ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 354: EMs grund- og nærhedsnotat om Kommissionens hvidbog om lige konkurrencevilkår i forbindelse med udenlandske subsidier, KOM (2020) 0253, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2019-20
ERU Alm.del Bilag 354
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Kommissionens hvidbog om lige konkurrencevilkår i forbindelse med

udenlandske subsidier (KOM (2020) 253)

Resumé

Europa-Kommissionen (herefter Kommissionen) offentliggjorde den 17.

juni 2020 hvidbogen om lige konkurrencevilkår i forbindelse med uden-

landske subsidier (KOM (2020) 253). Formålet med hvidbogen er at invi-

tere til dialog med medlemsstater og andre interessenter om, hvordan der

kan skabes lige konkurrencevilkår på det indre marked mellem europæiske

virksomheder på den ene side, og på den anden side virksomheder fra tred-

jelande, der modtager udenlandske subsidier. Disse udenlandske subsider

følger ikke samme regelsæt og mål som europæiske subsidier, og dermed

kan de være med til at skævvride konkurrencen på det indre marked. Kom-

missionen har parallelt med hvidbogen iværksat en offentlig høring, som

løber indtil den 23. september 2020.

Hvidbogen optegner rammen for mulige nye instrumenter, der skal sikre

at udenlandske virksomheder, der er etableret eller aktive på det indre

marked, ikke skævvrider konkurrencen ved at drage fordel af subsidier fra

hjemstaten. Instrumenterne har til hensigt at lukke det aktuelle lovgiv-

ningstomrum, hvor eksisterende EU-regler ikke i tilstrækkelig grad tager

højde for udenlandsk subsidierede virksomheder.

Hvidbogen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller

samfundsøkonomiske konsekvenser, ligesom den ikke har administrative

konsekvenser for erhvervslivet. Dog vil høringen af hvidbogen danne

grundlag for ny EU-regulering på området.

Regeringen anser et effektivt indre marked som det primære redskab til at

sikre danske jobs, vækst og konkurrenceevne. Men et effektivt indre marked

kræver også lige og fair konkurrencevilkår både med hensyn til lønmodta-

gere og blandt virksomhederne på markedet. Regeringen anerkender såle-

des, at europæiske virksomheder udfordres af virksomheder, der får uden-

landske subsidier på andre vilkår end de europæiske og af manglende ef-

terlevelse af globale spilleregler. Derfor støtter regeringen, at Kommissi-

onen iværksætter initiativer i forhold til at håndtere konkurrenceforvrid-

ning som følge af udenlandske subsidier.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 354: EMs grund- og nærhedsnotat om Kommissionens hvidbog om lige konkurrencevilkår i forbindelse med udenlandske subsidier, KOM (2020) 0253, fra erhvervsministeren

Baggrund

Kommissionen lancerede den 17. juni 2020 en hvidbog om lige konkur-

rencevilkår i forbindelse med udenlandske subsidier (KOM (2020) 253).

Meddelelsen blev modtaget i dansk sprogversion den 17. juni 2020.

Hvidbogen skal ses i lyset af de udfordringer, som EU står over for, særligt

i forhold til at fastholde et stærkt, åbent og konkurrencedygtigt indre mar-

ked, som kan gøre det muligt for europæiske virksomheder at konkurrere

globalt, ikke mindst på et tidspunkt, hvor der globalt konstateres en sti-

gende tendens til unfair handelspraksis og til at handle i strid med interna-

tionale regler og det internationale regelbaserede samarbejde. Mere kon-

kret skal hvidbogen ses i lyset af Kommissionens afgørelse om at forbyde

en planlagt fusion mellem to europæiske togproducenter, tyske Siemens og

franske Alstom, der producerer signalsystemer, der ville svække konkur-

rencen til skade for europæiske forbrugere. Afgørelsen afstedkom en dis-

kussion af europæiske virksomheders muligheder for at konkurrere med

større virksomheder globalt, når de er underlagt den europæiske konkur-

rencelovgivning. Der fulgte også en stor efterspørgsel efter instrumenter,

som kan lukke det aktuelle lovgivningstomrum, hvor EU's regler for fusi-

onskontrol, konkurrencelovgivning, statsstøtte, offentlige udbud og han-

delsregler ikke behørigt tager højde for udenlandsk subsidierede virksom-

heder. Kommissionen fremlagde i marts 2020 industristrategien

”En

industristrategi for Europa” (KOM (2020) 102),

der bl.a. indeholder initi-

ativet om offentliggørelsen af en hvidbog, der skal adressere udfordringer

med såkaldte udenlandske subsidier og konkurrenceforvridning herfra.

Derudover skal hvidbogen ses som en opfølgning Kommissionens medde-

lelse om forbindelserne mellem EU og Kina i et strategisk perspektiv

(JOIN (2019) 5 final), hvoraf det fremgik, at Kommissionen inden udgan-

gen af 2019 ville præsentere løsninger på de eksisterende mangler i EU-

lovgivningen for at imødegå de handelsforvridende virkninger af uden-

landsk statsligt ejerskab og statslig finansiering på det indre marked.

Formål og indhold

Hvidbogen har til formål at belyse grundlaget for mulig regulering, der kan

være med til at sikre lige konkurrencevilkår på det indre marked. Eksiste-

rende EU-regulering af udenlandske subsidier tildelt virksomheder, som er

aktive på det indre marked, håndterer ikke i tilstrækkelig grad problemstil-

lingen. Kommissionen præsenterer på den baggrund problemstillinger,

som konsekvens af den manglende regulering.

Kommissionen lægger i hvidbogen op til at indføre nye instrumenter be-

stående af tre såkaldte moduler med henblik på videre drøftelse med med-

lemsstaterne og andre interessenter. Nedenfor gennemgås de tre moduler,

som Kommissionen har fremlagt:

Modul 1

–

Generelt instrument til at adressere udenlandske subsidier

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 354: EMs grund- og nærhedsnotat om Kommissionens hvidbog om lige konkurrencevilkår i forbindelse med udenlandske subsidier, KOM (2020) 0253, fra erhvervsministeren

I Modul 1 foreslås det at etablere et generelt instrument, hvor Kommissio-

nen eller medlemsstaterne kan gribe ind over for virksomheder, der er etab-

leret eller aktive i EU, og som modtager udenlandske subsidier, der skaber

en konkurrencemæssig forvridning i det indre marked.

Kommissionen lægger op til, at proceduren under Modul 1 tilrettelægges

som en to-trins test, hvor den relevante tilsynsmyndighed (Kommissionen

eller nationale myndigheder), på baggrund af egen information eller infor-

mation indhentet fra markedsaktørerne, i første omgang foretager en ind-

ledende undersøgelse. Dette med henblik på at afdække, om der foreligger

udenlandske subsidier, som potentielt har skabt en skævvridning i det indre

marked.

Kommissionen lægger op til, at der fastsættes en tærskelværdi for, hvornår

andelen af modtagne udenlandske subsidier kan anses som uproblematiske.

Der lægges op til at tærskelværdien kan ligge på 200.000 EUR (ca. 1,5 mio.

kr.) tildelt over en periode på tre år. Dermed vil den være i overensstem-

melse med de minimis-forordningen

i EU’s statsstøtteregler,

der fastlæg-

ger, hvornår medlemsstaterne kan give statsstøtte uden at skulle notificere

Kommissionen, fordi støtte under denne tærskel ikke antages at påvirke

konkurrencen og samhandlen på det indre marked.

Hvis den indledende undersøgelse har givet tilstrækkelig formodning for,

at der er tale om udenlandske subsidier, som kan skævvride det indre mar-

ked, vil myndigheden kunne foretage en dybdegående undersøgelse, som

skal bekræfte om, der reelt er tale om udenlandske subsidier, som skævvri-

der konkurrencen i strid med EU’s interesser.

Kommissionen anerkender, at den generelle mangel på transparens om-

kring udenlandske subsidier og kompleksiteten af den kommercielle virke-

lighed gør det vanskeligt entydigt at identificere eller endda at kvantificere

effekten af konkrete udenlandske subsidier på det indre marked. Det er

derfor nødvendigt at anvende flere indikatorer, som både relaterer sig til

subsidierne og den relevante markedssituation.

Kommissionen åbner også op for, at det vil kunne inddrages som et para-

meter i vurderingen, hvis en virksomhed har en stærk position på hjemme-

markedet, som ikke følger af naturlig konkurrence, og som virksomheden

udnytter på det indre marked.

Som led heri skal der foretages en vurdering af, hvorvidt de udenlandske

subsidier tjener et EU-formål, som opvejer de konkurrenceforvridende

virkninger på det indre marked. Sådanne formål kan fx være jobskabelse,

opnåelse af klimaneutralitet, beskyttelse af miljøet, digitalisering, offentlig

orden og sikkerhed og modstandsdygtighed. Hvis det kan konkluderes, at

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 354: EMs grund- og nærhedsnotat om Kommissionens hvidbog om lige konkurrencevilkår i forbindelse med udenlandske subsidier, KOM (2020) 0253, fra erhvervsministeren

de negative konkurrenceforvridende virkninger på det indre marked opve-

jes af positive EU-formål, er der ikke behov for at foretage yderligere un-

dersøgelser.

Hvis den dybdegående undersøgelse derimod viser, at de udenlandske sub-

sidier kan have konkurrenceforvridende virkninger på det indre marked,

uden at det opvejes af positive virkninger, vil myndigheden have mulighed

for at pålægge virksomheden foranstaltninger med henblik på at afhjælpe

disse konkurrenceforvridende virkninger. Dette kan være i form af tilbage-

betaling af subsidier til hjemstaten eller strukturelle eller adfærdsmæssige

tiltag, fx frasalg af aktiver. På linje med Kommissionens forældelsesregler

i EU's statsstøtteregler, lægges der op til at sådanne krav forældes efter 10

år fra det tidspunkt, hvor subsidiet blev ydet. Enhver handling, der træffes

af den kompetente tilsynsmyndighed med hensyn til det udenlandske sub-

sidie, vil afbryde forældelsesperioden.

Modul 2

–

Udenlandske subsidier som faciliterer overtagelse af virksom-

heder i EU

I Modul 2 foreslås det at etablere et instrument med det formål at sikre, at

udenlandske subsidier ikke giver en unfair fordel til de udenlandsk subsi-

dierede virksomheder ved opkøb af en europæisk virksomhed. Modul 2 har

således et mere snævert sigte end Modul 1.

Udenlandske subsidier ifm. opkøb kan bl.a. give anledning til konkurren-

ceforvridning på det indre marked ved enten (i) direkte at tildele subsidier

med direkte forbindelse til et givent virksomhedsopkøb, eller (ii) indirekte

ved de facto at øge køberens finansielle styrke, som så kan facilitere opkø-

bet.

Under Modul 2 får Kommissionen eksklusivt kompetence til at undersøge

og gribe ind over for konkurrenceforvridning på det indre marked forårsa-

get af udenlandske subsidier, som faciliterer et virksomhedsopkøb i EU.

Den opkøbende, subsidierede virksomhed skal enten selv give Kommissi-

onen forudgående besked (såkaldte ex-ante notifikation) om, hvorvidt der

modtages subsidier inden opkøbet finder sted. Kommissionen kan også ex

officio, dvs. efter opkøbet har fundet sted, indlede en sag, hvor en subsidi-

eret virksomhed ikke selv har anmeldt opkøbet. På anmeldelsestidspunktet

indledes en såkaldt stand-still periode, hvorunder opkøbet ikke kan gen-

nemføres, før yderligere undersøgelser er foretaget.

Kommissionen foreslår, at der fastsættes en tærskel for, hvornår anmel-

delse skal ske til Kommissionen. Tærsklen kan ifølge Kommissionen enten

fastsættes ved en grænse baseret på transaktionsværdi, som fanger virk-

somheder med forventet høj fremtidig omsætning i EU (såkaldt kvalitative

tærskel) eller en tærskelværdi baseret på omsætning (også kaldet kvantita-

tiv tærskel). Den kvalitative tærskel vil fx kunne fange virksomheder, der

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 354: EMs grund- og nærhedsnotat om Kommissionens hvidbog om lige konkurrencevilkår i forbindelse med udenlandske subsidier, KOM (2020) 0253, fra erhvervsministeren

aktuelt har en lav omsætning, men som er i kraftig vækst eller teknologi-

virksomheder, der er af særlig økonomisk eller strategisk interesse for kø-

beren.

Under Modul 2 lægges der op til at give Kommissionen eksklusiv kompe-

tence til at undersøge de pågældende sager. Ifølge Kommissionen vil et

håndhævelsessystem for virksomhedsopkøb, der baserer sig på ex ante-an-

meldelser, være vanskeligt at håndtere imellem flere myndigheder. Det

vil

bl.a. kræve, at der oprettes flere forskellige administrative mekanismer til

håndtering af anmeldelser inden for korte frister, hvilket vil vanskeliggøre en

ensartet praksis mellem de forskellige håndhævende myndigheder.

Hvis Modul 2 kombineres med Modul 1, vil medlemsstaterne under alle

omstændigheder have mulighed for at undersøge et muligt subsidieret op-

køb ex officio, dvs. efter opkøbet har fundet sted, herunder også hvis det

falder under tærskelværdierne i Modul 2. Det vil ifølge Kommissionen

sikre en effektiv kontrol med udenlandske subsidier, hvor de offentlige ud-

gifter forbundet hermed vil være begrænsende.

Ligesom for Modul 1 foreslår Kommissionen, at proceduren under Modul

2 tilrettelægges som en to-trins test med en indledende undersøgelse og,

hvis der er tilstrækkeligt bevis for udenlandske subsidier, en efterfølgende

dybdegående undersøgelse. Den dybdegående undersøgelse består af en

konkret vurdering af støtten, herunder den relative størrelse, virksomhe-

dens aktivitet

i det indre marked og selve markedssituationen samt en ’EU-

formåls test’ (tilsvarende Modul 1).

Hvis det på basis af den uddybende undersøgelse konkluderes, at den op-

købende virksomhed har draget fordel af udenlandske subsidier, kan Kom-

missionen træffe afgørelse om at acceptere tilsagn fx frasalg af aktiver eller

nedlukning af produktioner fra den subsiderede virksomhed eller egenhæn-

digt pålægge foranstaltninger. Sidstnævnte kan omfatte de strukturelle til-

tag, der er nævnt under Modul 1. Derudover vil Kommissionen i sidste

ende kunne træffe en beslutning om at forbyde opkøbet eller at påbyde

virksomhedsopkøbet opløst, hvis det allerede er gennemført.

Modul 3

–

Udenlandske subsidier i forbindelse med offentlige udbud

Modul 3 sikrer, at udenlandske subsidier kan adresseres i offentlige ud-

budsprocedurer. Offentlige ordregivere vil blive forpligtede til at eksklu-

dere virksomheder, der modtager eller har modtaget forvridende udenland-

ske subsidier, og hvor disse subsidier har givet virksomheden en fordel i

konkurrencen med andre aktører om den offentlige opgave. Eksklusionen

vil gælde for det specifikke udbud, men kan også lede til eksklusion fra

kommende udbud.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 354: EMs grund- og nærhedsnotat om Kommissionens hvidbog om lige konkurrencevilkår i forbindelse med udenlandske subsidier, KOM (2020) 0253, fra erhvervsministeren

Hvis udenlandske subsidier muliggør, at virksomheden kan afgive et til-

bud, der uden eksistensen af subsidier ville være økonomisk mindre for-

delagtigt for ordregiveren, formodes det, at der sker en forvridning af mar-

kedet. Denne forvridning kan enten være direkte ved, at der er en forbin-

delse mellem subsidierne og et specifikt tilbud, eller indirekte, ved at sub-

sidierne styrker den modtagende virksomheds finansielle stabilitet.

Ligesom modul 2 bygger modul 3 på en forudgående indberetningsforplig-

telse (ex-ante anmeldelse), hvor en tilbudsgivende virksomhed skal indbe-

rette til ordregiveren, såfremt virksomheden selv, deltagende virksomheder

i dets konsortium eller underleverandører har modtaget udenlandske sub-

sidier inden for de sidste tre år eller forventer at gøre det i løbet af kon-

traktperioden.

For at målrette instrumentet til de mest relevante udbud og for at minimere

de administrative byrder, kan der anvendes tærskler for udbuddets størrelse

samt for de udenlandske subsidier, og den relevante periode for modtagelse

af subsidier kan begrænses. Såfremt en tilbudsgiver ikke notificerer eller

giver fejlagtig information til en ordregiver om udenlandske subsidier, skal

ordregiveren sanktionere virksomheden med betydelige bøder og i eks-

treme tilfælde skride til eksklusion eller ophør af kontrakt. Da der er tale

om selv-erklæringer fra tilbudsgiverens side, vil det være muligt for tred-

jepart eller konkurrenter at meddele en ordregiver om, at de skulle have

været notificeret om udenlandske subsidier i det specifikke udbud. En så-

dan meddelelse skal være underbygget af beviser.

Ordregiver videregiver notifikationen til den nationale tilsynsmyndighed.

I tilfælde af tilstrækkelige indikationer på, at ordregiver burde have været

notificeret, kan ordregiver ligeledes meddele dette til den nationale tilsyns-

myndighed.

Som i modul 1 og 2 vil undersøgelsen ske i to trin med en indledende un-

dersøgelse og en dybdegående undersøgelse. For at sikre at undersøgelsen

forsinker udbudsproceduren så lidt som muligt, vil der være stramme tids-

frister. I undersøgelsesperioden kan ordregiveren fortsætte udbudsproce-

duren, men i tilfælde af at kontrakten ønskes tildelt den tilbudsgivende

virksomhed, der er under undersøgelse for modtagelse af udenlandske sub-

sidier, vil det være nødvendigt at afbryde udbudsprocessen midlertidigt,

indtil tilsynsmyndigheden har færdiggjort undersøgelsen.

Såfremt tilsynsmyndigheden bekræfter, at virksomheden har modtaget

udenlandske subsidier, beslutter ordregiveren, hvorvidt subsidierne har

forvredet konkurrencen om den offentlige opgave. I fald dette er tilfældet,

ekskluderes virksomheden fra den pågående udbudsproces. Potentielt kan

virksomheden endvidere ekskluderes fra kommende udbud i op til tentativt

tre år.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 354: EMs grund- og nærhedsnotat om Kommissionens hvidbog om lige konkurrencevilkår i forbindelse med udenlandske subsidier, KOM (2020) 0253, fra erhvervsministeren

Håndtering af udenlandske subsidier i forbindelse med EU-midler

Kommissionen lægger i hvidbogen op til, at de forslåede nye initiativer

også skal gælde for adgangen til offentlige EU-udbud samt tilskudsordnin-

ger, hvor disse administreres direkte af EU eller deles med medlemssta-

terne (som fx landbrugsstøtten og strukturfonde).

Begge processer vil baseres på tilpasninger til de foreslåede instrumenter,

herunder navnlig tilpasninger til Modul 3 om offentlige udbud. Derudover

vil Kommissionen i forbindelse med høringsprocessen af hvidbogen indgå

i dialog med internationale finansielle aktører, herunder den Europæiske

Investeringsbank (EIB) og den Europæiske bank for genopretning og ud-

vikling (EBRD), der forvalter EU-midler om, hvordan disse kan styrke fo-

kus på udenlandske subsidier i deres udbudsprocesser. Dette kan dog

kræve særlige ordninger grundet

aktørernes uafhængighed og deraf EU’s

styringsbegrænsninger.

Modulernes sammenhæng med andre EU og internationale instrumenter

De foreslåede instrumenter har som nævnt indledningsvist til hensigt at

udfylde et juridisk tomrum og komplementere bl.a. EU’s

konkurrence-

,EU's handelspolitiske instrumenter, og EU's statsstøtte- og udbudsregler.

Visse instrumenter forventes dog også at kunne overlappe med eksiste-

rende instrumenter. Bl.a. vil fusioner risikere både at skulle notificeres og

vurderes på basis af

EU’s eller nationale regler om fusionskontrol og Mo-

dul 2 om opkøb.

Derudover vil opkøb, der berører den offentlige orden og sikkerhed både

skulle vurderes iht. screeningsmekanismer for direkte udenlandske inve-

steringer og Modul 2 om opkøb (muligvis Modul 1, hvis under tærskelvær-

dien for Modul 2) samt muligvis EU’s fusionskontrol.

Endvidere kan Modul 3 om udbud have overlap til regler om statsstøtte

samt konsultation og tvisbilæggelse i EU's bilaterale handelsaftaler. I det

tilfælde foreslås eventuelle tvister løst i det nedsatte tvistbilæggelsessy-

stem. Endelig skal det sikres, at Modul 3 om udbud er i overensstemmelse

med EU’s forpligtelser i GPA-aftalen

og lignende bestemmelser i bilate-

rale aftaler.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om hvidbogen.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

WTOs

Government Procurement Agreement

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 354: EMs grund- og nærhedsnotat om Kommissionens hvidbog om lige konkurrencevilkår i forbindelse med udenlandske subsidier, KOM (2020) 0253, fra erhvervsministeren

Gældende dansk ret

Konkurrenceregler

EU’s fusions-

og konkurrenceregler tager ikke i tilstrækkelig grad højde

for, hvorvidt virksomheder måtte have modtaget udenlandske subsidier, og

reglerne giver ikke Kommissionen (eller de enkelte medlemsstater) adgang

til at gribe ind og træffe afgørelse helt eller delvist på dette grundlag. Det

samme gælder de danske fusions- og konkurrenceregler.

EU’s

statsstøtteregler finder anvendelse, hvor finansiel støtte tildelt af en

medlemsstat til virksomheder forvrider eller truer med at forvride konkur-

rencen på det indre marked. EU’s statsstøtteregler finder imidlertid ikke

anvendelse på finansiel støtte tildelt af myndigheder uden for EU til virk-

somheder i EU. Det samme gælder de danske regler om konkurrencefor-

vridende, offentlig støtte.

Offentlige udbud

De lovgivningsmæssige rammer for offentlige indkøb i EU, udbudsdirek-

tivet, har til formål at sikre, at EU-traktatens bestemmelser om et velfun-

gerende indre marked også gælder for offentlige indkøb. Det betyder bl.a.,

at der skal være en gennemsigtig udbudsproces samt, at der ikke må ske

favorisering af bestemte tilbudsgivere. Udbudsdirektiverne adresserer ikke

spørgsmålet om subsidier direkte, men kun indirekte gennem bestemmel-

ser om unormalt lave tilbud. De offentlige ordregivere er dog ikke forplig-

tede til at tage imod tilbud fra økonomiske aktører fra tredjelande, som EU

ikke har internationale handelsforpligtelser overfor. Udbudsdirektivet er

implementeret i dansk ret ved udbudsloven.

Handelspolitik

På det handelspolitiske område har EU muligheder for at sikre lige kon-

kurrencevilkår, via WTO (SCM-aftalen

), i kraft af EU's bilaterale han-

delsaftaler, og gennem EU's defensive handelsinstrumenter.

EU’s defen-

sive handelsinstrumenter finder anvendelse ved import fra tredjelande, som

er subsidieret med statsstøtte fra hjemlandet. Hvis Kommissionen kan fast-

slå, at der er tale om subsidieret import, at der er sket skade på den euro-

pæiske industri, som følge af denne import, og at indførelse af en udlig-

ningstold ikke vil være i modstrid med EU’s interesser, kan Kommissionen

indføre en udligningstold på den pågældende subsidierede vare ved import

ind i EU. Da EU har enekompetence på området for den fælles handels-

politik vil eventuelle handelspolitiske tiltag ikke berøre gældende dansk

ret.

I 2019 blev der vedtaget en EU-forordning om en fælles ramme for natio-

nal screening af udenlandske direkte investeringer på baggrund af national

sikkerhed og offentlig orden. FDI-forordningen har således ikke til formål

WTOs Agreement on Subsidies and Countervailing Measures.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 354: EMs grund- og nærhedsnotat om Kommissionens hvidbog om lige konkurrencevilkår i forbindelse med udenlandske subsidier, KOM (2020) 0253, fra erhvervsministeren

at håndtere markedsforvrængninger på det indre marked forårsaget af

udenlandske subsidier.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Hvidbogen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Hvidbogen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske eller statsfinansielle

konsekvenser.

Såfremt et eller flere instrumenter i hvidbogen omsættes til konkrete lov-

givningsmæssige initiativer kan det potentielt føre til samfundsøkonomi-

ske og statsfinansielle konsekvenser som fx højere priser for forbrugerne,

negative konsekvenser for europæiske virksomheders mulighed som kun-

der til udenlandske virksomheder samt øget udgifter til offentlige indkøb.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Hvidbogen har ikke i sig selv konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

Høring

Hvidbogen har været sendt i høring i EU-specialudvalget for konkurrence-

evne, vækst og forbrugerspørgsmål med frist for bemærkninger den 26.

juni 2020. Der er indkommet høringssvar fra Foreningen af Rådgivende

Ingeniører, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Landbrug & Fødevarer,

Dansk Erhverv, DI, Dansk Byggeri og Danske Maritime.

Foreningen af Rådgivende Ingeniører

havde ikke bemærkninger til hvid-

bogen.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)

anbefaler, at den danske rege-

ring er en konstruktiv medspiller i forhold til at få adresseret udfordrin-

gerne med tredjelandes unfair konkurrence med europæiske og danske

virksomheder af hensyn til de 850.000 eksportrelaterede danske jobs. FH

finder, at hvidbogen indeholder gode forslag til at adresse udfordringen.

Endvidere finder FH, at statsstøtte ikke reguleres mere restriktivt end

blandt EU’s samhandelspartnere, eksempelvis USA.

Derfor anbefaler FH

også, at der foretages et såkaldt nabotjek med tredjelande for at sikre, at

EU’s statsstøtteregler ikke er mere restriktive end EU’s samhandelspart-

nere. Derudover ser FH gerne, at regeringen arbejder for en europæisk kli-

matold på udenlandske varer, der ikke i tilstrækkeligt omfang betaler for

den forurening, produktionen har medført, og dermed bør betragtes som

ulovlig statsstøtte.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 354: EMs grund- og nærhedsnotat om Kommissionens hvidbog om lige konkurrencevilkår i forbindelse med udenlandske subsidier, KOM (2020) 0253, fra erhvervsministeren

Landbrug & Fødevarer

deler Kommissionens analyse af problemet i for-

hold unfair konkurrence på udenlandske subsidier, og støtter derfor støtter

planer om passende lovgivning på området. Landbrug & Fødevarer frem-

hæver, at man i fødevareklyngen er bekendt med ét tilfælde på, at en virk-

somhed i et tredjeland har opnået lån fra EBRD til finansiering af køb af

en virksomhed i EU, samtidig med at den pågældende udenlandske virk-

somhed har ageret problematisk ift. bl.a. rammerne for en handelsaftale

med EU. Den slags bidrag til finansiering af udenlandske opkøb i EU bør

strammes op, herunder at man sikrer sig et bedre grundlag for at vurdere

den relevante udenlandske virksomhed, inden der evt. ydes støtte. Land-

brug og Fødevarer henviser til, at opgaven med at håndhæve udenlandske

subsidier bør forankres ét sted i EU-systemet, og fremhæver i den forbin-

delse EU-Kommissionens kommende Chief Trade Enforcement Officer,

der samtidig skal sikre implementering og overholdelse af EU’s eksiste-

rende handelsaftaler med tredjelande

samt relevant anvendelse af EU’s

handelsinstrumenter.

Dansk Erhverv

støtter Kommissionens fokus på at adressere unfair kon-

kurrence fra tredjelande via de subsidier som de deler ud. Dansk Erhverv

vurderer, at de foreslåede værktøjer sammen med de handelsdefensive in-

strumenter og FDI-screening kan udgøre et alternativ til de politiske ønsker

om at vælge vindere i erhvervslivet via statsstøtte og ønsket om at udhule

fusionsreglerne, så man kan tillade meget større fusioner. Dansk Erhverv

deler Kommissionens vurdering af, at de eksisterende værktøjer kan ikke,

som de ser ud nu, fuldt ud adressere problemstillingen. Dansk Erhverv støt-

ter, at Kommissionen arbejder videre med de tre moduler, men at der for-

skellige nuancer, der skal tages højde for i det videre arbejde. Bl.a. er det

centralt, at det nye instrument klart og præcist definerer hvad konkurren-

ceforvridende statsstøtte er og hvad der definerer EU-interesser ift. testen

om EU's interesser. Dertil er det vigtigt, at instrumentet ikke risikerer at

forværre i forvejen handelspolitiske relationer til Kina, USA, Indien, Syd-

korea. Dertil er det vigtigt, at instrumenterne ikke kan anvendes til at blo-

kere stort set alle opkøb i EU, men alene benyttes hvor der beviseligt (eller

med høj sandsynlighed) er fare for forvridning af konkurrencen. Specifikt

for modul 3 vedr. offentlige udbud er Dansk Erhverv optaget af at sikre, at

de nye tiltag ikke pålægger ordregiver unødvendige byrder samt, at tilta-

gene ikke (i unødigt omfang) hæmmer SMV'ers deltagelse i offentlige ud-

bud f.eks. ved at deltage so underleverandører til større virksomheder.

DI og Dansk Byggeri

hilser EU-Kommissionens hvidbog om udenlandsk

statsstøtte velkommen. DI og Dansk Byggeri fremhæver, at nye instrumen-

ter ikke må få konsekvenser for udenlandske investeringer i EU, som er en

central kilde til jobskabelse, know-how og velstand i EU. Organisationerne

opfordrer derfor Kommissionen til overveje, hvordan der kan skabes ens-

artethed i reglerne for statsstøtte, så udenlandske virksomheder under det

nye instrument behandles på samme vis som aktuelt gør sig gældende for

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 354: EMs grund- og nærhedsnotat om Kommissionens hvidbog om lige konkurrencevilkår i forbindelse med udenlandske subsidier, KOM (2020) 0253, fra erhvervsministeren

europæiske virksomheder under de europæiske regler. Derudover opfor-

drer DI og Dansk Byggeri Kommissionen til at overveje, at lande som al-

lerede har forpligtet sig til at overholde regler om statsstøtte i en bilateral

handelsaftale med EU, som udgangspunkt ikke omfattes af de nye regler.

Specifikt for modul 3 vedr. offentlige udbud anbefaler begge organisatio-

ner, at undersøgelsesprocesserne afvikles inden for den alemne vedståel-

sesfrist for skabe mindst mulige komplikationer for både den offentlige

udbyder og tilbudsgiveren. Derudover er det vigtigt, at Kommissionen stil-

ler information til rådighed om, hvilke virksomheder der er blevet forment

adgang til at deltage i offentlige udbudsprocesser. På den måde kan man

sikre, at en virksomhed, som er blevet afvist i én medlemsstat, ikke vinder

et udbud i et andet EU-land. Endelig fremhæver DI og Dansk Byggeri, at

det er vigtigt, at der i regi af det trilaterale samarbejde mellem EU, USA

og Japan stadig presses på for fælles globale regler for ulovlig statsstøtte.

Danske Maritime

hilser hvidbog om udenlandske subsidier velkommen og

fremhæver, at den europæiske maritime industri i adskillelige år har ud-

trykt stærk bekymring over udenlandske subsidier, som tildeles værfter og

maritime udstyrsproducenter især i Asien. Flere af de store asiatiske skibs-

bygningsnationers politikværktøjskasse omfatter typisk massiv statsstøtte

og andre markante tiltag (som f.eks. statsdirigerede værftssammenlægnin-

ger), der ikke vil kunne godkendes efter EU’s konkurrence-

og statsstøtte-

regler, og der bygges ofte skibe og produceres maritimt udstyr til priser

under produktionsomkostningerne. De unfair konkurrenceforhold har be-

tydet, at bygning af store fragtskibe (dvs. bygning af tankskibe, tørlast og

containerskibe) og delvist også offshore-skibe i dag er forsvundet i Europa

med tab af vækst og arbejdspladser til følge. Danske Maritime finder hvid-

bogens tre modeller interessante, men finder særligt model nr. 1 relevant.

Danske Maritime bemærker, at i lyset af, at det i dag forekommer usand-

synligt, at der nogensinde indgås en international skibsbygningsaftale, bør

det overvejes at lade forordningen om skadelig prisfastsættelse af skibe

–

med visse justeringer og opdateringer

–

træde i kraft uafhængig af en in-

ternational aftale. Derudover bør det i Kommissionens videre arbejde un-

dersøges, om de mere horisontale EU-foranstaltninger, der tænkes indført,

i tilstrækkelig grad tager højde for handlen med skibe og maritimt udstyr,

herunder f.eks. at skibe typisk ikke importeres med henblik på kommercielt

salg for øje, og de er typisk heller ikke genstand for told.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke konkrete oplysninger om andre

landes holdninger til hvidbogen. Dog må det forventes, at hvidbogen vil

blive positivt modtaget særligt af et antal større lande, da der har været stor

efterspørgsel efter nye instrumenter, der kan håndtere udfordringerne med

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 354: EMs grund- og nærhedsnotat om Kommissionens hvidbog om lige konkurrencevilkår i forbindelse med udenlandske subsidier, KOM (2020) 0253, fra erhvervsministeren

udenlandske subsidier. Imidlertid forventes det, at en række lande vil op-

fordre til, at nye regler på området ikke må få konsekvenser for udenland-

ske investeringer i EU.

10.

Regeringens foreløbige generelle holdning

EU står overfor strategiske udfordringer i den globale konkurrence. Euro-

pæiske virksomheder konkurrerer med store, ofte statsstyrede virksomhe-

der fra tredjelande, som på nogle områder har udviklet en dominerende

position. I flere tilfælde er der tale om unfair konkurrence pga. bagvedlig-

gende statslig involvering.

Regeringen anser et effektivt indre marked som det primære redskab til at

sikre danske jobs, vækst og konkurrenceevne. Men et effektivt indre mar-

ked kræver også et fair indre marked ift. lønmodtagere og hvor der er lige

konkurrencevilkår blandt spillerne på markedet. Regeringen anerkender, at

europæiske virksomheder udfordres af unfair konkurrence fra udenlandsk

subsidierede konkurrenter og af manglende respekt for de globale spille-

regler.

Derfor støtter regeringen, at Kommissionen iværksætter initiativer i for-

hold til at håndtere konkurrenceforvridning som følge af udenlandske sub-

sidier. Forslagene i Kommissionens hvidbog er således relevante til brug

for videre drøftelser om, hvordan denne bekymring kan håndteres bedst

muligt. Dog er det vigtigt, at eventuelle nye instrumenterne ikke kan an-

vendes til at blokere alle opkøb i EU, men alene benyttes i konkrete og

beviselige tilfælde for forvridning af konkurrencen.

Det er dog vigtigt, at eventuel ny lovgivning går hånd i hånd med princip-

perne om fri konkurrence, og at eventuel ny regulering ikke indebærer, at

det indre marked bliver skærmet helt eller delvist fra konkurrence fra fx

virksomheder fra tredjelande, der ellers ville agere på det indre marked på

lige vilkår med europæiske virksomheder.

Et eventuelt system bør desuden indrettes på en måde, så det ikke medfører

unødige administrative og økonomiske byrder for virksomhederne, hvilket

blandt andet kan have betydning for lysten til at indtræde på og investere i

aktiviteter på det indre marked. Samtidig er det vigtigt, at de foreslåede

instrumenter også bliver proportionale ift. byrder for offentlige myndighe-

der, herunder offentlige ordregivere, så de offentlige udbud ikke fordyres.

Dertil finder regeringen det vigtigt, at eventuelle regler skal være tilstræk-

keligt klare, så de ikke indebærer usikkerhed for virksomhederne, fx med

hensyn til om et virksomhedsopkøb skal anmeldes til Kommissionen eller

ej.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 354: EMs grund- og nærhedsnotat om Kommissionens hvidbog om lige konkurrencevilkår i forbindelse med udenlandske subsidier, KOM (2020) 0253, fra erhvervsministeren

Endelig finder regeringen det vigtigt, at nye regler indrettes således, at det

sikres, at de samme subsidier ikke reguleres af flere forskellige regelsæt.

Det er eksempelvis centralt, at det samme subsidie ikke udlignes både ved

en udligningsforanstaltning i regi af det nye konkurrenceinstrument og ved

en udligningstold i forbindelse med brug af EU’s

defensive handelsinstru-

menter, idet der i så fald vil være tale om en dobbelt udligning, der ikke er

proportionel med skaden. Der bør således etableres et tæt samarbejde mel-

lem de myndigheder, som skal administrere de nye instrumenter, og alle

relevante dele af Kommissionen.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Hvidbogen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.