ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 444: Henvendelse af 17/9 og 20/9-20 fra Gunnar Mikkelsen, Væggerløse om Danske Banks redegørelse til Finanstilsynet

Erhvervsudvalget 2019-20
ERU Alm.del Bilag 444
Offentligt

Fra:

[email protected]

<[email protected]>

Sendt:

20. september 2020 15:48

Til:

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]

Emne:

SV: begæring om aktindsigt - Danske Banks redegørelse til Finanstilsynet mv. , jf. tilsynets skrivelse af

31. august til Danske Bank + bemærkninger til bankens redegørelse med nærmere analyser og iagttagelser

Finanstilsynet

Erhvervsstyrelsen

Folketingets erhvervsudvalg

Jeg er blevet opmærksom på at der under punkt 0 er angivet 10. juni 2020. Den rigtige datering skal være

10. september 2020.

Så ønsker jeg under punkt 3 en tilføjelse:

Jeg har skrevet følgende:

”Ba ke s estyrelsesfor a d ville æppe

umiddelbart kunne godkendes efter

fit & proper reglerne. Herover for står, at Finanstilsynet kræver, at bankens direktion skal godkendes efter

regler e”. Her skal tilføjes : so direktio s edle .

Baggrunden for denne præcisering er, at bankens

nuværende bestyrelsesformand naturligvis er godkendt til at være bestyrelsesmedlem og valgt til formand

for bestyrelsen.

Sætningen skal derfor lyde: Bankens bestyrelsesformand ville næppe umiddelbart kunne godkendes efter

fit & proper reglerne

som direktionsmedlem.

Herover for står, at Finanstilsynet kræver, at bankens

direktion skal godkendes efter

regler e”

Jeg undskylder ulejligheden.

Ændringen bør vises på Folketingets åbne hjemmeside.

Med venlig hilsen

Gunnar Mikkelsen

Fra:

[email protected]

<[email protected]>

Sendt:

17. september 2020 15:40

Til:

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]

Emne:

VS: begæring om aktindsigt - Danske Banks redegørelse til Finanstilsynet mv. , jf. tilsynets skrivelse af

31. august til Danske Bank + bemærkninger til bankens redegørelse med nærmere analyser og iagttagelser

Finanstilsynet

Erhvervsstyrelsen

Folketingets erhvervsudvalg

Nedenstående meddelelse fra chefkonsulent, cand. Jur. Nina Pabst-Karlsson, Finanstilsynet foranlediger

mig til at fremkomme med nogle supplerende bemærkninger mv.. Dette for at mine bemærkninger, kan nå

frem til erhvervsudvalget før samrådet om gældsinddrivelsessagen. Disse er disponeret i følgende temaer:

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 444: Henvendelse af 17/9 og 20/9-20 fra Gunnar Mikkelsen, Væggerløse om Danske Banks redegørelse til Finanstilsynet

0. Principielle ligheder mellem Bruun & Hjejlerapporten og Danske Banks redegørelse af 10.

juni 2020

1 Udvikling i Danske Banks aktiekurs efter fremkomsten af Berlingske Tidendes og TV 2`s

afdækning af gældsskandalen

2. Tidsmæssige forskelle mellem Danske Banks redegørelse til Finanstilsynet og datering af

det af Danske Bank aflagte årsregnskab for 2019 og den manglende orientering af fondsbørsen og

offentligheden.

3. Sager om påbud, politianmeldelser/sigtelser mod Danske Bank, variant af Flexinvest

sagen og indberetning fra det norske Finanstilsyn, og nu gældsinddrivelsesskandalen oven i

hvidvaskskandalen

4. Betragtninger over, at Danske Bank af Finanstilsynet skal høres om udlevering af 2

dokumenter omtalt i bankens egen redegørelse af 10. september

5. Overvejelse om Finanstilsynets reaktion på de oprindelige henvendelser fra Danske

Bank til Finanstilsynet før sagens afdækning af medierne

6. Regler i bekendtgørelsen om revision af finansielle virksomheder Finanstilsynet for

længst burde have bragt i anvendelse over for intern og ekstern revision

7. Betydningen af manglende oplysninger om beløbsmæssigt omfang af Danske Banks

inkassoportefølje, renteaspekter herunder forældelse, begrænsning i fradragsret og rentefradragets

faldende skatteværdi

8. Kan lovbundne regler gøres forhandlingsbare, når det gælder Danske Bank

9. Hvad er baggrunden for, at anklagemyndigheden ikke forsøger at gøre ansvar gældende

mod Danske Banks eksterne revisorer

Med denne mail følger bankens redegørelse af 10. september 2010 med mine indsatte gule

overstreg i ger, sa t ”gule sedler”

med indsatte tekster i margen , primært vedrørende revision og

forhold om rentemæssige aspekter.

0. Principielle ligheder mellem Bruun & Hjejlerapporten og Danske Banks redegørelse af 10.

juni 2020

Der er en slående lighed mellem de to dokumenters indhold, hvad angår bankens helt åbenbare

manglende evne til at identificere, hvor ansvaret skal placeres. Allerede på side 1 i redegørelse står

følgende at læse:

”

problemstillingen igennem årene delvist har været kendt i forskellige dele og på

forskellige niveauer af organisationen, herunder blandt ledere”

I gældsi ddrivelsesska dale , hvor ke dska et til ”pro le stilli ge ” har været ke dt i

længere tid end hvidvasksagen, har Danske Bank hyret advokatfirmaet Plesner

og revisionsvirksomheden Ernst & Young

eget

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 444: Henvendelse af 17/9 og 20/9-20 fra Gunnar Mikkelsen, Væggerløse om Danske Banks redegørelse til Finanstilsynet

I Bruun & Hjejlerapporten side 3

Og fra side 7 følgende

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 444: Henvendelse af 17/9 og 20/9-20 fra Gunnar Mikkelsen, Væggerløse om Danske Banks redegørelse til Finanstilsynet

Og fra 80 blev givet følgende begrundelse:

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 444: Henvendelse af 17/9 og 20/9-20 fra Gunnar Mikkelsen, Væggerløse om Danske Banks redegørelse til Finanstilsynet

Fra side 81 og 82 følgende:

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 444: Henvendelse af 17/9 og 20/9-20 fra Gunnar Mikkelsen, Væggerløse om Danske Banks redegørelse til Finanstilsynet

Så fra i hvidvaskskandalen at have brugt udtrykket

Danske bank

–

koncernen

anvender Danske

Bank i gældsinddrivelsesskandalen

ter i ologie ”

forskellige dele og på forskellige niveauer,

herunder blandt ledere”.

Realiteten er den samme, ingen udviste nogen form for skepsis på højere

niveau og ingen vidste, hvorfor tingene ikke fungerede kun, at en nærmere ikke oplyst

personkreds vidste, at de ikke gjorde det i mere end 20 år! Og bemærkninger vedrørende

bestyrelsens

opgaver fra hvidvasksagen, kan hurtigt tilpasses, så de kan anvendes i den aktuelle møgsag om

gældsinddrivelsen.

Ad 1 Udvikling i Danske Banks aktiekurs efter fremkomsten af Berlingske Tidendes og TV 2`s

afdækning af gældsskandalen

Kursudviklingen ses af nedenstående graf fra Euroinvester 16. september:

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 444: Henvendelse af 17/9 og 20/9-20 fra Gunnar Mikkelsen, Væggerløse om Danske Banks redegørelse til Finanstilsynet

Forståeligt er det, hvis Danske Banks storaktionærer, bankens bestyrelse og daglige ledelse,

Nationalbanken, Finanstilsynet og Folketingets partier samt Erhvervsstyrelsen for tiden holder

vejret og håber på, at bankens seneste gældsskandale stille og roligt bliver glemt

–

og forsvinder.

Forkert opkrævning af bankgæld hos samfundets svageste er et så eklatant systemsvigt

–

tillidsbrud, at Danske Banks massive imageproblemer langt overskygger, at inkassosagen set i

lyset af Danske Banks størrelse umiddelbart kan forekomme af mindre betydning, og at Danske

Bank ikke i denne omgang har risiko for at få større milliardbøder fra udlandet. Indtil videre

foreligger imidlertid kun meget summariske oplysninger om beløbsmæssigt omfang for kunder.

Bankens redegørelse giver

ingen

beløbsmæssige oplysninger for inkassoporteføljernes størrelse for

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 444: Henvendelse af 17/9 og 20/9-20 fra Gunnar Mikkelsen, Væggerløse om Danske Banks redegørelse til Finanstilsynet

de segmenteringer, banken har valgt at fremlægge, se redegørelsens side 76, eller kvantitative

oplysninger om omfanget af Danske Banks fejlindberetninger til Skat om fejl i indberetninger

og ikke fradragsberettigede renter

mv.

Herom senere.

Ad 2. Tidsmæssige forskelle mellem Danske Banks redegørelse til Finanstilsynet og datering af

det af Danske Bank aflagte årsregnskab for 2019 og den manglende orientering af fondsbørsen

og offentligheden.

Det fremgår af Danske Banks redegørelse til Finanstilsynet af 10. september 2020, at bankens direktion og

bestyrelse blev orienteret

den 6. juni 2019, og samme dag blev Finanstilsynet orienteret.

Videre hedder

det i bankens redegørelse side

. ”

”Som

et resultat af de konklusioner Plesner fremlagde den 29. oktober 2019 stod det klart for direktionen, at

problemerne med datafejlene var mere systemiske og havde mere alvorlige konsekvenser, end det tidligere

havde været opfattelsen. På grund af den nye opfattelse af problemets alvor blev der to dage senere, den

31. oktober 2019, foretaget en ny indberetning til Finanstilsynet:

Danske Banks bestyrelse, direktion og eksterne revision underskrev

bankens årsrapport/revisionspåtegning 5. februar 2020. Heraf fremgår følgende omtale hentet side 10 fra

Danske Banks danske oversættelse af uddrag af bankens årsrapport for 2019..

Bag den helt uskyldige tekst var det Danske Bank nødvendigt at fremsende en redegørelse til Finanstilsynet

inklusive bilag på 120 sider! Det forekommer mig noget arrogant at dele af redegørelsen præsenteres på

engelsk. Berørte myndigheder bør anmode Danske Bank om at fremsende redegørelsen med bilag i sin

helhed på dansk. Og så må banken tage stilling til redegørelsens oversættelse til engelsk. Oversættelsen til

dansk er nødvendig for at give alle bankens kapitalejere, omkring 300.000 mulighed for at forstå sagen.

Det gør ikke kommunikationen mellem Danske Bank, dens kapitalejere og offentligheden lettere, at banken

vælger at bruge fremmedsprogede talsmænd.

Jeg har i tidligere mail knyttet kommentarer til den engelske oversættelse, hvortil henvises. Til trods for, at

Danske Bank kendte til, at sagen eskalerede og masser af nye fejl dukkede op med påståede hidtil ukendte

konsekvenser, udsendte Danske Bank ingen selskabsmeddelelse eller fremkom med udtalelse til

offentligheden før efter artikler skrevet af journalister i et samarbejde mellem TV 2 og Berlingske Tidende.

Og først herefter meldte Danske Bank ud, at opkrævning af gæld hos ca. 17.000 kunder var sat i bero. I

mellemtiden dykkede Danske Bank aktien ca. 10 %. Eller fra en børsværdi på ca. 98 mia. kr. den 28. august

til ca. 88 mia. kr. den 11. september 2020. Der er ingen tvivl om, at nedturen har fået et ekstra skub af

inkassoskandalen. Selv om alle udviklinger for en akties aktuelle kurs kan være påvirket af mange

forskellige faktorer, er Danske Bank - aktien den ringeste blandt de nordiske konkurrenter set over hele

året 2020!

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 444: Henvendelse af 17/9 og 20/9-20 fra Gunnar Mikkelsen, Væggerløse om Danske Banks redegørelse til Finanstilsynet

Ad 3. Sager om påbud, politianmeldelser/ sigtelser mod Danske Bank, variant af Flexinvest

sagen og indberetning fra det norske Finanstilsyn, og nu gældsinddrivelsesskandalen oven i

hvidvaskskandalen

Bankens bestyrelsesformand ville næppe umiddelbart kunne godkendes efter fit & proper reglerne.

Herover for står, at Finanstilsynet kræver, at bankens direktion skal godkendes efter reglerne. Det er et

underligt regelsæt, at det ikke er bankens kapitalejere, der har den afgørende indflydelse, hvem der skal

lede Danske Bank. Det er langt fra sikkert, at en hæderlig tidligere højtplaceret offentlig ansat person

forstår sig på bankdrift, kommunikation og betydningen af stærkt kontrolmiljø og opfølgning på svagheder i

bankens systemer og interne kontroller eller en syg kultur . En godkendt bankuddannet person som

administrerende direktør med langsigtet strategisk sigte mod bankens forretningsudvikling frem mod

2023 kan imidlertid være uegnet til at styre aktuelle projekter rettet mod at løse stribevis af møgsager.

Det fremgår ikke af redegørelsens sidste side, hvordan direktion og bestyrelse er forankret

”ge opret i gsprojektet”, eller skal holdes orie teret.

Og møgsagerne er kommet i stribevis:

30. august 2019: Danske Bank politianmeldt for Flexsinvest Fri og har modtaget påbud fra Finanstilsynet.

Forventet erstatning ca. 400 mill kr.

10. juni 2020: Danske Bank politianmeldt for markedsmanipulation og forsømt overvågning

13. juli 2020: Tilsynsrapport fra det norske Finanstilsyn om Danske Banks filial i Norge med foreløbig

rapport af 31. januar 2020 og filialledelsens kommentarer i brev af 28. februar 2020

4. september 2020: Danske Bank meddeler i selskabsmeddelelse, at 900 kunder modtager erstatning på

mellem 80 og 100 mill kr.. Fortsat dialog med relevante myndigheder om denne sag.

10. september 2020: Danske Banks redegørelse til Finanstilsynet om gældsinddrivelsesskandalen.

Listen må ikke betragtes som udtømmende, men viser til fulde, - ved siden af verserende hvidvasksag

–

der er ehov for e la gt ere ” idsk” og u dersøge de tilsy sfu ktio også o fatte de a ke s

interne og ekstern revision. Herom senere.

For en detaljeret oversigt over påbud og påtaler meddelt fra Finanstilsynet henvises til følgende link:

https://danskebank.com/da/investor-relations/regulering/finanstilsynet

Ad 4 Betragtninger over, at Danske Bank af Finanstilsynet skal høres om udlevering af 2

dokumenter omtalt i bankens egen redegørelse af 10. september

So det fre går ede for har Fi a stilsy et iga gsat e høri gspro es af Da ske Ba k ”

om, hvorvidt der

er eventuelle fortrolige oplysninger, herunder oplysninger om drifts- eller forretningsforhold eller lignende,

so skal u dtages fra rette til akti dsigt”.

For at høringen skal have mening skal Finanstilsynet være af den opfattelse, at bankens orientering til

Finanstilsynet, jf. ovenfor punkt 2, af 6. juni 2019 og senere orientering af 31. oktober 2019 skal

have

”værre og ed et ere elaste de i dhold”

end anført i Danske Banks redegørelse af 10.

september 2020. Det må tillige forekommer stærkt betænkeligt, hvis en banks kapitalejer ikke kan få

indsigt hos den myndighed, der er i besiddelse af det dokument, begæringen vedrører. Dette vil efter min

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 444: Henvendelse af 17/9 og 20/9-20 fra Gunnar Mikkelsen, Væggerløse om Danske Banks redegørelse til Finanstilsynet

vurdering være krænkende for de intentioner, der ligger bag offentlighedsloven. Jeg finder det

også betænkeligt, hvis Finanstilsynet har udleveret oplysninger om den person, hvorfra begæringen om

aktindsigt er afsendt. Dette uanset om Danske Bank på eget initiativ eller på anden vis kunne eller ville

finde ud af, fra hvem begæringen om aktindsigt fremkom.

Ad 5 Overvejelse om Finanstilsynets reaktion på de oprindelige henvendelser fra Danske Bank

til Finanstilsynet før sagens afdækning af medierne.

Der bør nærmere ses på, hvorfor

Finanstilsynet ikke igennem mere end 1 år

for længst har stillet

de spørgsmål, som Finanstilsynet først stillede Danske Bank 31. august 2020 med svarfrist på 10

dage. Det er ikke ubetænkeligt, hvis der måtte have været en intension om, at denne møgsag om

uberettiget gældsinddrivelse og forkerte renteindberetninger skulle lukkes ned i dølgsmål! Der

bør også ses nærmere på, hvorfor Finanstilsynet ikke har stillet spørgsmål til

rentefradragsproblematikken, som fylder rigtig meget i bankens bilag, der

ledsagede redegørelsen.

Ad 6

Regler i bekendtgørelsen om revision af finansielle virksomheder Finanstilsynet for længst burde

have bragt i anvendelse over for intern og ekstern revision

Jeg har ved tidligere henvendelser henvist til disse bestemmelser, men nu vedhæfter jeg bestemmelserne

som bilag og indsætter i følgende tekst tillige uddrag, der muligvis kan hjælpe berørte myndigheder til at

finde ud af, hvem der

–

i hvert fald siden 2009 - har vidst noget om denne møgsag. I visse tilfælde har jeg

kun gengivet dele af en §, da bestemmelsen ikke direkte rettes mod forhold omfattet af områderevision, f.

eks. hvidvask eller inkassosager og de for disse områder tilrettelagte interne kontroller.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 444: Henvendelse af 17/9 og 20/9-20 fra Gunnar Mikkelsen, Væggerløse om Danske Banks redegørelse til Finanstilsynet

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 444: Henvendelse af 17/9 og 20/9-20 fra Gunnar Mikkelsen, Væggerløse om Danske Banks redegørelse til Finanstilsynet

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 444: Henvendelse af 17/9 og 20/9-20 fra Gunnar Mikkelsen, Væggerløse om Danske Banks redegørelse til Finanstilsynet

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 444: Henvendelse af 17/9 og 20/9-20 fra Gunnar Mikkelsen, Væggerløse om Danske Banks redegørelse til Finanstilsynet

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 444: Henvendelse af 17/9 og 20/9-20 fra Gunnar Mikkelsen, Væggerløse om Danske Banks redegørelse til Finanstilsynet

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 444: Henvendelse af 17/9 og 20/9-20 fra Gunnar Mikkelsen, Væggerløse om Danske Banks redegørelse til Finanstilsynet

Når Da ske Ba k i redegørelse til Fi a stilsy et af

. septe

skriver: ”

problemstillingen

igennem årene delvist har været kendt i forskellige dele og på

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 444: Henvendelse af 17/9 og 20/9-20 fra Gunnar Mikkelsen, Væggerløse om Danske Banks redegørelse til Finanstilsynet

forskellige niveauer af organisationen, herunder blandt ledere”,

var det måske for Finanstilsynet

værd

–

som en start - at undersøge, til hvem og hvilke personer intern revisions rapporter, jf.

neden for - for perioden 2005

–

2016 var fremsendt til . Herefter kunne Finanstilsynet lave en

oversigt over, de problemområder bankens revisionsinstanser havde identificeret, og

sammenholde oversigten med de problemer, Danske Bank nu har serveret for Finanstilsynet. Det

burde ikke være raketvidenskab at afdække sådanne forhold, og supplerende finde ud af, hvordan

videre kommunikation var sket i Danske Banks organisationen. Herunder om det virkelig kan være

rigtigt, at hverken direktionen, medlemmer af revisionsudvalget og eller bestyrelsen var bibragt

viden om de forhold, revisionen havde afdækket for perioden 2005

–

2019.

Dernæst kunne Finanstilsynet undersøge, hvordan den eksterne revision har gennemgået intern

revisions udførte arbejde og rapporteret herom. Dels baseret på bekendtgørelsens regler med

tilhørende

–

vedhæftede - bilag som udstedt af Finanstilsynet, dels tilsat tidligere

revisionsvejledninger, og nuværende ISA-standarder for revisors planlægning af revisionens

udførelse, den foretagne revision og dokumentation for udført arbejde herunder arbejde udført

af anden revisor f.eks. datterselskabsrevisorer eller intern revision. Endelig kunne finanstilsynet

gennemlæse afgivne revisionsprotokollatter både fra intern og ekstern revision i perioden 2005

til 2019, herunder finde grundlaget for, at området ikke blev inddraget i revisionen udført af

interne revision gennem flere af de senere år, og hvordan ekstern revision fremskaffede egnede

revisionsbeviser for i samme periode/årrække, at de interne kontroller og systemer fungerede

betryggende herunder, at indberetninger til Skat var korrekte. Da Danske Bank ikke har omtalt

ændringer i systemopsætningen for 2015 og 2016 for inkassationsvirksomheden, må det

forhold betyde, at når intern revision for disse år ikke konstaterede samme problemer som

tidligere, har det sandsynligvis været udtryk for, at intern revision har vurderet, at det var

forgæves at rapportere yderligere herom, fordi ingen i Danske Bank tog ansvar og gjorde noget

ved de allerede ( er-)-kendte problemer. Om nødvendigt kan Finanstilsynet anmode

Erhvervsstyrelsen/revisortilsynet om bistand.

Ad 7 Betydningen af manglende oplysninger om beløbsmæssigt omfang af Danske Banks

inkassoportefølje, renteaspekter herunder forældelse, begrænsning i fradragsret og rentefradragets

faldende skatteværdi

Her skal jeg indlede med at henvise til de formelle regler om forkerte indberetninger som gengivet i

bankens redegørelse side 111

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 444: Henvendelse af 17/9 og 20/9-20 fra Gunnar Mikkelsen, Væggerløse om Danske Banks redegørelse til Finanstilsynet

Og her følger side 68 med mine gule markeringer tidsmæssige begrænsninger og begrænsning i

fradragsretten:

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 444: Henvendelse af 17/9 og 20/9-20 fra Gunnar Mikkelsen, Væggerløse om Danske Banks redegørelse til Finanstilsynet

Jeg gengiver her fra Skat juridiske vejledning

https://skat.dk/skat.aspx?oid=2047230

afsnit C.A 11.2.6.1 :

Hvis renterne ikke betales

Renteudgifter kan først trækkes fra i det indkomstår, hvor de betales, hvis renteudgifter

vedrørende tidligere indkomstår i samme gældsforhold endnu ikke er betalt ved udgangen

af det indkomstår, indkomstopgørelsen vedrører. Det betyder, at ikke betalte renter kan

trækkes fra, hvis den skattepligtige kun er i restance med renteudgifter for det aktuelle

indkomstår. Se

LL § 5,

stk. 8, 1. pkt.

Eksempel

Indkomstår

Rente

50.000 kr.

Betaling

0 kr.

20.000 kr.

80.000 kr.

0 kr.

Fradra

50.00

100.0

0 kr.

I år 1 (stiftelsesåret) kan hele den forfaldne rente trækkes fra, selv om der ikke er betalt

noget beløb.

I år 2 betales 20.000 kr., som afskrives på restancen for år 1. Da der er en yderligere

restance vedrørende år 1, udskydes fradragsretten i år 2, og der kan derfor ikke fradrage

noget beløb i år 2.

I år 3 betales 80.000 kr., som både dækker restancen fra år 1 og år 2. Rentebeløbet, der

forfaldt i år 2, kan derfor nu fradrages med 50.000 kr., og selv om ingen del af renten, der

forfaldt i år 3, er betalt, kan renten fratrækkes fuldt ud, idet der ikke er restancer for

tidligere år. Se

SKM2004.22.HR.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 444: Henvendelse af 17/9 og 20/9-20 fra Gunnar Mikkelsen, Væggerløse om Danske Banks redegørelse til Finanstilsynet

I år 4 er der ikke betalt noget, og da der stadig er restancer for år 3, kan der ikke fradrages

noget beløb i år 4.

Fradragsretten for ikke betalte renter udskydes dog ikke, hvis den skattepligtige godtgør,

at have været i stand til ved udgangen af det indkomstår, indkomstopgørelsen vedrører, at

betale samtlige forfaldne gældsposter eller stille betryggende sikkerhed herfor i sine

aktiver. Se

LL § 5,

stk. 8, 2. pkt.

Omvendt udskydes fradragsretten til betalingstidspunktet, når den skattepligtige ikke kan

opfylde sine gældsforpligtelser. Dette er som udgangspunkt tilfældet, hvis den

skattepligtige er erklæret konkurs eller har standset sine betalinger. Manglende evne til at

opfylde gældsforpligtelserne foreligger også ofte, når der ved udlæg eller tvangsauktion

ikke har kunnet opnås dækning hos den skattepligtige. Betingelsen for at udskyde

fradragsretten anses desuden for opfyldt, når den skattepligtige erkender at være

insolvent.

Ved insolvens anses renter til et pengeinstitut, en bankier eller vekseler for betalt, når

renten bliver tilskrevet kassekreditten eller lignende løbende mellemværende, og det ikke

medfører, at kreditten overstiger det aftalte maksimum. Se

LL § 5,

stk. 8, 3. pkt.

En kassekredits maksimum beror på aftalen mellem den skattepligtige og pengeinstituttet.

De renteudgifter, der debiteres en kassekredit ud over det aftalte maksimum, anses som

udgangspunkt ikke for betalte. Hvis kassekredittens maksimum efterfølgende forhøjes,

anses renteudgifterne for betalt, hvis de ligger inden for det nye maksimum. Der lægges

vægt på, hvad fordringshaverens kontoudtog udviser. Reglen om, at betaling i visse

tilfælde anses at foreligge ved den blotte debitering på en kassekredit eller lignende,

anses som udtryk for, at kassekreditten indenfor det aftalte maksimum tilsigter at give

kontohaveren et reelt betalingsmiddel. Hvis en efterfølgende udvidelse af kreditten kun

tilsigter at skabe dækning for pengeinstituttets rentedebitering og ikke er udtryk for en reel

udvidelse af kreditten, antages egentlig betaling ikke at foreligge. Det beror på en konkret

vurdering af årets samlede bevægelser på kassekreditten, om der er renter i restance fra

tidligere indkomstår. Se TfS 1999, 145 LSR.

Debitering af morarenter på en løbende kredit hos andre kreditorer, fx en vareleverandør,

kan ikke sidestilles med betaling.

Reglen i

LL § 5,

stk. 8, finder også anvendelse på selskaber og andre, som skal

periodisere renter efter

LL § 5,

stk. 4 og 5. Se TfS 1999,145 LSR.

Bestemmelsen i

LL § 5,

stk. 8, er beskrevet i skatteministeriets cirkulære nr. 72 af 17. april

1996, pkt. 8.1.5 og 8.1.6.

Afdrag på gæld, der består af hovedstol og renter, anses for at dækker påløbne renter

forlods, medmindre andet følger af retsforholdet mellem parterne.

Renteudgifter, der indgår i konkursindkomsten, har skatteyderen ikke fradrag for.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 444: Henvendelse af 17/9 og 20/9-20 fra Gunnar Mikkelsen, Væggerløse om Danske Banks redegørelse til Finanstilsynet

Ved forskellige skattereformer er skatteværdien af rentefradrag reduceret, men i tilfælde, hvor en skyldner

til Danske Bank oppebærer indkomst- eller formueafhængige offentlige ydelser, begunstiges skyldnere ved

at kunne oppebære større offentlige ydelser end uden fejlagtigt indberettede renteudgifter. Derfor bør

Danske Bank

–

måske - afæskes en fordeling af inkassodebitorernes fødselsår, for at forholdet og

omfang kan vurderes nærmere. Om end fødselsår ikke er eneste kriterium, da selv yngre personer ved

sygdom eller andre begivenheder for yngre personer kan være endt i inkassoporteføljen., og berettiget til

sociale ydelser.

Som jeg forstår bankens redegørelse, er der endnu ikke taget højde for ovenstående forhold. Det bør

derfor ved en passende stikprøve i et samarbejde med Skat analyseres, om Danske Banks procedure for

indberetning af renteudgifter til SKAT har medvirket til, at mange

–

udover ikke berettigede rentefradrag

- herved samtidig har fået forhøjede sociale ydelser.

Danske Bank ses i redegørelse af 10. september 2020

–

muligvis af hensyn til ovenstående - til

Finanstilsynet helt at have undladt at give kvantitative oplysninger om inkassoporteføljens størrelse og

udvikling over en årrække. Jeg vil anbefale, at Finanstilsynet i første omgang fastsætter årrækken til

perioden 2009 til 2019, og indhenter fornødne oplysninger herom hos Danske Bank. Når jeg tillader mig at

anbefale denne fremgangsmåde for Finanstilsynet, er det for, at Finanstilsynet herved får mulighed for

–

dels i første omgang summarisk og senere om nødvendigt mere eksakt ved dataudtræk/analyser af konti

som vist i bankens redegørelse side 30 og 39

–

at få bedømt omfanget af indberettede renter til Skat. Fejl i

indberettede renter kan meget vel være et langt værre økonomisk problem/større dimension end

samlet tilbagebetalingskrav for inkassokunder

–

foreløbigt baseret på en fastlagt grænseværdi på 80 % på

foretagne tilbagebetalingers størrelse i forhold til samlet gæld (redegørelsens siderne 69 og 70). Samtidig

kan analysen give en indikation på bankens anvendte rentesatser for perioden.

Jeg bringer kun Finanstilsynet oplysninger fra det danske uddrag af Danske Banks årsrapport for 2019 om

nødlidende engagementer fra side 23:

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 444: Henvendelse af 17/9 og 20/9-20 fra Gunnar Mikkelsen, Væggerløse om Danske Banks redegørelse til Finanstilsynet

Uden at jeg kan vide det med sikkerhed, er det ikke usandsynligt, at bankens inkassoportefølje er en del at

ovenstående fordringer. Og ellers må banken afæskes svar for, i hvilken regnskabspost den i så fald er

indeholdt i årsrapporten. Da faktisk rentesats(-er) ikke kendes, kan der ikke foretages en eksakt opgørelse

over samlet sum af fratrukne renter, hvori de af banken begåede og erkendte fejl senere skal korrigeres

på kundeniveau over for Skat. Som det fremgår er der betydelige udsving i mellem dækningsprocent og

dækningsprocent for kunder i default for de 2 sammenligningsår. Da oversigten ikke indeholder

oplysninger om størrelsen af de 2 kundegrupper

–

eller undergrupper - kan der derfor ikke med sikkerhed

beregnes et absolut tal for den potentielt øvre grænse for fejlagtigt indberettede renter. Men til en

vejledende indikation og for yderligere inspiration for involverede myndigheder kan det måske være

hjælpsomt at illustrere følgende sammenhænge med udgangspunkt i en rentesats på 5 % og højeste

dækningsprocent for 2019 for et skønnet rentebeløb.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 444: Henvendelse af 17/9 og 20/9-20 fra Gunnar Mikkelsen, Væggerløse om Danske Banks redegørelse til Finanstilsynet

X = nødlidende engagementer brutto x tabsprocent (1,00 minus 0,776) x rentesats. Dvs. . 34.713x 0,224 x

0,05 afrundet til 400 mill. Kr. Dette er udtryk for et rentebeløb, som med iboende usikkerheder, bør

kunne skønnes at vedrøre nødlidende fordringer, der ikke giver nogen dækning og som sandsynligvis

indgår i bankens inkassoportefølje. Derfor må det være inspiration til at undersøge nærmere om disse

uerholdelige rentebeløb har været løbende indberettet til Skat, hvorved Skat kan have lidt tab, ligesom

samfundet gennem sociale ydelser mv. kan være blevet eksponeret yderligere for indirekte tab. Jeg lægger

herved til grund, at Danske Bank ikke har haft intention om egen vinding, såfremt forholdene skulle vise sig

at være som inspirativt anført.

Jeg er ude af stand til på baggrund af plancherne indhold at vurdere, om fremgangsmåden med 80%`s

tilbagebetaling kan dække afdragsforløb, der ikke er sket kontinuerligt efter aftale uden risiko for, at der

ikke herved kan opstå konflikt med reglen om begrænsning af fradragsret for renter. Jeg skal

understrege, at jeg på ingen måde har taget stilling til ansvarsforholdene knyttet til indberetninger

foretaget af Danske Bank til Skat, hvis sådanne måtte vise sig at være fejlagtige eller andre forhold, hvor

strafansvar eventuelt måtte kunne komme på tale.

Efter min viden baseret på oplysninger fra Danske Bank har banken stoppet gældsafvikling for 17.000

kunder og omtalt at yderligere 35.000 kunder som inkassoskyldnere, der skal fortsætte gældsafvikling. På

et tidspunkt er oplyst at fejlene kan berøre op til 106.000 kunder.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 444: Henvendelse af 17/9 og 20/9-20 fra Gunnar Mikkelsen, Væggerløse om Danske Banks redegørelse til Finanstilsynet

Jeg håber Finanstilsynet og Skat formår Danske Bank til at vise større åbenhed om disse forhold, og får

tilvejebragt grundlag for så rimelige og retfærdige løsninger som muligt eller senest ved eventuel

sanktionsudmåling.

Ad 8 Kan lovbundne regler gøres forhandlingsbare, når det gælder Danske Bank

Som det fremgår af redegørelsen har Danske Bank allerede været i kontakt med

Skattemyndighederne. Både denne myndighed, Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen bør ikke

medvirke til at lovbundne regler kan gøres til genstand for forhandling blot fordi det er Danske

Bank, som er involveret. Jeg skal herved henvise til bankens redegørelse nederst side 111 - indsat

ovenfor.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 444: Henvendelse af 17/9 og 20/9-20 fra Gunnar Mikkelsen, Væggerløse om Danske Banks redegørelse til Finanstilsynet

Ad 9 Hvad er baggrunden for, at anklagemyndigheden ikke forsøger at gøre ansvar gældende mod

Danske Banks eksterne revisor

Som det ses af spørgsmålene fra Finanstilsynet til Danske Bank af 31. august , har dette end ikke stillet

spørgsmål ved kvaliteten af den udførte revision eller ekstern revisors rapportering i revisionsprotokollen

herunder om denne kan anses for udført i overensstemmelse med god revisorskik, når forholdene om

problemerne har været kendt for perioden 2005 til 2016 uden at dette er kommet til udtryk i

revisionspåtegningerne på bankens årsregnskaber. Det bør ikke være sådan, at det kun er på papiret og i

lovbestemmelserne at revisor skal anses som offentlighedens tillidsrepræsentant. Der synes at være en

berøringsangst hos både Søik og Finanstilsynet for at forsøge at gøre de danske BIG FOUR

revisionsvirksomheder ansvarlige herunder underskrivende revisorer for afgivelse af ikke retvisende

revisionspåtegninger i store virksomheder.

Afslutning

Jeg skal anmode læserne af denne redegørelse tage hensyn til de begrænsninger og forbehold jeg har

måttet tage ved udarbejdelsen af denne henvendelse. Det er min bestemte overbevisning, at jeg i min

redegørelse har fremdraget væsentlige forhold, som trænger til en nogle kærlige eftersyn og

trykbelastninger samt ikke mindst, om der er indre sammenhæng og medtaget alle relevante

fakta/oplysninger i bankens redegørelse for berørte myndigheder for at de kan danne sig et overblik over

sagens omfang og træffe afgørelse om sagens videre gang.

Denne henvendelse kan vises på Folketingets offentlige del af hjemmesiden.

Om fuldførelsen af min begæring om aktindsigt viol give anledning til bemærkninger, må tiden vise, men

ellers anser jeg selv, at jeg har givet væsentlige bidrag til belysning af såvel hvidvasksagen i Estland - om

end jeg fortsat arbejder med nye oplysninger - som nærværende møgsag.

Med venlig hilsen

Gunnar Mikkelsen

4873 Væggerløse