SAMLENOTAT
21. september 2020
Uformel videokonference blandt EU’s turismeministre den
28. septem-
ber 2020
1.
Resumé
Den 28. september 2020 afholdes den tredje, uformelle videokonference for
EU’s
turismeministre om COVID-19 og effekten på turismesektoren. Bag-
grunden for mødet er de stigende smittetal på tværs af Europa, der har re-
sulteret i fornyede rejserestriktioner og som sætter en bremse på genopret-
ning af turismesektoren. Der forventes en drøftelse af tilgangen til genopret-
ningen af den europæiske turismesektor, herunder evt. mulighederne for øget
koordination i forhold til COVID-19 relaterede rejserestriktioner.
Regeringen ser frem til at drøfte genopretningen af den europæiske turis-
mesektor og ser positivt på, at det tyske formandskab har initieret møde
herom.
2.
Baggrund
I marts 2020 offentliggjorde Kommissionen foreløbige retningslinjer for EU-
passagerrettigheder i forbindelse med udviklingen af COVID-19-situationen
for at sikre ens håndhævelse på tværs af Unionen som respons på, at flere
lande på det tidspunkt havde indført tiltag som rejserestriktioner og grænse-
kontrol, som har en indflydelse på de europæiske transporttjenester.
Kommissionen og formanden for Det Europæiske Råd offentliggjorde den
15. april en fælles meddelelse med en fælles europæisk køreplan for tilbage-
rulning af COVID-19-tiltag. Exitstrategien indgik i drøftelsen for stats- og
regeringschefer den 23. april.
Kommissionen præsenterede den 13. maj 2020 en turismepakke, der skal
hjælpe EU-landene med en genåbning af turismesektoren samtidig med, at
der tages de fornødne sundheds- og sikkerhedsforanstaltninger. Formålet var
at opnå en fælles forståelse for principperne for en fælles tilgang til en genåb-
ning med fokus på gennemsigtighed, lige vilkår for alle og solidaritet.