Erhvervsudvalget 2019-20
ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 283
Offentligt
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
02. juni 2020
ERHVERVSMINISTERIET
Besvarelse af spørgsmål 283 alm. del stillet af udvalget den 5. maj
2020.
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 4. maj 2020 fra Henrik
Busch vedr. CVR-nummer problematikken ift. corona hjælpepakker, jf.
ERU alm. del - bilag 263.
Svar:
Min kommentar til den vedlagte henvendelse er overensstemmende med
de besvarelser, jeg hidtil har bibragt udvalget på spørgsmål om brugen af
CVR-numre i forbindelse med udbetaling af kompensation til virksomhe-
der i økonomisk krise som følge af COVID-19.
Det er almindelig praksis, at bruge CVR-numre til at afgrænse virksom-
heder, foreninger m.v. som juridiske enheder. Det giver Erhvervsstyrel-
sen en autoritativ kilde til at verificere virksomheden i forbindelse med
ansøgningsprocessen, en entydig modtager af kompensationsbeløbet samt
størst mulig transparens i forbindelse med efterkontrollen. På den bag-
grund er der truffet beslutning om at yde kompensation med udgangs-
punkt i CVR-numre.
Som det også fremgår af den vedlagte henvendelse, er det endvidere ikke
nødvendigvis en fordel for en virksomhed, f.eks. en butikskæde, at struk-
turere sig i flere individuelle CVR-numre. En butikskæde under ét CVR
skal f.eks. kun indberette ét enkelt årsregnskab frem for mange.
Kompensationsordningen for faste omkostninger er aftalt af regeringen
og alle Folketingets partier med
Aftale om COVID-19-initiativer
af 19.
marts 2020. Med
Aftale om hjælpepakker til lønmodtagere og virksomhe-
der mv. i forbindelse med gradvis genåbning af Danmark
af 18. april
2020 aftalte regeringen og alle Folketingets partier at forlænge ordningen.
Med aftalen om forlængelse blev der ikke ændret på, at der ydes kompen-
sation med udgangspunkt i CVR.
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk
Med venlig hilsen