Erhvervsudvalget 2019-20
ERU Alm.del Bilag 297
Offentligt
2202521_0001.png
Handel
ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 297: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne mandag den 8. juni kl. 10:40 til 12:00 via Skype
2202521_0002.png
w
2
Indhold
4
5
6
8
9
11
Forord
Præambel: Vi står sammen om klimamål gennem grøn vækst
Situationen – hvor står handelsbranchen i dag?
Vision
Opsummering af partnerskabets vigtigste anbefalinger
De fem spors CO
2
-reduktioner
13
Madspild
20
Tekstiler
27
Forbrugerkommunikation
31
Klimaansvarlige værdikæder og sourcing
34
Emballage
38
Cirkulær økonomi
40
Grønne og klimarigtige offentlige indkøb
41
Energioptimering i handelsbranchen
42
Grønnere transport i handelen
44
Appendix
ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 297: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne mandag den 8. juni kl. 10:40 til 12:00 via Skype
2202521_0003.png
4
Regeringens
klimapartnerskaber
Handel
Forord
Danmark er drevet af godt købmand-
skab. Historisk og aktuelt er vi en
stærk handelsnation. Det er afgørende
for vores velfærd og velstand. Den
styrkeposition skal Danmark fortsætte
med at udvikle.
Nu har regeringen stillet handels-
branchen en relevant og væsentlig
udfordring: Hvordan kan I bidrage til at
reducere klimabelastningen?
Heldigvis er vi vant til at tilpasse
os og gribe nye muligheder, og det vil
vi også gøre med klimaudfordringen.
Handelsbranchens nye mål er at påvirke
danskernes forbrug af varer, så det år for
år frem mod 2030 påfører miljøet den
globalt set lavest mulige klimabelast-
ning, og at danske forbrugere og kunder
får nye indsigter i bæredygtigt forbrug
og handler derefter.
Handelsbranchen er en dynamisk og
international branche. Det skal bruges
til at finde nye klimavenlige løsninger og
produkter – ligesom vi kan skubbe gode
danske klimaløsninger og produkter ud
i verden.
Udgangspunktet for arbejdet i
klimapartnerskabet har været, at
handelsbranchen i høj grad består af
små og mellemstore virksomheder, og
denne rapport afspejler, at alle skal
være en del af den fælles indsats, der er
nødvendig for, at vi lykkes med at skabe
et klimavenligt samfund.
Jeg vil gerne sige tak til mine udvalgs-
formænd Signe Frese, Jens Obel, Rune
Jungberg Pedersen og Carsten Wandorf
for et meget godt samarbejde og god
sparring. Det samme skal særligt
lyde til de mange – 165 personer, 49
virksomheder, 28 organisationer og 6
myndigheder – der har afsat tid og
ressourcer til at bidrage til denne
rapport. Alle deltagere i klimapartner-
skabet har gået ambitiøst til opgaven,
og det har været imponerende at se så
mange dygtige mennesker arbejde så
dedikeret på at skabe et fælles bud på
hvilke tiltag og anbefalinger, der skal
sættes i værk.
Rapporten viser, at der er oplagte mu-
ligheder for at opnå reelle og markante
CO
2
-reduktioner, hvis der er vilje til at
ændre på rammevilkårene og træffe
modige beslutninger – både blandt
politikerne og i erhvervslivet.
God læselyst!
Michael Løve,
Formand for klimapartnerskabet
for Handel
ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 297: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne mandag den 8. juni kl. 10:40 til 12:00 via Skype
2202521_0004.png
Regeringens
klimapartnerskaber
5
Handel
Præambel:
Vi står sammen om klimamål
gennem grøn vækst
Vi 13 klimapartnerskaber har arbejdet intensivt på at løse en både svær og vigtig opgave: Nemlig på
en og samme tid at udvikle konkrete forslag til regeringen om, hvilke indsatser som vil kunne bidrage
til at nå målet om at reducere Danmarks CO
2
-udledning med 70 procent i 2030 og gøre Danmark til et
foregangsland for resten af verden.
Vi er gået til opgaven med det
udgangspunkt, at vi på samme tid
skal gøre Danmark og danskerne
rigere – og verden mere bæredygtig.
Hvis vi skal nå målet, vil det kræve
store investeringer. Både i den en-
kelte virksomhed – og fra samfundet.
Derfor skal bæredygtighed og vækst
følges ad. Og derfor skal vi som
samfund være klar til at prioritere
investeringer i klima. I dansk er-
hvervsliv er vi klar til at løfte vores
del af opgaven i et tæt partnerskab
med regeringen og Folketinget – og
resten af samfundet.
Fremtidig økonomisk vækst er
forudsætningen for, at vi har råd
til at løse klimaudfordringerne på
en måde, hvor vi samtidig har et
godt og velfungerende samfund.
Det kræver, at vi sikrer Danmarks
konkurrenceevne og skaber vækst og
nye job, samtidig med at vi omsætter
klimaambition til handling.
Klimaudfordringen er global. Vi
skal nå vores nationale mål uden at
skubbe aktiviteter ud af landet. Vi
skal lave en reel grøn omstilling af
vores samfund, som målbart redu-
cerer udledningen af klimagasser
globalt set – og det skal ske ved
udvikling og ikke afvikling. Med vores
indsats som inspiration til handling
skal vi arbejde internationalt i regi af
blandt andet FN og EU for at sikre
fald i de globale emissioner og for
at øge udviklingen af grønne danske
løsninger, som vi kan eksportere til
resten af verden.
I de 13 klimapartnerskaber står
vi sammen om at bidrage til, at
Danmark lever op til de politiske
målsætninger.
Vi ser frem til, at forslagene bæres
videre over i en konkret samlet klima-
handlingsplan, der skal indeholde to
klare mål. At bidrage til at løse klima-
udfordringen herhjemme og globalt
og samtidig sikre et stærkt erhvervsliv,
flere danske arbejdspladser og et
mere velstående samfund.
Forslagene fra de 13 klimapartner-
skaber er af gode grunde ikke tænkt
sammen, og mange forslag går
på tværs af sektorer og brancher.
Næste skridt er derfor en samlet
klimaplan. Her er det helt afgørende,
at den samlede klimaplan redegør
for konsekvenserne af hvert enkelt
initiativ - og at planen som helhed
sikrer, at den grønne omstilling går
hånd i hånd med fortsat vækst og
velstand i Danmark.  
Vi håber, at alle vores forslag læses
i den ånd og sammenhæng, som vi
her har beskrevet.
ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 297: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne mandag den 8. juni kl. 10:40 til 12:00 via Skype
2202521_0005.png
6
Regeringens
klimapartnerskaber
Handel
Situationen
Situationen – hvor står
handelsbranchen i dag?
Opgaven er klar: Hvordan kan handlen
mulighed for at bidrage ved at gøre en
millioner ton CO
2
ækvivalenter målt
bidrage til en reduktion af Danmarks
på sektorens direkte udledninger. I
indsats ud fra eget ståsted.
udledning af drivhusgasser på 70
perioden fra 1990 til 2017 er handlens
Handelssektoren har i dag et stærkt
procent i 2030?
udledninger faldet fra 0,43 til 0,14
udgangspunkt i forhold til den grønne
Handelsbranchen består af 34.250
millioner ton CO
2
omstilling, både
ækvivalenter, hvilket
detail- og engrosvirksomheder med
fordi den direkte
svarer til en reduktion
300.000 fuldtidsbeskæftigede.
udledning fra
på 70 procent.
Branchen har ikke et stort direkte
handlen er relativ
Beregninger fra
CO
2
-aftryk, men har til gengæld et stort
lav sammenlignet
potentiale i at påvirke såvel det danske
erhvervstænketanken
med andre
som det globale
Axcelfuture viser, at
klimaaftryk gennem
Danmark i 2015 havde
af handelsvirksom-
den internationale
et officielt drivhusgas-
hederne mener, at
klimadagsordenen
varehandel og ved
udslip på 49 millioner
giver dem nye
direkte påvirkning
ton CO
2
, hvis man kun
Handels-
forretnings-
ser på varer og tjene-
af forbrugernes
sektoren udgør cirka
muligheder
ster. Men tager man
adfærd og køb. Hver
højde for aftrykket fra
dag håndterer den
de varer og tjenester,
danske handels-
af dansk økonomi
som eksporteres og
branche millioner af
og skaber hver 7.
importeres fra andre
varer til forbrugere
private arbejdsplads
lande, stiger tallet til 71 millioner ton
og virksomheder i en
sektorer, men også
i Danmark
CO
2
. Det skyldes blandt andet, at
værdikæde, handels-
fordi der allerede er
Danmark importerer CO
2
-tunge varer
branchen kan påvirke
igangsat en række
som tekstiler.
med klimavenlige
initiativer, der har
CONCITO anslår, at hver dansker i
varer. Handlen består
reduceret udlednin-
gennemsnit udleder 17 ton CO
2
om året.
af mange forskellige typer virksomheder gen, for eksempel energieffektiviserin-
både i forhold til sortiment, markeder
ger, udskiftning af belysning og køl/frys. Hver dansker udleder i gennemsnit 3
ton CO
2
årligt fra forbrug af fødevarer
og ikke mindst størrelse. Derfor har
Sammenligner vi handlen med de
og 4 ton CO
2
fra forbrug af nonfood
det været vigtigt for partnerskabet at
øvrige sektorer (se næste side) fremgår
(”ting og sager”, som eksempelvis
favne bredt, så alle virksomheder har
det, at handlen i 2017 blot udledte 0,14
tøj, møbler, elektronik etc.). Hvis den
globale temperaturstigning skal holdes
under to grader, som er Paris-aftalens
CO
2
målsætning, skal hver verdensborger
maksimalt udlede 2,5 ton CO
2
om året.
Der er derfor behov for, at alle bidrager
Nøgletal for handelsbranchen 2018
til reduktion, for at målet nås.
En ny klimaundersøgelse blandt han-
Bruttoværditilvækst i engros og detailhandel
224,5 mia. kr.
delsvirksomhederne i Dansk Erhverv,
Andel af dansk økonomi
11,5%
Dansk Industri Handel og Dansk Mode
& Textil viser, at handelsvirksomhe-
Andel af eksport
21%
derne allerede er dybt optaget af at
Andel af virksomheder
12%
håndtere klimaudfordringerne. Hver
Andel af privatansatte
19%
femte handelsvirksomhed vurderer,
at klimadagsordenen i høj grad giver
Andel af uddannelsesaftaler
12,8%
nye forretningsmuligheder, og over
halvdelen mener, det sker i høj eller i
Samlet CO
2
-aftryk
0,14 mio. ton CO
2
nogen grad.
54
%
12
%
Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Erhvervs beregninger
ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 297: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne mandag den 8. juni kl. 10:40 til 12:00 via Skype
2202521_0006.png
Regeringens
klimapartnerskaber
7
Oversigt over udledninger per sektorpartnerskab
Handel
Handelens egen CO
2
udledning er meget lille
MIO. TON CO
2
ÆKVIVALENTER I 2017
Fødevare- og landbrugssektoren
Energi- og forsyningssektoren
Landtransport
Energitung industri
Produktionsvirksomhed
Affald, vand og cirkulær økonomi
Det blå Danmark
Bygge- og anlægssektoren
Service, it og rådgivning
Handel
Luftfart
Life science og biotek
Finanssektoren
0
1,44
1,27
0,82
0,42
0,22
0,14
0,09
0,05
0,01
2
4
6
8
10
12
14
3,12
4,38
11,63
12,29
Kilde: Energistyrelsens
opgørelse af faktiske CO
2
-
udledninger fra den årlige
energistatistik.
Handlens historiske CO
2
-udledning
Handelen har allerede reduceret CO
2
med 70 procent
MIO. TON CO
2
ÆKVIVALENTER
0,45
0,40
0,35
0,30
0,25
0,20
0,15
0,10
0,05
0,00
1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018
70% reduktion
Energistyrelsens opgørelse
af faktiske CO
2
-udledninger
fra den årlige energista-
tistik.
Handelen ser forretningsmuligheder i reduktion af klimaaftryk
I hvilket omfang giver klimadagsordenen din virksomhed nye forretningsmuligheder?
(for eksempel i forhold til produktudvikling, innovation, design, materialevalg eller produktsortiment).
Alle
19%
35%
24%
17%
5%
Engroshandel
17%
34%
26%
18%
4%
Detailhandel
22%
37%
19%
16%
7%
0%
10%
I høj grad
20%
30%
I nogen grad
40%
50%
60%
70%
Slet ikke
80%
90%
Ved ikke
100%
I mindre grad
Kilde: Klimapartnerskabet
for Handel.
Anm: n = 422. Undersøgelsen
baserer sig på svar fra detail-
og engrosvirksomheder, som
er medlem af enten Dansk
Erhverv, Dansk Industri eller
Dansk Mode & Textil.
ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 297: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne mandag den 8. juni kl. 10:40 til 12:00 via Skype
2202521_0007.png
8
Regeringens
klimapartnerskaber
Handel
Vision
Vores vision i klimapartnerskabet for
Handel er at gøre forbruget af varer mere
bæredygtigt.
Ser man på den udledning, som stam-
mer direkte fra handelssektoren, så har
sektoren allerede nået 70 procent målet,
da sektoren siden 1990 har nedbragt
udledningen fra 0,43 til 0,14 millioner
ton. Sektoren har dog et signifikant
potentiale for at bidrage yderligere gennem
nedbringelse af CO
2
-udledningen fra de
varer, vi handler med.
Handelssektorens mål er således at
påvirke danskernes forbrug af varer,
så det år for år frem mod 2030 påfører
miljøet den lavest mulige klimabelast-
ning globalt set, og samtidig arbejder vi
for, at danske forbrugere og kunder får
nye indsigter i bæredygtigt forbrug og
handler derefter. Målet er at skabe en
reel adfærdsændring og dermed også en
reel effekt på klimaet.
Det betyder kort fortalt, at vi skal
gøre en forretning ud af at skabe en
bæredygtig efterspørgsel på varer, hvor
den afledte CO
2
-udledning fra både
produktion, distribution, handel og
genanvendelse reduceres løbende frem
mod 2030.
ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 297: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne mandag den 8. juni kl. 10:40 til 12:00 via Skype
2202521_0008.png
Regeringens
klimapartnerskaber
9
Handel
Opsummering af
partnerskabets vigtigste
anbefalinger
Handelsbranchen påvirker klimabelast-
ningen gennem alt det, vi handler med,
og klimapartnerskabet for Handel har
derfor identificeret tre overordnede
anbefalinger, som er blevet uddybet i
fem udvalg:
Markant forbedret klimaoplysning
blandt de danske forbrugere
Markant forbedret og effektiviseret
genanvendelse af affald
Positive økonomiske incitamenter
til mere klimarigtig adfærd og et
servicetjek af lovgivningen, så den
understøtter indsatsen
Udvalgsstruktur med hver sin formand
Klimapartnerskabet for Handel har fokus på fem emner i hvert sit udvalg
I den efterfølgende rapport findes en
uddybning af udvalgenes emner, og
partnerskabets forslag til indsatser og
anbefalinger er kort skitseret:
nemmere og mere fristende at gøre sit
forbrug mere klimavenligt. Handels-
sektoren er unikt positioneret til at
hjælpe den udvikling godt på vej.
Handlens egne initiativer:
Etablering af et partnerskab for fælles
klimaengagement, -oplysning og -ad-
færdsindsats
Fælles tiltag for handlen og regeringen.
Sektoren vil tage initiativ til at etablere
et offentlig-privat partnerskab for klima-
engagement, der skal sikre enslydende
og vedvarende klima-kommunikation til
forbrugerne med høj troværdighed.
Markant forbedret
klimaoplysning blandt de
danske forbrugere
Vejen til et mere ansvarligt forbrug af
dagligvarer går ikke gennem løftede
pegefingre og fjernelse af valgmulig-
heder hos forbrugerne. Vi skal sikre
markant forbedret klimaoplysning hos
forbrugerne – og så skal det være
Tilslutning fra handlen til målsætningen
om at madspildet som minimum er
halveret i 2030 og visionen om at intet
mad bortskaffes uden udnyttelse af dets
ressourcer i 2035
Klimapartnerskabet for Handel har en
vision om, at ingen fødevarer må ende
i skraldespanden, hvis de kunne have
været spist, eller hvis næringsstofferne
kunne have været anvendt på anden
vis. I Danmark er målet at halvere
madspildet i 2030 blandt andet gennem
det frivillige initiativ ”Danmark mod
Madspild”.
ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 297: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne mandag den 8. juni kl. 10:40 til 12:00 via Skype
2202521_0009.png
10
Regeringens
klimapartnerskaber
Handel
Opbakning til en national klimauge
Handlen bakker bredt op om mindre
madspild, mere plantebaseret kost, mere
genbrug, mindre energiforbrug og meget
andet i en national klimauge.
Anbefalinger til regeringen:
Forbedret datagrundlag om produkters
klimapåvirkning
Regeringen bør arbejde aktivt for
offentlig tilgængelig data for viden om
klimaaftryk for de mest almindelige
fødevarer og nonfood produkter. Det
skal være opgjort på en ensartet,
retvisende og troværdig måde. Branchen
vil meget gerne bidrage, men i længden
vil en uafhængig og evidensbaseret
opgørelse ligge bedst hos myndighederne.
Styrk de eksisterende mærkningsord-
ninger af produkter igennem fælles
klimakrav
Branchen ønsker skærpede klimakrav
i de etablerede offentlige mærknings-
ordninger og opfordrer regeringen til
at igangsætte dette arbejde med de
nordiske lande og EU hurtigst muligt.
Der er for nærværende ikke data
og viden nok til at introducere et
decideret klimamærke på fødevarer,
men partnerskabet er positiv overfor, at
mulighederne undersøges.
Videnscenter for ansvarlig import og
klimapåvirkning i leverandørkæden
Små og mellemstore virksomheder har
ikke ressourcerne til at dokumentere
klimaeffekten af deres indkøbs- og
samarbejdsaftaler. De har behov for
hjælp og nemme retningslinjer.
fælles sæt emballageprincipper, som
skal sikre størst mulig genanvendelse.
Disse principper skal implementeres og
bør udbredes til andre brancher blandt
andet nonfood produkter og e-handels-
emballager.
Etablering af Partnerskab for
Bæredygtigt Tøj og Tekstiler
Der er et stort behov for at udvikle en
stærkere forståelse af, hvordan tøj og
tekstiler produceres mere klimavenligt,
samt hvordan vi øger genanvendelsen
fra de nuværende 2 procent. Det
kommer til at kræve stor indsats fra
en samlet branche, videnscentre og
myndigheder, og det arbejde anbefaler
vi samles i et partnerskab.
Anbefalinger til regeringen:
Reform af det danske affaldssystem
Ansvaret for det nuværende affalds-
system ligger hos 98 kommuner,
hvorfor en national ensretning og
optimering ikke er mulig. Regeringen
anbefales at gennemføre en reel reform
af affaldssektoren med det formål at
understøtte den cirkulære økonomi.
Affaldsindsamling og -sortering skal
strømlines nationalt og i en skala, som
tillader investeringer i større og mere
effektive anlæg, der kan håndtere flere
typer affald i en meget høj kvalitet, så vi
opnår gevinsterne ved genanvendelse i
den cirkulære økonomi.
Implementering af producentansvaret
for emballager
Producentansvaret for emballager
skal implementeres på en måde, hvor
økonomiske incitamenter understøtter
en udvikling i markedet af både nye
designløsninger for emballager samt
udvikling af sorterings- og genanvendel-
sesteknologi. Det er netop i krydsfeltet
mellem en god forretning og hensynet
til klimaet, at vi kan skabe en hurtig
forandring.
forkert sammen, så de ikke understøtter
genanvendelse, det offentlige kan
have for stort fokus på pris i stedet for
eksempel hensyn til klima og miljø – og
der kan være barrierer for, at folk ikke
vælger at reparere produkter og tøj, som
er gået i stykker. Der er derfor behov for
et regelcheck i forhold til, at de rette
incitamenter er til stede.
Handlens egne initiativer:
Sektoren er parat til at deltage og bruge
de nødvendige ressourcer på at støtte
regeringen i et arbejde med regelforenk-
ling og et klimatjek af den nuværende
afgiftsstruktur.
Anbefalinger til regeringen:
Det offentlige indkøb som klimamotor
Det offentlige køber ind for 380 milliar-
der kroner om året. Derfor kan offentlige
prioriteringer flytte og skabe markeder
for mere klimavenlige varer. Et konkret
eksempel kan hentes i foodservice,
hvor det offentlige står for 43 procent af
det samlede økologiske forbrug for
foodservicesektoren.
Klimatjek af punktafgifter og indførelse
af reparationsfradrag
Klimapartnerskabet for Handel opfordrer
regeringen til at nedsætte et udvalg,
som kan analysere den klimamæssige
betydning af eksisterende punktafgifter
samt fordele og ulemper ved eventuelle
nye punktafgifter med det formål at
begrænse produktets klimaaftryk.
Regelforenkling i forbindelse med
donation af varer
Det er kompliceret at donere overskuds-
varer i dag, hvilket medfører, at meget
i stedet bliver kasseret. Partnerskabet
anbefaler, at der etableres et tværmini-
sterielt samarbejde, som skal udarbejde
regelforenkling og vejledning i tæt
samarbejde med sektoren.
Markant forbedret
og effektiviseret
genanvendelse af affald
Emballager, brugte tekstiler, kasseret
elektronik, madrester og meget andet fra
handelsbranchen ender i vid udstræk-
ning i forbrændingen, fordi vi ikke er i
stand til effektivt at indsamle, sortere
og genanvende det. Her er både et stort
potentiale for at forbedre klimaet, men
også en mulighed for at skabe nye
forretningsmuligheder.
Handlens egne initiativer:
Etablering og efterlevelse af fælles
emballageprincipper
Producenter og detailhandlen har netop
afsluttet arbejdet med en guide med et
Positive økonomiske incita­
menter til mere klimarigtig
adfærd og et servicetjek
af lovgivningen så den
understøtter indsatsen
For at sikre en øget efterspørgsel efter
klimavenlige fødevarer og nonfood
produkter er der en række incitamenter,
der skal i spil og nogle barrierer, der
skal fjernes. Afgifter kan være skruet
ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 297: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne mandag den 8. juni kl. 10:40 til 12:00 via Skype
2202521_0010.png
Regeringens
klimapartnerskaber
11
Handel
De fem spors
CO
2
­reduktioner
Datagrundlaget for at beregne handlens
muligheder for at CO
2
-reduktioner
udover egne bygninger, transport og
lignende er meget begrænsede i dag.
Derfor har partnerskabet haft sparsomme
muligheder for at beregne samlede
effekter af branchens indsats. Dertil
kommer den yderligere kompleksitet, at
når det gælder at påvirke danskernes
forbrug af varer så sker en stor del
af udledningen uden for Danmarks
grænser.
Madspild
Partnerskabets indsatser og anbefalinger
vil medføre følgende reduktioner.
Tekstiler
Partnerskabets indsatser og anbefalinger
vil medføre følgende reduktioner.
Udledningen er fordelt med 20 procent
som direkte udledninger i Danmark
og 80 procent som indirekte udenfor
Danmark. Årsforbruget på 85.000 ton tøj
og tekstiler ER fordelt som 74.800 ton fra
de private husholdninger (88 procent),
Effekt af 50% reduktion af madspildet i Danmark
Ton CO
2
ækvivalenter
Handel
Andel
Effekt
Danmark
25%
45.978
Globalt
75%
137.934
I alt
100%
183.912
Beregningen bygger på en antagelse af, at effekten er 25 procent i Danmark og 75 procent i
verden.
Kilde: Miljøstyrelsen (2017), Food Waste Prevention in Denmark, samt antagelse foretaget af
Dansk Erhverv.
5.100 ton forbrugt i det offentlige (6
procent) og 5.100 ton forbrugt af private
virksomheder (6 procent).
Klimapotentialet ved at nedbringe
forbruget af tøj og tekstiler
Klimapotentialet for at nedbringe
forbruget på 85.000 ton tøj og tekstiler
om året, eller de CO
2
reduktioner,
der kan opnås ved at forbrugere og
virksomheder bruger færre tekstiler for
eksempel igennem bedre vaskemetoder,
initiativer der forlænger levetid eller mere
effektiv distribution mellem kunder og
butikker, kan også tage udgangspunkt
i Mistra-rapporten. Her nævnes, at
klimaaftrykket for det svenske tøjforbrug
er omkring 3.3 millioner ton CO
2
ækvivalenter per år eller 327 kg CO
2
per
borger. Det svenske forbrug vurderes at
være sammenlignelig med det danske
forbrug. Antallet af borgere i Danmark
er 5.8 millioner i 2019, der hver medfører
en udledning på 327 kg CO
2
om året og
Effekt af tekstilindsatsen
Partnerskabets indsatser og anbefalinger vil medføre følgende reduktioner
50% Genanvendelse af tekstiler fra private og offentlige virksomheder i 2025
75% Genanvendelse af tekstiler fra private og offentlige virksomheder i 2030
25% Genanvendelse af husholdningstekstiler i 2025
50% Genanvendelse af husholdningstektiler i 2030
10% mindre forbrug af husholdningstektiler i 2025
20% mindre forbrug 2030
Direkte
15.700
23.600
57.600
115.200
38.000
76.000
Indirekte
62.800
94.200
230.400
460.800
152.000
304.000
Samlet
78.500
117.800
288.000
576.000
190.000
380.000
[Beregninger: Dansk Erhverv]
[Note: Udledningen er fordelt med 25% som direkte udledninger i Danmark og 75% som indirekte uden for Danmark.]
ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 297: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne mandag den 8. juni kl. 10:40 til 12:00 via Skype
2202521_0011.png
12
Regeringens
klimapartnerskaber
Handel
total 1.9 millioner ton CO
2
om året.
Forbrugerkommunikation
Partnerskabets indsatser og anbefalin-
ger vil medføre følgende reduktioner.
Klimaansvarlige værdikæder og
sourcing
Partnerskabet har ikke haft mulighed for
at beregne effekter på grund af mangel-
fuldt datagrundlag, fordi effekterne i
værdikæderne ikke er kortlagt. Den
væsentligste barriere for virksomheder-
nes arbejde med klimaansvarlig import
er i langt de fleste tilfælde at beregne
deres CO
2
udledning i scope 3 – altså
dét udslip der finder sted i forbindelse
med produktionen af de produkter og
services, man indkøber. Det er meget
få virksomheder, som har mulighed
for at fastlægge og offentliggøre deres
scope 3-emission, på trods af at det er
nødvendigt for at få et retvisende billede
af virksomhedens klimapåvirkning. Kun
16 ud af de 100 største danske virksom-
heder oplyser om CO
2
-udledninger fra
deres underleverandører (scope 3).
Emballager
Partnerskabet har ikke kunnet beregne
CO
2
-effekterne ved en udvikling af mere
klimavenlige emballager og forbedret
genanvendelsessystemer. Dette skyldes,
at der mangler grundlæggende data for
andelen af emballager i affaldsstrøm-
men. Affaldsdatastatikken har ikke et
fokus på varegrupper, men et fokus på
materialetyper.
Anbefalingerne om emballage vil dog
sikre betydelige CO
2
-reduktion. Følges
forslagene, vil råstofindvindingen og den
første bearbejdning af råstofferne, som
står for hovedparten af emballagernes
CO
2
-bidrag, helt undgås.
Effekt af 15% reduktion i forbruget af animalske fødevarer
i Danmark
Ton CO
2
ækvivalenter
Handel
Effekt
Indirekte effekt
Danmark
0
0
Globalt
760.000
46.000
Beregningen bygger på en antagelse af, at effekten er 0 procent i Danmark og 100 procent i verden.
Kilde: Copenhagen Economics, samt antagelse foretaget af Dansk Erhverv
Det har ikke været muligt at regne på generelle ændringer af forbruget, som kan indebære ændring fra fx
oksekød til grisekød og fra fx gris til plantebaserede fødevarer og fra fx grøntsager indført pr. fly til mere
klimavenlig transport eller helt andre fødevarer. Derfor er denne beregning blot udført på en reduktion
af animalske fødevarer, hvilket er for simpelt, da forbrugsmønstret bl.a. også skal påvirkes inden for de
animalske produktkategorier.
Effekt af udnyttelse af overskudsvame i halvdelen af
dagligvarebutikkerne i Danmark
Dagligvarehandel
CO
2
reduktion i ton
Reduceret biomasse forbrug i ton
Danmark
199.000
618.000
Beregningen bygger på en antagelse af, at effekten er 0 procent i Danmark og 100 procent i verden.
Kilde: Copenhagen Economics, samt antagelse foretaget af Dansk Erhverv
Øvrige emner
Effekt af øget brug af overskudsvarme
Partnerskabets indsatser og anbefalinger
vil medføre følgende reduktioner.
ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 297: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne mandag den 8. juni kl. 10:40 til 12:00 via Skype
2202521_0012.png
Regeringens
klimapartnerskaber
13
Handel
Madspild
Baggrund
På verdensplan udgør spild af fødevarer
cirka en tredjedel af alle varer produceret
til konsum,
1
hvilket svarer til cirka 8
procent af verdens samlede CO
2
udled-
ning.
2
Udfordringerne med madspild og
fødevaretab vedrører alle verdens lande,
men løsningerne til reduktion af madspild
er meget forskellige afhængigt af, hvor i
verden man befinder sig. I Danmark og
i mange andre industrialiserede lande
sker det største madspild hjemme i
husholdningerne, mens det i mindre
udviklede lande sker langt tidligere i
værdikæden.
I Danmark udgør spildet af fødevarer
cirka 700.000 ton per år,
3
hvilket svarer
til cirka 3,8 procent af landets samlede
CO
2
udledning.
4
Ifølge Miljøstyrelsen
er der et årligt besparelsespotentiale
på 367.825 ton CO
2
ækvivalenter ved at
fjerne al madspild i detail- og engros-
sektoren i Danmark.
5
Det er dog vigtigt
at have for øje, at den CO
2
besparelse,
der opnås ved at fjerne madspildet i
Danmark, har effekt på både nationalt
og globalt plan afhængigt af blandt
andet fødevarekategori og eksportin-
tensitet. Spildet af fødevarer er fordelt i
hele værdikæden fra landbrug til
forbruger (se tabel 1). Jo længere, en
fødevare er kommet i værdikæden, desto
flere ressourcer er den blevet tilført i form
af vand, sprøjtemidler, energi, transport
med videre – alle sammen ressourcer der
spildes, når maden smides ud.
Danske handelsvirksomheder har i
mange år allerede arbejdet aktivt for at
forebygge og reducere madspild. Blandt
andet ved at optimere deres vareflow,
ved at sænke prisen på fødevarer tæt på
udløb og ved at donere overskydende
varer til organisationer, der indsamler og
videredistribuerer overskudsfødevarer.
Desuden sendes en stor del af de
fødevarer med overskreden holdbarhed
allerede i dag til dyrefoder og produk-
tionen af biogas. Men branchen er ikke
i mål, og der er stadig et potentiale i at
nedbringe madspildet. Mindre madspild
i detail- og engrosbranchen er derfor et
oplagt område at sætte ind, hvis vi vil
bidrage positivt til vores klima, miljø og
jordens begrænsede ressourcer. Derfor
har klimapartnerskabet for Handel valgt
forebyggelse og reduktion af madspild
som et indsatsområde.
Hvis et ambitiøst mål om forebyggelse
og reduktion af madspild skal indfries,
har branchen dog også brug for regerin-
gens hjælp.
I dag oplever mange fødevarevirksom-
heder en række lovgivningsmæssige
benspænd, som gør det svært for dem at
mindske madspildet yderligere, fordi det
både er dyrt og administrativt besværligt
at overholde reglerne, hvor nogle af dem
er fra en tid, hvor der ikke var fokus på
madspild.
Samtidigt efterlyses der mere målrettet
vejledning om alt lige fra regler om
fødevaresikkerhed og sporbarhed til
afgifter og moms, som giver alle relevante
aktører konkret viden om håndtering og
overholdelse af reglerne, så vi sikrer en
fortsat høj fødevaresikkerhed.
Der er også behov for økonomisk
støtte til forskning, innovation og
digitale løsninger, som kan bidrage til at
forebygge madspild, ligesom de mange
frivillige kræfter og organisationer har
brug for midler, så de kan sikre en mere
stabil drift i hele landet.
Definitioner af madspild
FN og EU arbejder begge med food
waste, som direkte oversat til dansk
er madaffald. Det betyder, at når der
tales om reduktion af madaffald, er det
madaffald inklusiv madspild. Defini-
tionen anvendes, fordi der globalt er
store kulturelle forskelle på, hvad der er
spiseligt, og hvad der ikke er. I Danmark
fokuserer vi på madspild, det vil sige
spild af fødevarer egnet til konsum.
Madspild kan altså defineres på flere
måder. Både i forhold til en afgrænsning
af, hvornår visse dele af en fødevare går
til spilde, og hvornår fødevaredele er
uspiselige og derfor uundgåeligt ender
som affald (for eksempel æggeskaller),
men også i forhold til hvornår en føde-
vare betragtes som spildt, og hvornår
den bliver genbrugt som en ressource.
FN’s Miljøprogram og Miljøorganisation,
UNEP, har udviklet et hierarki over
madspild og fødevaretab, som giver
et overblik over fødevarers potentielle
Klimapartnerskabet for
Handel opfordrer til, at
branchen tilslutter sig en
fælles målsætning om, at
madspildet som minimum
er halveret i Danmark i
2030, og en vision om, at
ingen mad bortskaffes
uden udnyttelse af dets
ressourcer i 2035
Vision
Fordelingen af madspild i Danmark
Sektor
Ton per år
260.000
163.000
133.000
100.000
60.000
1 Global Food Losses and Food Waste, Food and
Agriculture Organization of the United Nations (FAO),
2011
2 Beregnet af den amerikanske tænketank World
Resources Institute på baggrund af FAO’s tal
3 Miljøministeriet (2015), Regeringens strategi for
affaldsforebyggelse ”Danmark uden affald II”
4 Miljøstyrelsen (2017), Food Waste Prevention in
Denmark
5 Miljøstyrelsen (2017), Food Waste Prevention in
Denmark
6 Miljøstyrelsen (2017), Food Waste Prevention in
Denmark
Husholdninger
Detailhandlen
Procesindustri
Primær produktion
Restauration og foodservice
Tabel 1: Fordelingen af madspild i Danmark på sektorer
6
ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 297: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne mandag den 8. juni kl. 10:40 til 12:00 via Skype
2202521_0013.png
14
Regeringens
klimapartnerskaber
Handel
Figur 1
for madspild, det er vigtigt, at der samles
bred opbakning til forbrugeroplysning og
en national madspildsuge, ligesom det
er vigtigt, at madspild og klimavenligt
forbrug bliver en del af handelsuddannel-
serne.
Blandt anbefalingerne til regeringen er
partnerskabet enige om, at det er særlig
vigtigt med servicetjek af lovgivningen,
regelforenklinger og bedre vejledning
vedrørende donation af fødevarer, da
de komplicerede regler afholder mange
virksomheder fra at donere, ligesom det
slider unødigt på de organisationer, som
modtager donationer. Partnerskabet pe-
ger på, at Fødevarestyrelsens vurderinger
af tilbagetrækninger og tilbagekaldelser
bliver mere risikobaserede. Derudover er
der enighed om, at det er nødvendigt med
en statslig finansieringspulje dedikeret
til at forebygge og reducere madspild,
herunder udvikling af digitale løsninger.
Slutteligt peger partnerskabet på behovet
for en national madspildsuge, som
handlen vil være med til at udbrede, da
madspildet er størst hos forbrugerne.
Partnerskabets
prioriterede indsatser
og anbefalinger ved-
rørende madspild
Handlens egne initiativer
Tilslutning fra handlen til
målsætningen om at madspildet
som minimum er halveret i 2030
og visionen om at ingen mad
bortskaffes uden udnyttelse af dets
ressourcer i 2035.
Opbakning til en national
madspildsuge og styrket
forbrugeroplysning generelt.
Madspild og klimavenligt
forbrug som en del af
handelsuddannelserne.
skæbne, og hvilke der er at foretrække,
jævnfør figur 1. Hierarkiet kan for
eksempel anvendes ved udvikling af en
strategi for forebyggelse af madspild
for at få en bedre forståelse for, hvor
madspildet kan ende, og hvad det også
kan bruges til, hvis det primære formål
ikke kan opfyldes.
Anbefalingerne vedrørende madspild i
klimapartnerskabet for Handel følger
UNEP’s hierarki over foretrukne løsninger
for madspild og fødevaretab, da det er
branchens altoverskyggende mål og
mest foretrukne løsning at forebygge
madspild, mens genvinding og bortskaf-
felse er den mindst foretrukne løsning.
Emner, initiativer og anbefalinger
For at hjælpe danske virksomheder og
forbrugere til mindst muligt madspild
foreslår klimapartnerskabet for Handel
en række initiativer og anbefalinger
under i alt 4 emner:
• handlens egne initiativer
• servicetjek af regler og myndigheder-
nes praksis
• bedre muligheder for reduktion af
madspild via donation
• samarbejder i værdikæden.
Der er i alt 21 konkrete initiativer eller
anbefalinger. Nogle af dem er initiativer
som handlen selv kan igangsætte, mens
andre er anbefalinger til regeringen. De
beskrives i det følgende.
Blandt handlens egne tiltag er det især
vigtigt med stor tilslutning til visionen,
der indeholder konkrete reduktionsmål
Anbefalinger til regeringen:
Regelforenkling og mere vejledning
i forbindelse med donation af
fødevarer.
Mere risikobaserede
tilbagetrækninger og
tilbagekaldelser.
Oprettelse af national
madspildspulje, der understøtter
innovation, som forebygger og
reducerer madspild.
Indførsel af national madspildsuge.
7 Oversat til dansk fra: UNEP(2014), Prevention and reduction of food and drink waste in businesses and households –
Guidance for governments, local authorities, businesses and other organisations, Version 1.0
ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 297: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne mandag den 8. juni kl. 10:40 til 12:00 via Skype
2202521_0014.png
Regeringens
klimapartnerskaber
15
Handel
Handlens egne initiativer
1
Tilslutning til vision og konkret
reduktionsmål for madspild
drives i dag af Tænketank om Forebyg-
gelse af Madspild og Fødevaretab, ONE\
THIRD under Miljø- og Fødevaremini-
steriet.
2
Styrket forbrugeroplysning
Selvom mange danskere har haft
fokus på at reducere deres madspild
gennem de seneste år, er der stadig
undersøgelser, der peger på, at de har
brug for yderligere hjælp og inspiration,
for eksempel omkring højtider, hvor der
er tradition for at servere store mængder
mad, men også i hverdagssituationer er
der plads til forbedring. Praktiske anvis-
ninger om anvendelse af hele fødevaren,
for eksempel stokken på en broccoli,
samt oplysninger om korrekt opbevaring
i forhold til optimal holdbarhed og gode
råd om brugen af rester i nye retter vil
alt sammen hjælpe husholdningerne til
at reducere deres madspild.
Partnerskabet anbefaler, at handlen
engagerer sig yderligere i at hjælpe
forbrugerne med gode råd, tips og tricks
til reduktion af madspild eller ved at
nudge forbrugerne i den rigtige retning.
Anbefalinger og hjælp kan for eksempel
gives på fødevarernes emballage,
butikkens hyldeforkanter, plakater,
pjecer, opskrifter og online kommunikation.
Dette anbefales også af EU’s Platform
for Fødevaretab og Madspild, som kom
med deres anbefalinger i december
2019.
3
Madspild og klimavenligt
forbrug som en del af (handels)
uddannelserne
Det kan give stor værdi at indtænke
bæredygtighed i dagens uddannelser –
både i forhold til branding, fremtidig
rekruttering og reel impact. Det er
blandt de unge, at der er flest klima-
bevidste forbrugere, og uddannelser
med fokus på klimaet forventes derfor
at blive de mest attraktive for dem. Mad-
spild og klimavenligt forbrug skal gøres
til en del af handelsuddannelserne og
øvrige uddannelser, hvor håndtering af
fødevarer i detail- og engrossektoren
indgår. Det kunne for eksempel være
butiksuddannelsen, uddannelsen til
gourmetslagter eller bager- og konditor-
uddannelserne.
Klimapartnerskabet for Handel har en
vision om, at ingen fødevarer må ende
i skraldespanden, hvis de kunne have
været spist, eller hvis næringsstofferne
kunne have været anvendt på anden
vis. Der foregår allerede et stort arbejde
for at måle og reducere madspild og
fødevaretab på både nationalt og
internationalt plan. For eksempel har
FN’s verdensmål 12.3 en ambition om
en halvering af det globale madspild per
indbygger frem mod 2030. Denne ambi-
tion har EU-kommissionen taget til sig,
og i EU’s affaldsdirektiv er der krav om,
at medlemslandene skal indrapportere
udviklingen for madaffald for alle led i
værdikæden.
Partnerskabet anbefaler derfor, at
detail- og engroshandlen vil være med til
at opfylde visionen om, at madspildet
8
som minimum er halveret i Danmark i
2030, og at ingen fødevarer bortskaffes
uden udnyttelse af dets ressourcer i
2035. Det vil sige, at det madspild der
ikke kan forebygges, som minimum
recirkuleres, jævnfør figur 1 på side 14.
En halvering af madspildet i detail- og
engrossektoren vil alene resultere i en
årlig besparelse på 183.913 ton CO
2
ækvivalenter.
9
Ambitionsniveauet for
virksomhedernes reduktionsmål bør
differentieres. Det vil sige, at det bør
være frivilligt at tilslutte sig visionens
reduktionsmål for mindre virksomheder,
men det er altafgørende, at der også
måles på nationalt niveau for eksempel
ved måling af affaldsmængderne, der
sendes til forbrænding. På denne måde
sikres det, at madspildet reduceres
totalt i Danmark – og ikke bare flyttes
frem eller tilbage i værdikæden. Sank-
tioner af enkeltstående virksomheder,
som man blandt andet har indført i
Frankrig, medfører bare at madspild
flyttes rundt i værdikæden og kan derfor
ikke anbefales. Derudover er det vigtigt,
at målet følger realistiske baselines og
anerkendte målemetoder.
I Danmark har det frivillige initiativ
”Danmark mod Madspild”, hvor indtil
videre 15 virksomheder er med, som mål
at halvere madspildet i 2030. Initiativet
Partnerskabet anbefaler, at madspild
og bæredygtigt forbrug tages op af
parterne i de faglige udvalg for handlens
faguddannelser. Udover at handlen kan
gennemgå egne uddannelser, anbefales
det helt generelt, at regeringen fokuserer
på undervisning og oplysning vedrørende
madspild gennem hele det danske
uddannelsessystem. Dette anbefales
også af tænketanken ONE\THIRD.
4
Kortlægning af muligheder for
videre forarbejdning af fødevarer
tæt på udløb
Der er et fortsat uudnyttet potentiale i
mere forarbejdning af fødevarer tæt på
udløb internt i virksomheden, for ek-
sempel er der behov for at blive klogere
på mulighederne og få de gode ideer
udbredt. Dette anbefales også af EU’s
Platform for Fødevaretab og Madspild.
Det kan for eksempel dreje sig om videre
forarbejdning i butikken af frugt og
grønt, der ikke er blevet solgt, men
det kan også være samarbejds-
muligheder mellem detailvirksomheder
og andre virksomheder, hvor for eksempel
ikke solgt brød sælges eller doneres til
bagere eller spisesteder med henblik på
videre forarbejdning.
Partnerskabet anbefaler, at erhvervet,
i samarbejde med vidensinstitutioner,
gennemfører en kortlægning af
mulighederne for videre forarbejdning af
fødevarer tæt på udløb med henblik på
at mindske madspildet og understøtte
nye, bæredygtige, cirkulære forretnings-
muligheder for startups og SMV’er.
Anbefalinger til regeringen
Servicetjek af regler og myndighedernes
praksis
5
Mere risikobaserede
tilbagetrækninger og
tilbagekaldelser
Danmark har, sammenlignet med andre
EU-lande, mange tilbagetrækninger og
tilbagekaldelser af fødevarer i forhold til
vores størrelse. Hver gang, der foretages
en tilbagetrækning eller tilbagekaldelse,
medfører det store mængder madspild,
da varerne skal kasseres. Nogle
tilbagekaldelser eller tilbagetrækninger
skyldes, at fødevarerne er sundheds-
8 Som defineret af den globale regnskabs- og indberetningsstandard for fødevaretab og madaffald (FLW-standarden)
9 Miljøstyrelsen (2017), Food waste prevention in Denmark
ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 297: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne mandag den 8. juni kl. 10:40 til 12:00 via Skype
2202521_0015.png
16
Regeringens
klimapartnerskaber
Handel
skadelige, og disse skal selvfølgelig
altid tages af markedet og kasseres.
Men der ses også flere eksempler på,
at myndighederne i Danmark kræver
tilbagetrækning eller tilbagekaldelse af
fødevarer med mindre ”fejl”, som ikke
udgør en sundhedsmæssig risiko. Det
gælder for eksempel ved konstatering af
utætheder i emballager i enkelte enheder
ud af en hel produktion, hvor der er
risiko for skimmelvækst, men hvor det
kræves, at hele partiet bliver kasseret
uden videre stillingtagen.
Partnerskabet anbefaler, at der i
højere grad foretages risikovurderinger
med mindre madspild for øje i sager om
tilbagetrækninger og tilbagekaldelser, så
færre hele partier kasseres fremadrettet.
Fitnesscheck af EU’s
handelsnormer og mærkningsregler
EU’s handelsnormer og mærkningsregler
gør det svært at tænke innovativt. Hvis
en butik for eksempel ønsker at bekæm-
pe madspild ved at blande en pose med
udvalgt frugt og grønt og markedsføre
det andetsteds i butikken til reduceret
pris, vil det være nærmest umuligt at
sikre fuld overholdelse af kravene i
mærkningsreglerne, blandt andet hvad
angår angivelse af oprindelsesland.
Et andet eksempel på barrierer skabt
af EU’s handelsnormer er reglerne
for holdbarhed af æg. For æg er der
fastsat en lovbestemt holdbarhed på
28 dage. Men samtidig er det fastlagt,
at forbrugerne skal have 7 dage til at
spise deres æg, hvorfor der også findes
en lovbestemt sidste salgsdato på 21
dage. For næsten alle andre fødevarer er
det op til producenten selv at fastlægge
holdbarheden, og til ingen andre føde-
varer stilles der krav om en supplerende
dato for sidste salg.
Partnerskabet anbefaler, at myndighe-
derne aktivt arbejder for en opdatering
af EU’s handelsnormer og mærknings-
regler, særligt med hensyn til afskaffelse
af sidste salgsdato og den lovbestemte
holdbarhedsdato for æg samt mulighe-
den for, at der indføres undtagelser til
visse mærkningsregler for fødevarer der,
på grund af kort holdbarhed, sælges til
stærkt reduceret pris.
6
7
Større fleksibilitet i udbud
Det offentlige er en væsentlig indkøber
af fødevarer via offentlige udbud. I
disse udbud fremgår der nogle gange
krav om restholdbarhed ved levering til
kantiner og køkkener på for eksempel
institutionsområdet. Sådanne krav
kunne handle om, at holdbarheden på
mælk eller kød skal være minimum 5
dage ved levering. Kravene kan i nogle
tilfælde være berettigede, men når en
grossist skal levere varer til blandt andet
daginstitutioner, som ikke kan tage imod
varer hverken lørdag eller søndag, kan
krav til restholdbarhed betyde, at store
mængder fødevarer går til spilde.
Partnerskabet anbefaler, at der
gennemføres et servicetjek af offentlige
indkøb med henblik på at sikre, at der
ikke opstilles barrierer i udbuds-
materialer med videre, som medfører et
madspild, der kunne være undgået, hvis
udbuddet havde været mere fleksibelt.
Ligeledes bør der ses på, om udbuddene
er for store og dermed er med til at
kvæle innovationen, ligesom et mål
for madspildsreduktion kan overvejes.
Indsatsen kunne eksempelvis forankres
i Forum for Bæredygtige Indkøb.
Bedre muligheder for reduktion af
madspild via donation
8
Oprettelse af national
madspildspulje
En statslig finansieringspulje skal arbejde
for at styrke danske virksomheders
indsatser for at forebygge og reducere
madspild samt sikre et solidt fundament
for alle indsatser og aktører i værdi-
kæden. Mange indsatser rettet mod
bekæmpelse af madspild kræver ekstern
kapital, som i dag typisk finansieres
via fonde, virksomheder mv. En pulje
dedikeret til formålet om at forebygge og
reducere madspild vil kunne medvirke til
at smarte, innovative løsninger støttes
og dermed gøres skalerbare. Derudover
er en stor del af indsatserne på
madspildsområdet, særligt i forbindelse
med donation, i dag baseret på frivillige
kræfter og hviler derfor på et usikkert
grundlag.
Partnerskabet anbefaler, at der afsæt-
tes penge på finansloven til oprettelse
af en national madspildspulje, hvor
midlerne skal bruges på forebyggelse og
reduktion af madspild. En del af puljens
midler bør øremærkes til:
• Organisationer, der indsamler og
distribuerer overskudsfødevarer. Ved
at sikre en fast årlig pulje til udvalgte
organisationer kan vi sikre et solidt
fundament, som dækker hele landet,
og dermed videredistribueres mest
muligt mad til flest mulige mennesker.
• udvikling af digitale løsninger, som for
eksempel en digital madspildsbørs
efter inspiration fra FoodCloud i
Storbritannien, der kan lette det
administrative arbejde og registrering af
sporbarhedsoplysninger for alle aktører.
Systemet kunne også anvendes til
nonfood varer.
Madspildspuljen vil således være med
til at sikre finansiering til innovation og
modernisering af fødevaredonations-
systemer fra jord til bord. Dette
anbefales også af EU’s Platform for
Fødevaretab og Madspild.
9
Én samlet vejledning for donation
af fødevarer
Det er i dag svært at have det fulde
overblik over gældende regler for
donation af fødevarer. Virksomhederne
risikerer en sur smiley, hvis der sker
fejl ved registrering af donationer, og
for modtagerne af donerede fødevarer
stilles der ligeledes store krav til, hvor-
dan de håndterer og videredistribuerer
varerne. Fødevaremyndighedernes krav
og kontroller er selvfølgelig nødvendige
for at opretholde den høje fødevare-
sikkerhed, vi har i Danmark, og som
ingen ønsker at gå på kompromis med,
men virksomhederne har brug for mere
specifik vejledning fra myndighedernes
side. En samlet vejledning er til gavn for
virksomhederne, men kan også klæde
myndighederne bedre på, da mange
aktører oplever uens vejledning.
Partnerskabet anbefaler, at der ud-
arbejdes en samlet skriftlig vejledning
til alle aktører på området. Både til
dem, der giver og til dem, som modtager
donationer. Vejledningen skal omfatte
alle relevante regler og praksisser på
området blandt andet fødevareregler,
moms- og skatteregler samt affaldsreg-
ler. Den skal skrives i lægmandssprog
og have individuelle kapitler, der
ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 297: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne mandag den 8. juni kl. 10:40 til 12:00 via Skype
2202521_0016.png
Regeringens
klimapartnerskaber
17
Handel
målrettes henholdsvis producenter,
detailvirksomheder, restauranter samt
store og små modtagervirksomheder og
-organisationer. Vejledningen skal gerne
ledsages af ”best practice” eksempler
og standardskabeloner.
En arbejdsgruppe om donationer i regi
af tænketanken ONE\THIRD er i gang
med at se på, hvad sådan en vejledning
om donationer bør indeholde. Partner-
skabet anbefaler, at der etableres et
tværministerielt samarbejde, som skal
udarbejde vejledningen i tæt samar-
bejde med erhvervet repræsenteret ved
madspildstænketankens arbejdsgruppe
om donationer.
10
Gratis og mere agil vejledning fra
Fødevarestyrelsen til nonprofit
aktører
En nyopstartet butik eller et herberg,
som gerne vil henholdsvis donere eller
modtage overskydende fødevarer, har
behov for sparring med myndighederne,
da reglerne kan være svære at gen-
nemskue. Samtidig sker der løbende
ændringer over tid, såsom nye eller
opdaterede regler, tilføjelser til vare-
sortimentet eller pludseligt opståede
forretningsmuligheder. For at sikre så
mange donationsmodtagere som muligt
samtidig med vedligeholdelsen af en høj
fødevaresikkerhed skal modtageorga-
nisationer og lignende kunne få gratis
vejledning fra Fødevarestyrelsen, når
det er relevant for dem.
Partnerskabet anbefaler, at non-
profit-aktører, der modtager fødevare-
donationer, skal kunne få gratis
vejledning fra Fødevarestyrelsen, når de
har brug for det og ikke kun ved opstart,
som det er tilfældet i dag. Vejledningen
kan også tilbydes som hjælp til virksom-
heder, der ønsker konkrete værktøjer til at
nedbringe deres madspild. Man kan kigge
på projektet om Madspildsjægerne for
inspiration til, hvordan dette kan gøres.
11
Enklere regler for sporbarhed og
registrering ved donation
I dag anses donation af overskydende
fødevarer fra virksomheder til indsam-
lingsorganisation, herberger, væresteder
med videre som levering mellem to virk-
somheder, hvilket medfører en række
administrative arbejdsgange på grund af
omfattende krav til blandt andet spor-
barhed, målrettet tilbagekaldelse og 1/3
reglen. Disse krav gælder ikke, når en
virksomhed sælger til den endelige for-
bruger, hvor der blot udskrives en bon,
og derfor bliver det at donere fødevarer
ofte en manuel og administrativt tung
proces ude i de enkelte butikker. Dette
bliver særligt en udfordring, når der er
tale om donation af få overskydende
varer på daglig basis.
Partnerskabet anbefaler, at spor-
barhedskravene ved donation af over-
skydende fødevarer lempes i en sådan
grad, at det bliver håndtérbart for lokale
virksomheder og lokale modtagere.
Det foreslås, at der ikke behøver at ske
en registrering på vareniveau, men i
stedet blot en registrering af, hvilken
specifik organisation man donerer varer
til for eksempel et bestemt herberg.
Det kan eventuelt være et krav, at der i
samarbejdsaftaler om donation mellem
to parter altid er en erklæring fra den
modtagende part om, at den til enhver
tid holder sig ajour med tilbagekaldte
fødevarer på Fødevarestyrelsens hjem-
meside, således at kravet om tilbage-
kaldelser altid kan imødekommes.
Partnerskabet anbefaler desuden,
at donationer undtages fra reglerne
om detailvirksomheders levering af
animalske fødevarer til andre detailvirk-
somheder (den såkaldte 1/3 regel), da
denne regel sætter en grænse for, hvor
store mængder animalske fødevarer en
detailbutik kan donere. Dette arbejde
skal foregå på EU-niveau.
12
Enklere administration af moms
ved donationer
I 2015 blev det muligt at fastsætte en
lavere udtagningsmoms, når man som
virksomhed vælger at donere over-
skydende fødevarer. Der er stadig
en række arbejdsgange forbundet
hermed, til trods for at det økonomiske
benspænd nu delvist er fjernet.
Partnerskabet anbefaler, at det
undersøges, om momsgrundlaget kan
gøres enklere at administrere. Selvom
den administrative praksis, der blev
vedtaget i 2015 har løst en del af
udfordringerne ved donation af føde-
varer, og Skatteministeriet og –styrelsen
har strakt sig længst muligt inden for
rammerne af EU-momsdirektivet og
de danske momsregler, er der stadig
tale om en løsning, der indebærer
administrative byrder, som spænder
ben for fokus på at undgå madspild.
For eksempel bør der kigges på andre
donationssituationer, som når detail-
virksomheder forærer overskudsvarer til
deres kunder direkte fra butikken.
13
Godtgørelse af afgifter bør være
administrativt lettere
Skatteministeriet har i 2019 gjort det
muligt, at indsamlingsorganisationer
kan få godtgjort afgifterne fra
donerede fødevare, for eksempel kaffe
og chokolade. Den nye ordning er et
klart skridt i den rigtige retning, men
medfører fortsat en del administration,
som kan være en hæmsko for visse
virksomheder og modtagere. Den nye
ordning gælder desuden kun organisa-
tioner, hvis formål helt eller delvist er
at foretage humanitært hjælpearbejde,
og dermed ekskluderes en lang række
donationsmuligheder, for eksempel
madspildsbutikker.
Partnerskabet anbefaler, at ordningen
evalueres i slutningen af 2021 med
henblik på at sikre den bedste og mest
effektfulde ordning for både myndig-
heder, virksomheder og modtagende
organisationer.
Samarbejde i værdikæden til forebyg-
gelse og reduktion af madspild
14
Offentlige­private partnerskaber
målrettet madspild
Der er mange aktører, der på den ene
eller anden måde beskæftiger sig
med madspild, og det skal sikres, at
alle går i samme retning. Efter godt
10 års arbejde mod mindre madspild
i handlen er en række af de vigtigste
indsatsområder blevet identificeret,
blandt andet i regi af tænketanken
ONE\THIRD. Et eksempel er initiativet
”Danmark mod Madspild”, hvor flere af
de største danske virksomheder allerede
i dag åbent fremlægger deres data for
madaffald. Samtidig har de forpligtet
sig til at reducere deres madspild med
50 procent inden 2030 – helt i tråd med
FN’s verdensmål om en halvering af det
globale madspild inden 2030.
Partnerskabet anbefaler, at kræfterne
ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 297: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne mandag den 8. juni kl. 10:40 til 12:00 via Skype
2202521_0017.png
18
Regeringens
klimapartnerskaber
Handel
vedrørende madspild samles i tæn-
ketanken ONE\THIRD, så flest mulige
synergieffekter høstes.
15
Indfør en national madspildsuge
Mindre madspild fra jord til bord kræver
fokus og bevidsthed hos både virk-
somheder, myndigheder og forbrugere.
Dette fokus kunne for eksempel skabes
med en national madspildsuge, hvor
alle aktører bidrager til, at momentum
samles om bekæmpelse af madspild og
bevidstheden om madspildets bidrag til
både Danmarks og verdens udledning
af CO
2
øges. Handlen vil bakke op om
sådan et initiativ og kan bidrage til at
udbrede kendskabet til madspildsugen
på samme måde, som handlen har
bidraget til at løfte kendskabet til
mærkningsordninger. Tænketanken
ONE\THIRD har anbefalet en mad-
spildsdag, der sandsynligvis vil lægge
sig op ad den dag, som FN har lanceret,
nemlig den 29. september. Med en
madspildsuge er der også mulighed for
at inddrage for eksempel folkeskoler
og udvikle materiale til, at de kan tage
emnet madspild op i denne uge hvert år.
For eksempel som kampagnen ”Uge 6”
fra organisationen Sex og Samfund.
Partnerskabet anbefaler, at der
afsættes penge på finansloven til plan-
lægning og afholdelse af en national
madspildsuge. Det er afgørende for
madspildsugens succes, at regeringen
forpligter sig til at bakke op om initiativet
og sikrer, at der er finansiering bag.
16
Service­tjek af
holdbarhedsdatoer og krav til
restholdbarhed
Holdbarhedsdatoer fastsættes af
producenterne. Nogle holdbarheds-
datoer kan muligvis forlænges, uden
at det går ud over fødevarekvaliteten
eller fødevaresikkerheden. Blot én dags
forlængelse kan have stor betydning i
kampen for at reducere madspild i alle
led i værdikæden.
Udover de lovpligtige holdbar-
hedsdatoer stilles der flere steder i
detailhandlen også krav til producenter
og leverandører om en vis resthold-
barhed på de fødevarer, de leverer.
Denne restholdbarhed er angivet som
en fast procentdel (for eksempel 75%)
på tværs af fødevarekategorier, hvilket
giver mening eksempelvis for animalske
fødevarer med kort holdbarhed, da det
giver butikkerne tid til at sælge dem,
inden deres holdbarhed udløber. Men
for andre fødevarer, for eksempel
kolonialvarer med en holdbarhed på 2
år, betyder det nogle gange, at de ikke
kan leveres til engros- eller detailhand-
len samt eventuelt det offentlige, når de
”kun” har et års holdbarhed tilbage.
Partnerskabet anbefaler, at der
nedsættes et tværgående udvalg i
regi af tænketanken ONE\THIRD med
det formål at analysere potentialet og
mulighederne for længere holdbarhed
på udvalgte varer. Derudover bør det
overvejes, om kravene til resthold-
barhed i detail kan varieres efter
produktkategori.
17
Indsamling af data
Ensartet og valid dataindsamling er
vigtig for at identificere relevante
indsatsområder og følge udviklingen i
virksomhedernes reduktion af madspild.
Dataindsamling er dog en svær øvelse
for mange virksomheder.
Partnerskabet anbefaler, at regeringen
støtter op om udviklingen af en
internationalt anerkendt standard for
indsamling af data til opgørelse af føde-
varetab og madaffald. Dette anbefales
også af madspildstænketanken ONE\
THIRD og EU’s Platform for Fødevaretab
og Madspild.
18
Tættere samarbejde mellem
myndigheder
Temaet madspild går på tværs af
flere ministerier lige fra Miljø- og
Fødevareministeriet, Skattemini-
steriet, Erhvervsministeriet, Klima-,
Energi og Forsyningsministeriet og
til Udenrigsministeriet, Social- og
Indenrigsministeriet, Børne- og Under-
visningsministeriet og Uddannelses- og
Forskningsministeriet. Derudover
spiller kommunerne også en afgørende
rolle. Både i forhold til deres indkøb og
forbrug af fødevarer, men også i forhold
til hjælp og information til deres borgere
og virksomheder.
Partnerskabet anbefaler, at der
nedsættes en arbejdsgruppe mellem
myndighederne, som med input fra
erhvervet kan løfte madspildsdags-
ordenen holistisk. Dette anbefales også
af tænketanken ONE\THIRD.
19
Task Force til forebyggelse og
upcycling af madspild
Mange virksomheder kan have behov
for ekstern hjælp og konkrete værktøjer
til arbejdet med at forebygge, reducere
eller recirkulere deres madspild, jævnfør
figur 1 på side 14. Med Vækstplanen
for Handel og Logistik fra januar 2020
blev der prioriteret midler til Madspilds-
jægerne 2.0. Initiativet arbejder dog
kun med forebyggelse i detailhandlen,
hvorfor man med fordel kunne udbygge
det til flere led i værdikæden.
Partnerskabet anbefaler, at der ned-
sættes en Task Force, der kan påvise
områder, hvor virksomhederne kan
nedbringe madspild og upcycle til mest
mulig værdi i forhold til klima.
20
Mere forskning i forebyggelse af
madspild
En del madspild kan forebygges gennem
forskningsindsatser. Eksempelvis ses
der et potentiale i forskning i intelligen-
te emballagetyper, der, via konstante
målinger af produktet, kan fastsætte
en helt præcis holdbarhed både i butik
og hos forbrugeren. Det gælder også
forskning i ingredienser og naturlige
bakteriekulturer, som kan give fødevarer
en længere holdbarhed uden at gå
på kompromis med smag og kvalitet.
Samtidig mangler der videnskabelig
viden om, hvad der forårsager overskud-
sproduktion af for eksempel brød. Det
kunne blandt andet være kortlægninger
af de enkelte produkters brugerrejser
samt evidensbaserede virkemidler til
systematiske forandringer.
Partnerskabet anbefaler, at der
prioriteres forskningsmidler til at give
danske forskningsmiljøer et kapaci-
tetsløft inden for områder relateret til
forebyggelse af madspild. Dette kunne
finansieres via den forskningsbaserede
myndighedsbetjening i Miljø- og Føde-
vareministeriet.
21
Madaffald til biogas
En alt for stor del af madaffaldet ender
fortsat som affald, der går til forbrænding
i stedet for at blive sendt til genanvendelse
ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 297: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne mandag den 8. juni kl. 10:40 til 12:00 via Skype
2202521_0018.png
Regeringens
klimapartnerskaber
19
Handel
gennem et biogasanlæg (efter sikker
udskillelse og oprensning af evt. embal-
lage på et forbehandlingsanlæg). Bio-
gasanlæg kan levere en mere CO
2
venlig
energi og samtidig sikre recirkulering af
madens næringsstoffer tilbage til land-
bruget i form af gødning, der er mere
grøn sammenlignet med traditionel
handelsgødning. En barriere for store
dele af branchen og hos forbrugerne er,
at det er svært at sortere. Der er derfor
et uudnyttet potentiale, selvom det er
sidste udvej for maden.
Partnerskabet anbefaler, at en styrket
indsats for at få madaffald ført til
bioforgasning indarbejdes i relevante
handlingsplaner, samt at virksomheder
får mere oplysning og vejledning om
mulighederne.
ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 297: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne mandag den 8. juni kl. 10:40 til 12:00 via Skype
2202521_0019.png
20
Regeringens
klimapartnerskaber
Handel
Vision
Tekstiler
Baggrund
Vores omfattende forbrug af tekstiler, og
de konsekvenser dette har for miljøet og
klimabelastningen, kræver nytænkning
inden for både produktion og forbrug. I
dag genanvendes mindre end 2 procent
af tekstilforbruget i Danmark, og der er
behov for at introducere den cirkulære
økonomis principper i værdikæderne
kombineret med effektive rammevilkår,
der adresserer både design, produktion,
distribution, brug og genbrug, indsamling
og genanvendelse af tøj og tekstiler. For
at det kan ske, skal virksomhedernes
kapacitet til bæredygtigt design af tekstiler
løftes, forbrugernes indkøbsvaner skal
ændres, og forbrugerne skal vide, hvordan
de passer bedre på deres tøj. Parallelt
hertil skal grønne offentlige indkøb priori-
tere grønne og klimavenlige produkter for
at trække omstillingen i gang.
Tøj- og tekstilvirksomheder vil møde
store udfordringer fra kommende
EU-lovgivning, som tilsigter at nedbringe
miljøbelastningen fra tøj- og tekstil-
forbruget. Der kommer designkrav for
genanvendelse og holdbarhed. Det er
krav, der skal nedbringe spild, ensrette
sortering af tekstiler, producentansvar
og andre krav. Handlens klimapartner-
skab ønsker en tekstilindsats, som både
nedbringer miljø- og klimabelastningen
Lovgivning som tekstil­ og
tøjvirksomheder vil møde
Følgende kommende
EU-lovgivninger er pejlemærker
for initiativerne
Frasortering af tekstiler fra
affaldsstrømmen for genanvendelse
inden 2025.
EU-producentansvar for tekstiler
med fokus på udvikling af
bæredygtigt forbrug af tekstiler og
tøj.
Producentansvar for emballager i
2025.
En eventuel revision af Ecodesign-
direktivet, der inkluderer tekstiler.
PEF (Product Environmental
Footprint), som tekstilprodukter kan
eller skal anvende, så brugere kan
vurdere tekstilers miljøaftryk.
og sikrer, at danske virksomheder
kommer ombord i kommende lovgivning
før tid for at kunne bidrage effektivt til
omstillingen og bidrage til design- og tek-
nologiudvikling samt nye arbejdspladser.
Tøj- og tekstilbranchen opererer i en
global værdikæde, hvor ”upstream og
downstream” flows går på tværs af EU’s
ydre grænser og de danske. Derfor er det
afgørende, at Danmark undlader national
lovgivning og arbejder for en EU-harmo-
nisering. EU’s nye tekstilstrategi kommer
i 2021 som del af den større handlings-
plan for cirkulær økonomi. Danmark bør
arbejde for at sikre en fælles EU-tilgang,
så branchens indsats styrker det indre
marked og samtidig sikrer, at tekstiler
kan handles enkelt og mere bæredygtigt
på tværs af grænserne.
Måden, udfordringen tackles på, kan
give erhvervslivet konkurrencekraft,
hvis samtlige initiativer gennemføres
koordineret og i tide.
Ifølge EU’s Miljøagentur (2) forbruger
en EU-borger årligt omkring 26 kg tøj,
sko og husholdningstekstiler. Det svarer
til et ressourcetræk på omkring 1.3 ton
råmaterialer og mere end 100 m
3
vand
per person. I produktionen anvendes
mange forskellige kemiske stoffer. Alt i
alt er tekstiler den fjerde mest miljø-
belastende sektor efter fødevare-, bolig-
og transportsektoren.
I forhold til klimapåvirkningen kommer
tekstiler ind på en femteplads over de
mest belastende forbrugsgoder med
et europæisk forbrug af tekstiler, der
udleder, hvad der svarer til 654 kg CO
2
per person per år eller 327 millioner ton
CO
2
om året fra EU-zonen.
Miljøagenturets undersøgelse viser et
tekstilforbrug, der er steget 40 procent
mellem 1996 og 2012, mens priserne på
tøj samtidig er faldet. Samtidig bruges
hvert enkelt stykke tøj omkring 7-8
gange om året, hvilket er mindre end for
år tilbage. Alt i alt medfører det euro-
pæiske tekstilforbrug i stigende grad en
betydelig miljøbelastning, på trods af
at hovedparten af CO
2
-udledningerne
foregår uden for de europæiske grænser
i forarbejdningen af tekstilerne.
Potentiale
Danmark skal inden 2030 anerkendes
som førende i EU i at designe,
fremstille, bruge og genanvende tøj og
DANMARK VIL I 2030
VÆRE FØRENDE PÅ
GENANVENDELSE I
EUROPA, VED AT ØGE
GENANVENDELSEN
FRA 2 PROCENT TIL
50 PROCENT.
tekstiler på en bæredygtig måde.
Tekstilindsatsen skal gøre Danmark
til verdensmestre i at fremstille og
bruge tøj og tekstiler på en bæredygtig
måde igennem re-design, nye produkti-
onsmetoder, oplyst forbrugsadfærd og
sortering og indsamling med henblik
på at øge genbrug, genanvendelse og
innovative genanvendelsesteknologier.
Initiativerne skal gøre Danmark førende i
cirkulær økonomi, så resten af EU og det
internationale samfund kigger i retning
af Danmark for inspiration.
Ambitioner for tekstilindsatsen
Tekstilindsatsens ambitioner skal
indfries ved at gennemføre 5 emner
og 18 initiativer og anbefalinger
koordineret af initiativ 1: Partnerskab
for Bæredygtigt Tøj og Tekstiler (PBTT).
Partnerskabet skal drives af branchen,
som igangsætter initiverne i samarbejde
med regeringen og myndigheder
Udgangspunkt for ambitioner for 2025
og 2030: Det danske forbrug på 85.000
ton i 2018:
1. Danmark skal genanvende 50 procent
af private og offentlige virksomheders
årsforbrug af tekstiler (12 procent af
det samlede forbrug) inden 2025 og
75 procent inden 2030. Det betyder en
genanvendelse på 5.100 ton tekstiler
i 2025 og 7.650 ton i 2030, der har
et potentiale til at reducere CO
2
-ud-
ledninger med omkring 78.500 CO
2
årligt i 2025 og 15.700 ton direkte fra
det danske forbrug af tøj og tekstiler
af private og offentlige virksomheder.
Den direkte CO
2
reduktionen i 2030
vil være omkring 23.600 ton CO
2
årligt.
2. Danmark skal genanvende 25 procent
af privatforbrugets eller husholdnin-
gernes årsforbrug af tøj og tekstiler i
2025 og 50 procent i 2030. Det bety-
der en genanvendelse på 18.700 ton
tekstiler i 2025, der har et potentiale
til at reducere CO
2
-udledningen med
288.000 ton CO
2
årligt og 57.600 ton
ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 297: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne mandag den 8. juni kl. 10:40 til 12:00 via Skype
2202521_0020.png
Regeringens
klimapartnerskaber
21
Handel
Skema A:
Klimapotentiale og ambitioner ved at genanvende tøj og tekstiler i 2025 og 2030.
Direkte
50% Genanvendelse af tekstiler fra private og offentlige virksomheder i 2025
75% Genanvendelse af tekstiler fra private og offentlige virksomheder i 2030
25% Genanvendelse af husholdningstekstiler i 2025
50% Genanvendelse af husholdningstektiler i 2030
15.700
23.600
57.600
115.200
Indirekte
62.800
94.200
230.400
460.800
Samlet
78.500
117.800
288.000
576.000
direkte fra det danske forbrug. Den
direkte CO
2
-reduktion i 2030 vil være
omkring 115.200 ton årligt.
3. Danmark skal nedbringe 10 procent
af tøj- og tekstilforbruget inden 2025
og 20 procent inden 2030 igennem
initiativer, der forbedrer produktions-
metoder, nedbringer spild, levetids-
forlænger, reparerer, genbruger og
ændrer forbrugernes og de offentlige
indkøberes indkøbsvaner. Det vil give
et mindre forbrug på 8.500 ton tekstiler
i 2025 og 17.000 ton i 2030, inklusive
forbedrede produktions- og transport-
metoder, svarende til en reduktion i
CO
2
-udledningen med 190.000 ton CO
2
årligt i 2025 og 380.000 ton i 2030. Re-
duktionen i de direkte CO
2
-udledninger
fra Danmark vil blive 38.000 ton CO
2
og
76.000 ton årligt.
Ambitionernes klimapotentiale
i 2025 og 2030
Det danske tekstilforbrug er omkring
85.000 ton årligt, svarende til 15 kg/per-
son.
3
Husholdningerne står for omkring
88 procent af det samlede tekstilfor-
brug, mens den offentlige sektor og det
private erhverv hver står for 6 procent.
Tøj udgør 77 procent af det samlede
forbrug og boligtekstiler de resterende
23 procent. Omkring 50 procent af det
årlige danske tekstilforbrug sendes til
forbrænding, mens resten blandt andet
genbruges for siden hen at blive brændt
af i Danmark i de kommunale anlæg
typisk. Der er derfor et stort potentiale
for større cirkularitet i tekstilstrømmene.
Klimapotentialet skal indfries igennem
to overordnede tiltag 1) genanvendelse
af tøj og tekstiler og 2) nedbringelse af
det direkte forbrug af tøj og tekstiler.
Klimapotentialet ved at
genanvende tøj og tekstiler
Nedbringes det samlede danske forbrug
på 85.000 ton igennem genanvendelse
og med en CO
2
-reduktion på 15,4 kg CO
2
ækvivalenter per kg genanvendt tekstil
1
med en 50/50 procent blanding af bom-
uld og polyester, er der potentiale for en
reduktion på omkring 1.3 millioner ton
CO
2
om året i Danmark. Ifølge Mistra
4
for det svenske forbrug af tekstiler, er
de direkte udledninger omkring 20
procent, hvor 80 procent er indirekte
udledninger uden for Sverige. De direkte
CO
2
udledninger fra tekstilforbruget kan
fordeles som 3,1 procent fra transport til
kunder og salgssteder, mellem kunder
og salgsteder (10,8 procent), vask (2,9
procent) og affaldsbehandling (2,8
procent) i alt 19,8 procent.
Partnerskabet vurderer, at forbruget
i Sverige er sammenligneligt med det
danske, hvorfor beregninger for klima-
potentialet bruger fordelingen 20/80
som fordeling for direkte udledninger
i Danmark og índdirekte udledninger
uden for Danmark. Det betyder, at at
de direkte CO
2
udledninger i Danmark
kan nedbringes igennem genanvendelse
med 261.800 ton om året.
Skema A: Klimapotentiale og
ambitioner ved at genanvende tøj og
tekstiler i 2025 og 2030.
Udledningen er fordelt med 20 procent
som direkte udledninger i Danmark
og 80 procent som indirekte udenfor
Danmark. Årsforbruget på 85.000 ton tøj
og tekstiler fordelt som 74.800 ton fra
de private husholdninger (88 procent),
5.100 ton forbrugt i det offentlige (6
procent) og 5.100 ton forbrugt af private
virksomheder (6 procent).
2) Klimapotentialet ved at nedbringe
forbruget af tøj og tekstiler
Klimapotentialet for at nedbringe
forbruget på 85.000 ton tøj og tekstiler
om året, eller de CO
2
reduktioner,
der kan opnås ved at forbrugere og
virksomheder bruger færre tekstiler
for eksempel igennem bedre vaskeme-
toder, initiativer der forlænger levetid
eller mere effektiv distribution mellem
kunder og butikker, kan også tage
udgangspunkt i Mistra-rapporten.
4
Her
nævnes, at klimaaftrykket for det sven-
ske tøjforbrug er omkring 327 kg CO
2
per
borger. Det svenske forbrug vurderes at
være sammenlignelig med det danske
forbrug. Antallet af borgere i Danmark
er 5.8 millioner i 2019, det medfører en
udledning på 327 kg CO
2
om året og
total 1.9 millioner ton CO
2
om året.
Skema B: Klimapotentiale og
ambitioner ved at nedbringe forbruget
af tøj og tekstiler at genanvende tøj og
tekstiler i 2025 og 2030.
Udledningen er fordelt med 20 procent
som direkte udledninger i Danmark
og 80 procent som indirekte udenfor
Danmark. Årsforbruget på 85.000 ton
tøj og tekstiler fordelt som 74.800 ton
fra de private husholdninger (88%) med
en udledning er 327 kg CO
2
per borger.
Antallet af borgere i Danmark er 5.8
millioner i 2019.
Prioriterede initiativer og anbefalinger
Tekstilindsatsens ambitioner skal
indfries ved at gennemføre 5 emner og
8 initiativer koordineret af partnerskab
for Bæredygtigt Tøj og Tekstiler (PBTT)
1: Tekstile genanvendelsespotentialer / Analyse af økonomisk og miljømæssigt potentiale i genanvendelse af tekstile affaldsfraktioner i Danmark. Styrelsen for Forsknings- og
Innovation, 2013.
2: Textiles in Europe's circular economy: EEA, 2019
3: kortlægning af tekstilflows i Danmark, Miljøprojekt 2017: Miljøstyrelsen 2018
4: http://mistrafuturefashion.com/wp-content/uploads/2019/10/the-Outlook-Report_Mistra-Future-Fashion-Final-Program-Report_31-okt-2019.pdf
ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 297: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne mandag den 8. juni kl. 10:40 til 12:00 via Skype
2202521_0021.png
22
Regeringens
klimapartnerskaber
Handel
Skema B:
Klimapotentiale og ambitioner ved at nedbringe forbruget af tøj og tekstiler i 2025 og 2030.
Direkte
10% mindre forbrug af husholdningstektiler i 2025
20% mindre forbrug 2030
38.000
76.000
Indirekte
152.000
304.000
Samlet
190.000
380.000
(initiativ 1). Ambitionerne og de for-
ventede resultater svækkes, hvis visse
anbefalinger fravælges, f.eks. etablering
af PBTT (initiativ 1), som udgør kernen
i anbefalingerne eller sikrer ensartet
sortering af tekstiler i kommunerne
(initiativ 7), som er et afgørende for at
få skabt økonomi i genanvendelsen og
skabt teknologiudvikling.
Ydermere: Ønsker regeringen, at de
officielle miljømærker skal være stærke
klimaværktøjer for virksomheder, er
det afgørende, at regeringen skubber
på for en revision af de eksisterende
standarder og udvikler nye efter behov
(initiativ 9). Branchen kan eksempelvis
selv kortlægge brugbare mærker og
standarder, der kan bruges i hele vær-
dikæden til produktionslandene uden
for EU. Tilsvarende kan de undersøge
kodning for materialetyper (initiativer
5), men klimainformation til forbrugere
om mærker bør først ske, når der er
indført solide klimakrav for at undgå
misinformation.
Der er flere initiativer, som tøj- og
tekstilbranchen med fordel kan gennem-
føre nu som en ”pakke” i samarbejde
med regeringen og myndigheder, for
eksempel informationskampagner
(initiativerne 12-14).
Dette vil være relevant for at højne
vidensniveauet hos forbrugere og sikre,
at det offentliges indkøb prioriterer
bæredygtighed. Et vigtigt initiativ, som
regeringen gerne må gennemføre allere-
de i 2020, er initiativ 4c, som etablerer
et partnerskab for genanvendelse af
tekstiler og teknologiudvikling, der vil
skabe arbejdspladser og øge konkurrence-
evnen for danske virksomheder. Det
er samtidig, det initiativ, der sammen
med flere af initiativerne i forslag 2, kan
give de største CO
2
-reduktioner. Visse
initiativer kan selvsagt udskydes til gen-
nemførsel på et senere tidspunkt uden
en større påvirkning af den samlede
ambition, ligesom at flere af initiativerne
kan gennemføres af branchen selv. Det
vil være op til PBTT (initiativ 1) at tage
stilling til dette.
Emne 1:
Etablering af et
Partnerskab for Bæredygtigt Tøj
og Tekstiler
Omstillingen til et mere bæredygtigt for-
Fem emner
1. Etablering af Partnerskab for
Bæredygtigt Tøj og Tekstiler (PBTT)
2. Udvikling af bæredygtigt tøj og
tekstiler i en cirkulær økonomi
3. Certificering og mærkning af tøj og
tekstiler
4. Bæredygtig forbrugsadfærd for tøj
og tekstiler
5. Mindre og mere effektiv transport af
tøj og tekstiler
brug af tøj og tekstiler kræver målrettet
koordinering af de foreslåede initiativer,
såomstillingen forløber effektivt og skaber
de ønskede resultater drevet af et
motiveret og konkurrencedygtigt dansk
erhvervsliv, som kan levere løsningerne.
Gennemførsel af de 22 initiativer bør
koordineres for at sikre, at der ikke op-
står flaskehalse forårsaget af manglende
gennemførsel af enkelte initiativer. En
koordinering er også nødvendig for at
sikre den ønskede gennemslagskraft for
tekstilindsatsen. Her er det f.eks. vigtigt,
at regeringen gennemfører initiativ 7,
som er krav til kommuner om ensartet
sortering af tekstiler og dette forud for
en gennemførsel af andre initiativer og
anbefalinger. Det giver kun lidt mening,
at tekstil- og tøjbranchen designer for
at genanvende tekstiler og eventuelt
mærker med for eksempel RFID-kodning
(for eksempel initiativer 2,5), hvis ikke
kommuner har sikret ensartet sortering
hos borgerne (initiativ 7). Manglende
ensartet sortering betyder også, at
sorterede tekstiler har ringe udsorterings-
kvalitet til genanvendelse og dermed
manglende teknologiudvikling, mistede
konkurrencemuligheder for danske
virksomheder. Omvendt gennemføres
ensartet sortering allerede nu, men
uden at man igangsætter opbygning af
designkompetencer på virksomheder
eller ikke igangsætter initiativer for
udvikling af teknologi, opbygges pukler
af gode genanvendelige tekstilkvaliteter
uden afsætningsmuligheder. For at
give endnu et eksempel så medfører
initiativ 8, som kortlægger relevante
certificeringsordninger, ikke et mere
bæredygtigt forbrug, såfremt regeringen
ikke sikrer en gennemførsel af initiativ
9 og 10, der omhandler sikring af et
større udvalg af klimavenlige tøj- og
tekstilprodukter til forbrugerne. Der kan
opstilles mange eksempler, der viser
ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 297: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne mandag den 8. juni kl. 10:40 til 12:00 via Skype
2202521_0022.png
Regeringens
klimapartnerskaber
23
Handel
nødvendighederne af en koordineret
indsats for at få succes. Samtidig har
forbrugere og virksomheder brug for
solid viden om, hvad bæredygtigt
forbrug af tøj og tekstiler er, og hvordan
man indkøber dem. Denne information
skal leveres på en tillidsfuld måde ved,
at informationskampagner gennemføres
som et partnerskab mellem relevante
repræsentanter fra erhvervslivet med
støtte fra regeringen og myndighederne
koordineret af PBTT.
h.
Partnerskabet skal også igangsætte
informationskampagner til borgere og
virksomheder for at sikre højt videns-
niveau om bæredygtige tekstiler.
Emne 2:
Udvikling af bæredygtigt tøj
og tekstiler i en cirkulær økonomi
Tøj- og tekstilbranchen står for cirka
8-10 procent af de globale CO
2
-ud-
ledninger (Quantis, 2018). Hvis det
nuværende produktionsniveau holdes,
vil den globale tekstilproduktion øges
med 63 procent frem mod 2030, hvilket
vil medføre en markant stigning i de glo-
bale CO
2
-udledninger. Omstilling til et
cirkulært system for længere anvendelse
og øget genanvendelse af tekstiler, og
dermed reduceret tekstilspild, vil derfor
have afgørende indflydelse på reduktion
af globale CO
2
udledninger. Nedenstå-
ende initiativer har til formål at sikre en
effektiv omstilling i Danmark, hvor dan-
ske virksomheders kapacitet til at indgå
i den omstilling fra designkompetencer
til forretningsudvikling, især hos SMV,
stimuleres. Ydermere kræver en effektiv
omstilling ensartet udsortering af
tekstiler samt udvikling af genanvendel-
sesteknologi, herunder tekstilmøller som
kan klargøre tekstiler til genanvendelse.
Lande som Sverige og Finland har i de
senere år investeret væsentligt i inno-
vative genanvendelsesteknologier, og
erfaringer kan hentes herfra og bygges
videre på. Nedenstående initiativer vil
gøre danske virksomheder konkurren-
cedygtige i forhold tilkommende krav fra
EU på tekstilområdet.
virksomhederne og nye cirkulære
forretningsmodeller. Regeringen
anbefales i samarbejde med PBTT
og tøj- og tekstilbranchen for
eksempel at gøre det enten som
en længerevarende praktikordning
under et uddannelsesforløb, eller
hvor uddannede designere tilknyttes
en virksomhed i en længere periode
på ét år samt via efteruddannelse i
bæredygtig virksomhedsomstilling.
4. Udvikling af cirkulære økonomiske
tiltag og nye forretningsmodeller
Regeringen støtter initiativer, hvor
PBTT i samarbejde med tøj- og teks-
tilbranchen etablerer projekter med
relevante aktører og myndigheder.
Projektstøtten kan eventuelt tilføres
fra midler fra forskningsinnovation,
erhvervsfremme eller andre støt-
teordninger. Projekterne skal sikre
udvikling af cirkulære økonomiske
forretningsmodeller og teknologier,
der nedbringer tekstilspild og øger
genanvendelsen af tøj og tekstiler.
PBTT kan for eksempel igangsætte
følgende projekter:
a.
Udvikling af bæredygtigt design, som
fremmer mulighed for genanvendelse
af tekstiler i nye produkter og etable-
rer cirkulære værdikædesamarbejder,
der skaber afsætning på markedet.
Det er en målsætning at forberede
danske virksomheder på et kommende
EU-producentansvar for tekstiler.
b.
Udvikling af nye forretningsmodeller,
for eksempel nye ejerskabsmodeller
og leasing af tekstiler og tøj for at øge
levetiden igennem reparation og sikre
bedre indsamling, der øger mulighe-
den for genanvendelse i nye tekstiler.
Det er en målsætning at forberede
danske virksomheder på et muligt
EU-producentansvar for tekstiler.
c.
Etablering af to offentligt finansierede
udviklingsprojekter (for eksempel fra
MUDP), der udvikler teknologi til bed-
re genanvendelse af tøj og tekstiler,
både erhvervstekstiler, projekt (a) og
forbrugertekstiler, projekt (b)
i.
Projekt (a) skal målrettes indsamling
og genanvendelse af erhvervstekstiler
og tøj brugt i B-B sektoren. Her er
det relativt enkelt at håndtere teks-
tilmaterialer adskilt fra øvrigt affald,
hvor en teknologiudvikling allerede nu
Fælles initiativ: Handlens eget
tiltag og anbefaling til regeringen
1. Etablering af Partnerskab for
Bæredygtigt Tøj og Tekstiler (PBTT)
a.
Etablering af Partnerskab for
Bæredygtigt tøj og Tekstiler (PBTT) der
som udgangspunkt drives af relevante
repræsentanter fra erhvervslivet i sam-
arbejde med relevante videnscentre
og myndigheder for at sikre effektiv
koordinering og gennemførsel af
tekstilindsatsens initiativer.
b.
Partnerskabet drives af en beslut-
ningsdygtig bestyrelse bestående
af ministerudpegede organisationer
og vidensinstitutioner og med
repræsentation af myndigheder, så de
rigtige beslutninger tages for at sikre
fremdrift i omstillingen.
c.
Partnerskabet beslutter igangsættelse
og gennemførsel af tiltag, som også
sikrer en tilpasning af rammevilkår og
en markedsbaseret og konkurrence-
dygtig omstilling.
d.
Partnerskabet indsamler og formidler
viden omkring tøj og tekstilprodukters
klimaaftryk. Partnerskabet skal frem-
me klimaviden, herunder vurdering
af klimaaftryk og brug af relevant
certificering, for eksempler ISO 14001
miljøledelse, Higg-indekset eller
Svanen og Blomsten
e.
Organisationer inviterer virksomheder
til at samarbejde omkring initiativerne.
f.
Myndighederne faciliterer udvikling og
gennemførsel af projektudbud, som
er nødvendige for at igangsætte de
nødvendige initiativer.
g.
Myndighederne bør sikre gennem-
førsel af tiltag, som partnerskabet
ønsker gennemført for at ændre på
de rammebetingelser, som hæmmer
omstillingen.
Fælles tiltag: Handlens egne
initiativer og anbefaling til
regeringen
2. Styrk de eksisterende designuddan-
nelser
De eksisterende designuddannelser
skal styrkes med henblik på at give
designere bedre forudsætninger for
at designe tøj, som kan indgå i et
cirkulært system for længere varighed
og øget genanvendelse.
3. Øgede designkompetencer på
virksomheder
Der er behov for at styrke videns-
opbygning og kompetencer i danske
virksomheder i bæredygtigt design,
forretningsudvikling på tværs i
ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 297: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne mandag den 8. juni kl. 10:40 til 12:00 via Skype
2202521_0023.png
24
Regeringens
klimapartnerskaber
Handel
vil kunne målrettes en bestemt ind-
samling. Partnerskabets målsætning
for projekt (a) er genanvendelse af
5.100 ton tekstiler fra den offentlige
og private B-B sektor om året i 2025
øgende til 7.650 ton i 2030 svarende
til 50 procent og 75 procent. Projektet
skal anses som et forløberprojekt for
projekt (b), som sigter på teknologi-
udvikling af forbrugertekstiler.
e.
Projekt (b) skal udvikle genanvendel-
sesteknologi for indsamlede tekstiler
fra de øvrige materialestrømme fra
blandt andet husholdningerne. Velgø-
renhedsorganisationernes forretning
skal sikres ved, at de indgår i den
landsdækkende indsamlingsordning
for husholdningstekstilerne. Op imod
50 procent af de tekstiler og tøj,
som velgørenhedsorganisationerne
indsamler, er i så ringe kvalitet, at
de i dag bortskaffes som affald og
kan indgå i indsamlingsordningen for
PBTT. For projekt (b) er ambitionen
lavere som følge af, at Danmark har
en udfordring med ensartet indsam-
ling af tekstiler og de heterogene
typer tekstiler og tøjsammensætnin-
ger, som anvendes af forbrugerne.
Projekt (a) skal betragtes som et
forløberprojekt for projekt (b) i og
med en teknologiudvikling vil kunne
benyttes og genbruges i projekt (b).
Handlens egne initiativ
5. Branchen beskriver model for ind-
samling og sortering af tekstiler
Tøj- og tekstilbranchen vurderer og
beskriver en model for indsamling og
sortering til genbrug via mærkning
af hvert stykke tøj med for eksempel
RFID-koder, der beskriver ophav,
materialer og andre parametre, der
knytter sig til og kan medvirke til
at fremme bæredygtige tekstiler
og skabe grundlag for ensartet
og automatisk sortering i anlæg.
Andre teknologier som for eksempel
blockchain vurderes også. Ensartet
sortering af tekstiler i kommunerne er
en forudsætning for dette initiativ.
6. Branchen anbefaler tiltag for at
nedbringe tekstilspild
Tøj- og tekstilbranchen kortlægger og
udvikler anbefalinger, der kan nedbringe
reduktion af tekstilspild fra de relevante
led og aktører i værdikæden. Det
inkluderer blandt andet spild fra
produktion og overproduktion. Initiativet
diskuteres og igangsættes på Global
Fashion Summit i København, forår
2020.
Anbefalinger til regeringen
7. Gennemføre ensartet sortering i alle
kommuner
Regeringen anbefales at stille krav til
kommuner om ensartet sortering af
tekstiler, så slutbrugeres udsortering
bidrager til at fremme teknologiud-
vikling og høj-kvalitet-genanvendelse.
Ensartethed er en afgørende forudsæt-
ning for, at erhvervslivets oparbejdning
af tekstiler for genanvendelse og
investeringer i genanvendelsestekno-
logi kan igangsættes. Der henvises i
øvrigt til emballagesporets anbefalinger.
Tøj- og tekstilbranchen kortlægger
relevante certificerings- og mærk-
ningsordninger og standarder, der
beskriver mangler og muligheder for
at stille krav til klima og cirkularitet,
som også inddrager reduktion af
energiforbruget i produktionsfasen.
Resultaterne for kortlægningen giver
anbefalinger til ordninger, der indgår
i den nationale forbrugerkampagne jf.
initiativ 12. Kortlægningen gennem-
føres hvert tredje år for at opdatere
anbefalingerne og vil inkludere virk-
somheder og andre relevante aktører,
for eksempel eksperter, myndigheder
og Forbrugerrådet.
Anbefalinger til regeringen
9. De officielle miljømærker Svanen
og Blomsten skal udvikle relevante
klimakrav
De officielle og lovbaserede miljø-
mærker Svanen og Blomsten skal
gennem en målrettet revision for at
udvikle relevante krav i eksisterende
standarder samt eventuelt nye stan-
darder, der fremmer klimaomstilling
og cirkularitet i tøj- og tekstilbran-
chen. Der skal gennemføres nabotjek
til andre EU-landes nationale
miljømærker, som eventuelt kan indgå
i fast-track kriterieudvikling. Det tyske
miljømærke ”Der Blauer Engel” har
for eksempel udviklet flere konkrete
standarder, der fremmer genan-
vendelse og cirkulær økonomiske
forretningsmodeller. Der er brug for et
specifikt fokus på at få kriterier, der
dækker den belastning, der kommer
fra brugsfasen og ressource-flowet
igennem hele værdikæden fra vugge
til grav. Det kan være nye standarder,
der for eksempel skal fremme cirku-
lære forretningsmodeller, eksempelvis
leasing og nye ejerskabsforhold, der
fremmer levetiden for tøj- og tekstil-
materialer.
10. Etabler incitamenter, der fremmer
import af bæredygtige tekstiler
Regeringen anbefales i samarbejde
med PBTT at vurdere mulighederne for
at etablere økonomiske incitamenter
eller samarbejder, der fremmer import
af bæredygtige og eventuelt certifi-
cerede tekstiler ved hjælp af brug af
EU-told, afgifter eller handelsaftaler.
Indsatsen skal ske på EU-niveau.
Emne 3:
Certificering og
mærkning af tøj og tekstiler
Det estimeres, at et sted mellem 70-80
procent af tøj- og tekstilbranchens CO
2
udledninger finder sted i produktionen
(mistrafuturefashion, 2019), som
hovedsagelig ligger uden for Danmarks
grænser og i lande som Kina, Bangladesh,
Tyrkiet og Indien. Certificerings- og
mærkningsordninger kan være et
effektivt redskab for danske virksom-
heder til at arbejde med reduktion af
CO
2
udledninger i hele værdikæden.
Nedenstående initiativer har til formål
at øge virksomhedernes muligheder for
at vurdere og kende til eget klimaaftryk
fra de tekstiler og tøj, de fremstiller
og markedsfører. Initiativerne skal
øge danske virksomheders mulighed
for at håndtere klimaaftrykket ved at
fremme brugen af certificerings- og
mærkningsordninger og standarder,
også for dermed at fremme omstilling
til konkurrencedygtig og bæredygtig
produktion og forbrug. Certificering og
mærkning af produkter og virksomheder
giver en uafhængig og dokumenterbar
praksis, som også kan bruges til at
drive for eksempel energiforbedringer
i produktionen og markedsføringen af
produkter for at støtte slutbrugere til et
bæredygtigt indkøb.
Handlens egne tiltag
8. Certificeringsordninger og standarder
med relevante klimakrav skal kort-
lægges og anbefales
ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 297: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne mandag den 8. juni kl. 10:40 til 12:00 via Skype
2202521_0024.png
Regeringens
klimapartnerskaber
25
Handel
11. Undersøg om programmer for udvik-
lingsbistand kan fremme klimavenlig
produktion
Regeringen bør undersøge, om danske
programmer for udviklingsbistand kan
bruges til at fremme udvikling af mere
bæredygtige produktionsmetoder i 3.
verdens tøj- og tekstilproduktion, her-
under mere energieffektiv produktion
og udbredelsen af relevante certifi-
cerings- og mærkningsordninger. Det
skal kortlægges, hvilke programmer
der kan være relevante, og erfaringer
formidles til andre lande.
Emne 4:
Bæredygtig
forbrugsadfærd for tøj og tekstiler
Næst efter produktionsfasen er brugs-
fasen af tøjet det led i værdikæden for
tøj- og tekstilbranchen, hvor CO
2
-
udledningerne vurderes at være størst
(mistrafuturefashion, 2019). Nedenstående
initiativer har til formål at styrke omstil-
lingen til et bæredygtigt forbrug og foku-
serer på at få høstet de klimagevinster,
som ændrede indkøbs- og forbrugsvaner
kan bidrage til, nationalt såvel som
globalt. Ændrede forbrugsvaner, deraf
større efterspørgsel, er vigtigt, for at
virksomhedernes interesse i at investere
i miljø- og klimavenlige løsninger
stimuleres.
ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 297: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne mandag den 8. juni kl. 10:40 til 12:00 via Skype
2202521_0025.png
26
Regeringens
klimapartnerskaber
Handel
Fælles tiltag: Handlens eget
tiltag og anbefaling til regeringen
12. Gennemfør informationskampagner
der fremmer klimavenligt forbrug af
tøj og tekstiler
Det anbefales, at regeringen
samarbejde med PBTT og tøj- og
tekstilbranchen gennemfører lands-
dækkende informationskampagner,
der fremmer mere bæredygtigt forbrug
af tøj og tekstiler med budskaber som
der er accept af for eksempel myn-
digheder og videnskab. Kampagnerne
er målrettet tøj- og tekstilbranchen,
forbrugere samt private og offentlige
virksomheder. Et vigtigt fokusområde
er brugsfasen og fremme af en
forståelse for, at bæredygtighed også
omhandler, hvordan korrekt vedlige-
holdelse af tekstiler og tøj kan sikre
længere varighed. Kampagnen skal for
eksempel inddrage følgende:
• Adfærdsændringer, der fører til mere
miljø- og klimavenlig vask og tørring
af tekstiler med afsæt i for eksempel
GINETEX-regler og materiale samt
bedre vaskeanvisninger udviklet i
samarbejde med relevante brancher
(hårde hvidevarer og vaskemiddel).
Der tages også afsæt i best-practice
retningslinjer til virksomheders
kundeinformation om klimavenlig
pleje af produkter.
• Forbrugerkompetencer, der giver
øget forståelse for tekstilkvalitet,
fordele ved reparation af tøj, gen-
brug samt muligheder for donation
af brugt tøj og tekstiler.
• Fordele ved indkøb af energieffek-
tive vaske- og tørremaskiner efter
EU-energimærkning.
• Brancheoplysning til storforbrugere
af tekstiler for eksempel hotel- og
turismebranchen samt hospitaler og
andre offentlige institutioner.
13. Vurder mulighed for reparationsfradrag
for at udvikle servicejobs, der reparerer
Regeringen bør i samarbejde med
PBTT og tøj- og tekstilbranchen
vurdere, om det er muligt at etablere
en reparationsordning og økonomisk
incitamentsmodel til forbrugere, der
fremmer et serviceerhverv, der repa-
rerer tøj. Der gennemføres nabotjek til
Sverige, hvor forbrugere kan fratrække
omkostninger til reparation af tøj på
selvangivelsen.
14. Indfør målsætninger for det offentli-
ge indkøb og styrk indkøbsnetværk i
hele Danmark
Regeringen sikrer, at det offentlige
indkøb fastsætter målsætninger
for indkøb af miljø- og klimavenlige
produkter og serviceydelser. Miljø- og
Fødevareministeriets Forum for
Bæredygtigt Indkøb og Partnerskab
for Grønne Offentlige Indkøb skal
tilføres flere midler og styrkes som
indkøbsnetværk etableret i hele
Danmark.
lastbil til togtransport. Dogmereglerne
udvikles som et brancheinitiativ i
samarbejde med relevante aktører,
herunder transportbranchen.
16. Informationskampagner der fremmer
effektiv transport af tøj og tekstiler i
branchen
Tøj- og Tekstilbranchen gennemfører
informationskampagne for udbredelse
og brug af ’dogmeregler for effektiv
transport af tøj og tekstiler’ i den
danske branche.
17. Brug af teknologi for at nedbringe
transportbelastning fra returvarer
Det anbefales, at tekstil- og tøjbran-
chen udbreder kendskabet til digitale
’avatar-løsninger’, som kan reducere
returnering af varer købt via e-handel
på grund af dårlig fitting og pasform.
De digitale løsninger eksisterer, men
der er behov for øget kendskab,
’return of investment’ beregninger, og
økonomisk tilskud til branchen for at
motivere øget udbredelse blandt de
danske virksomheder. Støtten skal
sikre midler afsat igennem erhvervs-
fremmeordninger, især for SMV (som
f.eks. SMV Digital).
18. Brug af 3D-teknologi i
designfasen for at nedbringe
transportbelastningen
Det anbefales, at regeringen i sam-
arbejde med tøj- og tekstilbranchen
støtter målrettede initiativer, for
at fremme brug af 3D-teknologi
til optimering af designprocessen
og kollektionsprøver. Målet er at
nedbringe transportbelastningen fra
korrespondanceforsendelser af desig-
nprøver i forbindelse med udvikling af
kollektioner. Teknologien for ’virtual
prototyping’ eksisterer, men der er
behov for øget kendskab, ’return of
investment’ beregninger til branchen
for at motivere øget udbredelse blandt
danske virksomheder. Eventuelt
støtten kan ske gennem erhvervsfrem-
meordninger eller andre ordninger
især for SMV.
Emne 5:
Mindre og mere effektiv
transport af tøj og tekstiler
Transporten af tøj- og tekstilprodukter
har næst efter forarbejdningsprocessen
og brugsfasen et væsentligt potentiale
for reduktion af CO
2
udledninger
(mistrafuturefashion, 2019). Det omfatter
både CO
2
udledninger ved import fra
produktionslande såvel som CO
2
udled-
ninger ved transport ud til slutbrugere
og dermed også e-handel. E-handel er
generelt i voldsom vækst med mellem
13-20 procent årligt de sidste 10 år.
Antallet af danskere, der har handlet
dagligvarer igennem e-handel, er
fordoblet siden 2012. I 2019 udgjorde
e-handlen 12 procent af den samlede
danske detailsalg med en omsætning på
146 milliarder kroner.
(4)
. Salget af varer
udgør 37 procent, og resten er salg af
service.
Nedenstående initiativer har til hen-
sigt at fremme transportformer, der giver
mere klimavenlig import af produkter
såvel som mere klimavenlig og effektiv
transport af produkter til slutbrugerne.
Initiativerne har indirekte betydning for
en reduktion af CO
2
, da reduktionen
ikke foregår i Danmark.
Handlens egne tiltag
15. Der udvikles dogmeregler for klima-
venlig transport
Tøj- og tekstilbranchen udvikler et
sæt branchespecifikke anbefalinger
(dogmeregler) for bæredygtig og
klimavenlig transport og import af
tekstiler. Dogmereglerne kan opbygges
om en ’transportpyramide’ og skal
henstille til 1) reduktion af mængden
af det, som skal transporteres, blandt
andet ved at reducere emballage og
optimere pakning; 2) overgang fra fly
til skibstransport og 3) overgang fra
ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 297: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne mandag den 8. juni kl. 10:40 til 12:00 via Skype
2202521_0026.png
Regeringens
klimapartnerskaber
27
Handel
Forbruger­
kommunikation
Baggrund
2019 blev året, hvor klima for alvor fik
momentum i den offentlige debat og i
forbrugernes bevidsthed.
I takt med den stigende bevidsthed
om klima hos danskerne er der en øget
efterspørgsel fra forbrugerne efter hjælp
til at træffe mere klimavenlige valg.
Der et stort potentiale for at mindske
den gennemsnitlige CO
2
-udledning pr.
dansker, hvis samfundet og handlen
lykkes med at kanalisere klima-efter-
spørgsel og -bevidsthed over i ændret
forbrugsadfærd.
Mange danskere har en forståelse
af, at Danmark er et meget klimarigtigt
land– det er dog ikke tilfældet. Danskerne
udleder i gennemsnit 17 ton CO
2
om
året, hvor 3 ton CO
2
årligt kommer fra
forbrug af fødevarer og 4,5 ton CO
2
fra
forbrug af nonfoods, det vil sige ”ting og
sager” (tøj, møbler, elektronik etc.)
10
Hvis alle danskere i dag omlagde
deres fødevareforbrug til udelukkende
at indeholde plantebaserede varer,
så ville CO
2
-udledning fra fødevarer
kunne reduceres med cirka en tredjedel.
Medregner man de positive effekter
af, at landbrugsjord bruges til menne-
skeføde og natur frem for dyrefoder, er
klimaeffekten endda meget større. Der
er ikke tilstrækkelig viden i dag til at
give et tilsvarende tal for en omlægning
af vores forbrug af ”ting og sager”, men
potentialet her er formodentlig mindst
lige så stort.
”Ting og sager”
Emne 1:
Øget klimabevidsthed
I modsætning til viden om sundhed, hvor
sammenhængen mellem kost, sunde
vaner og sygdomsforebyggelse er bredt
forstået og anerkendt i befolkningen,
er niveauet af viden om varernes klima-
aftryk meget lavt. Forbrugerne lægger
vægt på det synlige og umiddelbart
forståelige, når de skal vurdere en
vares klimapåvirkning, for eksempel
emballagen, oprindelsesland og mad-
spildet. Men netop disse forhold betyder
i realiteten meget lidt for varernes
klimaprofil – og særligt for de varer, som
har et højt klimaaftryk, er betydningen
af transport og emballage lille. For varer,
der købes knapt så ofte (for eksempel
møbler, tøj og større forbrugsgoder), er
opmærksomheden formentlig endnu
lavere. Der er desuden uenighed om
beregningsmetoder og evidens blandt
videnskaben.
Potentiale
Vurderingen er, at potentialet for at
reducere klimabelastningen fra forbrug
af fødevarer er 15 procent alene gennem
information til forbrugerne inden 2030.
11
Branchen har ikke nok viden og data til
at kunne kvalificere dette, men ønsker
at have det som ambition. Ambitionen
er også baseret på, at handelsvirksom-
heder ser forretningsmuligheder i klima-
udfordringen i forhold til blandt andet
produktsortiment og produktudvikling.
Der er allerede en markedsudvikling i gang
vedrørende plantebaserede produkter,
som der er et fortsat potentiale for, dog
uden at det præcise potentiale er kendt.
Der mangler yderligere viden om
klimapåvirkningen fra forbrug af ”ting
og sager,” før en målsætning på dette
område kan fastlægges endeligt. Men
en umiddelbar vurdering er, at klimapå-
virkningen kan reduceres med cirka 10
procent alene gennem forbrugerinfor-
mation. Det er partnerskabets ønske, at
regeringen medtager disse målsætninger,
så branchen og regeringen arbejder frem
mod samme mål.
Prioriterede initiativer
og anbefalinger
Dette spor har prioriteret to initiativer,
som samlet set vil give en væsentlig
reduktion i klimabelastningen.
1: Etablering af et partnerskab for
fælles klimaengagement, -oplysning og
-adfærdsindsats
Fælles tiltag for handlen og
regeringen. Regeringen opfordres
til at etablere et offentlig-privat
partnerskab for klimaengagement,
der skal sikre enslydende og
vedvarende klima-kommunikation til
forbrugerne med høj troværdighed.
10
%
Fødevarer
Reduktion i
klimabelastningen
alene gennem
information til
forbrugerne*
*Afventer yderligere ind-
sigt i klimapåvirkningen
for endelig mål
15
%
Reduktion i
klimabelastningen
alene gennem
information til
forbrugerne
Emner, initiativer og anbefalinger
Danskernes forbrugeradfærd kan
ændres ved, at der målrettet arbejdes
med tre emner:
1.
Øget klimabevidsthed
hos dansker-
ne – gennem simple leveregler, der
kommunikeres bredt, information om
produkter og klima i butikkerne og
mærkningsordninger, der understøtter
klima.
2.
Økonomiske virkemidler
til at hjælpe
med at ændre forbrugeradfærden i en
mindre klimabelastende retning.
3.
Et transparent og anerkendt data­
grundlag,
der både dækker fødevarer
og ”ting og sager”.
2: Klimatjek af punktafgifter – og
indførelse af reparationsfradrag
Anbefaling til regeringen. De
eksisterende punktafgifter bør
analyseres af et udvalg med henblik
på omlægning for at fremme et
mindre klimabelastende forbrug.
Derudover kan regeringen med
fordel udvide det eksisterende
håndværkerfradrag til også at
inkludere reparation af ”ting og
sager”.
10 CONCITO
11 Det har ikke været muligt at regne på generelle ændringer af forbruget, som kan indebære ændring fra fx oksekød til
grisekød og fra fx gris til plantebaserede fødevarer og fra fx grøntsager indført pr. fly til mere klimavenlig transport
eller helt andre fødevarer. Derfor er denne beregning blot udført på en reduktion af animalske fødevarer, hvilket er for
simpelt, da forbrugsmønstret bl.a. også skal påvirkes inden for de animalske produktkategorier.
ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 297: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne mandag den 8. juni kl. 10:40 til 12:00 via Skype
2202521_0027.png
28
Regeringens
klimapartnerskaber
Handel
Opgaven med at oplyse forbrugerne om
klimaaftrykket er derfor enorm: Der er
lav forhåndsviden, og der er færre for-
brugere, som interesserer sig for denne
viden, end når det handler om sundhed.
kampagne i april 2020 med fokus på
forbrugernære klimatips til hverdagens
madlavning.
Følgende initiativer kan anbefales i
et offentlig­privat partnerskab for
klimaoplysning og ­adfærd:
a.
Budskaber som såvel offentlige som
private aktører kan benytte i deres
respektive kommunikationskanaler
- både fødevarer og “ting og sager”.
Under udvikling af disse skal der
foretages en afvejning af, hvordan
klima kan kommunikeres på måder,
hvor andre bæredygtighedsudfor-
dringer ikke kompromitteres. For
eksempel sundhed, biodiversitet,
næringsstoftab, kemiske forureninger,
energiforbrug, sociale forhold med
videre.
b.
Kampagner bør gennemføres i to
spor: en stor, bred og løbende
kampagne med fokus på de simple
og handlingsorienterede budskaber.
Og efterfølgende specifikke indsatser
målrettet bestemte kategorier af
varer (for eksempel tøj, møbler, mad,
byggematerialer, it) Endvidere er
det afgørende, at både forskellige
forbrugssituationer og forskellige
forbrugertyper indtænkes i udform-
Fælles tiltag: Handlens eget
tiltag og anbefaling til regeringen
1. Partnerskabet for fælles klimaengage-
ment, -oplysning og -adfærdsindsats
Regeringen opfordres til at etablere
et offentlig-privat partnerskab for
klimaengagement, -oplysning og
-adfærdsindsats, hvor alle aktører,
det vil sige erhvervet, det offentlige
og NGO’er, skal fastlægge og kom-
munikere fælles budskaber om både
klimavenlige fødevarer og “ting og
sager”, som bakkes op af myndigheder
og videnskaben, så der sikres en høj
troværdighed og genkendelse. Kun
derved kan branchen skabe de reelle
adfærdsændringer, der er brug for.
En fælles platform og budskaber vil
sikre ens budskaber på tværs af de
forskellige aktører – og dermed være
med til at dæmme op for potentiel
”klimaforvirring” på grund af forskellige
budskaber, mulig vildledning og ’green
washing’.
I begyndelsen vil budskaberne
sandsynligvis være simple leveregler,
men budskaberne skal udbygges og
forfines i takt med, at der etableres
belæg for mere præcise budskaber. En
inspiration for de fælles partnerskaber
kan være det succesfulde samarbejde
om kampagnen “6 om Dagen”.
Handelsvirksomhederne vil være en
aktiv medspiller i partnerskabet, som
skal have deltagelse af erhvervslivet,
myndigheder og NGO’er. Erhvervet
forpligter sig til at indgå i arbejdet,
formidle budskaber samt til at vise
fremdrift i forhold til de aftalte mål-
sætninger.
Partnerskabet kan udvikle nogle
huskevenlige budskaber i en populær,
positiv og handlingsanvisende form, for
eksempel:
Arbejdet med kommunikation og
adfærd i forhold til fødevarer kan
blandt andet tage udgangspunkt i DTU
Fødevareinstituttets rapport fra 2020,
som kan bruges til at koble klimahen-
syn med de eksisterende kostråd, samt
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
og Miljø- og Fødevareministeriets
CO
2
Simple og handlings-
orienterede budskaber
Der skal udformes huskeven-
lige budskaber i en populær,
positiv og handlingsanvisende
form. Eksempelvis:
Spis mindre og lysere kød
Brug det hele/Smid intet væk.
Spis flere rødder og planter
Køb lidt men godt
Køb mindre til engangsbrug
Køb kun ting, der kan
repareres eller genbruges
Køb certificerede ting og sager
med relevante klimakrav
Bortskaf emballager og
produkter rigtigt
ningen af budskaberne, og hvordan de
kommunikeres.
c.
For at sikre at budskaberne rammer
forbrugerne, og at der sikres en reel
ændret adfærd, skal der bruges
forskellige virkemidler og budskaber,
som kan bruges både fysisk og
online, herunder udvikling af en
række udsagn, som kan anvendes
på varer eller i forbindelse med salg
af varer, uden at have behov for
yderligere evidens (for eksempel
produktspecifikke livscyklusanalyser).
Modellen for dette kunne være den
generelle accept af at kalde frugt og
grønt for ”sunde valg” – eller i dette
tilfælde ”gode klimavalg”. Dette må
dog ikke ske på bekostning af det
vigtige arbejde med at udforme
produktspecifikke LCA’er.
d.
Særligt fokus på måltider, menuer og
færdigretter. Her kan man overveje
en klimaberegner for måltider, som
kan bruges på hele sunde måltider,
der samtidig holder sig under et
lavt niveau for CO
2
-udledning.
Dette kunne være relevant både for
handelen generelt, detailhandelen og
for restauranter og foodservice.
e.
Partnerskabet kan formidle viden
om klimamad og servering af klima-
måltider. Handelsvirksomhederne
leverer i dag fødevarer med videre til
mere end 3.000 offentlige og private,
professionelle køkkener på skoler,
hospitaler, børnehaver, restauranter,
hoteller, rådhuse, private og offentlige
arbejdspladser. Mange køkkener
har i forbindelse med omlægning til
økologiske fødevarer samtidig omstil-
let til sundere og mere klimavenlige
måltider med mindre kød, mere grønt,
sæsontilpassede indkøb og markante
reduktioner i madspild. Denne
omlægning til klimavenlig madlavning
og måltider kan udbredes og er en
oplagt platform for både handling og
formidling om måltider med lavere
klimaaftryk.
f.
Særligt fokus på pensum i skoler –
både grundskoler og ungdomsuddan-
nelserne. Ikke mindst sidstnævnte
kan spille en større rolle end i dag i
at bevidstgøre kommende forbrugere
om deres ansvar og muligheder. Dels
fordi eleverne her er ældre og derfor
kan forholde sig til mere komplekse
spørgsmål, og dels fordi de selv på
ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 297: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne mandag den 8. juni kl. 10:40 til 12:00 via Skype
2202521_0028.png
Regeringens
klimapartnerskaber
29
Handel
det alderstrin er forbrugere.
g.
Gennemførsel af en national klima-
uge, hvor alle aktører sætter fokus
på sammenhængen i gode klimavalg.
Handlen vil bakke op om et sådant
tværgående initiativ.
Anbefalinger til regeringen
1. Skærpede klimakrav i eksisterende
mærker
Branchen ønsker skærpede klimakrav
i de etablerede offentlige mærker og
opfordrer regeringen til at igangsætte
dette arbejde hurtigst muligt med de
nordiske lande og EU.
Arbejdet med nye klimakrav i EU-
mærker kan igangsættes med øjeblikkelig
virkning med ophæng i EU's strategi:
Farm to Fork og med mål om ikrafttræd-
else senest 2025. Nye klimakrav, som kan
vedtages på kortere sigt i Danmark og
Norden, for henholdsvis De Økologiske
Spisemærker, Ø-mærket og Svanemærket,
skal træde i kraft senest 2023.
Mærker skal være troværdige og ikke
vildlede forbrugerne og bør ikke sætte
forbrugerne i unødvendige dilemmaer.
Det er vigtigt, at det er muligt for både
store og små virksomheder at håndtere
mærkerne, herunder i forhold til byrder
og omkostninger. Der er for nærværende
ikke data og viden nok til at introducere
et decideret klimamærke på fødevarer,
ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 297: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne mandag den 8. juni kl. 10:40 til 12:00 via Skype
2202521_0029.png
30
Regeringens
klimapartnerskaber
Handel
Datagrundlag
Tænketanken CONCITO vil i
efteråret 2020 offentliggøre
projektet ”Den store klimadata-
base”, hvori klimaaftrykket fra
mere end 500 fødevarer vil blive
gjort offentligt tilgængeligt. Alle
interesserede vil frit kunne hente
viden og inspiration i ”Den store
klimadatabase”.
Projektet består af en faglig dialogfase,
udarbejdelse af en klimadatabase over
mere end 500 fødevarers klimaaftryk
samt udgivelse og formidling af
klimadatabasen på dansk og engelsk.
”Den store klimadatabase” vil være
et centralt værktøj, der eksempelvis
kan bruges som grundlag for
klimaberegnede opskrifter, apps til
beregning af indkøbets klimaaftryk,
undervisning af skoleelever,
opkvalificering af køkkenpersonale,
oplysningskampagner og meget andet.
men partnerskabet er positiv overfor, at
mulighederne undersøges. Partner-
skabet foretrækker et positivt fødevare-
mærke og helst på EU-niveau.
ved eventuelle nye punktafgifter med
det formål at begrænse produktets
klimaaftryk. Analysen skal belyse både
fordele – en mindre klimabelastning
– og ulemper som for eksempel de
administrative byrder og risikoen for
stigende grænsehandel.
Den eksisterende afgift på
engangsservice er med aftalen om
Finanslov 2020 tredoblet. Den udgjorde
indtil årsskiftet 19,20 kr./kg, men er
nu hævet til 57,60 kr./ kg. Traditionelt
engangsservice fremstillet af plastik
vejer mindre end mere klimavenlige
papkrus, træbestik og tallerkener
fremstillet af plantefibre. Det vil sige at
den mere klimavenlige løsning straffes
forholdsvis mere end engangsservice af
plast. Klimapartnerskabet for Handel
anbefaler derfor, at emballageafgiften
differentieres efter materialetype, så
forbrugerne tilskyndes til at træffe
klimavenlige valg.
Klimapartnerskabet foreslår, at alle
produkter, som omfattes af det udvide-
de producentansvar, fritages for afgifter,
da miljø- og klimabelastningen netop
indlejres i selve producentansvaret,
ligesom emballageafgifter på øl og vand,
som er omfattet af et pantsystem, blev
fjernet i 2019.
2. Klimavenligt ”håndværkerfradrag”
for reparationer
Klimapartnerskabet for Handel
anbefaler, at det eksisterende ”hånd-
værkerfradrag” for private udvides til
også at gælde for reparation af ”ting og
sager”, for eksempel elektronik, møbler
og tøj, som kan fremme reparationer af
længerevarende forbrugsgoder.
Emne 2:
Økonomiske virkemidler
Anbefalinger til regeringen
Økonomiske virkemidler: Klimatjek af
afgifter og reparationsfradrag
Hvis forbrugerne og alle aktører i
værdikæden skal træffe klimapositive
valg, er det afgørende, at økonomiske
virkemidler bliver mobiliseret, så der
er økonomisk motivation til at vælge
handlinger og produkter med lavere
klimabelastning. Pris er for mange
forbrugere en afgørende faktor i mange
valg. Derfor er der behov for aktivering
af økonomiske virkemidler, som sikrer,
at klima- og miljøbelastningen afspejles
i højere grad i råvarernes pris, og at
såvel producenter som forbrugere
motiveres til positive klimavalg.
1. Klimatjek af punktafgifter
Klimapartnerskabet for Handel
opfordrer regeringen til at nedsætte
et udvalg, som kan analysere den kli-
mamæssige betydning af eksisterende
punktafgifter samt fordele og ulemper
og flere danskere ønsker at spise mere
klima- venligt, og mange efterspørger
derfor hjælp til at navigere, når de
handler.
Der er behov for en offentlig
tilgængelig liste over gennemsnitlige
klimaaftryk for de mest almindelige
fødevarer opgjort på en ensartet,
retvisende og troværdig måde. Denne
liste skal hvile på et stærkt fundament
af forskning og viden. Tænketanken
CONCITO arbejder i øjeblikket på en så-
dan liste, som kan være et fremadrettet
fundament – men materiale fra andre
uafhængige vidensorganisationer eller
universiteter kan også udgøre dette
fundament. Det vigtige er, at der opnås
enighed om en standard for opgørelse
af klimapåvirkning på EU-niveau, og at
denne standard godkendes af de rette,
offentlige myndigheder. Når standarden
er fastlagt, kan den anvendes på de
mest brugte fødevarer i Danmark
og resultaterne skal være offentligt
tilgængeligt.
På samme måde er der behov for en
baseline for klimapåvirkning fra køb og
forbrug af tøj, møbler, elektronik og så
videre. På kort sigt må internationale
studier/opgørelser anvendes, så nogle
enkle leveregler og dogmer kan fastlæg-
ges og kommunikeres. På lang sigt er
der behov for robuste opgørelser over
de mest almindelige ”ting og sager”,
som beskrevet ovenfor i forhold til
fødevarer. Det vil kræve ressourcer at få
etableret en dansk baseline.
Når disse standarder er fastlagt,
foreslår klimapartnerskabet for Handel,
at denne viden formidles til alle aktører,
herunder til formidlere af klimavaner og
undervisere på området.
Emne 3:
Transparent og aner-
kendt datagrundlag
Anbefaling til regeringen
1. Bedre viden og indsigt i klimapå-
virkning – og forbedret transparens
Regeringen bør arbejde aktivt for, at
der etableres konkret viden og indsigt
i klimapåvirkning fra både fødevarer og
nonfood-produkter.
Forbrugere såvel som professionelle
aktører i dagligvarebranchen og restau-
rationsbranchen efterspørger i stigende
grad oplysning om klimaaftrykket fra
de fødevarer, de køber og sælger. Flere
ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 297: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne mandag den 8. juni kl. 10:40 til 12:00 via Skype
2202521_0030.png
Regeringens
klimapartnerskaber
31
Handel
Klimaansvarlige
værdikæder og
sourcing
Baggrund
For mange danske virksomheder –
store som små – og særligt danske
handels- eller servicevirksomheder
– er virkeligheden den, at der finder
væsentlige klimapåvirkninger sted i de
globale værdikæder uden for Danmarks
grænser. Servicevirksomheder (bortset
fra transport) har generelt lavere inden-
landsk udledning end produktionsvirk-
somheder, men en højere importeret
udledning.
1
Derfor er mange danske
virksomheder også i fuld gang med at se
på, hvordan man kan reducere klimapå-
virkningerne i værdikæder – det er dog
nødvendigt, at endnu flere kommer med,
og at indsatsen falder samlet fremfor
fragmenteret, så effekten maksimeres,
og den administrative belastning for
SMV’er i leverandørkæden minimeres.
Potentiale
For et velstående land som Danmark,
hvor en betydelig del af produktionen
for længst er outsourcet, finder en stor
del af den klimapåvirkning, der stammer
fra danskernes forbrug, sted uden for
landets grænser. I 2015 blev der udledt
knap 50 millioner ton CO
2
i Danmark,
men vores forbrug gav anledning til
udledning af godt 70 millioner ton
CO
2
. Danskernes forbrug har altså et
CO
2
-aftryk, der er betydeligt større end
vores CO
2
-udledning.
1
CONCITO anslår,
at en danskers udslip af drivhusgasser
gennem energiforbruget og forbruget af
varer og serviceydelser er cirka 17 ton/
år, hvoraf cirka 70 procent er knyttet til
forbruget af produkter, infrastruktur og
serviceydelser, hvor mange af de fysiske
produkter er fremstillet uden for Danmarks
grænser.
2
Samtidig udgør import en
betydende del af vores eksport, og
virksomhedernes indkøb af råvarer og
deres produktionsprocesser er stadig
mere spredt på tværs af landegrænser.
1: Axcelfuture, jan 2020
2: CONCITO, 2019
3: Carbonbrief.org, juli 2017
Det anslås, at cirka 22 procent af de
globale CO
2
-emissioner stammer fra
produktionen af varer, der i sidste ende
forbruges i et andet land.
3
Prioriterede initiativer og anbefalinger
Emne 1. Øget samarbejde i værdikæden
om datatransparens og fælles krav
Den væsentligste barriere for virksom-
hedernes arbejde med klimaansvarlig
import er i langt de fleste tilfælde at
beregne deres CO
2
udledning i scope
3 – altså dét udslip, der finder sted i
forbindelse med produktionen af de
produkter og services, man indkøber.
Det er meget få virksomheder, som
har mulighed for at fastlægge og
offentliggøre deres scope 3-emission,
på trods af at det er nødvendigt for at få
et retvisende billede af virksomhedens
klimapåvirkning: Kun 16 ud af de 100
største danske virksomheder oplyser om
CO
2
-udledninger fra underleverandører
(scope 3). Det kan også være svært
for en – i global kontekst – lille dansk
virksomhed overhovedet at gøre krav
på for eksempel miljø- og klimaforhold
gældende i forhold til sine leverandører.
Her vil der ofte være behov for samar-
bejde om krav imellem ordregivende
virksomheder, indimellem også med
danske myndigheder eller de lokale
myndigheder i produktionslandet. Det
kan opleves som en uoverkommelig
opgave – især for små- og mellemstore
virksomheder.
Anbefalinger til regeringen
1. Videnscenter for ansvarlig import og
klimapåvirkning i leverandørkæden
I Danmark kan virksomhederne få hjælp
til eksporten fra The Trade Council, der
hører under Udenrigsministeriet. Men
der er ikke samme hjælp, når det kom-
mer til import og leverandørkædestyring.
Et nationalt center for ansvarlig import
og klimapåvirkning i leverandørkæden
vil kunne bidrage til, at danske virksom-
heder mere effektivt kan løfte deres
arbejde med blandt andet klima og miljø
i værdikæden. Det kan for eksempel
ske ved, at videnscenteret skaber et
større faktabaseret vidensgrundlag
om, hvilke værdikæder, der belaster
klimaet mest, og hvordan man som
virksomhed kan arbejde henimod mere
bæredygtige og klimavenlige værdikæ-
der/sourcing. De områder med størst
klimabelastning kan identificeres, og
på den baggrund kan der nedsættes en
række fokuserede frivillige samarbejder
på tværs af værdikæderne. Formålet
med dette er at fokusere indsatsen, hvor
der er det største behov, og dermed
arbejde henimod en mere klimavenlig og
ansvarlig produktion. Der kan, inden for
konkurrencereglerne, ses på for eksem-
pel fælles krav til udenlandske leveran-
dører, kvalitetskontrol af særligt vigtige
udenlandske leverandører, systematisk
erfaringsudveksling imellem indkøbere,
samt erfaringerne fra de samarbejder,
som i øjeblikkett finder sted inden for
visse fødevaregrupper, herunder ”Er-
hvervsinitiativ for bæredygtig palmeolie”
samt ”Dansk alliance for ansvarlig soja”.
Videnscenteret bør også indhente viden
og erfaringer fra udlandet til inspiration
i Danmark.
Centeret kan desuden stå for udvik-
ling og drift af en offentlig CO
2
-beregner
for scope 1, 2, og 3 – inspireret af Klima-
kompasset, udviklet i 2008 som et led i
den daværende regerings handlingsplan
for virksomhedernes samfundsansvar.
Kompasset opdateres ikke længere og
beregner desuden ikke scope 3-emissio-
ner. En ny CO
2
-beregner vil især være en
god løsning for SMV’erne. Videnscente-
ret bør oprettes i et samarbejde mellem
relevante myndigheder, danske virksom-
heder og relevante danske interessenter,
herunder fra vidensinstitutioner og
civilsamfundsorganisationer, der er til
stede globalt og har ekspertise på områ-
det. I stedet for at bygge noget nyt, kan
man se til eksisterende organisationer
på området.
2. Styrk eksisterende mærknings-
ordninger af produkter ved fælles
klimakrav
ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 297: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne mandag den 8. juni kl. 10:40 til 12:00 via Skype
2202521_0031.png
32
Regeringens
klimapartnerskaber
Handel
Det er vigtigt at styrke de eksisterende
mærkningsordninger fremfor at opfinde
nye ordninger eller slække på kravene til
dem. For at gøre dette bør der gennem-
føres en ensretning af, hvordan reduktion
af klimapåvirkningen kan indgå som et
krav i de officielle mærkningsordninger,
der er baseret på lovgivning, for eksem-
pel Svanen, EU- Blomsten/ EU Ecolabel.
Der bør desuden indledes en dialog med
de private mærkningsordninger for at
forhøre sig om mulighederne for, at de
reviderer deres standarder med klima-
krav, for eksempel private ordninger som
Fairtrade, FSC, GOTS, Made in Green
by OEKO-TEX, MSC, PEFC, Rainforest
Alliance (UTZ) og RTRS – Round Table
on Responsible Soy. Dertil bør klimakrav
under EU’s Økologilogo, og dermed også
Ø-mærket hæves som ønsket af den
økologiske branche. Denne dialog bør
gennemføres med mærkningsordningerne
i regi af relevante myndigheder med del-
tagelse af erhvervs- og civilsamfunds-
organisationer og virksomheder. Fælles
standarder som GHG Protocol eller EU’s
PEF eller EPD-format kan anvendes til
beregning af carbon footprint. Fælles og
samtidig dansk handling vil øge påvirk-
ningsmuligheden på de krav, der stilles
fra internationale certificeringsordninger
og organisationer, men skal naturligvis
også tænkes sammen med de udspil på
området, som Europa-Kommissionen
forventes at komme med i løbet af
foråret 2020.
Det kan i forlængelse heraf overvejes
at give virksomhederne bedre adgang
til at opnå de omtalte mærkninger i
form af for eksempel økonomisk støtte
til /rådgivning om processen. Det kan
være med til at understøtte, at endnu
flere virksomheder – særligt SMV’er –
arbejder henimod at få mærket deres
produkter, og dermed gøre det lettere for
både kunder og forbrugere at foretage
de klimavenlige valg.
Anbefalingen har ingen lovgiv-
ningsmæssige aspekter eller direkte
økonomiske konsekvenser. Dog kan små
aktører såsom landmænd, for-
arbejdnings- og produktionsvirksom-
heder med. mere., der indgår i de eksi-
sterende mærkningsordninger, opleve
stigende administrative og driftsrela-
terede omkostninger i forbindelse med
implementering af de nye krav, som til
1: Axcelfuture, jan 2020 s 9
2: Miljø- og Fødevarestyrelsen, Affaldsstatistik, 2017
en vis grad må forventes at afspejle sig
i prisen. For at imødegå dette og sikre,
at leverandørerne også opfylder de krav,
der stilles, kan det overvejes at bringe
den danske udviklingsbistand i spil for
at hjælpe leverandører i udviklingslande
med at leve op til kravene eventuelt i
samarbejde med danske virksomheder.
Det kan implementeres på mellemlangt
sigt.
Handlens egne tiltag
1. Udvikling af krav om virksomheds-
certificeringer og klimadata til
leverandører
Visse virksomhedscertificeringer har
potentiale for at kunne skabe klima-
effekter ved hjælp af krav om løbende
optimering og forbedring af klimaind-
satsen. Derfor er der potentiale for i
højere grad at stille krav om de samme
certificeringer til leverandører – dette
blandt andet med henblik på optimering
af krav/forventninger til små og mellem-
store virksomheder i leverandørkæden.
For eksempel er der indikationer på,
at importen fra lavindkomstlande i
Afrika, Østeuropa og Asien er særligt
CO
2
-intensiv.
1
Ved at ensrette krav til leverandører
om løbende reduktion af emissioner,
for eksempel igennem indførelse af
miljøledelsessystemer samt brug af
tredjepartscertificerede ordninger, øger
branchen incitamentet hos leveran-
dørerne til at tage skridt til at reducere
den negative påvirkning af miljøet.
Samtidig gør branchen det ”nemmere”
for små og mellemstore virksomheder
at stille krav til leverandører om at
reducere udledningen af CO
2
. En øget
efterspørgsel efter den samme type
certificering hos leverandører, vil give
danske virksomheder en større mulighed
for at få indflydelse på emissionerne i
leverandørkæden.
• I dag er der ikke overblik over, hvor
mange af de produkter, der sælges
i Danmark, der er produceret af
certificererede leverandører. Der bør
udarbejdes en baseline for, at en
koordineret resultatopfølgning kan
finde sted.
• Herefter bør der opstilles en fælles
erklæring, som relevante
importvirksomheder kan tilslutte
sig. Erklæringen indbefatter fælles
målsætninger om at benytte virksom-
hedscertificeringer og indhente og
dele klimadata fra leverandører, der
skal være baseret på:
• Tredjepartscertificering
• Et miljøledelsessystem med krav om
kontinuerlig forbedring
• CO
2
-beregninger baseret på
GHG protocol eller EU’s PEF eller
EPD-format
• Erklæringen kan også indeholde kon-
krete mål om andelen af leverandører,
der inden 2025 og 2030 skal være
certificeret efter ordninger, der lever
op til de ovenstående krav. Det kan for
eksempel være BEPI, EMAS, ISO14001
eller lignende miljøledelsesprocedurer.
• Det foreslås, at sekretariatsbetjenin-
gen af ovenstående indsats drives af
eller finansieres af relevante myndig-
heder i samspil med virksomheder
og organisationer, som en del af
indsatsen for reduktion af de globale
emissioner fra dansk forbrug.
Emne 2.
Større krav om øget
genanvendelse i værdikæden
Hvis der skal sikres optimal brug af
produkt- og emballeringsmaterialer og
sikres, at flere materialer genanvendes,
så skal der produceres mindre med
virgin-materialer. Genanvendelsespro-
centen for emballageaffald i Danmark
for 2017 viser, at genanvendelsen af
plast- og træ-emballage halter efter de
øvrige områder.
2
Samtidig er sporbarhed
for indholdstoffer og materialetyper
en væsentlig forudsætning for gen-
anvendelse, ligesom bedre design for
adskillelse i rene materialer er det. Hvis
et givent produkt skal kunne genbruges
i en anden sammenhæng eller genan-
vendes, er det vigtigt, at man ved, hvad
produkterne indeholder, og at det er de-
signet til at blive skilt ad. Virksomheder
har mulighed for – igennem de krav de
stiller til deres leverandører – at skabe
efterspørgsel efter bedre løsninger.
Handlens egne tiltag
1. Reduktion af emballagevolumen
igennem krav til leverandører
Branchen skal reducere brugen af
ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 297: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne mandag den 8. juni kl. 10:40 til 12:00 via Skype
2202521_0032.png
Regeringens
klimapartnerskaber
33
Handel
emballage – så virksomhederne bruger
den emballage, der er nødvendig og ikke
mere. Generelt er CO
2
-regnskabet ved-
rørende brugen af emballage kompleks.
Eksempelvis er pap, træ og metal ofte
tungere og vejer derfor mere i transpor-
ten, hvilket skaber større emissioner.
Det vurderes dog, at emballagevolumen
i handlen godt kan nedbringes med en
positiv effekt på klimaregnskabet til
følge.
Der stilles krav til leverandører om,
at med udgangspunkt i basisåret
2017 bør brugen af al primær em-
ballage til nonfood-varer reduceres
med 20 procent inden 2025.
opnår en direkte besparelse i form af
reducerede omkostninger til lager og til
bortskaffelse af affald. Virksomheden,
som modtager restfraktionen, opnår en
besparelse i form af lavere omkostninger
til indkøb af råvarer i form af virginmate-
rialer. Det er dog ikke effektivt, hvis hver
enkelt virksomhed skal etablere sin egen
separate donationsordning for ukurante
varer. I stedet bør der ses på udvikling
af en landsdækkende markedsplads for
genbrug af nonfood-produkter, som kan
samle varerne et sted. Se desuden også
anbefalinger om donationer af fødevarer.
Handlens egne tiltag
1. Landsdækkende markedsplads for
genbrug af nonfood-produkter
Som situationen ser ud i dag, kan det
være svært for virksomheder at komme
af med ukurante varer, og det kræver
ofte tid og vilje at finde en aftager. Det
mindsker incitamentet til donationer
fremfor kassering. Der findes allerede
eksisterende markedspladser for
overskudsprodukter på nonfood, men
de skal styrkes og samtænkes med
henblik på at skabe en landsdækkende
markedsplads for genbrug af nonfood-
produkter. I dag er de velgørende organi-
sationer en væsentlig aftager af varerne.
Samarbejdet mellem dem på den ene
side og detail- og engroshandlen på den
anden kan med fordel understøttes og
gøres mere effektivt. Der kan desuden
hentes inspiration fra platformen Inkind
Direct, der opererer i Storbritannien og
Tyskland. Inkind Direct blev grundlagt
i 1996 og distribuerer forbrugsvarer,
doneret af virksomheder, til britiske vel-
gørenhedsorganisationer, der arbejder i
Storbritannien og i andre lande.
Anbefalinger til regeringen
2. Forenkling af regler om udtagnings-
moms
Fra detail- og engroshandlen kasseres
varer, der indeholder utilsigtede stoffer,
er behæftede med fejl og mangler, eller
som af andre grunde ikke kan sælges.
Varer, der ikke lever op til gældende
sikkerheds- og sundhedskrav skal bort-
skaffes, mens andre varer kan forbruges,
men ikke sælges under de almindelige
betingelser.
Fælles momsregler i EU betyder, at
virksomheder ikke må give varer gratis
til genbrugsbutikker, hvis varen for
EU indfører desuden skærpede krav til
blandt andet genanvendelsesprocenten
i plastemballager i 2025 (producentan-
svaret).
2. Øget genanvendelse af produkt mate-
rialer igennem krav til leverandører
Mange varer indeholder en stor mang-
foldighed af plast og andre materialer,
der ikke bliver genanvendt i dag. Men
øget brug af genanvendt plast og andre
materialer kan fremmes via nye sam-
arbejder og leverandørkrav. Der stilles
derfor forslag om en fælles indsats for
at ensrette og effektivisere måden, vi
efterspørger materialer, der bruges i
Danmark, samt at understøtte en øget
genanvendelse af materialer:
• Der stilles krav til leverandører om, at
i 2025 skal 50 procent af al primær
plast (emballage på produkt på
nonfoodvarer kunne genanvendes, og
50 procent skal være fremstillet af
genanvendt plast.
• Det er desuden relevant med krav til
andre materialetyper (tekstiler, elek-
tronik, byggematerialer og så videre).
Se her konkrete genanvendelsesmål
fra blandt andet tekstil-sporet.
eksempel ikke kan sælges. Hvis en
virksomhed modtager et parti hånd-
klæder produceret med fejl – som ikke
er salgbare men fuldt anvendelige – så
skal de betale en såkaldt udtagnings-
moms på 25 procent for at donere
håndklæderne til velgørenhed. Fra den 1.
januar 2020 er reglerne for udtagning af
moms blevet ændret således, at moms-
grundlaget for udtagningen ændres
fra indkøbsprisen til at være baseret
på den reelle markedsværdi af varen
på udtagningstidspunktet. Reglerne er
endnu ikke trådt i kraft, da Danmark
skal have tilladelse fra EU til at afvige
fra reglerne. Det bemærkes, at denne
ordning fortsat indebærer administrative
omkostninger for virksomhederne, og
at en løsning, hvor beregning af udtag-
ningsmomsen kunne være nul kroner
ved donation til almenvelgørende eller
på anden måde almennyttige foreninger,
fonde, institutioner med videre, vil være
at foretrække. Det er derfor en sag, som
det bør overvejes at rejse på EU-plan.
Emne 4.
Generelle anbefalinger til
ændrede rammevilkår
1. Nabotjek af konkurrencelovgivning
For at imødegå udfordringer i forhold til
konkurrenceloven foreslås det, at der
gennemføres et nabotjek blandt vores
nordiske nabolande af deres fortolkning
af konkurrenceloven for så vidt angår
branchesamarbejder, der omhandler
bæredygtighed, klima og CSR.
2. Tjek af regulering i forhold til regel
som skaber unødigt spild af produkter
Klimapartnerskabet foreslår, at
regeringen udarbejder et regelcheck
for lovgivning, som i dag er med til at
skabe spild eller er med til at hindre
tiltag i forhold til at reducere spild. Et
eksempel er forbrugeres mulighed for
at returnere brugte varer under fortry-
delsesretten, som betyder, at de brugte
varer, der i dag returneres med hjemmel
i forbrugerrettighedsdirektivets regler
om fortrydelse, resulterer i kasserede
produkter, da forhandlerne ikke kan
sælge brugte varer. Et opgør med retten
til at returnere brugte varer vil derfor
gavne miljøet, da mængden af let-brugte
produkter, der kasseres, vil falde.
Emne 3.
Samarbejde om reparati-
on og donationer af nonfood-varer
Der er et potentiale for at opnå
økonomiske gevinster ved at undgå at
kassere fejlproducerede varer, udgåede
sæsonvarer og lignende, der ikke kan
afsættes på markedsvilkår, men i stedet
finde anvendelsesmuligheder for disse
varer. Virksomheden, som afsætter en
sådan restfraktion igennem donation,
ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 297: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne mandag den 8. juni kl. 10:40 til 12:00 via Skype
2202521_0033.png
34
Regeringens
klimapartnerskaber
Handel
Emballage
Baggrund
Meget af det affald, der i dag forbrændes,
er emballage, der har været omkring
de produkter, som handlen leverer. Der
sættes omkring 970.000 ton emballage
på det danske marked hvert år.
Emballager udgør 10-20 procent af
den mængde affald, som brændes.
Samlet set udledes der i dag 29.000
ton CO
2
fra forbrændingen af affald, og
Energistyrelsens fremskrivning viser, at
54 procent af CO
2
-udledningen fra el- og
fjernvarmeproduktionen vil komme fra
affaldsafbrænding i 2030, hvis der ikke
tages initiativ til nye indsatser.
På emballageområdet er det særligt
ift. forbrugeremballagerne, at der må ske
forandringer. Emballager, der anvendes
mellem virksomheder, genanvendes i
overvejende grad i dag. Målet er dog
ikke alene genanvendelse, men også
genanvendelse i højere kvalitet og
udvikling af logistiksystemer, hvori
emballager genbruges mange gange, før
de genanvendes.
Det er oplagt, at handlen sammen
med sine leverandører påtager sig
et ansvar for aktivt at medvirke til,
at emballagerne kan genbruges og
genanvendes. Og desuden pege på
forudsætninger for, at emballagerne
faktisk bliver genanvendt i det danske
affaldssystem.
Der er fire væsentlige grunde til, at vi
skal angribe denne opgave, som en del
af klimapartnerskabet for Handel:
1
EU har med affalds- og emballage-
direktivet fastsat krav om et produ-
centansvar for emballager, og med
dette sat en klar retning for udvik-
lingen af mere miljø- og klimavenlige
emballager. Handlen står således over
for en stor udviklingsopgave i forhold
til at øge emballagernes miljø- og
klimavenlighed.
2
Hovedparten af CO
2
-bidraget fra
emballager sker uden for de danske
grænser i forbindelse med råstof-
indvindingen og bearbejdningen af
råstofferne, men hvad vi gør i Danmark
har en overordentlig stor indflydelse.
For eksempel har antallet af gange en
emballage genbruges eller brugen af
genanvendte materialer i produktion
af nye varer/emballager en overor-
dentlig positiv effekt på CO
2
-bidraget,
da ikke bare klimapåvirkninger, men
også øvrige påvirkninger af miljøet,
i råstofindvindingen og den første
bearbejdning af materialerne helt
undgås.
3
Potentialet for at genanvende mere
affald generelt er enormt. Danmark
lå i 2014 på en tiende plads i EU, når
det kommer til genanvendelse. Der
er derfor behov for en affaldsreform,
der sikrer, at Danmarks performance
løftes væsentligt.
4
Omtrent 20 procent af el- og fjernvarme-
produktionen i Danmark er baseret
på affald. Energisektoren sigter på
et gennemgående skift fra fossile
brændsler og over til vedvarende
energi, hvorfor affald til forbrænding
slet ikke er ønsket i fremtiden.
Potentiale
Der ligger store forretningsmuligheder
i at opfatte affald som en værdifuld
ressource, og der er derfor behov for
rammevilkår, der understøtter dansk
grøn vækst i form af dels udviklingen af
emballageløsninger, dels genanvendel-
sesteknologi.
Emballage er samtidig et område,
hvor partnerskabet mener, at der ligger
en stor mulighed for at udvikle nye
forretningsmodeller i forbindelse med
implementering af den nye lovgivning
for udvidet producentansvar for alle
emballager, som træder i kraft i 2025.
Prioriterede initiativer og anbefalinger
1: Etablering og efterlevelse af fælles
emballageprincipper
Detailhandlen lancerede den 11. marts
på MLDK.org en guide med et fælles
sæt emballageprincipper, som skal sikre
et forbedret valg af materialer og størst
mulig genanvendelse. Over de kommende
år vil foreløbig dagligvarebranchen
konvertere alle emballager til de nye
principper og samtidig arbejde for en
udbredelse af guiden til andre brancher,
blandt andet til nonfood produkter og
e-handelsemballager, som er i voldsom
vækst. Guiden vil ikke alene sikre et løft
i virksomhedernes performance, men
også ensrette emballagerne, hvilket
muliggør mere og bedre genanvendelse.
2: Reform af det danske affaldssystem
Emballager skal designes, så de kan
genanvendes i et effektivt affaldssystem
og med en til stadighed øget kvalitet.
Ansvaret for det nuværende affalds-
system ligger hos 98 kommuner, hvorfor
en national ensretning og optimering
ikke er mulig. Regeringen anbefales
at gennemføre en omfattende reform
af affaldssektoren med det formål at
understøtte den cirkulære økonomi.
Affaldsindsamling og -sortering skal
strømlines nationalt, således at der
bliver en skala, som tillader investeringer
i større og mere effektive genanvendel-
sesanlæg. En affaldsreform skal resultere
i rammevilkår, der understøtter ambitiøse
mål for en cirkulær økonomi, hvor affald
bliver betragtet som en ressource.
3: Implementering af producentansvaret
for emballager
Producentansvaret for emballager
skal implementeres på en måde, hvor
økonomiske incitamenter understøtter
en udvikling i markedet af både nye
designløsninger for emballager samt
udvikling af sorterings- og genanven-
delsesteknologi. Implementeringen skal
understøtte nye forretningsmodeller og
teknologiudvikling, der er gangbar i kon-
kurrencen på det europæiske marked.
Emne 1:
Guides til udvikling af
klimavenlige emballager
For at fremme at emballage til
dagligvarer designes til genanvendelse,
har dagligvarebranchens fælles sam-
arbejdsorgan DagSam udarbejdet en
emballageguide.
Emballageguiden bygger oven på de
eksisterende guides, som flere daglig-
varekoncerner allerede har udarbejdet,
ligesom den bygger på Plastindustriens
designmanual, udarbejdet i Forum for
cirkulær plastemballage.
Formålet med DagSams emballage-
guide er, at give de leverandører, der
leverer varer til de danske dagligvare-
kæder, et samlet overblik over, hvilke
emballagematerialer og –designs som
kæder/branchen ideelt set foretrækker,
ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 297: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne mandag den 8. juni kl. 10:40 til 12:00 via Skype
2202521_0034.png
Regeringens
klimapartnerskaber
35
Handel
og som kan fremme større emballage-
genanvendelse.
Guiden udstikker branchens ønskede
retning i forhold til valg og design af
emballager, men er ikke en facitliste.
Fokus i guiden er salgsemballager
(primæremballager) til både fødevarer
og ikke-fødevarer, der handles i daglig-
varehandlen, men principperne i guiden
vil umiddelbart kunne anvendes i alle
andre brancher.
Emballageguiden bygger på neden-
stående hovedprincipper:
• Emballagen er minimeret. Det
vurderes om emballagen overhovedet
er nødvendigt til det givne produkt ud
fra et princip om at anvende så lidt
emballage som muligt. Minimering af
emballagen må dog aldrig kompromit-
tere produktsikkerhed, holdbarhed
eller kvalitet.
• Emballagen skal som udgangspunkt
være designet til den cirkulære øko-
nomi. Derfor skal al emballage kunne
enten genbruges eller genanvendes.
Når der anvendes plast, bør det
i videst muligt omfang være mo-
no-materialer og som udgangspunkt
begrænset til typerne PET, PE, PP og,
at producent vejleder forbrugeren i,
hvordan den givne emballage skal sor-
teres til genanvendelse eller afleveres
til genbrug.
• Emballagen er fremstillet af gen-
anvendt materiale hvor muligt, idet
materialer med en stor genanvendel-
sesandel, for eksempel glas og metal,
har en markant lavere miljøbelastning
end samme jomfruelige materiale.
• Emballagens samlede miljøbelastning
er reduceret mest muligt. Fremstilling
og bortskaffelse af emballagemateri-
aler er en kilde til miljøbelastninger,
og ikke mindst udledning af driv-
husgasser. Derfor bør man vælge de
emballageløsninger, der er årsag til
mindst miljøbelastning. Det anbefales
at anvende LCA-beregninger som et
godt pejlemærke mod de rigtige
løsninger.
Dermed søger guiden at leve op til
intentionerne med producentansvaret
nemlig at sikre indsamling og hånd-
tering af affald og samtidigt motivere
producenter til at designe emballager,
der nemt kan genanvendes/genbruges
og udgør så lille en miljø- og
klimabelastning som muligt.
Emballageguiden er offentligjort i
foråret 2020 og vil dermed kunne
medvirke til, at dagligvareproducenter,
herunder producenter af dagligvare-
handelens private labels, kan designe
emballageløsninger, der kan bidrage til
at mindre emballageforbrug, fremme
genanvendelse af emballagematerialer
mindske CO
2
-aftryk fra emballage-
anvendelsen, samtidigt med at emballag-
ens primære funktion bibeholdes.
Handelens indsatser
1. DagSams Emballageguide
lægges åbent ud til anvendelse
og inspiration for alle. Guiden vil
tjene som metode for ensretning, og
som udgangspunkt for arbejdet i virk-
somheder, der står over for at skulle i
gang, herunder særligt SMV’er med
færre miljømæssige kompetencer og
ressourcer.
2. Med udgangspunkt i DagSams embal-
lageguide og andre emballageguides
tager de relevante brancheorganisa-
tioner initiativ til, at der udarbejdes
tilpassede emballageguides til
eksempelvis nonfood produkter og
e-handel forsendelser.
i Danmark. I dag eksporteres stort set
alt affald til oparbejdning i udlandet, da
danske rammevilkår i affalds-
reguleringen ikke understøtter private
genanvendelsesanlæg i Danmark. Og
kommunerne kan alene udbyde til
genanvendelse, ikke selv oparbejde
materialer.
1. Konkurrenceudsæt affaldet
Affaldsbekendtgørelsens barrierer
for etablering af private anlæg til
affaldshåndtering skal fjernes gennem
et opgør med favoriseringen af de
kommunale affaldsanlæg. Konkret bør
kommunernes ret til at anvise affald til
egne anlæg fjernes.
Den danske affaldssektor er
karakteriseret ved, at der ikke tænkes
helhedsorienteret og i en europæisk
sammenhæng. Private investeringer i
genanvendelsesaktiviteter er markant
mindre i Danmark end i de lande, som
vi sammenligner os med. Kommunerne
investerer i sorteringsanlæg, der dækker
lokale behov og langt hovedparten af
det genanvendelige affald sendes til
udlandet for oparbejdning, da anlæg
ikke findes i Danmark.
De private, danske genanvendelses-
virksomheder har således ikke et velfun-
gerende hjemmemarked, og da anlæg er
små, er de svækket på det europæiske
marked. Danmark er med små mængder
ad gangen en lille leverandør af affalds-
ressourcer på det europæiske marked,
og der foregår stort set ikke nogen
teknologiudvikling i Danmark.
2. Ensretning af affaldssortering og
mærkning
Kommunerne har ansvaret for at
organisere affaldsindsamlingen, og det
skaber flere forskellige affaldssystemer i
Danmark. Der skal allerede nu skabes et
effektivt hjemmemarked gennem en
sikring af større ensartede affaldsmæng-
der. Dette skal ske ved at udforme
standarder for sorteringen af affaldet.
Standarderne skal være obligatoriske for
kommunerne at anvende og ikke være
vejledende, da vejledninger ikke skaber
stabile rammevilkår for genanvendel-
sesindustrien. Med ensartethed – og
dermed et forbedret hjemmemarked
– understøttes teknologiinnovation i den
danske genanvendelsessektor.
Der skal indføres krav til kommunerne
Emne 2:
Reform af det danske
affaldssystem
Emballager – såvel som alle andre
varer – skal designes til genanvendelse,
men uden et affaldssystem, der samler
affaldet op og reelt sikrer, at genanven-
delse finder sted, er der ingen miljø- og
klimaeffekt. Danmarks evne til at sikre
genanvendelse må øges. Det skal sikres,
at materialeoparbejdning bliver et
attraktivt forretningsområde i Danmark.
Den nuværende affaldsregulering har
det grundlæggende formål at hjælpe
borgere og virksomheder af med deres
affald, men i fremtiden skal emballa-
geaffald betragtes som en ressource.
Det er centralt at sikre en tilpasning af
den danske affaldsmodel, så den møder
nutidens og fremtidens krav, hvor flere
emballager reelt genanvendes i stedet
for at blive forbrændt.
Der er således behov for en reform af
den danske affaldsmodel, der stringent
sigter på at opnå mere genanvendelse,
og desuden genanvendelse i en til
stadighed bedre kvalitet – samt en
opbygning af en genanvendelsesindustri
ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 297: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne mandag den 8. juni kl. 10:40 til 12:00 via Skype
2202521_0035.png
36
Regeringens
klimapartnerskaber
Handel
om ensartet anvendelse af piktogram-
mer til vejledning om affaldssortering.
Dette vil i høj grad styrke forbrugernes
og virksomhedernes evne til at
sortere korrekt. Kommunale forskelle
er forvirrende og giver anledning til
fejlsorteringer til ugunst for kvaliteten af
de genanvendte materialer.
Dele af detailhandlen har også
allerede vist stor interesse for, hvor
det er muligt at bruge kommunernes
piktogrammer på deres emballager, og
på denne måde skabes en en-til-en
vejledning omkring sorteringen af
emballagen. Da detailkæder opererer på
tværs af kommunerne, kan det dog ikke
implementeres i dag. Ligeledes kan det
i dag ikke lade sig gøre at gennemføre
informationskampagner rettet mod
forbrugere og virksomheder.
Regeringen bør desuden løfte en
dagsorden om ensartede sorterings-
piktogrammer i EU, da en stor mængde
varer, og hermed emballager, sælges i
flere lande.
3. Understøttelse af nye teknologier i
forbindelse med mærkning
Nye teknologier giver på den lidt læn-
gere bane nye muligheder for effektiv
sortering. Indførslen af eksempelvis
et digitalt vandmærke vil kunne give
betydelige forbedringer i sorteringen af
emballager.
Regeringen bør gennem støtte aktivt
medvirke til, at Danmark udvælges som
testland for en ny digital mærkning,
for eksempel digital watermark under
projektet HolyGrail, som kan have ba-
nebrydende potentiale, idet emballager
udstyres med en, for det blotte øje,
usynlig stregkode, som er trykt eller
indgraveret på hele emballagens flade.
Dette muliggør en effektiv maskinel
sortering af de brugte emballager.
Den digitale mærkning kan udover at
identificere emballagematerialet også
give information om, hvilken type vare
emballagen har været anvendt til for
eksempel identificeres som en føde-
vareemballage, hvilket giver mulighed
for igen at anvende materialerne til
fødevarer og dermed bevare en højere
værdi og undgå en down-cycling.
4. Udfasningsplan for forbrændings-
sektoren
Idet mere affald skal genanvendes, skal
der udarbejdes en udfasningsplan for
forbrændingssektoren. I dag udbygges
sektoren løbende for at skabe øko-
nomisk rentabilitet, hvilket fastholder
Danmark i en forældet teknologi. En
ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 297: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne mandag den 8. juni kl. 10:40 til 12:00 via Skype
2202521_0036.png
Regeringens
klimapartnerskaber
37
Handel
mindre forbrændingskapacitet vil også
motivere kommunerne til at sikre en
øget udsortering af affald til genanven-
delse hos borgere og virksomheder. I
dag sendes en del emballager, der ellers
kunne genanvendes, til forbrænding.
Genanvendelsen kan i dag ikke konkur-
rere med forbrændingen på pris.
5. Kommunernes affaldstilsyn med
erhvervet skal styrkes
Kommunernes affaldstilsyn med
erhvervet skal styrkes og suppleres med
kampagner, sådan at udsortering af
emballager til genanvendelse øges. Af-
faldstilsynet er i dag ikke velfungerende,
og der er behov for at gennemføre en
justering af systemet.
6. Differentierede afgifter
Der bør foretages et servicecheck af
afgifter og arbejdes på differentierede
afgifter for at understøtte nye forret-
ningsmodeller inden for den cirkulære
økonomi i markedet. Det handler
blandt andet om en undtagelse af den
tredoblede afgift for genanvendt plast,
men også andre differentieringer, der
kan fremme udviklingen af klima- og
miljøvenlige løsninger.
7. Revision af forordningen for
grænseoverskridende affald
Regeringen skal arbejde for en revision
af forordningen for grænseoverskriden-
de affald, så det bliver lettere at sende
affald til det mest effektive genanven-
delsesanlæg i EU.
Eksempelvis klassificeres plastik-
bøjler med metalkrog som affald med
særlig bevågenhed, blot fordi bøjlen
er af to sammenblandede materialer,
omend bøjlen ikke er miljøfarlig. Det er
behæftet med betydelige administrative
og ressourcemæssige omkostninger
at eksportere affaldet til de bedste
egnede sorteringsanlæg. EU har et mål
om europæisk forsyningssikkerhed på
affaldsområdet, men det indre marked
er ikke velfungerende. Dette er vigtigt,
fordi der med et mål om øget genanven-
delse er brug for en til stadighed mere
specialiseret genanvendelsesteknologi,
og medlemslandene kan ikke hver især
have alle typer specialiserede anlæg,
men må samarbejde om at håndtere
affaldet.
Emne 3:
Implementering af produ-
centansvaret for emballager
Emballager skal designes til at bestå af
mindst muligt materiale, kunne gen-
bruges og/eller genanvendes: Reduce,
reuse og recycle – et fornuftigt hierarki,
der er fastsat i EU's affaldsdirektiv.
Danmark står over for et paradigme-
skifte på emballageområdet, når de nye
regler fra EU træder i kraft. I 2025 er
emballager omfattet af et producent-
ansvar, der betyder, at producenterne
selv har ansvaret for emballagernes
bortskaffelse.
Producentansvaret fastsætter, at det
er producenterne, der skal finansiere
håndteringen af emballageaffaldet,
og med reglerne gives producenterne
samtidig mulighed for at varetage det
operative ansvar for håndteringen af
emballageaffaldet. Dette giver mulighed
for et grundlæggende paradigmeskift
i affaldssektoren for emballager og et
stringent sigte på cirkulær økonomi.
Producenterne kan fra bunden opbygge
et system uden de bindinger, der er givet
af fortidens affaldssystemer.
Krav til kvaliteten af emballage med
henblik på genbrug og genanvendelse er
fastlagt af EU's regler, og disse krav er
bakket op af en økonomisk incitaments-
struktur. EU har udarbejdet en vejled-
ning, der relativt præcist giver anvisning
på, hvordan emballager bør designes, for
eksempel ved brug af monomateriale og
mulighed for, at emballagens forskellige
materialer kan skilles ad i genanven-
delsesindustrien, og derved recirkulere
så rene som muligt. Incitamentet for at
sætte mere miljømæssige emballager
på markedet er, at virksomheder med
de bedste materialer får en lavere om-
kostning til affaldshåndtering end andre
virksomheder. Virksomheder, der lever
op til EU-kriterierne, slipper billigere ved
betaling til producentansvarssystemet.
Fra EU er ambitionen tydelig, og gen-
anvendelsesmålene er skærpet fra 2025.
En effektiv dansk affaldsorganisering
kan understøtte teknologisk udvikling
og udbygning af anlæg i Danmark,
og derved bidrage til den danske
grønne vækstdagsorden. Hele Europa
skal se efter nye løsninger, hvorfor
Danmark dels kan blive modtager af
affaldsressourcer til oparbejdning, dels
teknologiudvikle og gøre nye løsninger
til en eksportvare. På denne måde kan
effektive danske løsninger også bidrage
til CO
2
-reduktion uden for Danmark.
Med implementeringen af producent-
ansvaret er det således vigtigt, at
Danmark ikke alene formår at hæve sin
miljøperformance, men også skaber grøn
vækst. Det skal ske gennem en etablering
af rammevilkår, der understøtter nye
forretningsmodeller og teknologiudvikling.
En miljøøkonomisk effektiv imple-
mentering af producentansvaret for
emballager skal nøje kædes sammen
med forslagene til en reform af den
danske affaldssektor.
Anbefalinger til regeringen
1. Producentansvaret skal imple-
menteres i direktivets ånd
Producentansvaret for emballage skal
implementeres på en sådan måde, at
producenterne, der via EU-direktivet er
givet ansvaret for bortskaffelsen af
emballager, også reelt får mulighed for
at løfte det ved at varetage de operatio-
nelle opgaver og opbygge et system, der
understøtter materialernes cirkularitet.
Ved at overdrage det operative ansvar for
emballagehåndteringen til producent-
erne, kan der opbygges et system, der
stringent tager sit afsæt i cirkulære
forretningsmodeller.
2. Afgifter på emballager skal
ophøre i 2025
Når producentansvaret er i kraft fra
2025, skal afgifter på emballager helt
ophøre. Regler for implementering
af producentansvaret fastsætter en
økonomisk incitamentsstruktur, og en
fortsat afgift vil betyde en uhensigts-
mæssig dobbeltregulering af området
og modvirke direktivets klare sigte på en
omstilling til cirkulær økonomi.
ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 297: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne mandag den 8. juni kl. 10:40 til 12:00 via Skype
2202521_0037.png
38
Regeringens
klimapartnerskaber
Handel
Cirkulær økonomi
Baggrund
Ifølge FN's klimapanel, IPCC, er de
menneskeskabte klimaforandringer
koblet til den globale jordforvaltning
og påfører skadelige effekter for
jordens landarealer og økosystemer.
Konklusionen er, at skal vi redde os fra
uafvendelige klimaforandringer, skal vi
ikke kun bremse hårdt op for forbruget
af fossile brændsler. Det er også helt
afgørende, at vi forbruger færre råstof-
fer, og at vi bruger bioressourcer på en
mere bæredygtig og ressourceeffektiv
måde. Ifølge den grønne tænketank
Concito er danskernes ressourceforbrug
i form af de varer, som vi dagligt
forbruger, årsag til tæt på 50 procent
af danskernes klimaaftryk på 17 ton
CO
2
per borger om året. Der er derfor
store miljø- og klimagevinster at hente
i at udvikle den cirkulær økonomi, som
vil genanvende og nedbringe ressour-
ceforbruget. Alene ved at genanvende
eksempelvis tekstilforbruget på 85.000
ton årligt kan vi reducere CO
2
-udledning-
en med 1.3 millioner ton.
Omstillingen er nødvendig, for vi
forbruger flere ressourcer, end Jorden
kan levere. Cirkulære økonomiske
forretningskoncepter er en del af
løsningen og skal bane vejen for et
mindre ressourceforbrug og en styrket
konkurrenceevne for virksomheder og
samfund. Hvis omstilling til cirkulær
økonomi håndteres effektivt, kan der
skabes 7.000-13.000 nye job i Danmark
inden 2035.
Hvordan man som virksomhed
håndterer cirkulær økonomi, afhænger
af positionen på markedet og i
værdikæden. Omstilling til cirkulær
økonomi i handlen er vigtig, fordi det
er herfra salget af produkter sker til
slutkunder. Handlen knytter så at sige
den cirkulære økonomi sammen til en
cirkel, når den for eksempel sammen
med kunderne sikrer, at produkter
bliver genanvendt og re-designet med
henblik på anvendelse i nye produkter.
Handelsvirksomheder vil opnå konkur-
rencefordele, hvis de formår at bringe
sig på forkant med relevante, cirkulære
forretningsmodeller, som styrker
ressourceeffektiviteten i samfundet.
Potentiale
Den cirkulære økonomi har stort potentiale
til at blive et afgørende bidrag til at
løse ressource- og klimakrisen, fordi
den fastholder ressourcerne i et lukket
kredsløb og bidrager derfor til, at vi
udtrækker færre råmaterialer fra naturen.
Et cirkulært, effektivt ressourceforbrug
vil nedbringe både klimabelastningen
og mindske det skadelige tryk på de
naturlige økosystemer og dermed truslen
for biodiversitet. Cirkularitet for vores
ressourceforbrug kan opnås ved at
re-designe vores varer, sortere ensartet,
mindske materialespild i værdikæden,
genanvende mere, levetidsforlænge vores
varer, genbruge dem og oplyse borgere
og kommuners indkøb for, at de bidrager
til en omstilling til et mere bæredygtigt
forbrug. Vores nuværende forbrug kan så
kun fortsætte, hvis vi arbejder målrettet
for at omstille det til at blive cirkulært og
dermed mere bæredygtigt.
Information til borgere kan skabe den
efterspørgsel, som giver virkomhederne
incitament til at være innovative. Der er
gode eksempler, blandt andet at dan-
skernes madspild er nedbragt med 14
procent, og en stor del af detailhandlen
har halveret eller stærkt begrænset ud-
deling af plastbæreposer til forbrugere.
Det er vigtigt at tænke helheds-
orienteret i omstillingen til mere
bæredygtige materialer. Der skal fokus
på kompetencer, for det er vigtigt, at
virksomhederne forstår, hvordan man
henter råmaterialerne bæredygtigt,
så biodiversitet og klimaet ikke lider
skade. En måde er certificering og
dokumentation fra uafhængig part, især
når man får materialer fra lande udenfor
EU. Virksomhederne har brug for solid
viden og støtte, der kan hjælpe dem med
at finde vej uden om disse udfordringer.
I dag bruger vi i EU omkring 50
millioner ton plast om året, hvor omkring
40 procent alene går til emballager. Vi
anvender omkring seks millioner ton
tekstiler i Europa, som udleder omkring
200 millioner ton CO
2
. Vi har et madspild
på omkring 700.000 ton om året.
Ovenstående viser, at der er store
miljøgevinster ved omstilling til cirkulær
økonomi. Med et mindre forbrug af
for eksempel plast vil man samtidig
også skabe forsyningssikkerhed for
essentielle råvarer som plast og bomuld
og gøre os mere uafhængige af import.
Men det er vigtigt, at regeringen forstår,
at erhvervslivet skal støttes til at bidrage
til omstillingen til cirkularitet. Der skal
igangsættes initiativer, der fremmer
virksomhedernes, især SMV’ernes,
muligheder for at indgå i de nødvendige
værdikædesamarbejder.
Forbrugerne skal tilbydes
bæredygtige løsninger
Vi skal øge indsatsen for at gøre Danmark
til et internationalt foregangsland og
udstillingsvindue for cirkulære forret-
ningsmodeller. Det haster derfor med,
at regeringen igansætter partnerskaber
med erhvervslivet, så den igangværende
vækstdagsorden justeres, og så vores
samfund bliver innovativt og bidrager til
at mindske ressourcekrisen via et grønt
bæredygtigt forbrug.
En del af erhvervslivet er i fuld gang
med bæredygtig omstilling med den
cirkulære økonomi som sigtekorn. Vi
ser allerede nu forretningsmodeller, der
medfører klistermærker på vores varer,
der oplyser om, at plasten eksempelvis
er genanvendelig. Forbrugerne får i
stigende grad glæde af servicetilbud
i butikker, der levetidsforlænger
produkter, for eksempel ved reparation
af elektonik og tøj. Der kan udgives re-
parationsvejledninger, så forbrugere selv
kan udføre reparationer, når det vurderes
uproblematisk. Dette vil medvirke til, at
især billige produkter oftere repareres i
stedet for at blive kasseret. Producen-
terne skal i videst muligt omfang sørge
for, at produkter kan skilles ad, når de
kasseres. I dag er der mange produkter,
der ikke kan skilles ad for genanven-
delse, hvor man for eksempel ikke kan
skille plastik fra metal, og forbrugerne
kan ikke vurdere, hvordan produkterne
skal sorteres for genanvendelighed.
Ligesom virksomhederne skal udvikle
bæredygtige løsninger, er det også
vigtigt, at forbrugerne får mulighederne
for at vælge bæredygtige løsninger.
Uden de rette rammebetingelser sker
der ingen nævneværdig omstilling og
de konkurrencemæssige fordele for
samfundet mistes, for eksempel teknolo-
giudvikling der kan eksporteres, hvilket i
sidste ende vil skabe nye job i Danmark.
ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 297: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne mandag den 8. juni kl. 10:40 til 12:00 via Skype
2202521_0038.png
Regeringens
klimapartnerskaber
39
Handel
Anbefalinger til regeringen
1
Danmark skal revidere sine egne
nationale handlingsplaner for cirkulær
økonomi og plast i 2020, så de
bidrager til EU’s Green Deal og EU’s
nye cirkulære handlingsplan samt
det kommende producentansvar. Den
danske indsats skal bidrage til høj
ressourceeffektivitet for materiale-
forbruget og til et sammenhængende
indre marked for genanvendelse.
2
Regeringen skal sikre, at de danske
handlingsplaner fremmer et dansk
genanvendelsesmarked for højkvalitets-
materialer, der efterspørges til brug i
nye produkter, og som kan konkurrere
europæisk og internationalt. For at det
kan ske, skal revisionen af handlings-
planerne igangsætte initiativer, der
skaber et effektivt og systemisk
(se tekstilsporet) samarbejde
mellem myndigheder, kommuner,
organisationer, vidensinstitutioner og
erhvervslivets værdikæder.
3
Regeringen skal gennemføre de
nødvendige rammevilkår i 2020, der
gennemfører anbefaling 1) og 2). Disse
er nærmere beskrevet i sporene for
klimapartnerskabet for Handel.
ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 297: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne mandag den 8. juni kl. 10:40 til 12:00 via Skype
2202521_0039.png
40
Regeringens
klimapartnerskaber
Handel
Grønne og
klimarigtige
offentlige indkøb
Baggrund
Det offentlige køber ind for 380 milliar-
der kr. om året. Beløbet svarer til hele
17 procent af det danske BNP. Derfor
kan det undre, at der historisk ikke har
været større politisk fokus på offentligt
indkøb som katalysator for den grønne
omstilling, end tilfældet er.
Anbefalinger til regeringen
Indkøb som forandringsmotor – offent-
lige prioriteringer kan flytte og skabe
private markeder
En offentlig, målrettet indsats i forbin-
delse med indkøb kan flytte eller skabe
nye markeder. Et konkret eksempel kan
hentes i foodservice, hvor det offentlige
står for 43 procent af det samlede
økologiske forbrug for foodservice-sek-
toren
1
. Ved at være frontløber og driver
har det offentlige sikret udbredelse
af det Økologiske Spisemærke, så de
væsentligste markedsaktører har et
mere bæredygtigt tilbud som en del af
deres portefølje.
1. En samlet bæredygtig indkøbspolitik
Det foreslås, at regeringen indfører krav
til bæredygtighed i offentlige udbud og
indkøb. Det bør fremgå af indkøbspoli-
tikken lokalt hos ordregivere, hvordan
kvalitet, så som klimarelaterede konkur-
renceparametre, inddrages i vurderingen
af offentlige udbud. Den bør rumme en
klar handlingsplan for, hvordan dette
gøres i praksis, samt sætte klare mål for
de væsentligste sektorer. Det vil skabe
rum for, at virksomheder kan byde ind
med bæredygtige alternativer og udgøre
en driver for udvikling, samtidig med
at en bred vifte af markedsaktører skal
kunne byde. Endvidere er der behov for
øgede kompetencer blandt indkøberne
i forhold til klima- og miljøkrav, da kom-
petencerne i dag ikke er gode nok til at
sikre de kloge klima- og grønne indkøb.
Konkret opfordres til, at regeringen
understøtter etablering af uddannelser
for offentlige indkøbere. Med tanke på,
at det offentlige årligt køber ind for hele
380 milliarder kr. eller 17 procent af
Danmarks BNP, er det tankevækkende,
at der ikke eksisterer en videregående
uddannelse i offentlige indkøb. Dygtige-
re indkøbere medfører bedre indkøb, der
både vil fremme den grønne omstilling
og bedre dansk konkurrencekraft, når
danske virksomheder leverer innovative
løsninger på klodens klimamæssige
udfordringer. Lokale udfordringer bliver
til globale løsninger.
2. Øget brug af totalomkostninger og
funktionskrav i offentlige indkøb
Klimavenlige løsninger kan i flere
tilfælde være dyrere end andre løsninger
på kort sigt, men ofte fuldt økonomisk
bæredygtige på længere sigt. Det offent-
lige skal gå foran og sikre, at der bliver
udviklet markeder for nye klimaløsninger
ved at fokusere langt mere på de
samlede omkostninger – totalomkost-
ningerne – og bruge livscyklusanalyser
(LCAer) i projekterne. Konkret anbefales
det derfor, at tilbud vurderes i forhold til
totalomkostningerne og ikke alene den
simple indkøbspris.
3. Styrket markedsdialog
Det foreslås, at regeringen indfører et
”følg eller forklar” – princip for mar-
kedsdialog. Det skal sikre, at der som
udgangspunkt er dialog med markedet i
forbindelse med udbud. Fraviges dette,
skal der være en forklaring. Markeds-
dialog er et centralt redskab i udvikling
og indkøb af nye bæredygtige løsninger
med væsentlige komponenter af innova-
tion indarbejdet i den fortløbende ydel-
se. Den gode indledende markedsdialog
vil set over det samlede samarbejde
mellem det offentlige og den private
leverandør desuden nedbringe de
samlede transaktionsomkostninger og
dermed øge produktiviteten i Danmark.
4. Øg andelen af offentlige udbud
Det vil fremme den grønne omstilling, at
flere offentlige opgaver kommer i udbud
med miljø- og klimakrav som konkurren-
ceparameter. Det er, fordi erhvervslivet
mere agilt kan omstille sig og dermed
levere løsninger, der tilgodeser klimaet
og miljøet og nedbringer det globale
CO
2
-aftryk.
5. Styrkelse af det offentliges
kompetence til grønne indkøb
Stærke værktøjer og dermed øgede
kompetencer i forhold til indkøb bør
også være en integreret del af udviklin-
gen af det offentliges indkøbsmuskel.
Der er brug for en målrettet indsats, som
vil ruste offentlige indkøbsfunktioner til
at anvende eksempelvis totalomkost-
ningsprincipper, funktionsudbud og
håndtere og vægte krav om innovation
i udbuddene. I samråd med det private
erhvervsliv bør der derfor initieres en
udvikling af værktøjer og om nødvendigt
træning, som kan give den offentlige
sektor et kompetenceløft.
6. Benchmark af kommuner og regioner
Det foreslås, at kommuner og regioner
i langt højere grad måles på deres
klimaaftryk, og om deres indkøb sker
grønt og bæredygtigt. For at animere til
et fokus på tværs af kommuner, regioner
og staten, bør der fastlægges en række
bæredygtighedskriterier, som den of-
fentlige sektor benchmarkes ud fra.
1 Danmarks Statistik, Salg af økologiske varer til foodservice, 2018
ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 297: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne mandag den 8. juni kl. 10:40 til 12:00 via Skype
2202521_0040.png
Regeringens
klimapartnerskaber
41
Handel
Energioptimering
i handelsbranchen
Baggrund
I handelssektoren eksisterer der en
række energisparepotentialer, som med
fordel kan realiseres til gavn for virk-
somhedernes effektivitet og ikke mindst
klimaet. Disse energisparepotentialer er
særligt indenfor anvendelsesområderne
rumvarme og belysning. De følgende til-
tag relaterer sig derfor alle til et af disse
to anvendelsesområder og er baseret på
rapporten ”Kortlægning af energispare-
potentialer i erhvervslivet”, udarbejdet af
COWI, på vegne af Energistyrelsen.
Handlens egne tiltag
1. Udnyt overskudsvarme
Overskudsvarme er et restprodukt
fra køling, processer og så videre. Selv
om mere og mere effektiv teknologi vil
mindske behovet for køling og reducerer
produktionen af overskudsvarme, så
er det eneste klimamæssigt forsvarlige
at udnytte overskudsvarmen ordentligt
frem for at fyre for fuglene, hvilket i
dag forhindres af en kombination af
kompleks regulering og høje afgifter.
Det skal kunne betale sig at anvende
overskudsvarme, hvor det klimamæssigt
giver mening, så varmen ikke spildes.
Det gælder, uanset om det er supermar-
keder, frysehuse eller storkøkkener.
I dag skal virksomhederne bevise,
at deres projekt er lovligt, og her bør
bevisbyrden vendes som i andre sam-
menhænge, så virksomheder som ud-
gangspunkt slipper for afgiftsbyrderne.
Hvis de teknisk kan producere falsk
overskudsvarme, skal myndighederne
kunne begrunde og dokumentere, at
det forekommer for at fremsætte et
afgiftskrav. Hvis overskudsvarmen fra
datacentrene anvendes i fjernvarmesy-
stemet i stedet for at gå tabt, er der et
potentiale til at fortrænge et betydeligt
brændselsforbrug i varmesektoren.
2. Energibesparende ventilation
En del af bygningsmassen, blandt
andet butiksbyggerier, er af nyere dato,
som allerede er omfattet af krav om
varmegenvinding på ventilation. Der er
dog lagerbygninger, hvor der er et stort
energibesparelsespotentiale.
3. Udskiftning af armaturer og lyskilder
Andelen af belysningsanlæg, der in-
stalleres med LED, er næsten fordoblet
inden for de sidste par år. En stigning,
der forventes at fortsætte fremover, da
armatur-producenterne efterhånden
udelukkende producerer belysningsar-
maturer med LED-lyskilder.
4. Optimering af belysningsanlæg
I forbindelse med udskiftning af belys-
ningsanlæg bør virksomheder revurdere
hele lysdesignet. Med implementering
af en LED-løsning vil flere armaturer
kunne give en energibesparelse i forhold
til den eksisterende løsning samt kunne
forbedre arbejdsmiljøet for de ansatte
eller bedre oplevelser for kunder.
5. Lysstyring
Klimapartnerskabet for Handel opfor-
drer handelsvirksomheder til at forholde
sig aktivt til driften af belysningsanlæg,
så energiforbruget til belysning optime-
res og reduceres, hvilket vil reducere
CO
2
-udledningen i handelssektoren og
dermed gavne klimaet.
6. Tilskud til investeringer i energi-
forbrugende udstyr
Handelsvirksomheder har i mange
år investeret i optimering af deres
energiforbrug, men der er fortsat et
potentiale for energieffektiviseringer i
handelssektoren. På den baggrund an-
befaler klimapartnerskabet for Handel,
at tilskud til investeringer i udskiftning
og i modernisering af energiforbrugende
udstyr, for eksempel køle- og frysemøb-
ler, varmepumper og belysning.
Overskudsvarme batter
CASE:
Såfremt halvdelen af de 2300
danske supermarkeder udnytter
overskudsvarme til at fortrænge
forbrænding af kul, naturgas eller
biomasse til fjernvarmeproduktion,
så svarer det til en CO
²
-besparelse
på 199.000 ton CO
²
og 618.000 ton
biomasse.
Beregning fra Dansk Erhverv og
Copenhagen Economics.
ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 297: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne mandag den 8. juni kl. 10:40 til 12:00 via Skype
2202521_0041.png
42
Regeringens
klimapartnerskaber
Handel
Grønnere
transport i handelen
Baggrund
CO
2
-udledningen i handelsbranchen foregår i høj grad, når
varer transporteres fra produktionsleddet til detail- og engros-
virksomheder samt fra handelsvirksomheder til forbrugeren.
I dag er for meget af denne transport sort, og varer
transporteres i for mange tilfælde ikke klimaeffektivt.
Handlens egne tiltag
Klimapartnerskabet for Landtransport og Logistik er kommet
med en række tiltag, der kan reducere udledningen for trans-
port, som dette klimapartnerskab henviser til.
ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 297: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne mandag den 8. juni kl. 10:40 til 12:00 via Skype
2202521_0042.png
44
Regeringens
klimapartnerskaber
Handel
Appendix
Processen i klimapartnerskabet for
Handel
Klimapartnerskabet for handel har
ønsket en proces, der har haft til formål
at sikre, at partnerskabets anbefalinger
har bred opbakning, så vi i fællesskab
kan nå i mål med denne vigtige opgave.
Arbejdet i klimapartnerskabet har
derfor været tilrettelagt som en åben og
involverende proces med en bred vifte af
aktører med deltagelse af virksomheder,
erhvervsorganisationer, civilsamfundsor-
ganisationer, forbrugerorganisationer og
myndigheder.
Derfor har hvert udvalg rakt ud til
virksomheder og organisationer med
relevans for det enkelte udvalgsområde
og inviteret til workshops, møder og
eksperthøringer for at kvalificere tiltag
og anbefalinger til regeringen og få så
mange stærke, faglige input med.
Arbejdet har været organiseret dels
med to, store fællesmøder som kick-off
og som afslutning, hvor alle interes-
senter har haft mulighed for at være til
stede, og dels i de fem udvalg, der har
arbejdet med at komme med forslag
til CO
2
-reducerende tiltag inden for
hver deres indsatsområde. Udvalgenes
forslag har løbende været præsenteret,
drøftet og prioriteret på udvalgsmøder,
og det er disse forslag, som er skrevet
sammen i denne afrapportering.
Klimapartnerskabet for Handel
har i alt involveret 165 personer, 49
virksomheder, 28 organisationer og 6
myndigheder. Fra formandskabet skal
der lyde en stor tak til alle virksomheder,
organisationer og myndigheder for deres
bidrag og input til klimapartnerskabet
for handel.
Deltagere i klimapartnerskabet for Handel
Virksomheder (49):
A&O Johansen
Aldi
Arla Foods
Arnold Busck
Bestseller
Biltema
CEMAsys
Coleco
COOP
Dagrofa
DAKA Refood
Danish Crown
Davidsens Tømrerhandel
DK Company
ECCO
Elgiganten
Flying Tiger Copenhagen
Fritz Schur Consumer Group
H&M
House of Amber
Hørkram
ID Identity
IKEA
Imerco
JYSK
L’Oreal
Lagkagehuset
Lidl
Løgismose
Matas
Multiline
Nemlig.com
Netto
Neutral
Nomeco A/S
Orkla Foods
Ragn-Sells
Re-Bag
Reitan
Salling Group
Samsøe Samsøe
Schou Company a/s
Sport 24
STARK
Synoptik A/S
TooGoodToGo
Trioplast
Unilever
Wefood
Organisationer (27):
Bager- og konditormestre
CONCITO
Dansk Detail
Dansk Erhverv
Danske Guldsmede og Urmagere
DI Handel
DIEH
DM&T
De Samvirkende Købmænd
DTU
Myndigheder (6):
Erhvervsministeriet
Erhvervsstyrelsen
Klima- Energi- og Forsyningsministeriet
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Miljø- og Fødevareministeriet
Udenrigsministeriet
Dyrenes beskyttelse
FDIH
Forbrugerrådet Tænk
Foreningen mod madspild
Fødevarebanken
Guldsmedebranchens
Leverandørforening
KFI
Kunstakademiets Designskole
Landbrug & Fødevarer
Miljømærkning Danmark
MLDK
Plastindustrien
SMV Danmark
Stop Spild Lokalt
Stop Spild af Mad
Varefakta
WEAR
Økologisk landsforening
ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 297: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne mandag den 8. juni kl. 10:40 til 12:00 via Skype
2202521_0043.png
Regeringens
klimapartnerskaber
45
Handel
Bliv klog på emballage
Forbrugeremballager er i høj grad
emballager, der kun anvendes en gang,
og materialer herfra cirkulerer ikke i
nævneværdig grad over i nye produkter.
De forbrændes hovedsageligt. Langt
bedre går det med emballager, der
bruges til håndtering af varer mellem le-
verandører og handlen. De genanvendes
hovedsageligt.
For alle emballager gælder dog, at de
skal videreudvikles til at bestå af mono-
materialer, der kan genanvendes flere
gange. Og emballagerne skal designes
sådan, at forskellige materialer kan
adskilles igen i genvindingsprocessen og
recirkulere så rene som muligt. Endelig
skal der udvikles logistiksystemer, hvori
emballager genbruges mange gange før
de genanvendes.
Inspiration til udvikling af
emballageløsninger
Følgende forslag illustrerer, hvordan der
allerede arbejdes eller kan arbejdes med
en omstilling til mere bæredygtig
emballageanvendelse. Emballage-cases
er udvalgt dels i forhold til den mængde,
som de udgør på markedet, men også
fordi de repræsenterer en særlig
problemstilling, som kan være illustrativ
for andre områder.
Primær emballage er de emballage-
typer, som er omkring de varer, vi køber
i supermarkeder eller specialbutikker og
dermed de emballager, som forbrugerne
bortskaffer via det kommunale affalds-
system.
Primæremballager kan miljø- og
klimamæssigt optimeres gennem et re-
duceret materialeforbrug, gennem brug
af mindre miljøbelastende materialer
eller ved at emballagerne er designet til
genanvendelse.
Men det er vigtigt at understrege,
at det samlede aftryk for emballagen
er dybt afhængig af det system, som
behandler emballagen, efter den har
forladt forbrugeren. En emballage, der
er designet til genbrug, mister en stor
del af sin miljømæssige værdi, hvis em-
ballagen ender i affaldsforbrændingen.
Komposterbare plastemballager kan
ikke realisere de fordele, de måtte have,
hvis ikke vi har et system for industriel
kompostering. Rene emballager designet
til genanvendelse kan miste sin værdi,
hvis de i indsamlingssystemet blandes
med andre emballager.
Fremtidens emballagedesign og
anvendelse må ses i sammenhæng med
fremtidens affaldssystem. Producenter
kan og bør vælge bedre emballageløs-
ninger og med producentansvaret kan
producenterne også få en afgørende
indflydelse på affaldssystemet og der-
med medvirke til at realisere potentialet
for mindre miljø- og klimabelastning.
Primære emballager
I det følgende beskrives en række
eksempler, hvor virksomheder enten
har taget skridt til at reducere miljø- og
klimapåvirkningen af deres emballage-
anvendelsen eller har en klar retning
for, hvorledes man kunne optimere
anvendelsen, også på kort sigt.
Eksemplerne kan ses som enkelt-
stående cases, men kan også ses som
inspiration for andre anvendelser.
A)
Genanvendelse af lamineret karton
(herunder mælkekartoner)
Kartoner af lamineret karton anvendes
til mange flydende produkter, men langt
størstedelen anvendes som mælkekarto-
ner. Lamineret karton kan genanvendes.
Det sker allerede i dag i lande omkring
os. I Danmark har vi hidtil valgt forbræn-
ding af denne emballagetype, men det
er ikke emballagen, som er problemet,
men derimod affaldssystemet, som hidtil
ikke har leveret en løsning. Hvis karto-
ner indsamles særskilt (eller sammen
med materialer, som de miljøøkonomisk
let kan adskilles fra igen), kan såvel
emballagens papir og plastdele genan-
vendes enten via mekanisk eller kemisk
genanvendelse. Og da kartonerne er
fremstillet af virgin papirfibre, er det
papir i en høj kvalitet med mange, nye
anvendelsesmuligheder.
CO
2
effekter ved initiativet
Det estimeres, at op mod halvdelen af
CO
2
-udledningen fra papirdelen kan
spares ved genbrug svarende til en
reduktion på omkring 8.000 ton/år.
Fra plastdelen ligeledes halvdelen af
den oprindelige CO
2
omkring 4.800 ton/år
Egne tiltag
1. De største brugere af lamineret kar-
ton, eksempelvis mejerierne, kan være
med til at understøtte kampagner om
ændret sortering ved at vejlede og
informere forbrugeren via kommunika-
tion på kartonerne.
2. Der er stor interesse for at gennemføre
et forsøg med særskilt indsamling og
genanvendelse af mælkekartoner og
andet, lamineret karton. Der er allere-
de gennemført afgrænsede forsøg.
Anbefalinger til regeringen
1. Der er behov for konkrete krav på
affaldsområdet, der muliggør separat
indsamling og genanvendelse af
væskekartoner og andre papirkompo-
sitter.
B)
Plastikemballager til vaskemidler
samt personlige plejeprodukter
Plastemballager af PP/PE samt i nogen
udstrækning også PET anvendes i stor
udstrækning til emballering af produkter
som flydende vaske- og rengøringsmid-
ler samt til personlig pleje. Plast udgør
en afgørende faktor for produkternes
sikre anvendelse, funktionalitet og
forbrugeropfattelse.
Det anslås, at cirka 80 procent af af-
faldet fra disse produkttyper kommer fra
primæremballagen samt produktrester/
spild. 20 procent kommer fra sekundær/
tertiær emballage.
Plastik anvendt til emballage for disse
produkttyper er ofte højkvalitetsplastik,
som med fordel kan genanvendes eller
genbruges, og der ses allerede flere
emballager til vaskemidler og produkter
til personlig pleje, hvor der anven-
des genanvendt plastik.
Udbuddet af genanvendt plast (PP/
PE) begrænser et hurtigere og mere
udbredt skifte i branchen. Et skifte skal
derfor understøttes af større tilgang
af genanvendte råvarer gennem mere/
bedre sortering og genanvendelse.
CO
2
­effekter ved initiativet
Den samlede mængde plastik anvendt
for ovenstående produktkategorier
ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 297: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne mandag den 8. juni kl. 10:40 til 12:00 via Skype
2202521_0044.png
46
Regeringens
klimapartnerskaber
Handel
estimeres til min. 3.200 ton i DK/år. Det
giver en besparelse på 7.700 ton CO
2
(2,4 kg CO
2
/kg plastik), hvis mængden
omlægges til genanvendelse i stedet for
at gå til forbrænding.
Egne tiltag
1. Designe emballager med fokus på
reduceret klimabelastning, herunder
efterspørge recirkulerede råvarer.
2. Anvende refills, koncentrering af
produkter samt høj fyldningsgrad
3. Undgå unødig emballage.
4. Kommunikation til forbrugeren om
korrekt sortering af tomme emballa-
ger.
Anbefalinger til regeringen
2. Økonomiske incitamenter rettet mod
producenter skal understøtte design
af emballager. Det skal ske ved at ud-
nytte de muligheder, der er i affaldsdi-
rektivet omkring producentansvarets
graduerede betalingsstruktur. Fremme
fælles kommunale sorteringsstandar-
der.
C) Plastbakker og ­bøtter til fødevarer
Plastbakker og -bøtter til fødevarer
anvendes primært til hakket oksekød,
frugt og grønt og andre fødevarer, men
kan også anvendes til ikke-fødevarer.
Der bruges flere forskellige plasttyper
både pga. vane, men også af hensyn
til funktionskrav, og der er forskel på
om plasten kan genanvendes efter endt
brug.
Kødbakker udgør langt det største an-
vendelsesområde med et estimeret årligt
forbrug i Danmark på 160 millioner stk.,
svarende til 3.200 ton.
Lidt over halvdelen af det plastaffald,
som indsamles hos borgerne, består
af fødevareemballage. Heraf er langt
størstedelen bakker og bøtter. På nuvæ-
rende tidspunkt bliver denne mængde
kun i begrænset omfang genanvendt og
kun til ikke-fødevareemballager, da det
ikke er tilladt at bruge de indsamlede
materialer, hvis det ikke kan doku-
menteres, at de er fødevaregodkendt.
Der sker dermed en ”downcycling” af
materialerne.
Der er derfor behov for at udvikle
løsninger til genanvendelse af fødeva-
rebakker i en såkaldt bakke-til-bakke
genanvendelse. Denne genanvendelse er
kun mulig, hvis vi anvender fødevareem-
ballage af mono-materiale PET. Derfor er
PET også den eneste form for plast, der
kan indeholde genanvendt materiale,
når det skal bruges i fødevarekontakt-
materiale.
CO
2
effekter ved initiativet
Ved anvendelse af 90 procent genan-
vendt PET-materiale vs. 100 procent PET
ny-materiale (virgin) er CO
2
-besparelsen
cirka 50 procent på råvareproduktionen.
Ved at øge kvaliteten af affaldssorte-
ringen og mængden af genanvendelsen
af mono-materiale PET, kan CO
2
reduk-
tionen bevæge sig op mod 80 procent,
hvis der sammenlignes med 100 procent
ny-materiale som bortskaffes via
forbrænding.
Handlens egne tiltag
1. Virksomhederne skal efterspørge og
anvende materialevalg i monomateria-
let PET.
2. Der skal gennemføres informations-
kampagner rettet mod forbrugerne for
at fremme korrekt sortering.
3. Forbrugerne skal oplyses om, hvad der
udgør CO
2
-besparende og miljøvenlig
fødevareemballage.
Anbefalinger til regeringen
1. Ensartet affaldssystem på tværs af
kommunegrænser
2. Fremme systemer der muliggør en
udsortering af emballager, hvor den
oprindelige anvendelse er kendt
3. Undtag mono-materiale fødeva-
reemballage, der er produceret af
genanvendt plast fra afgift. På den
måde vil afgiften stimulere brugen af
genanvendte materialer og sørge for,
at virksomhederne vælger mono-ma-
terialer, der kan genanvendes effektivt
og indgå i rene affaldsstrømme, hvilket
er fundamentet for den cirkulære
økonomi.
4. Undersøge, om det er muligt, under
hensyn til fødevaresikkerhed, at
anvende regenerede råvarer, uden at
der er 100 procent sporbarhed
D) Metal – aluminium og jernholdige
emballager
Til emballageformål anvendes metal
primært til dåser til drikkevarer og
forskellige fødevarer. Metaldåser til
drikkevarer er allerede i et velfungeren-
de pant og retursystem og behandles
derfor ikke yderligere.
Miljøstyrelsen har beregnet, at
Danmarks samlede potentiale for
indsamling af metal til genanvendelse
udgør cirka 172.000 ton, baseret på en
gennemsnitsbetragtning pr husholdning.
EU's emballagedirektiv påbyder, at der
skal indsamles 50 procent aluminium
i 2025 stigende til 60 procent i 2030,
mens indsamlingsmålet for jernholdige
emballager er 50 procent i 2025 stigen-
de til 80 procent i 2030. Der indsamles
allerede i dag godt 80 procent af po-
tentialet, dels gennem kildesortering
dels gennem udtagning fra slaggen fra
affaldsforbrænding.
Uagtet at indsamlingskravet er opfyldt,
vil det være ønskeligt at hæve indsam-
lingen yderligere, idet den indsamlede
råvare har en meget høj værdi, da gen-
anvendt emballagemateriale i princippet
har samme kvalitet som virgine råvarer.
CO
2
gevinster ved initiativet
Der er store CO
2
gevinster ved at
genanvende brugte emballager, idet
fremstilling af emballager ud fra recirku-
lerede råvarer kun reducerer CO
2
-udslip
med omkring 90 procent sammenlignet
med produktion fra virgine råvarer.
Egne tiltag
1. Der bør gives bedre information til
forbrugerne omkring sortering af
metal og alu emballager, herunder de
klimamæssige gevinster.
Anbefalinger til regeringen
1. Der bør igangsættes en undersøgelse
af, i hvilket omfang kvaliteten af de
indsamlede råvarer er betinget af,
hvorvidt råvaren er indsamlet gennem
kildesortering eller gennem udtagning
fra slaggen.
E) Forbedret indsamling af glas til
genanvendelse
Der er behov for en indsamlingsstruk-
tur for glasset, der i højere grad værner
om glassets genanvendelsespotentiale.
Glasemballager blev tidligere primært
indsamlet via igloer og genbrugsstati-
oner. Disse metoder er de mest skån-
somme for glasindsamling, da glasset
kun delvist knuses og forbrugerne ikke
blander andet affald sammen med
glasset.
I dag indsamler 22 kommuner glas
ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 297: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne mandag den 8. juni kl. 10:40 til 12:00 via Skype
2202521_0045.png
Regeringens
klimapartnerskaber
47
Handel
sammenblandet med plast og metal
(MGP-systemet). Affaldet skal derfor
eftersorteres, og det er på grund af ind-
samlingsmetoden vanskeligt, da glasset
er knust i indsamlingssystemet og
glassplinter sidder i plasten. Dette kan
ikke håndteres i glasgenanvendelsen
i Danmark. Derfor eksporteres dansk
glasaffald og omvendt må den danske
industri importere glas-affaldsråstoffer.
Der produceres i Danmark årligt 800
millioner glasemballager til forskellige
emballageformål. Råvareforbruget er
primært glasskår (140.000 ton årligt,
hvorfra cirka 100.000 ton er indsamling
i Danmark og resten fra øvrige nordiske
lande).
CO
2
­effekter ved initiativet
Genbrug af skår reducerer udledning
af CO
2
. Glasskår smelter lettere end
de rene råvarer. Ved en skårprocent på
90 procent reduceres energiforbruget
med cirka 30 procent i produktionen
af ny glas. En vugge til vugge analyse
viser, at der spares 670 kg CO
2
/ ton i
glasproduktionen.
Anbefalinger til regeringen
1. Regeringen skal indføre obligatoriske
sorteringsstandarder for kommuner-
nes anvendelse, som fastsætter, at
glas ikke sorteres sammen med plast
eller andre materialer, der forringer
genanvendelseskvalitet eller økonomi.
2. Miljøstyrelsen skal udarbejde mini-
mumskrav til indsamling af genbrugs-
glas for at sikre, at der i processen
ikke sker unødigt tab af mængder,
samt at kvaliteten overholdes, således
at genbrugsglas kan anvendes som
råvare og ikke ender som deponi eller
eksporteres til 3. lande, hvor man
ikke ved, hvad der reelt sker med det
indsamlede genbrugsglas.
Sekundære emballager
Sekundære emballager er emballager,
der samler et antal salgsenheder. I nogle
tilfælde kan emballagen hjemtages af
forbrugerne, men som oftest forbliver de
i detailhandlen og skal affaldshåndteres
derfra. I de tilfælde hvor emballagen
hjemtages af forbrugeren, indgår den i
affaldssystemet på en måde, der svarer
til de primære emballager og vejledning
til forbrugeren om affaldshåndtering er
relevant.
I det tilfælde hvor den sekundære
emballage forbliver i detailhandlen og
skal affaldshåndteres derfra, er der
særligt grundlag for at undersøge mulig-
hed for alternative emballagesystemer,
herunder muligheder for at etablere
genbrugssystemer.
De fleste sekundære emballager be-
står af en papbakke og en krympefolie
af plast, der samler et antal enheder
– for eksempel en bakke med 12 dåser –
som kan placeres enten løst eller direkte
på hylden i butikken. Disse emballager
bortskaffes sammen med butikkens
øvrige affald, altså typisk i pappressen,
mens plast sorteres sammen med øvrig
strækfilm fra paller.
Der er imidlertid også mere specielle,
sekundære emballager, som i visse dele
af handlen kan udgøre en betragtelig
mængde, og som derfor kan gøres til
genstand for en særskilt indsamling og
individuelle genbrugssystemer.
A) Blomsterpotter, spande og bakker
Forbrug af emballager til transport og
udsalg af blomster er estimeret til 100
millioner enheder/år.
De fleste emballageløsninger på mar-
kedet i dag er produceret af genanvendt
plast – plast, der er overskudsplast fra
industrien.
En omstilling fra plast til pap/papir er
ikke hensigtsmæssig på grund af jord
og vand omkring planterne. Derfor er
det primære fokus at sikre genbrug og
genanvendelse af emballagerne.
En udfordring med at genbruge span-
de og bakker er, at de skal vaskes før de
anvendes igen.
Eget tiltag
1. Et bredt samarbejde i værdikæden
skal undersøge mulighederne for
en miljøøkonomisk fordelagtig sær-
skilt indsamling, rengøring og genbrug
af emballagerne.
B) Bøjler
Detailhandlen benytter i stor grad
plastikbøjler til beklædning. En del af
beklædningen bliver leveret på bøjler fra
produktionslandene. Alternativt hænger
de det selv på bøjler. Det estimeres, at
der forbruges 2.000 ton bøjler/år.
Bøjler er af helstøbt monoplast, af
plast med metal krog eller af helstøbt
metal. I forskellig grad kan de genbruges
og genanvendes. Bøjler, der kan
genbruges, koster i størrelsesorden af 10
procent mere end de mindre stabile.
Beklædningen leveres hovedsaligt
uden bøjler i en kasse – i et ”flat pack”
system. Tøjet kan dog også være bøjlet i
kassen. Flat pack systemet er billigere
og mere CO
2
-venligt på leverancesiden,
men det er ressourcekrævende i detail-
handlen, hvor tøjet efterfølgende skal
bøjles op eller lægges på hylder.
Efter brug skal bøjlerne genanvendes.
Bøjler, der er sammensat af plast og
metal er dog omkostningstunge at
eksportere til genanvendelse i udlandet,
hvor genanvendelsesanlæggene er. Alle
varer, der består af blandede materialer,
er i EU’s regler for import og eksport-
varer, som kræver særlig tilladelse fra
myndighederne at eksportere. Regler for
overførelse af affald over EU’s grænser
bør derfor smidiggøres, så affald i lettere
grad kan overføres til egnede genanven-
delsesanlæg i EU.
Eget tiltag
1. Bøjler skal i højere grad genbruges
og i øvrigt designes til genanvendelse
efter brug. Således skal der stilles
krav til leverandører af bøjler og krav
til leverandører af beklædning, der
leveres på bøjler.
Anbefalinger til regeringen
1. Regeringen skal påvirke EU-kom-
missionen til at revidere forordning
vedrørende grænseoverskridende
affald på en sådan måde, at regler for
overskridende affaldstransport i langt
højere grad understøtter den cirkulære
økonomi. Genanvendelsesanlæg
specialiseres i stigende grad, og der er
behov for et europæisk samarbejde.
EU-kommissionen er i gang med
overvejelser omkring en revision af
reglerne.
Tertiære emballager
Det meste transportemballage består af
papkasser, som altovervejende bruges
fra producent til butik eller andre
erhverv. De fleste transportemballager
er derfor koncentreret på store enheder,
butikker eller lagre, hvorfra det som
hovedregel går til genbrug.
E-handlen medfører, at forbrugere
kan handle globalt og dermed øges
mængden af transportemballager og
ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 297: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne mandag den 8. juni kl. 10:40 til 12:00 via Skype
2202521_0046.png
48
Regeringens
klimapartnerskaber
Handel
transportemballager ender i hushold-
ningerne. E-handel er generelt i voldsom
vækst. Og medfører voksende mængder
emballageaffald ved husholdningerne,
typisk pap, som skal bortskaffes.
En særlig miljøudfordring ved de
transportemballager, e-handlen bruger,
er, at de typisk har et generelt design
og med få variationer i rumindhold. Det
medfører, at e-handlens transportem-
ballager ofte er overdimensionerede og
varerne er omgivet af plastmaterialer
for at give beskyttelse. Det medfører
overemballering. Der er derfor brug for et
tiltag, der kan nedbringe den relativt store
CO
2
-belastning, som de nuværende typer
transportemballager i e-handlen bevirker.
Kun få e-handelsvirksomheder tilbyder
varelevering i genbrugsemballage, der
tilbagetages.
Der bør derfor udvikles en designguide
til transportemballager med særligt fokus
på emballagetyper med størst muligt po-
tentiale for CO
2
-reduktioner i e-handlen.
Tiltaget skal derfor reducere embal-
lageforbruget af pap og plastmaterialer
også ved designregler for genbrugsem-
ballager, der eventuelt kan indgå i en
e-handels genbrugssystemer. Formål for
tiltaget er at vise vejen for e-handlen til
mere klimavenlig transport ved hjælp af
ressourceeffektive transportemballager,
som også kan genbruges.
Eget tiltag
Der igangsættes et branchesamarbejde
for at udvikle designregler for transpor-
temballager, der kan indgå i e-handlen
ved at samarbejde med projekter, der
optimerer e-handels logistik.
Anbefalinger til regeringen
Regeringen skal med økonomiske
midler støttet innovationsprojekt, der
udvikler designregler for nye typer res-
sourceeffektive og klimavenlige trans-
portemballager, der især kan benyttes
af e-handlen. Designreglerne skal også
sikre genbrugsemballager, der kan indgå
i e-handlens tilbagetagningslogistik.
Da e-handel typisk er grænseover-
skridende bør regeringen løfte problem-
stillingen på EU-niveau, således at der
kan stilles fælles europæiske krav til
anvendelse af emballager.
Særligt fokus på plast
Uagtet at alle emballager medfører en
miljø- og klimabelastning, er der ingen
tvivl om, at især forbruget af plast
udgør en særlig problemstilling. Dels
fordi plast som hovedregel fremstilles
af ikke-fornyelige fossile råstoffer, men
også fordi plast er meget udbredt, let
anvendeligt emballagemateriale med
en række gode egenskaber og udgør et
meget synligt forbrug. Ydermere er plast
svært nedbrydeligt i naturen herunder
også i havet, hvor der globalt er store
problemer med microplast.
Uagtet at vi i Danmark har en
velfungerende affaldsbortskaffelse,
og emballager fra Danmark kun i
meget begrænset omfang bidrager til
dannelsen af microplast, er der behov
for, at der gøres en særlig indsats for
at nedbringe forbruget af plast og sikre
større genanvendelse.
A) Bæreposer
Med et forbrug af bæreposer på 400
millioner stk. ultimo 2017 er der fokus på
dels en reduktion af forbruget, dels et
re-design af mere bæredygtige poser.
Fra januar 2021 bliver det ved lov
forbudt at uddele gratis bæreposer og
en pose skal som minimum koste 4 kr.
For at nedbringe forbruget af poser har
regeringen desuden i 2020 tredoblet
afgiften på bæreposer af plast og papir.
Afgiften er flad og rammer derfor
ligeligt alle typer materialer og favorise-
rer dermed ikke brugen af genanvendt
plast og papir til bæreposer gennem
prissætning.
Indsatsen omkring poser bør være hel-
hedsorienteret og sikre en bæredygtig
omstilling af materialeforbruget. Plast er
et udmærket materiale, særligt hvis det
genanvendes. Skubbes markedet deri-
mod i en retning med større forbrug af
papir og bomuld, viser miljøvurderinger,
at den negative påvirkning på miljøet
og klimaet øges. Også et øget forbrug
af bionedbrydeligt plast vil medføre
negative miljøpåvirkninger, da de alene
kan nedbrydes i industrielle anlæg, og
sådanne findes ikke i Danmark, hvorfor
de forbrændes. Sorteres det bioned-
brydelige plast ved en fejl sammen med
andet plast, ødelægges genanvendelsen
af hele batch ‘et, da kemien i plasttyper-
ne er forskellige.
Således viser en miljøvurdering udar-
bejdet af DTU også, at en bærepose af
papir skal bruges 1-2 gange for at opveje
den miljøbelastning, der fremkommer,
når man bruger en bærepose af plast
en enkel gang. For en almindelig bom-
uldsbærepose skal den bruges mellem
52-149 gange i forhold til en almindelig
plastbærepose.
Den vægtbasserede afgift gør det
mindre attraktivt at anvende plast-
bæreposer af genanvendt plast. Med den
flade afgift bliver poser af genanvendt
plast dyrere end poser af ny plast, da der
til en pose baseret på genanvendt plast
bruger cirka 15 procent mere materiale
for at opnå samme styrke som en pose af
ny plast. CO
2
-reduktionen er stor, når rå-
stofindvindingen og råstofbearbejdningen
undlades og ved brug af genanvendt plast
frem for ny plast kan man reducere CO
2
belastningen med 80 procent.
Eget tiltag
Flere kæder arbejder allerede med
at begrænse forbruget af bæreposer
blandt andet ved at tilbyde net og andre
Der er en tendens til
faldende plastforbrug
(11 %) og stigende
papirforbrug (6 %)
til bæreposer,
uagtet at der ikke er
miljømæssigt belæg for
et sådant materialeskift.
Medvirkende årsager
er detailhandlens og
forbrugernes ønske om
at udfase plast.
ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 297: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne mandag den 8. juni kl. 10:40 til 12:00 via Skype
2202521_0047.png
Regeringens
klimapartnerskaber
49
Handel
former for bæreposer, der kan anvendes
mange gange og ved at informere og op-
fordre forbrugerne til at bruge bæreposer
flere gange.
Derudover er det afgørende, at
forbrugeren nemt kan foretage det
rigtige valg af bæreposer. Der er derfor
behov for at formidle informationer til
detailhandelsvirksomheder om, hvilke
materialer, der giver den mindste miljø-
og klimabelastning. Efterfølgende kan
denne information viderekommunikeres
til forbrugerne, med henblik på at give
viden og forståelse for, hvad der udgør en
miljøvenlig bærepose og dermed motivere
forbrugerne til at købe den miljømæssigt
set bedste pose, herunder særligt at
genbruge den flest mulige gange.
CO
2
­effekter ved initiativet
Hvis bæreposeforbruget nedbringes
med 50 procent reduceres forbruget
med 200 millioner poser årligt inden
2024. Dermed reduceres forbruget
med 5.000 ton plast (25 g per pose).
Produktionen af plast udleder 2.1 ton
CO
2
per ton plastmateriale, hvilket giver
en samlet CO
2
reduktion på 10.500 ton
CO
2
årligt.
Anbefalinger til regeringen
1. Undtag bæreposer, der er produceret
af genanvendt plast og papir fra
afgiften på bæreposer
B) European Plastics Pact
Danmark skal opfylde kravene i EU's
emballagedirektiv. Der er generelt
enighed om, at det især vil give udfor-
dringer at opfylde kravene, hvad gælder
plastemballage.
Der er allerede mange EU-lande, som
har udarbejdet planer for at nedbringe
forbruget af plast, og også på interna-
tionalt niveau er der igangsat en række
initiativer, eksempelvis Den Cirkulære
Plastalliance og Global Plastic Acti-
on Partnership.
“European Plastics Pact (EPP)”er lan-
ceret som et nyt frontløberinitiativ, som
samler aktive nationer, organisationer
og virksomheder fra hele værdikæden.
Formålet for EPP er at nedbringe
forbruget af plastik brugt til emballager
og engangsserviceprodukter. Initiativet
er udviklet i et samarbejde mellem
Holland, Frankrig og Danmark.
De miljømæssige og forretningsmæs-
sige fordele ved at tilslutte sig EPP som
virksomhed skal fremmes. Tilslutter
organisationer og virksomheder sig
initiativet bidrager man til at styrke
samarbejdet i hele værdikæden på
tværs af EU og bidrager til at booste tek-
nologiudvikling, der fremmer sortering
og plastgenanvendelse og bedre design
for emballager og produkter. Tiltaget
bidrager til at harmonisere regelpraksis
og andre aspekter, der knytter sig
til at fremme bæredygtigt forbrug af
plast. Deltagende virksomheder opnår
et samarbejde med de deltagende
medlemsstaters myndigheder omkring
lovudvikling og andre aspekter, der
knytter sig til regulering.
CO
2
­effekter ved tiltaget
Ved at bidrage til at virksomheder
tilslutter sig European Plastics Pact,
boostes omstillingen til et mere
bæredygtigt forbrug af plast. Det er
ikke muligt at lave en effektberegning
for dette tiltag, men tiltaget fremmer
CO
2
-effekten for de konkrete initiativer,
der sigter på at genanvende mere plast
og på at nedbringe forbruget.