ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 318: Samlenotat vedr. sektorretsakter FEU 16. juni 2020, fra Finansministeriet

Erhvervsudvalget 2019-20
ERU Alm.del Bilag 318
Offentligt

12. juni 2020

Samlenotat (vedrørende sektorretsakter) FEU 16. juni 2020

1) Forslag til InvestEU-program

KOM(2020)403

Tidlig forelæggelse

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

2) Forslag til Solvensstøtteinstrument under den Europæiske Fond for Strategiske Investe-

ringer (EFSI)

KOM(2020)404

Tidlig forelæggelse

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 318: Samlenotat vedr. sektorretsakter FEU 16. juni 2020, fra Finansministeriet

Side 2 af 27

Dagsordenspunkt 1:

KOM(2020)403

1. Resume

Forslag til InvestEU-program

Kommissionen har 29. maj 2020 fremlagt et forslag til forordning om oprettelse af et InvestEU-

program.

Forslaget er en del af en pakke af forslag vedr.

EU’s flerårige

finansielle ramme (”Multiannual

Financial Framework”,

MFF) for 2021-2027 samt genopretning af EU-landenes økonomier i

lyset af COVID-19-krisen.

Forslaget er baseret på InvestEU-forslaget af 7. juni 2018, som samtidig trækkes tilbage, og

lægger fortsat op til at oprette et investeringsprogram bestående af tre dele: 1) en investeringsfond

–

InvestEU-fonden,

der skal fremme investeringer på basis af en garanti fra EU’s budget, 2) et

InvestEU-rådgivningsorgan, som kan yde teknisk bistand til projektudvikling, 3) en InvestEU-

portal, som skal være en lettilgængelig database til promovering af projekter, der har brug for

finansiering.

InvestEU-fonden er baseret på en garanti fra EU-budgettet til finansielle partnere for finansie-

rings- og investeringsaktiviteter, f.eks. Den Europæiske Investeringsbank (EIB), som opfylder

InvestEU-fondens mål og kriterier for støtte. På baggrund af garantien fra EU-budgettet kan

EIB og øvrige finansielle partne-re fx give lån til konkrete virksomheders investeringsprojekter,

som ikke kan finansieres på markedsvilkår, fx grundet en for høj risiko for tab, men som kan

være samfundsøkonomisk rentable. InvestEU-fonden afdækker således risikoen for de finansielle

partnere via EU-budgetgarantien og derigennem for private og offentlige investorers investeringer

mhp. at tilskynde dem til at investere.

Der er overordnet tale om en genfremsættelse af det kompromisforslag, som Rådet og Europa-

Parlamentet i april 2019 opnåede en delvis aftale om i form af generel enighed om alle elementer

undtagen budgetrelaterede elementer. De budgetrelaterede elementer, herunder størrelsen på garan-

tien og udgifter til InvestEU-rådgivningsplatformen, InvestEU-portalen mv., forhandles som led i

Kommissionens reviderede forslag til den næste MFF for 2021-2027. Med det nye forslag øges det

samlede udgiftsniveau for InvestEU ift. det oprindelige forslag for at imødekomme et højere inve-

steringsbehov og usikkerhed i lyset af COVID-19-krisen. Herunder øges garantien fra EU-

budgettet fra 38 mia. kr. til ca. 75,2 mia. kr. i løbende priser mhp. at øge mobiliseringen af

offentlige og private investeringer fra 650 til samlet 1.000 mia. euro. Samtidig udvides program-

mets fokusområde til også at omfatte investeringer, der styrker EU's uafhængighed af tredjelande

for strategiske vigtige teknologier eller og forsyninger.

Investeringsperioden for InvestEU-fonden vil fortsat være 2021-2027. Det nye samlede udgiftsni-

veau for InvestEU for 2021-2027 er ca. 35,4 mia. euro i løbende priser.

Heraf udgør 33,8 mia. euro en hensættelse til en EU-garantifond til at understøtte garantien til

InvestEU-fonden på ca. 75,2 mia. euro, ca. 725 mio. euro vedrører udgifter til InvestEU-rådgiv-

ningsplatformen, InvestEU-portalen mv., og op til 900 mio. euro vedrører udgifter til EU-delta-

gelse i en evt. kapitaludvidelse i den Europæiske Investeringsfond (EIF).

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 318: Samlenotat vedr. sektorretsakter FEU 16. juni 2020, fra Finansministeriet

Side 3 af 27

Af udgifterne dækkes 1 mia. euro af formålsbestemte indtægter sfa. tilbagebetalinger og inddrivelser

ifm. eksisterende finansielle instrumenter og den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer

(EFSI), hvormed den foreslåede budgetvirkning for InvestEU udgør ca. 34,4 mia. euro i løbende

priser (ca. 31,6 mia. euro i 2018-priser). Ca. 33 mia. euro i løbende priser (ca. 30,3 mia. euro i

2018-priser) foreslås finansieret af midler fra genopretningsinstrumentet, jf. særskilt dagsordens-

punkt. De resterende ca. 1,4 mia. euro (ca. 1,3 mia. euro i 2018-priser) foreslås finansieret under

MFF 2021-2027.

Regeringen støtter generelt formålet med Kommissionens InvestEU-forslag, som er at fremme

investeringer, vækst, beskæftigelse, bæredygtighed og konkurrenceevne i EU, herunder særligt i

lyset af den aktuelle krisesituation. Regeringen støtter Kommissionens ønske om at mindske EU's

afhængighed af tredjelande for strategisk vigtige teknologier og forsyninger, men finder samtidigt, at

et europæisk fokus på at sikre større forsyningssikkerhed ikke må lede til protektionisme.

2. Baggrund

Kommissionen fremlagde 7. juni 2018 forslag til forordning om oprettelse af et

InvestEU-program, KOM(2018)439. Formålet med programmet var at fremme in-

vesteringer og virksomheders adgang til finansiering i EU og særligt indenfor føl-

gende områder 1) bæredygtig infrastruktur, 2) forskning, innovation og digitalise-

ring, 3) små og mellemstore virksomheder (SMVer), 4) sociale investeringer og fær-

digheder.

InvestEU-programmet (herefter InvestEU) skulle med 2018-forslaget bestå af tre

dele: 1) en investeringsfond

–

InvestEU-fonden, der skal fremme investeringer på

basis af en garanti fra EU’s budget, 2) et

InvestEU-rådgivningsorgan, som kan yde

teknisk bistand til projektudvikling, 3) en InvestEU-portal, der skal synliggøre in-

vesteringsprojekter i hele EU.

InvestEU-fonden skulle ifølge 2018-forslaget erstatte eksisterende finansieringsin-

strumenter fra MFF 2014-2020, herunder den Europæiske Fond for Strategiske In-

vesteringer, EFSI, (også kaldet "Juncker-planen”) mhp. at have ét samlet EU-inve-

steringsstøtteprogram. Samtidig skulle InvestEU-fonden have én samlet forvalt-

ningsstruktur med ét regelsæt mhp. at skabe en mere strømlinet investeringsstøtte i

EU med bedre udnyttelse af EU-budgettets ressourcer.

Kommissionen vurderede ifm. 2018-forslaget, at InvestEU-fonden ville kunne mo-

bilisere samlet op til 650 mia. euro i private og offentlige investeringer via garantier

på 47,5 mia. euro, heraf 38 mia. euro fra EU-budgettet og 9,5 mia. euro fra finan-

sielle partnere, f.eks. EIB.

InvestEU-rådgivningsorganet skulle samle forskellige eksisterende rådgivningsorganer

til ét rådgivningsorgan for projektudviklingsstøtte.

InvestEU-portalen skulle være en lettilgængelig database til promovering af projekter,

der har brug for finansiering.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 318: Samlenotat vedr. sektorretsakter FEU 16. juni 2020, fra Finansministeriet

Side 4 af 27

Rådet og Europa-Parlamentet opnåede i april 2019 en delvis aftale om et kompro-

misforslag om InvestEU i form af enighed om alle elementer undtagen budgetrela-

terede elementer (herunder størrelsen på garantien og udgifter til InvestEU-rådgiv-

ningsplatformen, InvestEU-portalen mv.).

Kommissionen har 29. maj 2020 formelt trukket 2018-forslaget tilbage og fremlagt

et nyt forslag om oprettelse af et InvestEU-program, KOM(2020)403.

Det nye forslag er en del af en pakke af forslag

til EU’s flerårige finansielle ramme

(”Multiannual

Financial Framework”,

MFF) for 2021-2027 og genopretning af EU-

landenes økonomier i lyset af COVID-19-krisen.

Forslaget om InvestEU af 29. maj 2020 er fremsat med hjemmel i TEUF artikel

175, stk. 3, hvorefter der kan vedtages særlige tiltag mhp. at styrke EU-landenes

samhørighed ud over strukturfondene, hvis der vurderes behov herfor.

Forslaget er endvidere fremsat med hjemmel i TEUF artikel 173, hvorefter der kan

træffes afgørelse om specifikke foranstaltninger vedr. udvikling af konkurrenceevne

uden harmonisering af EU-landenes love og administrative bestemmelser.

Forslaget skal vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet efter den almindelige lov-

givningsprocedure. Rådet træffer beslutning med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Formålet med InvestEU er at fremme investeringer og virksomheders adgang til

finansiering i EU.

Det nye forslag afspejler kompromisforslaget af april 2019, men øger bl.a. størrelsen

af InvestEU ift. Kommissionens oprindelige forslag. Kommissionen foreslår såle-

des, at garantien fra EU-budgettet under InvestEU-fonden øges fra 38 mia. euro til

ca. 75,2 mia. euro i løbende priser, hvormed Kommissionen vurderer, at InvestEU-

fonden vil kunne mobilisere samlet op til 1.000 mia. euro (mod før 650 mia. euro)

i private og offentlige investeringer.

Herudover forslås udgifter til InvestEU-rådgivningsorganet, InvestEU-portalen og

andre ledsageforanstaltninger vedr. InvestEU øget fra 525 mio. euro til ca. 725 mio.

euro i løbende priser. Som noget nyt forslår Kommissionen også, at der afsættes

midler i EU-budgettet for op til 900 mio. euro i løbende priser, så EU evt. kan øge

sit kapitalindskud i den Europæiske Investeringsfond (EIF). EIF er en del af EIB-

gruppen sammen med EIB og specialiserer sig i finansiering til mikro- og små og

mellemstore virksomheder.

Forslaget lægger op til igangsættelse 1. januar 2021 og en investeringsperiode frem

til 31. december 2027 svarende til MFF-perioden 2021-27.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 318: Samlenotat vedr. sektorretsakter FEU 16. juni 2020, fra Finansministeriet

Side 5 af 27

Kommissionen begrunder bl.a. forslaget om at øge størrelsen af InvestEU med et

generelt højere investeringsbehov og øget usikkerhed som følge af COVID-19-kri-

sen.

Forslaget skal fremme finansierings- og investeringsaktiviteter inden for følgende

områder: 1) bæredygtig infrastruktur, 2) Forskning, innovation og digitalisering, 3)

små og mellemstore virksomheder (SMV’er), 4) sociale investeringer og færdighe-

der, 5) strategiske investeringer.

Prioritetsområde 1-4 svarer til 2018-forslaget, mens prioritetsområde 5 er nyt. Det

nye InvestEU-forslag lægger således som noget nyt op til, at InvestEU skal fremme

finansierings- og investeringsaktiviteter i strategisk vigtige teknologier mhp. at

styrke EU's uafhængighed af tredjelande samt sikre EU's globale konkurrenceevne

på længere sigt. Fokus vil blandt andet være at fremme investeringer i den digitale

og grønne omstilling samt f.eks. kritisk infrastruktur og nøgleteknologier samt læ-

gemiddelproduktionen.

Investeringer under det nye prioritetsområde skal primært målrettes virksomheder,

som er etableret og opererer i EU, og hvis aktiviteter vurderes strategisk vigtige for

den digitale og grønne omstilling eller ligger inden for f.eks. kritisk infrastruktur og

forsyninger, nøgleteknologier samt lægemiddelproduktionen. Endvidere lægger

Kommissionen op til, at konkrete investeringsprojekter også kan inkludere såkaldte

"vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse" (Important

Project of Common European

Interests,

IPCEI) eller andre projekter af lignende karakter.

Kommission begrunder bl.a. forslaget om at udvide prioritetsområdet med, at CO-

VID-19-krisen ifølge Kommissionen har vist, at strategisk vigtige teknologier og

værdikæder i EU er væsentligt afhængig af udenlandske producenter, hvilket hæm-

mer den europæiske økonomis forsynings- og modstandsdygtighed generelt og sær-

ligt i en krisesituation som COVID-19. Endvidere er forslaget på linje med bl.a.

Kommissionens meddelelse af 10. marts 2020 om ”En ny industristrategi for Eu-

ropa”, KOM(2020)102.

Der lægges i forslaget forsat (som i kompromisforslaget) op til, at InvestEU skal

omfatte følgende tre elementer,

jf. også nedenfor:

a) InvestEU-fonden, der skal fremme investeringer på basis af en garanti fra EU-

budgettet.

b) InvestEU-rådgivningsorganet, som kan yde teknisk bistand til projektudvikling.

c) InvestEU-portalen, som skal være en lettilgængelig database til at promovere

projekter, der har brug for finansiering.

Nedenfor beskrives ovenstående tre elementer samt ændringer i disse, som det nye

forslag indebærer. Der henvises generelt til grund- og nærhedsnotat oversendt til

Europaudvalget 24. juli 2018 om forslag til et InvestEU-program for uddybning

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 318: Samlenotat vedr. sektorretsakter FEU 16. juni 2020, fra Finansministeriet

Side 6 af 27

samt samlenotatet oversendt til Europaudvalget 1. marts 2019 forud for ECOFIN

12. marts 2019.

a) InvestEU-fonden

Én samlet investeringsstøtteprogram, InvestEU-fonden

Med InvestEU-fonden etableres ét samlet EU- investeringsstøtteprogram, der skal

fremme investeringer i EU, og som erstatter 14 eksisterende finansieringsinstru-

menter i EU-budgettet fra

MFF’en

for 2014-2020

, herunder EFSI. Ifølge Kom-

missionen skal det bidrage til en mere effektiv investeringsstøtte i EU og bedre

udnyttelse af EU-budgettets ressourcer. Samtidig vil InvestEU-fonden have én

samlet forvaltningsstruktur med ét regelsæt, der bl.a. skal bidrage til bedre mulighe-

der for at supplere med andre EU-støtteprogrammer, fx strukturfondsmidler.

Finansiering

Kommissionens

oprindelige forslag af 2018

lagde op til, at InvestEU-fonden skulle ba-

seres på en garanti på i alt 38 mia. euro fra EU-budgettet til finansielle partnere,

herunder EIB, understøttet af en konkret hensættelse fra EU-budgettet på 15,4 mia.

euro (dvs. en hensættelsessats på 40 pct. af EU-budgetgarantien). De finansielle

partnere skulle dertil selv bidrage med garantier på 9,5 mia. euro så der samlet stil-

ledes garantier for 47,5 mia. euro,

jf. tabel 1.

Kommissionen lægger i det

nye forslag

op til, at InvestEU-fonden skal baseres på en

garanti på i alt ca. 75,2 mia. euro fra EU-budgettet til finansielle partnere, herunder

den Europæiske Investeringsbank (EIB), som vurderes at mobilisere offentlige og

private investeringer for ca. 1.000 mia. euro. EU-budgetgarantien forslås understøt-

tet af en konkret hensættelse fra EU-budgettet på 33,8 mia. euro, dvs. en hensæt-

telsessats på 45 pct. af EU-budgetgarantien. Kommissionen vurderer, at der behov

for en højere hensættelsessats sfa. højere markedsrisiko i lyset af COVID-19-krisen.

Kommissionen bemærker, at de finansielle partnere dertil selv skal bidrage med ga-

rantier på 12,5 mia. euro, så der samlet stilles garantier for 87,5 mia. euro,

jf. tabel.

Kommissionen lægger i det nye forslag derudover op til, at der afsættes midler i

EU-budgettet for op til 900 mio. euro, så EU kan deltage i evt. kapitaludvidelse i

den Europæiske Investeringsfond (en del af EIB-gruppen sammen med EIB), der

specialiserer sig i finansiering til mikro- og små og mellemstore virksomheder. Dette

skal sikre, at EIF fortsat kan spille en væsentlig rolle ift. at støtte investeringer i EU

(og i InvestEU). Kommissionen bemærker, at EU (repræsenteret ved Kommissio-

nen) ved en evt. kapitaludvidelse bør kunne opretholde dens nuværende EIF-ejer-

andele.

Se liste over eksisterende EU finansieringsinstrumenter, der samles under InvestEU,

jf. bilag 1.

EU ved Kommissionen har pt. EIF-ejerandele for 29,7 pct. (svarende til 1,3 af 4,5 mia. euro), EIB ejer 59,1

pct., mens de resterende 11,2 pct. ejes af finansielle institutioner fra EU, UK og Tyrkiet.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 318: Samlenotat vedr. sektorretsakter FEU 16. juni 2020, fra Finansministeriet

Side 7 af 27

Anvendelse af EU-budgetgarantien

Forslaget indebærer en garanti fra EU-budgettet til finansielle partnere, særligt EIB,

for finansierings- og investeringsaktiviteter, som opfylder InvestEU-fondens mål

og kriterier for støtteberettigelse, jf. særskilt afsnit nedenfor.

På baggrund af garantien fra EU-budgettet kan EIB og øvrige finansielle partnere

fx give lån til konkrete virksomheders investeringsprojekter, som ikke kan finansie-

res på markedsvilkår, fx grundet en for høj risiko for tab, men som kan være sam-

fundsøkonomisk rentable. EU-garantien dækker således evt. tab for de finansielle

partnere fx i tilfælde af manglende tilbagebetaling på lån, hvis en virksomhed går i

betalingsstandsning. InvestEU-fonden afdækker således risikoen for de finansielle

partnere via EU-budgetgarantien og derigennem for private og offentlige investo-

rers investeringer mhp. at tilskynde dem til at investere.

Kommissionens forslag lægger fortsat op til, at EU-budgetgarantien under In-

vestEU kan ydes til EIB og andre finansielle institutioner som f.eks. Den Europæ-

iske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD), Verdensbanken, Europarådets

Udviklingsbank (CEB), Den Nordiske Investeringsbank (NIB) m.fl. og nationale

erhvervsfremmende banker (i Danmark f.eks. Vækstfonden).

På linje med kompromisforslaget af april 2019 skal EIB-gruppen have eneadgang

til 75 pct. af EU-budgetgarantien på ca. 75,2 mia. euro, mens de resterende 25 pct.

tildeles til andre finansielle partnere end EIB-gruppen. De finansielle institutioner

(udover EIB-gruppen), der ønsker at anvende EU-budgetgarantien og dermed være

finansiel partner

under InvestEU, skal fortsat hver indgå en garantiaftale med

Kommissionen, der præciserer bl.a. betingelserne for at yde budgetgarantien.

Fsva. EIB-gruppen forslås et særligt partnerskab mellem Kommissionen og EIB-

gruppen i stedet for en garantiaftale. EIB-gruppen skal i den forbindelse også bistå

Kommissionen i dele af implementeringen af InvestEU, herunder undersøge og

evaluere de finansielle institutioner, der ønsker at anvende EU-budgetgarantien,

hvis Kommissionen anmoder herom.

Prioritetsområder

Med Kommissionens nye forslag lægges der som nævnt op til at udvide InvestEU

med et prioritetsområde for

strategiske investeringer, jf. også tabel 1.

Forslaget lægger fortsat op til, at Kommissionen gives beføjelser til at vedtage dele-

gerede retsakter, der kan justere opdelingen af EU-budgetgarantien i de fem priori-

tetsområder,

jf. tabel 1,

idet der kan justeres med op til 15 pct. for hvert prioritets-

område, hvis Kommissionen finder behov herfor.

EIB er den eneste mulige modtager af EU-garantien under EFSI.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 318: Samlenotat vedr. sektorretsakter FEU 16. juni 2020, fra Finansministeriet

Side 8 af 27

Tabel 1

InvestEU-fonden

–

finansiering og investeringer, mia. euro (løbende priser)

Oprindeligt forslag af

7. juni 2018

EU-budgetgaranti til finansielle partnere (EIB m.fl.), heraf:

- bæredygtig infrastruktur

- forskning, innovation og digitalisering

- små og mellemstore virksomheder (SMV'er)

- sociale investeringer og færdigheder

- strategiske investeringer

11,25

11,5

Nyt forslag af

29. maj 2020

75,2

20,1

10,2

3,6

31,2

Hensættelse fra EU-budget til understøttelse af garanti

15,2

33,8

Samlede garantier under InvestEU

- EU-budgetgaranti til finansielle partnere (EIB m.fl.)

- Anslået garanti fra finansielle partnere

47,5

9,5

87,7

75,2

12,5

Mål for mobiliserede investeringer

650

1.000

Anm.: De opgjorte totaler i tabellen kan afvige fra summen af enkeltelementerne grundet afrunding.

Kilde: Kommissionens forslag til forordning om oprettelse af InvestEU-programmet, KOM(2018)439, samt

Kommissionens forslag til forordning om oprettelse af InvestEU-programmet, KOM(2020)403.

Ordning for retfærdig omstilling under InvestEU

I det nye forslag bemærker Kommissionen også, at der oprettes en særskilt ordning

for retfærdig omstilling under InvestEU. Ordningen er en af tre søjler under den

såkaldte Mekanisme for Retfærdig Omstilling

(”Just Transition Mechanism”, JTM),

der udover ordningen under InvestEU består af en Fond for Retfærdig Omstilling,

KOM(2020)22

samt en lånefacilitet i EIB målrettet den offentlige sektor,

KOM(2020)453.

Mekanismen har til formål at støtte de regioner og sektorer, der er

mest berørt af omstillingen til et klimaneutralt EU i 2050, særligt set ifht. deres

afhængighed af fossile brændstoffer.

Ordningen under InvestEU skal mobilisere private investeringer i retfærdig omstil-

ling i berørte regioner. Ordningen vil kun støtte projekter i regioner med såkaldte

territorielle planer

samt projekter uden for disse regioner, hvis det vurderes afgø-

rende for regioner med territorielle planer. Investeringer under ordningen skal være

inden for prioritetsområderne.

Der skal for regioner, der påvirkes mest negativt af de økonomiske og sociale virkninger som følge af omstil-

lingen mod en klimaneutral økonomi, udarbejdes såkaldte

territorielle planer for retfærdig omstilling.

EU-landene skal

sammen med de relevante myndigheder fra de pågældende regioner udarbejde en eller flere territoriale planer,

som dækker en eller flere berørte regioner. For uddybning henvises til Udenrigsministeriets grund- og nærheds-

notat om oprettelse af Fonden for Retfærdig omstilling oversendt til Europaudvalget 5. februar 2020.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 318: Samlenotat vedr. sektorretsakter FEU 16. juni 2020, fra Finansministeriet

Side 9 af 27

Horisontale bæredygtighedskrav

På linje med kompromisforslaget af april 2019 lægges der fortsat op til horisontale

bæredygtighedskrav i InvestEU, som blev indført bl.a. efter dansk ønske. Dermed

skal der som udgangspunkt ske en vurdering af alle projekter (og ikke kun projekter

under prioritetsområdet for bæredygtig infrastruktur) ift. overensstemmelse med

miljømæssig, klimamæssig og social bæredygtighed, før de kan tildeles EU-budget-

garantien. Kommissionen vil fremlægge en metode til bedre måling af, hvordan de

enkelte projekter bidrager til InvestEU’s bæredygtighedsmålsætninger.

Betingelser og kriterier for støtte fra EU-budgetgarantien

Kommissionens forslag lægger fortsat op til, at InvestEU-fonden udelukkende kan

yde støtte til finansierings- og investeringsaktiviteter, som 1)

bidrager til EU’s

poli-

tiske mål, 2) hører ind under støtteberettigede områder,

jf. bilag 2,

3) er forvaltet af

en finansiel institution, som har indgået en garantiaftale under InvestEU-fonden

samt 4) er i overensstemmelse med fastlagte investeringsretningslinjer for hvert po-

litikområde.

Finansierings- og investeringsaktiviteter skal også opfylde kriterierne defineret i Fi-

nansforordningen, KOM(2018)1046, herunder adressere markedsfejl eller underin-

vestering, være økonomisk bæredygtige samt have brug for støtten for at blive gen-

nemført (såkaldt

additionalitet).

Kommissionen bemærker også, at additionalitetsprincippet for finansierings- og in-

vesteringsaktiviteter under prioritetsområdet for strategiske investeringer vil afvige

ift. finansierings- og investeringsaktiviteter under de oprindelige prioritetsområder.

I stedet for rent risikorelaterede overvejelser vil støtten til strategiske investeringer

f.eks. kunne gå til større virksomheder mhp. at fastholde og udvikle deres produk-

tion inden for EU, eller hvor det af sikkerhedsmæssige hensyn vurderes relevant at

være kontrolleret af europæiske investorer. Det vil ikke være muligt for ikke-EU-

lande (tredjelande) at deltage i projekter under prioritetsområdet for strategiske in-

vesteringer.

Ledelse, forvaltning og rådgivning

Kommissionens nye forslag til ledelses- og forvaltningsstruktur er stort set uændret

ift. kompromisforslaget af april 2019.

Der lægges fortsat op til, at der vil blive oprettet et

Styringsråd,

der b.la. skal fastlægge

strategiske retningslinjer for InvestEU, operationelle procedurer og politikker samt

foreslå medlemmer til Investeringsudvalget,

jf. nedenfor.

Styringsrådet vil bestå af fire

repræsentanter fra Kommissionen, tre fra EIB-gruppen og to fra andre finansielle

partnere end EIB-gruppen.

Fsva. godkendelse af projekter skal nye potentielle finansierings- og investeringsak-

tiviteter fortsat igennem to led, før anvendelse af EU-budgetgarantien kan godken-

des, herunder i) Kommissionen kontrollerer om alle nye potentielle finansierings-

og investeringsaktiviteter

opfylder EU’s lovgivning og politikker

mv. Finansierings-

og investeringsaktiviteter af EIB-gruppen undtages, da EIB-gruppen fortager

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 318: Samlenotat vedr. sektorretsakter FEU 16. juni 2020, fra Finansministeriet

Side 10 af 27

samme kontrol. ii) Et

Investeringsudvalg

godkender med simpelt flertal, om en finan-

sierings- og investeringsaktivitet kan anvende EU-budgetgarantien.

Investeringsudvalget

vil bestå af eksterne sagkyndige med relevant markedsekspertise

og udpeges af Kommissionen på anbefalinger af

Styringsrådet.

I det nye forslag lægger Kommissionen op til, at InvestEU fra programmets etab-

lering i 2021 overtager driften af Solvensstøtteinstrumentet under EFSI,

jf. særskilt

dagsordenspunkt.

Rapportering, evaluering mv.

Kommissionens nye forslag til rapportering, evaluering mv. er overordnet set uæn-

dret ift. kompromisforslaget af april 2019.

Der lægges bl.a. fortsat op til, at Kommissionen årligt skal rapportere til Europa-

Parlamentet og Rådet om InvestEU’s fremskridt

mv., samt at de finansielle partnere

halvårligt skal rapportere til Kommissionen om deres finansierings- og investerings-

aktiviteter under InvestEU-fonden. Med det nye forslag lægger Kommissionen op

til, at rækken af nøgleindikatorer, som rapporteringerne skal indeholde, udvides

med nøgleindikatorer, der vedrører finansierings- og investeringsaktiviteter under

prioritetsområdet for strategiske investeringer,

jf. bilag 3.

b) InvestEU-rådgivningsorganet

Kommissionens forslag lægger fortsat op til at samle forskellige eksisterende råd-

givningsorganer til ét rådgivningsorgan for projektudviklingsstøtte,

InvestEU-rådgiv-

ningsorganet.

InvestEU-rådgivningsorganet skal yde teknisk bistand til projektudvik-

ling, herunder kapacitetsopbygning og vil være tilgængelig inden for hvert priori-

tetsområde. EIB-gruppen skal støtte Kommissionen i arbejdet med InvestEU-råd-

givningsorganet, herunder udformning, etablering og drift.

c) InvestEU-portalen

Kommissionens forslag lægger fortsat op til at oprette en lettilgængelig database,

InvestEU-portalen,

der skal synliggøre investeringsprojekter i hele EU. InvestEU-por-

talen skal dermed medvirke til at bringe investorer og projekter sammen på tværs

af sektorer og landegrænser. Alene projekter, der

opfylder EU’s

lovgivning og po-

litik kan optages i InvestEU-portalen.

Udgifter til InvestEU-rådgivningsorganet, InvestEU-portalen og andre ledsageomkostninger

Kommissionen forslog oprindeligt, at der skulle afsættes i alt 525 mio. euro til ud-

gifter for InvestEU-rådgivningsorganet, InvestEU-portalen og andre ledsageforan-

staltninger vedr. InvestEU. Med det nye forslag lægger Kommissionen op til, at der

afsættes i alt ca. 725 mio. Det højere beløb skal ifølge Kommissionen bl.a. afspejle

tilføjelsen af det nye prioritetsområde samt et forventet højere behov for rådgiv-

ningsorganet i lyset af den aktuelle krisesituation.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 318: Samlenotat vedr. sektorretsakter FEU 16. juni 2020, fra Finansministeriet

Side 11 af 27

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet er medlovgiver på forordningsforslaget i henhold til TEUF

artikel 294 (den almindelige lovgivningsprocedure). Europa-Parlamentet træffer be-

slutning om sin position til forslaget med simpelt flertal.

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om det konkrete forslag.

Europa-Parlamentet og Rådet opnåede i april 2019 en delvis aftale om et kompro-

misforslag.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at forslaget om oprettelse af InvestEU er i overensstem-

melse med nærhedsprincippet. Formålet med InvestEU er at fremme investeringer

i EU og virksomheders adgang til finansiering, som ifølge Kommissionen ikke i

tilstrækkelig grad kan nås af EU-landene på egen hånd, men bedre kan nås på EU-

niveau.

Regeringen er enig i, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget forventes at få statsfinansielle konsekvenser.

Kommissionen lægger op til en garantistillelse på ca. 75,2 mia. euro i løbende priser,

der er det størst mulige tab for EU-budgettet under InvestEU-fonden.

Kommissionen lægger op til et

samlet udgiftsniveau

på ca.

35,4

mia. euro i løbende

priser i perioden 2021-2027, heraf:



33,8 mia. euro i løbende priser, som hensættes fra EU-budgettet (hensættelses-

rate på 45 pct.) til at understøtte EU-budgetgarantien.



Ca. 725 mio. euro fra EU-budgettet til projektudviklingsbistand og andre ledsa-

geomkostninger, og



900 mio. euro fra EU-budgettet til en evt. kapitalindskud i EIF.

Heraf lægges op til, at 1 mia. euro af det samlede udgiftsniveau dækkes af formåls-

bestemte indtægter sfa. tilbagebetalinger og inddrivelser ifm. eksisterende finansielle

instrumenter og EFSI.

Den samlede budgetvirkning

af forslaget udgør dermed ca.

34,4

mia. euro i løbende

priser (ca. 31,6 mia. euro i 2018-priser). Ca. 33 mia. euro i løbende priser (ca. 30,3

mia. euro i 2018-priser) foreslås finansieret af midler fra genopretningsinstrumentet,

jf. særskilt dagsordenspunkt.

De resterende ca. 1,4 mia. euro (ca. 1,3 mia. euro i 2018-

priser) vil blive finansieret under MFF 2021-2027.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 318: Samlenotat vedr. sektorretsakter FEU 16. juni 2020, fra Finansministeriet

Side 12 af 27

Samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget kan have positive samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konse-

kvenser for Danmark, i det omfang assistancen bidrager til genopretning af økono-

mierne i EU.

Forslaget kan også have positive samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske

konsekvenser på længere sigt i det omfang, at forslaget fremmer investeringer og

virksomheders adgang til finansiering i EU og derigennem jobskabelse, langsigtet

vækst og konkurrenceevne i EU-landene, som ikke ellers ville være blevet skabt.

Samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser for de enkelte EU-lande som

følge af forslaget må forventes at variere og bl.a. afhænge af landenes nuværende

respektive rammevilkår for investeringer.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landenes nærmere holdning til det nye forslag kendes endnu ikke, men landene

ventes generelt positivt indstillet over for forslaget, herunder i lyset af kompromis-

forslaget, som Rådet og Europa-Parlamentet opnåede en delvis aftale om i april

2019. Landene vil kunne have forskellige holdninger til det nye prioritetsområde for

strategiske investeringer.

EU-landene ventes generelt positivt indstillet over for de dele af forslaget, der af-

spejler kompromisforslaget, som Rådet og Europa-Parlamentet opnåede en fælles

forståelse om i april 2019.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter formålet med Kommissionens InvestEU-forslag, som er at

fremme investeringer, vækst, beskæftigelse, bæredygtighed og konkurrenceevne,

herunder særligt i lyset af den aktuelle krisesituation.

Regeringen finder det vigtigt, man i arbejdet med at fremme investeringer på læn-

gere sigt lægger vægt på at skabe sunde rammebetingelser, som er afgørende for at

mobilisere private investeringer. Regeringen finder desuden, at sunde og holdbare

offentlige finanser på nationalt niveau er den bedste forudsætning for at kunne pri-

oritere offentlige investeringer, herunder i den grønne omstilling. InvestEU vil

kunne være et supplement til EU-landenes arbejde med at understøtte investeringer,

men kan ikke træde i stedet herfor.

Regeringen finder, at fremme af bæredygtig finansiering på europæisk plan er cen-

tralt for at opfylde internationale og europæiske målsætninger inden for klima, na-

tur og miljø, herunder Parisaftalen og EU’s klimamål. Regeringen lægger vægt på

det horisontale bæredygtighedskrav for tildeling af EU-budgetgarantien.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 318: Samlenotat vedr. sektorretsakter FEU 16. juni 2020, fra Finansministeriet

Side 13 af 27

Fra dansk side er man åben over for det nye prioritetsområde for strategiske inve-

steringer i udvalgte teknologier og sektorer, som kan bidrage til at styrke europæiske

værdikæder og herigennem Europas strategiske uafhængighed til tredjelande, og

støtter, at der skal gives prioritet til den grønne og digitale omstilling. Regeringen

arbejder for, at Green Deal er i centrum for genopretningsplanen, herunder for et

særligt fokus på understøttelsen af grønne teknologier. Regeringen finder det desu-

den positivt, at der lægges op til at støtte fælleseuropæiske programmer eller pro-

jekter og arbejder i den forbindelse for, at dette sker på en måde, der også giver

SMV’er mulighed for at deltage.

Regeringen støtter op om Kommissionens ønske om at mindske EU's afhængighed

af tredjelande for strategiske vigtige teknologier og styrke EU’s forsyningssikkerhed,

men finder samtidigt, at et europæisk fokus på at sikre større forsyningssikkerhed

ikke må lede til generel protektionisme.

Forslagets fokus på at inddrage private midler i InvestEU-fonden er positivt. Re-

geringen finder, at det bør sikres, at inddragelse af private og offentlige midler i

projekter under InvestEU-fonden sker på balancerede risikovilkår, hvor størrelsen

af et muligt afkast ved en investering også følger størrelsen af den risiko, som in-

vestorer påtager sig. Ellers kan det føre til forkerte incitamenter og en usund risi-

koadfærd hos private investorer og igangsættelse af for risikable projekter.

Der lægges i den forbindelse vægt på, at risici for EU-budgettet forbundet med

InvestEU afgrænses.

Væsentlige elementer vedr. InvestEU bør generelt fastlægges i forordningen, og

alene tekniske og mindre væsentlige elementer bør fastlægges i delegerede retsakter

vedtaget af Kommissionen.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget om InvestEU af 29. maj 2020 er ikke tidligere forelagt Folketinges Euro-

paudvalg.

Forslaget om InvestEU af 7. juni 2018 blev forelagt Folketinges Europaudvalg til

forhandlingsoplæg 18. januar 2019 forud for ECOFIN 22. januar 2019.

Forslaget om InvestEU af 7. juni 2018 blev senest forelagt Folketingets Europaud-

valg til orientering 9. marts 2019 forud for ECOFIN 12. marts 2019.

Der henvises til grund- og nærhedsnotat om forslag til forordning om oprettelse af

et InvestEU-program af 7. juni 2018 oversendt til Folketingets Europaudvalg 24.

juli 2018 samt samlenotatet oversendt til Europaudvalget 1. marts 2019 forud for

ECOFIN 12. marts 2019.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 318: Samlenotat vedr. sektorretsakter FEU 16. juni 2020, fra Finansministeriet

Side 14 af 27

Bilag 1: Finansielle instrumenter under MFF 2014-2020 afløst af InvestEU-fonden

Navn

Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer

(EFSI)

Kort forklaring

Det primære element i

Investeringsplanen for Europa

vedtaget i 2015,

der skal styrke investeringer, vækst og konkurrenceevne i EU.

Lånefinansieringsinstrumentet og

egenkapitalinstrumentet under

CEF

Connecting Europe Facility

(CEF) er oprettet med det formål at gøre

det lettere at få adgang til finansiering af infrastrukturprojekter i trans-

port-, telekommunikations- og energisektoren. Egenkapitalinstrumen-

tet er ift. lånefinansieringsinstrumentet rettet mod mindre og mere risi-

kable projekter.

Lånegarantifaciliteten og

Egenkapitalfaciliteten for vækst under

COSME

Programme for the Competitiveness of enterprises and SMEs

(COSME)

er et EU-program, som har til formål at styrke europæiske

virksomheders konkurrenceevne og bæredygtighed samt fremme

iværksætterkulturen og forbedre SMV'ers vækst i EU. Egenkapitalfa-

ciliteten er ift. lånegarantifaciliteten rettet mod SMV'er overvejende i

deres ekspansions- og vækstfase.

InnovFin

er et EU-program, der skal forbedre adgangen til finansie-

ring for innovative virksomheder.

”InnovFin

- egenkapital”

overve-

jende rettet mod innovative virksomheder i deres ekspansions- og

vækstfase

ift. ”InnovFin

- SMV-garantien".

InnovFin

–

F&I

under InnovFin er rettet mod at fremme finansiering til

af forskning og innovation.

InnovFin

—

egenkapital, og

InnovFin

—

SMV-garantien

InnovFin

—

F&I-lånefaciliteten

Instrumentet til privatfinansiering af energieffektivitet

(PF4EE)

PF4EE

har til formål at øge privatfinansieringen til investeringer i pro-

jekter, der fremmer energieffektivitet.

NCFF

støtter investeringer i naturkapital, der bidrager til at opnå bio-

diversitet og/eller målene om tilpasning til klimaændringerne.

Egenkapitalinstrument under

Programmet for beskæftigelse og social

innovation

(EaSI) mhp. opbygning af finansielle formidleres kapacitet

inden for både mikrofinansiering og socialt iværksætteri.

Finansieringsinstrument under

EaSI,

der har til formål at øge adgan-

gen til mikrofinansiering for sårbare grupper og mikrovirksomheder.

Garantiordningen tilvejebringer delgarantier til finansielle formidlere

for lån på gunstige tilbagebetalingsvilkår til studerende, der gennem-

fører en kandidatuddannelse under Erasmus+.

Garantifaciliteten for de kulturelle og kreative sektorer

under program-

met

Et Kreativt Europa

stiller garantier til banker, der gør forretninger

med kulturelle og kreative SMV'er.

Faciliteten til finansiering af naturkapital (NCFF)

EaSI - kapacitetsopbyggende investeringer

EaSI - Mikrofinansiering og socialt iværksætteri

Garantiordningen for studielån

Garantifaciliteten for de kulturelle og kreative sektorer

Kilde: Kommissionen, EIB, Erhvervsstyrelsen og Vækstfonden.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 318: Samlenotat vedr. sektorretsakter FEU 16. juni 2020, fra Finansministeriet

Side 15 af 27

Bilag 2: Områder for mulig anvendelse af EU-budgetgarantien

Udvikling af energisektoren i overensstemmelse med prioriteringerne for energiunionen, herun-

der energiforsyningssikkerhed, overgangen til ren energi samt forpligtelserne iht. Agenda 2030

og Parisaftalen, via:

udvidelse af produktionen, forsyningen og anvendelsen af ren og bæredygtig vedvarende energi samt

andre sikre og bæredygtige nul- og lavemissionsenergikilder -løsninger, der er sikre og bæredygtige

energieffektivitet og energibesparelser (med fokus på at mindske energiefterspørgslen gennem styring af

efterspørgsel og bygningsrenovering)

udvikling og modernisering af infrastrukturer til bæredygtig energi, herunder, men ikke begrænset til på

transmissions- og distributionsplan, lagringsteknologi, sammenkobling af elektricitet mellem medlemssta-

terne, intelligente net

udvikling af innovative nul- og lavemissions-varmeforsyningssystemer og kombineret produktion af el og

varme;

produktion og forsyning af bæredygtige syntetiske brændstoffer fra vedvarende energikilder samt andre

sikre og bæredygtige nul- og lavemissions vedvarende/kulstofneutrale kilder; biobrændstoffer, biomasse

og alternative brændstoffer, der bidrager til målene for direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018.

infrastruktur til opsamling og lagring af CO2 i industrielle processer, bioenergianlæg og produktionsan-

læg i forbindelse med energiomstillingen.

Udvikling af bæredygtige og sikre transportinfrastrukturer og -udstyr samt innovative teknologier

i overensstemmelse med EUs prioriteringer på transportområdet og forpligtelserne i henhold til

Parisaftalen, navnlig via:

projekter til støtte for udviklingen af Transeuropæiske Transportnetværks (TEN-T) infrastruktur, herunder

vedligeholdelse og sikkerhed i infrastrukturen, urbane knudepunkter, sø- og indlandshavne, lufthavne,

multimodale terminaler og deres forbindelse til hovednettene samt de telematikapplikationer, der er fast-

lagt i forordning (EU) 1315/2013 af 11. december 2013

intelligente og bæredygtige projekter vedrørende bymobilitet herunder mobilitetsløsninger for indre vand-

veje og af innovativ karakter (rettet mod lavemissionstransportformer i byer, øget ikke-forskelsbehand-

lende tilgængelighed, reduktion af luft- og støjforurening, energiforbrug, smart city netværk, vedligehol-

delse eller forøgelse af sikkerhedsniveauet og/eller reducere ulykker)

støtte til fornyelse eller opgradering af mobile transportaktiver med henblik på udbredelsen af lavemissi-

onsmobilitetsløsninger

jernbaneinfrastruktur, andre jernbaneprojekter, infrastruktur til indre vandveje, massetransitprojekter

masseforsendelsesprojekter og søhavne

infrastruktur til alternative brændstoffer for alle transportformer, herunder opladningsinfrastruktur.

andre intelligente og bæredygtige mobilitetsprojekter, der er målrettet

trafiksikkerhed

tilgængelighed

reduktion af emissioner

(a)

(b)

(c)

(d)

(e)

(f)

(a)

(b)

(c)

(d)

(e)

(f)

(g)

udvikling og udbredelse af nye transportteknologier og -tjenester, såsom ifm. forbundne og

autonome transportformer eller integrerede billetsystemer

projekter i relation til vedligeholdelse eller opgradering af eksisterende transportinfrastruktur, herunder

motorveje i TEN-T, hvor det er nødvendigt at opgradere, opretholde eller forbedre trafiksikkerheden, ud-

vikle intelligente transportsystemtjenester eller garantere infrastrukturintegritet og -standarder, sikre par-

keringsområder og -anlæg samt genopladnings- og påfyldningsstationer for alternative brændstoffer

Miljø og ressourcer navnlig via:

vand-, herunder drikkevandsforsyning og sanitet, samt netværkseffektivitet, lækagereduktion, infrastruk-

tur til indsamling og behandling af spildevand, kystinfrastruktur og andre vandrelaterede grønne infra-

strukturer

infrastruktur til affaldshåndtering

projekter og foretagender inden for forvaltning af miljøressourcer og bæredygtige teknologier

udvidelse og genopretning af økosystemer og hermed forbundne tjenester, herunder gennem forbedring

af natur og biodiversitet vha. grønne og blå infrastrukturprojekter

bæredygtig udvikling af by-, land- og kystområder

bekæmpelse af klimaændringer, herunder risikoreduktion af naturkatastrofer

projekter og foretagender, der gennemfører den cirkulære økonomi ved at integrere aspekter vedrørende

ressourceeffektivitet i produktionen og produkternes livcyklus, herunder bæredygtig forsyning med pri-

mære og sekundære råstoffer

dekarbonisering og betydelig reduktion af udledningerne i de energiintensive industrier, herunder demon-

strationsprojekter inden for innovative lavemissionsteknologier og udbredelsen heraf.

dekarbonisering af energiproduktions- og distributionskæden ved at udfase anvendelsen af kul og olie.

projekter til fremme af bæredygtig kulturarv.

Udvikling af infrastruktur til digitale forbindelser, navnlig via projekter til støtte for udbredelsen af

digitale netværk med meget høj kapacitet, 5G og forbedring af digitale forbindelser og adgang,

navnlig i landdistrikter og udkantsområder

Forskning, udvikling og innovation, navnlig via:

(a)

(b)

(c)

(d)

(e)

(f)

(g)

(h)

(i)

(j)

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 318: Samlenotat vedr. sektorretsakter FEU 16. juni 2020, fra Finansministeriet

Side 16 af 27

(a)

(b)

(c)

(d)

(e)

(f)

(a)

forsknings-, herunder forskningsinfrastruktur og støtte til forskningsverdenen, og innovationsprojekter,

som bidrager til målene under Horisont Europa

virksomhedsprojekter, herunder erhvervsuddannelse og fremme af oprettelsen af klynger og virksom-

hedsnetværk

demonstrationsprojekter og -programmer samt anvendelse af infrastrukturer, teknologier og processer i

forbindelse hermed

samarbejdsprojekter inden for forskning og innovation mellem forskningsverdenen, industrien, offentlig-

private partnerskaber og civilsamfundsorganisationer

overførsel af viden og teknologi

forskning inden for centrale støtteteknologier og deres industrielle anvendelser, herunder nye og avance-

rede materialer

nye effektive og tilgængelige sundhedsprodukter, herunder lægemidler, medicinsk udstyr, medicinal pro-

dukter til diagnosticering og avanceret terapi, nye antimikrobielle midler og innovative udviklingsproces-

ser, hvor anvendelsen af dyreforsøg undgås

Udvikling og udbredelse af digitale teknologier og tjenester, især mhp. at bidrage til målene for

Programmet for et digitalt Europa,

navnlig via:

kunstig intelligens

kvanteteknologi

cybersikkerheds- og netværksbeskyttelsesinfrastrukturer

tingenes internet

blockchain og anden distributed ledger-teknologi

højtudviklede digitale færdigheder

robotik og automatisering;

kvanteteknologier

fotonik;

andre højtudviklede digitale teknologier og tjenester, som bidrager til digitaliseringen af EUs industri.og

integration af digitale teknologier, tjenester og færdigheder i EU's transportsektor

Finansiel støtte til enheder med op til 499 ansatte, med særligt fokus på SMV'er og små midcap-

selskaber, navnlig via:

tilvejebringelse af driftskapital og investeringer

tilvejebringelse af risikovillig finansiering fra iværksætterfasen til ekspansionsfasen for at sikre en tekno-

logisk førerposition inden for innovative og bæredygtige sektorer, herunder også at forbedre deres digita-

liserings- og innovationskapacitet og sikre deres globale konkurrenceevne

tilvejebringelse af finansiering til erhvervelse af en virksomhed af ansatte eller ansattes deltagelse i ejer-

skab af en virksomhed.

Kulturelle og kreative sektorer, herunder kulturarv; mediebranchen, den audiovisuelle sektor og

journalistik og presse, navnligt gennem, men ikke begrænset til, udvikling af nye teknologier,

anvendelse af digitale teknologier og teknologisk forvaltning af intellektuelle ejendomsrettighe-

der

Turisme

Genopretning af industriområder (herunder forurenede områder) og restaurering til bæredygtig

anvendelse.

Bæredygtigt landbrug, skovbrug, fiskeri, akvakultur og andre elementer i den bredere bæredyg-

tige bioøkonomi.

Sociale investeringer, herunder til støtte for gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale

rettigheder, navnlig via:

mikrofinansiering, etisk finansiering, finansiering af sociale virksomheder og den sociale økonomi

efterspørgsel og udbud af færdigheder

uddannelse og relaterede tjenester, også for voksne

sociale infrastrukturer, navnlig:

i) inkluderende uddannelse, herunder førskoleundervisning og børnepasning, og deres relaterede uddan-

nelsesinfrastrukturer og -faciliteter, alternativ børnepasning, studenterboliger og digitalt udstyr, der er til-

gængeligt for alle

ii) socialt boligbyggeri

iii) sundheds- og langtidspleje, herunder klinikker, hospitaler, primær pleje, hjemmepleje og pleje i nær-

miljøet.

social innovation, herunder innovative sociale løsninger og ordninger til fremme af tiltag med social gen-

nemslagskraft og indvirkning på områderne under dette punkt

kulturaktiviteter med et socialt formål

foranstaltninger til fremme af ligestilling mellem kønnene

integration af sårbare personer, herunder tredjelandsstatsborgere

(a)

(b)

(c)

(d)

(e)

(f)

(g)

(h)

(i)

(j)

(a)

(b)

(c)

10.

11.

12.

(a)

(b)

(c)

(d)

(e)

(f)

(g)

(h)

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 318: Samlenotat vedr. sektorretsakter FEU 16. juni 2020, fra Finansministeriet

Side 17 af 27

(i)

(j)

13.

(a)

(b)

(c)

(d)

14.

(a)

(b)

(c)

(d)

innovative sundhedsløsninger, herunder e-sundhed, sundhedstjenester og nye modeller for sundheds-

pleje

inklusion af og bedre tilgængelighed for personer med handicap.

Udvikling af forsvarsindustrien for derved at bidrage til EUs strategiske uafhængighed, navnlig

via støtte til:

EUs forsvarsforsyningskæde, navnlig gennem finansiel bistand til SMV og midcapselskaber

selskaber, der deltager i disruptive innovationsprojekter i forsvarssektoren og nært relateret til teknolo-

gier med et dobbelt formål

forsvarsforsyningskæden ved deltagelse i fælles forskning på forsvarsområdet og udviklingsprojekter,

herunder dem der støttes via Den Europæiske Forsvarsfond

infrastruktur til forskning på forsvarsområdet og uddannelse.

Rumfart, navnlig gennem udvikling af rumsektoren i overensstemmelse med målene for rumstra-

tegien med henblik på:

at maksimere fordelene for EUs samfund og økonomier

øge rumsystemernes og -teknologiernes konkurrenceevne, navnlig ved at afhjælpe mangler i forsynings-

kæden

understøtte iværksætteri inden for rumfart, herunder downstreamudvikling

fremme EUs uafhængighed med hensyn til sikker adgang til rummet, herunder aspekter vedrørende

dobbeltanvendelse.

15. Have og oceaner igennem udvikling af projekter og virksomheder inden for den blå økonomi i

overensstemmelse med Finansieringsprincipperne for den Blå Økonomi, herunder økonomi og

dens principper for finansiering, navnlig gennem maritimt iværksætteri og maritim industri, ved-

varende havenergi og cirkulær økonomi.

Kilde: Bilag II til Kommissionens forslag til forordning om oprettelse af InvestEU-programmet, KOM(2020)403

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 318: Samlenotat vedr. sektorretsakter FEU 16. juni 2020, fra Finansministeriet

Side 18 af 27

Bilag 3: Nøgleindikatorer til rapportering om InvestEU-fonden

InvestEU's finansieringsvolumen (fordelt på politikområder)

1.1 Samlet beløb for undertegnede foranstaltninger

1.2 Samlet beløb for mobiliserede investeringer

1.3 Samlet beløb for mobiliseret privat finansiering

1.4 Opnået løftestangs- og multiplikatoreffekt

InvestEU-finansieringens geografiske dækning (fordelt på politikområder, regioner og land)

2.1 Antal lande omfattet af projekter

2.2 Antal regioner omfattet af projekter

2.3 Projekters økonomiske omfang fordelt på land og region

InvestEU-finansieringens gennemslagskraft

3.1 Antal skabte eller støttede jobs

3.2 Investeringer til støtte for klimamål og, hvor det er relevant, opdelt efter prioritetsområde

3.3 Investeringer til støtte for digitalisering

3.4 Investeringer til støtte for industriel omstilling

Bæredygtig infrastruktur

4.1 Energi: Ekstra installeret nul- eller lavemissionskapacitet til produktion af vedvarende energi (MW) samt andre

sikre og bæredygtige nul- og lavemissionsenergi

4.2 Energi: Antal husstande, offentlige og kommercielle bygninger med forbedret energiforbrugsklassificering

4.3 Energi: Estimerede energibesparelser genereret af projekterne i kWh

4.4 Energi: Drivhusgasemissioner reduceret/undgået årligt i tons CO2-ækvivalenter

4.5 Energi: Investeringsvolumen i udvikling, fornyelse og modernisering af bæredygtig energiinfrastruktur

4.6 Det digitale område: Ekstra husstande, virksomheder, erhvervsejendomme eller offentlige bygninger med ad-

gang til bredbånd på mindst 100 Mbps, som kan opgraderes til gigabithastighed, eller antal oprettede wifi-

hotspots

4.7 Transport: Mobiliserede investeringer, særligt i Transeuropæiske Transportnetværk (TEN-T)

- Antallet af projekter for grænseoverskridende forbindelser og manglende forbindelser (herunder projekter ved-

rørende byknudepunkter, regionale grænseoverskridende jernbaneforbindelser, multimodale platforme, sø-

havne, indlandshavne, forbindelser til lufthavne og kombiterminaler i TEN-T-hovednettet og det samlede net)

- Antallet af projekter, der bidrager til digitaliseringen af transport, navnlig gennem udbredelsen af ERTMS, RIS,

ITS, VTMIS/elektroniske søfartstjenester og SESAR

Antallet af opførte eller opgraderede forsyningspunkter med alternative brændstoffer

Antallet af projekter, der bidrager til transportsikkerheden

4.5 Miljø: Investeringer, der bidrager til gennemførelsen af planer og programmer, der kræves efter EU-lovgivningen

vedrørende luftkvalitet, vand, affald og natur

Forskning, innovation og digitalisering

5.1 Bidrag til målet om at investere 3 pct. af EU’s BNP i forskning,

udvikling og innovation

5.2 Antal støttede virksomheder efter størrelse, der beskæftiger sig med forsknings- og innovationsprojekter

SMV'er

6.1 Antal støttede virksomheder fordelt på størrelse (mikro, små, mellemstore og små midcap)

6.2 Antal støttede virksomheder fordelt på udviklingsstadie (begynderstadie, vækst/udvidelse)

6.3 Antal støttede virksomheder fordelt på land og region

6.3 Antal støttede virksomheder fordelt efter sektor

6.4 Andel af investeringsvolumen under SMV-vinduet, der er gået til SMV'er

Sociale investeringer og færdigheder

7.1 Sociale infrastrukturer: Kapaciteten af og adgangen til den støttede sociale infrastruktur fordelt på sektorer:

bolig, uddannelse, sundhed, andet

7.2 Mikrofinansiering og finansiering af sociale virksomheder: Antal modtagere af mikrofinansiering og støttede

virksomheder i den sociale økonomi

7.5 Færdigheder: Antal personer, der erhverver nye færdigheder eller får deres færdigheder valideret og certificeret:

Formel uddannelse og videreuddannelse

Strategiske investeringer

8.1 Antal og omfang af projekter, der bidrager til levering af kritisk infrastruktur, opdelt efter fysisk infrastruktur og

de tilknyttede varer og tjenester, hvor relevant

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 318: Samlenotat vedr. sektorretsakter FEU 16. juni 2020, fra Finansministeriet

Side 19 af 27

8.2 Øget kapacitet af kritisk infrastruktur, opdelt efter område, hvor relevant

8.3 Antal og volumen af projekter, der bidrager til udvikling af kritiske teknologier og forsyninger til sikkerheden i EU

og EU-lande og poster med dobbelt anvendelse

8.4 Antal støttede virksomheder fordelt på størrelse, der udvikler og fremstiller kritiske teknologier og forsyninger

til sikkerheden i EU og EU-lande og poster med dobbelt anvendelse

8.5 Antal og omfang af projekter, der bidrager til levering, fremstilling og lagring af kritiske forsyninger, herunder

kritiske sundhedsydelser

8.6 Øget kritiske forsyninger, herunder kritiske sundhedsydelser, understøttet til levering, fremstilling og lagring,

efter type, hvor det er relevant

8.7 Antal og omfang af projekter, der understøtter nøgle- og digitale teknologier, der strategisk er vigtige for EU's

industrielle fremtid.

Kilde: Bilag III til Kommissionens forslag til forordning om oprettelse af InvestEU-programmet, KOM(2020)403

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 318: Samlenotat vedr. sektorretsakter FEU 16. juni 2020, fra Finansministeriet

Side 20 af 27

Dagsordenspunkt 2:

Forslag til Solvensstøtteinstrument under

den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI)

KOM(2020) 404

1. Resume

Kommissionen fremlagde 29. maj 2020 et ændringsforslag til forordningen om den Europæiske

Fond for Strategiske Investeringer (EFSI), der skal etablere et Solvensstøtteinstrument. Forslaget

er en del af en pakke af forslag vedr. EU’s flerårige finansielle ramme 2021-27

(MFF) og gen-

opretning af landenes økonomier i lyset af COVID-19-krisen.

Forslaget skal hjælpe virksomheder, der grundlæggende er sunde, men som oplever solvensproblemer

(dvs. problemer med lav egenkapital) som følge af COVID-19-krisen, igennem krisen, så de bliver

i stand til at bidrage til genopretningen af økonomien, samt den digitale og grønne omstilling.

Forslaget skal også bidrage til at sikre lige konkurrencevilkår på det indre marked ved at mindske

uligheden i kriseramte virksomheders adgang til kapital på tværs af EU-landene.

Forslaget etablerer et midlertidigt Solvensstøtteinstrument under EFSI-forordningen. Instrumentet

skal mobilisere private investeringer for 300 mia. euro fra 2020 frem til udgangen af 2024. Det

skal ske på grundlag af en EU-budgetgaranti til Den Europæiske Investeringsbank (EIB), som

allerede eksisterer under EFSI og som med Solvensstøtteinstrumentet forhøjes fra 26 mia. euro til

92,4 mia. euro, dvs. med 66,4 mia. euro (løbende priser).

Virksomheder i alle EU-lande kan komme i betragtning til EU-budgetgarantien under Solvens-

støtteinstrumentet. Fokus vil ifølge forslaget være på de EU-lande, der er hårdest ramt af CO-

VID-19 krisen, og som har mest begrænsede muligheder for at give national statslig solvensstøtte.

Kun virksomheder med en levedygtig forretningsmodel, som ikke var i problemer før krisen, kan

opnå finansiering fra på grundlag af EU-budgetgarantien.

Regeringen ønsker, at EU-landene kommer bedst muligt igennem COVID-19-krisen og at un-

derstøtte fair konkurrence i det indre marked. Regeringen er derfor i lyset af den ekstraordinære

situation åben for at drøfte etableringen af et Solvensstøtteinstrument under EFSI, men vil arbejde

for, at investeringsperioden (2020-24) forkortes, og at EU-budgetgarantien mindskes tilsvarende.

2. Baggrund

Kommissionen fremlagde 29. maj 2020 et ændringsforslag til forordningen om den

Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (”European

Fund for Strategic In-

vestments” –

EFSI). Ændringsforslaget skal etablere et Solvensstøtteinstrument.

Forslaget er en del af en pakke af forslag vedr. EU’s flerårige finansielle ramme

2021-27 (MFF) og genopretning af landenes økonomier i lyset af COVID-19-kri-

sen.

EFSI-forordningen blev vedtaget i juni 2015 og forlænget og udvidet i december

2017. EFSI er en del af den daværende Kommissions ”Investeringsplan for Eu-

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 318: Samlenotat vedr. sektorretsakter FEU 16. juni 2020, fra Finansministeriet

Side 21 af 27

ropa”, hvor EFSI oprindeligt skulle

mobilisere 315 mia. i private og offentlige in-

vesteringer i perioden 2015-2017, og senere helt op til 500 mia. euro, da EFSI i 2017

blev udvidet og forlænget til udgangen af 2020.

EFSI er etableret som en separat garantifacilitet, der er styret i regi af Den Europæ-

iske Investeringsbank (EIB).

EFSI’s aktiviteter skal være adskilt fra EIB’s andre

aktiviteter. EFSI understøtter private og offentlige investeringer på grundlag af en

garanti fra EU-budgettet til EIB, som benytter garantien overfor erhvervsfrem-

mende banker, virksomheder mv. Formålet med EU-budgetgarantien er at mindske

private og offentlige investorers risiko og derved gøre det mere attraktivt for dem

at foretage investeringer, som er samfundsøkonomisk rentable, men som de måske

ellers ikke ville

have foretaget, dvs. rette ”markedsfejl”.

EU-budgetgarantien skal på den måde fremme investeringer, som i betydeligt om-

fang overgår selve garantiens størrelse, dvs. opnå en gearing af garantien. EU-bud-

getgarantien til EIB indebærer en risiko for tab for EU-budgettet svarende til ga-

rantiens størrelse. Garantien er understøttet af en konkret hensættelse under EU-

budgettet, som skal dække eventuelle tab, og som udgør 35 pct. af garantien.

EFSI understøtter investeringer inden for infrastruktur, energi, forskning og udvik-

ling, miljø, landbrug, digitalisering, uddannelse, sundhed og sociale projekter. Der-

udover understøttes investeringer i virksomheder, herunder små opstartsvirksom-

heder. Under EFSI er det en investeringskomité

(med deltagelse af eksperter), som

på grundlag af fastlagte kriterier beslutter, for hvilke konkrete investeringer EU-

budgetgarantien skal benyttes.

Der henvises generelt til samlenotater om EFSI, herunder ifm. ECOFIN 6. decem-

ber 2016, oversendt til Folketingets Europaudvalg 15. november 2016.

Kommissionen har stillet forslag om, at der i den kommende flerårige finansielle

ramme (MFF) for 2021-2027 oprettes et nyt InvestEU-program,

jf. særskilt dagsor-

denspunkt.

Forslaget om Solvensstøtteinstrumentet ændrer EFSI-forordningen, der har hjem-

mel i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmådes (TEUF) artikel 172,

173 samt dele af artikel 175 og 182. Rådet og Europa-Parlamentet træffer fælles

beslutning om forslaget iht. den almindelige lovgivningsprocedure. Rådet skal ved-

tage forslaget med kvalificeret flertal.

Link til Kommissionens hjemmeside for EFSI:

https://ec.europa.eu/commission/priorities/jobs-growth-

and-investment/investment-plan-europe-juncker-plan/european-fund-strategic-investments-efsi_en.

Link til

Den Europæiske Investeringsbanks (EIB) hjemmeside om EFSI:

https://www.eib.org/en/efsi/what-is-

efsi/index.htm.

Investeringskomitéen består af EFSI’s direktør samt otte uafhængige eksperter udpeget af EFSI’s daglige

ledelse.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 318: Samlenotat vedr. sektorretsakter FEU 16. juni 2020, fra Finansministeriet

Side 22 af 27

3. Formål og indhold

Formålet med forslaget er ifølge Kommissionen at mindske de store økonomiske

konsekvenser af COVID-19-krisen. Forslaget skal sikre, at EU-landenes virksom-

heder, der grundlæggende var sunde før krisen, men som oplever solvensproblemer

som følge af krisen, dvs. problemer med for lav egenkapital (fx som følge af tabt

omsætning/indtjening samt tab på kunder), også er i stand til at bidrage til genop-

retningen af økonomien, samt EU-prioriteter som den digitale og grønne omstilling.

Kommissionen bemærker desuden, at EU-landenes ulige muligheder for hver især

at give national statsstøtte til virksomheder risikerer at skabe ulige konkurrencevil-

kår i det indre marked. Forslaget skal dermed også bidrage til at skabe lige konkur-

rencevilkår. Kommissionen skønner, at EU-landenes virksomheder i lyset af CO-

VID-19-krisen har behov for ny kapital i niveauet 720-1.200 mia. euro.

Det be-

mærkes, at der er stor usikkerhed forbundet med dette skøn.

Forslaget etablerer et midlertidigt Solvensstøtteinstrument under EFSI-forordnin-

gen, som tilvejebringer private investeringer til virksomheder med solvensproble-

mer, dvs. problemer med lav egenkapital. Forslaget øger til det formål EU-budget-

garantien under EFSI med 66,4 mia. euro,

jf. tabel 1.

EU-budgetgarantien stilles til

EIB, som anvender garantien til at gøre private investeringer i solvenstruede virk-

somheder mindre risikable og derved mere attraktive for investorerne.

Solvensstøtteinstrumentet skal på den måde skabe private investeringer for 300 mia.

euro. EU-budgettet understøtter på den måde (gennem EIB) private investeringer

i virksomheder og stiller ikke selv midler til rådighed direkte for virksomhederne.

Private investorer vil med et kapitalindskud i virksomheder opnå ejerandele i virk-

somhederne og kunne opnå et afkast på deres investering (udbytter mv.). Tab på

investeringer dækkes i et vist omfang af EU-budgetgarantien.

Tabel 1

Den Europæsieke Fond for Strategiske Investeringer

–

forslag til Solvensstøtteinstrument (mia. euro)

Forslag til EFSI Sol-

Nuværende EFSI

vensstøtteinstrument

(2015-2020)

(2020-2024)

EU-budgetgaranti til EIB

Konkret hensættelse til EU-garantifond

Mål for investeringer

9,1

500

66,4

33,2

300

I alt

(2015-2024)

92,4

42,3

800

Anm.: Alle beløb er angivet i løbende priser.

Kilde: Kommissionens forslag KOM(2020) 404.

Link til arbejdspapir fra Kommissionen:

https://ec.europa.eu/info/sites/info/files/economy-finance/asses-

sment_of_economic_and_investment_needs.pdf.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 318: Samlenotat vedr. sektorretsakter FEU 16. juni 2020, fra Finansministeriet

Side 23 af 27

Der lægges op til en fleksibel udmøntning af Solvensstøtteinstrumentet, hvor bl.a.

EIB, nationale vækstfonde, private fonde og investeringsplatforme kan søge om

adgang til EU-budgetgarantien mhp. at investere i konkrete virksomheder med sol-

vensproblemer. EFSI’s

investeringskomité tildeler herefter garantien

til EIB m.v.

mhp. dækning af investeringerne i disse virksomheder (kriterier for egnede virk-

somheder fremgår af afsnittet

Adgang til Solvensstøtteinstrumentet

nedenfor).

For at understøtte garantien foreslår Kommissionen at hensætte 33,2 mia. euro i

løbende priser (31 mia. euro i 2018-priser) fra EU-budgettet til EU-garantifonden

(hensættelsesrate på 50 pct.) oven i de 9,1 mia. euro, der allerede er hensat fra EU-

budgettet i den nuværende EFSI-forordning. Den høje hensættelsesrate reflekterer

ifølge Kommissionen den høje risiko, der forbundet med investeringer under de

nuværende økonomiske forhold.

De øgede ressourcer til garantifonden mobiliseres dels ved at hæve forpligtelseslof-

terne under MFF 2014-2020 og dels gennem et nyt genopretningsinstrument

(”Next Generation EU”),

jf. særskilt dagsordenspunkt.

Investeringsperiode og relation til InvestEU-fonden

Ifølge den nuværende EFSI-forordning skulle investeringsperioden for EFSI ud-

løbe ved udgangen af 2020, hvorefter EFSI skulle erstattes af InvestEU i den kom-

mende MFF for 2021-2027.

Grundet COVID-19-krisen ønsker Kommissionen imidlertid, at Solvensstøttein-

strumentet etableres og tages i brug snarest muligt i 2020 (dvs. inden InvestEU er

etableret). For at sikre dette placeres Solvensstøtteinstrumentet under EFSI, der

allerede er funktionsdygtig, og investeringsperioden foreslås ekstraordinært at løbe

fra 2020 til og med 2024. Investeringsperioden for EFSI’s øvrige aktiviteter udløber

fortsat ved udgangen af 2020 og afløses af InvestEU. For at undgå parallelle struk-

turer mellem EFSI og InvestEU, vil driften af Solvensstøtteinstrumentet blive over-

taget af InvestEU, når denne er etableret i 2021.

Kommissionen lægger op til, at mindst 60 pct. af investeringerne i virksomheder

under Solvensstøtteinstrumentet skal være godkendt ved udgangen af 2022, mens

de resterende investeringer skal godkendes frem mod udgangen af 2024.

Adgang til Solvensstøtteinstrumentet

Virksomheder i alle EU-lande og alle sektorer under den eksisterende EFSI-forord-

ning

vil kunne komme i betragtning til EU-budgetgarantien under Solvensstøtte-

instrumentet. Fokus vil imidlertid ifølge forslaget være på virksomheder i de EU-

De relevante sektorer er jf. artikel 9, stk. 2 i EFSI-forordningen (EU 2015/1017) a) forskning, udvikling og

innovation, b) energisektoren, c) transportinfrastruktur, udstyr og innovationsteknologier til transport, d)

SMV’er og midcaps med op til 3.000 ansatte,

e) information- og kommunikationsteknologier, f) miljø- og res-

sourceeffektivitet, g) human kapital, kultur og sundhed, h) bæredygtigt skovbrug, landbrug, fiskeri og aquakultur

og i) særlige industrier og tjenester i mindre udviklede regioner.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 318: Samlenotat vedr. sektorretsakter FEU 16. juni 2020, fra Finansministeriet

Side 24 af 27

lande, der er hårdest ramt af COVID-19 krisen, og som har mest begrænsede mu-

ligheder for at give national statslig solvensstøtte.

Et centralt princip under den eksisterende EFSI-forordning er, at EU-budgetgaran-

tien og investeringer på grundlag heraf ikke skal fordeles på forhånd på de enkelte

EU-lande eller på enkelte sektorer, men vurderes og godkendes af Investeringsko-

mitéen ud fra deres kvaliteter. Dette princip videreføres for Solvensstøtteinstru-

mentet.

EFSI’s ledelse, Styringsrådet

(fra 2021 InvestEU’s ledelse), vil skulle fastsætte

tærskler for, hvor stor en andel af de samlede investeringer i virksomheder et geo-

grafisk område kan modtage. Formålet er at sikre, at EU-budgetgarantien ikke an-

vendes på et begrænset antal EU-lande. Disse geografiske tærskler skal løbende eva-

lueres og tilrettelægges, så størstedelen af investeringerne foregår i de lande, der er

hårdest ramt, og som har mere begrænsede muligheder for at yde national solvens-

støtte.

Virksomheder med solvensproblemer vil kun kunne modtage investeringer under

EU-budgetgarantien, såfremt de er registreret og opererer i et EU-land. Da instru-

mentet kun skal hjælpe virksomheder, hvis solvensproblemer alene skyldes CO-

VID-19-krisen, kræves det også, at virksomheder skal have en levedygtig forret-

ningsmodel, og at de ikke har været kriseramte

inden COVID-19-krisen, her defi-

neret som ikke-kriseramte ved udgangen af 2019.

Investeringer i virksomheder, der vurderes at have et stort potentiale for at bidrage

til den grønne og digitale omstilling, vil særligt blive prioriteret. Disse virksomheder

kan modtage rådgivning om, hvordan de bedst omstiller sig.

For at sikre lige konkurrence, skal investeringer under EU-budgetgarantien foreta-

ges på kommercielle vilkår eller på vilkår i lighed med de midlertidige rammer for

statsstøtte, Kommissionen har vedtaget under COVID-19 krisen.

EU-budgetga-

rantien under Solvensstøtteinstrumentet vil ikke være tilgængelig for virksomheder,

der allerede i 2019 ansås for at have solvensproblemer iht. statsstøttereglerne.

Det vil være op til EFSI’s investeringskomité at træffe beslutning om, hvordan EU-

budgetgarantien skal anvendes under Solvensstøtteinstrumentet.

EFSI’s

daglige ledelse består af fem medlemmer, tre udpeget af Kommissionen, en udpeget af EIB og en

ekspert uden stemmeret udpeget af Europa Parlamentet. Den daglige ledelses direktør vælges blandt medlem-

merne med stemmeret.

Jf. Kommissionens meddelelse (2014/C 249/01) anses en virksomhed for at være kriseramt, når den uden

statslig indgriben næsten med sikkerhed vil være nødt til at indstille sin aktivitet på kort eller mellemlang sigt.

Link til Kommissionen hjemmeside for sine midlertidige statsstøtteregler:

https://ec.europa.eu/commis-

sion/presscorner/detail/en/ip_20_838.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 318: Samlenotat vedr. sektorretsakter FEU 16. juni 2020, fra Finansministeriet

Side 25 af 27

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet er medlovgiver på forslaget. Europa-Parlamentet har endnu

ikke fastlagt sin holdning til forslaget.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at nærhedsprincippet er overholdt, da forslaget er nød-

vendigt for at sikre fair konkurrence på det indre marked.

Regeringen finder, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget er en forordning, som vil være direkte gældende i EU-landene.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Ifølge forslaget forhøjes EU-budgetgarantien under EFSI som følge af Solvensstøt-

teinstrumentet med 66,4 mia. euro (2020-2024), der er det størst mulige tab for EU-

budgettet under Solvensstøtteinstrumentet. I det omfang EU-budgettet påføres tab

under Solvensstøtteinstrumentet, vil det have negative statsfinansielle konsekvenser

for EU-landene, herunder Danmark, via

EU’s budget.

Det bemærkes, at der allerede i 2020 foreslås tilført 5 mia. euro i forpligtelser og 2,5

mia. euro i betalinger til solvensstøtte instrumentet. Denne merudgift adresseres

Kommissionens forslag ændringsbudget nr. 6 til EU’s 2020-budget.

Samfundsøkonomiske konsekvenser og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget kan have positive samfundsøkonomiske- og erhvervsøkonomiske konse-

kvenser i det omfang, at forslaget gør det nemmere for virksomheder med sunde

forretningsmodeller, men som har solvensproblemer som følge af COVID-19-kri-

sen, at tiltrække privat kapital og komme gennem krisen. Forslaget kan dermed være

med til at sikre en hurtigere genopretning, fremme investeringer og mindske ar-

bejdsløshed som følge af COVID-19-krisen, særligt i lande hårdt ramt af krisen.

Det er uklart, i hvilket omfang danske virksomheder vil finde det attraktivt at opnå

finansiering på grundlag af Solvensstøtteinstrumentet.

Såfremt solvensstøtte til kriseramte virksomheder ikke udfases tilstrækkeligt hurtigt,

eller at virksomheder med svage forretningsmodeller holdes kunstigt i live gennem

instrumentet, må forslaget forventes at føre til svagere eller ulige konkurrence på

det indre marked og lavere produktivitet.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 318: Samlenotat vedr. sektorretsakter FEU 16. juni 2020, fra Finansministeriet

Side 26 af 27

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Andre landes konkrete holdninger til forslaget kendes endnu ikke. Mange lande

ventes generelt at støtte forslaget mhp. at mindske de økonomiske konsekvenser af

COVID-19-krisen.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen ønsker, at EU-landene kommer bedst muligt ud af COVID-19-krisen,

og at der sikres lige konkurrencevilkår på det indre marked. Regeringen er derfor i

lyset af den ekstraordinære situation åben overfor, at der etableres et Solvensstøtte-

instrument under EFSI-forordningen.

Regeringen lægger i den forbindelse vægt på, at forslaget er midlertidigt og begræn-

ses til virksomheder med en levedygtig forretningsmodel, og som ikke var i proble-

mer inden COVID-19-krisen.

Regeringen støtter, at Solvensstøtteinstrumentet skal bidrage til den grønne og di-

gitale omstilling.

Regeringen er skeptisk overfor, at investeringsperioden for Solvensstøtteinstrumen-

tet løber frem til og med 2024, idet det må forventes, at solvensproblemer i virk-

somheder med sunde forretningsmodeller mindskes i takt med, at økonomien gen-

oprettes. Regeringen vil derfor arbejde for, at investeringsperioden forkortes og

EU-budgetgarantien mindskes tilsvarende.

Regeringen lægger vægt på, at støtte fra Solvensstøtteinstrumentet gives i overens-

stemmelse med de gældende statsstøtteregler, herunder den nuværende, midlerti-

dige COVID-19 statsstøtteramme, som indtil videre gælder til 31. december 2020,

og fremtidige statsstøtteregler efter 31. december 2020.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen om et Solvensstøtteinstrument under EFSI er ikke tidligere forelagt Folke-

tingets Europaudvalg.

For generel information om EFSI henvises til samlenotater forelagt Folketingets

Europaudvalg ifm. ECOFIN 9. december 2014, ECOFIN 19. juni 2015 og ECO-

FIN 6. december 2016.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 318: Samlenotat vedr. sektorretsakter FEU 16. juni 2020, fra Finansministeriet

Side 27 af 27