ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 300: Samlenotat for dagsordenen for uformelt rådsmøde (KKE) samt forslag om en mulig kapitaludvidelse i den Europæiske Investeringsbank som led i forhandlingerne af EU’s flerårige finansielle ramme (MFF) for 2021-2027, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2019-20
ERU Alm.del Bilag 300
Offentligt

SAMLENOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

4. juni 2020

20/07067-1

annben-dep

Indhold

Genopretningen af EU’s økonomi i lyset af COVID-19

....................... 2

2. Forslag til kapitaludvidelse i den Europæiske Investeringsbank ........... 7

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 300: Samlenotat for dagsordenen for uformelt rådsmøde (KKE) samt forslag om en mulig kapitaludvidelse i den Europæiske Investeringsbank som led i forhandlingerne af EU’s flerårige finansielle ramme (MFF) for 2021-2027, fra erhvervsministeren

2/10

Genopretningen af EU’s økonomi i lyset af COVID-19

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

Den 12. juni 2020 afholdes uformelt videokonferencemøde for EU’s konkur-

renceevneministre om genopretningen af EU’s økonomi i lyset af COVID-19

samt Kommissionens genopretningspakke fra den 27. maj 2020. På dagsor-

denen er to elementer for genopretningsindsatsen: 1) den grønne og digitale

omstillings potentiale som vækstdrivere i genopretningen, samt 2) en styr-

kelse af strategiske europæiske værdikæder.

Regeringen lægger vægt på, at et effektivt og fremtidssikret indre marked

udgør fundamentet for at genoprette den europæiske økonomi. Derudover

lægger regeringen vægt på, at der i genopretningen af den europæiske øko-

nomi medtænkes langsigtede løsninger på navnlig det grønne og digitale

område, der kan være med til at kickstarte den europæiske økonomi, fast-

holde de langsigtede visioner i EU’s grønne pagt og digitale strategi og

lægge sporene til fremtidig vækst samt fastholde vejen mod et klimaneutralt

EU senest i 2050. Endelig støtter regeringen, at Kommissionen vil fokusere

på investeringer i udvalgte teknologier og sektorer relateret til den grønne

og digitale omstilling.

Baggrund

Det Europæiske Råd anmodede den 26. marts 2020 Kommissionen om at ud-

arbejde en langsigtet og detaljeret handlingsplan for genopretningen af den

europæiske økonomi. Den 15. maj 2020 blev der afholdt et uformelt video-

konferencemøde for EU’s konkurrenceevneministre om genopretningen af

EU’s økonomi i lyset af COVID-19.

Den 27. maj 2020 præsenterede Kom-

missionen en pakke af forslag vedr. EU’s flerårige finansielle ramme 2021-

27 (MFF) og genopretning af landenes økonomier i lyset af COVID-19-kri-

sen

Dertil kommer, at genopretningsplanen skal ses i lyset af Kommissionens tid-

ligere lancerede strategier, herunder navnlig meddelelserne ”Den

Europæi-

ske Grønne Pagt” (KOM (2019) 640),

”Europas digitale fremtid i støbe-

skeen” (KOM (2019) 67), ”En ny industristrategi for Europa” (KOM

(2020) 102) samt

”En

ny handlingsplan for den cirkulære økonomi for et

renere og mere konkurrencedygtigt Europa”

(KOM (2020) 98).

Formandskabets opsummering af drøftelsen kan ses her:

https://eu2020.hr/Home/DocumentDown-

load/221

Link til Kommissionens hjemmeside om genopretningsplan for EU:

https://ec.europa.eu/info/live-

work-travel-eu/health/coronavirus-response/recovery-plan-europe_en

3/10

Formål og indhold

Som opfølgning på den tidligere videokonference og Kommissionens genop-

retningspakke har det kroatiske formandskab indkaldt til en uformel video-

konference den 12. juni 2020. Fokus på mødet forventes at være på to ele-

menter i genopretningsindsatsen, nemlig på grøn og digital omstillings poten-

tiale som vækstdrivere i genopretningen, samt en styrkelse af strategiske eu-

ropæiske værdikæder som led i genopretningsindsatsen.

Grøn og digital omstilling

I Kommissionens overordnede meddelelse om EU’s genopretningsplan ”Et

vigtigt øjeblik for Europa: Genopretning og forberedelser til den næste gene-

ration” (KOM (2020) 456) fremhæves den grønne og digitale omstilling som

to grundlæggende elementer i den langsigtede vej ud af krisen.

Det understreges, at den europæiske grønne pagt og initiativerne heri skal

fungere som vækststrategien for Europa. Dette skal blandt andet udmøntes

gennem en prioriteringen af grønne investeringer

–

både på kort og lang

sigt

–

der understøttes af investeringsretningslinjerne i de forskellige gen-

opretningsinstrumenter. Kommissionen ser, at frigørelsen af investeringer

kan gøre den europæiske pagt til en jobskabende drivkraft. Derudover vil

Kommissionen fokusere på at styrke teknologier og værdikæder, der er

centrale for at understøtte den grønne omstilling såsom vedvarende energi-

teknologier.

Ligeledes fremgår det af meddelelsen, at krisen har understreget behovet

for fortsat digitalisering af økonomien og samfundet. Den digitale omstil-

ling vil derfor spille en central og prioriteret rolle i relanceringen og mo-

derniseringen af EU’s økonomi. På denne baggrund lægger Kommissionen

op til, at ambitionerne imod et stærkere og mere digitalt indre marked skal

accelereres, blandt andet ved at fremme investeringer i højhastighedsnet og

5G, at styrke EU-landenes industrielle og teknologiske kapacitet på strate-

giske områder og at fremme dataøkonomien.

Europæiske strategiske værdikæder

I meddelelsen fremhæves desuden, at den nuværende krise har vist, hvor-

dan EU på en række områder har behov for at styrke sin modstandsdygtig-

hed. Ved at forfølge en overordnet tilgang om ”åben strategisk autonomi”

skal EU være med til at forme fremtidens globale økonomi, samtidig med

at man beskytter den europæiske økonomi mod unfair konkurrence. Der

lægges desuden vægt på, at EU altid vil være tilhænger af åben og fair han-

del, men skal være opmærksom på behovet for at reducere afhængigheden

af tredjelande og styrke forsyningssikkerheden.

4/10

I den forbindelse foreslår Kommissionen etableringen af et instrument for

strategiske investeringer, som skal fokusere på fælleseuropæiske investe-

ringer, der kan bidrage til at styrke europæiske strategiske værdikæder.

Hensigten med instrumentet er at styrke EU's uafhængighed af tredjelande

inden for disse værdikæder, hvilket skal bidrage til at styrke den europæi-

ske autonomi og styrke EU's globale konkurrenceevne på længere sigt.

Kommissionen lægger op til, at hovedfokus særligt vil være på at fremme

investeringer i den digitale og grønne omstilling.

Allerede kendte kommende initiativer relateret til europæiske værdikæder

fremhæves også i meddelelsen, heriblandt etableringen af en industrialli-

ance for brint, strategien for lægemidler, handlingsplanen for kritiske rå-

stoffer og hvidbogen for udenlandske subsidier med fokus på et forstærket

instrument til screening af udenlandske investeringer. Endelig fremgår det,

at Kommissionen vil foretage en handelspolitisk evaluering.

Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

Økonomiske konsekvenser

Ikke relevant.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Ikke relevant.

Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Drøftelsen forventes generelt at vise opbakning til den samlede genopret-

ningsplan for EU, som indeholder både kortsigtede og langsigtede tiltag til

at genoprette den europæiske økonomi.

5/10

Kommissionens fokus på den grønne og digitale omstilling som vækstdri-

vere i genopretningen af økonomien forventes at blive mødt med bred op-

bakning blandt medlemsstaterne. Det forventes dog, at visse medlemsstater

vil henvise til, at den økonomiske krise nødvendigvis må føre til en lem-

pelse af målsætningerne i EU’s grønne pagt, således at industrien og ar-

bejdspladserne kan følge med. Omvendt ventes andre at ville argumentere

for, at genopretningen skal have et væsentligt grønt fokus og derigennem

bidrage til,

at EU’s høje klimaambitioner fastholdes, idet de ses som en

betingelse for vækst og beskæftigelse på længere sigt. Således har 18 med-

lemslande underskrevet et dansk initieret erklæring om, at EU’s grønne

pagt skal være en vigtig del af EU’s økonomiske genopretning.

I forhold til

den digitale omstilling ventes der at være forskelle i medlemsstaternes til-

gang til at fremme digitalisering, hvor nogle vil ønske et større fokus på

digital suverænitet, og andre vil have fokus på at styrke det digitale indre

marked.

Udgangspunktet for drøftelsen om europæiske strategiske værdikæder for-

ventes at være de kendte industripolitiske initiativer fra den nylige industri-

strategi. Fokus på at styrke europæiske strategiske værdikæder forventes at

møde bred opbakning, hvor særligt de mere klassiske industritunge med-

lemsstater vil tage positivt imod særligt forslaget om strategiske investe-

ringer, idet der lægges op til, at EU-midler kan anvendes til at understøtte

udvalgte strategiske teknologier. Hertil forventes særligt mindre medlems-

stater med åbne økonomier at lægge vægt på, at sådanne investeringer ikke

må eller kan stå alene, skal være fokuseret på innovation og områder ken-

detegnet af markedsfejl, men at de skal ledsages af et fortsat fokus på at

forbedre de generelle rammevilkår for det indre marked. Hertil vil der sand-

synligvis også være en række medlemsstater, som vil forsøge at dreje drøf-

telsen over mod det kortere sigte, hvor de forventes at italesætte behovet

for sektorspecifikke tiltag inden for de områder, hvor den økonomiske krise

har ramt deres respektive økonomier hårdest. Det gælder bl.a. de sydlige

lande i forhold til turisme.

10.

Regeringens generelle holdning

EU står i en ny økonomisk situation, hvor medlemsstaterne skal være soli-

dariske. Regeringen vil udvise solidaritet og finder det grundlæggende vig-

tigt for Danmark, at økonomierne i de øvrige EU-lande kommer bedst mu-

ligt ud af krisen. Regeringen støtter derfor initiativer til at adressere CO-

VID-19-krisen på såvel nationalt niveau som EU-niveau.

Regeringen lægger vægt på, at et effektivt og fremtidssikret indre marked

udgør fundamentet for at genoprette den europæiske økonomi. Regeringen

lægger således vægt på, at genopretningsværktøjerne forankres i de euro-

pæiske værdier og kerneprincipper om fri og fair konkurrence, kontrol med

statsstøtte, ikke-diskrimination og bevarelse af åbne markeder.

6/10

Derudover lægger regeringen vægt på, at den grønne og digitale omstilling

fastholdes som de centrale vækstdrivere til at få EU ud af krisen og under-

streger betydningen af forskning og innovation herfor. Regeringen vil ar-

bejde for, at EU’s grønne pagt samt digitale strategi udgør rygraden for

EU’s langsigtede genopretningsplan, og at momentum fastholdes for at

kunne opnå de langsigtede målsætninger heri bl.a. EU’s mål om

klimaneu-

tralitet senest i 2050. Med dette afsæt kan EU inspirere globalt, hvilket også

styrker EU’s globale handlingsspor.

Regeringen vil desuden arbejde for, at EU fokuserer på en række industri-

elle økosystemer til gavn for den grønne omstilling samt EU's digitale og

teknologiske kapaciteter, og således ikke fremmer økosystemer med et fos-

silt fokus. I den forbindelse arbejder regeringen for, at brugen af statsstøtte

fortsat begrænses til at afhjælpe markedsfejl eller til at overkomme store

samfundsmæssige udfordringer såsom den grønne omstilling.

Regeringen støtter desuden Kommissionens ambition om at mindske EU's

afhængighed af tredjelande for strategiske vigtige teknologier og styrke

EU’s forsyningssikkerhed, men finder samtidigt, at et europæisk fokus

på

at sikre større forsyningssikkerhed ikke må lede til protektionisme. Det er

positivt, at Kommissionen lægger op til at fokusere på investeringer i ud-

valgte teknologier og sektorer relateret til den grønne og digitale omstilling.

Regeringen lægger stor vægt på, at drøftelsen ikke foregriber forhandlin-

gerne om MFF’en og evt. sammenhængende instrumenter, herunder gen-

opretningsfonden.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Genopretningen af EU’s økonomi i lyset af COVID-19

blev drøftet på et ufor-

melt videokonferencemøde for EU’s konkurrenceevneministre den 15. maj

2020, som blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 15. maj 2020.

7/10

2. Forslag til kapitaludvidelse i den Europæiske Investeringsbank

KOM-dokument foreligger ikke

1. Resumé

Det angives i den faste formand for Det Europæiske Råds kompromisfor-

slag til en flerårig finansiel ramme for 2021-2027 af 14. februar 2020, at

EIB bør mobilisere 500 mia. euro mhp. at understøtte klimaindsatsen og

digitaliseringen af Europa. Det fremgår, at dette indebærer en kapitalud-

videlse til EIB på i alt 100 mia. euro

Såfremt ejerandelene fastholdes uændret, vil det fremsatte forslag inde-

bære, at Danmark skal indskyde knap 2 mia. kr. i EIB og stille øgede ga-

rantier for knap 18 mia. kr.

Det vurderes,

at et flertal af EU’s medlemslande vil se positivt på en

sådan

kapitaludvidelse, om end nogle lande, herunder Danmark, har udtrykt en

vis skepsis over for særligt sammenblandingen med MFF-forhandlingerne.

Regeringen støtter overordnet den foreslåede kapitaludvidelse i EIB, da

den vurderes at kunne bidrage til den grønne omstilling samt til digitalise-

ringen i Europa. Regeringen vil arbejde for at den foreslåede kapitaludvi-

delse bliver ledsaget af yderligere reformer, der kan styrke governance-

strukturen i EIB.

2. Baggrund

Den Europæiske Investeringsbank (EIB) er en investeringsbank ejet af EU-

landene. Bankens kapitalgrundlag udgør ca. 243 mia. euro. Danmarks ejeran-

del i banken udgør 2,64 pct. EIBs samlede kapitalgrundlag udgøres dels af ca.

10 pct. indbetalt kapital og dels af ca. 90 pct. garantier fra EU-landene.

Såfremt EIB skal påtage sig en øget rolle i forhold til at tilvejebringe fx kli-

mafinansiering ud over det allerede planlagte, så forudsætter det en kapital-

udvidelse, da bankens nuværende kapacitet pt. er fuldt disponeret.

På denne baggrund er det i den faste formand for Det Europæiske Råds kom-

promisforslag til en flerårig finansiel ramme (MFF) for 2021-2027 af 14. fe-

bruar 2020 foreslået at udvide EIB’s

kapitalmhp. at understøtte klimaindsat-

sen og digitaliseringen af Europa.

Forslaget er ikke fremsat som en retsakt eller tilsvarende, har ikke været fo-

relagt EIB’s bestyrelse og er ikke en del af Kommissionens reviderede forslag

fra 27. maj 2020. Det vurderes dog, at forslaget vil kunne indgå som del af

de samlede MFF-forhandlinger.

8/10

3. Formål og indhold

Det fremgår af kompromisforslaget af 14. februar 2020, at EIB bør mobilisere

500 mia. euro mhp. at understøtte klimaindsatsen og digitaliseringen af Eu-

ropa. Det fremgår, at dette indebærer en kapitaludvidelse til EIB på i alt 100

mia. euro, heraf 10 mia. euro i indbetalt kapital og 90 mia. euro i øgede ga-

rantier. Det fremgår endeligt,

at EIB’s bestyrelse bør træffe beslutning herom

således, at kapitaludvidelsen og den deraf følgende forøgede udlånskapacitet

kan træde i kraft senest ved udgangen af 2020.

Såfremt ejerandelene fastholdes uændret, vil det fremsatte forslag indebære,

at Danmark skal indskyde knap 2 mia. kr. i EIB og stille øgede garantier for

knap 18 mia. kr.

Forslaget angiver en eksplicit gearing af kapitaludvidelsen (hvor meget yder-

ligere udlån, der skal skabes med kapitalindskuddet), hvilket således lægger

en fast ramme for, hvor risikable lån, der kan ydes. Det fremsatte forslag om

en kapitaludvidelse er ikke ledsaget af nogen dokumentation og har ikke væ-

ret drøftet nærmere, fx i EIBs bestyrelse, og det er derfor ikke muligt at vur-

dere, om den foreslåede volumen og risikoprofil er den rette i forhold til de

forventede behov i markedet.

Det bemærkes endvidere, at EIB som følge af den økonomiske og finansielle

indvirkning af COVID-19 har præsenteret og vedtaget en række tiltag mhp.

at understøtte primært

berørte SMV’er med finansieringsbehov, herunder

vha. en ny pan-europæisk garantifond, som skal fremme investeringer for op

til 200 mia. euro pba. øgede nationale garantier på op til 25 mia. euro, hvoraf

det foreslås, at Danmark skal stille øgede garantier for knap 5 mia. kr. Folke-

tingets Europaudvalg har tidligere godkendt Danmarks deltagelse i denne

fond. Det bemærkes, at garantifonden er særligt målrettet afbødning af kon-

sekvenserne af COVID-19, hvorfor den ikke vil bidrage til at øge EIBs kapa-

citet på det grønne område.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig i sagen.

5. Nærhedsprincippet

Kapitaludvidelsen i EIB vil have til formål at understøtte klimaindsatsen

og digitaliseringen af Europa ved at fremme investeringer og sikre adgang

til finansiering for virksomheder i EU gennem EIB.

Regeringen er enig i, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprin-

cippet.

6. Gældende dansk ret

9/10

Ikke relevant

7. Konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget forventes at få statsfinansielle konsekvenser. Såfremt ejerande-

lene i EIB holdes uændret, vil forslaget indebære, at Danmark skal ind-

skyde knap 2 mia. kr. i EIB samt stille øgede statsgaran-tier for knap 18

mia. kr. til EIB.

Det vurderes, at den statsfinansielle risiko ved garantiforpligtelsen og ka-

pitalindskuddet i EIB er lav, hvor der på forhånd ikke er en forventning

om aktivering af garantien og tab heraf. Hvis garan-tien aktiveres, vil ga-

rantistillelsen have negative statsfinansielle konsekvenser (svarende til

den del af garantien, der bliver aktiveret).

Afdækning af statens kreditrisiko ved garantiforpligtelsen og kapitalind-

skuddet i det foreliggende forslag vurderes at indebære et finansieringsbe-

hov på årligt ca. 30 mio. kr.

Samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget kan have positive samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske

konsekvenser i det omfang, at forslaget fremmer investeringer og virksom-

heders adgang til finansiering til klima og digitalisering i EU, særligt i den

nuværende krisesituation.

Samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser for de enkelte EU-lande

som følge af forslaget må forventes at variere og bl.a. afhænge af landenes

nuværende respektive rammevilkår for erhvervslivet og investeringer, her-

under finansieringsvilkår og øvrige vilkår for grønne investeringer og in-

vesteringer i digitalisering.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det vurderes, at et flertal af EU’s medlemslande vil se positivt på

forslaget

om en kapitaludvidelse i EIB som led i MFF forhandlingerne, om end nogle

lande, herunder Danmark, har udtrykt en vis skepsis overfor særligt sam-

menblandingen med MFF-forhandlingerne.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter overordnet den foreslåede kapitaludvidelse i EIB, da den

vurderes at kunne bidrage til den grønne omstilling samt til digitaliseringen

i Europa.

10/10

Henset til bl.a. regeringens ambition om mere ambitiøse klimamål i EU er

der et rationale for, at EIB får tilført mere kapital til finansiering af den

grønne omstilling. Der er ideelt set behov for en nærmere analyse af beho-

vet, før man lægger sig fast på beløb, timing og risikoprofil. Dette bør drøf-

tes i EIB’s bestyrelse på baggrund af et grundigt oplæg fra bankens ledelse,

hvorefter der kan afrapporteres til Rådet.

Regeringen vil arbejde for at for at den foreslåede kapitaludvidelse bliver

ledsaget af yderligere reformer, der kan styrke governance-strukturen i

EIB.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.