ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 319: Henvendelse af 12/6-2020 fra Rejsearrangører i Danmark, RID, og Danmarks Rejsebureau Forening, DRF, om løsningsforslag vedrørende rejsebranchens likviditetsudfordringer

Erhvervsudvalget 2019-20
ERU Alm.del Bilag 319
Offentligt

Til:

Kopi:

Folketingets Erhvervsudvalg, Ordførerne

Erhvervsminister Simon Kollerup

Erhvervsjuridisk direktør, Erhvervsministeriet, Brian Wessel

Kontorchef, Erhvervsministeriet, Sigrid Dahlerup

Den 12. juni 2020

Vedr: Løsningsforslag vedrørende rejsebranchens likviditetsudfordringer

På rejsebranchens vegne vil vi indledningsvis gerne takke Erhvervsministeren og aftaleparterne

bag rejseaftalen for nedsættelsen af den ekspertgruppe, som i går præsenterede sine anbefa-

linger og forslag. Det var et godt initiativ.

Vi hilser således i særlig grad anbefalingen om at forlænge garantiordningen, således at den

også dækker rejser frem til 31/8 velkommen. Vi håber, at statsgarantien på 1,5 mia. kr. i tillæg

til statstilskuddet på 600 mio. kr. vil dække branchens faktiske omkostninger.

Det samme gælder anbefalingen om, at koblingen mellem individuel gældsoptagelse og kollektiv

tilbagebetaling fjernes, således at det er staten, der hæfter for konkursramte virksomheders

træk på statsgarantien.

Endvidere støtter vi i branchen bl.a. arbejdsgruppens anbefaling om en hurtig udmelding om

lempelser i rejsevejledningerne. Helt konkret har vi behov for en snarlige tilkendegivelse om,

hvorvidt danskerne kan rejse på ferie i udlandet igen fra 1. september, således at vi kan få gang

i salget af rejser.

Branchens likviditetsudfordring

Som påpeget over for arbejdsgruppen, og som det fremgår af mindretalsudtalelserne i arbejds-

gruppens rapport, skønnes arbejdsgruppens forslag imidlertid ikke tilstrækkeligt til at løse den

konkrete likviditetsudfordring, rejsebranchen er akut belastet af.

Grundet tvangslukningen fra 13/3 til 31/8 står rejsebranchen overfor massive tilbage-

betalingskrav fra kunderne. 4,5-5 mia. kr. skønnes beløbet at være alene for flypakkerejser, der

frem til 31/8 allerede er blevet annulleret pga. Udenrigsministeriets rejsevejledning. Samtidig

er salget af rejser stort set stoppet i perioden. Det samme gælder i vidt omfang slutbetaling af

allerede købte rejser efter 31/8. Den pengestrøm, der således normalt sikrer branchens drift,

eksisterer ikke.

Det samme gælder den indtjening i højsæsonen, der skal dække resten af året. For en del

arrangører ligger 80% af indtjeningen alene i juni-juli. En indtjening, der skal anvendes til de

perioder uden for højsæsonen, hvor rejserne sælges med negativt dækningsbidrag, dvs. med

tab.

Alt i alt giver det giver branchen et betydeligt og akut likviditetsproblem, da en stor del af

rejsebranchen ikke har tilstrækkelig kassebeholdning til at refundere kunderne. Vi kan ikke klare

opgaven selv. Vi har brug for hjælp.

Det er således hverken tilfældigt eller en ubegrundet frygt, når arbejdsgruppen estimerer konse-

kvenserne af en mulig konkursrisiko til 10% af den samlede pakkerejse.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 319: Henvendelse af 12/6-2020 fra Rejsearrangører i Danmark, RID, og Danmarks Rejsebureau Forening, DRF, om løsningsforslag vedrørende rejsebranchens likviditetsudfordringer

- 2-

Hvad kan man på kort sigt gøre for at hjælpe branchen?

(ikke prioriteret rækkefølge):

1. Udvidelse af ”faktiske omkostninger” indenfor eksisterende statsgaranti

Under tvangslukningen af rejsebranchen, og i særlig grad efter seneste udmelding om yderligere

3 måneders nedlukning, har et stort antal medarbejdere hos rejsearrangørerne været på arbejde

for at besvare kundehenvendelser om annulleringer, ombookinger, refusioner osv. Det har

begrænset de pågældende virksomheders brug af lønkompensationsordningen.

Anbefaling 1:

Relevante lønomkostninger til varetagelse af kundehenvendelser bør kunne indgå i

opgørelsen af de faktiske omkostninger, som statsgarantien dækker.

Det handler således ikke om at indføre en ny lønkompensationsordning, men alene om

at kunne medtage lønomkostninger i opgørelsen på lige fod med flyomkostninger,

hotelomkostninger og marketingomkostninger mv.

Denne anbefaling indebærer således primært kun et lån, som branchen selv skal tilbagebetale.

Men det vil hjælpe på likviditeten på den korte bane.

2. Hurtigere udbetaling fra Rejsegarantifonden

Rejsegarantifonden er i disse dage i færd med at udbetale faktiske omkostninger (samt udlæg

til kundefordringer) for første periode

–

dvs. frem til 13/4. Af de indsendte ansøgninger til fonden

er kun omkring 60-65% færdigbehandlet, hvilket betyder, at der fortsat udestår mange krav fra

underleverandører fra første periode, som ikke er refunderet.

Vi har naturligvis fuld forståelse og respekt for den ekstraordinære arbejdsbyrde, som Rejse-

garantifondens administration er underlagt i denne tid.

Anbefaling 2:

For at sikre en hurtigere udbetaling, og dermed medvirke til at afhjælpe rejse-

arrangørernes likviditetsudfordring i forhold til både kunder og underleverandører,

anbefales at lægge periode 2, 3 og 4 (dvs. 14/4-10/5, 11/5-31/5 og 1/6 -31/8) sammen,

således at Rejsegarantifonden får mulighed for at refundere de faktiske omkostninger

samlet og dermed hurtigere.

3. Aktivering af statstilskuddet på 600 mio. kr.

Branchen sætter stor pris på tilsagnet om statstilskuddet på 600 mio. kr. Herunder også, at et

eventuelt ”overskud” efter første periode overføres til konkurssikringen i Rejsegarantifonden,

således som det foreslås i arbejdsgruppens rapport. Alternativt overføres til dækning af faktiske

omkostninger i periode 2.

- 3-

Tilsvarende gælder for bidraget på kr. 125 mio. kr., såfremt dette ikke kan godkendes af EU

som støtte til konkurssikring i Rejsegarantifonden.

Statstilskuddet er en vigtig ”motor” for både reduktion af den kollektive hæftelse i første periode

og for likviditet til branchen.

Anbefaling 3:

Der træffes snarest politisk beslutning om hurtigt at aktivere anvendelsen af de 600 mio.

kr. til godtgørelse/indfrielse af rejsearrangørernes faktiske omkostninger i første periode.

4. Justering af mellemregningsordning med Rejsegarantifonden

Hvis et rejsebureau anmoder Rejsegarantifonden om at udbetale direkte til kunderne, så kan

rejsebureauet få 3 måneders henstand med at udligne forskellen mellem disse udbetalinger og

de faktiske omkostninger, som er dækket af statsgarantien. Imidlertid kan et rejsebureau først

få refusion til kunderne fra Rejsegarantifonden for en efterfølgende periode, når udlæg for den

forrige periode er fuldt indfriet af rejsebureauet.

Metodikken er beskrevet i arbejdsgruppens rapport side 14, hvor (et flertal) anbefaler denne

praksis for at reducere statens risiko. Det bemærkes tillige, at et flertal i Rejsegarantifondens

bestyrelse har formuleret og tilsluttet sig den pågældende praksis.

Anbefaling 4:

Hvis der fra politisk side er et ønske om at bidrage til afhjælpning af branchens

likviditetsudfordring, og samtidig sikre hurtigere refusion til kunderne, kan det ske ved

at justere den skitserede praksis. Dels ved at forlænge 3 måneders perioden til eks. 6-9

måneder. Dels ved at lempe klausulen om bagudrettet tilbagebetaling som forudsætning

for fremadrettet udbetaling.

Vi er helt opmærksomme på, at vores forslag vil øge fondens debitorrisiko. Dette hensyn bør

imidlertid afvejes op imod branchens behov for likviditet.

5. Yderligere likviditet eksempelvis gennem Regeringens sommerpakke

Som anført ovenfor har branchen et betydeligt behov for likviditet. Statsgarantien hjælper på

de faktiske omkostninger, men kun i det omfang, det er muligt på nuværende tidspunkt at

kvantificere disse. For de arrangører, for hvem det er lykkedes at genforhandle eller på anden

måde komme fri af deres forpligtelser i forhold til underleverandører, er værdien af stats-

garantien begrænset. Det samme gælder for de samhandelsforhold, hvor underleverandører

ikke tilbagebetaler forudbetalinger men alene anerkender

”tilgodehavender”. For sådanne til-

fælde kan der ikke optages lån i Rejsegarantifonden.

Endelig er der dele at den danske rejsebranche, som agerer på det danske marked på lige fod

med deres konkurrenter, men som grundet registrering i andre EU-landes garantiordninger, ikke

kan gøre brug af pakkerejsebranchens hjælpeordning.

Så branchen står generelt med en meget stor udfordring i forhold til det omfattende krav om

kunderefusioner, der nødvendiggøres af Udenrigsministeriets rejsevejledning.

-4-

Anbefaling 5.1

Vi appellerer til, at Regeringens sommerpakke udvides til også at omfatte den samlede

pakkerejsebranche, hvor en stor del af har højsæson i sommermånederne.

Det antages, at branchen generelt ikke vil kunne bære en gældsbyrde, der overstiger

statsgarantien på 1,5 år. Slet ikke, når det samlede lån skal tilbagebetales på kun 6 år.

Derfor anbefales, at branchen får et supplerende statstilskud i størrelsesorden 0,5-1 mia.

kr. til partiel dækning af kundefordringerne.

Såfremt EU's statsstøtteregler ikke muliggør dette anvendelsesområde (til trods for, at

refusion af kundefordringer oprindeligt var formålet med statsgarantien på 1,5 mia. kr.)

men alene anvendes til begrænsning af tab, anbefales, at et supplerende statstilskud

anvendes til dækning af de faktiske omkostninger i den udvidede periode frem til 31/8.

Det vil formentlig samtidig muliggøre, at den ubenyttede del af statsgarantien på 1,5

mia. kr. kan anvendes til partiel dækning af kundefordringerne, der som anført skønnes

at udgøre i størrelsesorden 4,5-5 mia. kr. for flypakkerejsearrangørerne.

Anbefaling 5.2:

Som alternativ til statsstøtte gennem Regeringens sommerpakke anbefales, at rejse-

arrangørerne bliver tilgodeset i en ansøgningspulje eller lignende for sæsonbetonende

brancher. Dette er også anbefalet af arbejdsgruppen. Der henvises i den forbindelse til

Den økonomiske ekspertgruppes forslag 8:

”Det

foreslås, at det til efteråret overvejes at etablere en ansøgningspulje eller lignende,

hvis de sæsonbetonede brancher oplever et stort fald i indtægterne henover sommeren”.

Hjælp via denne mulighed vil ikke afhjælpe alle rejsearrangørernes likviditetsudfordring

på den korte bane, men vil

–

i kombination med de ovenfor anførte anbefalinger

–

kunne

medvirke til, at den overvejende del af rejsebranchen overlever den aktuelle udfordring

og nedlukning, og kommer ud på den anden side af coronakrisen.

Vi håber på politisk forståelse for ovennævnte beskrivelse og anbefalinger, og står naturligvis

til rådighed for yderligere input og drøftelser, såfremt Erhvervsudvalget måtte finde dette

fornødent.

Med venlig hilsen

REJSEARRANGØRER I DANMARK

Henrik Specht, direktør

[email protected]

40 82 86 77

DANMARKS REJSEBUREAU FORENING

Lars Thykier, adm. direktør

[email protected]

40 45 68 14