ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 427: Samlenotat vedr. ECOFIN 6. oktober 2020, fra finansministeren

Erhvervsudvalget 2019-20
ERU Alm.del Bilag 427
Offentligt

23. september 2020

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 6. oktober 2020

1) Færdiggørelse af forslag til genopretningsfacilitet

KOM(2020)408

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

2) Digitaliseringspakke på det finansielle område

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Erhvervsministeriet og Finansministeriet

3) Udnævnelse af nyt direktionsmedlem i Den Europæiske Centralbank (ECB)

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

4) Evaluering af det europæiske semester 2020 og vejen frem i en genopretningskontekst

KOM(2020)475

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

5) Internationale møder: Forberedelse af IMF- og G20-møder, 14.-15. oktober 2020

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

6) Handlingsplan for kapitalmarkedsunionen

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Erhvervsministeriet og Finansministeriet

7) Revision af benchmarkforordningen

KOM(2020)337

Materialet er udarbejdet af Erhvervsministeriet og Finansministeriet

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 427: Samlenotat vedr. ECOFIN 6. oktober 2020, fra finansministeren

Side 2 af 22

Dagsordenspunkt 2:

Digitaliseringspakke på det finansielle

område

KOM-dokument foreligger ikke

1. Resume

Kommissionen ventes på ECOFIN 6. oktober 2020 at præsentere en pakke af initiativer vedr.

digitalisering af den finansielle sektor. Initiativerne er en handlingsplan (strategi) for digitalisering

af finansielle tjenester, en handlingsplan (strategi) for detailbetalinger, forslag om kryptoaktiver og

forslag om digital operationel robusthed af den finansielle sektor (cyberrobusthed). Pakken ventes

offentliggjort ultimo september 2020.

Der udarbejdes grund- og nærhedsnotater om initiativerne i pakken iht. sædvanlige EU-procedu-

rer.

2. Baggrund

Kommissionen har digitalisering, herunder digitalisering af den finansielle sektor,

som en vigtig prioritet. Kommissionen ventes ultimo september 2020 at offentlig-

gøre en pakke af initiativer vedr. digitalisering af den finansielle sektor, som Kom-

missionen ventes at præsentere på ECOFIN 6. oktober 2020. Pakken ventes at in-

deholde både handlingsplaner (strategier) og lovforslag til regulering på området.

Digitaliseringspakken ventes generelt at have til formål at fremme digitalisering og

robusthed af EU-landenes finansielle sektorer. Pakken skal bl.a. ses i lyset af kon-

kurrencemæssige hensyn, idet store teknologivirksomheder i stigende grad ventes

at udbyde finansielle tjenester gennem deres eksisterende platforme. Disse virksom-

heder råder over store mængder data på individ niveau, og ved at koble brugerdata

med finansiel information ventes de at opnå konkurrencefordele ift. den traditio-

nelle banksektor. Potentielt kan det føre til et finansielt system med øget tilstede-

værelse af platforme frem for banker, fx hvor betalingstjenester og lån udbydes

gennem et socialt medie.

3. Formål og indhold

Kommissionens digitaliseringspakke ventes at bestå af følgende initiativer:



Handlingsplan (strategi) for digitalisering af finansielle tjenester.

Hand-

lingsplanen ventes at udpege centrale problemstillinger fsva. digitalisering af fi-

nansielle tjenester, der skal arbejdes med de kommende år. Planen ventes at

have til formål at imødegå fragmentering af det indre marked for digitale finan-

sielle tjenester (bl.a. ved at fremme elektronisk identifikation af brugere for at

give sikker adgang til finansielle tjenester på tværs af landegrænser indenfor EU

og dermed styrke konkurrencen på det indre marked). Planen ventes også at

have til formål at fremme digital innovation og en datadrevet finansiel sektor,

herunder at fremme en kontrolleret deling af finansielle data og sikre at forbru-

gernes data benyttes forsvarligt samt at adressere nye udfordringer og risici for-

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 427: Samlenotat vedr. ECOFIN 6. oktober 2020, fra finansministeren

Side 3 af 22

bundet med digital transformation af finansielle tjenesteydelser, fx investerings-

rådgivning ved brug af kunstig intelligens fremfor personlig rådgivning. Hand-

lingsplanen bygger på en handlingsplan fra 2018 vedr. ny finansiel teknologi

(fintech).



Handlingsplan (strategi) for detailbetalinger,

der har til formål at udbrede

brugen af digitale betalingsløsninger (fx kort- og mobilbetalinger) i EU-landene,

samt sikre gode rammevilkår for innovation og konkurrence på

betalingsområdet.



Forslag om kryptoaktiver.

Kryptoaktiver (fx Facebook Libra eller Bitcoins)

er generelt ikke omfattet af den finansielle lovgivning i EU-landene. Formålet

med forslaget ventes at være at sikre ensartet regulering af kryptoaktiver på tværs

af EU og mindske usikkerhed for forbrugere m.fl. Kryptoaktiver er særligt ken-

detegnet ved deres decentralisering, fx ved at de handles uden brug af banker

og børser, hvilket udfordrer investorbeskyttelsen og den nuværende finansielle

EU-regulering, der ikke er indrettet til at håndtere kryptokativer.



Forslag om digital operationel robusthed af den finansielle sektor (cyber-

robusthed).

Forslaget ventes at have til formål at styrke EU-landenes finan-

sielle sektorers digitale operationelle robusthed (cyberrobusthed) og ventes at

specificere krav til tilsyn og overvågning af bl.a. udbydere af behandling og op-

bevaring af finansielle data hos tredje-part. Denne brug af tredjepart til data-

håndtering omtales normalvis som en cloud-løsning

(”sky”-løsning)

og benyttes

bl.a. til håndtering af kundedata. Cloud-udbydere i den finansielle sektor kan fx

være virksomhederne Amazon, Oracle og Salesforce. En udfordring er, at mar-

kedet for cloud-løsninger er koncentreret på nogle få udbydere, hvilket betyder,

at cyberangreb på cloud-platforme kan få systemisk betydning. Samtidig er de

markedsledende cloud-udbydere alle hjemmehørende uden for EU, hvilket er

en tilsynsmæssig udfordring.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om præsentationen på ECOFIN af digita-

liseringspakken.

Europa-Parlamentet ventes at skulle være medlovgiver sammen med Rådet om for-

slagene vedr. kryptoaktiver og cyberrobusthed.

Kryptoaktiver er et privat digitalt aktiv (fx aktie eller valuta), der kan opbevares og handles ved brug af kryp-

tografi og en distribueret hovedbog (”distributed ledger”), hvilket betyder at transaktioner kan

verificeres de-

centralt mellem parter i stedet for fx at være afhængig af en bank. Der findes tre centrale typer af kryptoaktiver,

såkaldte tegn (”tokens”): betalingstegn el. kryptovaluta (fx Bitcoin), investeringstegn (fx ejerandele i virksom-

heder), og nyttetegn

(”utility tokens”), der kan give adgang til et givent produkt eller ydelse.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 427: Samlenotat vedr. ECOFIN 6. oktober 2020, fra finansministeren

Side 4 af 22

5. Nærhedsprincippet

Regeringen vil vurdere nærhedsprincippet fsva. forslagene om kryptoaktiver og cy-

bersikkerhed i grund- og nærhedsnotater, som udarbejdes til Folketingets Euro-

paudvalg iht. sædvanlige EU-procedurer.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Digitaliseringspakken har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser for Dan-

mark. Forslagene om kryptoaktiver og cybersikkerhed kan have lovgivningsmæssige

konsekvenser. Disse vurderes i grund- og nærhedsnotater om forslagene.

7. Økonomiske konsekvenser

Digitaliseringspakken har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller

erhvervsøkonomiske konsekvenser. Forslagene om kryptoaktiver og cybersikker-

hed kan have sådanne konsekvenser. Disse vurderes i grund- og nærhedsnotater

om forslagene.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Landene ventes at tage en præsentation af digitaliseringspakken til efterretning og

generelt støtte et videre arbejde med tiltagene heri.

10. Generel dansk holdning

Regeringen kan tage en præsentation af digitaliseringspakken til efterretning og ge-

nerelt støtte et videre arbejde med tiltagene heri. Regeringens overordnede priori-

teter er beskrevet nedenfor. Der tages nærmere stilling til forslagene til ny EU-re-

gulering i lyset af Kommissionens konkrete forslag.

Regeringen finder generelt, at finansiel regulering bør være teknologineutral, dvs.

regulere aktiviteten og ikke selve teknologien, fx så der gælder de samme krav til

investeringsrådgivning uanset om det kommer fra en personlig rådgiver eller i en

brugerløsning (app), der benytter kunstig intelligens. Finansielle tjenester bør der-

udover reguleres på bagrund af den risiko, de indebærer, og ikke om de fx bliver

udbudt af et kreditinstitut kontra en teknologivirksomhed.

Regeringen støtter klare lovgivningsrammer, når der udvikles digitale løsninger på

det finansielle område, hvilket kan understøtte innovation og konkurrence. Rege-

ringen finder i den forbindelse, at hvis (store) teknologivirksomheder indtræder på

markedet for finansielle tjenesteydelser, bør EU sammen med de nationale myndig-

heder sikre opretholdelsen af databeskyttelse, lige konkurrencevilkår og finansiel

stabilitet.

Investor- og forbrugerbeskyttelse bør generelt være et centralt tema fsva. anven-

delse og deling af data samt ibrugtagning af nye teknologier. Forbrugerbeskyttelse

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 427: Samlenotat vedr. ECOFIN 6. oktober 2020, fra finansministeren

Side 5 af 22

bør også være et central emne i den kommende strategi for et integreret EU-beta-

lingsmarked. Det skal her sikres, at der tages højde for velfungerende nationale løs-

ninger, herunder danske løsninger som fx Dankort og Mobilepay.

Regeringen støtter, at EU-landene samarbejder om regulering af kryptoaktiver, der

er grænseoverskridende af konstruktion og kræver grænseoverskridende svar.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Digitaliseringspakken har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 427: Samlenotat vedr. ECOFIN 6. oktober 2020, fra finansministeren

Side 6 af 22

Dagsordenspunkt 6:

Handlingsplan for kapitalmarkedsunionen

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resume

ECOFIN skal 6. oktober 2020 drøfte Kommissionens handlingsplan for EU’s kapitalmar-

kedsunion på baggrund af en præsentation af Kommissionen. Handlingsplanen ventes offentliggjort

23. september 2020.

Kapitalmarkedsunionen har til formål at udvikle EU-landenes finansielle markeder og derved

gøre det lettere og mere attraktivt for virksomheder, herunder små og mellemstore virksomheder,

husholdninger og institutionelle investorer (fx pensionsselskaber) at opnå finansiering og investere

på tværs af EU-landene. Det skal styrke EU-landenes økonomier, fremme investeringer og skabe

arbejdspladser, bl.a. inden for den grønne omstilling.

Der ventes på ECOFIN 6. oktober 2020 generel opbakning fra landene til et videre arbejde på

grundlag af Kommissionens handlingsplan og til fortsat at prioritere arbejdet med kapitalmarkeds-

unionen. Det ventes at ECOFIN 1. december 2020 skal vedtage rådskonklusioner om hand-

lingsplanen for kapitalmarkedsunionen. Kommissionen ventes i opfølgning på handlingsplanen at

fremsætte konkrete forslag, som derefter skal vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet.

Regeringen støtter generelt formålet med kapitalmarkedsunionen og at arbejdet har et stærkt fokus

på bæredygtige investeringer og digitalisering af finansielle tjenesteydelser. Regeringen vil tage præ-

sentationen af Kommissionens handlingsplan til efterretning og vil tage stilling til konkrete forslag

fra Kommissionen, når de måtte blive fremsat.

2. Baggrund

Kommissionen, EU-landene og Europa-Parlamentet har de senere år arbejdet på at

fremme en kapitalmarkedsunion (”Capital Markets Union” –

CMU) i form af en

styrkelse af det finansielle indre marked for alle EU-lande.

Kapitalmarkedsunionen er en samlebetegnelse for forskellige EU-lovtiltag gæl-

dende for alle EU-lande, der har til formål at udvikle landenes finansielle markeder

og gøre det lettere og mere attraktivt for virksomheder, herunder små og mellem-

store virksomheder

(SMV’er),

husholdninger og institutionelle investorer (fx pensi-

onsselskaber) at opnå finansiering og investere på tværs af EU-landene. Det skal

styrke EU-landenes økonomier, fremme investeringer og skabe arbejdspladser, bl.a.

inden for den grønne omstilling.

Kommissionen offentliggjorde i 2015 en handlingsplan, som er opdateret i 2017.

Kommissionen har siden 2015 fremsat en række forslag i regi af kapitalmarkedsuni-

onen. Rådet og Europa-Parlamentet har vedtaget de fleste af forslagene,

jf. bilag 1.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 427: Samlenotat vedr. ECOFIN 6. oktober 2020, fra finansministeren

Side 7 af 22

ECOFIN vedtog 5. december 2019 rådskonklusioner om vejen frem for kapital-

markedsunionen. Konklusionerne fastlægger EU-landenes prioriteter for arbejdet

med kapitalmarkedsunionen. ECOFIN opfordrede bl.a. Kommissionen til at ana-

lysere og vurdere tiltag inden for bl.a. finansiering af virksomheder, hindringer for

grænseoverskridende investeringer, overgang til bæredygtige økonomier, styrkelse

af detailinvestorers deltagelse på kapitalmarkeder samt digitalisering.

Til at fremme arbejdet med den kommende handlingsplan, nedsatte Kommissionen

i 2019 derudover et såkaldt højniveauforum bestående af eksperter med henblik på

at anbefale nye tiltag. Højniveauforummet offentliggjorde 10. juni 2020 sin rapport

indeholdende i alt 17 klynger af anbefalede tiltag,

jf. bilag 2.

Det videre arbejde med kapitalmarkedsunionen er aktualiseret i lyset af COVID-

19-krisen, hvor fremskridt med kapitalmarkedsunionen kan bidrage til den økono-

miske genopretning efter krisen.

Det ventes, at Kommissionen 23. september 2020 vil fremsætte en ny handlingsplan

om kapitalmarkedsunionen med planer for konkrete forslag. Det ventes, at ECO-

FIN 1. december 2020 skal vedtage rådskonklusioner om handlingsplanen for ka-

pitalmarkedsunionen.

Lovgivningsmæssige forslag fra Kommissionen skal som udgangspunkt vedtages af

både Rådet og Europa-Parlamentet efter den almindelige EU-lovgivningsproce-

dure.

3. Formål og indhold

ECOFIN ventes 6. oktober 2020 at drøfte Kommissionens kommende handlings-

plan for kapitalmarkedsunionen på baggrund af en præsentation af Kommissionen.

Handlingsplanen ventes at annoncere en række konkrete lovforslag til styrkelse af

kapitalmarkedsunionen samt en tidsplan for deres fremsættelse.

Handlingsplanen forventes at bygge på rådskonklusionerne fra ECOFIN 5. decem-

ber 2019 samt anbefalingerne fra højniveauforummet. Begge dele har fremhævet en

række centrale temaer:



Finansiering af virksomheder:

EU-landenes virksomheder skal have bedre

adgang og vilkår for at opnå finansiering, herunder små og mellemstore virk-

somheder (SMV’er),

særligt finansiering i form af egenkapital (aktiekapital mv.).



Finansielle markeders funktion (markedsinfrastruktur):

EU-landenes fi-

nansielle markeder skal styrkes, så der skabes bedre adgang og vilkår for inve-

storer, som har behov for at købe og sælge finansielle aktiver, og for virksom-

heder og husholdninger, som har behov for at tilvejebringe finansiering.

Der henvises til samlenotat forud for ECOFIN 5. december 2019 for nærmere redegørelse for rådskonklusi-

onerne.

For nærmere redegørelse for anbefalingerne, henvises der til samlenotatet forud for ECOFIN 10. juli 2020,

hvor anbefalingerne fra højniveauforummet blev drøftet.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 427: Samlenotat vedr. ECOFIN 6. oktober 2020, fra finansministeren

Side 8 af 22



Detailinvestorer:

Private opsparere skal i højere grad deltage på og opnå værdi

af de finansielle markeder, og styrke deres langsigtede opsparing og investerin-

ger, fx til pension og frie midler.



Tværgående emner:

Problemstillinger, der hæmmer investeringer på tværs af

EU-landene, skal afhjælpes. Dette kan bl.a. berøre kildebeskatning af investe-

ringer, insolvensbehandling af virksomheder samt beslutninger vedr. tilsyn med

finansielle virksomheder.



Bæredygtige investeringer og digitalisering:

Finansiering af den bæredyg-

tige omstilling skal understøttes og potentialet i digitalisering af finansielle tje-

nesteydelser skal udnyttes.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet støtter generelt arbejdet med en kapitalmarkedsunion.

Europa-Parlamentet vil muligvis vedtage en betænkning om kapitalmarkedsunio-

nen i oktober 2020.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Drøftelsen af kapitalmarkedsunionen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfunds-

økonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Det kan generelt have positive samfunds- og erhvervsøkonomisk konsekvenser at

fremme finansiering af virksomheder, forbedre de finansielle markeders funktion

(markedsinfrastruktur), styrke detailinvestorers deltagelse på og gavn af kapitalmar-

keder, samt imødegå barrierer for grænseoverskridende investeringer.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene støtter generelt formålet med kapitalmarkedsunionen, og der ventes

støtte til kapitalmarkedsunionen som fortsat prioritet i de kommende år.

Landenes ventes generelt at bakke op om Kommissionens handlingsplan. Der ven-

tes mere delte synspunkter, når det gælder politisk mere følsomme områder og tiltag

vedr. eksempelvis kildeskat, insolvenslovgivning og tilsynsbeslutninger.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 427: Samlenotat vedr. ECOFIN 6. oktober 2020, fra finansministeren

Side 9 af 22

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt kapitalmarkedsunionens formål om velfungerende fi-

nansielle markeder, der gavner vækst og beskæftigelse, herunder gennem bedre og

mere alsidige finansieringsmuligheder for virksomheder og bedre investerings- og

opsparingsmuligheder for private og institutionelle investorer. Regeringen støtter et

fortsat ambitiøst arbejde på dette område.

Regeringen støtter derudover særligt et stærkt fokus på bæredygtige investeringer

og digitalisering af finansielle tjenesteydelser i arbejdet med kapitalmarkedsunionen.

Regeringen vil tage Kommissionens præsentation af sin handlingsplan til efterret-

ning. Regeringen vil tage stilling til forslag fra Kommissionen til nye tiltag i kapital-

markedsunionen, når de måtte blive fremsat.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg er løbende blevet forelagt sager om kapitalmarkedsuni-

onen, herunder i forbindelse med rådskonklusionerne vedtaget på ECOFIN 5. de-

cember 2019.

Folketingets Europaudvalg er senest blevet orienteret om kapitalmarkedsunionen i

forbindelse med den endelige rapport fra højniveauforummet i samlenotat og

mundtlig forelæggelse forud for ECOFIN 10. juli 2020.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 427: Samlenotat vedr. ECOFIN 6. oktober 2020, fra finansministeren

Side 10 af 22

Bilag 1: Status på EU-tiltag vedr. kapitalmarkedsunionen, juni 2020

Tabel 1

EU-lovgivningsmæssige tiltag som led i kapitalmarkedsunionen, juni 2020

Forslag

Kapitalmarkedsunion

Forslag vedr.

securitiseringer

(hvor fx virksomheder kan opnå finansiering ved at banker

udsteder værdipapirer med sikkerhed i individuelle banklån) mhp. at genstarte det europæ-

Vedtaget

iske marked for sekuritiseringer og understøtte fx nye udlån til SMV’er

Forslag vedr.

prospekter

(juridisk dokument, som virksomheder skal udarbejde, når de vil

Vedtaget

udbyde værdipapirer til offentlig handel)

mhp. at lempe de relaterede byrder for bl.a. SMV’er

samtidig med at fastholde tilstrækkelig information til investorer

Forslag vedr. europæiske

venturekapitalfonde

sociale iværksætterfonde

Vedtaget

(EuVECA/EuSEF)

Forslag til EU-ramme for

personlige pensionsprodukter

(PEPP), mhp. at skabe et fælles

Vedtaget

europæisk pensionsopsparingsprodukt

Forslag til EU-ramme for

dækkede obligationer

(bl.a. realkreditobligationer), mhp. at skabe

Vedtaget

en fælles ramme for sådanne obligationer

Forslag vedr.

crowdfunding-platforme,

mhp. at skabe et indre marked for disse (crowdfun- Politisk enighed mel-

ding er en måde, hvorpå man kan rejse penge til et specifikt projekt ved at indsamle både lem Rådet og Europa-

store og små bidrag fra en større gruppe bidragsydere)

Parlamentet

Forslag vedr.

investeringsfonde,

mhp. at fremme grænseoverskridende salg og markeds-

Vedtaget

føring af disse

Forslag vedr.

fondsmæglerselskaber,

mhp. bl.a. at sikre proportionalitet i kapitalkrav mv.

Vedtaget

til sådanne selskaber

Insolvens-forslag,

mhp. at skabe en EU-ramme for før-konkurs procedurer (præventiv re-

Vedtaget

konstruktion), samt for entreprenørers adgang til gældssanering.

Vedtaget

Forslag til styrket

adgang til børsnotering

for SMV’er

Forslag vedr.

lovvalgsregler.

Skal sikre klarhed om hvilket lands regler for ejerskab af ak-

tiver, der gælder hvornår, når aktiver handles på tværs af grænser

Forslag til revision af de

europæiske finansielle tilsynsmyndigheder

(ESA-review), mhp.

bl.a. at revidere deres kompetencer.

Forslag vedr. tilsyn med centrale modparter

EMIR (CCP/tilsyn),

der ændrer i rammerne for

tilsyn

med centrale modparter (CCP) i EU

Bæredygtig finansiering

Forslag til regler for bl.a. finansielle

benchmarks

for aktiver med lav-Co2-udledning, som

kan bruges af finansielle aktører til investering

Forslag til regler for virksomheders

offentliggørelse

af information om bæredygtighed

Forslag vedr. en fælles definition af, hvad der er bæredygtigt (såkaldt

taksonomi)

Andre forslag med relevant for kapitalmarkedsunionen

Forslag til fælles selskabsskattebase (CCTB),

mhp. bl.a. at indføre et fælles fradrag for

egenkapitalfinansiering og dermed fremme denne finansieringsform

Forslag til en EU-ramme vedr. genopretning og afvikling af centrale modparter

EMIR

(CCP/genopretning og afvikling)

Forslag vedr. centrale modparter

EMIR (CCP) Refit,

der gennemfører mindre tilpasninger i

regelsættet for centrale modparter

Forhandles. Endnu

ikke enighed i Rådet

Politisk enighed mel-

lem Rådet og Europa-

Parlamentet

Vedtaget

Forhandles. Enighed i

Europa-Parlamentet.

Endnu ikke enighed i

Rådet

Vedtaget

Status, juni 2020

Kilde: Kommissionen og egen tilvirkning.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 427: Samlenotat vedr. ECOFIN 6. oktober 2020, fra finansministeren

Side 11 af 22

Bilag 2: Anbefalinger fra højniveauforummet nedsat af Kommissionen, juni 2020

Tabel 2

Anbefalinger fra højniveauforummet nedsat af Kommissionen, juni 2020

Nr.

Problemstilling

Anbefalede tiltag

Foreslået tidsplan

Finansiering af virksomheder

Etablering af en digital fællesadgang for

virksomhedsoplysninger (”European

Single Access Point” –

ESAP)

Gennemgang af forordning om europæi-

Få investeringsinstrumenter rettet mod ske langsigtede investeringsfonde

(”Euro-

langsigtede investeringer i små og mel- pean Long-term

Investment Funds” –

EL-

lemstore virksomheder mv.

TIF) samt skattebaserede incitamenter til

at investere via ELTIF

Målrettet gennemgang af forsikringsdirek-

tivet (Solvens II) samt videre arbejde i det

internationale organ for fastsættelse af

Forsikringsvirksomheder investerer for

regnskabsstandarder (”International

Fi-

lidt i egenkapital i virksomheder

nancial Reporting Standards”

–

IFRS)

fastlagt af det internationale organ på om-

rådet

(”International Accounting Stan-

dards Board” –

IASB)

Banker investerer for lidt i egenkapital i

Implementering af standarder til færdiggø-

virksomheder og har trukket sig som fi-

relse af Basel III vedr. kapitalkrav til kre-

nansielle mellemled mellem investorer

ditinstitutter (”Basel IV”)

og virksomheder

Målrettet gennemgang af EU-rammer for

sekuritisering (hvor virksomheder kan

Begrænset kapacitet hos banker til at

opnå finansiering ved at banker udsteder

investere i virksomheders egenkapital

værdipapirer med sikkerhed i individuelle

banklån)

Fragmenteret og uigennemsigtig data

om virksomheder

Forslag fra Kommissio-

nen medio 2021

Forslag fra Kommissio-

nen til gennemgang ul-

timo 2020

Forslag fra Kommissio-

nen medio 2021

IASB-beslutning i 2021

Forslag fra Kommissio-

nen ultimo 2020

Forslag fra Kommissio-

nen medio/ultimo 2021

Forslag fra Kommissio-

nen ultimo 2020 til revi-

sion af direktiv for mar-

keder for finansielle in-

strumenter

(”Markets in

Financial Instrument Di-

rective II” –

MiFID II)

samt ultimo 2021 anden

relevant lovgivning

Forslag fra

Kommissionen ultimo

2020 til ændret

lovgivning og ultimo

2021 forslag til ny

lovgivning

Børsnoteringer er for byrde- og om-

kostningsfulde, særligt for SMV’er

Lempelse af krav til virksomheder ifm.

børsnoteringer

Uudnyttet potentiale i krypto-/digitale

aktiver

Juridisk sikkerhed og klare regler for brug

af krypto-/digitale aktiver

Markedsinfrastruktur

Målrettede ændringer til forordning om

Fragmenteret brug af services vedr. af-

værdipapircentraler (”Central Securities

vikling af handel på finansielle marke-

Depository” –

CSD) vedr. regler for at

der afholder investorer fra at handle på

drive sådan virksomhed på tværs af EU,

tværs af grænser i EU

tilsyn med værdipapircentraler mv.

Manglende harmonisering af regler for

aktionærers stemmerettigheder og del-

Målrettet gennemgang af direktiv om akti-

tagelse i virksomhedsarrangementer

onærrettigheder (”Shareholder Rights

Di-

afholder aktionærer fra at udøve deres

rective 2” –

SRD 2)

rettigheder som ejere og fra at lave

grænseoverskridende investeringer

Finansielle virksomheder i EU gør ud-

bredt brug af dataopbevaringsløsnin-

ger (såkaldte cloud-løsninger), hvilket

indebærer operationelle risici for de fi-

nansielle virksomheder samt systemi-

ske og geopolitiske risici

Standardisering af kontraktforhold for ud-

bud og brug af dataopbevaringsløsninger

(cloud-løsninger) samt forbedre virksom-

heders mulighed for at overvåge og ind-

dæmme risici forbundet hermed

Forslag fra Kommissio-

nen medio 2021

Forslag fra Kommissio-

nen ultimo 2023

Kommissionen udvikler

kontraktklausuler til ul-

timo 2020

Forslag fra Kommissio-

nen vedr. cyper-ro-

busthed ultimo 2020

10.

Detailinvesteringer

11.

Uholdbare og utilstrækkelige pensions- Overvågning af EU-landes pensionssyste- Bedste praksis for auto-

opsparinger, detailinvestorer deltager i mer og individers pensioner. Automatisk

matisk deltagelse i ar-

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 427: Samlenotat vedr. ECOFIN 6. oktober 2020, fra finansministeren

Side 12 af 22

Tabel 2

Anbefalinger fra højniveauforummet nedsat af Kommissionen, juni 2020

begrænset omfang på kapitalmarke-

der, og få institutionelle investorer har

et langsigtet investeringsperspektiv

deltagelse i arbejdsmarkedspensionsord-

ninger

bejdsmarkedspensions-

ordninger inden ultimo

2021

Overvågning af EU-lan-

des pensionssystemer

inden ultimo 2022

12.

Manglende indsigt og tillid hos detailin-

vestorer til rådgivning på finansielle

markeder, samt lav deltagelse på kapi-

talmarkeder

13.

Udbredelse af utilstrækkelige investe-

ringsprodukter grundet interessekon-

flikter, utilfredsstillende rådgivning eller

mangelfuld information om investe-

ringsprodukter

Lovgivnings- og ikke-lovgivningsbaserede

tiltag med formål at øge detailinvestorers

finansielle indsigt og deltagelse på kapi-

talmarkeder

Målrettede ændringer til direktiv om forsik-

ringsformidling (”Insurance Distribution Di-

rective” –

IDD), direktiv om markeder for

finansielle instrumenter (MiFID II) og for-

ordning om pakkede investeringsproduk-

ter (”Packaged

retail and insurance-based

investment products”

–

PRIIPs) for at for-

bedre regler vedr. offentliggørelse af infor-

mation om investeringsprodukter og kvali-

tet af finansiel rådgivning

Oprettelsen af frivillige kvalitetsstempler

vedr. finansielle rådgivere

Lovgivningsramme for brug af tredjeparts-

virksomheder til finansiel rådgivning og

planlægning for detailinvestorer (såkaldt

”open finance”), herunder adgang til de-

tail-investorers data

Forslag til lovgivning, der skal harmoni-

sere skattedefinitioner,

–processer,

–

blanketter vedr. kildeskat.

Tiltag til gennemførelse

2020-22

Forslag fra Kommissio-

nen 2020-22

14.

Uudnyttet potentiale ved datadeling

Forslag fra Kommissio-

nen medio 2021

Tværgående emner (skat, insolvens og tilsyn)

Langstrakt og omkostningsfuld proces

ifm. grænseoverskridende refusion af

kildeskat (”Withholding Tax” –

WHT),

hvilket afholder investorer fra investe-

ringer på tværs af EU-lande

15.

16.

Forskellig og delvis utilstrækkelige pro-

cesser for insolvensbehandling af virk-

somheder på tværs af EU-lande

17.

Forskelle i tilsyn med finansielle virk-

somheder på tværs af EU-lande inde-

bærer juridisk usikkerhed

Forslag til standardiseret system, der tilla-

der investorer at bruge autoriserede

mæglere ifm. refusion af kildeskat.

Målrettet harmonisering af centrale ele-

menter af EU-landenes insolvenslovgiv-

ning, herunder vedr. kriterier for at indlede Forslag fra Kommissio-

insolvensbehandling og rangering af kre-

nen primo 2022

ditorer for godtgørelse af tilgodehavender

(kreditorhierarki)

Lovændringer med formål om at styrke or-

ganisering (governance), værktøjer og

kompetencer for den europæiske finan-

sielle tilsynsmyndighed for værdipapirer

og markeder (ESMA) og for forsikring og

pension (EIOPA), herunder kompetencer

vedr. krisehåndtering

Forslag fra Kommissio-

nen medio 2021

Generelt yderligere harmonisering af

EU’s

finansielle regler ved at overgå fra brug af

direktiver (som gennemføres af EU-

landene efter vedtagelse) til forordninger

(som er direkte gældende i landene), idet

de dele af direktiver, som fungerer godt,

skal fastholdes

Forslag fra Kommissio-

nen medio 2022

Kilde: Rapport fra højniveauforummet nedsat af Kommissionen, 10. juni 2020:

“A New Vision for Europe’s Capital

Markets. Final Report of the High Level Forum on the Capital Markets Union”.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 427: Samlenotat vedr. ECOFIN 6. oktober 2020, fra finansministeren

Side 13 af 22

Dagsordenspunkt 7

Revision af benchmarkforordningen

KOM(2020) 337

1. Resume

Kommissionen har 24. juli 2020

fremsat forslag til ændring af EU’s forordning vedrørende indeks

brugt som benchmarks for finansielle instrumenter og finansielle kontrakter (benchmarkforordnin-

gen). Et finansielt benchmark er et indeks, fx en reference-rente eller -valutakurs, der bruges til at

fastlægge betalinger og dermed værdien af finansielle instrumenter eller kontrakter.

Forslaget lægger op til, at Kommissionen skal kunne erstatte et ophørende benchmark med et

erstatningsbenchmark, hvis ophøret vurderes at ville resultere i væsentlige risici for stabiliteten på

de finansielle markeder i EU.

Den foreslåede revision er blevet aktuel, da det bredt anvendte rentebenchmark LIBOR (”London

Interbank Offered Rate”) forventes at ophøre med udgangen af 2021 eller kort tid derefter. Her-

efter vil en stor mængde kontrakter, der er bundet op på LIBOR, medmindre der fastsættes en

erstatningsrente, alternativt skulle genforhandles for at undgå at blive misligholdt, hvilket kan

skabe usikkerhed for rentebetalinger og skabe finansiel usikkerhed.

Forslaget lægger desuden op til, at Kommissionen skal have mulighed for at undtage benchmarks

for visse tredjelandes valutaer (valutaindeks) fra forordningen. Dermed behøver de ikke at efterleve

forordningens krav for at kunne blive udbudt af finansielle virksomheder i EU. Aktuelt er der

kun få benchmarks for tredjelandes valutaer, som lever op til kravene i forordningen, og som derfor

kan anvendes af finansielle virksomheder i EU. Hvis disse valutabenchmarks ikke længere kunne

udbydes i EU, ville EU-virksomheder ikke kunne afdække kursrisiko ved handel med de berørte

valutaer.

Forslagets overordnede formål er at sikre finansiel stabilitet på de finansielle markeder og juridisk

sikkerhed i kontraktforhold, der knytter sig til de berørte benchmarks, der måtte ophøre.

Formandskabet har fremlagt det seneste kompromisforslag 21. september 2020 og sigter på enig-

hed i Rådet hurtigst muligt, evt. primo oktober 2020, hvorefter forslaget skal forhandles med

Europa-Parlamentet.

Regeringen støtter generelt Kommissionens forslag og formålet om at sikre stabilitet på de finansielle

markeder og juridisk sikkerhed om de berørte kontraktforhold. Regeringen lægger vægt på, at

forslagets anvendelsesområde er klart defineret både i relation til, hvilken type benchmark såvel

som kontrakt der er omfattet, og at forslaget indeholder klare kriterier for udpegningen af et er-

statningsbenchmark. Regeringen støtter forslaget om undtagelse af benchmarks for visse tredjelandes

valutaer.

Regeringen finder, at kompromisforslaget imødekommer danske prioriteter og forventer at kunne

støtte et endeligt kompromis tæt herpå.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 427: Samlenotat vedr. ECOFIN 6. oktober 2020, fra finansministeren

Side 14 af 22

2. Baggrund

Benchmarkforordningen

(BMR

–

Benchmark Regulation) har haft virkning fra 1.

januar 2018 og har til formål at gøre finansielle benchmarks mere robuste og øge

investorernes tillid til benchmarks. Forordningen regulerer indeks brugt som

benchmarks i finansielle instrumenter og finansielle kontrakter. Med indeks forstås

i forordningen et tal, som offentliggøres regelmæssigt på basis af fx en beregning

ud fra forskellige priser eller værdier. Når et indeks er brugt som referencepris for

et finansielt instrument eller en finansiel kontrakt, udgør det et såkaldt benchmark.

Mest anvendt er rentebenchmarks såsom LIBOR (London Interbank Offered

Rate), EURIBOR (Euro Interbank Offered Rate) og i en dansk kontekst CIBOR

(Copenhagen Interbank Offered Rate)

, der danner grundlag for rentesatser på fi-

nansielle kontrakter og instrumenter.

Rentebenchmarks bruges bredt af både husholdninger og finansielle såvel som ikke-

finansielle virksomheder. De danske referencerenter benyttes eksempelvis til at be-

stemme renten på mange kunders boliglån, der fx kan være fastsat til CIBOR plus

et fast tillæg på 0,5 pct.-point

. Ud over referencerenterne findes der mange andre

typer af benchmarks, bl.a. aktieindeks, råvareindeks eller valutaindeks, hvor bench-

marks danner grundlag for prissætningen i valutahandler, fx ved brug af kurssikring

hvor to valutaer handles til en forudbestemt pris på et aftalt tidspunkt i fremtiden.

Benchmarkforordningen var en reaktion på en række sager om manipulation af ren-

tesatserne på EURIBOR og LIBOR. Disse renter blev fastsat på baggrund af skøn

fra udvalgte banker (”stillere”). Det udnyttede nogle stillere til at indberette skøn,

som påvirkede fastsættelsen af LIBOR eller EURIBOR til bankens økonomiske

fordel. Der var ikke tilstrækkelig kontrol med, om disse skøn afspejlede de faktiske

markedsforhold.

Benchmarkforordningen indførte derfor bl.a. krav til administratorer af finansielle

benchmarks og krav til stillere af data til brug for beregning af et benchmark. For-

ordningen regulerer også brugen af benchmarks, herunder at finansielle virksomhe-

der underlagt EU-tilsyn (eksempelvis penge- og realkreditinstitutter, fondsmæglere

og investeringsforeninger) kun må benytte benchmarks fra godkendte administra-

torer, fx virksomheden Global Rate Set Systems der er specialiseret i at administrere

benchmarks, og som gennem et dansk datterselskab (Danish Financial Benchmark

Facility) bl.a. har overtaget administration af CIBOR fra Finans Danmark.

Finansielle benchmarks benyttes også i kontrakter mellem parter, der ikke er finan-

sielle aktører såsom energiselskaber, rederier m.fl. til at fastsætte betalinger mv. Det

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1011 af 8. juni 2016

om indeks, der bruges som benchmarks i finansielle instrumenter og finansielle kontrakter eller med henblik på

at måle investeringsfondes økonomiske resultater, og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2014/17/EU

samt forordning (EU) nr. 596/2014.

CIBOR udtrykker den rentesats, som en bank er villig til at udlåne danske kroner til uden sikkerhedsstillelse

for en nærmere defineret periode (fra 1 uge og op til 12 måneder) til en anden bank med høj kreditværdighed.

CIBOR-renten er variabel, hvilket betyder, at boligejeren fx hvert kvartal får fastsat sin boligrente ud fra 3-

måneders CIBOR-renten på rentefastsættelsesdatoen. Boligejeren skal altså betale CIBOR-renten, fx 0,2 pct.,

tillagt et fast tillæg på fx 0,5 pct.-point, dvs. i alt 0,7 pct. på sit lån det pågældende kvartal. Stiger 3-måneders CIBOR-

renten ved næste rentefastsættelse et kvartal senere til fx 0,4 pct., bliver boliglånets rente dermed 0,9 pct. i dette

kvartal.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 427: Samlenotat vedr. ECOFIN 6. oktober 2020, fra finansministeren

Side 15 af 22

kunne være fx være i forbindelse med handelskreditter baseret på LIBOR. Disse

ikke-finansielle virksomheder er ikke underlagt lovgivning i brugen af benchmarks.

Forordningen stiller særlige krav til såkaldte ”kritiske benchmarks”, ud over de krav

som gælder for andre benchmark. Kritiske benchmark er defineret ved, at bench-

market bruges i finansielle kontrakter, der overstiger 500 mia. euro, eller hvis dets

ophør vurderes at ville have væsentlige negative konsekvenser for markedernes in-

tegritet, den finansielle stabilitet, forbrugerne, realøkonomien eller finansieringen af

husholdninger eller virksomheder. Et kritisk benchmark kan være nationalt kritisk

eller EU-kritisk, afhængigt af om de kvalitative forhold for at være kritisk berører

et eller flere lande i EU. Der er aktuelt ingen danske kritiske benchmarks, hverken

nationalt kritiske eller EU-kritiske.

Kommissionen præsenterede 24. juli 2020 forslag til at revidere benchmarkforord-

ningen. Forslaget adresserer to separate problemstillinger.

Den ene del af forslaget adresserer håndteringen af kontrakter, der refererer til et

benchmark, som ophører med at eksistere og hvis ophør vurderes at kunne resul-

tere i væsentlige forstyrrelser i funktionen af de finansielle markeder i EU. Problem-

stillingen er blevet aktuel, da den britiske finansielle tilsynsmyndighed, UK Financial

Conduct Authority, der administrerer LIBOR, har udtalt, at de forventer, at LIBOR

vil ophøre med udgangen af 2021 eller kort tid derefter.

LIBOR er et bredt anvendt benchmark i EU, som bl.a. anvendes i finansielle kon-

trakter til prisfastsættelse af bl.a. afledte finansielle instrumenter (derivater), obliga-

tioner, banklån mv. LIBOR har dermed direkte økonomisk betydning for både fi-

nansielle og ikke-finansielle virksomheder samt private husholdninger. Kontrakter,

der refererer til LIBOR, løber normalt over flere år, og markedsaktører skønner, at

der med udgangen af 2021 globalt set vil være LIBOR-relaterede kontrakter til en

værdi af USD 8.000-12.000 mia., svarende til 50.000-75.000 mia. kr. En stor del af

disse kontrakter omfatter parter i EU.

I kontrakter indgået før benchmarkforordningen blev vedtaget i 2016, er det typisk

ikke aftalt, hvordan rentebetalingerne skal opgøres, hvis der sker et permanent op-

hør af finansielle benchmarks, fx LIBOR. Kontrakterne skal derfor som udgangs-

punkt genforhandles, når et benchmark, fx LIBOR, ikke længere eksisterer. For

LIBOR og visse andre meget bredt anvendte benchmarks er det dog i praksis van-

skeligt og tidskrævende at genforhandle alle kontrakter pga. det meget store antal

kontrakter kombineret med, at nogle aftaleparter kan blive påført betydelige øko-

nomiske tab i forhandlingerne. Dertil er kontrakterne ofte komplekse, ligesom der

kan være mange modparter involveret i samme kontrakt, hvorved mange interesser

skal mødes.

skyldes, at den nuværende aftale mellem UK Financial Conduct Authority og de banker, der leverer in-

putdata til beregningen af LIBOR, udløber med udgangen af 2021. Det er derefter op til bankerne selv, om de

vil fortsætte med at stille data. Det er forventningen, at ingen eller kun få banker vil det, da deres inputdata til

LIBOR i praksis er skønnede renter fra et udlånsmarked med begrænset aktivitet. Det skaber usikkerhed om,

hvorvidt deres skøn afspejler faktiske markedsforhold. Dertil øger det risikoen for erstatningskrav fra parter,

der anvender LIBOR, og som måtte mene, at banken har leveret forkert inputdata.

Det

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 427: Samlenotat vedr. ECOFIN 6. oktober 2020, fra finansministeren

Side 16 af 22

Hvis LIBOR ophører uden mulighed for at erstatte det med et andet benchmark,

vil det resultere i juridisk usikkerhed om kontrakternes gyldighed. Det vil medføre

usikkerhed om de fremtidige rentebetalinger for de mange berørte kontrakter og

deres værdi, hvilket kan give finansiel ustabilitet i EU-landene. Det samme kan gøre

sig gældende ved et eventuelt ophør af et andet benchmark, der anvendes i et stort

antal kontrakter enten nationalt eller på tværs af EU.

Den anden del af forslaget adresserer, hvordan benchmarks for visse tredjelandes

valutaer, der ikke efterlever benchmarkforordningens krav, skal håndteres.

Efter den gældende forordning vil benchmarks, der administreres i tredjelande, ef-

ter en overgangsordning frem til 1. januar 2022 alene kunne benyttes af tilsynsbe-

lagte EU-virksomheder, det vil sige finansielle virksomheder i EU, hvis der forelig-

ger en ækvivalensvurdering, anerkendelse eller valideringstilladelse

. Det er kun i

EU og få andre lande, herunder USA, Japan og Schweiz, at fastsættelsen af valuta-

kurserne lever op til kravene i benchmarkforordningen, fx at de skal handles frit på

de finansielle markeder. I mange lande er valutabenchmark grundlæggende uregu-

leret. Med de gældende regler kan de finansielle virksomheder i EU derfor efter

overgangsordningens ophør i 2022 ikke udbyde derivater, som anvender valutakur-

ser, der ikke lever op til benchmarkforordningen. Dermed kan eksportvirksomhe-

der i EU heller ikke købe disse derivater og dermed risikoafdække visse valutaer.

Der er tale om valutaer, som ikke handles frit på de globale finansielle markeder

som følge af centralbankens kapitalkontrol i det pågældende tredjeland. Kapitalkon-

trol indebærer, at de nationale myndigheder bl.a. kan begrænse finansielle transak-

tioner ind og ud af landet, og det berører bl.a. valutaerne fra Kina, Indien, Brasilien,

Venezuela og Rusland. Virksomheder, der eksporterer varer og tjenesteydelser, og

som betales i disse valutaer, har typisk behov for at kunne afdække valutarisiko

forbundet med handel, fx ved at fastlægge prisen i dag for på et fremtidigt tidspunkt

at kunne sælge et beløb modtaget i tredjelandets valuta mod betaling i egen valuta.

I disse kontrakter udgør valutakursen altså benchmarket, der fastsætter eventuelle

betalinger og deres størrelse.

ækvivalensvurdering

er en vurdering af et tredjelands regler på et givent område ift. tilsvarende EU-regler

med en konklusion om, at tredjelandets regler og tilsyn er tilstrækkeligt sammenligneligt med EU-reglerne. En

positiv vurdering giver adgang til EU's indre marked uden yderligere krav.

Anerkendelse

dækker over en bench-

markadministrator, som er etableret i et tredjeland, som er blevet anerkendt af en national kompetent myndig-

hed i EU. Anerkendelsen forudsætter, at administratoren lever op til kravene i benchmarkforordningen, eller i

visse tilfælde blot de internationale standarder.

Validering

betyder, at en tilsynsbelagt enhed i EU har opnået

tilladelse fra en national kompetent myndighed i EU til at validere et tredjelands benchmark i forhold til, at det

og dets administrator lever op til kravene i benchmarkforordningen og/eller kravene i de relevante internatio-

nale standarder.

Et eksempel er

et dansk slagteri, som indgår en kontrakt om salg af kød til Kina, og derfor modtager

sin betaling i kinesiske Yuan, hvor betalingen først finder sted, når slagteriet har leveret kødet. I den

mellemliggende periode kan kinesiske Yuan falde i værdi i forhold til danske kroner, hvorved vær-

dien af kontrakten målt i danske kroner vil falde. For at afdække denne valutakursrisiko kan slagteriet

købe et derivat, hvor det er aftalt, at når betalingen finder sted, skal de kinesiske Yuan kunne veksles

til danske kroner til en på forhånd fastsat kurs. Dermed undgår slagteriet valutakursrisikoen mellem

Yuan og danske kroner.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 427: Samlenotat vedr. ECOFIN 6. oktober 2020, fra finansministeren

Side 17 af 22

Retsgrundlaget for forslaget er artikel 114 i Traktat om Den Europæiske unions

funktionsmåde (TEUF). Europa-Parlamentet og Rådet er medlovgivere. Rådet

træffer beslutning med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Kommissionens forslag ændrer benchmarkforordningen på to områder: i) udpeg-

ning af erstatningsbenchmarks for visse ophørende benchmarks og ii) undtagelse

fra benchmarkforordningen for benchmark for visse tredjelandes valutaer. Forsla-

get er uddybet i det følgende.

Udpegning af erstatningsbenchmarks for visse ophørende benchmarks

Ifølge forslaget får Kommissionen beføjelse til at udpege et benchmark, som skal

erstatte det ophørende benchmark, når offentliggørelsen af benchmarket ophører

(et erstatningsbenchmark). Kommissionen kan ifølge forslaget kun udpege et er-

statningsbenchmark, hvis ophøret af det eksisterende benchmark kan resultere i

væsentlige forstyrrelser i funktionen af de finansielle markeder i EU. Det er ikke

nærmere defineret, hvilke benchmarks, der kan potentielt kan falder inden for

denne afgræsning og altså potentielt kan blive et erstatsningsbenchmark for.

I det seneste kompromisforslag fra 21. september 2020 klargøres det, at Kommis-

sionen alene gives kompetence til at udpege erstatningsbenchmark for visse tredje-

landsbenchmark samt EU-kritiske benchmarks. Det er fortsat en forudsætning for

at kunne udpege et erstatningsbenchmark, at ophøret af det givne benchmark vur-

deres at ville resultere i væsentlige markedsforstyrelser. Derudover lægger kompro-

misforslaget op til, at medlemsstater gives tilsvarende kompetence til selv at udpege

erstatningsbenchmark for nationalt kritiske benchmarks.

Forslaget vil berøre alle kontrakter, der:

1) refererer til det ophørende benchmark,

2) ikke indeholder en egnet løsning i tilfælde af, at benchmarket ophører per-

manent og

3) hvor kontraktløbetiden strækker sig ud over tidspunktet for ophøret af

benchmarket.

Kontrakter, der opfylder alle tre kriterier, kan dermed videreføres via erstatnings-

benchmarket.

Tilgangen skal sikre, at der er juridisk sikkerhed om indholdet i kontrakterne, hvor-

ved kontrakterne ikke skal genforhandles. Desuden skal det sikre, at alle kontrakter

baseret på samme benchmark (fx LIBOR) behandles ens. Den ensartede håndtering

er vigtigt, da der for en række aktører er et samspil mellem forskellige kontrakter.

Det kan fx være en bank, der har en række kontrakter, hvor den skal betale LIBOR-

renten, og andre kontrakter, hvor den skal modtage LIBOR-renten.

Dermed modsvarer rentebetalingerne- og indtægterne hinanden, og banken mindsker dermed dens renteri-

siko, da alle kontrakterne refererer til samme rente.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 427: Samlenotat vedr. ECOFIN 6. oktober 2020, fra finansministeren

Side 18 af 22

Kompromisforslaget præciserer for det første, at alle kontrakter i EU, der har en

reference til det ophørende benchmark, vil være omfattet og dermed kunne videre-

føres via erstatningsbenchmarket. Det foreslås endvidere, at erstatningsbenchmar-

ket også skal anvendes for kontrakter indgået under et tredjelandes lovgivning, hvor

alle kontraktparterne er beliggende i EU, og hvor dette lands lov ikke angiver et

erstatningsbenchmark.

For det andet indsættes kriterier om, hvornår en løsning i en kontrakt kan anses for

at være ”egnet”, således at der skal fastlægges et erstatningsbenchmark for denne

kontrakt (jf. kriterie 2). Det foreslås, at man vil kunne anvende et erstatningsbench-

mark både i kontrakter, hvor parterne ikke har aftalt en erstatning for det ophørende

benchmark, og i kontrakter, hvor der allerede er en aftale om en erstatning. I for

hold til kontrakter, hvor der allerede er en aftale, skal en kompetent myndighed

have konstateret, at den aftalte løsning ikke længere afspejler den økonomiske rea-

litet som, da man indgik kontrakten og en af kontraktparterne skal gøre indsigelse

imod den aftalte løsning.

Kommissionen skal i sit arbejde med at udpege erstatningsbenchmark inddrage an-

befalinger fra arbejdsgrupper, hvor den private sektor og centralbanker i forvejen

har arbejdet på at finde et erstatningsbenchmark.

Kompromisforslaget præciserer, at sådanne arbejdsgrupper kan være ledet af andre

end centralbanker, og at Kommissionen også skal tage hensyn til udtalelser fra den

relevante nationale kompetente tilsynsmyndighed eller Den Europæiske Tilsyns-

myndighed for Værdipapirer og Markeder (ESMA).

Benchmarkforordningen gælder kun for virksomheder inden for EU under tilsyn

og dermed kontrakter, hvortil disse enheder er parter. Det vil i praksis sige kontrak-

ter udbudt eller købt af finansielle institutioner, herunder kontrakter udbudt til hus-

holdninger og ikke-finansielle virksomheder. Omvendt er en aftale direkte mellem

to ikke-finansielle virksomheder inden for EU ikke underlagt benchmarkforordnin-

gen.

Kommissionen foreslår derfor, at den også skal kunne udstede en henstilling til EU-

landene om, at de i deres nationale lovgivning udpeger Kommissionens valgte er-

statningsbenchmark som erstatningsbenchmark i alle kontrakter, som ikke er om-

fattet af benchmarkforordningen. Fx kontrakter fra danske ikke-finansielle virk-

somheder, der ellers ikke er omfattet af forordningen, men som i mange tilfælde er

parter i kontrakter, hvor der refereres til benchmarks. Formålet er at håndtere even-

tuelle afhængigheder mellem kontrakter, der er omfattet af benchmarkforordningen

og kontrakter, der ikke omfattet, og dermed skabe lige konkurrencevilkår. Fx kan

renten på en ikke-finansiel virksomheds banklån være baseret på LIBOR (og der-

med underlagt benchmarkforordningen), mens virksomheden også yder kredit til

sine kunder til en rente, der følger LIBOR (som dermed ikke er underlagt bench-

Danmark deltager Nationalbanken ikke i denne type arbejde. Det foregår i privat sektor regi. Kommissionen

henviser bl.a. direkte til arbejdsgrupperne i USA og UK, som har udarbejdet alternative referencerenter til LI-

BOR i amerikanske dollars hhv. britiske pund.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 427: Samlenotat vedr. ECOFIN 6. oktober 2020, fra finansministeren

Side 19 af 22

markforordningen), og virksomheden har på den måde et samspil mellem renteind-

tægter og -udgifter. Det er ifølge Kommissionens forslag op til EU-landene, om de

vil gennemføre nationalt tiltag for at efterleve følge Kommissionens henstilling.

Kompromisforslaget lægger i modsætning til Kommissionens forslag op til, at et

udpeget erstatningsbenchmarks også skal være gældende i aftaler, hvor alle parter

er ikke-finansielle virksomheder og den eksisterende kontrakt ikke allerede tager

højde for et eventuelt ophør af det anvendte kritiske benchmark. Kommissionens

forslag om nationale tiltag på baggrund af en henstilling fra Kommissionen er i det

lys ikke længere relevant.

Med kompromisforslaget foreslås også, at Kommissionen tildeles kompetence til at

sikre en ensartet tilgang i fastsættelsen og anvendelsen af erstatningsbenchmarket,

så der opnås højst mulig ensartet resultat for aftaleparter.

ii)

Undtagelse af benchmarks for valutaer fra visse tredjelande

Kommissionen foreslår, at benchmarks for visse tredjelandes valutaer (valutain-

deks) skal kunne undtages fra at være omfattet af benchmarkforordningen, således

at de ikke skal efterleve forordningens krav for at kunne blive anvendt af finansielle

virksomheder i EU.

Kommissionen skal kunne udpege og undtage benchmarks for valutaer fra forord-

ningens krav, såfremt de:

1) refererer til en valutakurs, som ikke sættes frit på de internationale finan-

sielle markeder,

2) bliver hyppigt og systematisk anvendt blandt de tilsynsbelagte enheder i EU,

3) bliver brugt til at bestemme betalingerne i henhold til en derivatkontrakt.

Formålet er at tillade, at de finansielle virksomheder i EU fortsat kan udbyde deri-

vater og at ikke-finansielle virksomheder kan benytte derivater, der refererer til de

berørte valutabenchmarks efter 1. januar 2022, hvor overgangsperioden i bench-

markforordningen ophører. Dermed skal forslaget sikre, at ikke-finansielle virk-

somheder fortsat kan afdække valutakursrisici, når de eksporter og investerer i de

berørte valutaer.

Kompromisforslaget fastholder Kommissionens forslag med enkelte ændringer

vedrørende rapporteringskravet.

Kommissionen foreslår ifm. begge dele af forslaget (i) og (ii), at de nationale kom-

petente myndigheder (i Danmark Finanstilsynet) skal rapportere til Kommissionen

og ESMA. I praksis er der tale om, at de nationale kompetente myndigheder skal

indsamle oplysninger fra de finansielle virksomheder om (i) deres samlede behold-

ning af kontrakter, som anvender erstatningsbenchmarket, og (ii) hvor mange kon-

trakter, de finansielle virksomheder har udbudt, der refererer til et tredjelands valu-

tabenchmark, og som ikke behøver at efterleve forordningens krav for at kunne

blive anvendt af finansielle virksomheder i EU.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 427: Samlenotat vedr. ECOFIN 6. oktober 2020, fra finansministeren

Side 20 af 22

Kompromisforslaget lægger op til at slette disse rapporteringskrav, fordi mervær-

dien ved indrapportering er uklar, og kravet samtidigt vurderes at pålægge de nati-

onale kompetente myndigheder (i Danmark Finanstilsynet) en stor administrativ

byrde, såvel som at pålægge ikke-finansielle parter rapporteringskrav til myndighe-

der, de ellers ikke har noget at gøre med. Til gengæld foreslås en revisionsklausul

vedrørende brugen af undtagelsen af benchmarks for visse tredjelandes valutaer.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet er medlovgiver på forslaget. Europa-Parlamentet har endnu

ikke fastlagt sin holdning til Kommissionens forslag.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen foreslår ændringer til eksisterende bestemmelser i en EU-forord-

ning. Kommissionen anfører, at hensigten med forslaget er at hindre, at der opstår

væsentlige udfordringer for det effektive virke af EU's indre marked og dermed den

finansielle stabilitet både i forbindelse med ophøret af et bredt anvendt finansielt

benchmark såvel som adgangen til at benytte relevante valutabenchmarks. Finan-

sielle markeder er grænseoverskridende af natur, og formålet om at sikre markeder-

nes virke kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af EU-landene, hvis de handler uaf-

hængigt af hinanden.

Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprin-

cippet, hvilket ikke mindst skal ses i lyset af, at benchmark benyttes bredt på de

finansielle markeder og er grænseoverskridende i deres natur.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Benchmarkområdet er reguleret direkte i form af en forordning uden yderligere im-

plementering i dansk ret. Anden brug af benchmarks er ikke reguleret i dansk ret.

Forslaget vil, idet det er en forordning, være direkte gældende i Danmark. Der for-

ventes ikke at være lovgivningsmæssige konsekvenser af forslaget.

Kompromisforslaget foreslår at også kontrakter, der ikke involverer en tilsynsbelagt

virksomhed, skal være underlagt forslaget. I dette tilfælde vil ny national lovgivning på

baggrund af henstillinger fra Kommissionen ikke være nødvendig.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser (herunder konsekvenser for regioner og kommuner)

Forslaget forventes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget løser forventede kommende udfordringer ift. hhv. benchmarks, som op-

hører med at eksistere og derfor potentielt ville give store juridiske problemer for

kontrakter bundet til benchmarket, samt benchmarks for visse tredjelandes valutaer,

som efter 2022 ikke kunne anvendes af finansielle virksomheder i EU. Uden en

løsning kunne dette have medført et mindre stabilt finansielt marked og dermed

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 427: Samlenotat vedr. ECOFIN 6. oktober 2020, fra finansministeren

Side 21 af 22

potentielt medføre negative samfundsøkonomiske konsekvenser. Dermed indebæ-

rer forslaget potentielt positive samfundsøkonomiske konsekvenser sammenlignet

med en situation uden en løsning.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Uden forslaget ville der have været erhvervsøkonomiske konsekvenser i form af

markedsfragmentering og ulige konkurrencevilkår for forskellige aktører i de finan-

sielle markeder. Dette undgås med forslaget. Desuden undgår de finansielle virk-

somheder og deres modparter at skulle bruge ressourcer på at genforhandle kon-

trakter og håndtere evt. uenigheder, bl.a. gennem retssager, ved et ophør at et

benchmark. Dermed medfører forslaget positive erhvervsøkonomiske konsekven-

ser ift. en situation uden en løsning.

Det kan ikke afvises, at nogle aktører kunne vurdere, at de ville blive stillet ringere

med et af Kommissionen valgt erstatningsbenchmark frem for ét, som parterne selv

havde valgt. Kommissionens forslag lægger umiddelbart op til udpegning af det

samme erstatningsbenchmark for alle typer finansielle produkter. Dermed vil der

ikke ske en forhandling mellem parterne, hvilket potentielt kan betyde, at den ene

part vil blive stillet ringere, end hvis der har fundet genforhandling sted. Kompro-

misforslaget sikrer dog parternes ret til forhandling og vælge en anden løsning end

erstatningsbenchmarket, hvorfor dette synes endnu mindre sandsynligt.

I det oprindelige forslag fra Kommissionen er det uklart, hvorvidt udpegningen af

erstatningsbenchmarks også vil omfatte kontrakter, der beror på den danske refe-

rencerente CIBOR, hvis denne måtte ophøre. Dermed vil forslaget kunne berøre

et stort antal lånekontrakter, der involverer danske virksomheder og husholdninger.

Det seneste kompromisforslag fra 21. september 2020 sikrer dog, at Kommissionen

udelukkende kan udpege et erstatningsbenchmark for EU-kritiske- samt tredje-

landsbenchmarks. Dermed vil CIBOR eller andre danske benchmarks aktuelt ikke

være berørt af forslaget, med mindre der nationalt tages træffes beslutning herom.

8. Høring

Forslagene har været i skriftlig høring i EU-Specialudvalget for den finansielle sek-

tor med frist for bemærkninger den 17. august 2020. Der henvises til det relaterede

Grund- og nærhedsnotat for en gennemgang af høringssvarene.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De andre EU-lande forventes generelt at støtte Kommissionens forslag, idet det

håndterer et presserende forhold. Et flertal af EU-landene ventes at støtte en tyde-

liggørelse af, hvilke benchmarks og kontrakter, der vil berørt af Kommissionens

forslag. EU-landene ventes derfor generelt at støtte kompromisforslaget eller et for-

slag tæt herpå.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter formålet med forslaget om at understøtte stabiliteten på de fi-

nansielle markeder og mindske den juridiske usikkerhed, der måtte opstå i kontrakt-

forhold i tilfælde af ophøret af et bredt anvendt benchmark, hvilket kan medvirke

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 427: Samlenotat vedr. ECOFIN 6. oktober 2020, fra finansministeren

Side 22 af 22

til at understøtte tilliden til de finansielle markeder og styrke investorbeskyttelsen

sammenlignet med den aktuelle situation.

Forslaget vurderes vigtigt og rettidigt fremsat i lyset af den aktuelle situation, hvor

et bredt anvendt finansielt benchmark (LIBOR) ventes at ophøre, vigtigheden af at

finansielle kontrakter fortsat har gyldighed og finansielle virksomheder fortsat kan

afdække risici ved handel i udenlandsk valuta.

Regeringen lægger vægt på, at der er klarhed om, hvilke benchmarks hvis ophør

potentielt kunne medføre udpegning af et erstatningsbenchmark, og at der er en

klar angivelse af, hvilke kontrakter der omfattes. Regeringen finder, at Kommissio-

nen alene skal kunne udpege erstatningsbenchmark for EU-kritiske- og tredjelands-

benchmarks, hvor ophøret af disse kan have effekt på tværs af EU. Dette er imø-

dekommet med kompromisforslaget, hvor der er skabt klarhed om, at Kommissi-

onen alene kan udpeges et erstatsningsbenchmarks for EU-kritiske- og tredjelands-

benchmarks.

Regeringen finder det vigtigt, at udpegning af erstatningsbenchmark bygger på re-

levant ekspertise og erfaringer. I den forbindelse arbejder regeringen for, at grund-

laget for beslutninger kan udgøres af anbefalinger fra relevante arbejdsgrupper uag-

tet sammensætningsgrundlag, og at der tages hensyn til nationale kompetente myn-

digheders vurderinger. Dette er imødekommet med kompromisforslaget.

Regeringen støtter forslaget om muligheden for at undtage benchmarks for visse

tredjelandes valutaer fra benchmarkforordningen, så virksomheder fortsat har mu-

lighed for at benytte sådanne benchmarks og bruge valutaderivater fra finansielle

institutioner i EU til at afdække valutakursrisici, hvis de har eksponeringer i visse

tredjelandes valutaer. Det er fortsat gældende for kompromisforslag, som regerin-

gen derfor støtter.

Regeringen finder det vigtigt, at nye rapporteringsbyrder for markedsaktørerne skal

være proportionale. Det er imødekommet i kompromisforslaget.

Regeringen finder, at kompromisforslaget generelt imødekommer danske priorite-

ter og forventer at kunne støtte et endelig kompromis tæt herpå.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg er orienteret om forslaget under punktet ”Siden sidst”

ved forelæggelse den 10. september 2020.