ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 313: Grund-og nærhedsnotat om Kommissionens hvidvaskhandlingsplan KOM(2020) 2800, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2019-20
ERU Alm.del Bilag 313
Offentligt

9. juni 2020

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Kommissionens handlingsplan for nye europæiske tiltag til at be-

kæmpe hvidvask og terrorfinansiering C (2020) 2800

1. Resumé

Kommissionen har den 7. maj 2020 offentliggjort en handlingsplan for mu-

lige nye fælles initiativer til at bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering i

EU-landene. Handlingsplanen fokuserer på seks overordnede nye EU-

tiltag på hvidvaskområdet:

1) Sikre en effektiv gennemførelse af eksisterende EU-regler på hvid-

vaskområdet (4. og 5. hvidvaskdirektiv vedtaget i hhv. 2015 og

2017 og trådt i kraft).

2) Etablere mere ensartede EU-regler (ved at lave hele eller dele af

EU’s hvidvaskdirektiv om

til en forordning).

3) Etablere en fælles EU-hvidvasktilsynsmyndighed (som enten skal

være Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) eller en helt ny

EU-myndighed).

4) Etablere et stærkere samarbejde mellem finansielle efterretnings-

enheder (FIU).

5) Gennemføre EU-regler om sanktioner og informationsudveksling.

Styrke EU’s deltagelse i internationalt arbejde til hvidvaskbekæm-

pelse

– konkret styrke EU’s deltagelse i den mellemstatslige Finan-

cial Action Task Force (FATF), som også Danmark er medlem af.

Kommissionen foreslår som en central del af planen, at der etableres en

fælles EU-hvidvasktilsynsmyndighed, som skal fungere på basis af mere

ensartede (harmoniserede) EU-regler. Konkrete lovforslag fra Kommissi-

onen til nye tiltag på hvidvaskområdet ventes fremlagt primo 2021. De vil

herefter skulle behandles af Rådet og Europa-Parlamentet iht. almindelige

EU-procedure.

Regeringen har et meget stort fokus på at bekæmpe hvidvask og terrorfi-

nansiering, og det er afgørende, at der over for denne type kriminalitet

bliver slået hårdt ned. Regeringen støtter generelt Kommissionens hand-

lingsplan for nye tiltag på hvidvaskområdet, og finder, at en EU-

hvidvasktilsynsmyndighed vil være et vigtigt skridt i EU's kamp mod hvid-

vask og terrorfinansiering. Der tages nærmere stilling til konkrete forslag

fra Kommissionen til nye tiltag, når de fremsættes.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 313: Grund-og nærhedsnotat om Kommissionens hvidvaskhandlingsplan KOM(2020) 2800, fra erhvervsministeren

2/13

2. Baggrund

Kommissionen har den 7. maj 2020 offentliggjort en handlingsplan for nye

EU-tiltag til at bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering i EU-landene

(”Anti-Money Laundering and Countering Financing Terrorism” –

AML/CFT, herefter ’hvidvask’).

Kommissionen har samtidig med offentliggørelsen af handlingsplanen

igangsat en offentlig høring om nye EU-tiltag på hvidvaskområdet. Hørin-

gen har frist 29. juli 2020. Konkrete lovforslag fra Kommissionen til nye

tiltag på hvidvaskområdet ventes fremlagt primo 2021,

jf. bilag 1.

Handlingsplanen indgår i en ny EU-strategi på hvidvaskområdet, som også

indeholder et forslag fra Kommissionen til ny metode til at identificere

lande uden for EU (tredjelande) med høj risiko for hvidvask.

I den for-

bindelse har Kommissionen tillige den 7. maj vedtaget udkast til en ny de-

legeret forordning med tredjelandelisten, der har til formål at strømline

EU's liste med listen fra den mellemstatslige Financial Action Task Force

(FATF), som Danmark også er medlem af.

Kommissionen følger med handlingsplanen op på konklusioner i ECOFIN

5. december 2019 om EU’s strategiske prioriteter for nye tiltag på hvid-

vaskområdet,

jf. bilag 2.

EU-landene anmodede i konklusionerne bl.a.

Kommissionen om at se på mulighederne for yderligere at styrke EU’s

hvidvaskregler samt om at iværksætte en undersøgelse af fordele og ulem-

per ved at tildele visse ansvarsområder og kompetencer på hvidvaskområ-

det til en EU-myndighed. Det bemærkes, at hvidvasktilsyn i dag er et nati-

onalt ansvar for EU-landene.

Arbejdet med nye EU-tiltag til at bekæmpe hvidvask skal ses i lyset af en

række hvidvaskskandaler de senere år involverende kreditinstitutter i EU-

landene.

Arbejdet bygger på allerede besluttede EU-initiativer på hvidvaskområdet

de senere år. Det gælder særligt 4. og 5. hvidvaskdirektiv

(”Anti-Money

Laundering Directive” –

AMLD),

jf. bilag 3.

Derudover har EU-landene (ECOFIN) og Europa-Parlamentet i 2019 ved-

taget en revision af forordningen om de europæiske finansielle tilsynsmyn-

digheder (”European Supervisory Authorities” –

ESA). Med revisionen

Link til handlingsplan og højrisikotredjelande, maj 2020:

https://ec.europa.eu/info/pub-

lications/200507-anti-money-laundering-terrorism-financing-action-plan_en.

Notat herom oversendt til Folketingets Europaudvalg d. 29. maj 2020

Link til ECOFIN’s konklusioner, december 2019:

https://www.consilium.eu-

ropa.eu/en/press/press-releases/2019/12/05/money-laundering-council-sets-strategic-pri-

orities-for-further-reforms/.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 313: Grund-og nærhedsnotat om Kommissionens hvidvaskhandlingsplan KOM(2020) 2800, fra erhvervsministeren

3/13

blev den europæiske banktilsynsmyndighed (”European Banking Autho-

rity” –

EBA) givet en række specifikke nye kompetencer på hvidvaskom-

rådet.

ECOFIN har derudover i december 2018 igangsat initiativer til at bekæmpe

hvidvask. Der er tale om initiativer, der skal gennemføres i perioden 2019-

20.

EU-arbejdet med nye tiltag suppleres af de nationale tiltag på hvidvaskom-

rådet, som EU-landene måtte have besluttet. I Danmark er der bl.a. ved de

politiske aftaler fra 2017, 2018 og 2019 iværksat væsentlige tiltag til at

styrke indsatsen mod hvidvask og terrorfinansiering.

3. Formål og indhold

Kommissionens handlingsplan fokuserer på seks områder, hvor der under

hvert områder er beskrevet hvilke overvejelser Kommissionen har, og

hvilke spørgsmål EU-landene bør overveje i høringen.

1. Sikre effektiv implementering af eksisterende EU-lovgivning på hvid-

vaskområdet

Kommissionen fremhæver, at den vil fortsætte med at sikre komplet og

korrekt gennemførelse af EU’s hvidvaskregler (4. og 5. hvidvaskdirektiv),

og at den vil foreslå landespecifikke anbefalinger om hvidvaskbekæmpelse

(som led i det europæiske semester) i 2. kvartal 2020.

Kommissionen fremhæver ligeledes, at den forventer, at EBA fuldt ud vil

benytte sine beføjelser på hvidvaskområdet, særligt beføjelser til at under-

søge nationale hvidvasktilsynsmyndigheders mulige brud på EU-

lovgivning (”Breach of Union Law-sager”

- BUL)

2. Etablere harmoniserede EU-regler (EU single rule book) på hvidvask-

området

Kommissionen bemærker, at den nuværende tilgang til EU-lovgivning

(med et hvidvaskdirektiv, som skal gennemføres nationalt af EU-landene

hver især) bidrager til forskelle i implementering og uens regler på tværs

af EU-lande. Der peges i den sammenhæng også på, at der med de nuvæ-

rende regler er grænseoverskridende problematikker, fx ansvarsfordeling

mellem EU-landenes myndigheder, som skaber potentielle smuthuler for

hvidvaskkriminalitet.

Bl.a. blev EBA’s hvidvaskudvalg styrket og gjort permanent. Udvalget skal stå for cen-

traliseret indsamling af data, ligesom det skal overvåge og analysere nationale hvidvask-

myndigheders indsats. EBA er en uafhængig EU-myndighed, som arbejder på at sikre en

effektivt og konsekvent regulering og tilsyn med EU-landenes kreditinstitutter, og hvor

de nationale tilsynsmyndigheder er repræsenteret (fra Danmark Finanstilsynet).

Der er tale om en række ikke-lovgivningsmæssige tiltag 2019-20, som primært skal gen-

nemføres af de nationale finanstilsyn hhv. hvidvasktilsynsmyndigheder samt de europæi-

ske tilsynsmyndigheder (ESA’erne,

herunder især EBA for bankområdet), men som også

involverer Kommissionen, ECB og EU-landene. Der henvises for uddybning af disse til-

tag til samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN 10. oktober

2019 samt til svar af 6. februar 2020 på Erhvervsudvalgsspørgsmål nr. 76 (Alm. del).

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 313: Grund-og nærhedsnotat om Kommissionens hvidvaskhandlingsplan KOM(2020) 2800, fra erhvervsministeren

4/13

Kommissionen ser derudover også behov for, at hvidvaskreglerne tilpasses

den teknologiske udvikling og udviklingen i internationale standarder på

området. I den forbindelse skal reglerne ifølge Kommissionen tage højde

for udviklingen inden for virtuelle aktiver, digital identifikation af kunder

og virksomheder samt kontantoverførsler.

Kommissionen vil derfor

–

baseret på en grundig konsekvensanalyse

–

fremsætte forslag i 1. kvartal 2021 til yderligere at harmonisere EU-

reglerne på hvidvaskområdet (en ”EU single rulebook”). Dele af EU’s

hvidvaskdirektiv bør laves om til en forordning (som vil være direkte gæl-

dende i EU-landene) mhp. at opnå mere ens regler på området. Det skal

ifølge Kommissionen i hvert fald vedrøre listen af forpligtede enheder

(dvs. enheder omfattet af hvidvaskreglerne, fx kreditinstitutter), kunde-

kendskabsprocedurer, interne kontroller, rapportering af mistænkelige for-

hold, registre for reelle ejere og bankkonti, samt identifikation af politisk

eksponerede personer.

Harmonisering kan ifølge Kommissionen også op-

nås gennem beføjelser til Kommissionen til på nogle områder at vedtage

delegerede retsakter.

Der skal desuden

sikres sammenhæng mellem EU’s hvidvaskregler og an-

dre EU-retsakter vedr. regulering af kreditinstitutter (direktiv og genopret-

ning og afvikling

af nødlidende kreditinstitutter (”Bank Recovery and Re-

solution Directive” –

BRRD), direktivet om nationale indskydergaranti-

ordninger (”Deposit Guarantee Schemes Directive” –

DGSD), betalings-

tjenestedirektivet (”Payment Accounts Directive” –

PAD) og kapitalkravs-

direktivet (”Capital Requirements Regulation” –

CRD).

Kommissionen vil endvidere gennem nye retningslinjer adressere udfor-

dringer relateret til databeskyttelse, fx i relation til forpligtede enheders

adgang til offentlige registre mv. fsva. kundekendskab.

3. Etablere en fælles EU-hvidvasktilsynsmyndighed på hvidvaskområdet

Kommissionen ser i lyset af behovet for at sikre et hvidvasktilsyn af høj

kvalitet i grænseoverskridende sager og undgå svage tilsynsled fordele i at

give en EU-hvidvasktilsynsmyndighed direkte tilsynskompetencer over

for visse forpligtede enheder, for hvem den kan have et eksklusivt eller

fælles tilsynsansvar sammen med nationale hvidvasktilsynsmyndigheder.

Det kan indebære tilsyn med forpligtede enheders interne politikker og

procedurer, transaktioner og kunder. EU-hvidvasktilsynsmyndigheden kan

få et sådant tilsynsansvar i en given periode og baseret på en risikovurde-

ring.

Kommissionen fremhæver, at nationale tilsynsmyndigheder fortsat skal

være centrale i et nyt system med en EU-tilsynsmyndighed, og at de nati-

onale myndigheder fortsat vil være ansvarlige for hovedparten af det dag-

lige tilsyn.

Politisk eksponerede personer (PEP) er personer, der bestrider et særligt offentligt til-

lidshverv og som følge af dette kan være modtagelige for bestikkelse og anden korruption.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 313: Grund-og nærhedsnotat om Kommissionens hvidvaskhandlingsplan KOM(2020) 2800, fra erhvervsministeren

5/13

Kommissionens løsningsovervejelser:



Kompetencer og anvendelsesområde:



En EU-hvidvasktilsynsmyndighed skal ifølge Kommissionen

gives klare beføjelser til at føre tilsyn med og instruere natio-

nale hvidvaskmyndigheder.



En mulighed er ifølge Kommissionen et direkte tilsynsansvar

for nogle typer af forpligtede enheder (her nævnes den finan-

sielle sektor), i samarbejde med nationale hvidvasktilsynsmyn-

digheder, og kompetencer vedr. koordination og overvågning

af EU-landenes hvidvaskmyndigheders tilsyn for andre typer

af forpligtede enheder (her nævnes den ikke-finansielle sek-

tor).



Kommissionen lægger op til et bredt generelt anvendelsesom-

råde for en EU-hvidvasktilsynsmyndighed omfattende på sigt

både den finansielle sektor og den ikke-finansielle sektor, hen-

set til der er risiko for hvidvask i alle sektorer i økonomien. Det

kan evt. opnås baseret på en skridt-for-skridt tilgang, hvor

myndighedens anvendelsesområde gradvist udvides til at om-

fatte flere sektorer.



Kommissionen finder, at uanset anvendelsesområde er der be-

hov for at anlægge en risikobaseret tilgang, dvs. en tilgang hvor

tilsynsressourcer anvendes på basis af en grundig vurdering af,

hvor risikoen for hvidvask er størst.



Hvilken myndighed?

Kommissionen finder, at en EU-hvidvasktilsynsmyndighed en-

ten kan blive en eksisterende myndighed i form af 1) EBA, eller

2) en ny myndighed etableret til formålet.

Kommissionen anfører, at mulighed 1) vil have klare fordele i

form af kontinuitet, men vil også kræve en betydelig reform af

EBA’s beslutningsstrukturer mhp. at sikre, at beslutninger vedr.

hvidvasktilsyn tages uafhængigt af EBA’s andre tilsynsbeslut-

ninger, ligesom det vil kræve en betydelig opbygning af viden og

kompetencer på området i EBA. Givet EBA i dag alene opererer

i forhold til den finansielle sektor, vil det ifølge Kommissionen

muligvis være udfordrende for EBA at føre tilsyn med forplig-

tede enheder ud over den finansielle sektor.

I forhold til at etablere en ny EU-tilsynsmyndighed vil det ifølge

Kommissionen tillade mest mulig fleksibilitet i udformning af

organisering og beslutningsstrukturer for en ny myndighed.

Kommissionen anfører, at det kan tage længere tid førend en ny

myndighed bliver operationel, ligesom omkostninger forbundet

med etableringen kan være større sammenlignet med første mu-

lighed.

Eksempler på aktører i den finansielle sektor er pengeinstitutter, realkreditinstitutter og

forsikrings- og pensionsselskaber, Eksempler på aktører i den ikke-finansielle sektor er

revisorer, advokater, vekselbureauer og spillevirksomheder.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 313: Grund-og nærhedsnotat om Kommissionens hvidvaskhandlingsplan KOM(2020) 2800, fra erhvervsministeren

6/13

4. Etablere en støtte- og samarbejdsmekanisme for finansielle efterret-

ningsenheder (FIU’s)



Kommissionen vil i 4. kvartal 2020 overtage styringen af FIU-

samarbejdsnetværket FIU.net etableret i regi af EU’s politisamar-

bejde (Europol) mhp. at sikre kontinuitet og uforstyrret funktion af

netværket.



Kommissionen vil i 1. kvartal 2021 fremsætte forslag om at etablere

en EU-støtte og samarbejdsmekanisme for EU-landenes finansielle

efterretningsenheder (”Financial Intelligence Units” –

FIU; i Dan-

mark Hvidvasksekretariatet under Statsadvokaten for Særlig Økono-

misk og International Kriminalitet, SØIK). Det vil ske baseret på en

grundig konsekvensanalyse af en sådan mekanismes rolle og organi-

sering.



En EU-støtte

og samarbejdsmekanisme for FIU’er skal ifølge Kom-

missionen koordinere samarbejdet mellem EU-landenes nationale

FIU’s, herunder identificere mistænkelige grænseoverskridende

transaktioner, lave analyser af grænseoverskridende sager og risici

på nationalt og EU-niveau.



Kommissionen vil overveje, om en EU-støtte- og samarbejdsmeka-

nisme skal etableres inden for eksisterende strukturer, eller om me-

kanismen skal etableres i regi af en ny EU-myndighed. Kommissio-

nen anfører, at en sådan mekanisme evt. kan tildeles en ny EU-

hvidvasktilsynsmyndighed.

5. Gennemføre EU-lovgivning om strafferetlige sanktioner og informati-

onsudveksling

Kommissionen viludarbejde retningslinjer vedr. offentlige og private

partnerskaber mhp. at styrke udveksling af finansiel information til

hvidvaskbekæmpelse. Det vil ske under hensyn til efterlevelse af reg-

ler om databeskyttelse og respekt for fundamentale rettigheder.

Kommissionen vil desuden overveje muligheder for at styrke et

grænseoverskridende netværk for hvidvaskbekæmpelse (”Anti Mo-

ney Laundering Operational Network” –

AMON), som forbinder

myndigheder på tværs af lande med ansvar for retshåndhævelse og

efterforskning af kriminalitet.

6. Styrke den international dimension af EU’s rammer for hvidvaskbekæm-

pelse



Kommissionen har sammen med handlingsplanen offentliggjort en

ny metode for at vurdere tredjelande fsva. risikoen for hvidvask samt

en ny liste over tredjelande.

4. hvidvaskdirektiv indebærer bl.a., at Kommissionen gives beføjelse til at vedtage en

EU-liste over højrisikotredjelande med strategiske mangler i deres ordninger for bekæm-

pelse af hvidvask, der i væsentlig grad truer EU’s finansielle system. EU’s liste over høj-

risikotredjelande blev vedtaget første gang i juli 2016 og er siden blevet revideret tre

gange, senest juli 2018.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 313: Grund-og nærhedsnotat om Kommissionens hvidvaskhandlingsplan KOM(2020) 2800, fra erhvervsministeren

7/13



Kommissionen vil sammen med EU-landene fortsætte arbejdet med

at EU opnår en stærkere rolle i det internationale samarbejde om

hvidvaskbekæmpelse. Kommissionen fremhæver i den forbindelse,

at man aktivt vil bidrage til arbejdet i Financial Action Task Force

(FATF).

Kommissionen nævner bl.a. at Kommissionen evt. kan re-

præsentere EU i FATF, ligesom FATF-standarder skal anerkende

EU-samarbejdets overnationale karakter.

4. Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om handlingsplanen. Eu-

ropa-Parlamentet vedtog 19. september 2019 en beslutning om nye EU-

tiltag til bekæmpelse af hvidvask.

Europa-Parlamentet støtter generelt

nye tiltag, og det er forventningen, at Europa-Parlamentet generelt vil være

positiv over for Kommissionens forslag.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Handlingsplanen har ikke i sig selv retsvirkning i forhold til dansk lov. Nye

tiltag til hvidvaskbekæmpelse kan afhængig af udformning have konse-

kvenser for gældende dansk ret. De vurderes nærmere, når konkrete forslag

fremsættes, herunder også i forhold til det danske retsforbehold.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Handlingsplanen i sig selv har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

Konkrete lovforslag fra Kommissionen til nye tiltag på hvidvaskområdet

ventes fremlagt primo 2021. De vurderes nærmere, når konkrete forslag

fremsættes.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Handlingsplanen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser. Nye til-

tag til hvidvaskbekæmpelse kan afhængig af udformning have statsfinan-

sielle konsekvenser. De vurderes nærmere, når konkrete forslag fremsæt-

tes.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Handlingsplanen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

Nye tiltag til hvidvaskbekæmpelse kan afhængig af udformning have sam-

fundsøkonomiske konsekvenser. De vurderes nærmere, når konkrete for-

slag fremsættes.

FATF blev etableret i 1989 og er et mellemstatsligt internationalt samarbejde om bl.a.

bekæmpelse af hvidvask. Danmark har været fast medlem af FATF siden 1991. Herud-

over er Kommissionen og 14 andre EU-lande medlemmer.

Link til beslutning:

https://www.europarl.europa.eu/doceo/document/TA-9-2019-

0022_EN.html.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 313: Grund-og nærhedsnotat om Kommissionens hvidvaskhandlingsplan KOM(2020) 2800, fra erhvervsministeren

8/13

Tiltag til hvidvaskbekæmpelse må generelt forventes at have positive sam-

fundsøkonomiske konsekvenser, da de kan forebygge og bekæmpe krimi-

nalitet og styrke tilliden og robustheden af eksempelvis finansielle virk-

somheder.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Handlingsplanen har ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Nye tiltag til hvidvaskbekæmpelse kan afhængig af udformning have er-

hvervsøkonomiske konsekvenser. De vurderes nærmere, når konkrete for-

slag fremsættes.

8. Høring

Kommissionens handlingsplan har været sendt i høring i EU Specialudval-

get for den finansielle sektor med frist 21. maj 2020.

Nedenfor sammenfattes hovedindholdet af de indkomne høringssvar. Der

er kommet høringssvar med bemærkninger fra Finans Danmark (FIDA),

Forsikring & Pension (F&P), Nationalbanken og Forbrugerådet Tænk.

FIDA støtter Kommissionens handlingsplan og nye initiativer, der vil

kunne styrke kampen mod hvidvask og terrorfinansiering. FIDA påpeger,

at det er afgørende med en stærk og koordineret indsats på hvidvaskområ-

det, og ser muligheden for informationsdeling mellem pengeinstitutter og

myndigheder og pengeinstitut til pengeinstitut som et yderst vigtigt fokus-

område. Hertil støtter FIDA tillige en større koordinering af de nationale

FIU’s på EU-niveau.

FIDA ser et offentlig-privat samarbejde, hvor banker og myndigheder i et

fortroligt forum kan udveksle oplysninger som værende et vigtigt tiltag,

der i Danmark kunne udbygge det nyetablerede Operationelle Myndigheds

Forum med hjemmel i den seneste ændring af hvidvaskloven. FIDA finder,

at der på EU-niveau burde skabes et grundlag for at kunne udveksle oplys-

ninger i nationale fortrolige samarbejder og på tværs af grænser i grænse-

overskridende sager om hvidvask og terrorfinansiering for effektivt at

kunne bekæmpe alvorlig økonomisk kriminalitet og beskytte det finan-

sielle system i EU.

FIDA ser tillige et potentiale i, at der skabes et fælles EU-tilsyn på området

med beføjelser i forhold til de af hvidvasklovgivningen forpligtede virk-

somheder, og som kan bidrage til harmonisering af hvidvaskreglerne i EU

og bistå eller føre tilsynet i konkrete og specifikke grænseoverskridende

sager og koordinere indsatsen. FIDA påpeger, at det dog er væsentligt, at

det daglige tilsyn udføres af de nationale tilsynsmyndigheder for at bevare

det tætte samarbejde med de nationale myndigheder, der efterforsker og

retsforfølger overtrædelser på området, ligesom den løbende vejledning,

dialog og erfaringsudveksling mellem de nationale myndigheder og den

finansielle sektor er vigtig at bevare.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 313: Grund-og nærhedsnotat om Kommissionens hvidvaskhandlingsplan KOM(2020) 2800, fra erhvervsministeren

9/13

FIDA er enig i behovet for og fordelene ved at harmonisere lovgivningen

på EU-niveau ved at fastlægge udvalgte dele af direktivernes regler i en

direkte gældende forordning. FIDA finder det dog afgørende, at der i lov-

givningen bevares det grundlæggende princip om, at indsatsen skal være

risikobaseret.

F&P støtter Kommissionens bestræbelser for at styrke bekæmpelsen af

hvidvask og terrorfinansiering. F&P finder det væsentligt, at der i en har-

monisering af lovgivningen via en forordning sikres, at hvidvasktiltagene

fortsat skal bero på en risikobaseret tilgang, da den omfatter en række bran-

cher, hvor risikoniveauet er vidt forskelligt. Nationale særregler på hvid-

vaskområdet bør tillige bibeholdes, således at der fortsat kan tages hensyn

til nationale forhold, herunder pensionsprodukter.

F&P bemærker, at de udbudte produkter, kontrolforanstaltninger og regler

omkring udbetaling af pensions- og forsikringsmidler i Danmark betyder,

at det er meget lidt sandsynligt, at hvidvask skulle kunne forekomme, og

at det er væsentligt, at der tages højde for dette i hvidvaskstrategien.

F&P påpeger, at det ved udmøntning af de foreslåede tiltag omkring fælles

EU-tilsynsmyndighed og stærkere samarbejde vedrørende tilsyn og FIUs

bør sikres, at der er fokus på kompetencefordeling for og imellem de be-

rørte aktører. F&P finder det vigtigt, at der ikke fremadrettet skabes tvivl

om, hvilke myndigheder på EU-plan og nationalt, som har konkret ansvar

for opgaverne, ligesom det skal være klart for de af reglerne omhandlede

enheder, hvor de skal rette deres henvendelser og hvem der har tilsynskom-

petence over for dem. Det bør fortsat være sådan, at de forhold, som bedst

kan løses nationalt, bør løses nationalt.

F&P ser tillige, at fokus ligeledes bør være på proportionalitet, herunder

omkostningerne set i forhold til formålet med den konkrete regulering og

den ønskede effekt.

Nationalbanken hilser Kommissionens handlingsplan velkommen, og ser

den som et væsentligt fremskridt i en koordineret grænseoverskridende

indsats i bekæmpelsen af hvidvask og terrorfinansiering til gavn for den

finansielle stabilitet. Nationalbanken påpeger behovet for en styrket indsats

mod hvidvask, og fremhæver, at det er afgørende, at der også bliver skabt

bedre rammer herfor samtidig med, at det grænseoverskridende europæi-

ske samarbejde styrkes.

Nationalbankens finder, at det er i Danmarks interesse med en styrket fæl-

leseuropæisk indsats på hvidvaskområdet, som kan sikre et ensartet hvid-

vasktilsyn ved oprettelsen af en tilsynsmyndighed på EU-plan, ensarte reg-

lerne på tværs af EU samt styrke koordinering og samarbejde mellem rele-

vante nationale myndigheder.

Forbrugerrådet Tænk støtter overordnet handlingsplanen og indsatsen mod

hvidvask og terrorfinansiering. Det er et meget vigtigt indsatsområde for

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 313: Grund-og nærhedsnotat om Kommissionens hvidvaskhandlingsplan KOM(2020) 2800, fra erhvervsministeren

10/13

det danske samfund, den finansielle sektor og forbrugerne, og området har

en væsentlig international dimension. Derfor er der også behov for en be-

tydelig international koordinering og indsats efter fælles retningslinjer.

Forbrugerrådet Tænk påpeger samtidig, at det er meget vigtigt, at regler og

normer for beskyttelse af persondata og privacy ikke overskrides. Det er

derfor vigtig, at hensynet til brug af personlige oplysninger indgår som en

væsentlig faktor i afvejningen af de regler og tiltag, der indføres som følge

af handlingsplanen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at støtte handlingsplanen.

Tyskland, Frankrig, Italien, Spanien, Nederlandene og Letland har i en fæl-

les erklæring medio november 2019 støttet, at der etableres en central EU-

tilsynsmyndighed. De seks EU-lande støtter enten en omstrukturering af

EBA eller en ny EU-tilsynsmyndighed som vejen frem, samt at centrale

dele af hvidvaskdirektivet ændres til en forordning.

De foreløbige drøftelser har vist, at EU-landene generelt støtter nye tiltag

på hvidvaskområdet, og at man i et vist omfang har forskellige ønsker til,

hvorledes et styrket samarbejde på hvidvaskområdet konkret indrettes, her-

under en EU-tilsynsmyndighed.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen har stort fokus på at bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering.

Det er afgørende, at der bliver slået hårdt ned overfor denne type krimina-

litet. En styrket indsats skal både finde sted nationalt og på EU-niveau i

lyset af den ofte grænseoverskridende karakter af hvidvask.

Regeringen støtter generelt nye EU-initiativer til en mere effektiv bekæm-

pelse af hvidvask og terrorfinansiering, herunder et styrket samarbejde

mellem relevante myndigheder på tværs af EU-lande. Det ligger i forlæn-

gelse af de seneste års danske initiativer til hvidvaskbekæmpelse. Regerin-

gen støtter derfor også Kommissionens handlingsplan for nye tiltag på

hvidvaskområdet. Der tages stilling til konkrete forslag, når de fremsættes.

Det er en prioritet for regeringen, at de nye EU-initiativer reelt skaber den

tiltænkte merværdi, generelt styrker indsatsen på området og sikrer en klar

ansvarsfordeling og rolle til nationale myndigheder.

Regeringen er åben for skabe en mere ensartet regulering på hvidvaskom-

rådet ved at omdanne hele eller dele af hvidvaskdirektivet til en forordning,

idet det naturligvis ikke må medføre lempeligere danske regler på hvid-

vaskområdet.

Etableringen af en EU-hvidvasktilsynsmyndighed er et vigtigt skridt i kam-

pen mod hvidvask og terrorfinansiering, der foregår på tværs af grænserne

i EU. Regeringen ser derfor positivt på etableringen af en mulig EU-

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 313: Grund-og nærhedsnotat om Kommissionens hvidvaskhandlingsplan KOM(2020) 2800, fra erhvervsministeren

11/13

tilsynsmyndighed på hvidvaskområdet, som kan understøtte og skabe mer-

værdi ift. det eksisterende samarbejde og allerede vedtagne og gennem-

førte initiativer på området, herunder styrke samarbejde og koordination i

den grænseoverskridende indsats mod hvidvask.

En EU-hvidvasktilsynsmyndighed kan tillægges direkte tilsynskompeten-

cer over for virksomheder omfattet af hvidvaskreguleringen, særligt med

fokus på finansielle virksomheder af en vis størrelse med grænseoverskri-

dende aktivitet, som erfaringerne viser er særligt eksponeret for hvidvask.

En kommende EU-tilsynsmyndighed på hvidvaskområdet skal i givet fald

etableres på en måde, så forslaget fremsættes på et retsgrundlag, der ikke

er omfattet af det danske retsforbehold, således at dansk deltagelse heri

ikke afskæres. Organiseringen bør tage højde for, at EU-myndigheden skal

kunne fungere i sameksistens med de nationale tilsynsmyndigheder, så

samarbejdet struktureres på en måde, der løser konkrete problemer, og har-

monisk fungerer med de nuværende nationale foranstaltninger og tilsyn.

Regeringen ser umiddelbart positivt på muligheden for at skabe en koordi-

nations- og støttemekanisme på EU-niveau med henblik på at kvalificere

det europæiske FIU-samarbejde. Det er dog vigtigt at afklare omfanget og

udformningen af en sådan mekanisme med henblik på at sikre, at den vil

lette samarbejdet imellem FIU’er, på den ene side, og

at den på den anden

side vil understøtte arbejdet med de nationale FIU’ers kerneopgaver, som

er at modtage, analysere og videregive oplysninger om mulig hvidvask og

terrorfinansiering, og herved underbygge den løbende indsats på området

Regeringen ser også gerne, at EU i højere grad understøtter virksomheder-

nes mulighed for i videre udstrækning kan anvende teknologi i forhold til

deres hvidvaskforpligtelser, herunder gennem fjernelse af eventuelle lov-

givningsbarrierer herfor. Sigtet er at effektivisere indsatsen på området.

Det kan eksempelvis være via en database, hvor bankerne i EU kan ind-

sende og dele oplysninger om suspekte kunder og dermed bidrage til at

undgå, at kunderne turnerer fra bank til bank.

Endelig er regeringen positiv over for en større koordinering af EU-

landenes deltagelse i FATF, men finder ikke at EU-landene bør være re-

præsenteret af Kommissionen. Det skyldes, at det er de enkelte EU-lande,

der individuelt evalueres af FATF. EU-landene bør derfor fortsat være

selvstændige medlemmer af FATF.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Kommissionens hvidvaskhandlingsplan er forelagt Folketingets Euro-

paudvalg den 19. maj 2020 til orientering.

Samlenotat om konklusioner om strategiske prioriteter på hvidvaskområ-

det er forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN 5. december

2019.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 313: Grund-og nærhedsnotat om Kommissionens hvidvaskhandlingsplan KOM(2020) 2800, fra erhvervsministeren

12/13

Notat om EU-liste over tredjelande fsva. rammerne for bekæmpelse af

hvidvask og terrorfinansiering er forelagt Folketingets Europaudvalg den

29. maj 2020.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 313: Grund-og nærhedsnotat om Kommissionens hvidvaskhandlingsplan KOM(2020) 2800, fra erhvervsministeren

13/13

Bilag 1: Kommissionens hvidvaskhandlingsplan, maj 2020

–

den vi-

dere vej frem

Tabel 1

Kommissionenens hvidvaskhandlingsplan, maj 2020

–

den videre vej frem

Tiltag

Instrument

Åbningsskrivelser til EU-lande vedr. implementering af

hvidvasklovgivning

1. Sikre effektiv implementering

eksisterende

EU-lovgivning

hvidvaskområdet

på

Analyse af anvendelse af 4. hvidvaskdirektiv

Arbejde på forbundethed af registre for reelle ejere af

selskaber mv.

Landespecifike anbefalinger vedr. hvidvask som led i det

europæiske semester

Lovgivningsforslag der skal:

2. Etablere harmoniserede EU-regler

(”EU

single rule book”) på hvidvaskområdet

3. Etablere en fælles EU-tilsynsmyndighed på

hvidvaskområdet

Etablere

støtte-

samarbejdsmekanisme

for

finansielle

efterretningsenheder (FIUs)

Identificere områder af reglerne der skal omdannes

fra et direktiv til en forordning (og udgøre reglerne

sammen med et revideret direktiv)

Opstille nye områder der skal reguleres på EU-

niveau

Identificere områder med behov for ændring i lyset

af anden EU-lovgivning

Lovgivningsforslag

Overførsel til Kommissionen af teknisk håndtering af

samarbejdsnetværket FIU.net

Etablere i regi af Europol europæisk center for

kriminalitetsbekæmpelse (”European Economic and

Financial Crimes Centre” –

EFECC)

Gennemføre

EU-lovgivning

strafferetlige

sanktioner

informationsudveksling

Retningslinjer om offentlige og private partnerskaber

Overvåge EU-landenes transponering af EU-lovgivning

og implementering af strafferetlige sanktioner og

samarbejde om kriminalitetsefterforskning

Muligheder for at styrke hjemlig og grænseoverskridende

informationsudveksling mellem kompetente myndigheder

1. kvartal 2021

(metode vedr.

tredjelande)

Delegerede

retsakter,

tentativt planlagt

til 2., 3. og 4.

kvartal 2020

2. kvartal 2020

(EFECC)

1. kvartal 2021

(lovforslag)

Alle tiltag pågår

Timing

1. kvartal 2021

(lovforslag)

4. kvartal 2020

(FIU.net)

6. Styrke den international dimension af EU’s

rammer for hvidvaskbekæmpelse

Revideret metode fra Kommissionen for at identificere

højrisikotredjelande vedr. hvidvask

Delegerede retsakter

Kilde: Kommissionens hvidvaskhandlingsplan af 7. maj 2020.