunder samkøre, ikke-offentligt tilgængelige oplysninger fra offentlige og private virksomheder og
erhvervs- eller forbrugerorganisationer.
Baggrunden for bestemmelsen er, at kontrolindsatsen primært skal rettes derhen, hvor regelefterlevelsen er
lavest, eller hvor risikoen er størst. Kontrolmyndigheden har derfor behov for, at der kan indhentes data, som
f.eks. kan indgå i risikomodeller til brug for planlægning af en effektiv markedsovervågning.
Bestemmelsen sikrer således en klar hjemmel til, at der fra private virksomheder, erhvervs- eller
forbrugerorganisationer kan indhentes og samkøres data.
Der kan eksempelvis være tale om oplysninger fra administratoren af danske internetdomæner om
registranter og fuldmagtshavere til danske domæner fra DK Hostmaster.
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 58: Høring af forslag til lov om produkter og markedsovervågning (lovudkast), fra erhvervsministeren
Det foreslås, at muligheden for at indhente og samkøre ikke-offentligt tilgængelige oplysninger alene skal
anvendes i de tilfælde, hvor det har sammenhæng med kontrolmyndighedens kontrolopgaver. En samkøring
af oplysninger vil ske under hensyntagen til de særlige regler i databeskyttelseslovgivningen.
Bestemmelsen begrænses samtidig af bestemmelserne om retten til ikke at inkriminere sig selv m.v., som
følger af § 10 i lov nr. 442 af 9. juni 2004 om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb
og oplysningspligter.
Endelig sker indsamlingen og samkøringen af data under hensyntagen til forvaltningslovens § 32 om
forbuddet mod, at den, der virker inden for den offentlige forvaltning, skaffer sig fortrolige oplysninger, som
ikke er af betydning for udførelsen af den pågældendes arbejde.
Til § 31
I de gældende regler er der ikke generel hjemmel til at kontrollere, om privatimporterede produkter fra
tredjelande opfylder de relevante regler. Der er dog praksis for, at Toldstyrelsen i begrænset omfang
tilbageholder visse produkter til private, fundet ved stikprøvekontrol i lufthavne, ved andre grænser eller i
distributionscentre. Kontrollen hjemles i de almindelige kontrolbestemmelser i toldloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 28 af 11. januar 2018. Det er hovedsageligt farligt gas- og elmateriel og fyrværkeri og
andre pyrotekniske artikler, som tilbageholdes. I § 19 i elsikkerhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 26 af 10.
januar 2019, og § 18 i gassikkerhedsloven, jf. lov nr. 61 af 30. januar 2018 med senere ændring, er der
hjemmel til at udtage disse produkter til kontrol uden betaling, og til efterfølgende at teste produktet. Det
fremgår af bemærkningerne til gassikkerhedsloven, at muligheden for at udtage produkter til brug for
kontrollen er udvidet til at omfatte alle led fra fabrikant til forbruger. Bestemmelserne anvendes i dag til at
kontrollere el- og gasprodukter, hvilket kan resultere i en afgørelse om, at produktet ikke må tages i brug,
eller at det skal destrueres. Sikkerhedsstyrelsen kan forbyde frigivelsen af produktet, hvis det udgør en fare.
Toldstyrelsens kontrol i almindelighed retter sig dog primært mod erhvervsforsendelser og import i
erhvervssammenhæng. Der er ikke en eksplicit hjemmel til at åbne forsendelser til modtagere, som ikke er
erhvervsdrivende, med det formål at kontrollere indeholdte produkters sikkerhed eller overensstemmelse
med produktspecifikke regler.
Som noget nyt foreslås det derfor i
stk. 1, 1. pkt.,
at Toldstyrelsen yder kontrolmyndigheden bistand til
gennemførelsen af kontrollen efter § 15. Det forslås endvidere i
stk. 1, 2.pkt.,
at erhvervsministeren efter
forhandling med skatteministeren kan fastsætte nærmere regler herom, herunder at Toldstyrelsen kan
tilbageholde et produkt, hvor modtageren af produktet ikke er erhvervsdrivende, og at Toldstyrelsen kan
tilbageholde et produkt i lufthavne, havne eller grænseovergange eller lignende, hvor den, der indfører
produktet, ikke er erhvervsdrivende, hvis de pågældende produkter formodes ikke at være i
overensstemmelse med denne lov, regler fastsat i medfør af denne lov eller forordninger inden for denne lovs
anvendelsesområde.
Bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt., skal præcisere, at Toldstyrelsen skal kunne bistå kontrolmyndigheden.
Samtidig foreslås det i bestemmelsens stk. 1, 2. pkt., at der administrativt kan fastsættes nærmere regler om,
hvordan Toldstyrelsen bistår kontrolmyndigheden. Det er således hensigten med bestemmelsen, at der som
noget nyt kan etableres hjemmel til, at Toldstyrelsen kan tilbageholde forsendelser af produkter til private
modtagere, når det formodes, at et produkt ikke lever op til reglerne, og at Toldstyrelsen kan standse samme
produkter, når privatpersoner selv indfører produkterne til Danmark.
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 58: Høring af forslag til lov om produkter og markedsovervågning (lovudkast), fra erhvervsministeren
Forsendelser afsendt fra en anden medlemsstat i EU formodes ikke at udgøre samme risiko, da produktet i
den situation er bragt i omsætning i EU-rettens forstand. Reglerne vil således skulle fastsættes med særligt
sigte på de situationer, hvor Toldstyrelsen bliver opmærksom på et produkt, der ikke er i overensstemmelse
med reglerne i forbindelse med kontrol af forsendelser, der kommer ind i Danmark fra lande uden for EU, og
hvor modtageren ikke er erhvervsdrivende. Det kan eksempelvis være et produkt, som ikke er CE-mærket,
eller som ikke lever op til de sikkerhedsmæssige krav til den pågældende produkttype. I det tilfælde bør
Toldstyrelsen på vegne af kontrolmyndigheden kunne tilbageholde produktet med henblik på nærmere
vurdering hos kontrolmyndigheden af produktets overensstemmelse med reglerne. Derfor lægges der med
lovforslaget op til, at erhvervsministeren efter forhandling med skatteministeren kan fastsætte nærmere regler
om den praktiske kontrol med de pågældende produkter.
De fastsatte regler skal ligeledes tage særligt sigte på de situationer, hvor det pågældende produkt kommer
ind i Danmark som en del af en persons bagage eller andet rejsegods, og skal give hjemmel til, at
Toldstyrelsen også i disse tilfælde kan tilbageholde produkter, hvis der er formodning for, at produktet ikke
er i overensstemmelse med de produktspecifikke regler. Et eksempel, på hvor bestemmelsen vil finde
anvendelse, er i den situation, hvor ejeren af produktet bliver stoppet i lufthavnen og har det pågældende
produkt med hjem i kufferten efter en udlandsrejse i et land uden for EU, eller hvor produktet bliver fundet i
forbindelse med undersøgelser af transportmidler ved grænseovergange.
Bestemmelsen omfatter ovennævnte situationer, men er ikke begrænset hertil. Det kan ligeledes være
nødvendigt at fastsætte nærmere regler om, hvordan kontrollen i praksis skal foregå.
Det vil være en forudsætning for Toldstyrelsens bistand til kontrolmyndigheden, at der tilføres finansiering
til kontrolopgaven i relation til de produktområder, hvor der ikke allerede i dag er hjemmel til at føre kontrol.
Erhvervsministeren vil således først efter forhandling med skatteministeren og ved tilførsel af midler kunne
fastsætte regler om Toldstyrelsens bistand. En sådan tilførsel vil bero på en konkret ressourcebetragtning.
Baggrunden for bestemmelsen er, at det i højere grad skal sikres, at forbrugerne ikke udsættes for produkter,
der ikke lever op til reglerne for produkter og produkters sikkerhed, herunder særligt produkter, der
indebærer en risiko for forbrugeren eller andre end forbrugeren selv. Derfor er det hensigten, at kontrollen
med de pågældende produkter skal styrkes.
Antallet af produkter, der købes via internettet uden om danske eller europæiske mellemmænd, har de senere
år været voksende. Produkter købt uden for EU lever ikke nødvendigvis op til danske eller EU-
harmoniserede produktregler I mange tilfælde kan det være svært eller umuligt for forbrugerne at vurdere,
om et produkt er i overensstemmelse med produktreglerne. Det er ikke forbrugernes opgave eller ansvar at
sikre, at et produkt lever op til de relevante produktkrav, hvis det købes og leveres direkte til EU. Det er
alene den, der sælger produktet til forbrugeren, der har ansvar for, at produktet er i overensstemmelse med de
relevante produktregler. For nogle forbrugere har regelefterlevelsen og sikkerheden formentlig ikke stor
betydning, idet der er formodning for, at produkterne i høj grad købes på grund af en lav pris.
Dette betyder samtidig, at der er et væsentligt konkurrencemæssigt hensyn til de danske og europæiske
virksomheder, der efterlever produktreglerne. Det kan være dyrere at producere produkter, der er i
overensstemmelse med produktreglerne. Derfor kan der være et konkurrenceforvridende element i, at
virksomheder, som producerer eller handler med overensstemmende produkter, skal konkurrere med
virksomheder, som i mindre grad bruger ressourcer på at et efterleve reglerne.
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 58: Høring af forslag til lov om produkter og markedsovervågning (lovudkast), fra erhvervsministeren
Som følge heraf er det vurderingen, at det er nødvendigt med en tilstrækkelig klar hjemmel i lovgivningen
til, at Toldstyrelsen bistår kontrolmyndigheden med kontrol af produkter købt uden for EU, og at der kan
fastsættes nærmere regler herom.
Det er en forudsætning, at produktets tilbageholdelse ikke kan strække sig ud over, hvad der er nødvendigt
for, at kontrolmyndigheden kan afklare, om produktet er i overensstemmelse med reglerne.
Kontrolmyndigheden skal i den forbindelse sikre, at sagen afklares uden unødigt ophold for derved at
mindske eventuelle gener over for modtageren. Udgangspunktet efter markedsovervågningsforordningens
artikel 27, litra a, er fire hverdage, hvilket vurderes at være passende for langt størstedelen af sagstyperne.
Skal produktet testes eller på anden vis underlægges nærmere undersøgelse forlænges sagsbehandlingstiden
dog, og reglerne skal således tage højde for dette.
Såfremt modtageren af forsendelsen er erhvervsdrivende, vil situationen skulle behandles efter reglerne i
lovforslagets § 21. Der henvises i den forbindelse til bemærkningerne hertil.
Videre foreslås som noget nyt i
stk. 2,
at erhvervsministeren i regler fastsat i medfør af stk. 1 endvidere kan
fastsætte, hvordan kontrolmyndigheden træffer afgørelse om, at et produkt ikke er i overensstemmelse med
denne lov, regler fastsat i medfør af denne lov eller forordninger inden for denne lovs anvendelsesområde, og
om produktet kan konfiskeres og destrueres.
Det er vigtigt, at kontrolmyndigheden kan påbyde destruktion af produkter, der udgør en alvorlig risiko for
sikkerhed og sundhed, så det pågældende produkt gøres ubrugeligt og ufarligt. En afgørelse om destruktion
forudsætter, at det anses for nødvendigt, rimeligt og hensigtsmæssigt. Det vil eksempelvis være tilfældet i en
situation, hvor produktet udgør en fare i sig selv, hvorfor alene opbevaring heraf vil være til fare for
personer, husdyr eller ejendom eller hvor et produkt eksempelvis har en beskyttelsesfunktion, men grundet
sine mangler, ikke giver den fornødne beskyttelse, og der dermed reelt er risiko for sygdom,
legemsbeskadigelse eller død. Udgiften for destruktionen bør bæres af kontrolmyndigheden i sager, der
falder under denne bestemmelse.
På den baggrund foreslås det derfor, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om kontrolmyndighedens
afgørelser om produkters overensstemmelse med reglerne, og om at produkter kan konfiskeres og destrueres.
Reglerne skal fastsættes ud fra almindelige proportionalitetsbetragtninger. Det betyder, at hvis produkter
ikke er i overensstemmelse med reglerne, men ikke udgør en alvorlig risiko, eksempelvis produkter behæftet
med formelle fejl eller en lav risiko, kan kontrolmyndigheden ikke træffe afgørelse om konfiskation og
destruktion. I stedet kan produktet afvises ved grænsen og returneres til afsenderen.
Er det ikke-overensstemmende produkt en del af et sæt, hvor kun én eller flere enkeltdele ikke lever op til
produktreglerne, kan de overensstemmende dele af sættet udleveres til modtageren. Det kunne eksempelvis
være tilfældet, hvor produktet består af et gaskogeblus med tilhørende gryder, og det alene er gasbrænderen,
som ikke er i overensstemmelse med reglerne for gasmateriel. I det tilfælde vil gryderne kunne udleveres,
mens gaskogeblusset tilbageholdes. Et andet eksempel kunne være et sæt børnetøj bestående af trøje og
bukser, hvor der på trøjen er snore i halsregionen, som er længere end det tilladte. I det tilfælde kan bukserne
udleveres, mens den ikke-overensstemmende trøje tilbageholdes.
Opstår der i forbindelse med anvendelsen af de nærmere fastsatte regler et erstatningskrav fra modtageren af
forsendelsen, skal kravet rettes mod den, der har solgt produktet, som ikke er i overensstemmelse med
reglerne.
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 58: Høring af forslag til lov om produkter og markedsovervågning (lovudkast), fra erhvervsministeren
Der henvises til lovforslagets pkt. 2.2.
Til § 32
For forbrugerprodukter er der i de specielle bemærkninger til § 1 i den gældende lov om produktsikkerhed,
jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 3. januar 2019, nævnt, at hvis et produkt, der er leveret i tilknytning til en
tjenesteydelse, vurderes at være farligt, vil produktet fortsat være omfattet af loven. Denne formulering har
dannet grundlag for en praksis om, at i en udlejningssituation skal det udlejede produkt være sikkert, hver
gang det udlejes.
På elsikkerhedslovens, jf. lovbekendtgørelse nr. 26 af 10. januar 2019, og gassikkerhedslovens, jf. lov nr. 61
af 30. januar 2018 med senere ændring, områder findes der i de gældende bekendtgørelser om installationer
regler, om at udlejer skal sikre vedligeholdelsen af el- og gasprodukter, der anvendes til udlejning, så de ikke
udgør en fare for personer, husdyr eller ejendom.
Som noget nyt foreslås det i
§ 32, stk. 1,
at den, der som privatperson eller i sameje mellem privatpersoner,
stiller et produkt til rådighed for andre mod vederlag eller anden modydelse, skal vedligeholde produktet i
henhold til fabrikantens anvisninger. Bestemmelsen skal imødekomme deleøkonomi-konstellationer. Det
forventes, at der inden for kort tid vil komme flere koncepter, hvor det vil være muligt f.eks. at låne/leje en
hækklipper eller en slagboremaskine af en anden privat i nabolaget, så den enkelte ikke behøver at eje
produktet selv. I dag findes allerede eksempler på, at familiemedlemmer eller naboer slår sig sammen om at
købe et produkt og skiftes til at benytte det. Det gør sig f.eks. gældende ved køb af haveredskaber og
snerydningsudstyr, men også festtelte og andre produkter, som ikke anvendes så ofte. Bestemmelsen
omfatter ikke de tilfælde, hvor en privatperson eksempelvis låner sin grill til sin nabo. Her gælder de
almindelige erstatningsretlige principper.
I
stk. 2
foreslås det, at den juridiske person, der stiller et produkt til rådighed mod vederlag eller
vederlagsfrit, skal sikre, at produktet anvendes og vedligeholdes i henhold til fabrikantens anvisninger.
En juridisk person kan være en virksomhed i selskabsform, men det kan også være eksempelvis en
grundejerforening, fond eller sportsklub.
Denne bestemmelse er primært rettet mod deleøkonomiske tjenesteudbydere, der selv ejer de produkter, der
udlånes eller udlejes. Det er underordnet om produktet stilles til rådighed gratis, mod betaling eller anden
form for modydelse. I denne sammenhæng skal anvendelsen forstås på den måde, at det skal sikres, at det
produkt, der stilles til rådighed, er egnet til at blive brugt mange gange og af forskellige brugere.
Visse produkter på lovforslagets område er tillige dækket af § 30 i arbejdsmiljøloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1084 af 19. september 2017 med senere ændringer, om bl.a. apparater, redskaber, maskiner, tekniske
hjælpemidler og personlige værnemidler. Lovforslaget ændrer ikke på dette. Reglen skal alene udfylde, hvor
der ikke findes regler for produktet i forvejen. Det gælder f.eks. hoppeborge, der udlejes til børnefødselsdage
eller en foodtruck med gasapparater, der udlejes til en kok eller lignende.
Det foreslås i
stk. 3,
at ved erhvervsmæssig udlejning af et produkt skal udlejer sikre, at det udlejede er
vedligeholdt og i overensstemmelse med reglerne. Udlejer skal desuden instruere brugeren af produktet i
sikker anvendelse af det udlejede. Heri ligger også en forpligtelse til at sikre, at produktet er egnet til
udlejningsformålet.
Visse produkter på lovforslagets område er tillige dækket af § 30 i arbejdsmiljølovens, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1084 af 19. september 2017 med senere ændringer, om bl.a. apparater, redskaber, maskiner, tekniske
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 58: Høring af forslag til lov om produkter og markedsovervågning (lovudkast), fra erhvervsministeren
hjælpemidler og personlige værnemidler. Det er ikke intentionen at ændre på dette. Reglen skal alene
udfylde, hvor der ikke findes regler for produktet i forvejen. Det gælder f.eks. hoppeborge, der udlejes til
børnefødselsdage eller en foodtruck med gasapparater, der udlejes til en kok eller lignende.
Til § 33
Efter § 20 i den gældende lov nr. 155 af 20. februar 2013 om indretning m.v. af visse produkter med senere
ændringer kan erhvervsministeren udpege private og offentlige virksomheder samt offentlige myndigheder
til bemyndiget organ m.v. De bemyndigede organer m.v. får på baggrund af ansøgning mulighed for at
gennemføre godkendelses- og kontrolopgaver i henhold til direktiverne og forordningerne om produkter,
som er omfattet loven. Bestemmelsen fastsætter også en timepris for behandlingen af ansøgningen.
Der findes ikke bestemmelser om bemyndigede organer i lov om produktsikkerhed, jf. lovbekendtgørelse nr.
3 af 3. januar 2019, elsikkerhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 26 af 10. januar 2019, gassikkerhedsloven,
jf. lov nr. 61 af 30. januar 2018 med senere ændring, eller lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler,
jf. lovbekendtgørelse nr. 2 af 3. januar 2019. På flere af områderne er der dog fastsat regler om bemyndigede
organer i bekendtgørelser. Der findes eksempelvis i bekendtgørelse nr. 239 af 23. marts 2018 om sikkerhed
for gasmateriel, som hører under gassikkerhedsloven, jf. lov nr. 61 af 30. januar 2018 med senere ændring,
bestemmelse om, at Sikkerhedsstyrelsen udpeger bemyndigede organer til at foretage
overensstemmelsesvurdering af apparater og udstyr, som er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om apparater, der forbrænder gasformigt brændstof. Tilsvarende findes i § 43 i bekendtgørelse nr.
309 af 3. april 2017 om sikkerhedskrav til legetøjsprodukter med senere ændringer bestemmelse om, at
Sikkerhedsstyrelsen udpeger bemyndigede organer til at foretage overensstemmelsesvurdering af
legetøjsprodukter.
Det foreslås i
stk. 1,
at erhvervsministeren efter ansøgning kan udpege private og offentlige virksomheder
samt offentlige myndigheder til som bemyndiget organ m.v. at gennemføre godkendelses- og kontrolopgaver
i henhold til direktiverne og forordningerne om produkter omfattet af denne lov, jf. § 2, stk. 1.
Bestemmelsen er en videreførelse af § 20 i lov nr. 155 af 20. februar 2013 om indretning m.v. af visse
produkter med senere ændringer.
Der kan således udpeges bemyndigede organer. I enkelte regelsæt kaldes de bemyndigede organer for
tredjepartsorganer, brugerinspektorater m.v. Disse udpeges også med hjemmel i den foreslåede bestemmelse.
Det foreslås i
stk. 2,
at erhvervsministeren kan fastsætte regler om udpegning, herunder om akkreditering,
tilsyn og kontrol med udpegede virksomheder og myndigheder og om hvilke opgaver, som den udpegede
skal udføre.
Bestemmelsen er en videreførelse af § 20, stk. 2, i lov nr. 155 af 20. februar 2013 om indretning m.v. af visse
produkter med senere ændringer.
Bestemmelsen skal anvendes til at fastsætte de nærmere regler om udpegning af bemyndigede organer til
overensstemmelsesvurdering af produkter.
Bortset fra området for aerosoler er der på alle produktområder, som omfattes af lovforslagets § 2, stk. 1, i
dag krav om, at ansøgere, der ønsker at blive udpeget som bemyndiget organ, skal være akkrediteret af
DANAK. Det er hensigten, at det fortsat skal være et krav, at de pågældende bemyndigede organer skal være
akkrediterede.
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 58: Høring af forslag til lov om produkter og markedsovervågning (lovudkast), fra erhvervsministeren
DANAK er udpeget som nationalt akkrediteringsorgan, jf. bekendtgørelse nr. 1230 af 11. december 2009 om
udpegning af det nationale akkrediteringsorgan.
Til § 34
Det følger af artikel 10, stk. 3, i markedsovervågningsforordningen, at hver medlemsstat skal udpege et
centralt forbindelseskontor. Forbindelseskontoret er, jf. artikel 10, stk. 4, ansvarligt for at repræsentere den
koordinerede holdning blandt markedsovervågningsmyndighederne og de myndigheder, der er udpeget i
henhold til artikel 25, stk. 1, og for at formidle de nationale strategier, jf. artikel 13. Det centrale
forbindelseskontor skal også bidrage til samarbejdet mellem markedsovervågningsmyndighederne i
forskellige medlemsstater, jf. kapitel VI.
Det foreslås i
stk. 1,
at Sikkerhedsstyrelsen er centralt forbindelseskontor for kontrolmyndighederne, som har
ressortansvar for produkter omfattet af markedsovervågningsforordningen.
Stk. 1 gennemfører markedsovervågningsforordningens artikel 10, stk. 3, der forpligter medlemsstaten til at
udpege et centralt forbindelseskontor.
Som forbindelseskontor har Sikkerhedsstyrelsen blandt andet til opgave at administrere den danske
deltagelse i Europa-Kommissionens informations- og kommunikationssystem (ICSMS) og Europa-
Kommissionens varslingssystem om farlige produkter
–
RAPEX (Fællesskabssystemet for hurtig udveksling
af oplysninger om farlige produkter)
–
også kaldet notifikationssystemet, jf. § 35.
Det følger af § 32, stk. 1, i den gældende lov om produktsikkerhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 3. januar
2019, at Sikkerhedsstyrelsen koordinerer samarbejdet mellem kontrolmyndighederne og at
erhvervsministeren efter forhandling med de relevante ministre nærmere fastsætter regler om samarbejdet.
Det foreslås i
stk. 2,
at Sikkerhedsstyrelsen koordinerer samarbejdet mellem kontrolmyndighederne, der
udfører kontrol med produkter, der er omhandlet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om
produktsikkerhed i almindelighed. Forslaget er en videreførelse af § 32, stk. 1 i den gældende lov om
produktsikkerhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 3. januar 2019.
Sikkerhedsstyrelsen er koordinerende myndighed i forbindelse med samarbejdet om produkter omfattet af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om produktsikkerhed i almindelighed. I kraft af artikel 11 og 12 i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om produktsikkerhed i almindelighed, der omhandler
medlemsstaternes forpligtelser til at underrette Europa-Kommissionen i tilfælde af, at der træffes
foranstaltninger eller forholdsregler over for farlige produkter stilles der krav om, at hvert medlemsland
melder farlige produkter ind i Europa-Kommissionens varslingssystem for farlige produkter.
Det følger af § 32, stk. 2, i den gældende lov om produktsikkerhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 3. januar
2019, at erhvervsministeren efter forhandling med de relevante ministre fastsætter regler om samarbejdet.
Denne bestemmelse er konkret udmøntet i bekendtgørelse nr. 243 af 16. marts 2012 om underretning,
samarbejde og koordination for så vidt angår forbrugerprodukter mellem producenter, distributører og
kontrolmyndigheder og om anvendelse af fællesskabssystemet for hurtig udveksling af oplysninger.
Det foreslås i
stk. 3,
at erhvervsministeren efter forhandling med de relevante ministre fastsætter nærmere
regler om samarbejdet mellem myndigheder omfattet af stk. 1 og 2. Den foreslåede bestemmelse er en
videreførelse af § 32, stk. 2, i lov om produktsikkerhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 3. januar 2019.
Bestemmelsen forventes anvendt til at fastsætte regler om koordination og samarbejde mellem
kontrolmyndighederne på markedsovervågningsforordningens område og for det område, der er dækket af
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 58: Høring af forslag til lov om produkter og markedsovervågning (lovudkast), fra erhvervsministeren
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om produktsikkerhed i almindelighed såvel som underretning i
RAPEX og Europa-Kommissionens informations- og kommunikationssystem (ICSMS).
Til § 35
I § 33 i den gældende lov om produktsikkerhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 3. januar 2019, fremgår det, at
hvis Europa-Kommissionen skal underrettes efter Europa Parlamentets og Rådets direktiv om
produktsikkerhed i almindelighed, skal kontrolmyndigheden straks underrette Sikkerhedsstyrelsen om påbud
og forbud, forholdsregler. Henstillinger og frivillige foranstaltninger vedrørende produkters sikkerhed, der er
truffet i medfør af loven, bekendtgørelser eller andre love. Sikkerhedsstyrelsen videresender underretningen
til Europa-Kommissionen. Bestemmelsen gennemfører Europa Parlamentets og Rådets direktiv om
produktsikkerhed i almindelighed artikel 11 og 12, der omhandler medlemsstaternes forpligtelser til at give
underretning i tilfælde af, at der træffes foranstaltninger eller forholdsregler over for farlige produkter.
Som et led i denne myndighedsopgave modtager Sikkerhedsstyrelsen meddelelser (notifikationer) om farlige
produkter fra Europa-kommissionen og udarbejder og udsender de endelige meddelelser (notifikationer) til
Europa-Kommissionen om farlige produkter fundet på det danske marked. Der er dels tale om afgørelser
udarbejdet i Sikkerhedsstyrelsen, dels afgørelser udarbejdet af andre myndigheder, der udfører
markedsovervågning af produkter omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om produktsikkerhed i
almindelighed.
Da der er mere end én kontrolmyndighed, der udfører markedsovervågning af produkter, foreslås det derfor i
stk. 1,
at hvis Europa-Kommissionen skal underrettes efter Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om
produktsikkerhed i almindelighed, skal kontrolmyndigheden straks underrette Sikkerhedsstyrelsen om
afgørelser vedrørende produkters sikkerhed, der er truffet i medfør af denne lov eller regler, der er fastsat i
medfør af denne eller anden lov.
Det foreslås således, at bestemmelsen i store træk opretholdes. Bestemmelsen finder kun anvendelse for
produkter omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om produktsikkerhed i almindelighed.
Produkter omfattet af markedsovervågningsforordningen reguleres i forordningens artikel 20.
Sikkerhedsstyrelsen videresender denne underretning til Kommissionen.
Det foreslås i
stk. 2,
at hvis der er tale om et produkt med en alvorlig risiko, videresender
Sikkerhedsstyrelsen øjeblikkeligt denne underretning til Europa-Kommissionen via systemet om hurtig
udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne i Fællesskabet, RAPEX.
Bestemmelsen skal sikre gennemførelse af artikel 11 og 12 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om
produktsikkerhed i almindelighed, således at der sondres mellem de situationer, hvor et produkt udgør risiko,
og de situationer, hvor et produkt udgør en alvorlig risiko, som defineret i direktivets artikel 2, litra d. Når
der er tale om alvorlig risiko, kræver det en hurtig reaktion fra myndighedernes side for at sikre, at der ikke
sker unødig skade.
Det følger af § 33, stk. 3, i den gældende lov om produktsikkerhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 3. januar
2019, at erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om anvendelsen af RAPEX og underretningen af
Europa-Kommissionen. Denne bestemmelse er udmøntet i bekendtgørelse nr. 243 af 16. marts 2012 om
underretning, samarbejde og koordination for så vidt angår forbrugerprodukter mellem producenter,
distributører og kontrolmyndigheder og om anvendelse af fællesskabssystemet for hurtig udveksling af
oplysninger.
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 58: Høring af forslag til lov om produkter og markedsovervågning (lovudkast), fra erhvervsministeren
Med henblik på at klargøre de forpligtelser kontrolmyndigheden har i medfør af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv om produktsikkerhed i almindelighed, foreslås det endvidere i
stk. 3,
at erhvervsministeren
kan fastsætte regler om anvendelsen af RAPEX og underretningen af Europa-Kommissionen. Regler fastsat i
medfør af bestemmelsen skal særligt indeholde bestemmelser, der nærmere beskriver de procedurer, der er
fastsat i bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om produktsikkerhed i almindelighed.
Disse regler og retningslinjer indgår allerede i administrationen af området i dag. Hjemlen er således ikke
udtryk for, at kontrolmyndighederne skal ændre den måde, de anvender RAPEX på. Med fastsættelsen af
reglerne i en bekendtgørelse gøres det blot mere synligt for andre end de forpligtede myndigheder, hvordan
underretningssystemet fungerer og anvendes.
Til § 36
Der er i § 20, stk. 4, i den gældende lov nr. 155 af 20. februar 2013 om indretning m.v. af visse produkter
med senere ændringer, hjemmel til at fastsætte regler om betaling af gebyrer herunder om opkrævning og
indbetaling til dækning af Arbejdstilsynets omkostninger ved behandling af ansøgninger om bemyndigelse til
godkendelses- og kontrolopgaver samt om ændringer deraf. Bestemmelsen er anvendt til at fastsætte regler i
bekendtgørelse nr. 693 af 10. juni 2013 om indretning m.v. af maskiner, hvorefter der kan opkræves et gebyr
for den tid, som Arbejdstilsynets behandling af ansøgninger om at blive udpeget som bemyndiget organ
tager. Dette gælder, uanset om der meddeles afslag, eller ansøgningen trækkes tilbage. Gebyret opgøres efter
timepris.
Det foreslås i
§ 36,
at erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at der kan opkræves omkostninger for
medgået tid til sagsbehandling inden for denne lovs anvendelsesområde.
Den foreslåede bestemmelse viderefører således gældende ret med enkelte sproglige tilpasninger. Det er
hensigten med bestemmelsen, at Arbejdstilsynets praksis med opkrævning af betaling for sagsbehandlingen
på ansøgningssagerne til bemyndigede organer videreføres.
Bestemmelsen skal endvidere gøre det muligt for kontrolmyndigheden at viderefakturere flere omkostninger
forbundet med sagsbehandling af produkter, der ikke er i overensstemmelse med reglerne, herunder den tid
der bruges på at sagsbehandle over for en erhvervsdrivende, der har bragt et produkt i omsætning eller gjort
det tilgængeligt på markedet.
Derudover findes der flere muligheder for forhåndsgodkendelser inden for lov nr. 155 af 20. februar 2013
om indretning m.v. af visse produkter med senere ændringer, hvor det vil være hensigtsmæssigt at indføre
betaling for behandlingen.
Til § 37
Det følger af § 32, stk. 3, i den gældende lov om produktsikkerhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 3. januar
2019, at erhvervsministeren kan henlægge sine beføjelser i medfør af loven til Sikkerhedsstyrelsen. § 22 i lov
nr. 155 af 20. februar 2013 om indretning m.v. af visse produkter med senere ændringer, hjemler at
ministeren kan bemyndige Sikkerhedsstyrelsens direktør til at udøve beføjelserne som loven tillægger
ministeren.
Det foreslås i
§ 37,
at erhvervsministeren kan henlægge sine beføjelser efter denne lov til
Sikkerhedsstyrelsen.
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 58: Høring af forslag til lov om produkter og markedsovervågning (lovudkast), fra erhvervsministeren
Bestemmelsen er en videreførelse af bestemmelsen fra lov om produktsikkerhed. Bestemmelsen forventes
anvendt til at bemyndige Sikkerhedsstyrelsen til at godkende bemyndigede organer og udstede
administrative forskrifter, som ministeren efter denne bemyndiges til at udstede.
Til § 38
I § 32 a i lov om produktsikkerhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 3. januar 2019, § 29 i elsikkerhedsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 26 af 10. januar 2019, § 26 i gassikkerhedsloven, jf. lov nr. 61 af 30. januar 2018 med
senere ændring og § 2 b i lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, jf. lovbekendtgørelse nr. 2 af 3.
januar 2019 findes en bestemmelse om obligatorisk digital kommunikation indsat ved lov nr. 1231 af 18.
december 2012 om ændring af forskellige lovbestemmelser om obligatorisk digital kommunikation i de
dagældende love. Bestemmelsen findes desuden i § 24 a i lov nr. 155 af 20. februar 2013 om indretning m.v.
af visse produkter med senere ændringer.
Det foreslås i
stk. 1,
at erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra
myndigheder om forhold, som er omfattet af denne lov, af regler fastsat i medfør af denne lov, af
forordninger om produkter, der er omfattet af § 2, eller af markedsovervågningsforordningen, skal foregå
digitalt. Det svarer til en videreførelse af bestemmelsen i de gældende love.
Bemyndigelsen tænkes blandt andet anvendt til at fastsætte nærmere regler om digital kommunikation med
kontrolmyndigheden. Dette kan f.eks. være, at skriftlige henvendelser m.v. til kontrolmyndigheden om
forhold, som er omfattet af loven eller regler, som er fastsat i medfør af loven, ikke anses for behørigt
modtaget af kontrolmyndigheden, hvis de indsendes på anden vis end den foreskrevne digitale måde. Hertil
skal det bemærkes, at hvis oplysninger m.v. sendes til kontrolmyndigheden på anden måde end den
foreskrevne digitale måde, eksempelvis pr. brev, følger det af offentlige myndigheders almindelige
vejledningspligt, at kontrolmyndigheden må vejlede om reglerne på området, herunder om pligten til at
kommunikere på den foreskrevne digitale måde.
På sigt kan det komme på tale at udvikle digitale løsninger, herunder selvbetjeningsløsninger til brug for
kommunikation om forhold, som er omfattet af loven eller regler fastsat i medfør af loven.
I de udmøntende regler kan der også blandt andet fastsættes bestemmelser om, at kontrolmyndigheden kan
sende visse meddelelser, herunder afgørelser, forbud og påbud m.v., til virksomhedens, personens, ejerens
eller brugerens digitale postkasse med de retsvirkninger, der følger af lov om Digital Post fra offentlige
afsendere, jf. lovbekendtgørelse nr. 801 af 13. juni 2016.
Det foreslås i
stk. 2,
at erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder
om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el.lign. Det svarer til en
videreførelse af bestemmelserne i de gældende love.
I de udmøntende regler kan der desuden fastsættes fritagelser fra pligten til digital kommunikation.
Fritagelsesmuligheden kan blandt andet tænkes anvendt, hvor det er påkrævet at anvende en dansk digital
signatur, og der er tale om en person uden dansk CPR-nummer eller en virksomhed m.v. med hjemsted i
udlandet, som ikke kan få en dansk digital signatur. Det forhold, at en virksomhed, en person, en ejer eller en
bruger oplever, at den pågældendes egen computer ikke fungerer, at den pågældende har mistet koden til sin
digitale signatur eller oplever lignende hindringer, som det er op til den pågældende at overvinde, kan ikke
føre til fritagelse fra pligten til digital kommunikation. I så fald må den pågældende anvende en computer på
et folkebibliotek eller anmode en partsrepræsentant om at varetage kommunikationen på den pågældendes
vegne.
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 58: Høring af forslag til lov om produkter og markedsovervågning (lovudkast), fra erhvervsministeren
Det foreslås i
stk. 3,
at en digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for
adressaten for meddelelsen. Det svarer til en videreførelse af bestemmelserne i de gældende love.
Til § 39
Det følger af § 31, stk. 1, i elsikkerhedsloven,
jf. lovbekendtgørelse nr. 26 af 10. januar 2019,
at
erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at forskrifter fastsat i medfør af loven, som indeholder krav til
virksomheder, elektriske anlæg, elektriske installationer og elektrisk materiel m.v., og tekniske
specifikationer, der henvises til i sådanne forskrifter, ikke indføres i Lovtidende. I henhold til § 31, stk. 2, i
samme lov, fastsætter erhvervsministeren regler om, hvordan oplysning om indholdet af de forskrifter og
tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende, jf. bestemmelsens stk. 1, kan fås. Endelig følger det
af § 31, stk. 3, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at tekniske specifikationer, som ikke indføres i
Lovtidende, jf. bestemmelsens stk. 1, skal være gældende, selv om de ikke foreligger på dansk.
Ifølge § 28, stk. 1, i den gældende gassikkerhedslov,
jf. lov nr. 61 af 30. januar 2018 med senere ændring,
kan erhvervsministeren fastsætte regler om, at administrative forskrifter fastsat i medfør af loven, som
indeholder krav til virksomheder, gasanlæg, gasinstallationer og gasmateriel m.v., og tekniske
specifikationer, der henvises til i sådanne forskrifter, ikke indføres i Lovtidende. I henhold til § 28, stk. 2, i
samme lov, fastsætter erhvervsministeren regler om, hvordan oplysning om indholdet af de forskrifter og
tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende, jf. bestemmelsens stk. 1, kan fås. Endelig følger det
af § 28, stk. 3, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at tekniske specifikationer, som ikke indføres i
Lovtidende, jf. bestemmelsens stk. 1, skal være gældende, selv om de ikke foreligger på dansk.
Det følger af § 6 b, stk. 1, i den gældende lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, jf.
lovbekendtgørelse nr. 2 af 3. januar 2019, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at forskrifter fastsat
i medfør af loven, som indeholder krav til virksomheder, anlæg, installationer, indretninger, fyrværkeri og
andre pyrotekniske artikler m.v., og tekniske specifikationer, der henvises til i sådanne forskrifter, ikke
indføres i Lovtidende. I henhold til § 6 b, stk. 2, i samme lov, fastsætter erhvervsministeren regler om,
hvordan oplysning om indholdet af de forskrifter og tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende,
jf. bestemmelsens stk. 1, kan fås. Endelig følger det af § 6 b, stk. 3, at erhvervsministeren kan fastsætte regler
om, at tekniske specifikationer, som ikke indføres i Lovtidende, jf. bestemmelsens stk. 1, skal være
gældende, selv om de ikke foreligger på dansk.
Det foreslås i
stk. 1,
at erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at forskrifter fastsat i medfør af denne
lov, som indeholder krav til virksomheder og produkter, og tekniske specifikationer, der henvises til i
sådanne forskrifter, ikke indføres i Lovtidende.
Med bestemmelsen i stk. 1 videreføres muligheden for at undtage forskrifter og tekniske specifikationer som
indeholder krav til erhvervsdrivende og produkter fra offentliggørelse i Lovtidende.
Baggrunden for undtagelse fra kravet om indførelse i Lovtidende af visse forskrifter og tekniske
specifikationer, der henvises til i forskrifterne, er forskrifternes ophavsretlige beskyttelse. Forskrifterne er
primært tekniske forskrifter, der indeholder detaljerede tekniske krav, tegninger og anvisninger.
De pågældende forskrifter og tekniske specifikationer retter sig næsten udelukkende mod snævre kredse af
professionelle, der anvender forskrifterne erhvervsmæssigt. De retter sig kun i yderst begrænset omfang mod
privatpersoner og andre uden for de anførte professionelle kredse.
Tekniske specifikationer skal forstås bredt og er bl.a. standarder, normblade og tekniske rapporter med status
som DS-information.
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 58: Høring af forslag til lov om produkter og markedsovervågning (lovudkast), fra erhvervsministeren
Det foreslås i
stk. 2,
at erhvervsministeren fastsætter regler om, hvordan oplysning om indholdet af de
forskrifter og tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, kan fås.
Oplysning om indholdet af forskrifterne vil typisk kunne fås hos Sikkerhedsstyrelsen, f.eks. via
Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside. Er der tale om anerkendte standarder, skal de købes ved Dansk Standard
eller gennemses fysisk hos Sikkerhedsstyrelsen eller Dansk Standard. Forskrifterne er undtaget fra de
almindelige regler om aktindsigt.
Det foreslås i
stk. 3,
at erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at tekniske specifikationer, som ikke
indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, skal være gældende, selvom de ikke foreligger på dansk.
Denne bestemmelse vil særligt være relevant, hvor der henvises til anerkendte standarder, der udelukkende
foreligger på engelsk. Forslaget er begrundet i, at forskrifterne i vidt omfang retter sig mod virksomheder,
der arbejder i internationale, professionelt orienterede sammenhænge, hvor arbejdssproget er et andet end
dansk. Det er i mange af disse tilfælde sædvanligt og ofte fagligt nødvendigt af hensyn til tekniske og
sproglige nuancer m.v., at de tekniske specifikationer anvendes på originalsproget, som typisk vil være
engelsk. Der er således i praksis ikke et behov for, at de tekniske specifikationer foreligger på dansk, hvis de
oprindeligt er affattet på et andet sprog, og oversættelse af specifikationerne ikke efterspørges. Uanset at
tekniske specifikationer med forslaget kan være gældende, selv om de ikke foreligger på dansk, vil det dog
fortsat være nødvendigt at foretage en individuel vurdering af, om der skal ske oversættelse af de enkelte
standarder og andre tekniske specifikationer. Der vil således være behov for, at standarder, der f.eks.
anvendes af en bredere personkreds eller af enkeltpersoner, som ikke er internationalt orienterede, bliver
oversat.
Til § 40
Erhvervsministeren og Sikkerhedsstyrelsen er hidtil alene blevet rådgivet af Rådet for El- og Gasteknisk
Sikkerhed, der er nedsat af erhvervsministeren i medfør af kapitel 5 i elsikkerhedsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 26 af 10. januar 2019, men rådets rådgivningskompetence er afgrænset til gas-, el- og
autorisationsområdet, og alene aspekter inden for området, der er reguleret i dansk lov (ikke EU-direktiver
m.v.).
Det foreslås som noget nyt i
§ 40, stk. 1,
at Erhvervsministeren kan etablere et rådgivende organ, som kan
varetage rådgivende opgaver for Sikkerhedsstyrelsen vedrørende produkter og markedsovervågning efter
denne lov og øvrige markedsovervågningsopgaver.
Det nye rådgivende organ skal rådgive Sikkerhedsstyrelsen vedrørende produktsikkerhedsområdet og
markedsovervågningen og skal således ikke erstatte Rådet for El- og Gasteknisk Sikkerhed.
Med Bedre Balance II besluttede den tidligere regering bestående af Venstre, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti, at etablere et fællesstatsligt Center for Markedsovervågning i Sikkerhedsstyrelsen.
Styrelsen skal have ansvar for tilsyn med produktsikkerhed på det danske marked. Tilsyn med
produktsikkerhed defineres som markedsovervågning af produkter på det danske marked, der som
udgangspunkt er underlagt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 af 9. juli 2008, som
nu delvist er afløst af markedsovervågningsforordningen.
I forbindelse med etablering af Center for Markedsovervågning er det tanken i højere grad at tænke på tværs
af Sikkerhedsstyrelsen produktområder. Der er derfor behov for at skabe en ensartet, IT-integreret og
strategisk tilgang til markedsovervågning og tilsyn både i relation til e-handel og fysiske handelssteder. På
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 58: Høring af forslag til lov om produkter og markedsovervågning (lovudkast), fra erhvervsministeren
denne baggrund er der ligeledes behov for at have et rådgivende organ, der kan tænke strategisk og på tværs
af Sikkerhedsstyrelsens ansvarsområder til gavn for forbrugere og virksomheder.
Et rådgivende organ om produktsikkerhed og markedsovervågning skal bidrage til, at danske virksomheder
får fair og gode konkurrencevilkår i en virkelighed med stigende global e-handel og skarp konkurrence fra
lande med billigere arbejdskraft og dermed også billigere produkter. Det rådgivende organ skal også være
med til at beskytte de danske forbrugere så de ikke udsættes for ulovlige og farlige produkter, hverken når de
køber ind i fysiske butikker, men i særdeleshed også når de handler på nettet og fra lande uden for EU.
Med henblik på at sikre den størst mulige sammenhæng mellem dansk erhvervslivs og forbrugeres behov og
de offentlige rammebetingelser nedsætter Sikkerhedsstyrelsen et rådgivende organ bestående af medlemmer
fra organisationer, der repræsenterer forbrugerinteresser og erhvervslivet bredt på tværs af
Sikkerhedsstyrelsens produktområder.
Det rådgivende organs opgaver bliver i udgangspunktet at rådgive Sikkerhedsstyrelsen om
markedsovervågningsindsatsen, herunder om nye regler, fokusområder og konkrete indsatser, strategi og
forretningsmodeller, samarbejde med øvrige myndigheder, erhvervsliv og forbrugere, internationalt arbejde
m.v.
Det er ikke hensigten, at flytte noget af Sikkerhedsstyrelsens myndighedskompetence til rådet, men derimod
at sikre sparring fra forbrugersiden og erhvervslivet i relation til markedsovervågningen.
Det foreslås i
stk.
2, at erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om de opgaver, som det rådgivende
organ skal varetage.
Det er hensigtsmæssigt, at det rådgivende organ reguleres ved bekendtgørelse, så det derved kan evalueres
og tilpasses for netop at tjene sit formål. Det skal f.eks. understøtte, at Sikkerhedsstyrelsen arbejder agilt og
således har behov for, at det rådgivende organ kan give sparring også i de trin, der er hen mod en færdig
løsning.
Til § 41
I § 34, stk. 1, i lov om produktsikkerhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 3. januar 2019, § 33 i
elsikkerhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 26 af 10. januar 2019, § 30 i gassikkerhedsloven, jf. lov nr. 61 af
30. januar 2018 med senere ændring, og § 25 i lov nr. 155 af 20. februar 2013 om indretning m.v. af visse
produkter med senere ændringer, findes bestemmelser om, at kontrolmyndighedens afgørelser truffet efter de
pågældende love ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Bestemmelsen findes ikke direkte i
lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, jf. lovbekendtgørelse nr. 2 af 3. januar 2019, men er fastsat
i § 74 i bekendtgørelse nr. 1424 af 16. december 2009 om indførsel, fremstilling, opbevaring, overdragelse,
erhvervelse og anvendelse af fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler.
Bestemmelsen i lov nr. 155 af 20. februar 2013 om indretning m.v. af visse produkter med senere ændringer,
indeholder desuden en henvisning til lovens § 19, stk. 2, som giver mulighed for, at der kan fastsættes andre
regler for klageadgang, hvis overholdelsen af disse andre regler påses af en anden myndighed.
Det foreslås i
§ 41,
at kontrolmyndighedens afgørelser, truffet efter denne lov eller regler fastsat i medfør
heraf, ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
Lovforslagets bestemmelse afskærer den administrative klageadgang fra kontrolmyndigheden til ministeren.
Den overvejende del af de afgørelser, som kontrolmyndigheden vil træffe om produkter og de forpligtede
erhvervsdrivende, vil være af teknisk karakter og vil forudsætte betydelig teknisk indsigt på området. Denne
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 58: Høring af forslag til lov om produkter og markedsovervågning (lovudkast), fra erhvervsministeren
tekniske indsigt findes i kontrolmyndigheden og ikke i ministerens departement. Endvidere er det reelle
behov for administrativ prøvelse yderst begrænset. Afskæringen af den administrative klageadgang findes på
baggrund af en samlet vurdering at være i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige principper,
og vurderes ikke at have retssikkerhedsmæssige konsekvenser.
Lovforslaget afskærer ikke den almindelige adgang til at få prøvet afgørelser ved domstolene.
Til § 42
Efter § 26 i den gældende lov nr. 155 af 20. februar 2013 om indretning m.v. af visse produkter med senere
ændringer kan klage over afgørelser truffet af bemyndigede organer m.v. udpeget af
beskæftigelsesministeren, indbringes for Arbejdstilsynet inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den
pågældende.
Det foreslås i
§ 42,
at klage over bemyndigede organer, jf. § 33, kan indbringes for Sikkerhedsstyrelsen
inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.
Den gældende bestemmelse videreføres således med enkelte tilpasninger som følge af nyt ressort. Derfor kan
klage over bemyndigede organer, udpeget af Sikkerhedsstyrelsen, indbringes for Sikkerhedsstyrelsen inden 4
uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Klageadgangen gælder både for afgørelser truffet af det
bemyndigede organ og for mere generelle klager over det bemyndigede organs virke. Sikkerhedsstyrelsen
træffer afgørelse i klagesagen, qua § 41 kan denne afgørelse ikke indbringes for anden administrativ
myndighed.
Til § 43
Det følger af § 34, stk. 2, i den gældende lov om produktsikkerhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 3. januar
2019, at påbud eller forbud udstedt i medfør af lovens §§ 19-22 og 28 kan af den, afgørelsen vedrører,
forlanges indbragt for domstolene. Parten skal anmode om dette, inden 3 måneder efter at påbuddet eller
forbuddet er meddelt den pågældende, over for den kontrolmyndighed, der har truffet afgørelsen. Herefter
anlægger kontrolmyndigheden uden unødigt ophold sag mod den pågældende i den borgerlige retsplejes
former. En anmodning har opsættende virkning, hvis retten bestemmer dette. Bestemmelsen sikrer
gennemførelse af artikel 18, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om produktsikkerhed i
almindelighed, der omhandler muligheden for domstolsprøvelse, når en afgørelse begrænser
markedsføringen af et produkt eller foreskriver dets tilbagetrækning eller tilbagekaldelse.
For de øvrige love inden for dette lovforslags anvendelsesområde har tilsvarende regel ikke været gældende.
Det er dog muligt at indbringe en afgørelse for domstolene, uanset at der ikke har været en formaliseret
procedure på samme måde som i lov om produktsikkerhed. Parten skal blot selv anlægge en eventuel retssag.
Det foreslås i
§ 43, stk. 1, 1. pkt.,
at påbud eller forbud udstedt i medfør af § 19, stk. 2 og 3, § 21, § 22, stk. 1
og 2, § 23, § 24, stk. 1, og § 25 kan af den, afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene.
Med denne bestemmelse bliver princippet om domstolsprøvelse bredt ud på alle lovforslagets
produktområder. Dette tjener primært som en lettelse af sagsgangen vedrørende indbringelsen for
domstolene samtidig med, at det er en synliggørelse af muligheden for at få sagen prøvet ved domstolene,
når der ikke er en administrativ klageadgang.
Det foreslås i
2. pkt.,
at anmodning herom skal, inden 4 uger efter at påbuddet eller forbuddet er meddelt den
pågældende, fremsættes over for den kontrolmyndighed, der har truffet afgørelsen.
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 58: Høring af forslag til lov om produkter og markedsovervågning (lovudkast), fra erhvervsministeren
Fristen på 4 uger søger at imødegå de situationer, hvor en virksomhed af forskellige årsager ønsker at trække
en sag i langdrag. Hensynet til blandt andet forbrugerne, konkurrerende virksomheder og detailleddets
eventuelle regresmuligheder bevirker, at en frist for at bede myndigheden om at indbringe sagen, i de fleste
tilfælde vil føre til en mere tilfredsstillende proces for de involverede parter. Erfaringer fra andre lovområder
har vist, at anmodning om domstolsprøvelse kommer meget før fristen på 3 måneder udløber. I langt de
fleste sager kommer anmodningen inden for de første 14 dage efter afgørelsens dato. Det vurderes derfor, at
fristen kan sættes ned, uden at det er til gene for den, som afgørelsen retter sig imod. Hensynet til at få
retstilstanden afklaret for alle implicerede parter, taler også klart for at bringe sagen for domstolene hurtigst
muligt. I denne forbindelse henledes opmærksomheden desuden på, at bestemmelsen ikke berører
muligheden for, at den, der har fået et påbud eller forbud, uafhængigt af tidsfristen, selv kan indbringe
afgørelsen for domstolene.
Det foreslås i
3. pkt.,
at hvis fristen udløber på en lørdag, en søndag eller en helligdag, forlænges fristen til
den følgende hverdag.
Bestemmelsen uddyber, at den i 2. pkt. nævnte 4-ugersfrist springer på den førstkommende hverdag, hvis
udløbet falder i en weekend eller på en helligdag.
Det foreslås i
4. pkt.,
at kontrolmyndigheden anlægger uden unødigt ophold sag mod den pågældende i den
borgerlige retsplejes former.
Kontrolmyndigheden forpligtes med denne bestemmelse til at anlægge sag mod parten uden unødigt ophold.
Sagen føres herefter som civil retssag.
I
stk. 2
foreslås det, at retten kan bestemme, at en anmodning som nævnt i stk. 1 har opsættende virkning.
I praksis betyder det, at hvis retten træffer kendelse om opsættende virkning, skal den erhvervsdrivende ikke
følge afgørelsens indhold, før retten har afsagt dom om anerkendelse af afgørelsen.
Hensynet til forbrugernes sikkerhed må tale for, at domstolene anlægger en forsigtighedsbetragtning i
vurderingen af, om anmodningen skal have opsættende virkning. Kontrolmyndigheden skal ved anlæggelse
af sagen give en saglig vurdering af, om den pågældende anmodning kan få opsættende virkning, uden at det
har konsekvenser for forbrugernes sikkerhed.
Til § 44
I § 35 i den gældende lov om produktsikkerhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 3. januar 2019, findes hjemmel
til at straffe visse overtrædelser af loven med bøde. Tilsvarende hjemmel findes i § 34 i elsikkerhedsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 26 af 10. januar 2019, § 31 i gassikkerhedsloven, jf. lov nr. 61 af 30. januar 2018 med
senere ændring, § 7 i lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, jf. lovbekendtgørelse nr. 2 af 3.
januar 2019, og § 27 i lov nr. 155 af 20. februar 2013 om indretning m.v. af visse produkter med senere
ændringer. Først- og sidstnævnte indeholder desuden hjemmel til at straffe visse overtrædelser af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 af 9. juli 2008. § 7 i lov om fyrværkeri og andre
pyrotekniske artikler, jf. lovbekendtgørelse nr. 2 af 3. januar 2019, indeholder desuden hjemmel til at straffe
med fængsel indtil 2 år under skærpende omstændigheder.
Det foreslås i
§ 44, stk. 1,
at medmindre strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde
eller under skærpende omstændigheder fængsel indtil 1 år den, der overtræder nr. 1-11. Straffen for
overtrædelse af lovens bestemmelser er i udgangspunktet bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 58: Høring af forslag til lov om produkter og markedsovervågning (lovudkast), fra erhvervsministeren
anden lovgivning. Under skærpende omstændigheder og særligt skærpende omstændigheder kan
fængselsstraf i op til 1 år dog komme på tale.
Det foreslås i
nr. 1,
at erhvervsdrivende, der overtræder den foreslåede § 6, kan straffes.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 6.
Det foreslås i
nr. 2,
at en erhvervsdrivende kan straffes for at tilsidesætte sine forpligtelser efter lovforslagets
§ 9, 11 eller 12.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets §§ 9, 11 eller 12.
Det foreslås i
nr. 3,
at den, der undlader at give kontrolmyndigheden oplysninger eller afgiver urigtige
oplysninger efter § 16, stk. 1, i forbindelse med sagsbehandlingen, kan straffes med bøde. Der henvises til
bemærkningerne til lovforslagets § 16, stk. 1.
Når kontrolmyndigheden anmoder om oplysninger i henhold til lovforslagets § 16, stk. 1, er oplysningerne af
betydning for, at myndigheden kan udøve sine kontrolaktiviteter. Det er ofte meget væsentligt for
kontrolmyndighedens mulighed for hurtigt at kunne tage stilling til, om et produkt f.eks. er farligt eller på
anden måde ikke er overensstemmende med reglerne, at de ønskede oplysninger stilles til rådighed uden
unødig forsinkelse.
Modtager kontrolmyndigheden ikke de krævede oplysninger, kan det hindre myndigheden i at udøve effektiv
kontrol. Det er derfor nødvendigt, at tilsidesættelse af oplysningspligten kan straffes med bøde af hensyn til
den præventive effekt. Ligeledes er det væsentligt at kunne straffe for afgivelse af urigtige oplysninger, der
afgives uagtsomt og/eller mundtlig. Det betyder, at bestemmelsen går ud over, hvad straffelovens § 163 giver
mulighed for.
Hvis der opstår mistanke om, at oplysningerne ikke bliver udleveret, fordi de vil vise, at den pågældende har
begået en strafbar handling, vil den foreslåede straffebestemmelse ikke kunne håndhæves, jf. § 10 i lov om
retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter. Sagen må i stedet
overgives til politiet til nærmere efterforskning.
Det foreslås i
nr. 4,
at det gøres strafbart at undlade at give kontrolmyndigheden adgang efter § 17, stk. 1.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 17, stk. 1.
Strafbestemmelsen finder anvendelse uanset, at kontrolmyndigheden efterfølgende rekvirerer politiets
bistand, jf. § 17, stk. 5, og på den måde skaffer sig adgang. I situationer omfattet af § 10 i lov om
retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter, kan denne
straffebestemmelse dog ikke bringes i anvendelse.
Det foreslås i
nr. 5,
at det kan straffes med bøde, hvis en erhvervsdrivende undlader at indsende eller
udlevere et produkt til markedsovervågning.
På samme måde som oplysningspligten i § 16, stk. 1, er selve produktet af betydning for, at myndigheden
kan udøve sine kontrolaktiviteter. Det er ofte meget væsentligt for kontrolmyndighedens mulighed for hurtigt
at kunne tage stilling til, om et produkt f.eks. er farligt eller på anden måde ikke er overensstemmende med
reglerne, at det ønskede produkt stilles til rådighed uden unødig forsinkelse. Modtager kontrolmyndigheden
ikke de krævede produkter, kan det hindre myndigheden i at udøve effektiv kontrol. Det er derfor
nødvendigt, at tilsidesættelse af denne pligt kan straffes med bøde af hensyn til den præventive effekt.
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 58: Høring af forslag til lov om produkter og markedsovervågning (lovudkast), fra erhvervsministeren
Det foreslås i
nr. 6,
at den der uretmæssigt anvender CE-mærke, jf. § 19, på et produkt kan straffes.
Bestemmelsen foreslås anvendt, hvor en erhvervsdrivende har CE-mærket sine produkter selvom disse falder
uden for det harmoniserede område i direktiver eller forordninger.
Bestemmelsen finder tillige anvendelse i de situationer, hvor hensigten med mærket har været f.eks.
økonomisk vinding, men hvor den, der har påsat mærket, har fulgt påbuddet om at fjerne mærket. I sådanne
situationer vil mærkningen kunne straffes, uanset påbuddet er efterkommet.
Det foreslås i
nr. 7,
at det gøres strafbart at overtræde eller undlade at efterkomme et påbud eller forbud fra
kontrolmyndigheden, jf. § 19, stk. 2 og 3, §§ 20-21, §22, stk. 1 og 2, § 23-§ 24, stk. 1, og § 25.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets §§ 19-25.
Det foreslås i
nr. 8,
at det gøres strafbart, hvis den erhvervsdrivende omgår eller unddrager sig
kontrolmyndighedens kontrol eller forsøger at gøre det.
Denne bestemmelse foreslås for at imødekomme, at nogle enkelte virksomheder har forsøgt at undgå kontrol
ved eksempelvis at blokere kontrolmyndighedens IP-adresse eller lave sindrige løsninger, der kan omgå et
salgsforbud. Da en effektiv kontrol i høj grad er baseret på de erhvervsdrivendes samarbejde, skal der være
en konsekvens forbundet med at modarbejde markedsovervågningen.
Det foreslås i
nr. 9,
at en erhvervsdrivende, som ikke opfylder
markedsovervågningsforordningens artikel 4, stk. 1, 3 og 4, kan straffes.
sine
forpligtelser,
jf.
Der
fremgår
en
række
forpligtelser
for
den
erhvervsdrivende
af
artikel
4
i
markedsovervågningsforordningen,
bl.a.
at
den
erhvervsdrivende
skal
underrette
markedsovervågningsmyndighederne, hvis vedkommende har grund til at tro, at et produkt udgør en risiko
og at samarbejde med markedsovervågningsmyndighederne.
Det foreslås i
nr. 10,
at det gøres strafbart ikke at have en bemyndiget repræsentant, hvor dette er krævet,
eller hvis den bemyndigede repræsentant ikke er givet de fornødne beføjelser eller midler til at udføre
opgaven, jf. markedsovervågningsforordningens artikel 4, stk. 2, litra c, og artikel 5.
Det er en af de centrale nyskabelser i markedsovervågningsforordningen, at en fabrikant, der sælger
produkter til europæiske brugere, men har hjemsted i et tredjeland, skal have en bemyndiget repræsentant
permanent placeret i EU. Den bemyndigede repræsentant skal blandt andet være kontakt for
kontrolmyndighederne.
Det foreslås i
nr. 11,
at hvis en bemyndiget
repræsentant, undlader at udlevere kopi af fuldmagten, jf.
markedsovervågningsforordningens artikel 5, stk. 2, er det strafbart. Det kan være væsentligt for kontrollen
at få fastlagt, præcis hvilke beføjelser den bemyndigede repræsentant i EU har fået tillagt fra fabrikanten.
Derfor er det væsentligt, at fuldmagten ikke kan holdes skjult.
Straf i form af bøde skal stå i et passende forhold til den pågældende overtrædelse. I den forbindelse skal
blandt andet antallet af forekomne skader, gentagen overtrædelse af reglerne, virksomhedens omsætning, den
opnåede eller tilsigtede økonomiske fordel, samt andre relevante forhold kunne tillægges vægt ved
udmålingen af straffen.
Målsætningen for strafudmålingen bør være, at den økonomiske sanktion fastsættes således, at den ud fra
specialpræventive og generalpræventive hensyn fjerner ethvert incitament til at overtræde lovgivningen for
at opnå besparelser på bekostning af lovgivningens sikkerheds- og sundhedskrav. De virksomheder, der
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 58: Høring af forslag til lov om produkter og markedsovervågning (lovudkast), fra erhvervsministeren
overholder reglerne, må ikke stilles økonomisk og derved konkurrencemæssigt ringere end de virksomheder,
der slækker på kravene. Også hensynet, til at forbrugerne skal kunne stole på produktets mærkning, gør, at
der bør ses med alvor på overtrædelser af produktsikkerhedslovgivningen. Dette skal i højere grad end hidtil
komme til udtryk ved strafudmålingen generelt.
Bøderne skal i overensstemmelse hermed have en sådan størrelse, at de er egnede til effektivt at få
virksomhederne til at efterleve reglerne, og at det ikke økonomisk kan betale sig at overtræde reglerne.
Præventive hensyn kræver, at der ved udmålingen af bøder i alle tilfælde skal tages særligt hensyn til en
opnået eller tilsigtet økonomisk fordel eller interesse ved en overtrædelse, ligesom der kan blive tale om
konfiskation af udbytte efter straffelovens almindelige regler herom. Sker der
ikke konfiskation af udbytte,
som er opnået ved overtrædelsen, skal der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn
til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel.
Strafniveauet kan fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger særlige
omstændigheder, der taler herfor. Til hjælp for strafudmålingen kan kontrolmyndigheden udarbejde et
bødekatalog over de overtrædelser og omstændigheder vedrørende de overtrædelser, som myndigheden
oftest ser forekomme i praksis. Strafudmålingen beror på domstolenes konkrete vurdering af den enkelte
overtrædelse ud fra samtlige omstændigheder i den konkrete sag. Bødestørrelserne skal følge den
almindelige prisudvikling i samfundet.
Det foreslås at lave tre kategorier af grundbøder:
1)
Grundbøden for en almindelig overtrædelse af de i stk. 1 nævnte regler bør starte ved 25.000
kr. Her er der tale om formelle fejl og mindre materielle fejl ved produktet.
En formel fejl kan være, at der mangler den påkrævede mærkning. Hvis den pligtige mærkning
eksempelvis mangler på legetøj, der ikke må gives til børn mellem 0 og 3 år, der mangler CE-mærkning
på et produkt, hvor det er påkrævet eller den erhvervsdrivende har forsømt at påføre kontaktoplysninger.
Det kan også være, at produktet ikke er ledsaget af en brugsanvisning eller at denne er mangelfuld.
Et eksempel på en mindre materiel fejl kan være en suttekæde, hvor trækmodstanden kun er 89 kilo og
kravet er 90 kilo, eller hvor en suttekæde blot er en halv cm for lang i forhold til kravet.
2)
For grove overtrædelser bør grundbøden ligge på 50.000 kr.
Det kan eksempelvis være et stykke legetøj til småbørn, hvor der er smådele der falder af, en
fyrværkeriraket der sprænger, før den når op i sin udslagshøjde, et apparat, som sætter uventet i gang,
selv om den burde være afbrudt, en brødrister som giver elektrisk stød, når den berøres eller
værnemidler mod drukning, som ikke har den fornødne opdrift. Der er tale om overtrædelser, hvor
elementære sikkerhedskrav er overtrådt.
3)
Er der tale om særligt grove overtrædelser bør grundbøden ligge på 75.000 kr. Det tilsigtes, at
der afhængig af overtrædelsens karakter kan blive tale om en væsentligt større bøde end den angivne
ramme, hvis der eksempelvis er tale om et væsentligt antal overtrædelser eller omstændighederne
omkring overtrædelserne tilsiger en højere straf.
En særlig grov overtrædelse kan være en manglende sikkerhedsventil på en gasflaske, hvor der er tale
om tilsidesættelse af et helt elementært sikkerhedskrav kombineret med en alvorlig risiko for akut fare.
Det kunne også være markedsføring af produkter med falske EU-typeafprøvningscertifikater, hvis den
erhvervsdrivende ved, at der er tale om forfalskninger.
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 58: Høring af forslag til lov om produkter og markedsovervågning (lovudkast), fra erhvervsministeren
Momenter, der kan flytte fastsættelsen af grundbøden til en højere kategori
–
ud over overtrædelsens grovhed
–
er eksempelvis, hvis overtrædelsen er sket med forsæt, eller der er tale om, at virksomheden gentagne
gange har overtrådt reglerne. I disse tilfælde rykkes grundbøden en kategori op. Der kunne for eksempel
være tale om en fabrikant, der er vidende om, at hans produkt indeholder tilgængelige smådele, men alligevel
markedsfører det til børn i 0-3-års alderen.
Gentagelsestilfælde vil sige tilfælde, hvor den erhvervsdrivende inden for de seneste 5 år har begået en
lignende overtrædelse. Vedkommende erhvervsdrivendes overtrædelser behøver ikke være identiske, når de
dog er ensartede. Hvis kontrolmyndigheden eksempelvis har udstedt flere påbud til virksomheden
vedrørende salg af ikke-overensstemmende elektronikprodukter, vil dette være at betragte som en gentagelse,
uanset der ikke er tale om at gentage præcist samme forhold. Det er ikke en forudsætning, at de tidligere
overtrædelser har været til pådømmelse i det strafferetlige system. Der er udelukkende tale om, at
kontrolmyndigheden gentagne gange har haft sager, hvor den pågældende erhvervsdrivendes produkter har
vist sig ikke at være i overensstemmelse med reglerne. Bestemmelsen påvirker ikke den vurdering, der
eventuelt måtte være af gentagelsesvirkning i det strafferetlige system siden hen i forbindelse med tidligere
pådømte sager.
Bødens størrelse, ud over grundbøden, afhænger af mange forskellige forhold. Særligt forhold vedrørende
virksomhedens kundegrundlag, grad af professionalisering, antal solgte produkter, størrelsen på den opnåede
økonomiske vinding ved overtrædelsen og den erhvervsdrivendes samarbejdsvilje vil have en indvirkning på
bødens størrelse af hensyn til at opnå den tilsigtede præventive virkning. Der bør således for den samme
materielle overtrædelse være forskel på en hobbyvirksomhed, der har fremstillet og solgt tre hjemmelavede
pallemøbler i en lukket Facebook-gruppe, frem for en stor landsdækkende virksomhed, der har solgt 30.000
pallemøbler. De to virksomheder i eksemplet adskiller sig således fra hinanden på virksomhedernes
kundegrundlag, graden af professionalisme og antallet af solgte produkter, det vil sige, hvor mange brugere,
der potentielt ville kunne lide skade ved produktet.
Ved strafudmålingen er der en række omstændigheder, som bør være skærpende for straffastsættelsen og
kunne give bøde eller fængsel op til et år. Det betragtes som skærpende omstændigheder, når overtrædelsen:
1) har medført personskade eller fremkaldt fare herfor, jf. dog nedenfor om særligt skærpende
omstændigheder,
2) er begået ved grov uagtsomhed,
3) medfører fare for langsigtet sundhedsskadelig påvirkning, og/eller
4) medfører fare for akut skade.
I erkendelse af, at der vil være omstændigheder, som ikke kan forudses på nuværende tidspunkt, sigter
oplistningen ikke efter at være udtømmende. Udover ovennævnte kan omstændigheder som eksempelvis
forsøg på at omgå eller unddrage sig kontrolmyndighedens kontrol eller væsentlig økonomisk gevinst indgå
som skærpende omstændigheder.
For skærpende omstændigheder tillægges bøden 10 % af den samlede grundbøde for hver skærpende
omstændighed.
Det skal betragtes som en særligt skærpende omstændighed af betydning for straffens udmåling, hvis
overtrædelsen har medført alvorlig personskade eller har haft døden til følge. Alvorlig personskade kan efter
omstændigheder f.eks. være:
amputation eller mistede legemsdele,
mistet syn,
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 58: Høring af forslag til lov om produkter og markedsovervågning (lovudkast), fra erhvervsministeren
knoglebrud, undtaget dog tæer og fingre på den sekundære hånd,
skader på indre organer,
hovedskade, hjernerystelse
forgiftning (varige men/skader),
forbrænding, frostskader eller ætseskader (større skader, varige men).
Det betragtes endvidere som en særligt skærpende omstændighed, hvis overtrædelsen er begået med forsæt.
For særligt skærpende omstændigheder tillægges bøden 20 % af den samlede grundbøde for hver person, der
er påført alvorlig personskade eller død.
Hvor der er behov for, at det forhold, der fører til straffesagen, bringes til ophør, kan tvangsbøder anvendes
til at opnå korrigerende handling, så det strafbare forhold ophører. Dette er særligt relevant, hvor der kan
være fare for forbrugere eller andre slutbrugeres sikkerhed eller sundhed, men er også relevant, hvor der
eksempelvis er tale om, at brugeren føres bag lyset og ikke får den ydelse, der er betalt for eller at der opnås
ulige konkurrencevilkår, hvis forholdet opretholdes. I de situationer, hvor der er tale om skærpende
omstændigheder eller særligt skærpende omstændigheder, som nævnt ovenfor, kan domstolene udmåle
fængselsstraf op til 1 år.
Der er tale om områder, hvor selve produktet kan være til fare for brugerne af produktet og hvor det at levere
sikre produkter til kunderne bør vægtes højt af de erhvervsdrivende. Det foreslås, at muligheden for
fængselsstraf bringes i anvendelse i de situationer, hvor der efter omstændighedernes karakter er tale om
grove overtrædelser eller grove følgevirkninger. Strafudmålingen beror på domstolenes konkrete vurdering
af den enkelte overtrædelse ud fra samtlige omstændigheder i den konkrete sag.
§ 7 i lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, jf. lovbekendtgørelse nr. 2 af 3. januar 2019,
indeholder hjemmel til at straffe med fængsel indtil 2 år under skærpende omstændigheder.
Det foreslås i
stk. 2,
at uanset stk. 1 straffes overtrædelse, jf. stk. 1, nr. 1-11, inden for fyrværkeri og andre
pyrotekniske artikler med fængsel indtil 2 år under skærpende omstændigheder.
I lyset af de særlige farer der kan være forbundet med fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, vurderes det
hensigtsmæssigt at fastholde 2 års fængsel på dette område.
I § 27, stk. 5, i lov nr. 155 af 20. februar 2013 om indretning m.v. af visse produkter med senere ændringer
fastslås det, at der ved strafudmåling skal anvendes absolut kumulation.
I
stk.
3, foreslås det, at hvis der ved en eller flere handlinger er begået flere overtrædelser af denne lov eller
regler fastsat i medfør heraf, og medfører overtrædelserne idømmelse af bøde, sammenlægges bødestraffen
for hver overtrædelse.
Det betyder, at der ved udmålingen af den samlede bøde, som udgangspunkt ved samtidig pådømmelse af
forholdene, skal ske fuldstændig sammenlægning af den udmålte bøde for hver af overtrædelserne, efter
bøden eventuelt måtte være forhøjet som følge af skærpende eller særligt skærpende omstændigheder
–
det
der kaldes absolut kumulation. Stk. 3 skal ikke finde anvendelse, hvor en del af straffastsættelsen er
fængselsstraf.
Det er væsentligt, at bøder på produktsikkerhedsområdet bliver af en størrelse, hvor det ikke kan betale sig at
bryde reglerne. Det er af stor betydning for retsfølelsen i de regelrette virksomheder, at de virksomheder, der
skyder genvej og i mange tilfælde har en besparelse ved ikke at leve op til kravene, slipper ud af en
overtrædelsessag med en del af fortjenesten på salg af et ikke-overensstemmende produkt. Det er ikke godt
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 58: Høring af forslag til lov om produkter og markedsovervågning (lovudkast), fra erhvervsministeren
for konkurrencen. Det er i særdeleshed heller ikke godt for forbrugerne og andre slutbrugere, der som købere
af de ikke-overensstemmende produkter potentielt kommer i fare.
Derfor er det vigtigt, at bøden kommer til at stå mål med overtrædelsen, og at virksomheder ikke får
mulighed for reelt at opnå fortjeneste ved at bryde reglerne.
I § 35, stk. 3, i den gældende lov om produktsikkerhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 3. januar 2019,
fastsættes regler om straf af bøde i de underliggende bekendtgørelser. Det samme gør sig gældende i § 34,
stk. 2, i elsikkerhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 26 af 10. januar 2019, § 31, stk. 2, i gassikkerhedsloven,
jf. lov nr. 61 af 30. januar 2018 med senere ændring, og i § 27, stk. 4 i lov nr. 155 af 20. februar 2013 om
indretning m.v. af visse produkter med senere ændringer. I § 7, stk. 2, i lov om fyrværkeri og andre
pyrotekniske artikler, jf. lovbekendtgørelse nr. 2 af 3. januar 2019, kan der fastsættes straf af bøde eller under
skærpende omstændigheder fængsel indtil 2 år for overtrædelse af bestemmelserne fastsat i regler, der
udfærdiges efter loven.
Lov om produktsikkerhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 3. januar 2019, gassikkerhedsloven, jf. lov nr. 61 af
30. januar 2018 med senere ændring, og lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, jf.
lovbekendtgørelse nr. 2 af 3. januar 2019, fastsætter ingen forældelsesfrist og er derfor omfattet af de
almindelige to års forældelsesfrist for strafansvaret. I § 36 i elsikkerhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 26 af
10. januar 2019, fremgår det, at forældelsesfristen for strafansvaret er 10 år. I § 27, stk. 7, i lov nr. 155 af 20.
februar 2013 om indretning m.v. af visse produkter med senere ændringer, fastsættes en forældelsesfrist på 5
år for overtrædelse af loven, regler udstedt i medfør af loven eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 765/2008 af 9. juli 2008 om kravene til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med
markedsføring af produkter.
Det foreslås i
stk. 4,
at i forskrifter, der er fastsat i medfør af denne lov, kan der fastsættes straf af bøde eller
fængsel indtil 1 år for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne, dog indtil 2 år i forskrifter, der
omhandler fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler. Der kan herunder også fastsættes forlængede
forældelsesfrister på op til 5 år i forskrifterne.
Da det er på bekendtgørelsesniveau, at de mere specifikke krav til produkterne, de erhvervsdrivendes
forpligtelser, implementeringen af relevante direktiver og gennemførsel af produktforordningerne sker, er der
et behov for at overtrædelse af disse regler kan straffes. Denne bestemmelse giver mulighed for at fassætte
straffebestemmelser i bekendtgørelserne, så der på samme måde som loven bliver mulighed for at straffe
med bøde eller under skærpende omstændigheder fængsel op til 1 år eller 2 år, når bekendtgørelsen drejer sig
om fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler.
Henset til de store forskelle i forældelsesfristernes længde vurderes det at være mest hensigtsmæssigt, at
fristerne fastsættes i de enkelte bekendtgørelser. Der er ikke tilsigtet nogen ændringer på områderne for
produktsikkerhed, fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler og indretning af visse produkter. Det vurderes at
være hensigtsmæssigt, at nedsætte forældelsesfristen på reglerne for elmateriel, da 10 år primært er
begrundet i, at fejl først viser sig over tid i installationer. Dette har ikke den store betydning for elmateriel.
Forældelsesfristen foreslås derfor nedsat til 5 år. For gasprodukterne vil en forældelsesfrist for strafansvaret
på 5 år tillige være hensigtsmæssig. Den var tidligere 10 år som for el, men blev ved den seneste revision
udeladt ved en fejl. Det vurderes desuden at være hensigtsmæssigt at ensarte gasmateriel med produkterne
under lov om indretning m.v. af visse produkter, da mange produkttyper ligger meget tæt op ad hinanden og
ofte også er dækket af flere af de omfattede regler.
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 58: Høring af forslag til lov om produkter og markedsovervågning (lovudkast), fra erhvervsministeren
Det foreslås i
stk. 5,
at erhvervsministeren kan fastsætte regler om straf af bøde eller fængsel indtil 1 år for
overtrædelse af EU-forordninger på lovens anvendelsesområde.
De forordninger, der kræver gennemførselsforanstaltninger, stiller ofte krav om at medlemslandene skal
indføre passende sanktioner for overtrædelse af forordningerne. Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at
forordningerne inden for denne lovs anvendelsesområde skal være bødestraf eller fængsel indtil 1 år. Dermed
bliver strafniveauet det samme på hele lovens anvendelsesområde, uanset hvordan reglerne er fastsat eller
hvilken type retsakt, de udspringer fra.
Der findes ingen forordninger vedrørende fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler. Det er derfor ikke
nødvendigt på nuværende tidspunkt at give mulighed for at fastsætte fængselsstraf indtil 2 år, som i denne
bestemmelses stk. 2 og 4.
Det fremgår af § 35, stk. 4, i den gældende lov om produktsikkerhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 3. januar
2019, § 35 i elsikkerhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 26 af 10. januar 2019, § 31, stk. 3, i
gassikkerhedsloven, jf. lov nr. 61 af 30. januar 2018 med senere ændring, § 7, stk. 3, i lov om fyrværkeri og
andre pyrotekniske artikler, jf. lovbekendtgørelse nr. 2 af 3. januar 2019, og af § 27, stk. 6, i lov nr. 155 af
20. februar 2013 om indretning m.v. af visse produkter med senere ændringer, at der kan pålægges selskaber
m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Det foreslås i
stk. 6,
at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens 5. kapitel. Bestemmelsen er en videreførelse af de gældende regler i lovene på lovforslagets
anvendelsesområde. Da lovforslaget i første række er rettet mod en bred skare af erhvervsdrivende, er det
essentielt for virkningen af reglerne, at juridiske personer kan ifalde strafansvar. Selskabsansvar kan efter
gældende ret pålægges sammen med individuelt ansvar for én eller flere personer for den samme
lovovertrædelse, såfremt ansvarsbetingelserne i begge henseender er opfyldte.
Intentionen i den foreslåede tekst er at følge anklagemyndighedens almindelige praksis for strafansvar for
juridiske personer, jf. Rigsadvokatmeddelelse af 17. april 2015.
Til § 45
Det foreslås i
stk. 1,
at loven træder i kraft den 1. juli 2020.
Det foreslås i
stk. 2,
at lov om produktsikkerhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 3. januar 2019, ophæves.
Det foreslås i
stk. 3,
lov nr. 155 af 20. februar 2013 om indretning m.v. af visse produkter ophæves.
Det foreslås i
stk. 4,
at regler fastsat i medfør af lov om produktsikkerhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 3.
januar 2019, elsikkerhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 26 af 10. januar 2019, gassikkerhedsloven, jf. lov
nr. 61 af 30. januar 2018 med senere ændring, lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, jf.
lovbekendtgørelse nr. 2 af 3. januar 2019, og i medfør af lov nr. 155 af 20. februar 2013 om indretning m.v.
af visse produkter forbliver i kraft, indtil de ophæves eller erstattes af regler fastsat i medfør af denne lov.
Til § 46
Elsikkerhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 26 af 10. januar 2019, indeholder i dag bestemmelser, der stiller
krav til elmateriel, foruden elinstallationer og elektriske anlæg.
Det foreslås i
§ 46,
at i elsikkerhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 26 af 10. januar 2019, foretages en række
ændringer.
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 58: Høring af forslag til lov om produkter og markedsovervågning (lovudkast), fra erhvervsministeren
2103988_0104.png
Med lovforslaget sammenskrives reglerne for en række produkter under Sikkerhedsstyrelsens ressort. Som
en følge heraf skal bestemmelserne om elektrisk materiel ophæves i elsikkerhedsloven og der skal laves
enkelte konsekvensændringer. Det bemærkes i denne sammenhæng at elektrisk materiel sprogmæssigt
moderniseres og omtales som elmateriel i dette lovforslag.
Til nr. 1
Det foreslås i
nr. 1,
at lovens
titel
affattes således:
»Lov om sikkerhed for elektriske anlæg og elektriske
installationer (elsikkerhedsloven)«.
Da elektrisk materiel ikke længere skal være en del af elsikkerhedslovens anvendelsesområde, bør det ikke
indgå i lovens titel. Denne foreslås derfor ændret så kun elektriske anlæg og installationer fremgår.
Til nr. 2
Det foreslås i
nr. 2,
at i
§ 1, 2. pkt.,
udgår »Loven gælder endvidere for elektrisk materiel.«. Da elektrisk
materiel ikke længere skal være en del af elsikkerhedslovens anvendelsesområde, bør det ikke indgå i lovens
anvendelsesområde. Dette foreslås derfor ændret, så loven alene gælder for elektriske anlæg og elektriske
installationer, hvor spændingen er så høj eller strømstyrken så stor, at der kan opstå fare.
Til nr. 3
Det foreslås i
nr. 3,
at
§ 4
ophæves. Da elektrisk materiel ikke længere skal være en del af
elsikkerhedslovens anvendelsesområde, foreslås det, at sikkerhedskravet for elektrisk materiel ophæves.
Til nr. 4
Det foreslås i
nr. 4,
at
§ 5, stk. 1, nr. 3,
ophæves. Og at nr. 4 herefter bliver nr. 3. Da elektrisk materiel ikke
længere skal være en del af elsikkerhedslovens anvendelsesområde, foreslås det, at erhvervsministerens
bemyndigelse til at fastsætte regler om elektrisk materiel ophæves.
Erhvervsministeren kan herefter fastsætte regler om elmateriel efter dette lovforslags § 7.
Til nr. 5
Det foreslås i
nr. 5,
at
§ 5, stk. 3,
ophæves. Da elektrisk materiel ikke længere skal være en del af
elsikkerhedslovens anvendelsesområde, foreslås det, at erhvervsministerens bemyndigelse til at fastsætte
regler til gennemførsel af EU-regulering om elektrisk materiel ophæves.
Erhvervsministeren kan herefter fastsætte regler om elmateriel omfattet af EU-retsakter efter dette
lovforslags § 7. Der er særligt tale om regler, der implementerer direktiverne, som nævnt i forslagets § 2, stk.
1, nr. 3 og 9.
Til nr. 6
Det foreslås i
nr. 6,
at
§ 8
ophæves. Da elektrisk materiel ikke længere skal være end del af
elsikkerhedslovens anvendelsesområde, foreslås det at bestemmelsen i § 8 ophæves. Bestemmelsen
fastsættes i stedet i bekendtgørelse udstedt efter dette lovforslags § 7.
Til nr. 7
Det foreslås i
nr. 7,
at i
§ 13, stk. 2, 2. pkt.,
ændres »installationer, ejere« til: »installationer og ejere« og
»samt alle led i omsætningen af elektrisk materiel« udgår. Denne ændring er en konsekvens af, at elektrisk
materiel flyttes ud af elsikkerhedsloven og over i dette lovforslag.
Til nr. 8
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 58: Høring af forslag til lov om produkter og markedsovervågning (lovudkast), fra erhvervsministeren
2103988_0105.png
Det foreslås i
nr. 8,
at
§§ 19, 20
og
21
ophæves. Denne ændring er en konsekvens af, at elektrisk materiel
flyttes ud af elsikkerhedsloven og over i dette lovforslag. Lovforslagets kontrolbeføjelser i kapitel 3 finder
herefter anvendelse.
Til nr. 9
Det foreslås i
nr. 9,
at i
§ 23, stk. 1,
ændres »elektriske anlæg, elektriske installationer og elektrisk materiel«
til: »elektriske anlæg og elektriske installationer«, »§ 17,« ændres til: »§ 17 og », § 20 og § 21, stk. 1 og 2«
udgår. Denne ændring er en konsekvens af, at elektrisk materiel flyttes ud af elsikkerhedsloven og over i
dette lovforslag.
Til nr. 10
Det foreslås i
nr. 10,
at i
§ 24, stk. 1, nr. 3,
ændres »§ 17,« til: »§ 17 og « og », § 20 og § 21, stk. 1 og 2«
udgår. Denne ændring er en konsekvens af, at elektrisk materiel flyttes ud af elsikkerhedsloven og over i
dette lovforslag.
Til nr. 11
Det foreslås i
nr. 11,
at i
§ 34, stk. 1, nr. 1,
udgår »eller § 4«. Denne ændring er en konsekvens af, at elektrisk
materiel flyttes ud af elsikkerhedsloven og over i dette lovforslag.
Til nr. 12
Det foreslås i
nr. 12,
at i
§ 34, stk. 1, nr. 3,
ændres »§§ 20-22« til: »§ 22«. Denne ændring er en konsekvens
af, at elektrisk materiel flyttes ud af elsikkerhedsloven og over i dette lovforslag.
Til § 47
Gassikkerhedsloven, jf. lov nr. 61 af 30. januar 2018 med senere ændring, indeholder i dag bestemmelser,
der stiller krav til gasmateriel, foruden gasinstallationer, -anlæg og -kvalitet.
Det foreslås i
§ 47,
at i gassikkerhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 61 af 30. januar 2018, som ændret ved §
6 i lov nr. 1533 af 18. december 2018, foretages en række ændringer.
Med lovforslaget sammenskrives reglerne for en række produkter under Sikkerhedsstyrelsens ressort. Som
en følge heraf skal bestemmelserne om gasmateriel ophæves i gassikkerhedsloven og der skal laves enkelte
konsekvensændringer.
Til nr. 1
Det foreslås i
nr. 1,
at lovens
titel
affattes således:
»Lov om sikkerhed for gasanlæg og gasinstallationer
(gassikkerhedsloven)«.
Da gasmateriel ikke længere skal være en del af gassikkerhedslovens anvendelsesområde, bør det ikke indgå
i lovens titel. Denne foreslås derfor ændret så kun gasanlæg og -installationer fremgår.
Til nr. 2
Det foreslås i
nr. 2,
at i
§ 1, stk. 1,
ændres », gasinstallationer og gasmateriel« til: »og gasinstallationer«.
Da gasmateriel ikke længere skal være en del af gassikkerhedslovens anvendelsesområde, bør det ikke indgå
i lovens anvendelsesområde. Dette foreslås derfor ændret, så loven alene gælder for gasanlæg og
gasinstallationer.
Til nr. 3
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 58: Høring af forslag til lov om produkter og markedsovervågning (lovudkast), fra erhvervsministeren
2103988_0106.png
Det foreslås i
nr. 3,
at
§ 4
ophæves. Da gasmateriel ikke længere skal være en del af gassikkerhedslovens
anvendelsesområde, foreslås det at sikkerhedskravet for gasmateriel ophæves.
Til nr. 4
Det foreslås i
nr. 4,
at
§ 5, stk. 1, nr. 3,
ophæves. Og at nr. 4 herefter bliver nr. 3. Da gasmateriel ikke
længere skal være en del af gassikkerhedslovens anvendelsesområde, foreslås det, at erhvervsministerens
bemyndigelse til at fastsætte regler om gasmateriel ophæves.
Til nr. 5
Det foreslås i
nr. 5,
at i
§ 5, stk. 2,
ændres », gasinstallationer og gasmateriel« til: »og gasinstallationer«.
Da gasmateriel ikke længere skal være en del af gassikkerhedslovens anvendelsesområde, foreslås det, at
erhvervsministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om dokumentation for gasmateriel ophæves.
Til nr. 6
Det foreslås i
nr. 6,
at
§ 5, stk. 4,
ophæves. Da gasmateriel ikke længere skal være en del af
gassikkerhedslovens anvendelsesområde, foreslås det, at erhvervsministerens bemyndigelse til at fastsætte
regler, der er nødvendige for anvendelsen af gasapparatforordningen ophæves.
Erhvervsministeren kan herefter fastsætte regler, der er nødvendige for anvendelsen af forordningen i
forslagets § 2, stk. 1, nr. 15, med hjemmel i forslagets § 7.
Til nr. 7
Det foreslås i
nr. 7,
at
§§ 8, 18, 19
og
20
ophæves. Da gasmateriel ikke længere skal være en del af
gassikkerhedslovens anvendelsesområde, foreslås det, at bestemmelserne, der udelukkende omhandler
gasmateriel, ophæves.
Til nr. 8
Det foreslås i
nr. 8,
at i
§ 23, stk. 1,
ændres », gasinstallationer og gasmateriel« til: »og gasinstallationer« og
», § 17, stk. 1, § 19 og § 20, stk. 1 og 2« ændres til »og § 17, stk. 1«. Da gasmateriel ikke længere skal være
en del af gassikkerhedslovens anvendelsesområde, foreslås det at konsekvensændre i § 23, så bestemmelsen
fremover kun finder anvendelse for gasanlæg og gasinstallationer.
Til nr. 9
Det foreslås i
nr. 9,
at
§ 23, stk. 3,
ophæves. Da gasmateriel ikke længere skal være en del af
gassikkerhedslovens anvendelsesområde, foreslås det, at bestemmelsen, der udelukkende omhandler
gasmateriel, ophæves.
Til nr. 10
Det foreslås i
nr. 10,
at i § 24, stk. 2, ændres » § 17, stk. 1, eller § 19« til: »eller § 17, stk. 1«. Bestemmelsen
foreslås ændret som følge af, at § 19 ophæves.
Til nr. 11
Det foreslås i
nr. 11,
at i §
31, stk. 1, nr. 3,
ændres »eller §§ 19-22« til: »eller §§ 21 og 22«. Bestemmelsen
foreslås tilpasset som følge af, at §§ 19 og 20 ophæves.
Til § 48
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 58: Høring af forslag til lov om produkter og markedsovervågning (lovudkast), fra erhvervsministeren
2103988_0107.png
Lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, jf. lovbekendtgørelse nr. 2 af 3. januar 2019, indeholder i
dag bestemmelser, der stiller krav til fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, foruden krav til fremstilling,
opbevaring og transport af fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler.
Det foreslås i
§ 48,
at i lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, jf. lovbekendtgørelse nr. 2 af 3.
januar 2019, foretages en række ændringer.
Med lovforslaget sammenskrives reglerne for en række produkter under Sikkerhedsstyrelsens ressort. Som
en følge heraf skal bestemmelserne om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler ophæves i lov om
fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler og der skal laves enkelte konsekvensændringer.
Til nr. 1
Det foreslås i
nr. 1,
at
§ 4, stk. 2
og
3,
ophæves. Og at stk. 4 herefter bliver stk. 2. Da fyrværkeri og andre
pyrotekniske artikler ikke længere skal være en del af anvendelsesområdet for lov om fyrværkeri og andre
pyrotekniske artikler, foreslås det, at bestemmelserne vedrørende udtagning af artikler og omkostninger til
tests ophæves. Dette foreslås at indgå i regler fastsat i medfør af dette lovforslags § 7.
Til nr. 2
Det foreslås i nr. 2, at § 5, nr. 4, ophæves. Bestemmelsen foreslås ophævet som konsekvens af at § 4, stk. 3, i
lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, foreslås ophævet.
Til § 49
Bestemmelsen angår lovens territoriale gyldighedsområde. Det foreslås i
§ 49,
at loven ikke skal gælde for
Færøerne og Grønland.
Det foreslås, at loven ikke skal indeholde en hjemmel til at sætte loven i kraft for Færøerne og Grønland.
BILAG 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 45.
I elsikkerhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
26 af 10. januar 2019, foretages følgende
ændringer:
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 58: Høring af forslag til lov om produkter og markedsovervågning (lovudkast), fra erhvervsministeren
Lov om sikkerhed ved elektriske anlæg, elektriske
1.
Lovens
titel
affattes således:
installationer
og
elektrisk
materiel
»Lov om sikkerhed for elektriske anlæg og
elektriske installationer (elsikkerhedsloven)«.
(elsikkerhedsloven)
§ 1.
Loven gælder for elektriske anlæg og elektriske
2.
I
§ 1, 2. pkt.,
udgår »Loven gælder endvidere for
installationer, hvor spændingen er så høj eller elektrisk materiel.«.
strømstyrken så stor, at der kan opstå fare. Loven
gælder endvidere for elektrisk materiel.
§ 4.
Elektrisk materiel skal være fremstillet på en
sådan måde, at det ved korrekt installation og
vedligeholdelse
og
ved
anvendelse
i
overensstemmelse med sit formål under
forudseelige forhold ikke frembyder fare for
personer, husdyr eller ejendom.
§ 5.
Erhvervsministeren kan fastsætte regler om
sikkerhed for
1) udførelse og drift af elektriske anlæg,
2) udførelse og drift af elektriske installationer,
3) elektrisk materiel og
4) udførelse og drift af andre anlæg i nærheden af
eller i forbindelse med elektriske anlæg eller
elektriske installationer.
Stk. 2.
(…)
Stk. 3.
Erhvervsministeren kan fastsætte regler med
henblik på gennemførelse af EU-regulering om
elektrisk materiel.
§ 5.
(…)
Stk. 2.
(…)
Stk. 3. Erhvervsministeren kan fastsætte regler med
henblik på gennemførelse af EU-regulering om
elektrisk materiel.
§ 8.
Den, der fremstiller elektrisk materiel, der ikke
er omfattet af regler fastsat i medfør af § 5, stk. 3,
skal følge regler fastsat i medfør af § 5, stk. 1, nr. 3.
Er der i regler fastsat i medfør af § 5, stk. 1, nr. 3,
henvist til standarder, anses sikkerhedskravet i § 4
for opfyldt, hvis de fastsatte regler og de standarder,
som reglerne henviser til, er fulgt.
Stk. 2.
Anvendes standarder som nævnt i stk. 1 ikke
eller kun delvis, skal det kunne dokumenteres, på
hvilken måde sikkerhedskravet i § 4 er opfyldt.
Dokumentationen skal foreligge på dansk eller
engelsk.
3.
§ 4
ophæves.
4.
§ 5, stk. 1, nr. 3,
ophæves.
Nr. 4 bliver herefter nr. 3.
5.
§ 5, stk. 3,
ophæves.
6.
§ 8
ophæves
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 58: Høring af forslag til lov om produkter og markedsovervågning (lovudkast), fra erhvervsministeren
Stk. 3.
Den, der fremstiller elektrisk materiel eller
importerer elektrisk materiel til Danmark, er
ansvarlig for, at alle oplysninger, der er
nødvendige, for at det elektriske materiel kan
anvendes uden fare og i overensstemmelse med sit
formål, er anbragt tydeligt på det elektriske
materiel. Er dette ikke muligt, skal oplysningerne
fremgå
af
en
medfølgende
vejledning.
Oplysningerne skal være på dansk.
Stk. 4.
Den, der fremstiller elektrisk materiel som
samlesæt eller importerer elektrisk materiel som
samlesæt til Danmark, er ansvarlig for, at der
medfølger en vejledning, så det elektriske materiel
overholder § 4, hvis vejledningen er fulgt. Det
samme gælder tilbehørsdele til elektrisk materiel.
Stk. 5.
Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere
regler om dokumentation efter stk. 2.
§ 13.
(…)
7.
I
§ 13, stk. 2,
ændres »installationer,« til:
Stk. 2.
Sikkerhedsstyrelsen kan kræve at få meddelt »installationer og« og »samt alle led i omsætningen
alle oplysninger, der er nødvendige for udførelse af af elektrisk materiel« udgår.
kontrollen efter stk. 1. Oplysningerne kan kræves
meddelt af virksomheder eller personer, der
projekterer, driver og udfører elektriske anlæg eller
elektriske installationer, ejere og brugere af
elektriske anlæg eller elektriske installationer samt
alle led i omsætningen af elektrisk materiel.
Stk. 3.
(…)
§ 19.
Sikkerhedsstyrelsen kan uden betaling udtage
8.
§§ 19, 20
og
21
ophæves.
elektrisk materiel til brug for kontrollen efter § 13,
stk. 1.
Stk. 2.
Sikkerhedsstyrelsen kan foretage eller få
foretaget en teknisk undersøgelse af elektrisk
materiel udtaget i medfør af stk. 1.
Sikkerhedsstyrelsen kan kræve omkostningerne ved
eksterne tekniske undersøgelser refunderet af den,
som i forbindelse med undersøgelsen får meddelt et
påbud eller et forbud efter § 20 og § 21, stk. 1 og 2,
og efter regler fastsat i medfør af § 5, stk. 3.
§ 20.
Sikkerhedsstyrelsen kan påbyde, at der
foretages afhjælpning af fejl og mangler ved
elektrisk materiel, der ikke overholder regler fastsat
i medfør af § 5, stk. 1, nr. 3, eller sikkerhedskravet i
§ 4.
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 58: Høring af forslag til lov om produkter og markedsovervågning (lovudkast), fra erhvervsministeren
§ 21.
Sikkerhedsstyrelsen kan forbyde salg,
udlevering, installation eller brug af elektrisk
materiel, der ikke overholder regler fastsat i medfør
af § 5, stk. 1, nr. 3, eller sikkerhedskravet i § 4.
Stk. 2.
Sikkerhedsstyrelsen kan påbyde, at elektrisk
materiel, der er omfattet af forbud efter stk. 1,
trækkes tilbage fra markedet, tilbagekaldes fra
brugerne eller destrueres.
Stk. 3.
Sikkerhedsstyrelsen kan påbyde, at elektrisk
materiel, der er omfattet af forbud efter stk. 1,
frakobles.
Stk. 4.
Efterkommes et påbud efter stk. 3 ikke, kan
Sikkerhedsstyrelsen give påbud til en autoriseret
elinstallatørvirksomhed om at frakoble det
elektriske materiel, hvis det er fast installeret.
Sikkerhedsstyrelsen kan kræve omkostningen til
frakobling refunderet af den, der har fået meddelt et
påbud efter stk. 3.
§ 23.
Sikkerhedsstyrelsen kan oplyse offentligheden
om faren ved elektriske anlæg, elektriske
installationer og elektrisk materiel, når der er
meddelt et påbud eller et forbud efter § 16, § 17, §
18, stk. 1, § 20 og § 21, stk. 1 og 2.
Stk. 2.
(…)
9.
I
§ 23, stk. 1,
ændres »elektriske anlæg,
elektriske installationer og elektrisk materiel« til:
»elektriske anlæg og elektriske installationer«, »§
17,« ændres til: »§ 17 og », § 20 og § 21, stk. 1 og
2« udgår.
§ 24.
Sikkerhedsstyrelsen kan bemyndige andre
10.
I
§ 24, stk. 1, nr. 3,
ændres »§ 17,« til: »§ 17 og
myndigheder og private virksomheder til at
« og », § 20 og § 21, stk. 1 og 2« udgår.
1) udføre kontrolopgaver efter § 13, stk. 1,
2) bistå Sikkerhedsstyrelsen med gennemførelse af
kontrol efter § 13, stk. 1, eller
3) udstede påbud eller forbud efter § 16, § 17, § 18,
stk. 1, § 20 og § 21, stk. 1 og 2.
Stk. 2.
(…)
Stk. 3.
(…)
Stk. 4.
(…)
§ 34.
Medmindre strengere straf er forskyldt efter
11.
I
§ 34, stk. 1, nr. 1,
udgår »eller § 4«.
anden lovgivning, straffes med bøde den, der
1) forsætligt overtræder §§ 3 eller 4,
2) tilsidesætter oplysningspligten i § 13, stk. 2, eller
3) undlader at efterkomme et påbud eller
overtræder et forbud efter § 16, § 17, § 18, stk. 1 og
2, og §§ 20-22.
Stk. 2.
(…)
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 58: Høring af forslag til lov om produkter og markedsovervågning (lovudkast), fra erhvervsministeren
§ 34.
Medmindre strengere straf er forskyldt efter
12.
I
§ 34, stk. 1, nr. 3
ændres »§§ 20-22« til: »§
anden lovgivning, straffes med bøde den, der
22«.
1) forsætligt overtræder §§ 3 eller 4,
2) tilsidesætter oplysningspligten i § 13, stk. 2, eller
3) undlader at efterkomme et påbud eller
overtræder et forbud efter § 16, § 17, § 18, stk. 1 og
2, og §§ 20-22.
Stk. 2.
(…)
§ 46.
I gassikkerhedsloven, lov nr. 61 af 30. januar
2018, som ændret ved § 6 i lov nr. 1533 af 18.
december 2018, foretages følgende ændringer:
Lov om sikkerhed for gasanlæg, gasinstallationer
1.
Lovens
titel
affattes således:
og gasmateriel (gassikkerhedsloven)
» Lov om sikkerhed for gasanlæg
gasinstallationer (gassikkerhedsloven)«.
og
§ 1.
Loven gælder for gasanlæg, gasinstallationer
2.
I
§ 1, stk. 1,
ændres », gasinstallationer og
og gasmateriel.
gasmateriel« til: »og gasinstallationer«
Stk. 2.
(…)
Stk. 3.
(…)
Stk. 4.
(…)
§ 4.
Gasmateriel, der ikke er omfattet af Europa-
3.
§ 4
ophæves.
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/426
af 9. marts 2016 om apparater, der forbrænder
gasformigt brændstof og om ophævelse af direktiv
2009/142/EF, skal være fremstillet på en sådan
måde, at det ved korrekt installation og
vedligeholdelse og ved normal anvendelse i
overensstemmelse med sit formål ikke frembyder
fare for personer, husdyr eller ejendom.
§ 5.
Erhvervsministeren kan fastsætte regler om
4.
§ 5, stk. 1, nr. 3,
ophæves.
1) udførelse, drift og vedligehold af gasanlæg,
Nr. 4 bliver herefter nr. 3.
2) udførelse,
drift
og
vedligehold
af
gasinstallationer,
3) gasmateriel, der ikke er omfattet af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/426
af 9. marts 2016 om apparater, der forbrænder
gasformigt brændstof og om ophævelse af direktiv
2009/142/EF,
4) godkendelse
af
og
forpligtelser
for
gasdistributionsselskaber og
5) gaskvalitet.
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 58: Høring af forslag til lov om produkter og markedsovervågning (lovudkast), fra erhvervsministeren
Stk. 2.
(…)
Stk. 3.
(…)
Stk. 4.
(…)
§ 5.
(…)
5.
I
§ 5, stk. 2,
ændres », gasinstallationer og
Stk. 2.
Erhvervsministeren kan fastsætte regler om gasmateriel« til: »og gasinstallationer«.
dokumentation for udførelse, drift og vedligehold af
gasanlæg, gasinstallationer og gasmateriel og om
dokumentation for opfyldelse af regler for
gasdistributionsselskaber og opfyldelse af regler om
gaskvalitet, jf. stk. 1.
Stk. 3.
(…)
Stk. 4.
(…)
§ 5.
(…)
6.
§ 5, stk. 4
ophæves.
Stk. 2.
(…)
Stk. 3.
(…)
Stk. 4.
Erhvervsministeren kan fastsætte regler, der
er nødvendige for anvendelsen her i landet af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2016/426 af 9. marts 2016 om apparater, der
forbrænder gasformigt brændstof og om ophævelse
af direktiv 2009/142/EF.
§ 8.
Den, der fremstiller eller indfører gasmateriel,
7.
§§ 8, 18, 19
og
20
ophæves
der ikke er omfattet af Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) 2016/426 af 9. marts 2016
om apparater, der forbrænder gasformigt brændstof
og om ophævelse af direktiv 2009/142/EF, skal
følge regler fastsat i medfør af § 5, stk. 1, nr. 3. Er
der i regler fastsat i medfør af § 5, stk. 1, nr. 3,
henvist
til
anerkendte
standarder,
anses
sikkerhedskravet i § 4 for opfyldt, hvis de fastsatte
regler og de anerkendte standarder, som reglerne
henviser til, er fulgt.
Stk. 2.
Anvendes anerkendte standarder som nævnt
i stk. 1 ikke eller kun delvis, skal det dokumenteres,
på hvilken måde sikkerhedskravet i § 4 er opfyldt.
Dokumentationen skal foreligge på dansk eller
engelsk.
Stk. 3.
Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere
regler om dokumentation efter stk. 2.
§ 18.
Sikkerhedsstyrelsen kan uden betaling udtage
gasmateriel til brug for kontrol.
Stk. 2.
Sikkerhedsstyrelsen kan foretage eller få
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 58: Høring af forslag til lov om produkter og markedsovervågning (lovudkast), fra erhvervsministeren
foretaget en teknisk undersøgelse af gasmateriel
udtaget i medfør af stk. 1. Sikkerhedsstyrelsen kan
kræve omkostninger ved eksterne tekniske
undersøgelser refunderet af den, som i forbindelse
med undersøgelsen får meddelt et påbud eller et
forbud efter § 19 eller § 20, stk. 1 eller 2, eller
bliver pålagt en foranstaltning efter Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/426
af 9. marts 2016 om apparater, der forbrænder
gasformigt brændstof og om ophævelse af direktiv
2009/142/EF.
§ 19.
Sikkerhedsstyrelsen kan påbyde, at der
foretages afhjælpning af fejl og mangler ved
gasmateriel, der ikke overholder regler fastsat i
medfør af § 5, stk. 1, nr. 3, eller sikkerhedskravet i
§ 4.
§ 20.
Sikkerhedsstyrelsen kan forbyde salg,
udlevering, installation eller brug af gasmateriel,
der ikke overholder regler fastsat i medfør af § 5,
stk. 1, nr. 3, eller sikkerhedskravet i § 4.
Stk. 2.
Sikkerhedsstyrelsen kan påbyde, at
gasmateriel, der er omfattet af forbud efter stk. 1,
trækkes tilbage fra markedet, tilbagekaldes fra
brugerne eller destrueres.
Stk. 3.
Sikkerhedsstyrelsen kan påbyde, at
gasmateriel, der er omfattet af forbud efter stk. 1,
afmonteres.
Stk. 4.
Efterkommes et påbud efter stk. 3 ikke, kan
Sikkerhedsstyrelsen foranstalte, at gasmateriellet
afmonteres, hvis det er fast installeret.
Sikkerhedsstyrelsen kan kræve omkostninger til
afmonteringen refunderet af den, der har fået
meddelt et påbud efter stk. 3.
§ 23.
Sikkerhedsstyrelsen kan oplyse offentligheden
om faren ved gasanlæg, gasinstallationer og
gasmateriel, når der er meddelt et påbud eller et
forbud efter § 15, stk. 1, § 16, stk. 1, § 17, stk. 1, §
19 eller § 20, stk. 1 og 2.
Stk. 2.
(…)
Stk. 3.
(…)
§ 23.
(…)
Stk. 2.
(…)
8.
I
§ 23, stk. 1,
ændres », gasinstallationer og
gasmateriel« til: »og gasinstallationer« og », § 17,
stk. 1, § 19 og § 20, stk. 1 og 2« ændres til »og §
17, stk. 1«.
9.
§ 23, stk. 3,
ophæves.
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 58: Høring af forslag til lov om produkter og markedsovervågning (lovudkast), fra erhvervsministeren
Stk. 3.
Sikkerhedsstyrelsen kan offentliggøre
meddelelser fra Europa-Kommissionen om ulovligt
gasmateriel og indgreb herimod i andre lande.
§ 24.
(…)
10.
I
§ 24, stk. 2,
ændres » § 17, stk. 1, eller § 19«
Stk. 2.
(…)
til: »eller § 17, stk. 1«.
Stk. 3.
Sikkerhedsstyrelsen kan i forbindelse med
godkendelse af et gasdistributionsselskab stille krav
om habilitet, om tekniske kvalifikationer og om
ansvarsforsikring.
Sikkerhedsstyrelsen
kan
endvidere stille krav om, at påbud eller forbud
indeholder oplysning om klageadgang, jf. § 30, stk.
2.
Stk. 4.
(…)
§ 31.
Medmindre strengere straf er forskyldt efter
11.
I
§ 31, stk. 1, nr. 3,
ændres »eller §§ 19-22« til:
anden lovgivning, straffes med bøde den, der
»eller §§ 21 og 22«.
1) (…)
2) (…)
3) undlader at efterkomme et påbud eller
overtræder et forbud efter § 15, stk. 1, § 16, stk. 1, §
17, stk. 1 eller 2, eller §§ 19-22.
§ 47.
Lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske
artikler, jf. lovbekendtgørelse nr. 2 af 3. januar
2019, foretages følgende ændringer:
§ 4.
(…)
1.
§ 4, stk. 2
og
3
ophæves.
Stk. 2.
I tilfælde, hvor prøveudtagningen i medfør
Stk. 4 bliver herefter stk. 2.
af stk. 1 sker hos andre end den, der fremstiller eller
indfører fyrværkeriartikler eller andre pyrotekniske
artikler,
godtgør
Sikkerhedsstyrelsen
eller
kommunalbestyrelsen indkøbsprisen og opkræver
beløbet hos den, der fremstiller eller indfører
fyrværkeriartikler eller pyrotekniske artikler.
Stk. 3.
Der kan foretages en teknisk undersøgelse
af prøver udtaget i medfør af stk. 1.
Sikkerhedsstyrelsen eller kommunalbestyrelsen kan
kræve omkostningerne ved eksterne tekniske
undersøgelser, herunder omkostningerne til
transport, refunderet af den, som har fået meddelt et
påbud eller et forbud.
Stk. 4.
(…)
§ 5.
Erhvervsministeren kan fastsætte regler
2.
§ 5, nr. 4,
ophæves.
1)
(…)
2)
(…)
3)
(…)
4) om, at omkostninger ved eksterne tekniske
undersøgelser, herunder omkostninger til
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 58: Høring af forslag til lov om produkter og markedsovervågning (lovudkast), fra erhvervsministeren
transport, efter § 4, stk. 3, skal afholdes af den,
som har fået meddelt et påbud eller forbud.