ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 426: EMs grund- og nærhedsnotat om undtagelsen for visse valutabenchmarks og udpegelse af erstatningsbenchmarks for visse benchmarks, KOM (2020) 0337, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2019-20
ERU Alm.del Bilag 426
Offentligt

23. september 2020

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

om ændring af forordning (EU) nr. 1011/2016 (benchmarkforordnin-

gen) for så vidt angår undtagelsen for visse valutabenchmarks fra

tredjelande og udpegelse af erstatningsbenchmarks for visse bench-

marks, som snart ophører, KOM (2020) 337

1. Resumé

Kommissionen har den 24. juli 2020 fremsat forslag til ændring af

EU’s

forordning vedrørende indeks brugt som benchmarks for finansielle instru-

menter og finansielle kontrakter (benchmarkforordningen). Et finansielt

benchmark er et indeks, fx en referencerente eller -valutakurs, der bruges

til at fastlægge betalinger og dermed værdien af finansielle instrumenter

eller kontrakter.

Forslaget lægger op til, at Kommissionen skal kunne erstatte et ophørende

benchmark med et erstatningsbenchmark, hvis ophøret vurderes at ville resul-

tere i væsentlige risici for stabiliteten på de finansielle markeder i EU.

Den foreslåede revision er blevet aktuel, da det bredt anvendte rentebench-

mark LIBOR

(”London Interbank Offered Rate”)

forventes at ophøre med ud-

gangen af 2021 eller kort tid derefter. Herefter vil en stor mængde kontrakter,

der er bundet op på LIBOR, medmindre der fastsættes en erstatningsrente,

alternativt skulle genforhandles for at undgå at blive misligholdt, hvilket kan

skabe usikkerhed om rentebetalinger og skabe finansiel usikkerhed.

Forslaget lægger desuden op til, at Kommissionen skal have mulighed for at

undtage benchmarks for visse

tredjelandes valutaer (valutaindeks) fra for-

ordningen. Dermed behøver de ikke at efterleve forordningens krav for at

kunne blive udbudt af finansielle virksomheder i EU. Aktuelt er der kun få

benchmarks for tredjelandes valutaer, som lever op til kravene i forord-

ningen, og som derfor kan anvendes af finansielle virksomheder i EU. Hvis

disse valutabenchmarks ikke længere kunne udbydes i EU, ville EU-

virksomheder ikke kunne afdække kursrisiko ved handel med de berørte

valutaer.

Forslagets overordnede formål er at sikre finansiel stabilitet på de finansielle

markeder og juridisk sikkerhed i kontraktforhold, der knytter sig til de berørte

benchmarks, der måtte ophøre.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 426: EMs grund- og nærhedsnotat om undtagelsen for visse valutabenchmarks og udpegelse af erstatningsbenchmarks for visse benchmarks, KOM (2020) 0337, fra erhvervsministeren

2/12

Formandskabet har fremlagt det seneste kompromisforslag d. 21. september

2020 og sigter på enighed i Rådet hurtigst muligt, evt. primo oktober 2020,

hvorefter forslaget skal forhandles med Europa-Parlamentet.

Regeringen støtter generelt Kommissionens forslag og formålet om at sikre

stabilitet på de finansielle markeder og juridisk sikkerhed om de berørte

kontraktforhold. Regeringen lægger vægt på, at forslagets anvendelsesom-

råde er klart defineret både i relation til, hvilken type benchmark såvel som

kontrakt der er omfattet, og at forslaget indeholder klare kriterier for ud-

pegningen af et erstatningsbenchmark. Regeringen støtter forslaget om

undtagelse af benchmarks for visse tredjelandes valutaer.

Regeringen finder, at kompromisforslaget imødekommer danske priorite-

ter og forventer at kunne støtte et endeligt kompromis tæt herpå.

2. Baggrund

Benchmarkforordningen

(BMR

–

Benchmark Regulation) har haft virk-

ning fra 1. januar 2018 og har til formål at gøre finansielle benchmarks

mere robuste og øge investorernes tillid til benchmarks. Forordningen re-

gulerer indeks brugt som benchmarks i finansielle instrumenter og finansielle

kontrakter. Med indeks forstås i forordningen et tal, som offentliggøres re-

gelmæssigt på basis af fx en beregning ud fra forskellige priser eller værdier.

Når et indeks er brugt som referencepris for et finansielt instrument eller en

finansiel kontrakt, udgør det et såkaldt benchmark. Mest anvendt er rente-

benchmarks såsom LIBOR (London Interbank Offered Rate), EURIBOR

(Euro Interbank Offered Rate) og i en dansk kontekst CIBOR (Copenhagen

Interbank Offered Rate)

, der danner grundlag for rentesatser på finansielle

kontrakter og instrumenter.

Rentebenchmarks bruges bredt af både husholdninger og finansielle såvel

som ikke-finansielle virksomheder. De danske referencerenter benyttes ek-

sempelvis til at bestemme renten på mange kunders boliglån, der f.eks. kan

være fastsat til CIBOR plus et fast tillæg på 0,5 pct.-point

. Ud over referen-

cerenterne findes der mange andre typer af benchmarks, bl.a. aktieindeks, rå-

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1011 af 8. juni 2016

om indeks, der bruges som benchmarks i finansielle instrumenter og finansielle kontrakter

eller med henblik på at måle investeringsfondes økonomiske resultater, og om ændring af

direktiv 2008/48/EF og 2014/17/EU samt forordning (EU) nr. 596/2014.

CIBOR udtrykker den rentesats, som en bank er villig til at udlåne danske kroner til uden

sikkerhedsstillelse for en nærmere defineret periode (fra 1 uge og op til 12 måneder) til

en anden bank med høj kreditværdighed.

CIBOR-renten er variabel, hvilket betyder, at boligejeren f.eks. hvert kvartal får fastsat

sin boligrente ud fra 3-måneders CIBOR-renten på rentefastsættelsesdatoen. Boligejeren

skal altså betale CIBOR-renten, f.eks. 0,2 pct., tillagt et fast tillæg på f.eks. 0,5 pct.-point,

dvs. i alt 0,7 pct. på sit lån det pågældende kvartal. Stiger 3-måneders CIBOR-renten ved

næste rentefastsættelse et kvartal senere til f.eks. 0,4 pct., bliver boliglånets rente dermed 0,9

pct. i dette kvartal.

3/12

vareindeks eller valutaindeks, hvor benchmarks danner grundlag for prissæt-

ningen i valutahandler, f.eks. ved brug af kurssikring hvor to valutaer handles

til en forudbestemt pris på et aftalt tidspunkt i fremtiden.

Benchmarkforordningen var en reaktion på en række sager om manipula-

tion af rentesatserne på EURIBOR og LIBOR. Disse renter blev fastsat på

baggrund af skøn fra udvalgte banker

(”stillere”).

Det udnyttede nogle stil-

lere til at indberette skøn, som påvirkede fastsættelsen af LIBOR eller

EURIBOR til bankens økonomiske fordel. Der var ikke tilstrækkelig kon-

trol med, om disse skøn afspejlede de faktiske markedsforhold.

Benchmarkforordningen indførte derfor bl.a. krav til administratorer af fi-

nansielle benchmarks og krav til stillere af data til brug for beregning af et

benchmark. Forordningen regulerer også brugen af benchmarks, herunder

at finansielle virksomheder underlagt EU-tilsyn (eksempelvis penge- og

realkreditinstitutter, fondsmæglere og investeringsforeninger) kun må be-

nytte benchmarks fra godkendte administratorer, f.eks. virksomheden Glo-

bal Rate Set Systems der er specialiseret i at administrere benchmarks, og

som gennem et dansk datterselskab (Danish Financial Benchmark Facility)

bl.a. har overtaget administration af CIBOR fra Finans Danmark.

Finansielle benchmarks benyttes også i kontrakter mellem parter, der ikke

er finansielle aktører såsom energiselskaber, rederier m.fl. til at fastsætte

betalinger mv. Det kunne være f.eks. være i forbindelse med handelskre-

ditter baseret på LIBOR. Disse ikke-finansielle virksomheder er ikke un-

derlagt lovgivning i brugen af benchmarks.

Forordningen stiller særlige krav til såkaldte ”kritiske benchmarks”,

over de krav som gælder for andre benchmark. Kritiske benchmark er de-

fineret ved, at benchmarket bruges i finansielle kontrakter, der overstiger

500 mia. euro, eller hvis dets ophør vurderes at ville have væsentlige ne-

gative konsekvenser for markedernes integritet, den finansielle stabilitet,

forbrugerne, realøkonomien eller finansieringen af husholdninger eller

virksomheder. Et kritisk benchmark kan være nationalt kritisk eller EU-

kritisk, afhængigt af om de kvalitative forhold for at være kritisk berører et

eller flere lande i EU. Der er aktuelt ingen danske kritiske benchmarks,

hverken nationalt kritiske eller EU-kritiske.

Kommissionen præsenterede d. 24. juli 2020 forslag til at revidere bench-

markforordningen. Forslaget adresserer to separate problemstillinger.

Den ene del af forslaget adresserer håndteringen af kontrakter, der referer

til et benchmark, som ophører med at eksistere og hvis ophør vurderes at

kunne resultere i væsentlige forstyrrelser i funktionen af de finansielle mar-

keder i EU. Problemstillingen er blevet aktuel, da den britiske finansielle

4/12

tilsynsmyndighed, UK Financial Conduct Authority (FCA), der admini-

strerer LIBOR, har udtalt, at de forventer, at LIBOR vil ophøre med ud-

gangen af 2021 eller kort tid derefter.

LIBOR er et bredt anvendt benchmark i EU, som bl.a. anvendes i finan-

sielle kontrakter til prisfastsættelse af bl.a. afledte finansielle instrumenter

(derivater), obligationer, banklån mv. LIBOR har dermed direkte økono-

misk betydning for både finansielle og ikke-finansielle virksomheder samt

private husholdninger. Kontrakter, der refererer til LIBOR, løber normalt

over flere år, og markedsaktører skønner, at der med udgangen af 2021

globalt set vil være LIBOR-relaterede kontrakter til en værdi af USD

8.000-12.000 mia., svarende til 50.000-75.000 mia. kr. En stor del af disse

kontrakter omfatter parter i EU.

I kontrakter indgået før benchmarkforordningen blev vedtaget i 2016, er

det typisk ikke aftalt, hvordan rentebetalingerne skal opgøres, hvis der sker

et permanent ophør af finansielle benchmarks, fx LIBOR. Kontrakterne

skal derfor som udgangspunkt genforhandles, når et benchmark, fx

LIBOR, ikke længere eksisterer. For LIBOR og visse andre meget bredt

anvendte benchmarks er det dog i praksis vanskeligt og tidskrævende at

genforhandle alle kontrakter pga. det meget store antal kontrakter kombi-

neret med, at nogle aftaleparter kan blive påført betydelige økonomiske tab

i forhandlingerne. Dertil er kontrakterne ofte komplekse, ligesom der kan

være mange modparter involveret i samme kontrakt, hvorved mange inte-

resser skal mødes.

Hvis LIBOR ophører uden mulighed for at erstatte det med et andet bench-

mark, vil det resultere i juridisk usikkerhed om kontrakternes gyldighed.

Det vil medføre usikkerhed om de fremtidige rentebetalinger for de mange

berørte kontrakter og deres værdi, hvilket kan give finansiel ustabilitet i

EU-landene. Det samme kan gøre sig gældende ved et eventuelt ophør af

et andet benchmark, der anvendes i et stort antal kontrakter enten nationalt

eller på tværs af EU.

Den anden del af forslaget adresserer, hvordan benchmarks for visse tred-

jelandes valutaer, der ikke efterlever benchmarkforordningens krav, skal

håndteres.

Efter den gældende forordning vil benchmarks, der administreres i tredje-

lande, efter en overgangsordning frem til 1. januar 2022 alene kunne be-

Det skyldes, at den nuværende aftale mellem FCA og de banker, der leverer inputdata til

beregningen af LIBOR, udløber med udgangen af 2021. Det er derefter op til bankerne

selv, om de vil fortsætte med at stille data. Det er forventningen, at ingen eller kun få

banker vil det, da deres inputdata til LIBOR i praksis er skønnede renter fra et udlånsmar-

ked med begrænset aktivitet. Det skaber usikkerhed om, hvorvidt deres skøn afspejler

faktiske markedsforhold. Dertil øger det risikoen for erstatningskrav fra parter, der anven-

der LIBOR, og som måtte mene, at banken har leveret forkert inputdata.

5/12

nyttes af tilsynsbelagte EU-virksomheder, det vil sige finansielle virksom-

heder i EU, hvis der foreligger en ækvivalensvurdering, anerkendelse eller

valideringstilladelse

. Det er kun i EU og få andre lande, herunder USA,

Japan og Schweiz, at fastsættelsen af valutakurserne lever op til kravene i

benchmarkforordningen, fx at de skal handles frit på de finansielle marke-

der. I mange lande er valutabenchmark grundlæggende ureguleret. Med de

gældende regler kan de finansielle virksomheder i EU derfor efter over-

gangsordningens ophør i 2022 ikke udbyde derivater, som anvender valu-

takurser, der ikke lever op til benchmarkforordningen. Dermed kan ek-

sportvirksomheder i EU heller ikke købe disse derivater og dermed risiko-

afdække visse valutakurser.

Der er tale om valutaer, som ikke handles frit på de globale finansielle

markeder som følge af centralbankens kapitalkontrol i det pågældende

tredjeland. Kapitalkontrol indebærer, at de nationale myndigheder bl.a. kan

begrænse finansielle transaktioner ind og ud af landet, og det berører bl.a.

valutaerne fra Kina, Indien, Brasilien, Venezuela og Rusland. Virksomhe-

der, der eksporterer varer og tjenesteydelser, og som betales i disse valu-

taer, har typisk behov for at kunne afdække valutarisiko forbundet med

handel, fx ved at fastlægge prisen i dag for på et fremtidigt tidspunkt at

kunne sælge et beløb modtaget i tredjelandets valuta mod betaling i egen

valuta.

I disse kontrakter udgør valutakursen altså benchmarket, der fast-

sætter eventuelle betalinger og deres størrelse.

Retsgrundlaget for forslaget er artikel 114 i Traktat om Den Europæiske

unions funktionsmåde (TEUF). Europa-Parlamentet og Rådet er medlov-

givere. Rådet træffer beslutning med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Kommissionens forslag ændrer benchmarkforordningen på to områder: i)

udpegning af erstatningsbenchmarks for visse ophørende benchmarks og

ækvivalensvurdering

er en vurdering af et tredjelands regler på et givent område ift.

tilsvarende EU-regler med en konklusion om, at tredjelandets regler og tilsyn er tilstræk-

keligt sammenligneligt med EU-reglerne. En positiv vurdering giver adgang til EU's indre

marked uden yderligere krav.

Anerkendelse

dækker over en benchmarkadministrator, som

er etableret i et tredjeland, som er blevet anerkendt af en national kompetent myndighed i

EU. Anerkendelsen forudsætter, at administratoren lever op til kravene i benchmarkfor-

ordningen, eller i visse tilfælde blot de internationale standarder.

Validering

betyder, at

en tilsynsbelagt enhed i EU har opnået tilladelse fra en national kompetent myndighed i

EU til at validere et tredjelands benchmark i forhold til, at det og dets administrator lever

op til kravene i benchmarkforordningen og/eller kravene i de relevante internationale stan-

darder.

Et eksempel er et dansk slagteri, som indgår en kontrakt om salg af kød til Kina, og

derfor modtager sin betaling i kinesiske Yuan, hvor betalingen først finder sted, når slag-

teriet har leveret kødet. I den mellemliggende periode kan kinesiske Yuan falde i værdi i

forhold til danske kroner, hvorved værdien af kontrakten målt i danske kroner vil falde.

For at afdække denne valutakursrisiko kan slagteriet købe et derivat, hvor det er aftalt, at

når betalingen finder sted, skal de kinesiske Yuan kunne veksles til danske kroner til en

på forhånd fastsat kurs. Dermed undgår slagteriet valutakursrisikoen mellem Yuan og

danske kroner.

6/12

ii) undtagelse fra benchmarkforordningen for benchmark for visse tredje-

landes valutaer. Forslaget er uddybet i det følgende.

i) Udpegning af erstatningsbenchmarks for visse ophørende benchmarks

Ifølge forslaget får Kommissionen beføjelse til at udpege et benchmark,

som skal erstatte det ophørende benchmark, når offentliggørelsen af bench-

market ophører (et erstatningsbenchmark). Kommissionen kan ifølge for-

slaget kun udpege et erstatningsbenchmark, hvis ophøret af det eksiste-

rende benchmark kan resultere i væsentlige forstyrrelser i funktionen af de

finansielle markeder i EU. Det er ikke nærmere defineret, hvilke bench-

marks, der kan potentielt kan falder inden for denne afgræsning og altså

potentielt kan blive et erstatningsbenchmark for.

I det seneste kompromisforslag fra d. 21. september 2020 klargøres det, at

Kommissionen alene gives kompetence til at udpege erstatningsbenchmark

for visse tredjelandsbenchmark samt EU-kritiske benchmarks. Det er fort-

sat en forudsætning for at kunne udpege et erstatningsbenchmark, at ophø-

ret af det givne benchmark vurderes at ville resultere i væsentlige markeds-

forstyrrelser. Derudover lægger kompromisforslaget op til, at medlemssta-

ter gives tilsvarende kompetence til selv at udpege erstatningsbenchmark

for nationalt kritiske benchmarks.

Forslaget vil berøre alle kontrakter, der:

1) refererer til det ophørende benchmark,

2) ikke indeholder en egnet løsning i tilfælde af, at benchmarket op-

hører permanent og

3) hvor kontraktløbetiden strækker sig ud over tidspunktet for ophøret

af benchmarket.

Kontrakter, der opfylder alle tre kriterier, kan dermed videreføres via er-

statningsbenchmarket.

Tilgangen skal sikre, at der er juridisk sikkerhed om indholdet i kontrak-

terne, hvorved kontrakterne ikke skal genforhandles. Desuden skal det

sikre, at alle kontrakter baseret på samme benchmark (fx LIBOR) behand-

les ens. Den ensartede håndtering er vigtigt, da der for en række aktører er

et samspil mellem forskellige kontrakter.

Det kan f.eks. være en bank, der

har en række kontrakter, hvor den skal betale LIBOR-renten, og andre kon-

trakter, hvor den skal modtage LIBOR-renten.

Kompromisforslaget præciserer for det første, at alle kontrakter i EU, der

har en reference til det ophørende benchmark, vil være omfattet og dermed

kunne videreføres via erstatningsbenchmarket. Det foreslås endvidere, at

erstatningsbenchmarket også skal anvendes for kontrakter indgået under et

tredjelandes lovgivning, hvor alle kontraktparterne er beliggende i EU, og

hvor dette lands lov ikke angiver et erstatningsbenchmark.

Dermed modsvarer rentebetalingerne- og indtægterne hinanden, og banken mindsker

dermed dens renterisiko, da alle kontrakterne refererer til samme rente.

7/12

For det andet indsættes kriterier om, hvornår en løsning i en kontrakt kan

anses for at være

”egnet”,

således at der skal fastlægges et erstatnings-

benchmark for denne kontrakt (jf. kriterie 2). Det foreslås, at man vil kunne

anvende et erstatningsbenchmark både i kontrakter, hvor parterne ikke har

aftalt en erstatning for det ophørende benchmark, og i kontrakter, hvor der

allerede er en aftale om en erstatning I for hold til kontrakter, hvor der

allerede er en aftale, skal en kompetent myndighed have konstateret, at den

aftalte løsning ikke længere afspejler den økonomiske realitet som, da man

indgik kontrakten og en af kontraktparterne skal gøre indsigelse imod den

aftalte løsning.

Kommissionen skal i sit arbejde med at udpege erstatningsbenchmark ind-

drage anbefalinger fra arbejdsgrupper, hvor den private sektor og central-

banker i forvejen har arbejdet på at finde et erstatningsbenchmark.

Kompromisforslaget præciserer, at sådanne arbejdsgrupper kan være ledet

af andre end centralbanker, og at Kommissionen også skal tage hensyn til

udtalelser fra den relevante nationale kompetente tilsynsmyndighed eller

Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Værdipapirer og Markeder

(ESMA).

Benchmarkforordningen gælder kun for virksomheder inden for EU under

tilsyn og dermed kontrakter, hvortil disse enheder er parter. Det vil i prak-

sis sige kontrakter udbudt eller købt af finansielle institutioner, herunder

kontrakter udbudt til husholdninger og ikke-finansielle virksomheder. Om-

vendt er en aftale direkte mellem to ikke-finansielle virksomheder inden

for EU ikke underlagt benchmarkforordningen.

Kommissionen foreslår derfor, at den også skal kunne udstede en henstil-

ling til EU-landene om, at de i deres nationale lovgivning udpeger Kom-

missionens valgte erstatningsbenchmark som erstatningsbenchmark i alle

kontrakter, som ikke er omfattet af benchmarkforordningen. F.eks. kon-

trakter fra danske ikke-finansielle virksomheder, der ellers ikke er omfattet

af forordningen, men som i mange tilfælde er parter i kontrakter, hvor der

refereres til benchmarks. Formålet er at håndtere eventuelle afhængigheder

mellem kontrakter, der er omfattet af benchmarkforordningen og kontrak-

ter, der ikke omfattet, og dermed skabe lige konkurrencevilkår. F.eks. kan

renten på en ikke-finansiel virksomheds banklån være baseret på LIBOR

(og dermed underlagt benchmarkforordningen), mens virksomheden også

yder kredit til sine kunder til en rente, der følger LIBOR (som dermed ikke

er underlagt benchmarkforordningen), og virksomheden har på den måde

et samspil mellem renteindtægter og -udgifter. Det er ifølge Kommissio-

nens forslag op til EU-landene, om de vil gennemføre nationalt tiltag for at

efterleve følge Kommissionens henstilling.

I Danmark deltager Nationalbanken ikke i denne type arbejde. Det foregår i privat sektor

regi. Kommissionen henviser bl.a. direkte til arbejdsgrupperne i USA og UK, som har

udarbejdet alternative referencerenter til LIBOR i amerikanske dollars hhv. britiske pund.

8/12

Kompromisforslaget lægger i modsætning til Kommissionens forslag op

til, at et udpeget erstatningsbenchmarks også skal være gældende i aftaler,

hvor alle parter er ikke-finansielle virksomheder og den eksisterende kon-

trakt ikke allerede tager højde for et eventuelt ophør af det anvendte kriti-

ske benchmark. Kommissionens forslag om nationale tiltag på baggrund af

en henstilling fra Kommissionen er i det lys ikke længere relevant.

Med kompromisforslaget foreslås også, at Kommissionen tildeles kompe-

tence til at sikre en ensartet tilgang i fastsættelsen og anvendelsen af erstat-

ningsbenchmarket, så der opnås højst mulig ensartet resultat for aftalepar-

ter.

ii)

Undtagelse af benchmarks for valutaer fra visse tredjelande

Kommissionen foreslår, at benchmarks for visse tredjelandes valutaer (va-

lutaindeks) skal kunne undtages fra at være omfattet af benchmarkforord-

ningen, således at de ikke skal efterleve forordningens krav for at kunne

blive anvendt af finansielle virksomheder i EU.

Kommissionen skal kunne udpege og undtage benchmarks for valutaer fra

forordningens krav, såfremt de:

1) refererer til en valutakurs, som ikke sættes frit på de internationale

finansielle markeder,

2) bliver hyppigt og systematisk anvendt blandt de tilsynsbelagte en-

heder i EU, og

3) bliver brugt til at bestemme betalingerne i henhold til en derivat-

kontrakt.

Formålet er at tillade, at de finansielle virksomheder i EU fortsat kan ud-

byde derivater, og at ikke-finansielle virksomheder fortsat kan benytte de-

rivater, der refererer til de berørte valutabenchmarks efter d. 1. januar 2022,

hvor overgangsperioden i benchmarkforordningen ophører. Dermed skal

forslaget sikre, at ikke-finansielle virksomheder fortsat kan afdække valu-

takursrisici, når de eksporter og investerer i de berørte valutaer.

Kompromisforslaget fastholder Kommissionens forslag med enkelte æn-

dringer vedrørende rapporteringskravet.

Kommissionen foreslår ifm. begge dele af forslaget (i) og (ii), at de natio-

nale kompetente myndigheder (i Danmark Finanstilsynet) skal rapportere

til Kommissionen og ESMA. I praksis er der tale om, at de nationale kom-

petente myndigheder skal indsamle oplysninger fra de finansielle virksom-

heder om (i) deres samlede beholdning af kontrakter, som anvender erstat-

ningsbenchmarket, og (ii) hvor mange kontrakter, de finansielle virksom-

heder har udbudt, der refererer til et tredjelands valutabenchmark, og som

ikke behøver at efterleve forordningens krav for at kunne blive anvendt af

finansielle virksomheder i EU.

9/12

Kompromisforslaget lægger op til at slette disse rapporteringskrav, fordi

merværdien ved indrapportering er uklar, og kravet samtidigt vurderes at

pålægge de nationale kompetente myndigheder (i Danmark Finanstilsynet)

en stor administrativ byrde, såvel som at pålægge ikke-finansielle parter

rapporteringskrav til myndigheder, de ellers ikke har noget at gøre med.

Til gengæld foreslås en revisionsklausul vedrørende brugen af undtagelsen

af visse benchmarks for valutaer fra tredjelande.

4. Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentet er medlovgiver på forslaget. Europa-Parlamentet har

endnu ikke fastlagt sin holdning til Kommissionens forslag.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen foreslår ændringer til eksisterende bestemmelser i en EU-

forordning. Kommissionen anfører, at hensigten med forslaget er at hindre,

at der opstår væsentlige udfordringer for det effektive virke af EU's indre

marked og dermed den finansielle stabilitet både i forbindelse med ophøret

af et bredt anvendt finansielt benchmark såvel som adgangen til at benytte

relevante valutabenchmarks. Finansielle markeder er grænseoverskridende

af natur, og formålet om at sikre markedernes virke kan ikke i tilstrækkelig

grad opfyldes af EU-landene, hvis de handler uafhængigt af hinanden.

Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nær-

hedsprincippet, hvilket ikke mindst skal ses i lyset af, at benchmark benyt-

tes bredt på de finansielle markeder og er grænseoverskridende i deres na-

tur.

6. Gældende dansk ret

Benchmarkområdet er reguleret direkte i form af en forordning uden yder-

ligere implementering i dansk ret. Anden brug af benchmarks er ikke re-

guleret i dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget vil, idet det er en forordning, være direkte gældende i Danmark.

Der forventes ikke at være lovgivningsmæssige konsekvenser af forslaget.

Med udgangspunkt i det oprindelige forslag vil det kræve ny national lovgiv-

ning at udmønte en eventuel henstilling fra Kommission til EU-landene om

at fastsætte det samme erstatningsbenchmark i forhold til kontrakter, der ikke

er omfattet af benchmarkforordningen (dvs. hvor der ikke er en tilsynsbelagt

enhed under benchmarkforordningen som modpart). Der vil blive taget stil-

ling til dette, hvis en konkret henstilling måtte blive udstedt. Det vil i alle

tilfælde være op til de nationale myndigheder at afgøre, om henstillingen skal

følges op med nationale initiativer for kontrakter, der ikke er omfattet af

benchmarkforordningen. Kompromisforslaget foreslår at også kontrakter,

10/12

der ikke involverer en tilsynsbelagt virksomhed, skal være underlagt forsla-

get. I dette tilfælde vil ny national lovgivning på baggrund af henstillinger fra

Kommissionen ikke være nødvendig.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget forventes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget løser forventede kommende udfordringer ift. hhv. benchmarks,

som ophører med at eksistere og derfor potentielt ville give store juridiske

problemer for kontrakter bundet til benchmarket, samt benchmarks for

visse tredjelandes valutaer, som efter 2022 ikke kunne anvendes af finan-

sielle virksomheder i EU. Uden en løsning kunne dette have medført et

mindre stabilt finansielt marked og dermed potentielt medføre negative

samfundsøkonomiske konsekvenser. Dermed indebærer forslaget potenti-

elt positive samfundsøkonomiske konsekvenser sammenlignet med en si-

tuation uden en løsning.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Uden forslaget ville der have været erhvervsøkonomiske konsekvenser i

form af markedsfragmentering og ulige konkurrencevilkår for forskellige

aktører i de finansielle markeder. Dette undgås med forslaget. Desuden

undgår de finansielle virksomheder og deres modparter at skulle bruge res-

sourcer på at genforhandle kontrakter og håndtere evt. uenigheder, bl.a.

gennem retssager, ved et ophør at et benchmark. Dermed medfører forsla-

get positive erhvervsøkonomiske konsekvenser ift. en situation uden en

løsning.

Det kan ikke afvises, at nogle aktører kunne vurdere, at de ville blive stillet

ringere med et af Kommissionen valgt erstatningsbenchmark frem for ét,

som parterne selv havde valgt. Kommissionens forslag lægger umiddelbart

op til udpegning af det samme erstatningsbenchmark for alle typer finan-

sielle produkter. Dermed vil der ikke ske en forhandling mellem parterne,

hvilket potentielt kan betyde, at den ene part vil blive stillet ringere, end

hvis der har fundet genforhandling sted. Kompromisforslaget sikrer dog

parternes ret til forhandling og vælge en anden løsning end erstatnings-

benchmarket, hvorfor dette synes endnu mindre sandsynligt.

I det oprindelige forslag fra Kommissionen er det uklart, hvorvidt udpeg-

ningen af erstatningsbenchmarks også vil omfatte kontrakter, der beror på

den danske referencerente CIBOR, hvis denne måtte ophøre. Dermed vil

forslaget kunne berøre et stort antal lånekontrakter, der involverer danske

virksomheder og husholdninger. Det seneste kompromisforslag fra 21.

september 2020 sikrer dog, at Kommissionen udelukkende kan udpege et

erstatningsbenchmark for EU-kritiske- samt tredjelandsbenchmarks. Der-

med vil CIBOR eller andre danske benchmarks aktuelt ikke være berørt af

forslaget, med mindre der nationalt tages træffes beslutning herom.

11/12

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslaget forventes ikke at have direkte konsekvenser for beskæftigelsen,

arbejdsmarkedet, ligestilling, miljø eller sundhed i Danmark.

8. Høring

Forslagene har været i skriftlig høring i EU-Specialudvalget for den finan-

sielle sektor med frist for bemærkninger den 17. august 2020. Der er ind-

kommet høringssvar fra Finans Danmark (FiDa).

Overordnet set er FiDA positiv over for Kommissionens forslag, hvis det

kan give bedre juridisk sikkerhed ved ophør af et benchmark.

FiDa bemærker, at det er uklart, hvorvidt muligheden for, at Kommissio-

nen kan fastsætte et erstatningsbenchmark kun gælder for kritiske bench-

marks eller bredere. FiDa er åben for, at forslaget omfatter benchmark, hvis

ukontrolleret ophør kan udgøre en risiko for den finansielle stabilitet i de

enkelte EU-lande, også selvom benchmarket ikke er kritisk. FiDa vurderer,

at det er vigtigt, at Kommissionen inddrager de nationale kompetente myn-

digheder som part i beslutningerne ved at lade et erstatningsbenchmark

træde i kraft.

FiDa understreger, at det skal være klart hvilke kontrakter, der er omfattet

af forslaget og dermed brug af erstatningsbenchmarket, herunder alene

kontrakter, hvor det ikke er aftalt, hvad der sker i tilfælde af benchmarkets

ophør.

Endelig bemærker FiDa, at de arbejdsgrupper, hvis anbefalinger Kommis-

sionen skal tage hensyn til, bør være den, som den nationale kompetente

myndighed finder bedst egnet. Det afspejler, at den danske arbejdsgruppe

på området ikke arbejder i regi Nationalbanken.

Regeringen vurderer, at kompromisforslaget fra d. 21. september 2020 sik-

rer den nødvendige klarhed fsva., hvilke benchmarks der kan fastsættes et

erstatningsbenchmark, samt hvilke kontrakter der er underlagt forslaget.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De andre EU-lande forventes generelt at støtte Kommissionens forslag,

idet det håndterer et presserende forhold. Et flertal af EU-landene ventes at

støtte en tydeliggørelse af, hvilke benchmarks og kontrakter, der vil berørt

af Kommissionens forslag. EU-landene ventes derfor generelt at støtte

kompromisforslaget eller et forslag tæt herpå.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter formålet med forslaget om at understøtte stabiliteten på

de finansielle markeder og mindske den juridiske usikkerhed, der måtte

opstå i kontraktforhold i tilfælde af ophøret af et bredt anvendt benchmark,

12/12

hvilket kan medvirke til at understøtte tilliden til de finansielle markeder

og styrke investorbeskyttelsen sammenlignet med den aktuelle situation.

Forslaget vurderes vigtigt og rettidigt fremsat i lyset af den aktuelle situa-

tion, hvor et bredt anvendt finansielt benchmark (LIBOR) ventes at ophøre,

vigtigheden af at finansielle kontrakter fortsat har gyldighed og finansielle

virksomheder fortsat kan afdække risici ved handel i udenlandsk valuta.

Regeringen lægger vægt på, at der er klarhed om, hvilke benchmarks hvis

ophør potentielt kunne medføre udpegning af et erstatningsbenchmark, og

at der er en klar angivelse af, hvilke kontrakter der omfattes. Regeringen

finder, at Kommissionen alene skal kunne udpege erstatningsbenchmark

for EU-kritiske- og tredjelandsbenchmarks, hvor ophøret af disse kan have

effekt på tværs af EU. Dette er imødekommet med kompromisforslaget,

hvor der er skabt klarhed om, at Kommissionen netop alene kan udpege

disse benchmarks.

Regeringen finder det vigtigt, at udpegning af erstatningsbenchmark byg-

ger på relevant ekspertise og erfaringer. I den forbindelse arbejder regerin-

gen for, at grundlaget for beslutninger kan udgøres af anbefalinger fra re-

levante arbejdsgrupper uagtet sammensætningsgrundlag, og at der tages

hensyn til nationale kompetente myndigheders vurderinger. Dette er imø-

dekommet med kompromisforslaget.

Regeringen støtter forslaget om muligheden for at undtage benchmarks for

visse tredjelandes valutaer fra benchmarkforordningen, så virksomheder

fortsat har mulighed for at benytte sådanne benchmarks og bruge valuta-

derivater fra finansielle institutioner i EU til at afdække valutakursrisici,

hvis de har eksponeringer i visse tredjelandes valutaer. Det er fortsat gæl-

dende for kompromisforslag, som regeringen derfor støtter.

Regeringen finder det vigtigt, at nye rapporteringsbyrder for markedsaktø-

rerne skal være proportionale. Det er imødekommet i kompromisforslaget.

Regeringen finder, at kompromisforslaget generelt imødekommer danske

prioriteter og forventer at kunne støtte et endelig kompromis tæt herpå.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg er orienteret om forslaget under punktet ”Siden

sidst” ved forelæggelse den 10. september 2020.