Erhvervsudvalget 2019-20
ERU Alm.del Bilag 305
Offentligt
2206028_0001.png
Iværksætterkommissionens
forslagskatalog
På initiativ af Akademikerne og Finansforbundet
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 305: Materiale fra Finansforbundet til brug ved foretræde for udvalget torsdag den 11. juni 2020
2206028_0002.png
Iværksætterkommissionens medlemmer
Faste medlemmer
Kent Petersen, formand, Finansforbundet
Lars Qvistgaard, formand, Akademikerne
Mette Reissmann, tidl. uddannelses- og forskningsordfører, Socialdemokratiet
Thomas Damkjær Petersen, formand, Ingeniørforeningen (IDA)
Camilla Gregersen, formand, Dansk Magisterforening
Henrik Funder, formand, DJØF Privat
Peter Toftsø, formand, Forbundet Arkitekter og Designere
Thomas Krogh Jensen, CEO, Copenhagen Fintech
Kim Escherich, innovationsarkitekt, IBM
Anne Skare Nielsen, medstifter, Future Navigator
Louise Mogensen, direktør, Forenet Kredit
Jes Broeng, centerleder for entreprenørskab i teknologi, DTU
Iværksættere
Anders Permin, CEO og stifter, Unibrains
Camilla Kerlauge, CEO og stifter, Spenderlog
Caroline Erup Wideriksen, CEO, ApureBase
Emil Fuglsang, COO og medstifter, Matter
Mads Lind, CEO og stifter, Mystery Makers
Niclas Rønne, CEO og stifter, Nordic Infrastructure Design (NID)
2
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 305: Materiale fra Finansforbundet til brug ved foretræde for udvalget torsdag den 11. juni 2020
2206028_0003.png
Oplægsholdere
Shomit Ghose, General partner, ONSET Ventures, Silicon Valley
Klavs Hjort, Senior Vice President, Growth & Impact, Danske Bank
Helle Nielsen-Elgaard, stifter, WeScale
Claus Skaaning, Senior business developer, Aalborg Universitet
Thomas Krogh Jensen, CEO, Copenhagen Fintech
Jan Lytje- Hansen, CEO, ViaBill
Særligt inviterede gæster
Copenhagen Capacity
CPH Business Academy
Dansk Erhverv
Dansk Industri
Dansk IT
Eksportrådet, Udenrigsministeriet
Erhvervshuse (udvalgte)
Erhvervsministeriet
EY
Finans Danmark
Forsikring og Pension
Invest in Denmark & Innovation Centre Denmark
IT-Universitetet
PwC
SMV Danmark
Syddansk Universitet
TDC
Vækstfonden
Aalborg Universitet
Aarhus Universitet
3
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 305: Materiale fra Finansforbundet til brug ved foretræde for udvalget torsdag den 11. juni 2020
2206028_0004.png
Iværksætterkommissionens forslag
–
kort fortalt
1
Tværfaglige
iværksætterteams
Hackatons på alle
universiteter
Vi anbefaler, at der skabes en
platform, hvor studerende
med iværksætterambitioner
kan mødes på tværs af fag og
fakulteter og løse en konkret
opgave.
Iværksætteraktiviteter på tværs af fag
Vi anbefaler, at der afsættes midler til
at oprette en forsøgspulje. Puljen skal
fremme iværksætteraktiviteter på tværs
af fag på de videregående
uddannelsesinstitutioner i Danmark.
Kapital og
risikovillige
investeringer
2
En grøn
iværksætterpulje
Vi anbefaler, at der skal
være en grøn
iværksætterpulje, der
kan øge grønne
iværksætteres adgang til
risikovillige investeringer.
Flere midler til early-stage
investeringer
Vi anbefaler, at der udvikles en mere
målrettet investeringsinfrastruktur til
opstartsvirksomheder. Der skal være
mere fokus på early-stage investeringer.
Pensionsmidler som
risikovillig kapital
Vi anbefaler, at de
allokerede pensionsmidler,
der administreres af
Innovationsfonden, i endnu
højere grad skal øges og
målrettes dansk
iværksætteri.
Mere ekspertise og rådgivning
omkring børsnoteringer af early-
stage start-ups
Vi anbefaler, at viden og ekspertise
om iværksætteri og børsnoteringer af
små selskaber etableres og samles i fx
iværksætterafdelinger i banker,
finansielle virksomheder og
advokathuse.
4
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 305: Materiale fra Finansforbundet til brug ved foretræde for udvalget torsdag den 11. juni 2020
2206028_0005.png
3
Mentorordninger og
strategisk samarbejde
Team-mentoring
programmer
Vi anbefaler, at best-
practice-erfaringer med
team-mentor-programmer
indarbejdes i fremtidens
erhvervsfremmesystem.
Midler til mentorteams
Vi anbefaler, at der fra politisk
hold afsættes midler til at
udvikle og drive team-mentor-
programmerne i regi af de
nationale erhvervsklynger.
Rekruttering og talent-
udvikling i start-ups
Løntilskud til ansatte i
start-ups i op til et år
Vi anbefaler, at der fra
politisk hold oprettes en
løntilskudsordning til
ansættelse af specialister
i opstartsvirksomheder.
Udlånsprogram
Vi anbefaler, at der etableres
en pulje til låneprogrammer,
hvor talenter og specialister i
en afgrænset periode udlånes
fra etablerede virksomheder
til start-ups.
4
5
Internationalisering
Eksportpilotordning
Vi anbefaler, at der fra politisk
hold etableres en
eksportpilotordning med
løntilskud i op til et år for små
virksomheder med under 10
ansatte, der vil udvide til
minimum ét nyt eksportmarked.
Nordic Scalers programmet
Vi anbefaler, at man på baggrund af gode
erfaringer viderefører og udvider Nordic
Scalers programmet.
5
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 305: Materiale fra Finansforbundet til brug ved foretræde for udvalget torsdag den 11. juni 2020
2206028_0006.png
Introduktion
I genoprettelsen af dansk økonomi efter COVID-19 er det vigtigt, at vi sætter ind de helt rigtige steder.
Iværksætteri er et af disse steder. Iværksættere og nye virksomheder er nemlig afgørende for fremtidens
vækst og jobskabelse i det danske samfund og bidrager med betydelig produktivitet og innovationskraft.
Der er behov for at skabe større tryghed netop nu for at vi også på den anden side af Coronakrisen har
en ny generation af iværksættere. Efter finanskrisen i 2008 blev det for eksempel både sværere og
dyrere for iværksættere at optage lån, og der skulle gå knap ti år, før man kunne vende tilbage til samme
antal iværksættere og nye virksomheder, som før finanskrisen. Det må ikke ske igen! Og derfor er det
afgørende, at vi denne gang får søsat konkrete initiativer i tide, så iværksætterne kommer godt igennem
Coronakrisen.
Initiativer for iværksættere eksisterer allerede i dag, men indsatserne synes at være forholdsvis
enkeltstående og uden fælles retning. Måske er det grunden til, at Danmark endnu har til gode at opleve
en bæredygtig iværksættervækst og udviklingen af skalerbare start-ups?
Vi bør blive langt bedre til at arbejde sammen på tværs for at indfri det potentiale, der ligger i de store
mængder ressourcer, vi allerede har i vores uddannelsessystem og i virksomhederne. Det vil skabe nye
arbejdspladser og flere skattekroner til statskassen, men det kræver, at vi som samfund prioriterer og
puljer iværksætterinitiativer, så støtte, vejledning og hjælp er let at finde for folk med tanker om at starte
egen virksomhed. Her spiller Danmarks nyudnævnte styrkepositioner også en central rolle.
Finansforbundet og Akademikerne nedsatte i 2019 en såkaldt Iværksætterkommission. Kommissionen
har sat en bredere kreds af organisationer, myndigheder og iværksættere stævne for at diskutere,
hvordan Danmark kan skabe et attraktivt miljø for iværksættere.
Iværksætterkommissionen har i perioden marts til december 2019 identificeret og diskuteret fem
temaer, der har en særlig relevans for dansk iværksætteri. De fem identificerede temaer er:
Tværfaglige
iværksætterteams
Mentorordninger og
strategisk samarbejde
Internationalisering og
globale vækstmuligheder
Kapital og risikovillige
investeringer
Rekruttering og
talentudvikling i start-ups
På baggrund af forskellige oplæg og drøftelser i Iværksætterkommissionen er der udarbejdet en række
politiske anbefalinger. Alle forslagene vil umiddelbart kunne implementeres. Nogle af forslagene vil
kunne få en tydelig effekt og gennemslag her og nu. For andre forslag gælder det, at den store effekt vil
6
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 305: Materiale fra Finansforbundet til brug ved foretræde for udvalget torsdag den 11. juni 2020
2206028_0007.png
vise sig på sigt. Vi har brug for begge dele, ligesom vi har brug for initiativer, som er målrettet både
nystartede iværksættere, som skal ud på markedet i en svær tid, og de mere erfarne iværksættere, som
står for at skulle vokse og skalere forretningen.
De vigtigste forslag er fremhævet i dette katalog, og vi håber, at forslagene kan inspirere og indgå i bl.a.
forhandlingerne om genopretning af dansk økonomi post-Corona.
7
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 305: Materiale fra Finansforbundet til brug ved foretræde for udvalget torsdag den 11. juni 2020
2206028_0008.png
Tværfaglige iværksætterteams
Danske iværksætterudfordringer
Uddannelsesinstitutioner spiller en væsentlig rolle i opbygningen af en iværksætterkultur, hvor
studerende får mulighed for at deltage i iværksætterforløb under deres studie. Det er derfor positivt, at
flere danske uddannelsesinstitutioner, heriblandt universiteterne, udbyder iværksætterforløb
1
.
Sammenlignet med andre lande har Danmark få spin-outs
–
det vil sige nye virksomheder etableret på
baggrund af opfindelser fra universiteter (18 spin-outs i 2017)
2
. Dimittender stod bag etableringen af 58
procent af nye iværksættervirksomheder på Københavns Universitet i perioden 2001-2016, og hele 34
procent startede egen virksomhed, imens de var studerede. I 60 procent af tilfældene er der kun én
stifter af virksomheden
3
. Samtidig står nye virksomheder for godt 80 procent af nettojobskabelsen i
Danmark, sammenlignet med etablerede virksomheder, som nedlægger flere job, end de skaber
4
.
Det er bekymrende, at så mange vælger at starte en enmandsvirksomhed. Flere internationale studier
peger nemlig på, at fraværet af det ”rette hold” er blandt de tre væsentligste årsager til, at iværksættere
må lukke deres virksomhed
5
. Desuden giver tværfaglige teams en bedre økonomisk præstation, og
teamet er også afgørende for at kunne tiltrække udenlandske investorer
6
.
Der ligger et stort og uudnyttet potentiale blandt de iværksættere, som har en mellemlang eller lang
videregående uddannelse. Højtuddannede, der kombinerer uddannelsen med en betydelig
erhvervserfaring, har typisk 30 procent højere løn og højere produktivitet end iværksættere med en kort
uddannelse
7
.
Flere af iværksætterne skal blive vækstiværksættere, og sammensætningen af det rette team kan være
med til at realisere vækstpotentialet.
Vi foreslår, at universiteterne påtager sig en større del af ansvaret for, at flere studerende prøver kræfter
med at arbejde sammen og danner iværksætterteams på tværs af fag og fakulteter. Det vil øge antallet af
iværksættere, som kommer godt fra start med et tværfagligt team.
Fonden for Entreprenørskab
Viden til vækst 2018, Styrelsen for Forskning og Uddannelse
3
Iværksætteri på Københavns universitet, Analyse fra Iris Group december 2019
4
Niels Westergård-Nielsen m.fl. 2011, 2018
5
CB Insight “The top 20 list reasons why start-ups fail”, November 2019
6
Delivering Through Diversity 2018, Vivian Hunt, Sara Prince, Sundiatu Dixon-Fyle, Lareina Yee, McKinsey&Company.
1
2
7
Studier om beskæftigelseseffekten af iværksættere, Anders Sørensen, Nicolaj Malchow-Møller, SDU 2009, 2015
8
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 305: Materiale fra Finansforbundet til brug ved foretræde for udvalget torsdag den 11. juni 2020
2206028_0009.png
Iværksætterkommissionens løsningsforslag
Iværksætter-hackatons på alle universiteter i Danmark
Iværksætterkommissionen foreslår, at der afsættes midler til afholdelse af årlige
iværksætter-hackatons
8
. Formålet er at skabe en platform, hvor studerende med
iværksætterambitioner kan mødes på tværs af fag og fakulteter for at løse konkrete
opgaver i forbindelse med etablering af en virksomhed.
Forsøgspulje målrettet tværfaglige iværksætteraktiviteter på de videregående
uddannelsesinstitutioner
Selv om de videregående uddannelsesinstitutioner i dag udbyder iværksætterforløb til
studerende, så sker det inden for det enkelte fag og ikke på
tværs
af fag.
Iværksætterkommissionen foreslår, at der afsættes midler til oprettelse af en
forsøgspulje målrettet tværfaglige iværksætteraktiviteter. Det kan fx være i form af en
ministeriel pulje, som alle undervisere med udbud af tværgående iværksætterforløb kan
søge. Forsøgspuljen skal fremme udviklingen af tværfaglige iværksætterforløb, hvor
studerende mødes på tværs af fag og fakulteter og danner tværfaglige iværksætterteams.
Et hackaton er en begivenhed eller event, hvor personer mødes og samarbejder intensivt i en tidsbegrænset periode om at udvikle nye
forretningskoncepter, prototyper og/eller videreudvikle eksisterende forretningsløsninger. Begrebet stammer oprindeligt fra IT-verdenen,
hvor IT-udviklere mødtes for at løse IT specifikke problemstillinger, men konceptet har efterhånden bredt sig til mange andre sektorer og
er særligt udbredt i iværksættermiljøer.
8
9
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 305: Materiale fra Finansforbundet til brug ved foretræde for udvalget torsdag den 11. juni 2020
2206028_0010.png
Kapital og risikovillige investeringer
Danske iværksætterudfordringer
Mangel på finansiering og risikovillig kapital er én af de helt store udfordringer for danske iværksættere.
Ifølge World Economic Forums seneste konkurrencerapport fra 2019 rangerer Danmark som nr. 25
indenfor finansiering af små og mellemstore virksomheder og som nr. 33 i forhold til adgang til venture
kapital
9
. Derimod klarer vores skandinaviske naboer Sverige, Norge og især Finland sig langt bedre, når
det handler om at finde finansiering til nye, lovende start-up-projekter.
Danmark er ligeledes udfordret, når det drejer sig om kvaliteten af investeringerne. Der er behov for at
styrke såkaldt ”klog kapital”, som er en kombination
af kapitaltilførsel og kompetencer. Det gælder
særligt i de tidlige faser af et vækstforløb, hvis vi skal blive bedre til at genere vækst og nye
arbejdspladser i Danmark.
I Danmark har det vist sig at være særligt vanskeligt for grønne iværksættere at få adgang til kapital.
Sammenlignet med lande som Finland, Sverige og Storbritannien sakker Danmark betydeligt bagud
10
.
Det hæmmer den videre udvikling af grønne start-ups, og det bremser innovation og kommercialisering
på det grønne område.
Til trods for, at vi i dag har en række forskellige finansieringskilder til opstartsvirksomheder, så går
vejen til finansiering for de fleste iværksættere via banken. Siden finanskrisen har især små
opstartsvirksomheder været ramt forholdsmæssig hårdt. De seneste tal fra Nationalbanken (2017) viser,
at udlån til de mindste virksomheder fortsat er faldende. Samtidig er bankerne underlagt en omfattende
regulering, der gør, at risikofyldte investeringer og udlån til nystartede iværksættervirksomheder er
begrænsede.
Et stigende antal FinTech-start-ups opsøger udenlandske investorer, fordi de har behov for både
erfaring, kompetencer og kapital til at løfte og skalere deres virksomheder. Og netop et tæt samarbejde
mellem erfarne erhvervsfolk og start-ups er ofte en kombination, der resulterer i et succesfuldt forløb.
World Economic Forum, The Global Competitiveness Report 2019.
Analyse af det danske økosystem for startups indenfor grøn energi- og miljøteknologi, udarbejdet af GreenTech Challenge for
Erhvervsministeriet, 2018.
9
10
10
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 305: Materiale fra Finansforbundet til brug ved foretræde for udvalget torsdag den 11. juni 2020
2206028_0011.png
Iværksætterkommissionens løsningsforslag
Flere midler til early-stage investeringer
I Danmark har vi behov for, at der udvikles en mere målrettet investeringsinfrastruktur
til opstartsvirksomheder, hvor iværksætternes meget forskelligartede kapitalbehov er i
centrum. Early stage-investeringer
11
i start-ups er et underprioriteret område i Danmark,
og det første spadestik til at etablere sporene i en ny infrastruktur skal komme fra
politisk hold.
En grøn iværksætterpulje
Der bør være langt bedre muligheder for at investere i grønt iværksætteri.
Iværksætterkommissionen foreslår, at staten afsætter midler til etableringen af en grøn
iværksætterpulje med det formål at øge grønne iværksættervirksomheders adgang til
risikovillige investeringer. Til sammenligning har den tyske regering oprettet en venture-
kapitalfond, Coparion, som bidrager med risikovillig kapital og indskud på op til 10
millioner euro pr. virksomhed til tyske iværksættere i opstarts- og vækstfasen. Grønne
iværksætterfradrag efter britisk forbillede er også et muligt redskab.
’Seed
Enterprise
Investment Scheme’ er et initiativ, hvor britiske investorer belønnes med skattelettelser i
forbindelse med deres investeringer. Det vil formentligt også øge investeringslysten
inden for grønt iværksætteri i Danmark.
Pensionsmidler som risikovillig kapital
Pensionssektoren er samlet set den største investor i Danmark og spiller en særlig rolle,
når det gælder investeringer i nye danske virksomheder. Iværksætterkommissionen
foreslår, at de allokerede pensionsmidler, der administreres af Innovationsfonden, i
endnu højere grad skal øges og målrettes dansk iværksætteri.
Mere ekspertise og rådgivning omkring børsnoteringer af early-stage start-ups
Danmark er særligt udfordret, når det drejer sig om specialiseret viden og rådgivning
omkring børsnoteringer af start-ups
–
særligt i de tidlige faser af et vækstforløb. Til
sammenligning findes der i Sverige op imod ti gange så mange finansielle rådgivere til
små virksomheder, som der gør i Danmark, herunder mindre advokatbureauer med
ekspertise i små børsnoteringer
12
. Iværksætterkommissionen foreslår, at der etableres og
samles den nødvendige viden og ekspertise om iværksætteri og børsnoteringer af små
selskaber i f.eks. iværksætterafdelinger i banker og andre finansielle virksomheder samt i
advokathuse i Danmark.
11
Early-stage investeringer omfatter hhv. seed- og opstartsfasen. Seed-fasen er projekter, hvor et produkt endnu ikke er færdigudviklet,
eller hvor udviklingen af en ny prototype endnu ikke har nået en fase, hvor en egentlig produktion kan påbegyndes. I den fase foretages
den teknologiske og kommercielle vurdering af projektet. Opstartsfasen betegner de virksomheder, som har afsluttet den indledende
produktudvikling. Prototypen færdiggøres i denne fase, hvorefter den initiale markedsintroduktion iværksættes jf. Vækstfonden, 2018,
”Status på venturemarkedet i Danmark”.
12
Finans Danmark, 2019, ”Det danske børsnoteringsmarked halter stadig bagud”.
11
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 305: Materiale fra Finansforbundet til brug ved foretræde for udvalget torsdag den 11. juni 2020
2206028_0012.png
Danske Bank Growth & Impact målrettet iværksættere
Growth & Impact-satsningen i Danske Bank er et forsøg på at samle viden og kompetencer om
iværksætteri og bæredygtighed ét sted i banken ved hjælp af digitale platforme. Nystartede
iværksættere bliver tilbudt rådgivning om finansiering og kapital, rådgivning om relevante
forretningsmodeller og vækstmarkeder og adgang til mentorer og eksperter med videre.
Med Growth & Impact har Danske Bank opbygget en solid kapacitet med over 50 rådgivere
fordelt i hele Norden. Initiativet er tilkoblet over 330 investorer og har været i dialog med +5000
start-ups i de senere år.
12
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 305: Materiale fra Finansforbundet til brug ved foretræde for udvalget torsdag den 11. juni 2020
2206028_0013.png
Mentorordninger og strategisk samarbejde
Danske iværksætterudfordringer
Flere internationale undersøgelser peger på, at der er en direkte og meget stærk sammenhæng mellem
acceleration, mentorship og funding. En amerikansk undersøgelse bragt i FORBES konkluderer, at
virksomhedsstiftere, der har deltaget i et mentorforløb med erfarne og best-in-class-iværksættere, har
tre gange så stor sandsynlighed for selv at blive en top-performer i deres egen iværksættervirksomhed.
Selvsamme undersøgelse indikerer, at 92 procent af de adspurgte små virksomhedsejere er enige i, at
mentorer har haft en direkte indflydelse på virksomhedens vækst og overlevelse.
Også i en dansk kontekst skal vi blive langt bedre til at styrke og formalisere samarbejdet mellem start-
ups, erfarne iværksættere og eksperter. Det gælder både på tværs af uddannelsessystemet, i erhvervslivet
og ikke mindst mellem offentlige og private aktører.
Ved hjælp af såkaldt team-mentoring er det muligt at tilbyde iværksættere en 360 graders rådgivning i
forhold til konkrete virksomhedsudfordringer. Med et korps af tilknyttede mentorer er det muligt at
sikre en bred vejledning og en høj mentorkvalitet, der tager hånd om de enkeltes problemstillinger.
Best-practice-erfaringer fra blandt andet amerikanske MIT, DTU Science Park og Copenhagen Fintech
viser, at en stærk rammesætning og det rette match mellem start-ups og mentorkorps medfører det
bedste resultat.
Iværksætterkommissionens løsningsforslag
Team-mentoring-programmer
Iværksætterkommissionen foreslår, at best-practice-erfaringer med team-mentor-
programmer og kvalificerede mentorprogramforløb indarbejdes i fremtidens
erhvervsfremmesystem. Programmerne kan med fordel forankres indenfor Danmarks
nationale styrkepositioner, herunder Danmarks styrkeposition indenfor finans og
fintech
–
eventuelt på forsøgsbasis.
Midler til mentorteams
Iværksætterkommissionen foreslår, at der fra politisk hold afsættes midler til at udvikle
og drive team-mentor-programmerne i regi af de nationale erhvervsklynger med henblik
på at skabe det helt rigtige match mellem iværksættere og mentorer. Det bør i princippet
også gælde verdensførende mentorprofiler, hvor start-ups får adgang til internationale
spydspidser indenfor et givent forretningsområde.
13
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 305: Materiale fra Finansforbundet til brug ved foretræde for udvalget torsdag den 11. juni 2020
2206028_0014.png
DTU Science Park Mentorprogram
DTU Science Park Mentorprogrammet er baseret på idéen om et mentorteam. Med et team
bestående af forskellige profiler bliver der taget højde for alle aspekter af en virksomheds
vækstmuligheder. Mentorerne er en blanding af erfarne serieiværksættere, brancheeksperter og
specialister fra både uddannelsesinstitutioner, start-ups og etablerede virksomheder.
DTU Science Park opretter unikke teams til unikke virksomheder med unikke udfordringer.
Tilmeldte virksomheder modtager værdifuld sparring om alt fra produktudvikling, strategiske
beslutninger og forretningsmodeller til partnerskabsaftaler, patentansøgninger og finansiering.
Iværksættervirksomhederne får også gode råd om prioritering af tid, finanser og ressourcer.
Mentorprogrammet er udviklet i et partnerskab med MIT-universitet, USA, baseret på
MIT’s
Venture Mentoring Service Model /MIT VMS). Det er en veldokumenteret metode til at hjælpe
virksomheder med at opfylde deres vækstpotentiale. I løbet af de sidste par år har DTU Science
Park været vært for mere end 400 mentormøder, hvor mere end 70 erfarne fagfolk har hjulpet
næsten 100 teknologibaserede virksomheder gennem programmet
–
det svarer til 2.000 timers
kvalificeret mentorarbejde.
14
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 305: Materiale fra Finansforbundet til brug ved foretræde for udvalget torsdag den 11. juni 2020
2206028_0015.png
Rekruttering og talentudvikling i start-ups
Danske iværksætterudfordringer
Flere og flere virksomheder oplyser, at det er svært at rekruttere kvalificeret arbejdskraft. En rapport fra
2016 konkluderer, at der vil mangle hele 19.000 IT-specialister i 2030
13
. Aktuelt efterspørger
erhvervslivet i Danmark godt 5.000 IT-specialister. Danske virksomheder vender sig derfor i stigende
grad mod udlandet for at tiltrække den efterspurgte talentmasse. I 2018 valgte hele 18 procent af
virksomhederne den strategi, viser tal fra Danmarks Statistik.
I 2018 havde 45,2 procent af IT-virksomhederne droppet at besætte ledige job, fordi de rette folk ikke
er til at få fat i. Lidt over halvdelen af virksomhederne har udskudt større udviklingsopgaver, mens
næsten hver tredje har sagt nej til overhovedet at tage nye ordrer hjem
14
.
Netop konkurrencen om talenterne er særlig svær for opstartsvirksomhederne. IT- og tech-talenter er i
høj kurs, og det er alt andet lige mere risikabelt og ustabilt at være ansat i en lille virksomhed, og start-
ups kan ikke tilbyde de samme løn- og vilkårspakker, som store virksomheder kan.
Det bliver en udfordring for såvel de små nye virksomheder som for hele Danmark, hvis vi ikke formår
at indløse det potentiale, som opstartsvirksomhederne repræsenterer. Vi risikerer at tabe et
vækstpotentiale på gulvet, når virksomhederne venter for længe på talenter. I værste fald flytter
virksomhederne ud af landet til steder, hvor specialisterne er at finde. Mangel på IT-specialister er
sårbart for start-ups i den tidlige fase. Senere i udviklingsforløbet er det mangel på andre kompetencer,
der i højere grad gør sig gældende.
Konkurrencen om talentmassen er global, og vi skal derfor udvikle nye måder at tiltrække talenterne på.
Det kræver, at vi er bevidste om vores danske brand og vores særlige styrkepositioner, så vi har noget
specielt at tilbyde dem.
13
14
Virksomheders behov for digitale kompetencer, udarbejdet af Højbjerre Brauer Schultz for Erhvervsstyrelsen, maj 2016.
IT-Baromenter 2019, udarbejdet af IT-Branchen, IT-Forum og BrainsBusiness.
15
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 305: Materiale fra Finansforbundet til brug ved foretræde for udvalget torsdag den 11. juni 2020
2206028_0016.png
Iværksætterkommissionens løsningsforslag
Løntilskud til ansatte i start-ups i op til et år
Nye virksomheder har svært ved at konkurrere med etablerede virksomheder om at
tiltrække specialistarbejdskraft. Iværksætterkommissionen foreslår, at der fra politisk
oprettes en løntilskudsordning til ansættelse af specialister i opstartsvirksomheder.
Virksomhederne skal opfylde en række kriterier for at være omfattet af den nye
løntilskudsordning. For eksempel kan der stilles krav om, at virksomheden højest må
have fem ansatte og en omsætning på maksimalt fem millioner kroner.
Udlånsprogram
Opstartsvirksomheder har stor gavn af at trække på erfarne specialister fra etablerede
virksomheder til afgrænsede og målrettede udviklingsopgaver.
Iværksætterkommissionen foreslår, at der i regi af Erhvervsministeriet etableres en pulje
til låneordninger, som enkelte virksomheder, grupper af virksomheder eller
erhvervsklynger kan søge. I låneordningen vil tech-talenter og andre specialister blive
udlånt fra større etablerede virksomheder til start-ups i en afgrænset periode. Det vil
give iværksættere adgang til en talentmasse, som ellers er umulig at tiltrække, og det kan
give medarbejdere i store virksomheder mulighed for såvel udvikling som afveksling.
Endelig vil ordningen også kunne bidrage med nye ideer og innovationskraft til gavn for
de virksomheder, der har haft medarbejdere udlånt.
16
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 305: Materiale fra Finansforbundet til brug ved foretræde for udvalget torsdag den 11. juni 2020
2206028_0017.png
Internationalisering
Danske iværksætterudfordringer
I en lille åben økonomi som den danske er internationalisering afgørende for vækst og velstand.
Virksomheder med internationale aktiviteter klarer sig bedre og betaler højere løn end virksomheder,
der kun opererer på det danske hjemmemarked.
Internationale analyser viser år efter år, at det er let at starte virksomhed i Danmark. Til gengæld scorer
vi meget lavt, når det handler om, hvor internationale vores opstartsvirksomheder er
15
. Kun fire
procent af de seneste ti års erhvervs- og vækstpolitiske initiativer har været målrettet de helt små
virksomheder (under ti ansatte)
16
. Det vidner om behov for et kursskifte, så flere virksomheder kan
vokse og entrere på nye markeder.
I Danmark står store eksportvirksomheder for 90 procent af den samlede eksportomsætning, men de
store virksomheder udgør kun omkring én procent af alle danske virksomheder. I stedet har Danmark
en erhvervsstruktur med mange små virksomheder. Faktisk har ni ud af ti virksomheder under ti
ansatte
17
. Dertil kommer, at tæt på hver tredje af de nystartede virksomheder må dreje nøglen om inden
for det første år. Tallene tyder desværre på at få af de nystartede virksomheder ender med at realisere
deres vækstpotentiale og blive vækstiværksættere.
Iværksætterkommissionens løsningsforslag
Eksportpilotordning for små virksomheder
Små virksomheder med få ansatte er langt mere udfordrede i forhold til at kunne afsætte
tid og økonomi til at ekspandere. Ofte råder virksomhederne ikke over relevante
kompetencer til at identificere mulige eksportmarkeder eller til at gennemføre
nødvendige aktiviteter på nye markeder. Det kan blandt andet være opgaver med at
justere et produkt eller en service til de anderledes krav, som udenlandske markeder har.
Iværksætterkommissionen foreslår, at der fra politisk hold etableres en
eksportpilotordning med løntilskud i op til et år for små virksomheder med under ti
ansatte, der ønsker assistance til at udvide forretningen til at omfatte minimum ét nyt
eksportmarked.
Global Entrepreneurship Index 2018, hvor man årligt sammenligner 137 lande og deres iværksætter-økosystemer.
Opgørelse fra Dansk Byggeri 2019.
17
Virksomhedsgiganter eller gazeller - hvor skabes størst vækst? Danmarks statistik, juni 2018.
15
16
17
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 305: Materiale fra Finansforbundet til brug ved foretræde for udvalget torsdag den 11. juni 2020
2206028_0018.png
Videreførelse og udvidelse af Nordic Scalers-programmet
Nordic Scalers er et accelerationsprogram finansieret af Nordisk Ministerråd.
Programmet er målrettet iværksættere med en virksomhed med minimum ti ansatte, en
omsætning på minimum to millioner euro og en vækst på 20 procent indenfor de
seneste et til tre år. Formålet med programmet er at understøtte udviklingen af flere
vækstiværksættere. Programmet startede i januar 2017 og afsluttes i 2020. På baggrund
af de gode erfaringer fra projektperioden foreslår Iværksætterkommissionen, at det
nordiske vækstiværksætterprogram videreføres og udvides.
18
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 305: Materiale fra Finansforbundet til brug ved foretræde for udvalget torsdag den 11. juni 2020
2206028_0019.png
Iværksætterkommissionens håb
Det er Iværksætterkommissionens ønske, at forslagskataloget vil inspirere og igangsætte en
samfundsdebat om retningen for fremtidens Iværksætter-Danmark. Fra begyndelsen har ambitionen
været at adressere en række centrale, men til tider også underprioriterede temaer.
Iværksætterkommissionens temadiskussioner og de dertilhørende løsningsforslag har i høj grad været
drevet af praktiske erfaringer fra de eksterne oplægsholdere, inviterede interessenter og det faste panel
af iværksættere, der har deltaget i kommissionsmøderne. Netop dét aspekt gør, at løsningsforslagene
rammer direkte ned i de dagligdagsproblemstillinger og rammevilkår, som danske iværksættere bøvler
med.
Vores håb er, at oplægget vil sætte fornyet strøm til debatten og bringe Danmark helt i front med at
skabe et attraktivt fagligt miljø for iværksætteri. Det vil i sidste ende være til gavn for den danske
økonomi, for beskæftigelsen og for det danske samfund som helhed.
Vi
–
Finansforbundet og Akademikerne
–
stiller os til rådighed i forhold til uddybning og det videre
arbejde med at gøre forslagene til politisk virkelighed.
19
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 305: Materiale fra Finansforbundet til brug ved foretræde for udvalget torsdag den 11. juni 2020
2206028_0020.png