ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 351: EMs notat vedr. høringssvar om en strategi for detailbetalinger, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2019-20
ERU Alm.del Bilag 351
Offentligt

NOTAT

26. juni 2020

Orienteringsnotat til Folketingets Europaudvalg om dansk hørings-

svar vedr. EU-Kommissionens offentlige høring ang. en kommende

Retail Payments Strategy

Kommissionen lancerede den 3. april 2020 en offentlig høring om en kom-

mende fælleseuropæisk strategi for detailbetalinger (Retail Payments Stra-

tegy). Den offentlige høring skal understøtte Kommissionens udarbejdelse

af strategien, der forventes at blive præsenteret i løbet af 3. kvartal 2020.

Kommissionens ambition om en fælleseuropæisk strategi for detailbetalin-

ger sker ud fra erkendelsen af, at Europa i dag ikke til fulde udnytter digi-

taliseringens muligheder for at udvikle nye, innovative og samfundsøkono-

misk effektive betalingsløsninger til gavn for vækst og udvikling. Det eu-

ropæiske betalingsmarked er i høj grad fortsat præget af store regionale og

nationale forskelle, der bevirker, at hurtige, sikre og innovative betalings-

løsninger ikke kommer alle europæere til gode.

Dertil kommer, at de såkaldte big techs stigende rolle på det europæiske

marked for detailbetalinger kan bringe regulatoriske udfordringer med sig

i forhold til bl.a. at sikre en fair og lige konkurrence. I tillæg hertil er beta-

lingssystemer som følge af digitaliseringen blevet strategisk vigtige for EU,

hvorfor det i stigende grad er afgørende, hvor eksempelvis data og infra-

struktur er placeret.

Kommissionen håber, at en fælles europæisk strategi for detailbetalinger

kan understøtte et mere integreret europæisk betalingsmarked, hvor beta-

lingsløsninger kan anvendes på tværs af grænser til fordel for både forbru-

gere og virksomheder.

Regeringen har afgivet høringssvar, hvoraf følgende hovedbudskaber

fremgår:

Strategien skal understøtte fortsat høje, og om muligt styrkede, for-

brugerbeskyttelseskrav:

Den store udbredelse af digitale betalingsløsninger i Danmark har

hvilet på, at forbrugerne har kunnet vide sig sikre på, at løsningerne

har en række forbrugerbeskyttende elementer tilknyttet (f.eks. er-

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 351: EMs notat vedr. høringssvar om en strategi for detailbetalinger, fra erhvervsministeren

2/2

statningsansvarsordninger og charge-back-ordninger, stærk kunde-

autentifikation mv.). Ved en vurdering af mulige nye betalingsløs-

ninger bør strategien understøtte, at tilsvarende høje, og om muligt

styrkede, forbrugerbeskyttelseskrav sikres.

Strategien skal tage højde for, at forbrugernes og virksomhedernes

behov er forskellige på tværs af Europa:

Der er store forskelle på det europæiske betalingsmarked i dag. Ek-

sempelvis varierer kontanternes andel af det samlede antal detail-

betalinger betydeligt EU-landene imellem. Mens kontantbetalinger

i eurozonelandene som gennemsnit udgør 80 pct. af alle detailbeta-

linger, er antallet under 20 pct. i både Danmark og Sverige. Et andet

eksempel er, at der inden for EU i dag er 10 forskellige valutaer.

Strategien skal derfor tage højde for, at der selv i et mere integreret

europæisk marked for detailbetalinger fortsat vil være forskelle på,

hvad forbrugere og virksomheder efterspørger.

Strategien skal understøtte en teknologineutral regulering:

I forlængelse af de ovenfor nævnte store forskelle i de europæiske

forbrugeres og virksomheders behov er det centralt, at strategien

bedst muligt understøtter innovation, så disse forskellige behov

hver især kan efterleves. Dette sikres bedst ved, at strategien under-

støtter en teknologineutral regulering, der skaber "level playing

field", da man ellers risikerer at hæmme markedets evne til at inno-

vere på egen hånd og udvikle de forskellige løsninger, som borgere

og virksomheder ønsker.

Strategien skal understøtte, at forskellige betalingsinfrastrukturer

skal kunne tale bedre sammen (styrket interoperabilitet):

For at understøtte et mere integreret europæisk marked for detail-

betalinger er det centralt, at strategien understøtter, at betalingsin-

frastrukturers interoperabilitet styrkes.