ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 402: EMs samlenotat rådsmøde (KKE indre marked og industri), fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2019-20
ERU Alm.del Bilag 402
Offentligt

NOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

21. august 2020

Indhold

Rådskonklusioner om et styrket Indre Marked .......................................... 1

International konkurrenceevne og industriel resiliens ............................... 8

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 402: EMs samlenotat rådsmøde (KKE indre marked og industri), fra erhvervsministeren

2/11

Rådskonklusioner om et styrket Indre Marked

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

Formandskabet har fremlagt et udkast til rådskonklusioner om det indre mar-

ked, der ventes drøftet med henblik på vedtagelse på rådsmødet (Konkurren-

ceevne) den 18. september 2020. Rådskonklusionerne har ikke i sig selv lov-

givningsmæssige eller økonomiske konsekvenser, men udlægger Rådets sam-

lede visioner for videreudviklingen af det indre marked i kølvandet på CO-

VID-19.

Udkastet til rådskonklusioner lægger vægt på, at klare regler og effektiv

håndhævelse er en forudsætning for EUs konkurrenceevne, vækst og jobska-

belse. For at overkomme den økonomiske krise som følge af COVID-19, der

særligt har påvirket SMV’er, fremhæver rådskonklusionerne, at der er behov

for en fælles indsats for at fjerne byrder og barrierer for virksomheder. Kon-

klusionerne opfordrer Kommissionen til at præsentere en rapport med en

analyse af implementering og håndhævelse af regler på det indre marked og

behovet for at indføre yderligere tiltag for at styrke det indre markeds resili-

ens.

Regeringen støtter udkastet til rådskonklusioner om videreudviklingen af det

indre marked, hvor midlertidige barrierer vedtaget pga. COVID-19 skal eli-

mineres og håndhævelsen af eksisterende regler forbedres til gavn for forbru-

gere og virksomheder. Regeringen lægger vægt på, at et effektivt og frem-

tidssikret

indre marked udgør fundamentet for at styrke EU’s internatio-

nale konkurrenceevne og genoprette den europæiske økonomi efter CO-

VID-19, idet det indre marked også må være fair, beskytte mod social dum-

ping og sikre lønmodtagerrettigheder Derudover lægger regeringen vægt

på, at det indre marked medtænker langsigtede løsninger på navnlig det

grønne og digitale område og understøtter omstillingen til en mindre mil-

jøbelastende, mere cirkulær og klimaneutral økonomi.

Baggrund

Kommissionen præsenterede den 10. marts 2020 en pakke af meddelelser,

indeholdende meddelelserne ”Langsigtet handlingsplan for bedre gennemfø-

relse og håndhævelse af reglerne for det indre marked” (KOM (2020) 94),

”Påpegning og håndtering af hindringer for det indre marked” (KOM (2020)

93),

”En SMV-strategi for et bæredygtigt og digitalt Europa” (KOM (2020)

103), ”En ny industristrategi for Europa” (KOM (2020) 102), samt ”En ny

handlingsplan for den cirkulære økonomi

–

For et renere og mere konkurren-

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 402: EMs samlenotat rådsmøde (KKE indre marked og industri), fra erhvervsministeren

3/11

cedygtigt Europa” (KOM (2020) 98). Med pakken

sammentænker Kommis-

sionen sine indsatser for at styrke EU’s globale konkurrenceevne og sine pri-

oriteter for de kommende fire år.

Rådskonklusionerne for det indre marked tager afsæt i pakken af meddelelser

samt arbejdet med genopretningen af den europæiske økonomi og det indre

marked efter COVID-19, herunder Kommissionens genopretningsstrategi i

form af meddelelsen ”Et vigtigt øjeblik for Europa: Genopretning og for-

beredelser til den næste generation” (KOM (2020) 456), der adresserer,

hvilke initiativer EU skal tage for at genoprette økonomien. Dertil kommer,

at konklusionerne henviser til relevante strategier udgivet af Kommissionen

så som den europæiske grønne pagt (KOM (2019) 0640) og den europæiske

digitale strategi (KOM (2020) 67).

Formål og indhold

Rådskonklusionerne indeholder Rådets prioriteter for Kommissionen og

Rådets arbejde med videreudviklingen af det indre marked. Udkastet til råds-

konklusionerne fokuserer på en bred vifte af budskaber og indsatser. Konklu-

sionerne fremhæver bl.a., at klare regler og effektiv håndhævelse er en forud-

sætning for europæisk konkurrenceevne, vækst og jobskabelse. For at kunne

overkomme den økonomiske krise som følge af COVID-19, der særligt har

påvirket SMV’er, er der behov for en fælles indsats for at løfte byrder

og bar-

rierer for virksomheder, herunder:



Fjernelse af midlertidige foranstaltninger, indført som følge af COVID-

19, og sikring af, at foranstaltningerne ikke bliver permanente. De eksi-

sterende procedurer for informationsudveksling, koordination og samar-

bejde mellem medlemsstater og Kommissionen skal anvendes effektivt

til at styre det indre marked.

Bedre implementering og håndhævelse af indre markedsregler i tråd med

meddelelsen handlingsplanen for bedre håndhævelse og implementering

fra marts 2020 (KOM (2020) 94). Bl.a. nævnes den nyetablerede Single

Market Enforcement Task-force (SMET) og eksisterende instrumenter

som problemløsningstjenesten SOLVIT og indre markedsresultattavlen

som vigtige instrumenter til at opnå bedre implementering og håndhæ-

velse af eksisterende regler.

En indsats fra både medlemsstater og Kommissionens side for at be-

kæmpe de barrierer, der er identificeret i handlingsplanen for bedre hånd-

hævelse og implementering (KOM (2020) 94) fra marts 2020. Det gælder

bl.a. forskelligartet implementering, manglende gennemsigtighed i natio-

nal lovgivning og administrative byrder.



ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 402: EMs samlenotat rådsmøde (KKE indre marked og industri), fra erhvervsministeren

4/11



Fremtidssikring af det indre marked. Det skal ske bl.a. ved lovudvikling i

overensstemmelse med principperne for bedre regulering, et velfunge-

rende

standardiseringssystem og etableringen af ”kvikskranker” (one

stop-shops)

for SMV’er i hver medlemsstat.

Derudover fremhæver konklusionerne, at den grønne og digitale omstilling

skal drive den europæiske genopretning efter COVID-19 og vækst. Øget in-

tegration af det indre marked skaber mulighed for, at nye grønne og digitale

forretningsmodeller kan skaleres på tværs af det indre marked til gavn for den

grønne og digitale omstilling. Der peges også på, at der er behov for at styrke

EU’s økonomiske og sociale

resiliens og strategiske autonomi inden for nøg-

leteknologier, strategiske værdikæder og industrielle økosystemer.

Endelig efterspørger rådskonklusionerne, at Kommissionen udgiver en stra-

tegisk rapport den 15. januar 2021, der dels skal 1) vurdere implementeringen

af Kommissionens meddelelse om gennemførelse og håndhævelse af reglerne

for det indre marked; dels 2) vurdere det indre markeds resiliens på baggrund

af erfaringerne fra COVID-19; dels 3) analysere behovet for yderligere regu-

latoriske og ikke-regulatoriske tiltag.

Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv samfundsøkonomiske eller statsfi-

nansielle konsekvenser og medfører ikke i sig selv økonomiske konsekven-

ser for dansk erhvervsliv.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv andre konsekvenser eller konsekven-

ser for beskyttelsesniveauet.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 402: EMs samlenotat rådsmøde (KKE indre marked og industri), fra erhvervsministeren

5/11

Høring

Udkast til rådskonklusionerne har været sendt i høring i EU-specialudvalget

for konkurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål den 26. juni 2020. Der er

modtaget høringssvar fra Dansk Erhverv og Dansk Industri (DI).

Dansk Erhverv

lægger vægt på det løbende behov for at forbedre det indre

marked og udnytte det fulde potentiale. Særligt nu hvor den europæiske øko-

nomi er hårdt presset af COVID-19-krisen, bør det sikres, at den fulde værdi

af samarbejdet realiseres. Dansk Erhverv finder det positivt, at der lægges

vægt på en koordineret genåbning og aftrapning af de særlige tiltag, der har

været nødvendige under COVID-19-krisen, men som i mange tilfælde har

fragmenteret og forvredet det indre marked. Hertil kommer, at teksten hen-

sigtsmæssigt identificerer de fire friheder samt fuld implementering og hånd-

hævelse af disse som centrale i det videre arbejde for at sikre fuldt afkast af

det indre marked.

finder ligeledes, at et velfungerende indre marked er en forudsætning for

EU’s genopretning og vækst. Det er derfor godt, at rådskonklusionerne både

har fokus på, 1) at fjerne barrierer som er opstået i forbindelse med COVID-

19, 2) at styrke det indre markeds modstandskraft overfor fremtidige chok

som COVID-19, 3) og at undersøge i hvilken udstrækning de nuværende red-

skaber er tilstrækkelige til at bekæmpe de eksisterende barrierer. DI finder i

den forbindelse, at Kommissionen bør pålægges at redegøre systematisk for,

hvordan de enkelte barrierer på det indre marked skal løses. Samtidig bekla-

ger DI, at genopretningsplanen efter COVID-19 indeholder så få ikke-finan-

sielle tiltag til støtte for det indre marked. Hvis europæisk økonomi skal gen-

oprettes og sikre fremtidig vækst, er det afgørende at styrke og videreudvikle

det indre marked, fremfor blot at vende tilbage til niveauet før krisen. Man

bør derfor ifølge DI foretage større reformer ved at fjerne barrierer og åbne

yderligere op, ikke mindst på det indre marked for services.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Udkastet til rådskonklusioner har været drøftet i Rådets arbejdsgruppe for

konkurrenceevne og vækst. Der er generelt opbakning blandt medlemssta-

terne til rådskonklusionernes overordnede formål om at sikre et velfunge-

rende indre marked. En gruppe af lande har arbejdet for, at konklusionerne

skulle indeholde referencer til en styrket industripolitisk indsats, hvilket en

gruppe af navnlig de mindre medlemsstater har arbejdet imod, da konkur-

renceevnerådet forventes at udarbejde et selvstændigt sæt konklusioner

herom i november.

10.

Regeringens generelle holdning

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 402: EMs samlenotat rådsmøde (KKE indre marked og industri), fra erhvervsministeren

6/11

Regeringen støtter udkastet til rådskonklusioner om videreudviklingen af

det indre marked. Regeringen anser et effektivt indre marked som det pri-

mære redskab til at sikre danske jobs, vækst og konkurrenceevne, idet det

indre marked også må være fair, beskytte mod social dumping og sikre løn-

modtagerrettigheder.

Regeringen lægger vægt på, at et effektivt og fremtidssikret indre marked

udgør fundamentet for at styrke EU’s konkurrenceevne og genoprette den

europæiske økonomi. Regeringen lægger vægt på, at barrierer indført pga.

COVID-19 tilbagerulles og at det indre marked ikke blot bringes tilbage til

situationen før COVID-19, men videreudvikles for at styrke danske virk-

somheders eksportmuligheder.

I forlængelse heraf lægger regeringen vægt på, at det indre marked med-

tænker langsigtede løsninger på navnlig det grønne og digitale område.

EU’s grønne pagt skal udgøre ryggraden i genopretningen,

og klima og

miljø skal i større grad tænkes ind som et tværgående hensyn i EU-lovgiv-

ningen, inkl. det indre marked. Udviklingen mod et 0-emmissions, cirku-

lært og et klimaneutralt samfund i EU senest i 2050 bør gå hånd i hånd med

en konkurrencedygtig økonomi, der understøtter grønne løsninger som en

europæisk styrkeposition og kan bidrage til dansk eksport af grønne løsnin-

ger.

Det er samtidig vigtigt, at digitaliseringen bidrager til at adressere sam-

fundets udfordringer. Etisk, ansvarlig og sikker digitalisering går hånd i

hånd med digital vækst. Regeringen ser udrulningen af højhastighedsnet og

sikker 5G som en kritisk teknologi, der vil være afgørende for udviklingen

af nye, innovative produkter og tjenester i de kommende år.

Regeringen arbejder for, at der i videreudviklingen af det indre marked fo-

kuseres på en integreret tilgang, hvor silotænkningen mellem eksempelvis

markederne for varer, tjenesteydelser herunder digitale tjenesteydelser ned-

brydes, eftersom mange virksomheders forretningsmodeller involverer

både varer, fysiske tjenester, data og digitale løsninger.

Regeringen støtter et styrket fokus på implementering og håndhævelse, så

reglerne for det indre marked anvendes mere ensartet og derigennem bidra-

ger til juridisk sikkerhed, der gavner investeringslysten og virksomheder-

nes mulighed for at skalere på tværs af grænserne.

Regeringen arbejder for, at problemløsningstjenesten SOLVIT styrkes, da

netværket tilbyder borgere og virksomheder et attraktivt alternativ til ofte

dyre og langvarige domstolsprøvelser. Regeringen arbejder i den forbin-

delse for, at medlemsstaterne prioriterer netværket.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 402: EMs samlenotat rådsmøde (KKE indre marked og industri), fra erhvervsministeren

7/11

Regeringen anser digitaliseringsklar og fremtidssikker regulering for at

være et vigtigt instrument i forhold til at fjerne barrierer for iværksættere

og SMV’er, der ønsker at skalere på tværs af det indre marked.

Regeringen arbejder for et velfungerende europæisk standardiseringssy-

stem mhp. at styrke SMV’ers vækstmuligheder på det indre marked. Det er

især vigtigt for SMV’ers mulighed for at bidrage til den grønne omstilling,

da effektiv standardisering kan skabe klare rammer for nye grønne og digi-

tale teknologier.

Regeringen arbejder for, at der etableres kvikskranker (”one-stop-shop”),

der forpligter medlemsstaterne til at give virksomhederne et skræddersyet

og koordineret svar om de regler, som virksomheden skal efterleve i det

pågældende land. Dette vil gøre det nemmere for virksomheder at identifi-

cere relevante informationer og procedurer.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 402: EMs samlenotat rådsmøde (KKE indre marked og industri), fra erhvervsministeren

8/11

International konkurrenceevne og industriel resiliens

KOM-dokument foreligger ikke

1. Resumé

Formandskabet har på konkurrenceevnerådsmødet den 18. september 2020

lagt op til en politisk drøftelse om international konkurrenceevne og indu-

striel resiliens. Drøftelsen forventes at tage udgangspunkt i Kommissionens

industristrategi og genopretningsstrategi fra henholdsvis marts og maj 2020,

der begge rummer industripolitiske initiativer, hvis udmøntning har betyd-

ning for den internationale konkurrenceevne og den industrielle resiliens.

Regeringen lægger vægt på, at et effektivt og fremtidssikret indre marked

udgør fundamentet for at styrke EU’s internationale konkurrenceevne og

genoprette den europæiske økonomi. Derudover lægger regeringen vægt

på, at der i styrkelsen af EU’s

konkurrenceevne er fokus på langsigtede

løsninger på navnlig det grønne og digitale område, der kan være med til

at kickstarte den europæiske økonomi samt fastholde de langsigtede visio-

ner i EU’s grønne pagt og digitale strategi. Endelig lægger regeringen

vægt på, at industriel resiliens blandt andet sikres gennem en diversifice-

ring af globale forsynings- og værdikæder og ikke en afvikling heraf.

Baggrund

Kommissionen lancerede den 10. marts 2020 meddelelsen ”En ny industri-

strategi for Europa” (KOM (2020)

102), der

sigter mod at forbedre EU’s

internationale konkurrenceevne samt styrke omstillingen til en digital og

klimaneutral økonomi. Som følge af COVID-19 pandemien anmodede Det

Europæiske Råd den 26. marts 2020 Kommissionen om at udarbejde en

langsigtet handlingsplan for genopretningen af den europæiske økonomi.

Den 27. maj 2020 præsenterede Kommissionen en pakke af forslag vedr.

EU’s flerårige finansielle ramme 202127 (MFF) og genopretning af lande-

nes økonomier i lyset af COVID-19-krisen, heriblandt meddelelsen

”Et

vigtigt øjeblik for Europa: Genopretning og forberedelser til den næste ge-

neration” (KOM (2020) 456), der adresserer hvilke initiativer EU skal tage

for at genoprette økonomien. På den uformelle videokonferencemøde for

EU’s konkurrenceevneministre den 12. juni blev EU’s konkurrenceevne-

ministre enige om en fælles erklæring om Kommissionens genopretnings-

plan

Link til erklæringen:

https://www.consilium.europa.eu/da/press/press-releases/2020/06/12/joint-

statement-of-ministers-responsible-for-the-internal-market-and-industry-on-the-recovery-plan-for-

europe/

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 402: EMs samlenotat rådsmøde (KKE indre marked og industri), fra erhvervsministeren

9/11

Udover ovenstående meddelelser forventes drøftelsen at ske i lyset af Kom-

missionens tidligere lancerede strategier, herunder navnlig meddelelserne

”Den Europæiske Grønne Pagt” (KOM (2019) 640), ”Europas digitale

fremtid i støbeskeen” (KOM (2019) 67) samt ”En ny handlingsplan for den

cirkulære økonomi for et renere

og mere konkurrencedygtigt Europa”

(KOM (2020) 98). Dertil forventes drøftelsen også at tage afsæt i Kommis-

sionens hvidbog om lige konkurrencevilkår i forbindelse medudenlandske

subsidier (KOM (2020) 253).

Formål og indhold

Drøftelsen forventes at være centreret om de to emner international kon-

kurrenceevne og industriel resiliens.

Det er forventningen, at drøftelsen vil omhandle, hvordan EU kan styrke

sin internationale konkurrenceevne særligt i lyset af den forestående op-

gave med at genoprette økonomien som følge af COVID-19. Udgangs-

punktet for drøftelsen forventes at være udmøntningen af de industripoliti-

ske initiativer, der blev omtalt i Kommissionens industristrategi fra den 10.

marts 2020 og som sigter mod at forbedre EU’s globale konkurrenceevne.

Det er blandt andet det kommende industriforum, etableringen af industri-

alliancer samt brugen af statsstøtteværktøjet

vigtige projekter af fælleseu-

ropæisk interesse

(IPCEIs). Herudover forventes også prioriteringen af an-

dre politikområder og initiativer, der

har betydning for EU’s konkurrence-

evne, at blive bragt på banen, heriblandt det indre marked, den grønne og

digitale omstilling samt konkurrencepolitikken.

Drøftelsen af industriel resiliens forventes at tage udgangspunkt i erfarin-

gerne fra COVID-19 pandemien samt det stigende fokus på den skærpede

globale konkurrence, der særligt har betydning for visse dele af industrien.

Centralt for drøftelsen ventes at være, hvordan man i EU kan sikre, at man

fremover i tilfælde af et tilsvarende eksternt chok har en mere robust øko-

nomi og industri, hvad angår både opretholdelsen af det indre marked og

forsyningssikkerheden. Drøftelsen forventes endvidere at berøre, hvordan

EU kan skærme sig mod unfair konkurrence fra virksomheder fra tredje-

lande, som modtager subsidier, der ikke følger samme regelsæt og mål som

europæiske subsidier.

Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 402: EMs samlenotat rådsmøde (KKE indre marked og industri), fra erhvervsministeren

10/11

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

Økonomiske konsekvenser

Ikke relevant.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Ikke relevant.

Høring

Ikke relevant.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes bred opbakning til et skærpet fokus på EU’s internationale

konkurrenceevne og industrielle resiliens.

I forhold til drøftelsen af EU’s internationale konkurrenceevne ventes der

modsatrettede holdninger til, hvordan EU’s konkurrenceevne skal styrkes

oven på COVID-19-krisen, herunder ift. vægtningen af et dybere og mere

effektivt indre marked og opdaterede konkurrenceregler. På den ene side

står de klassiske industritunge medlemsstater, der ventes at lægge vægt på

øget anvendelse af IPCEI-instrumentet, mens særligt mindre medlemssta-

ter ventes at betone vigtigheden af ikke at opgive grundprincipperne i det

indre marked og argumentere for forbedring af de generelle erhvervsvilkår.

Det forventes derudover, at visse medlemsstater vil henvise til, at den øko-

nomiske krise nødvendigvis må føre til en lempelse af målsætningerne i

EU’s grønne pagt, således at industrien og arbejdspladserne kan følge med.

Omvendt ventes andre lande at ville argumentere for, at genopretningen

skal have et væsentligt grønt og digitalt fokus og derigennem bidrage til, at

EU’s høje klimaambitioner

fastholdes, idet de ses som en betingelse for

vækst og beskæftigelse på længere sigt.

Drøftelsen af industriel resiliens forventes for mange lande at blive koblet

sammen med genopretningen af økonomien. En række medlemsstater for-

ventes at understrege behovet for at tage en række industripolitiske værk-

tøjer i brug for at adressere unfair konkurrence fra tredjelande og EU’s af-

hængighed af tredjelande, herunder navnlig i forhold til kritiske sundheds-

produkter og strategisk vigtige teknologier.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 402: EMs samlenotat rådsmøde (KKE indre marked og industri), fra erhvervsministeren

11/11

10.

Regeringens generelle holdning

Regeringen lægger vægt på, at et effektivt og fremtidssikret indre marked

udgør fundamentet for at styrke EU’s konkurrenceevne og genoprette den

europæiske økonomi. Regeringen lægger således vægt på, at udmøntningen

af genopretningsværktøjerne forankres i de europæiske værdier og kerne-

principper om fri og fair konkurrence, kontrol med statsstøtte, ikke-diskri-

mination og bevarelse af åbne markeder.

Derudover lægger regeringen vægt på, at den grønne og digitale omstilling

fastholdes som de centrale vækstdrivere til at få EU ud af krisen og under-

streger betydningen af forskning og innovation herfor. Regeringen vil ar-

bejde for, at EU’s grønne pagt samt digitale strategi udgør rygraden i ind-

satsen for

at styrke EU’s konkurrenceevne, og at

momentum fastholdes for

at kunne opnå de langsigtede målsætninger, herunder bl.a. EU’s mål om

klimaneutralitet senest i 2050. Med dette afsæt kan EU inspirere globalt,

hvilket også styrker EU’s globale handlingsspor.

Regeringen vil desuden arbejde for, at EU fokuserer på strategiske værdi-

kæder, der er til gavn for den grønne omstilling samt EU's digitale og tek-

nologiske kapaciteter, og således ikke fremmer værdikæder med et fossilt

fokus. Et fokusområde er bl.a. videreudvikling af de europæiske energisy-

stemer, så de med tiden kan være fuldt ud baseret på vedvarende energi,

understøtte elektrificering, lagring og integration af energisystemer, herun-

der vedvarende brint og power-to-x. Regeringen arbejder generelt for, at

brugen af statsstøtte fortsat begrænses til at afhjælpe markedsfejl eller til at

overkomme store samfundsmæssige udfordringer såsom den grønne om-

stilling.

Regeringen støtter desuden Kommissionens ambition om at mindske EU's

afhængighed af tredjelande inden for strategisk vigtige teknologier og

styrke EU’s forsyningssikkerhed. Regeringen finder samtidig, at et euro-

pæisk fokus på at sikre større forsyningssikkerhed ikke må lede til protek-

tionisme. I den forbindelse lægger regeringen vægt på, at EU's industrielle

resiliens blandt andet sikres gennem en diversificering af globale forsy-

nings- og værdikæder og ikke en afvikling heraf.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.