ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 48: Lovudkast til lov om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2019-20
ERU Alm.del Bilag 48
Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed

og forskellige andre love

(Styrkelse af indsatsen mod finansiel kriminalitet)

§1

I hvidvaskloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 930 af 6. september 2019, som ændret ved § 1 i lov nr. 553

af 7. maj 2019, foretages følgende ændringer:

Efter § 34 indsættes i

kapitel 6:

»§ 34 a.

Erhvervsministeren bemyndiges til at udpege en myndighed, som er ansvarlig for at offent-

liggøre navne på fysiske eller juridiske personer, grupper eller enheder, der er opført på FN’s sankti-

onslister. Navnene offentliggøres på myndighedens hjemmeside.

Stk. 2.

Et navn på en fysisk eller juridisk person, gruppe eller en enhed, som er offentliggjort, jf.

stk. 1, fjernes fra den danske myndigheds hjemmeside, hvis navnet optages på en retsakt udstedt af

Den Europæiske Union, som er offentliggjort i EU-Tidende,

eller hvis navnet fjernes fra FN’s sank-

tionslister.

Stk. 3.

Virksomheder og personer omfattet af denne lov er forpligtet til uden ugrundet ophold at

indefryse midler, som ejes eller besiddes af fysiske eller juridiske personer, grupper eller enheder,

hvis navn er offentliggjort på den danske myndigheds hjemmeside, jf. stk. 1. Forpligtelsen til at in-

defryse midler bortfalder, hvis den fysiske eller juridiske person, gruppe eller enhed fjernes.«

Efter § 69 a indsættes i

kapitel 11:

»§ 69 b.

Spillemyndigheden kan uanset skatteforvaltningslovens § 17, stk. 1, videregive oplysninger

til myndigheder, der deltager i et operativt samarbejde om bekæmpelse af hvidvask og terrorfinan-

siering, hvis oplysningerne kan have betydning for myndighedernes opgave om at forebygge og be-

kæmpe hvidvask og terrorfinansiering.

Stk. 2.

Såfremt en myndighed, der deltager i et operativt samarbejde om bekæmpelse af hvidvask

og terrorfinansiering, anmoder om oplysninger fra Spillemyndigheden, skal Spillemyndigheden uan-

set skatteforvaltningslovens § 17 videregive oplysningerne, hvis oplysningerne kan have betydning

for myndighedernes opgave om at forebygge og bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering.

[§ 69 c findes i første del af lovforslaget som en 69 b]

§ 69 d.

Told- og skatteforvaltningen kan uanset skatteforvaltningslovens § 17, stk. 1, videregive op-

lysninger til myndigheder, der deltager i et operativt samarbejde om bekæmpelse af hvidvask og ter-

rorfinansiering, hvis oplysningerne kan have betydning for myndighedernes opgave om at forebygge

og bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering.

Side 1 af 61

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 48: Lovudkast til lov om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love, fra erhvervsministeren

Stk. 2.

Såfremt en myndighed, der deltager i et operativt samarbejde om bekæmpelse af hvidvask

og terrorfinansiering, anmoder om oplysninger fra told- og skatteforvaltningen, skal told- og skatte-

forvaltningen uanset skatteforvaltningslovens § 17 videregive oplysningerne, hvis oplysningerne kan

have betydning for myndighedernes opgave om at forebygge og bekæmpe hvidvask og terrorfinan-

siering.

Efter § 74 indsættes i

kapitel 12:

»§ 74 a.

Myndigheder, der modtager oplysninger i forbindelse med et operativt samarbejde om be-

kæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering, herunder oplysninger efter §§ 69 b og 69 d, stk. 1 og 2,

samt § 56 stk. 3, nr. 2, og § 63 stk. 3, nr. 2, skal under ansvar efter straffelovens §§ 152, 152 a og 152

c-152 f iagttage ubetinget tavshed over for uvedkommende med hensyn til oplysninger om en fysisk

eller juridisk persons økonomiske, erhvervsmæssige eller privatlivet tilhørende forhold.

Efter § 78 indsættes:

»§ 78 a.

Skønnes en overtrædelse af § 7, stk. 1 og 2, § 8, stk. 1-4 og 6, § 9, stk. 1 og 2, § 10, § 11, stk.

1 og 2 og stk. 3, 1., 3. og 4. pkt., § 12, § 14, stk. 1, stk. 2, 2. pkt., stk. 3, stk. 4, 2. pkt., og stk. 5, § 15,

§ 17, stk. 1 og 2, § 18, stk. 1-6, § 19, § 20, § 22, stk. 2 og 3, § 24, stk. 1, 2. pkt., stk. 2 og 3, § 25, stk.

1 og 2, § 26, stk. 1 og 3 og stk. 4, 1. pkt., og §§ 30, 31, og 40 og 43 og § 48, stk. 1, ikke at ville

medføre højere straf end bøde, kan Finanstilsynet i et bødeforelæg tilkendegive, at sagen kan afgøres

uden retssag, hvis den fysiske eller juridiske person, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyl-

dig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale en bøde som

angivet i bødeforelægget.

Stk. 2.

Retsplejelovens regler om krav til indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtet ikke er

forpligtet til at udtale sig, finder tilsvarende anvendelse på bødeforelæg efter stk. 1.

Stk. 3.

Vedtages et bødeforelæg, bortfalder videre forfølgning. Vedtagelsen har samme virkning

som en dom.

§2

Loven træder i kraft den 10. januar 2020.

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis

i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og grønlandske

forhold tilsiger.

Side 2 af 61

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 48: Lovudkast til lov om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love, fra erhvervsministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Administrative bødeforelæg

2.1.1.

Gældende ret

2.1.1.1.

Overtrædelser af hvidvaskloven

2.1.1.2.

Bødestørrelsens udmåling ved overtrædelser af hvidvaskloven

2.1.1.2.1. Overtrædelser vedrørende transaktioner

2.1.1.2.2. Systemiske mangler

2.1.1.2.3. Manglende politikker, procedurer m.v. (interne retningslinjer)

2.1.1.2.4. Bøder til direktører eller overordnede ansatte

2.1.1.2.5. Generelt om bødens størrelse

2.1.2.

Erhvervsministeriets overvejelser

2.1.3.

Lovforslagets indhold

2.2. Indefrysning af midler

2.2.1.

Gældende ret

2.2.2.

Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser

2.2.3.

Erhvervsministeriets overvejelser

2.2.4.

Lovforslagets indhold

2.3. Videregivelse af oplysninger i forbindelse med operativt samarbejde om hvidvask og terror-

finansiering

2.3.1.

Gældende ret

2.3.2.

Erhvervsministeriets overvejelser

2.3.3.

Lovforslagets indhold

3. Forholdet til databeskyttelseslovgivningen

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Miljømæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

Side 3 af 61

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 48: Lovudkast til lov om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love, fra erhvervsministeren

1. Indledning

Hvidvask af penge og finansiering af terrorisme er alvorlig kriminel aktivitet, der er dybt skadelig for

et samfund og et lands internationale omdømme. Indsatsen for at forebygge og bekæmpe hvidvask

og terrorfinansiering har på baggrund af de seneste års sager om hvidvask derfor været et væsentligt

fokusområde i Danmark.

Indsatsen mod hvidvask og terrorfinansiering er samtidig et område, som kræver en vedvarende be-

vågenhed. Det skyldes bl.a., at området konstant udfordres af kriminelle, der forsøger at finde nye

metoder og veje til at hvidvaske de midler som de kriminelle har oparbejdet fra bl.a. skatteundgåelse

–

unddragelse, narkokriminalitet m.v. eller finansiere terrorisme.

Det er afgørende, at der er effektive og afskrækkende værn mod hvidvask, fordi hvidvask skader

tilliden til blandt andet det finansielle system, der varetager en væsentlig rolle i samfundsøkonomien

i forhold til at finansiere investeringer, arbejdspladser og husholdningernes forbrug.

Den finansielle sektor er første forsvarslinje (”first line of defence”) i forhold til

at forebygge og

bekæmpe finansiel kriminalitet. Det er afgørende, at den finansielle sektor gennemfører en kulturæn-

dring, så bekæmpelsen af finansiel kriminalitet bliver taget langt mere alvorligt og prioriteret højere,

end det har været tilfældet.

Herudover er det centralt, at Finanstilsynet bliver en stærkere kontrolmyndighed med en mere udfa-

rende og aggressiv tilsynsmetode både forebyggende, men i særdeleshed også, når der er formodning

om alvorlig finansiel kriminalitet.

På den baggrund indgik Socialdemokratiet, Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti,

Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti den 27. marts 2019 en politisk aftale

om yderligere initiativer til styrkelse af indsatsen mod finansiel kriminalitet. Lovforslaget er en ud-

møntning af de initiativer i aftalen, der forudsætter lovændringer.

Lovforslagets overordnede formål er at indføre nye reguleringsmæssige tiltag, der styrker den eksi-

sterende forebyggende ramme og mere effektivt bekæmper hvidvask og finansiering af terrorisme.

Ændringerne skal være med til at sikre, at myndighedernes tilsyn og kontrol med den finansielle

sektor fokuseres og styrkes.

Lovforslaget gennemfører således initiativerne om:

Administrative bødeforelæg

Indefrysning af midler

Mulighed for udveksling af oplysninger og fortrolighed herom mellem myndigheder

Side 4 af 61

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 48: Lovudkast til lov om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love, fra erhvervsministeren

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Administrative bødeforelæg

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Overtrædelser af hvidvaskloven

Reglerne om strafansvar for overtrædelse af reglerne i hvidvaskloven findes i lovens kapitel 14, jf.

lovbekendtgørelse nr. 930 af 6. september 2019. Lovens § 78 fastsætter omfanget af strafansvar for

overtrædelser af visse af hvidvasklovens bestemmelser.

Hvidvasklovens § 78, stk. 1, og 2, regulerer i hvilket omfang overtrædelser af bestemmelser i hvid-

vaskloven strafsanktioneres med henholdsvis bøde og fængselsstraf. Efter hvidvasklovens § 78, stk.

4, kan der pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5.

kapitel.

Finanstilsynet har ikke efter gældende ret mulighed for at udstede administrative bødeforelæg for

overtrædelse af hvidvaskloven.

Hvis Finanstilsynet konstaterer, at der er sket en overtrædelse af en bødesanktioneret bestemmelse i

hvidvaskloven, anmelder Finanstilsynet forholdet til politiet og anklagemyndigheden, som vurderer,

om der er grundlag for at indlede efterforskning i sagen. Når efterforskningen er afsluttet, vurderer

anklagemyndigheden, om der skal rejses en straffesag ved domstolene. I sager om lovovertrædelser,

der ikke skønnes at ville medføre højere straf end bøde, og hvor den sigtede erklærer sig skyldig i

overtrædelsen kan anklagemyndigheden afslutte sagen med udenretlige bødeforelæg, jf. reglen i rets-

plejelovens § 832, såfremt den sigtede erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale

den i bødeforelægget angivne bøde.

Overtrædelse af en række af bestemmelserne i hvidvaskloven strafsanktioneres med en bøde efter

hvidvasklovens § 78, stk. 1, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens regler, eller der er

tale om særligt grove eller omfattende forsætlige overtrædelser af bestemmelser, som er omfattet af

§ 78, stk. 2.

De bestemmelser i hvidvaskloven, der også i forhold til overtrædelser begået af fysiske personer som

udgangspunkt strafsanktioneres med en bøde, er bl.a. hvidvasklovens § 7, stk. 1 og 2, § 8, stk. 1-4 og

6, § 9, stk. 1 og 2, § 10, § 11, stk. 1 og 2 og stk. 3, 1., 3. og 4. pkt., § 12, § 14, stk. 1, stk. 2, 2. pkt.,

stk. 3, stk. 4, 2. pkt., og stk. 5, § 15, § 17, stk. 1 og 2, § 18, stk. 1-6, § 19, § 20, § 22, stk. 2 og 3, § 24,

stk. 1, 2. pkt., og stk. 2 og 3, § 25, stk. 1 og 2, § 26, stk. 1 og 3 og stk. 4, 1. pkt., og §§ 30, 31, 40, og

43 og § 48, stk. 1.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 4, samt bemærkninger hertil.

Side 5 af 61

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 48: Lovudkast til lov om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love, fra erhvervsministeren

2.1.1.2. Bødestørrelsens udmåling ved overtrædelser af hvidvaskloven

Det følger af hvidvasklovens § 78, stk. 3, at der ved udmåling af bøder efter stk. 1, skal lægges vægt

på gerningspersonens økonomiske forhold. For overtrædelser begået af virksomheder lægges vægt

på virksomhedens nettoomsætning på gerningstidspunktet.

De nærmere retningslinjer for udmåling af bøder for overtrædelse af hvidvaskloven er fastsat i forar-

bejderne til lov nr. 1535 af 18. december 2018 om ændring af hvidvaskloven (Skærpelse af hvidvask-

reglerne). Formålet med lovændringen var markant at skærpe bødeniveauet for minimumsbøder for

manglende interne retningslinjer og for systemiske mangler, hvorved der er opnået en økonomisk

fordel.

På den baggrund redegøres der nedenfor for de principper for bøde-udmåling ved overtrædelse af

hvidvaskloven, som er fastsat igennem retspraksis, og som blev kodificeret ved lov nr. 1535 af 18.

december 2018.

2.1.1.2.1. Overtrædelser vedrørende transaktioner

Ved overtrædelser af hvidvaskloven, som kan henføres til konkrete transaktioner, f.eks. manglende

udførelse af kundekendskabsprocedurer, tager bødeberegningen udgangspunkt i 25 pct. af transakti-

onsbeløbet (transaktionsprincippet), dog vil der efter en konkret vurdering af en sags samlede om-

stændigheder i enkelte sager kunne begrundes en fravigelse i op- eller nedadgående retning.

Det bemærkes, at der ved anvendelse af transaktionsprincippet udmåles én samlet bøde i tilfælde,

hvor der konstateres flere overtrædelser af hvidvasklovens bestemmelser i relation til samme kunde.

Det vil f.eks. være tilfældet, hvis et pengeinstitut måtte have overtrådt både reglerne om kundekend-

skabsprocedurer og om undersøgelses- og indberetningspligten og desuagtet har gennemført en række

transaktioner for den pågældende kunde. I sådanne tilfælde vil der således skulle udmåles en samlet

bøde på 25 % af de pågældende transaktioner.

2.1.1.2.2. Systemiske mangler

Overtrædelser af systemisk karakter foreligger eksempelvis i situationer, hvor Finanstilsynet vurde-

rer, at en virksomhed ikke har haft tilstrækkelige IT-redskaber og processer til at opfylde de lovplig-

tige krav, at der ikke er tilstrækkeligt personale til at håndtere de opgaver, der efter loven skal vare-

tages i forhold til forebyggelsen af hvidvask og terrorfinansiering, at der ikke er udpeget en hvidvask-

ansvarlig, eller at personalet ikke løbende bliver uddannet inden for hvidvaskområdet.

Ved overtrædelser af hvidvaskloven af systemisk karakter, som indebærer, at virksomheden har op-

nået en økonomisk fordel i form af en besparelse, fastsættes sanktionen som udgangspunkt som et

beløb svarende til det dobbelte af virksomhedens besparelse (besparelsesprincippet). Sanktionsni-

veauet gradueres yderligere efter en model, hvor virksomheder, der er omfattet af hvidvaskloven, er

opdelt i fem kategorier efter deres økonomiske størrelse.

Side 6 af 61

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 48: Lovudkast til lov om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love, fra erhvervsministeren

I forhold til små virksomheder fastsættes sanktionen som et beløb svarende til det dobbelte af virk-

somhedens besparelse (basisniveau). Bøderne for de større virksomheder forhøjes med et tillæg, der

er stigende fra 50 pct. til 700 pct. af dette basisniveau afhængigt af virksomhedens nettoomsætning.

Inddeling sker på den baggrund i følgende kategorier:

Små virksom- Mellemstore

heder

virksomheder

Store

virk- Store

virk- Meget store

somheder A

somheder B

virksomheder

Nettoom-

sætning

Bødeniveau

- 50 mio. kr.

+ 50 mio. kr.

–

+ 100 mio. kr. +1 mia. kr.

–

+ 10 mia. kr.

100 mio. kr.

–

1 mia. kr.

10 mia. kr.

+ 50 %

+ 100 %

+ 300 %

+ 700 %

Intet tillæg

2.1.1.2.3. Manglende politikker, procedurer m.v. (interne retningslinjer)

For så vidt angår de situationer, hvor virksomheder ikke har udarbejdet skriftlige politikker eller pro-

cedurer m.v. (interne retningslinjer) eller hvor disse ikke er tilstrækkelige, udmåles en bøde efter

retningslinjerne for minimumsbøder som nedenfor anført:

Små virksom- Mellemstore

heder

virksomheder

Store

virk- Store

virk- Meget store

somheder A

somheder B

virksomheder

Nettoomsæt- - 50 mio. kr.

ning

Minimums-

bøde

50.000 kr.

+ 50 mio. kr.

–

+ 100 mio. kr. +1 mia. kr.

–

+ 10 mia. kr.

100 mio. kr.

–

1 mia. kr.

10 mia. kr.

75.000 kr.

100.000 kr.

200.000 kr.

400.000 kr.

2.1.1.2.4. Bøder til direktører eller overordnede ansatte

Bøden til fysiske personer med tilknytning til virksomheden udmåles som udgangspunkt til et beløb

svarende til 10 pct. af bøden til virksomheden.

2.1.1.2.5. Generelt om bødens fastsættelse

Der forekommer tilfælde, hvor det i en konkret sag er muligt at beregne en bøde efter flere bereg-

ningsprincipper. I sådanne tilfælde følger det af forarbejderne til nr. 1535 af 18. december 2018, at

bøden fastsættes efter det beregningsprincip, der medfører den højeste bøde, jf. Folketingstidende,

Side 7 af 61

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 48: Lovudkast til lov om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love, fra erhvervsministeren

2018-2019, 1. samling, tillæg A, L 47 som fremsat, side 47f. Undlader et mindre vekselkontor ek-

sempelvis at investere 300.000 kr. i tilstrækkelig IT-kapacitet til overvågning af kundetransaktioner

samtidig med, at virksomheden sparer 200.000 kr. på ansættelse og uddannelse af personale, og med-

fører dette, at der ikke sker afdækning af en række mistænkelige transaktioner fra flere forskellige

kunder for i alt 10 mio. kr., vil virksomheden efter besparelsesprincippet ifalde en bøde på 1 mio. kr.,

mens beregningen af bøden efter transaktionsprincippet vil føre til fastsættelse af en bøde på 2,5 mio.

kr. I dette tilfælde fastsættes bøden med udgangspunkt i de 2,5 mio. kr.

Det bemærkes, at et andet eksempel kan være, at en virksomhed har udøvet valutavekslingsvirksom-

hed uden en fornøden tilladelse, jf. herved hvidvasklovens § 40. I denne situation vil virksomheden

som udgangspunkt ifalde en standardbøde, medmindre der er grundlag for at anvende transaktions-

princippet, fordi virksomheden f.eks. også har overtrådt reglerne om kundekendskab for et antal kun-

der.

Et andet tredje eksempel kan være, at en finansiel virksomhed har benyttet ekstern bistand til vareta-

gelse af opgaverne efter hvidvaskloven, jf. herved hvidvasklovens §§ 22 og 24, uden at overholde

hvidvasklovens regler herom. I dette tilfælde vil virksomheden som udgangspunkt ifalde en bøde

fastsat efter besparelsesprincippet, medmindre der herved konkret er sket en overtrædelse af reglerne

om f.eks. kundekendskab for et antal kunder, i hvilket tilfælde transaktionsprincippet også vil kunne

finde anvendelse.

Endelig vil en finansiel virksomhed, der ikke har overholdt reglerne om grænseoverskridende virk-

somhed efter lovens § 31, ifalde en bøde fastsat efter besparelsesprincippet, medmindre overtrædelsen

konkret har med-ført, at der i eksempelvis en filial i et andet land konkret er sket en overtrædelse af

f.eks. undersøgelses- og underretningspligten, i hvilket tilfælde transaktionsprincippet også vil kunne

finde anvendelse

Det fremgår endvidere af forarbejderne, at der i alle tilfælde ikke udmåles en bøde, der er lavere end

50.000 kr., jf. Folketingstidende, 2018-2019, 1. samling, tillæg A, L 47 som fremsat, side 47.

Fastsættelsen af straffen beror

–

i sager der gennemføres til domfældelse

–

på domstolenes konkrete

vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau kan

derfor fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller

formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelo-

vens kapitel 10.

Det tilstræbes, at der i vurderingen af størrelsen af den endelige bøde også indgår en vurdering af den

pågældende virksomheds mulighed for at betale denne. Det indebærer i praksis, at der for virksom-

heder, som er underlagt soliditetskrav, foretages en beregning af virksomhedens soliditet for at vur-

dere, om virksomhedens overlevelse trues. Det er forudsat i forarbejderne, at denne soliditetsvurde-

ring foretages på baggrund af en erklæring fra virksomhedens revisor og efter inddragelse af den

relevante tilsynsmyndighed. Dette bør dog efter forarbejderne ikke tilstræbes, hvis overtrædelserne

Side 8 af 61

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 48: Lovudkast til lov om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love, fra erhvervsministeren

er af en sådan karakter, at de må anses for at have udgjort en central del af den pågældende virksom-

heds aktiviteter, jf. Folketingstidende, 2018-2019, 1. samling, tillæg A, L 47 som fremsat, side 48.

Der vil eksempelvis ikke være tale om en ”central del af en virksomheds aktiviteter”, hvis en boghol-

der, der ikke er registreret i Erhvervsstyrelsen efter hvidvasklovens regler, har oprettet et stort antal

virksomheder, men der ikke foreligger oplysninger om, at bogholderen konkret har medvirket til

transaktioner, hvor der har været konkret risiko for hvidvask. Den konkrete risiko for misbrug til

hvidvask vil i denne situation almindeligvis ikke være så stor, at en overtrædelse bør føre til, at virk-

somheden lukkes.

Et eksempel, hvor resultatet vil være det modsatte, er et vekselkontor, der betjener turister men også

veksler penge fra kunder, hvor pengenes oprindelse er tvivlsom. Bevisførelsen viser, at 25-50 pct. af

virksomhedens aktiviteter stammer fra turisters omveksling, mens den resterende del af virksomhe-

dens aktiviteter, svarende til 50-75%, vedrører veksling af penge, der stammer fra kunder, som virk-

somheden ikke indhenter og opbevarer kundekendskabsmateriale på eller foretager underretninger

om. I eksemplet vil den tvivlsomme del af virksomhedens aktiviteter udgøre en central del af virk-

somhedens aktiviteter, og der er således ikke en særlig beskyttelsesinteresse i forhold til virksomhe-

dens fortsatte drift.

Tilsvarende gør sig gældende, såfremt det i forbindelse med bevisførelsen kan konstateres, at virk-

somhedens regnskaber over indtjening ikke er retvisende, f.eks. at der i forbindelse med pengeom-

veksling er opkrævet vekselgebyrer, der ikke figurerer i virksomhedens regnskaber, eller hvis fortje-

nesten for gennemførelse af transaktionerne er meget stor. Heller ikke i disse tilfælde vurderes der at

være en særlig beskyttelsesinteresse i forhold til virksomhedens fortsatte drift.

2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Det fremgår af den politiske aftale mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folke-

parti, Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Danske Folkeparti af 27. marts 2019

om styrkelse af indsatsen mod finansiel kriminalitet, at Finanstilsynet skal have en ny og bred adgang

til at udstede administrative bødeforelæg i forhold til overtrædelser af hvidvaskloven for at sikre, at

Finanstilsynet kan håndhæve sager om overtrædelse af hvidvaskreguleringen mere effektivt. Bødeni-

veauet fastlægges på baggrund af de seneste skærpelser af bøderne i hvidvaskloven.

Det er som udgangspunkt en betingelse for fastsættelse af bestemmelser om udstedelse af administra-

tive bødeforelæg, at overtrædelserne generelt er ensartede, ukomplicerede og uden bevismæssige

tvivlsspørgsmål. Sanktionsniveauet bør desuden ligge fast. Overtrædelserne bør således generelt være

klare og umiddelbart konstaterbare, og sagens afgørelse, herunder fastsættelsen af bødens størrelse,

bør være uden skønsmæssige elementer af betydning.

Med den politiske aftale af 27. marts 2019 er det aftalt, at der også skal kunne udstedes bødeforelæg

ved overtrædelser, af bestemmelser i hvidvaskloven, som kræver en nærmere skønsmæssig vurdering,

Side 9 af 61

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 48: Lovudkast til lov om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love, fra erhvervsministeren

når der ikke i den konkrete sag er tale om væsentlig bevismæssig tvivl. Det drejer sig f.eks. om over-

trædelse af centrale bestemmelser i hvidvaskloven, herunder f.eks. virksomheders overholdelse af

kravene til kundekendskabsprocedurer og underretningspligt.

Den type overtrædelser, som foreslås omfattet af bødeforelægsordningen, bør dog som udgangspunkt

bero på klare og umiddelbart konstaterbare kriterier, selvom de i et vist omfang vedrører mere skøns-

prægede bestemmelser i hvidvaskloven.

I tilfælde, hvor Finanstilsynet vurderer, at en overtrædelse ikke er klar, men giver anledning til en

mere skønsmæssig vurdering, uden at den dog giver anledning til væsentlig bevismæssig tvivl, bør

det efter Erhvervsministeriets vurdering være en yderligere betingelse for Finanstilsynets adgang til

at udstede et administrativt bødeforelæg, at tilsynet indhenter et forudgående samtykke hertil fra

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK).

Det samme gælder tilfælde, hvor Finanstilsynet vurderer, at der foreligger konkrete skærpende eller

formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelo-

vens kapitel 10, der kan begrunde en fravigelse af det fastsatte bødeniveau.

2.1.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i hvidvaskloven som § 78 a, stk. 1, hvorefter Finans-

tilsynet får adgang til at udstede et bødeforelæg ved fysiske og juridiske personers overtrædelser af

hvidvasklovens § 7, stk. 1 og 2, § 8, stk. 1-4 og 6, § 9, stk. 1 og 2, § 10, § 11, stk. 1 og 2 og stk. 3, 1.,

3., og 4., pkt., § 12, § 14, stk. 1, stk. 2, 2. pkt., stk. 3, stk. 4, 2. pkt., og stk. 5, § 17, stk. 1 og 2, § 18,

stk. 1-6, § 19, § 20, § 22, stk. 2 og 3, § 24, stk. 1, 2. pkt., stk. 2, og 3, § 25, stk. 1 og 2, § 26, stk. 1 og

3 og stk. 4, 1. pkt., §§ 30, 31, 40 og 43 og § 48, stk. 1, i tilfælde, hvor overtrædelsen skønnes ikke at

ville medføre højere straf end bøde, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i

overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale en bøde som angivet i

bødeforelægget.

Finanstilsynet kan med det foreslåede stk. 1 udstede administrative bødeforelæg for overtrædelser af

de deri nævnte bestemmelser, således at sagen kan afgøres uden dom, hvor den pågældende erklærer

sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til at betale bøden inden en nærmere angiven frist.

Det er en betingelse for, at Finanstilsynet kan udstede et administrativt bødeforelæg efter den fore-

slåede bestemmelse, at tilståelsens rigtighed er bestyrket gennem oplysningerne i sagen og de i øvrigt

foreliggende oplysninger, og at det derfor ikke vil være betænkeligt at afgøre sagen uden egentlig

straffesag. Dette svarer til principperne for tilståelsessager ved domstolene, jf. retsplejelovens § 831,

stk. 1, nr. 1 og 3. Det vil eksempelvis betyde, at Finanstilsynet ikke vil kunne udstede et administrativt

bødeforelæg i en sag, hvor oplysningerne i sagen indikerer, at den pågældende ikke har begået en

lovovertrædelse, uanset om den pågældende måtte erkende sig skyldig heri.

Side 10 af 61

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 48: Lovudkast til lov om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love, fra erhvervsministeren

Det er endvidere en forudsætning for Finanstilsynets umiddelbare adgang til at udstede et administra-

tivt bødeforelæg, at den pågældende overtrædelse er klar, selvom der måtte være tale om en overtræ-

delse af en mere skønspræget bestemmelse. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets

§ 1, nr. 4, for så vidt angår eksempler på sådanne klare overtrædelser af de bestemmelser, som er

omfattet af Finanstilsynets adgang til at udstede administrative bødeforelæg.

Det fremgår af den politiske aftale af 27. marts 2019, at bødeniveauet for overtrædelse af de bestem-

melser, som foreslås omfattet af bødeforelægsordningen, fastlægges i lovbemærkningerne på bag-

grund af de seneste skærpelser af bøderne i hvidvaskloven, jf. pkt. 2.1.1.2. Der henvises i den forbin-

delse til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4.

I vurderingen af størrelsen af den endelige bøde indgår dog efter gældende ret også en vurdering af

den pågældende virksomheds mulighed for at betale denne. Det forudsættes med den foreslåede ord-

ning, at denne soliditetsvurdering fremover også vil skulle foretages af Finanstilsynet i forbindelse

med Finanstilsynets adgang til at udstede administrative bødeforelæg.

Med den foreslåede bestemmelse vil der kunne udstedes administrative bødeforelæg i situationer,

hvor virksomheder har overtrådt centrale bestemmelser i hvidvaskloven. Endvidere vil Finanstilsynet

kunne udstede administrative bødeforelæg for overtrædelser af mere formel karakter, f.eks. for en

manglende skriftlig politik. Finanstilsynet vil også kunne udstede administrative bødeforelæg i til-

fælde, hvor en virksomhed både overtræder centrale bestemmelser og mere formelle bestemmelser i

hvidvaskloven.

I tilfælde, hvor Finanstilsynet vurderer, at en overtrædelse ikke er klar, men giver anledning til en

mere skønsmæssig vurdering, uden at den dog giver anledning til væsentlig bevismæssig tvivl, er det

yderligere en forudsætning for Finanstilsynets adgang til at udstede et administrativt bødeforelæg, at

tilsynet indhenter et forudgående samtykke hertil fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og Inter-

national Kriminalitet (SØIK). Det forudsættes, at Finanstilsynet vil udvise en vis forsigtighed i denne

vurdering og konsultere SØIK i grænsetilfælde, forinden der udstedes et administrativt bødeforelæg.

Det samme gælder tilfælde, hvor Finanstilsynet vurderer, at der foreligger konkrete skærpende eller

formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelo-

vens kapitel 10, der kan begrunde en fravigelse af det fastsatte bødeniveau.

SØIK forudsættes i den forbindelse at påse følgende:

Om lovovertrædelsen er egnet til at blive afgjort med et administrativt bødeforelæg, herunder

om kriterierne i den foreslåede § 78 a, stk. 1 er opfyldt.

Om indholdet af bødeforelægget opfylder kriterierne i den foreslåede § 78 a, stk. 2.

Om det er hensigtsmæssigt at afslutte sagen med et administrativt bødeforelæg, eller om dette

vil have indflydelse på (andre) verserende straffesager mod de(n) sigtede.

Side 11 af 61

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 48: Lovudkast til lov om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love, fra erhvervsministeren

Om der er valgt det rette bødeberegningsprincip, herunder i de situationer, hvor det er muligt at

vælge mellem flere forskellige bødeberegningsprincipper.

Om der er valgt det rette bødeniveau, i situationer hvor der foreligger konkrete skærpende eller

formildende omstændigheder.

Er en eller flere betingelser ikke opfyldt, og SØIK således vurderer, at det vil være retssikkerheds-

mæssigt betænkeligt, at Finanstilsynet udsteder et administrativt bødeforelæg, kan SØIK nægte at

give sit samtykke hertil.

SØIK skal svare Finanstilsynet så hurtigt, som sagens karakter og omfang tilsiger det. Dette vil sæd-

vanligvis være inden for 10 dage. Det forudsættes i den forbindelse, at Finanstilsynet i forbindelse

med forelæggelser af sager for SØIK i alle tilfælde udarbejder en indstilling om sagens afgørelse

vedlagt en detaljeret sagsfremstilling med henvisning til relevante bevisligheder.

I tilfælde hvor en overtrædelse ikke er klar, men hvor Finanstilsynet vurderer, at sagen giver anled-

ning til væsentlig bevismæssig tvivl, skal sagen overgå fra tilsynet til politiet og anklagemyndighe-

den.

I sager, hvor Finanstilsynet vurderer, at en fysisk eller juridisk person har handlet på en lovstridig

måde, som kræver egentlig efterforskning og dermed yderligere bevisindsamling, end de beviser, som

Finanstilsynet har indhentet på det foretagne tilsyn, skal sagen ligeledes overgå til politiet og ankla-

gemyndigheden til sædvanlig strafferetlig forfølgning.

Tilsvarende gælder i sager, hvor der er tvivl om den konkrete bødefastsættelse. I tilfælde, hvor det

f.eks. ikke er muligt at foretage en bødeberegning efter det bødeberegningsprincip, der som udgangs-

punkt gælder for den overtrådte bestemmelse, skal sagen således overgå til politiet og anklagemyn-

digheden.

I sager, hvor det vurderes at der kan være grundlag for både at udstede en bøde til den juridiske person

og fængselsstraf for fysiske personer, skal hele sagen endvidere overgå til politiet og anklagemyn-

digheden med henblik på en samlet behandling. Det samme gælder i sager, hvor det vurderes, at der

kan være sket andre strafbare overtrædelser af bestemmelser i hvidvaskloven, som ikke er omfattet

af den foreslåede bestemmelse, og sager, hvor der som følge af sagens grovhed er grundlag for at

antage, at der er sket en overtrædelse af en bestemmelse i straffeloven.

Det bemærkes, at Finanstilsynet i forbindelse med sagens oplysning løbende vil skulle vurdere, om

sagen bør overgives til politiet eller anklagemyndigheden bl.a. med henblik på at undgå, at sikringen

af beviser til brug for sagen eller andre sager vanskeliggøres.

Det bemærkes i øvrigt, at der ikke med den foreslåede bestemmelse er tilsigtet ændringer i politiets

eller anklagemyndighedens kompetence til at rejse sigtelser eller tiltaler i sager om overtrædelse af

hvidvaskloven. Politiet og anklagemyndigheden kan således fortsat i alle sager egenhændigt beslutte,

Side 12 af 61

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 48: Lovudkast til lov om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love, fra erhvervsministeren

at der indledes en straffesag. Det vil ligeledes fortsat være muligt for Finanstilsynet at foretage poli-

tianmeldelse af mulige overtrædelser af hvidvaskloven.

Der vil blive udarbejdet nærmere retningslinjer for Finanstilsynets adgang til at udstede administra-

tive bødeforelæg og for samarbejdet mellem Finanstilsynet og anklagemyndigheden i den forbin-

delse. Retningslinjerne vil bl.a. indeholde en beskrivelse af sammenhængen mellem Finanstilsynets

(administrative) tilsyn og den nye strafferetlige kompetence, herunder af det bevismæssige grundlag

og forholdet til retssikkerhedslovens §§ 9 og 10 samt adressere relevante problemstillinger i forhold

til reglerne om forældelse af strafbare forhold. Herudover vil kompetencefordelingen mellem politiet

og Finanstilsynet i forhold til tilsynets nye adgang til at udstede administrative bødeforelæg blive

fastlagt nærmere.

Retningslinjerne forelægges Justitsministeriet til godkendelse med henblik på samtidig ikrafttræden

med dette lovforslag den 10. januar 2020.

2.2. Indefrysning af midler

2.2.1. Gældende ret

Der findes i dag 14 gældende sanktionsregimer vedtaget af FN’s

Sikkerhedsråd. Sanktionsregimerne

er vedtaget i medfør af FN’ Sikkerhedsråds resolutioner, og hvert sanktionsregime ledes af en sank-

tionskomite.

Sanktionsregimerne kan have forskellig karakter og formål. Finansielle sanktioner i form af indefrys-

ning af midler anvendes bl.a. til bekæmpelse af terrorisme, hvor det kan være af afgørende betydning,

at der sker hurtig indefrysning af terroristers eller formodede terroristers midler for derigennem at

forhindre, at midlerne anvendes til terrorhandlinger.

Når FN’s Sikkerhedsråd vedtager en resolution, er denne bindende for FN’s medlemsstater. Det be-

tyder, at de enkelte medlemsstater, herunder Danmark, er forpligtet til at gennemføre de sanktioner,

som FN’s Sikkerhedsråds resolutioner angiver. Lovforslaget omfatter samtlige af FN’s sanktionslister

under et sanktionsregime i medfør af en sikkerhedsrådsresolution, der er vedtaget i henhold til FN-

Chartrets kapitel VII, og som fremgår af FN’s hjemmeside:

https://www.un.org/securitycouncil/san-

ctions/information.

EU gennemfører på vegne af EU’s medlemslande bestemmelserne i Sikkerhedsrådets resolutioner,

hvorefter de er gældende i bl.a. Danmark. Det indebærer, at de fysiske eller juridiske personer, grup-

per eller enheder, som tilføjes FN’s sanktionslister, også tilføjes EU’s lister over fysiske og juridiske

personer, grupper eller enheder, som er genstand for indefrysning. EU’s lister er fastlagt og opdateres

ved udstedelse af EU-retsakter,

som er direkte gældende i EU’s medlemsstater. Det betyder, at midler,

som ejes eller besiddes af de fysiske eller juridiske personer, grupper eller enheder, som er opført på

listerne, skal indefryses ved en opdatering og offentliggørelse af den pågældende sanktionsliste i EU-

Tidende. Da offentliggørelse i EU-Tidende imidlertid først sker, når EU-retsakten er vedtaget og

Side 13 af 61

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 48: Lovudkast til lov om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love, fra erhvervsministeren

oversat til samtlige officielle sprog i EU, går der som udgangspunkt 24-48 timer fra, at FN opdaterer

en sanktionsliste, til der sker offentliggørelse af EU-retsakten i EU-Tidende.

I de typisk 24-48 timer, inden EU’s

lister offentliggøres, kan midler, som ejes eller besiddes af en

fysisk eller juridisk person, gruppe eller enhed på FN’s sanktionsliste, i dag ikke indefryses i medfør

af dansk ret. Såfremt betingelserne efter retsplejelovens regler om beslaglæggelse er opfyldt, vil po-

litiet som led i efterforskningen af en straffesag imidlertid kunne foretage beslaglæggelse på grundlag

af en forudgående retskendelse. Efter retsplejelovens regler om beslaglæggelse har politiet endvidere

mulighed for i visse tilfælde at foretage en midlertidig beslaglæggelse eller beslaglæggelse uden for-

udgående retskendelse, hvis indgrebets øjemed ville forspildes, hvis retskendelse skulle afventes.

Erhvervsstyrelsen er den ansvarlige myndighed på området for indefrysning efter EU’s

forordninger

om sanktioner. Fysiske eller juridiske personer, der foretager indefrysning af midler på baggrund af

EU's lister, skal straks underrette Erhvervsstyrelsen herom, ligesom der parallelt skal foretages en

underretning efter hvidvasklovens § 26 til Hvidvasksekretariatet i Statsadvokaten for Økonomisk og

International Kriminalitet, hvis der opstår mistanke om finansiering af terrorisme.

2.2.2. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser

Danske virksomheder og personer er i dag forpligtet til at indefryse midler, som ejes eller besiddes af

fysiske eller juridiske personer, grupper eller enheder, der er opført på en EU-retsakt, som er offent-

liggjort i EU-Tidende (en EU-liste).

Ved tilføjelse af en fysisk eller juridisk person, gruppe eller enhed til en liste fastsat i medfør af en

EU-retsakt, iagttager EU-institutionerne en række krav. En fysisk eller juridisk person, enhed eller

gruppe, der opføres på en EU-liste, har således krav på en procedure, som iagttager visse procedure-

mæssige garantier, herunder den grundlæggende ret til forsvar, som anerkendt i Den Europæiske

Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder (Chartret). Chartret anerkender endvidere adgangen

til effektive retsmidler, retten til en retfærdig rettergang, ejendomsretten og retten til beskyttelse af

personoplysninger, som også skal iagttages i forbindelse med opførelse på en liste. Der kan bl.a.

henvises til EU-Domstolens dom af 12. december 2006 i sag T-228/02, Organisation des Modja-

hedines du Peuple d’ Iran mod Rådet og EU-Domstolens

dom af 3. september 2008 i forenede sager

C-402/05 P og C-415/05 P, Yassin Abdullah Kadi og Al Barakaat International Foundation mod Rå-

det for Den Europæiske Union, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, Det Forenede Kon-

gerige Storbritannien og Nordirland.

Det følger af artikel 51, stk. 1, i Chartret, at Chartret alene finder anvendelse på medlemsstaterne, når

de gennemfører EU-retten. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention indeholder imidlertid en

række tilsvarende garantier, herunder navnlig artikel 6 (retten til retfærdig rettergang), artikel 8 (retten

til respekt for bl.a. privatlivet) og artikel 1 i 1. tillægsprotokol til konventionen (beskyttelse af ejen-

domsretten), som Danmark har tiltrådt og derfor er forpligtet til at iagttage også uden for EU-rettens

anvendelsesområde.

Side 14 af 61

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 48: Lovudkast til lov om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love, fra erhvervsministeren

Den foreslåede ordning vil indebære, at navne på en fysisk eller juridisk person, gruppe eller enhed,

der er opført på en FN-sanktionsliste ved en sikkerhedsrådsresolution, som er bindende for Danmark,

offentliggøres af en dansk myndighed på dennes hjemmeside forud for, at EU tager stilling til den

pågældendes optagelse på en EU-liste. Der vil endvidere være tale om en midlertidig, kortvarig inde-

frysning, der har til formål at undgå, at formålet med den efterfølgende gennemførelse af FN-sankti-

onslisten ved en EU-retsakt forspildes. Det er på den baggrund vurderingen, at lovforslaget kan gen-

nemføres inden for rammerne af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Det bemærkes i

den forbindelse, at det med lovforslaget forudsættes, at navnet på den fysiske eller juridiske person,

gruppe eller enhed også vil blive fjernet fra den danske myndigheds hjemmeside, og at forpligtelsen

til indefrysning af midler tilhørende den pågældende dermed bortfalder, hvis det i EU-regi besluttes

ikke at opføre navnet i en EU-retsakt, jf. pkt. 2.2.4.

2.2.3. Erhvervsministeriets overvejelser

The Financial Action Task Force (FATF) er en international organisation, der blev oprettet i 1989,

og som Danmark er medlem af. Organisationen har til formål at fastlægge fælles standarder og at

fremme implementeringen af juridiske, lovgivningsmæssige og operationelle foranstaltninger, der

skal modvirke hvidvask, terrorfinansiering og andre trusler mod integriteten i det internationale fi-

nansielle system. FATF har i den forbindelse udviklet en række anbefalinger for bekæmpelse af hvid-

vask, terrorfinansiering og spredning af masseødelæggelsesvåben. FATF monitorerer medlemsstater-

nes

fremskridt i forhold til at implementere FATF’s anbefalinger. FATF har i sin rapport ”Anti-mo-

ney laundering and counter-terrorist

financing meassures Denmark Mutual Evaluation Report 2017”

kritiseret Danmark for, at der ikke ses at være en effektiv mekanisme i national ret, som giver mulig-

hed for straks at indefryse midler, som ejes eller besiddes af fysiske eller juridiske personer, grupper

eller enheder på FN’s sanktionslister, og dermed entydigt muliggøre

indefrysning i den tidsbegræn-

sede periode fra offentliggørelsen af FN’s sanktionslister, til de er gennemført og

offentliggjort i en

EU-retsakt.

Uanset at den gældende danske lovgivning er i overensstemmelse med EU-reglerne på hvidvask og

terrorfinansieringsområdet, finder Erhvervsministeriet det afgørende, at der sker indefrysning af så-

danne midler så hurtigt som muligt, og at dette ikke skal afvente offentliggørelse i EU-Tidende af de

nyopførte navne. Dette vil medvirke til at sikre, at fysiske og juridiske personer, grupper eller enheder

ikke har mulighed for at flytte deres midler, når de er opført på FN’s sanktionslister, i den mellem-

liggende periode, fra de bliver tilføjet en FN-sanktionsliste, til der sker vedtagelse af en EU-retsakt

og offentliggørelse heraf i EU-Tidende.

Erhvervsministeriet vurderer derfor, at der er behov for at indføre en ordning i hvidvaskloven, der

giver mulighed for at forpligte virksomheder og personer omfattet af hvidvaskloven til uden ugrundet

ophold at indefryse midler, som ejes eller besiddes af de fysiske eller juridiske personer, grupper eller

enheder, hvis navne midlertidigt offentliggøres på en hjemmeside administreret af en dansk myndig-

hed.

Side 15 af 61

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 48: Lovudkast til lov om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love, fra erhvervsministeren

2.2.4. Lovforslagets indhold

Erhvervsministeren bemyndiges til at udpege en myndighed, som er ansvarlig for at offentliggøre

navne på de fysiske eller juridiske personer, grupper eller enheder, der opføres på FN’s sanktionsli-

ster. Navnene på de pågældende fysiske eller juridiske personer, grupper eller enheder skal være of-

fentliggjort på myndighedens hjemmeside i tidsrummet, indtil den relevante EU-liste ændres eller

vedtages og er offentliggjort i EU-Tidende.

Myndigheden skal, når navnet fremgår af en offentliggjort FN-sanktionsliste,

tilføje

navnet på den

fysiske eller juridiske person, gruppe eller enhed til den danske myndigheds hjemmeside Det forud-

sætter, at hjemmesiden skal give mulighed for, at virksomheder og personer kan tilmelde sig et ny-

hedsbrev eller på anden måde via tilmelding kunne modtage en notifikation, når der foretages æn-

dringer af navne på hjemmesiden.

Myndigheden skal

fjerne

navnet på en fysisk eller juridisk person, gruppe eller enhed fra hjemmesi-

den, enten når navnet tilføjes en EU-retsakt, som er offentliggjort i EU-Tidende, eller hvis navnet

fjernes fra FN’s sanktionslister. Der er med andre ord tale om en midlertidig opførelse på den danske

myndigheds hjemmeside, indtil EU’s lister ajourføres i overensstemmelse med FN’s sanktionslister.

Den foreslåede bestemmelse er således alene udtryk for et supplement til de relevante EU-lister og

griber på ingen måde ind heri.

Virksomheder og personer omfattet af bestemmelserne i hvidvaskloven forpligtes til uden ugrundet

ophold efter offentliggørelsen af et navn på den danske myndigheds hjemmeside at indefryse midler,

som ejes eller besiddes af den pågældende fysiske eller juridiske person, gruppe eller enhed.

Indefrysning skal ske uden ugrundet ophold. Det indebærer, at virksomheder og personer skal inde-

fryse midlerne umiddelbart efter, at der er sket offentliggørelse af navnet på den fysiske eller juridisk

person, gruppe eller enhed, som ejer eller besidder midlerne, på den danske myndigheds hjemmeside.

Det forudsættes dog, at virksomheden eller personen i almindelighed bør indrømmes en vis kortere

tidsperiode, fra offentliggørelsen på den danske myndigheds hjemmeside, til forpligtelsen til inde-

frysning kan kræves opfyldt. Det beror i øvrigt på en konkret vurdering, om en virksomhed eller

person har iagttaget sin pligt til indefrysning af en kundes midler uden ugrundet ophold. Ved vurde-

ringen skal der bl.a. tages hensyn til offentliggørelsestidspunktet på den danske myndighed hjemme-

side og forholdene i øvrigt.

Virksomheder og personers forpligtelse til indefrysning af midler efter bestemmelsen bortfalder, når

den fysiske eller juridiske person, gruppe eller enhed fjernes fra den danske myndigheds hjemmeside.

Henset til, at formålet med den foreslåede ordning er at sikre midlertidig gennemførelse af FN’s

sanktionslister,

skal forpligtelsen endvidere anses for bortfaldet, hvis navnet fjernes fra FN’s sankti-

onslister, uanset om den danske myndighed endnu har fjernet det pågældende navn fra myndighedens

hjemmeside. Virksomheder og personer kan således ikke strafforfølges for manglende iagttagelse af

forpligtelsen til indefrysning af midler efter denne lov, hvis en virksomhed eller person har ophævet

indefrysningen af en kundes midler, fordi kundens navn

er fjernet fra FN’s sanktionslister,

selvom

Side 16 af 61

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 48: Lovudkast til lov om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love, fra erhvervsministeren

navnet fortsat fremgår af den danske myndigheds hjemmeside, f.eks. på grund af myndighedens man-

gelfulde ajourføring af hjemmesiden.

Lovforslaget har til hensigt at sikre, at virksomheder og personer er forpligtet til at indefryse midler

i den mellemliggende periode fra tilføjelsen af navnet på en fysisk eller juridisk person, gruppe eller

enhed til FN’s sanktionslister til navnet tilføjes en EU-retsakt,

der er offentliggjort i EU-Tidende. I

praksis forventes der at være tale om en kortvarig periode på typisk 24-48 timer, hvor fysiske eller

juridiske personer, grupper eller enheder forventes at stå opført på den danske myndigheds hjemme-

side, jf. pkt. 2.2.1.

Det kan i princippet rent undtagelsesvist forekomme, at et navn opført på en FN-sanktionsliste ikke

efterfølgende besluttes optaget på en EU-retsakt. I et sådant tilfælde, hvor det i EU-regi måtte blive

besluttet, at det pågældende navn ikke skal opføres på en EU-liste, skal den danske myndighed straks

fjerne navnet fra myndighedens hjemmeside, hvorefter forpligtelsen for virksomheder og personer til

at indefryse midler, som ejes eller besiddes af den pågældende fysiske eller juridiske person, gruppe

eller enhed, bortfalder.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1, samt bemærkningerne hertil.

2.3. Videregivelse af oplysninger i forbindelse med operativt samarbejde om hvidvask og terrorfi-

nansiering

2.3.1. Gældende ret

Efter gældende ret skal skattemyndighederne, herunder Skatteforvaltningen og Spillemyndigheden,

under ansvar efter straffelovens §§ 152, 152 a og 152 c-152 f iagttage ubetinget tavshed over for

uvedkommende med hensyn til oplysninger om en fysisk eller en juridisk persons økonomiske, er-

hvervsmæssige eller privatlivet tilhørende forhold, som myndighederne under varetagelsen af deres

arbejde bliver bekendt med, jf. skatteforvaltningslovens § 17 (den særlige tavshedspligt).

Den særlige tavshedspligt i skatteforvaltningsloven er ubetinget og omfatter hele ministerområdets

lovgivning, bortset fra lovgivning, der ikke er lovgivning om skatter i bred forstand. Bestemmelsen

begrænser mulighederne for videregivelse af oplysninger.

Oplysninger, der hidrører fra indkomstskatteområdet, kan som følge af den særlige tavshedspligt

alene videregives efter en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde.

Reglerne i forvaltningsloven, databeskyttelsesforordningen, databeskyttelsesloven og i visse tilfælde

i særlovgivningen giver mulighed for under visse betingelser og ud fra en konkret vurdering at vide-

regive oplysninger om fysiske og juridiske personer, bl.a. i de tilfælde, hvor der foreligger en sam-

fundsinteresse eller en offentlig interesse, der nødvendiggør videregivelsen. Derudover er der i dag i

en række særlove fastsat bestemmelser om henholdsvis offentliggørelse eller videregivelse af oplys-

ninger, som er omfattet af den særlige tavshedspligt, f.eks. bestemmelsen i skatteforvaltningslovens

Side 17 af 61

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 48: Lovudkast til lov om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love, fra erhvervsministeren

§ 17, stk. 2, om offentliggørelse af en række oplysninger om skattepligtige selskaber efter selskabs-

skattelovens § 1, stk. 1 m.v.

Skattemyndighederne kan således videregive fortrolige oplysninger til andre forvaltningsmyndighe-

der, når der er et sagligt forvaltningsretligt grundlag for videregivelsen. Skattemyndighederne vide-

regiver alene oplysninger af egen drift, hvis der foreligger en konkret mistanke om en lovovertræ-

delse, og videregivelsen derudover kan medvirke til, at lovovertrædelsen konstateres, eller der fore-

ligger særskilt lovhjemmel til, at andre myndigheder kan indhente fortrolige oplysninger. Oplysnin-

ger videregives på anmodning fra en anden myndighed efter forvaltningslovens § 31, hvis de er af

betydning for den anmodende myndigheds virksomhed eller for en afgørelse, som myndigheden skal

træffe.

Spillemyndigheden kan derudover udveksle nødvendige oplysninger med andre offentlige myndig-

heder om virksomheder m.v. omfattet af lov om spil (herefter spilleloven) til brug for de respektive

myndigheders kontrol, jf. spillelovens § 49.

Medarbejdere i skattemyndighederne er, ud over reglerne om den særlige tavshedspligt i skattefor-

valtningslovens § 17 og reglerne om tavshedspligt i forvaltningslovens § 27, omfattet af en række

andre særlige regler om tavshedspligt bl.a. på toldområdet og som følge af forordninger og tavsheds-

pligtsbestemmelser i dobbeltbeskatningsoverenskomster og internationale aftaler m.v.

2.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Den 19. september 2018 indgik den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konser-

vative Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folke-

parti en politisk aftale om en styrket indsats mod hvidvask mv. i den finansielle sektor.

Aftalen indeholder bl.a. en national strategi til bekæmpelse af hvidvask- og terrorfinansiering 2018-

2021. Det fremgår af strategien, at myndighedernes strategiske fokus og myndighedernes samarbej-

dende koordinering og vidensdeling er af helt central betydning for at sikre en effektiv og målrettet

indsats for at minimere omfanget af hvidvask og finansiering af terrorisme. Det fremgår, at indsatsen

skal styrkes, og at dette skal tage sit udgangspunkt i det formaliserede samarbejde i HvidvaskForum.

Derudover fremgår det af den politiske aftale af 27. marts 2019, at der skal etableres et endnu tættere

og fast operationelt samarbejde mellem relevante myndigheder på hvidvask og terrorfinansierings-

området. I forhold til rammerne for et sådant samarbejde fremgår det, at det er vigtigt, at myndighe-

derne kan udveksle nødvendige oplysninger om bl.a. aktuelle kriminalitetstendenser og risici. Det gør

sig også gældende på taktisk niveau, hvor myndighederne skal kunne udveksle oplysninger om spe-

cifikke aktører, og hvor der bør sikres fortrolighed af hensyn til oplysningernes sensitive karakter.

For at sikre, at myndighederne kan samarbejde operationelt foreslås det, at Skatteforvaltningen og

Spillemyndigheden får mulighed for at dele oplysninger, der er omfattet af skattemyndighedernes

særlige tavshedspligt, med de myndigheder, der deltager i et operativt samarbejde om at bekæmpe og

Side 18 af 61

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 48: Lovudkast til lov om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love, fra erhvervsministeren

forebygge hvidvask og terrorfinansiering, så Skatteforvaltningen og Spillemyndigheden kan deltage

i det operative arbejde på lige fod med de øvrige relevante myndigheder. Derudover foreslås det, at

der generelt sikres en ubetinget tavshedspligt om de oplysninger, som myndighederne modtager i

forbindelse med det operative samarbejde.

2.3.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås, at Skatteforvaltningen og Spillemyndigheden af egen drift og efter anmodning vil kunne

videregive oplysninger, som er omfattet af den særlige tavshedspligt i skatteforvaltningslovens § 17,

til myndigheder, der deltager i et operativt samarbejde om at bekæmpe og forebygge hvidvask og

terrorfinansiering. Det vil f.eks. kunne være Hvidvasksekretariatet i Statsadvokaten for Særlig Øko-

nomisk og International Kriminalitet (SØIK), Finanstilsynet, en myndighed under Rigspolitiet, som

eksempelvis Politiets Efterretningstjeneste (PET). De oplysninger, som vil kunne videregives af egen

drift, er oplysninger, som Skatteforvaltningen eller Spillemyndigheden vurderer, kan have betydning

for myndighedernes opgave om at bekæmpe og forebygge hvidvask og terrorfinansiering. Det vil

f.eks. kunne være tilfældet, hvis en borger flere gange udfører store kontantbeløb af landet. Videre-

givelse af oplysninger på baggrund af en anmodning vil forudsætte, at den anmodende myndighed

vurderer, at oplysningerne kan have betydning for varetagelsen af myndighedens opgave om bekæm-

pelse og forebyggelse af hvidvask og finansiering af terrorisme. Den anmodende myndighed skal

således have en formodning om, at oplysningerne kan bidrage til at belyse et potentielt kriminelt

forhold, der har tilknytning til hvidvask eller terrorfinansiering. Der stilles ikke krav om, at den an-

modende myndighed har en konkret mistanke om, at der foreligger hvidvask eller terrorfinansiering.

Bestemmelsen må generelt anses som en national hjemmelsbestemmelse til at dele oplysninger i sam-

arbejdet. Med bestemmelsen er det således vurderet, hvilke aktører, det er relevant at få med i sam-

arbejdet og dermed også hvilke myndigheder, der er relevante modtagere af oplysningerne. Skatte-

forvaltningen og Spillemyndigheden vil således ikke skulle foretage en konkret vurdering af, om der

i den foreliggende situation er hjemmel til at videregive de pågældende oplysninger i et operativt

myndighedssamarbejde, ligesom de ikke vil skulle foretage en vurdering af, om oplysningerne er

relevante for alle de modtagende myndigheder i det operative samarbejde. Spillemyndigheden vil

derudover både af egen drift og efter anmodning kunne videregive oplysninger ud over det, som kan

videregives efter spillelovens § 49. Det drejer sig bl.a. om oplysninger om spillernes spilkonti og

lukning af en spilkonto på tilladelsesindehavers initiativ.

Myndighederne, der deltager i det operative samarbejde, vil blive underlagt en særlig tavshedspligt

med hensyn til oplysninger, der modtages fra Skatteforvaltningen og Spillemyndigheden.

De foreslåede ændringer har til formål at fremme myndighedernes operative samarbejde om at be-

kæmpe hvidvask og terrorfinansiering.

Som eksempel kan nævnes, at det vil være muligt for Skatteforvaltningen at videregive oplysninger

om en række navngivne personer, som Skatteforvaltningen har konstateret har oprettet en række virk-

somheder, der anvendes til en hidtil ukendt form for kædesvig, der har tilknytning til hvidvask, til

Side 19 af 61

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 48: Lovudkast til lov om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love, fra erhvervsministeren

myndighederne, der deltager i samarbejdet om at bekæmpe og forebygge hvidvask og terrorfinansie-

ring. Det vil således være muligt for Skatteforvaltningen på et møde i et operativt myndighedssamar-

bejde at drøfte såvel de pågældende personers virke, som f.eks. baggrunden for de pågældende per-

soners aktiviteter og den ny metode.

Herudover foreslås det, at myndighederne skal iagttage ubetinget tavshedspligt i forhold til oplysnin-

ger, der deles som led i myndighedernes operative samarbejde om at bekæmpe hvidvask og terrorfi-

nansiering. Dette gælder blandt andet i forhold til oplysninger, som andre myndigheder måtte mod-

tage fra Skatteforvaltningen eller Spillemyndigheden, og som er underlagt den særlige tavshedspligt

i Skatteforvaltningslovens § 17, samt oplysninger som er omfattet af Erhvervsstyrelsens og Finans-

tilsynets tavshedspligt i hvidvasklovens § 56 og § 63.

Den foreslåede ordning skal sikre den nødvendige fortrolighed omkring de oplysninger, der deles i

forbindelse med et operativt myndighedssamarbejde på hvidvask- og terrorfinansieringsområdet. Op-

lysningerne kan være af sensitiv og personfølsom karakter, ligesom fortrolighed kan være nødvendigt

i forhold til myndighedernes opgave med at forebygge og bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering.

Ordningen garanterer, at oplysningerne ikke vil blive delt eller behandlet i et videre omfang, end hvad

der er nødvendigt for at varetage opgaven om at bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering.

2. Forholdet til databeskyttelseslovgivningen

Forslaget om at give medarbejdere i Skatteforvaltningen og Spillemyndigheden mulighed for under

visse betingelser både af egen drift og efter anmodning at videregive oplysninger til myndigheder,

der deltager i et operativt samarbejde om at bekæmpe og forebygge hvidvask og terrorfinansiering,

jf. afsnit 2.3.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger, har til formål at gøre det muligt for Skatte-

forvaltningen og Spillemyndigheden at dele oplysninger om fysiske og juridiske personer, som er

omfattet af den særlige tavshedspligt i skatteforvaltningslovens § 17. Fremover vil Skatteforvaltnin-

gen og Spillemyndigheden med hjemmel i bestemmelsen kunne videregive oplysninger til myndig-

heder i et operativt samarbejde, uanset at oplysningen er omfattet af skatteforvaltningslovens § 17,

og uanset at oplysningen ud fra en konkret vurdering ikke er relevant for alle myndigheder, der del-

tager i et operativt samarbejde. Delingen kan ske inden for de databeskyttelsesretlige rammer.

Det er i den forbindelse vurderingen, at den behandling, der lægges op til, vil være i overensstemmelse

med forordningens artikel 5 om principperne for behandling af personoplysninger.

Databehandling efter forslaget vil understøtte udmøntningen af National strategi til bekæmpelse af

hvidvask og terrorfinansiering 2018-2021 og aftalerne mellem den daværende regering (Venstre, Li-

beral Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale

Venstre og Socialistisk Folkeparti om Yderligere initiativer til styrkelse af indsatsen mod hvidvask

og terrorfinansiering og Styrkelse af indsatsen mod finansiel kriminalitet.

Side 20 af 61

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 48: Lovudkast til lov om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love, fra erhvervsministeren

Det har været overvejet, om formålet med videregivelse af oplysninger kan tilgodeses på anden vis.

Det vurderes ikke muligt, da skattemyndighedernes særlige tavshedspligt som udgangspunkt er ube-

tinget, medmindre videregivelse ud fra en konkret vurdering er berettiget. Dertil kommer, at det ikke

vil kunne udelukkes, at Skatteforvaltningen og Spillemyndigheden på møder i et operativt myndig-

hedssamarbejde vil kunne komme i en situation, hvor Skatteforvaltningen eller Spillemyndigheden

vil skulle videregive oplysninger, som ud fra en konkret vurdering ikke eller ikke umiddelbart er

relevant for en eller flere af de deltagende myndigheder.

Det er vurderingen, at videregivelse i sådanne tilfælde til den eller de deltagende myndigheder i et

operativt samarbejde, for hvem oplysningen umiddelbart ikke vil være relevant, også vil være nød-

vendig for at tilgodese formålet med behandlingen.

Med de foreslåede bestemmelser i § 69 b, stk. 1-3, og i § 69 d, stk. 1-3, vil Skatteforvaltningen og

Spillemyndigheden videregive almindelige personoplysninger efter forordningens artikel 6, særlige

kategorier af personoplysninger efter forordningens artikel 9 og personoplysninger vedrørende straf-

fedomme og lovovertrædelser efter forordningens artikel 10, jf. databeskyttelseslovens § 8. Det ved-

rører bl.a. oplysninger om store kontantindskud og -hævninger, indkomst, livsstil, lønindtægter, so-

ciale ydelser, afvigende betalingsmønstre i forhold til eksempelvis gæld, ind- og udførsel af store

pengebeløb, misbrug af TastSelv, fiktive virksomheder, udnyttelse af leasingmodeller, dyre aktiver

uden registreret indkomst, usædvanlige ejendomshandler m.v.

Det er vurderingen, at de foreslåede bestemmelser i § 69 b, stk. 1-3, og i § 69 d, stk. 1-3, om videre-

givelse af oplysninger til myndigheder, der deltager i et operativt myndighedssamarbejde, udgør en

national særregel for behandling af almindelige personoplysninger, jf. databeskyttelsesforordningens

artikel 6, stk. 2 og 3. Det vurderes, at bestemmelserne kan rummes inden for databeskyttelsesforord-

ningens rammer for særregler om behandling af personoplysninger. Vurderingen af bestemmelserne

har taget udgangspunkt i de kriterier, som fremgår af betænkning nr. 1565/2017 om databeskyttelses-

forordningen, side 168ff.

Hvad angår behandlingen af følsomme personoplysninger, vurderes det, at der er hjemmel til behand-

lingen i databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra f. Der lægges i den forbindelse navnlig

vægt på, at behandlingen af oplysningerne sker som led i offentlig myndighedsudøvelse, og at ud-

vekslingen vil kunne have en nødvendig betydning for administrativ afgørelsesvirksomhed. Det vur-

deres desuden, at de foreslåede bestemmelser kan rummes inden for forordningens artikel 9, stk. 2,

litra g, da der med bestemmelserne skabes national hjemmel til en behandling, som er nødvendig af

hensyn til væsentlige samfundsinteresser.

Hvad angår behandlingen af oplysninger om strafbare forhold, jf. databeskyttelsesforordningens ar-

tikel 10, er der hjemmel til behandlingen og videregivelsen af oplysningerne i henholdsvis databe-

skyttelseslovens § 8, stk. 1, samt bestemmelsens stk. 2, nr. 2 og 3, da behandlingen af oplysningerne

har til formål af fremme bekæmpelsen og forebyggelsen af hvidvask og terrorfinansiering.

Side 21 af 61

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 48: Lovudkast til lov om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love, fra erhvervsministeren

I medfør af databeskyttelseslovens § 11, kan en offentlig myndighed behandle oplysninger om per-

sonnummer med henblik på entydig identifikation. Det vurderes, at skattemyndighedernes videregi-

velse af personnummer kan ske i overensstemmelse med forslagets § 69 b, stk. 1 og 2, og § 69 d, stk.

1 og 2.

Efter forordningens artikel 5, stk. 1, litra e, skal personoplysninger opbevares på en sådan måde, at

det ikke er muligt at identificere de registrerede i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt til de

formål, hvortil de pågældende personoplysninger behandles. Bestemmelsen forpligter således den

dataansvarlige til at slette af egen drift. Det er op til den enkelte dataansvarlige at vurdere, hvor længe

det er nødvendigt at opbevare oplysningerne ud fra det formål, som oplysningerne oprindelig blev

indsamlet til.

Målgruppen for databehandlingen efter forslagets § 69 b, stk. 1-3, og § 69 d, stk. 1-3, er afgrænset i

overensstemmelse med princippet om formålsbegrænsning i forordningen. Det er således et krite-

rium, at oplysningerne kan have betydning for myndighedernes opgave om at forebygge og bekæmpe

hvidvask og terrorfinansiering,

Efter forslagets § 69 b, stk. 1 og 2, og § 69 d, stk. 1 og 2, vil Skatteforvaltningen og Spillemyndighe-

den skulle videregive oplysninger til myndigheder, der deltager i et operativt samarbejde om at be-

kæmpe hvidvask og terrorfinansiering. Der vil være tale om almindelige personoplysninger, føl-

somme personoplysninger og oplysninger om strafbare forhold. Oplysningerne vil blive videregivet

i ikke-aggregeret og ikke-pseudonymiseret form, det vil sige, at oplysningerne vil kunne henføres til

en bestemt registreret uden brug af supplerende oplysninger. Det fremgår af lovteksten, at oplysnin-

gerne alene videregives, hvis de kan have betydning for myndighedernes opgave om at bekæmpe og

forebygge hvidvask og terrorfinansiering.

Det vurderes, at dataudvekslingen vil ske på en sikker måde, idet udvekslingen af data sker mellem

parter, der i forvejen er vant til at databehandle personoplysninger.

Det fremgår af forslaget til § 69 b, stk. 3, og § 69 d, stk. 3, at de myndigheder, der i et operativt

samarbejde modtager oplysninger fra Skatteforvaltningen og Spillemyndigheden, ikke må videregive

de modtagne oplysninger til uvedkommende.

For at beskytte de personoplysninger, der med de foreslåede bestemmelser lægges op til at behandle,

foreslås det, at det klart skal fremgå af lovteksten, at de myndigheder, der i et operativt samarbejde

modtager oplysninger fra Skatteforvaltningen og Spillemyndigheden, er underlagt en særlig tavsheds-

pligt med hensyn til de pågældende oplysninger. De myndigheder, der modtager oplysninger om en

fysisk eller juridisk persons økonomiske, erhvervsmæssige eller privatlivet tilhørende forhold fra

Skatteforvaltningen og Spillemyndigheden, skal således under ansvar efter straffelovens §§ 152, 152

a og 152 c-152 f, iagttage ubetinget tavshed over for uvedkommende med hensyn til de modtagne

oplysninger.

Side 22 af 61

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 48: Lovudkast til lov om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love, fra erhvervsministeren

Som følge af den særlige tavshedspligt i skatteforvaltningslovens § 17 er det vurderingen, at Skatte-

forvaltningen og Spillemyndigheden ikke skal give oplysning efter forordningens artikel 14, stk. 1,

til den, der videregives oplysninger om i et operativt myndighedssamarbejde, jf. artikel 14, stk. 4. Det

er således vurderingen, at videregivelse af oplysninger i et operativt myndighedssamarbejde vil være

omfattet af bestemmelsen i forordningens artikel 14, stk. 5, litra d. Det er op til de enkelte modtagne

myndigheder at vurdere, om der vil skulle ske underretning af den, oplysningerne vedrører, når de

modtager oplysninger fra skattemyndighederne efter § 69 b og § 69 d, idet myndighederne dog lige-

ledes vil have mulighed for at undtage fra oplysningspligten, jf. artikel 14, stk. 5, litra d, som følge af

den i forslaget § 69 b, stk. 3, og § 69 d, stk. 3, nævnte særlige tavshedspligt.

Det bemærkes, at det også som følge af bestemmelserne om særlig tavshedspligt i skatteforvaltnings-

lovens § 17 og i § 69 b, stk. 3, samt § 69 d, stk. 3, vil være muligt at gøre undtagelse til den registre-

redes indsigtsret, jf. databeskyttelseslovens § 22, stk. 3.

Samlet vurderes det, at behandlingen af oplysninger kan finde sted inden for rammerne af forordnin-

gen og databeskyttelsesloven. Det vurderes, at den påtænkte behandling er nødvendig for, at myndig-

hederne i et operativt samarbejde kan omsætte National strategi til bekæmpelse af hvidvask og ter-

rorfinansiering 2018-21 og aftalerne mellem den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og

Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Sociali-

stisk Folkeparti om Yderligere initiativer til styrkelse af indsatsen mod hvidvask og terrorfinansiering

og Styrkelse af indsatsen mod finansiel kriminalitet. Behandlingen er derudover nødvendig af hensyn

til bekæmpelse og forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering, hvilket anses for at være en væ-

sentlig samfundsinteresse eller offentlig interesse.

Det vurderes således, at databehandlingen, der vil finde sted efter de foreslåede bestemmelser, har et

legitimt formål, og at kravet om lovlighed, rimelighed og gennemsigtighed efter forordningen anses

for at være opfyldt.

Det vurderes endvidere, at behandlingen af personoplysninger er tilstrækkelig, relevant og begrænset

til, hvad der er nødvendig i forhold til de formål, hvortil de behandles.

Endeligt foreslås det med forslaget, at anvendelse af oplysningerne ikke kan ske til andre formål end

det, der fremgår af § 69 b og § 69 d, således at oplysningerne ikke senere kan viderebehandles til

uforenelige formål.

De deltagende myndigheder i et operativ samarbejde vil have et selvstændigt dataansvar efter data-

beskyttelsesforordningen for deres eventuelle videre behandling af de oplysninger, de modtager efter

de foreslåede bestemmelser.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget forventes ikke at have væsentlige økonomiske konsekvenser eller implementeringskon-

sekvenser for det offentlige.

Side 23 af 61

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 48: Lovudkast til lov om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love, fra erhvervsministeren

Digitaliseringsklar lovgivning

Erhvervsministeriet vurderer, at lovforslaget efterlever principperne om digitaliseringsklar lovgiv-

ning. Lovforslaget indeholder blandt andet en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter Finanstilsynet

kan fastsætte nærmere regler om indberetningsforpligtelse af oplysninger til brug for Finanstilsynets

risikovurdering af virksomheder omfattet af loven. De påkrævede oplysninger vil skulle indberettes

elektronisk gennem et system som udvikles af Finanstilsynet, og som rent teknisk i videst muligt

omfang vil være integreret med Finanstilsynets eksisterende systemer for dataindberetning, der sikrer

en tryg datahåndtering. Ved udformningen af indberetningsforpligtelsen vil der i videst mulig omfang

ske genbrug af eksisterende definitioner.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet

af betydning.

Agil erhvervsrettet regulering

Erhvervsministeriet vurderer, at ingen af de foreslåede initiativer er relevante for principperne om

agil erhvervsrettet regulering.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget forventes ikke at få administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget understøtter gennemførelse af dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2015/849/EU af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle

system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

205/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF (4. hvidvaskdirektiv).

Lovforslaget understøtter endvidere gennemførelse af dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

(EU) 2018/843 om ændring af direktiv (EU) 2015/849 om forebyggende foranstaltninger mod anven-

delse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme og om ændring af

direktiv 2009/138/EF og 2013/36/EU (5. hvidvaskdirektiv).

Side 24 af 61

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 48: Lovudkast til lov om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love, fra erhvervsministeren

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den

[..]

2019 til den

[..]

2019 været sendt i høring hos

følgende organisationer og myndigheder m.v.:

9. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindre-

udgifter (hvis ja, angiv omfang

(Hvis nej, anfør Ingen)

Økonomiske konse- Lovforslaget forventes ikke at

kvenser for stat, have væsentlige økonomiske

kommuner og regio- konsekvenser for det offentlige.

ner

Implementerings-

Lovforslaget forventes ikke at

konsekvenser

for have væsentlige implemente-

stat, kommuner og ringskonsekvenser for det of-

regioner

fentlige.

Økonomiske konse-

kvenser for er-

hvervslivet

Administrative kon-

sekvenser for er-

hvervslivet

Administrative kon-

sekvenser for

borgerne

Miljømæssige kon-

sekvenser

Forholdet til EU-ret-

ten

[..]

Negative

konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang (Hvis nej, anfør

Ingen)

Lovforslaget forventes ikke at have væ-

sentlige økonomiske konsekvenser for

det offentlige.

Lovforslaget forventes ikke at have væ-

sentlige implementeringskonsekvenser

for det offentlige.

[..]

Ingen af betydning

Lovforslaget understøtter gennemførelse af dele af Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2015/849/EU af 20. maj 2015 om forebyggende foran-

staltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge

eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rå-

dets forordning (EU) nr. 648/2012, og om ophævelse af Europa-Parlamen-

tets og Rådets direktiv 205/60/EF samt Kommissionens direktiv

2006/70/EF (4. hvidvaskdirektiv).

Lovforslaget understøtter endvidere gennemførelse af dele af Europa-Par-

lamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/843 om ændring af direktiv (EU)

Side 25 af 61

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 48: Lovudkast til lov om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love, fra erhvervsministeren

2015/849 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finan-

sielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme og om

ændring af direktiv 2009/138/EF og 2013/36/EU (5. hvidvaskdirektiv).

Lovforslaget får betydning for de registreredes rettigheder efter Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om

beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personop-

lysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse

af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse), herunder

særligt artikel 5, 12, og 14.

De foreslåede bestemmelser om videregivelse af oplysninger i et operativt

myndighedssamarbejde om bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering

udgør en national særregel for behandling af almindelige personoplysnin-

ger, særlige kategorier af personoplysninger og personoplysninger vedrø-

rende straffedomme og lovovertrædelser.

Det er vurderingen, at bestemmelserne er i overensstemmelse med forord-

ningen og dennes rammer for behandling af personoplysninger, og at be-

handlingen har hjemmel i artikel 6, artikel 9, stk. 2, litra f og g, samt artikel

10, jf. databeskyttelseslovens § 8, som alle vedrører behandling af oplys-

ninger i samfundets interesse.

Behandlingen af oplysninger sker alene til et afgrænset formål (at fremme

et operativt myndighedssamarbejde om bekæmpelse og forebyggelse af

hvidvask og finansiering af terrorisme), oplysningerne udveksles sikkert,

og der er klart hjemmelsgrundlag for behandlingen af oplysningerne.

Derudover er det vurderingen, at databehandlingen, har et legitimt formål

(bekæmpelse og forebyggelse af hvidvask og finansiering af terrorisme),

og at kravet om lovlighed, rimelighed og gennemsigtighed efter forordnin-

gen anses for at være opfyldt, samt at behandlingen af personoplysninger

er tilstrækkelig, relevant og begrænset til, hvad der er nødvendig i forhold

til de formål, hvortil de behandles.

Går videre end mini-

mumskrav i EU-re-

gulering (sæt X)

NEJ

Side 26 af 61

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 48: Lovudkast til lov om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love, fra erhvervsministeren

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 (§ 34 a i hvidvaskloven)

FN’s Sikkerhedsråd vedtager sanktioner om bl.a. indefrysning af midler i form af sikkerhedsrådene-

solutioner. EU gennemfører på vegne af EU’s medlemslande bestemmelserne

i Sikkerhedsrådets re-

solutioner ved at udstede en EU-retsakt, som er direkte gældende for medlemsstaterne ved offentlig-

gørelse i EU-Tidende. Det betyder, at bl.a. danske virksomheder og personer er forpligtet til uden

ugrundet ophold at indefryse midler, som ejes eller besiddes af de fysiske eller juridiske personer,

grupper eller enheder, som er opført på FN’s sanktionslister, når EU har implementeret og offentlig-

gjort den relevante EU-retsakt i EU-Tidende.

Fra FN’s opdatering af en sanktionsliste, og indtil

denne

er implementeret og offentliggjort i EU-Tidende, går der som udgangspunkt typisk 24-48 timer.

En person, enhed eller gruppe, hvis midler indefryses, har mulighed for at anlægge sag ved de natio-

nale domstole i det land, hvor midlerne er indefrosset, med påstand om uretmæssig indefrysning af

dennes midler. Dette gælder, uanset om indefrysningen er sket i henhold til en national mekanisme

eller i henhold til en EU-retsakt, som er offentliggjort i EU-Tidende. Såfremt indefrysningen er sket

i henhold til en EU-retsakt, kan en sag med påstand om uretmæssig indefrysning ligeledes anlægges

ved EU-Domstolen.

Der findes i dag ingen bestemmelser i dansk ret, som direkte omhandler indefrysning af midler, forud

for EU’s implementering af FN’s

sanktionslister.

Den foreslåede bestemmelse er således ny. Det foreslås i

stk. 1,

at erhvervsministeren bemyndiges til

at udpege en myndighed, som er ansvarlig for at offentliggøre navne på fysiske eller juridiske perso-

ner, grupper eller enheder, der opføres

på FN’s sanktionslister. Det foreslås endvidere i

stk. 1, 2. pkt.,

at offentliggørelse af navnene skal ske på myndighedens hjemmeside. Det forudsættes, at myndighe-

den løbende ajourfører hjemmesiden, hvilket kan indebære, at hjemmesiden opdateres flere gange

dagligt.

Det følger af den foreslåede

stk. 2,

at et navn på en fysisk eller juridisk person, gruppe eller en enhed,

som er opført på den danske myndigheds hjemmeside, jf. stk. 1, fjernes fra hjemmesiden, hvis navnet

optages på en retsakt udstedt af Den Europæiske Union, som er offentliggjort i EU-Tidende, eller

hvis navnet fjernes fra FN’s sanktionslister.

De kan i princippet rent undtagelsesvist forekomme, at et navn opført på en FN-sanktionsliste ikke

efterfølgende besluttes optaget på en EU-retsakt. I et sådant tilfælde, hvor der i EU-regi måtte blive

besluttet, at det pågældende navn ikke skal opføres på en EU-sanktionsliste, skal den danske myn-

dighed straks fjerne navnet fra myndighedens hjemmeside, hvorefter forpligtelsen for virksomheder

Side 27 af 61

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 48: Lovudkast til lov om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love, fra erhvervsministeren

og personer til at indefryse midler, som ejes eller besiddes af den pågældende fysiske eller juridiske

person, gruppe eller enhed, bortfalder.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

stk. 3,

at virksomheder og personer omfattet af denne lov

er forpligtet til uden ugrundet ophold at indefryse midler, som ejes eller besiddes af fysiske eller

juridiske personer, grupper eller enheder, der er offentliggjort af en dansk myndighed, jf. stk. 1. For-

pligtelsen bortfalder, hvis den fysiske eller juridiske person, gruppe eller enhed fjernes fra den danske

myndigheds hjemmeside, jf. i stk. 1. Hvis et navn måtte blive fjernet fra FN’s sanktionslister, men

fortsat fremgår af den danske myndigheds hjemmeside, f.eks. grundet myndighedens mangelfulde

ajourføring af hjemmesiden, forudsættes det, at forpligtelsen til at indefryse midler tilhørende den

pågældende skal anses for bortfaldet.

Indefrysning skal ske ”uden ugrundet ophold”. Det indebærer, at midlerne skal indefryses straks efter,

at der er sket offentliggørelse af navnet på den fysiske eller juridiske person, gruppe eller enhed, som

ejer eller besidder midlerne, på den danske myndigheds hjemmeside efter stk. 1. Det beror i øvrigt på

en konkret vurdering, om en virksomhed eller person har iagttaget sin pligt til indefrysning af en

kundes midler uden ugrundet ophold.

Bestemmelsen indebærer, at de virksomheder og personer, som er omfattet af hvidvaskloven, vil

skulle holde sig orienteret om opdateringer af den danske myndigheds hjemmeside. Dette vil virk-

somheder og personer kunne gøre ved løbende at undersøge, om der er sket opdatering af den danske

myndigheds hjemmeside, og i så fald sammenholde navnene på den pågældende hjemmeside med

virksomhedens eller personens kunder. Det forudsættes i den forbindelse, at myndigheden, som er

ansvarlig for føring af hjemmesiden, stiller en notifikationsløsning til rådighed på sin hjemmeside,

således at virksomheder og personer ved tilmelding kan blive notificeret om ændringer i forhold til

navne opført på hjemmesiden.

Ved ”midler” forstås pengemidler og økonomiske ressourcer. Ved pengemidler forstås finansielle

aktiver og økonomiske fordele af enhver art, f.eks. kontante pengebeløb, checks, fordringer og vær-

dipapirer mv. Ved økonomiske ressourcer forstås aktiver af enhver art, som ikke er pengemidler, men

som kan bruges til at opnå pengemidler. Aktiverne kan være både materielle og immaterielle. Mate-

rielle aktiver kan være f.eks. fast ejendom eller løsøre. Immaterielle aktiver kan være f.eks. patenter

eller kildekoder.

Ved ”indefrysning” forstås i forhold til pengemidler hindring af enhver bevægelse, overførsel, æn-

dring og brug af pengemidler på en hvilken som helst måde, der vil føre til ændring i omfang, beløb,

placering, ejerforhold, rådighed, art, bestemmelse, eller en hvilken som helst anden ændring, der vil

gøre det muligt at anvende de pågældende pengemidler. I forhold til økonomiske ressourcer forstås

ved ”indefrysning” hindring af enhver anvendelse til at opnå pengemidler, varer og tjenesteydelser.

Ved ”ejes” forstås,

at ejeren i enhver henseende har ret til at råde over det pågældende aktiv. Der

henvises i øvrigt til den generelle forståelse af ejendomsret i dansk ret.

Side 28 af 61

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 48: Lovudkast til lov om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love, fra erhvervsministeren

Ved ”besiddes” forstås den, der har ejendomsret eller rådighed over det pågældende aktiv. Der hen-

vises i øvrigt til den betydning af ”rådighed”, som anvendes i retsplejelovens kapitel 74 om beslag-

læggelse og edition.

Ved ”fysiske og juridiske personer, grupper eller enheder, der opføres på FN’s sanktionslister” forstås

fysiske og juridiske personer, grupper og enheder, der af FN er tilføjet en sanktionsliste under et FN-

sanktionsregime, der er vedtaget i henhold til FN-Chartrets

kapitel VII, og som fremgår af FN’s hjem-

meside:

https://www.un.org/securitycouncil/sanctions/information.

Forpligtelsen efter stk. 3 er gældende, indtil den fysiske eller juridiske person, gruppe eller enhed

fjernes fra den danske myndigheds hjemmeside. Forpligtelsen skal endvidere anses for bortfaldet,

hvis navnet fjernes fra FN’s sanktionslister, uanset om den danske myndighed endnu har fjernet det

pågældende navn fra myndighedens hjemmeside.

Har en virksomhed indefrosset midler i henhold til den foreslåede § 34 a, skal virksomheden, når

forpligtelsen til indefrysning implementeres i en EU-retsakt og offentliggøres i EU-Tidende, følge de

krav til indefrysning, der følger af Erhvervsstyrelsens ”Vejledning om indefrysning”, herunder ind-

beretning om indefrysningen til Erhvervsstyrelsen.

Der påtænkes med lovforslaget ingen ændring i de nuværende regler om indefrysning på grundlag af

en sanktionsliste, hvorefter Erhvervsstyrelsen, der er den kompetente myndighed på området og ad-

ministrerer reglerne om indefrysning, straks skal underrettes, når fysiske eller juridiske personer fo-

retager indefrysning af midler på baggrund af EU's lister, ligesom der parallelt skal foretages en un-

derretning til Hvidvasksekretariatet i SØIK, hvis der opstår mistanke om finansiering af terrorisme

(TFR).

En virksomhed eller person omfattet af hvidvaskloven, som ikke foretager indefrysning af midler i

overensstemmelse med den foreslåede bestemmelse i hvidvasklovens § 34 a, stk. 3, kan straffes i

medfør af straffelovens § 110 c, stk. 2, hvorefter den, som overtræder bestemmelser eller forbud, som

i henhold til lov måtte være givet til gennemførelse af statens forpligtelser som medlem af Forenede

Nationer, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder eller under særligt skærpende omstændig-

heder med fængsel indtil 4 år. Efter § 110 c, stk. 4, straffes uagtsomme overtrædelser af § 110 c, stk.

2, med bøde eller fængsel indtil 2 år.

Der vil således være strafbart, hvis en virksomhed eller person omfattet af bestemmelserne i hvid-

vaskloven ikke uden ugrundet ophold efter offentliggørelsen af et navn på den danske myndigheds

hjemmeside har indefrosset midler, som ejes eller besiddes af den pågældende fysiske eller juridiske

person, gruppe eller enhed.

Kravet om indefrysning af midler uden ugrundet ophold indebærer, at midlerne skal indefryses umid-

delbart efter, at der er sket offentliggørelse af navnet på den fysiske eller juridisk person, gruppe eller

Side 29 af 61

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 48: Lovudkast til lov om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love, fra erhvervsministeren

enhed, som ejer eller besidder midlerne, på den danske myndigheds hjemmeside. Det bemærkes dog,

at virksomheden eller personen i almindelighed bør indrømmes en vis kortere tidsperiode, fra en æn-

dring af den danske myndigheds hjemmeside offentliggøres, til forpligtelsen til indefrysning kan kræ-

ves opfyldt og til, at der dermed kan blive tale om strafansvar for manglende opfyldelse. Det beror i

øvrigt på en konkret vurdering, om en virksomhed eller person ville kunne straffes for manglende

indefrysning af en kundes midler uden ugrundet ophold. Ved vurderingen skal der bl.a. tages hensyn

til offentliggørelsestidspunktet for den relevante ændring af den danske myndigheds hjemmeside og

forholdene i øvrigt.

Til nr. 2 (69 b og d i hvidvaskloven)

Der foreslås indsat nye bestemmelser i hvidvaskloven, der giver Skatteforvaltningen og Spillemyn-

digheden mulighed for at videregive oplysninger, der er omfattet af skattemyndighedernes særlige

tavshedspligt, til et operativt myndighedssamarbejde om bekæmpelse og forebyggelse af hvidvask og

finansiering af terrorisme.

§ 69 b

Efter gældende ret skal skattemyndighederne under ansvar efter straffelovens §§ 152, 152 a og 152

c-152 f, iagttage ubetinget tavshed over for uvedkommende med hensyn til oplysninger om en fysisk

eller en juridisk persons økonomiske, erhvervsmæssige eller privatlivet tilhørende forhold, som de

under varetagelsen af deres arbejde bliver bekendt med, jf. skatteforvaltningslovens § 17 (den særlige

tavshedspligt). Den særlige tavshedspligt efter skatteforvaltningslovens § 17 er ubetinget og omfatter

hele ministerområdets lovgivning, bortset fra lovgivning, der ikke er lovgivning om skatter i bred

forstand.

Som følge af den særlige tavshedspligt i skatteforvaltningslovens § 17 er skattemyndighedernes, her-

under Spillemyndighedens, muligheder for videregivelse af oplysninger begrænset.

”Uvedkommende” i skatteforvaltningslovens § 17 fortolkes restriktivt

i forhold til private. Det bety-

der bl.a., at oplysninger, der er omfattet af den særlige tavshedspligt, ikke må videregives til private,

bortset fra den, der har afgivet oplysningen, eller den, som oplysningen vedrører, medmindre der

foreligger særskilt lovhjemmel til videregivelsen.

For så vidt angår videregivelse af oplysninger til andre myndigheder, er det i skatteforvaltningsloven

§ 17 forudsat, at videregivelse af oplysninger vedrørende juridiske personer er omfattet af de almin-

delige regler herom i forvaltningslovens § 28 og § 31, og videregivelse af personoplysninger er om-

fattet af reglerne i databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen, samt eventuelle regler i

særlovgivningen.

Spillemyndigheden kan derudover udveksle nødvendige oplysninger med andre offentlige myndig-

heder om virksomheder m.v. omfattet af spilleloven til brug for de respektive myndigheders kontrol,

jf. spillelovens § 49. Der kan ikke udveksles oplysninger om eventuelle spillere.

Side 30 af 61

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 48: Lovudkast til lov om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love, fra erhvervsministeren

Skattemyndighederne, herunder Spillemyndigheden, videregiver således oplysninger til andre myn-

digheder, når der er hjemmel til videregivelsen i forvaltningsloven, databeskyttelsesloven og databe-

skyttelsesdirektivet eller i særlovgivningen, herunder spilleloven, både på anmodning fra andre myn-

digheder og af egen drift.

I praksis videregiver skattemyndighederne alene oplysninger omfattet af den særlige tavshedspligt til

andre myndigheder af egen drift, hvis der ud fra en konkret vurdering i en sag, ud over hjemmel til

videregivelsen, foreligger en konkret mistanke om en lovovertrædelse, og videregivelsen til den på-

gældende myndighed må forventes at kunne medvirke til, at lovovertrædelsen konstateres, eller der

foreligger andre lovbestemmelser, der giver den pågældende myndighed hjemmel til at indhente for-

trolige oplysninger. Oplysninger videregives på anmodning fra en anden myndighed efter forvalt-

ningslovens § 31, hvis betingelserne for og pligten til at videregive oplysningen er til stede.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 69 b om videregivelse af oplysninger fra Spillemyndigheden til

myndighederne i et operativt myndighedssamarbejde om bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansie-

ring.

Det foreslås i

§ 69 b, stk. 1,

at medarbejdere i Spillemyndigheden vil få mulighed for af egen drift at

videregive oplysninger omfattet af den særlige tavshedspligt i skatteforvaltningslovens § 17 til myn-

digheder, der deltager i et operative myndighedssamarbejde, forudsat at oplysningerne kan have be-

tydning for myndighedernes opgave om at forebygge og bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering.

Videregivelse af oplysninger efter stk. 1 vil f.eks. kunne ske på møder i et operativt myndighedssam-

arbejde. Som grundlag for vurderingen af, om en oplysning kan have betydning for en myndigheds

opgave om at forebygge og bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering, vil bl.a. kunne indgå, om op-

lysningen vil kunne danne grundlag for en underretning efter hvidvasklovens §§ 26 og 28, eller om

Spillemyndigheden har fået en underretning fra en samarbejdspartner, f.eks. om et bestyrelsesmedlem

eller en direktør, som også ejer andre virksomheder, der omfattet af hvidvaskloven, og hvor en anden

myndighed fører tilsyn efter hvidvasklovens bestemmelser. Oplysningerne vil kunne videregives,

selv om de ud fra en konkret vurdering ikke vil være relevante for alle de myndigheder, der deltager

i et operativt myndighedssamarbejde. Videregivelse af egen drift af oplysninger fra Spillemyndighe-

den uden et operativt myndighedssamarbejde vil fortsat kunne ske efter de almindelige regler i for-

valtningsloven, databeskyttelsesforordningen, databeskyttelsesloven og særlovgivningen.

Det foreslås derudover i

§ 69 b, stk. 2,

at Spillemyndigheden vil få mulighed for efter anmodning fra

en af de myndigheder, der deltager i et operativt samarbejde at videregive oplysninger omfattet af

den særlige tavshedspligt, til myndighederne i det operative samarbejde. Videregivelse efter § 69 b,

stk. 2, vil forudsætte, at oplysningerne kan have betydning for myndighedernes opgave om at fore-

bygge og bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering. Den anmodende myndighed skal have en formod-

ning om, at oplysningerne kan bidrage til at belyse et potentielt kriminelt forhold, der har tilknytning

til hvidvask eller terrorfinansiering. Der stilles ikke krav om, at den anmodende myndighed har en

konkret mistanke om, at der foreligger et kriminelt forhold. Videregivelse af sådanne oplysninger

Side 31 af 61

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 48: Lovudkast til lov om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love, fra erhvervsministeren

efter stk. 2 vil f.eks. kunne ske på møder i et operativt myndighedssamarbejde. Videregivelse vil i

dette tilfælde kunne ske, selv om oplysningen ud fra en konkret vurdering alene vil være relevant for

en enkelt eller nogle af de myndigheder, der deltager i et operativt samarbejde. Videregivelse af op-

lysninger fra Spillemyndigheden, på anmodning fra en anden myndighed, uden for et operativt myn-

dighedssamarbejde, vil fortsat kunne ske efter de almindelige regler i forvaltningsloven, databeskyt-

telsesforordningen, databeskyttelsesloven og særlovgivningen.

Spillemyndigheden vil dermed få mulighed for af egen drift og efter anmodning at videregive oplys-

ninger, ud over hvad der følger af spillelovens § 49, hvis betingelserne for videregivelse i stk. 1 og 2

er opfyldt.

Med bestemmelsen er det således vurderet, at hvis en myndighed er med i myndighedssamarbejdet,

er den pågældende myndighed allerede af den grund en relevant og legitim modtager af oplysningen.

Spillemyndigheden vil således ikke skulle foretage en konkret vurdering af, om der vil være hjemmel

til at videregive oplysningen til alle de i samarbejdet deltagende myndigheder. Spillemyndigheden

vil alene skulle vurdere, om oplysningen er omfattet af bestemmelsen i § 69 b. Det vil fremover heller

ikke være en forudsætning for videregivelse af oplysninger omfattet af den særlige tavshedspligt, at

der foreligger en konkret mistanke om en lovovertrædelse, og at videregivelse må forventes at kunne

medvirke til, at lovovertrædelsen konstateres, eller at der foreligger andre lovbestemmelser, der giver

andre myndigheder hjemmel til at indhente fortrolige oplysninger. Det vil således også være muligt

at videregive oplysninger, der ikke er nødvendige til brug for registrering og kontrol efter spilleloven,

f.eks. oplysninger om spillere. Det vil fremover være tilstrækkeligt, at betingelserne i § 69 b, stk. 1

eller 2, er opfyldt.

Dette vil gælde for oplysninger om både fysiske og juridiske personer. Sådanne oplysninger videre-

gives i dag efter henholdsvis reglerne i forvaltningslovens § 28, jf. § 31, og efter reglerne i databe-

skyttelsesloven, databeskyttelsesforordningen og særlovgivningen.

Det foreslås således, at Spillemyndigheden på møder i et operativt myndighedssamarbejde vil kunne

videregive oplysninger om identificerede eller identificerbare fysiske og juridiske personer, herunder

også følsomme personoplysninger og oplysninger om eventuelle strafbare forhold, uagtet den særlige

tavshedspligt i skatteforvaltningslovens § 17.

Det vil alene være oplysninger, som Spillemyndigheden allerede er i besiddelse af, der vil kunne

videregives. Spillemyndigheden vil således ikke på baggrund af en anmodning fra en myndighed i et

operativt myndighedssamarbejde skulle indhente nye oplysninger om spillere, spiludbydere og andre

tilladelsesindehavere.

Som eksempel kan nævnes, at det i det tilfælde, hvor en af myndighederne, der deltager i et operativt

samarbejde, på et møde i det operative samarbejde efterspørger oplysninger om en eller flere navn-

Side 32 af 61

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 48: Lovudkast til lov om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love, fra erhvervsministeren

givne personer eller virksomheder, vil det være muligt for Spillemyndigheden at videregive oplys-

ninger om de pågældende personer eller virksomheder, herunder også oplysninger om personer, der

er involverede i en virksomhed, som Spillemyndigheden er besiddelse af.

Spillemyndigheden kan fortsat uden for et operativt myndighedssamarbejde ud fra en konkret vurde-

ring videregive oplysninger efter de almindelige gældende regler i forvaltningsloven databeskyttel-

sesforordningen, databeskyttelsesloven og særlovgivningen til de i myndighedssamarbejdet delta-

gende myndigheder. Det foreslås ikke at ændre på dette.

[§ 69 c findes som 69 b i første del af lovforslaget]

§ 69 d

Efter gældende ret skal skattemyndighederne under ansvar efter straffelovens §§ 152, 152 a og 152

c-152 f, iagttage ubetinget tavshed over for uvedkommende med hensyn til oplysninger om en fysisk

eller en juridisk persons økonomiske, erhvervsmæssige eller privatlivet tilhørende forhold, som de

under varetagelsen af deres arbejde bliver bekendt med, jf. skatteforvaltningslovens § 17 (den særlige

tavshedspligt). Den særlige tavshedspligt efter skatteforvaltningslovens § 17 er ubetinget og omfatter

hele ministerområdets lovgivning, bortset fra lovgivning, der ikke er lovgivning om skatter i bred

forstand.

Som følge af den særlige tavshedspligt i skatteforvaltningslovens § 17 er skattemyndighedernes

–

herunder Skatteforvaltningens

–

muligheder for videregivelse af oplysninger er begrænset.

”Uvedkommende” i skatteforvaltningslovens § 17 fortolkes restriktivt

i forhold til private. Det bety-

der bl.a., at oplysninger, der er omfattet af den særlige tavshedspligt, ikke må videregives til private,

bortset fra den, der har afgivet oplysningen, eller den, som oplysningen vedrører, medmindre der

foreligger særskilt lovhjemmel til videregivelsen.

For så vidt angår videregivelse af oplysninger til andre myndigheder, er det i skatteforvaltningslovens

§ 17 forudsat, at videregivelse af oplysninger vedrørende juridiske personer er omfattet af de almin-

delige regler herom i forvaltningslovens § 28 og § 31, og videregivelse af personoplysninger er om-

fattet af reglerne i databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen, samt eventuelle regler i

særlovgivningen.

Skattemyndighederne, herunder Skatteforvaltningen, videregiver således oplysninger til andre myn-

digheder, når der er hjemmel til videregivelsen i forvaltningsloven, databeskyttelsesloven og databe-

skyttelsesdirektivet eller i særlovgivningen, både på anmodning fra andre myndigheder og af egen

drift.

I praksis videregiver skattemyndighederne alene oplysninger til andre myndigheder af egen drift, hvis

der ud fra en konkret vurdering i en sag, ud over hjemmel til videregivelsen, foreligger en konkret

mistanke om en lovovertrædelse, og videregivelsen til den pågældende myndighed må forventes at

Side 33 af 61

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 48: Lovudkast til lov om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love, fra erhvervsministeren

kunne medvirke til, at lovovertrædelsen konstateres, eller der foreligger andre lovbestemmelser, der

giver den pågældende myndighed hjemmel til at indhente fortrolige oplysninger. Oplysninger vide-

regives på anmodning fra en anden myndighed efter forvaltningslovens § 31, hvis betingelserne for

og pligten til at videregive oplysningen er til stede.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 69 d om videregivelse af oplysninger fra Skatteforvaltningen til

myndighederne i et operativt myndighedssamarbejde om bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansie-

ring.

Det foreslås i

§ 69 d, stk. 1,

at medarbejdere i Skatteforvaltningen vil få mulighed for af egen drift at

videregive oplysninger omfattet af den særlige tavshedspligt i skatteforvaltningslovens § 17 til myn-

digheder, der deltager i et operativt samarbejde, forudsat at oplysningerne kan have betydning for

myndighedernes opgave om at forebygge og bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering.

Videregivelse af sådanne oplysninger efter stk. 1 vil f.eks. kunne ske på møder i et operativt myndig-

hedssamarbejde. Som grundlag for vurderingen af, om en oplysning kan have betydning for en myn-

digheds opgave om at forebygge og bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering, vil bl.a. kunne indgå,

om oplysningen vil kunne danne grundlag for en underretning efter hvidvasklovens §§ 26 og 28.

Oplysningerne vil kunne videregives, selvom de ud fra en konkret vurdering ikke vil være relevante

for alle de myndigheder, der deltager i et operativt samarbejde. Videregivelse af egen drift af oplys-

ninger fra Skatteforvaltningen uden for et operativt myndighedssamarbejde vil fortsat kunne ske efter

de almindelige regler i forvaltningsloven, databeskyttelsesforordningen, databeskyttelsesloven og

særlovgivningen.

Det foreslås derudover i

§ 69 d, stk. 2,

at Skatteforvaltningen vil få mulighed for efter anmodning fra

en af de myndigheder, der deltager i et operativt samarbejde, at videregive oplysninger omfattet af

den særlige tavshedspligt, til myndighederne i det operative samarbejde. Videregivelse efter § 69 d,