Erhvervsudvalget 2019-20
ERU Alm.del Bilag 47
Offentligt
2099227_0001.png
Kontanters betydning for det danske samfund
- Hovedpointer fra SikkerhedsBranchens foretræde 7. november 2019
Kontantreglen bør bevares og styrkes
Ifølge kontantreglen - § 81 i lov om betalinger
er betalingsmodtagere forpligtet
til at modtage kontanter. Sidste år blev kontantreglen lempet, og det er besluttet
at erhvervsministeren skal fremsætte forslag om revision af paragraffen i
folketingsåret 2020-2021.
Kontanter er danskernes eneste mulighed for at fravælge digital
overvågning af deres betalinger
Uden kontanter vil bankerne have fuldt indblik i private borgeres økonomi, og
danskerne vil være helt uden muligheder for at værne om deres privatliv.
Udsatte grupper af borgere er fortsat afhængige af kontanter
Ældre, handicappede og personer med ringe it-kompetencer får en sværere og
mindre selvhjulpen hverdag uden kontanter.
Kontanter sikrer samfundets robusthed
Hvis nettet eller strømmen går eller it-terrorister får øje på danskernes
afhængighed af digitale betalinger, er kontanterne vores sidste værn mod kaos.
Kontanter er langt mere sikre end digitale betalinger
Svindel, tyveri og misbrug af digitale penge er blevet hverdagskost for danskerne.
Samtidig har en særlig dansk standard gjort håndtering af kontanter det tætteste
man kan komme på fuldstændig sikret.
Det bliver dyrt for samfundet at fortryde
De høje krav til sikring gør det dyrt at være på værditransportmarkedet. Hvis
kontanter bliver presset ud og virksomhederne lukker, åbner de ikke igen. Hvis vi
som samfund fortryder står staten derfor med en stor udgift foran sig.
ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 47: Henvendelse af 4/11-19 fra Sikkerhedsbranchen, vedrørende kontanters betydning for det danske samfund
2099227_0002.png
Sverige fortrød - nu sætter de ind for at sikre kontantforsyningen
Sverige har ingen kontantregel, og den svenske finanssektor har målrettet presset
kontanterne. Sverige oplever derfor i disse år de negative konsekvenser ved at
mangle kontanterne. Rigsdagen vil nu sætte ind for at sikre kontantforsyningen.
Betalingsmarkedet er styret af finanssektoren
ikke af frie
markedskræfter
Danskernes efterspørgsel efter kontanter er ikke nok til at forebygge at
kontanterne forsvinder. Finanssektoren gør det målrettet sværere og dyrere for
danskerne at bruge og skaffe kontanter og styrer på den måde markedet.
Lempelser af kontantreglen forebygger ikke røverier
Antallet af røverier har aldrig været lavere, men kontantmængden er svagt
stigende. Faldet i røverier skyldes blandt andet at erhvervsdrivende har sikret sig
effektivt.