ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 357: Lovudkast - Orientering vedr. høring af revisorlov, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2019-20
ERU Alm.del Bilag 357
Offentligt

Fremsat den {FREMSAT} af erhvervsministeren (Simon Kollerup)

Forslag

Til

Lov om ændring af revisorloven

(Ændring af reglerne for revisoreksamen, skærpede krav til revisor som offentlighedens

tillidsrepræsentant og gennemførelse af dele af revisordirektivet)

§1

I revisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1287 af 20. november 2018, som ændret ved § 2 i lov

nr. 1716 af 27. december 2018, § 4 i lov nr. 642 af 19. maj 2020 og § 1 i lov nr. 643 af 19. maj

2020, foretages følgende ændringer:

overskriften

før § 3 udgår: »og

registreret revisor«.

§ 3, stk. 1,

indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:

»4) ikke er pålagt konkurskarantæne eller inden for de seneste 2 år har været pålagt

konkurskarantæne,«

Nr. 4-6 bliver herefter nr. 5-7.

§ 3, stk. 2, 1. pkt.,

stk. 3,

ændres »stk. 1, nr. 5,« til: »stk. 1, nr. 6,«.

§ 6, stk. 3, 1. pkt.,

§ 9, stk. 2, 2. pkt.,

ændres »§ 3, stk. 1, nr. 1-3 og 6,« til: »§ 3, stk. 1,

nr. 1-3 og 7,«.

§ 7, stk. 1,

ændres »§ 3, stk. 1, nr. 1-3 eller 6,« til: »§ 3, stk. 1, nr. 1-3 eller 7,«.

§ 7, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »§ 3, stk. 1, nr. 6,« til: »§ 3, stk. 1, nr. 7,«.

Efter § 8 a indsættes før overskriften før § 9:

»Konkurskarantæne efter konkursloven

Lovforslaget indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF af 17. maj 2006

om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2014/56/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv 2006/43/EF.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 357: Lovudkast - Orientering vedr. høring af revisorlov, fra erhvervsministeren

§ 8 b.

En revisor, der er pålagt konkurskarantæne efter konkursloven, må ikke afgive

påtegninger og erklæringer efter § 1, stk. 2, i 5 år efter at være pålagt konkurskarantæne.«

17, stk. 3, 2. pkt.,

ændres »§ 3, stk. 1, nr. 5,« til: »§ 3, stk. 1, nr. 6,«.

§ 23, stk. 4, 1. pkt.,

affattes således:

»Er revisionsarbejde af betydning for revisionen af koncernregnskabet udført af en eller flere

revisorer eller revisionsvirksomheder, der ikke har hjemsted i et EU-land, et EØS-land eller

et andet land, som EU har indgået aftale med, skal revisoren eller revisionsvirksomheden

opbevare et eksemplar af dokumentationen, herunder arbejdspapirer, for det udførte

arbejde.«

10.

§ 31, stk. 1,

indsættes efter 2. pkt. som nye punktummer:

»Udvalgets formand vælges af udvalgets medlemmer, af bestyrelsen, af tilsynsrådet eller

årligt på virksomhedens generalforsamling. Ved stemmelighed afgøres valget ved

lodtrækning.«

11.

§ 32, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.:

»Ledelsen af tilsynet skal have viden inden for de områder, der er relevante for lovpligtig

revision, og må ikke under sit virke eller i løbet af de seneste tre år:

1) Udføre eller have udført lovpligtig revision,

2) have eller have haft stemmerettigheder i en revisionsvirksomhed,

3) være eller have været medlem af en revisionsvirksomheds bestyrelse, ledelse eller

tilsynsorgan, eller

4) være eller have været partner, ansat eller på anden måde have eller have haft indgået en

kontrakt med en revisionsvirksomhed.«

12.

§ 32 a, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »3 medlemmer« til: »4 medlemmer«.

13.

33, stk. 1, nr. 1.,

ændres »§ 3, stk. 1, nr. 4,

« til:

»§ 3, stk. 1, nr. 5,

«.

14.

§ 33, stk. 2,

ændres »herunder regler om« til: »herunder indholdet og«, og efter

»bedømmelse,« indsættes: »behandling af eksamensklager, foranstaltninger ved

eksamenssnyd,«.

15.

§ 37, stk. 4,

indsættes som

2. pkt.:

»En ekspert, der udpeges til at gennemføre en undersøgelse for Erhvervsstyrelsen, skal

opfylde kravene i § 35, stk. 3 og 4, og der må ikke foreligge interessekonflikter mellem

eksperten og den revisor eller revisionsvirksomhed, som undersøgelsen vedrører.«

16.

§ 43, stk. 2, 5. pkt.,

indsættes efter »om frakendelse,«: »herunder midlertidig frakendelse,«.

17.

§ 44, stk. 5,

affattes således:

»Stk.

Revisornævnet kan under nævnets behandling af en sag efter stk. 4 midlertidigt

frakende en revisor godkendelsen, hvis nævnet skønner, at der er en begrundet mistanke om,

at betingelserne for frakendelse, jf. stk. 4, er opfyldt, og hvis der er overhængende fare for,

at revisoren under sagens behandling groft eller oftere gentagent vil overtræde sine pligter

som revisor. Nævnets afgørelse om midlertidig frakendelse varer, indtil nævnets afgørelse i

sagen efter stk. 4 er endelig, eller indtil retten har truffet afgørelse i medfør af § 52, stk. 9.«

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 357: Lovudkast - Orientering vedr. høring af revisorlov, fra erhvervsministeren

18.

§ 44, stk. 7

ophæves.

Stk. 9-11 bliver herefter stk. 7-9.

19.

Efter § 44 b indsættes:

»§ 44 c.

Revisornævnet kan ved behandlingen af sager omfattet af § 43, stk. 3-5, § 43 a,

stk. 1, og § 44 a, stk. 1, lade afhøring af parter og vidner foretage ved byretten på det sted,

hvor parten eller vidnet bor.

Stk. 2.

Formanden for Revisornævnet kan ved behandlingen af større og komplicerede

sager omfattet af § 43, stk. 3-5,

43 a, stk. 1, og § 44 a, stk. 1, udvælge en sagkyndig til at

forelægge sagen og foretage afhøringer for nævnet. Er en sag indbragt af en offentlig

myndighed, afholdes udgiften til den sagkyndige af den pågældende myndighed.«

20.

§ 45, stk. 2, 2. pkt.,

ændres

»§ 44, stk. 11« til: »§ 44, stk. 9«.

21.

§ 47

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk.

Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om Revisornævnets behandling af

sager efter § 44, stk. 5. Erhvervsministeren kan i den forbindelse fastsætte, at

forvaltningslovens § 8, stk. 1, og § 21, stk. 1, og det forvaltningsretlige officialprincip

fraviges.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

22.

§ 52, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.:

»Retten

kan stadfæste, ophæve eller ændre afgørelsen.«

23.

§ 52, stk. 6,

affattes således:

»Stk.

Retten bestemmer på et forberedende retsmøde ved kendelse, om en anmodning

om sagsanlæg vedrørende en afgørelse truffet efter § 44, stk. 3, har opsættende virkning.

Retten kan bestemme, om kære af kendelsen har opsættende virkning. Det forberedende

retsmøde afholdes inden 4 uger efter sagens anlæg. Retten bestemmer ved dommen, hvis

retten helt eller delvis stadfæster Revisornævnets afgørelse, om anke har opsættende

virkning.«

24.

§ 52, stk. 7,

affattes således:

»Stk.

Retten bestemmer på et forberedende retsmøde ved kendelse, om en anmodning

om sagsanlæg vedrørende en afgørelse truffet efter § 44, stk. 4 og stk. 6, 4. pkt., har

opsættende virkning. Retten kan bestemme, om kære af kendelsen har opsættende virkning.

Det forberedende retsmøde afholdes inden 4 uger efter sagens anlæg. Retten bestemmer ved

dommen, hvis retten helt eller delvis stadfæster Revisornævnets afgørelse, om anke har

opsættende virkning.«

25.

§ 52, stk. 8,

affattes således:

»Stk.

Retten bestemmer på et forberedende retsmøde ved kendelse, om en anmodning

om sagsanlæg vedrørende en afgørelse truffet efter § 44 b, stk. 2, har opsættende virkning.

Retten kan bestemme, om kære af kendelsen har opsættende virkning. Det forberedende

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 357: Lovudkast - Orientering vedr. høring af revisorlov, fra erhvervsministeren

retsmøde afholdes inden 4 uger efter sagens anlæg. Retten bestemmer ved dommen, hvis

retten helt eller delvis stadfæster Revisornævnets afgørelse, om anke har opsættende

virkning.«

26.

§ 52

indsættes som

stk. 9:

»Stk. 9.

En revisor kan forlange en afgørelse efter § 44, stk. 5, indbragt for retten. Retten

kan stadfæste, ophæve eller ændre afgørelsen. Anmodning om sagsanlæg skal fremsættes

over for Nævnenes Hus inden 14 dage efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Nævnenes Hus anlægger herefter uden ugrundet ophold sag i den borgerlige retsplejes

former mod revisoren. Retten træffer afgørelse inden for 4 uger efter sagens anlæg.

Anmodning om sagsanlæg har ikke opsættende virkning, medmindre retten undtagelsesvist

beslutter dette. Retten bestemmer ved dommen, hvis retten helt eller delvis stadfæster

Revisornævnets afgørelse, om anke har opsættende virkning.«

27.

§ 54, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »§ 5,«: »§ 8 b,«, og efter »§ 11, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt.,«

indsættes: »§ 13, stk. 3 og 4,«.

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2021, jf. dog stk. 2-6.

Stk. 2.

§ 1, nr. 2, har ikke virkning for personer, der før lovens ikrafttræden har deltaget i

mindst et af modulerne ved eksamen for statsautoriserede revisorer (revisoreksamen), jf. §

1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1045 af 30. juni 2016 om eksamener m.v. for godkendte

revisorer.

Stk. 3.

§ 1, nr. 7, har virkning for personer, der efter lovens ikrafttræden pålægges

konkurskarantæne efter konkurslovens § 157, stk. 1.

Stk. 4.

§ 1, nr. 10, har virkning fra en virksomheds første ordinære generalforsamling efter

den 1. januar 2021.

Stk. 5.

§ 1, nr. 14, har virkning for eksamener, der afholdes efter den 1. juli 2021.

Stk. 6.

§ 1, nr. 17, finder ikke anvendelse på afgørelser fra Revisornævnet, der vedrører

forhold begået forud for lovens ikrafttræden.

§3

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Stk. 2.

§ 1 kan ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for Grønland med de

ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 357: Lovudkast - Orientering vedr. høring af revisorlov, fra erhvervsministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Ændring af revisoreksamen

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.2. Betingelser for godkendelse som statsautoriseret revisor

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.2.3. Den foreslåede ordning

2.3. Revisornævnets mulighed for midlertidig frakendelse af en revisors godkendelse under

nævnsbehandlingen

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.3.3. Den foreslåede ordning

2.4. Opsættende virkning ved indbringelse af Revisornævnets afgørelser om ubetinget

frakendelse for domstolene

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.4.3. Den foreslåede ordning

2.5. Ændring af Revisorrådets sammensætning

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.5.3. Den foreslåede ordning

2.6. Koncernrevisors ansvar for opbevaring af dokumentation

2.6.1. Gældende ret

2.6.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.6.3. Den foreslåede ordning

2.7. Valg af formand for revisionsudvalget

2.7.1. Gældende ret

2.7.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.7.3. Den foreslåede ordning

2.8. Ledelsen af det offentlige tilsyn med revisorer og revisionsvirksomheder

2.8.1. Gældende ret

2.8.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.8.3. Den foreslåede ordning

2.9. Faglige krav til eksperter

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 357: Lovudkast - Orientering vedr. høring af revisorlov, fra erhvervsministeren

2.9.1. Gældende ret

2.9.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.9.3. Den foreslåede ordning

3. Forholdet til databeskyttelseslovgivningen

4. De økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

5. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. De administrative konsekvenser for borgere

7. De miljømæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema.

1. Indledning

Formålet med lovforslaget er at ændre reglerne for revisoreksamen for statsautoriserede

revisorer og skærpe kravene til revisor som offentlighedens tillidsrepræsentant samt at

gennemføre ændringer af revisorloven som følge af EU-Kommissionens kontrol af den danske

gennemførelse af ændringer i revisordirektivet.

Lovforslaget ændrer bl.a. reglerne for revisoreksamen for statsautoriserede revisorer. Som

offentlighedens tillidsrepræsentant har revisor helt særlige opgaver og skal besidde helt særlige

kompetencer på et højt fagligt niveau. De nye regler om revisoreksamen vil være med til at

understøtte tilgang til erhvervet samt at sikre, at offentligheden fortsat kan have tillid til, at

revisors afgivelse af erklæringer er udtryk for en høj kvalitet. Den nuværende

revisoreksamensform har eksisteret siden 2014, og revisoreksamen blev på daværende tidspunkt

ændret med det formål at øge beståelsesprocenten, sikre en tilgang af statsautoriserede revisorer

til branchen og samtidig bevare et højt fagligt niveau hos statsautoriserede revisorer i deres

egenskab af samfundets tillidsrepræsentant. Revisorbranchen har i dag fortsat et ønske om, at

der uddannes flere godkendte revisorer, samt at kandidaterne kommer hurtigere igennem

revisoreksamen, da branchen fortsat har vanskeligheder ved at tiltrække studerende og selv har

peget på, at en af årsagerne kunne være eksamensformen med høje dumpeprocenter.

Lovforslaget ændrer eksamensformen, og ændringen forventes at bidrage til at få flere til at bestå

revisoruddannelsen uden at gå på kompromis med det faglige niveau. Forslaget følger

Eksamensudvalgets anbefalinger fra rapporten »Forslag til en ny Revisoreksamen« fra januar

2020.

Eksamensudvalgets rapport viser, at den samlede effekt af omlægningen af

eksamensordningen i 2014 ikke har ført til en øget beståelsesprocent ved revisoreksamen, eller

at flere studerende tiltrækkes revisoruddannelsen og herved sikrer tilgangen af statsautoriserede

revisorer til branchen. Den ønskede effekt af omlægningen af revisoreksamen er således klart

udeblevet. På denne baggrund foreslås reglerne for revisoreksamen tilpasset med lovforslaget,

så reglerne bliver mere fleksible, hvilket antages at kunne medvirke til at skabe rammerne for en

større tilgang til branchen.

Med lovforslaget begrænses endvidere muligheden for at virke som godkendt revisor og dermed

agere som offentlighedens tillidsrepræsentant, hvis en person er eller har været pålagt

konkurskarantæne af skifteretten. Det er efter revisorloven bl.a. en betingelse for at blive

godkendt som statsautoriseret revisor, at den pågældende ikke er under

rekonstruktionsbehandling eller konkurs. Derimod er konkurskarantæne ikke i dag en hindring

for godkendelse. Det vil ændres med lovforslaget, idet det vurderes, at en person, der er pålagt

konkurskarantæne, ikke er egnet til at fungere som offentlighedens tillidsrepræsentant.

Vurderingen bunder i, at konkurskarantæne anvendes i tilfælde, hvor en person på grund af groft

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 357: Lovudkast - Orientering vedr. høring af revisorlov, fra erhvervsministeren

uforsvarlig forretningsførelse er anset for uegnet til at deltage i ledelsen af en

erhvervsvirksomhed. Det foreslås derfor, at en godkendt revisor i tilfælde af en

konkurskarantæne begrænses i sin erhvervsudøvelse som samfundets tillidsrepræsentant,

medens en person, der er pålagt konkurskarantæne, i en årrække vil være afskåret fra at blive

godkendt revisor.

Endvidere gives der med lovforslaget mulighed for midlertidigt at frakende revisor

godkendelsen, mens en sag om frakendelse af godkendelsen verserer i Revisornævnet. Samtidig

sikres det med lovforslaget, at en revisor ikke uden videre stillingtagen fra domstolene i flere år

kan fortsætte sit virke, selvom vedkommende er frakendt sin godkendelse af Revisornævnet, idet

retten fremover altid og inden 4 uger skal tage stilling til, om revisoren kan fortsætte sit virke

som revisor, mens sagen verserer ved domstolene.

Derudover foreslås en række ændringer, der er foranlediget af EU-Kommissionens kontrol af

medlemsstaternes gennemførelse af EU-reglerne på revisionsområdet fra 2014 (Direktiv

2014/56/EU om ændring af direktiv 2006/43/EF om lovpligtig revision af årsregnskaber og

konsoliderede regnskaber). Det foreslås, at koncernrevisors dokumentation for revision af

koncernregnskabet udvides, så det også omfatter revisionsarbejde udført af en tredjelandsrevisor

for en modervirksomhed. Derudover foreslås det at indføre krav til valg af formand for

revisionsudvalg i virksomheder af interesse for offentligheden. Endelig foreslås det at stille

faglige krav til eksperter, som assisterer Erhvervsstyrelsen med udførelse af undersøgelser, samt

krav til ledelsen af det offentlige tilsyn med revisorbranchen.

Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Ændring af revisoreksamen

2.1.1. Gældende ret

For at opnå godkendelse som statsautoriseret revisor er en af betingelserne efter revisorlovens

§ 3, stk. 1, at pågældende består en særlig eksamen.

Efter lovens § 33 fastsætter Erhvervsstyrelsen regler om betingelserne for at indstille sig til

eksamen for statsautoriserede revisorer, herunder regler om bl.a. kravene til eksamen, dens

afholdelse mv.

Den gældende struktur og eksamensform for revisoreksamen har baggrund i lov nr. 617 af 12.

juni 2013 om ændring af revisorloven m.v. Ændringen skete på grundlag af rapporterne

»Modernisering af revisoruddannelsen« fra juni 2011 og »Den fremtidige revisoruddannelse«

fra juli 2012 afgivet af den daværende Revisorkommission.

De nærmere regler for eksamen for statsautoriserede revisorer (revisoreksamen) er fastsat i

bekendtgørelse nr. 1045 af 30. juni 2016 om eksamener m.v. for godkendte revisorer, som ændret

ved bekendtgørelse nr. 1315 af 22. november 2018. Revisoreksamen består herefter af tre

skriftlige moduler og en mundtlig prøve. De tre moduler skal bestås enkeltvis, og den mundtlige

prøve kan først aflægges efter, at de skriftlige moduler er bestået. Eksamenskandidater har tre

eksamensforsøg til hver af de skriftlige moduler og tre eksamensforsøg til den mundtlige prøve.

Eksamenens indhold er fastlagt ved bekendtgørelsen, mens bekendtgørelsen ikke hjemler

sanktioner ved eksamenssnyd.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/56/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv

2006/43/EF om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber (8.

selskabsdirektiv) opstiller i art. 6-12, rammerne for at blive godkendt revisor. Direktivet

fastsætter, at uddannelsen skal indeholde en teoretisk uddannelse, og angiver kravene til den

praktiske uddannelse, niveauet for den teoretiske uddannelse og dennes indhold.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 357: Lovudkast - Orientering vedr. høring af revisorlov, fra erhvervsministeren

2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Revisoreksamen blev senest ændret i 2014 med det formål at tiltrække flere studerende til

revisoreksamen og sikre, at flere studerende bestod eksamen.

Erhvervsstyrelsen anmodede i marts 2019 Eksamensudvalget, der er et udvalg under

Revisorrådet, om en evaluering af revisoreksamen. Revisorrådet, der er nedsat i medfør af lovens

§ 32 a og rådgiver styrelsen om generelle forhold i revisorlovgivningen og i forbindelse med

tilsynet med revisorer og revisionsvirksomheder, bistår styrelsen i forhold til reglerne om

eksamen for statsautoriserede revisorer m.v. Denne del af rådets opgaver varetages af

Eksamensudvalget.

Eksamensudvalget blev bl.a. anmodet om at evaluere, om ændringen af revisoreksamen i 2014

havde levet op til hensigten om at tiltrække flere studerende til revisoreksamen samt om, at flere

studerende bestod eksamen. Afhængigt af evalueringen blev udvalget anmodet om at komme

med forslag til ændring af reglerne for revisoreksamen, herunder tilrettelæggelsen af den

skriftlige revisoreksamen i opdelte moduler, eksamens indhold og varighed. Eksamensudvalgets

evaluering viste, at den samlede effekt af omlægningen af eksamensordningen i 2014 ikke har

ført til en øget beståelsesprocent ved revisoreksamen, eller at flere studerende tiltrækkes

revisoruddannelsen.

Eksamensudvalget har på den baggrund i rapporten »Forslag til en ny Revisoreksamen« fra

januar 2020 foreslået en række ændringer af de nuværende regler for revisoreksamen, så flere af

de, der påbegynder revisoruddannelsen, består revisoreksamen, og at de, der godkendes som

statsautoriseret revisor, har en lavere alder. Det foreslås bl.a. at ændre den skriftlige

revisoreksamen fra tre særskilte moduler til én prøve af to dages varighed, og at den skriftlige

eksamen skal fokusere på revisors afgivelse af erklæringer.

Erhvervsministeriet finder, at der på baggrund af rapporten og med henblik på at sikre en øget

tilgang til revisorbranchen bør ske en ændring i uddannelsen til statsautoriseret revisor, men

således at det høje faglige niveau for statsautoriserede revisorer fortsat sikres gennem de krav,

som kræves opfyldt for at bestå revisoreksamen.

2.1.3. Den foreslåede ordning

På baggrund af Eksamensudvalgets rapport »Forslag til en ny Revisoreksamen« fra januar 2020

foreslås det at ændre revisoreksamen, så denne fremover kommer til at bestå af én skriftlig prøve,

som skal aflægges før den mundtlige prøve.

Den skriftlige prøve vil kunne afholdes som en kombination af forskellige former for

spørgsmål, f.eks. af både spørgsmål med lange svar, spørgsmål med korte svar, multiple choice

samt beregninger. Der vil være et ubegrænset antal eksamensforsøg for eksamenskandidater.

Den mundtlige prøve vil blive bibeholdt, og der vil være et ubegrænset antal eksamensforsøg

for eksamenskandidater, dog således at den mundtlige prøve skal være bestået inden for syv år

efter, at den skriftlige prøve er bestået.

Det faglige indhold af prøverne - fastsat i eksamensbekendtgørelsen - ved såvel den skriftlige

prøve som den mundtlige prøve vil fokusere på revision og anden erklæringsafgivelse, mens

andre fagområder, f.eks. selskabsret, skatteret, og erhvervsret vil skulle indgå i det omfang, det

har betydning for revision eller anden erklæringsafgivelse. Samlet set bliver reglerne for

revisoreksamen mere fleksible, hvilket antages at kunne medvirke til at skabe rammerne for en

større tilgang til branchen.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 357: Lovudkast - Orientering vedr. høring af revisorlov, fra erhvervsministeren

De nærmere regler for revisoreksamen, herunder indholdet af revisoreksamen, vil som hidtil

blive fastsat i en bekendtgørelse i henhold til en bemyndigelse til Erhvervsstyrelsen.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 14, og bemærkningerne hertil.

2.2 Betingelser for godkendelse som statsautoriseret revisor

2.2.1. Gældende ret

Betingelserne for at blive godkendt som statsautoriseret revisor er fastsat i revisorlovens § 3.

Det er bl.a. en betingelse, at pågældende er myndig, ikke er under værgemål, samværgemål,

rekonstruktionsbehandling eller konkurs, jf. § 3, stk. 1, nr. 2 og 3.

Godkendelsen som statsautoriseret revisor bortfalder efter lovens § 7, stk. 1, hvis betingelserne

i § 3, stk. 1, nr. 2 og 3, ikke længere er opfyldt.

Efter konkurslovens § 157, stk. 1, kan skifteretten pålægge en person, der har deltaget i ledelsen

af den konkursramte virksomhed, konkurskarantæne, hvis det må antages, at pågældende på

grund af groft uforsvarlig forretningsførelse er uegnet til at deltage i ledelsen af en

erhvervsvirksomhed. Konkurskarantæne pålægges som hovedregel for en periode af tre år.

Virkningen af en konkurskarantæne er, at den pågældende ikke må deltage i ledelsen af en

erhvervsvirksomhed uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser.

En revisor, der er godkendt efter revisorloven, er efter § 16, stk. 1, 1, pkt., offentlighedens

tillidsrepræsentant.

2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Da pålæg af konkurskarantæne anvendes, hvor en person på grund af groft uforsvarlig

forretningsførelse er anset for uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed, finder

Erhvervsministeriet, at en person, der er pålagt konkurskarantæne, ikke er egnet til at blive

godkendt som statsautoriseret revisor og være offentlighedens tillidsrepræsentant, jf.

revisorlovens § 16, stk. 1, 1, pkt.

Erhvervsministeriet vurderer derfor, at betingelserne for at blive statsautoriseret revisor bør

suppleres med et krav om, at pågældende ikke kan være under konkurskarantæne, ligesom der

er behov for at fastsætte regler om betydningen af en pålagt konkurskarantæne for en allerede

godkendt revisor.

Til sammenligning gælder det for advokater, at en person efter retsplejeloven kan nægtes

beskikkelse som advokat, hvis den pågældende har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at

antage, at vedkommende ikke vil udøve advokatvirksomhed på forsvarlig måde.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at ændre betingelserne for at opnå godkendelse som statsautoriseret revisor. Det

foreslås, at en person, der er eller inden for de seneste 2 år har været pålagt konkurskarantæne,

vil være afskåret fra at blive godkendt som statsautoriseret revisor og dermed optræde som

offentlighedens tillidsrepræsentant.

For en allerede godkendt revisor foreslås det, at den pågældende i en periode på 5 år efter at

være pålagt konkurskarantæne ikke må afgive erklæringer efter revisorlovens § 1, stk. 2, dvs.

påtegning på regnskaber m.v., hvor revisor optræder som offentlighedens tillidsrepræsentant.

Den pågældende bevarer således sin godkendelse som revisor og kan afgive erklæringer efter

lovens § 1, stk. 3, dvs. erklæringer uden sikkerhed, f.eks. assistance med opstilling af regnskaber

og aftalte arbejdshandlinger. Revisor optræder ikke som offentlighedens tillidsrepræsentant ved

afgivelse af sådanne erklæringer.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 357: Lovudkast - Orientering vedr. høring af revisorlov, fra erhvervsministeren

Revisornævnet kan efter § 44, stk. 4, 2. pkt., frakende en revisor godkendelsen, hvis revisors

omdømme er blevet så alvorligt kompromitteret, at der er nærliggende fare for, at revisor ikke

kan varetage opgaven som offentlighedens tillidsrepræsentant på forsvarlig måde.

Skifterettens kendelse om pålæg af konkurskarantæne vil ikke i sig selv give grundlag for i

medfør af § 44, stk. 4, 2. pkt., at indbringe revisoren for Revisornævnet med påstand om

frakendelse af revisors godkendelse. Indbringelse af en sag om frakendelse i medfør af

bestemmelsen vil bero på en vurdering af de konkrete omstændigheder, der har medført pålæg

af konkurskarantæne.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2 og nr. 7, og bemærkningerne hertil.

2.3. Revisornævnets mulighed for midlertidig frakendelse af en revisors godkendelse under

nævnsbehandlingen

2.3.1. Gældende ret

Det følger af revisorlovens § 44, stk. 3, at Revisornævnet kan frakende en revisor godkendelsen

som revisor i et tidsrum fra 6 måneder til 5 år eller indtil videre, hvis revisoren har gjort sig

skyldig i grov eller oftere gentagen overtrædelse af sine pligter som revisor, og de udviste forhold

giver grund til at antage, at den pågældende ikke for fremtiden vil udøve virksomheden på

forsvarlig måde.

Revisornævnet har ikke efter gældende ret adgang til at træffe afgørelse om midlertidig

frakendelse under nævnsbehandlingen i en sag, hvor der er nedlagt påstand om frakendelse.

2.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Der kan opstå situationer, hvor det ikke er hensigtsmæssigt at skulle afvente Revisornævnets

behandling af en sag om frakendelse af en revisors godkendelse som revisor. Dette kan være

tilfældet, hvor der er overhængende fare for, at den revisor, der er indbragt for nævnet, begår

flere overtrædelser af de pligter, stillingen som revisor medfører, eller af de regler, der regulerer

hvervet som revisor.

Et eksempel kunne være, hvor en revisor tidligere af Revisornævnet er blevet ikendt sanktioner

for grove overtrædelser af revisorlovgivningen, f.eks. uafhængighedsreglerne i lovens § 24. Ved

den aktuelle sag er revisoren igen indbragt for overtrædelse af uafhængighedsreglerne, og der er

nedlagt påstand om ubetinget frakendelse af godkendelsen som revisor. Efter at sagen er rejst

overfor revisoren eller efter indbringelsen for Revisornævnet, kan der forekomme eksempler på,

at revisoren i nye tilfælde har tilsidesat uafhængighedsreglerne. Nævnet vil her kunne træffe

afgørelse om, at revisoren frakendes sin godkendelse under nævnets behandling af hovedsagen

om ubetinget frakendelse for at forhindre revisoren i at fortsætte med at afgive erklæringer, hvor

denne ikke opfylder uafhængighedsbetingelserne.

På denne baggrund finder Erhvervsministeriet, at der for revisorer bør indføres en ordning, der

svarer til den ordning, der er gældende for advokater, og hvorefter Advokatnævnet midlertidigt

kan frakende en advokat beskikkelsen under nævnets behandling af en sag om frakendelse af

advokatbeskikkelse, jf. reglerne i retsplejelovens kapitel 15 b.

2.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at Revisornævnet får mulighed for midlertidigt at frakende en revisor godkendelsen

under en sag, hvor revisor er indbragt for nævnet med påstand om frakendelse af godkendelsen.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 357: Lovudkast - Orientering vedr. høring af revisorlov, fra erhvervsministeren

En sådan midlertidig frakendelse vil kunne anvendes i tilfælde, hvor der er overhængende fare

for, at den revisor, der er indbragt for nævnet, begår flere overtrædelser af de pligter, stillingen

som revisor medfører, eller af de regler, der regulerer hvervet som revisor.

Det foreslås, at en revisor kan forlange afgørelsen om midlertidig frakendelse indbragt for retten

inden for 14 dage fra, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Anmodning om sagsanlæg skal

–

som med afgørelser om ubetinget frakendelse

–

fremsættes over for Nævnenes Hus, der

herefter anlægger sagen i den borgerlige retsplejes former, jf. herved det foreslåede§ 52, stk. 9.

Det foreslås, at anmodning om sagsanlæg i sager om midlertidig frakendelse som klart

udgangspunkt ikke tillægges opsættende virkning, da dette ville underminere formålet med den

midlertidige frakendelse, der netop kun foreslås anvendt, når der er en overhængende fare for

overtrædelse af pligterne som revisor. Det foreslås dog, at retten undtagelsesvist kan tillægge

sagsanlægget opsættende virkning. Det forstås hermed, at denne mulighed kun anvendes helt

undtagelsesvist, f.eks. hvor der er fremkommet nye oplysninger efter Revisornævnets afgørelse,

der klart indikerer, at nævnets afgørelse er forkert. Det foreslås i forlængelse heraf, at Nævnenes

Hus skal anlægge sagen uden ugrundet ophold, da afgørelsen om midlertidig frakendelse fra

Revisornævnet er af meget indgribende karakter, og der derfor skal tilsigtes en så kort

sagsbehandlingstid som muligt.

Det foreslås endvidere, at domstolene skal træffe afgørelse om opsættende virkning inden for

fire uger efter, at sagen er anlagt. Dette har ligeledes til formål at sikre en hurtig behandling af

sagen.

Hvis Revisornævnet i en sag træffer afgørelse om, at en revisor ubetinget skal frakendes sin

godkendelse, vil dette først have virkning, når afgørelsen er endelig. Hvis revisoren ikke inden

for 4 uger anmoder Nævnenes Hus om, at sagen indbringes for retten i medfør af revisorlovens

§ 52, stk. 5, er Revisornævnets afgørelse om ubetinget frakendelse endelig ved udløbet af denne

4-ugersfrist. Dette betyder, at revisoren i denne periode fortsat kan virke som revisor, medmindre

revisoren under sagens behandling ved nævnet midlertidigt er frakendt sin godkendelse, jf.

nedenfor.

I et tilfælde, hvor Revisornævnet har truffet afgørelse om, at den pågældende midlertidigt skal

frakendes sin godkendelse under nævnets behandling, vil denne midlertidige frakendelse have

virkning, indtil Revisornævnets afgørelse i hovedsagen vedrørende spørgsmålet om ubetinget

frakendelse er endelig, hvilket

–

som ovenfor anført

–

betyder, at afgørelsen om midlertidig

frakendelse bortfalder ved udløbet af fristen for revisorens mulighed for at anmode om, at sagen

indbringes for retten.

Beslutter revisoren derimod at anmode Nævnenes Hus om at anlægge sagen

–

dvs. at indbringe

Revisornævnets afgørelse om ubetinget frakendelse for retten

–

vil afgørelsen om midlertidig

frakendelse fortsat have virkning, indtil retten i medfør af det foreslåede § 52, stk. 7, har truffet

afgørelse om opsættende virkning, jf. i øvrigt bemærkningerne til dette lovforslags § 1, nr. 24,

og afsnit 2.4. i de almindelige bemærkninger.

I den situation, hvor Revisornævnet under nævnsbehandlingen har truffet afgørelse om, at den

pågældende midlertidigt skal frakendes sin godkendelse under nævnets behandling, og nævnet

ender med at træffe afgørelse om, at den pågældende ikke frakendes sin godkendelse eller kun

frakendes sin godkendelse betinget, vil den midlertidige frakendelse bortfalde allerede ved

nævnets afgørelse.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 357: Lovudkast - Orientering vedr. høring af revisorlov, fra erhvervsministeren

Retten bestemmer ved dommen i sagen om den midlertidige frakendelse, om anke af dommen

har opsættende virkning. Det forudsættes, at retten ved denne vurdering inddrager momenter om

grovheden af revisorens forseelse samt risikoen for, at revisoren under ankesagen vil begå nye

forhold. Hvis sagen således tyder på, at revisoren under ankesagens behandling vil begå nye

overtrædelser af de pligter, stillingen som revisor medfører, og disse forhold er af en vis grovhed,

vil retten som udgangspunkt skulle træffe afgørelse om, at en anke af dommen

–

hvis retten har

stadfæstet Revisornævnets afgørelse om midlertidig frakendelse

–

ikke har opsættende virkning.

Det forudsættes i øvrigt, at sagsbehandlingstiden i ankeinstansen er så effektiv som muligt, og at

retten medvirker til at skære sagen til.

Det forudsættes, at Revisornævnet behandler spørgsmålet om midlertidig frakendelse med den

fornødne hurtighed for at tilgodese den overhængende risiko, der er forbundet med revisorens

fortsatte udøvelse af sit virke som revisor. Det foreslås på den baggrund at give

erhvervsministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om Revisornævnets behandling

af disse sager, herunder at ministeren kan fravige sådanne forvaltningsretlige regler og

principper, der er til hinder for, at sagen kan fremmes med den fornødne hurtighed.

I lyset af den indgribende karakter, som en afgørelse om midlertidig frakendelse vil have for

revisoren, forudsættes det, at dette redskab kun bringes i anvendelse under særlige

omstændigheder, hvor det er forbundet med en direkte, overhængende fare for overtrædelse af

reglerne for revisorer, at revisoren fortsætter med at fungere som revisor under sagens

behandling, og hvor denne fare ikke kan afhjælpes på anden måde.

De af Revisornævnets formand, næstformænd, eller medlemmer, der deltager ved behandlingen

af spørgsmålet om midlertidig frakendelse, vil være inhabile i den efterfølgende behandling af

spørgsmålet om ubetinget frakendelse.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 17, og bemærkningerne hertil.

2.4. Opsættende virkning ved indbringelse af Revisornævnets afgørelser om ubetinget

frakendelse for domstolene

2.4.1. Gældende ret

En revisor eller revisionsvirksomhed, der af Revisornævnet er frakendt sin godkendelse som

revisor eller revisionsvirksomhed, kan i medfør af revisorlovens § 52, stk. 1, forlange afgørelsen

indbragt for retten. Afgørelsen indbringes ved, at den pågældende fremsætter anmodning om

sagsanlæg over for Nævnenes Hus inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende,

hvorefter Nævnenes Hus anlægger sag i den borgerlige retsplejes former mod den pågældende,

jf. lovens § 52, stk. 5.

Tilsvarende gælder, hvor Revisornævnet har nedlagt et tidsbegrænset forbud efter lovens § 44,

stk. 3, overfor en revisor mod at udføre eller kontrollere udførelsen af en revision, udøve

funktioner i en revisionsvirksomhed og udøve funktioner i en virksomhed af interesse for

offentligheden, dvs. børsnoterede og finansielle virksomheder. Ligeledes kan en person, overfor

hvem Revisornævnet efter lovens § 44 b, stk. 2, har nedlagt et tidsbegrænset forbud mod

medlemskab af det øverste ledelsesorgan, direktion eller/og revisionsudvalg i en virksomhed af

interesse for offentligheden, forlange afgørelsen indbragt for retten.

Anmodningen om sagsanlæg har opsættende virkning, hvorved Revisornævnets kendelse, hvis

retten stadfæster denne, først vil have virkning fra endelig dom i sagen. Retten kan imidlertid,

hvis Revisornævnet har frakendt pågældende revisor eller revisionsvirksomhed godkendelsen,

ved kendelse bestemme, at revisoren under sagens behandling ikke må udøve virksomhed som

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 357: Lovudkast - Orientering vedr. høring af revisorlov, fra erhvervsministeren

godkendt revisor henholdsvis godkendt revisionsvirksomhed, indtil sagen er endeligt afgjort, jf.

lovens § 52, stk. 7. Det kan endvidere ved dommen bestemmes, at anke ikke har opsættende

virkning.

For en advokat, der af Advokatnævnet er frakendt beskikkelsen som advokat, gælder

tilsvarende adgang til at kræve frakendelsen prøvet ved domstolene.

2.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Praksis viser, at de ganske få sager om indbringelse af Revisornævnets afgørelser for domstolene

i nogle tilfælde kan versere i længere tid. Dette kan medføre en række uhensigtsmæssigheder,

herunder at det tager længere tid, før Revisornævnets afgørelse er endelig, samt at revisoren

under sagens behandling som udgangspunkt kan fortsætte sin virksomhed som godkendt revisor,

selvom nævnet f.eks. har frakendt den pågældende godkendelsen. Efter Erhvervsministeriets

opfattelse er det betænkeligt, fordi revisoren dermed får mulighed for under en evt. langvarig

behandling af sagen ved domstolene at fortsætte den adfærd, der førte til, at Revisornævnet har

besluttet at frakende revisoren dennes beskikkelse. Revisoren vil således kunne fortsætte sit virke

og afgive påtegninger på årsrapporter mv.

Erhvervsministeriet har derfor overvejet, hvordan det sikres, at sagerne behandles mere effektivt.

Det er ministeriets opfattelse, at den opsættende virkning ved indbringelse af Revisornævnets

afgørelser om frakendelse under visse omstændigheder kan fjerne incitamentet for revisoren til

at medvirke til, at sagen kan afgøres med den fornødne hurtighed. En ændring af reglerne om

opsættende virkning kan derfor efter ministeriets opfattelse være med til at skabe et sådant

incitament.

Erhvervsministeriet er i denne forbindelse opmærksom på, at en afgørelse fra Revisornævnet

om, at en revisor mister sin godkendelse, er en meget indgribende afgørelse, der i praksis vil

kunne føre til, at den pågældende mister sit erhvervsgrundlag. Efter Erhvervsministeriets

opfattelse tilsiger hensynet til, at sager om frakendelse af godkendelsen som revisor forventes at

kunne afgøres endeligt med den fornødne hurtighed, at bestemmelsen om opsættende virkning

ændres.

Erhvervsministeriet bemærker i den forbindelse, at rammerne for Revisornævnet efter

ministeriets opfattelse medvirker til at understøtte tilliden til og retssikkerheden i forbindelse

med nævnets afgørelser. Revisornævnet er således et uafhængigt, domstolslignende nævn, der

udelukkende behandler klagesager over revisorer mv. Nævnets formand er en dommer. Det

fremgår desuden af revisorlovens § 43, stk. 2, 4. pkt., at ved behandling af sager om frakendelse

skal der foruden formanden eller en næstformand medvirke to revisorer og to repræsentanter for

regnskabsbrugerne.

Samlet set er det derfor Erhvervsministeriets opfattelse, at de betryggende rammer omkring

Revisornævnets virksomhed gør det forsvarligt at ændre bestemmelsen om opsættende virkning.

2.4.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås på den baggrund, at udgangspunktet om, at en indbringelse af Revisornævnets

afgørelser om ubetinget frakendelse i medfør af revisorlovens § 44, stk. 4 og stk. 6, 4. pkt., samt

afgørelser om forbud efter lovens § 44, stk. 3, og § 44 b, stk. 2, har opsættende virkning, erstattes

af et udgangspunkt om, at retten altid vil skulle tage stilling til spørgsmålet om opsættende

virkning. Dette medfører, at der altid vil skulle være et forberedende retsmøde hurtigst muligt

efter indbringelsen af sagen for retten, hvor retten vil skulle tage stilling til, om indbringelsen

har opsættende virkning eller ej. Det foreslås, at det forberedende retsmøde skal afholdes inden

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 357: Lovudkast - Orientering vedr. høring af revisorlov, fra erhvervsministeren

4 uger efter anlæg af sagen. Indtil retten har taget stilling til spørgsmålet om opsættende virkning,

har klagen opsættende virkning.

Ved vurderingen af, om indbringelsen af sagen for domstolene skal tillægges opsættende

virkning eller ej, vil retten skulle inddrage relevante forhold, såsom karakteren af forseelsen og

den risiko, der ligger i, at pågældende kan fortsætte sit virke som godkendt revisor, henholdsvis

godkendt revisionsvirksomhed under sagens behandling, herunder risiko for gentagelsesrisiko

under domstolenes behandling af sagen mv. Det er i den forbindelse forventningen, at retten i

større omfang end i dag vil beslutte, at en indbringelse af sagen for domstolene ikke har

opsættende virkning. Således vil retten som udgangspunkt i en situation, hvor revisoren har

begået en forseelse af en vis grovhed, og der under sagens behandling er risiko for yderligere

overtrædelse af pligterne som godkendt revisor, ikke meddele opsættende virkning. Det vil

ligeledes kunne indgå i vurderingen, hvis det virker stødende for omverdenen, at revisoren under

sagens behandling fortsætter med at virke som revisor.

Retten træffer afgørelse om spørgsmålet om opsættende virkning ved kendelse, der kan kæres

efter de almindelige regler om kære i retsplejelovens kapitel 37. Retten kan ved kendelsen

bestemme, at kære ikke har opsættende virkning, og retten vil også i denne forbindelse skulle

inddrage risikoen for, at revisoren begår nye forhold under et kæremål.

Rettens afgørelse af spørgsmålet om, hvorvidt Revisornævnets afgørelse stadfæstes, ophæves

eller ændres, træffes som hidtil ved dom. Som hidtil vil domstolene i den forbindelse have

mulighed for at foretage en udtømmende prøvelse af Revisornævnets afgørelse og vil derfor også

have mulighed for f.eks. at ændre nævnets afgørelse til en betinget frakendelse. Det foreslås, at

retten skal tage stilling til, om anke af dommen har opsættende virkning. Det vil kun være

relevant for retten at tage stilling til dette, hvis retten helt eller delvist stadfæster Revisornævnets

afgørelse, så der fortsat

–

i hvert fald i et vist omfang

–

er tale om ubetinget frakendelse. Retten

vil her skulle inddrage de samme momenter som i forbindelse med rettens stillingtagen til

spørgsmålet om opsættende virkning under sagens behandling. Det forudsættes også her, at

retten i større omfang end i dag vil bestemme, at en anke af rettens dom ikke har opsættende

virkning. I en situation, hvor der er overhængende risiko for, at revisoren under ankesagens

behandling vil begå nye forhold, vil retten derfor som udgangspunkt træffe afgørelse om, at anke

ikke har opsættende virkning. Det forudsættes i øvrigt, at behandlingen af sagen i ankeinstansen

sker hurtigst muligt.

Den foreslåede ordning svarer til den ordning, der gælder for en advokat, som af Advokatnævnet

er frakendt beskikkelsen som advokat, jf. reglerne i retsplejelovens kapitel 15 b.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 24, og bemærkningerne hertil

2.5. Ændring af Revisorrådets sammensætning

2.5.1. Gældende ret

Revisorrådet er nedsat af Erhvervsstyrelsen i medfør af revisorlovens § 32 a og består af en

formand, et medlem fra Erhvervsstyrelsen og ni andre medlemmer, hvoraf tre medlemmer skal

være repræsentanter for revisorbranchen og seks medlemmer skal være repræsentanter for

investorerne og regnskabsbrugerne.

Revisorrådet rådgiver Erhvervsstyrelsen om generelle forhold i revisorlovgivningen og i

forbindelse med tilsynet med revisorer og revisionsvirksomheder. Revisorrådet bistår endvidere

styrelsen i forhold til rådgivning til brug for fastsættelsen af reglerne om eksamen for

statsautoriserede revisorer m.v. Sidstnævnte opgaver varetages af et underudvalg,

Eksamensudvalget.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 357: Lovudkast - Orientering vedr. høring af revisorlov, fra erhvervsministeren

2.5.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Med henblik på at styrke den revisorfaglige repræsentation i Revisorrådet anser

Erhvervsministeriet det for ønskeligt, at der sker en udvidelse af revisorbranchens repræsentation

i rådet.

2.5.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at antallet af medlemmer i Revisorrådet udvides med et yderligere medlem

repræsenterende revisorbranchen. Revisorrådet vil herefter være sammensat af en formand, et

medlem fra Erhvervsstyrelsen og ti andre medlemmer, hvoraf fire medlemmer repræsenterer

revisorbranchen og seks medlemmer repræsenterer investorerne og regnskabsbrugerne.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 12, og bemærkningerne hertil.

2.6. Koncernrevisors ansvar for opbevaring af dokumentation

2.6.1. Gældende ret

I henhold til revisorlovens § 23, stk. 4, skal revisor opbevare dokumentation for

revisionsarbejde udført i dattervirksomheder af revisorer eller revisionsvirksomheder fra et

tredjeland, og som er af betydning for revision af koncernregnskabet.

Efter artikel 27, stk. 3, 4. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF af 17.

maj 2006 om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, som ændret ved

direktiv 2014/56/EU, gælder dokumentationskravet også for revisionsarbejde af betydning for

koncernrevisionen, og som er udført af en modervirksomheds revisor eller en

revisionsvirksomhed fra et tredjeland.

2.6.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Det har hidtil været Erhvervsministeriets vurdering, at revisionsarbejde af betydning for

koncernrevisionen, som er udført af en revisor i en modervirksomhed, ville være omfattet af den

dokumentation, som den danske koncernrevisor allerede er forpligtet til at opbevare efter de

gældende regler om dokumentation i revisorloven. EU-Kommissionen har imidlertid ved kontrol

af den danske gennemførelse af revisordirektivet stillet spørgsmål til, om de gældende regler

opfylder direktivkravet, da bestemmelserne ikke direkte omtaler dokumentation for revision

udført af en modervirksomheds revisor.

Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at bestemmelsen om dokumentation skal præciseres, så

den eksplicit omfatter dokumentation for udført revisionsarbejde, der er udført af en

modervirksomheds revisor, hvis denne kommer fra et tredjeland.

2.6.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at bestemmelsen om opbevaring af dokumentation for revisionsarbejde af

betydning for koncernrevisionen udført af tredjelandsrevisorer og -revisionsvirksomheder i

dattervirksomheder udvides til også at omfatte tilsvarende dokumentation for revisionsarbejde

udført af tredjelandsrevisorer og revisionsvirksomheder i modervirksomheder.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 9, og bemærkningerne hertil.

2.7. Valg af formand for revisionsudvalget

2.7.1. Gældende ret

I henhold til revisorlovens § 31, stk. 1, skal virksomheder af interesse for offentligheden som

udgangspunkt etablere et revisionsudvalg. Revisionsudvalget består af medlemmer af

virksomhedens bestyrelse, der ikke samtidig indgår i direktionen, af tilsynsrådet eller af personer,

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 357: Lovudkast - Orientering vedr. høring af revisorlov, fra erhvervsministeren

der er valgt som medlem af udvalget på virksomhedens generalforsamling eller tilsvarende

organ. Der er i gældende ret ikke fastsat regler om valg af udvalgets formand.

Efter artikel 39, stk. 1, sidste afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF af

17. maj 2006 om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, som ændret

ved direktiv 2014/56/EU, skal revisionsudvalgets formand udpeges af medlemmerne eller af

virksomhedens tilsynsorgan. Medlemsstaterne kan kræve, at formanden vælges årligt på

virksomhedens generalforsamling.

2.7.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at der i overensstemmelse med direktivet skal fastsættes

regler om valg af formand for revisionsudvalget. Der er tale om en bestemmelse i

revisordirektivet, som Danmark er forpligtet til at gennemføre i national lovgivning.

De gældende regler i lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) for valg formand for

bestyrelsen indeholder stor fleksibilitet for selskabet til at fastsætte de regler, der bedst passer

det enkelte selskab.

Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at der inden for rammerne af direktivet tilsvarende skal

fastsættes regler, der så vidt muligt viderefører den fleksibilitet, som virksomhederne har i dag.

Der vurderes ikke at være behov for at udnytte optionen i direktivet til at kræve, at formanden

skal vælges årligt på virksomhedens generalforsamling. Det bør i stedet overlades til

virksomheden at træffe beslutning om, hvorvidt formanden for revisionsudvalget skal vælges

årligt på generalforsamlingen.

2.7.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indføres bestemmelser om, at formanden for revisionsudvalget enten skal

vælges af medlemmerne af revisionsudvalget, af bestyrelsen, af tilsynsrådet eller årligt på

virksomhedens generalforsamling. Det foreslås endvidere, at valget ved stemmelighed afgøres

ved lodtrækning.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 10, og bemærkningerne hertil.

2.8. Ledelsen af det offentlige tilsyn med revisorer og revisionsvirksomheder

2.8.1. Gældende ret

I henhold til revisorlovens § 32, stk. 1, er Erhvervsstyrelsen ansvarlig for tilsynet med revisorer

og revisionsvirksomheder. Styrelsen er herunder ansvarlig for tilsynet med eksamen og

efteruddannelse, kvalitetskontrol og undersøgelser, disciplinære sanktioner samt samarbejde

med andre landes revisortilsynsmyndigheder.

De gældende bestemmelser fastsætter ikke nærmere krav til ledelsen af tilsynet.

Efter artikel 32, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF af 17. maj 2006

om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, som ændret ved direktiv

2014/56/EU, skal revisortilsynet styres af ikkerevisorer med viden om de relevante områder

inden for lovpligtig revision og skal udvælges efter en uafhængig og gennemsigtig

udvælgelsesprocedure. Ikkerevisor er i direktivet defineret som en fysisk person, der under sin

inddragelse i ledelsen af det offentlige tilsynssystem og i tre år umiddelbart før denne inddragelse

ikke har udført lovpligtig revision, ikke har haft stemmerettigheder i et revisionsfirma, ikke har

været medlem af et revisionsfirmas bestyrelse, direktion eller tilsynsorgan og ikke har været

ansat af eller på anden måde været tilknyttet et revisionsfirma.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 357: Lovudkast - Orientering vedr. høring af revisorlov, fra erhvervsministeren

Den eneste ændring i 2014 i revisordirektivets krav til ledelsen af tilsynet med revisorer og

revisionsvirksomheder var en skærpelse af uafhængighedskravet, så det ikke længere er tilladt,

at et mindretal af revisorer deltager i ledelsen af tilsynet.

2.8.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Erhvervsstyrelsen blev indsat som ansvarlig for tilsynet med revisorer og

revisionsvirksomheder ved gennemførelsen af revisordirektivet i 2008, og det har været

vurderingen, at styrelsen både på daværende tidspunkt og efter ændringen af direktivet i 2014

levede op til kravene i direktivet, idet der ikke på noget tidspunkt har deltaget revisorer i ledelsen

af Erhvervsstyrelsens tilsyn.

EU-Kommissionen har imidlertid ved sin kontrol af den danske gennemførelse af

revisordirektivet stillet spørgsmål til, hvordan den danske lovgivning sikrer, at der ikke deltager

revisorer i ledelsen af tilsynet, da det ikke fremgår af lovteksten, at ledelsen skal opfylde

direktivets krav.

Det er derfor Erhvervsministeriets opfattelse, at der er behov for at synliggøre kravene til

ledelsens uafhængighed af revisorer og revisionsvirksomheder ved eksplicit at fastsætte

bestemmelser herom i revisorloven. Samtidig bør også revisordirektivets krav til viden inden for

de områder, der er relevante for lovpligtig revision, synliggøres og fremgå direkte af lovteksten.

2.8.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indsættes bestemmelser i revisorloven om, at ledelsen af tilsynet med

revisorer og revisionsvirksomheder skal have viden inden for de områder, der er relevante for

lovpligtig revision, og ikke under sit virke eller i løbet af de seneste tre år må udføre eller have

udført lovpligtig revision, have eller have haft stemmerettigheder i en revisionsvirksomhed, være

eller have været medlem af en revisionsvirksomheds bestyrelse, direktion eller tilsynsorgan, eller

være eller have været ansat af eller på anden måde været tilknyttet en revisionsvirksomhed.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 11, og bemærkningerne hertil.

2.9. Faglige krav til eksperter

2.9.1. Gældende ret

Erhvervsstyrelsen er ansvarlig for tilsynet med revisorer og revisionsvirksomheder og kan i den

forbindelse iværksætte undersøgelser, hvis styrelsen vurderer, at der er risiko for, at f.eks. en

revisor eller revisionsvirksomhed har overtrådt revisorlovgivningen. I henhold til revisorlovens

§ 37, stk. 4, kan styrelsen beslutte at anvende ekstern bistand i forbindelse med en undersøgelse.

Der er i gældende ret ikke krav til en ekstern eksperts faglige kvalifikationer.

Efter artikel 32, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF af 17. maj 2006

om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, som ændret ved direktiv

2014/56/EU, skal eksperter, der antages til at udføre specifikke opgaver, opfylde samme faglige

krav, som stilles til kvalitetskontrollanter, og der må ikke foreligge interessekonflikter mellem

eksperten og den revisor eller revisionsvirksomhed, som undersøgelsen vedrører. Efter

revisordirektivet skal kvalitetskontrollanter have tilstrækkelig faglig uddannelse og relevant

erfaring inden for revision og regnskabsaflæggelse og have fornødent kendskab til

kvalitetskontrol.

2.9.2. Erhvervsministeriets overvejelser

EU-Kommissionen har ved kontrol af den danske gennemførelse af revisordirektivet påpeget,

at der ikke i de danske regler stilles faglige krav til eksperter.

Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at bestemmelsen om anvendelse af eksperter derfor skal

bringes i overensstemmelse med EU-reglerne, så der stilles samme faglige krav til eksperter,

som der stilles til kvalitetskontrollanter. Krav til de faglige kvalifikationer vil endvidere

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 357: Lovudkast - Orientering vedr. høring af revisorlov, fra erhvervsministeren

medvirke til at sikre den faglige kvalitet i de undersøgelser, der gennemføres af eksperten. Der

er tale om en bestemmelse i revisordirektivet, som Danmark er forpligtet til at gennemføre i

national lovgivning.

2.9.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indføres en bestemmelse om, at en ekspert, som Erhvervsstyrelsen udpeger

til at gennemføre en undersøgelse på vegne af styrelsen, skal have samme faglige kvalifikationer,

som gælder kvalitetskontrollanter, ligesom der ikke må foreligge interessekonflikter mellem

eksperten og den revisor eller revisionsvirksomhed, som undersøgelsen vedrører. De faglige

kvalifikationer indebærer således, at eksperterne skal have tilstrækkelig faglig uddannelse og

relevant erfaring inden for revision og regnskabsaflæggelse og have fornødent kendskab til

kvalitetskontrol.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 15, og bemærkningerne hertil.

3. Forholdet til databeskyttelsesretten

Behandling

personoplysninger

Erhvervsstyrelsen

omfattet

databeskyttelsesforordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27.

april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger

og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF) og lov nr.

502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordningen om beskyttelse af fysiske

personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne

oplysninger (databeskyttelsesloven).

Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven gælder for behandling af

personoplysninger, der helt eller delvist foretages ved hjælp af automatisk (elektronisk)

databehandling, og for anden ikke-automatisk behandling af personoplysninger, der er eller vil

blive indeholdt i et register.

Erhvervsstyrelsens behandling af personoplysninger modtaget i forbindelse med styrelsens

behandling af sager vedrørende revisoreksamen, f.eks. eksamensklager og

dispensationsansøgninger ændrer sig ikke som følge af lovforslaget om tilpasning af reglerne om

revisoreksamen. Behandlingen af oplysningerne skal således ske i overensstemmelse med de

ovennævnte databeskyttelsesretlige regler.

I forordningens artikel 5, stk. 1, er fastsat en række grundlæggende principper, der gælder for

alle behandlinger af personoplysninger, som omfattes af forordningen.

Bestemmelsen fastsætter således, at personoplysninger skal »behandles lovligt, rimeligt og på en

gennemsigtig måde i forhold til den registrerede (»lovlighed, rimelighed og gennemsigtighed«)«.

Det fastsættes endvidere, at personoplysninger skal »indsamles til udtrykkeligt angivne og

legitime formål og ikke må viderebehandles på en måde, der er uforenelig med disse formål

(»formålsbestemthed«)«. Personoplysninger skal også »være tilstrækkelige, relevante og

begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles

(»dataminimering«)«. Endvidere gælder, at personoplysninger skal »være korrekte og om

nødvendigt ajourførte, og der skal tages ethvert rimeligt skridt for at sikre, at personoplysninger,

der er urigtige i forhold til de formål, hvortil de behandles, straks slettes eller berigtiges

(»rigtighed«)«. Det fastlægges tillige i artikel 5, at personoplysninger skal »opbevares på en

sådan måde, at det ikke er muligt at identificere de registrerede i et længere tidsrum end det, der

er nødvendigt til de formål, hvortil de pågældende personoplysninger behandles

(»opbevaringsbegrænsning«)«. Endelig skal personoplysninger »behandles på en måde, der

sikrer tilstrækkelig sikkerhed for de pågældende personoplysninger, herunder beskyttelse mod

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 357: Lovudkast - Orientering vedr. høring af revisorlov, fra erhvervsministeren

uautoriseret eller ulovlig behandling og mod hændeligt tab, tilintetgørelse eller beskadigelse,

under anvendelse af passende tekniske eller organisatoriske foranstaltninger (»integritet og

fortrolighed«)«.

Den dataansvarlige er ansvarlig for og skal kunne påvise, at principperne i artikel 5, stk. 1,

overholdes (»ansvarlighed«), jf. forordningens artikel 5, stk. 2.

Erhvervsstyrelsen lever i dag allerede op til principperne i artikel 5 og vil også i forbindelse med

den foreslåede ordning være opmærksom på principperne, herunder at der ikke indsamles flere

personoplysninger i forbindelse med behandling af en kandidats eksamensklage eller ansøgning

om dispensation, end styrelsen har behov for til styrelsens sagsbehandling.

De oplysninger, som Erhvervsstyrelsen behandler efter de gældende regler og vil behandle i

forbindelse med ændringer af reglerne om revisoreksamen som foreslået i lovforslagets § 1, nr.

14, er både almindelige personoplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 6,

herunder oplysning om navn og kontaktinformation, og følsomme personoplysninger omfattet

af databeskyttelsesforordningens artikel 9, herunder helbredsoplysninger, i det omfang

kandidaten har oplyst herom til brug for f.eks. en dispensationsansøgning. Samtidig vil styrelsen

behandle CPR-nummer till entydig identifikation af den registrerede i overensstemmelse med

databeskyttelseslovens § 11.

I databeskyttelsesforordningens artikel 6 fastsættes de generelle betingelser for, hvornår

behandling af disse almindelige oplysninger må finde sted. Det følger således heraf, at

behandling kun er lovlig, hvis mindst en af betingelserne i stk. 1, litra a-f, er opfyldt, herunder

hvis behandling er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den

dataansvarlige, jf. stk. 1, litra c, eller som er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i

samfundets interesse, eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den

dataansvarlige har fået pålagt, jf. stk. 1, litra e.

Det fremgår i den forbindelse af præambelbetragtning nr. 45, at hvis behandling foretages i

overensstemmelse med en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige, eller hvis

behandling er nødvendig for at udføre en opgave i samfundets interesse, eller som henhører under

offentlig myndighedsudøvelse, bør behandlingen have et retsgrundlag i EU-retten eller

medlemsstaternes nationale ret. Der henvises nærmere til side 129-130 i Justitsministeriets

betænkning nr. 1565/2017 om databeskyttelsesforordningen.

I databeskyttelsesforordningens artikel 9 fastsættes, hvilke følsomme personoplysninger det som

udgangspunkt er forbudt at behandle, medmindre en af betingelserne i stk. 1, litra a-j, er opfyldt.

Behandling vil således på trods af udgangspunktet være lovlig, hvis behandlingen er nødvendig

af hensyn til væsentlige samfundsinteresser på grundlag af EU-retten eller medlemsstaternes

nationale ret, og behandlingen står i rimeligt forhold til det mål, der forfølges, respekterer det

væsentligste indhold af retten til databeskyttelse og sikrer passende og specifikke

foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes grundlæggende rettigheder og interesser, jf.

stk. 1, litra g. Med de eksisterende regler på området, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger,

og forslaget om tilpasning af reglerne om revisoreksamen vil styrelsens persondatabehandling

have den nødvendige hjemmel i lov til at leve op til databeskyttelsesforordningens krav til

behandling af personoplysninger.

For så vidt angår den dataansvarliges oplysningspligt varetager Erhvervsstyrelsen

oplysningsforpligtelsen i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 13 ved at

give de registrerede en kvittering ved henvendelse med et link til oplysningerne på styrelsens

hjemmeside.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 357: Lovudkast - Orientering vedr. høring af revisorlov, fra erhvervsministeren

4. De økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

De foreslåede ændringer forventes ikke at medføre økonomiske konsekvenser og

implementeringskonsekvenser for staten, kommuner eller regioner.

Erhvervsministeriet vurderer, at lovforslaget efterlever principperne om digitaliseringsklar

lovgivning. Særligt er lovforslaget i overensstemmelse med princip 1 om enkle og klare regler.

Tilpasning af reglerne for revisoreksamen foreslås fremadrettet at skulle fokusere på revisors

kerneområder som offentlighedens tillidsrepræsentant, og den skriftlige del af revisoreksamen

ændres fra 3 moduler, som selvstændigt skal bestås, til én eksamen, som bedømmes samlet.

Der er ved lovforslagets udarbejdelse lagt vægt på princip 4 om sammenhæng på tværs -

ensartede begreber og genbrug af data. Forslag om ændring af revisoreksamen har fokus på, at

begreber anvendes på en klar og entydig måde, så det tydeligt fremgår, hvilke fagområder der er

omfattet af revisoreksamen fremadrettet, og hvilke fagområder der kan udgå som selvstændige

fagområder og kun skal indgå i det omfang, det har betydning for revision eller anden

erklæringsafgivelse. Lovforslaget overholder endvidere fortsat princip 6 om offentlig

infrastruktur, da revisorerne som hidtil skal tilmelde sig revisoreksamen og kan se

eksamensresultater, som de allerede kender det i dag.

Endelig er det ved udarbejdelsen af lovforslaget - i overensstemmelse med princip 7 om at

forebygge fejl og snyd - sikret, at der opnås klare hjemler til, at en revisor, som groft overtræder

revisorlovgivningen og som følge heraf har fået frakendt sin godkendelse ved Revisornævnet,

ikke uden rettens udtrykkelige stillingtagen hertil kan fortsætte med at udøve sit virke som

godkendt revisor, hvis afgørelsen indbringes for domstolene. Ved domstolsprøvelse af en

frakendelse af en revisors godkendelse ved Revisornævnet foreslås det, at retten altid og inden 4

uger skal tage stilling til, om revisor kan fortsætte sit virke som revisor under sagens behandling

ved domstolene. På samme vis opnås hjemmel til, at Revisornævnet under nævnsbehandlingen

får mulighed for midlertidigt at frakende en revisor dennes godkendelse, mens sagen verserer for

nævnet.

5. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslaget har været forelagt Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering, som vurderer, at

forslaget medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet. Disse konsekvenser vurderes

at være under 4 mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres nærmere. De administrative konsekvenser

består primært i udvidelse af kravet til en revisors og en revisionsvirksomheds opbevaring af

dokumentation og krav til valg af formand for revisionsudvalget.

Det vurderes, at principperne for agil erhvervsrettet regulering ikke er relevante for de ændringer,

der foreslås i lovforslaget, da ændringerne ikke påvirker virksomhedernes muligheder for at

teste, udvikle og anvende nye digitale teknologier og forretningsmodeller eller udmøntes i en ny

digital erhvervsrettet løsning.

6. De miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

7. De administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 357: Lovudkast - Orientering vedr. høring af revisorlov, fra erhvervsministeren

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget viderefører overimplementering, da revisoreksamen som hidtil også vil omfatte

anden erklæringsafgivelse som følge af, at revisorlovens anvendelsesområde udover revision

også omfatter anden erklæringsafgivelse.

Revisionsdirektivet omfatter kun lovpligtig revision. Forslaget udgør således en national

særregel, da der er tale om en udvidelse af anvendelsesområdet, der videreføres med forslaget,

jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/56/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv

2006/43/EF om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber (8.

selskabsdirektiv). Der er således ikke tale om ny overimplementering, da lovforslaget alene

viderefører overimplementering, for så vidt angår ændring af reglerne om revisoreksamen.

Desuden indeholder lovforslaget ændringer af revisorlovgivningen som følge af EU-

Kommissionens kontrol (conformity check) af medlemsstaternes gennemførelse af de nye EU-

regler på revisionsområdet fra 2014 (Direktiv 2014/56/EU om ændring af direktiv 2006/43/EF

om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber samt forordning nr.

537/2014 om specifikke krav til lovpligtig revision af virksomheder af interesse for

offentligheden. Det drejer sig lovforslagets § 1, nr. 9, om opbevaring af dokumentation,

lovforslagets § 1, nr. 10, om valg af revisionsudvalgets formand, lovforslagets § 1, nr. 11, om

ledelsen af det offentlige tilsyn med revisorer og lovforslagets § 1, nr. 15, om eksperters faglige

kvalifikationer.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den [DATO] til den [DATO] været sendt i høring hos

følgende myndigheder og organisationer m.v.:

9. Sammenfattende skema

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Ingen

Negative

konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Ingen

Økonomiske konsekvenser

for stat, kommuner og

regioner

Administrative

konsekvenser for stat,

kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet

Ingen

Lovforslaget kan medføre

mindre erhvervsøkonomiske

konsekvenser som følge af

bl.a. udvidelse af kravet til

opbevaring af

dokumentation og krav til

valg af formand for

revisionsudvalget.

Disse erhvervsøkonomiske

konsekvenser vurderes

imidlertid at være under 4

mio. kr. i administrative

konsekvenser og 10 mio. kr.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 357: Lovudkast - Orientering vedr. høring af revisorlov, fra erhvervsministeren

Administrative

konsekvenser for

erhvervslivet

Ingen

Administrative

konsekvenser for borgerne

Miljømæssige

konsekvenser

Regionale konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Ingen

i øvrige

efterlevelseskonsekvenser,

hvorfor de ikke kvantificeres

nærmere.

Lovforslaget medfører

administrative konsekvenser

for erhvervslivet. Disse

konsekvenser vurderes at

være under 4 mio. kr.,

hvorfor de ikke kvantificeres

nærmere.

Ingen

Lovforslaget gennemfører dele af regler i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2014/56/EU af 16. april 2014

om ændring af direktiv 2006/43/EF om lovpligtig revision af

årsregnskaber

konsoliderede

regnskaber

(8.

selskabsdirektiv), som medlemsstaterne har pligt til at

gennemføre.

Overimplementering af EU-

Nej

retlige

minimumsforpligtelser (sæt

Se nærmere herom i pkt. 8 i

de almindelige

bemærkninger

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Den gældende overskrift før § 3 i revisorloven er »Godkendelse som statsautoriseret revisor og

registreret revisor«.

Ved lov nr. 617 af 12 juni 2013 blev revisorloven ændret, så adgangen til at opnå godkendelse

som registreret revisor blev ophævet. Af ændringslovens § 4, stk. 4, fremgår, at revisorlovens §

3 finder anvendelse på registrerede revisorer, der var godkendt inden eller blev godkendt efter

lovens ikrafttræden den 1. januar 2014. Ændringslovens § 4 indeholder desuden

overgangsbestemmelser for adgangen til efter lovens ikrafttræden at opnå godkendelse som

registreret revisor.

Da den gældende overskrift er misvisende og sammenholdt med, at der ikke længere er adgang

til at opnå godkendelse som registreret revisor, foreslås det, at »og registreret revisor« udgår af

overskriften.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 357: Lovudkast - Orientering vedr. høring af revisorlov, fra erhvervsministeren

Til nr. 2

Efter konkurslovens § 157, stk. 1, kan skifteretten pålægge en person, der har deltaget i ledelsen

af den konkursramte virksomhed, konkurskarantæne, hvis det må antages, at pågældende på

grund af groft uforsvarlig forretningsførelse er uegnet til at deltage i ledelsen af en

erhvervsvirksomhed. Konkurskarantæne pålægges som hovedregel for en periode af tre år.

Virkningen af en konkurskarantæne er, at den pågældende ikke må deltage i ledelsen af en

erhvervsvirksomhed uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser.

Revisorlovens § 3, stk. 1, angiver en række betingelser for, at en person af Erhvervsstyrelsen kan

godkendes som statsautoriseret revisor. Efter stk. 1, nr. 3, er det en betingelse for godkendelse,

at den pågældende ikke må være under rekonstruktionsbehandling eller konkurs. Det er dog i

dag ikke en betingelse for godkendelse, at den pågældende ikke må være pålagt

konkurskarantæne.

Det foreslås i

§ 3, stk. 1,

at indsætte et nyt

nr. 4,

hvorefter det er en betingelse for godkendelse

som statsautoriseret revisor, at den pågældende ikke er pålagt konkurskarantæne eller inden for

de seneste 2 år har været pålagt konkurskarantæne.

Den foreslåede ændring medfører, at en person, der aktuelt er pålagt konkurskarantæne eller

inden for de seneste 2 år har været pålagt konkurskarantæne, ikke kan godkendes som

statsautoriseret revisor. Godkendelse som statsautoriseret revisor vil derfor først kunne ske, når

der er forløbet 2 år regnet fra ophøret af en konkurskarantæne, og de øvrige betingelser i § 3 er

opfyldt.

Om baggrunden for forslaget henvises der til afsnit 2.2. i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 3

I de gældende bestemmelser i revisorlovens § 3, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, henvises til stk. 1, nr.

Det foreslås, at henvisningerne i

§§ 3, stk. 2, 1. pkt.,

stk. 3,

ændres, så der henvises til stk.

1, nr. 6.

Forslaget er en konsekvensændring af lovforslagets § 1, nr. 2, om indsættelse af et nyt nr. 4,

hvorved det hidtidige nr. 4 bliver nr. 5

Til nr. 4

I de gældende bestemmelser i revisorlovens § 6, stk. 3, 1. pkt., og § 9, stk. 2, 2. pkt., henvises

til § 3, stk. 1, nr. 1-3 og 6.

Det foreslås, at henvisningerne i

§ 6, stk. 3, 1. pkt.,

og i

§ 9, stk. 2, 2. pkt.,

ændres, så der henvises

til § 3, stk. 1, nr. 1-3 eller 7.

Forslaget er en konsekvensændring af lovforslagets § 1, nr. 2, om indsættelse af et nyt nr. 4,

hvorved det hidtidige nr. 6 bliver nr. 7.

Til nr. 5

I den gældende bestemmelse i revisorlovens § 7, stk. 1, henvises til § 3, stk. 1, nr. 1-3 eller 6.

Det foreslås, at henvisningen i

§ 7, stk. 1,

ændres, så der henvises til § 3, stk. 1, nr. 1-3 eller 7.

Forslaget er en konsekvensændring af lovforslagets § 1, nr. 2, om indsættelse af et nyt nr. 4,

hvorved det hidtidige nr. 6 bliver nr. 7.

Til nr. 6

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 357: Lovudkast - Orientering vedr. høring af revisorlov, fra erhvervsministeren

I det gældende § 7, stk. 2, 1. pkt., henvises til § 3, stk. 1, nr. 6.

Det foreslås, at henvisningen i

§ 7, stk. 2, 1. pkt.,

ændres, så der henvises til § 3, stk. 1, nr. 7.

Forslaget er en konsekvensændring af lovforslagets § 1, nr. 2, om indsættelse af et nyt nr. 4,

hvorved det hidtidige nr. 6 bliver nr. 7.

Til nr. 7

Efter konkurslovens § 157, stk. 1, kan skifteretten pålægge en person, der har deltaget i ledelsen

af den konkursramte virksomhed, konkurskarantæne, hvis det må antages, at pågældende på

grund af groft uforsvarlig forretningsførelse er uegnet til at deltage i ledelsen af en

erhvervsvirksomhed. Konkurskarantæne pålægges som hovedregel for en periode af tre år.

Virkningen af en konkurskarantæne er, at den pågældende ikke må deltage i ledelsen af en

erhvervsvirksomhed uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser.

Revisorloven indeholder ikke regler, der regulerer, hvilken betydning det har for en godkendt

revisor, dvs. statsautoriseret eller registreret revisor, at den pågældende pålægges

konkurskarantæne.

Det foreslås, at der efter § 8 a indsættes

overskriften

Konkurskarantæne efter konkursloven«

og en ny § 8 b.

Efter den foreslåede

§ 8 b

må en revisor, der er pålagt konkurskarantæne efter konkursloven,

ikke afgive påtegninger og erklæringer efter revisorlovens § 1, stk. 2, i 5 år efter at være pålagt

konkurskarantæne.

Det foreslåede medfører, at en revisor, der er pålagt konkurskarantæne, i 5 år efter den pålagte

konkurskarantæne vil være afskåret fra at afgive påtegninger og erklæringer efter revisorlovens

§ 1, stk. 2. Den pågældende vil derimod fortsat kunne afgive erklæringer efter lovens § 1, stk. 3.

Revisorlovens § 1, stk. 2, omfatter bl.a. revisionspåtegninger på et årsregnskab,

reviewerklæringer på en årsrapport for en virksomhed, der er fritaget for revisionspligt, samt

selskabsretlige erklæringer i forbindelse med apportindskud, kapitalforhøjelser, fusions- og

likvidationsregnskaber. § 1, stk. 3, omfatter erklæringer uden sikkerhed, f.eks. assistance med

opstilling af regnskaber og aftalte arbejdshandlinger.

Har revisor f.eks. afgivet en erklæring på et årsregnskab i strid med den foreslåede § 8 b, vil

erklæringen være ugyldig, og regnskabet vil ikke være aflagt korrekt i de tilfælde, hvor der efter

årsregnskabsloven er krav om revision af årsregnskabet.

Overtræder en revisor den foreslåede § 8 b og afgiver erklæringer omfattet af § 1, stk. 2, kan

revisor idømmes en bøde, jf. lovforslagets § 1, nr. 27, hvortil der henvises.

Om baggrunden for forslaget henvises der til afsnit 2.2. i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 8

I det gældende § 17, stk. 3, 2. pkt., henvises til § 3, stk. 1, nr. 5.

Det foreslås, at henvisningen i

§ 17, stk. 3, 2. pkt.,

ændres, så der henvises til § 3, stk. 1, nr. 6.

Forslaget er en konsekvensændring af lovforslagets § 1, nr. 2, om indsættelse af et nyt nr. 4,

hvorved det hidtidige nr. 5 bliver nr. 6.

Til nr. 9

Efter den gældende bestemmelse i revisorlovens § 23, stk. 4, skal revisor opbevare

dokumentation for revisionsarbejde udført i dattervirksomheder af revisorer eller

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 357: Lovudkast - Orientering vedr. høring af revisorlov, fra erhvervsministeren

revisionsvirksomheder fra et tredjeland, og som er af betydning for revision af

koncernregnskabet.

Efter artikel 27, stk. 3, 4. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF af 17.

maj 2006 om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, som ændret ved

direktiv 2014/56/EU, gælder dokumentationskravet også for revisionsarbejde af betydning for

koncernrevisionen, som er udført af en modervirksomheds revisor eller en revisionsvirksomhed

fra et tredjeland.

Det foreslås derfor, at bestemmelsen om opbevaring af dokumentation for revisionsarbejde af

betydning for koncernrevisionen udført af tredjelandsrevisorer og -revisionsvirksomheder i

dattervirksomheder udvides til også at omfatte dokumentation for revisionsarbejde af betydning

for koncernrevisionen, der er udført af tredjelandsrevisorer og revisionsvirksomheder i

modervirksomheder.

Det foreslås at ændre

§ 23, stk. 4, 1. pkt.,

så koncernrevisors opbevaringspligt gælder for enhver

dokumentation for revisionsarbejde, herunder arbejdspapirer for det udførte arbejde, af

betydning for revisionen af koncernregnskabet, der er udført af en eller flere revisorer eller

revisionsvirksomheder, der ikke har hjemsted i et EU-land, et EØS-land eller et andet land, som

EU har indgået aftale med.

Opbevaringskravet gælder dermed, uanset om revisionsarbejdet af betydning for

koncernrevisionen er udført af en tredjelandsrevisor eller tredjelandsrevisionsvirksomhed i en

dattervirksomhed eller i en modervirksomhed.

Som hidtil gælder, at koncernrevisor kan undlade at opbevare dokumentationen, hvis der er

indgået en aftale, der efter anmodning giver fyldestgørende og ubegrænset adgang til

dokumentationen med de pågældende tredjelandsrevisorer og tredjelandsrevisionsvirksomheder,

jf. § 23, stk. 4, 2. pkt. Tilsvarende gælder opbevaringskravet ikke dokumentation fra revisorer

og revisionsvirksomheder fra et tredjeland, som Erhvervsstyrelsen har indgået en

samarbejdsaftale med i henhold til § 48, stk. 5, nr. 2.

Om baggrunden for forslaget henvises der til afsnit 2.6. i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 10

Efter revisorlovens § 31, stk. 1, skal virksomheder af interesse for offentligheden som

udgangspunkt etablere et revisionsudvalg. Revisionsudvalget består af medlemmer af

virksomhedens bestyrelse, der ikke samtidig indgår i direktionen, af tilsynsrådet eller af personer,

der er valgt som medlem af udvalget på virksomhedens generalforsamling eller tilsvarende

organ. Der er i gældende ret ikke fastsat regler om valg af udvalgets formand.

Efter artikel 39, stk. 1, sidste afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF af

17. maj 2006 om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, som ændret

ved direktiv 2014/56/EU, skal revisionsudvalgets formand udpeges af medlemmerne eller af

virksomhedens tilsynsorgan.

Det foreslås derfor at indsætte et nyt

3. pkt.,

der fastsætter, at formanden for revisionsudvalget

skal vælges af medlemmerne af revisionsudvalget, af bestyrelsen, af tilsynsrådet eller årligt på

virksomhedens generalforsamling.

Virksomheder, der har fastsat andre bestemmelser for valg af formand, skal bringe disse i

overensstemmelse med de foreslåede regler senest på førstkommende ordinære

generalforsamling, der finder sted efter den 1. januar 2021, jf. forslaget til § 2, stk. 1.

Det foreslås endvidere i et nyt

4. pkt.,

at valget ved stemmelighed afgøres ved lodtrækning.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 357: Lovudkast - Orientering vedr. høring af revisorlov, fra erhvervsministeren

Om baggrunden for forslaget henvises der til afsnit 2.7. i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 11

I henhold til revisorlovens § 32, stk. 1, er Erhvervsstyrelsen ansvarlig for tilsynet med revisorer

og revisionsvirksomheder. Bestemmelsen fastsætter ikke nærmere krav til ledelsen af tilsynet,

herunder om faglig viden eller uafhængighed.