Erhvervsudvalget 2019-20
ERU Alm.del Bilag 51
Offentligt
2100510_0001.png
NOTAT
4. november 2019
19/05077-13
Orienteringsnotat til Folketinget om dansk høringssvar vedr. Kom-
missionens evaluering af SGEI-reglerne på social- og sundhedsområ-
det (statsstøtteregler)
Kommissionen meddelte i januar 2019, at en række af de statsstøtteregler,
der blev vedtaget som led i statsstøttereformen i 2014, skulle evalueres.
Evalueringen gennemføres i overensstemmelse med Kommissionens faste
procedure for "better regulation" (fitness tjek). Den danske regering har
tidligere afgivet høringssvar vedr. evalueringen, herunder vedrørende den
generelle gruppefritagelsesforordning og reglerne om statsstøtte til energi-
og miljøformål.
Den 31. juli 2019 lancerede Kommissionen en evaluering af stats-
støttereglerne vedr. tjenesteydelser af generel økonomisk interesse
SGEI-reglerne (Services of General Economic Interest). Evalueringens
primære fokus er SGEI-reglerne på social- og sundhedsområdet. Kom-
missionen har til formålet udarbejdet et spørgeskema, som den danske
regering har besvaret (vedlagt).
SGEI-reglerne sikrer, at medlemsstaterne har mulighed for at yde økono-
misk kompensation, herunder til social- og sundhedsformål, uden at det
strider imod EU’s statsstøtteregler.
Kommissionen ønsker med evalueringen at få medlemsstaternes erfarin-
ger med anvendelsen af SGEI-reglerne på social og sundhedsområdet, og
om de har fungeret hensigtsmæssigt, siden de blev vedtaget i 2012. På
baggrund af evalueringen vil Kommissionen beslutte, om der skal ske en
ændring af reglerne.
I Danmark drives social- og sundhedssektoren hovedsageligt på ikke-
økonomisk grundlag, hvorfor finansiering heraf ikke vil udgøre statsstøt-
te. Danmark har således begrænsede erfaringer med SGEI-reglerne på
dette område, hvorfor spørgeskemaet er besvaret generelt. Svaret på spør-
geskemaet indeholder følgende hovedbudskaber:
Det er erfaringen fra dansk side, at på social- og sund-
hedsområdet er SGEI-reglerne hensigtsmæssige og har
bidraget til en klarere retstilstand på området.
Da reglerne kan bidrage til at reducere administrative
byrder for myndighederne, har de generelt levet op til
deres formål.
ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 51: Høringssvar vedr. Kommissionens evaluering af SGEI-reglerne på social- og sundhedsområdet (statsstøtteregler), fra erhvervsministeren
2/3
SGEI-pakken indeholder klare, brugbare begreber og
definitioner, men kan med fordel uddybes på visse om-
råder, og bør opdateres i henholdt til den seneste udvik-
ling i EU-domstolens praksis.
Konkret ses der fra danske side et behov for at uddybe,
hvornår social- og sundhedsydelser anses for at være af
økonomisk, henholdsvis ikke-økonomisk karakter, i
hvor høj grad der kræves påvisning af en markedsfejl,
hvad der udgør en
”ægte”
SGEI.
I relation til udbudsprocedurer er der endvidere behov
for at opdatere og samtænke SGEI-reglerne med Kom-
missionens meddelelse om begrebet statsstøtte (2016/C
262/01).
I Danmark er social- og sundhedssektoren hovedsageligt
af ikke-økonomisk karakter, da den omfatter alle borge-
re, er baseret på et solidaritetsprincip og er finansieret
over skatten. Vi finder dog fra dansk side fortsat, at der
er et behov for SGEI-reglerne på social- og sundheds-
området, herunder særligt i takt med at nye markeder
opstår.
I forhold til SGEI-de minimis forordningen finder vi
den gældende tærskel på 500 000 EUR over tre regn-
skabsår for at være et passende niveau for offentlig
kompensation, der ikke skal anses for at udgøre stats-
støtte.
Baggrund om SGEI-reglerne
I mange tilfælde vil ydelser på social- og sundhedsområdet ikke være om-
fattet af statsstøttereglerne, fordi der ikke udøves økonomisk aktivitet. Det
er tilfældet, når offentlige social- og sundhedsydelser leveres som en inte-
greret del af den offentlige, skattebetalte sygesikring, og er gratis for alle
borgere på samme vilkår (dvs. ydelsens finansiering er baseret på et soli-
daritetsprincip).
Statsstøttereglerne kommer i spil, når social- og sundhedsydelser leveres
på et marked (dvs. der udøves økonomisk aktivitet), samtidig med at de
finansieres helt eller delvist med offentlige midler. Det kan fx være visse
former for medicinsk behandling, ældrepleje, børnepasning, integration,
sociale boliger mv.
SGEI-reglerne giver på en række områder mulighed for at yde kompensa-
tion til virksomheder, der har fået overdraget en pligt at udføre tjeneste-
ydelser af almindelig økonomisk interesse. SGEI-reglerne indeholder en
række betingelser, der skal sikre, at medlemsstaterne yder en sådan kom-
ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 51: Høringssvar vedr. Kommissionens evaluering af SGEI-reglerne på social- og sundhedsområdet (statsstøtteregler), fra erhvervsministeren
3/3
pensation på en måde, der ikke hindrer den effektive konkurrence. Bl.a.
sikres det, at en virksomhed formelt er blevet pålagt at udføre en specifik
og reel tjeneste af generel økonomisk interesse, at der ikke er sker over-
kompensation af virksomheden, og at kompensationen ikke kanaliseres
videre til virksomhedens eventuelle kommercielle aktiviteter.
Danmark aflægger hvert andet år en rapport til Kommissionen, hvor der
redegøres for de danske offentlige kompensationsordninger, der har
hjemmel i SGEI-beslutningen og SGEI-rammebestemmelserne.
Kommissionens SGEI-pakke, der blev vedtaget i 2012 omfatter følgende
regulering:
SGEI-meddelelsen:
Generel vejledning om Kommissio-
nens praksis vedr. SGEI, herunder hvornår der ikke er
tale om statsstøtte, jf. Alt-mark Trans-dommen
SGEI-de minimis forordningen:
Betingelser for SGEI-
ordninger, der ikke udgør statsstøtte, når kompensatio-
nen ikke overstiger 500 000 EUR over tre regnskabsår.
SGEI-beslutningen:
Betingelser for hvornår statsstøtte
til SGEI indenfor bl.a. hospitalssektoren, sundheds- og
plejesektoren, socialt boligbyggeri, social integration
m.m. er forenelig med Traktaten.
SGEI-retningslinjerne:
Retningslinjer for hvornår an-
meldt støtte til SGEI vil kunne godkendes af Kommissi-
onen som forenelig med Traktaten.