ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 439: EMs grund- og nærhedsnotat om securitiseringsforordningen og kapitalkravsforordningen - genopretning efter COVID-19, KOM (2020) 0282 og KOM (2020) 0283, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2019-20
ERU Alm.del Bilag 439
Offentligt

30. september 2020

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

om ændring af forordning EU nr. 2017/2402 (securitiseringsforord-

ningen) om en generel ramme for securitisering og om oprettelse af en

specifik ramme for simpel, transparent og standardiseret securitise-

ring til at understøtte genopretning efter COVID-19-pandemien,

KOM (2020) 282 og Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets

og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013

(kapitalkravsforordningen) for så vidt angår justeringer til securitise-

ringsrammen til at understøtte økonomisk genopretning efter

COVID-19 pandemien, KOM (2020) 283

1. Resumé

Kommissionen præsenterede den 24. juli 2020 et forslag til en genopret-

ningspakke med fokus på EU’s kapitalmarkeder som reaktion på COVID-

19-pandemiens økonomiske konsekvenser.

To af forslagene vedrører ændringer af

EU’s

securitiseringsregler, som

dels består af en EU-ramme for særligt simple, transparente og standardi-

serede securitiseringer (STS-securitiseringer), dels kapitalkrav forbundet

med disse securitiseringer. Securitisering er et redskab anvendt af finan-

sielle formidlere, fx et kreditinstitut, til at finansiere (sælge) deres ekspo-

neringer, typisk udlån, og går generelt ud på at udstede obligationer med

sikkerhed i underliggende aktiver, fx udlån.

Formålet med forslagene er at gennemføre målrettede ændringer, der har

til hensigt at fremme brugen af balanceførte syntetiske securitiseringer

(dvs. hvor eksponeringer, der securitiseres, forbliver på balancen hos et

kreditinstitut) inden for rammerne af STS-securitiseringer samt securitise-

ringer af misligholdte eksponeringer (dvs. securitisering af eksponeringer,

hvor låntager har misligholdt sin betalingsforpligtigelse overfor kreditin-

stituttet). Dette forventes at understøtte fortsat udlån og finansiering til re-

aløkonomien ved at åbne for en ekstra finansieringskilde for europæiske

kreditinstitutter, hvilket også kan betyde bedre adgang til finansiering for

virksomhederne.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 439: EMs grund- og nærhedsnotat om securitiseringsforordningen og kapitalkravsforordningen - genopretning efter COVID-19, KOM (2020) 0282 og KOM (2020) 0283, fra erhvervsministeren

2/13

Regeringen støtter generelt Kommissionens forslag og er åben for målret-

tede ændringer af lovgivningen, der kan understøtte økonomisk genopret-

ning efter COVID-19-pandemien og samtidig sikre en fortsat robust finan-

siel sektor.

2. Baggrund

Den globale sundhedskrise forårsaget af COVID-19 har ført til et økono-

misk tilbageslag

–

både globalt og i EU-landene. Det har efterladt et ekstra

behov for at understøtte finansieringen af realøkonomien, herunder virk-

somheder og private husholdninger.

Som led i at håndtere de økonomiske konsekvenser af COVID-19-krisen

præsenterede Kommissionen en genopretningspakke den 24. juli 2020 med

fokus på EU's kapitalmarkeder. Formålet er at gennemføre målrettede æn-

dringer af eksisterende lovgivning for at understøtte fortsat finansiering af

virksomheder efter COVID-19-krisen. Kapitalmarkederne i EU kan spille

en vigtig rolle i at håndtere de økonomiske konsekvenser af COVID-19-

krisen, bl.a. ved at sikre fortsat adgang til diversificeret finansieringskilder

for virksomheder med henblik på at undgå endnu større fald i økonomisk

aktivitet og beskæftigelse.

Pakken indeholder forslag til ændring af reglerne om securitisering (STSR

– ”Simple, Transparent, Standardized Regulation”)

samt afledte ændringer

i kapitalkravsforordningen (CRR

– ”Capital Requirements Regulation”).

Genopretningspakken indeholder derudover forslag om ændringer af di-

rektivet om markeder for finansielle instrumenter og prospektforordnin-

gen. Disse forslag behandles i separate grund- og nærhedsnotater.

Traditionel securitisering er et redskab som finansielle formidlere kan be-

nytte til at finansiere deres eksponeringer, typisk udlån. Et generelt eksem-

pel er illustreret i

bilag 1.

Traditionel securitisering foregår ved, at fx et

kreditinstitut

(”det eksponeringsleverende institut”)

sælger og dermed

overfører puljer af dets eksponeringer til en særlig juridisk enhed

. Denne

juridiske enhed udsteder obligationer med sikkerhed i disse eksponeringer

for at skaffe penge til at betale kreditinstituttet for købet af eksponerin-

gerne. Obligationerne deles op i såkaldte trancher med forskellig tilbage-

betalingssenioritet og dermed risiko for tab (dvs. seniortranchen bliver be-

talt først, derefter de mellemliggende trancher og til sidst juniortranchen)

og sælges til institutionelle investorer, fx pensionskasser, livsforsikrings-

selskaber og private investeringsfonde.

Dette kreditinstitut, investeringsselskab eller en anden finansiel virksomhed (”det ek-

sponeringsleverende institut”) er den enhed, der har indgået aftale med låntager som giver

ophav til den risiko, der securitiseres, eller som har overtaget tredjemands eksponeringer

for selv at securitisere disse.

SSPE (”Securitization Special Purpose Entity”) er en såkaldt ”securitiseringsenhed

med

særligt formål”

og har til formål at eje securitiseringens underliggende eksponeringer, for

at adskille disse fra det eksponeringsleverende instituts balance og derved beskytte dem i

tilfælde af SSPE’ens konkurs.

3/13

Til forskel fra traditionel securitisering er syntetiske securitiseringer et red-

skab til risikostyring, hvor der ikke sker et salg af de faktiske eksponerin-

ger. Disse kan blandt andet være såkaldte balanceførte syntetiske securiti-

seringer, som er illustreret i

bilag 2.

Ved balanceførte syntetiske securiti-

seringer ejer udstederen, fx et kreditinstitut, de underliggende eksponerin-

ger (fx erhvervsudlån), men modsat traditionelle securitiseringer forbliver

eksponeringerne på udstederens balance. Der sker således ikke et salg til

en særlig juridisk enhed. Kreditrisikoen for securitiserede eksponeringer

overføres derimod til investorer via afledte finansielle instrumenter (deri-

vater) eller garantier. Investorerne forpligter sig til at godtgøre udstederen

i tilfælde af misligholdelse i de underliggende eksponeringer. Til gengæld

for den garanti, som investorerne stiller, modtager de løbende betalinger

(kreditrisikoafdækningspræmier) for at påtage sig risikoen.

Endelig kan også misligholdte eksponeringer securitiseres (såkaldte NPE-

securitiseringer).

NPE er forkortelsen af ”Non Performing Exposures” og

dækker over eksponeringer som for eksempel udlån, hvor låntager ikke

møder sine forpligtigelser under låneaftalen, hvilket generelt foregår på

lignende vis som securitisering af andre typer af eksponeringer. For kredit-

institutter kan det være en fordel at afhænde disse, fx gennem securitise-

ring, så den kapital, der er bundet op i de misligholdte eksponeringer, kan

anvendes til at yde nye, sunde lån. Det kan være attraktivt for en investor

at investere i NPE-securitiseringer,

fordi NPE’er ikke sælges til fuld pris,

idet de allerede har vist sig tabsgivende.

Næsten alle aktivtyper kan som udgangspunkt indgå i en securitisering, fx

forbrugslån eller erhvervslån. En mulig fordel for investorer er, at der kan

investeres i en større, ensartet pulje af aktiver, med mulighed for en tilpas-

set risikoprofil og et afkast af investeringen, mens finansielle formidlere,

fx et kreditinstitut, får frigjort kapital, som vil kunne danne grundlag for

nye udlån.

Det kan give ikke-finansielle virksomheder bedre adgang til

kapital end de ellers ville have.

I EU består reglerne for securitiseringer af en forordning for en generel

ramme for securitsering (STSR)

og kapitalkravsforordningen (CRR)

En securitisering kan frigøre kapital for et kreditinstitut, fordi der for instituttet er et

kapitalkrav forbundet med at have en eksponering, fx et udlån til en virksomhed. Når

eksponeringen sælges, skal instituttet ikke længere efterleve kapitalkravet, og instituttet

vil alt andet lige få frigjort kapital til nye udlån. Når eksponeringen dækkes af en garanti

bliver kapitalkravet lavere, hvilket ligeledes alt andet lige vil frigøre kapital til nye udlån.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2402/2017 af 12. december 2017

om en generel ramme for securitisering og om oprettelse af en specifik ramme for simpel,

transparent og standardiseret securitisering og om ændring af direktiv 2009/65/EF,

2009/138/EF og 2011/61/EU og forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 648/2012.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/876 af 20. maj 2019 om ændring

af forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår gearingsgrad, net stable funding ratio,

krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, modpartskreditrisiko, mar-

kedsrisiko, eksponeringer mod centrale modparter, eksponeringer mod kollektive investe-

ringsordninger, store eksponeringer og indberetnings- og oplysningskrav, og forordning

(EU) nr. 648/2012.

4/13

STSR etablerer en generel ramme for securitisering bestående af krav om

rettidig omhu, risikotilbageholdelse og transparens, kriterier for ydelse af

lån og krav til salg af securitiseringer til detailkunder, mv.

STSR opretter også en specifik ramme for simpel, transparent og standar-

diseret securitisering (STS-securitisering), som har til hensigt at sikre ens-

artede og gennemskuelige securitiseringsprodukter (modsat uigennemsku-

elige og komplekse produkter som under finanskrisen). En securitisering

kan opnå STS-stemplet ved at overholde en række krav om simpelhed,

transparens og standardisering. CRR indeholder i denne sammenhæng krav

til den kapitalmæssige behandling af securitiseringer - dvs. hvilke kapital-

krav, der gælder for investorer i securitiseringer. STS-securitiseringer be-

handles kapitalkravsmæssigt mere lempeligt end andre securitiseringer.

Tidligere undersøgelser har vist, at brugen af securitiseringer i Danmark er

begrænset, og der er fx på nuværende tidspunkt ikke udstedt STS-

securitiseringer i Danmark.

Kommissionens forslag af 24. juli 2020 har det formål at udvide STS-

rammeværket og justere kapitalkrav ved securitiseringer og bygger i vidt

omfang på anbefalinger fra den Europæiske Banktilsynsmyndighed

(EBA)

. Internationale standarder for NPE-securitiseringer er også under

udarbejdelse i Basel-komitéen, og EU-reglerne ventes at tage højde herfor.

Retsgrundlaget for forslagene til ændring af STSR og CRR er artikel 114 i

Traktat om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Europa-Parla-

mentet og Rådet er medlovgivere. Rådet træffer beslutning med kvalificeret

flertal.

3. Formål og indhold

Formålet med forslaget til ændring af securitiseringsforordningen (STSR)

er at udvide brugen af securitisering i EU. Derved skal kreditinstitutterne

få bedre mulighed for at frigøre kapital i institutterne, uden at det svækker

institutternes egen robusthed. Den frigjorte kapital skal være med til at give

kreditinstitutter de bedste forudsætninger for fortsat at låne ud til sunde

virksomheder og privatpersoner, og derved bidrage til en hurtigere økono-

misk genopretning efter COVID-19-krisen.

Kommissionen foreslår dels at udvide brugen af EU's ramme for simpel,

transparent og standardiseret securitisering (securitiseringsforordningen),

som gælder for traditionelle securitiseringer, til også at omfatte balance-

førte syntetiske securitiseringer, og ved at fjerne lovgivningsmæssige bar-

rierer for securitisering af misligholdte eksponeringer, dels at justere kapi-

talkrav forbundet med begge disse typer af securitiseringer (ændring af ka-

pitalkravsforordningen).

Se EBA’s rapport om

syntetiske securitiseringerhttps://eba.europa.eu/eba-proposes-

framework-sts-synthetic-securitisation

https://eba.europa.eu/eba-publishes-opinion-

regulatory-treatment-non-performing-exposure-securitisations

5/13

Indholdet i de to forslag gennemgås enkeltvist nedenfor.

A. Forslag om ændring af forordning om simpel, transparent og

standardiseret securitisering (STSR)

Udvidelse af STS-prædikatet til at omfatte balanceførte syntetiske securi-

tiseringer

Kommissionen foreslår at udvide prædikatet for simpel, transparent og

standardiseret securitisering (STS) til også at omfatte visse syntetisk secu-

ritisering (de såkaldt balanceførte syntetiske securitiseringer), således at

disse også kan kvalificere sig til STS-prædikatet.

Balanceførte syntetiske securitiseringer er ikke en del af det nuværende

STS-rammeværk, idet et af simpelhedskravene for STS-securitiseringer er,

at securitiseringens underliggende eksponeringer overdrages fra kreditin-

stituttet til en særlig juridisk enhed

ved et såkaldt ”egentligt salg”

og altså

ikke via derivater eller garantier. Når et institut overdrager ejerskabet af en

eksponering, overdrages også kreditrisikoen til den særlige juridiske en-

hed. Balanceførte syntetiske securitiseringer medfører, at det ekspone-

ringsleverende institut afdækker og overfører kreditrisikoen for de under-

liggende eksponeringer igennem derivater eller garantier til en investor,

men da investor muligvis ikke vil være i stand til at opfylde sine forpligti-

gelser til at levere godtgørelse for securitiseringen til kreditinstituttet, op-

står der en modpartsrisiko for kreditinstituttet over for investoren.

Kommissionens forslag indeholder bestemmelser, der adresserer denne

øgede modpartsrisiko. Med forslaget kræves det således, at investor stiller

sikkerhed for sine potentielle fremtidige forpligtigelser eller at investor ul-

timativt er garanteret af en statslignende enhed, og at kreditinstituttets ek-

sponering mod investor kvalificerer sig til 0% risikovægtning efter CRR,

dvs. at der ikke stilles et kapitalkrav til eksponeringen.

Kommissionens forslag indeholder desuden et nyudviklet sæt af STS-

kriterier for balanceførte syntetiske securitiseringer. Disse afspejler i høj

grad de eksisterende STS-kriterier for traditionelle securitiseringer, men er

tilpasset så de afspejler de særlige karakteristika ved balanceførte synteti-

ske securitiseringer. Ligesom for det eksisterende STS-krav til ensartethe-

den af securitiseringens underliggende eksponeringer, indgår ensartethed

også som et af STS-kriterierne for balanceførte syntetiske securitiseringer.

Kommissionen foreslår, at de nærmere detaljer skal uddybes i en delegeret

retsakt.

Ligesom for det eksisterende rammeværk for STS-securitiseringer, vil ba-

lanceførte syntetiske securitiseringer med STS-prædikatet også skulle rap-

porteres til Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Værdipapirer og Mar-

keder (ESMA) og underrettes til den relevante kompetente myndighed (i

Danmark Finanstilsynet). Dette skal ske via særlige rapporteringsskemaer,

6/13

som for balanceførte syntetiske securitiseringer skal uddybes i kommende

delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter.

Fjernelse af lovgivningsmæssige hindringer til NPE-securitiseringer

Kommissionen foreslår at fjerne lovgivningsmæssige barrierer for securi-

tiseringen af misligholdte eksponeringer (NPE’er). Der er således ikke tale

om særlige regler for NPE-securitiseringer, men en ændring af de eksiste-

rende regler, som vurderes at hindre securitiseringen

af NPE’er.

Som reglerne er i dag skal en af de primære aktører

bag en securitisering

selv eje en andel af securitiseringen, et såkaldt risikotilbageholdelseskrav

på 5 pct. Dermed har de selv en interesse i, at securitiseringen sker på en

gennemskuelig måde og med hensigtsmæssig styring af finansielle risici,

og at de underliggende eksponeringer er af god kvalitet. Kommissionen

foreslår, at risikotilbageholdelseskravet udvides til at kunne opfyldes af ad-

ministrationsselskabet

for de underliggende eksponeringer, hvor det for

en ikke-NPEsecuritisering alene kan opfyldes af det eksponeringsleve-

rende kreditinstitut. Administrationsselskaber kan for eksempel være den

oprindelige långiver, men kan også være en tredjepart specialiseret i ind-

drivelse.

Særligt for NPE-securitiseringer er, at det på tidspunktet for securitiserin-

gens oprettelse allerede er kendt, at de underliggende eksponeringer er

tabsgivende. Således bliver det i højere grad vigtigt at sikre en effektiv ind-

drivelse af de underliggende eksponeringer. Eftersom administrationssel-

skabet er direkte involveret i denne inddrivelse foreslår Kommissionen, at

risikotilbageholdelseskravet skal kunne opfyldes af administrationsselska-

bet.

Det er ligeledes en barriere for securitiseringen

af NPE’er,

at risikotilbage-

holdelseskravet beregnes på baggrund af de securitiserede eksponeringers

nominelle værdi

–

fx lånets oprindelig størrelse. Dette betyder, at kravet

bliver uproportionelt stort for NPE-securitiseringer i og med,

at NPE’er

allerede har vist sig tabsgivende og derfor ikke kan ”sælges” til fuld pris.

Kommissionen foreslår, at beregningen af risikotilbageholdelseskravet for

NPE-securitiseringer skal tage højde for dette ved at beregne risikotilbage-

holdelseskravet på baggrund af den nedsatte ”salgspris” som eksponerin-

gen overdrages til den særlige juridiske enhed for.

Endelig foreslår Kommissionen, at det eksponeringsleverende instituts for-

pligtigelse til at tjekke, at de securitiserede eksponeringer oprindeligt har

været udstedt på baggrund af velfunderede og veldefinerede kreditgiv-

Enten det eksponeringsleverende institut, det organiserende institut eller den oprindelige

långiver.

Administrationsselskabet er det selskab, som forvalter de underliggende eksponeringer.

Administrationsselskaber kan for eksempel være den oprindelige långiver, men kan også

være en tredjepart.

7/13

ningskriterier, fjernes for

NPE’er købt fra tredjepart med henblik på secu-

ritisering. Forpligtigelsens formål er ligesom for risikotilbageholdelseskra-

vet at sikre god kvalitet i de eksponeringer, som securitiseres, men dette

vurderes ikke centralt for NPE-securitiseringer, fordi eksponeringerne al-

lerede har materialiseret sig som af en dårligere kvalitet, og at investor er

bekendt med dette. Securitiseringens udstedere er underlagt samme trans-

parenskrav for NPE-securitiseringer og ikke-NPE-securitiseringer.

B. Forslag til justering af kapitalkrav til securitisering (CRR)

Forslaget sigter på at fremme balanceførte syntetiske sekuritiseringer inden

for rammerne om simple, transparente og standardiserede securitiseringer

(STS-securitiseringer). Kommissionen foreslår, at balanceførte syntetiske

securitiseringer, som lever op til STS-kriterierne, fremover får et lavere

kapitalkrav på ca. 2/3 af det kapitalkrav, der gælder for ikke-STS syntetiske

securitiseringer. Dermed skal investorer i balanceførte syntetiske securiti-

seringer, der lever op til STS-kriterierne, fremover leve op til et lavere ka-

pitalkrav, end hvis der ikke er tale om en STS-securitisering.

Tilsvarende regler gælder i dag for traditionelle securitiseringer, som lever

op til STS-kriterierne. Der indføres dermed en mere risikofølsom tilsyns-

mæssig behandling for balanceførte syntetiske securitiseringer, der lever

op til STS-kriterierne.

Kommissionen vurderer, at et lavere kapitalkrav er nødvendigt for at til-

skynde til, at balanceførte syntetiske securitiseringer anvender de standar-

diserede STS-krav, hvilket vil give investorer bedre mulighed for at forstå

risikoen forbundet med en balanceført syntetisk securitisering.

Kommissionen vurderer derudover, at den gældende kapitalbehandling af

NPE-securitiseringer ikke afspejler den reelle risiko, da fastsættelsen af ka-

pitalkravet til en securitisering ikke forholder sig til misligholdte ekspone-

ringer. Kommissionen lægger derfor op til en specifik risikovægt for NPE-

securitiseringer, så disse risikovægtes med 100 pct. af de risikovægtede

aktiver for den del, som tager eventuelle tab til sidst (seniortranche). Den

øvrige del vægtes med minimum 100 pct. af de risikovægtede aktiver. Det

vil betyde, at risikovægtningen i højere grad afspejler andre usikre aktiver,

fx aktiebesiddelser eller lån uden sikkerhed. Den kapitalmæssige behand-

ling af securitiseringer har hidtil været baseret på lån, som ikke var i mis-

ligholdelse. Dermed har de nuværende kapitalkrav ikke i tilstrækkelig grad

taget højde for de karakteristika,

som gælder for NPE’er, hvilket har bety-

det ekstra høje kapitalkrav. Det tages der med forslaget dermed højde for.

Kommissionen foreslår, at Kommissionen får bemyndigelse til at ændre

kapitalkravsforordningens bestemmelser om NPE-securitiseringer, så der

tages højde for eventuelle justeringer i reguleringen på baggrund af inter-

nationalt standardiseringsarbejde i Basel-Komiteen.

8/13

4. Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentet er medlovgiver på forslaget. Europa-Parlamentet har

endnu ikke vedtaget sin holdning til Kommissionens forslag.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen foreslår ændringer til eksisterende bestemmelser i EU-

reguleringen. Kommissionen anfører, at formålet om at styrke kreditinstitut-

ters kapacitet til at låne ud under COVID-19-krisen, bedre kan opnås på EU-

niveau fremfor af EU-landene enkeltvis, idet udfordringerne, som forslaget

adresserer, er de samme på tværs af EU-lande. Kommissionen anfører vi-

dere, at afskaffelse af fælles regler vil føre til fragmentering og ulige kon-

kurrencevilkår for finansielle virksomheder i EU, hvilket ville underminere

det indre marked for finansielle tjenester.

Regeringen er enige i dette og vurderer på den baggrund, at forslaget er i

overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Der er alene tale om ændringer i gældende forordninger, der er direkte gæl-

dende i EU-landene.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslagene vil, idet det er forordninger, være direkte gældende i Danmark.

Udover en udvidelse af strafbestemmelserne i lov om finansiel virksomhed

(FIL)

til at omfatte de nye STS-krav for balanceførte syntetiske securitise-

ringer, forventes der ikke at være lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget forventes ikke at have direkte statsfinansielle konsekvenser.

Såfremt ændringerne fører til øget brug af securitiseringer i Danmark kan det

imidlertid potentielt føre til øget ressourcebehov ifm. tilsyn med udstedelsen

af disse securitiseringer. Tilsynet med finansielle virksomheder finansieres af

afgifter betalt af virksomhederne under tilsyn.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget kan have positive samfundsøkonomiske konsekvenser i det om-

fang markedsaktørerne gør brug af de udvidede muligheder for securitise-

ring, idet ændringerne kan frigøre kapital i bankerne gennem bedre mulig-

heder for risikoafdækning og et ekstra værktøj til at afhænde misligholdte

eksponeringer, hvilket øger bankernes evne til at låne ud til sunde virksom-

heder og derved bidrage til en hurtigere økonomisk genopretning efter

COVID-19-krisen.

LBK nr 937 af 06/09/2019

”Bekendtgørelse

af lov om finansiel virksomhed”

9/13

Forslaget vurderes fsva. NPE-securitsieringer ikke at ville forvride incita-

mentsstrukturer i kreditgivningen, henset til at långiver først vil være be-

rettiget til at overdrage risikotilbageholdelseskravet efter at eksponeringen

har vist sig tabsgivende.

Som følge af forslagets hastende karakter er der ikke udarbejdet en konse-

kvensanalyse af forslaget, hvorfor det er forbundet med usikkerhed i hvor

stor grad og hvor hurtigt disse tiltag vil kunne bidrage til den økonomiske

genopretning.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Både forslaget om at udvide STS-rammen og fjerne barrierer for NPE-

securitiseringer kan potentielt frigøre kapital i bankerne, hvilket vil øge

bankernes kapacitet til at finansiere erhvervslivet og således have positive

erhvervsøkonomiske konsekvenser i det omfang markedsaktørerne gør

brug af de udvidede muligheder for securitisering.

8. Høring

Forslagene har været i skriftlig høring i EU-Specialudvalget for den finan-

sielle sektor med frist for bemærkninger den 17. august 2020. Der er mod-

taget høringssvar fra Finans Danmark (FiDa).

FiDa finder det positivt, at STS-rammen udvides til også at omfatte balan-

ceførte syntetiske securitiseringer, og at der fjernes barrierer til hinder for

anvendelsen af NPE-securitiseringer, idet de nye rammer vurderes at være

effektive redskaber til at øge udlånskapaciteten i danske kreditinstitutter.

FiDa bemærker endvidere, at balanceførte syntetiske securitiseringer vil

være en ny investeringsmulighed for investorer. FiDa påpeger imidlertid,

at effekten afhænger af den konkrete udformning af den tilknyttede dele-

gerede retsakt.

FiDa gør desuden opmærksom på, at rapporteringsskemaet til den Euro-

pæiske Værdipapirsmyndighed bør forenkles for private syntetiske securi-

tiseringer.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er på nuværende tidspunkt ikke nærmere kendskab til andre EU-landes

holdninger til forslaget. EU-landene ventes generelt at støtte formålet med

forslaget.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter generelt forslag, der kan sikre en hurtig økonomisk gen-

opretning efter COVID-19-sundhedskrisen, idet der samtidig skal sikres en

robust og stabil finansiel sektor.

Regeringen finder fraværet af en konsekvensanalyse uhensigtsmæssig og

vil opfordre Kommissionen til

–

så vidt muligt

–

altid at offentliggøre grun-

10/13

dige konsekvensanalyser sammen med forslag med betydelige konsekven-

ser, idet regeringen samtidig har forståelse for, at det ikke har været muligt

givet forslagets hastende karakter.

Regeringen støtter Kommissionens forslag om at udvide forordningen om

simpel, transparent og standardiseret securitisering (STS-forordningen) til

at omfatte balanceførte syntetiske securitiseringer, således at disse securi-

tiseringer kan fremmes inden for rammerne af STS-securitiseringer. Det

vil kunne bidrage til at frigive kapital i de europæiske kreditinstitutter, til

fordel for bl.a. sunde virksomheders lånemuligheder.

Regeringen finder det vigtigt, at en inklusion af balanceførte syntetiske se-

curitiseringer i STS-rammeværket er hensigtsmæssig, idet det kan fremme

særligt simple, transparente og standardiserede securitiseringer. Regerin-

gen finder, at de foreslåede STS-kriterier for balanceførte syntetiske secu-

ritiseringer generelt er velfunderede og i høj grad afbøder den ekstra mod-

partsrisiko som balanceførte syntetiske securitiseringer indebærer.

Regeringen støtter også, at der med forslaget fjernes barrierer for securiti-

seringer af misligholdte eksponeringer (NPE’er). Det vil alt andet lige gøre

det lettere for kreditinstitutter at lade andre finansielle aktører (fx speciali-

ster i håndtering af misligholdte eksponeringer og/eller mere risikovillige

investorer) overtage kreditrisikoen og opkrævningen forbundet med mis-

ligholdte eksponeringer. Det vil kunne fremme en mere effektiv håndtering

af misligholdte eksponeringer, og kreditinstitutterne vil kunne nedbringe

NPE’er og

frigøre kapital til brug for udlån til sunde virksomheder.

Regeringen støtter den generelle tilgang til at gøre securitiseringsrammen

bedre egnet til at håndtere NPE-securitiseringer. Regeringen støtter Kom-

missionens forslag, hvor dette gøres under hensyn til bibeholdelsen af

sunde incitamentsstrukturer, som understøtter den finansielle stabilitet,

herunder et proportionalt krav om risikotilbageholdelse, som sikrer en ens-

retning af interesser imellem investor og securitiseringens andre parter.

Regeringen støtter at ændre i kapitalkravene for securitiseringer, så de i

højere grad svarer til den faktiske risiko for balanceførte syntetiske securi-

tiseringer, som lever op til STS-kriterierne og tilpasses de særlige forhold

vedrørende NPE-securitiseringer.

Regeringen vil arbejde for, at forslaget om at Kommissionen bemyndiges

til at ændre kapitalkravsforordningen, så der tages højde for eventuelle ju-

steringer i reguleringen på baggrund af internationalt standardiseringsar-

bejde i Basel-Komiteen, kun omfatter mere tekniske elementer, mens væ-

sentlige dele af reguleringen fortsat fastlægges i selve forordningen efter

almindelig forhandlingsproces.

11/13

Endelig er regeringen åben for at se på mulighederne for eventuelle yder-

ligere tilpasninger af administrative byrder, herunder ifht. de nyligt ved-

tagne krav til rapporteringsskemaer, baseret på grundige konsekvensana-

lyser, i forbindelse med den kommende generelle gennemgang af securiti-

seringsforordningen.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg er orienteret om forslaget under punktet "Siden

sidst" ved forelæggelse den 10. september 2020.

12/13

Bilag 1

Figur 1

Eksempel på traditionel securitisering

Kilde: Egen tilvirkning

13/13

Bilag 2

Figur 2

Eksempel på Syntetisk balanceført securitisering ved udlån

Kilde: Egen tilvirkning