Aktstykke nr.
300
Folketinget 2019-20
300
Erhvervsministeriet.
København, den 10. september 2020.
a.
Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at de allerede afsatte midler på §
08.32.21.40. Kompensationsordning for faste udgifter kan anvendes til udbetaling frem til og med
den 31. oktober 2020 til en justeret og forlænget målrettet kompensationsordning for faste omkost-
ninger for virksomheder ramt af COVID-19-relaterede restriktioner.
Såfremt én eller flere restriktioner (forbud mod at holde åbent, forsamlingsforbud på over 500 per-
soner, grænselukninger eller restriktioner som følge af udenrigsministeriets rejsevejledning) er gæl-
dende efter den 31. oktober 2020, vil ordningen blive forlænget dog senest frem til og med den 31.
december 2020. Finansudvalget vil blive orienteret herom via orienterende aktstykke.
Som følge af COVID-19 blev der med akt. 124 af 27. marts 2020 etableret en ordning, som yder
kompensation for virksomheders faste omkostninger i perioden fra og med den 9. marts til og med
den 8. juni 2020. Ordningen blev udvidet og forlænget til og med den 8. juli 2020, jf. akt. 152 af 24.
april 2020. Der blev med akt. 249 af 25. juni 2020 etableret en ny og målrettet kompensationsordning
for faste omkostninger.
Som følge af
Aftale om bedre vilkår til særligt hårdt ramte dele af dansk erhvervs-, idræts- og kul-
turliv
af den 28. august 2020 mellem regeringen, Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti,
Konservative Folkeparti og Alternativet foreslås det, at den målrettede kompensationsordning for
faste omkostninger forlænges til og med den 31. oktober 2020 for virksomheder, der er omfattet af
en eller flere af følgende COVID-19-relaterede restriktioner:
• Forbud mod at holde åbent
• Forsamlingsforbud på over 500 personer
• Grænselukninger
• Udenrigsministeriets rejsevejledning
Såfremt én eller flere de fire restriktioner fortsat er gældende efter den 31. oktober 2020, er aftale-
partierne enige om, at kompensationsordningen forlænges frem til og med den 31. december 2020, jf.
afsnit nedenfor. Ansøgningsfristen forlænges tilsvarende.
Samtidig følger det af aftalen, at en række krav samt betingelser for ordningen tiltrådt ved akt. 249
af 25. juni 2020 lempes med tilbagevirkende kraft, så de gælder fra og med den 9. juli 2020, herun-
der den eksisterende ordning:
b.
CQ001363