Erhvervsudvalget
21. juni 2020
Vedr. Hjælpepakker til selvstændige og freelancere.
Man kan godt være freelancer/løsarbejder og kun modtage A-løn
Det var så dejligt, at der kom hjælpepakker til selvstændige og freelancere. Men hov kun B
lønnede. Det blev der rettet op på, men så hov der kræves, at man skal have haft en minimal B løn
for at komme i betragtning.
Hvorfor og hvad så med os løsarbejdere/freelancere/selvstændige, der af forskellige grunde kun
har A løn?
Denne henvendelse er for at gøre opmærksom på, at der stadig er mennesker, der falder igennem
de i øvrigt så fine hjælpepakker.
Jeg er fuldt ud klar over, at I gør det absolut bedste for at hjælpe hele Danmark igennem denne
krise med skindet på næsen og et eksistensgrundlag. Jeg er også klar over, at der er 1000 ting at
holdt styr på.
Men jeg undrer mig over hvilke ræsonnementer, der begrunder, at der gøres forskel på
mennesker, der har samme arbejdsvilkår. Det eneste, der adskiller dem, er hvilken
regnskabsteknik, der anvendes, når de får udbetalt deres løn for det udførte arbejde.
De vilkår, man arbejder under som freelancer eller løsarbejder, er ikke afhængige af, om man rent
regnskabsteknisk er aflønnet med A eller B løn.
Det, man deler, er, at man ikke har del i den sikkerhed, som mennesker, der er fastansat under en
overenskomst, nyder godt af.
Når man er freelancer eller løsarbejder, har man ikke løn under sygdom, helligdage, ferie, barsel
eller anden form for tryghed, opsigelsesvarsler eller pension. Alt dette er noget man selv må sørge
for. Meget ofte ved man heller ikke, hvornår der er arbejde eller hvor meget. Man bliver hyret ind,
når er mangel på arbejdskraft fra den ene opgave til den anden.
Mange har ikke arbejdstimer nok til at blive medlem af en a-kasse.
I de forskellige brancher og for de enkelte freelancere er det en blanding af tradition og det, der
for den enkelte arbejder og arbejdsgiver giver bedst mening, der afgør om, det er A eller B løn, der
udbetales efter.
Sådan er de vilkå,r som jeg kender til nemlig filmarbejder. I den branche er det også almindeligt at
lønnen bliver udbetalt som ren A løn. Det er administrativt det nemmeste for alle parter.
Det vil jeg gerne illustrere med mit eget eksempel på arbejdsvilkår.
Jeg er vidende om, at du ikke kan behandle enkeltsager, det er bare som eksempel.