BILAG 1:
E-mail fra direktør Lene Espersen, Danske Arkitektvirksomheder, til direktør Lone Saaby,
Sikkerhedsstyrelsen, dateret 19. februar 2019, som tilbagemelding efter møde 5. februar 2019.
Fra:
Sendt:
19. februar 2019 12:13
Til:
Emne:
Tak for et godt møde
Kære Lone.
Tak for dit besøg den 5. februar. Beklager den lidt sene tilbagemelding, der har været vinterferie og
medlemsbesøg på Færøerne så skulle lige samle trådene. Også tak for mailen fra din jurist.
Vi har som aftalt kigget nærmere på mulighederne for at tilpasse forslaget til karakterskala så vi fremover
kan få et godt og brugbart system, der er hensigtsmæssigt for både forbrugere, forsikringsselskaberne og
de beskikkede bygningssagkyndige.
Det er en god ide at farvelægge karakterskalaen for at opnå en bedre forståelse. Skalaen må derudover
nødvendigvis tage udgangspunkt i de forskellige niveauer for skader og deraf følgende konsekvenser, fx
følgeskader.
Den sammenlignende analyse af karaktergivning og forsikringsdækning i samme sag ny og gammel
tilstandsrapportformular viser at det ikke giver mening at operere med to niveauer af kritisk skade – uagtet
at den ene benævnes alvorlig skade. Som det korrekt fremgår af Sikkerhedsstyrelsens egen vejledning om
skadebegrebet dateret oktober 2018, udvikler skaderne sig meget individuelt, hvorfor det i praksis er
umuligt at fastsætte tidsperspektivet og dermed en korrekt indplacering. Resultatet bliver en meget
usikkerhed vurdering, der for at undgå klager ender med en rød karakter i langt flere tilfælde end de
nuværende K3-ere.
Dermed får vi reelt et spring i rapporten der spænder direkte fra den mindre alvorlige skade til den meget
alvorlige med svigt på ikke bare den synligt ramte bygningsdel men også andre. Det vil ikke være udtryk for
en reel faglig vurdering af husets tilstand, hvilket jo er det ene hovedformål med hele rapporten. Ydermere
vil det medføre en langt ringere forsikringsdækning end rimeligt er. Vi har i vores høringssvar til
Justitsministeriet foreslået at forsikringsselskabernes problemer med at få økonomi i
ejerskifteforsikringerne løses med en mindsteprismodel, så forbrugeren kan få en ordentlig dækning uden
tab for selskaberne.
Derfor bør man også i en ny karakterskala have et niveau der reelt matcher det nuværende K2, hvor den
alvorligt skaderamte bygningsdel, hvis skade ikke medfører skader på andre dele, fortsat indgår. Der skal så
muligvis arbejdes med beskrivelsen for at gøre den mere forståelig, men vi finder det ikke begrundet at det
vil være en fordel at ændre hverken den sagkyndige vurdering eller det juridiske ansvar for dette niveau.
Hvad angår spørgsmålet om ansvar og skøn er selve karaktergivningen både efter den nuværende og den
kommende skala jo ofte baseret på skøn. Men det ændrer ikke ved at et skøn/vurdering, der udløser en
forkert karaktergivning i forhold til problemets omfang og mulige følgevirkninger, er ansvarspådragende ift.
praksis. De bygningssagkyndige lægger jo en betydelig faglig viden, herunder fra håndbog og vejledninger,
til grund for deres skøn. Derfor vil en uhensigtsmæssig karakterskala også kunne resultere i urimeligt
mange erstatningssager mod de bygningssagkyndige, både som regressager fra ejerskifteforsikringerne og
som direkte erstatningskrav fra huskøberne i det omfang de ikke får dækning fra en
ejerskifteforsikring. Selv om nogle sager så vil blive afvist, er der stadig store omkostninger forbundet