ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 437: EMs grund- og nærhedsnotat om oplysningskrav, produktstyring og positionslofter mhp. at bidrage til genopretningen efter COVID-19-pandemien, KOM (2020) 0280, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2019-20
ERU Alm.del Bilag 437
Offentligt

30. september 2020

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

om ændring af direktiv 2014/65/EU for så vidt angår oplysningskrav,

produktstyring og positionslofter med henblik på at bidrage til genop-

retningen efter COVID-19-pandemien, KOM (2020) 280

1. Resumé

Kommissionen præsenterede den 24. juli 2020 forslag til en genopret-

ningspakke

med fokus på EU’s kapitalmarkeder som reaktion på COVID-

19-krisens økonomiske konsekvenser. Formålet med pakken er at under-

støtte investeringer i realøkonomien og ny kapital til virksomheder.

En del af pakken er et forslag til justering til

EU’s

direktiv om markeder

for finansielle instrumenter. Kommissionen foreslår at lette arbejdsproces-

ser ifm. investeringsrådgivning og rapporteringskrav, lempe informations-

krav til navnlig professionelle investorer og foretage justeringer på mar-

kedet for råvarederivater.

Generelt vurderes forslaget ikke at sænke investorbeskyttelsesniveauet

unødigt, herunder fastholder forslaget generelt beskyttelsen af ikke-profes-

sionelle investorer (detailinvestorer). Dog vil investorer, der investerer i

de undtagne virksomhedsobligationer (make whole), ifølge Kommissio-

nens forslag ikke længere være omfattet af samme investorbeskyttelse, som

da de var omfattet af reglerne.

Regeringen støtter generelt forslag, der kan sikre en hurtig økonomisk gen-

opretning efter COVID-19-krisen, herunder ved at justere regler, så der

sikres balance mellem investorbeskyttelsen og målet om at målrette infor-

mationsmængden og unødige administrative byrder.

Regeringen støtter Kommissionens forslag om øget brug af elektronisk

kommunikation, lempelse af regler for rapportering og information til pro-

fessionelle kunder samt justering af reglerne på markedet for råvarederi-

vater, så de bedre afspejler de faktiske forhold og undtager ikke-finansielle

aktører fra at søge tilladelser under de finansielle regler til aktiviteter, der

ligger udover aktørernes hovederhverv (accessorisk virksomhed). Rege-

ringen vil arbejde for, at visse virksomhedsobligationer ikke undtages fra

produktgodkendelsesreglerne med henblik at fastholde det høje beskyttel-

sesniveau for kunderne.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 437: EMs grund- og nærhedsnotat om oplysningskrav, produktstyring og positionslofter mhp. at bidrage til genopretningen efter COVID-19-pandemien, KOM (2020) 0280, fra erhvervsministeren

2/12

2. Baggrund

Den globale sundhedskrise forårsaget af COVID-19 har ført til et voldsomt

globalt økonomisk tilbageslag, der også har ramt EU. Kapitalmarkederne i

EU kan spille en vigtig rolle i at håndtere de økonomiske konsekvenser af

COVID-19-krisen, bl.a. ved at sikre virksomheder fortsat adgang til for-

skellige kilder til finansiering og dermed undgå et endnu større fald i øko-

nomisk aktivitet og beskæftigelse.

Som led i at håndtere de økonomiske konsekvenser af COVID-19-krisen

præsenterede Kommissionen den 24. juli 2020 en genopretningspakke med

fokus på EU's kapitalmarkeder. Formålet er at gennemføre målrettede æn-

dringer af eksisterende lovgivning for at understøtte fortsat finansiering af

virksomheder under COVID-19-krisen. Udover forslaget om at ændre di-

rektivet om markeder for finansielle instrumenter, indeholder pakken for-

slag til ændringer af prospektforordningen

og EU’s

ramme for securitise-

ringer, jf. separate grund- og nærhedsnotater.

Det gældende direktiv om markeder for finansielle instrumenter (Markets

in Financial Instruments Directive

–

MiFID II)

fra 2014, som har fundet

anvendelse siden 3. januar 2018, danner grundlag for reguleringen af han-

del med finansielle instrumenter (aktier, obligationer, mv.) i EU, sammen

med en forordning om markeder for finansielle instrumenter (MiFIR)

. Mi-

FID II regulerer handel med finansielle instrumenter generelt, herunder

krav til værdipapirhandlere (typisk pengeinstitutter og fondsmæglerselska-

ber) og børsoperatører, handelsoplysningsforpligtelser, rådgivning af inve-

storer i forbindelse med køb og salg af aktier, obligationer, investeringsbe-

viser, produktstyring, m.v. Direktivet indfører en række krav til at sikre en

høj investorbeskyttelse særligt overfor almindelige privatkunder (detailin-

vestorer).

Retsgrundlaget for forslaget er artikel 53, stk. 1 i Traktat om Den Europæiske

Unions Funktionsmåde (TEUF). Europa-Parlamentet og Rådet er medlovgi-

vere. Rådet træffer beslutning med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Formålet med forslaget er at understøtte behovet for at frigive ressourcer

og nedbringe administrative byrder i investeringsprocessen, som har vist

sig nødvendige som følge af COVID-19-krisen, samt målrette information

til brugere. Derudover har forslaget til formål at forbedre likviditetsforhol-

dene på markederne for råvarederivater og vilkårene for ikke-finansielle

aktører, der handler professionelt med råvarederivater.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for

finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om marke-

der for finansielle instrumenter og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om mar-

keder for finansielle instrumenter og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012.

3/12

3.1. Tiltag, der vedrører oplysningsforpligtelserne i MiFID II

3.1.1 Informationskrav

a. Overgang til elektronisk kommunikation

Kommissionen foreslår, at værdipapirhandlere i udgangspunktet skal kom-

munikere elektronisk med alle typer af kunder (detailkunder, professio-

nelle kunder og godkendte modparter). Det skal lette de administrative byr-

der ved at sende trykt information, derudover sænker det omkostninger så-

vel som CO2-udledning. Ved forespørgsel har detailkunder dog ret til at få

fremsendt dokumentation og information fysisk.

Cost and charges

i. Information om omkostninger og gebyrer til professionelle in-

vestorer

Kommissionen foreslår at lempe investorbeskyttelsesreglerne for professi-

onelle investorer (dvs. kunder, der besidder den fornødne erfaring, viden

og ekspertise til at træffe sine egne investeringsbeslutninger og foretage en

korrekt vurdering af risiciene i forbindelse hermed) og godkendte modpar-

ter (herunder værdipapirhandlere, banker, forsikringsselskaber, central-

banker og regeringer mv.), så disse ikke længere skal modtage standardi-

seret information om omkostninger og gebyrer og efterfølgende oplysnin-

ger om den ydede service, medmindre det drejer sig om rådgivningsservice

eller porteføljepleje. Kommissionen begrunder lempelsen med, at profes-

sionelle kunder og godkendte modparter allerede har adgang til informa-

tion om omkostninger og gebyrer forbundet med forskellige investerings-

services såvel som forholdene på kapitalmarkederne og derfor ikke har det

samme behov for beskyttelse som detailkunder. Reglerne for ikke-profes-

sionelle investorer (detailkunder) ændres ikke.

ii. Forsinket rapportering om omkostninger og gebyrer

Kommission foreslår, at information om transaktionsomkostninger og ge-

byrer

under visse betingelser fremsendes efter, at en handel med værdipa-

pirer er gennemført, såfremt handlen foretages online eller telefonisk. I dag

skal information om omkostninger og gebyrer sendes forud for handlen.

Den samlede pris på et værdipapir vil fortsat være kendt forud for købet.

Forslaget skal give bedre mulighed for at opnå en fordelagtig markedspris

ved at reducere risikoen for prisudsving i tiden mellem en tilbudspris bliver

givet og tidspunktet for at en eventuel handel gennemføres. Det sikres ved

at detaljerede informationer om omkostninger og gebyrer ikke skal frem-

sendes i mellemtiden og før handlen kan accepteres. Forslaget forudsætter

dog, at kunden fortsat modtager informationen efter placering af ordren,

og kunden har accepteret at modtage informationen efter gennemførelse af

ordren. Reglerne for ikke-professionelle investorer (detailkunder) ændres

ikke.

Oplysninger om pris med henblik på sammenligning af priser og dermed handler.

4/12

c. Lempelse af krav om kvartalsvise rapporter og tabsrapporter

Kommissionen foreslår, at professionelle kunder og godkendte modparter

(herunder banker, centralbanker og regeringer) ikke længere skal være om-

fattet af kravet om kvartalsvis rapportering fra værdipapirhandlerne om de

services, de professionelle kunder har modtaget eller rapportering om tab

Professionelle kunder skal dog have mulighed for at udbede sig informati-

onerne. Forslaget omfatter ikke detailkunder, der fortsat vil modtage rap-

porter fra værdipapirhandlerne.

Opt-in ifm. cost-benefit-analyse ved skifte mellem investeringspro-

dukter

MIFID II indeholder krav om at værdipapirhandlere skal vurdere, om pro-

dukterne er egnede til en kunde uanset om det er en professionel eller de-

tailkunde. Et af elementerne er en cost-benefit-analyse til vurdering af om

kundens risikoprofil passer til investeringsproduktet. Ved et skifte mellem

investeringsprodukter ses på, hvorvidt fordelene ved skiftet mellem inve-

steringsprodukter vejer tungere end omkostningerne forbundet hermed og

dermed om skiftet vil være egnet for kunden.

Kommissionen foreslår at afskaffe kravet om cost-benefit-analyser til brug

for den obligatoriske egnethedsvurdering af professionelle kunder i forbin-

delse med skifte mellem investeringsprodukter. Professionelle kunder fo-

reslås mulighed for at tilvælge analyserne (”opt-in”). Kommissionens for-

slag er uklart i forhold til, om gruppen af professionelle kunder på anmod-

ning ligeledes er medtaget heri. Professionelle kunder på anmodning er

f.eks. detailkunder, der har bedt om at blive behandlet som professionelle

kunder, og således ikke er omfattet af samme grad af investorbeskyttelse

som almindelige detailkunder. Kommissionen foreslår endvidere, at finan-

sielle virksomheder ikke længere behøver at udarbejde cost-benefit-analy-

ser i forhold til al porteføljepleje, idet denne type analyse ikke var tiltænkt

anvendt ved almindelig rådgivning, men blot ved skiftet mellem sammen-

lignelige investeringsprodukter.

3.1.2 Produktgodkendelsesregler

MiFID II indeholder krav om, at værdipapirhandlere skal have produkt-

godkendelsesprocedurer, som gælder for alle investeringsprodukter samt

for alle kundetyper.

Reglerne er sammen med andre investorbeskyttende bestemmelser med til

at sikre, at den enkelte kunde kun har adgang til investeringsprodukter, som

er forenelige med kundens karakteristika, behov og investeringsformål.

MiFID II stiller krav om, at alle klienter modtager information om de tab relateret til

deres værdipapirer, der måtte være sket i løbet af en handelsdag, når der har været et tab

på 10% eller mere.

5/12

Kommissionen foreslår at undtage simple virksomhedsobligationer med

såkaldte

”make-whole”-klausuler

fra reglerne om produktgodkendelses-

procedurer. Det skal give udstedere adgang til udbyde produktet til en

større investorkreds.

Kommissionen foreslår, at en

”make-whole”-klausul

defineres som, at hvis

udsteder af virksomhedsobligationerne vil tilbagebetale beløbet tidligere

end forventet til investoren, skal udsteder returnere det fulde beløb, som

investoren havde en berettiget forventning om at modtage, hvis den plan-

lagte løbetid var efterlevet, dvs. hovedstolen (det lånte beløb) og den aktu-

elle nutidsværdi af fremtidige rentebetalinger.

En obligation med

”make-whole”

klausul har således det kendetegn, at in-

vestor ved førtidig indløsning fortsat modtager værdien (den tilbagedis-

konterede værdi) af fremtidige rentebetalinger (kuponer), og derved typisk

vil blive kompenseret til en værdi, der ligger over obligationens dagsværdi.

Samtidig er obligationen også kendetegnet ved, at en investor bærer kre-

ditrisikoen forbundet med obligationen, dvs. risikoen for at lide tab som

følge af, at modparten ikke kan efterleve sine forpligtelser.

Kommissionen anser i denne sammenhæng lettere tilgængelighed for væ-

sentligt, idet Kommissionen lægger vægt på, at de omhandlede virksom-

hedsobligationer vil kunne bidrage til risikospredning og lavere risikoek-

sponering i investorernes porteføljer.

3.1.3 Suspension af kravet om best execution rapportering

MiFID II indeholder krav om værdipapirhandleres ordreudførelse (også

kaldet ”best execution”). Disse regler indebærer bl.a., at

værdipapirhand-

lere på tilbagevendende basis offentliggør rapportering om handler med

finansielle instrumenter og om handelsomfanget med de væsentligste af

deres modparter.

Den mest omfattende og ressourcekrævende

”best execution”-rapportering

omfatter detaljeret rapportering på enkelthandelsniveau.

Kommissionen

foreslår, at ”best execution”-rapporteringen

suspenderes

midlertidigt for at fjerne de administrative byrder forbundet med at udar-

bejde dem. Kommissionen vurderer, at for virksomhederne er det forholds-

vist omkostningskrævende at producere denne best-execution-rapporte-

ring, ligesom rapporterne sjældent downloades af investorer, samtidig med

at de institutionelle investorer og investeringsselskaber kan modtage lig-

nende oplysninger via andre kanaler, fx gennem møder med børsmæglere

og relevante børsenheder.

Suspensionen foreslås at gælde midlertidigt, indtil der er gennemført en

nærmere analyser af rapporteringskravene i forbindelse med et kommende

planlagt review af MiFID II i 2021.

6/12

3.2. Tiltag, der påvirker markedet for afledte instrumenter på energi-

området

3.2.1 Lempede regler for positionslofter

MiFID II indeholder grænser for, hvor stor en nettoandel eller -position en

person eller virksomhed må eje i et råvarederivat

. Formålet er at undgå, at

enkelte aktører har så store positioner, at de potentielt kan manipulere pri-

sen.

Kommissionen foreslår at lempe reglerne for disse positionslofter, så de

fremover kun skal omfatte visse landbrugsvarederivater samt væsentlige

og kritiske råvarederivater. Det Europæiske Værdipapir- og Markedstil-

synsmyndighed (ESMA) skal senere definere anvendelsesområdet nær-

mere.

Kommissionen vurderer, at positionslofterne er ufleksible, hvilket ifølge

Kommissionen kan påvirke markedet negativt, specielt under markedsuro

som i COVID-19-krisen, hvilket gør det sværere at få gang i omsætningen

for nye råvarederivater

. Desuden giver lofterne ifølge Kommissionen ad-

ministrative byrder for investorerne, idet de løbende skal bruge ressourcer

på at overvåge, om de overskrider positionsloftet, og i givet fald reducere

deres beholdning. Dertil vurderer Kommissionen, at positionslofterne har

ingen eller meget begrænset effekt i forhold til deres oprindelige formål

om at undgå potentiel prismanipulation

. Det er tilmed de nationale myn-

digheders samt ESMA’s vurdering, at markedsmisbrugsforordningen ef-

fektivt dækker derivater, hvormed myndighederne allerede har værktø-

jerne til at identificere mulig markedsmanipulation. Dermed mindskes be-

hovet for positionslofter.

3.2.2 Undtagelse for positionslofter

En række markedsdeltagere bruger råvarederivater til at afdække deres ri-

sici. Det kan fx være et energiselskab, der afdækker udsving i energipri-

serne. MiFID II giver derfor mulighed for at ikke-finansielle selskaber, der

bruger derivaterne til afdækning, kan undtages fra positionslofterne.

Visse ikke-finansielle selskaber har imidlertid registreret den del af selska-

bet, der handler derivaterne, som et finansielt selskab. Disse selskaber har

derfor med de nuværende regler ikke mulighed for at blive undtaget for

positionslofterne, selvom derivaterne bruges til at afdække gruppens risici.

Et råvarederivat er et afledt finansielt instrument, hvis pris afhænger af prisudviklingen

på en råvare, fx olie, elektricitet, landbrugsvarer og metaller.

Eksempelvis fremhæver Energi Danmark, at tidsmæssige grænser for troværdige vejr-

udsigter kan give behov for nye produkter. På nye produkter vil der typisk være få inte-

ressenter, hvorfor man hurtigt kan opnå en position, der bryder den tilladte grænse. Da

dette ikke er tilladt, vil efterspørgslen reduceres, hvormed likviditeten forringes. Energi

Danmark fremhæver, at dette kan være særligt relevant for nye produkter for bæredygtige

energiformer.

I Danmark er der aktuelt kun udstedt råvarederivater på Nasdaq Copenhagen og alene i

mængder under postionslofterne.

7/12

Kommissionen foreslår, at disse finansielle selskaber også skal have mu-

lighed for at blive undtaget for positionslofter, såfremt handlen med deri-

vaterne er objektivt risikoreducerende for de kommercielle aktiviteter i den

ikke-finansielle del af gruppen. ESMA skal fastsætte kriterierne herfor.

Endvidere foreslår Kommissionen, at visse markedsaktører kan blive und-

taget fra positionslofter, hvis deres positioner stammer fra likviditets-tilfø-

rende aktiviteter (market making aktiviteter), dvs. understøtter handel mel-

lem en køber og en sælger af finansielle instrumenter, fx et råvarederivat.

Dette skal være med til at øge likviditeten på råvarederivatmarkederne.

3.2.3 Forenklet test for accessorisk virksomhed

Aktører inden for energisektoren, fx energiselskaber, handler ofte mange

forskellige former for energirelaterede råvarer, bl.a. i form af råvarederi-

vater (afledte finansielle instrumenter). Disse instrumenter er omfattet af

MiFID II, og aktørerne skal derfor som udgangspunkt have myndigheder-

nes tilladelse til udøvelse af finansiel virksomhed (et krav om tilladelse

som fondsmæglerselskab).

MiFID II indeholder dog en undtagelsesbestemmelse, så aktører, der på

professionel basis handler med råvarer via afledte instrumenter, kan frita-

ges for krav om tilladelse som fondsmæglerselskab

, hvis 1) handelsakti-

viteten er en sideaktivitet (accessorisk) i forhold til aktørens hovederhverv

og 2) hvis aktørens aktivitet ikke udgør en betydelig del af det samlede

europæiske marked inden for det pågældende råvaremarked. For at opnå

denne undtagelse, skal en aktør aktuelt opfylde to kvantitative tests, som

er relativt komplekse.

Kommissionen foreslår, at de to kvantitative tests erstattes af en individuel

og kvalitativ test af aktørens samlede aktiviteter. Vurderingen foretages af

de nationale kompetente myndigheder (i Danmark: Finanstilsynet). Endvi-

dere foreslås det, at processen for undtagelser forenkles, således at aktøren

ikke årligt skal anmode om undtagelse, men i stedet på myndighedernes

initiativ skal dokumentere, at den pågældende aktivitet er accessorisk.

Slutteligt foreslår Kommissionen, at der gennemføres en ny evaluering af

undtagelsesmuligheden for aktører, der handler med emissionskvoter med

henblik på

at understøtte Europas ”Green Deal”-tiltag

for at understøtte

markedet for emissionskvoter.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet er medlovgiver på forslaget. Europa-Parlamentet har

endnu ikke fastlagt sin holdning til Kommissionens forslag.

F.eks. store banker som Morgan Stanley der agerer market maker i et råvarederivat.

Et f

ondsmæglerselskab er en værdipapirhandler, der som fast erhverv eller på et professionelt

grundlag yder investeringsservice eller udfører investeringsaktiviteter samt eventuelt udøver acces-

soriske tjenesteydelser. Fondsmæglerselskaber er de værdipapirhandlere, som ikke har tilladelse

som pengeinstitut, realkreditinstitut eller i investeringsforvaltningsselskab, jf. definitionen i

lov om

finansiel virksomhed § 9, stk. 2.

8/12

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen foreslår alene ændringer til eksisterende bestemmelser i

EU-regulering. Kommissionen anfører, at finansielle markeder er grænse-

overskridende af natur og formålet om at sikre ensartede konkurrencebe-

tingelser for virksomheder og aktører såvel som investorbeskyttelse bedre

kan opnås på EU-niveau fremfor af EU-landene enkeltvis. Slutteligt adres-

serer forslaget udfordringer, der er de samme på tværs af EU-landene.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering og finder, at forslaget er i

overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

MIFID II er implementeret i dansk ret i lovbekendtgørelse nr. 937 af

06/09/2019 om lov om finansiel virksomhed (FIL) og i lovbekendtgørelse

nr. 377 af 2. april 2020 om lov om kapitalmarkeder (KML). De omhand-

lede forhold i forslaget er dels udmøntet i Kommissionens delegerede for-

ordninger nr. 2017/575, nr. 2017/592 og nr. 2017/565, som alle tre er di-

rekte gældende i Danmark, dels implementeret ved bestemmelser imple-

menteret i dansk ret i lov om kapitalmarkeder (KML), bekendtgørelse om

produktgodkendelsesprocedurer (produktgodkendelsesbekendtgørelsen),

bekendtgørelse om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel (investorbe-

skyttelsesbekendtgørelsen), bekendtgørelse om værdipapirhandleres udfø-

relse af ordrer (ordreudførelsesbekendtgørelsen), bekendtgørelse om

hvilke fysiske og juridiske personer, der kan udøve investeringsservice og

investeringsaktiviteter uden tilladelse efter lov om finansiel virksomhed

(undtagelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse om fastsættelse af græn-

ser for besiddelse af råvarederivater.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget indebærer efter dets ordlyd ændringer af direktivbestemmelser,

som i dansk ret er implementeret i KML, produktgodkendelsesbekendtgø-

relsen, investorbeskyttelsesbekendtgørelsen, ordreudførelsesbekendtgø-

relsen, undtagelsesbekendtgørelsen og bekendtgørelse om fastsættelse af

grænser for besiddelse af råvarederivater.

Ændringer i Kommissionens delegerende forordninger vil have direkte

virkning i Danmark.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget forventes ikke at have direkte statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes at kunne have positive samfundsøkonomiske konse-

kvenser, idet lempelser i administrative processer og færre restriktioner på

investeringskæden, herunder fra investeringsbeslutning til gennemførelse,

9/12

kan medvirke til øget aktivitet på kapitalmarkederne, herunder flere inve-

steringer. Det kan øge likviditet og kapital hos virksomhederne, hvilket kan

bidrage til en hurtigere økonomisk genopretning efter COVID-19-krisen.

Generelt vurderes forslaget ikke at sænke investorbeskyttelsesniveauet

unødigt, herunder fastholder forslaget generelt beskyttelsen af ikke-profes-

sionelle investorer (detailinvestorer). Dog vil investorer, der investerer i de

nævnte undtagne virksomhedsobligationer (make whole), ifølge Kommis-

sionens forslag ikke længere være omfattet af samme investorbeskyttelse,

som da de var omfattet af reglerne.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget forventes at bidrage med lettelser i administrative byrder i form

af lettere processer og rapporteringsforpligtelser, der kan frigøre ressourcer

og midler i de finansielle virksomheder.

Ift. markedet for råvarederivater forventes forslag vedr. positionslofter at

have begrænset betydning, da der i Danmark kun er udstedt råvarederivater

på Nasdaq Copenhagen, som kun udsteder i mængder under positionslof-

terne. Derimod forventes forslaget om ændret vurdering af accessorisk

virksomhed at kunne medføre, at en række aktører vil kunne undgå at

skulle søge om tilladelse som fondsmæglerselskab, hvilket vil medføre væ-

sentlige administrative lettelser for dem.

8. Høring

Forslaget har været i skriftlig høring i EU-Specialudvalget for den finan-

sielle sektor med frist for bemærkninger d. 17. august 2020.

Nedenfor sammenfattes hovedindholdet af de indkomne høringssvar fra

Dansk Energi og Finans Danmark (FIDA).

Dansk Energi støtter op om at begrænse anvendelsesområdet for positions-

lofter på råvaremarkeder.

Dansk Energi støtter yderligere op om overgangen fra en kvantitativ test

for accessorisk aktivitet til en forenklet kvalitativ test, da det letter de ad-

ministrative byrder forbundet med dokumentation for opfyldelsen af te-

sten. Dansk Energi finder det positivt, at de årlige notifikationer erstattes

af dokumentationskrav på anmodning af tilsynsmyndighederne. Endvidere

er Dansk Energi tilfreds med den løsning forslaget giver på de problemer

Storbritanniens udtræden af EU giver for handlen med energiråvarer på

engelske platforme.

FIDA er positivt stemt over for Kommissionens forslag, men finder, at

visse forslag indebærer yderligere byrder og foreslår at forslaget går endnu

længere for at fjerne krav, der ikke eller i ringe grad bidrager til investor-

beskyttelsen.

10/12

FIDA mener, at godkendte modparter og professionelle kunder generelt

bør undtages fra kravet om omkostninger og gebyrer for alle tjenesteydel-

ser, ikke kun tjenesteydelser der ikke angår investeringsrådgivning og por-

teføljepleje. FIDA støtter forslag om fjernkommunikationskanaler i sin nu-

værende form. FIDA bemærker, at det er uklart om forslaget omfatter både

ex-ante og ex-post omkostningskrav.

FIDA støtter op om forslag om kvartals- og tabsrapportering, men mener

at opt-in muligheden for professionelle kunder for tabsrapporter skaber

unødige administrative byrder.

FIDA støtter op om forslaget om opt-in ifm. cost-benefit-analyser ved

skifte mellem investeringsprodukter, men så gerne at forslaget var en ge-

nerel fritagelse uden en tilvalgsmulighed.

FIDA er positivt stemt over for forslaget om undtagelse af virksomheds-

obligationer med make-whole klausuler fra produktgodkendelsesreglerne,

men mener at forslaget bør undtage alle simple produkter, der ikke er sam-

mensat af flere forskellige investeringsprodukter (pakkede). Dette omfatter

enkeltaktier, obligationer og virksomhedsobligationer med og uden make-

whole-klausuler. Alternativt anføre at reglerne alene gælder for komplekse

pakkede produkter. Derudover bør produkter, der kun er tilgængelige for

professionelle kunder og godkendte modparter, også undtages, da det er

FIDAs opfattelse, at ingen reel investorbeskyttelse går tabt.

FIDA bemærker, at forslaget risikerer at få den utilsigtede konsekvens at

virksomheder tilføjer en make-whole-klausul for at blive undtaget kravene,

og definitionen umiddelbart undtager alle obligationer med en make-

whole-klausul, selvom obligationen måtte indeholde andre komplicerede

klausuler, som ses i praksis i dag. Med forslaget finder FIDA, at der også

er risiko for, at usikkerheden i forhold til make-whole-klausuler og PRIIPs

ikke bliver løst, hvis MiFID definitionen kopieres over i PRIIPs II.

FIDA udtrykker støtte til forslagene om udfasning af papir som standard

for investorkommunikation og suspension af kravet om best execution-rap-

porter.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er på nuværende tidspunkt ikke nærmere kendskab til andre EU-landes

holdninger til forslaget. EU-landene ventes dog generelt at støtte formålet

med forslaget.

De fleste EU-lande forventes generelt at være åbne for forslaget for at

kunne tage højde for COVID-19-krisens økonomiske konsekvenser. Nogle

EU-lande ventes at lægge vægt på, at ændringer skal begrænses til at være

rettet mod professionelle investorer, idet større justeringer overfor detail-

investorer kræver en nærmere analyse. De fleste EU-lande vil formentlig

anse Kommissionens forslag for at være i tråd hermed.

11/12

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter generelt forslag, der kan sikre en hurtig økonomisk gen-

opretning efter COVID-19-krisen, herunder ved at justere regler, der ska-

ber bedre balance mellem investorbeskyttelsen og målet om at målrette in-

formationsmængden og omkostningstunge administrative byrder, idet reg-

lerne fortsat vil skulle understøtte et højt niveau af investorbeskyttelse,

særligt overfor detailkunder, og den finansielle stabilitet.

Regeringen finder fraværet af en konsekvensanalyse uhensigtsmæssig og

vil opfordre Kommissionen til

–

så vidt muligt

–

altid at offentliggøre grun-

dige konsekvensanalyser sammen med forslag med betydelige konsekven-

ser, idet man samtidig har forståelse for, at det ikke har været muligt givet

forslagets hastende karakter.

Regeringen støtter formålet om at indføre lempelser, der er til gavn for

både investorer og finansielle virksomheder, sikrer bedre udnyttelse af

handelsmuligheder, der er gunstige i korte tidsrum og udgør ressourcelem-

pelser ifm. nye arbejdsmetoder i lyset af bl.a. COVID-19-situationen.

I lyset af en COVID-genopretningsfase støtter regeringen midlertidigt at

suspendere kravet om

”best execution”-rapporteringen

til offentligheden

for at fjerne de administrative byrder forbundet med udarbejdelsen af dem,

ligesom effekten og indholdet i kravene heraf analyseres ifm. et kommende

MIFID II review.

Regeringen lægger vægt på at sikre et højt investorbeskyttelsesniveau, især

overfor ikke-professionelle kunder, herunder detailkunder. Det inkluderer,

at investeringsprodukter, simple såvel som komplekse, alene formidles til

de kunder, de er egnede til. En åbning for en praksis med undtagelse af

enkelt-produkter fra et samlet rammeværk risikerer at skabe unødig kom-

pleksitet og potentiel usikkerhed blandt investorerne. Dertil kan det få den

utilsigtede konsekvens, at virksomheder tilpasser produkterne blot med det

formål at blive undtaget kravene. Derfor vil regeringen arbejde for, at reg-

lerne om produktgodkendelsesprocedurer ikke udvandes. Regeringen vil

derfor arbejde for, at visse

virksomhedsobligationer med ”make-whole”-

klausul ikke undtages fra reglerne om produktgodkendelsesprocedurer.

Regeringen støtter forslaget om øget brug af elektronisk kommunikation,

forudsat at kunderne, herunder detailkunder, har mulighed for at vælge pa-

pirbaseret kommunikation.

Regeringen lægger vægt på, at der opnås en god balance mellem et højt

niveau af investorbeskyttelse og et mål om at målrette informationsmæng-

den samt omkostningstunge administrative byrder. Derfor støtter regerin-

gen justeringer og lempelse af informationskrav og forpligtelser samt til-

pasning af reglerne, så de i fornødent omfang afspejler de egentlige pro-

fessionelle aktørers behov, således at der er tale om egentlig merværdi i

12/12

kravene og nytteværdi i den modtagne information. I den forbindelse kan

regeringen støtte forslag om at undtage egentlige professionelle aktører fra

informationskravene, således tilvalg (”opt-in”) ikke vil være muligt for

dem, de steder hvor det oprindelige forslag tillader muligheden for tilvalg

(”opt-in”) for professionelle investorer.

Regeringen støtter forslaget til justering af reglerne for markedet for råva-

rederivater, så ikke-finansielle virksomheder og aktører, der på professio-

nel basis men som sideaktivitet (accessorisk virksomhed) handler med rå-

varer via afledte instrumenter, ikke skal opnå tilladelse som fondsmægler-

selskab.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg er orienteret om forslaget under punktet "Siden

sidst" ved forelæggelse den 10. september 2020.