Erhvervsudvalget 2019-20
ERU Alm.del Bilag 355
Offentligt
2223523_0001.png
Fremsat den {FREMSAT} af erhvervsministeren (Simon Kollerup)
Forslag
Til
Lov om ændring af lov om anvendelsen af visse af Den Europæiske Unions retsakter om
økonomiske forbindelser til tredjelande m.v.
(Adgang til kontrolbesøg m.v.)
§1
I lov om anvendelsen af visse af Den Europæiske Unions retsakter om økonomiske
forbindelser til tredjelande m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 635 af 9. juni 2011, som ændret
ved § 21 i lov nr. 1231 af 18. december 2012 og § 3 i lov nr. 1716 af 27. december 2018,
foretages følgende ændringer:
1.
Efter
§ 1 e
indsættes:
Ȥ
1 f.
Erhvervsstyrelsen kan kræve alle oplysninger, herunder handelsdokumenter,
kunderegistre, varefortegnelser m.v. til brug for styrelsens tilsyns- og kontrolopgaver i
henhold til denne lov, retsakter, der er nævnt i § 1, eller regler fastsat i medfør af denne lov.
Stk. 2.
Erhvervsstyrelsen kan til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse
få adgang til erhvervsmæssige lokaler og transportmidler til brug for styrelsens tilsyns- og
kontrolopgaver i henhold til denne lov, retsakter, der er nævnt i § 1, eller regler fastsat i
medfør af denne lov.
Stk. 3.
Fysiske og juridiske personer, der har aktiviteter omfattet af denne lov eller af
retsakter nævnt i § 1, skal yde Erhvervsstyrelsen den fornødne bistand til tilsyns- og
kontrolopgavernes effektive gennemførelse efter stk. 1 og 2.«
2.
I
§ 2
indsættes efter stk. 8 som nyt stykke:
»Stk. 9.
Forsætlig eller grov uagtsom overtrædelse af § 1 f, stk. 3, straffes med bøde.«
Stk. 9-11 bliver herefter stk. 10-12.
§2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2021.
§3
Stk. 1.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
1
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 355: Lovudkast -Orientering vedr. høring af forslag til lov om ændring af bemyndigelsesloven, fra erhvervsministeren
2223523_0002.png
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
1.1. Lovforslagets baggrund og formål
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Adgang til kontrolbesøg og indhentning af oplysninger
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Det fælles EU-retsgrundlag for eksportkontrol med dual-use-produkter
2.1.1.2. Den danske bemyndigelseslov og administration af eksportkontrolreglerne
2.1.1.3.
EU’s sanktioner overfor tredjelande og Erhvervsstyrelsens
myndighedsansvar
2.1.1.4. Erhvervsstyrelsens kontrolaktiviteter på dual-use området og området for
EU-sanktioner
2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
3. Forholdet til databeskyttelseslovgivningen
4. De økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. De administrative konsekvenser for borgere
7. De miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema.
1. Indledning
1.1. Lovforslagets baggrund og formål
Formålet med lovforslaget er
at styrke Erhvervsstyrelsens kontrol og tilsyn med virksomheder, der
har aktiviteter omfattet af dual-use eksportkontrolregelsættet, eller af EU-restriktioner overfor tredjelande
(EU-sanktioner) indenfor styrelsens ressort. Både eksportkontrol- og sanktionsområdet er af stor
udenrigs- og sikkerhedspolitisk betydning, og det er derfor vigtigt at forhindre, at danske virksomheder
eksporterer produkter eller foretager andre aktiviteter, der er i strid med de internationale
sikkerhedsregler.
Erhvervsstyrelsens kontrolmuligheder er i dag relativt begrænsede. Erhvervsstyrelsen har f.eks.
ikke mulighed for at foretage kontrolbesøg hos virksomhederne for at påse, om virksomhederne
generelt overholder reglerne på området. Det foreslås derfor, at Erhvervsstyrelsen får mulighed
for at indkræve alle nødvendige oplysninger samt får mulighed for at foretage kontrolbesøg hos
virksomhederne som led i varetagelsen af styrelsens tilsyns- og kontrolopgaver på disse områder.
Forslaget skal endvidere ses i lyset af, at der i de senere år har været sager af politisk og
mediemæssig bevågenhed om danske virksomheders overholdelse af reglerne på dual-use og
sanktionsområdet. Senest har erhvervsministeren i forbindelse med besvarelse af
samrådsspørgsmål den 12. juni 2020 (URU Alm. Del, Samrådsspørgsmål P, K og L) udtrykt
behov for, at Erhvervsstyrelsens kontrol og tilsyn styrkes gennem opsøgende kontrolbesøg hos
virksomhederne.
2
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 355: Lovudkast -Orientering vedr. høring af forslag til lov om ændring af bemyndigelsesloven, fra erhvervsministeren
2223523_0003.png
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Adgang til kontrolbesøg og indhentning af oplysninger
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Det fælles EU-retsgrundlag for eksportkontrol med dual-use produkter
Eksportkontrol med dual-use produkter, dvs. produkter med både civil og militær anvendelse,
bygger på et internationalt samarbejde i de fire internationale eksportkontrolregimer: Wassenaar
Arrangementet (WA), Australia Group (AG), Missile Technology Control Regime (MTCR) og
Nuclear Suppliers Group (NSG). Formålet med samarbejdet er at sikre, at eksport af dual-use
produkter ikke medvirker til udvikling eller spredning af masseødelæggelsesvåben. Samarbejdet
skal ligeledes forhindre, at der sker eksport af produkter, der helt eller delvis vil skulle anvendes
militært af lande, der udgør en risiko for den internationale sikkerhed og stabilitet.
Indenfor EU er det internationale eksportkontrolsamarbejde formaliseret og forankret i en
bindende retsakt, jf. Rådets forordning (EF) nr. 428/2009 af 5. maj 2009 om en
fællesskabsordning for kontrol med udførsel, overførsel, mæglervirksomhed og transit i
forbindelse med produkter med dobbelt anvendelse, med senere ændringer (dual-use
forordningen). Dual-use forordningen fastlægger bl.a., hvilke dual-use produkter, der er
underlagt eksportkontrol, idet forordningens bilag 1, den såkaldte kontrolliste, indeholder de
produkter samt den teknologi og software, der kræves eksporttilladelse til. Kontrollisten er en
sammenstilling af de produkter, som de fire eksportkontrolregimer fastlægger som kontrollerede
produkter.
Dual-use forordningen indeholder derudover bestemmelser om formkrav til ansøgninger og
forskellige typer af eksporttilladelser, der kan udstedes i form af individuelle, globale og
generelle fællesskabstilladelser. Efter forordningens artikel 9 stilles der krav til, at en
eksportansøgning om en individuel eller global tilladelse skal indeholde alle de relevante
oplysninger, navnlig om slutbrugeren, bestemmelseslandet og den endelige anvendelse af det
produkt, der skal eksporteres.
Dual-use forordningens
kontrolforanstaltninger.
kapitel
VII
(artikel
20-21)
indeholder
bestemmelser
om
Forordningens artikel 20 indeholder krav om, at eksportører af dual-use produkter skal føre
detaljerede registre eller optegnelser over deres udførsler i overensstemmelse med national lov
eller praksis. De pågældende registre m.v. skal indeholde handelsdokumenter i form af fakturaer,
ladningsmanifester og andre transport- og forsendelsesdokumenter, der gør det muligt at
identificere de pågældende dual-use produkter, mængden heraf, eksportørens og modtagerens
navn og adresse, samt den endelige anvendelse af produkterne og slutbrugerne af produkterne,
når dette er relevant. Dokumenterne skal forevises på myndighedens forlangende.
Forordningens artikel 21 indeholder regler om, at medlemsstaterne træffer de nødvendige
foranstaltninger, der gør det muligt for myndighederne at indsamle oplysninger om alle ordrer
eller transaktioner for en udførsel samt fastslå, om kontrolforanstaltningerne anvendes korrekt.
Sidstnævnte kan ifølge forordningen bl.a. ske ved, at myndighederne får adgang til
forretningssteder, der anvendes af personer, der er involveret i en udførselstransaktion.
2.1.1.2. Den danske bemyndigelseslov og udførselsbekendtgørelsen
Dual-use forordningen er suppleret med nationale regler, jf. lovbekendtgørelse nr. 635 af 9. juni
2011 om anvendelsen af visse af Den Europæiske Unions retsakter om økonomiske forbindelser
3
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 355: Lovudkast -Orientering vedr. høring af forslag til lov om ændring af bemyndigelsesloven, fra erhvervsministeren
2223523_0004.png
til tredjelande m.v. (bemyndigelsesloven) og den tilhørende bekendtgørelse nr. 712 af 5. juli
2019 om kontrol med udførslen af produkter og teknologi med dobbelt anvendelse (
»
dual-use
«
)
og kontrol med ydelse af teknisk bistand (udførselsbekendtgørelsen).
Bemyndigelsesloven indeholder en generel bemyndigelse for erhvervsministeren til at fastsætte
bestemmelser om gennemførelse af EU’s fælles handelspolitik og er bl.a. benyttet til at fastsætte
administrative bestemmelser og straffebestemmelser.
Bestemmelserne om kontrolforanstaltninger i dual-use forordningen er udmøntet i
udførselsbekendtgørelsens kapitel 2, hvorefter Erhvervsstyrelsen fastsætter vilkår for tilladelser.
Disse vilkår kan bl.a. kan omfatte eksportørens pligt til at etablere interne kontrolprocedurer for
at sikre overholdelse af vilkårene i de enkelte udførselstilladelser, eksportørens pligt til at føre
registre eller optegnelser og pligten til at opbevare dokumentationen. Det fastsættes ligeledes i
udførselsbekendtgørelsens § 6, stk. 3, at eksportøren til enhver tid skal kunne dokumentere, at
betingelserne i tilladelsen er opfyldt, idet Erhvervsstyrelsen i vilkårene for de enkelte
udførelsestilladelser kan fastsætte hvornår og med hvilke intervaller dokumentationen skal
forelægges Erhvervsstyrelsen.
2.1.1.3.
EU’s sanktioner overfor tredjelande og Erhvervsstyrelsens myndighedsansvar
Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) giver EU grundlag for at
iværksætte sanktioner over for tredjelande og individer, herunder både fysiske og juridiske
personer samt grupperinger. Både for implementering af FN-sanktioner og vedtagelse af
autonome EU-sanktioner gælder, at der skal være truffet en rådsafgørelse jf. TEUF art. 215, som
ligger indenfor rammerne af EU’s fælles udenrigs-
og sikkerhedspolitik. Den vedtagne
Rådsafgørelse gennemføres efterfølgende enten via en EU-forordning eller via national
lovgivning, alt efter hvilken type sanktion, der er tale om. Sanktioner kan være af diplomatisk
eller økonomisk art. De har til formål at ændre en bestemt adfærd eller politik, som for eksempel
en overtrædelse af folkeretten eller menneskerettighederne, eller en politik, der ikke respekterer
de retsstatslige eller demokratiske principper.
EU’s sanktioner overfor tredjelande vedrører en bred vifte af ofte
meget omfattende
foranstaltninger, der typisk indebærer restriktioner i form af f.eks. gennemførelse af en
våbenembargo, handelsrestriktioner i form af forskellige import- og eksportforbud eller
tilladelseskrav til import eller eksport af forskellige produkter og tjenesteydelser m.v., finansielle
begrænsninger eller begrænsninger i personbevægelser, såsom indrejse- og visa-restriktioner,
samt indefrysning af pengemidler og økonomiske ressourcer.
Ansvaret for implementeringen af EU-sanktionerne er opdelt på en række myndigheder,
herunder Erhvervsstyrelsen. Erhvervsstyrelsen er overordnet ansvarlig for de områder af
sanktionerne, der vedrører forbud mod eksport af dual-use produkter, tilladelse til eksport af
yderligere dual-use produkter, der ikke allerede
fremgår af kontrollisten i EU’s dual-use
forordning, forbud mod eksport at nøgleteknologi til infrastrukturprojekter, restriktioner i
forhold til levering af nøgleteknologi til olie- og gasprojekter, forbud mod eksport m.v. af
flybrændstof, forbud mod eksport af produkter, der kan krænke menneskerettighederne, forbud
mod erhvervelse af ejendom, samt indefrysningsbestemmelser m.v. Sanktioner kan være
forskelligartede og unikke, da de tilpasses det konkrete lands omstændigheder, som danner
grundlag for sanktionerne. Erhvervsstyrelsens administration af sanktionerne afhænger således
af karakteren og indholdet af de enkelte sanktioner.
På Erhvervsstyrelsens hjemmeside findes en oversigt over de områder, som Erhvervsstyrelsen
har ansvar for. Det bemærkes, at sanktionsområdet er et dynamisk område, hvor der løbende
4
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 355: Lovudkast -Orientering vedr. høring af forslag til lov om ændring af bemyndigelsesloven, fra erhvervsministeren
2223523_0005.png
indføres nye sanktioner eller sker lempelser eller bortfald af sanktionerne. Ressortansvar for de
enkelte sanktionsbestemmelser aftales i regeringens specialudvalg for EU-sanktioner, som
Udenrigsministeriet har formandskab for og tilpasses løbende i forbindelse med indførelse af
nye sanktioner eller ophør af eksisterende sanktioner.
Kontrol og håndhævelse af EU’s sanktioner hører under medlemsstaternes kompetence, og
fastsættelse af kontrolforanstaltninger med henblik på at sikre sanktionernes efterlevelse er
overladt til medlemsstaterne i henhold til national lov eller praksis.
EU’s sanktionsforordninger
indeholder alene horisontale bestemmelser om, at medlemsstaterne forpligtes til at fastsætte
regler om, hvilke sanktioner, der skal anvendes ved overtrædelse af forordningens bestemmelser,
og at medlemsstaterne skal træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at disse
iværksættes. Sanktionerne ved overtrædelse skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til
overtrædelsen og have en afskrækkende virkning.
2.1.1.4. Erhvervsstyrelsens kontrolaktiviteter på dual-use området og området for EU-
sanktioner
Erhvervsstyrelsens kontrol- og tilsynsindsats på dual-use området og området for EU-sanktioner
har primært bestået i at give vejledning til eksportører og andre interessenter om regelsættene.
Indsatsen har især været rettet mod eksportører på dual-use området, herunder ved besøg hos
virksomhederne, hvor Erhvervsstyrelsen bl.a. har fået information om virksomhedens
compliance-aktiviteter til sikring af overholdelsen af reglerne, oplysninger om virksomhedens
produkter, markedsadgang og lignende. Herudover har en væsentlig del af vejledningsindsatsen
bestået af telefonisk og skriftlig vejledning om både dual-use regelsættet og regelsættet på
sanktionsområdet.
Erhvervsstyrelsens kontrol- og tilsynsindsats har hovedsageligt baseret sig på indberetninger fra
virksomhederne selv, men også fra toldmyndigheder, efterretningstjenester eller andre
samarbejdspartnere, bl.a. om mulige overtrædelser af eksportkontrolreglerne eller EU-
sanktionsbestemmelser. Der er ikke tale om automatisk dataudveksling med andre myndigheder,
men udelukkende manuel videregivelse af information i overensstemmelse med
forvaltningslovens § 28.
Såfremt Erhvervsstyrelsen finder afvigelser, der ikke kan betragtes som ubetydelige, kan dette
resultere i forskellige reaktionsmuligheder afhængig af karakteren af afvigelserne.
Erhvervsstyrelsens reaktioner går fra f.eks. indskærpelse og tilbagekaldelse af eventuelle
tilladelser til egentlige retlige skridt i form af politianmeldelse af eksportøren.
Som følge af at Erhvervsstyrelsen ikke har lovhjemmel til at foretage kontrolbesøg hos
eksportører, foretager styrelsen ikke egentlige kontrolbesøg hos virksomhederne.
Erhvervsstyrelsen vil imidlertid kunne pålægge virksomheder, der har fået udstedt en
udførselstilladelse til dual-use eksport at indsende dokumentation for, at eksporten er sket i
overensstemmelse med tilladelsens vilkår, jf. udførselsbekendtgørelsens § 6, stk. 3. Der henvises
i øvrigt til afsnit 2.1.1.2. Erhvervsstyrelsen har dermed begrænsede kontrolmuligheder.
2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Lovforslaget skal ses i sammenhæng med Erhvervsstyrelsens øvrige kontrol- og
tilsynsaktiviteter, der er blevet styrket betydeligt indenfor en række fagområder igennem de
seneste år, jf.
ȁrsberetning:
Erhvervsrettet kontrol og Tilsyn, Erhvervsstyrelsen, 20. maj
2020«. Det er regeringens målsætning, at det skal være enkelt og attraktivt for danske
erhvervsvirksomheder at drive ansvarlig virksomhed. Erhvervsstyrelsen understøtter denne
målsætning på flere måder, bl.a. gennem vejledning, der hjælper virksomhederne med at
5
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 355: Lovudkast -Orientering vedr. høring af forslag til lov om ændring af bemyndigelsesloven, fra erhvervsministeren
2223523_0006.png
efterleve reglerne og gennem et målrettet og risikobaseret tilsyn, der indebærer, at
virksomhederne stilles til ansvar, hvis reglerne ikke overholdes.
I lyset af områdernes sikkerhedsmæssige betydning, herunder vigtigheden i at forhindre, at
danske virksomheder uforvarende eksporterer produkter, der kan anvendes til f.eks. udvikling af
masseødelæggelsesvåben, eller foretager eksport eller andre handlinger i strid med EU’s
sanktioner, er der behov for, at Erhvervsstyrelsen får tilført redskaber, der gør det muligt for
Erhvervsstyrelsen at føre en mere proaktiv kontrol.
Erhvervsministeriet finder derfor, at Erhvervsstyrelsens kontrolmuligheder bør styrkes.
Erhvervsministeriet finder det i den forbindelse hensigtsmæssigt, at Erhvervsstyrelsen får
adgang til at kræve alle oplysninger, der er nødvendige for styrelsens kontrol- og tilsynsopgaver,
samt at Erhvervsstyrelsen får adgang til at komme på kontrolbesøg hos virksomheder med
aktiviteter, der er omfattet af dual-use-reglerne eller af EU-sanktionerne. Endelig mener
Erhvervsministeriet, at kontrollen vil bidrage til bl.a. at opdage virksomheder, der i enkeltstående
tilfælde eller måske mere systematisk overtræder reglerne.
2.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at Erhvervsstyrelsen får adgang til at kræve alle nødvendige oplysninger udleveret
fra de af lovgivningen omfattede fysiske eller juridiske personer med henblik på at sikre, at
reglerne om eksportkontrol og EU-sanktioner, som administreres af Erhvervsstyrelsen,
overholdes. Det foreslås endvidere, at styrelsen som led i kontrolindsatsen får adgang til at
foretage kontrolbesøg hos de pågældende virksomheder.
Det vil være en forudsætning, at de pågældende fysiske og juridiske personer yder den fornødne
bistand til Erhvervsstyrelsen, for at styrelsen kan gennemføre sine kontrolaktiviteter på den
lokation eller det transportmiddel, hvor virksomheden har sine aktiviteter. Det foreslås derfor
også, at bestemmelsen strafsanktioneres.
Tilsynsindsatsen vil i lighed med Erhvervsstyrelsens øvrige kontrol- og tilsynsindsats primært
blive planlagt ud fra en risikobaseret og temabaseret tilgang. Erhvervsstyrelsen vil i den
forbindelse samarbejde med andre nationale myndigheder, herunder efterretningstjenesterne og
Toldstyrelsen om mulige risikotemaer, således at udvælgelsen af virksomheder til kontrol sker
ud fra en vurdering af f.eks. produkter og virksomheder og i forhold til det aktuelle
trusselsbillede, sandsynlighed for omgåelse af reglerne, størst effekt af kontrollen m.v.
3. Forholdet til databeskyttelsesretten
Behandling
af
personoplysninger
i
Erhvervsstyrelsen
er
omfattet
af
databeskyttelsesforordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27.
april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger
og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF) og lov nr.
502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordningen om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne
oplysninger (databeskyttelsesloven).
Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven gælder for behandling af
personoplysninger, der helt eller delvist foretages ved hjælp af automatisk (elektronisk)
databehandling, og for anden ikke-automatisk behandling af personoplysninger, der er eller vil
blive indeholdt i et register.
6
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 355: Lovudkast -Orientering vedr. høring af forslag til lov om ændring af bemyndigelsesloven, fra erhvervsministeren
2223523_0007.png
Erhvervsstyrelsens behandling af personoplysninger modtaget i forbindelse med styrelsens
behandling af sager som følge af styrelsens forpligtelser som kompetent myndighed på området
for dual-use og visse EU-sanktioner ændrer sig ikke som følge af lovforslaget. Behandlingen af
oplysningerne skal således ske i overensstemmelse med de ovennævnte databeskyttelsesretlige
regler.
I forordningens artikel 5, stk. 1, er fastsat en række grundlæggende principper, der gælder for
alle behandlinger af personoplysninger, som omfattes af forordningen.
Bestemmelsen fastsætter således, at personoplysninger skal »behandles lovligt, rimeligt og på en
gennemsigtig måde i forhold til den registrerede (»lovlighed, rimelighed og gennemsigtighed«)«.
Det fastsættes endvidere, at personoplysninger skal »indsamles til udtrykkeligt angivne og
legitime formål og ikke må viderebehandles på en måde, der er uforenelig med disse formål
(»formålsbestemthed«)«. Personoplysninger skal også »være tilstrækkelige, relevante og
begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles
(»dataminimering«)«. Endvidere gælder, at personoplysninger skal »være korrekte og om
nødvendigt ajourførte, og der skal tages ethvert rimeligt skridt for at sikre, at personoplysninger,
der er urigtige i forhold til de formål, hvortil de behandles, straks slettes eller berigtiges
(»rigtighed«)«. Det fastlægges tillige i artikel 5, at personoplysninger skal »opbevares på en
sådan måde, at det ikke er muligt at identificere de registrerede i et længere tidsrum end det, der
er nødvendigt til de formål, hvortil de pågældende personoplysninger behandles
(»opbevaringsbegrænsning«)«. Endelig skal personoplysninger »behandles på en måde, der
sikrer tilstrækkelig sikkerhed for de pågældende personoplysninger, herunder beskyttelse mod
uautoriseret eller ulovlig behandling og mod hændeligt tab, tilintetgørelse eller beskadigelse,
under anvendelse af passende tekniske eller organisatoriske foranstaltninger (»integritet og
fortrolighed«)«.
Den dataansvarlige er ansvarlig for og skal kunne påvise, at principperne i artikel 5, stk. 1,
overholdes (»ansvarlighed«), jf. forordningens artikel 5, stk. 2.
Erhvervsstyrelsen lever i dag allerede op til principperne i artikel 5 og vil også i forbindelse med
den foreslåede ordning være opmærksom på principperne, herunder at der ikke indsamles flere
personoplysninger i forbindelse med de udvidede tilsyns- og kontrolmuligheder, end styrelsen
har behov for til styrelsens sagsbehandling.
De oplysninger, som Erhvervsstyrelsen behandler efter de gældende regler og også vil behandle
i forbindelse med tilsyn og kontrol som foreslået i § 1, nr. 1, er såkaldt almindelige
personoplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 6. I praksis er der tale om
navne og kontaktoplysninger samt enkeltmandsvirksomheders forhold, herunder cvr-nummer og
formueforhold m.v. I databeskyttelsesforordningens artikel 6 fastsættes de generelle betingelser
for, hvornår behandling af disse almindelige oplysninger må finde sted. Det følger således heraf,
at behandling kun er lovlig, hvis mindst en af betingelserne i stk. 1, litra a-f er opfyldt, herunder
hvis behandling er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den
dataansvarlige, jf. stk. 1, litra c, eller som er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i
samfundets interesse, eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den
dataansvarlige har fået pålagt, jf. stk. 1, litra e.
Det fremgår i den forbindelse af præambelbetragtning nr. 45, at hvis behandling foretages i
overensstemmelse med en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige, eller hvis
behandling er nødvendig for at udføre en opgave i samfundets interesse, eller som henhører under
offentlig myndighedsudøvelse, bør behandlingen have et retsgrundlag i EU-retten eller
7
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 355: Lovudkast -Orientering vedr. høring af forslag til lov om ændring af bemyndigelsesloven, fra erhvervsministeren
2223523_0008.png
medlemsstaternes nationale ret. Der henvises nærmere til side 129-130 i Justitsministeriets
betænkning nr. 1565/2017 om databeskyttelsesforordningen.
Med de eksisterende regler på området, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger, og forslaget
om øgede tilsyns- og kontrolmuligheder for Erhvervsstyrelsen, vil styrelsens
persondatabehandling have den nødvendige hjemmel i lov.
For så vidt angår den dataansvarliges oplysningspligt varetager Erhvervsstyrelsen
oplysningsforpligtelsen i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 13 ved
give de registrerede en kvittering ved henvendelse med et link til oplysningerne på styrelsens
hjemmeside.
4. De økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget vurderes at have økonomiske konsekvenser for staten svarende til årlige
meromkostninger på 1,2 mio. kr. til tilførsel af personale svarende til 1,5 årsværk hos
Erhvervsstyrelsen til gennemførelse af kontrolbesøg hos virksomheder.
De foreslåede ændringer forventes ikke at medføre økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for kommuner eller regioner.
Erhvervsministeriet vurderer, at lovforslaget efterlever principperne om digitaliseringsklar
lovgivning. Blandt andet er der ved udarbejdelsen af lovforslaget - i overensstemmelse med
princip 7 om at forebygge fejl og snyd - sikret, at der opnås klare hjemler til kontrol og tilsyn i
bemyndigelsesloven, som vil bidrage til at forebygge fejl og snyd gennem en mere synlig
retshåndhævelse af dual-use- og sanktionsreglerne.
5. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Forslaget har været forelagt Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering, som vurderer, at
forslaget medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet. Disse konsekvenser vurderes
at være under 4 mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres nærmere. De administrative konsekvenser
består primært i, at der skal allokeres ressourcer fra bl.a. virksomheder til at bistå
Erhvervsstyrelsen i forbindelse med indsamling og udlevering af oplysninger, samt
kontrolbesøg. Ressourceforbruget forventes imidlertid at være begrænset.
Det vurderes, at principperne for agil erhvervsrettet regulering ikke er relevante for de ændringer,
der foreslås i lovforslaget, da ændringerne ikke påvirker virksomhedernes muligheder for at
teste, udvikle og anvende nye digitale teknologier og forretningsmodeller eller udmøntes i en ny
digital erhvervsrettet løsning.
6. De miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
7. De administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget
gennemfører bestemmelsen i artikel 21 i dual-use forordningen, hvorefter
eksportkontrolmyndigheden kan træffe kontrolforanstaltninger, samt fastslå om disse anvendes
korrekt, hvilket bl.a. kan ske ved adgang til eksportørernes forretningssteder. Forslaget indfører
8
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 355: Lovudkast -Orientering vedr. høring af forslag til lov om ændring af bemyndigelsesloven, fra erhvervsministeren
2223523_0009.png
nationale særregler i forhold til de minimumsbestemmelser, der fremgår af dual-use
forordningens artikel 20, idet Erhvervsstyrelsen får adgang til yderligere dokumenter og registre,
f.eks. virksomhedens kunderegistre eller varefortegnelser, som skønnes relevante for udøvelsen
af styrelsens kontrol og tilsyn.
Lovforslaget gennemfører endvidere bestemmelser om kontrolforanstaltninger i EU’s
forordninger om restriktive foranstaltninger overfor tredjelande, som ifølge disse forordninger
er overladt til medlemslandenes kompetence og som fastsættes i overensstemmelse med
gældende lov eller national praksis.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den [DATO] til den [DATO] været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
10. Sammenfattende skema
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Ingen
Negative
konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Forslaget forventes at
medføre årlige
meromkostninger for staten
på 1,2 mio. kr. til
gennemførelse af
kontrolbesøg hos
virksomheder.
Ingen
Økonomiske konsekvenser
for stat, kommuner og
regioner
Administrative
konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative
konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen
Lovforslaget kan medføre
mindre erhvervsøkonomiske
konsekvenser som følge af
virksomheders bistand i
forbindelse med indsamling
og udlevering af
oplysninger, samt
kontrolbesøg. Disse
erhvervsøkonomiske
konsekvenser vurderes
imidlertid at være under 4
mio. kr. i administrative
konsekvenser og 10 mio. kr.
i øvrige
efterlevelseskonsekvenser,
hvorfor de ikke kvantificeres
nærmere.
Lovforslaget medfører
administrative konsekvenser
for erhvervslivet. Disse
konsekvenser vurderes at
være under 4 mio. kr.,
9
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 355: Lovudkast -Orientering vedr. høring af forslag til lov om ændring af bemyndigelsesloven, fra erhvervsministeren
2223523_0010.png
Administrative
konsekvenser for borgerne
Miljømæssige
konsekvenser
Regionale konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Ingen
Ingen
hvorfor de ikke kvantificeres
nærmere.
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Lovforslaget gennemfører artikel 21 om nationale
kontrolforanstaltninger i dual-use forordningen samt
bestemmelser om nationale kontrolforanstaltninger i EU-
forordninger om restriktive foranstaltninger overfor
tredjelande m.v.
Overimplementering af EU-
Ja
Nej
retlige
minimumsforpligtelser (sæt
X
X)
Se nærmere herom i pkt. 8 i
de almindelige
bemærkninger
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter udførselsbekendtgørelsens § 6, stk. 3, skal eksportøren af dual-use produkter til enhver tid
kunne dokumentere, at betingelserne i en udførselstilladelse er opfyldt, idet Erhvervsstyrelsen i
vilkårene for den enkelte udførselstilladelse kan angive, hvilke former for dokumentation og
hvornår dokumentationen skal forelægges Erhvervsstyrelsen.
Det foreslås, at der indsættes en hjemmel i
§ 1 f
i bemyndigelsesloven, hvorefter
Erhvervsstyrelsens tilsyns- og kontrolmuligheder bliver styrket.
Det foreslås i
stk. 1,
at Erhvervsstyrelsen har adgang til at kræve alle nødvendige oplysninger
udleveret med henblik på at sikre, at reglerne om eksportkontrol og EU-sanktioner, som
administreres af Erhvervsstyrelsen, overholdes. Med den foreslåede stk. 1 vil Erhvervsstyrelsen
også få mulighed for at indhente oplysninger fra virksomheder, som ikke tidligere har været i
kontakt med Erhvervsstyrelsen eller fået udstedt en eksporttilladelse med vilkår.
Erhvervsstyrelsen vil i medfør af den foreslåede bestemmelse kunne kræve alle relevante
dokumenter udleveret, uanset om de er i papirform eller lagret som elektroniske oplysninger.
Oplysningerne vil skulle udleveres på en måde og i et format der er læsbart for styrelsen.
Erhvervsstyrelsen vil herunder også kunne bede om udtræk fra databaser til eksempelvis at
belyse en eksportørs produkter, kundeforbindelser m.v.
Det foreslås endvidere i
stk. 2,
at Erhvervsstyrelsen til enhver tid, mod behørig legitimation og
uden retskendelse kan få adgang til virksomheder med henblik på indhentelse af oplysninger,
hvilket kan ske ved adgang til de erhvervsdrivendes forretningslokaler eller transportmidler.
10
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 355: Lovudkast -Orientering vedr. høring af forslag til lov om ændring af bemyndigelsesloven, fra erhvervsministeren
2223523_0011.png
Tilsynsindsatsen vil i lighed med Erhvervsstyrelsens øvrige kontrol- og tilsynsindsats primært
blive planlagt ud fra en risiko- og temabaseret tilgang. Lovforslaget er udtryk for en forventning
om, at størstedelen af virksomhederne overholder reglerne, mens andre virksomheder vil have
behov for hjælp og vejledning om reglerne. Erhvervsstyrelsen vil samarbejde med andre
nationale myndigheder, herunder efterretningstjenesterne og Toldstyrelsen om mulige
risikotemaer, så udvælgelsen af virksomheder til kontrol sker ud fra en vurdering af f.eks.
produkter og virksomheder sammenholdt med det aktuelle trusselsbillede, sandsynlighed for
omgåelse af reglerne, størst effekt af kontrollen m.v.
Erhvervsstyrelsen vil fortsat få lejlighedsvise indberetninger fra andre danske og udenlandske
myndigheder om eksporter og andre aktiviteter omfattet af dual-use- eller sanktionsregelsættet.
Erhvervsstyrelsen inddrager disse indberetninger ved tilrettelæggelsen af den konkrete
kontrolindsats, ligesom styrelsen ud fra sit eget kendskab til virksomheder vil kunne udvælge
virksomheder til kontrol. Der kan f.eks. være tale om virksomheder, der har fået udstedt et antal
eksporttilladelser eller virksomheder med mere lempelige såkaldt globale tilladelser. Tilsynet vil
desuden i relevant omfang blive søgt koordineret med andre dele af styrelsens
kontrolvirksomhed, herunder styrelsens interne task force, der identificerer og koordinerer
styrelsens tværgående kontroller. Der forventes gennemført ca. 10 årlige kontrolbesøg.
Om gennemførelse af de enkelte kontrolbesøg bemærkes, at besøgene kan ske med og uden
forudgående varsling hos virksomheder, der har dual-use eksportaktiviteter eller aktiviteter, der
falder ind under sanktionsbestemmelser
i EU’s sanktioner overfor tredjelande. Om styrelsens
ressort på sanktionsbelagte områder henvises til pkt. 2.1.1.4 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Kontrolbesøget vil overordnet have til formål at kontrollere overholdelsen af regelsættet, idet
styrelsen samtidig vil kunne få indblik i virksomhedens aktiviteter samt yde vejledning om
regelsættet. Styrelsens kontrol vil som udgangspunkt bestå i en stikprøvebaseret kontrol f.eks. i
tilladelsessager, hvor styrelsen får adgang til relevante handelsdokumenter med henblik på at
påse, at eksporten er sket i overensstemmelse med de udstedte vilkår for tilladelsen. Denne
kontrol svarer til de kontrolforanstaltninger, der fremgår af dual-use forordningens artikel 20,
hvorefter eksportøren forpligtes til at føre detaljerede registre eller optegnelser for eksporten og
opbevare handelsdokumenter såsom fakturaer, ladningsmanifester og andre transport- og
forsendelsesmanifester, der skal fremvises på myndighedernes forlangende, og som gør det
muligt for myndighederne at fastslå, om disse kontrolforanstaltninger anvendes korrekt. Der
henvises endvidere til pkt. 2.1.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Kontrollen vil også kunne bestå i, at Erhvervsstyrelsen får adgang til yderligere dokumenter og
registre, f.eks. virksomhedens kunderegistre eller varefortegnelser med henblik på at påse, om
der er sket eksport i strid med eksportkontrolregelsættet eller de gældende EU-sanktioner.
Da størstedelen af Erhvervsstyrelsens aktiviteter på området, består i at behandle ansøgninger
fra eksportører om tilladelse til eksport af dual-use produkter eller i et vist omfang tilladelse til
eksport af andre produkter omfattet af EU-sanktioner, vil styrelsens kontrol- og tilsynsaktivitet
primært rette sig mod eksportører. Dual-use forordningen omfatter imidlertid også krav om, at
der i visse tilfælde skal indhentes en tilladelse til mæglervirksomhed. Mæglervirksomhed
vedrører bl.a. formidling af dual-use transaktioner mellem tredjelande. Styrelsen har dog endnu
ikke givet tilladelse til mæglervirksomhed. Tilsvarende indeholder bemyndigelsesloven og EU-
sanktionerne bestemmelser, der retter sig mod andre aktører end eksportører, f.eks. transportører,
11
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 355: Lovudkast -Orientering vedr. høring af forslag til lov om ændring af bemyndigelsesloven, fra erhvervsministeren
2223523_0012.png
der omfattes af forbud mod eksempelvis transport af visse dual-use produkter. Sådanne aktører
i form af f.eks. mæglere eller transportører vil også være omfattet af styrelsens kontrol- og tilsyn,
jf. den foreslåede stk. 1 og 2.
Erhvervsstyrelsen vil i medfør af lovforslaget få ret til at foretage opfølgende kontrolbesøg eller
genbesøge virksomheder som led i styrelsens generelle risikobaserede kontrol. Genbesøg kan
bl.a. være relevant, i det omfang styrelsen på besøget konstaterer afvigelser fra regelsættet og
derfor finder grundlag for at pålægge virksomheden at træffe opfølgende foranstaltninger.
Kontrolbesøg vil ske under iagttagelse af § 5 i lov om retssikkerhed ved forvaltningens
anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter.
Erhvervsstyrelsen vil således få mulighed for at foretage kontrolbesøg, uden forudgående
varsling, hos de pågældende virksomheder, hvis formålet med tilsynsbesøget tilsiger det. Denne
hjemmel anvendes alene af Erhvervsstyrelsen i tilfælde, hvor det er Erhvervsstyrelsens
vurdering, at formålet med kontrolbesøget ville blive forspildt, hvis kontrolbesøget blev varslet.
Der kan også være tale om en situation, der kræver, at Erhvervsstyrelsen skrider til omgående
handling, og har behov for umiddelbar adgang til virksomheden, f.eks. for at forhindre, at
dokumentationsmateriale bortskaffes eller destrueres. Udgangspunktet er således fortsat, at
kontrolbesøg hos de i lovforslagets § 1 f, stk. 3 nævnte virksomheder skal varsles på forhånd, i
det omfang det er muligt.
I tilfælde, hvor det efter Erhvervsstyrelsens konkrete vurdering anses for nødvendigt at foretage
kontrolbesøg uden forudgående varsling, vil kontrolbesøget blive foretaget i overensstemmelse
med lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter.
Dette indebærer, at kontrolbesøget skal foretages under iagttagelse af almindelige
retssikkerhedsmæssige principper, herunder eksempelvis forbuddet mod selvinkriminering, jf. §
10, stk. 1, i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og
oplysningspligter.
Det fremgår af § 9 i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og
oplysningspligter, at hvis en enkeltperson eller juridisk person med rimelig grund mistænkes for
at have begået en strafbar lovovertrædelse, kan tvangsindgreb over for den mistænkte med
henblik på at tilvejebringe oplysninger om det eller de forhold, som mistanken omfatter, alene
gennemføres efter reglerne i retsplejeloven om strafferetsplejen.
Erhvervsstyrelsen vil ikke anvende hjemlen til uanmeldte kontrolbesøg, hvis der foreligger en
begrundet mistanke om, at virksomheden har begået en strafbar handling. I sådanne tilfælde vil
sagen skulle behandles efter retsplejelovens regler om strafferetspleje. Sagen vil derfor skulle
behandles af politiet.
Det foreslås i bestemmelsens
stk. 3,
at fysiske eller juridiske personer skal yde
Erhvervsstyrelsen den fornødne bistand til tilsyns- og kontrolopgavernes effektive
gennemførelse efter stk. 1 og 2. Det forudsættes f.eks. at Erhvervsstyrelsen får udleveret de
oplysninger, der bedes om, samt får adgang til de erhvervsmæssige lokaler og transportmidler.
Til nr. 2
Bemyndigelseslovens § 2 indeholder straffebestemmelser for overtrædelse af loven, retsakter,
der er nævnt i lovens § 1 eller retsakter fastsat i medfør af loven.
12
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 355: Lovudkast -Orientering vedr. høring af forslag til lov om ændring af bemyndigelsesloven, fra erhvervsministeren
2223523_0013.png
Det foreslås ved tilføjelsen af § 2, stk. 9, at overtrædelse af den foreslåede § 1 f, stk. 3 straffes
med bøde. Samtidig foreslås, at alene forsætlige eller groft uagtsomme overtrædelser
strafbelægges.
Der kan f.eks. være tale om en strafbar handling, hvis den fysiske eller juridiske person nægter
at udlevere de oplysninger efter den foreslåede § 1 f, stk. 1, som Erhvervsstyrelsen beder om,
eller modsætter sig at bistå Erhvervsstyrelsen ved et kontrolbesøg eller at give Erhvervsstyrelsen
adgang til det pågældende erhvervsmæssige lokale eller transportmiddel jf. den foreslåede § 1 f,
stk. 2.
Til § 2
Det foreslås i
stk. 1,
at loven træder i kraft den 1. januar 2021.
Til § 3
Det foreslås i
§ 3,
at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.
13
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 355: Lovudkast -Orientering vedr. høring af forslag til lov om ændring af bemyndigelsesloven, fra erhvervsministeren
2223523_0014.png
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
1
.
Erhvervsmin.
Erhvervsstyrelsen
J.nr. 2020-5001
14