Erhvervsudvalget 2019-20
ERU Alm.del Bilag 340
Offentligt
2220909_0001.png
NOTAT
17. juni 2020
Orienteringsnotat til Folketinget om dansk høringssvar vedr. Europa-
Kommissionens køreplan for den kommende retsakt for digitale tjene-
ster
Europa-Kommissionen har den 2. juni 2020 igangsat en offentlig høring
om dens køreplan for udarbejdelsen af en konsekvensvurdering forud for
fremsættelsen af en retsakt for digitale tjenester. Fristen for høringssvar er
den 30. juni 2020.
Kommissionen har den 2. juni 2020 også igangsat en offentlig høring om
den kommende retsakt for digitale tjenester med frist for høringssvar den
8. september 2020. Regeringen vil udarbejde et separat høringssvar herfor.
Kommissionen vil fremsætte en retsakt for digitale tjenester, der skal moder-
nisere og præcisere digitale platformes ansvarsbetingelser for ulovligt ind-
hold og adressere nye problemstillinger, der er fremkommet i medfør af
platformsøkonomien. Retsakten skal desuden opdatere det tyve år gamle e-
handelsdirektiv (2000/34/EF), der sikrer den frie bevægelighed for infor-
mationssamfundstjenester mellem medlemsstaterne. Informationssam-
fundstjenester omfatter en række økonomiske tjenester, som finder sted on-
line, såsom onlinesalg af varer, reklamer på internettet, e-mails, digitale
platforme, søgemaskiner og sociale medier.
Formålet med høringen er at indsamle information om hvilke elementer,
der skal indgå i konsekvensvurderingen, der udarbejdes forud for selve
retsakten. Kommissionens konsekvensanalyser anvendes til at belyse kon-
sekvenserne ved forskellige politiske tiltag og bidrager derved til bedre lov-
givningskvalitet ved at skabe et evidensbaseret beslutningsgrundlag for
Kommissionens lovforslag.
Forud for høringen har Kommissionen identificeret en række udfordringer
ved de nuværende lovgivningsmæssige rammer, som skal analyseres nær-
mere som led i konsekvensvurderingen. Kommissionen fremhæver den til-
tagende regulatoriske fragmentering, der afstedkommes af national lovgiv-
ning. Kommissionen påpeger yderligere udfordringer med spredning af
ulovligt indhold og ulovlige varer på digitale platforme samt de krænkelser
ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 340: EM´s høringssvar om Europa-Kommissionens køreplan for den kommende retsakt for digitale tjenester, fra erhvervsministeren
2/2
af ytringsfriheden, som digitale platformes indholdsmoderering kan afsted-
komme. Desuden peger Kommissionen på, at de eksisterende juridiske
rammer ikke tillader et effektivt tilsyn med digitale tjenester.
Kommissionens høring er sendt i høring i EU-specialudvalget for konkur-
renceevne, vækst og forbrugerspørgsmål, og regeringens høringssvar til
Kommissionen inddrager de indkomne høringssvar.
Regeringens holdning
Regeringen bakker overordnet set op om Kommissionens initiativ til at
fremsætte en ny retsakt for digitale tjenester og for de målsætninger, som
Kommissionen sætter for de nye lovgivningsmæssige rammer.
Regeringen hilser Kommissionens planer om fremsættelsen af en lovpakke
for digitale tjenester velkommen, idet regeringen ser behov for at moderni-
sere det eksisterende regelsæt. Regeringen støtter Kommissionens intenti-
oner om at skabe klare regler for online platformes ansvar for ulovligt ind-
hold og om at adressere salget af ulovlige, farlige og forfalskede produkter
online. Regeringen vil arbejde for at forme en ansvarlig platformsøkonomi,
skabe klare og harmoniserede rammer for nedtagning af ulovligt indhold,
samt for bedre håndhævelse af lovgivningen.
Regeringen bakker op om, at Kommissionen vil vurdere mulighederne for at
imødegå udfordringer med den fragmentering af den juridiske ramme, som
medlemsstaternes nationale lovgivning på området medfører. Regeringen op-
fordrer Kommissionen til at udvide analysen, så den omfatter de sektorspeci-
fikke tiltag, der er introduceret i europæisk lovgivning, og som varierer fra de
grundlæggende og horisontale principper fra e-handelsdirektivet.
Regeringen bakker op om, at Kommissionen vil undersøge mulighederne for
mere effektiv tværgående håndhævelse af de fælleseuropæiske regler, idet re-
geringen opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvordan undtagelserne til
oprindelseslandet kan gøres klarere med henblik på at lette håndhævelsen for
danske myndigheder mod udenlandske virksomheder, der retter sin markeds-
føring mod danske forbrugere. Derudover opfordrer regeringen Kommissio-
nen til at vurdere, hvordan den kommende lovgivning kan adressere børn og
unges udfordringer med at genkende reklamer på sociale medier.
Endelig ønsker regeringen, at Kommissionen ikke for tidligt lægger sig fast
på en model for den kommende retsakt, men laver en grundig vurdering af de
elementer, der kan indgå i lovgivningen. Herunder understreger regeringen,
at de tiltag, der anvendes, skal være innovationsfremmende og teknologineu-
trale.