Erhvervsudvalget 2019-20
ERU Alm.del Bilag 424
Offentligt
2249400_0001.png
23. september 2020
Orienteringsnotat til Folketingets Europaudvalg om regeringens svar
på Europa-Kommissionens hvidbog om lige konkurrencevilkår i for-
bindelse med udenlandske subsidier (KOM (2020) 253)
Europa-Kommissionen (herefter Kommissionen) har den 17. juni 2020 of-
fentliggjort hvidbogen om lige konkurrencevilkår i forbindelse med uden-
landske subsidier (KOM (2020) 253). Formålet med hvidbogen er at invi-
tere til dialog med medlemsstater og andre interessenter om, hvordan der
kan skabes lige konkurrencevilkår på det indre marked mellem europæiske
virksomheder på den ene side, og på den anden side virksomheder, der
modtager udenlandske subsidier. Kommissionen har parallelt med hvidbo-
gen iværksat en offentlig høring, som løber indtil den 23. september 2020.
Regeringen har udarbejdet et høringssvar hertil.
Formålet med høringen er at indsamle input til, hvad Kommissionen skal
undersøge nærmere og hvilke elementer, der skal indgå i den kommende
retsakt, som ventes præsenteret i 2021.
Kommissionens høring er sendt i høring i EU-specialudvalget for konkur-
renceevne, vækst og forbrugerspørgsmål, og regeringens høringssvar til
Kommissionen inddrager de indkomne høringssvar.
Kommissionens hvidbog
Hvidbogen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser, men redegør
for tre instrumenter, der skal sikre at udenlandske virksomheder, der er etab-
leret eller aktive på det indre marked, ikke skævvrider konkurrencen ved at
drage fordel af subsidier fra et tredjeland. Instrumenterne har til hensigt at
lukke det aktuelle lovgivningstomrum, hvor eksisterende EU-regler ikke i til-
strækkelig grad tager højde for udenlandsk subsidierede virksomheder.
Der er tale om følgende tre instrumenter:
Modul 1: Etablering af et
generelt
instrument, hvor Kommissionen el-
ler medlemsstaterne på baggrund af en undersøgelse kan gribe ind over
for virksomheder, der modtager udenlandske subsidier,der skævvrider
konkurrencen på det indre marked.
Modul 2: Etablering af et instrument, hvor Kommissionen på baggrund
af en undersøgelse kan forhindre virksomheder, der har modtaget uden-
landske subsidier, at opkøbe europæiske virksomheder.
Modul 3: Etablering af et instrument, hvor Kommissionen eller med-
lemsstaterne kan udelukke virksomheder, der modtager eller har mod-
taget forvridende udenlandske subsidier, fra offentlige udbud.
ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 424: EMs notat samt høringssvar om hvidbog om lige konkurrencevilkår i forbindelse med udenlandske subsidier, KOM (2020) 0253, fra erhvervsministeren
2/2
Der henvises til regeringens grund- og nærhedsnotat for mere uddybende in-
formation om hvidbogen. Notatet er oversendt til Folketingets Europaudvalg
den 7. juli 2020.
Regeringens høringssvar
Regeringen bakker indledningsvist op om det overordnede formål med
hvidbogen, idet det anerkendes, at europæiske virksomheder udfordres af
virksomheder, der får udenlandske subsidier på andre vilkår end de euro-
pæiske virksomheder har adgang til.
Et effektivt indre marked kræver også
et fair indre marked, hvor der er lige konkurrencevilkår blandt spillerne på
markedet.
Derfor støtter regeringen, at Kommissionen iværksætter initiati-
ver i forhold til at håndtere konkurrenceforvridning som følge af udenland-
ske subsidier.
I høringssvaret understreger regeringen, at det er vigtigt, at en kommende
ny retsakt indrettes på en måde, så det ikke medfører unødige administra-
tive og økonomiske byrder for virksomhederne. Dette kan blandt andet
have betydning for lysten til at indtræde på og investere i aktiviteter på det
indre marked.
I den sammenhæng gør regeringen opmærksom på, at man er bekymret for,
at modul 3 vil skabe et administrativt tungt system, som bliver svært at
anvende for offentlige myndigheder og virksomheder. Kommissionen op-
fordres derfor til ikke at inkludere modul 3 i den kommende retsakt.
Regeringen finder det ligeledes vigtigt, at nye instrumenter ikke kan anven-
des til fx at blokere alle opkøb eller udenlandske investeringer i EU, men
alene benyttes i konkrete og beviselige tilfælde, hvor konkurrencen forvri-
des. Det er centralt, at eventuel ny regulering ikke indebærer, at det indre
marked bliver skærmet fra legitim konkurrence fra fx virksomheder fra
tredjelande, der ellers ville agere på det indre marked på lige vilkår med
europæiske virksomheder.
Derfor opfordrer regeringen også Kommissionen til at foretage en række
økonomiske analyser i forbindelse med den kommende konsekvensana-
lyse. Det drejer særligt om de positive og negative effekter af den foreslå-
ede regulering, herunder særligt analyse af forslagets effekt på forbruger-
priser, administrative byrder for private og offentlige aktører samt samspil-
let med anden regulering for at undgå dobbeltregulering.