Erhvervsudvalget 2019-20
ERU Alm.del Bilag 371
Offentligt
2230407_0001.png
Notat
Klik og vælg dato
J.nr. 2018 - 3094
Kontor:
Person og pension [PEP]
Europa-Kommissionens godkendelse af udvidelsen af
sømandsfradraget til søfolk på forsknings- og havun-
dersøgelsesskibe
I det følgende orienteres om Europa-Kommissionens afgørelse C(2020) 4791 af 9. juli
2020 i sag SA.55760 (2020/N) vedrørende udvidelse af sømandsfradraget til søfolk på
forsknings- og havundersøgelsesskibe. Afgørelsen indebærer, at udvidelsen af sømands-
fradraget ved lov nr. 1583 af 27. december 2019 (L 72 B, FT: 2019-2020) er blevet god-
kendt som statsstøtte, der er forenelig med det indre marked, i en periode, der løber fra 1.
januar 2020 til 31. december 2021.
Udvidelsen er godkendt som et tillæg til den eksisterende sømandsfradragsordning. God-
kendelsesperioden svarer derfor til den resterende godkendelse af sømandsfradraget.
Både udvidelsen til forsknings- og havundersøgelsesskibe og den eksisterende sømands-
fradragsordning skal således genanmeldes til Kommissionen som en samlet ordning inden
den 31. december 2021.
Afgørelsens nærmere indhold
Kommissionen har ved afgørelse C(2020) 4791 af 9. juli 2020 godkendt den udvidelse af
sømandsfradraget til søfolk på forsknings- og havundersøgelsesskibe, som blev foretaget
ved lov nr. 1583 af 27. december 2019.
Godkendelsen medfører, at søfolk, der uden for begrænset fart erhverver lønindkomst
ved arbejde om bord på forsknings- og havundersøgelsesskibe med en bruttotonnage på
mindst 20 tons, kan fradrage et beløb på 56.900 kr. ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst. Har skibet en bruttotonnage på 500 tons eller derover, udgør fradraget 105.000
kr. Det er en betingelse for sømandsfradrag, at forsknings- eller havundersøgelsesskibet
er registreret i Danmark eller en anden EU- eller EØS-medlemsstat. Da der ikke findes
særlige regler for registrering af forsknings- og havundersøgelsesskibe i danske skibsregi-
stre, vil det være skibsanvendelsen, som er afgørende for, om et skib kan anses for at
være et forsknings- eller havundersøgelsesskib.
Udvidelsen af sømandsfradraget er godkendt på baggrund af en analog fortolkning af
EU’s retningslinjer for statsstøtte til søtransportsektoren.
Ved udvidelsen sidestilles sø-
folk, der arbejder om bord på forsknings- og havundersøgelsesskibe, således med søfolk,
som arbejder om bord på traditionelle fragtskibe, dvs. skibe, som udelukkende anvendes
til erhvervsmæssig befordring af passagerer eller gods.
På baggrund af Kommissionens godkendelse vil udvidelsen af sømandsfradraget blive sat
i kraft med virkning fra og med indkomståret 2020.
Initialer:
TKM