Erhvervsudvalget 2019-20
ERU Alm.del Bilag 48
Offentligt
2099868_0001.png
Forslag
til
Lov om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed
og forskellige andre love
(Styrkelse af indsatsen mod finansiel kriminalitet)
§1
I hvidvaskloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 930 af 6. september 2019, som ændret ved § 1 i lov nr. 553
af 7. maj 2019, foretages følgende ændringer:
1.
Efter § 34 indsættes i
kapitel 6:
Ȥ 34 a.
Erhvervsministeren bemyndiges til at udpege en myndighed, som er ansvarlig for at offent-
liggøre navne på fysiske eller juridiske personer, grupper eller enheder, der er opført på FN’s sankti-
onslister. Navnene offentliggøres på myndighedens hjemmeside.
Stk. 2.
Et navn på en fysisk eller juridisk person, gruppe eller en enhed, som er offentliggjort, jf.
stk. 1, fjernes fra den danske myndigheds hjemmeside, hvis navnet optages på en retsakt udstedt af
Den Europæiske Union, som er offentliggjort i EU-Tidende,
eller hvis navnet fjernes fra FN’s sank-
tionslister.
Stk. 3.
Virksomheder og personer omfattet af denne lov er forpligtet til uden ugrundet ophold at
indefryse midler, som ejes eller besiddes af fysiske eller juridiske personer, grupper eller enheder,
hvis navn er offentliggjort på den danske myndigheds hjemmeside, jf. stk. 1. Forpligtelsen til at in-
defryse midler bortfalder, hvis den fysiske eller juridiske person, gruppe eller enhed fjernes.«
2.
Efter § 69 a indsættes i
kapitel 11:
Ȥ 69 b.
Spillemyndigheden kan uanset skatteforvaltningslovens § 17, stk. 1, videregive oplysninger
til myndigheder, der deltager i et operativt samarbejde om bekæmpelse af hvidvask og terrorfinan-
siering, hvis oplysningerne kan have betydning for myndighedernes opgave om at forebygge og be-
kæmpe hvidvask og terrorfinansiering.
Stk. 2.
Såfremt en myndighed, der deltager i et operativt samarbejde om bekæmpelse af hvidvask
og terrorfinansiering, anmoder om oplysninger fra Spillemyndigheden, skal Spillemyndigheden uan-
set skatteforvaltningslovens § 17 videregive oplysningerne, hvis oplysningerne kan have betydning
for myndighedernes opgave om at forebygge og bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering.
[§ 69 c findes i første del af lovforslaget som en 69 b]
§ 69 d.
Told- og skatteforvaltningen kan uanset skatteforvaltningslovens § 17, stk. 1, videregive op-
lysninger til myndigheder, der deltager i et operativt samarbejde om bekæmpelse af hvidvask og ter-
rorfinansiering, hvis oplysningerne kan have betydning for myndighedernes opgave om at forebygge
og bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering.
Side 1 af 61
ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 48: Lovudkast til lov om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2099868_0002.png
Stk. 2.
Såfremt en myndighed, der deltager i et operativt samarbejde om bekæmpelse af hvidvask
og terrorfinansiering, anmoder om oplysninger fra told- og skatteforvaltningen, skal told- og skatte-
forvaltningen uanset skatteforvaltningslovens § 17 videregive oplysningerne, hvis oplysningerne kan
have betydning for myndighedernes opgave om at forebygge og bekæmpe hvidvask og terrorfinan-
siering.
3.
Efter § 74 indsættes i
kapitel 12:
Ȥ 74 a.
Myndigheder, der modtager oplysninger i forbindelse med et operativt samarbejde om be-
kæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering, herunder oplysninger efter §§ 69 b og 69 d, stk. 1 og 2,
samt § 56 stk. 3, nr. 2, og § 63 stk. 3, nr. 2, skal under ansvar efter straffelovens §§ 152, 152 a og 152
c-152 f iagttage ubetinget tavshed over for uvedkommende med hensyn til oplysninger om en fysisk
eller juridisk persons økonomiske, erhvervsmæssige eller privatlivet tilhørende forhold.
4.
Efter § 78 indsættes:
Ȥ 78 a.
Skønnes en overtrædelse af § 7, stk. 1 og 2, § 8, stk. 1-4 og 6, § 9, stk. 1 og 2, § 10, § 11, stk.
1 og 2 og stk. 3, 1., 3. og 4. pkt., § 12, § 14, stk. 1, stk. 2, 2. pkt., stk. 3, stk. 4, 2. pkt., og stk. 5, § 15,
§ 17, stk. 1 og 2, § 18, stk. 1-6, § 19, § 20, § 22, stk. 2 og 3, § 24, stk. 1, 2. pkt., stk. 2 og 3, § 25, stk.
1 og 2, § 26, stk. 1 og 3 og stk. 4, 1. pkt., og §§ 30, 31, og 40 og 43 og § 48, stk. 1, ikke at ville
medføre højere straf end bøde, kan Finanstilsynet i et bødeforelæg tilkendegive, at sagen kan afgøres
uden retssag, hvis den fysiske eller juridiske person, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyl-
dig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale en bøde som
angivet i bødeforelægget.
Stk. 2.
Retsplejelovens regler om krav til indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtet ikke er
forpligtet til at udtale sig, finder tilsvarende anvendelse på bødeforelæg efter stk. 1.
Stk. 3.
Vedtages et bødeforelæg, bortfalder videre forfølgning. Vedtagelsen har samme virkning
som en dom.
§2
Loven træder i kraft den 10. januar 2020.
§3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis
i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og grønlandske
forhold tilsiger.
Side 2 af 61
ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 48: Lovudkast til lov om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2099868_0003.png
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Administrative bødeforelæg
2.1.1.
Gældende ret
2.1.1.1.
Overtrædelser af hvidvaskloven
2.1.1.2.
Bødestørrelsens udmåling ved overtrædelser af hvidvaskloven
2.1.1.2.1. Overtrædelser vedrørende transaktioner
2.1.1.2.2. Systemiske mangler
2.1.1.2.3. Manglende politikker, procedurer m.v. (interne retningslinjer)
2.1.1.2.4. Bøder til direktører eller overordnede ansatte
2.1.1.2.5. Generelt om bødens størrelse
2.1.2.
Erhvervsministeriets overvejelser
2.1.3.
Lovforslagets indhold
2.2. Indefrysning af midler
2.2.1.
Gældende ret
2.2.2.
Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser
2.2.3.
Erhvervsministeriets overvejelser
2.2.4.
Lovforslagets indhold
2.3. Videregivelse af oplysninger i forbindelse med operativt samarbejde om hvidvask og terror-
finansiering
2.3.1.
Gældende ret
2.3.2.
Erhvervsministeriets overvejelser
2.3.3.
Lovforslagets indhold
3. Forholdet til databeskyttelseslovgivningen
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
Side 3 af 61
ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 48: Lovudkast til lov om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2099868_0004.png
1. Indledning
Hvidvask af penge og finansiering af terrorisme er alvorlig kriminel aktivitet, der er dybt skadelig for
et samfund og et lands internationale omdømme. Indsatsen for at forebygge og bekæmpe hvidvask
og terrorfinansiering har på baggrund af de seneste års sager om hvidvask derfor været et væsentligt
fokusområde i Danmark.
Indsatsen mod hvidvask og terrorfinansiering er samtidig et område, som kræver en vedvarende be-
vågenhed. Det skyldes bl.a., at området konstant udfordres af kriminelle, der forsøger at finde nye
metoder og veje til at hvidvaske de midler som de kriminelle har oparbejdet fra bl.a. skatteundgåelse
og
unddragelse, narkokriminalitet m.v. eller finansiere terrorisme.
Det er afgørende, at der er effektive og afskrækkende værn mod hvidvask, fordi hvidvask skader
tilliden til blandt andet det finansielle system, der varetager en væsentlig rolle i samfundsøkonomien
i forhold til at finansiere investeringer, arbejdspladser og husholdningernes forbrug.
Den finansielle sektor er første forsvarslinje (”first line of defence”) i forhold til
at forebygge og
bekæmpe finansiel kriminalitet. Det er afgørende, at den finansielle sektor gennemfører en kulturæn-
dring, så bekæmpelsen af finansiel kriminalitet bliver taget langt mere alvorligt og prioriteret højere,
end det har været tilfældet.
Herudover er det centralt, at Finanstilsynet bliver en stærkere kontrolmyndighed med en mere udfa-
rende og aggressiv tilsynsmetode både forebyggende, men i særdeleshed også, når der er formodning
om alvorlig finansiel kriminalitet.
På den baggrund indgik Socialdemokratiet, Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti,
Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti den 27. marts 2019 en politisk aftale
om yderligere initiativer til styrkelse af indsatsen mod finansiel kriminalitet. Lovforslaget er en ud-
møntning af de initiativer i aftalen, der forudsætter lovændringer.
Lovforslagets overordnede formål er at indføre nye reguleringsmæssige tiltag, der styrker den eksi-
sterende forebyggende ramme og mere effektivt bekæmper hvidvask og finansiering af terrorisme.
Ændringerne skal være med til at sikre, at myndighedernes tilsyn og kontrol med den finansielle
sektor fokuseres og styrkes.
Lovforslaget gennemfører således initiativerne om:
-
Administrative bødeforelæg
-
Indefrysning af midler
-
Mulighed for udveksling af oplysninger og fortrolighed herom mellem myndigheder
Side 4 af 61
ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 48: Lovudkast til lov om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2099868_0005.png
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Administrative bødeforelæg
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Overtrædelser af hvidvaskloven
Reglerne om strafansvar for overtrædelse af reglerne i hvidvaskloven findes i lovens kapitel 14, jf.
lovbekendtgørelse nr. 930 af 6. september 2019. Lovens § 78 fastsætter omfanget af strafansvar for
overtrædelser af visse af hvidvasklovens bestemmelser.
Hvidvasklovens § 78, stk. 1, og 2, regulerer i hvilket omfang overtrædelser af bestemmelser i hvid-
vaskloven strafsanktioneres med henholdsvis bøde og fængselsstraf. Efter hvidvasklovens § 78, stk.
4, kan der pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5.
kapitel.
Finanstilsynet har ikke efter gældende ret mulighed for at udstede administrative bødeforelæg for
overtrædelse af hvidvaskloven.
Hvis Finanstilsynet konstaterer, at der er sket en overtrædelse af en bødesanktioneret bestemmelse i
hvidvaskloven, anmelder Finanstilsynet forholdet til politiet og anklagemyndigheden, som vurderer,
om der er grundlag for at indlede efterforskning i sagen. Når efterforskningen er afsluttet, vurderer
anklagemyndigheden, om der skal rejses en straffesag ved domstolene. I sager om lovovertrædelser,
der ikke skønnes at ville medføre højere straf end bøde, og hvor den sigtede erklærer sig skyldig i
overtrædelsen kan anklagemyndigheden afslutte sagen med udenretlige bødeforelæg, jf. reglen i rets-
plejelovens § 832, såfremt den sigtede erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale
den i bødeforelægget angivne bøde.
Overtrædelse af en række af bestemmelserne i hvidvaskloven strafsanktioneres med en bøde efter
hvidvasklovens § 78, stk. 1, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens regler, eller der er
tale om særligt grove eller omfattende forsætlige overtrædelser af bestemmelser, som er omfattet af
§ 78, stk. 2.
De bestemmelser i hvidvaskloven, der også i forhold til overtrædelser begået af fysiske personer som
udgangspunkt strafsanktioneres med en bøde, er bl.a. hvidvasklovens § 7, stk. 1 og 2, § 8, stk. 1-4 og
6, § 9, stk. 1 og 2, § 10, § 11, stk. 1 og 2 og stk. 3, 1., 3. og 4. pkt., § 12, § 14, stk. 1, stk. 2, 2. pkt.,
stk. 3, stk. 4, 2. pkt., og stk. 5, § 15, § 17, stk. 1 og 2, § 18, stk. 1-6, § 19, § 20, § 22, stk. 2 og 3, § 24,
stk. 1, 2. pkt., og stk. 2 og 3, § 25, stk. 1 og 2, § 26, stk. 1 og 3 og stk. 4, 1. pkt., og §§ 30, 31, 40, og
43 og § 48, stk. 1.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 4, samt bemærkninger hertil.
Side 5 af 61
ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 48: Lovudkast til lov om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2099868_0006.png
2.1.1.2. Bødestørrelsens udmåling ved overtrædelser af hvidvaskloven
Det følger af hvidvasklovens § 78, stk. 3, at der ved udmåling af bøder efter stk. 1, skal lægges vægt
på gerningspersonens økonomiske forhold. For overtrædelser begået af virksomheder lægges vægt
på virksomhedens nettoomsætning på gerningstidspunktet.
De nærmere retningslinjer for udmåling af bøder for overtrædelse af hvidvaskloven er fastsat i forar-
bejderne til lov nr. 1535 af 18. december 2018 om ændring af hvidvaskloven (Skærpelse af hvidvask-
reglerne). Formålet med lovændringen var markant at skærpe bødeniveauet for minimumsbøder for
manglende interne retningslinjer og for systemiske mangler, hvorved der er opnået en økonomisk
fordel.
På den baggrund redegøres der nedenfor for de principper for bøde-udmåling ved overtrædelse af
hvidvaskloven, som er fastsat igennem retspraksis, og som blev kodificeret ved lov nr. 1535 af 18.
december 2018.
2.1.1.2.1. Overtrædelser vedrørende transaktioner
Ved overtrædelser af hvidvaskloven, som kan henføres til konkrete transaktioner, f.eks. manglende
udførelse af kundekendskabsprocedurer, tager bødeberegningen udgangspunkt i 25 pct. af transakti-
onsbeløbet (transaktionsprincippet), dog vil der efter en konkret vurdering af en sags samlede om-
stændigheder i enkelte sager kunne begrundes en fravigelse i op- eller nedadgående retning.
Det bemærkes, at der ved anvendelse af transaktionsprincippet udmåles én samlet bøde i tilfælde,
hvor der konstateres flere overtrædelser af hvidvasklovens bestemmelser i relation til samme kunde.
Det vil f.eks. være tilfældet, hvis et pengeinstitut måtte have overtrådt både reglerne om kundekend-
skabsprocedurer og om undersøgelses- og indberetningspligten og desuagtet har gennemført en række
transaktioner for den pågældende kunde. I sådanne tilfælde vil der således skulle udmåles en samlet
bøde på 25 % af de pågældende transaktioner.
2.1.1.2.2. Systemiske mangler
Overtrædelser af systemisk karakter foreligger eksempelvis i situationer, hvor Finanstilsynet vurde-
rer, at en virksomhed ikke har haft tilstrækkelige IT-redskaber og processer til at opfylde de lovplig-
tige krav, at der ikke er tilstrækkeligt personale til at håndtere de opgaver, der efter loven skal vare-
tages i forhold til forebyggelsen af hvidvask og terrorfinansiering, at der ikke er udpeget en hvidvask-
ansvarlig, eller at personalet ikke løbende bliver uddannet inden for hvidvaskområdet.
Ved overtrædelser af hvidvaskloven af systemisk karakter, som indebærer, at virksomheden har op-
nået en økonomisk fordel i form af en besparelse, fastsættes sanktionen som udgangspunkt som et
beløb svarende til det dobbelte af virksomhedens besparelse (besparelsesprincippet). Sanktionsni-
veauet gradueres yderligere efter en model, hvor virksomheder, der er omfattet af hvidvaskloven, er
opdelt i fem kategorier efter deres økonomiske størrelse.
Side 6 af 61
ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 48: Lovudkast til lov om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2099868_0007.png
I forhold til små virksomheder fastsættes sanktionen som et beløb svarende til det dobbelte af virk-
somhedens besparelse (basisniveau). Bøderne for de større virksomheder forhøjes med et tillæg, der
er stigende fra 50 pct. til 700 pct. af dette basisniveau afhængigt af virksomhedens nettoomsætning.
Inddeling sker på den baggrund i følgende kategorier:
Små virksom- Mellemstore
heder
virksomheder
Store
virk- Store
virk- Meget store
somheder A
somheder B
virksomheder
Nettoom-
sætning
Bødeniveau
- 50 mio. kr.
+ 50 mio. kr.
+ 100 mio. kr. +1 mia. kr.
+ 10 mia. kr.
100 mio. kr.
1 mia. kr.
10 mia. kr.
+ 50 %
+ 100 %
+ 300 %
+ 700 %
Intet tillæg
2.1.1.2.3. Manglende politikker, procedurer m.v. (interne retningslinjer)
For så vidt angår de situationer, hvor virksomheder ikke har udarbejdet skriftlige politikker eller pro-
cedurer m.v. (interne retningslinjer) eller hvor disse ikke er tilstrækkelige, udmåles en bøde efter
retningslinjerne for minimumsbøder som nedenfor anført:
Små virksom- Mellemstore
heder
virksomheder
Store
virk- Store
virk- Meget store
somheder A
somheder B
virksomheder
Nettoomsæt- - 50 mio. kr.
ning
Minimums-
bøde
50.000 kr.
+ 50 mio. kr.
+ 100 mio. kr. +1 mia. kr.
+ 10 mia. kr.
100 mio. kr.
1 mia. kr.
10 mia. kr.
75.000 kr.
100.000 kr.
200.000 kr.
400.000 kr.
2.1.1.2.4. Bøder til direktører eller overordnede ansatte
Bøden til fysiske personer med tilknytning til virksomheden udmåles som udgangspunkt til et beløb
svarende til 10 pct. af bøden til virksomheden.
2.1.1.2.5. Generelt om bødens fastsættelse
Der forekommer tilfælde, hvor det i en konkret sag er muligt at beregne en bøde efter flere bereg-
ningsprincipper. I sådanne tilfælde følger det af forarbejderne til nr. 1535 af 18. december 2018, at
bøden fastsættes efter det beregningsprincip, der medfører den højeste bøde, jf. Folketingstidende,
Side 7 af 61
ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 48: Lovudkast til lov om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2099868_0008.png
2018-2019, 1. samling, tillæg A, L 47 som fremsat, side 47f. Undlader et mindre vekselkontor ek-
sempelvis at investere 300.000 kr. i tilstrækkelig IT-kapacitet til overvågning af kundetransaktioner
samtidig med, at virksomheden sparer 200.000 kr. på ansættelse og uddannelse af personale, og med-
fører dette, at der ikke sker afdækning af en række mistænkelige transaktioner fra flere forskellige
kunder for i alt 10 mio. kr., vil virksomheden efter besparelsesprincippet ifalde en bøde på 1 mio. kr.,
mens beregningen af bøden efter transaktionsprincippet vil føre til fastsættelse af en bøde på 2,5 mio.
kr. I dette tilfælde fastsættes bøden med udgangspunkt i de 2,5 mio. kr.
Det bemærkes, at et andet eksempel kan være, at en virksomhed har udøvet valutavekslingsvirksom-
hed uden en fornøden tilladelse, jf. herved hvidvasklovens § 40. I denne situation vil virksomheden
som udgangspunkt ifalde en standardbøde, medmindre der er grundlag for at anvende transaktions-
princippet, fordi virksomheden f.eks. også har overtrådt reglerne om kundekendskab for et antal kun-
der.
Et andet tredje eksempel kan være, at en finansiel virksomhed har benyttet ekstern bistand til vareta-
gelse af opgaverne efter hvidvaskloven, jf. herved hvidvasklovens §§ 22 og 24, uden at overholde
hvidvasklovens regler herom. I dette tilfælde vil virksomheden som udgangspunkt ifalde en bøde
fastsat efter besparelsesprincippet, medmindre der herved konkret er sket en overtrædelse af reglerne
om f.eks. kundekendskab for et antal kunder, i hvilket tilfælde transaktionsprincippet også vil kunne
finde anvendelse.
Endelig vil en finansiel virksomhed, der ikke har overholdt reglerne om grænseoverskridende virk-
somhed efter lovens § 31, ifalde en bøde fastsat efter besparelsesprincippet, medmindre overtrædelsen
konkret har med-ført, at der i eksempelvis en filial i et andet land konkret er sket en overtrædelse af
f.eks. undersøgelses- og underretningspligten, i hvilket tilfælde transaktionsprincippet også vil kunne
finde anvendelse
Det fremgår endvidere af forarbejderne, at der i alle tilfælde ikke udmåles en bøde, der er lavere end
50.000 kr., jf. Folketingstidende, 2018-2019, 1. samling, tillæg A, L 47 som fremsat, side 47.
Fastsættelsen af straffen beror
i sager der gennemføres til domfældelse
på domstolenes konkrete
vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau kan
derfor fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller
formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelo-
vens kapitel 10.
Det tilstræbes, at der i vurderingen af størrelsen af den endelige bøde også indgår en vurdering af den
pågældende virksomheds mulighed for at betale denne. Det indebærer i praksis, at der for virksom-
heder, som er underlagt soliditetskrav, foretages en beregning af virksomhedens soliditet for at vur-
dere, om virksomhedens overlevelse trues. Det er forudsat i forarbejderne, at denne soliditetsvurde-
ring foretages på baggrund af en erklæring fra virksomhedens revisor og efter inddragelse af den
relevante tilsynsmyndighed. Dette bør dog efter forarbejderne ikke tilstræbes, hvis overtrædelserne
Side 8 af 61
ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 48: Lovudkast til lov om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2099868_0009.png
er af en sådan karakter, at de må anses for at have udgjort en central del af den pågældende virksom-
heds aktiviteter, jf. Folketingstidende, 2018-2019, 1. samling, tillæg A, L 47 som fremsat, side 48.
Der vil eksempelvis ikke være tale om en ”central del af en virksomheds aktiviteter”, hvis en boghol-
der, der ikke er registreret i Erhvervsstyrelsen efter hvidvasklovens regler, har oprettet et stort antal
virksomheder, men der ikke foreligger oplysninger om, at bogholderen konkret har medvirket til
transaktioner, hvor der har været konkret risiko for hvidvask. Den konkrete risiko for misbrug til
hvidvask vil i denne situation almindeligvis ikke være så stor, at en overtrædelse bør føre til, at virk-
somheden lukkes.
Et eksempel, hvor resultatet vil være det modsatte, er et vekselkontor, der betjener turister men også
veksler penge fra kunder, hvor pengenes oprindelse er tvivlsom. Bevisførelsen viser, at 25-50 pct. af
virksomhedens aktiviteter stammer fra turisters omveksling, mens den resterende del af virksomhe-
dens aktiviteter, svarende til 50-75%, vedrører veksling af penge, der stammer fra kunder, som virk-
somheden ikke indhenter og opbevarer kundekendskabsmateriale på eller foretager underretninger
om. I eksemplet vil den tvivlsomme del af virksomhedens aktiviteter udgøre en central del af virk-
somhedens aktiviteter, og der er således ikke en særlig beskyttelsesinteresse i forhold til virksomhe-
dens fortsatte drift.
Tilsvarende gør sig gældende, såfremt det i forbindelse med bevisførelsen kan konstateres, at virk-
somhedens regnskaber over indtjening ikke er retvisende, f.eks. at der i forbindelse med pengeom-
veksling er opkrævet vekselgebyrer, der ikke figurerer i virksomhedens regnskaber, eller hvis fortje-
nesten for gennemførelse af transaktionerne er meget stor. Heller ikke i disse tilfælde vurderes der at
være en særlig beskyttelsesinteresse i forhold til virksomhedens fortsatte drift.
2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Det fremgår af den politiske aftale mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folke-
parti, Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Danske Folkeparti af 27. marts 2019
om styrkelse af indsatsen mod finansiel kriminalitet, at Finanstilsynet skal have en ny og bred adgang
til at udstede administrative bødeforelæg i forhold til overtrædelser af hvidvaskloven for at sikre, at
Finanstilsynet kan håndhæve sager om overtrædelse af hvidvaskreguleringen mere effektivt. Bødeni-
veauet fastlægges på baggrund af de seneste skærpelser af bøderne i hvidvaskloven.
Det er som udgangspunkt en betingelse for fastsættelse af bestemmelser om udstedelse af administra-
tive bødeforelæg, at overtrædelserne generelt er ensartede, ukomplicerede og uden bevismæssige
tvivlsspørgsmål. Sanktionsniveauet bør desuden ligge fast. Overtrædelserne bør således generelt være
klare og umiddelbart konstaterbare, og sagens afgørelse, herunder fastsættelsen af bødens størrelse,
bør være uden skønsmæssige elementer af betydning.
Med den politiske aftale af 27. marts 2019 er det aftalt, at der også skal kunne udstedes bødeforelæg
ved overtrædelser, af bestemmelser i hvidvaskloven, som kræver en nærmere skønsmæssig vurdering,
Side 9 af 61
ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 48: Lovudkast til lov om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2099868_0010.png
når der ikke i den konkrete sag er tale om væsentlig bevismæssig tvivl. Det drejer sig f.eks. om over-
trædelse af centrale bestemmelser i hvidvaskloven, herunder f.eks. virksomheders overholdelse af
kravene til kundekendskabsprocedurer og underretningspligt.
Den type overtrædelser, som foreslås omfattet af bødeforelægsordningen, bør dog som udgangspunkt
bero på klare og umiddelbart konstaterbare kriterier, selvom de i et vist omfang vedrører mere skøns-
prægede bestemmelser i hvidvaskloven.
I tilfælde, hvor Finanstilsynet vurderer, at en overtrædelse ikke er klar, men giver anledning til en
mere skønsmæssig vurdering, uden at den dog giver anledning til væsentlig bevismæssig tvivl, bør
det efter Erhvervsministeriets vurdering være en yderligere betingelse for Finanstilsynets adgang til
at udstede et administrativt bødeforelæg, at tilsynet indhenter et forudgående samtykke hertil fra
Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK).
Det samme gælder tilfælde, hvor Finanstilsynet vurderer, at der foreligger konkrete skærpende eller
formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelo-
vens kapitel 10, der kan begrunde en fravigelse af det fastsatte bødeniveau.
2.1.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i hvidvaskloven som § 78 a, stk. 1, hvorefter Finans-
tilsynet får adgang til at udstede et bødeforelæg ved fysiske og juridiske personers overtrædelser af
hvidvasklovens § 7, stk. 1 og 2, § 8, stk. 1-4 og 6, § 9, stk. 1 og 2, § 10, § 11, stk. 1 og 2 og stk. 3, 1.,
3., og 4., pkt., § 12, § 14, stk. 1, stk. 2, 2. pkt., stk. 3, stk. 4, 2. pkt., og stk. 5, § 17, stk. 1 og 2, § 18,
stk. 1-6, § 19, § 20, § 22, stk. 2 og 3, § 24, stk. 1, 2. pkt., stk. 2, og 3, § 25, stk. 1 og 2, § 26, stk. 1 og
3 og stk. 4, 1. pkt., §§ 30, 31, 40 og 43 og § 48, stk. 1, i tilfælde, hvor overtrædelsen skønnes ikke at
ville medføre højere straf end bøde, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i
overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale en bøde som angivet i
bødeforelægget.
Finanstilsynet kan med det foreslåede stk. 1 udstede administrative bødeforelæg for overtrædelser af
de deri nævnte bestemmelser, således at sagen kan afgøres uden dom, hvor den pågældende erklærer
sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til at betale bøden inden en nærmere angiven frist.
Det er en betingelse for, at Finanstilsynet kan udstede et administrativt bødeforelæg efter den fore-
slåede bestemmelse, at tilståelsens rigtighed er bestyrket gennem oplysningerne i sagen og de i øvrigt
foreliggende oplysninger, og at det derfor ikke vil være betænkeligt at afgøre sagen uden egentlig
straffesag. Dette svarer til principperne for tilståelsessager ved domstolene, jf. retsplejelovens § 831,
stk. 1, nr. 1 og 3. Det vil eksempelvis betyde, at Finanstilsynet ikke vil kunne udstede et administrativt
bødeforelæg i en sag, hvor oplysningerne i sagen indikerer, at den pågældende ikke har begået en
lovovertrædelse, uanset om den pågældende måtte erkende sig skyldig heri.
Side 10 af 61
ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 48: Lovudkast til lov om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2099868_0011.png
Det er endvidere en forudsætning for Finanstilsynets umiddelbare adgang til at udstede et administra-
tivt bødeforelæg, at den pågældende overtrædelse er klar, selvom der måtte være tale om en overtræ-
delse af en mere skønspræget bestemmelse. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets
§ 1, nr. 4, for så vidt angår eksempler på sådanne klare overtrædelser af de bestemmelser, som er
omfattet af Finanstilsynets adgang til at udstede administrative bødeforelæg.
Det fremgår af den politiske aftale af 27. marts 2019, at bødeniveauet for overtrædelse af de bestem-
melser, som foreslås omfattet af bødeforelægsordningen, fastlægges i lovbemærkningerne på bag-
grund af de seneste skærpelser af bøderne i hvidvaskloven, jf. pkt. 2.1.1.2. Der henvises i den forbin-
delse til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4.
I vurderingen af størrelsen af den endelige bøde indgår dog efter gældende ret også en vurdering af
den pågældende virksomheds mulighed for at betale denne. Det forudsættes med den foreslåede ord-
ning, at denne soliditetsvurdering fremover også vil skulle foretages af Finanstilsynet i forbindelse
med Finanstilsynets adgang til at udstede administrative bødeforelæg.
Med den foreslåede bestemmelse vil der kunne udstedes administrative bødeforelæg i situationer,
hvor virksomheder har overtrådt centrale bestemmelser i hvidvaskloven. Endvidere vil Finanstilsynet
kunne udstede administrative bødeforelæg for overtrædelser af mere formel karakter, f.eks. for en
manglende skriftlig politik. Finanstilsynet vil også kunne udstede administrative bødeforelæg i til-
fælde, hvor en virksomhed både overtræder centrale bestemmelser og mere formelle bestemmelser i
hvidvaskloven.
I tilfælde, hvor Finanstilsynet vurderer, at en overtrædelse ikke er klar, men giver anledning til en
mere skønsmæssig vurdering, uden at den dog giver anledning til væsentlig bevismæssig tvivl, er det
yderligere en forudsætning for Finanstilsynets adgang til at udstede et administrativt bødeforelæg, at
tilsynet indhenter et forudgående samtykke hertil fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og Inter-
national Kriminalitet (SØIK). Det forudsættes, at Finanstilsynet vil udvise en vis forsigtighed i denne
vurdering og konsultere SØIK i grænsetilfælde, forinden der udstedes et administrativt bødeforelæg.
Det samme gælder tilfælde, hvor Finanstilsynet vurderer, at der foreligger konkrete skærpende eller
formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelo-
vens kapitel 10, der kan begrunde en fravigelse af det fastsatte bødeniveau.
SØIK forudsættes i den forbindelse at påse følgende:
-
Om lovovertrædelsen er egnet til at blive afgjort med et administrativt bødeforelæg, herunder
om kriterierne i den foreslåede § 78 a, stk. 1 er opfyldt.
-
Om indholdet af bødeforelægget opfylder kriterierne i den foreslåede § 78 a, stk. 2.
-
Om det er hensigtsmæssigt at afslutte sagen med et administrativt bødeforelæg, eller om dette
vil have indflydelse på (andre) verserende straffesager mod de(n) sigtede.
Side 11 af 61
ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 48: Lovudkast til lov om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2099868_0012.png
-
Om der er valgt det rette bødeberegningsprincip, herunder i de situationer, hvor det er muligt at
vælge mellem flere forskellige bødeberegningsprincipper.
-
Om der er valgt det rette bødeniveau, i situationer hvor der foreligger konkrete skærpende eller
formildende omstændigheder.
Er en eller flere betingelser ikke opfyldt, og SØIK således vurderer, at det vil være retssikkerheds-
mæssigt betænkeligt, at Finanstilsynet udsteder et administrativt bødeforelæg, kan SØIK nægte at
give sit samtykke hertil.
SØIK skal svare Finanstilsynet så hurtigt, som sagens karakter og omfang tilsiger det. Dette vil sæd-
vanligvis være inden for 10 dage. Det forudsættes i den forbindelse, at Finanstilsynet i forbindelse
med forelæggelser af sager for SØIK i alle tilfælde udarbejder en indstilling om sagens afgørelse
vedlagt en detaljeret sagsfremstilling med henvisning til relevante bevisligheder.
I tilfælde hvor en overtrædelse ikke er klar, men hvor Finanstilsynet vurderer, at sagen giver anled-
ning til væsentlig bevismæssig tvivl, skal sagen overgå fra tilsynet til politiet og anklagemyndighe-
den.
I sager, hvor Finanstilsynet vurderer, at en fysisk eller juridisk person har handlet på en lovstridig
måde, som kræver egentlig efterforskning og dermed yderligere bevisindsamling, end de beviser, som
Finanstilsynet har indhentet på det foretagne tilsyn, skal sagen ligeledes overgå til politiet og ankla-
gemyndigheden til sædvanlig strafferetlig forfølgning.
Tilsvarende gælder i sager, hvor der er tvivl om den konkrete bødefastsættelse. I tilfælde, hvor det
f.eks. ikke er muligt at foretage en bødeberegning efter det bødeberegningsprincip, der som udgangs-
punkt gælder for den overtrådte bestemmelse, skal sagen således overgå til politiet og anklagemyn-
digheden.
I sager, hvor det vurderes at der kan være grundlag for både at udstede en bøde til den juridiske person
og fængselsstraf for fysiske personer, skal hele sagen endvidere overgå til politiet og anklagemyn-
digheden med henblik på en samlet behandling. Det samme gælder i sager, hvor det vurderes, at der
kan være sket andre strafbare overtrædelser af bestemmelser i hvidvaskloven, som ikke er omfattet
af den foreslåede bestemmelse, og sager, hvor der som følge af sagens grovhed er grundlag for at
antage, at der er sket en overtrædelse af en bestemmelse i straffeloven.
Det bemærkes, at Finanstilsynet i forbindelse med sagens oplysning løbende vil skulle vurdere, om
sagen bør overgives til politiet eller anklagemyndigheden bl.a. med henblik på at undgå, at sikringen
af beviser til brug for sagen eller andre sager vanskeliggøres.
Det bemærkes i øvrigt, at der ikke med den foreslåede bestemmelse er tilsigtet ændringer i politiets
eller anklagemyndighedens kompetence til at rejse sigtelser eller tiltaler i sager om overtrædelse af
hvidvaskloven. Politiet og anklagemyndigheden kan således fortsat i alle sager egenhændigt beslutte,
Side 12 af 61
ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 48: Lovudkast til lov om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2099868_0013.png
at der indledes en straffesag. Det vil ligeledes fortsat være muligt for Finanstilsynet at foretage poli-
tianmeldelse af mulige overtrædelser af hvidvaskloven.
Der vil blive udarbejdet nærmere retningslinjer for Finanstilsynets adgang til at udstede administra-
tive bødeforelæg og for samarbejdet mellem Finanstilsynet og anklagemyndigheden i den forbin-
delse. Retningslinjerne vil bl.a. indeholde en beskrivelse af sammenhængen mellem Finanstilsynets
(administrative) tilsyn og den nye strafferetlige kompetence, herunder af det bevismæssige grundlag
og forholdet til retssikkerhedslovens §§ 9 og 10 samt adressere relevante problemstillinger i forhold
til reglerne om forældelse af strafbare forhold. Herudover vil kompetencefordelingen mellem politiet
og Finanstilsynet i forhold til tilsynets nye adgang til at udstede administrative bødeforelæg blive
fastlagt nærmere.
Retningslinjerne forelægges Justitsministeriet til godkendelse med henblik på samtidig ikrafttræden
med dette lovforslag den 10. januar 2020.
2.2. Indefrysning af midler
2.2.1. Gældende ret
Der findes i dag 14 gældende sanktionsregimer vedtaget af FN’s
Sikkerhedsråd. Sanktionsregimerne
er vedtaget i medfør af FN’ Sikkerhedsråds resolutioner, og hvert sanktionsregime ledes af en sank-
tionskomite.
Sanktionsregimerne kan have forskellig karakter og formål. Finansielle sanktioner i form af indefrys-
ning af midler anvendes bl.a. til bekæmpelse af terrorisme, hvor det kan være af afgørende betydning,
at der sker hurtig indefrysning af terroristers eller formodede terroristers midler for derigennem at
forhindre, at midlerne anvendes til terrorhandlinger.
Når FN’s Sikkerhedsråd vedtager en resolution, er denne bindende for FN’s medlemsstater. Det be-
tyder, at de enkelte medlemsstater, herunder Danmark, er forpligtet til at gennemføre de sanktioner,
som FN’s Sikkerhedsråds resolutioner angiver. Lovforslaget omfatter samtlige af FN’s sanktionslister
under et sanktionsregime i medfør af en sikkerhedsrådsresolution, der er vedtaget i henhold til FN-
Chartrets kapitel VII, og som fremgår af FN’s hjemmeside:
https://www.un.org/securitycouncil/san-
ctions/information.
EU gennemfører på vegne af EU’s medlemslande bestemmelserne i Sikkerhedsrådets resolutioner,
hvorefter de er gældende i bl.a. Danmark. Det indebærer, at de fysiske eller juridiske personer, grup-
per eller enheder, som tilføjes FN’s sanktionslister, også tilføjes EU’s lister over fysiske og juridiske
personer, grupper eller enheder, som er genstand for indefrysning. EU’s lister er fastlagt og opdateres
ved udstedelse af EU-retsakter,
som er direkte gældende i EU’s medlemsstater. Det betyder, at midler,
som ejes eller besiddes af de fysiske eller juridiske personer, grupper eller enheder, som er opført på
listerne, skal indefryses ved en opdatering og offentliggørelse af den pågældende sanktionsliste i EU-
Tidende. Da offentliggørelse i EU-Tidende imidlertid først sker, når EU-retsakten er vedtaget og
Side 13 af 61
ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 48: Lovudkast til lov om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2099868_0014.png
oversat til samtlige officielle sprog i EU, går der som udgangspunkt 24-48 timer fra, at FN opdaterer
en sanktionsliste, til der sker offentliggørelse af EU-retsakten i EU-Tidende.
I de typisk 24-48 timer, inden EU’s
lister offentliggøres, kan midler, som ejes eller besiddes af en
fysisk eller juridisk person, gruppe eller enhed på FN’s sanktionsliste, i dag ikke indefryses i medfør
af dansk ret. Såfremt betingelserne efter retsplejelovens regler om beslaglæggelse er opfyldt, vil po-
litiet som led i efterforskningen af en straffesag imidlertid kunne foretage beslaglæggelse på grundlag
af en forudgående retskendelse. Efter retsplejelovens regler om beslaglæggelse har politiet endvidere
mulighed for i visse tilfælde at foretage en midlertidig beslaglæggelse eller beslaglæggelse uden for-
udgående retskendelse, hvis indgrebets øjemed ville forspildes, hvis retskendelse skulle afventes.
Erhvervsstyrelsen er den ansvarlige myndighed på området for indefrysning efter EU’s
forordninger
om sanktioner. Fysiske eller juridiske personer, der foretager indefrysning af midler på baggrund af
EU's lister, skal straks underrette Erhvervsstyrelsen herom, ligesom der parallelt skal foretages en
underretning efter hvidvasklovens § 26 til Hvidvasksekretariatet i Statsadvokaten for Økonomisk og
International Kriminalitet, hvis der opstår mistanke om finansiering af terrorisme.
2.2.2. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser
Danske virksomheder og personer er i dag forpligtet til at indefryse midler, som ejes eller besiddes af
fysiske eller juridiske personer, grupper eller enheder, der er opført på en EU-retsakt, som er offent-
liggjort i EU-Tidende (en EU-liste).
Ved tilføjelse af en fysisk eller juridisk person, gruppe eller enhed til en liste fastsat i medfør af en
EU-retsakt, iagttager EU-institutionerne en række krav. En fysisk eller juridisk person, enhed eller
gruppe, der opføres på en EU-liste, har således krav på en procedure, som iagttager visse procedure-
mæssige garantier, herunder den grundlæggende ret til forsvar, som anerkendt i Den Europæiske
Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder (Chartret). Chartret anerkender endvidere adgangen
til effektive retsmidler, retten til en retfærdig rettergang, ejendomsretten og retten til beskyttelse af
personoplysninger, som også skal iagttages i forbindelse med opførelse på en liste. Der kan bl.a.
henvises til EU-Domstolens dom af 12. december 2006 i sag T-228/02, Organisation des Modja-
hedines du Peuple d’ Iran mod Rådet og EU-Domstolens
dom af 3. september 2008 i forenede sager
C-402/05 P og C-415/05 P, Yassin Abdullah Kadi og Al Barakaat International Foundation mod Rå-
det for Den Europæiske Union, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, Det Forenede Kon-
gerige Storbritannien og Nordirland.
Det følger af artikel 51, stk. 1, i Chartret, at Chartret alene finder anvendelse på medlemsstaterne, når
de gennemfører EU-retten. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention indeholder imidlertid en
række tilsvarende garantier, herunder navnlig artikel 6 (retten til retfærdig rettergang), artikel 8 (retten
til respekt for bl.a. privatlivet) og artikel 1 i 1. tillægsprotokol til konventionen (beskyttelse af ejen-
domsretten), som Danmark har tiltrådt og derfor er forpligtet til at iagttage også uden for EU-rettens
anvendelsesområde.
Side 14 af 61
ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 48: Lovudkast til lov om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2099868_0015.png
Den foreslåede ordning vil indebære, at navne på en fysisk eller juridisk person, gruppe eller enhed,
der er opført på en FN-sanktionsliste ved en sikkerhedsrådsresolution, som er bindende for Danmark,
offentliggøres af en dansk myndighed på dennes hjemmeside forud for, at EU tager stilling til den
pågældendes optagelse på en EU-liste. Der vil endvidere være tale om en midlertidig, kortvarig inde-
frysning, der har til formål at undgå, at formålet med den efterfølgende gennemførelse af FN-sankti-
onslisten ved en EU-retsakt forspildes. Det er på den baggrund vurderingen, at lovforslaget kan gen-
nemføres inden for rammerne af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Det bemærkes i
den forbindelse, at det med lovforslaget forudsættes, at navnet på den fysiske eller juridiske person,
gruppe eller enhed også vil blive fjernet fra den danske myndigheds hjemmeside, og at forpligtelsen
til indefrysning af midler tilhørende den pågældende dermed bortfalder, hvis det i EU-regi besluttes
ikke at opføre navnet i en EU-retsakt, jf. pkt. 2.2.4.
2.2.3. Erhvervsministeriets overvejelser
The Financial Action Task Force (FATF) er en international organisation, der blev oprettet i 1989,
og som Danmark er medlem af. Organisationen har til formål at fastlægge fælles standarder og at
fremme implementeringen af juridiske, lovgivningsmæssige og operationelle foranstaltninger, der
skal modvirke hvidvask, terrorfinansiering og andre trusler mod integriteten i det internationale fi-
nansielle system. FATF har i den forbindelse udviklet en række anbefalinger for bekæmpelse af hvid-
vask, terrorfinansiering og spredning af masseødelæggelsesvåben. FATF monitorerer medlemsstater-
nes
fremskridt i forhold til at implementere FATF’s anbefalinger. FATF har i sin rapport ”Anti-mo-
ney laundering and counter-terrorist
financing meassures Denmark Mutual Evaluation Report 2017”
kritiseret Danmark for, at der ikke ses at være en effektiv mekanisme i national ret, som giver mulig-
hed for straks at indefryse midler, som ejes eller besiddes af fysiske eller juridiske personer, grupper
eller enheder på FN’s sanktionslister, og dermed entydigt muliggøre
indefrysning i den tidsbegræn-
sede periode fra offentliggørelsen af FN’s sanktionslister, til de er gennemført og
offentliggjort i en
EU-retsakt.
Uanset at den gældende danske lovgivning er i overensstemmelse med EU-reglerne på hvidvask og
terrorfinansieringsområdet, finder Erhvervsministeriet det afgørende, at der sker indefrysning af så-
danne midler så hurtigt som muligt, og at dette ikke skal afvente offentliggørelse i EU-Tidende af de
nyopførte navne. Dette vil medvirke til at sikre, at fysiske og juridiske personer, grupper eller enheder
ikke har mulighed for at flytte deres midler, når de er opført på FN’s sanktionslister, i den mellem-
liggende periode, fra de bliver tilføjet en FN-sanktionsliste, til der sker vedtagelse af en EU-retsakt
og offentliggørelse heraf i EU-Tidende.
Erhvervsministeriet vurderer derfor, at der er behov for at indføre en ordning i hvidvaskloven, der
giver mulighed for at forpligte virksomheder og personer omfattet af hvidvaskloven til uden ugrundet
ophold at indefryse midler, som ejes eller besiddes af de fysiske eller juridiske personer, grupper eller
enheder, hvis navne midlertidigt offentliggøres på en hjemmeside administreret af en dansk myndig-
hed.
Side 15 af 61
ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 48: Lovudkast til lov om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2099868_0016.png
2.2.4. Lovforslagets indhold
Erhvervsministeren bemyndiges til at udpege en myndighed, som er ansvarlig for at offentliggøre
navne på de fysiske eller juridiske personer, grupper eller enheder, der opføres på FN’s sanktionsli-
ster. Navnene på de pågældende fysiske eller juridiske personer, grupper eller enheder skal være of-
fentliggjort på myndighedens hjemmeside i tidsrummet, indtil den relevante EU-liste ændres eller
vedtages og er offentliggjort i EU-Tidende.
Myndigheden skal, når navnet fremgår af en offentliggjort FN-sanktionsliste,
tilføje
navnet på den
fysiske eller juridiske person, gruppe eller enhed til den danske myndigheds hjemmeside Det forud-
sætter, at hjemmesiden skal give mulighed for, at virksomheder og personer kan tilmelde sig et ny-
hedsbrev eller på anden måde via tilmelding kunne modtage en notifikation, når der foretages æn-
dringer af navne på hjemmesiden.
Myndigheden skal
fjerne
navnet på en fysisk eller juridisk person, gruppe eller enhed fra hjemmesi-
den, enten når navnet tilføjes en EU-retsakt, som er offentliggjort i EU-Tidende, eller hvis navnet
fjernes fra FN’s sanktionslister. Der er med andre ord tale om en midlertidig opførelse på den danske
myndigheds hjemmeside, indtil EU’s lister ajourføres i overensstemmelse med FN’s sanktionslister.
Den foreslåede bestemmelse er således alene udtryk for et supplement til de relevante EU-lister og
griber på ingen måde ind heri.
Virksomheder og personer omfattet af bestemmelserne i hvidvaskloven forpligtes til uden ugrundet
ophold efter offentliggørelsen af et navn på den danske myndigheds hjemmeside at indefryse midler,
som ejes eller besiddes af den pågældende fysiske eller juridiske person, gruppe eller enhed.
Indefrysning skal ske uden ugrundet ophold. Det indebærer, at virksomheder og personer skal inde-
fryse midlerne umiddelbart efter, at der er sket offentliggørelse af navnet på den fysiske eller juridisk
person, gruppe eller enhed, som ejer eller besidder midlerne, på den danske myndigheds hjemmeside.
Det forudsættes dog, at virksomheden eller personen i almindelighed bør indrømmes en vis kortere
tidsperiode, fra offentliggørelsen på den danske myndigheds hjemmeside, til forpligtelsen til inde-
frysning kan kræves opfyldt. Det beror i øvrigt på en konkret vurdering, om en virksomhed eller
person har iagttaget sin pligt til indefrysning af en kundes midler uden ugrundet ophold. Ved vurde-
ringen skal der bl.a. tages hensyn til offentliggørelsestidspunktet på den danske myndighed hjemme-
side og forholdene i øvrigt.
Virksomheder og personers forpligtelse til indefrysning af midler efter bestemmelsen bortfalder, når
den fysiske eller juridiske person, gruppe eller enhed fjernes fra den danske myndigheds hjemmeside.
Henset til, at formålet med den foreslåede ordning er at sikre midlertidig gennemførelse af FN’s
sanktionslister,
skal forpligtelsen endvidere anses for bortfaldet, hvis navnet fjernes fra FN’s sankti-
onslister, uanset om den danske myndighed endnu har fjernet det pågældende navn fra myndighedens
hjemmeside. Virksomheder og personer kan således ikke strafforfølges for manglende iagttagelse af
forpligtelsen til indefrysning af midler efter denne lov, hvis en virksomhed eller person har ophævet
indefrysningen af en kundes midler, fordi kundens navn
er fjernet fra FN’s sanktionslister,
selvom
Side 16 af 61
ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 48: Lovudkast til lov om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2099868_0017.png
navnet fortsat fremgår af den danske myndigheds hjemmeside, f.eks. på grund af myndighedens man-
gelfulde ajourføring af hjemmesiden.
Lovforslaget har til hensigt at sikre, at virksomheder og personer er forpligtet til at indefryse midler
i den mellemliggende periode fra tilføjelsen af navnet på en fysisk eller juridisk person, gruppe eller
enhed til FN’s sanktionslister til navnet tilføjes en EU-retsakt,
der er offentliggjort i EU-Tidende. I
praksis forventes der at være tale om en kortvarig periode på typisk 24-48 timer, hvor fysiske eller
juridiske personer, grupper eller enheder forventes at stå opført på den danske myndigheds hjemme-
side, jf. pkt. 2.2.1.
Det kan i princippet rent undtagelsesvist forekomme, at et navn opført på en FN-sanktionsliste ikke
efterfølgende besluttes optaget på en EU-retsakt. I et sådant tilfælde, hvor det i EU-regi måtte blive
besluttet, at det pågældende navn ikke skal opføres på en EU-liste, skal den danske myndighed straks
fjerne navnet fra myndighedens hjemmeside, hvorefter forpligtelsen for virksomheder og personer til
at indefryse midler, som ejes eller besiddes af den pågældende fysiske eller juridiske person, gruppe
eller enhed, bortfalder.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1, samt bemærkningerne hertil.
2.3. Videregivelse af oplysninger i forbindelse med operativt samarbejde om hvidvask og terrorfi-
nansiering
2.3.1. Gældende ret
Efter gældende ret skal skattemyndighederne, herunder Skatteforvaltningen og Spillemyndigheden,
under ansvar efter straffelovens §§ 152, 152 a og 152 c-152 f iagttage ubetinget tavshed over for
uvedkommende med hensyn til oplysninger om en fysisk eller en juridisk persons økonomiske, er-
hvervsmæssige eller privatlivet tilhørende forhold, som myndighederne under varetagelsen af deres
arbejde bliver bekendt med, jf. skatteforvaltningslovens § 17 (den særlige tavshedspligt).
Den særlige tavshedspligt i skatteforvaltningsloven er ubetinget og omfatter hele ministerområdets
lovgivning, bortset fra lovgivning, der ikke er lovgivning om skatter i bred forstand. Bestemmelsen
begrænser mulighederne for videregivelse af oplysninger.
Oplysninger, der hidrører fra indkomstskatteområdet, kan som følge af den særlige tavshedspligt
alene videregives efter en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde.
Reglerne i forvaltningsloven, databeskyttelsesforordningen, databeskyttelsesloven og i visse tilfælde
i særlovgivningen giver mulighed for under visse betingelser og ud fra en konkret vurdering at vide-
regive oplysninger om fysiske og juridiske personer, bl.a. i de tilfælde, hvor der foreligger en sam-
fundsinteresse eller en offentlig interesse, der nødvendiggør videregivelsen. Derudover er der i dag i
en række særlove fastsat bestemmelser om henholdsvis offentliggørelse eller videregivelse af oplys-
ninger, som er omfattet af den særlige tavshedspligt, f.eks. bestemmelsen i skatteforvaltningslovens
Side 17 af 61
ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 48: Lovudkast til lov om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2099868_0018.png
§ 17, stk. 2, om offentliggørelse af en række oplysninger om skattepligtige selskaber efter selskabs-
skattelovens § 1, stk. 1 m.v.
Skattemyndighederne kan således videregive fortrolige oplysninger til andre forvaltningsmyndighe-
der, når der er et sagligt forvaltningsretligt grundlag for videregivelsen. Skattemyndighederne vide-
regiver alene oplysninger af egen drift, hvis der foreligger en konkret mistanke om en lovovertræ-
delse, og videregivelsen derudover kan medvirke til, at lovovertrædelsen konstateres, eller der fore-
ligger særskilt lovhjemmel til, at andre myndigheder kan indhente fortrolige oplysninger. Oplysnin-
ger videregives på anmodning fra en anden myndighed efter forvaltningslovens § 31, hvis de er af
betydning for den anmodende myndigheds virksomhed eller for en afgørelse, som myndigheden skal
træffe.
Spillemyndigheden kan derudover udveksle nødvendige oplysninger med andre offentlige myndig-
heder om virksomheder m.v. omfattet af lov om spil (herefter spilleloven) til brug for de respektive
myndigheders kontrol, jf. spillelovens § 49.
Medarbejdere i skattemyndighederne er, ud over reglerne om den særlige tavshedspligt i skattefor-
valtningslovens § 17 og reglerne om tavshedspligt i forvaltningslovens § 27, omfattet af en række
andre særlige regler om tavshedspligt bl.a. på toldområdet og som følge af forordninger og tavsheds-
pligtsbestemmelser i dobbeltbeskatningsoverenskomster og internationale aftaler m.v.
2.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Den 19. september 2018 indgik den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konser-
vative Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folke-
parti en politisk aftale om en styrket indsats mod hvidvask mv. i den finansielle sektor.
Aftalen indeholder bl.a. en national strategi til bekæmpelse af hvidvask- og terrorfinansiering 2018-
2021. Det fremgår af strategien, at myndighedernes strategiske fokus og myndighedernes samarbej-
dende koordinering og vidensdeling er af helt central betydning for at sikre en effektiv og målrettet
indsats for at minimere omfanget af hvidvask og finansiering af terrorisme. Det fremgår, at indsatsen
skal styrkes, og at dette skal tage sit udgangspunkt i det formaliserede samarbejde i HvidvaskForum.
Derudover fremgår det af den politiske aftale af 27. marts 2019, at der skal etableres et endnu tættere
og fast operationelt samarbejde mellem relevante myndigheder på hvidvask og terrorfinansierings-
området. I forhold til rammerne for et sådant samarbejde fremgår det, at det er vigtigt, at myndighe-
derne kan udveksle nødvendige oplysninger om bl.a. aktuelle kriminalitetstendenser og risici. Det gør
sig også gældende på taktisk niveau, hvor myndighederne skal kunne udveksle oplysninger om spe-
cifikke aktører, og hvor der bør sikres fortrolighed af hensyn til oplysningernes sensitive karakter.
For at sikre, at myndighederne kan samarbejde operationelt foreslås det, at Skatteforvaltningen og
Spillemyndigheden får mulighed for at dele oplysninger, der er omfattet af skattemyndighedernes
særlige tavshedspligt, med de myndigheder, der deltager i et operativt samarbejde om at bekæmpe og
Side 18 af 61
ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 48: Lovudkast til lov om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2099868_0019.png
forebygge hvidvask og terrorfinansiering, så Skatteforvaltningen og Spillemyndigheden kan deltage
i det operative arbejde på lige fod med de øvrige relevante myndigheder. Derudover foreslås det, at
der generelt sikres en ubetinget tavshedspligt om de oplysninger, som myndighederne modtager i
forbindelse med det operative samarbejde.
2.3.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at Skatteforvaltningen og Spillemyndigheden af egen drift og efter anmodning vil kunne
videregive oplysninger, som er omfattet af den særlige tavshedspligt i skatteforvaltningslovens § 17,
til myndigheder, der deltager i et operativt samarbejde om at bekæmpe og forebygge hvidvask og
terrorfinansiering. Det vil f.eks. kunne være Hvidvasksekretariatet i Statsadvokaten for Særlig Øko-
nomisk og International Kriminalitet (SØIK), Finanstilsynet, en myndighed under Rigspolitiet, som
eksempelvis Politiets Efterretningstjeneste (PET). De oplysninger, som vil kunne videregives af egen
drift, er oplysninger, som Skatteforvaltningen eller Spillemyndigheden vurderer, kan have betydning
for myndighedernes opgave om at bekæmpe og forebygge hvidvask og terrorfinansiering. Det vil
f.eks. kunne være tilfældet, hvis en borger flere gange udfører store kontantbeløb af landet. Videre-
givelse af oplysninger på baggrund af en anmodning vil forudsætte, at den anmodende myndighed
vurderer, at oplysningerne kan have betydning for varetagelsen af myndighedens opgave om bekæm-
pelse og forebyggelse af hvidvask og finansiering af terrorisme. Den anmodende myndighed skal
således have en formodning om, at oplysningerne kan bidrage til at belyse et potentielt kriminelt
forhold, der har tilknytning til hvidvask eller terrorfinansiering. Der stilles ikke krav om, at den an-
modende myndighed har en konkret mistanke om, at der foreligger hvidvask eller terrorfinansiering.
Bestemmelsen må generelt anses som en national hjemmelsbestemmelse til at dele oplysninger i sam-
arbejdet. Med bestemmelsen er det således vurderet, hvilke aktører, det er relevant at få med i sam-
arbejdet og dermed også hvilke myndigheder, der er relevante modtagere af oplysningerne. Skatte-
forvaltningen og Spillemyndigheden vil således ikke skulle foretage en konkret vurdering af, om der
i den foreliggende situation er hjemmel til at videregive de pågældende oplysninger i et operativt
myndighedssamarbejde, ligesom de ikke vil skulle foretage en vurdering af, om oplysningerne er
relevante for alle de modtagende myndigheder i det operative samarbejde. Spillemyndigheden vil
derudover både af egen drift og efter anmodning kunne videregive oplysninger ud over det, som kan
videregives efter spillelovens § 49. Det drejer sig bl.a. om oplysninger om spillernes spilkonti og
lukning af en spilkonto på tilladelsesindehavers initiativ.
Myndighederne, der deltager i det operative samarbejde, vil blive underlagt en særlig tavshedspligt
med hensyn til oplysninger, der modtages fra Skatteforvaltningen og Spillemyndigheden.
De foreslåede ændringer har til formål at fremme myndighedernes operative samarbejde om at be-
kæmpe hvidvask og terrorfinansiering.
Som eksempel kan nævnes, at det vil være muligt for Skatteforvaltningen at videregive oplysninger
om en række navngivne personer, som Skatteforvaltningen har konstateret har oprettet en række virk-
somheder, der anvendes til en hidtil ukendt form for kædesvig, der har tilknytning til hvidvask, til
Side 19 af 61
ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 48: Lovudkast til lov om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2099868_0020.png
myndighederne, der deltager i samarbejdet om at bekæmpe og forebygge hvidvask og terrorfinansie-
ring. Det vil således være muligt for Skatteforvaltningen på et møde i et operativt myndighedssamar-
bejde at drøfte såvel de pågældende personers virke, som f.eks. baggrunden for de pågældende per-
soners aktiviteter og den ny metode.
Herudover foreslås det, at myndighederne skal iagttage ubetinget tavshedspligt i forhold til oplysnin-
ger, der deles som led i myndighedernes operative samarbejde om at bekæmpe hvidvask og terrorfi-
nansiering. Dette gælder blandt andet i forhold til oplysninger, som andre myndigheder måtte mod-
tage fra Skatteforvaltningen eller Spillemyndigheden, og som er underlagt den særlige tavshedspligt
i Skatteforvaltningslovens § 17, samt oplysninger som er omfattet af Erhvervsstyrelsens og Finans-
tilsynets tavshedspligt i hvidvasklovens § 56 og § 63.
Den foreslåede ordning skal sikre den nødvendige fortrolighed omkring de oplysninger, der deles i
forbindelse med et operativt myndighedssamarbejde på hvidvask- og terrorfinansieringsområdet. Op-
lysningerne kan være af sensitiv og personfølsom karakter, ligesom fortrolighed kan være nødvendigt
i forhold til myndighedernes opgave med at forebygge og bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering.
Ordningen garanterer, at oplysningerne ikke vil blive delt eller behandlet i et videre omfang, end hvad
der er nødvendigt for at varetage opgaven om at bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering.
2. Forholdet til databeskyttelseslovgivningen
Forslaget om at give medarbejdere i Skatteforvaltningen og Spillemyndigheden mulighed for under
visse betingelser både af egen drift og efter anmodning at videregive oplysninger til myndigheder,
der deltager i et operativt samarbejde om at bekæmpe og forebygge hvidvask og terrorfinansiering,
jf. afsnit 2.3.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger, har til formål at gøre det muligt for Skatte-
forvaltningen og Spillemyndigheden at dele oplysninger om fysiske og juridiske personer, som er
omfattet af den særlige tavshedspligt i skatteforvaltningslovens § 17. Fremover vil Skatteforvaltnin-
gen og Spillemyndigheden med hjemmel i bestemmelsen kunne videregive oplysninger til myndig-
heder i et operativt samarbejde, uanset at oplysningen er omfattet af skatteforvaltningslovens § 17,
og uanset at oplysningen ud fra en konkret vurdering ikke er relevant for alle myndigheder, der del-
tager i et operativt samarbejde. Delingen kan ske inden for de databeskyttelsesretlige rammer.
Det er i den forbindelse vurderingen, at den behandling, der lægges op til, vil være i overensstemmelse
med forordningens artikel 5 om principperne for behandling af personoplysninger.
Databehandling efter forslaget vil understøtte udmøntningen af National strategi til bekæmpelse af
hvidvask og terrorfinansiering 2018-2021 og aftalerne mellem den daværende regering (Venstre, Li-
beral Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale
Venstre og Socialistisk Folkeparti om Yderligere initiativer til styrkelse af indsatsen mod hvidvask
og terrorfinansiering og Styrkelse af indsatsen mod finansiel kriminalitet.
Side 20 af 61
ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 48: Lovudkast til lov om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2099868_0021.png
Det har været overvejet, om formålet med videregivelse af oplysninger kan tilgodeses på anden vis.
Det vurderes ikke muligt, da skattemyndighedernes særlige tavshedspligt som udgangspunkt er ube-
tinget, medmindre videregivelse ud fra en konkret vurdering er berettiget. Dertil kommer, at det ikke
vil kunne udelukkes, at Skatteforvaltningen og Spillemyndigheden på møder i et operativt myndig-
hedssamarbejde vil kunne komme i en situation, hvor Skatteforvaltningen eller Spillemyndigheden
vil skulle videregive oplysninger, som ud fra en konkret vurdering ikke eller ikke umiddelbart er
relevant for en eller flere af de deltagende myndigheder.
Det er vurderingen, at videregivelse i sådanne tilfælde til den eller de deltagende myndigheder i et
operativt samarbejde, for hvem oplysningen umiddelbart ikke vil være relevant, også vil være nød-
vendig for at tilgodese formålet med behandlingen.
Med de foreslåede bestemmelser i § 69 b, stk. 1-3, og i § 69 d, stk. 1-3, vil Skatteforvaltningen og
Spillemyndigheden videregive almindelige personoplysninger efter forordningens artikel 6, særlige
kategorier af personoplysninger efter forordningens artikel 9 og personoplysninger vedrørende straf-
fedomme og lovovertrædelser efter forordningens artikel 10, jf. databeskyttelseslovens § 8. Det ved-
rører bl.a. oplysninger om store kontantindskud og -hævninger, indkomst, livsstil, lønindtægter, so-
ciale ydelser, afvigende betalingsmønstre i forhold til eksempelvis gæld, ind- og udførsel af store
pengebeløb, misbrug af TastSelv, fiktive virksomheder, udnyttelse af leasingmodeller, dyre aktiver
uden registreret indkomst, usædvanlige ejendomshandler m.v.
Det er vurderingen, at de foreslåede bestemmelser i § 69 b, stk. 1-3, og i § 69 d, stk. 1-3, om videre-
givelse af oplysninger til myndigheder, der deltager i et operativt myndighedssamarbejde, udgør en
national særregel for behandling af almindelige personoplysninger, jf. databeskyttelsesforordningens
artikel 6, stk. 2 og 3. Det vurderes, at bestemmelserne kan rummes inden for databeskyttelsesforord-
ningens rammer for særregler om behandling af personoplysninger. Vurderingen af bestemmelserne
har taget udgangspunkt i de kriterier, som fremgår af betænkning nr. 1565/2017 om databeskyttelses-
forordningen, side 168ff.
Hvad angår behandlingen af følsomme personoplysninger, vurderes det, at der er hjemmel til behand-
lingen i databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra f. Der lægges i den forbindelse navnlig
vægt på, at behandlingen af oplysningerne sker som led i offentlig myndighedsudøvelse, og at ud-
vekslingen vil kunne have en nødvendig betydning for administrativ afgørelsesvirksomhed. Det vur-
deres desuden, at de foreslåede bestemmelser kan rummes inden for forordningens artikel 9, stk. 2,
litra g, da der med bestemmelserne skabes national hjemmel til en behandling, som er nødvendig af
hensyn til væsentlige samfundsinteresser.
Hvad angår behandlingen af oplysninger om strafbare forhold, jf. databeskyttelsesforordningens ar-
tikel 10, er der hjemmel til behandlingen og videregivelsen af oplysningerne i henholdsvis databe-
skyttelseslovens § 8, stk. 1, samt bestemmelsens stk. 2, nr. 2 og 3, da behandlingen af oplysningerne
har til formål af fremme bekæmpelsen og forebyggelsen af hvidvask og terrorfinansiering.
Side 21 af 61
ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 48: Lovudkast til lov om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2099868_0022.png
I medfør af databeskyttelseslovens § 11, kan en offentlig myndighed behandle oplysninger om per-
sonnummer med henblik på entydig identifikation. Det vurderes, at skattemyndighedernes videregi-
velse af personnummer kan ske i overensstemmelse med forslagets § 69 b, stk. 1 og 2, og § 69 d, stk.
1 og 2.
Efter forordningens artikel 5, stk. 1, litra e, skal personoplysninger opbevares på en sådan måde, at
det ikke er muligt at identificere de registrerede i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt til de
formål, hvortil de pågældende personoplysninger behandles. Bestemmelsen forpligter således den
dataansvarlige til at slette af egen drift. Det er op til den enkelte dataansvarlige at vurdere, hvor længe
det er nødvendigt at opbevare oplysningerne ud fra det formål, som oplysningerne oprindelig blev
indsamlet til.
Målgruppen for databehandlingen efter forslagets § 69 b, stk. 1-3, og § 69 d, stk. 1-3, er afgrænset i
overensstemmelse med princippet om formålsbegrænsning i forordningen. Det er således et krite-
rium, at oplysningerne kan have betydning for myndighedernes opgave om at forebygge og bekæmpe
hvidvask og terrorfinansiering,
Efter forslagets § 69 b, stk. 1 og 2, og § 69 d, stk. 1 og 2, vil Skatteforvaltningen og Spillemyndighe-
den skulle videregive oplysninger til myndigheder, der deltager i et operativt samarbejde om at be-
kæmpe hvidvask og terrorfinansiering. Der vil være tale om almindelige personoplysninger, føl-
somme personoplysninger og oplysninger om strafbare forhold. Oplysningerne vil blive videregivet
i ikke-aggregeret og ikke-pseudonymiseret form, det vil sige, at oplysningerne vil kunne henføres til
en bestemt registreret uden brug af supplerende oplysninger. Det fremgår af lovteksten, at oplysnin-
gerne alene videregives, hvis de kan have betydning for myndighedernes opgave om at bekæmpe og
forebygge hvidvask og terrorfinansiering.
Det vurderes, at dataudvekslingen vil ske på en sikker måde, idet udvekslingen af data sker mellem
parter, der i forvejen er vant til at databehandle personoplysninger.
Det fremgår af forslaget til § 69 b, stk. 3, og § 69 d, stk. 3, at de myndigheder, der i et operativt
samarbejde modtager oplysninger fra Skatteforvaltningen og Spillemyndigheden, ikke må videregive
de modtagne oplysninger til uvedkommende.
For at beskytte de personoplysninger, der med de foreslåede bestemmelser lægges op til at behandle,
foreslås det, at det klart skal fremgå af lovteksten, at de myndigheder, der i et operativt samarbejde
modtager oplysninger fra Skatteforvaltningen og Spillemyndigheden, er underlagt en særlig tavsheds-
pligt med hensyn til de pågældende oplysninger. De myndigheder, der modtager oplysninger om en
fysisk eller juridisk persons økonomiske, erhvervsmæssige eller privatlivet tilhørende forhold fra
Skatteforvaltningen og Spillemyndigheden, skal således under ansvar efter straffelovens §§ 152, 152
a og 152 c-152 f, iagttage ubetinget tavshed over for uvedkommende med hensyn til de modtagne
oplysninger.
Side 22 af 61
ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 48: Lovudkast til lov om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2099868_0023.png
Som følge af den særlige tavshedspligt i skatteforvaltningslovens § 17 er det vurderingen, at Skatte-
forvaltningen og Spillemyndigheden ikke skal give oplysning efter forordningens artikel 14, stk. 1,
til den, der videregives oplysninger om i et operativt myndighedssamarbejde, jf. artikel 14, stk. 4. Det
er således vurderingen, at videregivelse af oplysninger i et operativt myndighedssamarbejde vil være
omfattet af bestemmelsen i forordningens artikel 14, stk. 5, litra d. Det er op til de enkelte modtagne
myndigheder at vurdere, om der vil skulle ske underretning af den, oplysningerne vedrører, når de
modtager oplysninger fra skattemyndighederne efter § 69 b og § 69 d, idet myndighederne dog lige-
ledes vil have mulighed for at undtage fra oplysningspligten, jf. artikel 14, stk. 5, litra d, som følge af
den i forslaget § 69 b, stk. 3, og § 69 d, stk. 3, nævnte særlige tavshedspligt.
Det bemærkes, at det også som følge af bestemmelserne om særlig tavshedspligt i skatteforvaltnings-
lovens § 17 og i § 69 b, stk. 3, samt § 69 d, stk. 3, vil være muligt at gøre undtagelse til den registre-
redes indsigtsret, jf. databeskyttelseslovens § 22, stk. 3.
Samlet vurderes det, at behandlingen af oplysninger kan finde sted inden for rammerne af forordnin-
gen og databeskyttelsesloven. Det vurderes, at den påtænkte behandling er nødvendig for, at myndig-
hederne i et operativt samarbejde kan omsætte National strategi til bekæmpelse af hvidvask og ter-
rorfinansiering 2018-21 og aftalerne mellem den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og
Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Sociali-
stisk Folkeparti om Yderligere initiativer til styrkelse af indsatsen mod hvidvask og terrorfinansiering
og Styrkelse af indsatsen mod finansiel kriminalitet. Behandlingen er derudover nødvendig af hensyn
til bekæmpelse og forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering, hvilket anses for at være en væ-
sentlig samfundsinteresse eller offentlig interesse.
Det vurderes således, at databehandlingen, der vil finde sted efter de foreslåede bestemmelser, har et
legitimt formål, og at kravet om lovlighed, rimelighed og gennemsigtighed efter forordningen anses
for at være opfyldt.
Det vurderes endvidere, at behandlingen af personoplysninger er tilstrækkelig, relevant og begrænset
til, hvad der er nødvendig i forhold til de formål, hvortil de behandles.
Endeligt foreslås det med forslaget, at anvendelse af oplysningerne ikke kan ske til andre formål end
det, der fremgår af § 69 b og § 69 d, således at oplysningerne ikke senere kan viderebehandles til
uforenelige formål.
De deltagende myndigheder i et operativ samarbejde vil have et selvstændigt dataansvar efter data-
beskyttelsesforordningen for deres eventuelle videre behandling af de oplysninger, de modtager efter
de foreslåede bestemmelser.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget forventes ikke at have væsentlige økonomiske konsekvenser eller implementeringskon-
sekvenser for det offentlige.
Side 23 af 61
ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 48: Lovudkast til lov om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2099868_0024.png
Digitaliseringsklar lovgivning
Erhvervsministeriet vurderer, at lovforslaget efterlever principperne om digitaliseringsklar lovgiv-
ning. Lovforslaget indeholder blandt andet en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter Finanstilsynet
kan fastsætte nærmere regler om indberetningsforpligtelse af oplysninger til brug for Finanstilsynets
risikovurdering af virksomheder omfattet af loven. De påkrævede oplysninger vil skulle indberettes
elektronisk gennem et system som udvikles af Finanstilsynet, og som rent teknisk i videst muligt
omfang vil være integreret med Finanstilsynets eksisterende systemer for dataindberetning, der sikrer
en tryg datahåndtering. Ved udformningen af indberetningsforpligtelsen vil der i videst mulig omfang
ske genbrug af eksisterende definitioner.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet
af betydning.
Agil erhvervsrettet regulering
Erhvervsministeriet vurderer, at ingen af de foreslåede initiativer er relevante for principperne om
agil erhvervsrettet regulering.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget forventes ikke at få administrative konsekvenser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget understøtter gennemførelse af dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2015/849/EU af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle
system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
205/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF (4. hvidvaskdirektiv).
Lovforslaget understøtter endvidere gennemførelse af dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
(EU) 2018/843 om ændring af direktiv (EU) 2015/849 om forebyggende foranstaltninger mod anven-
delse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme og om ændring af
direktiv 2009/138/EF og 2013/36/EU (5. hvidvaskdirektiv).
Side 24 af 61
ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 48: Lovudkast til lov om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2099868_0025.png
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den
[..]
2019 til den
[..]
2019 været sendt i høring hos
følgende organisationer og myndigheder m.v.:
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindre-
udgifter (hvis ja, angiv omfang
(Hvis nej, anfør Ingen)
Økonomiske konse- Lovforslaget forventes ikke at
kvenser for stat, have væsentlige økonomiske
kommuner og regio- konsekvenser for det offentlige.
ner
Implementerings-
Lovforslaget forventes ikke at
konsekvenser
for have væsentlige implemente-
stat, kommuner og ringskonsekvenser for det of-
regioner
fentlige.
Økonomiske konse-
kvenser for er-
hvervslivet
Administrative kon-
sekvenser for er-
hvervslivet
Administrative kon-
sekvenser for
borgerne
Miljømæssige kon-
sekvenser
Forholdet til EU-ret-
ten
[..]
Negative
konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang (Hvis nej, anfør
Ingen)
Lovforslaget forventes ikke at have væ-
sentlige økonomiske konsekvenser for
det offentlige.
Lovforslaget forventes ikke at have væ-
sentlige implementeringskonsekvenser
for det offentlige.
[..]
[..]
[..]
Ingen af betydning
Ingen af betydning
Ingen af betydning
Ingen af betydning
Lovforslaget understøtter gennemførelse af dele af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2015/849/EU af 20. maj 2015 om forebyggende foran-
staltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge
eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning (EU) nr. 648/2012, og om ophævelse af Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 205/60/EF samt Kommissionens direktiv
2006/70/EF (4. hvidvaskdirektiv).
Lovforslaget understøtter endvidere gennemførelse af dele af Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/843 om ændring af direktiv (EU)
Side 25 af 61
ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 48: Lovudkast til lov om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2099868_0026.png
2015/849 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finan-
sielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme og om
ændring af direktiv 2009/138/EF og 2013/36/EU (5. hvidvaskdirektiv).
Lovforslaget får betydning for de registreredes rettigheder efter Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om
beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personop-
lysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse
af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse), herunder
særligt artikel 5, 12, og 14.
De foreslåede bestemmelser om videregivelse af oplysninger i et operativt
myndighedssamarbejde om bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering
udgør en national særregel for behandling af almindelige personoplysnin-
ger, særlige kategorier af personoplysninger og personoplysninger vedrø-
rende straffedomme og lovovertrædelser.
Det er vurderingen, at bestemmelserne er i overensstemmelse med forord-
ningen og dennes rammer for behandling af personoplysninger, og at be-
handlingen har hjemmel i artikel 6, artikel 9, stk. 2, litra f og g, samt artikel
10, jf. databeskyttelseslovens § 8, som alle vedrører behandling af oplys-
ninger i samfundets interesse.
Behandlingen af oplysninger sker alene til et afgrænset formål (at fremme
et operativt myndighedssamarbejde om bekæmpelse og forebyggelse af
hvidvask og finansiering af terrorisme), oplysningerne udveksles sikkert,
og der er klart hjemmelsgrundlag for behandlingen af oplysningerne.
Derudover er det vurderingen, at databehandlingen, har et legitimt formål
(bekæmpelse og forebyggelse af hvidvask og finansiering af terrorisme),
og at kravet om lovlighed, rimelighed og gennemsigtighed efter forordnin-
gen anses for at være opfyldt, samt at behandlingen af personoplysninger
er tilstrækkelig, relevant og begrænset til, hvad der er nødvendig i forhold
til de formål, hvortil de behandles.
Går videre end mini-
mumskrav i EU-re-
gulering (sæt X)
JA
NEJ
X
Side 26 af 61
ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 48: Lovudkast til lov om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2099868_0027.png
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 (§ 34 a i hvidvaskloven)
FN’s Sikkerhedsråd vedtager sanktioner om bl.a. indefrysning af midler i form af sikkerhedsrådene-
solutioner. EU gennemfører på vegne af EU’s medlemslande bestemmelserne
i Sikkerhedsrådets re-
solutioner ved at udstede en EU-retsakt, som er direkte gældende for medlemsstaterne ved offentlig-
gørelse i EU-Tidende. Det betyder, at bl.a. danske virksomheder og personer er forpligtet til uden
ugrundet ophold at indefryse midler, som ejes eller besiddes af de fysiske eller juridiske personer,
grupper eller enheder, som er opført på FN’s sanktionslister, når EU har implementeret og offentlig-
gjort den relevante EU-retsakt i EU-Tidende.
Fra FN’s opdatering af en sanktionsliste, og indtil
denne
er implementeret og offentliggjort i EU-Tidende, går der som udgangspunkt typisk 24-48 timer.
En person, enhed eller gruppe, hvis midler indefryses, har mulighed for at anlægge sag ved de natio-
nale domstole i det land, hvor midlerne er indefrosset, med påstand om uretmæssig indefrysning af
dennes midler. Dette gælder, uanset om indefrysningen er sket i henhold til en national mekanisme
eller i henhold til en EU-retsakt, som er offentliggjort i EU-Tidende. Såfremt indefrysningen er sket
i henhold til en EU-retsakt, kan en sag med påstand om uretmæssig indefrysning ligeledes anlægges
ved EU-Domstolen.
Der findes i dag ingen bestemmelser i dansk ret, som direkte omhandler indefrysning af midler, forud
for EU’s implementering af FN’s
sanktionslister.
Den foreslåede bestemmelse er således ny. Det foreslås i
stk. 1,
at erhvervsministeren bemyndiges til
at udpege en myndighed, som er ansvarlig for at offentliggøre navne på fysiske eller juridiske perso-
ner, grupper eller enheder, der opføres
på FN’s sanktionslister. Det foreslås endvidere i
stk. 1, 2. pkt.,
at offentliggørelse af navnene skal ske på myndighedens hjemmeside. Det forudsættes, at myndighe-
den løbende ajourfører hjemmesiden, hvilket kan indebære, at hjemmesiden opdateres flere gange
dagligt.
Det følger af den foreslåede
stk. 2,
at et navn på en fysisk eller juridisk person, gruppe eller en enhed,
som er opført på den danske myndigheds hjemmeside, jf. stk. 1, fjernes fra hjemmesiden, hvis navnet
optages på en retsakt udstedt af Den Europæiske Union, som er offentliggjort i EU-Tidende, eller
hvis navnet fjernes fra FN’s sanktionslister.
De kan i princippet rent undtagelsesvist forekomme, at et navn opført på en FN-sanktionsliste ikke
efterfølgende besluttes optaget på en EU-retsakt. I et sådant tilfælde, hvor der i EU-regi måtte blive
besluttet, at det pågældende navn ikke skal opføres på en EU-sanktionsliste, skal den danske myn-
dighed straks fjerne navnet fra myndighedens hjemmeside, hvorefter forpligtelsen for virksomheder
Side 27 af 61
ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 48: Lovudkast til lov om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2099868_0028.png
og personer til at indefryse midler, som ejes eller besiddes af den pågældende fysiske eller juridiske
person, gruppe eller enhed, bortfalder.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i
stk. 3,
at virksomheder og personer omfattet af denne lov
er forpligtet til uden ugrundet ophold at indefryse midler, som ejes eller besiddes af fysiske eller
juridiske personer, grupper eller enheder, der er offentliggjort af en dansk myndighed, jf. stk. 1. For-
pligtelsen bortfalder, hvis den fysiske eller juridiske person, gruppe eller enhed fjernes fra den danske
myndigheds hjemmeside, jf. i stk. 1. Hvis et navn måtte blive fjernet fra FN’s sanktionslister, men
fortsat fremgår af den danske myndigheds hjemmeside, f.eks. grundet myndighedens mangelfulde
ajourføring af hjemmesiden, forudsættes det, at forpligtelsen til at indefryse midler tilhørende den
pågældende skal anses for bortfaldet.
Indefrysning skal ske ”uden ugrundet ophold”. Det indebærer, at midlerne skal indefryses straks efter,
at der er sket offentliggørelse af navnet på den fysiske eller juridiske person, gruppe eller enhed, som
ejer eller besidder midlerne, på den danske myndigheds hjemmeside efter stk. 1. Det beror i øvrigt på
en konkret vurdering, om en virksomhed eller person har iagttaget sin pligt til indefrysning af en
kundes midler uden ugrundet ophold.
Bestemmelsen indebærer, at de virksomheder og personer, som er omfattet af hvidvaskloven, vil
skulle holde sig orienteret om opdateringer af den danske myndigheds hjemmeside. Dette vil virk-
somheder og personer kunne gøre ved løbende at undersøge, om der er sket opdatering af den danske
myndigheds hjemmeside, og i så fald sammenholde navnene på den pågældende hjemmeside med
virksomhedens eller personens kunder. Det forudsættes i den forbindelse, at myndigheden, som er
ansvarlig for føring af hjemmesiden, stiller en notifikationsløsning til rådighed på sin hjemmeside,
således at virksomheder og personer ved tilmelding kan blive notificeret om ændringer i forhold til
navne opført på hjemmesiden.
Ved ”midler” forstås pengemidler og økonomiske ressourcer. Ved pengemidler forstås finansielle
aktiver og økonomiske fordele af enhver art, f.eks. kontante pengebeløb, checks, fordringer og vær-
dipapirer mv. Ved økonomiske ressourcer forstås aktiver af enhver art, som ikke er pengemidler, men
som kan bruges til at opnå pengemidler. Aktiverne kan være både materielle og immaterielle. Mate-
rielle aktiver kan være f.eks. fast ejendom eller løsøre. Immaterielle aktiver kan være f.eks. patenter
eller kildekoder.
Ved ”indefrysning” forstås i forhold til pengemidler hindring af enhver bevægelse, overførsel, æn-
dring og brug af pengemidler på en hvilken som helst måde, der vil føre til ændring i omfang, beløb,
placering, ejerforhold, rådighed, art, bestemmelse, eller en hvilken som helst anden ændring, der vil
gøre det muligt at anvende de pågældende pengemidler. I forhold til økonomiske ressourcer forstås
ved ”indefrysning” hindring af enhver anvendelse til at opnå pengemidler, varer og tjenesteydelser.
Ved ”ejes” forstås,
at ejeren i enhver henseende har ret til at råde over det pågældende aktiv. Der
henvises i øvrigt til den generelle forståelse af ejendomsret i dansk ret.
Side 28 af 61
ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 48: Lovudkast til lov om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2099868_0029.png
Ved ”besiddes” forstås den, der har ejendomsret eller rådighed over det pågældende aktiv. Der hen-
vises i øvrigt til den betydning af ”rådighed”, som anvendes i retsplejelovens kapitel 74 om beslag-
læggelse og edition.
Ved ”fysiske og juridiske personer, grupper eller enheder, der opføres på FN’s sanktionslister” forstås
fysiske og juridiske personer, grupper og enheder, der af FN er tilføjet en sanktionsliste under et FN-
sanktionsregime, der er vedtaget i henhold til FN-Chartrets
kapitel VII, og som fremgår af FN’s hjem-
meside:
https://www.un.org/securitycouncil/sanctions/information.
Forpligtelsen efter stk. 3 er gældende, indtil den fysiske eller juridiske person, gruppe eller enhed
fjernes fra den danske myndigheds hjemmeside. Forpligtelsen skal endvidere anses for bortfaldet,
hvis navnet fjernes fra FN’s sanktionslister, uanset om den danske myndighed endnu har fjernet det
pågældende navn fra myndighedens hjemmeside.
Har en virksomhed indefrosset midler i henhold til den foreslåede § 34 a, skal virksomheden, når
forpligtelsen til indefrysning implementeres i en EU-retsakt og offentliggøres i EU-Tidende, følge de
krav til indefrysning, der følger af Erhvervsstyrelsens ”Vejledning om indefrysning”, herunder ind-
beretning om indefrysningen til Erhvervsstyrelsen.
Der påtænkes med lovforslaget ingen ændring i de nuværende regler om indefrysning på grundlag af
en sanktionsliste, hvorefter Erhvervsstyrelsen, der er den kompetente myndighed på området og ad-
ministrerer reglerne om indefrysning, straks skal underrettes, når fysiske eller juridiske personer fo-
retager indefrysning af midler på baggrund af EU's lister, ligesom der parallelt skal foretages en un-
derretning til Hvidvasksekretariatet i SØIK, hvis der opstår mistanke om finansiering af terrorisme
(TFR).
En virksomhed eller person omfattet af hvidvaskloven, som ikke foretager indefrysning af midler i
overensstemmelse med den foreslåede bestemmelse i hvidvasklovens § 34 a, stk. 3, kan straffes i
medfør af straffelovens § 110 c, stk. 2, hvorefter den, som overtræder bestemmelser eller forbud, som
i henhold til lov måtte være givet til gennemførelse af statens forpligtelser som medlem af Forenede
Nationer, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder eller under særligt skærpende omstændig-
heder med fængsel indtil 4 år. Efter § 110 c, stk. 4, straffes uagtsomme overtrædelser af § 110 c, stk.
2, med bøde eller fængsel indtil 2 år.
Der vil således være strafbart, hvis en virksomhed eller person omfattet af bestemmelserne i hvid-
vaskloven ikke uden ugrundet ophold efter offentliggørelsen af et navn på den danske myndigheds
hjemmeside har indefrosset midler, som ejes eller besiddes af den pågældende fysiske eller juridiske
person, gruppe eller enhed.
Kravet om indefrysning af midler uden ugrundet ophold indebærer, at midlerne skal indefryses umid-
delbart efter, at der er sket offentliggørelse af navnet på den fysiske eller juridisk person, gruppe eller
Side 29 af 61
ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 48: Lovudkast til lov om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2099868_0030.png
enhed, som ejer eller besidder midlerne, på den danske myndigheds hjemmeside. Det bemærkes dog,
at virksomheden eller personen i almindelighed bør indrømmes en vis kortere tidsperiode, fra en æn-
dring af den danske myndigheds hjemmeside offentliggøres, til forpligtelsen til indefrysning kan kræ-
ves opfyldt og til, at der dermed kan blive tale om strafansvar for manglende opfyldelse. Det beror i
øvrigt på en konkret vurdering, om en virksomhed eller person ville kunne straffes for manglende
indefrysning af en kundes midler uden ugrundet ophold. Ved vurderingen skal der bl.a. tages hensyn
til offentliggørelsestidspunktet for den relevante ændring af den danske myndigheds hjemmeside og
forholdene i øvrigt.
Til nr. 2 (69 b og d i hvidvaskloven)
Der foreslås indsat nye bestemmelser i hvidvaskloven, der giver Skatteforvaltningen og Spillemyn-
digheden mulighed for at videregive oplysninger, der er omfattet af skattemyndighedernes særlige
tavshedspligt, til et operativt myndighedssamarbejde om bekæmpelse og forebyggelse af hvidvask og
finansiering af terrorisme.
§ 69 b
Efter gældende ret skal skattemyndighederne under ansvar efter straffelovens §§ 152, 152 a og 152
c-152 f, iagttage ubetinget tavshed over for uvedkommende med hensyn til oplysninger om en fysisk
eller en juridisk persons økonomiske, erhvervsmæssige eller privatlivet tilhørende forhold, som de
under varetagelsen af deres arbejde bliver bekendt med, jf. skatteforvaltningslovens § 17 (den særlige
tavshedspligt). Den særlige tavshedspligt efter skatteforvaltningslovens § 17 er ubetinget og omfatter
hele ministerområdets lovgivning, bortset fra lovgivning, der ikke er lovgivning om skatter i bred
forstand.
Som følge af den særlige tavshedspligt i skatteforvaltningslovens § 17 er skattemyndighedernes, her-
under Spillemyndighedens, muligheder for videregivelse af oplysninger begrænset.
”Uvedkommende” i skatteforvaltningslovens § 17 fortolkes restriktivt
i forhold til private. Det bety-
der bl.a., at oplysninger, der er omfattet af den særlige tavshedspligt, ikke må videregives til private,
bortset fra den, der har afgivet oplysningen, eller den, som oplysningen vedrører, medmindre der
foreligger særskilt lovhjemmel til videregivelsen.
For så vidt angår videregivelse af oplysninger til andre myndigheder, er det i skatteforvaltningsloven
§ 17 forudsat, at videregivelse af oplysninger vedrørende juridiske personer er omfattet af de almin-
delige regler herom i forvaltningslovens § 28 og § 31, og videregivelse af personoplysninger er om-
fattet af reglerne i databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen, samt eventuelle regler i
særlovgivningen.
Spillemyndigheden kan derudover udveksle nødvendige oplysninger med andre offentlige myndig-
heder om virksomheder m.v. omfattet af spilleloven til brug for de respektive myndigheders kontrol,
jf. spillelovens § 49. Der kan ikke udveksles oplysninger om eventuelle spillere.
Side 30 af 61
ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 48: Lovudkast til lov om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2099868_0031.png
Skattemyndighederne, herunder Spillemyndigheden, videregiver således oplysninger til andre myn-
digheder, når der er hjemmel til videregivelsen i forvaltningsloven, databeskyttelsesloven og databe-
skyttelsesdirektivet eller i særlovgivningen, herunder spilleloven, både på anmodning fra andre myn-
digheder og af egen drift.
I praksis videregiver skattemyndighederne alene oplysninger omfattet af den særlige tavshedspligt til
andre myndigheder af egen drift, hvis der ud fra en konkret vurdering i en sag, ud over hjemmel til
videregivelsen, foreligger en konkret mistanke om en lovovertrædelse, og videregivelsen til den på-
gældende myndighed må forventes at kunne medvirke til, at lovovertrædelsen konstateres, eller der
foreligger andre lovbestemmelser, der giver den pågældende myndighed hjemmel til at indhente for-
trolige oplysninger. Oplysninger videregives på anmodning fra en anden myndighed efter forvalt-
ningslovens § 31, hvis betingelserne for og pligten til at videregive oplysningen er til stede.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 69 b om videregivelse af oplysninger fra Spillemyndigheden til
myndighederne i et operativt myndighedssamarbejde om bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansie-
ring.
Det foreslås i
§ 69 b, stk. 1,
at medarbejdere i Spillemyndigheden vil få mulighed for af egen drift at
videregive oplysninger omfattet af den særlige tavshedspligt i skatteforvaltningslovens § 17 til myn-
digheder, der deltager i et operative myndighedssamarbejde, forudsat at oplysningerne kan have be-
tydning for myndighedernes opgave om at forebygge og bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering.
Videregivelse af oplysninger efter stk. 1 vil f.eks. kunne ske på møder i et operativt myndighedssam-
arbejde. Som grundlag for vurderingen af, om en oplysning kan have betydning for en myndigheds
opgave om at forebygge og bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering, vil bl.a. kunne indgå, om op-
lysningen vil kunne danne grundlag for en underretning efter hvidvasklovens §§ 26 og 28, eller om
Spillemyndigheden har fået en underretning fra en samarbejdspartner, f.eks. om et bestyrelsesmedlem
eller en direktør, som også ejer andre virksomheder, der omfattet af hvidvaskloven, og hvor en anden
myndighed fører tilsyn efter hvidvasklovens bestemmelser. Oplysningerne vil kunne videregives,
selv om de ud fra en konkret vurdering ikke vil være relevante for alle de myndigheder, der deltager
i et operativt myndighedssamarbejde. Videregivelse af egen drift af oplysninger fra Spillemyndighe-
den uden et operativt myndighedssamarbejde vil fortsat kunne ske efter de almindelige regler i for-
valtningsloven, databeskyttelsesforordningen, databeskyttelsesloven og særlovgivningen.
Det foreslås derudover i
§ 69 b, stk. 2,
at Spillemyndigheden vil få mulighed for efter anmodning fra
en af de myndigheder, der deltager i et operativt samarbejde at videregive oplysninger omfattet af
den særlige tavshedspligt, til myndighederne i det operative samarbejde. Videregivelse efter § 69 b,
stk. 2, vil forudsætte, at oplysningerne kan have betydning for myndighedernes opgave om at fore-
bygge og bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering. Den anmodende myndighed skal have en formod-
ning om, at oplysningerne kan bidrage til at belyse et potentielt kriminelt forhold, der har tilknytning
til hvidvask eller terrorfinansiering. Der stilles ikke krav om, at den anmodende myndighed har en
konkret mistanke om, at der foreligger et kriminelt forhold. Videregivelse af sådanne oplysninger
Side 31 af 61
ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 48: Lovudkast til lov om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2099868_0032.png
efter stk. 2 vil f.eks. kunne ske på møder i et operativt myndighedssamarbejde. Videregivelse vil i
dette tilfælde kunne ske, selv om oplysningen ud fra en konkret vurdering alene vil være relevant for
en enkelt eller nogle af de myndigheder, der deltager i et operativt samarbejde. Videregivelse af op-
lysninger fra Spillemyndigheden, på anmodning fra en anden myndighed, uden for et operativt myn-
dighedssamarbejde, vil fortsat kunne ske efter de almindelige regler i forvaltningsloven, databeskyt-
telsesforordningen, databeskyttelsesloven og særlovgivningen.
Spillemyndigheden vil dermed få mulighed for af egen drift og efter anmodning at videregive oplys-
ninger, ud over hvad der følger af spillelovens § 49, hvis betingelserne for videregivelse i stk. 1 og 2
er opfyldt.
Med bestemmelsen er det således vurderet, at hvis en myndighed er med i myndighedssamarbejdet,
er den pågældende myndighed allerede af den grund en relevant og legitim modtager af oplysningen.
Spillemyndigheden vil således ikke skulle foretage en konkret vurdering af, om der vil være hjemmel
til at videregive oplysningen til alle de i samarbejdet deltagende myndigheder. Spillemyndigheden
vil alene skulle vurdere, om oplysningen er omfattet af bestemmelsen i § 69 b. Det vil fremover heller
ikke være en forudsætning for videregivelse af oplysninger omfattet af den særlige tavshedspligt, at
der foreligger en konkret mistanke om en lovovertrædelse, og at videregivelse må forventes at kunne
medvirke til, at lovovertrædelsen konstateres, eller at der foreligger andre lovbestemmelser, der giver
andre myndigheder hjemmel til at indhente fortrolige oplysninger. Det vil således også være muligt
at videregive oplysninger, der ikke er nødvendige til brug for registrering og kontrol efter spilleloven,
f.eks. oplysninger om spillere. Det vil fremover være tilstrækkeligt, at betingelserne i § 69 b, stk. 1
eller 2, er opfyldt.
Dette vil gælde for oplysninger om både fysiske og juridiske personer. Sådanne oplysninger videre-
gives i dag efter henholdsvis reglerne i forvaltningslovens § 28, jf. § 31, og efter reglerne i databe-
skyttelsesloven, databeskyttelsesforordningen og særlovgivningen.
Det foreslås således, at Spillemyndigheden på møder i et operativt myndighedssamarbejde vil kunne
videregive oplysninger om identificerede eller identificerbare fysiske og juridiske personer, herunder
også følsomme personoplysninger og oplysninger om eventuelle strafbare forhold, uagtet den særlige
tavshedspligt i skatteforvaltningslovens § 17.
Det vil alene være oplysninger, som Spillemyndigheden allerede er i besiddelse af, der vil kunne
videregives. Spillemyndigheden vil således ikke på baggrund af en anmodning fra en myndighed i et
operativt myndighedssamarbejde skulle indhente nye oplysninger om spillere, spiludbydere og andre
tilladelsesindehavere.
Som eksempel kan nævnes, at det i det tilfælde, hvor en af myndighederne, der deltager i et operativt
samarbejde, på et møde i det operative samarbejde efterspørger oplysninger om en eller flere navn-
Side 32 af 61
ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 48: Lovudkast til lov om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2099868_0033.png
givne personer eller virksomheder, vil det være muligt for Spillemyndigheden at videregive oplys-
ninger om de pågældende personer eller virksomheder, herunder også oplysninger om personer, der
er involverede i en virksomhed, som Spillemyndigheden er besiddelse af.
Spillemyndigheden kan fortsat uden for et operativt myndighedssamarbejde ud fra en konkret vurde-
ring videregive oplysninger efter de almindelige gældende regler i forvaltningsloven databeskyttel-
sesforordningen, databeskyttelsesloven og særlovgivningen til de i myndighedssamarbejdet delta-
gende myndigheder. Det foreslås ikke at ændre på dette.
[§ 69 c findes som 69 b i første del af lovforslaget]
§ 69 d
Efter gældende ret skal skattemyndighederne under ansvar efter straffelovens §§ 152, 152 a og 152
c-152 f, iagttage ubetinget tavshed over for uvedkommende med hensyn til oplysninger om en fysisk
eller en juridisk persons økonomiske, erhvervsmæssige eller privatlivet tilhørende forhold, som de
under varetagelsen af deres arbejde bliver bekendt med, jf. skatteforvaltningslovens § 17 (den særlige
tavshedspligt). Den særlige tavshedspligt efter skatteforvaltningslovens § 17 er ubetinget og omfatter
hele ministerområdets lovgivning, bortset fra lovgivning, der ikke er lovgivning om skatter i bred
forstand.
Som følge af den særlige tavshedspligt i skatteforvaltningslovens § 17 er skattemyndighedernes
herunder Skatteforvaltningens
muligheder for videregivelse af oplysninger er begrænset.
”Uvedkommende” i skatteforvaltningslovens § 17 fortolkes restriktivt
i forhold til private. Det bety-
der bl.a., at oplysninger, der er omfattet af den særlige tavshedspligt, ikke må videregives til private,
bortset fra den, der har afgivet oplysningen, eller den, som oplysningen vedrører, medmindre der
foreligger særskilt lovhjemmel til videregivelsen.
For så vidt angår videregivelse af oplysninger til andre myndigheder, er det i skatteforvaltningslovens
§ 17 forudsat, at videregivelse af oplysninger vedrørende juridiske personer er omfattet af de almin-
delige regler herom i forvaltningslovens § 28 og § 31, og videregivelse af personoplysninger er om-
fattet af reglerne i databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen, samt eventuelle regler i
særlovgivningen.
Skattemyndighederne, herunder Skatteforvaltningen, videregiver således oplysninger til andre myn-
digheder, når der er hjemmel til videregivelsen i forvaltningsloven, databeskyttelsesloven og databe-
skyttelsesdirektivet eller i særlovgivningen, både på anmodning fra andre myndigheder og af egen
drift.
I praksis videregiver skattemyndighederne alene oplysninger til andre myndigheder af egen drift, hvis
der ud fra en konkret vurdering i en sag, ud over hjemmel til videregivelsen, foreligger en konkret
mistanke om en lovovertrædelse, og videregivelsen til den pågældende myndighed må forventes at
Side 33 af 61
ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 48: Lovudkast til lov om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2099868_0034.png
kunne medvirke til, at lovovertrædelsen konstateres, eller der foreligger andre lovbestemmelser, der
giver den pågældende myndighed hjemmel til at indhente fortrolige oplysninger. Oplysninger vide-
regives på anmodning fra en anden myndighed efter forvaltningslovens § 31, hvis betingelserne for
og pligten til at videregive oplysningen er til stede.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 69 d om videregivelse af oplysninger fra Skatteforvaltningen til
myndighederne i et operativt myndighedssamarbejde om bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansie-
ring.
Det foreslås i
§ 69 d, stk. 1,
at medarbejdere i Skatteforvaltningen vil få mulighed for af egen drift at
videregive oplysninger omfattet af den særlige tavshedspligt i skatteforvaltningslovens § 17 til myn-
digheder, der deltager i et operativt samarbejde, forudsat at oplysningerne kan have betydning for
myndighedernes opgave om at forebygge og bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering.
Videregivelse af sådanne oplysninger efter stk. 1 vil f.eks. kunne ske på møder i et operativt myndig-
hedssamarbejde. Som grundlag for vurderingen af, om en oplysning kan have betydning for en myn-
digheds opgave om at forebygge og bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering, vil bl.a. kunne indgå,
om oplysningen vil kunne danne grundlag for en underretning efter hvidvasklovens §§ 26 og 28.
Oplysningerne vil kunne videregives, selvom de ud fra en konkret vurdering ikke vil være relevante
for alle de myndigheder, der deltager i et operativt samarbejde. Videregivelse af egen drift af oplys-
ninger fra Skatteforvaltningen uden for et operativt myndighedssamarbejde vil fortsat kunne ske efter
de almindelige regler i forvaltningsloven, databeskyttelsesforordningen, databeskyttelsesloven og
særlovgivningen.
Det foreslås derudover i
§ 69 d, stk. 2,
at Skatteforvaltningen vil få mulighed for efter anmodning fra
en af de myndigheder, der deltager i et operativt samarbejde, at videregive oplysninger omfattet af
den særlige tavshedspligt, til myndighederne i det operative samarbejde. Videregivelse efter § 69 d,
stk. 2, vil forudsætte, at oplysningerne kan have betydning for myndighedernes opgave om at fore-
bygge og bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering. Den anmodende myndighed skal have en formod-
ning om, at oplysningerne kan bidrage til at belyse et potentielt kriminelt forhold, der har tilknytning
til hvidvask eller terrorfinansiering. Der stilles ikke krav om, at den anmodende myndighed har en
konkret mistanke om, at der foreligger et kriminelt forhold. Videregivelse af sådanne oplysninger
efter stk. 2 vil f.eks. kunne ske på møder i et operativt myndighedssamarbejde. Videregivelse vil i
dette tilfælde kunne ske, selv om oplysningen ud fra en konkret vurdering alene vil være relevant for
en enkelt eller nogle af de myndigheder, der deltager i et operativt samarbejde. Videregivelse af op-
lysninger fra Skatteforvaltningen, på anmodning fra en anden myndighed, uden for et operativt myn-
dighedssamarbejde, vil fortsat kunne ske efter de almindelige regler i forvaltningsloven, databeskyt-
telsesforordningen, databeskyttelsesloven og særlovgivningen.
Med bestemmelsen er det således vurderet, at hvis en myndighed er med i det operative myndigheds-
samarbejde, er den pågældende myndighed allerede af den grund en relevant og legitim modtager af
oplysningen. Skatteforvaltningen vil således ikke længere skulle foretage en konkret vurdering af,
Side 34 af 61
ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 48: Lovudkast til lov om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2099868_0035.png
om der vil være hjemmel til at videregive oplysningen til alle de i samarbejdet deltagende myndighe-
der. Skatteforvaltningen vil alene skulle vurdere, om oplysningen er omfattet af bestemmelsen i § 69
d. Det vil fremover heller ikke være en forudsætning for videregivelse af oplysninger, at der foreligger
en konkret mistanke om en lovovertrædelse, og at videregivelse må forventes at kunne medvirke til
at lovovertrædelsen konstateres, eller at der foreligger andre lovbestemmelser, der giver andre myn-
digheder hjemmel til at indhente fortrolige oplysninger. Det vil fremover være tilstrækkeligt, at be-
tingelserne i § 69 d, stk. 1 eller 2, er opfyldt.
Dette vil gælde for oplysninger om både fysiske og juridiske personer. Sådanne oplysninger videre-
gives i dag efter henholdsvis reglerne i forvaltningslovens § 28, jf. § 31, og efter reglerne i databe-
skyttelsesloven, databeskyttelsesforordningen og særlovgivningen.
Det foreslås således, at Skatteforvaltningen på møder i et operativt myndighedssamarbejde vil kunne
videregive oplysninger om identificerede eller identificerbare fysiske og juridiske personer, herunder
også følsomme personoplysninger og oplysninger om eventuelle strafbare forhold, uagtet den særlige
tavshedspligt i skatteforvaltningslovens § 17.
Det vil alene være oplysninger, som Skatteforvaltningen allerede er i besiddelse af, der vil kunne
videregives. Skatteforvaltningen vil således ikke på baggrund af en anmodning fra en myndighed i et
operativt samarbejde skulle indhente nye oplysninger om fysiske og juridiske personer.
Som et eksempel kan nævnes, at i det tilfælde, hvor en af myndighederne, der deltager i et operativt
samarbejde, på et møde i det operative samarbejde efterspørger oplysninger om en eller flere navn-
givne personer eller virksomheder, vil det være muligt for Skatteforvaltningen at videregive oplys-
ninger om de pågældende personer eller virksomheder, herunder også oplysninger om personer, der
er involverede i en virksomhed, som Skatteforvaltningen er i besiddelse af.
Skatteforvaltningen kan fortsat uden for et operativt myndighedssamarbejde ud fra en konkret vurde-
ring videregive oplysninger efter de almindelige gældende regler forvaltningsloven, databeskyttel-
sesforordningen, databeskyttelsesloven og særlovgivningen til de i myndighedssamarbejdet delta-
gende myndigheder. Det foreslås ikke at ændre på dette.
Til nr. 3
§ 74a
Forslagets §74a skal sikre, at myndigheder, der modtager oplysninger under et operativt samarbejde
på hvidvask- og terrorfinansieringsområdet, skal iagttage ubetinget tavshedspligt i forhold til de op-
lysninger, der modtages. Dette gælder blandt andet i forhold til oplysninger, som andre myndigheder
måtte modtage fra Skatteforvaltningen eller Spillemyndigheden i medfør af lovforslagets §§ 69 b, stk.
1 og 2 og 69 d, stk. 1. og 2, og som er underlagt den særlige tavshedspligt i Skatteforvaltningslovens
§ 17 samt oplysninger som andre myndigheder måtte modtage efter hvidvasklovens § 56 stk. 3, nr. 2,
og 63 stk. 3, nr. 2.
Side 35 af 61
ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 48: Lovudkast til lov om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2099868_0036.png
Den foreslåede ordning skal sikre den nødvendige fortrolighed omkring de oplysninger, der deles i
forbindelse med et operativt myndighedssamarbejde på hvidvask- og terrorfinansieringsområdet. Op-
lysningerne kan være af sensitiv og personfølsom karakter, ligesom fortrolighed kan være nødvendigt
i forhold til myndighedernes opgave om at forebygge og bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering.
Ordningen garanterer, at oplysningerne ikke vil blive delt eller behandlet i et videre omfang, end hvad
der er nødvendigt for at varetage opgaven om at bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering.
Til nr. 4 (§ 78 a i hvidvaskloven)
Finanstilsynet har ikke efter de gældende regler mulighed for at udstede administrative bødeforelæg
for overtrædelse af hvidvaskloven.
Det foreslås i
§ 78 a, stk. 1,
at Finanstilsynet i et bødeforelæg til en fysisk eller juridisk person kan
tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis en overtrædelse af hvidvasklovens § 7, stk. 1 og
2, § 8, stk. 1-4 og 6, § 9, stk. 1 og 2, § 10, § 11, stk. 1 og 2, stk. 3, 1., 3., og 4., pkt., og stk. 4, 2. pkt.,
§ 12, § 14, stk. 1, stk. 2, 2. pkt., stk. 3, stk. 4, 2. pkt., og stk. 5, § 17, stk. 1 og 2, § 18, stk. 1-6, § 19,
§ 20, § 22, stk. 2 og 3, § 24, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2 og 3, § 25, stk. 1 og 2, § 26, stk. 1 og 3 og stk. 4,
1. pkt., §§ 30, 31, 40 og 43 og § 48, stk. 1, hvor overtrædelsen ikke skønnes at ville medføre højere
straf end bøde, og hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og
erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale en bøde som angivet i bødeforelægget.
Finanstilsynet vil med det foreslåede stk. 1 kunne udstede administrative bødeforelæg for overtræ-
delser af de deri nævnte bestemmelser.
Det er en forudsætning for Finanstilsynets adgang til at udstede et administrativt bødeforelæg efter
den foreslåede bestemmelse, at tilståelsens rigtighed er bestyrket gennem oplysningerne i sagen og
de i øvrigt foreliggende oplysninger, og at det derfor ikke vil være betænkeligt at afgøre sagen uden
egentlig straffesag. Dette svarer til principperne for tilståelsessager ved domstolene, jf. retsplejelo-
vens § 831, stk. 1, nr. 1 og 3.
Det er endvidere en forudsætning for Finanstilsynets umiddelbare adgang til at udstede et administra-
tivt bødeforelæg, at den pågældende overtrædelse er klar, selvom der måtte være tale om en overtræ-
delse af en mere skønspræget bestemmelse. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne nedenfor for så
vidt angår eksempler på sådanne klare overtrædelser af de bestemmelser, som er omfattet af Finans-
tilsynets adgang til at udstede administrative bødeforelæg, og hvor principperne for bødefastsættelsen
tillige er fastlagt.
Det bemærkes, at der med de anførte eksempler ikke er tale om en udtømmende angivelse af de
overtrædelser, som omfattes af Finanstilsynets adgang til at udstede administrative bødeforelæg, idet
det dog forudsættes, at yderligere overtrædelser af de bestemmelser, der er nævnt i det foreslåede stk.
1, kun vil være omfattet af Finanstilsynets umiddelbare adgang til at udstede administrative bødefo-
relæg, hvis de er tilsvarende klare, og principperne for bødefastsættelsen tilsvarende fast.
Side 36 af 61
ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 48: Lovudkast til lov om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2099868_0037.png
I vurderingen af størrelsen af den endelige bøde indgår en vurdering af den pågældende virksomheds
mulighed for at betale denne. I den sammenhæng må det forventes, at Finanstilsynet - for virksom-
heder, som er underlagt soliditetskrav - vil foretage en beregning af virksomhedens soliditet for at
vurdere, om virksomhedens overlevelse trues. Det forudsættes i den forbindelse, at denne soliditets-
vurdering foretages på baggrund af en erklæring fra virksomhedens revisor. Dette bør dog ikke til-
stræbes, hvis overtrædelserne er af en sådan karakter, at de må anses for at have udgjort en central
del af den pågældende virksomheds aktiviteter.
I tilfælde, hvor Finanstilsynet vurderer, at en overtrædelse ikke er klar, men giver anledning til en
mere skønsmæssig vurdering, uden at den dog giver anledning til væsentlig bevismæssig tvivl, er det
yderligere en forudsætning for Finanstilsynets adgang til at udstede et administrativt bødeforelæg, at
tilsynet indhenter et forudgående samtykke hertil fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og Inter-
national Kriminalitet (SØIK). Det forudsættes, at Finanstilsynet vil udvise en vis forsigtighed i denne
vurdering og konsultere SØIK i grænsetilfælde, forinden der udstedes et administrativt bødeforelæg.
Det samme gælder tilfælde, hvor Finanstilsynet vurderer, at der foreligger konkrete skærpende eller
formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelo-
vens kapitel 10, der kan begrunde en fravigelse af det fastsatte bødeniveau.
SØIK forudsættes i den forbindelse at påse følgende:
-
Om lovovertrædelsen er egnet til at blive afgjort med et administrativt bødeforelæg, herunder
om kriterierne i den foreslåede § 78 a, stk. 1 er opfyldt.
-
Om indholdet af bødeforelægget opfylder kriterierne i den foreslåede § 78 a, stk. 2.
-
Om det er hensigtsmæssigt at afslutte sagen med et administrativt bødeforelæg, eller om dette
vil have indflydelse på (andre) verserende straffesager mod de(n) sigtede.
-
Om der er valgt det rette bødeberegningsprincip, herunder i de situationer, hvor det er muligt at
vælge mellem flere forskellige bødeberegningsprincipper.
-
Om der er valgt det rette bødeniveau, i situationer hvor der foreligger konkrete skærpende eller
formildende omstændigheder.
Er en eller flere betingelser ikke opfyldt, og SØIK således vurderer, at det vil være retssikkerheds-
mæssigt betænkeligt, at Finanstilsynet udsteder et administrativt bødeforelæg, kan SØIK nægte at
give sit samtykke hertil.
SØIK skal svare Finanstilsynet så hurtigt, som sagens karakter og omfang tilsiger det. Dette vil sæd-
vanligvis være inden for 10 dage. Det forudsættes i den forbindelse, at Finanstilsynet i forbindelse
med forelæggelser af sager for SØIK i alle tilfælde udarbejder en indstilling om sagens afgørelse
vedlagt en detaljeret sagsfremstilling med henvisning til relevante bevisligheder.
Side 37 af 61
ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 48: Lovudkast til lov om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2099868_0038.png
I tilfælde, hvor en overtrædelse ikke er klar, men hvor Finanstilsynet vurderer, at sagen giver anled-
ning til væsentlig bevismæssig tvivl, skal sagen overgå fra tilsynet til politiet og anklagemyndighe-
den.
I sager, hvor Finanstilsynet vurderer, at en fysisk eller juridisk person har handlet på en lovstridig
måde, som kræver egentlig efterforskning og dermed yderligere bevisindsamling, end de beviser, som
Finanstilsynet har indhentet på det foretagne tilsyn, skal sagen ligeledes overgå til politiet og ankla-
gemyndigheden til sædvanlig strafferetlig forfølgning.
Tilsvarende gælder i sager, hvor der er tvivl om den konkrete bødefastsættelse. I tilfælde, hvor det
f.eks. ikke er muligt at foretage en bødeberegning efter det bødeberegningsprincip, der som udgangs-
punkt gælder for den overtrådte bestemmelse, skal sagen således overgå til politiet og anklagemyn-
digheden.
I sager, hvor det vurderes, at der kan være grundlag for både at udstede en bøde til den juridiske
person og at idømme fysiske personer fængselsstraf, skal hele sagen endvidere overgå til politiet og
anklagemyndigheden med henblik på en samlet behandling. Det samme gælder i sager, hvor det vur-
deres, at der kan være sket andre strafbare overtrædelser af bestemmelser i hvidvaskloven, som ikke
er omfattet af den foreslåede bestemmelse, og sager, hvor der som følge af sagens grovhed er grundlag
for at antage, at der er sket en overtrædelse af en bestemmelse i straffeloven.
Det bemærkes, at Finanstilsynet i forbindelse med sagens oplysning løbende vil skulle vurdere, om
sagen bør overgives til politiet eller anklagemyndigheden bl.a. med henblik på at undgå, at sikringen
af beviser til brug for sagen eller andre sager vanskeliggøres.
Der er med den foreslåede bestemmelse ikke tilsigtet ændringer i politiets eller anklagemyndighedens
kompetence til at rejse sigtelser eller tiltaler i sager om overtrædelse af hvidvaskloven. Politiet og
anklagemyndigheden kan således fortsat i alle sager egenhændigt beslutte, at der indledes en straffe-
sag. Det vil ligeledes fortsat være muligt for Finanstilsynet at foretage politianmeldelse af mulige
overtrædelser af hvidvaskloven.
I det følgende er angivet en række eksempler på overtrædelse af de bestemmelser, som foreslås om-
fattet af bødeforelægsordningen i stk. 1, som beror på så tilstrækkeligt klare og umiddelbart konsta-
terbare kriterier, at de pågældende overtrædelser omfattes af Finanstilsynets umiddelbare adgang til
at udstede administrative bødeforelæg.
I hvidvasklovens kapitel 2 om risikovurdering og risikostyring er der i § 7, stk. 1, fastsat regler om,
at virksomheder og personer omfattet af loven skal identificere og vurdere risikoen for, at virksom-
heden eller personen kan blive misbrugt til hvidvask eller finansiering af terrorisme. Risikovurderin-
gen skal foretages med udgangspunkt i virksomhedens eller personens forretningsmodel og omfatte
Side 38 af 61
ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 48: Lovudkast til lov om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2099868_0039.png
vurderingen af risikofaktorer, der er forbundet med kunder, produkter, tjenesteydelser og transaktio-
ner samt leveringskanaler og lande eller geografiske områder, hvor forretningsaktiviteterne udøves.
Risikovurderingen skal dokumenteres og løbende opdateres.
Et eksempel på en klar overtrædelse af bestemmelsen kan være, at en virksomhed ikke har udarbejdet
en risikovurdering. Ved overtrædelse af bestemmelsen er det klare udgangspunkt, at overtrædelsen
betragtes som en systemisk fejl, og en bøde vil skulle udmåles på baggrund af den opnåede besparelse.
Har virksomheden ved ikke at bruge ressourcer på at udarbejde en risikovurdering opnået en bespa-
relse på 100.000 kr., og er der tale om en virksomhed med en årlig nettoomsætning på 50-100 mio.
kr., vil bøden skulle udmåles til 300.000 kr. jf. Folketingstidende, 2018-2019, 1. samling, tillæg A, L
47 som fremsat, side 44, om stigende procenttillæg. Hvis der ikke foreligger den fornødne sikkerhed
til at udstede et administrativt bødeforelæg, kan Finanstilsynet efter omstændighederne overveje ud-
stedelse af påbud eller indgivelse af politianmeldelse.
Hvidvasklovens § 7, stk. 2, 1-.3. pkt., indeholder regler om, at den daglige ledelse i virksomheder
skal udpege en ansat eller et medlem af den daglige ledelse, der har fuldmagt til at træffe beslutninger
på vegne af virksomheden. Den person, der udpeges, kan være medlem af den daglige ledelse. Per-
sonen skal have kendskab til virksomhedens risici i relation til forebyggelse af hvidvask og være
tegningsberettiget. Efter hvidvasklovens § 7, stk. 2, 4. pkt., der blev indsat med vedtagelsen af lov nr.
706 af 8. juni 2018, skal den person, der ansættes som hvidvaskansvarlig, have et tilstrækkeligt godt
omdømme og må ikke have udvist en adfærd, der giver grund til at antage, at personen ikke vil vare-
tage stillingen på forsvarlig måde.
Et eksempel på en klar overtrædelse af bestemmelsen kan være, at en virksomhed ikke har udpeget
en hvidvaskansvarlig. Ved overtrædelse af bestemmelsen er det klare udgangspunkt, at overtrædelsen
betragtes som en systemisk fejl, og en bøde vil skulle udmåles på baggrund af den opnåede besparelse.
Har virksomheden, ved ikke at bruge ressourcer på at have udpeget en hvidvaskansvarlig, opnået en
besparelse på 500.000 kr., og er der tale om en virksomhed med en omsætning på mellem 50 og 100
mio. kr., vil bøden skulle udmåles til 1,5 mio. kr. jf. Folketingstidende, 2018-2019, 1. samling, tillæg
A, L 47 som fremsat, side 44, om stigende procenttillæg.
Hvis der ikke foreligger den fornødne sikkerhed til at udstede et administrativt bødeforelæg, kan
Finanstilsynet efter omstændighederne overveje udstedelse af påbud eller indgivelse af politianmel-
delse.
I § 8, stk. 1, i hvidvaskloven er der fastsat krav til udarbejdelse af skriftlige politikker, procedurer og
kontroller, som skal omfatte risikostyring, kundekendskabsprocedurer, undersøgelses-, noterings- og
underretningspligt, opbevaring af oplysninger, screening af medarbejdere og intern kontrol.
Et eksempel på en klar overtrædelse af bestemmelsen kan være, at virksomheden ikke har udarbejdet
procedurer for etablering af kundeforhold, herunder indhentelse af kundekendskabsoplysninger. Ved
Side 39 af 61
ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 48: Lovudkast til lov om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2099868_0040.png
overtrædelse af bestemmelsen er det klare udgangspunkt, at en bøde vil skulle udmåles efter princip-
pet om graduerede minimumsbøder (standardbøder). Hvis der således er tale om en virksomhed med
f.eks. en årlig nettoomsætning på 100 mio. kr.-1. mia. kr., vil bøden efter forarbejderne skulle udmåles
en minimumsbøde på 100.000 kr., jf. Folketingstidende, 2018-2019, 1. samling, tillæg A, L 47 som
fremsat, side 44. Hvis der ikke foreligger den fornødne sikkerhed til at udstede et administrativt bø-
deforelæg, kan Finanstilsynet efter omstændighederne overveje udstedelse af påbud eller indgivelse
af politianmeldelse.
I hvidvasklovens § 8, stk. 2, er der fastsat regler om, at den person, der er udnævnt i henhold til lovens
§ 7, stk. 2, skal godkende de nævnte politikker, procedurer og kontroller.
Et eksempel på en klar overtrædelse af bestemmelsen kan være, at en virksomheds politikker, proce-
durer og kontroller ikke er godkendt af den hvidvaskansvarlige. Ved overtrædelse af bestemmelsen
er det klare udgangspunkt, at en bøde vil skulle udmåles efter princippet om graduerede minimums-
bøder (standardbøder). Hvis der således er tale om en virksomhed med f.eks. en årlig nettoomsætning
på under 50 mio. kr., vil der skulle udmåles en minimumsbøde på 50.000 kr. jf. Folketingstidende,
2018-2019, 1. samling, tillæg A, L 47 som fremsat, side 44. Hvis der ikke foreligger den fornødne
sikkerhed til at udstede et administrativt bødeforelæg, kan Finanstilsynet efter omstændighederne
overveje udstedelse af påbud eller indgivelse af politianmeldelse.
I § 8, stk. 3, er der fastsat krav om, at den daglige ledelse i virksomheder skal udpege en complian-
ceansvarlig på ledelsesniveau.
Et eksempel på en klar overtrædelse af bestemmelsen kan være, at en virksomhed har en complian-
cefunktion, men at denne ikke omfatter hvidvask. Ved overtrædelse af bestemmelsen er det klare
udgangspunkt, at overtrædelsen betragtes som en systemisk fejl, og en bøde vil skulle udmåles på
baggrund af den opnåede besparelse. Har virksomheden, ved ikke at bruge ressourcer på compliance
inden for hvidvask, opnået en besparelse på 700.000 kr., og er der tale om en virksomhed med en
omsætning på mellem 50 og 100 mio. kr., vil bøden skulle udmåles til 2,1 mio. kr. jf. Folketingsti-
dende, 2018-2019, 1. samling, tillæg A, L 47 som fremsat, side 44, om stigende procenttillæg. Hvis
der ikke foreligger den fornødne sikkerhed til at udstede et administrativt bødeforelæg, kan Finans-
tilsynet efter omstændighederne overveje udstedelse af påbud eller indgivelse af politianmeldelse.
Efter § 8, stk. 4, skal en virksomhed, der har intern revision, sikre, at den interne revision vurderer,
hvorvidt virksomhedens politikker, procedurer og kontroller er tilrettelagt og fungerer på betryggende
vis.
Et eksempel på en klar overtrædelse af bestemmelsen kan være, at en virksomhed har en intern revi-
sion, men at denne ikke vurderer overholdelsen af hvidvaskreglerne. Ved overtrædelse af bestemmel-
sen er det klare udgangspunkt, at overtrædelsen betragtes som en systemisk fejl, og en bøde vil skulle
udmåles på baggrund af den opnåede besparelse. Har virksomheden ved ikke at bruge ressourcer på
intern revision af overholdelsen af hvidvaskreglerne opnået en besparelse på 650.000 kr., og er der
Side 40 af 61
ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 48: Lovudkast til lov om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2099868_0041.png
tale om en virksomhed med en omsætning på mellem 50 og 100 mio. kr., vil bøden skulle udmåles
til 1,95 mio. kr. jf. Folketingstidende, 2018-2019, 1. samling, tillæg A, L 47 som fremsat, side 44, om
stigende procenttillæg. Hvis der ikke foreligger den fornødne sikkerhed til at udstede et administra-
tivt bødeforelæg kan Finanstilsynet efter omstændighederne overveje udstedelse af påbud eller ind-
givelse af politianmeldelse.
Efter § 8, stk. 6, skal en virksomhed sikre, at ansatte, herunder ledelsen, har modtaget tilstrækkelig
undervisning i kravene i hvidvaskloven og regler udstedt i medfør heraf samt relevante krav om da-
tabeskyttelse.
Et eksempel på en klar overtrædelse af bestemmelsen kan være, at en virksomheds ansatte ikke har
modtaget undervisning i kravene i hvidvaskloven.
Ved overtrædelse af bestemmelsen er det klare udgangspunkt, at overtrædelsen betragtes som en sy-
stemisk fejl, og en bøde vil skulle udmåles på baggrund af den opnåede besparelse. Har virksomhe-
den ved ikke at sende deres ansatte på relevante kurser i hvidvaskloven, opnået en besparelse på
200.000 kr. og er der tale om en virksomhed med en omsætning på mellem 50 og 100 mio. kr., vil
bøden skulle udmåles til 600.000. kr. jf. Folketingstidende, 2018-2019, 1. samling, tillæg A, L 47
som fremsat, side 44, om stigende procenttillæg. Hvis der ikke foreligger den fornødne sikkerhed til
at udstede et administrativt bødeforelæg, kan Finanstilsynet efter omstændighederne overveje udste-
delse af påbud eller indgivelse af politianmeldelse.
I § 9, stk. 1 og 2, er der fastsat krav om, at en koncern ud over kravene i § 8 skal have en række
yderligere skriftlige politikker (stk. 1), og at virksomheder, der er en del af koncernen, skal efterleve
koncernens politikker og procedurer (stk. 2).
Et eksempel på en klar overtrædelse af bestemmelsen i stk. 1, kan være, at en koncern ikke har en
skriftlig politik for udveksling af oplysninger. Som udgangspunkt antages det, at en bøde vil skulle
udmåles efter princippet om graduerede minimumsbøder (standardbøder). Hvis der således er tale om
en virksomhed med f.eks. en årlig nettoomsætning på over 10 mia. kr., vil der således skulle udmåles
en minimumsbøde på 400.000 kr., jf. Folketingstidende, 2018-2019, 1. samling, tillæg A, L 47 som
fremsat, side 44. Hvis der ikke foreligger den fornødne sikkerhed til at udstede et administrativt bø-
deforelæg, kan Finanstilsynet efter omstændighederne overveje udstedelse af påbud eller indgivelse
af politianmeldelse.
Et eksempel på en klar overtrædelse af bestemmelsen i stk. 2, kan være, at et datterselskab har poli-
tikker, der er i åbenbar modstrid med koncernens politikker, og hvor der i koncernens politikker ikke
er overladt et råderum til datterselskabet. Ved overtrædelse af bestemmelsen er det klare udgangs-
punkt, at en bøde vil skulle udmåles efter princippet om graduerede minimumsbøder (standardbøder).
Hvis der således er tale om en virksomhed f.eks. med en årlig nettoomsætning på over 10 mia. kr.,
vil der skulle udmåles en minimumsbøde på 400.000 kr. jf. Folketingstidende, 2018-2019, 1. samling,
tillæg A, L 47 som fremsat, side 44. Hvis der ikke foreligger den fornødne sikkerhed til at udstede et
Side 41 af 61
ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 48: Lovudkast til lov om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2099868_0042.png
administrativt bødeforelæg, kan Finanstilsynet efter omstændighederne overveje udstedelse af påbud
eller indgivelse af politianmeldelse.
I hvidvasklovens tredje kapitel om kundekendskabsprocedurer er der i § 10 fastsat regler om, hvornår
virksomheder og personer skal gennemføre kundekendskabsprocedurer.
Et eksempel på en klar overtrædelse af bestemmelsen kan være, at en virksomhed ikke rettidigt gen-
nemfører kundekendskabsprocedurer i overensstemmelse
med kravene i § 11. Ved ”rettidigt” forstås,
at kundekendskabsprocedurer skal gennemføres, inden virksomhed etablerer forretningsforbindelsen
til kunden eller før virksomheden gennemfører en enkeltstående transaktion. Overtrædelsen af be-
stemmelsen vil som oftest være knyttet til en samtidig overtrædelse af kravene i § 11. Ved overtræ-
delse af bestemmelsen vil bøden skulle fastsættes efter enten besparelsesprincippet eller transaktions-
princippet, alt efter hvilket beregningsprincip, der medfører den højeste bøde. Det betyder, at hvis en
virksomhed ikke har foretaget rettidige kundekendskabsprocedurer på f.eks. syv kunder, som har fo-
retaget 10 transaktioner på i alt 2 mio. kr., vil virksomheden ifalde en bøde på 500.000 kr. (25% af
transaktionsbeløbet). Har virksomheden, ved ikke at bruge ressourcer på at udføre rettidige kunde-
kendskabsprocedurer, opnået en besparelse på 500.000 kr., og er der tale om en virksomhed med en
omsætning på mellem 50 og 100 mio. kr., vil bøden skulle udmåles til 1,5 mio. kr. jf. Folketingsti-
dende, 2018-2019, 1. samling, tillæg A, L 47 som fremsat, side 44, om stigende procenttillæg. I dette
tilfælde fastsættes bøden således til 1,5 mio. kr. på baggrund af besparelsesprincippet. Hvis der ikke
foreligger den fornødne sikkerhed til at udstede et administrativt bødeforelæg, kan Finanstilsynet
efter omstændighederne overveje udstedelse af påbud eller indgivelse af politianmeldelse.
Hvidvasklovens § 11 fastsætter de almindelige krav til kundekendskabsproceduren, herunder indhen-
telse af identitetsoplysninger og løbende overvågning af en etableret forretningsforbindelse (§ 11, stk.
1), identificering af en person, der handler på andres vegne (§ 11, stk. 2) og krav om, at alle kunde-
kendskabskravene skal gennemføres (§ 11, stk. 3).
Et eksempel på en klar overtrædelse af stk. 1, nr. 1, kan være, at en virksomhed ikke har indhentet
identitetsoplysninger, f.eks. navn og cpr-nummer, på en fysisk person. Ved overtrædelse af bestem-
melsen vil bøden skulle fastsættes efter enten besparelsesprincippet eller transaktionsprincippet, alt
efter hvilket beregningsprincip, der medfører den højeste bøde. Det betyder, hvis en virksomhed ikke
har indhentet identitetsoplysninger på 50 kunder, som har foretaget 300 transaktioner for på i alt 10
mio. kr., vil virksomheden i falde en bøde på 2,5 mio. kr. (25% af transaktionsbeløbet). Har virksom-
heden, ved ikke at bruge ressourcer på at indhente identitetsoplysninger på sine kunder, opnået en
besparelse på 1,5 mio. kr. og er der tale om en virksomhed med en omsætning på mellem 50 og 100
mio. kr., vil bøden skulle udmåles til 4,5 mio. kr. jf. Folketingstidende, 2018-2019, 1. samling, tillæg
A, L 47 som fremsat, side 44, om stigende procenttillæg. I dette tilfælde fastsættes bøden således til
4,5 mio. kr. på baggrund af besparelsesprincippet. Hvis der ikke foreligger den fornødne sikkerhed
til at udstede et administrativt bødeforelæg, kan Finanstilsynet efter omstændighederne overveje ud-
stedelse af påbud eller indgivelse af politianmeldelse.
Side 42 af 61
ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 48: Lovudkast til lov om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2099868_0043.png
Et eksempel på en klar overtrædelse af stk. 1, nr. 3 kan være, at en virksomhed ikke har indhentet
oplysninger om kundens reelle ejer(e) af en juridisk person. Ved overtrædelse af bestemmelsen vil
bøden skulle fastsættes efter enten besparelsesprincippet eller transaktionsprincippet, alt efter hvilket
beregningsprincip, der medfører den højeste bøde. Det betyder, hvis en virksomhed ikke har indhentet
oplysninger om reelle ejere på 20 kunder, som har gennemført 40 konkrete transaktioner på i alt 2
mio. kr., vil virksomheden i falde en bøde på 500.000 kr. (25% af transaktionsbeløbet). Har virksom-
heden, ved ikke at bruge ressourcer på at indhente oplysninger på reelle ejere, opnået en besparelse
på 300.000 kr., og er der tale om en virksomhed med en omsætning på mellem 50 og 100 mio. kr.,
vil bøden skulle udmåles til 900.000 kr. jf. Folketingstidende, 2018-2019, 1. samling, tillæg A, L 47
som fremsat, side 44, om stigende procenttillæg. I dette tilfælde fastsættes bøden således til 900.000
kr. på baggrund af besparelsesprincippet. Hvis der ikke foreligger den fornødne sikkerhed til at ud-
stede et administrativt bødeforelæg, kan Finanstilsynet efter omstændighederne overveje udstedelse
af påbud eller indgivelse af politianmeldelse.
Et eksempel på en klar overtrædelse af stk. 1, nr. 5, kan være, at en virksomhed ikke har foretaget
overvågning af virksomhedens etablerede forretningsforbindelser. Det kunne f.eks. være, at virksom-
heden har et system, som udløser relevante alarmer, men at disse alarmer ikke undersøges af virk-
somheden med henblik på at vurdere, om der er tale om mistænkelige transaktioner, som skal doku-
menteres og/eller underrettes til Hvidvasksekretariatet. Ved overtrædelse af bestemmelsen vil bøden
skulle fastsættes efter enten besparelsesprincippet eller transaktionsprincippet, alt efter hvilket bereg-
ningsprincip, der medfører den højeste bøde. Det betyder, hvis en virksomhed ikke har reageret på
udløste alarmer på 30 kunder, som har gennemført 60 konkrete transaktioner på i alt 10 mio. kr., vil
virksomheden i falde en bøde på 2,5 mio. kr. (25% af transaktionsbeløbet). Har virksomheden, ved
ikke at bruge ressourcer på at reagere på udløste alarmer, opnået en besparelse på 1,5 mio. kr., og er
der tale om en virksomhed med en omsætning på mellem 50 og 100 mio. kr., vil bøden skulle udmåles
til 4,5 mio. kr. jf. Folketingstidende, 2018-2019, 1. samling, tillæg A, L 47 som fremsat, side 44, om
stigende procenttillæg. I dette tilfælde fastsættes bøden således til 4,5 mio. kr. på baggrund af bespa-
relsesprincippet. Hvis der ikke foreligger den fornødne sikkerhed til at udstede et administrativt bø-
deforelæg, kan Finanstilsynet efter omstændighederne overveje udstedelse af påbud eller indgivelse
af politianmeldelse.
Et eksempel på en klar overtrædelse af stk. 2, kan være, at en virksomhed ikke har kontrolleret iden-
titeten på en person, der angiver at møde på en andens vegne, og ikke har kontrolleret, at denne er
beføjet hertil. Ved overtrædelse af bestemmelsen vil bøden skulle fastsættes efter enten besparelses-
princippet eller transaktionsprincippet, alt efter hvilket beregningsprincip, der medfører den højeste
bøde. Det betyder, hvis en virksomhed ikke har kontrolleret identiteten på 20 personer, der angiver
at møde på en andens vegne, og disse 20 personer har foretaget 100 transaktioner på i alt 1 mio. kr.,
vil virksomheden i falde en bøde på 250.000 kr. (25% af transaktionsbeløbet). Har virksomheden,
ved ikke at bruge ressourcer på at kontrollere identiteten på personer, som angiver at møde på en
andens vegne, opnået en besparelse på 200.000 kr., og er der tale om en virksomhed med en omsæt-
ning på mellem 50 og 100 mio. kr., vil bøden skulle udmåles til 600.000 kr. jf. Folketingstidende,
2018-2019, 1. samling, tillæg A, L 47 som fremsat, side 44, om stigende procenttillæg. I dette tilfælde
Side 43 af 61
ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 48: Lovudkast til lov om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2099868_0044.png
fastsættes bøden således til 600.000 kr. på baggrund af besparelsesprincippet. Hvis der ikke forelig-
ger den fornødne sikkerhed til at udstede et administrativt bødeforelæg, kan Finanstilsynet efter om-
stændighederne overveje udstedelse af påbud eller indgivelse af politianmeldelse.
Bestemmelsen i stk. 3 indeholder en række kvalificeringer af kravene i § 11, stk. 1 og 2, og vil som
udgangspunkt blive anvendt i sammenhæng med disse. Med kvalificering forstås, at omfanget af
kundekendskabsprocedurerne i stk. 1 og 2 bør gennemføres ud fra virksomhedens risikovurdering af
den enkelte forretningsforbindelse, herunder bør der lægges vægt på forretningsforbindelsens omfang
og formål, regelmæssighed og varighed. Disse kvalifikationer vil indgå i vurderingen af, om virk-
somheden har overholdt kravene i §§ 11, stk. 1 og 2.
Efter § 12 skal virksomheder, der udbyder livs- og pensionsforsikringer, ud over kravene i lovens §
11, indhente oplysninger om navn på den, som er begunstiget i henhold til en forsikringspolice. Er
der tale om en unavngiven person eller en flerhed af personer, skal der indhentes tilstrækkelige op-
lysninger til at kunne identificere den eller de begunstigede på udbetalingstidspunktet. De begunsti-
gedes identitet skal inden udbetaling kontrolleres i henhold til forsikringspolicen.
Et eksempel på en klar overtrædelse af stk. 1, kan være, at en virksomhed ikke har indhentet navn på
den begunstigede i henhold til forsikringspolicen. Ved overtrædelse af bestemmelsen er det klare
udgangspunkt, at bøden udmåles på baggrund af transaktionsprincippet. Det betyder, hvis en virk-
somhed ikke har indhentet navne på 45 begunstigede, som der er foretaget 90 transaktioner på i alt
900.000 kr., vil virksomheden i falde en bøde på 225.000 kr. kr. (25% af transaktionsbeløbet). Hvis
der ikke foreligger den fornødne sikkerhed til at udstede et administrativt bødeforelæg, kan Finans-
tilsynet efter omstændighederne overveje udstedelse af påbud eller indgivelse af politianmeldelse.
Et eksempel på en klar overtrædelse af stk. 2, kan være, at en virksomhed ikke har kontrolleret den
begunstigedes identitetsoplysninger, men alene de identitetsoplysninger, som de har modtaget fra
kunden selv, inden udbetalingen i henhold til forsikringspolicen har fundet sted. Ved overtrædelse af
bestemmelsen er det klare udgangspunkt, at bøden udmåles på baggrund af transaktionsprincippet.
Det betyder, hvis en virksomhed ikke har kontrolleret identitetsoplysninger på 50 begunstigede, som
har foretaget 300 transaktioner på i alt 5 mio. kr., vil virksomheden i falde en bøde på 1,25 mio. kr.
(25% af transaktionsbeløbet). Hvis der ikke foreligger den fornødne sikkerhed til at udstede et admi-
nistrativt bødeforelæg, kan Finanstilsynet efter omstændighederne overveje udstedelse af påbud eller
indgivelse af politianmeldelse.
Hvidvasklovens § 14 omhandler tidspunktet for gennemførelse af kundekendskabsprocedurerne. Ef-
ter § 14, stk. 1, skal virksomheder og personer kontrollere kundens og den eller de reelle ejeres iden-
titetsoplysninger, inden der etableres en forretningsforbindelse med kunden eller udføres en transak-
tion.
Et eksempel på en klar overtrædelse af bestemmelsen kan være, at en virksomhed ikke inden etable-
ring af en forretningsforbindelse med kunden har kontrolleret kundens identitetsoplysninger. Ved
Side 44 af 61
ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 48: Lovudkast til lov om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2099868_0045.png
overtrædelse af bestemmelsen vil bøden skulle fastsættes efter enten besparelsesprincippet eller trans-
aktionsprincippet, alt efter hvilket beregningsprincip, der medfører den højeste bøde. Det betyder,
hvis en virksomhed ikke har gennemført kundekendskabsprocedurer på 100 kunder, som i alt har
foretaget 200 transaktioner på i alt 10 mio. kr., vil virksomheden i falde en bøde på 2,5 mio. kr. (25%
af transaktionsbeløbet). Har virksomheden, ved ikke at bruge ressourcer på at gennemføre kunde-
kendskabsprocedurer på sine kunder, opnået en besparelse på 2 mio. kr., og er der tale om en virk-
somhed med en omsætning på mellem 50 og 100 mio. kr., vil bøden skulle udmåles til 6 mio. kr. jf.
Folketingstidende, 2018-2019, 1. samling, tillæg A, L 47 som fremsat, side 44, om stigende procent-
tillæg. I dette tilfælde fastsættes bøden således til 6 mio. kr. på baggrund af besparelsesprincippet.
Hvis der ikke foreligger den fornødne sikkerhed til at udstede et administrativt bødeforelæg, kan
Finanstilsynet efter omstændighederne overveje udstedelse af påbud eller indgivelse af politianmel-
delse.
Efter reglerne i § 14, stk. 2, kan kontrollen af kundens eller den eller de reelle ejeres identitetsoplys-
ninger uanset § 14, stk. 1, gennemføres under etableringen af forretningsforbindelsen, hvis det er
nødvendigt for ikke at afbryde den normale forretningsgang, og der er begrænset risiko for hvidvask
af penge eller finansiering af terrorisme. Med ”den normale forretningsgang” forstås den procedure,
der i ordinære tilfælde foregår, når en ny forretningsforbindelse bliver etableret. Dermed menes de
forskellige arbejdsprocesser, der skal gennemføres, før en ny kunde kan anses for oprettet i den på-
gældende virksomheds systemer. Kontrollen af identitetsoplysninger skal i sådanne tilfælde gennem-
føres hurtigst muligt efter første kontakt jf. 2. pkt.
Et eksempel på en klar overtrædelse af bestemmelsen kan være, at virksomheden f.eks. først 6 måne-
der efter etableringen af forretningsforbindelsen foretager kontrol af identitetsoplysninger på kunden.
Det vil sige, at virksomheden ikke lever op til kravene i bestemmelsen til, hvornår der skal foretages
kontrol af identitetsoplysninger. Ved overtrædelse af bestemmelsen er det klare udgangspunkt, at
bøden udmåles på baggrund af transaktionsprincippet. Det betyder, hvis en virksomhed ikke har fo-
retaget kontrol af identitetsoplysninger på 70 etablerede kunder, og disse kunder foretaget 210 trans-
aktioner på i alt 20 mio. kr., vil virksomheden i falde en bøde på 5 mio. kr. (25% af transaktionsbe-
løbet). Hvis der ikke foreligger den fornødne sikkerhed til at udstede et administrativt bødeforelæg,
kan Finanstilsynet efter omstændighederne overveje udstedelse af påbud eller indgivelse af politian-
meldelse.
Hvidvasklovens § 14, stk. 3, fastslår, at der kan oprettes en konto, et depot eller lignende for kunden,
der tillader transaktioner i værdipapirer, uden at kontrollen af identitetsoplysningerne, jf. § 11, stk. 1,
nr. 2 og nr. 3, 1. pkt., er gennemført, forudsat at der er indført passende sikkerhedsforanstaltninger,
som sikrer, at transaktioner ikke gennemføres, før kravene er opfyldt.
Et eksempel på en klar overtrædelse af bestemmelsen kan være, at virksomheden
i en situation,
hvor virksomheden har udnyttet muligheden i bestemmelsen til at undlade at kontrollere identitets-
oplysninger på kunden ved depotets oprettelse
har oprettet et depot til brug for transaktioner i vær-
Side 45 af 61
ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 48: Lovudkast til lov om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2099868_0046.png
dipapirer for en kunde, uden at virksomheden har indført nogen sikkerhedsforanstaltninger, som sik-
rer, at der ikke kan gennemføres transaktioner fra depotet, før kravene til kundekendskabsprocedurer
i § 11 stk. 1-3. Ved overtrædelse af bestemmelsen vil bøden skulle fastsættes efter enten besparelses-
princippet eller transaktionsprincippet, alt efter hvilket beregningsprincip, der medfører den højeste
bøde. Det betyder, at hvis en virksomhed har oprettet 40 depoter for 40 forskellige kunder, og disse
alle har foretaget en transaktion hver
altså 40 transaktioner i alt, på i alt 1 mio. kr., vil virksomheden
i falde en bøde på 250.000 kr. (25% af transaktionsbeløbet). Har en virksomhed, ved ikke at bruge
ressourcer på at indføre sikkerhedsforanstaltninger ved oprettelse af depoter til kunder, opnået en
besparelse på 1 mio. kr., og er der tale om en virksomhed med en omsætning på mellem 50 og 100
mio. kr., vil bøden skulle udmåles til 3 mio. kr. jf. Folketingstidende, 2018-2019, 1. samling, tillæg
A, L 47 som fremsat, side 44, om stigende procenttillæg. I dette tilfælde fastsættes bøden således til
3 mio. kr. på baggrund af besparelsesprincippet. Hvis der ikke foreligger den fornødne sikkerhed til
at udstede et administrativt bødeforelæg, f.eks. fordi det ikke klart kan godtgøres, at de indførte sik-
kerhedsforanstaltninger ikke er passende, kan Finanstilsynet efter omstændighederne overveje udste-
delse af påbud eller indgivelse af politianmeldelse.
I hvidvasklovens § 14, stk. 4, er der fastsat regler om, at der kan oprettes en midlertidig spilkonto for
kunden, uden at kontrollen af kundens identitetsoplysninger er gennemført. Kontrollen af identitets-
oplysninger skal i sådanne tilfælde gennemføres hurtigst muligt og senest inden for 30 dage efter
registreringen af kunden, jf. 2. pkt.
Et eksempel på en klar overtrædelse af bestemmelsen kan være, at en virksomhed opretter en midler-
tidig spilkonto, uden at indhentelse af identitetsoplysninger på kunden er gennemført inden 30 dage.
Ved overtrædelse af bestemmelsen vil bøden skulle fastsættes efter enten besparelsesprincippet eller
transaktionsprincippet, alt efter hvilket beregningsprincip, der medfører den højeste bøde. Det bety-
der, hvis en virksomhed har oprettet spilkonti til 5 forskellige kunder, som har foretaget i alt 30 trans-
aktioner på i alt 18 mio. kr., vil virksomheden ifalde en bøde på 4,5 mio. kr. (25% af transaktionsbe-
løbet). Har en virksomhed, ved ikke at bruge ressourcer på at indhente identitetsoplysninger på kun-
derne ved oprettelse af midlertidige spilkonti, opnået en besparelse på 2,5 mio. kr., og er der tale om
en virksomhed med en omsætning på mellem 50 og 100 mio. kr., vil bøden skulle udmåles til 7,5
mio. kr. jf. Folketingstidende, 2018-2019, 1. samling, tillæg A, L 47 som fremsat, side 44, om sti-
gende procenttillæg. I dette tilfælde fastsættes bøden således til 7,5 mio. kr. på baggrund af besparel-
sesprincippet. Hvis der ikke foreligger den fornødne sikkerhed til at udstede et administrativt bøde-
forelæg, kan Finanstilsynet efter omstændighederne overveje udstedelse af påbud eller indgivelse af
politianmeldelse.
Efter reglen i § 14, stk. 5, er der fastsat en pligt for virksomheder og personer til i visse tilfælde at
afbryde eller afvikle en forretningsforbindelse (når kravene i lovens § 11 om kundekendskabsproce-
dure udtømmende ikke kan opfyldes).
Side 46 af 61
ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 48: Lovudkast til lov om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2099868_0047.png
Et eksempel på en klar overtrædelse af bestemmelsen kan være, at en virksomhed ikke har afbrudt og
hindret yderligere transaktioner i forhold til en kunde, som der ikke har kunnet gennemføres kunde-
kendskabsprocedurer på. Ved overtrædelse af bestemmelsen vil bøden skulle fastsættes efter enten
besparelsesprincippet eller transaktionsprincippet, alt efter hvilket beregningsprincip, der medfører
den højeste bøde. Det betyder, hvis en virksomhed ikke har hindret yderligere transaktioner på 15
kunder, hvor der ikke har kunnet gennemføres kundekendskabsprocedurer, og disse kunder har fore-
taget i alt 45 transaktioner på i alt 11 mio. kr., vil virksomheden ifalde en bøde på 2,75 mio. kr. (25%
af transaktionsbeløbet). Har en virksomhed, ved ikke at bruge ressourcer på at afbryde og hindre
yderligere transaktioner for kunder, hvor der ikke har kunnet gennemføres kundekendskabsprocedu-
rer, opnået en besparelse på 1, 5 mio. kr., og er der tale om en virksomhed med en omsætning på
mellem 50 og 100 mio. kr., vil bøden skulle udmåles til 4,5 mio. kr. jf. Folketingstidende, 2018-2019,
1. samling, tillæg A, L 47 som fremsat, side 44, om stigende procenttillæg. I dette tilfælde fastsættes
bøden således til 4,5 mio. kr. på baggrund af besparelsesprincippet. Hvis der ikke foreligger den for-
nødne sikkerhed til at udstede et administrativt bødeforelæg, kan Finanstilsynet efter omstændighe-
derne overveje udstedelse af påbud eller indgivelse af politianmeldelse.
Efter hvidvasklovens § 15 skal en virksomhed, der bliver bekendt med, at de oplysninger, som er
indhentet i medfør af lovens kapitel 3, er utilstrækkelige og ikke kan ajourføres, træffe passende for-
anstaltninger for at imødegå risikoen for hvidvask og terrorfinansiering, herunder overveje, om for-
retningsforbindelsen skal afvikles, jf. § 14, stk. 5.
Et eksempel på en klar overtrædelse af bestemmelsen kan være, at virksomheden, trods manglende
identifikation af kunden, ikke har truffet nogen foranstaltninger for at imødegå risikoen for hvidvask
og terrorfinansiering.
Ved overtrædelse af bestemmelsen vil bøden skulle fastsættes efter enten besparelsesprincippet eller
transaktionsprincippet, alt efter hvilket beregningsprincip, der medfører den højeste bøde. Det bety-
der, hvis en virksomhed, hvor det ikke er lykkedes at gennemføre kundekendskabsprocedurer på 25
kunder, har tilbudt disse nye låneprodukter og dermed godkendt 25 transaktioner på 25 mio. kr., vil
virksomheden ifalde en bøde på 6,25 mio. kr. (25% af transaktionsbeløbet). Har en virksomhed, ved
ikke at bruge ressourcer på at begrænse kunders mulighed for at foretage transaktioner, hvor det ikke
er lykkedes at gennemføre kundekendskabsprocedurer, opnået en besparelse på 3,5 mio. kr., og er der
tale om en virksomhed med en omsætning på mellem 50 og 100 mio. kr., vil bøden skulle udmåles
til 10,5 mio. kr. jf. Folketingstidende, 2018-2019, 1. samling, tillæg A, L 47 som fremsat, side 44, om
stigende procenttillæg. I dette tilfælde fastsættes bøden således til 10,5 mio. kr. på baggrund af be-
sparelsesprincippet. Hvis der ikke foreligger den fornødne sikkerhed til at udstede et administrativt
bødeforelæg, kan Finanstilsynet efter omstændighederne overveje udstedelse af påbud eller indgi-
velse af politianmeldelse.
Hvidvasklovens § 17 indebærer, at virksomheder og personer ud over kravene i § 11 skal gennemføre
skærpede kundekendskabsprocedurer, hvor der vurderes at være øget risiko for hvidvask og terrorfi-
Side 47 af 61
ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 48: Lovudkast til lov om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2099868_0048.png
nansiering (§ 17, stk. 1), og hvis kunden har hjemsted i et land, der er opført på Europa-Kommissio-
nens liste over lande, hvor der vurderes at være en øget risiko for hvidvask eller finansiering af terro-
risme (§ 17, stk. 2).
I lovens bilag 3 opremses en række faktorer og typer af dokumentation, som kendetegner situationer,
der potentielt indebærer en øget risiko for hvidvask og terrorfinansiering. Virksomheder skal således
ved vurdering af risiko for hvidvask og terrorfinansiering tage højrisikofaktorer fra bilag 3, samt an-
dre højrisikofaktorer, som skønnes at være relevante, i betragtning.
Et eksempel på en klar overtrædelse af bestemmelsen kan være, at en virksomhed har undladt at
gennemføre skærpede kundekendskabsprocedurer i forhold til en kunde, hvor der vurderes at være
øget risiko for hvidvask eller terrorfinansiering, fordi kunden er omfattet af en eller flere kunderisi-
kofaktorer, som fremgår af bilag 3. Ved overtrædelse af bestemmelsen vil bøden skulle fastsættes
efter enten besparelsesprincippet eller transaktionsprincippet, alt efter hvilket beregningsprincip, der
medfører den højeste bøde. Det betyder, hvis en virksomhed ikke har foretaget skærpede kundekend-
skabsprocedurer på 17 kunder, hvor det vurderes, at der er øget risiko for terrorfinansiering, og disse
kunder har foretaget 34 transaktioner på i alt 200.000 kr., vil virksomheden i falde en bøde på 50.000.
kr. (25% af transaktionsbeløbet). Har virksomheden, ved ikke at bruge ressourcer på at foretage
skærpede kundekendskabsprocedurer på kunder, hvor det er vurderet, at der er øget risiko for terror-
finansiering, opnået en besparelse på 500.000 kr., og er der tale om en virksomhed med en omsætning
på mellem 50 og 100 mio. kr., vil bøden skulle udmåles til 1,5 mio. kr. jf. Folketingstidende, 2018-
2019, 1. samling, tillæg A, L 47 som fremsat, side 44, om stigende procenttillæg. I dette tilfælde
fastsættes bøden således til 1,5 mio. kr. på baggrund af besparelsesprincippet. Hvis der ikke foreligger
den fornødne sikkerhed til at udstede et administrativt bødeforelæg, kan Finanstilsynet efter omstæn-
dighederne overveje udstedelse af påbud eller indgivelse af politianmeldelse.
Et eksempel på en klar overtrædelse af bestemmelsen i stk. 2 kan være, at en virksomhed har undladt
at gennemføre skærpede kundekendskabsprocedurer, hvor kunden har hjemsted i et land, der er opført
på Kommissionens liste over højrisikotredjelande. Ved overtrædelse af bestemmelsen vil bøden
skulle fastsættes efter enten besparelsesprincippet eller transaktionsprincippet, alt efter hvilket bereg-
ningsprincip, der medfører den højeste bøde. Det betyder, hvis en virksomhed ikke har foretaget
skærpede kundekendskabsprocedurer på 18 kunder, som har hjemsted i højrisikotredjelande, og disse
kunder har foretaget 20 transaktioner på i alt 25 mio. kr., vil virksomheden ifalde en bøde på 6,25
mio. kr. (25% af transaktionsbeløbet). Har virksomheden, ved ikke at bruge ressourcer på at foretage
skærpede kundekendskabsprocedurer på kunder, som har hjemsted i højrisikotredjelande, opnået en
besparelse på 4 mio. kr., og er der tale om en virksomhed med en omsætning på mellem 50 og 100
mio. kr., vil bøden skulle udmåles til 12. mio. kr. jf. Folketingstidende, 2018-2019, 1. samling, tillæg
A, L 47 som fremsat, side 44, om stigende procenttillæg. I dette tilfælde fastsættes bøden således til
12. mio. kr. på baggrund af besparelsesprincippet. Hvis der ikke foreligger den fornødne sikkerhed
til at udstede et administrativt bødeforelæg, kan Finanstilsynet efter omstændighederne overveje ud-
stedelse af påbud eller indgivelse af politianmeldelse.
Side 48 af 61
ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 48: Lovudkast til lov om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2099868_0049.png
Hvidvasklovens § 18 fastsætter regler og foranstaltninger i forhold til politisk eksponerede personer.
Det indebærer regler om, at en virksomhed skal have procedurer til at afgøre, om kunden mv. er en
politisk eksponeret person (§ 18, stk. 1), at virksomheden skal træffe passende foranstaltninger til at
fastslå oprindelsen af midler og formuer, der er omfattet af forretningsforbindelse eller transaktionen
(§ 18, stk. 2). Det indebærer endvidere regler om godkendelse af etablering og videreførelse af for-
retningsforbindelser med en politisk eksponeret person (§ 18, stk. 3), skærpet overvågning af en for-
retningsforbindelse med en politisk eksponeret person (§ 18, stk. 4), sikring af omstændigheder ved-
rørende forsikringsforhold, hvor en begunstiget i henhold til en forsikringspolice er en politisk ek-
sponeret person (§ 18, stk. 5) og vurdering af risiko når en politisk eksponeret person ophører med at
være en politisk eksponeret person (§ 18, stk. 6).
Et eksempel på en klar overtrædelse af bestemmelsen i stk. 1 kan være, at en virksomhed ikke har
procedurer til at afgøre, om en kunde er en politisk eksponeret person. Som udgangspunkt antages
det, at en bøde vil skulle udmåles efter princippet om graduerede minimumsbøder (standardbøder).
Hvis der således er tale om en virksomhed med f.eks. en årlig nettoomsætning på over 10 mia. kr.,
vil der således skulle udmåles en minimumsbøde på 400.000 kr., jf. Folketingstidende, 2018-2019, 1.
samling, tillæg A, L 47 som fremsat, side 44. Hvis der ikke foreligger den fornødne sikkerhed til at
udstede et administrativt bødeforelæg, kan Finanstilsynet efter omstændighederne overveje udste-
delse af påbud eller indgivelse af politianmeldelse.
Et eksempel på en klar overtrædelse af bestemmelsen i stk. 2 kan være, at en virksomhed
i en
situation hvor kunden er en politisk eksponeret person
ikke har indhentet oplysninger om kunden
ud fra en risikovurdering af kunden, f.eks. kundens bopæl, kundens stilling, det produkt, som kunden
har valgt mv. med henblik på at fastslå, hvor kundens midler kommer fra. Ved overtrædelse af be-
stemmelsen vil bøden skulle fastsættes efter enten besparelsesprincippet eller transaktionsprincippet,
alt efter hvilket beregningsprincip, der medfører den højeste bøde. Det betyder, at hvis en virksomhed
ikke har fastslået midlernes oprindelse på midler, som tilhører syv kunder, der er politisk eksponerede
personer, og disse kunder har foretaget 20 transaktioner på i alt 7 mio. kr., vil virksomheden i falde
en bøde på 1,75 mio. kr. (25% af transaktionsbeløbet). Har virksomheden, ved ikke at bruge ressour-
cer på at fastslå oprindelsen på midler tilhørende politisk eksponerede personer, opnået en besparelse
på 2 mio. kr., og er der tale om en virksomhed med en omsætning på mellem 50 og 100 mio. kr., vil
bøden skulle udmåles til 6 mio. kr. jf. Folketingstidende, 2018-2019, 1. samling, tillæg A, L 47 som
fremsat, side 44, om stigende procenttillæg. I dette tilfælde fastsættes bøden således til 6 mio. kr. på
baggrund af besparelsesprincippet. Hvis der ikke foreligger den fornødne sikkerhed til at udstede et
administrativt bødeforelæg kan Finanstilsynet efter omstændighederne overveje udstedelse af påbud
eller indgivelse af politianmeldelse.
Et eksempel på en klar overtrædelse af bestemmelsen i stk. 3 kan være, at den hvidvaskansvarlige
ikke har godkendt etablering af en forretningsforbindelse med en politisk eksponeret person. Ved
overtrædelse af bestemmelsen vil bøden skulle fastsættes efter enten besparelsesprincippet eller trans-
aktionsprincippet, alt efter hvilket beregningsprincip, der medfører den højeste bøde. Det betyder, at
er der ikke sket godkendelse af etablering af forretningsforbindelser med 10 politisk eksponerede
Side 49 af 61
ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 48: Lovudkast til lov om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2099868_0050.png
personer, som har foretaget 50 konkrete transaktioner for f.eks. i alt 5 mio. kr., vil virksomheden efter
transaktionsprincippet imidlertid ifalde en bøde på 1,25mio. kr. Hvis virksomheden ved ikke at bruge
ressourcer på at godkende etablering af forretningsforbindelser med politisk eksponerede personer
har opnået en besparelse på 400.000 kr., og er der tale om en virksomhed med en omsætning på
mellem 50 og 100 mio. kr., vil bøden skulle udmåles til 1,2 mio. kr. jf. Folketingstidende, 2018-2019,
1. samling, tillæg A, L 47 som fremsat, side 44, om stigende procenttillæg. I dette tilfælde fastsættes
bøden således til 1,25 mio. kr. på baggrund af transaktionsprincippet (25% af transaktionsbeløbet).
Hvis der ikke foreligger den fornødne sikkerhed til at udstede et administrativt bødeforelæg, kan
Finanstilsynet efter omstændighederne overveje udstedelse af påbud eller indgivelse af politianmel-
delse.
Et eksempel på en klar overtrædelse af bestemmelsen i stk. 4 kan være, at virksomheden ikke har
foretaget risikovurdering af forretningsforbindelsen og heller ikke har iværksat nogen tiltag for at
skærpe overvågningen af denne, hvor der er tale om en politisk eksponeret person. Ved overtrædelse
af bestemmelsen er det klare udgangspunkt, at bøden udmåles på baggrund transaktionsprincippet.
Det betyder, at hvis en virksomhed ikke har foretaget skærpet overvågning af fem kunder som politisk
eksponerede personer, og disse gennemfører fem transaktioner på i alt 800.000 kr., vil virksomheden
i falde en bøde på 200.000 kr. (25% af transaktionsbeløbet). Hvis der ikke foreligger den fornødne
sikkerhed til at udstede et administrativt bødeforelæg, kan Finanstilsynet efter omstændighederne
overveje udstedelse af påbud eller indgivelse af politianmeldelse.
Et eksempel på en klar overtrædelse af bestemmelsen i stk. 5 kan være, at virksomheden ikke har
foretaget en nærmere undersøgelse af forretningsforbindelsen med forsikringstager, når den begun-
stigede er en politisk eksponeret person. Ved overtrædelse af bestemmelsen vil bøden skulle fastsæt-
tes efter enten besparelsesprincippet eller transaktionsprincippet, alt efter hvilket beregningsprincip,
der medfører den højeste bøde. Det betyder, at hvis en virksomhed ikke har undersøgt forretningsfor-
bindelsen med en forsikringstager nærmere, når den begunstigede er en politisk eksponeret person, i
fem tilfælde, og der foretages 10 transaktioner til de begunstigede på i alt 12 mio. kr., vil virksomhe-
den i falde en bøde på 3 mio. kr. (25% af transaktionsbeløbet). Har virksomheden, ved ikke at bruge
ressourcer på at undersøge forretningsforbindelser med forsikringstagere nærmere, når disse begun-
stigede er politisk eksponerede personer, opnået en besparelse på 2 mio. kr., og er der tale om en
virksomhed med en omsætning på mellem 50 og 100 mio. kr., vil bøden skulle udmåles til 6 mio. kr.
jf. Folketingstidende, 2018-2019, 1. samling, tillæg A, L 47 som fremsat, side 44, om stigende pro-
centtillæg. I dette tilfælde fastsættes bøden således til 6 mio. kr. på baggrund af besparelsesprincippet.
Hvis der ikke foreligger den fornødne sikkerhed til at udstede et administrativt bødeforelæg, kan
Finanstilsynet efter omstændighederne overveje udstedelse af påbud eller indgivelse af politianmel-
delse.
Et eksempel på en klar overtrædelse af bestemmelsen i stk. 6 kan være, at en virksomhed i de efter-
følgende mindst 12 måneder har undladt at vurdere, hvorvidt en kunde, der er ophørt med at være en
politisk eksponeret person, fortsat skal behandles som en højrisikokunde. Ved overtrædelse af be-
stemmelsen vil bøden skulle fastsættes efter enten besparelsesprincippet eller transaktionsprincippet,
Side 50 af 61
ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 48: Lovudkast til lov om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2099868_0051.png
alt efter hvilket beregningsprincip, der medfører den højeste bøde. Det betyder, at hvis en virksomhed
ikke har vurderet, om 10 tidligere politisk eksponerede personer fortsat skal behandles som højrisi-
kokunder, og disse foretager 30 transaktioner på i alt 9 mio. kr., vil virksomheden i falde en bøde på
2,25 mio. kr. (25% af transaktionsbeløbet). Har virksomheden, ved ikke at bruge ressourcer på at
undersøge om tidligere politisk eksponerede personer fortsat skal behandles som højrisikokunder,
opnået en besparelse på 1, 7 mio. kr., og er der tale om en virksomhed med en omsætning på mellem
50 og 100 mio. kr., vil bøden skulle udmåles til 5,1 mio. kr. jf. Folketingstidende, 2018-2019, 1.
samling, tillæg A, L 47 som fremsat, side 44, om stigende procenttillæg. I dette tilfælde fastsættes
bøden således til 5,1 mio. kr. på baggrund af besparelsesprincippet. Hvis der ikke foreligger den for-
nødne sikkerhed til at udstede et administrativt bødeforelæg, f.eks. fordi det ikke klart kan godtgøres,
at virksomheden har undladt at vurdere, om kunden fortsat skal anses som højrisikokunde, kan Fi-
nanstilsynet efter omstændighederne overveje udstedelse af påbud eller indgivelse af politianmel-
delse.
Hvidvaskloven § 19, stk. 1, indeholder regler om skærpede kundekendskabskrav i forhold til græn-
seoverskridende korrespondentforbindelser, hvorefter visse virksomheder skal iagttage en række
skærpede foranstaltninger ud over kravene i hvidvasklovens § 11, før de etablerer en sådan grænse-
overskridende korrespondentforbindelse. I § 19, stk. 1, opremses således en række yderligere kunde-
kendskabsprocedurer. Hvidvasklovens § 19, stk. 2, omhandler krav til kundekendskabsprocedurer til
en korrespondentforbindelse ved en korrespondentforbindelses kundes direkte adgang til at disponere
over midler, som indestår på en såkaldt ”gennemstrømningskonto”.
Et eksempel på en klar overtrædelse af bestemmelsen i stk. 1 kan være, at en virksomhed ikke over-
holder de skærpede krav til kundekendskab, f.eks. at man skal opnå kendskab respondentforbindel-
sens virksomhed, herunder dennes forretningsmodel og kundebase samt forretningsforbindelsens for-
mål og omfang, når man etablerer en korrespondentforbindelse i et tredjeland. Ved overtrædelse af
bestemmelsen vil bøden skulle fastsættes efter enten besparelsesprincippet eller transaktionsprincip-
pet, alt efter hvilket beregningsprincip, der medfører den højeste bøde. Det betyder, at hvis en virk-
somhed ikke har opnået kendskab til otte respondentforbindelsers virksomhed, men alligevel gen-
nemført 12 transaktioner på i alt 10 mio. kr. til disse, vil virksomheden i falde en bøde på 2,5 mio. kr.
(25% af transaktionsbeløbet). Har virksomheden, ved ikke at bruge ressourcer på at opnå kendskab
respondentforbindelsers virksomheder, opnået en besparelse på 1,5 mio. kr., og er der tale om en
virksomhed med en omsætning på mellem 50 og 100 mio. kr., vil bøden skulle udmåles til 4,5 mio.
kr. jf. Folketingstidende, 2018-2019, 1. samling, tillæg A, L 47 som fremsat, side 44, om stigende
procenttillæg. I dette tilfælde fastsættes bøden således til 4,5 mio. kr. på baggrund af besparelsesprin-
cippet. Hvis der ikke foreligger den fornødne sikkerhed til at udstede et administrativt bødeforelæg,
kan Finanstilsynet efter omstændighederne overveje udstedelse af påbud eller indgivelse af politian-
meldelse.
Et eksempel på en klar overtrædelse af bestemmelsen i stk. 2 kan være at virksomheden (korrespon-
dentbanken) ikke har sikret sig, at den udenlandske virksomhed (respondentforbindelsen) har gen-
Side 51 af 61
ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 48: Lovudkast til lov om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2099868_0052.png
nemført kundekendskabsprocedurer på en kunde, der har direkte adgang til midler i korrespondent-
banken. Ved overtrædelse af bestemmelsen vil bøden skulle fastsættes efter enten besparelsesprin-
cippet eller transaktionsprincippet, alt efter hvilket beregningsprincip, der medfører den højeste bøde.
Det betyder, hvis en virksomhed i ni tilfælde ikke har sikret sig, at respondentforbindelsen har gen-
nemført kundekendskabsprocedurer på sine kunder, og kunderne foretager transaktioner via virksom-
heden på i alt 2 mio. kr., vil virksomheden i falde en bøde på 500.000 kr. (25% af transaktionsbeløbet).
Har virksomheden, ved ikke at bruge ressourcer på at sikre sig, at respondentforbindelser har gen-
nemført kundekendskabsprocedurer på sine kunder, opnået en besparelse på 700.000. kr., og er der
tale om en virksomhed med en omsætning på mellem 50 og 100 mio. kr., vil bøden skulle udmåles
til 2,1 mio. kr. jf. Folketingstidende, 2018-2019, 1. samling, tillæg A, L 47 som fremsat, side 44, om
stigende procenttillæg. I dette tilfælde fastsættes bøden således til 2,1 mio. kr. på baggrund af bespa-
relsesprincippet. Hvis der ikke foreligger den fornødne sikkerhed til at udstede et administrativt bø-
deforelæg, kan Finanstilsynet efter omstændighederne overveje udstedelse af påbud eller indgivelse
af politianmeldelse.
Efter hvidvasklovens § 20 må virksomheder ikke indgå eller opretholde en korrespondentforbindelse
med et tomt bankselskab (stk. 1), og virksomheder skal træffe rimelige foranstaltninger for at undgå
at etablere korrespondentforbindelser med virksomheder, hvor der foreligger offentligt tilgængelige
oplysninger om, at respondentforbindelsen lader tomme bankselskaber anvende respondentforbindel-
sens konti (stk. 2).
Et eksempel på en klar overtrædelse af bestemmelsen i stk. 1 kan være, at virksomheden indgår en
korrespondentforbindelse med et tomt bankselskab, som defineret i denne lovs § 2, stk. 11. Ved over-
trædelse af bestemmelsen er det klare udgangspunkt, at en bøde vil skulle udmåles efter princippet
om graduerede minimumsbøder (standardbøder). Hvis der således er tale om en virksomhed med
f.eks. en årlig nettoomsætning på 50-100 mio. kr. vil der således skulle udmåles en minimumsbøde
på 75.000 kr., jf. Folketingstidende, 2018-2019, 1. samling, tillæg A, L 47 som fremsat, side 44. Hvis
der ikke foreligger den fornødne sikkerhed til at udstede et administrativt bødeforelæg, kan Finans-
tilsynet efter omstændighederne overveje udstedelse af påbud eller indgivelse af politianmeldelse.
Et eksempel på en klar overtrædelse af bestemmelsen i stk. 2 kan være, at virksomheden ikke har
truffet nogen foranstaltninger for at undgå at etablere korrespondentforbindelse med en virksomhed,
hvor der foreligger offentligt tilgængelige oplysninger om, at respondentforbindelsen lader tomme
bankselskaber anvende respondentforbindelsens konti. Ved overtrædelse af bestemmelsen vil bøden
skulle fastsættes efter enten besparelsesprincippet eller transaktionsprincippet, alt efter hvilket bereg-
ningsprincip, der medfører den højeste bøde. Det betyder, at sker der ikke afdækning af 10 konkrete
transaktioner for f.eks. i alt 2 mio. kr., vil virksomheden efter transaktionsprincippet ifalde en bøde
på 500.000 kr. Hvis virksomheden ved ikke at bruge ressourcer på at undersøge de tilgængelige op-
lysninger om respondentforbindelsen har opnået en besparelse på 100.000 kr., og er der tale om en
virksomhed med en omsætning på mellem 50 og 100 mio. kr., vil bøden skulle udmåles til 300.000
kr. jf. Folketingstidende, 2018-2019, 1. samling, tillæg A, L 47 som fremsat, side 44, om stigende
Side 52 af 61
ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 48: Lovudkast til lov om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2099868_0053.png
procenttillæg. I dette tilfælde fastsættes bøden således til 500.000 kr. på baggrund af transaktions-
princippet (25% af transaktionsbeløbet). Hvis der ikke foreligger den fornødne sikkerhed til at ud-
stede et administrativt bødeforelæg, kan Finanstilsynet efter omstændighederne overveje udstedelse
af påbud eller indgivelse af politianmeldelse.
Hvidvasklovens fjerde kapitel vedrører regler om bistand fra tredjemand. I hvidvasklovens § 22 er
der således fastsat regler om, at i tilfælde af sådan bistand fra tredjemand, skal virksomheder og per-
soner omfattet af hvidvaskloven indhente tilstrækkelige oplysninger om tredjemand til at kunne lægge
til grund, at denne opfylder kravene til kundekendskabsprocedurer og opbevaring af oplysninger.
Hvidvasklovens § 22, stk. 3, indeholder regler om, at virksomheder og personer skal sikre, at tredje-
mand forpligter sig til efter anmodning straks at fremsende kopi af identitets- og kontroloplysninger
om kunden eller den reelle ejer samt anden relevant dokumentation.
Et eksempel på en klar overtrædelse af bestemmelsen i stk. 2 kan være, at virksomheden, når denne
har overladt indhentelse af kundekendskabsoplysninger til tredjemand, ikke har indhentet nogen op-
lysninger om tredjemand til at kunne lægge til grund, at denne opfylder kravene i 4. hvidvaskdirektiv
til kundekendskabsprocedurer og opbevaring af oplysninger. Ved overtrædelse af bestemmelsen vil
bøden skulle fastsættes efter enten besparelsesprincippet eller transaktionsprincippet, alt efter hvilket
beregningsprincip, der medfører den højeste bøde. Det betyder, at har virksomheden ikke indhentet
oplysninger om tredjemand, jf. eksemplet ovenfor, som har indhentet kundekendskabsoplysninger på
10 konkrete kunder, der har foretaget transaktioner for f.eks. i alt 1 mio. kr., vil virksomheden efter
transaktionsprincippet ifalde en bøde på 250.000 kr. Har virksomheden, ved ikke at bruge ressourcer
på at indhente og vurdere de fornødne oplysninger fra tredjemand, opnået en besparelse på 3 mio. kr.,
og er der tale om en virksomhed med en omsætning på mellem 50 og 100 mio. kr., vil bøden skulle
udmåles til 9 mio. kr. jf. Folketingstidende, 2018-2019, 1. samling, tillæg A, L 47 som fremsat, side
44, om stigende procenttillæg. I dette tilfælde fastsættes bøden således til 9 mio. kr. på baggrund af
besparelsesprincippet. Hvis der ikke foreligger den fornødne sikkerhed til at udstede et administrativt
bødeforelæg, kan Finanstilsynet efter omstændighederne overveje udstedelse af påbud eller indgi-
velse af politianmeldelse.
Et eksempel på en klar overtrædelse af bestemmelsen i stk. 3 kan være, at virksomheden ikke har
sikret sig, at tredjemand har forpligtet sig til, efter anmodning fra virksomheden, straks at fremsende
identitetsoplysninger om kunden. Ved overtrædelse af bestemmelsen vil bøden skulle fastsættes efter
enten besparelsesprincippet eller transaktionsprincippet, alt efter hvilket beregningsprincip, der med-
fører den højeste bøde. Det betyder, at har virksomheden ikke sikret sig, at tredjemand er forpligtet
til straks på anmodning at fremsende identitetsoplysninger på 15 konkrete kunder som har foretaget
transaktioner for f.eks. i alt 10 mio. kr., vil virksomheden efter transaktionsprincippet ifalde en bøde
på 2,5 mio. kr. (25 % af transaktionsbeløbet). Hvis virksomheden ved ikke at bruge ressourcer på at
sikre, at tredjemænd er forpligtet til straks på anmodning at fremsende identitetsoplysninger, har op-
nået en besparelse på 8 mio. kr., og er der tale om en virksomhed med en omsætning på mellem 50
og 100 mio. kr., vil bøden skulle udmåles til 24 mio. kr. jf. Folketingstidende, 2018-2019, 1. samling,
Side 53 af 61
ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 48: Lovudkast til lov om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2099868_0054.png
tillæg A, L 47 som fremsat, side 44, om stigende procenttillæg. I dette tilfælde fastsættes bøden såle-
des til 24 mio. kr. på baggrund af besparelsesprincippet. Hvis der ikke foreligger den fornødne sik-
kerhed til at udstede et administrativt bødeforelæg, kan Finanstilsynet efter omstændighederne over-
veje udstedelse af påbud eller indgivelse af politianmeldelse.
Hvidvasklovens § 24 omhandler anvendelse af outsourcing til opfyldelse af kravene efter loven. I §
24, stk. 1, 2. pkt., er der fastsat regler om, at det er en betingelse for outsourcing, at virksomheder
eller personer inden indgåelse af en aftale om outsourcing sikrer sig, at leverandøren har den fornødne
evne og kapacitet til at varetage opgaven på en tilfredsstillende måde, og at leverandøren har de for-
nødne tilladelser til at påtage sig opgaven.
Et eksempel på en klar overtrædelse af bestemmelsen i stk. 1, 2. pkt., kan være, at en virksomhed,
som har indgået en kontrakt om outsourcing, ikke inden aftalens indgåelse har sikret sig, at leveran-
døren f.eks. har den fornødne evne og kapacitet til at varetage opgaven. Ved overtrædelse af bestem-
melsen vil bøden skulle fastsættes efter enten besparelsesprincippet eller transaktionsprincippet, alt
efter hvilket beregningsprincip, der medfører den højeste bøde. Det betyder, at har virksomheden ikke
sikret sig, at leverandøren kan varetage opgaven, og denne har indhentet kundekendskabsoplysninger
på 35 konkrete kunder, som har foretaget transaktioner for f.eks. i alt 12 mio. kr., vil virksomheden
efter transaktionsprincippet ifalde en bøde på 3 mio. kr. (25 % af transaktionsbeløbet) Hvis virksom-
heden ved ikke at bruge ressourcer på at sikre sig, at leverandører kan varetage opgaven, har opnået
en besparelse på 11 mio. kr., og er der tale om en virksomhed med en omsætning på mellem 50 og
100 mio. kr., vil bøden skulle udmåles til 33 mio. kr. jf. Folketingstidende, 2018-2019, 1. samling,
tillæg A, L 47 som fremsat, side 44, om stigende procenttillæg. . I dette tilfælde fastsættes bøden
således til 33 mio. kr. på baggrund af besparelsesprincippet. Hvis der ikke foreligger den fornødne
sikkerhed til at udstede et administrativt bødeforelæg, kan Finanstilsynet efter omstændighederne
overveje udstedelse af påbud eller indgivelse af politianmeldelse.
Hvidvasklovens § 24, stk. 2, indeholder regler om, at personen eller virksomheden under aftalens
løbetid skal føre løbende kontrol med, at leverandøren lever op til forpligtelserne, og på baggrund
heraf løbende vurdere forsvarligheden af outsourcingaftalen.
En klar overtrædelse af bestemmelsen kan f.eks. være, at virksomheden ikke fører kontrol med, om
leverandøren lever op til forpligtelserne, som er fastsat i aftalen mellem virksomheden og leverandø-
ren. Et andet eksempel kan være, at virksomheden ikke fører kontrol med, at leverandøren udfører
kundekendskabsprocedurer i overensstemmelse med hvidvasklovens regler. Ved overtrædelse af be-
stemmelsen vil bøden skulle fastsættes efter enten besparelsesprincippet eller transaktionsprincippet,
alt efter hvilket beregningsprincip, der medfører den højeste bøde. Det betyder, at har en virksomhed
ved ikke at have den fornødne kontrol med at leverandøren udfører kundekendskabsprocedurer på 30
konkrete transaktioner på i alt 400.000 kr., vil virksomheden ifalde en bøde på 100.000 kr. (25 % af
transaktionsbeløbet. Har virksomheden ved ikke at bruge ressourcer på at føre den fornødne kontrol
med leverandøren opnået en besparelse på 200.000 kr., og er der tale om en virksomhed med en
Side 54 af 61
ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 48: Lovudkast til lov om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2099868_0055.png
omsætning på mellem 50 og 100 mio. kr., vil bøden skulle udmåles til 600.000. kr. jf. Folketingsti-
dende, 2018-2019, 1. samling, tillæg A, L 47 som fremsat, side 44 om stigende procenttillæg. I dette
tilfælde fastsættes bøden således til 600.000 kr. på baggrund af besparelsesprincippet. Hvis der ikke
foreligger den fornødne sikkerhed til at udstede et administrativt bødeforelæg, kan Finanstilsynet
efter omstændighederne overveje udstedelse af påbud eller indgivelse af politianmeldelse.
Efter hvidvasklovens § 24, stk. 3, kan forpligtelsen til at udpege en person med fuldmagt efter lovens
§ 7, stk. 2, ikke outsources.
Et eksempel på en klar overtrædelse af bestemmelsen i stk. 3 kan være, at virksomheden har overladt
funktionen som hvidvaskansvarlig til en medarbejder i den virksomhed, som der er outsourcet til.
Ved overtrædelse af bestemmelsen vil bøden skulle fastsættes efter enten besparelsesprincippet eller
transaktionsprincippet, alt efter hvilket beregningsprincip, der medfører den højeste bøde. Det bety-
der, at hvis en virksomhed har overladt funktionen som hvidvaskansvarlig til en medarbejder i den
virksomhed, der er outsourcet til, som har forestået 30 konkrete transaktioner på i alt 3 mio. kr., vil
virksomheden ifalde en bøde på 750.000 kr. (25% af transaktionsbeløbet). Har virksomheden ved at
overlade funktionen som hvidvaskansvarlig til en ansat i den virksomhed, der er outsourcet til, opnået
en besparelse på 2 mio. kr., og er der tale om en virksomhed med en omsætning på mellem 50 og 100
mio. kr., vil bøden skulle udmåles til 6 mio. kr. jf. Folketingstidende, 2018-2019, 1. samling, tillæg
A, L 47 som fremsat, side 44, om stigende procenttillæg. I dette tilfælde fastsættes bøden således til
6 mio. kr. på baggrund af besparelsesprincippet. Hvis der ikke foreligger den fornødne sikkerhed til
at udstede et administrativt bødeforelæg, kan Finanstilsynet efter omstændighederne overveje udste-
delse af påbud eller indgivelse af politianmeldelse
I hvidvasklovens femte kapitel er der fastsat regler om undersøgelses- og noteringspligt for virksom-
heder og personer omfattet af hvidvaskloven. I § 25, stk. 1, er der fastsat regler om, at virksomheden
skal undersøge baggrunden for og formålet med alle komplekse og usædvanligt store transaktioner
samt alle usædvanlige transaktionsmønstre og aktiviteter, der ikke har et klart økonomisk eller påvi-
seligt lovligt formål med henblik på at fastslå, om der er mistanke om eller rimelig grund til at for-
mode, at disse har eller har haft tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme. Virksomheder
skal endvidere, hvor det er relevant, udvide overvågningen af kunden med det formål at afgøre, om
transaktionerne eller aktiviteterne forekommer mistænkelige. Efter hvidvasklovens § 25, stk. 2, skal
resultaterne af en undersøgelse noteres og opbevares.
Et eksempel på en klar overtrædelse af bestemmelsen i stk. 1 kan være, at en virksomhed undlader at
undersøge en transaktion, som fraviger forretningsforbindelsens normale transaktionsmønster. Kun-
den modtager f.eks. 200.000 USD og til sammenligning modtager kunden alene 20.000 kr. i månedlig
lønudbetaling. Beløbet modtages i øvrigt fra en person i et tredjeland, som kunden ikke i øvrigt ses
at modtage betalinger fra. Ved overtrædelse af bestemmelsen er det klare udgangspunkt, at bøden
udmåles på baggrund af transaktionsprincippet. Det betyder, at hvis en virksomhed på 10 konkrete
transaktioner på i alt 20 mio. kr. har overtrådt kravene i hvidvaskloven, vil virksomheden i falde en
bøde på 5 mio. kr. (25% af transaktionsbeløbet). Hvis der ikke foreligger den fornødne sikkerhed til
Side 55 af 61
ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 48: Lovudkast til lov om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2099868_0056.png
at udstede et administrativt bødeforelæg, kan Finanstilsynet efter omstændighederne overveje udste-
delse af påbud eller indgivelse af politianmeldelse.
Et eksempel på en klar overtrædelse af bestemmelsen i stk. 2 kan være, at en virksomhed generelt
undlader at notere resultatet af undersøgelser i henhold til § 25, stk. 1. Ved overtrædelse af bestem-
melsen er det klare udgangspunkt, at bøden udmåles på baggrund af transaktionsprincippet. Det be-
tyder, at hvis en virksomhed på konkrete transaktioner på i alt 4 mio. kr. har overtrådt kravene i
hvidvaskloven, vil virksomheden ifalde en bøde på 1 mio. kr. (25% af transaktionsbeløbet). Hvis der
ikke foreligger den fornødne sikkerhed til at udstede et administrativt bødeforelæg, kan Finanstilsynet
efter omstændighederne overveje udstedelse af påbud eller indgivelse af politianmeldelse.
I medfør af hvidvasklovens § 26 er der fastsat en pligt til at give underretning til Hvidvasksekretari-
atet, og for medlemmer af Advokatsamfundet til sekretariatet for Advokatsamfundet, om mistænke-
lige transaktioner eller aktiviteter, hvis virksomheden er vidende om, har mistanke om eller rimelig
grund til at formode, at en transaktion, midler eller en aktivitet har eller har haft tilknytning til hvid-
vask eller finansiering af terrorisme.
Et eksempel på en klar overtrædelse af bestemmelsen kan være, at en virksomhed undlader at indgive
underretning til Hvidvasksekretariatet i en situation, hvor en kunde, som har en lønkonto med en
månedlig indkomst på 20.000 kr., modtager f.eks. 200.000 USD fra en person bosat i et højrisikot-
redjeland, og kunden ikke efterfølgende kan og vil forklare baggrunden for overførslen og dokumen-
tere midlernes oprindelse. Et andet eksempel kan være, at virksomheden ikke sikrer, at underretning
sker omgående efter, at mistanken om hvidvask eller terrorfinansiering er opstået og ikke har kunnet
afkræftes ved undersøgelse efter § 25, stk. 1. Ved overtrædelse af bestemmelsen er det klare udgangs-
punkt, at bøden udmåles på baggrund af transaktionsprincippet. Det betyder, hvis en virksomhed i 10
tilfælde har undladt af foretage underretning til Hvidvasksekretariatet, men blot foretager de 10 trans-
aktioner på i alt 19 mio. kr., vil virksomheden i falde en bøde på 4,75 mio. kr. (25% af transaktions-
beløbet). Hvis der ikke foreligger den fornødne sikkerhed til at udstede et administrativt bødeforelæg,
kan Finanstilsynet efter omstændighederne overveje udstedelse af påbud eller indgivelse af politian-
meldelse.
Efter hvidvasklovens § 26, stk. 3, skal virksomheder eller personer undlade at gennemføre transakti-
oner, indtil der er sket underretning, hvis de har viden om, mistanke om eller rimelig grund til at
formode, at transaktionen har tilknytning til hvidvask, og transaktionen ikke allerede er gennemført.
I visse tilfælde kan underretning i stedet indgives omgående efter gennemførelsen af transaktionen,
jf. § 26, stk. 3, 3. pkt.
Et eksempel på en klar overtrædelse af bestemmelsen kan være, at en virksomhed har gennemført en
transaktion, inden der er sket underretning til Hvidvasksekretariatet, i en situation, hvor virksomhe-
den allerede har mistanke om, at transaktionen har tilknytning til hvidvask eller terrorfinansiering,
fordi kunden ikke kan redegøre for oprindelsen af de midler, som ønskes overført til en tredjemand.
Side 56 af 61
ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 48: Lovudkast til lov om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2099868_0057.png
Ved overtrædelse af bestemmelsen er det klare udgangspunkt, at bøden udmåles på baggrund af trans-
aktionsprincippet. Det betyder, hvis en virksomhed i 20 tilfælde, hvor der er mistanke om hvidvask,
har gennemført transaktioner på i alt 16 mio. kr., inden der er sket underretning til Hvidvasksekreta-
riatet, vil virksomheden i falde en bøde på 4 mio. kr. (25% af transaktionsbeløbet). Hvis der ikke
foreligger den fornødne sikkerhed til at udstede et administrativt bødeforelæg, kan Finanstilsynet
efter omstændighederne overveje udstedelse af påbud eller indgivelse af politianmeldelse.
I § 26, stk. 4, 1.pkt., er der fastsat regler om, at virksomheder og personer skal undlade at gennemføre
transaktioner, indtil der er sket underretning efter § 26, stk. 1, og de har indhentet godkendelse fra
Hvidvasksekretariatet, hvis de har viden om, mistanke om eller rimelig grund til at formode, at trans-
aktionen vedrører finansiering af terrorisme.
Et eksempel på en klar overtrædelse af bestemmelsen kan være, at en virksomhed har gennemført
transaktioner, hvor virksomheden på baggrund af den atypiske karakter af transaktionerne i forhold
til det normale kundeforhold, har mistanke om finansiering af terrorisme, pga. beløbenes størrelse,
og fordi transaktionens modtager er en person bosat i et højrisikotredjeland. Ved overtrædelse af
bestemmelsen er det klare udgangspunkt, at bøden udmåles på baggrund af transaktionsprincippet.
Det betyder, at hvis en virksomhed ikke forinden, der er sket underretning efter § 26, stk. 1, og god-
kendelse er indhentet fra Hvidvasksekretariatet, afventer at gennemføre de pågældende transaktioner
men blot gennemfører transaktionerne, og der er tale om i alt 10 konkrete transaktioner på i alt 12
mio. kr., vil virksomheden i falde en bøde på 3 mio. kr. (25% af transaktionsbeløbet). Hvis der ikke
foreligger den fornødne sikkerhed til at udstede et administrativt bødeforelæg, kan Finanstilsynet
efter omstændighederne overveje udstedelse af påbud eller indgivelse af politianmeldelse.
Hvidvasklovens sjette kapitel indeholder regler om grænseoverskridende virksomhed m.v. Efter § 31,
stk. 1, skal virksomheder, der driver virksomhed i et andet EU- eller EØS-land sikre, at den etablerede
virksomhed overholder de nationale bestemmelser i det pågældende land om hvidvask og finansiering
af terrorisme.
Et eksempel på en klar overtrædelse af bestemmelsen kan være, at modervirksomheden ikke har fo-
retaget kontrol af, om et datterselskab i et andet EU-land har politikker og procedurer, som lever op
til kravene i værtslandets hvidvasklov. Ved overtrædelse af bestemmelsen vil bøden skulle fastsættes
efter enten besparelsesprincippet eller transaktionsprincippet, alt efter hvilket beregningsprincip, der
medfører den højeste bøde. Det betyder, at har et datterselskab i en periode uden fornøden kontrol
med politikker og procedurer eksempelvis ikke været opmærksom på rækkevidden af pligten til at
undersøge mistænkelige transaktioner og derfor undladt på fuld tilstrækkelig vis at undersøge mis-
tænkelige transaktioner til en værdi af 1 milliard kroner, vil modervirksomheden ifalde en bøde på
250 mio. kr. I dette tilfælde udmåles bøden efter transaktionsprincippet (25 % af transaktionerne).
Hvis virksomheden ved ikke at bruge ressourcer på at være opmærksom på rækkevidden af pligten
til at undersøge mistænkelige transaktioner har opnået en besparelse på 28 mio. kr., og er der tale om
en virksomhed med en omsætning på mellem 50 og 100 mio. kr., vil bøden skulle udmåles til 84 mio.
kr. jf. Folketingstidende, 2018-2019, 1. samling, tillæg A, L 47 som fremsat, side 44, om stigende
Side 57 af 61
ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 48: Lovudkast til lov om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2099868_0058.png
procenttillæg. I dette tilfælde fastsættes bøden således til 6 mio. kr. på baggrund af transaktionsprin-
cippet (25 % af transaktionsbeløbet), Hvis der ikke foreligger den fornødne sikkerhed til at udstede
et administrativt bødeforelæg, kan Finanstilsynet efter omstændighederne overveje udstedelse af på-
bud eller indgivelse af politianmeldelse.
Efter § 31, stk. 2, er der fastsat regler om, at virksomheder, der har filialer eller majoritetsejede dat-
terselskaber, der er etableret i et andet land end et EU- eller EØS-land, hvor kravene til bekæmpelse
af hvidvask og finansiering af terrorisme er lempeligere end kravene i (den danske) hvidvasklov, skal
sikre, at filialen eller det majoritetsejede datterselskab opfylder de krav, der stilles til virksomheden i
henhold til hvidvaskloven og krav om databeskyttelse, i det omfang det ikke strider mod national ret
i det land, hvor filialen eller det majoritetsejede datterselskab er etableret.
Et eksempel på en klar overtrædelse af bestemmelsen kan være, at modervirksomheden ikke har fo-
retaget kontrol af, om et datterselskab i et tredjeland har politikker og procedurer, som lever op til
kravene i den danske hvidvasklov. Sikring af overholdelse af kravene i den danske hvidvasklov kan
f.eks. ske ved, at moderselskabet kontrollerer, at datterselskabets eller filialens politikker, procedurer
og kontroller til forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering overholder den danske hvidvasklov,
at der udtages stikprøver på etablerede kunder, kontrolbesøg i virksomhederne mv. Manglende sik-
ring af overholdelse af kravene i den danske hvidvasklov vil f.eks. foreligge, hvis moderselskabet
ikke har foretaget nogen foranstaltninger i form af gennemførelse af kontroller, stikprøver eller andet.
Ved overtrædelse af bestemmelsen vil bøden skulle fastsættes efter enten besparelsesprincippet eller
transaktionsprincippet, alt efter hvilket beregningsprincip, der medfører den højeste bøde. Det bety-
der, at har moderselskabet undladt i en periode at foretagekontrolbesøg i datterselskabet og har dat-
terselskabet i perioden undladt at undersøge mistænkelige transaktioner til en værdi af 1 milliard
kroner, vil modervirksomheden ifalde en bøde på 250 mio. kr. efter transaktionsprincippet. Hvis virk-
somheden ved ikke at bruge ressourcer på sikring af overholdelse af hvidvasklovens krav, har opnået
en besparelse på 1,5 mio. kr., og er der tale om en virksomhed med en omsætning på mellem 50 og
100 mio. kr., vil bøden skulle udmåles til 4,5 mio. kr. jf. Folketingstidende, 2018-2019, 1. samling,
tillæg A, L 47 som fremsat, side 44, om stigende procenttillæg. I dette tilfælde udmåles bøden efter
transaktionsprincippet (25 % af transaktionsbeløbet). Hvis der ikke foreligger den fornødne sikkerhed
til at udstede et administrativt bødeforelæg, kan Finanstilsynet efter omstændighederne overveje ud-
stedelse af påbud eller indgivelse af politianmeldelse.
I hvidvasklovens § 31, stk. 3, stilles der krav om, at virksomheden skal træffe yderligere foranstalt-
ninger for at sikre, at risikoen for hvidvask og finansiering af terrorisme i en filial eller dattervirk-
somhed imødegås på anden måde, hvis national ret i et land, der ikke er et EU- eller EØS-land, ikke
tillader gennemførelse af kravene i (den danske) hvidvasklov.
Et eksempel på en klar overtrædelse af bestemmelsen kan være, at modervirksomheden, som har et
datterselskab i et tredjeland, som i visse tilfælde ikke tillader indhentelse af oplysninger om reelle
ejere af juridiske personer domicileret i det pågældende land, ikke har sikret sig, at datterselskabet
har en procedurer til på anden vis, i det omfang det er muligt inden for værtslandets regler, at sikre
Side 58 af 61
ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 48: Lovudkast til lov om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2099868_0059.png
sig tilstrækkeligt kendskab til disse kunder. Ved overtrædelse af bestemmelsen vil bøden skulle fast-
sættes efter enten besparelsesprincippet eller transaktionsprincippet, alt efter hvilket beregningsprin-
cip, der medfører den højeste bøde. Det betyder, at har datterselskabet i en periode, hvor modersel-
skabet ikke har sikret sig, at der har været opsat alternative, tilstrækkelige procedurer til at sikre til-
strækkelig kendskab til de pågældende kunder, gennemført transaktioner til en værdi af 1 milliard
kroner for disse kunder, vil modervirksomheden ifalde en bøde på 250 mio. kr. efter transaktionsprin-
cippet. Hvis virksomheden ved ikke at bruge ressourcer på imødegåelse af risiko for hvidvask og
terrorfinansiering, har opnået en besparelse på 13 mio. kr., og er der tale om en virksomhed med en
omsætning på mellem 50 og 100 mio. kr., vil bøden skulle udmåles til 39 mio. kr. jf. Folketingsti-
dende, 2018-2019, 1. samling, tillæg A, L 47 som fremsat, side 44, om stigende procenttillæg. I dette
tilfælde udmåles bøden efter transaktionsprincippet (25 % af transaktionsbeløbet). Hvis der ikke fo-
religger den fornødne sikkerhed til at udstede et administrativt bødeforelæg, af ved ikke at bruge
ressourcer sikring af imødegåelse af risikoen for hvidvask eller terrorfinansiering, kan Finanstilsynet
efter omstændighederne overveje udstedelse af påbud eller indgivelse af politianmeldelse.
Hvidvasklovens 10. kapitel indeholder regler om valutavekslingsvirksomhed. Efter hvidvasklovens
§ 40 må valutavekslingsvirksomhed kun udøves her i landet af virksomheder, der har tilladelse som
valutavekslingsvirksomhed, eller af pengeinstitutter, Danmarks Nationalbank og offentlige myndig-
heder.
Et eksempel på en klar overtrædelse af bestemmelsen kan være, at en virksomhed eller en person
veksler valuta i erhvervsmæssigt øjemed uden at have tilladelse til at drive valutavirksomhed fra Fi-
nanstilsynet. Som udgangspunkt antages det, at en bøde vil skulle udmåles efter princippet om gra-
duerede minimumsbøder (standardbøder). Hvis der således er tale om en virksomhed med f.eks. en
årlig nettoomsætning på 50- 100 mio. kr. vil der skulle udmåles en minimumsbøde på 75.000 kr. jf.
Folketingstidende, 2018-2019, 1. samling, tillæg A, L 47 som fremsat, side 44. Har virksomheden i
en periode uden fornøden tilladelse ikke overholdt reglerne i hvidvaskloven og derfor eksempelvis
undladt at undersøge mistænkelige transaktioner til en værdi af 100 mio. kroner, vil virksomheden
efter transaktionsprincippet ifalde en bøde på 25 mio. kr. I dette tilfælde udmåles bøden efter trans-
aktionsprincippet (25 % af transaktionsbeløbet). Hvis der ikke foreligger den fornødne sikkerhed til
at udstede et administrativt bødeforelæg, f.eks. fordi der er tvivl om, hvorvidt virksomheden har en
gyldig tilladelse til at drive valutavekslingsvirksomhed, uden at der i øvrigt er sket overtrædelse af
regler i hvidvaskloven, kan Finanstilsynet efter omstændighederne overveje udstedelse af påbud eller
indgivelse af politianmeldelse.
I hvidvasklovens § 43 er der fastsat regler om, at virksomheder med tilladelse til valutavekslingsvirk-
somhed skal underrette Finanstilsynet, hvis der indtræder ændringer i forhold til de oplysninger, som
Finanstilsynet har modtaget og lagt til grund ved meddelelse af tilladelse. Underretningen skal fore-
tages senest 2 uger efter ændringen.
Side 59 af 61
ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 48: Lovudkast til lov om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2099868_0060.png
Et eksempel på en klar overtrædelse af bestemmelsen kan være, at en indehaver af en valutaveks-
lingsvirksomhed undlader at underrette Finanstilsynet i en situation, hvor indehaveren efter medde-
lelsen af tilladelse til at drive valutavekslingsvirksomhed bliver dømt for et strafbart forhold, der
begrunder en nærliggende fare for misbrug af tilladelsen. Ved overtrædelse af bestemmelsen er det
klare udgangspunkt, at en bøde vil skulle udmåles efter princippet om graduerede minimumsbøder
(standardbøder). Hvis der således er tale om en virksomhed med f.eks. en årlig nettoomsætning på
50- 100 mio. kr. vil der skulle udmåles en minimumsbøde på 75.000 kr. jf. Folketingstidende, 2018-
2019, 1. samling, tillæg A, L 47 som fremsat, side 44. Har virksomheden i en periode
uafhængigt
af spørgsmålet om fornøden tilladelse
ikke overholdt reglerne i hvidvaskloven og derfor eksempel-
vis undladt at undersøge mistænkelige transaktioner til en værdi af 100 mio. kroner, vil virksomheden
efter transaktionsprincippet ifalde en bøde på 25 mio. kr. I dette tilfælde udmåles bøden efter trans-
aktionsprincippet (25 % af transaktionsbeløbet). Hvis der ikke foreligger den fornødne sikkerhed til
at udstede et administrativt bødeforelæg, kan Finanstilsynet efter omstændighederne overveje udste-
delse af påbud eller indgivelse af politianmeldelse.
Efter hvidvasklovens § 48, stk. 1, skal visse bestemte typer virksomheder omfattet af hvidvaskloven
registreres hos Finanstilsynet for at kunne udøve de aktiviteter, der er nævnt i lovens bilag 1.
Et eksempel på en klar overtrædelse af bestemmelsen kan være, at f.eks. en leasingvirksomhed, jf.
hvidvasklovens bilag 1, driver virksomhed uden at have ladet sig registrere hos Finanstilsynet. Ved
overtrædelse af bestemmelsen er det klare udgangspunkt, at en bøde vil skulle udmåles efter princip-
pet om graduerede minimumsbøder. Hvis der således er tale om en virksomhed med f.eks. en årlig
nettoomsætning på 50- 100 mio. kr. vil der skulle udmåles en minimumsbøde på 75.000 kr. jf. Fol-
ketingstidende, 2018-2019, 1. samling, tillæg A, L 47 som fremsat, side 44. Har virksomheden i en
periode uden fornøden registrering ikke overholdt reglerne i hvidvaskloven og derfor eksempelvis
undladt at undersøge mistænkelige transaktioner til en værdi af 100 mio. kroner, vil virksomheden
efter transaktionsprincippet ifalde en bøde på 25 mio. kr. I dette tilfælde udmåles bøden efter trans-
aktionsprincippet (25 % af transaktionsbeløbet. Hvis der ikke foreligger den fornødne sikkerhed til at
udstede et administrativt bødeforelæg, kan Finanstilsynet efter omstændighederne overveje udste-
delse af påbud eller indgivelse af politianmeldelse.
Efter den foreslåede bestemmelse i
§ 78 a, stk. 2,
finder retsplejelovens regler om krav til indholdet
af et anklageskrift og om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, tilsvarende anvendelse på
bødeforelæg efter stk. 1.
Det indebærer, at reglerne i retsplejelovens § 834, stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 2, om krav til indholdet
af et anklageskrift, tilsvarende anvendelse på tilkendegivelser efter det foreslåede stk. 1.
Et administrativt bødeforelæg udstedt af Finanstilsynet vil således skulle opfylde retsplejelovens krav
til et anklageskrift, herunder eksempelvis indeholde oplysninger om det forhold, der udstedes bøde-
forelæg for, den regel, der vurderes at være overtrådt, og straffehjemlen.
Side 60 af 61
ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 48: Lovudkast til lov om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2099868_0061.png
Endvidere indebærer det foreslåede, at det skal fremgå af det administrative bødeforelæg, at den virk-
somhed eller person, bødeforelægget udstedes over for, ikke har pligt til at udtale sig om sagen, jf.
selvinkrimineringsforbuddet i § 10, stk. 1, i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af
tvangsindgreb og oplysningspligter.
Den foreslåede
§ 78 a, stk. 3,
fastsætter, at hvis bøden vedtages, bortfalder videre forfølgning. Ved-
tagelsen har samme virkning som en dom.
Til § 2
Det foreslås i lovforslagets § 2, at loven træder i kraft den 10. januar 2020.
Det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt skyldes, at lov nr. 553 af 7. maj 2019 om ændring af hvid-
vaskloven og lov om finansiel virksomhed (Gennemførelse af 5. hvidvaskdirektiv), først træder i kraft
den 10. januar 2020, og at det vurderes at være mest hensigtsmæssigt, at der anvendes et samlet
ikrafttrædelsestidspunkt for ændringerne af hvidvaskloven.
Til § 3
Det følger af lovene på det finansielle område, at lovene ikke gælder for Færøerne og Grønland, men
at lovene ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med
de ændringer, som henholdsvis de færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Det foreslås i lovforslagets § 3, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland, men kan ved
kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som
henholdsvis de færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Side 61 af 61