Erhvervsudvalget 2019-20
ERU Alm.del Bilag 343
Offentligt
2221002_0001.png
29. juni 2020
Orienteringsnotat til Folketingets Europaudvalg om regeringens svar
på Kommissionens foreløbige konsekvensanalyse af ex ante regule-
ring af store digitale platforme
Kommissionen har den 2. juni 2020 offentliggjort sin høringsproces vedr.
forslag til ex ante regulering af store digitale platforme, der fungerer som
såkaldte
’gatekeepers’
for adgangen til markedet. Fristen for høringssvar er
den 30. juni 2020, og regeringen har udarbejdet et høringssvar.
Kommissionen har den 2. juni 2020 også igangsat en offentlig høring om
den kommende retsakt for digitale tjenester, hvor forslaget om et ex-ante
instrument for gatekeeper platforme indgår, med frist for høringssvar den
8. september 2020. Regeringen har udarbejdet et separat høringssvar her-
for.
Formålet med høringen er at indsamle input til, hvad Kommissionen skal
undersøge nærmere og hvilke elementer, der skal indgå i konsekvensvur-
deringen, der udarbejdes forud for en eventuel retsakt. Kommissionens
konsekvensanalyser anvendes til at belyse konsekvenserne ved forskellige
politiske tiltag og bidrager derved til at forbedre lovgivningskvalitet ved at
skabe et evidensbaseret beslutningsgrundlag for Kommissionens lov-
forslag.
Høringen vedr. ex ante regulering af store platforme skal ses i sammen-
hæng med høringsproces- og svar vedr. Digital Services Act og New Com-
petition Tool. Der afgives tre separate danske høringssvar.
Kommissionens høring er sendt i høring i EU-specialudvalget for konkur-
renceevne, vækst og forbrugerspørgsmål, og regeringens høringssvar til
Kommissionen inddrager de indkomne høringssvar.
Kommissionens forslag til ex ante regulering af store platforme
Kommissionen problematiserer i den foreløbige konsekvensanalyse, at et
lille antal store online platforme fungerer som såkaldte
’gatekeepers’
og
dermed i høj grad bestemmer hvordan innovation, forbrugervalg og kon-
kurrence skal se ud i fremtiden.
ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 343: EMs notat samt høringssvar vedr. Kommissionens foreløbige konsekvensanalyse af ex ante regulering af store digitale platforme, fra erhvervsministeren
2/3
Kommissionen konkluderer, at dette kan skade konkurrencen fordi: (i) eu-
ropæiske virksomheder i stigende grad er afhængige af disse platforme,
hvilket kan føre til en ulige forhandlingsstyrke, (ii) innovative og nystar-
tede virksomheder kan have svært ved at skabe innovative løsninger til for-
brugerne, når de konkurrerer med store platformes digitale økosystemer og
(iii) de store digitale platforme indsamler store mængder data, som de kan
bruge til relativt hurtigt at gå ind på tilstødende markeder med nye tjenester.
Kommissionen fremlægger i den foreløbige konsekvensanalyse tre forskel-
lige initiativer, som skal adressere ovenstående:
1. Gennemgang af de horisontale rammer, der er fastlagt i Platform-
to-Business forordningen, der træder i kraft i juli 2020, med henblik
på at tilføje visse målrettede, horisontalt gældende yderligere be-
stemmelser.
2. Vedtagelse af et horisontalt regelsæt, der giver myndigheder mulig-
hed for at indsamle information fra store digitale platforme, der fun-
gerer som ’gatekeepers’.
3. Vedtagelse af ny ex ante regulering, der skal gælde for store digitale
platforme, der fungerer som ’gatekeepers’. Denne regulering vil a)
forbyde eller begrænse visse former for urimelig handelspraksis
(ved fx at etablere en såkaldt "sortliste") og/eller b) give mulighed
for at indføre skræddersyet regulering til bestemte platforme , som
fx krav om at de ikke må have adgang til personhenførebare oplys-
ninger, dataportabilitet mv.
Regeringens høringssvar
Regeringen bakker indledningsvist op om Kommissionens konsekvensana-
lyse og åbne, offentlige høring. Det er et vanskeligt emne, som bliver be-
handlet, hvilket kræver grundige analyser. Herudover fremgår følgende ho-
vedbudskaber af høringssvaret:
For det første
støtter regeringen Kommissionens fokus på at undgå national
og fragmenteret regulering af digitale platforme på tværs af EU og under-
streger, at der er behov for europæiske regler.
For det andet
er regeringen enig i, at Kommissionen både bør overveje om
de horisontale rammer, der er fastlagt i Platform-to-Business forordningen
bør udvides, og om der er behov for yderligere regulering, målrettet de me-
get store digitale platforme. Regeringen understreger dog, at Kommissio-
nen skal sikre, at der ikke opstår overlap mellem de traditionelle konkur-
renceregler, Kommissionens forslag til ex ante regulering og det kom-
mende forslag om et nye konkurrenceværktøj (New Competition Tool) og
at det bliver adresseret, hvordan eventuelle overlap vil blive håndteret.
ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 343: EMs notat samt høringssvar vedr. Kommissionens foreløbige konsekvensanalyse af ex ante regulering af store digitale platforme, fra erhvervsministeren
3/3
For det tredje
bakker regeringen op om Kommissionens fortsatte fokus på
platformenes handelsvilkår, da digitale platforme har stor betydning for eu-
ropæiske virksomheder. Mange små og mellemstore virksomheder i med-
lemsstaterne
herunder Danmark
har øget produktion og eksport ved
hjælp af ydelser fra de store digitale platforme. Regeringen nævner blandt
andet, at der kan være et behov for at give virksomheder flere rettigheder
til de data, som virksomhederne selv er med til at generere på platformene.
For det fjerde
er regeringen overordnet enig i, at der er et behov for at
adressere den store magt, som de store digitale
’gatekeeper’ platforme har.
Regeringen opfordrer dog Kommissionen til omhyggeligt at afveje fordele
og ulemper ved at introducere de forskellige former for regulering på om-
rådet. Det kan være vanskeligt at designe regulering, der er så detaljeret, at
reguleringen rammer de identificerede bekymringer og gør det tydeligt for
virksomhederne, hvilke regler der gælder. Særligt når reguleringen skal
gælde på tværs af forskellige typer af digitale platforme og når reguleringen
skal være fremtidssikret.
For det femte
understreger regeringen, at det er vigtigt, at virksomheder
forholdsvis nemt kan identificere
om
de er omfattet af reguleringen (dvs.
falder inden for definitionen af en ’gatekeeper’) og hvis de er,
hvilke regu-
latoriske krav, de i så fald skal leve op til. Hvis virksomhederne ikke kan
det, er der risiko for, at det vil begrænse virksomhedernes incitament til at
investere og innovere. Det kan skade både platformene, men også deres
brugere, bl.a. små og mellemstore virksomheder fra medlemsstaterne,