Erhvervsudvalget 2019-20
ERU Alm.del Bilag 430
Offentligt
Bidrag til forslag
til
Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om
radiofrekvenser og forskellige andre love
(Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk
kommunikation (omarbejdning) m.v.)
§1
I lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, jf. lovbekendtgørelse nr. 128 af 7.
februar 2014, som ændret ved § 2 i lov nr. 741 af 1. juni 2015, § 16 i lov nr. 1567 af 15.
december 2015, § 3 i lov nr. 203 af 28. februar 2017, § 1 i lov nr. 1676 af 26. december 2017,
§ 19 i lov nr. 503 af 23. maj 2018 og lov nr. 1531 af 18. december 2018, foretages følgende
ændringer:
1. To steder i
§ 7, stk. 1, 1. pkt.,
og i
stk. 2,
indsættes efter »-tjenester«: »samt
nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester«.
2. To steder i
§ 8, stk. 1,
og
stk. 2, nr. 1,
indsættes efter »-tjenester«: »samt nummeruafhængige
interpersonelle kommunikationstjenester«.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1.
2.
3.
1.
1.
2.
2.
1.
2.
3.
1.
2.
4.
1.
2.
4.
5.
6.
7.
Indledning
Baggrund
Lovforslagets hovedpunkter
[Første hovedpunkt
–
eventuelt underpunkter]
Gældende ret
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
[andet hovedpunkt
–
eventuelt underpunkter]
Gældende ret
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
[tredje hovedpunkt
–
eventuelt underpunkter]
Gældende ret
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
[fjerde underpunkt
–
eventuelt underpunkter]
Gældende ret
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Administrative konsekvenser for borgerne
Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter
1
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 430: Lovudkast - Høring af bidrag forslag til lov om ændring af lov om elektronisk kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2250981_0002.png
8.
9.
10.
11.
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Sammenfattende skema
Til 1. indledning (sidste afsnit)
Lovforslaget medfører endvidere, at de gældende bestemmelser om henholdsvis
hemmeligholdelse af kommunikation og behandling af persondata udvides til også at indbefatte
nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester. Ændringen sker som følge af
udvidelsen af definitionen af begrebet
”elektronisk
kommunikationstjeneste” jf. direktiv (EU)
nr. 2018/1972 om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation
(teledirektivet), hvor
”nummeruafhængige
interpersonelle kommunikationstjenester” nu
omfattes af denne definition.
Lovforslaget vil betyde, at Erhvervsstyrelsens tilsyn med persondatasikkerhed på teleområdet
fremadrettet vil omfatte tilsyn med disse tjenester.
Tilføjelsen af nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester vil indebære, at
disse tjenester fremadrettet vil være omfattet af reglen om hemmeligholdelse af elektronisk
kommunikation og Erhvervsstyrelsens tilsyn med dette. Derudover vil lovforslaget ligeledes
betyde, at disse udbydere vil blive omfattet af reglerne omkring behandling af persondata og
reglerne om opbevaring og behandling af trafik- og lokaliseringsdata i forbindelse med
elektronisk kommunikation samt Erhvervsstyrelsens tilsyn hermed.
Til afsnit 2. baggrund
Der er dog en sammenhæng med direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2020 om behandling af
personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor
(e-databeskyttelsesdirektivet). Årsagen hertil er, at de gældende bestemmelser i §§ 7-8 i
teleloven implementerer e-databeskyttelsesdirektivet i dansk lov.
Det følger af e-databeskyttelsesdirektivets artikel 2, at det er definitionerne i direktiv 2002/21/EF
om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester
(rammedirektivet), som finder anvendelse, medmindre andre definitioner er direkte nævnt i e-
databeskyttelsesdirektivet. Dette indebærer således,
at ”elektroniske kommunikationstjenester”
skal forstås i overensstemmelse med det tidligere rammedirektivs definition af ”elektroniske
kommunikationstjenester” i artikel 2, litra c.
Da det nye teledirektiv erstatter rammedirektivet, vil henvisningen i e-databeskyttelsesdirektivet
til rammedirektivets definitioner, på baggrund af artikel 125 i det nye teledirektiv, skulle forstås
som en henvisning til definitionerne i det nye teledirektiv.
2.2. Sektorspecifikke regler om persondatasikkerhed på teleområdet
Erhvervsstyrelsen har i forbindelse arbejdet med forslag til ændring af lov om elektroniske
kommunikationsnet og -tjenester (teleloven) indhentet fortolkningsbidrag fra andre EU-
medlemsstater med hensyn til implementeringen af det nye teledirektiv (direktiv (EU) nr.
2018/1972 om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation).
2
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 430: Lovudkast - Høring af bidrag forslag til lov om ændring af lov om elektronisk kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2250981_0003.png
Mange af de adspurgte lande oplyser, at anvendelsesområdet for e-databeskyttelsesdirektivet,
som følge af det nye teledirektiv, ligeledes vil komme til at omfatte nummeruafhængige
interpersonelle kommunikationstjenester i medfør af artikel 125 i det nye teledirektiv.
Til
3. lovforslagets hovedpunkter
3.1.3 Behandling af persondata
3.1.3.1 Gældende ret
De nuværende bestemmelser i telelovens §§ 7-8 har dels til formål at sikre
kommunikationshemmeligheden ved brug af elektroniske kommunikationsnet og-tjenester, dels
at sikre gennemførelsen af krav om persondatasikkerhed i forbindelse med udbud af offentlige
elektroniske kommunikationsnet og -tjenester. Reglerne blev indført med det formål at sikre
beskyttelsen af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor.
Reglerne har deres ophav i direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af
personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor
(e-databeskyttelsesdirektivet), der supplerer Europa-Parlamentets og Rådets forordning
2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af
personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv
95/46/EF (databeskyttelsesforordningen). Telelovens § 7 er en tilsynsbestemmelse, mens
telelovens § 8 er en bemyndigelsesbestemmelse, som giver erhvervsministeren hjemmel til at
fastsætte nærmere regler for udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -
tjenester om minimumskrav til behandling af persondata.
Det er Erhvervsstyrelsen, der som uafhængig tilsynsmyndighed påser, at reglerne overholdes. I
praksis fører Erhvervsstyrelsen tilsyn med, at ejere af elektroniske kommunikationsnet og
udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester overholder reglerne om
hemmeligholdelse af elektronisk kommunikation. Derudover fører Erhvervsstyrelsen tilsyn med
udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenesters behandling af persondata, herunder
om udbyderne træffer passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger, om de overholder
kravene til underretning om brud på persondatasikkerheden, samt om de overholder de særlige
regler vedrørende opbevaring og behandling af trafik- og lokaliseringsdata i forbindelse med
elektronisk kommunikation.
Datatilsynet fører efter databeskyttelseslovens § 27, stk. 1, tilsyn med overholdelsen af de
generelle databeskyttelsesregler, der findes i databeskyttelsesforordningen og
databeskyttelsesloven. Tilsynet med reglerne om behandling af personoplysninger, der ikke er
erstattet af særregler i telelovgivningen, ligger således hos Datatilsynet.
3.1.3.2 Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Udbydere af elektroniske kommunikationstjenester har megen fokus på at sikre beskyttelsen af
privatlivets fred i deres håndtering af persondata, og det er Erhvervsstyrelsens vurdering, at det
eksisterende tilsyn fungerer godt i Danmark.
Der er fortsat et stigende fokus på området for persondatasikkerhed, og Erhvervsstyrelsen
oplevede, at teleselskaberne i forbindelse med indførslen af databeskyttelsesforordningen i maj
2018 fik et endnu større fokus på området. Denne indsats så Erhvervsstyrelsen afspejlet i et
stigende antal indberetninger, som styrelsen modtager fra udbydere af elektroniske
kommunikationstjenester. I det nye teledirektiv udvides den i direktiv 2002/58/EF af 12. juli
3
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 430: Lovudkast - Høring af bidrag forslag til lov om ændring af lov om elektronisk kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
2250981_0004.png
2002
angivne definition af ”elektroniske kommunikationstjenester”, så ”nummeruafhængige
interpersonelle kommunikationstjenester” nu også omfattes
af definitionen ”elektronisk
kommunikationstjeneste”.
Begrebet
”nummeruafhængige
interpersonelle
kommunikationstjenester” er nyt i forhold til den gældende telelov.
Det nye teledirektiv udgør en sammenskrivning og opdatering af en række centrale direktiver på
teleområdet. Teledirektivet erstatter blandt andet det tidligere rammedirektiv (direktiv
2002/58/EF af 12. juli 2002). I artikel 125 i det nye teledirektiv angives det direkte, at
henvisninger til de ophævede direktiver gælder som henvisninger til teledirektivet.
Det følger af e-databeskyttelsesdirektivets artikel 2, at det er definitionerne i rammedirektivet,
som finder anvendelse med mindre andre definitioner er direkte nævnt i e-
databeskyttelsesdirektivet. Dette indebærer således,
at ”elektroniske kommunikationstjenester”
skal forstås i overensstemmelse med det tidligere rammedirektivs definition af ”elektroniske
kommunikationstjenester”
i artikel 2, litra c. Idet
teledirektivet erstatter rammedirektivet, vil
henvisningen i e-databeskyttelsesdirektivet til rammedirektivet efter Erhvervsstyrelsens
vurdering på baggrund af artikel 125 i teledirektivet skulle forstås som en henvisning til det nye
teledirektiv.
Det foreslås derfor, at
”nummeruafhængige
interpersonelle kommunikationstjenester” tilføjes
direkte til de regler i teleloven, som implementerer e-databeskyttelsesdirektivet (telelovens §§
7–8). Derved sikres det, at den udvidede definition af
”elektroniske
kommunikationstjenester” i
det nye teledirektiv, som nu omfatter
”nummeruafhængige
interpersonelle
kommunikationstjenester”, ligeledes bliver manifesteret i lovens bestemmelser om
hemmeligholdelse af kommunikation samt bestemmelser om persondatasikkerhed og behandling
af trafik- og lokaliseringsdata i forbindelse med elektronisk kommunikation. Tilføjelsen er
nødvendig for at sikre klarhed over anvendelsesområdet for telelovens §§ 7 og 8, idet den
udvidede definition af
”elektroniske
kommunikationstjenester” implementeres i teleloven ved
separate definitioner af hhv.
”elektroniske
kommunikationstjeneste” og
”nummeruafhængige
interpersonelle kommunikationstjenester” i den forslåede telelov.
Den foreslåede ændring indebærer ikke, at der foretages ændringer af Datatilsynets
tilsynskompetence efter databeskyttelseslovens § 27, stk. 1. Tilsynet med reglerne om
behandling af personoplysninger, der ikke er erstattet af særregler i telelovgivningen, ligger
således hos Datatilsynet.
Til afsnit 4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
Offentlige myndigheders mulighed for at føre tilsyn
nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester
med
Tilføjelsen af nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester indebærer
væsentligt øgede administrative omkostninger til Erhvervsstyrelsens tilsyn med reglen om
hemmeligholdelse af kommunikation og behandling af persondata. Erhvervsstyrelsen vil
fremadrettet også skulle føre tilsyn med, hvorvidt udbydere af nummeruafhængige
interpersonelle kommunikationstjenester overholder de forpligtelser, de er pålagt i forbindelse
med deres udbud af tjenester. Ejere og udbydere af nummeruafhængige interpersonelle
kommunikationstjenester vil således falde under Erhvervsstyrelsens tilsyn med
hemmeligholdelse af kommunikation, samt tilsyn vedrørende passende tekniske og
organisatoriske foranstaltninger med henblik på at styre risici for persondatasikkerheden.
Yderligere vil nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester falde under de
særlige regler vedrørende opbevaring og behandling af trafik- og lokaliseringsdata i forbindelse
med elektronisk kommunikation. Antallet af sager om brud på persondatasikkerheden og
4
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 430: Lovudkast - Høring af bidrag forslag til lov om ændring af lov om elektronisk kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
iværksættelse af tilsynssager om udbydernes overholdelse af reglerne i øvrigt forventes således
at stige betragteligt.
Til afsnit 5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester omfattes af sektorspecifikke
forbrugerregler
Nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester vil falde under telelovens §§ 7-8,
som stiller en række andre og strengere krav til kommunikationstjenesterne ift. de generelle
regler om databeskyttelse.
Til afsnit 5.2. Administrative omkostninger.
Udbydere af nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenesters pligt til at iagttage
de sektorspecifikke persondataregler
De administrative konsekvenser består primært i, at ejere og udbydere af nummeruafhængige
interpersonelle kommunikationstjenester vil blive omfattet af reglen om hemmeligholdelse af
kommunikation, hvor der stilles krav om, at ejere og udbydere skal træffe foranstaltninger, der
er nødvendige for at sikre, at oplysninger om andres brug af nettet eller tjenesten eller indholdet
heraf ikke er tilgængelige for uvedkommende. Herudover vil udbyderne af disse tjenester skulle
træffe passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at imødegå, at der sker brud på
persondatasikkerheden. Derudover vil det forslåede lovforslag betyde, at udbyderne af disse
tjenester vil skulle indberette alle brud på persondatasikkerheden til Erhvervsstyrelsen.
Udbyderne omfattes desuden af reglerne om opbevaring og behandling af trafik- og
lokaliseringsdata i forbindelse med elektronisk kommunikation.
Til afsnit 5.4 Principper for agil erhvervsrettet lovgivning
De forestående regler kan betyde, at virksomheder i højere grad vil være afskåret fra at
anvende data til brug for nye forretningsmodeller. Der er imidlertid tale om regulering, som er
nødvendig for at bringe dansk lovgivning i overensstemmelse med EU-retten. Herudover
vurderer Erhvervsstyrelsen, at definitionsudvidelsen i forslaget vil skabe mere klarhed og
forudsigelighed over, hvem der er omfattet af EU-reglerne, hvilket er fremmende for en mere
enkel og formålsbestemt regulering.
Til afsnit 9. Forholdet til EU-retten
9.1. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1972/2018/EU om oprettelse af en europæisk
kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning)
Lovforslaget implementerer dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1972/2018/EU om
oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) (herefter
teledirektivet), der sammenskriver og opdaterer fire centrale direktiver på teleområdet.
Lovforslaget gennemfører de opdaterede dele af teledirektivet i forhold til den sektorspecifikke
konkurrenceregulering på teleområdet, den sektorspecifikke regulering vedrørende
persondatasikkerhed, administration af radiofrekvenser, administration af
telefonnumre, særlige forbrugerrettigheder på teleområdet og forsyningspligt på
kommunikationstjenester.
5
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 430: Lovudkast - Høring af bidrag forslag til lov om ændring af lov om elektronisk kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
9.2. Sammenhængen mellem Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1972/2018/EU om
oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) og direktiv
2002/58/EF af 12. juli 2020 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets
fred i den elektroniske kommunikationssektor
De gældende bestemmelser i telelovens §§ 7-8 implementerer bestemmelser fra direktiv
2002/58/EF af 12. juli 2020 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets
fred i den elektroniske kommunikationssektor (e-databeskyttelsesdirektivet). Reglerne om
persondatasikkerhed på teleområdet, princippet om kommunikationshemmeligheden, samt
opbevaring og behandling af trafik- og lokaliseringsdata har således deres ophav i e-
databeskyttelsesdirektivet.
Det følger af e-databeskyttelsesdirektivets artikel 2, at det er definitionerne i direktiv 2002/21/EF
om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester
(Rammedirektivet), som finder anvendelse medmindre andre definitioner er direkte nævnt i e-
databeskyttelsesdirektivet. Dette indebærer således, at ”elektroniske kommunikationstjenester”
skal forstås i overensstemmelse med det tidligere rammedirektivs definition af ”elektroniske
kommunikationstjenester” i artikel 2, litra c.
Idet teledirektivet erstatter rammedirektivet, vil henvisningen i e-databeskyttelsesdirektivet til
rammedirektivet på baggrund af artikel 125 i teledirektivet skulle forstås som en henvisning til
det nye teledirektiv. Teledirektivets bestemmelse vedrørende definitioner indeholder en
udvidelse af begrebet
”elektroniske
kommunikationstjenester”. Udvidelsen indebærer, at
”nummeruafhængige
interpersonelle kommunikationstjenester” omfattes af denne definition.
Nærværende lovforslag lægger op til at have selvstændige definitioner af hhv.
”nummeruafhængige
interpersonelle
kommunikationstjenester”
og
”elektroniske
kommunikationstjenester”. Derfor forslås det, at
”nummeruafhængige
interpersonelle
kommunikationstjenester” tilføjes §§ 7-8 i teleloven, så der sikres klarhed over, hvilke udbydere,
der er omfattet af disse bestemmelser.
Til afsnit 10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
[samme høringsparter som ENS (undersøg om de har medtaget udbydere af OTT-
tjenester i høringslisten)]
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 [§ 7]
Det følger af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenesters (teleloven) § 7, stk. 1, at
ejere af elektroniske kommunikationsnet og udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller
-tjenester og deres ansatte og tidligere ansatte ikke uberettiget må videregive eller udnytte
oplysninger om andres brug af nettet eller tjenesten eller indholdet heraf, som de får kendskab
til i forbindelse med det pågældende udbud af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester.
De nævnte ejere og udbydere skal træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at
oplysninger om andres brug af nettet eller tjenesten eller indholdet heraf ikke er tilgængelige for
uvedkommende.
6
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 430: Lovudkast - Høring af bidrag forslag til lov om ændring af lov om elektronisk kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
Den nuværende bestemmelse i telelovens § 7, stk. 1, fastslår således en pligt til
hemmeligholdelse af elektronisk kommunikation.
Bestemmelsen er en implementering af artikel 5 i direktiv 2002/58 om behandling af
personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor
(e-databeskyttelsesdirektivet). Efter den nuværende bestemmelse påhviler det kun de såkaldte
traditionelle teleudbyder, fx udbyder af telefoni– og internettjenester, at iagttage pligten om
hemmeligholdelse af elektronisk kommunikation. I den gældende bestemmelse er udbydere af
nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester ikke forpligtet til at iagttage
samme pligt.
I det nye teledirektiv (Direktiv (EU) nr. 2018/1972 om oprettelse af en europæisk kodeks for
elektronisk kommunikation) er definitionen af
”elektroniske
kommunikationstjenester” ændret.
For nærmere beskrivelse, henvises der til de almindelige bemærkninger i. afsnit 10.2.Denne
ændring består således af en tilføjelse af
”nummeruafhængige
interpersonelle
kommunikationstjenester” i definitionen af
”elektroniske
kommunikationstjenester”, jf.
teledirektivets artikel 2, nr. 4, litra b.
Teleloven har ikke en samlet definition af
”elektroniske
kommunikationstjenester” og
”nummeruafhængige
interpersonelle kommunikationstjenester”. Dette nødvendiggør en
indsættelse af
”nummeruafhængige
interpersonelle kommunikationstjenester” i telelovens § 7
for at skabe klarhed over anvendelsesområdet for bestemmelsen.
For en nærmere forståelse af definitionen af
”nummeruafhængige
interpersonelle
kommunikationstjenester” henvises til de specielle bemærkninger i forslagets § 1, nr. 4.
Det følger af § 7, stk. 2, i teleloven, at bestemmelserne i straffelovens §§ 152, 152 a og 152 d-
152 f finder tilsvarende anvendelse for den, der virker eller har virket hos en ejer af elektroniske
kommunikationsnet eller en udbyder af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, eller
som i øvrigt er eller har været beskæftiget med opgaver, der udføres efter aftale med disse.
Det foreslås, at der to steder i
§ 7, stk. 1, 1. pkt.,
og i
stk. 2,
efter »-tjenester« indsættes »samt
nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester«.
Den foreslåede bestemmelse indebærer udelukkende en tilføjelse af nummeruafhængige
interpersonelle kommunikationstjenester.
De sektorspecifikke regler om persondatasikkerhed på teleområdet skal fortolkes i lyset af
forordning 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med
behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse
af direktiv 95/46/EF (persondataforordningen) og lov om supplerende bestemmelser til
forordning om beskyttelse af fysiske personer med behandling af personoplysninger og om fri
udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven). Særligt i de tilfælde, hvor e-
databeskyttelsesreglerne ikke har reguleret bestemt forhold, vil dette indebære, at de almindelige
persondataregler finder anvendelse.
Ændringen medfører, at nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester ligeledes
vil skulle sikre hemmeligholdelse af elektronisk kommunikation, og der vil dermed ske en
udvidelse af anvendelsesområdet for bestemmelsen. Derudover vil ændringen ligeledes
indebære, at bestemmelserne i straffeloven §§ 152, 152 a og 152 d-152 f vil komme til at gælde
7
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 430: Lovudkast - Høring af bidrag forslag til lov om ændring af lov om elektronisk kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
for ansatte eller tidligere ansatte hos udbydere af nummeruafhængige interpersonelle
kommunikationstjenester.
Til nr. 2 [§ 8]
Det følger af § 8, stk. 1, i lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (teleloven), at
erhvervs- og vækstministeren (nuværende erhvervsminister) fastsætter regler for udbydere af
offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester om minimumskrav til behandling af
persondata i elektroniske kommunikationsnet og -tjenester.
Det følger videre af § 8, stk. 2, nr. 1, i teleloven, at regler fastsat i medfør af stk. 1 bl.a. skal
omfatte krav om passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger med henblik på at styre
risici for persondatasikkerheden i elektroniske kommunikationsnet og -tjenester og sikre et
sikkerhedsniveau, der står i forhold til risici.
Bestemmelsen implementerer artikel 4, artikel 6, artikel 7, stk. 1 og artikel 8-11 i direktiv
2002/58 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den
elektroniske kommunikationssektor (e-databeskyttelsesdirektivet). Det følger af den nuværende
bestemmelse, at erhvervsministeren kun har bemyndigelse til at fastsætte regler om behandling
af persondata for udbydere af offentlige elektroniske kommunikationstjenester. Sådanne
tjenester omfatter, efter den gældende bestemmelse, ikke nummeruafhængige interpersonelle
kommunikationstjenester. Efter ordlyden af den nuværende bestemmelse er erhvervsministeren
dermed kun bemyndiget til at fastsætte regler omkring de såkaldte traditionelle teleudbydere, fx
udbydere af telefoni- og internettjenester, og ikke i forhold til udbydere af nummeruafhængige
interpersonelle kommunikationstjenester.
For nærmere beskrivelse, henvises der til de almindelige bemærkninger i. afsnit 10.2.
”
Teleloven har ikke en samlet definition af
”elektroniske
kommunikationstjenester” og
”nummeruafhængige
interpersonelle kommunikationstjenester”. Dette nødvendiggør en
indsættelse af
”nummeruafhængige
interpersonelle kommunikationstjenester” i telelovens § 8
for at skabe klarhed over anvendelsesområdet for bestemmelsen.
For en nærmere forståelse af definitionen af
”nummeruafhængige
interpersonelle
kommunikationstjenester” henvises til de specielle bemærkninger i forslagets § 1, nr. 4.
Det foreslås, at der i telelovens
§ 8, stk. 1,
og
stk. 2, nr. 1,
efter »-tjenester« indsættes »samt
nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester «.
Den forslåede bestemmelse indebærer udelukkende en tilføjelse af nummeruafhængige
interpersonelle kommunikationstjenester.
Tilføjelsen af nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester vil indebære, at
erhvervsministerens kompetence til at fastsætte regler til behandling af persondata i elektronisk
kommunikationsnet og -tjenester udstrækkes til ligeledes at omfatte nummeruafhængige
interpersonelle kommunikationstjenester.
De fleste udbydere af nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester er
grænseoverskridende. Med den forslåede bestemmelse bemyndiges erhvervsministeren til at
fastsætte regler omkring det territoriale anvendelsesområde af reglerne om persondatasikkerhed
8
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 430: Lovudkast - Høring af bidrag forslag til lov om ændring af lov om elektronisk kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love, fra erhvervsministeren
for udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester samt nummeruafhængige
interpersonelle kommunikationstjenester.
De sektorspecifikke regler om persondatasikkerhed på teleområdet, skal fortolkes i lyset af
forordning 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med
behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse
af direktiv 95/46/EF (persondataforordningen) og lov om supplerende bestemmelser til
forordning om beskyttelse af fysiske personer med behandling af personoplysninger og om fri
udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven). Særligt i de tilfælde, hvor e-
databeskyttelsesreglerne ikke har reguleret bestemt forhold, vil dette indebære, at de almindelige
persondataregler finder anvendelse.
Tilføjelsen af nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester i § 8, stk. 1, og stk.
2, nr. 1, vil indebære, at der som noget nyt kan stilles krav til, at nummeruafhængige
interpersonelle kommunikationstjenester skal etablere passende tekniske og organisatoriske
foranstaltninger med henblik på at styre de risici, der er i forhold til persondatasikkerheden.
Eftersom § 8, stk. 2, nr. 2, skal læses i sammenhæng med § 8, stk. 1, vil tilføjelsen ligeledes
indebære, at udbydere af nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester vil være
underlagt en underretningspligt for så vidt, angår alle tilfælde af brud på persondatasikkerheden.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at Erhvervsstyrelsen kan føre tilsyn med overholdelsen
af regler, der fastsættes i medfør af bestemmelsens stk. 1.
9