Til:
Erhvervsminister Simon Kollerup
11. september 2020
Indsigelse mod bekendtgørelse om påbudt lukkeperiode
Kære Simon Kollerup,
Vi vil gøre opmærksom på, at der er opstået en fejl i regeringens håndtering af den påbudte lukkeperiode
for DAZA institutioner (Danske Zoologiske Haver og Akvarier). Den påbudte lukkeperiode er blevet
reduceret med tilbagevirkende kraft og i modstrid med politiske løfter og rådgivning fra regeringens
embedsværk i løbet af foråret. Denne fejl vil vi bede om, at der bliver rettet op på snarest muligt.
For de
indendørs zoologiske anlæg
er lukkeperioden defineret til:
12. marts til og med 20. maj.
De indendørs zoologiske anlæg omfatter Aqua, Den Blå Planet, Fiskeri- og Søfartsmuseet, Fjord og Bælt,
Kattegatcentret, Nordsøen Oceanarium, Øresundsakvariet samt Randers Regnskov.
For de
udendørs zoologiske anlæg
er lukkeperioden defineret til:
18. marts til og med 20. maj.
De udendørs zoologiske anlæg omfatter Givskud Zoo, København Zoo, Odense Zoo, Ree Park, Skandinavisk
Dyrepark og Ålborg Zoo.
I kompensationsopgørelserne fra Erhvervsministeriet angives på nuværende tidspunkt, at lukkeperioden er
reduceret og ændret med tilbagevirkende kraft til nu kun at dække fra den 1. maj til den 20. maj. Dette
anses som en fejl, som vi vil bede om at der rettes op på snarest muligt.
På efterfølgende side er der listet et udvalg af kommunikation fra og med regeringen angående
lukkeperiode for de zoologiske anlæg.
På vegne af DAZA institutionerne og med venlige hilsner
Helle Hegelund
Formand for DAZA
-1-