Aktstykke nr.
302
Folketinget 2019-20
302
Erhvervsministeriet.
København, den 10. september 2020.
a.
Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til følgende dispositioner som led i ud-
møntningen af
Aftale om bedre vilkår til særligt hårdt ramte dele af dansk erhvervs-, idræts- og kul-
turliv
af 28. august 2020:
• De allerede afsatte midler på § 08.32.21.30. Kompensationsordning for selvstændige mv. kan an-
vendes til etableringen af en ny, kompensationsordning for selvstændige, freelancere mv., herun-
der sæsonafhængige, ramt af COVID-19-relaterede restriktioner. Ordningen vil gælde i perioden
fra og med den 1. september til og med den 31.oktober 2020. Såfremt én eller flere af restriktio-
nerne fortsat gælder efter den 31. oktober 2020, forlænges kompensationsordningen, dog senest
frem til og med den 31. december 2020.
• De allerede afsatte midler på § 08.32.21.50. Kompensationsordning for freelancere med både A-
og B-indkomst kan anvendes til etableringen af en ny, kompensationsordning for freelancere med
både A- og B-indkomst, herunder sæsonafhængige, ramt af COVID-19-relaterede restriktioner.
Ordningen vil gælde i perioden fra og med den 1. september til og med den 31.oktober 2020. Så-
fremt én eller flere af restriktionerne fortsat gælder efter den 31. oktober 2020, forlænges kom-
pensationsordningen, dog senest frem til og med den 31. december 2020.
• De allerede afsatte midler på § 08.32.21.30. Kompensationsordning for selvstændige mv. kan an-
vendes til en justering af kompensationsordning for selvstændige, freelancere mv. for perioden fra
og med den 9. juli 2020 til og med den 8. august 2020.
• De allerede afsatte midler på § 08.32.21.50. Kompensationsordning for freelancere med både A-
og B-indkomst kan anvendes til en justering af kompensationsordning for freelancere med både
A- og B-indkomst for perioden fra og med den 9. juli 2020 til og med den 8. august 2020.
Som følge af COVID-19 blev der med akt. 122 af 27. marts 2020 givet hjemmel til at etablere en
midlertidig kompensationsordning for selvstændige, freelancere mv., som forventer et omsætning-
stab henholdsvis B-indkomsttab på minimum 30 pct. som følge af COVID-19. Ordningen blev for-
længet til og med den 8. juli 2020, jf. akt. 157 af 30. april 2020 og yderligere forlænget til og med
den 8. august 2020 jf. akt. 242 af 25. juni 2020. En målrettet kompensationsordning for sæsonafhæn-
gige selvstændige, freelancere mv. blev med akt. 257 af 25. juni 2020 etableret for perioden fra og
med den 1. maj 2020 til og med den 31. august 2020.
b.
CQ001366