ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 413: Henvendelse af 11/9-20 fra Ferieudlejernes Brancheforening om udkast til vejledning om udlejning af sommerhuse mv. og vejledning om kommunernes planlægning for store sommerhuse (anmodning om foretræde for udvalget)

Erhvervsudvalget 2019-20
ERU Alm.del Bilag 413
Offentligt

Udkast til vejledning om kom-

munernes planlægning for

store sommerhuse

September 2020

Erhvervsstyrelsen

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 413: Henvendelse af 11/9-20 fra Ferieudlejernes Brancheforening om udkast til vejledning om udlejning af sommerhuse mv. og vejledning om kommunernes planlægning for store sommerhuse (anmodning om foretræde for udvalget)

Indhold

Introduktion

Planlægning af sommerhusområder

Hvad er et stort sommerhus

Placering

Størrelse

Støj

Beplantning og afskærmning

Affald

Særlig adgang, infrastruktur og parkering

Naboskab og grundejerforeninger

Introduktion

Nye sommerhuse er med til at skabe vækst og

udvikling i lokalsamfundene og styrke den dan-

ske kyst- og naturturisme

Mange af de danske sommerhusområder ligger

ved kysterne og er kendetegnet ved deres til-

knytning til rekreative værdier.

Planlægning af sommerhusområder

De seneste år er der blevet planlagt for flere

nye sommerhusområder, der giver mulighed

for at opføre større sommerhuse med høj ka-

pacitet, mange faciliteter og en kvalitet, der gør

dem særligt egnede til udlejning.

Sommerhusområder, hvor der er planlagt for

større sommerhuse med mulighed for bety-

delig udlejning, kan få en mere intensiv benyt-

telse end hvad der gælder almindeligvis. Ved

planlægningen er det derfor vigtigt at være

opmærksom på tilpasningen til de eksisterende

omgivelser, så de nye områder indrettes på en

måde, der sikrer de bedste forudsætninger for

en god sameksistens og begrænser potentielle

nabokonflikter og øvrige gener i forhold til alle-

rede bebyggede sommerhusområder.

Vejledningen henvender sig til kommunerne

med inspiration og vejledning om planlægning

for områder med store sommerhuse. Vejled-

ningen omfatter en række emner, som typisk

kan give udfordringer i områder med større

sommerhuse, og som er vigtige at forholde sig

til allerede i planlægningsfasen, så lokale milj-

økonflikter vedrørende støj og anvendelse af-

værges bedst muligt.

Det er en kommunal opgave at planlægge for

sommerhusområder. Inden for kystnærheds-

zonen kan der kun udlægges nye sommer-

husområder efter at områderne er udlagt i et

landsplandirektiv udstedt af erhvervsministe-

ren på baggrund af ansøgning fra kommunal-

bestyrelsen.

Den kommunale planlægning skal sikre en

afvejning af de lokale interesser, fx mellem

hensynet til naboer, hensyn til natur- og land-

skabsinteresser, ønsket om vækst og udvikling

samt sikre, at offentligheden høres og inddra-

ges i den kommunale planlægning.

I forbindelse med planlægning for sommer-

Hvad er et stort sommerhus

Planlægningen for store sommerhuse er et

relativt begreb, der bør ses i sammenhæng

med de sommerhuse, der allerede er opført

i det omkringliggende sommerhusområde.

I en sammenligning mellem eksisterende og

påtænkte/planlagte sommerhuse kan grund-

størrelser og tilladte bebyggelsesprocenter

huse foretager kommunen typisk en ræk-

ke overvejelser og vurderinger i forhold til

placering af ny bebyggelse, grundstørrelser,

bebyggelsesprocent og udformningen af be-

byggelse samt beplantning, vedligeholdelse

af ubebyggede arealer og fællesareal ligesom

behov for infrastruktur mm kan indgå.

m.v. give en indikation af, om de påtænkte/

planlagte sommerhuse adskiller sig markant

fra de eksisterende. Hvis der størrelsesmæs-

sigt er en markant forskel mellem de eksiste-

rende sommerhuse og de planlagte, må det

forventes at give anledning til et ændret pres

på det eksisterende sommerhusområde.

Titel:

Udgivet:

Udgiver:

Vejledning om planlægning for

store sommerhuse

September2020

Erhvervsstyrelsen

Langelinie Allé

2100KøbenhavnØ

T:35291000

M: [email protected]

erhvervsstyrelsen.dk

colourbox.com

plandata.dk

Billeder:

Erhvervsstyrelsen

Placering

Sommerhusområder er forskellige og tiltaler

forskellige sommerhusejere og -lejere. Attrak-

tionsværdien af en sommerhusgrund er tæt

forbundet med placering i forhold til kysten

og rekreative naturoplevelser mm. Ved plan-

lægning for områder med store sommerhuse

er placeringen af sommerhusområdet væ-

sentlig, da bygningernes skala, kapacitet og

anvendelsesgrad vil have betydning for, på

hvilken måde de nye sommerhuse kan spille

sammen med de eksisterende forhold og de

natur- og landskabsmæssige værdier, der ka-

rakteriserer området og de nære omgivelser.

Planlægning for områder med store som-

merhuse skiller sig ud fra de mere klassiske

sommerhusområder udlagt i 1960’erne og

1970’erne. Det kan i planlægning for et kon-

kret område være hensigtsmæssigt at placere

de nye store sommerhuse i kanten af et eksi-

sterende sommerhusområde for at forebyg-

ge miljøkonflikter i forbindelse med støj og

anvendelse. Det giver mulighed for at bibe-

holde sammenhængskraften i det etablerede

sommerhusområde og skabe en arkitektonisk

Lokalplaner

og landskabsmæssig overgang mellem områ-

derne.

I store sommerhusområder vil sikring af of-

fentlig adgang til grønne og rekreative area-

ler, adgang til de åbne kyster og etablering af

fælles friarealer gøre sommerhusområderne

attraktive for både sommerhusbeboere og

turister og kan desuden medvirke til at skabe

større naturværdi i sommerhusområdet. Plan-

lægning for områder med store sommerhuse,

der rummer etablering af adgang til rekreati-

ve områder, adgang til strand, etableringen af

En lokalplan for et sommerhusområde, skal indeholde en planlægning for:

Områdets anvendelse

Ejendommens størrelse og afgrænsning (udstykningsforhold)

Vej- og stiforhold

Desuden kan en lokalplan for et sommerhusområde indeholde bestemmelser om:

Placering af bebyggelse på grunden

Terrænhøjde for bebyggelse

Bebyggelsers omfang og udformning

Udformning og anvendelse af ubebyggede arealer

Bevaring af beplantning og beplantningsforhold i øvrigt

Oprettelse af grundejerforeninger:

Bevaring af landskabstræk: Bestemmelser om udformning mv. af ubebyggede arealer

En lokalplan for et sommerhusområde kan ikke indeholde bestemmelser om:

Ejerforholdet af sommerhusene

nye grønne stiforbindelser og fælles friarealer,

vil være med til at bidrage til områdets til-

gængelighed og rekreative værdi.

Placeringen af ikke-permanente trampoliner på ejendommen og lignende løse legeredskaber

Bestemmelser om udendørsmusik eller brug af støjende, motordrevne haveredskaber.

Erhvervsstyrelsen

Størrelse

De senere år er efterspørgslen på særligt sto-

re sommerhuse vokset både blandt kommen-

de sommerhusejere og de danske og uden-

landske turister.

I forbindelse med planlægningen for eller den

efterfølgende opførsel af store sommerhuse

kan der opstå ønske om matrikulære ændrin-

ger for at opnå større grunde eller ønske om

dispensation fra fx bebyggelsesprocenten i en

eksisterende lokalplan.

Faktaboks

Støj

Kommunen kan i den forbindelse overveje,

hvorvidt større grunde og større sommerhuse

er i overensstemmelse med de eksisterende

karakteristika for det pågældende sommer-

husområde, og om den øvrige planlægning

- fx infrastruktur og adgangen til naturvær-

dier - tager højde for en øget koncentration

i anvendelsen, der må forventes i forbindelse

med større sommerhuse.

Detgennemsnitligesommerhusharetbygningsarealpå78,4kvadratmeter.Siden1960’erneog1970’erne,hvor

mange af sommerhusene blev opført, er der sket en udvikling i sommerhusenes størrelse. Sommerhuse opført

siden 2010 har et gennemsnitsareal på 103 kvadratmeter.

IDanmarkfindesdercirka218.000sommerhusbygninger.

Ca.90procentafsommerhusområderneliggeridagindenforkystnærhedszonen.

Kilde: Bygnings- og Boligregisteret

Sommerhuse benyttes til rekreative formål og

aktiviteten er meget sæsonbetonet. Antal be-

boere og gæster i et område har stor betyd-

ning både i forhold til støj fra vejanlæg og for

det liv, der leves i huse, haver og på terrasser.

Kommunenkanilokalplanlægningforområ-

der med store sommerhuse overveje, hvor-

dan området bedst mulig planlægges, så der

tages hensyn til oplevelsen af støj i området.

Det kan handle om beliggenhed af veje, løs-

ninger i form af læhegn, mindre afskærmnin-

ger og beplantning. Men det kan også handle

om at fastsætte bestemmelser om placering

af bebyggelse på grunden, materialevalg af

ydervægge til sommerhuse mm.

Beplantning og bebyggelse i bløde og ly-

dabsorberende materialer kan hjælpe med

at reducere støjniveauet fra sommerhusakti-

viteter, der ofte foregår udenfor i haven. Da

en stor del af aktiviteten i sommerhuse som

nævnt foregår udendørs, har det fx stor be-

tydning, om terrasser og udendørs opholds-

arealer kan placeres på en måde, der udviser

hensyn til nabohusene.

Sommerhusområders rekreative karakter for-

drer en mere afsides placering i forhold til

trafikerede vejanlæg. I kommunens arbejde

med infrastruktur i sommerhusområder kan fx

vejbredde og belægning indgå i kommunens

overvejelser for at mindske trafikstøj. Miljøsty-

relsens vejledende grænseværdier for vejtra-

fik (Lden 53 dB), skal i øvrigt lægges til grund

for denne planlægning.

Erhvervsstyrelsen

Beplantning og afskærmning

Planlægning for store sommerhuse kan be-

virke tab af natur pga. behovet for sammen-

lægning af matrikler og fordi der i forbindel-

se med mange nyopførte store sommerhuse

fældes træer og asfalteres, for blandt andet

at lette vedligeholdelsen af udenomsarea-

lerne og få plads til indkørsler og parkering,

dermodsvarersommerhusetskapacitet.Kom-

munen har mulighed for at fastsætte beva-

ringsplaner for det grønne element og bevare

landskabstræk i forbindelse med bebyggelse,

hvor sommerhuse i højere grad integreres i

og tilpasses naturområder. Dette kan eksem-

pelvis sikres ved at fastsætte beplantnings-

principper med vægt på karaktergivende og

egnstypiske arter, der naturligt indfinder sig i

de lokale vejrmæssige og jordbundsmæssige

betingelser, og som styrker sammenhængen i

sommerhusområdets naturpræg.

Affald

Kommunenkandertilunderstøttebevaringaf

beplantning og beplantningsforhold i øvrigt

for både at efterleve evt. naturplaner og leve-

steder for dyre- og plantearter, og for at un-

derstøtte eksisterende spredningskorridorer

mellem biotoper såsom søer eller engarealer,

der bidrager til den lokale biodiversitet.

Beplantningen af nabo- og vejskel med hjem-

mehørende og egnskarakteristiske arter kan

mindske nabogener, da beplantningen ofte

har en visuelt afskærmende og lyddæmpen-

de effekt, foruden at bidrage til den rekreative

oplevelse af sommerhusområdet.

I planlægningen for store sommerhuse kan

kommunen overveje, om der skal udarbejdes

en særskilt sektorplan for håndtering af reno-

vation fra området, der særligt i højsæsonen

kan generere større mængder renovation end

sædvanligt for et mere traditionelt sommer-

husområde.

Kommunen kan på den baggrund vurdere

mulighederne for indpasning af hyppigere

besøg af skraldebiler mm. i højsæsonen samt

mulighed for evt. affaldssortering således, at

problemer med skadedyr eller visuelt skæm-

mende overfyldte skraldespande undgås.

anvendes. Eksempelvis får sommerhuse ofte

hentet dagrenovation ugentligt i sommer-

halvåret, mens det kun er et krav at være

tilmeldt en lignende renovationsordningen

i vinterhalvåret, hvis huset helårsbebos eller

udlejes vedsiden af eget brug.

For at tage hånd om renovationsudfordrin-

gerne for de store sommerhuse, stiller visse

kommuner i sektorplanen for renovation krav

om,atsommerhusepåover90m2sommini-

mum skal have en 360 liters affaldscontainer,

med mindre sommerhuset ikke udlejes ved si-

den af eget brug. I lokalplanlægningen frihol-

des arealer samtidigt til etablering af mindre

lokale genbrugsøer, der muliggør ejeres og

lejeres kildesortering af fx glas.

I kommunernes sektorplaner for renovation

anvendes ofte forskellige renovationsordnin-

ger, alt efter hvordan det enkelte sommerhus

Erhvervsstyrelsen

Særlig adgang, infrastruktur og parkering

Ved planlægning af store sommerhuse må det

forventes, at anvendelsen af det enkelte store

sommerhus er mere intensiv. Store sommer-

huse kan rumme op mod 30 mennesker, og

det må forventes, at antallet af besøgende

biler per hus er tilsvarende højt.

Det eksisterende vejnet skal være funktions-

og bæredygtigt i forhold til en forventet øget

trafik og heraf følgende belastning. Ved plan-

lægning og placering af store sommerhuse

kan kommunen vurdere, om en selvstændig

vejtilslutning er hensigtsmæssig, for på den

måde at mindske eller helt friholde det øvrige

sommerhusområde for øget biltrafik.

Med mange besøgende biler kan der også

være behov for at planlægge for bedre par-

keringsforhold, hvad end der er tale om privat

eller offentlig parkering. I sommerhusområ-

der kan biler ofte være et visuelt forstyrrende

element enten langs vejen eller ved en åben

asfalteret forgrund. I den forbindelse kan det

være praktisk at sammentænke de landskabe-

lige omgivelser og beplantning for at fasthol-

de områdets visuelle værdier.

Naboskab og grundejerforeninger

Sommerhusejere er helt overvejende orga-

niseret i grundejerforeninger –de fleste med

medlemspligt. Grundejerforeningerne vareta-

ger sommerhusejernes interesser overfor det

offentlige, vedligeholder veje, grønne arealer,

og bade- og bådebroer og bidrager generelt

til, at sommerhusområdet som helhed er at-

traktivt for både ejere og lejere.

Kommunen kan i lokalplanlægningen stille

krav til, at der oprettes en grundejerforening

og afgrænse foreningens forpligtelser. På den

måde kan det sikres, at ejere af store sommer-

huse bidrager til vedligeholdelse af sommer-

husområdet.

Grundejerforeninger kan agere som forum for

godt naboskab og samtidig være med til at

løse konflikter, der måtte være mellem med-

lemmer af grundejerforeningen eller tilstø-

dende grundejerforeninger.

Inddragelse og dialog med omkringliggende

grundejerforeninger tidligt i planlægningen

for nye sommerhuse kan dertil forebygge

konflikter om f.eks. vejforhold og fælles fria-

realer.

Erhvervsstyrelsen