Erhvervsudvalget 2019-20
ERU Alm.del Bilag 32
Offentligt
2092153_0001.png
Forslag til
lov om ædle metaller og konfliktmineraler
1
Kapitel 1
Lovens anvendelsesområde og definitioner
§ 1.
Loven gælder for varer af ædle metaller og for EU-importører, der er omfattet af Europa-Parlamentets
og Rådets forordning 2017/821 af 17. maj 2017 om fastlæggelse af due diligence-forpligtelser i
forsyningskæden for EU-importører af tin, tantal, wolfram og deres malme samt guld, der hidrører fra
konfliktramte områder og højrisikoområder med senere ændringer.
Stk. 2.
Undtaget fra denne lov er:
1) varer af ædle metaller, der godtgøres at være fremstillet før 1. juli 1961,
2) varer af ædle metaller til dentalt og andet medicinsk formål, og
3) mønter, der er gangbare.
§ 2.
I denne lov forstås ved:
1) Holdighed: Indholdet af et ædelt metal målt i promille af legeringens vægt.
2) Konventionsstempel: ædelmetalkonventionens fælles kontrolstempel som beskrevet i Bilag II i
konventionen om kontrol og stempling af varer af ædle metaller af 15. november 1972 med senere
ændringer.
3) Konfliktmineral: Mineraler eller metaller som indeholder eller består af tin, tantal, wolfram og deres
malme eller guld, der hidrører fra konfliktramte områder og højrisikoområder.
4) Ædle metaller: Platin, guld, palladium og sølv.
5) Varer af ædle metaller: Enhver vare, der er fremstillet helt eller delvist af ædle metaller eller deres
legeringer.
6) EU-importør: Enhver fysisk eller juridisk person, som angiver, at mineraler eller metaller overgår til
fri omsætning som omhandlet i artikel 201 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 952/2013
af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen, eller enhver fysisk eller juridisk person, på hvis vegne en
sådan erklæring er afgivet, som angivet i dataelement 3/15 og 3/16 i overensstemmelse med bilag B
til Europa-Kommissionens delegerede forordning 2015/2446 af 28. juli 2016 til supplering af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning nr. 952/2013 med nærmere regler angående visse bestemmelser
i EU-toldkodeksen.
7) Due diligence: Forpligtelserne for EU-importører af tin, tantal, wolfram og deres malme samt guld,
for så vidt angår deres ledelsessystem, risikostyring, uafhængige tredjepartsaudits og fremlæggelse
af oplysninger med henblik på at identificere og imødegå faktiske og potentielle risici med forbindelse
til konfliktramte områder og højrisikoområder med henblik på at forhindre eller afbøde negative
virkninger forbundet med deres tilvejebringelsesaktiviteter.
Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2015/1535/EU om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for
informationssamfundets tjenester (kodifikation). I loven er der medtaget visse bestemmelser fra Europa-Parlamentets
og Rådets forordning 2017/821/EU af 17. maj 2017 om fastlæggelse af due diligence-forpligtelser i forsyningskæden
for EU-importører af tin, tantal, wolfram og deres malme samt guld, der hidrører fra konfliktramte områder og
højrisikoområder, EU-Tidende 2017, nr. L 130 af 19. maj 2017, side 1-20. Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en
forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i loven er således udelukkende
begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningens umiddelbare gyldighed i Danmark.
1
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 32: Høring af forslag til lov om ædle metaller og konfliktmineraler (lovudkast), fra erhvervsministeren
Kapitel 2
Stempling af og krav til varer af ædle metaller
§ 3.
Varer af ædle metaller må kun erhvervsmæssigt fremstilles, sælges eller udbydes til salg, hvis de
overholder regler i denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov.
Stk. 2.
For varer af ædle metaller gælder, at de i alle enkelte ædelmetaldele skal have en holdighed af mindst
333 promille guld, mindst 800 promille sølv, mindst 500 promille platin eller mindst 500 promille palladium,
eller at de lovligt kan markedsføres som ædle metaller i et andet land i EU/EØS eller i lande som har ratificeret
konventionen om kontrol og stempling af varer af ædle metaller af 15. november 1972 med senere
ændringer.
§ 4.
Varer af ædle metaller, der sælges eller udbydes til salg under betegnelserne »guld«, »sølv«, »platin«
eller »palladium«, jf. § 3, stk. 2, skal være forsynet med et holdighedsstempel, jf. § 5, og fabrikantens
navnestempel, jf. § 6.
Stk. 2.
Fritaget fra kravet om stempling efter stk. 1, er:
1) varer, der midlertidigt indføres som vareprøver eller til udstilling,
2) varer af guld, platin eller palladium, der vejer mindre end 1 g, og varer af sølv, der vejer mindre end
3 g, samt varer, der som følge af deres skrøbelighed eller ringe størrelse ikke kan forsynes med
stempler,
3) importerede urkasser med indlagt urværk,
4) fyldepenne, kuglepenne, pencils og dele dertil, og
5) musikinstrumenter.
Stk. 3.
Andre stempler kan påføres varer af ædle metaller, såfremt de ikke kan forveksles med stemplerne
efter stk. 1.
Stk. 4.
Varer, der opfylder de krav, som er fastsat i konventionen om kontrol og stempling af varer af ædle
metaller af 15. november 1972, kan af Sikkerhedsstyrelsen forsynes med konventionens fælles
kontrolstempel. Varer forsynet med konventionens fælles kontrolstempel anses for at opfylde lovens krav til
stempling efter stk. 1.
§ 5.
Holdighedsstemplet skal på en tydelig måde angive varens holdighed i promille.
Stk. 2.
Indeholder varer af sølv mindst 925 promille sølv, kan holdigheden dog angives alene ved
eteg else ”Sterli g”.
Stk. 3.
Varer af uædle metaller, der er påført et lag af ædle metaller, må ikke påføres et holdighedsstempel,
men skal stemples med betegnelser, der beskriver varens karakter.
Stk. 4.
Erhvervsministeren kan fastsætte regler om holdighedsstempling af varer efter stk. 3, og om
hvorledes og i hvilket omfang det er tilladt at anvende dele af uædelt metal eller ikke metalliske materialer i
varer af ædle metaller, samt hvilke betegnelser, der må anvendes ved markedsføring af varer påført et lag af
ædle metaller.
§ 6.
Fabrikanter af varer af ædle metaller skal have et registreret navnestempel.
Stk. 2.
Navnestemplet skal bestå af navnestempelindehaverens navn, firmanavn, binavn eller forkortelse
heraf. Navnestemplet registreres i et navnestempelregister, der føres af Sikkerhedsstyrelsen. Der kan kun
registreres navnestempler i registeret, der tydeligt adskiller sig fra hinanden.
Stk. 3.
Som fabrikanter anses også importører og distributører, som påfører deres eget navnestempel på
varer af ædle metaller.
Stk. 4.
Udenlandske navnestempler registreret i et andet EU/EØS-land kan sidestilles med danske
navnestempler under forudsætning af, at det er muligt at identificere fabrikanten, og at denne kan
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 32: Høring af forslag til lov om ædle metaller og konfliktmineraler (lovudkast), fra erhvervsministeren
dokumentere sin ret til at påføre varer det pågældende navnestempel. Importører eller distributører har pligt
til at oplyse Sikkerhedsstyrelsen om anvendte udenlandske navnestempler, der kan sidestilles med danske
stempler.
Stk. 5.
Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om navnestemplers anmeldelse til og optagelse i
navnestempelregistret.
§ 7.
Virksomheder, der er registreret i navnestempelregisteret efter § 6, stk. 1, indbetaler årligt et gebyr til
Sikkerhedsstyrelsen til dækning af omkostninger til registreringsordningen m.v. samt kontrollen efter § 11 af
navnestempelindehavere, og de hermed forbundne omkostninger.
Stk. 2.
Erhvervsministeren kan fastsætte regler om undtagelse fra indbetaling af gebyr efter stk. 1.
Stk. 3.
Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om størrelsen og opkrævning af gebyr efter stk. 1.
§ 8.
Erhvervsministeren kan fastsætte regler for stempling af varer af ædle metaller med Sikkerhedsstyrelsens
kontrolstempel.
§ 9.
Erhvervsministeren kan fastsætte regler til gennemførelse af beslutninger om tekniske spørgsmål truffet
af den stående komite efter artikel 10, stk. 4 i konventionen om kontrol og stempling af varer af ædle metaller
af 15. november 1972 med senere ændringer.
Kapitel 3
Konfliktmineraler
§ 10.
Erhvervsministeren kan fastsætte regler, der er nødvendige for at gennemføre eller anvende EU-
retsakter om fastlæggelse af due diligence-forpligtelse i forsyningskæden for EU-importører af tin, tantal,
wolfram og deres malme samt guld, der hidrører fra konfliktramte områder og højrisikoområder.
Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte regler til gennemførelse af delegerede retsakter om fastlæggelse
af due diligence-forpligtelse i forsyningskæden for EU-importører af tin, tantal, wolfram og deres malme samt
guld, der hidrører fra konfliktramte områder og højrisikoområder.
Kapitel 4
Sikkerhedsstyrelsens kontrolvirksomhed
§ 11.
Sikkerhedsstyrelsen fører kontrol med, at denne lov og regler fastsat i medfør heraf overholdes.
Stk. 2.
Sikkerhedsstyrelsen fører kontrol med virksomheder, der er pålagt forpligtelser efter denne lov eller
regler fastsat i medfør af denne lov.
Stk. 3.
Sikkerhedsstyrelsen kan kræve at få meddelt alle oplysninger, herunder om økonomiske og
regnskabsmæssige forhold, der er nødvendige for udførelse af kontrollen.
Stk. 4.
Erhvervsministeren fastsætter regler om Sikkerhedsstyrelsens kontrol med virksomheder, som har
et registreret navnestempel, jf. § 6, samt med virksomheder, som sælger varer af ædle metaller uden at være
omfattet af § 6.
Stk. 5.
Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, hvilke oplysninger EU-importører af konfliktmineraler
skal indsende i forbindelse med kontrol efter stk. 1.
§ 12.
Sikkerhedsstyrelsen kan bemyndige en juridisk person til at udføre eller bistå Sikkerhedsstyrelsen med
at udføre kontrol med varer af ædle metaller jf. § 11.
Stk. 2.
En juridisk person bemyndiget efter stk. 1, kan udøve Sikkerhedsstyrelsens beføjelser efter denne
lovs § 11, stk. 1-4, §§ 13-15 og regler udstedt i medfør af § 6, stk. 5 og § 8.
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 32: Høring af forslag til lov om ædle metaller og konfliktmineraler (lovudkast), fra erhvervsministeren
Stk. 3.
Sikkerhedsstyrelsen kan i forbindelse med en bemyndigelse efter stk. 1 stille krav om habilitet, om
tekniske kvalifikationer og akkreditering efter relevante standarder.
Stk. 4.
Ansatte hos en efter stk. 1 bemyndiget juridisk person har tavshedspligt efter straffelovens §§ 152-
152 f.
Stk. 5.
Erhvervsministeren kan fastsætte regler om Sikkerhedsstyrelsens kontrol med en juridisk person
bemyndiget efter stk. 1.
§ 13.
Sikkerhedsstyrelsen har til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til
virksomheder, der er omfattet af loven, for at føre en effektiv kontrol efter denne lov og regler fastsat i
medfør af denne lov.
Stk. 2.
Politiet yder om nødvendigt bistand til kontrol efter stk. 1. Erhvervsministeren kan efter forhandling
med justitsministeren fastsætte regler herom.
§ 14.
Sikkerhedsstyrelsen kan i forbindelse med kontrollen, jf. § 11, udtage varer af ædle metaller
vederlagsfrit mod kvittering til brug for kontrol, herunder udtage varer ved brug af skjult identitet. Hvis
udtagelse af varen har nødvendiggjort en betaling, kan Sikkerhedsstyrelsen kræve udgiften refunderet fra
virksomheden.
Stk. 2.
Sikkerhedsstyrelsen kan foretage undersøgelser af varer udtaget efter stk. 1. Hvis der foretages
undersøgelser af varer udtaget efter stk. 1, kan Sikkerhedsstyrelsen kræve afholdte omkostninger i
forbindelse hermed refunderet af den, der har fået meddelt forbud eller påbud efter § 15.
Stk. 3.
Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler for dækning af omkostninger forbundet med
kontrollen og undersøgelser efter stk. 1 og 2, herunder regler om, hvilke omkostninger der kan kræves
refunderet efter stk. 2.
§ 15.
Sikkerhedsstyrelsen kan forbyde, at varer af ædle metaller gøres tilgængelige på markedet, hvis de ikke
opfylder kravene til holdigheds- og navnestempler i denne lov og regler fastsat i medfør af denne lov.
Stk. 2.
Sikkerhedsstyrelsen kan meddele påbud om, at varer af ædle metaller, som nævnt i stk. 1, skal
trækkes tilbage fra markedet eller tilbagekaldes.
Stk. 3.
Sikkerhedsstyrelsen kan meddele påbud om at fjerne holdigheds- og navnestempler, hvis varer af
ædle metaller uretmæssigt er påført stemplerne.
§ 16.
Erhvervsministeren fastsætter regler om Sikkerhedsstyrelsens kontrol med EU-importører i henhold til
artikel 11 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2017/821 af 17. maj 2017 om fastlæggelse af due
diligence-forpligtelser i forsyningskæden for EU-importører af tin, tantal, wolfram og deres malme samt guld,
der hidrører fra konfliktramte områder og højrisikoområder, i det omfang dette er nødvendigt for at
håndhæve forpligtelserne i artikel 4-7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2017/821 af 17. maj 2017
om fastlæggelse af due diligence-forpligtelser i forsyningskæden for EU-importører af tin, tantal, wolfram og
deres malme samt guld, der hidrører fra konfliktramte områder og højrisikoområder herunder om udstedelse
af påbud.
Stk. 2.
Erhvervsministeren fastsætter regler om Sikkerhedsstyrelsens kontrol med virksomheder, der
formodes at importere konfliktmineraler, der er omfattet af § 1.
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 32: Høring af forslag til lov om ædle metaller og konfliktmineraler (lovudkast), fra erhvervsministeren
Kapitel 5
Digital kommunikation og registersamkøring
§ 17.
Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Sikkerhedsstyrelsen
om forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.
Stk. 2.
Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om
anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signaturer el. lign.
Stk. 3.
En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for
meddelelsen
§ 18.
Sikkerhedsstyrelsen kan i kontroløjemed foretage registersamkøring af oplysninger fra egne registre og
offentligt tilgængelige oplysninger, der er indhentet hos andre offentlige myndigheder.
Stk. 2.
Sikkerhedsstyrelsen kan indhente ikke-offentligt tilgængelige oplysninger fra offentlige myndigheder
med henblik på registersamkøring i kontroløjemed.
Stk. 3.
Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at Sikkerhedsstyrelsen kan indhente ikke offentligt
tilgængelige oplysninger fra private virksomheder, erhvervs- eller forbrugerorganisationer med henblik på
registersamkøring i kontroløjemed.
Kapitel 6
Klage og delegation
§ 19.
Afgørelser truffet efter denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov kan ikke påklages til anden
administrativ myndighed.
Stk. 2.
Erhvervsministeren kan bemyndige en anden myndighed under ministeriet til at udøve de
beføjelser, der efter denne lov er tillagt ministeren.
Stk. 3.
Erhvervsministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage over myndighedens afgørelser
efter denne lov og regler fastsat i medfør heraf, herunder om, at en klage ikke kan indbringes for en anden
administrativ myndighed, og om myndighedernes adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet
klage. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om indgivelse af klager, herunder om formkrav til klagen.
Kapitel 7
Strafbestemmelser m.v.
§ 20.
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der
1) fremstiller, sælger eller udbyder varer til salg under betegnelsen ædle metaller i strid med de i § 3,
stk. 2, angivne holdigheder,
2) anvender eller påfører holdigheds- eller navnestempel i strid med § 4, stk. 1 og 3, § 5, stk. 1-3 og § 6,
stk. 2,
3) tilsidesætter pligten til at have et registreret navnestempel jf. § 6, stk. 1,
4) overtræder eller undlader at efterkomme et forbud eller påbud udstedt i medfør af § 15, eller
5) tilsidesætter oplysningspligten i § 6, stk. 4 eller § 11, stk. 3.
Stk. 2.
I regler fastsat i medfør af § 6, stk. 4, § 16 og § 11, stk. 4, kan der fastsættes straf af bøde for
overtrædelse af bestemmelser i reglerne.
Stk. 3.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5.
kapitel.
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 32: Høring af forslag til lov om ædle metaller og konfliktmineraler (lovudkast), fra erhvervsministeren
Kapitel 8
Ikrafttræden m.v.
§ 21.
Loven træder i kraft den 1. juli 2020, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§ 10 og § 16 har virkning fra den 1. januar 2021.
Stk. 3.
Lov om kontrol med varer af ædle metaller m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 29 af 11. januar 2019,
ophæves ved lovens ikrafttrædelse.
Stk. 4.
Regler, der er fastsat i medfør af lov om kontrol med varer af ædle metaller m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 29 af 11. januar 2019, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller erstattes af regler fastsat
i medfør af denne lov. Regler om straf for overtrædelse af regler, der er fastsat i de pågældende
bekendtgørelser, forbliver i kraft, indtil bekendtgørelsen ophæves eller erstattes af regler fastsat i medfør af
denne lov.
Stk. 5.
§ 15, stk. 3, kommer kun til anvendelse på varer af ædle metaller fremstillet før 1. april 1973, hvis
holdigheden afviger mere end 2 promille fra den ved holdighedsstemplet angivne.
§ 22.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for
Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 32: Høring af forslag til lov om ædle metaller og konfliktmineraler (lovudkast), fra erhvervsministeren
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning og baggrund
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1 Anvendelsesområde
2.1.1 Gældende ret
2.1.2 Erhvervsministerens overvejelser og den foreslåede ordning
2.2 Kontrol
2.2.1 Gældende ret
2.2.2 Erhvervsministerens overvejelser og den foreslåede ordning
2.3 Konfliktmineraler
2.3.1 Gældende ret
2.3.2 Erhvervsministerens overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
8. Forholdet til international ret
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 32: Høring af forslag til lov om ædle metaller og konfliktmineraler (lovudkast), fra erhvervsministeren
1. Indledning og baggrund
Formålet med forslaget til lov om ædle metaller og konfliktmineraler er at sikre, at danske forbrugere fortsat
kan have tillid til, at de smykker m.v., de køber, opfylder de lovede egenskaber. Dette gælder både i forhold
til varer der sælges i fysiske butikker og på internettet. Hensigten med lovforslaget er, udover at skabe
tryghed hos forbrugeren, at modernisere og forenkle den nuværende ædelmetallov fra 1995. Formålet med
lovforslaget er endvidere at lægge sig op af kravene i Konventionen om kontrol og stempling af varer af ædle
metaller af 15. november 1972 (ædelmetalkonventionen), som dækker EU- og EØS-landene. Ædelmetalloven
fastsætter reglerne for, hvor meget ædelmetal en vare mindst skal indeholde for at kunne sælges under
betegnelsen guld, sølv, platin eller palladium.
Lovforslaget skal samlet set sikre, at der fortsat ikke er incitamenter for virksomhederne til at opnå
konkurrencemæssige fordele på bekostning af forbrugerne, eller på bekostning af Danmarks internationale
forpligtelser. Det er i den forbindelse centralt, at virksomheder der overholder lovgivningen ikke stilles
konkurrencemæssigt dårligere, end virksomheder, der ikke gør.
Moderniseringen af ædelmetalloven vil konkret skabe mere gennemskuelige priser for kontrollen med
ædelmetalvirksomhederne, som fremover vil blive fastsat på markedsvilkår. Sikkerhedsstyrelsen vil desuden
søge at skabe en mere effektiv kontrolindsats for ædelmetalvirksomhederne ved i større omfang at
konkurrenceudsætte kontrolopgaven, der i dag alene varetages af den selvejende institution FORCE
Technology. En konkurrenceudsættelse vil betyde, at FORCE Technology, men også andre virksomheder, kan
byde ind på at varetage denne opgave.
For at sikre en effektiv kontrol med, at virksomhederne overholder reglerne, vil lovforslaget udvide
kontrolbeføjelserne i forhold
til såkaldt ”skjult
identitet”, hvilket vil sige anonym kontrol både i de fysiske
butikker og online. Herudover foreslås en bemyndigelse for erhvervsministeren til, at Sikkerhedsstyrelsen i
kontroløjemed kan indhente oplysninger fra andre offentlige myndigheder samt beføjelse til indhentning af
ikke-offentligt tilgængelige oplysninger, således at der skabes det bedst mulige datagrundlag for en
risikobaseret kontrolindsats.
Forordning 2017/821 af 17. maj 2017 om fastlæggelse af due diligence-forpligtelser i forsyningskæden for
importører af tin, tantal, wolfram og deres malme samt guld, der hidrører fra konfliktramte områder og
højrisikoområder (Forordningen om konfliktmineraler) pålægger virksomheder at tilvejebringe deres import
af konfliktmetallerne- tin, tantal, wolfram og guld på ansvarlig vis og sikre, at deres forsyningskæder ikke er
med til at finansiere væbnede konflikter. Lovforslaget er et element i regeringens ambition om på
internationalt niveau at adressere de bagvedliggende årsager til, at mennesker er på flugt mod Europa ved
at sikre, at danske virksomhederne ikke bidrager til at finansiere væbnede konflikter. Der er tale om
mineraler, som kan anvendes i hverdagsprodukter, som f.eks. mobiltelefoner, biler eller smykker, og som
udvindes i konfliktramte områder og højrisikoområder, hvor væbnede grupper ofte anvender tvangsarbejde
til at udvinde disse metaller og mineraler, som de sælger for at finansiere deres aktiviteter.
Forordningen om konfliktmineraler indeholder bestemmelser om "due diligence", som bliver bindende for
virksomhederne fra 1. januar 2021. Importører opfordres dog til at tage dem i brug hurtigst muligt. Due
diligence er en forpligtelse for EU-importører af tin, tantal, wolfram og deres malme samt guld til at
fremlægge oplysninger med henblik på at identificere forsyningskæden tilbage til smelterierne.
Ved at sikre produktets sporbarhed er det forordningen om konfliktmineraler og lovforslagets formål at
afskære de væbnede grupper fra en af deres vigtigste indtægtskilder, og så vidt muligt undgå at arbejdere
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 32: Høring af forslag til lov om ædle metaller og konfliktmineraler (lovudkast), fra erhvervsministeren
bliver udnyttet i konfliktområder. Forordningen om konfliktmineraler bygger på OECD-retningslinjerne fra
, der fastsætter det i ter atio ale e h ark for ”due dilige e” i forsy i gskæde .
Det anslås, at mindst 95 % af EU's samlede import af metaller og mineraler bliver omfattet, og alene
importører af små mængder er fritaget. Forordningen om konfliktmineraler finder direkte anvendelse og skal
ikke implementeres i dansk ret, men der skal foretages visse gennemførelsesforanstaltninger, herunder
blandt andet krav til sporbarheden i virksomhedernes leverandørkæde.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1 Anvendelsesområde
2.1.1 Gældende ret
Lov om kontrol med arbejder af ædle metaller m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 29 af 11. januar 2019,
indeholder i dag bestemmelser, der finder anvendelse på varer af ædle metaller. Loven opstiller krav for varer
af ædle metaller, der forarbejdes og sælges i Danmark, og der stilles krav om, at varerne skal overholde
minimumsholdighederne fastsat i loven for at kunne udbydes til salg under betegnelserne »guld«, »sølv«,
»platin« eller »palladium«. Lovens formål er at sikre, at forbrugerne har tillid til de varer, de køber af ædle
metaller.
Lov om kontrol med arbejder af ædle metaller m.v. indeholder bestemmelser om krav til holdigheds- og
navnestempler samt brugen heraf. Af loven fremgår, at varer af ædle metaller skal være forsynet med et
navnestempel og et holdighedsstempel, når det udbydes til salg. Loven indeholder også bestemmelser om
hvilke varer, der fritages for kravet om stempling. I loven bemyndiges Sikkerhedsstyrelsen til at fastsætte
regler om navnestemplers anmeldelse og optagelse i et navnestempelregister samt om holdighedsstempling
af varer af ædle metaller og om stempling af varer, der består af to eller flere ædle metaller.
For så vidt angår varetagelse af kontrolopgaverne med ædle metaller indeholder lov om kontrol med arbejder
af ædle metaller m.v. bestemmelser om, at Sikkerhedsstyrelsen udpeger en selvejende institution til at
udføre kontrollen. Den selvejende institution betegnes Ædelmetalkontrollen. Loven bemyndiger
Sikkerhedsstyrelsen til at fastsætte nærmere regler om denne kontrol.
Lov om kontrol med arbejder af ædle metaller m.v. indeholder for så vidt angår Ædelmetalkontrollen
bestemmelser om, at Ædelmetalkontrollen har adgang uden retskendelse til virksomheder, der har et
registreret navnestempel eller som sælger ædle metaller i uforarbejdet stand. Ædelmetalkontrollen kan, jf.
lovens bestemmelser, udtage prøver af varer af ædle metaller, halvfabrikata af ædle metaller eller
uforarbejdede ædle metaller. Loven indeholder også bestemmelser om, at Ædelmetalkontrollen kan udstede
påbud om, at holdighedsstemplet skal slettes, såfremt varer af ædelt metal har en mindre holdighed end
angivet i holdighedsstemplet. Endelig kan Ædelmetalkontrollen også påbyde, at varer med forkert angivet
holdighed tilbagekaldes fra forbrugeren.
For så vidt angår interessentinddragelse indeholder lov om kontrol med arbejder af ædle metaller m.v.
bestemmelser om nedsættelse af et ædelmetalnævn, der skal bistå med administration af loven. Nævnet
består af en repræsentant for Ædelmetalkontrollen, en repræsentant for guldsmedefaget samt en
repræsentant for Sikkerhedsstyrelsen.
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 32: Høring af forslag til lov om ædle metaller og konfliktmineraler (lovudkast), fra erhvervsministeren
Erhvervsministeren bemyndiges i lov om kontrol med arbejder af ædle metaller m.v. til at fastsætte de regler,
der er nødvendige i forbindelse med digital kommunikation til og fra Sikkerhedsstyrelsen samt
Ædelmetalkontrollen.
Konventionen om kontrol og stempling af varer af ædle metaller af 15. november 1972 er tiltrådt af Danmark
i 1988 ved kongelig resolution af 6. november 1987. Ædelmetalkonventionen forpligter de kontraherende
stater til at udpege en kontrolmyndighed til at udøve kontrol med varer af ædle metaller.
Ædelmetalkonventionen fastsætter regler for stempling af varer af ædle metaller. Ædelmetalkonventionen
indebærer, at varer som bærer ædelmetalkonventionens kontrolstempel frit kan markedsføres i samtlige
medlemslande, medmindre der er fastsat nationale særregler om holdighed.
Der er i dag ingen gældende regler for EU-importører af tin, tantal, wolfram og deres malme samt guld. Der
er dog fra OECD etableret en frivillig ordning med retningslinjer fra 2011 for ansvarlig tilvejebringelse af
mineraler fra konfliktramte områder.
2.1.2 Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det er Erhvervsministeriets vurdering, at der er behov for en modernisering af lov om kontrol med arbejder
af ædle metaller m.v. Loven er fra 1995 og ønsket er, at loven bliver tidssvarende i forhold til sprogbrug og
funktionalitet. Der lægges med lovforslaget op til at modernisere loven ved at ændre betegnelsen »arbejder
af ædle metaller« til «varer af ædle metaller» samt at udfase brugen af betegnelsen »Ædelmetalkontrollen«.
Den gældende lov følger kravene til minimumholdigheden for sølv og palladium i konventionen om kontrol
og stempling af varer af ædle metaller af 15. november 1972. For guld er kravet til minimumsholdighed 333
promille (hos forbrugerne kendt som 8 karat) i den gældende lov, hvilket er lavere end kravet i konventionen
om kontrol og stempling af varer af ædle metaller af 15. november 1972. Erhvervsministeriet finder ikke, at
der er grunde, som taler for at ændre ved den gældende lovs bestemmelser i forhold til traditionen for at
sælge guld i Danmark af 333 promille, branchen har i den forbindelse oplyst, at der efterspørges og sælges
store mængder af guld af 333 promille i Danmark. Erhvervsministeriet har derfor vurderet, at det vil have for
store konsekvenser for forbrugerne og branchen at ændre i holdigheden, hvorfor den gældende
minimumsholdighed forslås fastholdt.
Det er et ønske fra ædelmetalbranchen og importører af platin, at holdigheden for platin ændres, således at
der gælder det samme holdighedskrav i Danmark som for resten af konventionslandene. Importører af platin
anfører, at de nuværende krav gør det vanskeligt at komme ind på markedet i Danmark. Der lægges derfor
med lovforslaget op til at ændre minimumsholdigheden på platin til 500 promille. Erhvervsministeriet
vurderer, at dette på sigt kan betyde, at der vil komme mere konkurrence dygtige priser på området, hvilket
er til gavn for forbrugerne.
Erhvervsministeriet foreslår med lovforslaget, at ædle metaller i uforarbejdet stand ikke længere skal være
omfattet af loven. Ædle metaller i uforarbejdet stand er ikke omfattet af ædelmetalkonventionen.
Erhvervsministeriet ønsker, at loven i videst muligt omfang skal følge konventionen, hvorfor disse emner ikke
længere skal være omfattet. Det bliver i stedet op til fabrikanten selv at foretage egenkontrol med de
uforarbejdede råvarer. Ændringen vil udelukkende have virkning for virksomheder, der køber varer i
uforarbejdet stand (halvfabrikata). Det vil derfor også være op til virksomhederne selv at sikre kvaliteten ved
hjælp af egenkontrol. Sikkerhedsstyrelsen vil fortsat føre kontrol med varer af ædle metaller som er bragt i
omsætning, hvorfor den ønskede ændring ikke vurderes at få konsekvenser for forbrugerne.
Den gældende lov om kontrol med arbejder af ædle metaller m.v. fritager flere kategorier af varer af ædle
metaller for stempling. Der er tale om udstillingsvarer, vareprøver, varer under en vis vægtgrænse,
importerede urkasser, fyldepenne, kuglepenne og lignende, varer til medicinsk eller dentalt formål,
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 32: Høring af forslag til lov om ædle metaller og konfliktmineraler (lovudkast), fra erhvervsministeren
musikinstrumenter og mønter, der er gangbare. Kravene til holdighed er dog forsat gældende, uanset at der
ikke er krav om at varerne stemples med denne.
Efter den gældende lov om kontrol med arbejder af ædle metaller m.v. skal der foretages kontrol af varer af
ædle metaller, der er fremstillet før 1961, af varer af ædle metaller fremstillet til dentalt eller andet medicinsk
formål eller mønter, der er gangbare. Kontrol af de nævnte varer har ikke tidligere været håndhævet. Der
lægges med lovforslaget derfor op til at undtage varer, der er fremstillet før 1961, varer af ædle metaller
fremstillet til dentalt eller andet medicinsk formål og mønter, der er gangbare. Varer, der er fremstillet af
ædle metaller før 1961, er ofte unika eller antikke smykker, hvor den håndværksmæssige kvalitet vejer
tungere end mængden af ædelt metal i varen. For varer, der er fremstillet til dentalt eller andet medicinsk
formål har det ikke været hensigten, at disse varer skulle være omfattet af den gældende lovs krav til
holdighed. For mønter, der er gangbare gælder, at disse varer allerede har en pålydende værdi, der er angivet
på varen, det vil derfor være uhensigtsmæssigt at angive holdigheden på varen, da denne ikke nødvendigvis
er overensstemmende den værdi, der angives på varen. På den baggrund foreslås disse varer undtaget fra
loven i sin helhed.
Efter den gældende lov mødes Ædelmetalnævnet en gang om året og gennemgår de tilsyn og udfordringer,
der har været i løbet af året. Nævnet består af en repræsentant for guldsmedefaget, en repræsentant for
Ædelmetalkontrollen og en repræsentant for Sikkerhedsstyrelsen, som samtidig er formand for
ædelmetalnævnet. Erhvervsministeren ønsker fortsat interessentinddragelse i et betydeligt omfang, men i
et mere tidssvarende forum. Der ønskes interessentinddragelse, når der opstår et konkret og aktuelt behov
herfor enten fra myndighedernes eller interessenternes side. Herved opnås en mere fleksibel og relevant
interessentinddragelse. Derudover ønskes interessentinddragelse også som statusmøder, således at
myndigheder og branchen løbende orienterer hinanden om, hvad der foregår på markedet og i det
internationale arbejde i regi af ædelmetalkonventionen. Af den grund foreslås det at nedlægge
Ædelmetalnævnet.
I de gældende regler er der ikke fastsat krav til eksporten af tin, tantal, wolfram og deres malme samt guld.
Danske virksomheder, som eksporterer varer, der kunne indeholde konfliktmineraler, til USA er på
nuværende tidspunkt underlagt reglerne i Dodd-Frank Wall Street Reform and Consumer Protection Act,
hvilket betyder, at virksomhederne allerede er underlagt et krav om et ledelsessystem, der kan spore
leveringskæden tilbage til smelterierne. Kommissionen har i Kommissionens delegerende forordning af 11.
januar 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om konfliktmineraler, for
så vidt angår metoden og kriterierne for vurdering og anerkendelse af due diligence-ordninger i
forsyningskæden for tin, tantal, wolfram og guld, fastsat bestemmelser til brug for anerkendelse af EU-
importørernes due-diligenceordninger. Dette medfører, at virksomheder, der har et eksisterende
ledelsessystem, ikke bliver pålagt yderligere krav, hvis det allerede eksisterende ledelsessystem, lever op til
kravene i den delegerede forordning om konfliktmineraler.
Der lægges med lovforslaget op til, at erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte regler for
Sikkerhedsstyrelsens kontrol med EU-importører af tin, tantal, wolfram og deres malme samt guld. Ligeledes
omfattes EU-importører, der formodes at importere konfliktmineraler. Bemyndigelsen forventes anvendt til
at fastsætte med hvilket interval EU-importørerne skal indsende en rapport til Sikkerhedsstyrelsen om deres
aktiviteter, og hvilke oplysninger denne skal indeholde. Rapporten udformes af en uafhængig
tredjepartsauditor.
Kommissionen er i forordningen om konfliktmineraler, jf. artikel 1, stk. 4 og 5, og artikel 9, stk. 1, bemyndiget
til at vedtage delegerede retsakter, og dermed ændre mængdegrænserne for de berørte metaller og
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 32: Høring af forslag til lov om ædle metaller og konfliktmineraler (lovudkast), fra erhvervsministeren
mineraler i bilag l til forordningen om konfliktmineraler. Ligeledes kan Kommissionen via delegerede
retsakter ændre hvilke smelterier, der er anerkendt i forordningen om konfliktmineralers bilag ll. Lovforslaget
lægger derfor op til, at erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte regler til gennemførelse af delegerede
retsakter.
For at omfatte fremtidige ændringer fra EU om fastlæggelse af due diligence-forpligtelse i forsyningskæden
for EU-importører af tin, tantal, wolfram og deres malme og guld, der hidrører fra konfliktramte områder og
højrisikoområder, forslås det i lovforslaget, at erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte de regler, der
er nødvendige for at gennemføre EU-retsakter på området.
2.2 Kontrol
2.2.1 Gældende ret
Ifølge lov om kontrol med arbejder af ædle metaller m.v. er det Ædelmetalkontrollen, der varetager
kontrollen med varer af ædle metaller. Sikkerhedsstyrelsen har udpeget den selvejende, akkrediterede
institution FORCE Technology som ædelmetalkontrol. FORCE Technology har til opgave at føre tilsyn med
varer af ædle metaller i fysiske butikker samt onlinebutikker. FORCE Technology udtager varer af ædle
metaller under deres tilsyn, og tester dem efterfølgende. FORCE Technology har ligeledes til opgave at
stemple varer af ædle metaller med CCM stemplet eller Ædelmetalkontrollens stempel samt at føre
navnestempelregister over de registrerede navnestempler.
Der er ingen gældende bestemmelser vedrørende krav til EU-importører af tin, tantal, wolfram og deres
malme samt guld, hvorfor der ikke føres kontrol med området.
2.2.2 Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Erhvervsministeriet foreslår, at det ikke længere udelukkende skal være en selvejende institution, der
varetager kontrol opgaven, og at Ædelmetalkontrollen derfor ikke videreføres som begreb, i stedet er det
Sikkerhedsstyrelsen, der udfører kontrol med lovens overholdelse. Sikkerhedsstyrelsen kan efter lovforslaget
bemyndige en juridisk person til at varetage kontrolopgaven. Erhvervsministeriet åbner således op for, at det
ikke længere er forbeholdt selvejende institutioner at være udpeget til at varetage kontrollen efter loven.
Erhvervsministeren foreslår dette for at udvide det felt af virksomheder, der kan blive udpeget af
Sikkerhedsstyrelsen for dermed at opnå økonomiske fordele for de virksomheder, der finansierer ordningen
samt at sikre forbrugerne effektiv kontrol ved at konkurrenceudsættekontrol opgaverne.
Lovforslaget har til formål at skabe klar hjemmel til at indsamle og samkøre oplysninger både for så vidt angår
styrelsens egne oplysninger og oplysninger fra andre offentlige myndigheder. De oplysninger,
Sikkerhedsstyrelsen behandler, stammer i høj grad fra indberetninger ved registrering af ikke-offentlige data
fra offentlige myndigheder. Muligheden for at indhente ovenstående oplysninger om fysiske personer er
hjemlet i databeskyttelsesforordningen, artikel 6, stk. 1, litra e.
Erhvervsministeriet foreslår med lovforslaget, at der ved udarbejdelsen af en datadrevet risikomodel kan
indhentes offentlig og ikke-offentligt tilgængelige oplysninger fra andre offentlige myndigheder, samt at
erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte regler for, at Sikkerhedsstyrelsen kan indhente ikke offentligt
tilgængelige oplysninger fra private virksomheder, erhvervs- eller forbrugerorganisationer med henblik på
registersamkøring i kontroløjemed. Sikkerhedsstyrelsen har et behov for at kunne kvalificere risikobilledet
yderligere ved at indhente ikke-offentligt tilgængelige oplysninger fra andre offentlige myndigheder.
Indhentning af ikke-offentligt tilgængelige oplysninger giver mulighed for at sikre et stærkt datagrundlag,
hvor oplysninger om anmeldelser, data fra markedsovervågningen, herunder brugeradfærd, information om
markedet samt data fra de udførte tilsyn, kan samles med datakilder fra andre offentlige myndigheder. Det
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 32: Høring af forslag til lov om ædle metaller og konfliktmineraler (lovudkast), fra erhvervsministeren
medfører at kontrollen på varer af ædle metaller og konfliktmineraler bliver mere målrettet.
Registersamkøring vil alene finde sted i det omfang, som er relevant og proportionalt i forhold til
kontrolopgaven. Der vil være tale om samkøring af oplysninger vedrørende virksomheder eller ikke-
følsomme oplysninger om personer, herunder enkeltmandsvirksomheder.
Som eksempel kan nævnes den situation, hvor Sikkerhedsstyrelsen har oplysninger om for lav holdighed ved
et bestemt produkt, men hvor det er uvist, hvor tilgængeligt produktet er på det danske marked. I en sådan
situation vil oplysninger fra f.eks. Toldstyrelsen om antallet af importerede varer kunne være med til at
kvalificere Sikkerhedsstyrelsens risikovurdering. Med øget dataanvendelse er det desuden muligt at lave en
måling på om for eksempelvis informationskampagner eller særlige indsatser har den ønskede effekt.
Den foreslåede kontrolmodel fokuserer på en mere risikobaseret tilgang til kontrolopgaven, samt et øget
fokus på e-handel. Kontrol med internethandlen vil imødekomme nye forbrugsmønstre, hvor en stigende
andel af forbrugerkøb sker via internettet. Kontrol af handel på internettet vil derfor fremadrettet øges
Ved at gøre kontrollen mere risikobaseret end i dag, vil forudsætningerne for at identificere de virksomheder,
som ikke lever op til reglerne, være større, hvilket vil være til gavn for forbrugerne. Kontrolopgaverne vil også
fremadrettet være underlagt de forvaltningsretlige regler med hensyn til varsling af kontrol, partshøring,
aktindsigt m.v. for fortsat at opretholde virksomhedernes retssikkerhed.
Erhvervsministeriet vurderer, at en placering af ansvaret for kontrolopgaven hos Sikkerhedsstyrelsen, vil
betyde, at Sikkerhedsstyrelsens risikomodeller kan anvendes på tværs af styrelsens andre områder. Det
gælder også i det tilfælde, at kontrolopgaven udføres af eksterne operatører. En ændret kontrolmodel vil
derfor hurtigere kunne imødekomme nye tendenser og forbrugsmønstre til gavn for forbrugerne og
virksomhederne i branchen, der ligeledes er interesserede i, at der føres kontrol.
I lovforslaget benyttes betegnelsen kontrol i stedet for tilsyn. Kontrol dækker bredere og indebærer både
fysisk kontrol, tilsyn med e-handel samt dokumentkontrol.
Med lovforslaget lægges der op til, at Sikkerhedsstyrelsen på baggrund af EU-importørernes rapporter vil
udføre en risikobaseret kontrol med EU-importører af konfliktmineraler. Ud fra disse kontroller, samt de
rapporter, der er indsendt af EU-importørerne af konfliktmineraler, indsender Sikkerhedsstyrelsen hvert år
senest den 30. juni en statusrapport til Kommissionen.
2.3 Konfliktmineraler
2.3.1 Gældende ret
Der er i dag ingen gældende regler for EU-importører af tin, tantal, wolfram og deres malme samt guld. Der
er dog fra OECD etableret en frivillig ordning med retningslinjer fra 2011 for ansvarlig tilvejebringelse af
mineraler fra konfliktramte områder.
2.3.2 Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Erhvervsministeriet foreslår, at der med baggrund i forordningen om konfliktmineraler fastsættes
bemyndigelse til, at Sikkerhedsstyrelsen kan føre kontrol med virksomheder, der importerer
konfliktmineraler til Danmark. Lovforslaget supplerer forordningen omkring konfliktmineraler, der er
vedtaget med henblik på at forebygge krænkelser af menneskerettigheder i konfliktramte områder og
højrisikoområder. Lovforslaget kan medvirke til at bekæmpe finansieringen af væbnede grupper og
bekæmpe den lokale korruption. Det er Erhvervsministeriets vurdering, at Sikkerhedsstyrelsen med
lovforslaget bemyndiges til at fastsætte regler for kontrol med EU-importører af tin, tantal, wolfram og deres
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 32: Høring af forslag til lov om ædle metaller og konfliktmineraler (lovudkast), fra erhvervsministeren
malme samt guld. Ligeledes foreslås det, at EU-importører, der formodes at importere konfliktmineraler,
også omfattes. Bemyndigelsen forventes anvendt til at fastsætte, med hvilket interval EU-importørerne skal
indsende en rapport til Sikkerhedsstyrelsen om deres aktiviteter, samt hvilke oplysninger denne skal
indeholde. Rapporten skal udformes af en uafhængig tredjepartsauditor.
Kommissionen er i forordningen om konfliktmineraler, jf. artikel 1, stk. 4 og 5, og artikel 9, stk. 1, bemyndiget
til at vedtage delegerede retsakter, og dermed ændre mængdegrænserne for de berørte metaller og
mineraler i bilag l til forordningen om konfliktmineraler. Ligeledes kan Kommissionen via delegerede
retsakter ændre hvilke smelterier, der er anerkendt i forordningen om konfliktmineralers bilag ll. Lovforslaget
lægger derfor op til, at erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte regler til gennemførelse af delegerede
retsakter.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
Det vurderes at der ikke vil være økonomiske konsekvenser for det offentlige.
Udgifterne til Sikkerhedsstyrelsens virksomhed på ædelmetalområdet dækkes for nuværende af gebyrer,
som opkræves hos virksomhederne samt tilskud fra finansloven på 1 mio. kr. Med lovforslaget er der ikke
tilsigtet en ændring af finansieringsgrundlaget.
Ordningen vedrørende konfliktmineraler beregnes til at koste 0,4 mio. kr. i 2020, og herefter 0,7 mio. kr. pr.
år. Beregningerne er baseret på, at der foretages en årlig gennemgang af kontrolrapporten, der er udformet
af uafhængig tredje part vedrørende ledelsessystemet hos omkring 15 danske virksomheder.
Det vurderes, at lovforslaget ikke medfører implementeringskonsekvenser for det offentlige.
Lovforslaget følger principperne for digitaliseringsklar lovgivning. I relation til princip 1 bliver regler og
begreber i lovforslaget formuleret på en klar, enkel, entydig og konsistent måde. F.eks. vil definitionerne og
begreber fra ædelmetalkonventionen blive anvendt, når det er muligt. Dette skal gøre det lettere for de
forskellige aktører (fabrikanter, importører og forhandlere) i branchen at anvende de korrekte regler.
Der vil i lovforslaget blive indført en bestemmelse om digital kommunikation. Den finder anvendelse både på
meddelelser, der frivilligt sendes digitalt, og på meddelelser, der er obligatoriske at sende digitalt. Derved
efterleves princip 2 om digital kommunikation.
Erhvervsministeriet har overvejet princip 3 omkring mulighederne for automatisk sagsbehandling, men
finder det på nuværende tidspunkt ikke muligt. Automatisk sagsbehandling vil på et senere tidspunkt atter
blive vurderet, når Sikkerhedsstyrelsen over en periode har ført kontrol på områderne, og dermed på
baggrund af de registrerede oplysninger kan vurdere muligheden for automatisk sagsbehandling.
Lovforslaget følger princip 4 omkring ensartede begreber og genbrug af data. Erhvervsministeriet har blandt
andet brugt begreberne fra EU omkring EU-importør samt Toldstyrelsens beskrivelse af, hvornår en vare er
angivet til fri omsætning. Betegnelsen omkring en vare, der er angivet til fri omsætning, vil blive brugt i de
tilfælde, hvor en virksomhed importerer varen til Danmark. Toldstyrelsen vil én gang årligt sende en liste til
Sikkerhedsstyrelsen over de virksomheder, der har importeret konfliktmineraler.
Lovforslaget har ikke givet anledning til særlige opmærksomhedspunkter i forhold til princip 5 om tryg og
sikker håndtering af borgernes og virksomhedernes data. Erhvervsministeriet håndterer allerede på
nuværende tidspunkt data på en tryg og sikker måde. Erhvervsministeriet er opmærksomme på, at samkøring
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 32: Høring af forslag til lov om ædle metaller og konfliktmineraler (lovudkast), fra erhvervsministeren
af registre kan indebære behandling af personoplysninger i forbindelse med behandling af oplysninger fra
enkeltmandsvirksomheder.
Erhvervsministeriet følger på nuværende tidspunkt princip 6 om anvendelse af offentlig it-infrastruktur og
kommunikerer til virksomhederne via Digital Post.
Det vurderes yderligere, at det med en mere risikobaseret kontrol vil være muligt effektivt at kontrollere og
forebygge eventuel snyd og fejl. Lovforslaget følger derfor princip 7.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Det vurderes, at lovforslaget ikke medfører erhvervsøkonomiske konsekvenser for de virksomheder, der
fremstiller eller handler med varer af ædle metaller.
Det vurderes, at lovforslaget medfører mindre erhvervsøkonomiske konsekvenser for erhvervslivet i de
virksomheder, der importerer konfliktmineraler. Forordningen om konfliktmineraler lægger op til
muligheden for godkendelse af allerede implementerede systemer for kvalitetskontrol og ledelse. De fleste
virksomheder vil derfor allerede på nuværende tidspunkt have et system, der kan benyttes. Det kan dog ikke
udelukkes, at der vil være virksomheder, der først skal implementere et ledelsessystem, hvorfor der i de
tilfælde vil være mindre omkostninger forbundet med dette. De løbende økonomiske konsekvenser for at
vedligeholde et sådan system vurderes at være under 10 mio. kr. årligt. Med lovforslaget forventes et mere
moderniseret og forenklet regelgrundlag med større fleksibilitet for virksomhederne.
Det forventes, at lovforslaget medfører administrative konsekvenser under 4 mio. kr. årligt, som derfor ikke
kvantificeres yderligere.
Det vurderes, at lovforslaget understøtter reglerne om agil erhvervsrettet regulering. Lovforslaget følger
princip 1 og muliggør anvendelse af nye forretningsmodeller. Lovforslaget indeholder ikke regler eller
ændringsforslag, der lægger hindringer i vejen for anvendelse af nye forretningsmodeller. Endvidere er
lovforslaget teknologineutralt, da der ikke stilles krav om specifikke teknologier eller løsninger.
Lovforslaget ligger op til, at andre virksomheder kan byde ind på kontrol - og testopgaverne, der skal udføres
af ædle metaller. Dette betyder, at virksomhederne får mulighed for at udvide deres forretning og bygge en
ny op omkring det.
Lovforslaget åbner også op for, at virksomheder kan sælge varer af en anden holdighed end tidligere, da
grænsen for platin sættes ned. Dette muliggør, at virksomhederne kan importere, producere og sælge nye
produkter.
Det vurderes, at principperne for agil erhvervsrettet regulering ikke er relevante for konfliktmineraler, da de
foreslåede bestemmelser ikke påvirker virksomhedernes muligheder for at teste, udvikle og anvende nye
digitale teknologier og forretningsmodeller.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Det vurderes, at lovforslaget ikke medfører administrative konsekvenser for borgerne.
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 32: Høring af forslag til lov om ædle metaller og konfliktmineraler (lovudkast), fra erhvervsministeren
6. Miljømæssige konsekvenser
Det vurderes, at lovforslaget ikke har miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
Den gældende ædelmetallov har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Rådets direktiv
83/189/EØF om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter hos Europa-
Ko
issio e . Derudover er love otifi eret hos WTO efter regler e i WTO’s Te h i al Barriers to Trade
(TBT).
Forordningen om konfliktmineraler vil jf. artikel 20 finde anvendelse fra den 1. januar 2021. Forordningen
om konfliktmineraler blev gennemført i et forsøg på at komme krænkelser af menneskerettigheder til livs.
Krænkelser af menneskerettighederne er almindelige i ressourcerige konfliktramte områder og ressourcerige
højrisikoområder og kan omfatte børnearbejde, seksuelle overgreb, bortførelser, tvangsflytning og
ødelæggelse af rituelt eller kulturelt vigtige steder.
Sikkerhedsstyrelsen skal for at overholde de i forordningen om konfliktmineraler fastsatte krav, analysere og
monitorere import og importmønstre for at afdække importører. Herunder skal Sikkerhedsstyrelsen:
Rapportere til Kommissionen i tilfælde af formodet omgåelse af ordningen.
Årligt rapportere til Kommissionen om administration af forordningen om konfliktmineraler.
Deltage i ekspertmøder i Bruxelles.
I loven fastsættes en bemyndigelse til administrativt at fastsætte de krav, der følger af Europa-Parlamentets
og Rådets forordning om konfliktmineraler.
8. Forholdet til international ret
Ædelmetalkonventionen fra 1972 fastsætter regler for kontrol og stempling af ædle metaller (guld, sølv,
platin og palladium). Ædelmetalkonventionen indebærer, at varer som bærer ædelmetalkonventionens
kontrolmærke frit kan markedsføres i samtlige medlemslande uden yderligere kontrol eller mærkning. Pt.
har 20 lande tiltrådt ædelmetalkonventionen. Danmark tiltrådte ædelmetalkonventionen i 1988 efter ønske
fra erhvervslivet.
Ædelmetalkonventionen indebærer, at hvert medlemsland skal udpege mindst ét kontrolorgan til at foretage
kontrol og mærkning af ædelmetaller. I Danmark varetages opgaven på nuværende tidspunkt af Force
Technology.
Ædelmetalkonventionens stående komite vedtog de seneste konventionsændringer om kontrol og stempling
af varer af ædle metaller. Ændringerne vedrørte bl.a. bilagene til ædelmetalkonventionen, hvor der blandt
andet oplistes tekniske krav til ædelmetalarbejder, og krav til mærkning af disse. Disse ændringer trådte i
kraft i januar 2019. Der er derfor i lovforslaget indarbejdet bemyndigelse til, at Erhvervsministeriet kan
udarbejde regler vedrørende de tekniske spørgsmål.
Den stående komite arbejder pt. på en vision og strategi for ædelmetalkonventionen. Der er udarbejdet et
foreløbigt udkast, som blev drøftet på seneste komitémøde den 14. marts 2019.
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 32: Høring af forslag til lov om ædle metaller og konfliktmineraler (lovudkast), fra erhvervsministeren
2092153_0017.png
Udkastet til ny vision og strategi rummer 2 visioner og 6 strategiske indsatsområder. Udkastet rummer flere
elementer, som kan få betydning for ædelmetalkonventionens rækkevidde og funktion.
Sikkerhedsstyrelsen vurderer, at den nye strategi vil styrke ædelmetalkonventionens muligheder for at
håndtere aktuelle og fremtidige udfordringer og generelt være til fordel for de danske virksomheder på
området.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den [xx] til den [xx] været sendt i høring hos følgende myndigheder
og organisationer m.v.:
Guldsmedefagets Fællesråd, Handelskammeret, Dansk Industri, Dansk Erhverv, Forbrugerrådet TÆNK, SMV
Danmark, Dansk Handel og Service, Force Technology, Finansministeriet, Justitsministeriet, Datatilsynet og
Skatteministeriet.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindre
udgifter
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Økonomiske
erhvervslivet
konsekvenser
for
Ingen
Negative konsekvenser/merudgifter
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Administrative
konsekvenser
erhvervslivet m.v.
Administrative
borgerne
konsekvenser
for
Ingen
Ingen
for
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Ingen
Ingen
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter. Forslaget supplerer dog
blandt andet reglerne i Forordningen om konfliktmineraler artikel 16, der
giver Sikkerhedsstyrelsen mulighed for at føre kontrol med
virksomhederne.
JA
NEJ
X
Overimplementering af EU-retlige
minimumsforpligtelser (sæt kryds)
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 32: Høring af forslag til lov om ædle metaller og konfliktmineraler (lovudkast), fra erhvervsministeren
Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Den gældende lov om kontrol med arbejder af ædle metaller m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 29 af 11. januar
2019, finder anvendelse på arbejder af ædle metaller. Definitionen af arbejder af ædle metaller findes i
lovens § 2, hvorefter arbejder af ædle metaller defineres som værende guld, sølv, platin og palladium, der
opfylder de i bestemmelsen fastsatte promiller, eller som værende arbejder, der lovligt kan markedsføres
som ædle metaller i et andet land i EU/EØS.
Det fremgår af det foreslåede
stk. 1,
at loven gælder for varer af ædle metaller og for EU-importører, der er
omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2017/821 af 17. maj 2017 om fastlæggelse af due
diligence-forpligtelser i forsyningskæden for EU-importører af tin, tantal, wolfram og deres malme samt guld,
der hidrører fra konfliktramte områder og højrisikoområder med senere ændringer.
Den foreslåede lov vil derfor omfatte varer af ædle metaller og de konfliktmineraler, som Europa-
Kommissionen til enhver tid fastsætter i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2017/821 af 17.
maj 2017 om fastlæggelse af due diligence-forpligtelser i forsyningskæden for EU-importører af tin, tantal,
wolfram og deres malme samt guld, der hidrører fra konfliktramte områder og højrisikoområder, samt de
tærskler for import af konfliktmineraler og de smelterier, som Europa-Kommissionen til enhver tid
anerkender i bilag II til samme forordning.
Det foreslåede
stk. 2
vedrører varer, der er undtaget fra loven. I den gældende lov om ædle metaller er varer
af ædle metaller, som kan godtgøres at være fremstillet før 1. juli 1961, varer af ædle metaller til dentalt og
andet medicinsk formål samt gangbare mønter af ædle metaller fritaget for kravet om stempling. Disse varer
er underlagt den gældende lovs krav til varer af ædle metaller, men fritaget for kravet om stempling.
Det foreslås at undtage disse varer fra den nye lov. Man har ikke tidligere håndhævet lovens krav til varer af
ædle metaller for disse varetyper. Varer af ædelt metal fremstillet før den 1. juli 1961, hvor lov om kontrol
med arbejder af ædle metaller m.v. trådte i kraft, er ofte gamle eller antikke unikasmykker, hvor den
håndværksmæssige kvalitet vejer tungere end mængden af ædelt metal i varen. Det foreslås derfor i
stk. 2,
nr. 1,
at undtage varer af ædle metaller, der godtgøres af være fremstillet før 1. juli 1961, fra den foreslåede
lov.
Kravene i den nugældende lov om ædle metaller til varer, som anvendes til dentalt og andet medicinsk formål
er ikke blevet håndhævet efter den gældende lov. Det fremgår af bemærkning nr. 10 i forslag til lov om
ændring af kontrol med arbejder af ædle metaller, LFS nr.
af 6. ove er
6, ”at
lægers, tandlægers
eller tandteknikeres arbejder til brug for patienter og arbejder til industrielt brug, herunder halvfabrikata, er
fritaget for kravet om stempling. Da det heraf kunne sluttes, at de omhandlede materialer i øvrigt er omfattet
af loven, herunder af krav til holdigheden, hvilket ikke har været meningen, bør disse bestemmelser udgå.”
Det har således allerede på dette tidspunkt været meningen at undtage varer til dentalt og andet medicinsk
formål. I praksis kan kvaliteten af disse varer også være bestemt af flere parametre end indholdet af ædelt
metal, ligesom det vil være svært at kontrollere denne type varer. Det foreslås derfor i stk. 2,
nr.
2, at undtage
varer af ædle metaller til dentalt og andet medicinsk formål, fra den foreslåede lov.
Den gældende lovs krav til mønter, der er gangbare, er ikke blevet håndhævet, da gangbare mønter normalt
ikke er lavet af ædelt metal. Gangbare mønter har derudover en værdi, der fastsættes ud fra andre parametre
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 32: Høring af forslag til lov om ædle metaller og konfliktmineraler (lovudkast), fra erhvervsministeren
end værdien af det ædle metal, som mønten af lavet af. Det foreslås derfor i
stk. 2, nr. 3,
at mønter, der er
gangbare, undtages fra loven.
Til § 2
I den gældende lov om ædle metaller, jf. lovbekendtgørelse nr. 29 af 11. januar 2019, findes der ikke en
egentlig definitionsbestemmelse, som beskriver lovens centrale begreber.
Ud fra ønsket om at modernisere og forenkle reguleringen på ædelmetalområdet, foreslås det, at lovteksten
gøres mere læsevenlig. Af den grund foreslås det, at der i
§ 2
indsættes definitioner på en række af de
centrale begreber, der anvendes i denne lov.
I
nr. 1
foreslås at indsætte en definition af holdighed. Holdigheden defineres som indholdet af et ædelt metal
målt i promille af legeringens vægt. Der er tale om en national fastsat definition, der tager udgangspunkt i
ædelmetalkonventionens definition af holdighed i bilag I, punkt 1.6. Det er ikke tiltænkt, at den danske
definition skal forstås anderledes end ædelmetalkonventionens.
I
nr. 2
foreslås en definition af konventionsstempel. Konventionsstempel defineres som
ædelmetalkonventionens fælles kontrolstempel som beskrevet i Bilag II i konventionen om kontrol og
stempling af varer af ædle metaller af 15. november 1972 med senere ændringer. Definitionen er en direkte
henvisning til beskrivelsen af ædelmetalkonventionens fælles kontrolstempel i bilag II, punkt 5.5.
I
nr. 3
foreslås en definition af konfliktmineral. Konfliktmineral defineres som mineraler eller metaller som
indeholder eller består af tin, tantal, wolfram og deres malme eller guld, der hidrører fra konfliktramte
områder og højrisikoområder. Inspiration til definitionen er hentet i artikel 1, nr. 1 i forordningen om
konfliktmineraler.
I
nr. 4
foreslås en definition af ædle metaller. Ædle metaler defineres som platin, guld, palladium og sølv.
Definitionen svarer til de ædle metaller, der er fastsat minimumsholdigheder for i § 2 i den gældende lov om
ædle metaller, jf. lovbekendtgørelse nr. 29 af 11. januar 2019 samt § 3, stk. 2, i den foreslåede lov. Alle andre
metaller anses for uædle metaller.
I
nr. 5
foreslås en definition af varer af ædle metaller. Varer af ædle metaller defineres som enhver vare, der
er fremstillet helt eller delvist af ædle metaller eller deres legeringer. I den gældende lov om ædle metaller
a ve des eteg else ”ar ejder” i stedet for ”varer”. Der er dog ikke tiltæ kt oge æ dring
af, hvad er
omfattet af begrebet, men ordlyden er ændret for at imødekomme sprogbruget i ædelmetalkonventionen.
En vare af ædle metaller er enhver vare, der er fremstillet helt eller delvist af ædle metaller eller legeringer.
Der kan være tale om et eller
flere ædle etaller. ”Delvist” etyder, at e vare af ædle etaller ka i deholde
ikke-metalliske dele eller dele af uædelt metal af teknisk og/eller dekorative årsager. Varer, der er
sammensat af flere metaller, kan være sammensat af dele af ædle metaller og dele af uædelt metal.
I
nr. 6
foreslås en definition af EU-importør, som svarer til definitionen i artikel 2, litra l, i forordningen om
konfliktmineraler. EU-importør defineres som enhver fysisk eller juridisk person, som angiver, at mineraler
eller metaller overgår til fri omsætning som omhandlet i artikel 201 i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen, eller enhver fysisk eller juridisk person, på
hvis vegne en sådan erklæring er afgivet, som angivet i dataelement 3/15 og 3/16 i overensstemmelse med
bilag B til Kommissionens delegerede forordning 2015/2446 af 28. juli 2016 til supplering af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning nr. 952/2013 med nærmere regler angående visse bestemmelser i EU-
toldkodeksen.
I
nr. 7
foreslås en definition af due diligence, som i alt væsentligt svarer til definitionen i artikel 2, litra d, i
forordningen om konfliktmineraler. Due diligence er herefter defineret som forpligtelserne for EU-
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 32: Høring af forslag til lov om ædle metaller og konfliktmineraler (lovudkast), fra erhvervsministeren
importører af tin, tantal, wolfram og deres malme samt guld, for så vidt angår deres ledelsessystem,
risikostyring, uafhængige tredjepartsaudits og fremlæggelse af oplysninger med henblik på at identificere og
imødegå faktiske og potentielle risici med forbindelse til konfliktramte områder og højrisikoområder for at
forhindre eller afbøde negative virkninger forbundet med deres tilvejebringelsesaktiviteter. For at lette
forståelsen er ordet forvaltningssystemer erstattet af ledelsessystem, hvilket er den betegnelse
virksomhederne benytter. Det er ikke tiltænkt, at den danske definition skal forstås anderledes end den i
forordningen om konfliktmineraler.
Til § 3
Det følger af § 1 i den gældende lov om ædle metaller, jf. lovbekendtgørelse nr. 29 af 11. januar 2019, at
arbejder af ædle metaller, dvs. guld, sølv, platin og palladium eller legeringer heraf samt guldpletterede,
sølvpletterede, platinpletterede og palladiumpletterede varer kun må fremstilles erhvervsmæssigt, sælges
eller udbydes til salg under iagttagelse af de i loven indeholdte forskrifter. Det samme gælder ædle metaller
i uforarbejdet stand.
Kravene til, hvornår arbejder af ædle metaller kan anses for at være af ædelt metal, er fastsat i § 2 i den
gældende lov om ædle metaller. Heraf fremgår det, at holdighederne for guld skal være 333 promille, for
sølv 800 promille, for platin 850 promille og for palladium 500 promille, for at de kan anses for at være
arbejder af ædle metaller. Det fremgår samtidig, at hvis der er tale om arbejder, der lovligt kan markedsføres
som ædle metaller i et andet land i EU/EØS, kan de også markedsføres som dette i Danmark. Grænserne for
holdighed blev i 1995 indsat for at bringe lovgivningen i overensstemmelse med EU-reglerne om at
anerkende markedsføring i Danmark af varer, der lovligt kan markedsføres som varer af ædle metaller i et
andet land i Den Europæiske Union. Dermed blev de danske fabrikanter ikke stillet ringere end fabrikanter i
de øvrige EU-lande.
Det foreslås med
stk. 1,
at varer af ædle metaller kun må fremstilles erhvervsmæssigt, sælges eller udbydes
til salg, hvis de overholder regler i denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov. Det foreslåede stk. 1
svarer til § 1, 1. pkt. i den gældende lov om ædle metaller med sproglige tilretninger. Bestemmelsen
fastsætter således, at varer af ædle metaller kun må erhvervsmæssigt fremstilles, sælges eller udbydes til
salg, hvis de overholder regler i denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov. Med bestemmelsens
foreslås det dermed også, at ædle metaller i uforarbejdet stand ikke længere er omfattet af loven. Ved at
fjerne ædle metaller i uforarbejdet stand fra loven vil der ikke længere være fastsat holdighedskrav til disse.
På den måde vil det udelukkende være op til fabrikanten selv at foretage egenkontrol med de uforarbejdede
råvarer. Ændringen vil udelukkende have virkning for virksomheder, der køber varer af uforarbejdet stand
(halvfabrikata). Sikkerhedsstyrelsen vil fortsat føre kontrol med varer af ædle metaller, som er bragt i
omsætning, hvorfor den ønskede ændring ikke vurderes at få konsekvenser for forbrugerne. Ændringen i
forhold til ædle metaller i uforarbejdet stand er desuden i overensstemmelse med ædelmetalkonventionen,
da disse ikke er omfattet heraf.
Det foreslås med
stk. 2,
at det for varer af ædle metaller gælder, at de i alle enkelte ædelmetaldele skal have
en holdighed af mindst 333 promille guld, mindst 800 promille sølv, mindst 500 promille platin eller mindst
500 promille palladium, eller at de lovligt kan markedsføres som ædle metaller i et andet land i EU/EØS eller
i lande som har ratificeret Konventionen om kontrol og stempling af varer af ædle metaller af 15. november
1972 med senere ændringer. Hermed foreslås det at fastholde de gældende holdighedskrav for guld, sølv og
palladium, mens det for platin foreslås at sænke holdighedskravet fra de nuværende 850 promille til 500
promille. Endvidere fastholdes det, at varer, der lovligt kan markedsføres som varer af ædle metaller i et
andet land i EU/EØS også kan markedsføres som ædle metaller i Danmark, mens dette tilføjes for varer af
ædle metaller fra lande, der har ratificeret ædelmetalkonventionen.
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 32: Høring af forslag til lov om ædle metaller og konfliktmineraler (lovudkast), fra erhvervsministeren
Baggrunden for at ændre holdigheden for platin er, at interessenter på området har oplyst, at der er en øget
efterspørgsel på varer af platin med lavere holdighed end 850 promille. Ved at sænke kravet for platin til 500
promille, der er den grænse, der fremgår af ædelmetalkonvention, fjernes desuden en dansk særregel fra
lovgivningen. Ved at nedsætte holdighedskravet for platin bliver mindstekravene til holdigheden af sølv,
platin og palladium de samme som mindstekravene til varer stemplet med konventionens fælles
kontrolstempel efter ædelmetalkonventionen.
Der er lang tradition i Danmark for at lave smykker af guld med en lavere holdighed end 375 promille, der er
kravet efter ædelmetalkonventionen. Efter ønske fra interessenter og med baggrund i de danske traditioner
videreføres et lavere holdighedskrav for guld end mindstekravet i ædelmetalkonventionen.
Til bestemmelsen er der tilføjet
”i alle e kelte ædel etaldele”,
hvilket dækker over sammensætning af
forskellige ædelmetaldele, der trods sammensætningen skal have en holdighed på mindst de i loven fastsatte
krav.
Til § 4
I § 5 i den gældende lov om ædle metaller, jf. lovbekendtgørelse nr. 29 af 11. januar 2019, er det fastsat, at
arbejder af ædle metaller, skal være forsynet med henholdsvis et holdighedsstempel jf. lovens § 6 og et
navnestempel jf. lovens § 7, når de udbydes til salg under betegnelserne »guld«, »sølv«, »platin« eller
»palladium«.
Specifikke typer af arbejder og varer af ædle metaller er, ifølge § 8 i den gældende lov om ædle metaler,
undtaget fra kravet om stempling efter lovens § 5. Det drejer sig bl.a. om arbejder af guld, platin og palladium,
der vejer mindre end 1 g, og arbejder af sølv, der vejer mindre end 3 g, fyldepenne, musikinstrumenter, samt
mønter, der er gangbare, med flere.
Det foreslås med
stk. 1,
at varer af ædle metaller, der sælges eller udbydes til salg under betegnelserne
»guld«, »sølv«, »platin« eller »palladium«, jf. § 3, stk. 2, skal være forsynet med et holdighedsstempel, jf. §
5, og fabrikantens navnestempel, jf. § 6. Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af § 5 fra den
gældende lov om ædle metaller med enkelte sproglige tilretninger og med nye henvisninger til de relevante
bestemmelser efter den foreslåede lov.
Med bestemmelsen i
stk. 2
foreslås det, at undtage en række varetyper fra kravet om stempling efter det
foreslåede stk. 1. De varetyper, der foreslås undtaget, er i
nr. 1
varer, der midlertidigt indføres som
vareprøver eller til udstilling, i
nr. 2
varer af guld, platin eller palladium, der vejer mindre end 1 g, og varer af
sølv, der vejer mindre end 3 g, samt varer, der som følge af deres skrøbelighed eller ringe størrelse ikke kan
forsynes med stempler, i
nr. 3
importerede urkasser med indlagt urværk, i
nr. 4
fyldepenne, kuglepenne,
pencils og dele dertil, og i
nr. 5
musikinstrumenter.
Der er med det foreslåede stk. 2 tale om en videreførelse af undtagelsen af de varer, som også er undtaget
efter den gældende lov om ædle metaller, bortset fra mønter, der er gangbare, da disse som helhed foreslås
undtaget fra loven. Se herom i de specielle bemærkninger til § 1. Fritagelsen fra kravet om stempling er som
udgangspunkt begrundet i, at der bl.a. er tale om varer, der grundet deres størrelse ikke kan påføres synlige
stempler, eller varer der ikke i sig selv udbydes og sælges til forbrugerne.
Fritagelsen for kravet om stempling betyder dog ikke, at fabrikanten er undtaget fra kravet om at have et
holdigheds- og et navnestempel. Fabrikanten skal herved fortsat bidrage til stempelordningerne, selvom de
producerede varer er undtaget fra stemplingskravet. Dette skyldes, at de varer, der er fritaget for kravet om
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 32: Høring af forslag til lov om ædle metaller og konfliktmineraler (lovudkast), fra erhvervsministeren
stempling efter det foreslåede stk. 2 fortsat skal leve op til de holdighedskrav mv., der følger af loven, men
varerne skal blot ikke påføres et stempel.
Det følger af § 6, stk. 4 i den gældende lov om ædle metaller, at på sølvarbejder kan holdighedsstemplet også
i deholde ogstavet ”S”, og på ar ejder af plati eller palladiu ka ste plet i deholder
henholdsvis
bogstaverne
”Pt” og ”Pd”. De e este
else
blev oprindeligt indført af hensyn til EF-retten, hvor det gik
fra at været et krav til en frivillig mulighed for at påføre disse bogstaver. Efter § 6, stk. 5 i den gældende lov
om ædle metaller, er der ligeledes mulighed for at angive holdigheden for guld i karat.
Det foreslås med
stk. 3,
at andre stempler kan påføres varer af ædle metaller, såfremt de ikke kan forveksles
med stemplerne efter stk. 1. Der er ikke tale om en videreførelse af § 6, stk. 4 og 5 i den gældende lov om
ædle metaller, men det er hensigten med den foreslåede bestemmelse, at det fortsat vil være muligt at
påføre ogstaver e ”S”, ”Pt” og ”Pd” på he holdsvis sølv, plati og palladiu
, samt at stemple med en
holdighedsangivelse i karat for guld.
Det foreslåede stk. 3 medfører, at varer af ædle metaller også kan påføres andre stempler, der siger noget
om varens kvalitet eller design, eksempelvis i form af en ramme rundt om holdigheds- og navnestemplerne,
der indikerer, hvilket metal varen består af. Andre stempler kan også være relevante for virksomheder, der
eksporterer til andre markeder, hvor et særligt stempel kan være fremmende for muligheden for at afsætte
varerne. Det er dog afgørende, at stempler påført efter stk. 3, ikke kan forveksles med holdigheds- eller
navnestemplet. Muligheden for at påføre andre stempler skal fortolkes indskrænkende, da loven vægter
beskyttelse af forbrugerne højere end virksomhedernes interesse i at kunne påføre ekstra stempler på deres
varer.
Den gældende lovs § 15, stk. 2, giver mulighed for at indsende varer af ædle metaller til Ædelmetalkontrollen
for at få påsat ædelmetalkonventionens fælles kontrolstempel. Ædelmetalkonventionens fælles
kontrolstempel består af et navnestempel, den kontrollerende myndigheds kontrolstempel,
holdighedsstempel samt symbol eller figurer, der angiver, hvilket ædelmetal der er anvendt. Som følge af
ædelmetalkonventionen kan varer af ædle metaller stemplet med ædelmetalkonventionens fælles
kontrolstempel eksporteres til andre konventionslande, uden at det importerende land kan kræve yderligere
mærkning eller undersøgelser.
Hvis et ædelt metal er forsynet med det fælles konventionsstempel og samtidig overholder de danske
holdighedskrav fastsat i den gældende lovs § 2, skal disse varer anses for at opfylde lovens krav. Dette følger
af § 7, stk. 5, i den gældende lov om ædle metaller.
Det foreslås med
stk. 4, 1. pkt.,
at varer, der opfylder de krav, som er fastsat i konventionen om kontrol og
stempling af varer af ædle metaller af 15. november 1972, af Sikkerhedsstyrelsen kan forsynes med
konventionens fælles kontrolstempel. Varer forsynet med konventionens fælles kontrolstempel anses for at
opfylde lovens krav til stempling efter stk. 1.
Den første del af bestemmelsen er efter sproglige tilretninger i udgangspunktet en videreførelse af § 15, stk.
2, i den gældende lov om ædle metaller. Dog foreslås Ædelmetalkontrollen erstattet med
Sikkerhedsstyrelsen, da der med lovforslaget lægges op til, at Sikkerhedsstyrelsen skal erstatte
Ædelmetalkontrollen, og dermed fremover foretage den kontrol som Ædelmetalkontrollen udfører i dag.
Derfor er det fortsat hensigten med bestemmelsen, at danske virksomheder, der ønsker at få påført
ædelmetalkonventionens fælles kontrolstempel på deres varer, kan anmode Sikkerhedsstyrelsen om at deres
varer påføres dette stempel. Det kan være en fordel for virksomheder, der ønsker at eksportere og sælge
deres varer uden for Danmark, at varerne er påført ædelmetalkonventionens fælles kontrolstempel, da der
er tale om et stempel som lande og forbrugere har stor tiltro til.
Med
stk. 4, 2. pkt.,
foreslås det, at varer forsynet med konventionens fælles kontrolstempel skal anses for at
opfylde lovens krav til stempling efter stk. 1. Bestemmelsen er dermed en undtagelse fra de anførte
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 32: Høring af forslag til lov om ædle metaller og konfliktmineraler (lovudkast), fra erhvervsministeren
stemplingskrav i stk. 1. Bestemmelsen medfører, at varer af ædle metaller, der er stemplet med
ædelmetalkonventionens fælles kontrolstempel, kan bringes i omsætning på det danske marked uden at
skulle stemples yderligere. Den foreslåede ændring er som udgangspunkt en lempelse i forhold til gældende
ret, hvor varer, der er påført ædelmetalkonventionens fælles kontrolstempel, også skal overholde de danske
holdighedskrav for at kunne sælges som varer af ædle metaller på det danske marked. Med den lempede
bestemmelse vil det danske marked i højere grad kunne imødekomme formålet med
ædelmetalkonventionens regler om påføring af det fælles kontrolstempel. Disse regler tjener det formål, at
varer af ædle metaller, der er påført dette stempel, frit skal kunne sælges uden yderligere stempler i de lande,
der har ratificeret ædelmetalkonventionen.
I praksis medfører de lempede krav, der foreslås i stk. 4, 2. pkt., ingen ændring i forhold til gældende ret. Det
skyldes at, der med bestemmelsen i § 3, stk. 2, fjernes en dansk særregel i forhold til holdigheden for platin.
Det danske krav til holdigheden af platin kommer således til at stemme overens med
ædelmetalkonventionens krav, hvorefter der i de danske regler ikke længere vil være skærpede
holdighedskrav i forhold til ædelmetalkonventionens krav om holdighed. Varer af ædle metaller, der er
forsynet med konventionens fælles kontrolstempel, vil efter det foreslåede altid overholde de danske krav
til minimumsholdigheder for ædle metaller.
Ædelmetalkonventionens krav til holdighed kan ikke fraviges. Det betyder, at varer med en lavere holdighed
end kravene efter ædelmetalkonventionen ikke kan forsynes med konventionens fælles kontrolstempel. Da
ædelmetalkonventionen samtidig fastsætter, at de kontraherende lande ved nationallovgivning kan fravige
ædelmetalkonventionens holdighedskrav, er de kontraherende stater heller ikke forpligtet til ved salg på
deres marked at acceptere varer forsynet med konventionens fælles kontrolstempel, der er af en lavere
holdighed end den, der er fastsat ved den nationale lovgivning. Varer, der forsynes med konventionens fælles
kontrolstempel, vil således overholde de danske holdighedskrav efter den nye lov, mens de ikke nødvendigvis
vil overholde kravene til holdighed i de øvrige kontraherede stater.
Til § 5
I § 6, stk. 1, i den gældende lov om ædle metaller, jf. lovbekendtgørelse nr. 29 af 11. januar 2019, er det
fastsat, at holdighedsstemplet på en tydelig måde skal angive arbejdets holdighed i tusindedele. Efter lovens
§ 6, stk. 3, er det endvidere fastsat, at holdigheden for arbejder af sølv, der indeholder mindst 925 promille
sølv, ka a gives ale e ved eteg else ”Sterli g”.
Det foreslås med
stk. 1,
at holdighedsstemplet på en tydelig måde skal angive varens holdighed i promille.
Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende lovs § 6, stk. 1, bortset
fra de æ dri g, at ”tusi dedele”
erstattes af ”pro ille”, so er de eteg else, der i øvrigt a ve des i lovforslaget. Det er for ålet ed
videreførelsen af den gældende bestemmelse at opretholde forbrugernes tiltro til, at holdighedsstemplet
klart angiver, hvilken holdighed den pågældende vare har.
Det foreslås med
stk. 2,
at indeholder varer af sølv mindst 925 promille sølv, kan holdigheden dog angives
ale e ved eteg else ”Sterli g”.
Bestemmelsen er efter sproglige tilretninger en videreførelse af gældende
lovs § 6, stk. 3.
Beste
else videreføres i de foreslåede lov, da ”Sterli g”-betegnelsen
stadig er meget
brugt af branchen og kendt af forbrugerne som et kvalitetsstempel.
I § 9, stk. 1, i den gældende lov om ædle metaller, fremgår det, at når arbejder af ædle metaller ikke opfylder
lovens holdighedskrav, må de ikke forsynes med stempler, der angiver holdigheden eller kan forveksles med
et holdighedsstempel. Det fremgår også af bestemmelsen, at det samme er gældende for de arbejder, der er
nævnt i § 9, stk. 3.
§ 9, stk. 3, i den gældende lov om ædle metaller, omhandler varer af uædle metaller, der er påført et lag af
guld, sølv, platin eller andre platinmaterialer. I bestemmelsen er der anført eksempler på metoder til,
hvordan varer af uædelt metal kan være påført et lag af guld, sølv, platin eller andre platinmaterialer. Således
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 32: Høring af forslag til lov om ædle metaller og konfliktmineraler (lovudkast), fra erhvervsministeren
er metoderne valsning og galvanisk plettering nævnt specifikt i bestemmelsen, mens det også nævnes at
andre metoder kan anvendes. Det er i bestemmelsen fastsat, at de pågældende varer skal betegnes som
”guldpletteret”, ”dou lé”, ”forgyldt”, ”sølvpletteret”, ”forsølvet” eller ”plati pletteret”,
eller med andre ord,
der angiver arbejdets nævnte karakter.
Det foreslås i
stk. 3,
at varer af uædle metaller, der er påført et lag af ædle metaller, ikke må påføres et
holdighedsstempel, men skal stemples med betegnelser, der beskriver varens karakter. Den foreslåede
bestemmelse er en forenkling af den gældende lovs § 9, stk. 3, idet den gældende bestemmelses eksempler
på metoder, hvorved uædle metaller kan påføres et lag af ædelt metal, og eksempler på betegnelser for den
pågældende varetype, ikke er videreført i den foreslåede bestemmelses ordlyd. Samtidig præciseres det i
den foreslåede bestemmelse, at de pågældende varer ikke må påføres et holdighedsstempel, hvilket er i tråd
med den nugældende lovs § 9, stk. 1, 2. pkt.
Det er formålet med den foreslåede forenkling at præcisere, at holdighedsstempler ikke må påføres varer af
uædle metaller, der er påført et lag af ædle metaller. Det betyder, at såfremt de pågældende varer alligevel
påføres et holdighedsstempel, vil der være tale om uretmæssig brug af holdighedsstemplet.
De nævnte metoder og betegnelser i den gældende bestemmelse vil fortsat være mulige at anvende efter
den foreslåede bestemmelse, men er således ikke begrænset hertil. Det er derfor også muligt at anvende
andre metoder og betegnelser, hvis fabrikanten ønsker dette.
Der er intet til hinder for, at navnestempelindehaveren kan forsyne underholdige varer og f.eks. pletvarer
med deres navnestempler, selv om varerne ikke opfylder betingelserne for holdighedsstempling.
I § 9, stk. 4, i den gældende lov om ædle metaller er det bestemt, at Sikkerhedsstyrelsen kan fastsætte regler
om bestemmelsen af holdigheden og om i hvilket omfang, det er tilladt at anvende dele af uædelt metal eller
ikke metalliske dele i arbejder af ædle metaller.
Det foreslås i
stk. 4,
at Erhvervsministeren kan fastsætte regler om holdighedsstempling af varer efter stk. 3,
og om hvorledes og i hvilket omfang, det er tilladt at anvende dele af uædelt metal eller ikke metalliske
materialer i varer af ædle metaller, samt hvilke betegnelser, der må anvendes ved markedsføring af varer
påført et lag af ædle metaller. Bestemmelsen viderefører efter sproglige tilretninger hele § 9, stk. 4, i den
gældende lov om ædle metaller. Herudover foreslås en bemyndigelse til at beslutte hvilke betegnelser, der
må anvendes i forbindelse med markedsføring af varer, der er påført et lag af ædelt metal. Det vil hermed
være muligt løbende at ændre og supplere de betegnelser, som er nævnt i den gældende lov om ædle
metallers § 9, stk. 3, men som med lovforslaget er fjernet fra lovteksten.
Til § 6
I henhold til § 7, stk. 1, 1. led, i den gældende lov om ædle metaller, jf. lovbekendtgørelse nr. 29 af 11. januar
2019, skal fabrikanter af arbejder af ædle metaller have et registreret navnestempel, som påføres de
fremstillede arbejder af ædle metaller. Det følger herefter af § 7, stk. 8, at navnestemplet skal bestå af
fabrikantens, importørens eller forhandlerens navn eller firma eller en forkortelse heraf. Endvidere følger
det, at navnestemplet skal registreres i et navnestempelregister, der føres af Ædelmetalkontrollen, samt at
navnestempler i registreret tydeligt skal adskille sig fra hinanden.
Det foreslås i
stk. 1,
at fabrikanter af varer af ædle metaler skal have et registreret navnestempel. Den
gældende lovs krav om registrerede navnestempler videreføres således. Navnestemplet skal være med til at
identificere den virksomhed, der garanterer for holdighedsstemplets rigtighed. Det er derfor vigtigt, at
navnestemplet registreres, da registreringspligten tager sigte på at bevare sporbarhed.
Navnestempler har en væsentlig forskellig karakter fra varemærker, idet de ikke blot henviser til en bestemt
person eller virksomhed som varen kommer fra, men tillige pålægger navnestempelindehaveren et ansvar
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 32: Høring af forslag til lov om ædle metaller og konfliktmineraler (lovudkast), fra erhvervsministeren
og en garanti for varens indhold af ædle metaller. Der er dog intet til hinder for, at varer af ædle metaller
foruden navnestemplet tillige forsynes med et varemærke.
Et navnestempel kan også påføres varer, som ikke kan påføres et holdighedsstempel, f.eks. underholdige
varer eller pletterede varer.
Det foreslås i
stk. 2,
at navnestemplet skal bestå af navnestempelindehaverens navn, firmanavn, binavn eller
forkortelse heraf. Navnestemplet registreres i et navnestempelregister, der føres af Sikkerhedsstyrelsen. Der
kan kun registreres navnestempler i registeret, når stemplerne tydeligt adskiller sig fra andre registrerede
navnestempler. Den foreslåede bestemmelse svarer efter sproglige tilretninger væsentligt til § 7, stk. 8, i den
gældende lov om ædle metaller. Det foreslås dog, at navnestemplet også kan bestå af indehaverens binavn.
Begrebet binavn anvendes i CVR-registret, og dette registrerede binavn eller en forkortelse heraf vil således
kunne anvendes som navnestempel. Derudover fremgår det af den foreslåede bestemmelse, at det er
Sikkerhedsstyrelsen, der fører registeret over navnestempler, da Ædelmetalkontrollen med lovforslaget
nedlægges som begreb og i stedet erstattes af Sikkerhedsstyrelsen.
I henhold til § 7, stk. 6, i den gældende lov om ædle metaller, kan forhandlere af arbejder af ædle metaller
få registreret et navnestempel og få arbejder, der er udført af andre, forsynet med dette stempel. Det følger
herefter af lovens § 7, stk. 7, at når forhandlerens navnestempel benyttes, bortfalder fabrikantens eller
importørens pligt til at forsyne arbejdet med deres navnestempel.
Det foreslås i
stk. 3,
at som fabrikanter anses også importører og distributører, som påfører deres eget
navnestempel på varer af ædle metaller. Med den foreslåede bestemmelse opnås fabrikantansvar, hvis varen
sælges under eget navnestempel og derved under eget navn og/eller varemærke, selvom varen er fremstillet
af en anden. Dette medfører også, at hvis en importør eller distributør påfører sit eget navnestempel,
bortfalder den oprindelige fabrikants pligt til at stemple varen med sit navnestempel og dennes
fabrikantansvar. Med den foreslåede bestemmelse opnås således fabrikantansvar på samme måde som efter
§ 7, stk. 6 og 7, i den gældende lov om ædle metaller.
I henhold til § 7, stk. 2, i den gældende lov om ædle metaller, sidestilles navnestempler på importerede
arbejder af ædle metaller fra et andet land end EU/EØS med danske navnestempler, under forudsætning af,
at det er muligt at identificere fabrikanten, og at denne kan dokumentere sin ret til at påføre produkterne
det pågældende navnestempel. Såfremt betingelserne ikke er opfyldt eller det benyttede mærke er
forveksleligt med et mærke, der allerede er benyttet i Danmark, finder bestemmelser i § 7, stk. 1 anvendelse.
Det følger herefter af § 7, stk. 3 i den gældende lov om ædle metaller, at importøren eller forhandleren har
pligt til at oplyse Ædelmetalkontrollen om udenlandske navnestempler, der accepteres efter stk. 2.
Det foreslås i
stk. 4,
at udenlandske navnestempler registreret i et andet EU/EØS-land kan sidestilles med
danske navnestempler under forudsætning af, at det er muligt at identificere fabrikanten, og at denne kan
dokumentere sin ret til at påføre varer det pågældende navnestempel. Importører eller distributører har pligt
til at oplyse Sikkerhedsstyrelsen om anvendte udenlandske navnestempler, der kan sidestilles med danske
stempler. Den foreslåede bestemmelse er dermed en sammenskrivning af den gældende lovs § 7, stk. 2 og
3, hvor der samtidig foretages sproglige tilretninger.
Anmeldelsespligten i det foreslåede stk. 4, 2. pkt. tager sigte på at bevare varens sporbarhed, og er desuden
med til at sikre udenlandske navnestempler over for fremtidige danske stempler i navnestempelregistreret.
Det foreslås i
stk. 5,
at Erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om navnestemplers
anmeldelse til og optagelse i navnestempelregisteret. Det er hensigten, at bemyndigelsen anvendes til
administrativt at fastsætte nærmere regler om, hvordan Sikkerhedsstyrelsen i praksis skal administrere
navnestempelregistreret, herunder navnestemplers anmeldelse til og optagelse i navnestempelregisteret.
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 32: Høring af forslag til lov om ædle metaller og konfliktmineraler (lovudkast), fra erhvervsministeren
Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 11 om Sikkerhedsstyrelsens kontrol med
virksomheder, der har et registreret navnestempel.
Til § 7
Af § 16 i den gældende lov om ædle metaller, jf. lovbekendtgørelse nr. 29 af 11. januar 2019, fremgår det, at
udgifter til Ædelmetalkontrollens virksomhed dækkes af bidrag, der pålignes indehavere af registreret
navnestempel samt virksomheder, der sælger ædle metaller i uforarbejdet stand, og ved gebyrer, der
opkræves for rekvireret arbejde.
Det foreslås i
stk. 1,
at virksomheder, der har et registreret navnestempel efter § 6, stk. 1, indbetaler et årligt
gebyr til Sikkerhedsstyrelsen til dækning af omkostninger til registreringsordningen m.v. samt de
omkostninger, der er forbundet med kontrollen af navnestempelindehavere efter § 11. Det er hensigten, at
gebyret skal dække de samme omkostninger, som er omfattet af det nuværende gebyr, dvs. omkostninger
til opretholdelse af navnestempelregistreret m.v. Herudover er det hensigten, at gebyret også skal kunne
dække den interne ydelse i Sikkerhedsstyrelsen, når der foretages kontrol af navnestempelindehavere efter
den foreslåede lovs § 11. Det betyder, at også de timer, som Sikkerhedsstyrelsen anvender ved kontrollen,
skal være dækket af gebyret.
Det foreslås i
stk. 2,
at Erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om undtagelse fra indbetaling
af gebyr efter det foreslåede stk. 1. Erhvervsministeren får herved mulighed for at fastsætte regler om
tilfælde, hvor virksomheder, der har et registreret navnestempel, fritages for at skulle indbetale et gebyr. Det
kan blive aktuelt at fritage en virksomhed fra indbetaling af gebyret, hvis der sker en regulering af gebyrets
størrelse på baggrund af markedskontrolmodellen.
Det foreslås i
stk. 3,
at Erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om størrelsen og opkrævning af
gebyret efter det foreslåede stk. 1. Gebyrsatsen vil blive fastsat, så der sikres en samlet økonomisk balance i
ordningen, og vil dermed afspejle ressourceforbruget. Bemyndigelsesbestemmelsen giver mulighed for at
fastsætte regler om, at gebyret vil blive offentliggjort på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside fremfor at fremgå
af en bekendtgørelse. Herved gøres ordningen mere fleksibel og mindre administrationstung. Omvendt vil
opkrævningsmetoden blive fastsat i en bekendtgørelse, og Erhvervsministeren gives med bemyndigelsen
mulighed for at fastsætte en digital løsning, som kan betjenes via selvbetjening. Herved gives der mulighed
for at fastsætte regler, der medfører, at gebyret ikke skal opkræves af Sikkerhedsstyrelsen, men vil blive
indbetalt fra virksomhederne. Det muligheden for en mere fleksibel indbetalingsløsning til gavn for
virksomhederne.
Til § 8
I § 15 i den gældende lov om ædle metaller, jf. lovbekendtgørelse nr. 29 af 11. januar 2019, er det beskrevet
som en mulighed, at varer af ædle metaller påføres Ædelmetalkontrollens kontrolstempel.
Ædelmetalkontrollens kontrolstempel kaldes også
”Tretår sste plet” og er e ge givelse af Kø e hav s
byvåben.
Det følger af bestemmelsen, at varer, der overholder lovens krav til holdighed, kan påsættes
Ædelmetalkontrollens kontrolstempel, mens erhvervsmæssigt fremstillede varer af ædle metaller skal
overholde lovens krav til holdighed og være forsynet med holdigheds- og navnestempel, for at kunne
forsynes med Ædelmetalkontrollens kontrolstempel. Ædelmetalkontrollens kontrol og efterfølgende
påføring af
”Tretår sste plet”
bidrager således til yderligere troværdighed i forhold til holdigheden af varer
af ædle metaller. Muligheden for kontrol og stempling med Ædelmetalkontrollens kontrolstempel ønskes
videreført i den nye lov.
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 32: Høring af forslag til lov om ædle metaller og konfliktmineraler (lovudkast), fra erhvervsministeren
I den gældende lovs § 15, stk. 1, gives også mulighed for, at ædle metaller i uforarbejdet stand efter
undersøgelse kan forsynes med Ædelmetalkontrollens barrestempel og Ædelmetallens kontrolstempel.
Herudover er der i den gældende lovs § 15, stk. 3, hjemmel til at fastsætte regler om brug af
Ædelmetalkontrollens kontrolstempel og ædelmetalkonventionens fælles kontrolstempel, samt regler der er
nødvendige til gennemførelse af ædelmetalkonventionen og regler, der vedtages inden for rammerne af
ædelmetalkonventionen.
Det foreslås i
§ 8,
at Erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte regler for stempling af varer af ædle
metaller med Sikkerhedsstyrelsens kontrolstempel. På den måde videreføres muligheden for, at arbejder af
ædle etaller ka påføres ”Tretår sste plet”, der dog ikke læ gere vil være Ædel etalko trolle s
kontrolstempel, men derimod Sikkerhedsstyrelsens. Det skyldes, at Ædelmetalkontrollen ikke videreføres
som begreb, men derimod erstattes af Sikkerhedsstyrelsen, der skal være kontrolmyndighed efter den
foreslåede lov.
Det er ikke en del af den foreslåede bestemmelse, at uædle metaller i uforarbejdet stand skal kunne stemples
med Sikkerhedsstyrelsens kontrolstempel, da lovforslaget ikke omfatter ædle metaller i uforarbejdet stand.
Der henvises til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 3.
Hjemmel til at fastsætte regler for brug af Ædelmetalkontrollens kontrolstempel foreslås videreført som en
del af den foreslåede bemyndigelse i § 8, mens hjemlen til at fastsætte regler for ædelmetalkonventionens
fælles kontrolstempel samt regler, der er nødvendige til gennemførelse af ædelmetalkonventionen, og
regler, der vedtages inden for rammerne af ædelmetalkonventionen, foreslås indført i lovforslagets § 9. Der
henvises til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 9.
Til § 9
Efter § 15, stk. 3, 2. pkt., i den gældende lov om ædle metaller, jf. lovbekendtgørelse nr. 29 af 11. januar
2019, har Sikkerhedsstyrelsen hjemmel til at fastsætte regler, der er nødvendige til gennemførelse af
konventionen om kontrol og stempling af varer af ædle metaller af 15. november 1972 med senere
ændringer, samt regler der vedtages inden for rammerne af konventionen.
Regler, der vedtages inden for rammerne af ædelmetalkonventionen, er bl.a. beslutninger, der træffes af den
stående komite. Den stående komité består af en repræsentant fra hver medlemsstat, som hver har en
stemme. Efter artikel 10, stk. 4, i ædelmetalkonventionen, skal den stående komite træffe beslutninger om
tekniske spørgsmål ved enstemmighed. Det kan f.eks. være beslutninger, som vedrører brug af slaglod eller
hvilke materialer, der kan bruges til overtrækning af varer af ædle metaller.
Den stående komités beslutninger bliver løbende offentliggjort på ædelmetalkonventionens hjemmeside i
doku e tet ”Co pilatio of de isio s o te h i al atters
related to Annexes I and II of the Convention on
the o trol a d arki g of arti les of pre ious etals”.
Den stående komités beslutninger har bindende virkning for medlemsstaterne ved kontrol og mærkning af
ædle metaller med ædelmetalkonventionens fællesstempel.
Det foreslås i § 9, at Erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte regler til gennemførelse af beslutninger
om tekniske spørgsmål truffet af den stående komite efter ædelmetalkonventionens artikel 10, stk. 4.
Bestemmelsen har til hensigt at videreføre den gældende lovs § 15, stk. 3, sidste led. Den foreslåede
bestemmelse skal give mulighed for, at den stående komités beslutninger kan implementeres i danske regler,
uden at dette nødvendigvis skal ske ved lov. Det skal medvirke til, at nye beslutninger fra den stående komité
hurtige kan implementeres i dansk ret.
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 32: Høring af forslag til lov om ædle metaller og konfliktmineraler (lovudkast), fra erhvervsministeren
Til § 10
Regler for EU-importører af tin, tantal, wolfram og deres malme samt guld, har ikke tidligere være reguleret
i dansk ret. Der er dog fra OECDs side etableret en frivillig ordning fra 2011 med retningslinjer for ansvarlig
tilvejebringelse af mineraler fra konfliktramte områder. Denne frivillige ordning suppleres nu af
forordningen om konfliktmineraler.
Det foreslås i
stk. 1,
at Erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte regler, der er nødvendige for at
gennemføre eller anvende EU-retsakter om fastlæggelse af due diligence-forpligtelse i forsyningskæden for
EU-importører af tin, tantal, wolfram og deres malme samt guld, der hidrører fra konfliktramte områder og
højrisikoområder.
Europa-Kommissionen vedtager delegerede retsakter, som efterfølgende fastlægger eller ændrer
mængderne der fremgår af bilag l i forordningen om konfliktmineraler eller ændrer i listen over ansvarlige
smelterier, som fremgår af bilag ll i samme forordning. Mængderne i bilag l og listen over smelterierne i bilag
ll vil løbende blive vurderet, og om nødvendigt ændret.
Det foreslås i
stk. 2,
at Erhvervsministeren kan fastsætte regler til gennemførelse af delegerede retsakter om
fastlæggelse af due diligence-forpligtelse i forsyningskæden for EU-importører af tin, tantal, wolfram og
deres malme samt guld, der hidrører fra konfliktramte områder og højrisikoområder. Den foreslåede
bemyndigelse skal anvendes, såfremt der fra Rådet og Europa-Kommissionens side udstedes retsakter, der
ændrer de nuværende forpligtelser i henhold til forordningen om konfliktmineraler.
Formålet med begge bemyndigelser i de foreslåede bestemmelser er at kunne implementere de omtalte
regler i dansk ret ved en bekendtgørelse. På den måde vil løbende ændringer, som den danske stat er
forpligtet til at følge efter forordningen om konfliktmineraler, hurtigere kunne implementeres i dansk ret.
Til § 11
Af § 4 i den gældende lov om kontrol med arbejder af ædle metaller mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 29 af 11.
januar 2019, følger, at kontrollen med arbejder af ædle metaller varetages af Ædelmetalkontrollen. Regler
for EU-importører af tin, tantal, wolfram og deres malme samt guld, der hidrører fra konfliktramte områder
og højrisikoområder (konfliktmineraler), har ikke tidligere være reguleret i dansk ret, og der er derfor tale om
etablering af en kontrolbestemmelse for et område, hvor der ikke tidligere har været ført kontrol.
Det foreslås i
§ 11, stk. 1,
at Sikkerhedsstyrelsen fører kontrol med, at denne lov og regler fastsat i medfør
heraf overholdes. Det er hensigten, at Sikkerhedsstyrelsen skal føre kontrol med, at regler for varer af ædle
metaller og at forordningen om konfliktmineraler overholdes. Bestemmelsen vedrører således både kontrol
med varer af ædle metaller og konfliktmineraler.
Bestemmelsen i stk. 1, adskiller sig ikke væsentligt fra bestemmelsen i den gældende lov om ædle metaller.
Kontrolmyndigheden kan indlede kontrollen af egen drift, som led i fælleseuropæiske indsatser eller på
baggrund af f.eks. en anmeldelse eller bekymringshenvendelse.
Det er ikke intentionen, at der skal ændres på den allerede eksisterende måde, hvorpå kontrol med varer af
ædle metaller praktisk udføres. Planlægning og udførelse af kontrollen suppleres dog af dels mere fokus på
risikomodeller og dels på nye teknologier som eksempelvis brug af kunstig intelligens til digital kontrol af
varer på internettet. Det er hensigten, at dette også skal anvendes i forhold til kontrol med konfliktmineraler.
Det foreslås i
stk. 2,
at Sikkerhedsstyrelsen fører kontrol med virksomheder, der er pålagt forpligtelser efter
denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov.
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 32: Høring af forslag til lov om ædle metaller og konfliktmineraler (lovudkast), fra erhvervsministeren
Som virksomheder forstås fabrikanter, importører og distributører af varer af ædle metaller samt EU-
importører af konfliktmineraler.
Bestemmelsen finder anvendelse på virksomheder, som driver virksomhed i eller fra Danmark samt
virksomheder, der fremstiller, sælger eller udbyder varer til salg under betegnelsen ædle metaller eller
importerer konfliktmineraler til Danmark fra tredjeland.
For konfliktmineraler giver det foreslåede stk. 2 Sikkerhedsstyrelsen hjemmel til kontrol med sporbarheden
i forsyningskæden hos virksomheder, der importerer konfliktmineraler. Kontrollen vil hovedsageligt blive
udført på baggrund af de oplysninger, som Sikkerhedsstyrelsen hvert år modtager fra Toldstyrelsen med
navne på virksomheder, der importerer konfliktmineraler, samt hvilke konfliktmineraler der importeres og
mængden heraf. Ligeledes vil kontrollen blive udført på baggrund af de rapporter virksomheder, der
importerer konfliktmineraler, får udarbejdet af en tredjepartsauditør.
I
stk. 3
foreslås det, at Sikkerhedsstyrelsen kan kræve at få meddelt alle oplysninger, herunder om
økonomiske og regnskabsmæssige forhold, der er nødvendige for udførelse af kontrollen.
Oplysningspligten er af væsentlig betydning for, at Sikkerhedsstyrelsen kan udføre en effektiv kontrol.
Vurderingen af, hvilke oplysninger der vil blive indhentet i forbindelse med en kontrol, vil altid bero på en
proportionalitetsbetragtning og karakteren af den dokumentation, der kan kræves, vil variere fra sag til sag.
De oplysninger, Sikkerhedsstyrelsen vil kunne kræve, skal være relevante for det, kontrollen skal belyse, og
være tilgængelige for virksomheden.
Bestemmelsen skal sikre, at virksomhedens ejer eller ansatte i virksomheden medvirker til at sikre, at
kontrollen kan gennemføres smidigt og uden unødigt at forlænge Sikkerhedsstyrelsens tidsforbrug til
gennemførelse af sine opgaver. Udlevering af materiale kan både ske på stedet i forbindelse med et
kontrolbesøg og ved eftersendelse. Eftersendelse af materiale kan både omfatte skriftligt materiale samt
varer af ædle metaller.
Bestemmelsen afgrænses af det almindelige forbud mod at udsætte andre for selvinkriminering, som det
blandt andet kan udledes af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6 samt § 10 i lov nr.
442 af 9. juni 2004 om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter.
Hensigten med den påtænkte formulering er at sikre Sikkerhedsstyrelsen tilstrækkelig mulighed for at søge
sagen oplyst, idet enhver med oplysninger af relevans for sagen forpligtes til at meddele de relevante
oplysninger.
I forhold til konfliktmineraler kan der være behov for nærmere at vurdere validitet og indhold af
handelsdokumenter og lignende til efterprøvelse af virksomhedens due diligence ordning. Tilsvarende kan
behovet for en nærmere vurdering være aktuelt i forbindelse med kontrol af sammenhæng mellem
dokumentation og fysisk oplagrede varer omfattet af forordningen om konfliktmineraler. Behovet for
nærmere vurdering kan også være aktuelt i forbindelse med tilbagesporing til et led i handelskæden, hvor
forordningsbestemmelserne ikke er overholdt.
Det fremgår, tillige af den foreslåede bestemmelse, at Sikkerhedsstyrelsen kan kræve at få meddelt
oplysninger om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, hvis det skønnes nødvendigt for kontrollen.
Sikkerhedsstyrelsen gives hermed hjemmel til på anmodning at kunne efterse forretningsbøger og -papirer,
herunder også hvis materialet opbevares i elektronisk form, hvis det skønnes nødvendigt. Dette skønnes
særligt relevant i forbindelse med kontrol med virksomheder, der importerer konfliktmineraler.
Det foreslås i
§ 11, stk. 4,
at erhvervsministeren fastsætter regler om Sikkerhedsstyrelsens kontrol med
virksomheder, som har et registreret navnestempel, jf. § 6, samt med virksomheder, som sælger varer af
ædle metaller uden at være omfattet af § 6.
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 32: Høring af forslag til lov om ædle metaller og konfliktmineraler (lovudkast), fra erhvervsministeren
Efter bestemmelsen skal der fastsættes regler for kontrol med virksomheder, der er omfattet af lovforslagets
§ 6. Der fastsættes således regler om kontrol med de virksomheder, der er registreret i
navnestempelregisteret og deres brug af stemplet. Derudover fastsættes der regler om bl.a. kontrol med
virksomheder, der tidligere har haft et registeret navnestempel, som ikke længere findes i registeret. Herved
kan det kontrolleres, om virksomheder, der ikke har opretholdt deres registrering, fortsat anvender stemplet.
Der fastsættes også regler om kontrol med virksomheder, der sælger varer af ædle metaller, uden at have et
registreret navnestempel.
Regler om kontrol efter bestemmelsen vil også omfatte kontrol med brugen af udenlandske navnestempler
efter den foreslåede § 6, stk. 5.
Den foreslåede
stk. 5
bemyndiger erhvervsministeren til at fastsætte regler om, hvilke oplysninger EU-
importører af konfliktmineraler skal indsende i forbindelse med kontrol efter stk. 1. Dette vil sige, hvilke
oplysninger EU-importøren skal indsende i forbindelse med kontrol af deres opfyldelse af forpligtelserne
efter artikel 4-7 forordningen om konfliktmineraler.
Forordningen om konfliktmineraler opstiller en række krav til den dokumentation, virksomhederne skal være
i besiddelse af ved import af både metaller og mineraler, eksempelvis handelsnavnet og type, navn og
adresse på EU-importørens leverandør, mineralerne eller metallernes oprindelsesland, mængde og
udvindingsdato m.v. jf. artikel 4-7 i forordningen om konfliktmineraler. Der er dog ikke krav til, i hvilken form
denne dokumentation skal opbevares. Den foreslåede bestemmelse sikrer derfor, at der kan fastsættes de
nødvendige regler til gennemførelse af tilsynet med konfliktmineraler, så kontrolmyndigheden kan få adgang
til den information, uanset form, der fremgår af forordningen om konfliktmineraler.
Til § 12
I henhold til § 4, stk. 2 i den gældende lov om ædle metaller, jf. lovbekendtgørelse nr. 29 af 11. januar 2019,
udpeges der en selvejende, akkrediteret institution til at varetage kontrolopgaven. Herudover er der ikke i
loven fastsat yderligere regler om udpegningen til kontrolopgaven. FORCE Technology er udpeget efter den
gældende lov til at varetage opgaven.
I
stk. 1
foreslås det, at Sikkerhedsstyrelsen kan bemyndige en juridisk person til at udføre eller bistå
Sikkerhedsstyrelsen med at udføre kontrol med varer af ædle metaller, jf. § 11. Det foreslås dermed, at
varetagelse af kontrolopgaven ikke længere er begrænset til en selvejende institution, så også andre juridiske
personer kan udpeges. På denne måde sikres det, at andre kompetente virksomheder og institutioner vil
kunne udpeges. Dette er med til at konkurrenceudsætte opgaven for at opbygge den mest effektive
kontrolopgave til gavn for både virksomheder og forbrugere.
Det foreslås i
stk. 2,
at en juridisk person bemyndiget efter stk. 1, kan udøve Sikkerhedsstyrelsens beføjelser
efter denne lovs § 11, stk. 1-4, §§ 13-15 og regler udstedt i medfør af § 6, stk. 5 og § 8. Bemyndiger
Sikkerhedsstyrelsen en juridisk person til at varetage kontrolopgaven, skal den bemyndigede person have
samme muligheder og beføjelser i forbindelse med kontrollen, som Sikkerhedsstyrelsen har, og dermed
kunne udøve beføjelser på samme vilkår som Sikkerhedsstyrelsen. Den bemyndigede person har således
eksempelvis adgang uden retskendelse efter § 13 og kan udstede påbud og forbud efter § 15.
Det foreslås i
stk. 3,
at Sikkerhedsstyrelsen i forbindelse med en bemyndigelse efter stk. 1, kan stille krav om
habilitet, tekniske kvalifikationer og akkreditering efter relevante standarder.
Ved kravet om habilitet forstås, at Sikkerhedsstyrelsen kan stille krav om, at den der er bemyndiget efter stk.
1, ikke må varetage opgaver, hvis der kan sås tvivl om deres habilitet. Den juridiske person, hvis denne
udfører opgaver, hvor der kan stilles spørgsmålstegn ved habiliteten, skal følge de anvisninger, der stilles af
Sikkerhedsstyrelsen. Det kan f.eks. være, hvis den juridiske person har andre interesser end den opgave, som
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 32: Høring af forslag til lov om ædle metaller og konfliktmineraler (lovudkast), fra erhvervsministeren
virksomheden er bemyndiget til at udføre for Sikkerhedsstyrelsen. Bestemmelsen tænkes også anvendt til,
at Sikkerhedsstyrelsen i forbindelse med bemyndigelsen af private virksomheder kan kræve, at de
almindelige forvaltningsretlige regler om habilitet følges.
Når der stilles krav om tekniske kvalifikationer ønsker Sikkerhedsstyrelsen at sikre sig, at den bemyndigede
juridiske person har de rette tekniske kvalifikationer til at udføre kontrollen samt krav om kvalifikationer hos
de medarbejdere, der vil skulle foretage en eventuel efterfølgende sagsbehandling af sagerne. Det er i den
forbindelse også vigtigt at sikre, at den juridiske person og dennes medarbejdere kan udføre den
bemyndigede opgave i overensstemmelse med forvaltningsloven, og at varsling af tilsyn, afgørelser og
lignende sker i overensstemmelse med forvaltningsretten.
Kravet om akkreditering i henhold til relevante standarder skal sikre, at kontrollen bliver udført af
medarbejdere med de rette kvalifikationer og kompetencer i den juridiske persons virksomhed, og at
kontrollens niveau ikke svækkes ved, at Sikkerhedsstyrelsen bemyndiger andre til at foretage kontrollen.
Det foreslås i
stk. 4,
at ansatte hos en efter stk. 1 bemyndiget juridisk person har tavshedspligt efter
straffelovens §§ 152-152 f. Herved pålægges enhver, der yder bistand til den opgave, som den juridiske
person er bemyndiget til, tavshedspligt efter reglerne i straffelovens §§ 152-152 f.
Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at ansatte hos de bemyndigede efter stk. 1 er underlagt tavshedspligt
på lige fod med Sikkerhedsstyrelsens ansatte, hvorved retssikkerheden for dem, kontrollen foregår hos,
bevares.
Efter det foreslåede
stk. 5,
kan erhvervsministeren fastsætte regler om Sikkerhedsstyrelsens kontrol med en
juridisk person, bemyndiget efter stk. 1. Herved sikres, at der føres kontrol med kvaliteten af de kontroller,
der udføres. Dette skal sikre, at kontrollen udføres tilfredsstillende for både Sikkerhedsstyrelsen som
bemyndigende myndighed, og for de virksomheder, som berøres af kontrollen.
Til § 13
I § 10, stk. 2, i den gældende lov om ædle metaller, jf. lovbekendtgørelse nr. 29 af 11. januar 2019, har
Ædelmetalkontrollen mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til de virksomheder, som er
underlagt kontrol efter loven.
Det foreslås i
§ 13, stk. 1,
at Sikkerhedsstyrelsen til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse
har adgang til virksomheder, der er omfattet af loven, for at føre en effektiv kontrol efter denne lov og regler
fastsat i medfør af denne lov. Det er således kun muligt for kontrolmyndigheden at anvende bestemmelsen
til at tilvejebringe oplysninger til brug for kontrol af om varer er i overensstemmelse med reglerne eller en
erhvervsdrivende lever op til sine forpligtelser.
For at Sikkerhedsstyrelsen kan føre en effektiv kontrol, er det nødvendigt at få adgang til steder, hvor
styrelsen ikke på forhånd ved, om der er varer, som ikke lever op til kravene. På den måde bliver kontrollen
med ædle metaller og konfliktmineraler udført på baggrund af en risikobaseret tilgang til indsamlet data og
kvalificering af risikobilledet, så kontroller kan sættes ind der, hvor der er mindst regelefterlevelse og
kontrollen kan tilrettelægges så effektivt som muligt.
Det er kun muligt for Sikkerhedsstyrelsen at anvende bestemmelsen til at tilvejebringe oplysninger til brug
for kontrollen. Det betyder, at bestemmelsen kan anvendes med henblik på at konstatere, om varer er i
overensstemmelse med reglerne eller en virksomhed lever op til sine forpligtelser. Det kan for eksempel
være en kontrol, hvor der er behov for at udtage produkter fra en lokalitet uden offentlig adgang. Det skal
således være formålet med adgangen, at der skal indhentes oplysninger, der er nødvendige for selve
kontrollen. Adgangshjemlen gælder både i relation til proaktive kontroller, hvor Sikkerhedsstyrelsen har
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 32: Høring af forslag til lov om ædle metaller og konfliktmineraler (lovudkast), fra erhvervsministeren
planlagt kontrolopgaven på forhånd, og reaktive kontrolopgaver, som oftest sker efter en udefrakommende
begivenhed, som for eksempel en anmeldelse.
Den foreslåede beføjelse gælder for både kontrol med ædle metaller og med konfliktmineraler. For
konfliktmineraler er muligheden for at få adgang til de nødvendige ejendomme et vigtigt led i udøvelsen af
den kontrol, som i forordningen om konfliktmineraler forudsættes gennemført, jf. forordningens artikel 11.
Hvis en repræsentant for virksomheden er til stede ved kontrollen, skal Sikkerhedsstyrelsen forevise behørig
legitimation.
Adgangen omfatter både offentlige og private ejendomme, herunder lokaliteter, der helt eller delvist
benyttes erhvervsmæssigt, for at udøve de beføjelser, der er tillagt dem i medfør af denne lov og
forordningen om konfliktmineraler. Bestemmelsen giver hjemmel til at besigtige udendørs arealer, der
anvendes erhvervsmæssigt samt lokaler, der helt eller delvis udgør eller anvendes som forretningslokaler,
hvorimod kontrol af lokaler, der udelukkende anvendes til privat bolig må ske efter retsplejelovens regler
herom.
Ved adgang uden retskendelse vil der altid være tale om en proportionalitetsvurdering, hvor hensynet bag
kontrollen vægtes i forhold til udgangspunktet om ejendommens ukrænkelighed.
Lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter skal iagttages ved
kontrol, f.eks. reglerne om varsling af tilsyn. De almindelig regler i retssikkerhedsloven om fravigelse af
varsling af tilsyn finder tilsvarende anvendelse.
Beføjelsen vil blive udnyttet i kontroløjemed og forventes primært at blive udnyttet til at få adgang til
virksomhedernes salgslokaler, fremstillingslokaler, lagre og kontorer.
Muligheden for at få adgang til de nødvendige lokaliteter er et vigtigt led i udøvelsen af kontrollen med
konfliktmineraler, som forudsættes gennemført efter artikel 11 i forordningen om konfliktmineraler.
Beføjelsen vil blive udnyttet i forbindelse med myndighedstilsyn.
Det foreslås, at kontrolbesøg skal varsles inden besøget foretages som foreskrevet i § 5, stk. 1, i lov nr. 442
af 9. juni 2004 om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter med
senere ændringer (retssikkerhedsloven). Kravet om varsling kan ifølge lovens § 5, stk. 4, fraviges, hvis
øjemedet med indgrebets gennemførelse ville forspildes, hvis forudgående kendskab til underretning skulle
gives.
I
stk. 2
foreslås, at
politiet yder om nødvendigt bistand til kontrol efter stk. 1. Erhvervsministeren kan efter
forhandling med justitsministeren fastsætte regler herom.
Politiets bistand kan være aktuelt i en situation, hvor kontrolmyndigheden nægtes adgang til en lokalitet ad
frivillighedens vej. Der kan i sådanne særlige tilfælde være behov for, at politiet anvender magt for at få
adgang til lokaliteten.
Hjælpen ydes fra politiet, hvis det er nødvendigt for at kunne gennemføre kontrollen
efter stk. 1.
Til § 14
I den gældende lov om ædle metaller, jf. lovbekendtgørelse nr. 29 af 11. januar 2019, findes hjemlen til at
udtage varer i § 11, stk. 1, 2. punktum. Den gældende bestemmelses ordlyd nævner ikke, om der skal ske
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 32: Høring af forslag til lov om ædle metaller og konfliktmineraler (lovudkast), fra erhvervsministeren
betaling for varerne. Det fremgår dog af bestemmelsens stk. 2, at omkostninger, der er forbundet med at
bringe varen i salgbar stand, bæres af den virksomhed, som varen udtages fra.
I
§ 14, stk. 1
foreslås det, at Sikkerhedsstyrelsen kan udtage varer af ædle metaller vederlagsfrit mod
kvittering til brug for kontrol, herunder udtage varer ved brug af skjult identitet. Hvis udtagelse af varen har
nødvendiggjort en betaling, kan Sikkerhedsstyrelsen kræve udgiften refunderet fra virksomheden. Med
forslaget sikres det, at Sikkerhedsstyrelsen har mulighed for at udtage prøver af varer med henblik på at
kunne vurdere, om en vare er i overensstemmelse med reglerne. Sikkerhedsstyrelsen udtager varer uden
betaling eller kræver udgiften refunderet hos virksomheden.
Som noget nyt foreslås, at Sikkerhedsstyrelsen får mulighed for at udtage varer under skjult identitet.
Forsyningskæderne har ændret sig væsentligt og den stigende e-handel har ført til, at det er blevet sværere
at udtage varer. I dag bestemmer kontrolmyndigheden, hvilken vare der udtages, når udtagningen foregår i
en fysisk butik, hvorimod netbutikken bestemmer hvilket produkt, der udtages i netbutikken. Med henblik
på at sikre lige konkurrence mellem fysiske butikker og netbutikker, foreslås det, at Sikkerhedsstyrelsen kan
gøre brug af skjult identitet. Dette sikrer samtidig, at Sikkerhedsstyrelsen ikke modtager specielt gode varer,
såkaldte
”golden
samples”, eller får besked om, at varen er udsolgt, selvom det måske ikke er tilfældet.
Med
”skjult
identitet” menes situationer, hvor Sikkerhedsstyrelsen køber et produkt uden at give sig til kende
eller identificere sig som kontrolmyndighed i forbindelse med købet. Sikkerhedsstyrelsen kan skjule sin
identitet på forskellige måder. Der kan eksempelvis blive tale om at foretage køb af varer i en medarbejders
navn, ved brug af et særligt kreditkort til formålet, ved opgivelse af en anden mailadresse end
Sikkerhedsstyrelsens sædvanlige eller ved at få sendt varen til en anden adresse end Sikkerhedsstyrelsens
officielle postadresse. Der kan også blive tale om en kombination af flere forskellige tiltag. Målet er, at
Sikkerhedsstyrelsen i købssituationen ligestilles med enhver anden aftager af den pågældende vare.
For at sidestille udtagelse under brug af skjult identitet med den vederlagsfrie udtagelse, giver bestemmelsen
mulighed for at søge udgiften refunderet fra virksomheden. Stk. 1, 2. pkt. er dog ikke begrænset til varer
udtaget under skjult identitet, men vil også kunne anvendes i andre tilfælde, hvor det ikke har været muligt
at udtage vederlagsfrit.
Sikkerhedsstyrelsen har ejendomsretten til udtagne varer. Virksomheden kan dog få varen udleveret efter
endt sagsbehandling, hvis den måtte ønske dette. I det foreslåede stk. 1 er ikke nævnt en bestemmelse, der
svarer til den gældende § 11, stk. 2 om omkostninger til at bringe varen tilbage i salgbar stand. I praksis har
dette for varer af ædle metaller været administreret således, at en udtaget vare er blevet leveret tilbage til
den virksomhed, hvorfra varen er udtaget, når undersøgelserne af udført. Varen er leveret tilbage i den stand,
som den har været i, efter testen er udført. Det er ikke hensigten at ændre denne retstilstand.
Sikkerhedsstyrelsen udtager kun de varer, som er nødvendige for en effektiv kontrol. Det er ikke en
forudsætning for, at en vare kan udtages, at Sikkerhedsstyrelsen har en konkret mistanke om, at varen ikke
er i overensstemmelse med reglerne.
I bestemmelsens
stk. 2
foreslås det, at Sikkerhedsstyrelsen kan foretage undersøgelser af varer udtaget efter
stk. 1. Hvis der foretages undersøgelser af varer udtaget efter stk. 1, kan Sikkerhedsstyrelsen kræve afholdte
omkostninger i forbindelse hermed refunderet af den, der har fået meddelt forbud eller påbud efter § 15.
Der er alene tale om, at afholdte omkostninger kan søges refunderet, hvis der konstateres en fejl i forbindelse
med kontrollen, og fejlen resulterer i en afgørelse. Hvis produktet under kontrollen derimod viser sig at være
i overensstemmelse med reglerne, betaler virksomheden ikke for undersøgelser, men bærer alene
omkostningen ved udtagelse og eventuel fragt af den udtagne vare.
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 32: Høring af forslag til lov om ædle metaller og konfliktmineraler (lovudkast), fra erhvervsministeren
Med bestemmelsens
stk. 3
bemyndiges erhvervsministeren til at fastsætte nærmere regler for dækning af
omkostninger forbundet med kontrollen og undersøgelser efter stk. 1 og 2, herunder regler om, hvilke
omkostninger der kan kræves refunderet efter stk. 2. Herved får erhvervsministeren mulighed for at
fastsætte regler, der muliggør fakturering for medgåede ressourcer til selve markedskontrollen og
Sikkerhedsstyrelsens interne samt eksterne omkostninger i forbindelse med undersøgelser.
Omkostningerne, der kan kræves refunderet, vil som minimum omfatte omkostninger til evt. køb af
produkterne samt eksterne afholdte omkostninger til gennemførelse af undersøgelserne. Yderligere
omkostninger til f.eks. Sikkerhedsstyrelsens interne ressourceforbrug til gennemførelse af
markedskontrolbesøget, undersøgelsen af de udtagne produkter, efterfølgende sagsbehandling m.v. vil
ligeledes kunne omfattes.
Til § 15
I den gældende lov om kontrol med arbejder af ædle metaller mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 29 af 11. januar
2019, er påbud reguleret i § 10, stk. 4, hvorefter Ædelmetalkontrollen kan påbyde, at de udleverede arbejder
i en serieproduktion tilbagekaldes, hvis holdigheden af et arbejde er mindre end holdigheden, der er anført
i holdighedsstemplet.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at kontrollen efter lovens kapitel 4 er effektiv. En
effektiv kontrol er samtidig med til at sikre en høj regelefterlevelse blandt de erhvervsdrivende, der er
omfattet af lovens regler om og krav til holdigheds- og navnestempler. Endelig sikres det, at forbrugerne kan
have tillid til de stempler, der påføres varer af ædle metaller.
Det foreslås med bestemmelsens
stk. 1,
at der gives hjemmel til, at Sikkerhedsstyrelsen kan forbyde, at varer
af ædle metaller gøres tilgængelige på markedet, hvis de ikke opfylder kravene til holdigheds- og
navnestempler i loven og regler fastsat i medfør af loven. På den måde gives der mulighed for, at der kan
gribes ind over for varer af ædle metaller, der endnu ikke er blevet gjort tilgængelige for forbrugere.
Bestemmelsen afgrænser desuden, at det er manglende overholdelse af reglerne for holdigheds- og
navnestempler, der kan være genstand for et forbud mod varer af ædle metaller. Denne afgrænsning
videreføres til bestemmelsens stk. 2 og er til gavn for både forbrugere og virksomheder, så forbrugerne sikres
tillid til de stempler, der findes på varer af ædle metaller, og det på intet tidspunkt må kunne betale sig ikke
at overholde reglerne omkring stempling.
Det forslås i
stk. 2,
at Sikkerhedsstyrelsen kan meddele påbud om, at varer af ædle metaller som nævnt i stk.
1, skal trækkes tilbage fra markedet eller tilbagekaldes. Påbudshjemlen er, modsat stk. 1, tiltænkt de varer
af ædle metaller, der allerede er gjort tilgængelige for forbrugerne. Afgrænsningen til reglerne vedrørende
holdigheds- og navnestempler er den samme som efter stk. 1.
Påbud efter stk. 2 er bl.a. tiltænkt situationer, hvor en erhvervsdrivende anvender et navnestempel som
vedkommende ikke er ejer af, eller som ikke længere er registreret. Herudover kan det også være i tilfælde,
hvor holdigheden af varen er anderledes, end holdighedsstemplet anfører, hvor varen ikke er påført de
lovpligtige stempler eller hvor et andet påført stempel efter lovens § 4, stk. 3, kan forveksles med de
lovpligtige stempler.
Hvorvidt der skal gives påbud om enten tilbagetrækning eller tilbagekaldelse afhænger af en
proportionalitetsbetragtning i forhold til, hvilke krav til holdigheds-og navnestempler, der ikke er overholdt
og hvor stort et parti af varen, der er nået ud til forbrugere.
Ved tilbagetrækning forstås, at virksomheden påbydes at sikre, at de varer af ædle metaller, der er
tilgængelige for, men endnu ikke erhvervet af forbrugerne, returneres til det tidligere led i afsætningen af
varen. Det vil sige enhver foranstaltning med henblik på at forhindre, at varer, der ikke lever op til gældende
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 32: Høring af forslag til lov om ædle metaller og konfliktmineraler (lovudkast), fra erhvervsministeren
regler, distribueres, udstilles og tilbydes forbrugeren. Påbud om tilbagetrækning medfører en forpligtelse for
virksomheden til at sikre, at varen trækkes tilbage fra eventuelle efterfølgende led i afsætningen af varen.
Muligheden vil derfor typisk være relevant over for en fabrikant, importør eller distributør af varen, da disse
således forpligtes til at kontakte virksomhederne, som varen er afsat til med henblik på at trække varen
tilbage fra alle virksomhederne, som måtte udgøre et led i afsætningen af varen.
Påbud om tilbagekaldelse anvendes kun, når andre forholdsregler ikke er tilstrækkelige til at forebygge risici
for at forbrugerne føres bag lyset og ikke for den vare, de har betalt for.
Virksomheden tilrettelægger tilbagekaldelsen, så den ikke medfører væsentlige ulemper for forbrugeren. Det
vil dog i praksis ikke være muligt helt at friholde forbrugeren for opgaver i relation til tilbagekaldelsen.
Reglerne om tilbagekaldelse af varer har et andet sigte end købelovens regler om forbrugerkøb. Muligheden
for i forbindelse med en tilbagekaldelse at gøre et mangelsansvar gældende i medfør af købeloven er et
civilretligt anliggende og afhænger af de konkrete omstændigheder omkring erhvervelsen af varen. Det vil
som oftest fremgå af den information om tilbagekaldelsen, som virksomheden udsender eller på anden måde
giver, om forbrugeren kan forvente omlevering, refundering af købesummen eller andet med henblik på at
afhjælpe manglen ved den ikke overensstemmende vare.
Efter bestemmelsens
stk. 3
kan Sikkerhedsstyrelsen påbyde, at holdigheds- og navnestempler skal fjernes fra
varer af ædle metaller, hvis stemplerne er påført uretmæssigt.
Denne del af bestemmelsen tager særligt sigte på de situationer, hvor en vares holdighed er mindre end den
holdighed, der er anført i holdighedsstemplet. Her skal Sikkerhedsstyrelsen have mulighed for at påbyde, at
holdighedsstemplet fjernes fra den enkelte produktion, men også i en hel serie, hvis varen er en del af en
serieproduktion. Disse situationer stammer fra § 10, stk. 4, 1. og 2. pkt. i gældende lov om ædle metaller.
Et andet eksempel på bestemmelsens anvendelse vil være, når andre stempler efter lovens § 4, stk. 3, kan
forveksles med holdigheds- og navnestempler efter lovens § 4, stk. 1.
Til § 16
I artikel 4-7 i forordningen om konfliktmineraler er det fastsat, hvilke oplysninger EU-importører af
konfliktmineraler, skal fremvise for at godtgøre at forpligtelserne overholdes.
Det foreslås i
stk. 1,
at bemyndige erhvervsministeren til at fastsætte regler om Sikkerhedsstyrelsens kontrol
med EU-importører i henhold til artikel 11 i forordningen om konfliktmineraler, i det omfang dette er
nødvendigt for at håndhæve forpligtelserne i samme forordnings artikel 4-7, herunder udstedelse af påbud.
Det er hensigten med den foreslåede bestemmelse, at Sikkerhedsstyrelsens kontrolvirksomhed med EU-
importører af konfliktmineraler skal fastsættes ved bekendtgørelse. Sikkerhedsstyrelsen skal ved kontrollen
have adgang til de pågældende virksomheder. Formålet med adgangen er, at der skal indhentes oplysninger,
der er nødvendige for kontrollen. Sikkerhedsstyrelsen vil kunne udøve kontrol både i forbindelse med
proaktiv kontrol, hvor Sikkerhedsstyrelsen har planlagt kontrollen på forhånd, og reaktiv kontrol, som oftest
sker efter en udefrakommende begivenhed, f.eks. en bekymringshenvendelse.
Bestemmelsen bemyndiger desuden erhvervsministeren til at fastsætte regler om påbud over for EU-
importører af konfliktmineraler. Bemyndigelsen forventes anvendt, når det er konstateret, at en importør
ikke har handlet i overensstemmelse med reglerne, eller hvor en virksomhed ikke lever op til sine
forpligtelser, og hvor de tiltag, virksomheden eventuelt har foretaget, ikke er tilstrækkelige. Et påbud kunne
eksempelvis omfatte, at Sikkerhedsstyrelsen påbyder EU-importøren at ændre i sit ledelsessystem.
Med
stk. 2
foreslås det, at erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om Sikkerhedsstyrelsens
kontrol med virksomheder, der formodes at importere konfliktmineraler, der er omfattet af den foreslåede
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 32: Høring af forslag til lov om ædle metaller og konfliktmineraler (lovudkast), fra erhvervsministeren
stk. 1. Bestemmelsen er møntet på virksomheder, hvor der er en begrundet mistanke om, at der bliver
importeret konfliktmineraler.
Kontrollen med disse virksomheder skal være medvirkende til, at Sikkerhedsstyrelsen kan foretage en
vurdering af, om virksomheden er omfattet af loven. Viser det sig, at virksomheden falder under betegnelsen
for EU-importør af konfliktmineraler og dermed omfattet af den foreslåede lovs bestemmelser, fortsætter
styrelsen kontrollen efter de almindelige kontrolregler for EU-importører af konfliktmineraler, som også skal
fremgå af bekendtgørelsen.
Med bemyndigelsen kan ministeren i bekendtgørelsesform fastlægge de regler som skal gælde for kontrollen,
herunder at kontrol med EU-importører planlægges og udføres på baggrund af de oplysninger, der modtages
én gang årligt fra Toldstyrelsen.
Til § 17
I den gældende lov om ædle metaller, jf. lovbekendtgørelse nr. 29 af 11. januar 2019, er digital og skriftlig
kommunikation reguleret i § 2 a. Skriftlige henvender m.v. til Sikkerhedsstyrelsen om forhold, som er
omfattet af loven eller af regler, som er udstedt i medfør af loven, anses ikke for behørigt modtaget af
myndigheden, hvis de indsendes på anden vis end den forskrevne digitale måde. Det følger dog af
vejledningsforpligtelsen i forvaltningslovens § 7, at der i så fald skal vejledes om reglerne på området,
herunder om pligten til at kommunikere på den foreskrevne digitale måde.
Det foreslås i
stk. 1,
at erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra
Sikkerhedsstyrelsen om forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov,
skal foregå digitalt. Administrative forskrifter, der er fastsat i medfør af bestemmelsen, kan indeholde regler
om fritagelse for pligten til digital kommunikation. Dispensationshjemlen forudsættes anvendt restriktivt,
f.eks. i tilfælde, hvor et krav om anvendelse af dansk digital signatur ikke kan opfyldes af en virksomhed med
hjemsted i et EU- eller EØS-land, som ikke kan få en dansk digital signatur, eller af en person, som ikke kan få
et dansk CPR-nummer. Dispensationshjemlen kan også anvendes, hvis materialet er af en sådan
beskaffenhed, at det ikke egner sig til digital fremsendelse. Desuden vil der blive fritaget for krav om digital
kommunikation, hvor der er behov for at kunne fremlægge originaldokumenter.
I
stk. 2
foreslås det, at erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder
om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signaturer el. lign. Bestemmelsen
finder anvendelse både på meddelelser, der frivilligt sendes digitalt, og på meddelelser, der er obligatorisk
at sende digitalt. For meddelelser, der sendes til Sikkerhedsstyrelsen, er styrelsen adressat for meddelelsen.
For meddelelser, som styrelsen sender, er den pågældende virksomhed, som der sendes til, adressat for
meddelelsen. Det er uden betydning, om eller hvornår adressaten gør sig bekendt med indholdet af
meddelelsen.
I
stk. 3
foreslås det, at en digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for
adressaten for meddelelsen. Dette er gældende selvom den pågældende ikke kan skaffe sig adgang til
meddelelsen, hvis manglende adgang skyldes hinderinger, som det er op til den pågældende at overvinde.
Som eksempler herpå kan nævnes, at den pågældende har mistet koden til sin digitale signatur, bortkomst
af password eller tekniske problemer på egen computer.
Til § 18
I den gældende lov om ædle metaller, jf. lovbekendtgørelse nr. 29 af 11. januar 2019, findes der ingen regler
om registersamkøring.
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 32: Høring af forslag til lov om ædle metaller og konfliktmineraler (lovudkast), fra erhvervsministeren
Med
§ 18
foreslås indført en bestemmelse, der giver hjemmel til at foretage registersamkøring i
kontroløjemed. Bestemmelsen gælder både for kontrol med ædle metaller og konfliktmineraler.
Behovet for registersamkøring begrundes i, at Sikkerhedsstyrelsen dermed kan lette udførelsen af
kontrollerne. Registersamkøring vil alene finde sted i det omfang, som er relevant og proportionalt i forhold
til kontrolopgaven. Der vil være tale om samkøring af oplysninger vedrørende virksomheder eller ikke-
følsomme oplysninger om personer, herunder enkeltmandsvirksomheder.
Det foreslås i
stk. 1,
at Sikkerhedsstyrelsen i kontroløjemed kan foretage registersamkøring af oplysninger fra
egne registre og offentligt tilgængelige oplysninger, der er indhentet hos andre offentlige myndigheder. Med
bestemmelsen kan der foretages registersamkøring i kontroløjemed, blandt andet som udgangspunktet for
bidraget til at kvalificere en risikobaseret kontrol.
Bestemmelsen kan anvendes til at foretage registersamkøring af offentligt tilgængelige oplysninger fra andre
myndigheder med Sikkerhedsstyrelsens egne oplysninger indsamlet i forbindelse med kontrolaktiviteter. Der
vil være tale om offentligt tilgængelige oplysninger fra andre myndigheder, f.eks. oplysninger fra Det Centrale
Virksomhedsregister (CVR).
I
stk. 2
foreslås det, at Sikkerhedsstyrelsen kan indhente ikke-offentligt tilgængelige oplysninger fra offentlige
myndigheder med henblik på registersamkøring i kontroløjemed. Bestemmelsen tager sit udgangspunkt i
artikel 13 i forordningen om konfliktmineraler.
Formålet, med at Sikkerhedsstyrelsen kan indhente ikke-offentligt tilgængelige oplysninger fra offentlige
myndigheder, er at bidrage til at kvalificere en risikobaseret kontrol. Der kan eksempelvis være tale om
oplysninger fra Toldstyrelsen. For import af konfliktmineraler er dette særligt relevant, idet
Sikkerhedsstyrelsen, for at kunne udføre kontrol med EU-importører af konfliktmineraler, har behov for at
modtage de oplysninger EU-importørerne registrerer i Toldstyrelsens import system TARIC.
Sikkerhedsstyrelsen har indgået en samarbejdsaftale med Toldstyrelsen for på denne måde at sikre, at
informationerne om EU-importører hvert år sendes til Sikkerhedsstyrelsen. Sikkerhedsstyrelsen vil ud fra bl.a.
de oplysninger, som Toldstyrelsen leverer og data fra egne kontroller, udføre en risikobaseret kontrol.
Resultatet af disse kontroller skal hvert år sendes til Europa-Kommissionen, som ud fra dette vil vurdere, om
forordningen virker efter hensigten.
Ovenstående vil bidrage til en mere effektiv og proportional kontrol, da Sikkerhedsstyrelsen på den måde
kan få grundlag for at vurdere, hvilke kontrolforanstaltninger der er mest hensigtsmæssige at anvende på et
givent område.
En samkøring af oplysninger vil ske under hensyntagen til de særlige regler i persondatalovgivningen om
registersamkøring og sammenstilling i kontroløjemed, herunder reglerne om sikkerhedsforanstaltninger og
logning.
I
stk. 3
foreslås det, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at Sikkerhedsstyrelsen kan indhente ikke
offentligt tilgængelige oplysninger fra private virksomheder, erhvervs- eller forbrugerorganisationer med
henblik på registersamkøring i kontroløjemed.
Det foreslås, at muligheden for at indhente og registersamkøre ikke-offentligt tilgængelige oplysninger skal
anvendes i de tilfælde, hvor det er af væsentlig betydning for kontrolopgaven. Det vil primært være i tilfælde,
hvor virksomhederne frivilligt afgiver oplysningerne, men vil ikke være begrænset hertil. En samkøring af
oplysninger vil ske under hensyntagen til de særlige regler i databeskyttelseslovgivningen.
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 32: Høring af forslag til lov om ædle metaller og konfliktmineraler (lovudkast), fra erhvervsministeren
Bestemmelsen afgrænses af det almindelige forbud mod selvinkriminering, som det blandt andet kan udledes
af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6 samt § 10 i lov nr. 442 af 9. juni 2004 om
retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter.
Bestemmelsen afgrænses ligeledes af forvaltningslovens § 32 om forbuddet mod, at den, der virker inden for
den offentlige forvaltning, skaffer sig fortrolige oplysninger, som ikke er af betydning for udførelsen af den
pågældendes arbejde.
Til § 19
I den gældende lov om ædle metaller, jf. lovbekendtgørelse nr. 29 af 11. januar 2019, er klagemuligheden
ikke reguleret.
Det foreslås i
§ 19, stk. 1,
at afgørelser, der er truffet efter denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, ikke
kan indbringes for anden administrativ myndighed. Lovforslagets bestemmelse afskærer den administrative
klageadgang fra Sikkerhedsstyrelsen til Erhvervsministeriet. Dette stemmer overens med hovedparten af
Sikkerhedsstyrelsens lovområder.
Den overvejende del af de afgørelser, som Sikkerhedsstyrelsen vil træffe efter denne lov, vil være af teknisk
karakter og vil forudsætte betydelig teknisk indsigt på området. Denne tekniske indsigt findes i
Sikkerhedsstyrelsen og ikke i Erhvervsministerens departement. Endvidere er det reelle behov for
administrativ prøvelse yderst begrænset. Afskæringen af den administrative klageadgang findes på baggrund
af en samlet vurdering at være i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige principper, og
vurderes ikke at have retssikkerhedsmæssige konsekvenser.
Lovforslaget afskærer ikke den almindelige adgang til at få prøvet afgørelser ved domstolene eller
indbringelse for Folketinget Ombudsmand.
Det foreslås i
stk. 2,
at erhvervsministeren kan bemyndige en anden myndighed under ministeriet til at udøve
de beføjelser, der efter denne lov er tillagt ministeren. Bemyndigelsen kan gives i et enkeltstående tilfælde
eller den kan gives som en mere permanent ordning. Sikkerhedsstyrelsen er bemyndiget til at udføre
ministerens beføjelser efter den gældende lov om ædle metaller. Det er hensigten, at denne bemyndigelse
også gives efter den foreslåede lov. Det er også hensigten, at Erhvervsministerens beføjelser vedrørende
konfliktmineraler tillægges Sikkerhedsstyrelsen efter den foreslåede bestemmelse.
Det foreslås i
stk. 3,
at erhvervsministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage over myndighedens
afgørelser efter denne lov og regler fastsat i medfør heraf, herunder om, at en klage ikke kan indbringes for
en anden administrativ myndighed, og om myndighedernes adgang til at genoptage en sag, efter at der er
indgivet klage. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om indgivelse af klager, herunder om formkrav til
klagen.
Til § 20
I den gældende lov om ædle metaller, jf. lovbekendtgørelse nr. 29 af 11. januar 2019, reguleres straf i § 18,
hvorefter det straffes med bøde at fremstille, sælge eller udbyde til salg arbejder af ædle metaller, emner til
arbejder af ædle metaller eller ædle metaller i uforarbejdet stand, som er af ringere holdighed end angivet i
loven. Det straffes ligeledes med bøde at overtræde §§ 5-9, der vedrører bestemmelser om
holdighedsstemplet og navnestemplet eller §§ 11-13, der vedrører adgang uden retskendelse, udtagning af
prøver og import fra andre EU/EØS lande. Det straffes også med bøde at overtræde § 15, der vedrører
rekvireret arbejde og kontrolstempling. Endelig straffes overtrædelse af påbud efter lovens § 10, stk. 4, med
bøde. Bestemmelsen indeholder hjemmel til at pålægge selskaber strafansvar samt hjemlen til at straffe
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 32: Høring af forslag til lov om ædle metaller og konfliktmineraler (lovudkast), fra erhvervsministeren
virksomheder, der undlader at betale gebyr for navnestemplet. Den gældende § 18 indeholder også
muligheden for at dømme fabrikanter, importører eller forhandlere, der har påført et urigtig
holdighedsstempel og hvor der er fare for gentagelse, til at lade efterfølgende varer af ædle metaller
undersøge ved Ædelmetalkontrollen i en nærmere tidsperiode på indtil et år.
Det foreslås i
§ 20, stk. 1,
at medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde
den, der overtræder lovens pligter i § 3, stk. 2, § 4, stk. 1 og 3, § 5, stk. 1-3, § 6, stk. 1, 2 og 4 og § 11, stk. 3
og 4, samt påbud efter § 15.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at de foreslåede bestemmelser efterleves til gavn for forbrugerne i
handlen med ædle metaller og konfliktmineraler.
Med det foreslåede
stk. 1, nr. 1,
hjemles bødestraf for den, der fremstiller, sælger eller udbyder varer til salg
under betegnelsen ædle metaller, såfremt de pågældende varer ikke overholder de holdigheder, der er
angivet i § 3, stk. 2. Bestemmelsen skal sikre forbrugerens tillid til, at varer af ædle metaller indeholder den
fastsatte minimumspromille af det pågældende ædle metal, idet varer på markedet, der har en holdighed
under de fastsatte promiller, ikke uretmæssigt må påføres betegnelsen ædle metaller.
Med det foreslåede
stk. 1, nr. 2,
hjemles bødestraf for den, der anvender eller påfører holdigheds- eller
navnestempler i strid med de regler, der er fastsat i lovforslagets § 4, stk. 1 og 3, § 5, stk. 1-3 og § 6, stk. 2.
Disse bestemmelser er strafbelagt for at sikre en høj regelefterlevelse blandt de professionelle aktører som
er pålagt pligten til at påføre produkterne holdigheds- og navnestempler og sørge for, at der ikke er forbundet
en økonomisk fordel for den erhvervsdrivende med at undlade at efterleve reglerne. Bestemmelsen har
ligeledes til hensigt at sikre forbrugerne i handlen med varer af ædle metaller.
Med det foreslåede
stk. 1, nr. 3,
hjemles bødestraf for den, der tilsidesætter pligten til at have et registreret
navnestempel jf. § 6, stk. 1. Navnestemplet bidrager til Sikkerhedsstyrelsens mulighed for at planlægge en
effektiv kontrol og muliggøre en målrettet kommunikationsindsats over for branchen. Samtidig er det
forbrugerens måde at identificere hvilken erhvervsdrivende, der har produceret den pågældende vare. Det
er på den baggrund væsentligt, at der ikke er forbundet en økonomisk eller anden fordel ved at undlade at
registrere sit navnestempel.
Med det foreslåede
stk. 1, nr. 4,
hjemles bødestraf for den, der undlader at efterkomme forbud eller påbud
efter § 15. Det bliver dermed strafbelagt ikke at efterkomme de forbud eller påbud, som Sikkerhedsstyrelsen
udsteder i forbindelse med kontrol. Manglende efterkommelse af forbud eller påbud er strafbelagt for at
sikre en høj regelefterlevelse blandt de virksomheder, der føres kontrol med, og dermed for at sikre en
effektiv kontrol med ædle metaller samt importører af konfliktmineraler.
Med det foreslåede
stk. 1, nr. 5,
hjemles bødestraf for den, der undlader at give Sikkerhedsstyrelsen de
oplysninger om anvendte udenlandske navnestempler efter lovforslagets § 6, stk. 4, og undlader at give de
oplysninger, der er nødvendige for udførelse af kontrol efter loven jf. § 11, stk. 3. Bestemmelserne er
strafbelagt for at sikre en høj regelefterlevelse, som skal sikre forbrugerne i handlen med varer af ædle
metaller og for at sikre muligheden for en effektiv kontrol med ædle metaller samt importører af
konfliktmineraler.
Bødeudmålingen skal stå i et passende forhold til den situation, som overtrædelsen af reglerne har medført.
I den forbindelse skal blandt andet antallet af overtrædelser, gentagne overtrædelser af reglerne,
virksomhedens omsætning, den opnåede eller tilsigtede økonomiske fordel, og andre relevante forhold
kunne tillægges vægt ved udmålingen af straffen. Andre relevante forhold kan eksempelvis være, at
forbrugernes sikkerhed ved køb af ædle metaller skal beskyttes.
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 32: Høring af forslag til lov om ædle metaller og konfliktmineraler (lovudkast), fra erhvervsministeren
Målsætningen for strafudmålingen bør være, at den økonomiske sanktion fastsættes således, at den ud fra
specialpræventive og generalpræventive hensyn fjerner ethvert incitament til at overtræde lovgivningen for
at opnå besparelser på bekostning af lovgivningens krav. De virksomheder, der overholder reglerne, må ikke
stilles økonomisk og derved konkurrencemæssigt ringere end de virksomheder, der ikke oveholder kravene.
Det er af stor betydning for retsfølelsen i de regelrette virksomheder, at de virksomheder, der ikke overholder
loven og i mange tilfælde har en besparelse ved ikke at leve op til kravene, slipper ud af en overtrædelsessag
med en del af fortjenesten på salg af en ikke overensstemmende vare. Også hensynet til at forbrugerne skal
kunne stole på varernes mærkning gør, at der bør ses med alvor på overtrædelser af lovgivningen og at dette
bør komme til udtryk ved strafudmålingen generelt.
Bøderne skal i overensstemmelse hermed have en sådan størrelse, at de er egnede til effektivt at få
virksomhederne til at efterleve reglerne, og at det ikke økonomisk kan betale sig at overtræde reglerne.
Præventive hensyn kræver, at der ved udmålingen af bøder i alle tilfælde skal tages særligt hensyn til et
opnået eller tilsigtet økonomisk fordel eller interesse ved en overtrædelse, ligesom der kan blive tale om
konfiskation af udbytte efter straffelovens almindelige regler herom. Sker der ikke konfiskation af udbytte,
som er opnået ved overtrædelsen, skal der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn
til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel.
Strafniveauet kan fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger særlige
omstændigheder, der taler herfor. Til hjælp for strafudmålingen kan Sikkerhedsstyrelsen udarbejde et
bødekatalog over de overtrædelser og omstændigheder vedrørende de overtrædelser, som myndigheden
oftest ser forekomme i praksis. Strafudmålingen beror på domstolenes konkrete vurdering af den enkelte
overtrædelse ud fra samtlige omstændigheder i den konkrete sag. Bødestørrelserne skal følge den
almindelige prisudvikling i samfundet.
På ovenstående baggrund forudsættes det, at en overtrædelse af ét af lovens krav i førstegangstilfælde som
minimum straffes med en bøde på minimum 50.000 kr. for overtrædelse på området omkring ædle metaller.
For overtrædelse af bestemmelserne omkring konfliktmineraler vil bøden være på minimum 100.000 kr. Er
der forhold vedrørende virksomhedens omsætning, den opnåede eller tilsigtede økonomiske fordel eller
andre relevante forhold der tilsiger et højere bødeniveau, skal strafudmålingen på passende vis tage højde
for dette. Er der tale om overtrædelse af flere af lovens bestemmelser forhøjes bødeniveauet ligeledes
tilsvarende.
I anden- eller flergangstilfælde af overtrædelse af bestemmelserne forudsættes bøderne udmålt til minimum
70.000 kr. for overtrædelse på området omkring ædle metaller. For overtrædelse af bestemmelserne
omkring konfliktmineraler vil bøden være på minimum 150.000 kr. Her gøres det tilsvarende gældende at
bødeniveauet naturligvis også tilpasses de konkrete forhold vedrørende virksomhedens omsætning, den
opnåede eller tilsigtede økonomiske fordel eller de eventuelle øvrige relevante forhold, herunder hvorvidt
der er tale om overtrædelse af flere af lovens bestemmelser.
Ved gentagelsestilfælde fastsættes straffen ud fra antallet af overtrædelserne, grovheden af disse,
virksomhedens omsætning, den opnåede eller tilsigtede økonomiske fordel, samt andre relevante forhold.
Gentagelsestilfælde vil sige tilfælde, hvor den erhvervsdrivende inden for de seneste 5 år har begået en
lignende overtrædelse uden at denne nødvendigvis er identisk, når overtrædelserne dog er ensartede. Det
kan eksempelvis være hvis Sikkerhedsstyrelsen har udstedt flere påbud til virksomheden vedrørende
holdigheds- eller navnestempler, eller for manglende sporbarhed i ledelsessystemet. Dette vil være at
betragte som en gentagelse, uanset der ikke er tale om at gentage præcist samme forhold. Det er ikke en
forudsætning, at de tidligere overtrædelser har været til pådømmelse i det strafferetlige system. Der er
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 32: Høring af forslag til lov om ædle metaller og konfliktmineraler (lovudkast), fra erhvervsministeren
udelukkende tale om, at Sikkerhedsstyrelsen gentagne gange har haft sager, hvor den pågældende
erhvervsdrivendes varer eller ledelsessystem har vist sig ikke at være i overensstemmelse med reglerne.
Bestemmelsen påvirker ikke den vurdering, der eventuelt måtte være af gentagelsesvirkning i det
strafferetlige system siden hen i forbindelse med tidligere pådømte sager.
Det foreslås i
stk. 2,
at der i regler fastsat i medfør af § 6, stk. 4, § 16 og § 11, stk. 4, kan fastsættes straf af
bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne. Bestemmelsen bemyndiger Sikkerhedsstyrelsen til, ved
overtrædelse af de i denne lov fastsatte regler, at fastsætte bødestraf. Der vil således kunne indsættes
bestemmelser om bødestraf i bekendtgørelser udstedt efter denne lov.
Efter
stk. 3
foreslås det, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens 5. kapitel. Selskabsansvar kan efter gældende ret pålægges sammen med individuelt ansvar for
én eller flere personer for den samme lovovertrædelse, såfremt ansvarsbetingelserne i begge henseender er
opfyldte.
Intentionen i den foreslåede tekst er at følge anklagemyndighedens almindelige praksis for strafansvar
juridiske personer, jf. Rigsadvokatmeddelelse af 17. april 2015.
Til § 21
Det foreslås i
stk. 1,
at loven træder i kraft den 1. juli 2020.
Det foreslås dog samtidig efter
stk. 2,
at bestemmelserne omkring konfliktmineraler først har virkning fra 1.
januar 2021, hvor forordningens artikel 1, stk. 5, artikel 3, stk. 1 og 2, artikel 4-7, artikel 8, stk. 6 og 7, artikel
10, stk. 3, artikel 11, stk. 1-4, artikel 12 og 13, artikel 16, stk. 3 og artikel 17, jf. artikel 20, stk. 3, finder
anvendelse. Herved undgås det, at virksomhederne pålægges forpligtelser i forhold til import af
konfliktmineraler, inden Danmark er forpligtet hertil.
I
stk. 3
foreslås det, at den gældende lov om ædle metaller, jf. lovbekendtgørelse nr. 29 af 11. januar 2019,
ophæves ved lovens ikrafttrædelse.
I
stk. 4
foreslås det, at regler, der er fastsat i medfør af lov om kontrol med varer af ædle metaller m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 29 af 11. januar 2019, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller erstattes af regler fastsat
i medfør af denne lov. Regler om straf for overtrædelse af regler, der er fastsat bekendtgørelser efter
lovbekendtgørelse nr. 29 af 11. januar 2019, forbliver kraft, indtil bekendtgørelsen ophæves eller erstattes
af regler fastsat i medfør af denne lov.
Stk. 5
er en videreførelse af § 19, stk. 3, i den gældende lov om ædle metaller, jf. lovbekendtgørelse nr. 29 af
11. januar 2019. Bestemmelsen henviser til lovforslagets § 15, stk. 3, hvorefter Sikkerhedsstyrelsen kan
påbyde at holdigheds- og navnestempler på en vare fjernes, hvis stemplerne er påført uretmæssigt. I forhold
til holdighedsstempler skal denne bestemmelse dog kun anvendes for varer af ædle metaller, som er
fremstillet før 1. april 1973, hvis holdigheden afviger mere end 2 promille fra den, der er angivet på
holdighedsstemplet. Der findes dermed en tolerancegrænse for varer fremstillet før 1. april 1973.
Til § 22
Bestemmelsen svarer til § 20 i den gældende lov om ædle metaller, jf. lovbekendtgørelse nr. 29 af 11. januar
2019.
Loven er derfor ikke gældende på Grønland og Færøerne, medmindre loven ved kongelig anordning sættes i
kraft.