ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 325: Henvendelse af 17/6-2020 fra Landdistrikternes Fællesråd og Landbrug & Fødevarer om Genstart hele Danmark. Vejen til vækst og flere arbejdspladser i landdistrikterne af juni 2020

Erhvervsudvalget 2019-20
ERU Alm.del Bilag 325
Offentligt

Genstart

hele Danmark

Vejen til vækst og ﬂere arbejdspladser i landdistrikterne

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 325: Henvendelse af 17/6-2020 fra Landdistrikternes Fællesråd og Landbrug & Fødevarer om Genstart hele Danmark. Vejen til vækst og flere arbejdspladser i landdistrikterne af juni 2020

Fælles udspil fra Landdistrikternes Fællesråd

og Landbrug & Fødevarer

Juni 2020

Indhold:

Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .5

Læren af ﬁnanskrisen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .6

Initiativer

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .12

- En samlet vision for landdistrikterne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .12

- Grøn omstilling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .13

- Uddannelse og beskæftigelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .14

- Infrastruktur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .17

- Stærkere udvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .18

- Plads til nye ideer og iværksættere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .19

- Gang i oplevelsesøkonomien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .22

Genstart hele Danmark

Vejen til vækst og ﬂere arbejdspladser i landdistrikterne

Handling skaber

forandring

Da vi tog hul på 2020, var det i troen på endnu

et år med samfundsøkonomisk vækst og ud-

vikling i en verden, der næsten syntes grænseløs

i sit mulighedsrum. Ikke mindst hvad angik

den grønne omstilling og udviklingen af handle-

muligheder til at imødekomme den.

Så blæste coronakrisen ind over verden og efter-

lod et forandret Danmark.

Det danske arbejdsmarked har på få dage un-

dergået så dramatiske forandringer, at dets lige

ikke er set i nyere tid end ikke under ﬁnans-

krisen i 2008. 45.000 danskere er ledige.

Op mod 230.000 personer har været sendt hjem

på lønkompensation. Der er ingen tvivl om, at

krisen ikke kun giver nogle ridser i lakken.

Den har gravet sig dybt ned i det danske land.

Men krisen rummer også muligheden for foran-

dring. På trods af den ødelæggelse, coronakrisen

har forvoldt, og de udfordringer, klimaforan-

dringerne indvarsler, kan vi stadig beslutte os

for at handle og forandre.

En ansvarlig genopretningspolitik skal holde

hånden under arbejdspladser og velstand i

alle dele af landet. Ikke mindst i de danske

landdistrikter, hvor skrøbeligheden over for

kriser desværre er større end i byerne. Læren fra

ﬁnanskrisen i 2008 er nemlig, at en økonomisk

nedtur rammer hårdest i landdistrikterne.

Det må ikke ske igen. Et lille land som Danmark

kan ikke leve med store regionale forskelle i

den økonomiske udvikling.

Dette udspil er et bidrag til dét arbejde.

God læselyst!

Anne Lawaetz Arhnung,

adm. direktør i Landbrug & Fødevarer

Steﬀen Damsgaard

formand for Landdistrikternes Fællesråd

Genstart hele Danmark

Vejen til vækst og ﬂere arbejdspladser i landdistrikterne

Læren af ﬁnanskrisen

Coronakrisen sender chokbølger gennem dansk

økonomi, og det kan gå særligt hårdt ud over de

danske landdistrikter, viser erfaringerne fra ﬁ-

nanskrisen. Derfor bør genopretningen af dansk

økonomi have særligt fokus på landdistrikterne

og på erhverv med stor tilstedeværelse i land-

distrikterne.

Figur 1: Beskæftigelsen for danske lønmodtagere

Antal beskæftigede

2.850

2.800

2.750

2.700

Arbejdsmarkedet oplever i denne tid en drastisk

2.650

forandring. Den registrerede ledighed er steget

2.600

med 45.000 personer fra februar til primo juni

2.550

og op mod 230.000 personer har været sendt

2.500

hjem på lønkompensation. Det er uden fortil-

fælde, at det danske arbejdsmarked er blevet

2.450

ramt så hårdt, så hurtigt. Antallet af danskere

2.400

uden et arbejde kan blive væsentligt højere

sammenlignet med årene efter ﬁnanskrisen,

Kilde: Landbrug & Fødevarer pba. Danmarks Statistik.

når vi er på den anden side af coronakrisen.

Figur 1: Beskæftigelsen for danske lønmodtagere (skal selvfølgelig stå oven over figur)

Men ledigheden rammer skævt. Det har tidlig-

På landsplan har årene siden 2013 betydet, at

ere kriser vist.

tabet af arbejdspladser efter ﬁnanskrisen er

mere end genvundet.

På kort sigt er det især servicesektoren og

oplevelsesøkonomien, der er hårdt ramt af

tabte arbejdspladser, men på længere sigt er der

en stor risiko for, at nedgangen kan brede sig til

produktionsarbejdspladserne, som i høj grad er

afhængig af den danske eksport.

Sidst vi oplevede en stor stigning i ledigheden,

var under ﬁnanskrisen. Her blev beskæftigel-

sen ligeledes hårdt ramt, ikke mindst i kri-

sens første år fra 2008 til 2009. Beskæftigelsen

fortsatte med at falde frem til 2012, men steg

herefter til rekordhøje niveauer. Siden 2017

har beskæftigelsen således ligget på et højere

niveau end tilbage i 2008, jf. ﬁgur 1.

Den overordnede udvikling i antallet af arbejds-

pladser dækker dog over store forskelle på

tværs af Danmark. Finanskrisen ramte især ar-

bejdsmarkedet hårdt i yderområderne. Det har

sidenhen accelereret urbaniseringen og betydet,

at der i dag forsat er færre arbejdspladser i yder-

kommunerne end inden ﬁnanskrisen.

Der var således 12 pct. færre arbejdspladser

i yderkommunerne efter ﬁnanskrisen i 2013

end i 2008. Væksten i arbejdspladser har siden

da været beskeden. Samlet set har yderkom-

munerne tabt 10 pct. af arbejdspladserne i 2018

ift. 2008.

Figur 2: Udvikling i antal arbejdspladser for forskellige

kommunetyper

Figur2

Udvikling i antal arbejdspladser for forskellige kommunetyper

Indeks (2008=100)

110

By k.

105

Mellem k.

Land k.

Yder k.

100

nu understøtter investeringer, i rammerne, de

sektorer, som udgør en væsentlig del af beskæf-

tigelse i landdistrikterne så som fx industri,

oplevelsesøkonomien og fødevaresektoren. Det

er alle brancher, der bidrager betydeligt til dansk

økonomi og valutaindtjening, og på den måde

yder et afgørende bidrag til at holde hjulene i

gang og finansiere vores velfærdssamfund.

Figur 3: Udvikling i antal arbejdspladser fordelt på kommuner,

2008 ift. 2018, pct.

Figur 3:

Udvi ling i antal arbejdspladser fordelt på ommuner, 2008 ift. 2018, pct.

Kilde: Landbrug & Fødevarer pba. Danmarks Statistik.

Omvendt blev bykommunerne mindre hårdt

ramt af krisen og har, siden de nåede bunden i

2009, oplevet

en så stor vækst, at der 8 pct. ﬂere

arbejdspladser i bykommunerne i 2018 end i

2008, jf. ﬁgur 2.

Det er især kommunerne på Lolland-Falster,

Fyn, Sønder- og Nordjylland, der har oplevet

nedgang i antallet af arbejdspladser siden finans-

krisen. Omvendt har store dele af Østjylland og

Hovedstadsområdet oplevet pæn fremgang i

antallet af arbejdspladser, jf. figur 3.

De danskere, som bor udenfor de store byer, har

brug for, at politikerne tager deres udfordringer

alvorligt. Vi mener ikke, at et lille land som

Danmark kan leve med store regionale forskelle

i økonomisk udvikling og muligheder. Derfor

er det afgørende, at politikerne lærer af de fejl,

som blev begået i tiden efter finanskrisen, og

Kilde: Landbrug & Fødevarer pba. Danmarks Statistik.

Genstart hele Danmark

Vejen til vækst og ﬂere arbejdspladser i landdistrikterne

Figur: 4

Udvalgte branchers andel af den private beskæftigelse fordelt på kommuner, 2017.

Turisme

Landbrug, skovbrug og skeri

Industri.

Kilde: Danmarks Statistik og Erhvervsstyrelsen.

Landlivet har meget at byde på.

Der er en tendens til, at byboere kan have

meget skarpe holdninger om den natur, som de

faktisk meget sjældent er ude i.

Livet uden for byerne er natur, frisk luft og

smukke landskaber. Men vi ønsker ikke, at det

kun bliver opfattet som den rene postkortidyl.

Vi har gennem generationer dyrket den danske

jord og skabt hundredtusinder af arbejdsplad-

ser i følgeerhvervene sammen med blomstren-

de kulturliv i forsamlingshusene. Det skal vi

fortsætte med og understøtte.

Coronakrisen viser, at hjemmearbejdspladser

giver helt nye muligheder. Vi kan håbe, at det

giver ﬂere familier mulighed for at udleve

drømmen om et liv på landet, hvor der er luft

mellem husene og plads til at udfolde sig på

andre måder end i byernes storcentre.

Vi skal udvikle landdistrikterne og gøre det

muligt for ﬂere mennesker at få en hverdag på

landet til at fungere med alt fra infrastruktur og

arbejdspladser til hurtigt og stabilt internet. Det

vil vi minde politikerne om, når de skal drøfte

yderligere økonomiske genopretningsplaner,

ﬁnansloven for 2021 og regeringens udspil for

landdistrikterne.

Landdistrikternes Fællesråd og Landbrug &

Fødevarer har derfor samlet forslag til 29 initi-

ativer, der kan styrke vækst og beskæftigelse i

de danske landdistrikter, så vi ikke efter corona-

krisen skal opleve den samme skæve udvikling

som efter ﬁnanskrisen.

Vi skal udvikle landdistrikterne

og gøre det muligt for ﬂere men-

nesker at få en hverdag på lan-

det til at fungere med alt fra in-

frastruktur og arbejdspladser til

hurtigt og stabilt internet.

Genstart hele Danmark

Vejen til vækst og ﬂere arbejdspladser i landdistrikterne

Der er behov for, at der

bliver sat ambitiøse og

forpligtende mål for

udviklingen i landdistrik-

terne i de kommende år.

Genstart hele Danmark

Vejen til vækst og ﬂere arbejdspladser i landdistrikterne

Initiativer

En samlet vision for

landdistrikterne

2030-plan for landdistrikterne

Med udgangspunkt i landdistrikternes kritiske

udvikling efter ﬁnanskrisen er der behov for,

at der tænkes langsigtet og bliver sat ambitiøse

og forpligtende mål for udviklingen i land-

distrikterne i de kommende år. Derfor foreslår

Landdistrikternes Fællesråd og Landbrug &

Fødevarer, at der udarbejdes en ambitiøs plan

for landdistrikterne, som indeholder tre over-

ordnede mål for den økonomiske udvikling i

2030:

Minimum 5 pct. ﬂere private arbejds-

pladser i land- og yderkommunerne i 2030,

så den private beskæftigelse styrkes med

henved 30.000 ﬂere job

2. Minimum samme BNP-vækst som resten af

landet frem mod 2030

3. Ledigheden i land- og yderkommunerne

skal falde til niveauet umiddelbart før

coronakrisen

For at sikre indfrielsen af 2030-planens mål bør

regeringen nedsætte et vækstteam for land-

distrikterne, som skal kulegrave de eksisterende

rammer for erhvervslivet i landdistrikterne og

komme med målrettede forslag – der lægger

udover de nedenstående i dette politiske udspil

– til, hvordan de forbedres.

2030-planen er i tråd med regeringens løfter

om at sikre et Danmark uden store geograﬁske

forskelle. Der lægges op til, at vækstteamet

skal bestå af repræsentanter for de erhverv,

der fylder meget i landdistrikterne, herunder

fødevareklyngen, produktionsvirksomheder,

oplevelsesøkonomien, SMV’er og Det Blå Danmark.

2: Arbejdsplads-garanti i hele denne

valgperiode

Tabet af danske arbejdspladser pga. corona-

krisen – og den utryghed, som det skaber – vil

påvirke rigtig mange danskere og være det helt

store politiske tema i de kommende måneder

og år. Derfor er der lige nu brug for at skabe

maksimal tryghed for danskerne i en ellers

utryg hverdag.

Landdistrikternes Fællesråd og Landbrug &

Fødevarer foreslår derfor, at der fra Folketingets

side udstedes en ’arbejdsplads-garanti’ for hele

denne valgperiode, som skrives ind i de kom-

mende forhandlinger om genopretning af dansk

økonomi.

Garantien betyder helt konkret, at Folketinget

i denne valgperiode forpligter sig på ikke at

indgå politiske aftaler, som koster private

arbejdspladser. Skulle en politisk aftale eller et

aftalekompleks af tvingende grunde indeholde

ét tiltag, som koster private arbejdspladser, skal

det som minimum modsvares af andre tiltag,

som skaber lige så mange private arbejdsplad-

ser.

Det vil give en generel tryghed i hele landet og

en ekstra tryghed i land- og yderkommunerne,

som i denne tid har et endnu større behov for at

holde fast i de eksisterende private arbejds-

pladser.

Væksthensyn i landdistriktsﬁlter

Erfaringerne fra tiden efter ﬁnanskrisen viser, at

det kræver en ekstra indsats at sikre, at væksten

og arbejdspladserne vender tilbage til områder-

ne uden for de store byer. Derfor foreslår Land-

distrikternes Fællesråd og Landbrug & Fødeva-

rer, at det nuværende landdistriktsﬁlter bliver

gjort obligatorisk og udvidet med

en vurdering af væksthensyn, så det bliver et

styrende princip i den økonomiske politik,

at politiske tiltag ikke må hæmme vækst og

udvikling på landet. Konkret forslås det for

eksempel, at hensynet indarbejdes i retningslin-

jerne for Vejledning om konsekvensanalyse og

dermed indgår i forbindelse med ministeriernes

løbende vurdering af lovforslags væsentlige

landdistriktsrelaterede konsekvenser.

ses på ligestilling af afgifter for anvendelse af

biogas til transport fjernes.

5: Kickstart af udviklingsprojekter til

fremtidens grønne produktion

Det er bydende nødvendigt at etablere større,

ﬂerårige partnerskaber inden for grundfor-

skning, strategisk forskning, udvikling og

demonstration, som sikrer tværfaglighed og

myndighedsinddragelse og nedbryder sø-

jletænkning. Landdistrikternes Fællesråd og

Landbrug & Fødevarer foreslår, at der etableres

udfordringsdrevne partnerskaber inden for

bl.a. klimaoptimeret industriel forarbejdning,

klimaoptimeret planteproduktion, klimaeﬀek-

tive husdyr, cirkulært landbrug og energipro-

duktion.

Landdistrikternes Fællesråd og Landbrug &

Fødevarer foreslår desuden, at der afsættes fors-

knings- og investeringsmidler til udvikling og

produktion af græsprotein, biokul (SkyClean),

bioﬁltre, stoﬀet X (foder) og Power-to-X teknol-

ogier, eks. fangst og lagring af CO2 i biokul og

udvikling af klimavenligt brændstof på basis af

landbrugets restprodukter og brint, som især vil

være interessant for yderkommuner med stadig

stigende el-produktion fra vindmøller og solcel-

leanlæg og med decentrale fjernvarmeanlæg.

6: Landbrugsjord med vedvarende energi

bør forblive som landbrugsjord

Udbygning af vedvarende energi er et tiltag,

som kan hjælpe med at indfri klimamålsætnin-

gen og samtidig bidrage til vækst og beskæf-

tigelse i landdistrikterne. Landdistrikternes

Fællesråd og Landbrug & Fødevarer ser gerne

denne udbygning fremmet, men med respekt

for andre interesser i det åbne land, herunder

anvendelse af arealer til landbrugsproduktion.

Grøn omstilling

Verden står over for store udfordringer, ikke

bare med den coronakrise, der er nu. Men også

med de klimaforandringer vi ser. Coronakrisen

har ikke kun betydet sundhedsmæssige om-

kostninger, men har haft store konsekvenser

for dansk økonomi og arbejdspladser. De store

udfordringer med klimaforandringer vil dog

fortsat være der, når vi ser ud på den anden

side af coronakrisen. Det er derfor vigtigt, at

den nødvendige genstart af dansk økonomi har

et grønt fokus. Landdistrikternes Fællesråd og

Landbrug & Fødevarer opfordrer derfor til, at

det allerede nu bliver prioriteret at igangsætte

relevante klimaforbedrende tiltag, der både

hjælper Danmark med at nå sit mål om 70

pct. reduktion af drivhusgasemissioner i 2030

ift. 1990, og som samtidigt bidrager til vækst,

investeringer og beskæftigelse.

Styrkede investeringer i biogas

Der bør skabes rammevilkår, der sikrer, at

biogasproduktionen øges med 20 PJ i perioden

frem til 2030. Det er vigtigt at fastholde de

løbende udbudsrunder, som sikrer beskæfti-

gelse i forbindelse med etablering og drift af

nye anlæg, ligesom det er vigtigt, at der bl.a.

Genstart hele Danmark

Vejen til vækst og ﬂere arbejdspladser i landdistrikterne

For at sikre udbygningen er det nødvendigt, at

se på en række barriere, som hindrer den nød-

vendig udbygning af vedvarende energi.

I dag stiger ejendomsskatten markant, hvis

landbrugsjord benyttes til vedvarende energi –

eksempelvis solceller. Hvis en større andel af

energiforsyningen skal komme fra solceller, er

det nødvendigt, at ejendomsvurderingsloven

ændres, så etablering af vedvarende energi

på landbrugsjord ikke medfører en hårdere

beskatning af jorden (og i visse tilfælde af

den tilhørende ejendom) end ved etablering

af traditionelle afgrøder på samme jordareal.

Planloven bør justeres, så der i kommunerne

sikres ensrettede rammevilkår for etablering

af solceller. Det skal samtidig sikres, at der er

større kompensation til de borgere og lands-

byer, som ligger tættest på solcelleparker med

henblik på fortsat at gøre det attraktivt at bo og

leve på landet.

7: Investeringer i moderne erhvervs-

byggeri i landdistrikterne, herunder

moderne stalde

Tilskud til ﬂere nye og mere klima- og mil-

jøvenlige erhvervsbygninger, herunder stalde,

styrker vækst og beskæftigelse i landbruget og i

Danmark generelt.

Der er allerede planlagt tilskudsordninger til

modernisering af slagtesvinestalde og kvæg-

stalde i 2020 for i alt 170 mio. kr. fra det danske

landdistriktsprogram. Disse ordninger bør

tilføres yderligere midler. Det kan være via

nationale midler eller ved uforbrugte midler fra

tidligere år. Forslaget vil ligge i forlængelse af

EU’s corona-kriseinitiativ, der opfordrer til, at

hidtil uforbrugte midler fra landdistrikts-

programmerne i Europa anvendes til formål,

der kan hjælpe til at afbøde krisens virkninger.

Samtidig foreslår Landdistrikternes Fælles-

råd og Landbrug & Fødevarer, at der generelt

etableres tilskudsordninger eller supplerende

lånemuligheder, f.eks. via Vækstfonden, som

kan sikre kapital til investering i moderne og

klimavenligt erhvervsbyggeri i landdistrikterne.

8: Sagsbehandlingsloft, når Land-

brugsstyrelsens IT-systemer fejler

Udbetaling af tilskud under det danske land-

distriktsprogram har i perioden 2014-2020

været præget af lange sagsbehandlingstider

på ﬂere områder. Det handler fx om tilskud

til pleje af græs og naturarealer, Lokale

Aktionsgrupper, økologisk arealtilskud, til-

skud til miljøteknologi og modernisering af

stalde, minivådområder eller skovrejsning.

Landdistrikternes Fællesråd og Landbrug &

Fødevarer opfordrer på den baggrund miljø- og

fødevareministeren og erhvervsministeren til at

indføre et sagsbehandlingsloft, så ingen ansøger

venter længere end 60 dage på udbetaling af

tilskud fra det danske landdistriktsprogram.

Uddannelse

og beskæftigelse

Der er behov for et bedre match mellem på

den ene side arbejdsmarkedets behov og på den

anden side uddannelser og tilgængelig arbejds-

kraft. Uddannelsernes kvalitet har første priori-

tet, men relevans og placering er også vigtige

prioriteter.

9: Flere unge skal uddanne sig inden for

landbrug, industri og turisme

Landbrug- og fødevaresektoren, industrisekto-

ren og turismeerhvervet er brancher, der særligt

skaber arbejdspladser i yder- og landkommuner.

Flere unge skal uddanne sig

inden for landbrug, industri

og turisme.

Genstart hele Danmark

Vejen til vækst og ﬂere arbejdspladser i landdistrikterne

Fødevareklyngen står fx for 10 pct. af beskæf-

tigelsen i disse kommuner. Derfor vil det gavne

yderområderne, hvis ﬂere unge ønsker at

uddanne sig inden for de tre brancher, hvilket

også på sigt kan understøtte bosætningen i

områderne.

Landdistrikternes Fællesråd og Landbrug &

Fødevarer mener, at ﬂere unge og voksne skal

tage de efterspurgte erhvervsuddannelser, hvor

der er udsigt til mangel på arbejdskraft. Incita-

menterne for at tage en erhvervsuddannelse

skal styrkes, blandt andet med bedre uddan-

nelsesvejledning og mere attraktive uddannel-

sesmiljøer uden for de store universitetsbyer

fx gennem campusmodeller.

10: Hæv udkantstilskuddet for uddan-

nelsesinstitutioner i landdistrikterne

For at sikre, at ﬂere kan tage en uddannelse

inden for landbrug, industri og turisme i land-

distrikterne mener Landdistrikternes Fællesråd

og Landbrug & Fødevarer, at udkantstilskud-

det skal hæves. Det vil skabe bedre vilkår for

de i forvejen pressede institutioner, mindske

risikoen for frafald hos de unge med længst

til deres uddannelsessted og garantere uddan-

nelsesmuligheder over hele landet.

11: Opkvaliﬁcering for unge ved

ansættelse

Landdistrikterne er præget af en højere kon-

centration af unge med en svag tilknytning

til uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet.

Denne tendens er særligt udtalt under økon-

omiske kriser, hvor landdistrikterne kan blive

hårdt ramt af ungdomsarbejdsløshed. I dag

kan jobcentret give tilskud til arbejdsgivere til

opkvaliﬁcering i forbindelse med ansættelse på

ordinære vilkår. Der er for dagpengemodtagere

og jobparate kontanthjælpsmodtagere et krav

om 12 måneders ledighed forud for ansættels-

en, dog 6 måneder for personer, som er under

30 år eller har særlig risiko for at blive langtids-

ledig.

Jobcentre kan afholde udgifter til alle former

for opkvaliﬁcering, herunder vejledningsforløb.

Det er i dag en betingelse, at opkvaliﬁceringen

ligger ud over, hvad arbejdsgiveren forudsættes

at give f.eks. i form af oplæring i arbejdsfunk-

tioner eller arbejdsredskaber, der er særlige

for den enkelte arbejdsgiver. Landdistrikternes

Fællesråd og Landbrug & Fødevarer foreslår, at

mindske kravet til forudgående ledighed til 1

eller 2 måneder for unge under 30 år, samt at

yde tilskud til arbejdsredskaber, der er særlige

for den enkelte arbejdsgiver.

12: Ændre visitation for uddannelses-

hjælpsmodtagere, så de også kan være

jobparate

I dag får unge under 30 år uden erhvervskom-

petencegivende uddannelse uddannelseshjælp.

Uddannelseshjælpsmodtagere visiteres som

åbenlyst uddannelsesparate, uddannelsespa-

rate eller aktivitetsparate. Fokus i indsatsen

er, at den unge skal tage en uddannelse. For at

styrke jobudsatte unges tilknytning til arbejds-

markedet foreslår Landdistrikternes Fællesråd

og Landbrug & Fødevarer, at ændre fokus, så

den unge også kan visiteres jobparat. Forslaget

vil tage hensyn til de unge, som ikke trives i

uddannelsessystemet og ikke gennemfører en

uddannelse. Målet kan fortsat være uddan-

nelse, men en anerkendelse af, at uddannelse

kan ske via job, hvor den unge får kendskab til

branchen og et ønske om at uddanne sig inden

for den pågældende branche. Indsatsen vil være

jobrettet, og det kan også give de unge indblik

i andre brancher end de traditionelt har tænkt

på, hvis de først kan være i virksomhedspraktik

i fx landbrugssektoren.

Infrastruktur

Efter coronakrisen har regeringen givet kom-

munerne mulighed for at fremrykke investe-

ringer og vedligehold. Staten kan også selv øge

aktiviteten på den korte bane med at få tage

hul på en række nødvendige investeringer i

infrastrukturen, hvor efterslæbet er størst i

landdistrikterne.

13: Styrket fremkommelighed i hele

landet

Det danske vejnet er under pres med adskillige

strækninger, der frem mod 2030 vil blive un-

derlagt en kritisk belastningsgrad. Spildtid er en

vækstdræber, ligesom det skader klimaet, når

bilerne holder i kø. Uden investeringer vil der

forekomme yderligere ﬂaskehalsproblemer til

gene for både den almene traﬁk og virksomhed-

erne. Samtidig er ﬂere dele af Danmark koblet

af det overordnede vejnet, hvorfor der ligeledes

er behov for at styrke infrastrukturelle projek-

ter, der binder strækninger sammen.

Landdistrikternes Fællesråd og Landbrug &

Fødevarer foreslår derfor, at en række invest-

eringer i den danske infrastruktur fremrykkes

og igangsættes i 2020 for, at styrke beskæftig-

else og produktivitet og samtidigt understøtte

den grønne omstilling af person- og godstrans-

porten, som vil ske over de kommende år.

14: Småvejspulje

Det skal være muligt at leve og arbejde i hele

landet for at genstarte væksten i landdistrik-

terne. Dette kræver investeringer i vejnettet til

gavn for fremkommeligheden uden for byerne.

Derfor foreslår Landdistrikternes Fællesråd og

Landbrug & Fødevarer at oprette en ’småvejs-

pulje’ med sigtet, at underﬁnansieret infra-

struktur ikke forsat skal ligge erhvervsdrivende

og beboerne i landdistrikterne til last. Småvej-

ene uden for de store byer er nemlig oversete.

Hvor de statslige veje udgør 3.800 km, strækker

kommunevejene sig over 70.000 km. Af dem

bugter ca. 40.000 sig gennem landzoner. Små-

vejene er ofte af svingende kvalitet og meget

smalle. Nogle steder så smalle, at to biler har

svært ved at passere hinanden. Det er en traﬁk-

sikkerhedsmæssig udfordring, der hæmmer

fremkommeligheden.

Det foreslås, at staten afsætter 500 mio. kr. til

en småvejspulje, som kommunerne kan søge til

at få dækket halvdelen af anlægsinvestering-

en. Derved vil småvejspuljen med kommunal

medﬁnansiering komme op på 1 mia. kr. over

fem år.

15: Pulje til cykelinfrastruktur

Der er store potentialer i at styrke cykel-

turismen og cyklismen generelt i de danske

landdistrikter, der med kilometervis af natur-

skønne strækninger indbyder til ferie på cykel.

Desværre er dårlige veje og manglende cykel-

stier i dag et benspænd for at få endnu ﬂere op

på cyklen og ud i landet. Derfor støtter Land-

distrikternes Fællesråd og Landbrug & Fødeva-

rer forslaget fra organisationerne Dansk Cykel-

turisme og Cyklistforbundet om at etablere en

akutpulje på 100 mio. kr. til initiativer, der skal

styrke cykelturisme og udvikling af turisme i

landdistrikterne allerede i år.

Genstart hele Danmark

Vejen til vækst og ﬂere arbejdspladser i landdistrikterne

16: Udbredelse af ﬁberbredbånd i

landområderne

Danmark har historisk været en frontløber

på digitaliseringsområdet, men det kræver

investeringer i den digitale infrastruktur, hvis

det skal gælde i hele landet. I dag er der ikke

internet med høj og stabil hastighed i alle dele

af Danmark. Det kan ellers nedbryde barrierer

for afstand og tid, hvilket giver landdistrikterne

mulighed for at deltage i det forretningsmæs-

sige liv langt ud over deres geograﬁske region.

Udbredelse af bredbåndsteknologi eliminerer

de logistiske begrænsninger ved mange regio-

nalt baserede forretningsmodeller, hvilket gør

det muligt for virksomheder i landdistrikterne

at konkurrere med deres storbykolleger.

Derfor foreslår Landdistrikternes Fællesråd og

Landbrug & Fødevarer, at udbrede dæknings-

graden af bredbånd til hele landet, samt at

styrke og videreføre den statslige bredbåndspul-

je Bedre bredbånd. Det vil også give danskerne

i hele landet bedre muligheder for at gribe de

nye muligheder for hjemmearbejdspladser, som

coronakrisen har åbenbaret.

17: Fremrykning af 5G til hele landet

Coronakrisen har vist værdien af at kunne

arbejde hjemme. En forudsætning for det, og

for at Danmark kan fastholde sin styrkeposition

på digitaliseringsområdet, er, at hele landet

bliver digitalt. Lige nu er der stor forskel på

mobildækningen i Danmark alt efter, hvor i lan-

det man beﬁnder sig. Vi ved alle sammen, hvor

frustrerende det er, når teknologien ikke virker.

Der skal være lige teknologiske muligheder for

alle, uanset hvor i landet vi bor.

En hurtigere udrulning af 5G og udbredelse af

bredbånd i hele landet vil binde os stærkere

sammen, og det vil give rigtig mange erhverv

og virksomheder bedre muligheder for at bruge

teknologi til at blive mere eﬀektive, uanset om

man er i Thy, på Bornholm eller i Gentofte.

Derfor mener vi, at en fremrykning af 5G vil

være med til at skabe lige muligheder for vækst

i hele Danmark. Og det er mere vigtigt end

nogensinde lige nu.

Landdistrikternes Fællesråd og Landbrug &

Fødevarer foreslår derfor, at det i forbindelse

med de kommende udbud sikres fuld dækning

i hele landet for at undgå huller og potentielle

undermineringer af 5G’s anvendelsesgrad for

erhvervslivet i landdistrikterne.

Stærkere udvikling

Danmark er en lille åben økonomi, hvor ekspor-

ten er den vigtigste motor for den økonomiske

vækst i hele landet. Faldende efterspørgsel i EU

og resten af verden kommer til at ramme dansk

erhvervsliv hårdt. Men det kan også være en

mulighed for at styrke konkurrenceevnen for

danske virksomheder, så vi står stærkere på den

anden side af krisen.

18: Mere frihed i Planloven

og Naturbeskyttelsesloven

Ændringerne i Planloven, som allerede er

blevet gennemført, har skabt øget grundlag for

bosætning og arbejdspladser i landdistrikterne.

Der er dog stadig et stort potentiale for at gøre

mere. Derfor foreslår Landdistrikternes Fælles-

råd og Landbrug & Fødevarer at tage endnu et

skridt for at sikre mere frihed i Planloven og

Naturbeskyttelsesloven, så borgere og virksom-

heder har bedre mulighed for at udvikle deres

lokalområder. Landdistrikternes Fællesråd og

Landbrug & Fødevarer foreslår at ændre re-

glerne om kystnærhedszonen og strandbeskyt-

telseslinjen, så den nuværende ansøgnings-

baserede model erstattes af en generel lem-

pelse.

19: Egnsudviklingsstøtte 2.0, målrettet

erhvervsstøtte til grønne virksomheder

på landet

Hele Danmark skal bidrage til og nyde godt

af den grønne omstilling, som samfundet står

overfor. Omstillingen må ikke skævvride Dan-

mark geograﬁsk og koste arbejdspladser i land-

distrikterne, der i forvejen har oplevet en lavere

vækst end resten af landet. I stedet bør lokale

styrkepositioner inden for grøn omstilling og

bæredygtighed understøttes og udbygges. Det

kan fx være virksomheder inden for Cleantech.

Det vil både bidrage til den grønne omstilling

og beskæftigelsen på landet. På den måde kan

de to hensyn gå hånd-i-hånd.

Landdistrikternes Fællesråd og Landbrug &

Fødevarer foreslår derfor, at regeringen eta-

blerer en erhvervsfremmeordning, der mål-

rettet understøtter grønne virksomheder og

erhverv med et bæredygtigt fokus, som har en

placering i et landdistrikt.

20: Fremrykke afskaﬀelsen af PSO fra

2022 til 3. kvartal 2020

PSO-afgiften er en afgift på el, som ﬁnansierer

udbygningen af vedvarende energi. PSO-afgif-

ten fastlægges kvartalsvis og udgør 6,1 øre/kWh

i 2. kvartal 2020. Det er aftalt, at PSO-afgiften

skal afskaﬀes, og udgifterne til vedvarende

energi ﬁnansieres i stedet over ﬁnansloven, da

EU-Kommissionen fandt PSO-afgiften traktat-

stridig. Afgiften overﬂyttes gradvist til ﬁnans-

loven og fra 2022 er afgiften helt afskaﬀet.

PSO-afgiften betales både af virksomheder og

husholdninger. Landdistrikternes Fællesråd

og Landbrug & Fødevarer foreslår en frem-

rykning af afskaﬀelsen, hvilket vil mindske

erhvervslivets udgifter til el og derigennem

forbedre konkurrenceevnen. Forslaget vil

ligeledes mindske husholdningernes udgifter

til el. Derudover vil det fremrykke forbedrede

rammevilkår for alle produktionsvirksomheder,

herunder landbrug samt energitunge virksom-

heder, der hovedsageligt er beliggende uden for

de største byer til gavn for beskæftigelsen og

konkurrenceevnen.

Plads til nye ideer

og iværksættere

Ildsjæle, nye ideer og iværksættere skaber det

liv og de vilkår, der afgør om et lokalsamfund

har retning mod udvikling eller afvikling. Nye

virksomheder kan både binde lokalsamfund

sammen og give energi til fremdrift. Land-

distrikternes Fællesråd og Landbrug & Fødeva-

rer mener, at man bør sætte sig som overordnet

mål, at frisætte iderigdommen i landdistrik-

terne bl.a. ved at afskaﬀe regler og bureaukrati,

der sætter uhensigtsmæssige begrænsninger.

Samtidigt skal ﬂere virksomheder generations-

skiftes, så der kommer nye ejerledere ind, som

vi investere i virksomhederne og tænke nyt.

21: Mere frihed til at udforske

Tidligere har frikommuneforsøgene styrket

kreativiteten inden for det oﬀentlige. Det

samme kunne man opnå inden for det private

erhvervsliv. Landdistrikternes Fællesråd og

Landbrug & Fødevarer foreslår, at der etableres

regulatoriske sandkasser i enkelte landdistrik-

ter, hvor man indenfor afgrænsede områder kan

få lov til at udfordre de eksisterende rammer,

love, regler og begrænsninger for den erhvervs-

mæssige udfoldelse. Det kan både være inden

for grønne teknologier eller ny teknologi som

brug af selvkørende biler eller droner.

22: Etablering af innovations-

og testinfrastruktur i landdistrikterne

Landdistrikternes Fællesråd og Landbrug &

Fødevarer foreslår etableringer af ny innova-

tions- og testinfrastruktur og fyrtårnsprojekter

Genstart hele Danmark

Vejen til vækst og ﬂere arbejdspladser i landdistrikterne

Landdistrikternes Fællesråd

og Landbrug & Fødevarer

foreslår, at der afsættes 150

mio. kr. til markedsføring

og udvikling af de mindre

turismetilbud, der eksisterer

i alle dele af Danmark.

i landdistrikterne, der understøtter innova-

tion, herunder ny teknologi til udvikling af

fødevareklyngen. Eksempler er ’Living labs’,

som er åbne innovationsnetværk, der opere-

rer i en territorial sammenhæng, som f.eks.

byområde, region, campus, og integrerer

forsknings- og innovationsprocesser i oﬀent-

ligt-private partnerskaber. Greenlab i Skive og

Symbiosen i Kalundborg er også eksempler på

danske partnerskaber, hvor der skabes vækst

i lokalsamfundet. GTS-institutterne kan også

bidrage med etablering af innovations- og

testfaciliteterne i landdistrikterne. Indsatsen

kan bl.a. medﬁnansieres af MUDP, GUDP og

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

23: Landfornyelse, multifunktionel jord-

fordeling og udtagning af landbrugsjord

Multifunktionel jordfordeling og udtagning af

lavbundsjorder er helt centrale redskaber til at

levere resultater på en række aktuelle dagsord-

ner. Gennem multifunktionel jordfordeling

kan der ske en optimering af landskabernes

anvendelse, der både kan give gevinster for

klima, natur, miljø, rekreative interesser, liv i

landdistrikterne og landbrugserhvervet samti-

dig med at det kan skabe nye muligheder for

vedvarende energi – fx gennem opsætning af

solceller på udtagne lavbundsarealer.

Real Danias Collective Impact initativ har

høstet mange erfaringer med multifunktionel

jordfordeling gennem fællesskaber på tværs

af interesser og aktører. En multifunktionel

tilgang til landskabet kan skabe positive sam-

fundsgevinster, hvis de rigtige rammer er til

stede og projekterne tager udgangspunkt i cen-

trale principper som inddragelse, lokal opbak-

ning, lokalt initiativ og frivillighed. Landbrug &

Fødevarer sammen med Danmarks Naturfred-

ningsforening forslået, at der skal udtages eller

ekstensiveres op mod 100.000 ha landbrugsjord

blandt andet gennem multifunktionel jordfor-

deling. Samtidig har Klimapartnerskabet for

Fødevare- og Landbrugssektoren har foreslået,

at der udtages lavbundsjorder – i første omgang

47.400 ha, da udtagning vurderes som et af de

mest eﬀektive redskaber til at reducere klima-

belastningen fra sektoren

Det er afgørende, at der tilvejebringes nødven-

dige ﬁnansiering til at få igangsat jordforde-

lings og udtagningsprojekter. På ﬁnansloven

for 2020 blev der afsat 2 mia. kr. over de næste

10 år til udtagning af landbrugsjord. Miljø- og

Fødevareministeriet har vurderet, at dette

vil kunne ﬁnansiere udtagning af ca. 15.000

ha landbrugsjord, og der er derfor behov for

yderligere ﬁnansiering for at for at udtage eller

ekstensivere op mod 100.000 ha.

Landdistrikternes Fællesråd og Landbrug &

Fødevarer foreslår derfor, at der tilvejebringes

yderligere statslig ﬁnansiering frem mod 2030

ligesom der ses på at skabe rammevilkår, som

kan gøre det attraktivt for eksterne parter fx

energiselskaber, forsyningsselskaber og fonde

at deltage i ﬁnansieringen af en fornyelse af

arealanvendelsen i åbne land.

24: Afskaﬀelse af tinglysningsafgiften

for førstegangsetablerede

Generationsskiftet i landbruget er gået i stå,

og gennemsnitsalderen for landmænd er støt

stigende. Tinglysningsafgiften er en væsentlig

barriere for unge landmænd, som vil købe eget

landbrug. Alle erhverv betaler tinglysningsaf-

gift. Men landbrug er særligt udfordret, da fast

ejendom udgør næsten hele virksomhedens

værdi.

Landdistrikternes Fællesråd og Landbrug &

Fødevarer foreslår derfor, at førstegangskøbere

af landbrugsejendomme fritages for tinglysnings-

afgift.

Genstart hele Danmark

Vejen til vækst og ﬂere arbejdspladser i landdistrikterne

25: Succession for mikrovirksomheder

Mange små og mellemstore virksomheder i

yder- og landkommuner står foran et ejerskifte

de kommende år. Hvis ikke der ﬁndes købere til

den lokale håndværksvirksomhed lukke uden,

at der kommer nyt erhverv.

For at fremme køb og salg af små danske virk-

somheder foreslår Landdistrikternes Fællesråd

og Landbrug & Fødevarer at tillade mikrovirk-

somheder – dvs. virksomheder med maksimalt

10 beskæftigede og en omsætning eller balance

på under 15 mio. kr. årligt – at overdrage med

succession til en ubegrænset personkreds. Initi-

ativet vil fremme ejerskifte i en række små og

mellemstore virksomheder, hvor skattebeta-

lingen i forbindelse med ejerskifte hæver prisen

og gør ejerskiftet urentabelt.

pct. til og med oktober. I Danmark er momsen

på restauranter og hoteller på 25 pct. For at

hjælpe hotel- og restaurationsbranchen foreslår

Landdistrikternes Fællesråd og Landbrug &

Fødevarer, at sænke momsen på hotel- og res-

taurationsbranchen.

27: Øget momsfradrag for mad på hoteller,

restaurationer, cafeterier og lignende (fra

25 pct. til 100 pct.)

Momsfradraget for virksomheders udgifter til

restaurationsbesøg er 25 pct. Ved et hotelop-

hold er momsfradraget 100 pct. for selve over-

natningen, men kun 25 pct. ved morgenmad.

For at få det fulde fradrag for hotelovernat-

ningen kræver det, at der er en særskilt regning

med en pris for overnatningen og en pris for

morgenmaden. Det er administrativt vanskeligt.

Landdistrikternes Fællesråd og Landbrug &

Fødevarer foreslår derfor et fradrag for res-

taurationsudgifter på 100 pct. Det vil lette

de administrative byrder ved virksomheders

overnatninger på hotel inkl. mad. Forslaget

vil ligeledes forbedre danske restauranter og

hotellers mulighed for at tiltrække danske og

udenlandske erhvervsgæster. Forslaget hjæl-

per dermed en branche, som er hårdt ramt af

coronakrisen. Forslaget vil ligeledes hjælpe den

del af fødevareerhvervet, som primært leverer

til foodservice.

28: Oplev Danmark og de stedbundne

kvaliteter

Danskerne skal genopdage Danmark som rejse-

destination. Den danske fødevaresektor leverer

varer af høj kvalitet til de dyre restauranter i

København, men også til restauranter, kroer og

hoteller i resten af landet. Samtidig ﬁndes der

rundt om i landet en lang række mikroturis-

meerhverv i form af små overnatningssteder,

bondegårdsferie, lokalt guidede og tilrettelagte

naturoplevelser samt spisesteder. Små lokale

Gang i oplevelses-

økonomien igen

For at krisen ikke bider sig fast er det vigtigt at

sikre, at de sektorer, der er blevet ramt hårdest,

hjælpes til at indhente noget af en tabte omsæt-

ning. Sommerpakken var et godt første skridt,

men vi foreslår derudover en særlig indsats for

oplevelsesøkonomien, så den lokale kro, cam-

pingplads eller cafe fortsat kan tiltrække gæster

og udenlandske turister til landdistrikterne.

26: Lavere moms på oplevelsesøkonomien

Hotel- og restaurationsbranchen er hårdt ramt

af coronakrisen. Antallet af turister er faldet

drastisk, og landdistrikterne er afhængige af

danske og udenlandske turister. Vores nabo-

lande har sænket momsen på restauranter og

hoteller, hvilket presser den danske turisme

yderligere. Tyskland har besluttet at sænke

restauranternes moms fra 7 til 5 pct. fra 1. juli,

og Norge har sænket hotelmomsen fra 12 til 6

turismevirksomheder tilbyder de autentiske

oplevelser, der i stigende grad efterspørges af de

tilrejsende turister, viser analyser. Samtidig kan

små turistvirksomheder være med til at fast-

holde turister i længere tid i områder omkring

fyrtårnsattraktioner, som oftest er omdrejnings-

punktet for markedsføringen.

Landdistrikternes Fællesråd og Landbrug &

Fødevarer foreslår derfor, at der afsættes 150

mio. kr. til markedsføring og udvikling af de

mindre turismetilbud, der eksisterer i alle dele

af Danmark.

29: Lavere færgetakster med traﬁkal lige-

stilling af de danske øer

For at styrke turisme og bosætning i alle dele

af landet bør taksten på Storebælt og færgetak-

sterne til de danske øer nedsættes. Færgetak-

sterne fungerer i praksis som en betalingsmur

rundt om øerne, mens den høje pris for at

passere Storebæltsbroen deler Danmark i to og

hæmmer mobiliteten for borgere og virksom-

heder.

Landdistrikternes Fællesråd og Landbrug &

Fødevarer foreslår derfor, at der indføres fuld

traﬁkal ligestilling i form af en udvidelse af

landevejsprincippet til de danske øer samt at

prisen for at passere Storebæltsbroen nedsættes

frem til udgangen af 2022.

Genstart

hele Danmark

Vejen til vækst og ﬂere arbejdspladser i landdistrikterne