Erhvervsudvalget 2019-20
ERU Alm.del Bilag 394
Offentligt
2237307_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
31.08.2020
Notat – Forslag om hastehøring vedr. huseftersynsordningen med fokus på retsstillingen for
boligkøber og den bygningssagkyndige samt Sikkerhedsstyrelsens overtagelse af it-
udviklingen
Erhvervsministeren har godkendt, at Sikkerhedsstyrelsen med virkning pr. 1.10.2020 ændrer
tilstandsrapporten.
Tilstandsrapporten får nyt udseende, sprog, farver mm. Den del er fin og har været
efterspurgt i mange år. Men det bagvedliggende vurderingssystem (med K1, K2 osv.) ændres
ved samme lejlighed, og det ændrer balancen og retsstillingen i ordningen. Alvorlige skader
undertones over for køber, og en række følgeskader vil køber fremover selv skulle bære
risikoen for. Samtidig viser erfaringerne fra reformen i 2012, at det vil tage 10 år med et stort
antal nye prøvesager, før der er dannet en ny, klar retspraksis på området. I mellemtiden må
forbrugere og bygningssagkyndige svæve i usikkerhed.
Derudover overtager Sikkerhedsstyrelsen it-udviklingen som et led i omlægningen.
Sikkerhedsstyrelsen har som kontrolmyndighed haft en privilegeret adgang og kendskab til
såvel virksomhedernes data som udviklede it-processer, forbrugerservices og
kvalitetskoncepter. Den adgang har Sikkerhedsstyrelsen efter vores vurdering misbrugt til at
kopiere udviklede koncepter og bearbejdede data fra virksomhederne. Sikkerhedsstyrelsen
har med andre ord opbygget et system, som indeholder koncepter og elementer som
markedet gennem de seneste 5-10 år har investeret i udviklingen og opbygningen af. Mange
års innovation er med ét overført fra marked til stat og stilles pr. 1.10.2020 vederlagsfrit til
rådighed for de virksomheder, der ikke har investeret i innovation og udvikling.
Investeringslysten i nye koncepter og kvalitetsudvikling forsvinder selvsagt. Boligejerne
kommer derudover til at betale for det samme system én gang til, via det gebyr
Sikkerhedsstyrelsen opkræver hos boligsælger til finansieringen af driftsudgifterne. Dertil
kommer risikoen for, at det fremover er Sikkerhedsstyrelsen – og ikke længere
virksomhederne – der vil være den primære drivkraft i innovationen af nye service- og
kvalitetskoncepter
1
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 394: Forslag fra BFBE om hastehøring om ny tilstandsrapport pr. 1. oktober 2020
2237307_0002.png
Andre styrelser – fx Færdselsstyrelsen og Energistyrelsen – der står for tilsvarende
kontrolordninger – lader markedet drive udviklingen. Fremover sidder Sikkerhedsstyrelsen på
it-udviklingen for både tilstandsrapporten og el-rapporten. Sidstnævnte har it-mæssigt været
udviklet af Sikkerhedsstyrelsen siden ordningens start i 2012. Resultatet af denne it-
involvering er desværre meget klar: Markedet udvikler ingen nye services og løsninger til
forbrugerne på dette område – helt modsat på tilstandsrapportområdet, hvor
innovationskraften har drevet både kvalitet og nye løsninger til gavn for forbrugerne.
Det er de to områder – vurderingssystemet og it-området – der har været stridens
hovedgenstand gennem snart 3 år.
Ingen har nogensinde betvivlet behovet for en layoutmæssig og kommunikativ opdatering af
tilstandsrapporten eller en opdatering af it-systemet. Men ændringerne er uproportionale i
forhold til det dokumenterede behov.
Sikkerhedsstyrelsen går langt videre, end der er dokumenteret behov for. Ændringerne vil føre
til en tilbagevenden til situationen i 2006, hvor hver 4. tilstandsrapport var fejlbehæftet og
huseftersynsordningen led af store tillidsproblemer.
Ironisk nok har huseftersynsordningen aldrig i sin 25-årige historie haft det bedre end i dag:
-
-
Antallet af fejlbehæftede rapporter er nedbragt til 2-4% afhængig af virksomhedstype,
størrelse o.l. (Kilde: Data fra Sikkerhedsstyrelsens kontroller, 2019).
Tilliden til ordningen er tårnhøj – 9 ud af 10 boligkøbere er tilfredse, har tillid til
ordningen og forstår denne (Kilder: Userneed for Sikkerhedsstyrelsen i 2017 og
Megafon for BFBE i 2018).
Konkurrencen i markedet er velfungerende mht. prisdannelse, innovation og
rapportkvalitet (Kilde: Deloitte-rapport for Sikkerhedsstyrelsen i 2018).
-
Vigtige interessenter som Danske Boligadvokater, Dansk Ejendomsmæglerforening,
Parcelhusejernes Landsforening, Danske Arkitektvirksomheder samt BFBE (brancheforening
for bygningssagkyndige) har derfor i varierende grad og begrundelser været uenige med
Sikkerhedsstyrelsen i behovet for en grundlæggende ændring af vurderingssystemet uden
grundige forarbejder. Det er ikke sagligt dokumenteret, at der er behov for et nyt
vurderingssystem (jf. ovenfor), og de juridiske virkninger er ikke vurderet efter sædvanlige
standarder og normer. Forsikring & Pension går i et notat til Sikkerhedsstyrelsen videre og
betvivler hele nytten og formålet med omlægningen i høringssvaret til Sikkerhedsstyrelsen:
”F&P vurderer, at ændringerne af K-værdierne … ikke vil have den ønskede effekt,
nemlig at forbrugerne får en bedre forståelse af skadesbegrebet og
sammenligningsgrundlaget, som i dag fører til skuffede forventninger og tvister.”
2
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 394: Forslag fra BFBE om hastehøring om ny tilstandsrapport pr. 1. oktober 2020
2237307_0003.png
En række af huseftersynsordningens vigtigste interessenter har derfor gennem 3 år uden held
bedt om juridiske vurderinger. Først i dagene lige op til offentliggørelsen af det nye system i
juni måned, får vi en redegørelse fra Erhvervsministeriet (departementet), hvor
retsvirkningerne af det nye karaktersystem er berørt på 12 linjer, der bygger på en cirkulær
slutning. Besvarelsen er en udløber af et møde mellem bl.a. Erhvervsministeren,
departementschefen mfl. og de fem organisationer (Danske Boligadvokater, Dansk
Ejendomsmæglerforening, Parcelhusejernes Landsforening, Danske Arkitektvirksomheder
samt BFBE). Den juridiske redegørelse fra Erhvervsministeriet bygger på de oplysninger,
Erhvervsministeriet har fået fra Sikkerhedsstyrelsen. Og da Sikkerhedsstyrelsen vurderer, at
der ikke ændres i retsstillingen og balancen, konkluderer Erhvervsministeriet, at der derfor
ikke ændres i retsstillingen (se bilaget om Erhvervsministeriets juridiske vurdering, afsnit 1.2,
p.3.).
Erhvervsministeriet lægger altså en juridisk redegørelse til grund, som Sikkerhedsstyrelsen
efter det oplyste til Folketingets Erhvervsudvalg skulle have udarbejdet. Følgegruppen for
huseftersynsordningen har imidlertid aldrig – på trods af vedvarende anmodninger herom
gennem 3 år, og senest ved mødet i 2019 med Erhvervsministeren om samme emne – fået
forelagt eller kender til eksistensen af en sådan redegørelse.
Derved er vi ved sagens kerne og baggrunden for denne henvendelse.
Vi er dybt bekymret for det oplysningsgrundlag, som Folketingets Erhvervsudvalg skal agere
på baggrund af, senest svar nr. 444-445. Svarene er hverken retvisende eller fyldestgørende.
Svarene giver ikke Folketingets Erhvervsudvalg et sagligt grundlag for at vurdere behovet for
tiltagene og virkningerne heraf.
Derudover har grundlæggende forvaltningsretlige principper været tilsidesat under processen
ved ikke at give adgang for ovennævnte organisationer til møder i de fora, der
lovgivningsmæssigt er oprettet til formålet (Følgegruppen for Huseftersynsordningen).
Følgegruppens opgave og ikke mindst deltagerkreds har været genstand for mange
udvalgsmøder i det daværende resortudvalg i Folketinget og derfor meget præcist beskrevet,
jf. §3 i bekendtgørelsen vedr. de bygningssagkyndige (Bekg. nr. 1426 af 30/11/2016).
Forarbejdet med den nye tilstandsrapport har været udviklet i regi af en skyggefølgegruppe.
Først da det nye vurderingssystem er færdigudviklet og klar til iværksættelse i begyndelse af
2019, får den officielle følgegruppe adgang til oplysningerne. Der har således ikke på noget
tidspunkt i processen været en reel dialog mellem følgegruppe og Sikkerhedsstyrelsen om
udviklingen af den nye tilstandsrapport, herunder indførelsen af et helt nyt og uprøvet
vurderingssystem.
Det er vores opfattelse, at Sikkerhedsstyrelsen ikke har ønsket at diskutere behovet for eller
virkningerne af et nyt vurderingssystem hverken med den officielle følgegruppe eller ved
møder mellem BFBE og Sikkerhedsstyrelsen. Hver gang der har været rejst en diskussion af
3
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 394: Forslag fra BFBE om hastehøring om ny tilstandsrapport pr. 1. oktober 2020
2237307_0004.png
karaktersystem, it-system eller de nye standardbeskrivelser, som de bygningssagkyndige
fremover skal bruge til at beskrive fejl i boligen, er det blevet afvist. Afvisningen er sket med
henvisning til rapporter og redegørelser, der enten ikke eksisterede (fx juridisk udredning af
retstillingen i det nye system) eller var baseret på et fagligt tvivlsomt grundlag fx
Forbrugeranalysen fra 2017). Sidstnævnte består af en PowerPoint-præsentation fra Operate,
hvor der på basis af 55 respondenter konkluderes mistillid til huseftersynsordningen. Denne
konklusion er den modsatte af konklusionerne i to foregående rapporter om samme emne,
som Sikkerhedsstyrelsen havde fået gennemført umiddelbart forinden af Userneed. Analysen
med 600 respondenter viste en tillids-, tilfredsheds- og forståelsesprocent på næsten 90%. En
tilsvarende analyse fra Niras – også udarbejdet for Sikkerhedsstyrelsen – konkluderer heller
ikke mistillid til ordningen. Det samme mønster genfindes, når det handler om forståelsen af
det nuværende karaktersystem og tilfredsheden med tilstandsrapporterne i en Megafon-
undersøgelse (1.000 respondenter) fra 2018, bestilt af BFBE. Denne viste en tillids- tilfredshed
og forståelsesprocent på op til 90%.
Sikkerhedsstyrelsen undlader at nævne disse tre analyser på områder i svar 444-445 til
Folketingets erhvervsudvalg og giver dermed et ikke-retvisende billede af de faktiske forhold.
Og når Sikkerhedsstyrelsen i ministerens svar refererer til Justitsministeriets betænkning 1520
om huseftersynsordningen fra 2010, skylder Sikkerhedsstyrelsen at give Folketingets
Erhvervsudvalg en mere retvisende redegørelse om Justitsministeriets konklusioner.
Der er således ingen, der benægter, at der er forståelsesproblemer i ordningen – heller ikke
Justitsministeriet – men alligevel kom den særlige arbejdsgruppe i forbindelse med
Justitsministeriets store betænkningsarbejde efter 4 år frem til følgende konklusion, som er
udeladt i ovennævnte svar:
”Til trods for, at forbrugernes har svært ved at forstå detaljerne i det nuværende
karaktersystem og at skelne mellem karakterernes alvorlighed, er det nuværende
karaktersystem indarbejdet i forbrugernes bevidsthed. Det vurderes derfor, at det vil
være uhensigtsmæssigt at ændre karaktersystemet radikalt” (p. 456, afsnit 5, bilag 9).
Betænkningen fra Justitsministeriet konkluderer, at forståelsesproblemerne ikke løses ved at
ændre karaktersystemet. Det må man kommunikere sig ud af. Det var samme vurdering,
Forsikring & Pension kom til i deres notat til Sikkerhedsstyrelsen, jf. side 2, nederst. Dette
notat er imidlertid aldrig tilgået følgegruppen.
Med konklusionerne i Justitsministeriets betænkning samt bemærkningerne i notat fra
Forsikring & Pension, forekommer det så meget desto mere problematisk, at
Sikkerhedsstyrelsen ikke har ønsket at drøfte formål, behov og virkninger med følgegruppen.
BFBE har – på baggrund af, at Justitsministeriet ikke kan anbefale at omlægge
karaktersystemet grundlæggende kombineret med fraværet af juridisk analyse af virkningerne
for hhv. boligkøbere og bygningssagkyndige – fået udarbejdet et advokatresponsum om
retsvirkningen af det nye vurderingssystem. Den bekræfter, at balancen ændres til skade for
4
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 394: Forslag fra BFBE om hastehøring om ny tilstandsrapport pr. 1. oktober 2020
2237307_0005.png
forbrugerne og de bygningssagkyndige. Notatet er udarbejdet af advokat Simon Heising, der
formentlig er den mest anerkendte advokat på huseftersynsområdet p.t. BFBE har
efterfølgende bedt professor Hans Henrik Edlund om at give en second opinion. Han
bekræfter i det store hele konklusionerne om den ændrede balance i ordningen i Heising-
redegørelsen. Hans Henrik Edlund blev i 1999 af Justitsministeriet bedt om at udrede
retsstillingen på området. Så større samlet sagkundskab findes næppe p.t. på området.
Begge notater er bilagt.
Sammenfattende anbefaling
Vi forslår på baggrund af resultatet af ovenstående juridiske redegørelser, at erhvervsudvalget
indkalder til en høring om emnet. Huseftersynsordningen står som ovenfor beskrevet over for
den største omkalfatring siden ordningens start for 25 år siden – til trods for at der endelig er
blevet skabt ro om ordningen. Antallet af fejlbehæftede tilstandsrapporter er det laveste
nogensinde og bragt ned til et absolut minimum. Forbrugertilliden er tårnhøj.
Sikkerhedsstyrelsens egne data viser dette.
De årlige beretninger fra Disciplinær- og Ankenævnet for de bygningssagkyndige viser dette.
På trods heraf, taler Sikkerhedsstyrelsen fortsat om mistillid, forståelsesproblemer samt store
kvalitets- og fejlproblemer i tilstandsrapporterne.
Men vi skylder boligmarkedet ikke at omlægge hele karaktersystemet, når både opbakning og
grundlag ikke er til stede, og sagkundskaben kommer til andre konklusioner end
Sikkerhedsstyrelsen.
Høringen kunne fx forløbe over en halv dag med indkaldelse af eksperter og
nøgleinteressenter.
Det anbefales, at erhvervsudvalget anmoder Erhvervsministeren om at udskyde
ikrafttrædelsestidspunktet 1.10.2020, indtil sagen er sagligt belyst af Folketingets
Erhvervsudvalg
.
---
5