Erhvervsudvalget 2019-20
ERU Alm.del Bilag 429
Offentligt
2250475_0001.png
Fra:
[email protected]
[mailto:[email protected]]
Sendt:
24. september 2020 21:13
Til:
'Christina Clement Laybourn (FT)' <[email protected]>;
[email protected]; [email protected];
Folketingets
Oplysning <[email protected]>
Emne:
SV: Svar fra Finanstilsynet - j.nr. 6072-1210 - ------------ - refleksion over meddelt svar/GM
Kære fuldmægtig, cand. jur. Christina Laybourn,
Finanstilsynet
Erhvervsstyrelsen
Folketingets erhvervsudvalg
Tak for svaret. Jeg havde gerne set, at du i dit svar havde henvist mere konkret til det retlige grundlag. Som
kapitalejer i Danske Bank og helt generelt som forbruger af formidling af betalingsformidlingsydelser, finder
jeg, at hvidvask er noget af det mest afskyelige i det finansielle banksystem. Mit synspunkt er båret dels af
hensynet til, at det land og de borgere, hvis aktiver via finansielle services gennem flere banker i forskellige
lande overføres i hvidvasket form til et eller flere andre lande indeholder en latent systemisk risiko for dèr,
at ku e være late te ”bo ber”, der ka a ve des til uø sket politisk
knægtelse af demokratier,
bestikkelse og korruption og true gennemførelsen af frie valg og forvride prisdannelsen på visse
aktivklasser.
Jeg er bestemt en novice på området for finanstilsyn, men jeg er ikke så naiv og blåøjet, at jeg ikke ud af dit
svar kan se, at der er plads til forbedringer, der hurtigst muligt bør implementeres, jf. nedenfor.
Som Finanstilsynet er bekendt med, opererer en del danske banker globalt, dvs. de opererer i
grænseoverskridende koncernforhold, med dattervirksomheder eller med aktiviteten udøvet fra
filialkontorer beliggende uden for Danmark. Formålet for det danske Finanstilsyn må derfor være løbende
at forbedre kvaliteten og konsekvensen ikke alene på nationalt plan, men også for tilsyn udført i andre
lande med rapporteringspligt til det danske Finanstilsyn. Både udøvelsen af tilsynsvirksomhed fra vort
Finanstilsyn og tilsvarende indsatser fra udenlandske finanstilsyn må ske med det formål bedst muligt at
dæmme op for systemiske risici, f. eks hvidvask eller markedsmisbrug.
Den samlede indsats fra involverede tilsynsmyndigheden bør beskytte offentlige værdier såsom det
finansielle systems integritet og stabilitet, markeders og finansielle produkters gennemsigtighed samt
beskyttelse af investorer. Myndigheden bør også hindre tilsynsarbitrage og sikre ensartede vilkår og styrke
den internationale koordinering af tilsyn til fordel for økonomien generelt, herunder også finansielle
institutioner og andre interessenter, forbrugere og ansatte etc..
Hvis jeg har forstået dit
svar: ”
, at det adfærdstilsyn, der føres i andre lande ikke er omfattet af den danske
lovgiv i g for så vidt a går offe tliggørelse.”
så er det en afgørende begrænsning ikke mindst
for beskyttelsen af en finansiel virksomheds kapitalejere og øvrige interessenter. Som det sikkert har
forlydt for Finanstilsynet, har hvidvaskskandalen i Danske Bank kostet kapitalejerne i omegnen af 120 mia.
kr. Når Finanstilsynet derfor er begrænset
–
helt overraskende for mig i -, at offentliggøre tilsynsrapporter
modtaget fra andre landes tilsynsmyndigheder og få disse offentliggjort både på Finanstilsynets
hjemmeside og på hjemmesiden for pågældende finansielle virksomhed savnes transparens og
gennemsigtighed. Herved er der stor risiko for, at bestemmelserne i kapitalmarkedsloven om
oplysningsforpligtelser for udstedere af omsættelige værdipapirer optaget til handel på regulerede
markeder tilsidesættes.
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 429: Henvendelse af 24/9-20 fra Gunnar Mikkelsen, Væggerløse om Danske Bank og Finanstilsynet
Grænseoverskridende risici omfatter alle risici, der opstår som følge af økonomiske ubalancer eller
finansielle svigt, og når kendte mangler og svagheder ikke offentliggøres , så er der desværre kun
kapitalejere til at bære tabene, som i Danske Bank hvidvaskskandalen, hvor alle bankens 3 forsvarslinjer var
faldet, og de eksterne revisorer opdagede ikke, at dette var sket eller rapporterede herom i
revisionspåtegningerne. Heller ikke Finanstilsynet opdagede noget, før det var for sent. Det betyder, at
potentielle risici og sårbarheder fra et fremmed lands tilsynsmyndighedsindberetning ikke
–
som du har
beskrevet forholdene- , kommer til kendskab for den pågældende finansielle virksomheds
interessenter. Måske end ikke berørte virksomhed? Disse grupper af långivere, indskydere, andre
offentlige myndigheder og ikke mindst kapitalejerne er Finanstilsynet åbenbart
–
ifølge den danske
lovgivning
–
afskåret fra at underrette om selv de groveste overtrædelser, når bare de sker i en koncern, og
overtrædelserne sker hos en dattervirksomhed eller i en udenlandsk filial. Undskyld mig, det virker godt
nok grotesk!
Som jeg erindrer forløbet, købte Danske Bank den finske Sampo Bank. Sampo Bank havde en
dattervirksomhed beliggende i Estland. Finland var på erhvervelsestidspunktet med i euroen.
Dattervirksomheden i Estland blev omdannet til en filial af Danske Bank. I 2011 indgik Estland i euroen. Jeg
kender ikke historien for oprettelsen af Danske Banks filial i Norge, men jeg ved, at Norge er uden for
euroen. Jeg ved ikke, om jeg
–
med rette - ud fra disse forhold kan konkludere, at hvad enten en filial er
beliggende i et land omfattet af euroen eller ej, så optræder sådanne filialer ikke på listen over
forretningssteder, der er omfattet af Det europæiske Finanstilsyn ESMA. Om det er mere rigtigt end forkert
yderligere at konkludere, at det danske Finanstilsyn intet foretager sig, når det modtager indberetning fra
andre landes tilsyn, kender jeg ikke til, men jeg mener med stor sandsynlighed at kunne fastslå i historisk
perspektiv, at Finanstilsynet har udvist stor grad af passivitet. Det gælder både forholdene i Estland og
Norge. Og der er baseret på tilsynsrapporten fra 2015 for Danske Banks filial i Norge tilsyneladende ingen
viden om filialen med nogenlunde samme mangler som den estiske filial, også kan have været brugt til
hvidvask, mens de internationale læk af dokumenter indtil videre endnu ikke har fokuseret herpå.
Når reglerne er som beskrevet af Finanstilsynet, kan jeg kun opfordre Folketinget til hurtigst muligt at
vurdere behovet for ændringer.
De bør omfatte mindst, at danske og udenlandske tilsynsmyndigheders tilsynsrapporter, der indeholder
påbud eller væsentlige bemærkninger (således som dette udtryk er defineret i Finanstilsynets
bekendtgørelse om revision af finansielle virksomheder, bilag 3) samtidigt skal offentliggøres
på Finanstilsynets hjemmeside og den pågældende finansielle virksomheds hjemmeside. Dernæst skal
såvel medlemmerne af revisionsudvalget og medlemmerne af den finansielle virksomheds bestyrelsen på
førstkommende møder underskrive en tilførsel til bestyrelsens forhandlingsprotokol om, at de har læst den
pågældende tilsynsrapport. Rapporten skal af den finansielle virksomhed straks oversendes til såvel intern
som ekstern revision. I forbindelse med afgivelsen af revisionsprotokollatet til årsregnskabet udarbejder
revisor en fortegnelse over tilsynsrapporter, hvor væsentlige mangler/påbud endnu ikke er blevet
afhjulpet. Fortegnelsen underskrives af medlemmerne af revisionsudvalg og bestyrelsen.
Jeg skal afstå fra at begære aktindsigt i den foreløbige tilsynsrapport og det afgivne høringssvar vedrørende
den norske tilsynsrapport fra 2015.
Men det virker helt til Klods Hans, at jeg kan finde tilsynsrapporter hos udenlandske tilsynsmyndigheder
hjemmesider, men de må ikke offentliggøres efter Dansk lovgivning!
Og Finanstilsynet er endda i besiddelse af dokumenterne!
Denne mail kan vises på Folketingets åbne hjemmeside.
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 429: Henvendelse af 24/9-20 fra Gunnar Mikkelsen, Væggerløse om Danske Bank og Finanstilsynet
2250475_0003.png
Med venlig hilsen
Gunnar Mikkelsen
Fra:
Christina Clement Laybourn (FT) <[email protected]>
Sendt:
24. september 2020 15:30
Til:
[email protected]
Emne:
Svar fra Finanstilsynet - j.nr. 6072-1210
Kære Gunnar Mikkelsen
Finanstilsynet har modtaget din henvendelse af den 7. august 2020.
Indledningsvist skal det oplyses, at Finanstilsynet udelukkende forholder sig til det punkt, der er adresseret
til Finanstilsynet (punkt 4).
Det er blandt andet Finanstilsynets opgave at føre tilsyn med at finansielle virksomheder opfylder kravene i
den finansielle lovgivning. Finanstilsynets medarbejdere er underlagt skærpet tavshedspligt og det er
således ikke muligt at kommentere på det specifikke tilsynsarbejde, der er foretaget i forbindelse med
tilsynsrapporter omhandlende Danske Bank-koncernen. Jeg kan dog oplyse, at det adfærdstilsyn, der føres i
andre lande ikke er omfattet af den danske lovgivning for så vidt angår offentliggørelse.
Med venlig hilsen
Christina Laybourn
Fuldmægtig, cand.jur
Kontor for forbrugerbeskyttelse og finansielle formidlere
__________________________________________________
Århusgade 110, 2100 København Ø
Tlf.: +45 33 55 82 82 / Fax: +45 33 55 82 00
Direkte tlf: +45 33 55 82 71
[email protected]
www.finanstilsynet.dk
_________________________________________________
Finanstilsynet er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler
dine personoplysninger på vores hjemmeside
https://www.finanstilsynet.dk/Kontakt/Privatlivspolitik
Finanstilsynet gør opmærksom på, at denne e-mail og eventuelle vedhæftede filer er fortrolige. Hvis du har modtaget denne mail ved en
fejl, bedes du straks oplyse Finanstilsynet herom ved at besvare denne e-mail og derefter slette e-mailen. Vi gør opmærksom på, at
hvis du har modtaget denne e-mail ved en fejl, kan enhver form for kopiering, offentliggørelse eller distribution af denne e-mail være
ulovlig.