ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 297: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne mandag den 8. juni kl. 10:40 til 12:00 via Skype

Erhvervsudvalget 2019-20
ERU Alm.del Bilag 297
Offentligt

Life science

& biotek

Regeringens

klimapartnerskaber

Life science

& biotek

Rapporten er udfærdiget af sekretariatet bag

Klimapartnerskabet for Life Science & Biotek:

Anna-Katrine Romer Vingtoft, Dansk Erhverv

Ulrich Bang, Dansk Erhverv

Indhold

Forord….4

Præambel…5

Sammenfatning

Vision og ambitioner....6

Udgangspunkt - Hvor står sektoren i dag?....7

Klimapartnerskabets fire ambitionsoverliggere....7

•

Orden i eget hus....8

Grøn efterspørgsel hos kunder og underleverandører....9

Innovation....10

Viden og internationalt udsyn....11

Carsten Blæsberg, LIF

Jakob Bjerg Larsen, LIF

Kasper Lindgaaard, LIF

Emil Linnet, Novo Nordisk

Hovedafrapportering

Udgangspunkt –

Hvor står sektoren i dag?....12

1. Orden i eget hus....15

•

1.1 Bedre rammer for brug af overskudsvarme – fjern afgifter og tilpas regulering....16

1.2 Bedre rammer for genanvendelse – styrk den cirkulære økonomi....16

1.3 Bedre rammer for klimaoptimering af produktionen inden for GMP....18

1.4 Muliggør brug af elektroniske indlægssedler til lægemidler....18

1.5 Revision af planloven....19

1.6 Styrk incitamenter til elektrificering af bilpark....20

1.7 Incitamenter til udveksling af energistrømme, herunder at understøtte etablering og udvikling af symbio-

ser....20

2. Grøn efterspørgsel hos kunder og til underleverandører....21

•

2.1 Indkøb af grøn transport....21

2.2 Indkøb af grøn energi....22

2.3 Grønne offentlige indkøb og forsyning til offentlige og private.....23

3. Innovation....25

3.1 Biotekløsninger inden for fødevareproduktion og landbrug....28

•

3.1.1 Mere effektivt foder til svin, kyllinger og kvæg....28

3.1.2 Fortrængning af kemiske pesticider og kunstgødning....29

3.1.3 Metan-fri kvægproduktion....29

3.1.4 Produktion af alternative proteiner til fødevarer og foder....30

3.2.1 Brug af bæredygtige biobrændstoffer som fortrængning af fossile brændstoffer....30

3.2.2 Produktion og genbrug af bæredygtige polymerer/plastik....32

3.2.3 Biotekløsninger til Carbon Capture, Utilization & Storage (CCUS)....33

4.1 Styrket dansk klimaengagement i EU og globalt....35

4.2 Styrkede rammevilkår for øget forskning og udvikling....36

4.3 Udvikling og spredning af kompetencer....38

3.2 Biotekløsninger inden for transport og bioraffinering....30

4. Viden og Internationalt Udsyn....34

Processen i klimapartnerskabet....39

Klimapartnerskabets tre faser....40

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 297: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne mandag den 8. juni kl. 10:40 til 12:00 via Skype

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 297: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne mandag den 8. juni kl. 10:40 til 12:00 via Skype

Regeringens

klimapartnerskaber

Life science

& biotek

Forord

Jeg er glad for og stolt over at være

formand for klimapartnerskabet for Life

science og biotek, der er en vigtig sektor

– både for samfundet og for vores fælles

samfundsøkonomi.

Klimapartnerskaberne er et velkom-

ment initiativ fra regeringen, da det giver

os i erhvervslivet mulighed for at deltage i

en åben dialog med de politiske beslut-

ningstagere om, hvordan vi sammen kan

drive den nødvendige grønne omstilling.

Hver for sig får vi svært ved at nå i mål,

sammen har vi en stor mulighed, og det

kræver en konstruktiv dialog på tværs af

sektorer og politiske interesser.

Life science- og bioteksektoren

Life science- og bioteksektoren i Danmark

er blevet en hjørnesten i den danske

økonomi. Samfundsbidraget er markant: I

2019 stod life science- og bioteksektoren

for over 18 procent af den samlede vare-

eksport til udlandet, svarende til over 130

milliarder kroner. Sektoren bidrager også

med mere end 21 milliarder kroner til de

offentlige finanser i form af selskabsskatter

og personskatter.

Det er mange år siden, at den danske

life science- og bioteksektor begyndte at

adressere miljø- og klimaudfordringerne.

Vi blev for eksempel tidligt optaget af at

reducere vores CO2-udledning i produkti-

onen og er i dag lykkedes med en såkaldt

grøn vækst, hvor vi har formået at vækste

betydeligt, samtidig med at CO2-udlednin-

gen er faldet – ikke mindre end 55 procent

siden 1990. De seneste tal viser, at kun

omkring 0,1 procent af CO2-udledningen

fra dansk territorium direkte kan tilskrives

life science- og bioteksektoren – til trods

for vores store bidrag til bruttoværditilvæk-

sten. Vi har dermed en meget høj CO2-pro-

duktivitet, og det bør vi alle være stolte af.

Danske life science- og biotekvirksom-

heder er typisk blandt de førende i verden

inden for deres felt, hvilket betyder, at vi

har et stort fodaftryk både herhjemme

og globalt. Det er derfor helt centralt, at

vi som sektor tager et medansvar for de

indirekte udledninger, vi reelt er ophav

til. Både på tværs af sektorer i Danmark,

eksempelvis inden for energiindkøb og

transport, og uden for Danmark.

Fordi vi lever i en global verden med

leverandørkæder, produktion og kontorer

spredt ud over hele kloden, er vi meget

bevidste om, at klimaforandringerne

kun kan løses, hvis vi tænker Danmark i

sammenhæng med resten af verden. Det

komplicerer udfordringen, men samtidig

er det urealistisk og kontraproduktivt,

hvis der tænkes i klimaløsninger eller

ambitioner, der alene gælder inden for

Danmarks grænser. Jeg kan kun give mine

stærkeste anbefalinger til, at den danske

regering handler så ambitiøst som muligt

i internationale sammenhænge. Ens

vilkår og prioriteter på tværs af de lande,

vi konkurrerer og samarbejder med, vil

skabe den størst mulige klimapåvirkning

og økonomiske vækst. Jeg er overbevist

om, at intelligente afgifts- og incitaments-

strukturer, der driver en adfærdsændring,

er nødvendige.

Klimaløsninger

Målet er, at sektoren bliver klimaneutral.

Vi er godt på vej mod 70 procent reduk-

tion af vores direkte CO2-udledninger i

2030, men det kræver yderligere inno-

vation af teknologier og processer for at

nå i mål med vores indirekte udledning i

transport- og energisektoren.

Dansk biotek kan spille en afgørende

rolle inden for innovative løsninger. Sær-

ligt er der på nuværende tidspunkt store

potentialer inden for biotekløsninger på

fødevareområdet og transportområdet,

der kan realiseres på den korte bane og

nedbringe CO2-udledningerne betragte-

ligt. Det gælder eksempelvis områder som

alternative proteiner til fødevarer og foder

samt bæredygtige biobrændsler i trans-

portsektoren. Hertil kommer de såkaldte

’moon shots’, hvor der frem mod 2030

gives forsigtige bud på disruptive løsnin-

ger, der potentielt kan vende op og ned

på, hvordan vi forbruger og udleder.

Heri ligger klimapartnerskabets hoved-

bidrag: I innovationspotentialet i biotek,

der kan og bør blive det næste danske

vindmølleeventyr og dermed spare verden

for millioner af ton CO2-udledninger.

Klimapartnerskaberne

At løse klimakrisen er ikke et quickfix,

og kortsigtede lappeløsninger hjælper os

ikke på den lange bane. Det er derfor

vigtigt, at man tager sig tid til at identifi-

cere de løsninger, der er langtidsholdbare

og har størst mulig gennemslagskraft.

Derfor synes jeg, at inddragelsen af

erhvervslivet i form af klimapartnerskab-

erne er den rigtige start, og vi ser frem til

at dele vores anbefalinger og mangeårige

erfaringer på området. Også i forbindelse

med udarbejdelsen af de konkrete klima-

handlingsplaner i løbet af 2020.

Jeg er stolt over at aflevere denne

afrapportering til regeringen fra life science-

og bioteksektorens klimapartnerskab,

hvor vi på kort tid har formået at samle

et bredt udsnit af sektoren i en fælles

bestræbelse på at give vores bidrag til

den grønne omstilling. Nu bliver øvelsen

at tage arbejdet i de 13 klimapartnerskab-

er med ind i det politiske maskinrum

og sikre, at de mange idéer og forslag i

videst muligt omfang bliver til virkelighed.

Samtidig skal de politiske beslutninger

og prioriteringer ske med hensyn til, at

det fortsat skal være attraktivt at drive

forretning i Danmark, og at produktion og

erhverv ikke blot flytter ud af landet for at

slå sig ned andre steder på kloden, hvor

der ikke er samme klimaambitioner.

Klimaudfordringerne er udtryk for en

markedsfejl, som skal korrigeres i et sam-

arbejde på tværs af offentlige myndighed-

er og det private erhvervsliv. Jeg håber

derfor, at den følgende afrapportering

vil blive læst grundigt af vores beslut-

ningstagere i Danmark og ikke mindst vil

blive brugt i implementeringen af nye og

justerede rammevilkår, så vi sammen kan

løse klimaudfordringerne. Vi ser frem til

videre samarbejde.

Tak til de danske life science- og bio-

tekvirksomheder for jeres bidrag, til virk-

somhedsudvalget for konstruktive møder

og endeligt sekretariatet for under stort

tidspres at have forfattet denne rapport.

På vegne af klimapartnerskabet for Life

science og biotek.

Lars Fruergaard

Jørgensen

Bagsværd, den

16. marts 2020

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 297: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne mandag den 8. juni kl. 10:40 til 12:00 via Skype

Regeringens

klimapartnerskaber

Life science

& biotek

Præambel:

Vi står sammen om klimamål

gennem grøn vækst

Vi 13 klimapartnerskaber har arbejdet intensivt på at løse en både svær og vigtig opgave: Nemlig

på en og samme tid at udvikle konkrete forslag til regeringen om, hvilke indsatser som vil kunne

bidrage til at nå målet om at reducere Danmarks CO2-udledning med 70 procent i 2030 og gøre

Danmark til et foregangsland for resten af verden.

Vi er gået til opgaven med det ud-

gangspunkt, at vi på samme tid skal

gøre Danmark og danskerne rigere

– og verden mere bæredygtig. Hvis

vi skal nå målet, vil det kræve store

investeringer. Både i den enkelte virk-

somhed og fra samfundet. Derfor skal

bæredygtighed og vækst følges ad. Og

derfor skal vi som samfund være klar

til at prioritere investeringer i klima. I

dansk erhvervsliv er vi klar til at løfte

vores del af opgaven i et tæt partner-

skab med regeringen og Folketinget

– og resten af samfundet.

Fremtidig økonomisk vækst er

forudsætningen for, at vi har råd til at

løse klimaudfordringerne på en måde,

hvor vi samtidig har et godt og vel-

fungerende samfund. Det kræver, at

vi sikrer Danmarks konkurrenceevne

og skaber vækst og nye job, samtidig

med at vi omsætter klimaambition til

handling.

Klimaudfordringen er global. Vi

skal nå vores nationale mål uden at

skubbe aktiviteter ud af landet. Vi

skal gennemføre en reel grøn omstil-

ling af vores samfund, som målbart

reducerer udledningen af klimagas-

ser globalt set – og det skal ske ved

udvikling og ikke afvikling. Med vores

indsats som inspiration til handling

skal vi arbejde internationalt i regi af

blandt andet FN og EU for at sikre

fald i de globale emissioner og for

at øge udviklingen af grønne danske

løsninger, som vi kan eksportere til

resten af verden.

I de 13 klimapartnerskaber står vi

sammen om at bidrage til, at Danmark

lever op til de politiske målsætninger.

Vi ser frem til, at forslagene bæres

videre over i en konkret samlet klima-

handlingsplan, der skal indeholde to

klare mål. At bidrage til at løse klima-

udfordringen herhjemme og globalt

og samtidig sikre et stærkt erhvervs-

liv, flere danske arbejdspladser og et

mere velstående samfund.

Forslagene fra de 13 klimapartner-

skaber er af gode grunde ikke tænkt

sammen, og mange forslag går på

tværs af sektorer og brancher.

Næste skridt er derfor en samlet

klimaplan. Her er det helt afgørende,

at den samlede klimaplan redegør for

konsekvenserne af hvert enkelt initi-

ativ – og at planen som helhed sikrer,

at den grønne omstilling går hånd i

hånd med fortsat vækst og velstand i

Danmark.

Vi håber, at alle vores forslag læses

i den ånd og sammenhæng, som vi

her har beskrevet.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 297: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne mandag den 8. juni kl. 10:40 til 12:00 via Skype

Regeringens

klimapartnerskaber

Life science

& biotek

Sammenfatning

Vision og ambitioner

Klimapartnerskabet for Life science og

biotek vil i nærværende afrapportering

skitsere fire ambitionsoverliggere, som

anviser den vej, sektoren bevæger sig

ad for at reagere med rettidig omhu på

klima- og bæredygtighedsdagsordenen.

Partnerskabet repræsenterer en på alle

måder global sektor med leverandørkæ-

der over hele kloden, og mange af anbefa-

lingerne skal ses i dette internationale lys.

Arbejdet i klimapartnerskabet viser,

at der vil være brug for en lang række

justeringer og ændringer i rammevilkå-

rene, hvis sektoren skal skrue sit bidrag

yderligere i vejret og ikke mindst kunne

løfte sit ansvar på tværs af erhvervs

livet, herunder særligt inden for trans-

port og energi. Den danske life science-

og bioteksektor har allerede formået at

reducere egen udledning på egen hånd

i form af mere energieffektive proces-

ser, bygninger og produkter. Men hvis

særligt biotek skal udfolde sit fulde

potentiale, vil det være væsentligt at se

på, hvordan rammevilkårene tilpasses,

og hvordan der kan skabes markeder

for klimaløsninger, efterhånden som de

modnes.

På kort sigt ønsker sektoren at sikre

ressourceeffektivitet gennem energi-

effektivisering, reduceret og cirkulært

ressourceforbrug samt brug af materi-

aler – både i egen drift og gennem de

biotekløsninger, som sektoren leverer.

På langt sigt lægger life science- og

bioteksektoren op til, at samfundet

bør – såfremt det er teknisk muligt på

dette tidspunkt – overveje at udnytte

overskydende CO2 fra punktkilder samt

biologisk produktion af eksempelvis

lægemidler, mikroorganismer, enzymer,

biologiske molekyler etc. Denne tekno-

logi kan også anvendes til upcycling fra

andre punktkilder fra energisektoren

(eksempelvis kraftværker og biogas-

anlæg).

En stor andel af virksomhederne

forventer at kunne overpræstere på 70

procent-målet. Men da der er en vis

spredning i virksomhedernes ambitio-

ner, er det realistisk, at sektoren som

minimum kan tilslutte sig regeringens

ambitionsniveau. Dette gør sig gælden-

de for både de danske virksomheders

danske klimaaftryk, og uden for landets

grænser for så vidt angår de danske

virksomheders datterselskaber. Det er i

den forbindelse vigtigt at understrege,

at sektoren gerne ser, at målet er et

absolut reduktionsmål.

I denne sammenfatning præsenteres

nu kortfattet en status på life science

og biotek-sektorens nuværende klima-

belastning, de tidligere og igangværen-

de initiativer for klimaoptimering samt

klimapartnerskabets fire ambitionsover-

liggere.

Life science- og bioteksekto-

ren kan overordnet tilslutte sig

regeringens ambitioner om en

CO2-reduktion på minimum 70

procent i 2030 med baseline

i 1990. Det forventer sektoren

at nå under de eksisterende

rammevilkår. Life science- og

bioteksektoren har længe væ-

ret frontløbere på den grønne

omstilling, og det arbejde

fortsætter naturligvis frem

mod 2030, og flere af de store

virksomheder med hovedsæde

i Danmark arbejder videre mod

klimaneutralitet efter 2030.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 297: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne mandag den 8. juni kl. 10:40 til 12:00 via Skype

Regeringens

klimapartnerskaber

Life science

& biotek

Udgangspunkt –

hvor

står sektoren i dag?

Flere repræsentanter i life science- og

bioteksektoren har i mange år været

optaget af miljø- og bæredygtigheds-

dagsordenen. Derfor har mange allerede

gennemført en lang stribe tiltag for at

reducere egen CO2-udledning i produk-

tionen. En spørgeskemaundersøgelse,

som klimapartnerskabet for Life science

og biotek har anvendt til denne rapport,

viser, at 9 ud af 10 virksomheder i sek-

toren allerede har sat mål for reduktion

af klimabelastningen. På samme måde

har de store danske virksomheder også

samme målsætninger for egne enheder i

Danmark og deres mange filialer, der er

placeret rundt om i verden.

I Danmark har indsatsen medført, at

sektoren i dag har reduceret

udledningen af CO2 fra 118.000 ton i

1990 til 53.000 ton i 2017, hvilket svarer

til en reduktion på 55 procent. Dermed

udgjorde CO2-udledningen fra life

science- og bioteksektoren således 0,1

procent af alle sektorers CO2-udledning

på dansk territorium. Særligt optimering

af produktionen samt omlægning til

grøn energi har en væsentlig del af æren

for den lave CO2-udledning. Men en

del af forklaringen er også, at hverken

sektorens køb af transport, el eller

fjernvarme opgøres som sektorens egne

udledninger.

Grøn vækst

Samtidig med, at udledningerne fra life

science- og bioteksektoren er

reduceret med 55 procent siden 1990,

er værdiskabelsen steget med en

faktor 9. Denne afkobling mellem ud-

ledninger og værdiskabelsen betegnes

som grøn vækst og er en forudsæt-

ning for fortsat fremgang i vækst og

velstand i sektoren, såvel som i hele

samfundet.

Biotekløsninger

Samtidig med, at sektoren har formået

at afkoble CO2-udledning og vækst,

udvikler særligt biotekvirksomheder-

ne en række løsninger, der har store

potentialer til at bidrage til nedbring-

else af verdens CO2-udledning, hvis

de implementeres i stor skala. Det

gør sig gældende inden for en lang

række sektorer, som biotek leverer til,

og som alle har markante udlednings-

udfordringer på nuværende tidspunkt.

Det drejer sig om CO2-reduktioner i

transport gennem biobrændstoffer,

biologiske alternativer i fødevarepro-

duktion, landbrug, tekstilfremstilling,

rengøring, tøjvask mv., cirkulære

biologiske genanvendelsesløsninger af

rest- og sidestrømme fra produktion,

husholdning, forarbejdning, landbrug

mv., ressourceoptimering af energi,

vand og afgrøder inden for produktion

og forarbejdning af tekstiler, fødeva-

rer, foder, biobrændstoffer, biologiske

landbrugsløsninger (alternativ til pesti-

cider og kunstgødning) samt forbedret

fodereffektivitet og produktion af

alternative proteiner til fødevarer og

foder.

Hvad gør sektoren allerede i dag?

I life science- og bioteksektoren har

det hovedsageligt været optimering af

produktion og bygninger samt omlæg-

ning til grøn energi, der har bidraget til

den positive udvikling. Herudover har

der været fokus på genanvendelse og

minimering af affald, herunder bidrag

til flere lokale symbioser i for eksem-

pel både Kalundborg og Esbjerg.

I det følgende redegøres der kort for

sektorens fire overordnede ambitioner,

herunder sektorens konkrete tiltag og

ønsker til forbedrede rammevilkår.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 297: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne mandag den 8. juni kl. 10:40 til 12:00 via Skype

Regeringens

klimapartnerskaber

Life science

& biotek

Overblik over klimapartnerskabet for life science

og bioteks fire ambitionsoverliggere.

Orden i eget hus

Grøn efterspørgsel hos kunder

og til underleverandører

Innovation

Viden og

internationalt udsyn

Overskuds-

varme

Grøn

transport

Metan-

reduktion

Grøn

energi

Ressource-

optimering

og cirkulær

økonomi

Effektivt

foder

Videnscenter

for grøn

omstilling

Mikrobielle

landbrugs-

produkter

Alternative

proteiner

GMO

Direktiv

Carbon

Capture

Utilization

& Storage

(CCUS)

Biobrænd-

stoffer

Øget F&U

fradag

Symbioser

Energihensyn i

planlov

Forsknings-

midler og vækst-

team for biotek

Elektroniske

indlægssedler

Elektrificering

af bilpark

Klima-

optimering i

GMP

Grønne

offentlig

indkøb

Intelligente

emissions-

reducerende

incitament-/

afgiftsstrukturer

Engagement

i internationalt

myndigheds-

arbejde

Green Code

of Conduct

Bioplastik

Ambitiøs EU

Green Deal

Orden i eget hus

Vi vil sørge for orden i eget hus ved konstant at klimaoptimere vores produktionsfaciliteter,

processer og produkter

Virksomhederne har i mange år arbejdet

med tiltag, der reducerer klimapåvirk-

ningen. Det drejer sig om optimering af

bygninger, produktionsanlæg og produkter,

genanvendelse og minimering af affald

samt udvikling af symbioser. Dygtige

medarbejdere er fundamentet. Hvis vi skal

accelerere den positive udvikling, vil det

være nødvendigt at ændre regulering og

afgifter samt styrke dialog og samarbejde.

1. Bedre rammer for brug af overskuds-

varme – fjern afgifter og ændr regule-

ring

Ved at udnytte spildprodukter, herun-

der overskudsvarme fra life science- og

bioteksektoren, kan sektoren bidrage

til reduktion af CO2-udledning i andre

sektorer. Hvis overskudsvarmen ønskes

genanvendt, skal virksomhederne betale

en overskudsvarmeafgift. Det betyder, at

det i dag ikke er økonomisk rentabelt at

bruge overskudsvarmen.

Anbefalinger:

•

Fjern overskudsvarmeafgiften og

tilpas elvarmeafgiften.

•

Tilpas regulering for genanvendelse

af overskudsvarme

2. Bedre rammer for genanvendelse –

styrk den cirkulære økonomi

Virksomhederne har yderligere potentiale

til at begrænse CO2-udledningen ved

at øge graden af genanvendelse i selve

produktionen. Det gælder brugen af

materialer, emballage og affaldsproduk-

ter. De allerede igangsatte tiltag i sek-

toren taler sit eget tydelige sprog. Men

for at styrke udviklingen er der behov for

at skabe bedre og ikke mindst klarere

rammevilkår for genanvendelse.

Anbefalinger:

•

Benyt strategisk anvendelse af

Miljøteknologisk Udviklings- og

Demonstrationsprogram (MUDP)

•

Styrk rammer og standarder

•

Gør det lettere at genanvende affald

•

Muliggør recirkulering af opvarmet

luft

Særligt vedrørende emballage og

anvendt medicinsk udstyr:

•

Understøt udvikling af nye teknolo-

gier til genanvendelse

•

Styrk dialog med myndigheder

•

Undersøg mulighed for brug af eksi-

sterende verifikationssystem

•

Udvikl materialegenkendelse

3. Bedre rammer for klimaoptimering af

produktionen inden for GMP

Produktion af life science- og biotek-

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 297: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne mandag den 8. juni kl. 10:40 til 12:00 via Skype

Regeringens

klimapartnerskaber

Life science

& biotek

produkter og løsninger er underlagt

stram regulering og kontrol, der har til

formål at sikre kvaliteten og sikker-

heden af produkterne. Den stramme

regulering (og særligt krav til omfattende

dokumentation) betyder dog også, at

det er vanskeligt og omkostnings-

krævende at gennemføre ændringer.

Det skal være lettere at implementere

nye energibesparende teknologier og

processer med henblik på at reducere

CO2-aftryk.

Anbefalinger:

•

Benyt dialog og rådgivning om

fleksibilitet inden for GMP.

Grøn efterspørgsel

hos kunder og til

underleverandører

Vi skal være ambitiøse partnere for at

fremme den grønne omstilling hos vores

underleverandører og kunder.

Vi skal være partnere for nye løsninger

og grøn omstilling hos vores underleve-

randører. I den forbindelse skal vi både

turde stille krav og aktivt indgå i part-

nerskaber med vores underleverandører.

Vi skal efterspørge grønne produkter,

herunder især i forbindelse med energi-

og transportindkøb, hvor størstedelen af

sektorens reelle emissioner ligger. Den

offentlige sektor har qua dens position

som indkøber unikke muligheder for

at fremme den grønne omstilling. Den

muskel vil vi arbejde på at aktivere.

1. Indkøb af grøn transport

Når life science- og biotekprodukter

er produceret, skal de transporteres

sikkert over hele kloden. Transporten

skal både sikre produkternes kvalitet og

bidrage til den mindst mulige klima-

belastning. Et fokusområde for mange

life science- og biotekvirksomheder er,

hvordan de kan omlægge transport til

mere bæredygtige former, ligesom de

indgår i dialog og samarbejde med deres

transportleverandører om mulige måder,

hvorpå de grønne former kan fremmes.

Anbefalinger

•

Frem virksomheders incitamenter

til at vælge grøn transport

•

Støt sektorkodeks ”Green Code Of

Conduct”

•

Investér i mere effektiv og klima-

venlig infrastruktur

•

Styrk rammevilkår for forskning i de

grønne transportformer

2. Indkøb af grøn energi

Life science- og bioteksektoren er af-

hængig af at kunne købe grøn energi til

strøm og varme hos dets leverandører.

En række life science- og biotekvirk-

somheder sætter allerede i dag mål for

overgang til vedvarende energiforsyning

fra dets underleverandører af energi.

Konkret indgås der aftaler og etableres

ambitiøse partnerskaber, der skaber

rentabiliteten og implementeringen af

konkrete løsninger.

Anbefalinger

•

Styrk incitamenter for indkøb af

grøn energi

•

Støt sektorkodeks ”Green Code Of

Conduct”

3. Grønne offentlige indkøb og forsy-

ning til offentlige og private

Den offentlige sektor har qua dens

position som indkøber unikke mulighe-

der for at fremme den grønne omstilling.

Når det drejer sig om det offentliges

indkøb af lægemidler og medicoteknisk

udstyr, skal patientsikkerheden være en

topprioritet, og det er også afgørende,

at det er af høj kvalitet og leverer effekt

på behandlingen. På den anden side er

det offentliges indkøb af produkter fra

life science- og biotekprodukter i dag i

overvejende grad kendetegnet ved fra-

vær af politikker, strategier eller kriterier,

der har til formål at fremme omstilling

til grønne produkter og løsninger i det

offentlige.

Anbefalinger

•

Inkludér klimaaftryk som et parame-

ter i de offentlige indkøbsstrategier

•

Styrk det offentliges kompetence til

grønne indkøb

•

Styrk markedsdialogen for at sikre

implementering af grønne indkøb

•

Indfør bæredygtighedskriterier i

sundhedsvæsenet

•

Frem incitamenter for klimavenlig

distributionsform fra leverandør til

privatkunde

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 297: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne mandag den 8. juni kl. 10:40 til 12:00 via Skype

Regeringens

klimapartnerskaber

Life science

& biotek

Innovation

Vi vil bidrage til innovative og internationale klimaløsninger

Alle forudsætninger for en dansk

styrkeposition inden for morgendagens

klimaløsninger synes således til stede,

men for at de mange gode og innovative

idéer og projekter hurtigere bliver til

markedsnære produkter, bør de danske

politiske beslutningstagere prioritere

særligt denne denne sektor.

Klimapartnerskabet for Life science og

biotek foreslår derfor en række konkrete

anbefalinger til, hvordan Danmark kan

udvikle innovative klimaløsninger, der

kan eksporteres til et verdensmarked,

der i stigende grad efterspørger CO2-

reducerende løsninger og produkter.

Målet skal være at gøre biotek til

Danmarks næste store eksporteventyr af

klimaløsninger og det næste vindmølle-

eventyr.

Helt konkret foreslår klimapartner-

skabet, at der særligt fokuseres på to

overordnede områder, hvor vurderingen

er, at potentialet er særligt stort: Føde-

vareproduktion og landbrug samt trans-

port og bioraffinering.

1. Biotekløsninger inden for

fødevareproduktion og landbrug

1.1. Effektivt foder til svin, kyllinger

og kvæg

Anbefalinger

•

Indfør lovgivning der understøtter

øget fodereffektivitet

•

Prioritér midler til yderligere

forskning i fodertilsætningsstoffer

1.2. Fortrængning af kemiske pesticider

og kunstgødning

Anbefalinger

•

Arbejd for en ambitiøs EU Green

Deal

•

Arbejd for en fast track-godkendelse

af nye biotekløsninger

•

Gør brug af moderne genteknologi

tilgængelig

•

Afsæt midler til videreudvikling af

biologiske alternativer til pesticider

og kunstgødning

1.3. Metan-fri kvægproduktion

Anbefalinger

•

Afsæt yderligere midler til videre

forskning inden for metanreduktion

i kvægproduktion

•

Etablér internationalt samarbejde

på tværs af virksomheder og

universiteter

1.4. Produktion af alternative proteiner

til fødevarer og foder

Anbefalinger

•

Opstil et klart mål for national

produktion af proteiner

•

Øremærk offentlige midler til

forskning og udvikling inden for

alternative proteiner

Afsæt midler til tværfaglige

klimaløsninger

•

2. Biotekløsninger inden for transport

og bioraffinering

2.1. Bæredygtige biobrændstoffer som

fortrængning af fossile brændstoffer

Anbefalinger

•

Fastsæt klima bæredygtighedskrav

til anvendelse af biomasse

•

Indfør CO2-fortrængningskrav i

transportsektoren, der sikrer reel

CO2-fortrængning

•

Tilskynd brug og produktion af

avancerede biobrændstoffer

2.2. Produktion og genbrug af

bæredygtige polymerer/plastik

Anbefalinger

•

Implementér en national strategi for

bioøkonomi

•

Understøt bæredygtige polymerer

•

Certificér ressourcer til produktion

af biopolymerer

2.3. Biotekløsninger til Carbon Capture,

Utilization & Storage (CCUS)

Anbefalinger:

•

Formulér en national strategi for

Carbon Capture Utilization &

Storage

•

Integrér væsentlige CO2-punkt-

kilder i fremtidens energisystem

•

Støt flagskibsprojekter inden for

CCUS

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 297: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne mandag den 8. juni kl. 10:40 til 12:00 via Skype

Regeringens

klimapartnerskaber

Life science

& biotek

Viden og internationalt udsyn

Vi vil bidrage og inspirere internationalt samt fortsat udbygge egne kompetencer

Den danske life science- og bioteksektor

er global af natur. En stor portion af virk-

somhederne har nok dansk ophav, men

er i allerhøjeste grad globale aktører med

produktion, forskningscentre og kontorer

fordelt i alle verdenshjørner. Hertil kom-

mer en betydelig gruppe datterselskaber

fra internationale koncerner, der har

besluttet at etablere sig i Danmark og

bidrage til vores dynamiske sektor. Inter-

national gennemslagskraft er således en

helt central operationel drivkraft for life

science- og bioteksektorens virke - også

når det gælder klimaindsatsen.

En anden central operationel driv-

kraft for lifescience- og bioteksektoren

er forskning og udvikling. Innovation er

sektorens hovedbidrag til samfundet, og

det er altafgørende, at innovationshøjden

i sektoren bibeholdes og understøttes af

solide rammevilkår. Både for fortsat at

kunne levere innovation i verdensklasse,

for at underbygge biotek som en dansk

styrkeposition og for at sikre grøn viden-

deling og kapacitetsopbygning på tværs

af sektorer.

1. Styrket dansk klimaengagement i

EU og globalt

EU er det vigtigste internationale forum

for Danmark for at influere den grønne

dagsorden med globale og mærkbare

policy-initiativer til følge. Regeringen bør

derfor udnytte det grønne momentum

i EU og advokere for en ambitiøs EU

Green Deal, der inkluderer konkrete

initiativer for grønne standarder, biologi-

ske alternativer og emissionsreduceren-

de incitamentsstrukturer. Hertil kommer

et styrket dansk engagement i interna-

tionalt myndighedssamarbejde, der har

betydning for regler på life science- og

biotekområdet, der sætter rammer for

miljø- og klimapåvirkning.

Anbefalinger

•

Advokér for en ambitiøs EU Green

Deal, der indeholder grønne stan-

darder for leverandører og materi-

aler, samt øget fokus på biologiske

alternativer

•

Styrk dansk engagement i internati-

onalt myndighedsarbejde

•

Advokér for intelligente emissions-

reducerende incitament- og afgifts-

strukturer i EU-regi

Arbejd for en revision af EU’s

GMO-direktiv, som sikrer en innova-

tionsvenlig regulering, der samtidig

tager højde for sikkerhedsdimensi-

onerne

længere bevillinger og friere mandat

til forskning

3. Udvikling og spredning

af kompetencer

Det er nødvendigt at sikre den fortsatte

udbygning af kompetencer i Danmark.

Først og fremmest for at identificere

og modne mulige CO2-reducerende

løsninger. Men også for at øge antallet af

specialister inden for de naturviden-

skabelige discipliner og sikre de rette

kompetencer til at arbejde i den danske

life science- og bioteksektor. Hertil kom-

mer et ønske om at etablere fundament-

et for viden- og erfaringsdeling om den

grønne omstilling inden for og på tværs

af sektorer.

Anbefalinger

•

Etablér storstilet nationalt

videnscenter, der udvikler løsninger

til klimaudfordringen og samarbejd-

er med virksomheder i den grønne

omstilling

•

Forøg grønt fokus i folkeskolen, på

ungdomsuddannelserne og videre-

gående uddannelser

•

Styrk indsats i forhold til entre-

prenørskab på uddannelser, samt

bedre rammer for at etablere spin-

outs fra universiteter

•

Lemp regler for tiltrækning af højt-

uddannet, kvalificeret udenlandsk

arbejdskraft.

2. Styrkede rammevilkår for øget

forskning og udvikling

Forskning og udvikling er fundamentet for

et globalt konkurrencedygtigt Danmark

og er hjulene, der får life science- og

bioteksektoren til at køre rundt. For at

den danske life science- og bioteksektor

fortsat kan bidrage til samfundet i form

af høj beskæftigelse, skatteindtægter,

eksport og udviklingen af morgendagens

klimaløsninger, bør rammevilkårene for

forskning og udvikling styrkes yderligere,

ligesom at offentlige investeringer i især

biotek bør øges.

Anbefalinger

•

Indfør et internationalt konkurrence-

dygtigt forsknings- og udviklings-

fradrag på 130 procent

•

Forøg forskningsmidler til at under-

støtte udvikling af fremtidens grøn-

ne løsninger inden for bioteknologi

•

Fortsæt investeringer i GUDP-

programmet, samt innovations- og

eksportstøtte

•

Forøg risikovillighed i forskning og

innovation, eksempelvis gennem

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 297: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne mandag den 8. juni kl. 10:40 til 12:00 via Skype

Regeringens

klimapartnerskaber

Life science

& biotek

Hovedafrapportering

Udgangspunkt –

hvor står sektoren

i dag?

Særligt store repræsentanter i life science- og bioteksektoren har i

mange år været optaget af miljø- og bæredygtighedsdagsordenen og

har derfor allerede gennemført en lang række tiltag for at reducere

egen CO2-udledning i produktionen.

bliver udledt i Kalundborg fra Novozymes

og Novo Nordisk i overskudsvarme. Den

overskudsvarme svarer altså alene til

knap en fjerdedel af hele life

science-sektorens energiforbrug.

Grøn vækst

Afkoblingen mellem udledninger og værdi-

skabelsen betegnes som grøn vækst og

er en forudsætning for fortsat fremgang

i vækst og velstand i sektoren såvel som

i hele samfundet, samtidig med at life

science og biotek indfrier regeringens

ambitiøse klimamålsætninger. Se figur 1.

Forholdet mellem værditilvæksten og

CO2-udledningen er CO2-produktiviteten,

hvilket fortæller, hvor meget værdi der

bliver skabt ud af en bestemt mængde

CO2-udledning. For life science og biotek

blev der i 2017 skabt værditilvækst på

855.000 kroner for hvert ton CO2, der

blev udledt. Samtidig er afkoblingen

mellem økonomisk vækst og CO2-udled-

ningen inden for life science og biotek

Men det er ikke kun en dagsorden for

de få store virksomheder. Både mindre

danske og udenlandsk ejede virksom-

heder med filialer i Danmark har ambi-

tiøse reduktionsmålsætninger. Faktisk

viser den gennemførte spørgeskema-

undersøgelse, at 9 ud af 10 virksom-

heder i sektoren allerede har sat mål

for reduktion af klimabelastningen. På

samme måde har de store danske virk-

somheder også samme målsætninger for

egne enheder i Danmark og deres mange

filialer, der er placeret rundt om i verden.

Herigennem er de på samme tid med til at

nedbringe CO2-udledningen i Danmark og

tage et globalt ansvar for også at bidrage

til at løse klimaudfordringen globalt.

I Danmark har indsatsen medført, at

sektoren i dag har reduceret udledningen

af CO2 fra 118.000 ton i 1990 til 53.000

ton i 2017, hvilket svarer til en reduktion

på 55 procent.

Life science- og bioteksektoren har

været ambitiøse om at reducere eget

CO2-forbrug, lang tid før klimaspørgs-

målet havde fået stor politisk opmærk-

somhed. Derfor er den samlede udled-

ning fra sektoren beskeden i dag. I 2017

udgjorde CO2-udledningen 0,1 procent

af alle sektorers udledning på dansk

territorium.

Særligt optimering af

produktionen samt omlægning til grøn

energi har en væsentlig del af æren for

den lave CO2-udledning. Men en del af

forklaringen er også, at hverken sek-

torens køb af transport eller energi er

opgjort som sektorens egne udledninger.

Ser man på sektorens samlede

energiforbrug (eksklusiv biotek), er det

kun steget med syv procent siden 1990.

Fra cirka 4.100 terajoule i 1990 til cirka

4.400 terajoule i 2017, jf. Danmarks

Statistik

. Det er væsentligt mindre end

stigningen i alle sektorers energiforbrug,

men mere end industrien i alt. Stig-

ningen skal dog sammenholdes med,

at væksten i sektoren har været på en

faktor 9 siden 1990.

De 4.400 terajoule kan sammenhol-

des med de 1.000 terajoule, der årligt

”One thing I can say is that it is becoming

more and more important for customers,

employees and investors. It is emerging as

something which is no longer just nice to

have but need to have”

- Stor dansk medicovirksomhed

Figur 1: Grøn vækst i life science og biotek

1200

1000

800

600

400

200

1990

1991

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

Bruttoværditilvækst i faste priser

CO2e udledning

Kilde: Danmarks Statistik og Energistyrelsen

Plus 900%

Afkobling

Minus 55%

https://em.dk/media/13420/klimapartnerskaber-kommissorium.pdf

Sektorens anvendelse af de 4.400 terajoule kan desværre ikke opgøres i henholdsvis vedvarende energikilder og ikke-vedvarende energikilder, eftersom aftaler om køb af vedvaren-

de energi med leverandører som Ørsted og Vattenfall ikke indgår i sektorstatistikkerne over energikilder.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 297: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne mandag den 8. juni kl. 10:40 til 12:00 via Skype

Regeringens

klimapartnerskaber

Life science

& biotek

øget med hele 11 procent om året siden

1990. Se figur 2. Flere forskere vurderer,

at den grønne vækst i alle lande skal være

mindst cirka fem procent om året for at

nå de ambitiøse mål i Paris-aftalen. Det

kalder de for ægte grøn vækst. Derfor

er grøn vækst en helt central faktor at

være opmærksom på i den fremadrettede

tilrettelæggelse af vækstvilkårene i en

kommende klimahandlingsplan.

Biotekløsninger

Samtidig med, at sektoren har formået

at afkoble CO2-udledning og vækst uden

blot at udflytte den tidligere CO2-inten-

sive produktion, udvikler særligt biotek

en række klimaløsninger, der har store

potentialer i at bidrage til nedbringelse

af verdens CO2-udledning, hvis de bliver

implementeret i stor skala. Det gør sig

gældende inden for en lang række sekto-

rer, som biotek leverer til, og som alle

har markante udledningsudfordringer på

nuværende tidspunkt.

•

Biologiske landbrugsløsninger

(alternativ til pesticider og kunst-

gødning)

samt forbedret fodereffek-

tivitet

Produktion af alternative proteiner

til fødevarer og foder

CO2-reduktioner i transport gen-

nem konventionelle avancerede

biobrændstoffer inden for biler,

skibe og fly

Erstatte kemikalier med biologiske

alternativer i fødevareproduktion,

landbrug, tekstilfremstilling, rengø-

ring, tøjvask mv.

Cirkulære biologiske genanvendel-

sesløsninger af rest- og sidestrøm-

me fra produktion, husholdning,

forarbejdning, landbrug mv.

Ressourceoptimering af energi,

vand og afgrøder inden for produk-

tion og forarbejdning af tekstiler,

fødevarer, foder, biobrændstoffer

Figur 2: Grøn vækst i life science og biotek (afkobling mellem BVT og CO2)

Plast, glas- og betonindustri

Føde, drikke- og tobaksvareindustri

Kemisk industri

Metalindustri

Træ- og papirindustri, trykkerier

Tekstil- og læderindustri

Transportmiddelindustri

Møbel- og anden industri mv.

Maskinindustri

Fremst. af elektrisk udstyr

Elektronikindustri

Life Science og Biotek

Tkr. 0

2017

100

200

1990

Reduktionen i CO2-udledning

og stigning i værditilvæksten

har øget CO2-produktiviteten,

så der er i 2017 skabes værdi for

855tkr. for hvert ton CO2e. for

life science og biotek

300

400

500

600

700

800

900

Kilde: Danmarks Statistik og Energistyrelsen

•

Potentialet for at anvende bioteknologi

som en grøn klimaløsning er stort. Sam-

tidig er der store eksportmuligheder i at

styrke udviklingen og markedsudrulnin-

gen af nye bioteknologiske løsninger.

Hvad gør sektoren allerede i dag?

Life science- og bioteksektoren har

allerede reduceret CO2-udledningen

med 55 procent siden 1990. Som det

allerede er fremhævet, er det primært

fokus på optimering af produktionen

og bygninger samt omlægning til grøn

energi i sektoren, der har bidraget til den

positive udvikling.

Mere konkret har der været fokus på at

optimere energianvendelsen i bygninger,

hvilket til dels er blevet understøttet af

strammere regulatoriske krav til

nybyggeri. Samtidig har cirka halvdelen

af virksomhederne (der har svaret på

spørgeskemaundersøgelsen) været i

gang med at klimaoptimere eksisterende

bygninger. En indsats, der fortsættes. I

produktionen arbejder mange med

dedikerede energi- og vandsparepro-

grammer. Især ventilationsanlæg er en

stor energiforbruger i sektoren, der skal

leve op til meget høje produktionsstan-

darder af hensyn til patientsikkerheden.

Et andet område, som sektoren igen-

nem mange år har haft fokus på, er gen-

anvendelse og minimering af affald. Flere

virksomheder i for eksempel Kalundborg,

Hillerød og Esbjerg er indgået i lokale

symbioser, hvor overskudsressourcer

helt eller delvist er blevet genanvendt,

eksempelvis til biogas. På fremstillings-

siden har der været gennemført en

række initiativer for at reducere

udledningen i forbindelse med anvendel-

se og genanvendelse af ressourcer.

Life science- og bioteksektorens

primære klimaaftryk stammer ikke fra

produktionen af virksomhedernes egne

produkter. Det er derimod underleve-

randørers forsyninger til life science- og

biotekvirksomhederne, der forårsager

langt den største CO2-udledning. De pri-

mære faktorer for CO2-aftrykket vedrører

transport og energi – men også øvrige

typer indkøb af materialer, emballage,

kemi, mad/kantine samt brug af hoteller,

kursussteder mv. har betydning for virk-

somhedernes samlede CO2-aftryk.

Sektorens vilkår for at kunne

efterspørge grønne løsninger hos dets

leverandører er en hovedfaktor for at

kunne nå klimamålene. Derfor har life

science- og bioteksektoren allerede

igangsat en række konkrete initiativer og

samarbejder med dets underleverandør-

er af eksempelvis energi og transport,

som har resulteret i grøn omstilling, både

i sektoren og ved at udbygge grønne

løsninger og kapacitet uden for virksom-

hedernes kerneforretning. Mere herom i

kapitlet ”Grøn efterspørgsel hos kunder

og til underleverandører”.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 297: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne mandag den 8. juni kl. 10:40 til 12:00 via Skype

Regeringens

klimapartnerskaber

Life science

& biotek

Egne initiativer og

anbefalinger til

regeringen

Klimapartnerskabets anbefalinger til

regeringen falder inden for de neden-

stående fire ambitionsoverliggere. Nogle

af anbefalingerne er overlappende på

tværs af hovedområderne. Samtidig er

nogle af anbefalingerne sammenfal-

dende med andre klimapartnerskaber,

hvorfor der ikke er tale om helt sektor-

specifikke tiltag.

De fire ambitionsoverliggere er:

Orden i eget hus:

Vi vil sørge for orden i eget hus ved

konstant at klimaoptimere vores produktionsfaciliteter,

processer og produkter

Grøn efterspørgsel hos kunder og til underleverandører:

Vi skal være ambitiøse partnere for den grønne omstilling

hos vores underleverandører og kunder

Innovation:

Vi vil bidrage til innovative og internationale

klimaløsninger

Viden og internationalt udsyn:

Vi vil bidrage og inspirere

internationalt samt fortsat udbygge egne kompetencer

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 297: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne mandag den 8. juni kl. 10:40 til 12:00 via Skype

Regeringens

klimapartnerskaber

Life science

& biotek

1. Orden i eget hus

Vi vil sørge for orden i eget hus ved konstant at klimaoptimere

vores produktionsfaciliteter, processer og produkter.

Life science- og bioteksektoren har

i mange år selv arbejdet aktivt på at

nedbringe CO2-udledningen og leverer

desuden egentlige klimaløsninger

fra særligt bioteksiden. Det er derfor

oplagt, at sektoren fortsætter ned ad

denne vej og fortsat klimaoptimerer

både produktionsfaciliteter, processer

og produkter i både Danmark og

udlandet, hvor der haves aktiviteter.

Nedenfor fremhæves en række konkrete

eksempler på, hvordan virksomhederne i

dag arbejder med energi- og CO2-redu-

cerende tiltag – arbejde, der også i årene

fremover vil blive udviklet og udvidet:

Bygninger

Energikravene til nye bygninger er løben-

de blevet strammet, så nye bygninger

i dag bruger langt mindre energi end

gamle bygninger og i 2020 vil bruge 75

procent mindre energi end i 2006. Men

da bygninger generelt har en meget

lang levetid – ofte 100 år eller mere – vil

langt den største del af de bygninger, der

eksisterer i dag, også være i brug i 2050

(Regeringen, 2014). Life science- og

bioteksektoren har allerede gjort meget

for at optimere de eksisterende byg-

ninger med henblik på at gøre dem mere

klimavenlige, samt sikre at nybyggeri er

CO2-besparende. Siden årtusindskiftet

har sektorens virksomheder investeret

i omegnen af 20 milliarder kroner i

ombygning, udvidelse og nybygning af

produktionsfaciliteter i Danmark – inve-

steringer i selve bygningsmassen er en

central del heraf. Ifølge spørgeskemaet

for klimapartnerskabet har 50 procent

af life science- og biotekvirksomhederne

allerede investeret i deres bygninger med

henblik på at gøre dem mere CO2-opti-

merede. Der er et potentiale i at fortsæt-

te denne øvelse for at gøre bygningerne

endnu mere bæredygtige.

Produktionsanlæg

Optimering af produktionsanlæg foregår

løbende og systematisk i virksomhe-

derne – flere arbejder med dedikerede

energibesparelsesprogrammer. I for-

længelse heraf beretter en virksomhed

for eksempel, at den siden 2014 har

implementeret mere end 40 energi- og

vandreducerende tiltag. Tiltag omfat-

ter blandt andet varmegenvinding på

eksisterende og nye ventilationsanlæg,

optimering af HVAC-systemer, energi-

optimering af produktionsanlæg til

renset vand (Purified Water/WFI-

vand), energioptimering (installation af

varmepumpe) på centralvarmeanlæg,

energioptimering af trykluftanlæg og

køleanlæg, intelligent LED-lokalebelys-

ning og isolering af varmeinstallationer

og damprørføring. Eksempler på tiltag

med isolering af varmeinstallationer og

damprørføring har vist, at der alene ved

sådanne tiltag kan opnås besparelser

af en virksomheds samlede forbrug af

naturgas på 4,5 procent.

implementeret i konkret samarbejde mel-

lem virksomhed og danske universiteter.

De kemiske fremstillingsprocesser foregår

her i små 10-liters reaktorer, hvor det

aktive lægemiddelstof dannes løbende.

Det giver et markant mindre forbrug af

energi og råvarer end i den traditionelle

trinvise produktion i store 2.000-liters

reaktorer, der skal tømmes og rengøres

mellem hvert trin. Omlægning til kon-

tinuert produktion har samtidig gjort

det muligt for virksomheden at trække

produktion hjem til Danmark fra Indien.

Genanvendelse og minimering af affald

Sektoren har også igennem mange år

haft fokus på udnyttelse, genanvendelse

og minimering af affaldsstrømme. Den

18. juni 2018 åbnede Østdanmarks stør-

”Jeg ser ikke kun partnerskabet som et

mellem regeringen og industrien. Det er

et partnerskab mellem virksomhederne i

branchen om at finde nogle mere bære-

dygtige løsninger sammen.”

- Mindre medicovirksomhed

I et andet konkret og igangsat energi-

besparelsesprogram er målet i 2020 at

have reduceret virksomhedens samlede

(globale) energiforbrug med 12,9 GWh,

svarende til 10 procent af det samlede

forbrug i 2013. Målet nås ved en række

effektiviseringstiltag inden for varme og

elektricitetsforsyning (her er det globale

besparelsespotentiale op imod 8 GWh)

– og lokalt i Danmark ved at opgradere

5000 lyskilder til LED med intelligent

kontrol, udskifte 50 pumper og installere

solpaneler på fabriksbygninger. Sam-

menlagt med en række andre mindre

tiltag har virksomheden i 2019 i Danmark

opnået en samlet besparelse på cirka

450 ton CO2 (1,2 GWh).

Men også helt nye – mere effektive og

mindre CO2-belastende – produktions-

anlæg har set dagens lys. Kontinuert

produktion er en realitet, udviklet og

ste biogasanlæg, Kalundborg Bioenergi.

I det nye anlæg omdannes restproduk-

terne fra life science- og biotekfabrikker

i Kalundborg til biogas, som herefter op-

graderes til naturgas. Efter afgasning bli-

ver biomassen anvendt som gødning på

markerne. Biogasanlægget kan produce-

re otte millioner kubikmeter bionaturgas

om året. Det svarer til naturgasforbruget

hos cirka 5.000 husstande og giver en

CO2-besparelse på cirka 17.000 ton om

året. Tilsvarende omdannes 95 procent

af restprodukter fra produktionsanlæg i

Esbjerg til organisk gødning, som anven-

des af 250 landmænd i Vestjylland.

Blandt partnerskabets virksomheder

er der således eksempler på, at meget

store mængder og andele (op til 95 pro-

cent) af alt affald fra produktionen bliver

genanvendt, omdannet til biogas eller

anvendt i forbrændingsanlæg.

MUDP er en statslig tilskudspulje til fremme af udvikling af mere miljøeffektiv teknologi. MUDP’s fokusområder 2020 er vand og klimatilpasning, luftforurening, cirkulær økonomi,

bedre kemi og biodiversitet. Der er i alt 134 millioner kroner til rådighed til demonstration af miljøteknologiske løsninger i fuldskala (fyrtårnsprojekter) samt til udviklings-, test- og

demonstrationsprojekter).

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 297: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne mandag den 8. juni kl. 10:40 til 12:00 via Skype

Regeringens

klimapartnerskaber

Life science

& biotek

Flere danske life science- og biotek-

virksomheder har været aktive partnere

i et MUDP-projekt (Miljøteknologisk

Udviklings- og Demonstrationspro-

gram), hvor der har været fokus på

genanvendelse af proceskemikalier.

Blandt lægemiddelvirksomhederne er

der eksempler på, at det er muligt at

genanvende 75 procent af de ti mest

anvendte opløsningsmidler, hvilket for

en enkelt virksomhed har overflødiggjort

nyindkøb af 5.600 ton opløsningsmid-

ler i 2018 (svarende til mere end 150

lastbiler)

. Men også i det små – og det

helt medarbejdernære – er der fokus på

genanvendelse og reduktion af affald.

Nogle virksomheder har for eksempel

installeret biokværne til genanvendelse

af madaffald fra medarbejderkantine, og

andre er kommet i hus med fuldstændigt

at fjerne brugen af engangsplastik.

Produkter

På produktsiden har eksempelvis

udvikling og udformning af administra-

tions-devices (lægemidler til respira-

toriske sygdomme) også betydning for

CO2-udledningen. Undersøgelser har

vist, at brugen af pulverinhalatorer er

mindre klimabelastende end inhalations-

sprays. (Det er estimeret, at en måneds

behandling med inhalationsspray har

en klimabelastning, som er 16-26 gange

større end en behandling med pulver-

inhalator – omregnet til CO2-belastning).

Årsagen til den store forskel i klima-

belastning mellem de to inhalatortyper

skyldes, at inhalationsspray indeholder

HFC, som er en gruppe af meget potente

drivhusgasser.

Hvad angår biotekprodukter, er mange

af dem i sig selv CO2-besparende. Mere

herom i kapitlet ”Innovation”.

Medarbejdere

I det løbende arbejde med klimaoptime-

ringer er virksomhedernes ansatte en

helt central ressource. Dygtige medar-

bejdere med stærke faglige kompetencer

er en forudsætning for, at nye teknolo-

gier og nye metoder kan implementeres

– det styrker produktionsvirksomhederne

og den grønne omstilling. I en under-

søgelse fra 2018 slås dette fast. Den

væsentligste årsag til, at life science- og

biotekvirksomheder ønsker at placere

sig i Danmark, er den gode adgang til

kvalificeret arbejdskraft.

Symbioser

En række life science- og biotekvirk-

somheder er i dag drivende kræfter i

veletablerede og meget succesfulde

symbiose-samarbejder. Det drejer sig

om Kalundborg Industrielle Symbiose og

Symbiose Hillerød. I symbioserne samar-

bejder virksomheder, forsyningsselskaber

og offentlige parter om at fremme bære-

dygtig innovation og vækst. Udveksling og

genbrug af energi- og affaldsstrømme er

omdrejningspunktet. Kalundborg Symbi-

osen var i 1972 verdens første industrielle

symbiose. I dag indgår 25 forskellige

ressourcestrømme fra otte virksomheder i

symbiosen, og det reducerer CO2-udled-

ningen med 635.000 ton per år.

Kalundborg Industrielle Symbiose vandt

i 2018 WIN WIN Gothenburg Sustainabili-

ty Award og er et godt billede på, hvad et

offentlig-privat partnerskab kan levere.

Hvis vi skal accelerere den positive

udvikling – og understøtte udbredelse af

de mange initiativer og tiltag, der allere-

de gøres i virksomhederne i dag – vil det

være nødvendigt at ændre regulering og

afgifter samt styrke dialog og samarbejde,

hvilket uddybes i det følgende.

1. Bedre rammer for brug af

overskudsvarme – fjern afgifter og

tilpas regulering

Ved at udnytte spildprodukter, herun-

der overskudsvarme fra life science- og

bioteksektoren, så kan sektoren bidrage

til reduktion af CO2-udledning i andre

sektorer. Hvis overskudsvarmen i dag

ønskes genanvendt, skal virksomhed-

erne betale en overskudsvarmeafgift:

Dette medfører, at det i dag er økono-

misk urentabelt at kanalisere denne

overskudsvarme over i fjernvarmenettet,

så den kan være med til at opvarme

husstande, butikker og virksomheder

mange steder i landet. I stedet sender

danske virksomheder store mængder

overskudsvarme direkte ud i atmosfæren

grundet de regler og afgifter, de ellers vil

blive pålagt. Skatteministeriet har anslået,

at den samlede spildte varme ville kunne

levere fjernvarme til 128.000 parcelhuse,

samt at det årligt koster forbrugerne 1,6

milliarder kroner for fjernvarme, som el-

lers kunne komme fra overskudsvarmen.

Hvis overskudsvarmen fra life science og

bioteksektoren udnyttes, så kan klima-

belastningen reduceres med mindst

22.000 ton CO2 og 75.000 ton importe-

ret biomasse. Alene overskudsvarmen

fra NovoZymes og Novo Nordisk i den

industrielle symbiose i Kalundborg anslås

tilsammen at fyre 1.000 terajoule op i den

blå luft på grund af de nuværende regler

og afgiftsstrukturer.

Denne pointe nævnes også i flere andre

af klimapartnerskaberne samt af Klima-

rådet

Anbefaling:

Fjern overskudsvarmeafgiften

•

Fjern overskudsvarmeafgiften, her-

under justering af elvarmeafgiften

og indfør initiativer for at understøt-

te genanvendelsen og for at sikre

størst mulig udnyttelse af over-

skudsvarme. Hvis man for eksempel

forenkler afgiftssystemet, således

at virksomheder kun skal betale

én energiafgiftssats, vil det for det

første betyde, at afgiften pr. udledt

CO2 er den samme for brugt energi.

For det andet vil det medføre, at der

ikke behøver at være en overskuds-

varmeafgift, hvilket vil medføre en

forsimpling af skattesystemet.

Tilpas regulering for genanvendelse af

overskudsvarme

•

Det skal være attraktivt for virk-

somhederne enten at genanvende

overskudsvarmen eller tilkoble over-

skudsvarme til fjernvarmenettet.

Generelt er der brug for en opdatering

af reguleringen af området set i lyset

af de forhøjede klimaambitioner. En

opdatering, som sætter helheds-

betragtninger og incitamenter til

grøn omstilling i fokus.

2. Bedre rammer for genanvendelse –

styrk den cirkulære økonomi

Life science- og biotekvirksomhederne har

– trods eksisterende genanvendelsesinitia-

tiver – yderligere potentiale til at begrænse

CO2-udledningen ved at øge graden af

genanvendelse i selve produktionen. Det

gælder brugen af materialer (herunder pro-

ceskemikalier, procesvand og procesluft),

emballage og affaldsprodukter.

Det estimeres, at lægemiddelvirksom-

hederne samlet anvender mindst 32.000

ton proceskemikalier årligt, svarende til en

CO2-udledning på 74.000 ton. Med et gen-

anvendelsespotentiale på mellem 42 og 96

procent kan der ved dette tiltag alene poten-

tielt sikres en CO2-reduktion på 15-70.000

ton. Men for at potentialet kan indfries, er

det nødvendigt at revidere rammevilkår og

”Kendte veje og nye spor til 70 procents reduktion”, 9. marts 2020

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 297: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne mandag den 8. juni kl. 10:40 til 12:00 via Skype

Regeringens

klimapartnerskaber

Life science

& biotek

afklare regulatoriske udfordringer.

Også i forhold til genanvendelse af

affald er der store gevinster at hente. De

allerede igangsatte tiltag i sektoren taler

sit eget tydelige sprog. Men for at styrke

den udvikling er der behov for at skabe

bedre og ikke mindst klare rammevil-

kår for genanvendelse. I nogle tilfælde

opleves det desværre, at der er uensartet

administration af regler kommunerne

imellem, og at det er administrativt be-

sværligt at få lov til at genanvende affald.

Anbefalinger:

Benyt strategisk anvendelse af MUDP

•

Offentlige støttemidler, for eksempel

i regi af MUDP (Miljøteknologisk

Udviklings- og Demonstrations-

program), skal målrettes til også at

understøtte projekter med fokus

på cirkulær økonomi inden for life

science og biotek. Det kan konstate-

res, at den nuværende administrati-

on af MUDP ikke understøtter vide-

reudvikling af succesfulde projekter

med fokus på cirkulær økonomi

inden for life science og biotek.

Styrk rammer og standarder

•

Der skal skabes klare rammer for

myndighedernes godkendelse af

processer og produkter, hvori der

indgår genanvendte kemikalier og

materialer. Herunder er der behov

for standarder, der understøtter

genanvendelse. Inden for læge-

middelområdet er der eksempelvis

behov for vejledning om, hvordan

specifikationer for råvarer og embal-

lage, der indeholder genanvendte

dele, kan udformes, så specifika-

tionerne lever op til kvalitetskravene

defineret i lægemiddellovgivningen

– nationalt såvel som internationalt.

Gør det lettere at genanvende affald

•

Der er behov for ensartet klassifi-

cering af affald på nationalt niveau.

Der skal være klare standarder

for, hvad der betegnes som gen-

anvendeligt. I affaldsreguleringen

vanskeliggør definitioner af affald/

biprodukt genanvendelse af affalds-

produkter uden at blive betegnet

som affaldsbehandlingsanlæg.

Denne anbefaling skal ses i lyset af

tilsvarende anbefalinger fra klima-

partnerskabet for Affald, vand og

cirkulær økonomi.

Muliggør recirkulering af opvarmet luft

•

Arbejdstilsynets restriktioner ved-

rørende recirkulering af procesluft

vanskeliggør genanvendelse af alle-

rede opvarmet procesluft på trods

af eventuelt forudgående rensning i

HEPA-filter.

Særligt vedrørende emballage

og anvendt medicinsk udstyr

På baggrund af vedtagne EU-direktiver

skal der indføres nationale regler om

udvidet producentansvar for emballa-

ge og emballageaffald i alle EU-lande

senest den 31. december 2024. Det er

nyt for Danmark, der som et af de ene-

ste lande i EU ikke allerede har indført

producentansvar. Det vil påvirke hele

værdikæden fra produktion af embal-

lage og produkter til affaldsbehandling

i Danmark. Det gælder også life scien-

ce- og biotekprodukter. I udformning

af de nationale regler på området (og

indretning af tekniske/administrative

systemer) er det vigtigt at understøtte

anvendelse af genanvendt materiale til

emballage, både primær og sekundær.

Anbefalinger:

Understøt udvikling af nye teknologier

til genanvendelse

•

Primær medicinemballage og an-

vendt medicinsk udstyr vil ofte blive

kategoriseret som farligt affald, og

det er dermed svært genanvendeligt.

Der skal derfor iværksættes ind-

satser, der afdækker teknologier og

muligheder for at rense emballage

og udstyr, så det kan komme tilbage

i værdikæden. Særligt i forhold til

medicinsk udstyr skal der – med

henblik på transformation af medi-

cinsk affald til genanvendeligt affald

– etableres centrale sterilisations-

centre til oprensning af kontamine-

rede udstyrsdele.

Styrk dialog med myndigheder

•

Grundet strenge krav til medicinem-

ballage, særligt vedrørende ensar-

tethed i kvaliteten af emballagen,

kan det være vanskeligt at anvende

genanvendte materialer, da kvalite-

ten heraf i dag er svingende. Brug

af nye emballagematerialer – for

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 297: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne mandag den 8. juni kl. 10:40 til 12:00 via Skype

Regeringens

klimapartnerskaber

Life science

& biotek

eksempel genbrugsmaterialer – vil

kræve dialog med og accept fra

lægemiddelmyndighederne,

nationalt og internationalt. Der skal

iværksættes dialog med virksom-

hederne, for eksempel i form af de-

dikerede dialogfora med deltagelse

af Lægemiddelstyrelsen (om muligt

repræsenterende EMA), branchefor-

eninger og virksomhedseksperter.

Undersøg mulighed for brug af eksiste-

rende verifikationssystem

•

I forbindelse med miljømyndig-

hedernes udvikling og imple-

mentering af en national model

til administration af udvidet

producentansvar for emballage,

skal det være let for virksomhe-

derne at håndtere differentierede

afgifter på emballage. I forhold til

indsamling af data, der under-

støtter en dansk model – for

eksempel i forhold til viden om

mængder og typer af emballage,

der bringes på det danske mar-

ked – bør det undersøges, om det

nyligt etablerede verifikationssy-

stem til sikring mod forfalskede

lægemidler kan anvendes som

praktisk/teknisk platform. Ve-

rifikationssystemet dækker alle

lægemiddelpakninger, der bringes

på markedet i EU. Pakningsspe-

cifikke stregkoder kan potentielt

suppleres med tekniske fakta om

anvendt emballage (sammensæt-

ning og vægt m.v.).

I forlængelse af ovenstående anbefalin-

ger bakker klimapartnerskabet op om

følgende anbefaling fra klimapartnerska-

bet for Affald, vand og cirkulær økonomi:

Udvikl materialegenkendelse

Regeringen bør aktivt, for eksempel

i form af forskningsmidler, og i et

samarbejde med erhvervet, arbejde

på udviklingen af et sporingssystem til

materialegenkendelse. Sporingstekno-

logi kan eksempelvis være et formt-

ryk – en stregkode – på mikroskopisk

niveau, som muliggør en meget fin

sortering af materialer. Med effektiv

sortering bliver kvaliteten af de gen-

anvendte materialer meget høj, fordi

det genanvendte materiale er mere

rent. ” Der er desuden allerede lovende

teknologier på markedet inden for

materialegenkendelse, som vil kunne

implementeres.

Regeringen bør arbejde på EU-plan

for et effektivt og udbredt system,

der som minimum fungerer i hele EU.

Danmark bør deslige undersøge mulig-

heden for at udvikle en styrkeposition

ved at være first-mover (et nyt vind-

mølleeventyr).

3. Bedre rammer for klimaoptimering af

produktionen inden for GMP

Produktion af life science-produkter er

underlagt stram regulering og kontrol,

der har til formål at sikre kvaliteten og

sikkerheden af produkterne. Den stram-

me regulering (og særligt krav til omfat-

tende dokumentation) betyder dog også,

at det er vanskeligt og omkostningskræ-

vende at ændre i produktionsforhold

og -processer. På lægemiddelområdet

reguleres fremstillingen af produkter af

regler om God Fremstillingspraksis (GMP).

GMP-reglerne er ikke statiske. Den enkel-

te virksomhed er forpligtet til at anvende

opdaterede teknologier til at sikre kvalite-

ten af virksomhedens produkter. Side-

løbende vil produktionsvirksomheder ofte

også være underlagt krav fra miljømyndig-

hederne om at anvende “Best Available

Technologies” i forhold til efterlevelse af

miljøkrav. I et regulatorisk set-up, der er

komplekst, ressourcekrævende og admi-

nistrativt tungt, er det en udfordring også

at implementere nye energibesparende

teknologier og processer med henblik på

at reducere CO2-aftryk.

Anbefalinger:

Benyt dialog og rådgivning om fleksibi-

litet inden for GMP

•

Kvaliteten og sikkerheden af det

færdige produkt skal naturligvis

fastholdes. Dette gælder både

lægemidler, medicinsk udstyr og

bioteknologiske produkter. Med

respekt for, at kvalitet og sikker-

hed er noget, som man bygger ind

i produktet gennem hele produk-

tionskæden (grundprincippet i

GMP og andre kvalitetssystemer),

bør det undersøges og tydeliggø-

res, i hvilket omfang og hvordan

virksomhederne (inden for de

enkelte sub-sektorer) i praksis

har fleksibilitet til ændringer af

leverandører, processer og udstyr.

Der er i den forbindelse brug

for dialog og samarbejde med

myndigheder – samt vejledning fra

myndigheder – om, hvordan leve-

randører, produktionsprocesser,

produktionsfaciliteter og udstyr

kan ændres inden for rammerne

af lægemiddellovgivningen (GMP)

og miljølovgivningen, således at

ønske om reduktion af CO2-aftryk

også kan tilgodeses. Udarbejdelse

af præ-godkendte standarder for

implementering af energi-

besparende udstyr kan være et

nyt værdifuldt redskab.

Herudover anbefaler partnerskabet:

4. Muliggør brug af elektroniske ind-

lægssedler til lægemidler – fjern krav

om fysiske indlægssedler

Fysiske indlægssedler udgør en

ikke-ubetydelig del af lægemiddel-

pakningers vægt og volumen. Fysiske

indlægssedler er således med til at øge

CO2-aftrykket via transport, der vejer

mere og fylder mere. Herudover har

selve fremstillingen af fysiske indlægs-

sedler også et CO2-aftryk.

På grund af administrative regler og

krav til opdatering af fysiske indlægs-

sedler destrueres der i dag medicin og

emballage, som er fuldt funktionsdyg-

tigt. Destruktionen i sig selv er en byrde

for miljøet, men dertil kommer også de

ekstra ressourcer, der skal anvendes for

at producere nyt samt ekstra distribu-

tion heraf. Fysiske indlægssedler skal

sikre, at patienterne har let adgang til

information om blandt andet sikker-

heden ved anvendte lægemidler. De

nuværende regler blev udarbejdet i en

tid, hvor teknologien ikke gav de

muligheder, som man har i dag for at

sikre patienterne opdateret informa-

tion om produkterne. Nye elektroniske

løsninger vil kunne sikre, at patienterne

altid har adgang til en opdateret ind-

lægsseddel. Dette er i dag ikke tilfældet

med den fysiske indlægsseddel, der er

i pakningen, når patienterne opbevarer

lægemidler i eget hjem.

Den europæiske lægemiddelmyndig-

hed, EMA, har i efteråret 2019 igangsat

en forsøgsordning, hvor der åbnes op

for supplerende brug af elektroniske

indlægssedler. Da forsøgsordningen

fastholder krav om fysiske indlægssed-

ler, sikrer ordningen desværre ikke ind-

frielse af de miljømæssige potentialer.

Den danske befolkning – herunder

også ældre – er karakteriseret ved et

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 297: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne mandag den 8. juni kl. 10:40 til 12:00 via Skype

Regeringens

klimapartnerskaber

Life science

& biotek

meget højt digitalt kompetenceniveau.

Forudsætningerne er således gode for

overgang til elektroniske indlægssedler

(og udfasning af fysiske indlægssedler) i

Danmark. En dansk model kan indehol-

de mulighed for udprintning af fysisk

indlægsseddel på apoteket.

Anbefalinger:

Start dialog om indførsel af afgrænset

pilotforsøg med brug af elektroniske

indlægssedler i Danmark

Dette forudsætter indledningsvist, at

Danmark skal arbejde for at mulig-

gøre anmodning om dispensation fra

EU-krav om fysiske indlægssedler i

lægemiddelpakninger på det dan-

ske marked. Med afsæt heri tillades

det at bringe en afgrænset gruppe

af lægemidler på markedet uden en

fysisk indlægsseddel – kun med link

på yderpakningen til en opdateret

elektronisk indlægsseddel. Det sikres,

at apotekerne ved individuelt behov

kan tilbyde udprintning af en fysisk

indlægsseddel. En positiv evaluering af

et dansk pilotprojekt vil have poten-

tiale til at understøtte udfasning af

fysiske indlægssedler i Europa, hvilket

vil bidrage til en yderligere reduktion af

klimaaftrykket. Den konkrete udform-

ning af pilotforsøget skal ske i dialog

mellem Lægemiddelstyrelsen og virk-

somhederne. For at øge udbredelsen

– og dermed effekten – af pilotforsøget

bør det overvejes, hvordan forsøget på

sigt også kan rumme fællesnordiske

lægemiddelpakninger.

Harmonisér fortolkning af definition

af “release” af lægemiddel

•

Grundet at Lægemiddelstyrelsen

fortolker definition af “release” af

lægemiddel anderledes end andre

lægemiddelmyndigheder i EU,

giver opdatering af fysiske ind-

lægssedler (og andet pakningsma-

teriale) anledning til unødig kas-

sation af lægemidler i Danmark.

Fortolkning af denne definition

bør harmoniseres med de øvrige

EU-lægemiddelmyndigheder.

5. Revision af planloven

I forbindelse med Erhvervsministeriets

igangværende evaluering af planloven vil

det være formålstjenligt at gennemføre

justeringer, der fremmer implementerin-

gen af CO2-reducerende og

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 297: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne mandag den 8. juni kl. 10:40 til 12:00 via Skype

Regeringens

klimapartnerskaber

Life science

& biotek

elbil eller en opladningshybrid som

firmabil, et fradrag på 40.000 kroner

bør forlænges – for eksempel frem

til 2025.

Gør firmabilskatten afhængig af

CO2-udledning

•

Det foreslås, at firmabilskatten

sænkes for grønne biler og gøres

afhængig af bilens CO2-udledning

som en del af Transportkommission-

ens arbejde.

Let regler for opsætning af

ladestandere hos medarbejdere

•

Regeringen bør afsøge, hvorledes

virksomheder kan opsætte en

ladestander ved medarbejderes

hjem, uden at medarbejderen bliver

beskattet heraf.

ressourcereducerende tiltag. I dag inde-

holder planloven en række begrænsnin-

ger for den grønne omstilling. Planloven

kan bruges langt mere aktivt.

Reglerne på området er så komplekse,

at de kan være vanskelige at overskue.

Det gælder for både virksomheder og de

involverede myndigheder (kommunen

og Miljøstyrelsen). Det skaber lange

og uforudsigelige sagsforløb, hvilket

hæmmer incitamenter til udvikling af

produktionsfaciliteter i Danmark. Der er

derfor behov for, at VVM-, miljøvurde-

rings- og planprocesser regelforenkles

og professionaliseres, så byrden for både

virksomheder og de myndigheder, som

skal administrere reglerne, lettes.

Anbefalinger

Frem bæredygtig varmeforsyning i

Planloven

•

Bæredygtige opvarmningsløsninger

i virksomheder kan fremmes ved i

kollektive varmeforsyningsområder

at tillade hel eller delvis afkobling

fra den kollektive forsyning, hvis

erstatningen giver en væsentlig

reduktion i CO2-emission.

Frem bæredygtig energiproduktion i

Planloven

•

Planlovens forbud mod solceller

og solvarmeanlæg hæmmer virk-

somhedernes investeringer i egne

bæredygtige energiløsninger. Derfor

bør et forbud mod disse installati-

oner i lokalplaner ophæves, hvilket

forudsætter ny hjemmel i planloven.

På tilsvarende vis er bebyggelses-

procenten i bygningsreglementet sat

til minimum 30, uanset om den er

fastsat lavere i lokalplanen. Udfor-

dringerne med for eksempel genskin

fra de blanke flader bør reguleres

med et krav til maksimal refleksion.

Definér sagsbehandling i Planloven

•

For at sikre forudsigelige og konkur-

rencedygtige forhold for udvidelse og

udvikling af klimavenlige produk-

tionsfaciliteter i Danmark bør plan-

loven (og tilgrænsende miljølov-

givning) definere faste og korte

sagsbehandlingstider for VVM-,

miljøvurderings- og planprocesser.

Minimumskrav til sagsbehandlings-

tider skal indskrives direkte i den

relevante lovgivning.

6. Styrk incitamenter til elektrificering

af bilpark

En ikke ubetydelig del af den reelle

CO2-emission fra life science- og biotek-

sektoren stammer fra transport, herun-

der persontransport. I dag er beskatnin-

gen for den enkelte medarbejder høj for

en el- og hybridbil sammenlignet med en

benzin- eller dieselbil. Det gør det min-

dre attraktivt at fremskynde elektrifice-

ringen af bilparken og i den forbindelse

også firmabilerne.

Anbefalinger:

Forøg incitament til grønne firmabiler

•

Der bør skabes incitamenter til at

vælge grønne firmabiler. Beslutnin-

gen fra finansloven for 2020 om at

give medarbejdere, der vælger en

7. Incitamenter til udveksling af ener-

gistrømme, herunder at understøtte

etablering og udvikling af symbioser

Med afsæt i den markante succes for de

eksisterende symbiosesamarbejder er

der et åbenlyst potentiale i at videreud-

vikle og udbrede symbioser. Det kræver

et forstærket offentlig-privat partnerskab

og engagement fra både virksomheder

og offentlige aktører.

Anbefalinger:

Understøt nye og eksisterende

symbioser

•

Offentlige aktører – myndigheder,

kommuner og uddannelsesinsti-

tutioner – bør aktivt understøtte

udvikling af eksisterende symbioser

og etablering af nye. Udvikling og

etablering af symbioser bør være et

aktivt element i erhvervspolitikken

samt lokal- og kommunalplanlæg-

ningen, både på lokalt og nationalt

niveau.

Skab flere incitamenter til symbioser

•

Der skal skabes flere incitamenter

til virksomheder til at investere

ressourcer i udvikling og etablering

af symbioser.

Skab digitalt overblik over symbioser

•

Der skal skabes et digitalt over-

blik over nuværende og potentielle

symbioser, der giver store og små

virksomheder, uanset sektor, en

mulighed for at afsøge potentialet i

at grundlægge en ny symbiose.

VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. En VVM-undersøgelse bliver foretaget på konkrete anlægsprojekter, inden bygherren får tilladelse til at gå i gang med projektet. I

miljøvurderingerne arbejder man med et bredt miljøbegreb, der udover traditionelle forureningsparametre også kan omfatte påvirkning af beskyttede naturområder, planter og dyr

samt landskab og kulturarv).

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 297: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne mandag den 8. juni kl. 10:40 til 12:00 via Skype

Regeringens

klimapartnerskaber

Life science

& biotek

2. Grøn efterspørgsel hos

kunder og til underleverandører

Vi skal være ambitiøse partnere for at fremme den grønne omstilling hos vores underleverandører og kunder

Life science-sektorens primære klima-

aftryk stammer ikke fra produktionen

af virksomhedernes egne produkter.

Det er derimod underleverandørers

forsyninger til life science-virksomhe-

derne, der forårsager langt den største

CO2-udledning.

De primære faktorer for CO2-aftrykket

vedrører transport og energi, men også

øvrige typer indkøb af materialer, embal-

lage, kemi, mad/kantine samt brug af

hoteller, kursussteder mv. har betydning

for virksomhedernes samlede CO2-aftryk.

Derfor udgør sektorens vilkår for at

kunne efterspørge reelle grønne løsnin-

ger hos dets leverandører en hovedfaktor

for at kunne nå klimamålene. Klimapart-

nerskabet præsenterer i dette kapitel en

række eksempler på de initiativer, som

life science- og bioteksektoren allerede

har igangsat, samt en række konkrete

anbefalinger til, hvordan politiske initi-

ativer kan bidrage til at life science- og

biotekvirksomheder samt deres under-

leverandører og værdikæder i samspil

kan understøtte den grønne omstilling.

Samtidig peges der på konkrete anbefa-

linger til, hvordan offentlige indkøb i frem-

tiden bør indtænke klimaaftrykket som et

parameter og dermed være en generator

for at fremme den grønne omstilling.

1. Indkøb af grøn transport

Når lægemidler og medicoteknisk udstyr

er produceret, skal de transporteres

sikkert frem til sundhedsvæsener og

patienter spredt over hele kloden. Trans-

porten skal både sikre produkternes

kvalitet og bidrage til den mindst mulige

klimabelastning. De strenge kvalitetskrav

følger af reglerne for god distributions-

praksis for lægemidler (GDP). Virksom-

heder bør for fremtiden sikres tilskyndel-

se til og mulighed for at vælge de mest

klimavenlige transportmuligheder under

hensyntagen til patientsikkerheden.

Et fokusområde for mange life science-

og biotekvirksomheder er, hvordan de

kan omlægge transport til mere bære-

dygtige former. Spørgeskemaundersø-

gelsen viser således, at 50 procent af

virksomhederne overvejer konkrete tiltag

til omlægning af transport, men endnu

ikke har indført disse. Derfor vil mange

gerne i dialog med og samarbejde med

transportleverandører om mulige måder,

hvorpå de grønne former kan fremmes,

for eksempel hvad angår godstransport

og flytransport.

Life science- og bioteksektoren øn-

sker, når det er praktisk og økonomisk

muligt, at gå forrest og støtte nye og

grønne løsninger og i den forbindelse

vise vejen for samarbejdspartnere og

kunder. Et af midlerne kan være etab-

lering af et fælles og forpligtende life

science- og bioteksektorkodeks ”Green

Code Of Conduct”, der vil indeholde

grønne minimumskrav fra sektoren til le-

verandører, som sektorens virksomheder

og underleverandører kan tilslutte sig. I

dag har life science- og biotekvirksom-

heder allerede gået forrest med andre

de understøtter større anvendelse af

eksempelvis biobaserede brændsler frem

for benzin og diesel ved vejtransport,

samtidig med at der etableres incitamen-

ter inden for luftfarten med henblik på at

fremme brug af eksempelvis grøn elek-

trofuel frem for traditionelt flybrændstof.

Herunder vil et CO2-fortrængningskrav

i transportsektoren, sikre reel CO2-for-

trængning og udvikle markedet for 100

procent grønne transportløsninger.

Støt sektorkodeks ”Green Code Of

Conduct”

Regeringen bør støtte op om, at life

science- og bioteksektoren kan etablere

et fælles og forpligtende sektorkodeks

”Green Code Of Conduct”, indeholdende

grønne minimumskrav fra sektoren til

leverandører, som sektorens virksom-

heder og underleverandører kan tilslutte

”We shall really look at this topic as some-

thing we should work together on – we

should be open about what the challenges

are and about what works and what doesn’t

work in order to be climate conscious.”

- Stor dansk medicovirksomhed

typer omfattende og forpligtende sektor-

kodekser – nemlig på det etiske område

– som har resulteret i åbenhed og positiv

ændret adfærd, både blandt virksomhe-

der og deres samarbejdspartnere. Et nyt

sektorkodeks forudsætter naturligvis,

at det kan ske inden for rammerne af

konkurrencelovgivningen.

Anbefalinger:

Frem virksomheders incitamenter til at

vælge grøn transport

Der bør gennemføres initiativer, der

understøtter transportsektorens omlæg-

ning til mere klimavenlige energiformer.

Konkret kan energiafgifter omlægges, så

sig. En forudsætning for, at et sådant

kodeks kan etableres, er, at det finder

sted inden for de gældende konkur-

renceretlige regler på området. Derfor

ønskes det, at de relevante myndig-

heder i implementeringsfasen indgår

i dialog med sektoren med henblik på

at identificere eventuelle udfordringer i

forhold til lovgivningen og sammen med

sektoren identificerer mulige løsninger,

som kan sikre lovligheden. Tilsvarende

vil en offentlig certificering af, at det

endelige kodeks er i overensstemmelse

med gældende lovgivning, være ønsk-

værdig. Indfasningen bør være ambitiøs,

men også realistisk af hensyn til

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 297: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne mandag den 8. juni kl. 10:40 til 12:00 via Skype

Regeringens

klimapartnerskaber

Life science

& biotek

underleverandørers omstilling for at kunne

imødekomme det nye kodeks.

Investér i mere effektiv og klimavenlig

infrastruktur

Der bør målrettet investeres i infrastruk-

tur, der udvider virksomhedernes adgang

til leverandører, der kan levere hurtig,

effektiv og rentabel klimavenlig trans-

port. Klimapartnerskabet for Life science

og biotek bakker endvidere op om klima-

partnerskabet for Landtransports forslag

om klimavenlig infrastruktur.

Styrk rammevilkår for forskning i de

grønne transportformer

Rammevilkårene for at fremme invester-

inger og forskning i de omkostnings-

effektive, grønne transportløsninger, som

sektoren efterspørger hos dens under-

leverandører, bør styrkes. Klimapartner-

skabet for Life science og biotek bakker

endvidere op om klimapartnerskabet for

Landtransports forslag om øget forsk-

ning i grønne transportformer.

2. Indkøb af grøn energi

Life science- og bioteksektoren er

afhængig af at kunne købe grøn energi til

strøm og varme hos dens leverandører i

både Danmark og udlandet.

En række life science- og biotekvirk-

somheder sætter allerede i dag mål for

overgang til vedvarende energiforsyning

fra deres underleverandører af energi.

Konkret indgås der aftaler og etable-

res ambitiøse partnerskaber, der sikrer

rentabiliteten og implementeringen af

konkrete løsninger.

En life science-virksomhed indgik

eksempelvis for flere år siden et partner-

skab med energikoncernen Ørsted. Afta-

len indebar, at Ørsted forpligtede sig til

at rådgive life science-virksomheden om

energibesparelser, mens den til gengæld

forpligtede sig til at aftage en tredjedel

af strømmen fra en ny stor vindmøllepark

ved Horns Rev ud for Esbjerg. Prisen var

højere end på den kulbaserede strøm,

men løsningen var innovativ og mate-

rialiserede sig i en CO2-reducerende

og klimavenlig energiløsning, som i dag

udgør en fordel for begge virksomheder.

Resultatet er, at virksomheden i dag

kan drive sin forretning og betydelige

produktion i Danmark udelukkende på

bæredygtig strøm.

På tilsvarende vis har en anden life

science-virksomhed indgået en ny

10-årig aftale med dets energileve-

randør, der betyder, at virksomheden

skifter 100 procent til grøn strøm fra

to splinternye solparker, som vil blive

færdigbygget i foråret 2020. Aftalen un-

derstreger virksomhedens forpligtelse

til en bæredygtig fremtid og vil samtidig

resultere i, at der etableres udbygget

grøn energikapacitet til gavn for hele

Danmark. Indgåelsen af en ambitiøs,

langsigtet aftale med ”Better Energy”,

en såkaldt Power Purchase Agreement

(PPA), skal sikre, at hele virksomhedens

årlige elforbrug i Danmark dækkes af

vedvarende energi.

Andre life science- og biotekvirk-

somheder anvender en model, hvor de

kompenserer for deres CO2-emission

fra elforbruget ved at købe et certifikat

fra deres elleverandør, der dokumente-

rer, at leverandøren køber og indløser

oprindelsesgarantier (brug af strøm

produceret af havvindmøller) hos

Energinet.dk, svarende til virksom-

hedens årlige elforbrug.

Anbefalinger:

Styrk incitamenter for indkøb af grøn

energi

•

Virksomhedernes viden om og

adgang til at kunne indkøbe certi-

ficeret grøn energi skal fremmes.

Konkret foreslås et offentlig-privat

partnerskab med sigte på at fremme

adgangen til køb af grøn energi i form

af langtidskontrakter – de såkaldte

PPA’er (power purchase agreement).

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 297: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne mandag den 8. juni kl. 10:40 til 12:00 via Skype

Regeringens

klimapartnerskaber

Life science

& biotek

Særligt for små og mellemstore virk-

somheder kan PPA-markedet være

vanskeligt at navigere i.

Støt sektorkodeks ”Green Code Of

Conduct”

•

Tilsvarende som under afsnit om

”Indkøb af grøn transport” bør

regeringen støtte op om et sektor-

kodeks “Green Code of Conduct”, jf.

anbefaling herom.

3. Grønne offentlige indkøb og

forsyning til offentlige og private

Den offentlige sektor har, takket være

dens position som indkøber for fælles-

skabet, unikke muligheder for at fremme

den grønne omstilling. Den muskel bør

aktiveres via konkrete redskaber, via klare

politiske prioriteringer og ikke mindst med

den tyngde, som det offentlige rummer.

I 2018 var værdien af det offentlige

indkøb på cirka 380 milliarder kroner,

hvilket svarer til 17 procent af Danmarks

BNP. Det er så stort et beløb, at det udgør

en substantiel motor for grøn omstilling,

hvis det bliver en politisk prioritering. Skal

vi lykkes med den ambitiøse målsætning

om at reducere klimabelastningen, så

det gør en forskel globalt og fastholder

væksten i samfundet, skal den offentlige

sektor derfor også aktiveres.

Der er et stort potentiale for at opnå

CO2-reduktioner via offentlige indkøb

og udbud. Desværre forstærkes fraværet

af grønne hensyn i offentlige udbud af,

at der i rigtig mange tilfælde i praksis

alene lægges vægt på anskaffelsesprisen

– uden at have øje for de langsigtede kon-

sekvenser i forhold til såvel økonomi som

klimapåvirkning. Offentlige myndigheder

bør i stigende grad lægge vægt på andre

parametre end alene anskaffelsesprisen,

når de tildeler offentlige kontrakter for

at få de løsninger, som leverer mest på

såvel den grønne som den økonomiske

bundlinje. Der bør være fokus på totalom-

kostningerne, hvor blandt andet drift og

vedligehold er en integreret del af prisen.

Det offentliges indkøb af lægemidler

og medicoteknisk udstyr skal naturligvis

altid sikre patienternes adgang til de pro-

dukter, der leverer optimal kvalitet, sik-

kerhed og effekt på behandlingen. På den

anden side er det offentliges indkøb af

lægemidler og medicoteknisk udstyr i dag

i overvejende grad fortsat kendetegnet

ved fravær af politikker, strategier eller

kriterier, der har til formål at fremme om-

stilling til grønne produkter og løsninger

i sundhedsvæsenet. Senest har Danske

Regioner dog annonceret, at regionernes

kommende indkøbsstrategi bør inkludere

klima som et parameter, der tager hensyn

til et produkts klimaaftryk, hvormed et

produkts klimaaftryk også kommer til at

indgå i den samlede vurdering ved indkøb

i regionerne. Dette er en model, der bør

udbredes til alle indkøbsmyndigheder og

konkretiseres i indhold.

For eksempel har de fem regioner i

starten af 2020 igangsat et stort nationalt

udbud af levering af udstyr til diabetikere

i alle landets regioner. Omkring syv til otte

forskellige leverandører ventes at byde

ind på opgaven om at levere insulinpum-

per, kontinuerlige blodsukkermålere og

forbrugsrelaterede varer såsom infusions-

sæt til hospitaler og klinikker i Danmark

til en værdi på minimum en halv milliard

kroner. Udbuddets vindere bliver fundet

på baggrund af en vurdering af pris, kva-

litet og – som noget nyt – også bæredyg-

tighed. Økonomi vægtes med 45 procent,

kvalitet med 50 procent, mens bæredyg-

tighed vægtes fem procent, når det mest

fordelagtige tilbud skal identificeres.

Anbefalinger:

Inkludér klimaaftrykket som et parame-

ter i de offentlige indkøbsstrategier

•

Der bør gennemføres et obligatorisk

eftersyn af de offentlige indkøbs-

strategier for både stat, regioner

og kommuner med henblik på at

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 297: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne mandag den 8. juni kl. 10:40 til 12:00 via Skype

Regeringens

klimapartnerskaber

Life science

& biotek

inkorporere forpligtende mål og

bæredygtige klimaelementer samt

kriterier i indkøbsstrategierne, der

sikrer en øget offentlig efterspørg-

sel efter grønne produkter. Der bør

fastlægges forpligtende milepæle

og tidsfrister for at sikre fremdrift

af det grønne offentlige indkøb og

forsyning. Efterspørgsel og tilvalg af

bæredygtige løsninger er afgørende

for, at virksomhederne sætter bære-

dygtighed i spil. Her spiller de offent-

lige myndigheder en stor rolle, da de

kan sikre kritisk masse til at udvikle

markederne og udbuddet. I den

forbindelse bør der opstilles konkrete

og langsigtede mål for indsatsen, så

leverandør siden kan omstille sig.

Anvend totaløkonomisk vurdering

som grundlag for bæredygtighed

•

Klimavenlige løsninger kan i flere

tilfælde være dyrere end andre

løsninger på kort sigt, men ofte

fuldt økonomisk bæredygtige på

længere sigt. Det offentlige bør gå

foran og sikre, at der bliver udviklet

markeder for nye klimaløsninger

ved at fokusere langt mere på de

samlede omkostninger – totalom-

kostningerne – og bruge livscyk-

lusanalyser (LCA’er) i projekterne.

Konkret anbefales det derfor, at der

som led i en kommende national

sundhedsplan eller reform formali-

seres mål, principper og planer for,

at det samlede sundheds væsen

skal vurdere tilbud i forhold til

totalomkostningerne og ikke alene

den simple indkøbspris. Derfor bør

eksempelvis Amgros, Medicinrådet

og Behandlingsrådet forpligtes til at

præsentere et oplæg til, hvordan og

med hvilken vægtning et produkts

klimaaftryk i fremtiden kan komme

til at indgå i den samlede vurdering

heraf i de nævnte organisationer.

Styrk det offentliges kompetence til

grønne indkøb

•

Stærke værktøjer og dermed øgede

kompetencer i forhold til indkøb bør

være en integreret del af udviklingen

af det offentliges indkøbsmuskel.

Der er brug for en målrettet indsats,

som vil ruste offentlige indkøbsfunk-

tioner til at anvende eksempelvis

totalomkostningsprincipper, funk-

tionsudbud og håndtere og vægte

krav om innovation i udbuddene. I

samråd med det private erhvervsliv

bør der derfor initieres en udvik-

ling af værktøjer og om nødvendigt

træning, som kan give den offentlige

sektor et kompetenceløft. Det er

også særdeles væsentligt, at der

indføres en harmoniseret tilgang til

grønne og klimarigtige indkøb. Det

er væsentligt at undgå en situation,

hvor 98 kommuner samt stat og

regioner bruger forskellige tilgange,

alle begrundet med grønne hensyn.

Det offentlige bør tilgå opgaven ens,

da det giver bedre vilkår for leve-

randørerne og dermed i sidste ende

bedre produkter og serviceydelser

for borgerne. Af netop denne årsag

anbefales det at oprette en enhed,

som kan være den organisatoriske

drivkraft om en samlet national stra-

tegi for offentlig-privat samarbejde.

En sådan enhed bør også have fokus

på evalueringsmodeller og udbrede

kendskab til, hvordan offentlige ord-

regivere optimalt kan tage hensyn

til bæredygtige løsninger fremfor

udelukkende at følge op på prisen,

herunder hvordan der udarbejdes

gennemsigtige, objektive parametre

for klimapåvirkning.

Styrk markedsdialogen for at sikre

implementering af grønne indkøb

•

Der bør i højere grad bruges et ”følg

eller forklar”-princip for markeds-

dialog, end hvad der sker i dag. Det

skal betyde, at der som udgangs-

punkt er dialog med markedet i for-

bindelse med udbud. Fraviges dette,

skal der være en forklaring. Mar-

kedsdialog er et centralt redskab i

udvikling, indkøb og opgaveløsning

af nye bæredygtige løsninger, som

også får innovation indarbejdet i

den fortløbende ydelse og opgave-

løsning. En solid markedsdialog vil

herudover styrke kompetencerne

hos både de offentlige indkøbere og

de private leverandører, hvilket er til

gavn for begge parter.

Indfør bæredygtighedskriterier

i sundhedsvæsenet

•

Kommuner, regioner og stat bør i

højere grad måles på deres klimaaf-

tryk, og om deres indkøb sker grønt

og bæredygtigt. For at animere til

et fokus på tværs af kommuner, regi-

oner og staten bør der fastlægges en

række bæredygtighedskriterier, som

sundhedsvæsenet benchmarkes ud

fra. Klimapartnerskabet for Service,

it og rådgivning foreslår en række

benchmark-parametre, som klima-

partnerskabet for Life science og

biotek bakker op om.

Frem incitamenter for klimavenlig

distributionsform fra leverandør til

privatkunde

•

Der bør indføres incitamenter, der

fremmer en klimavenlig adfærd

blandt private kunder i forbindel-

se med indkøb. Specifikt bør der

kigges på, hvorledes incitamenter

kan fremme en distributionsform fra

leverandør til privatkunde, der både

er klimavenlig og effektiv.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 297: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne mandag den 8. juni kl. 10:40 til 12:00 via Skype

Regeringens

klimapartnerskaber

Life science

& biotek

3. Innovation

Vi vil bidrage til innovative og internationale klimaløsninger

Danske biotekvirksomheder er blandt

de førende i verden, og innovations-

kraften er stærk. Der er en række

globale virksomheder med udspring i

Danmark, som sidder på store globale

markedsandele inden for en række

sektorer. Samtidig er der en underskov

af små og mellemstore virksomheder

og startups, der udvikler morgenda-

gens løsninger.

Danmark har universiteter i verdens-

klasse, der leverer banebrydende forsk-

ning og formår at arbejde tæt sammen

med virksomhederne for at understøtte

markedsnære biotekløsninger. Endelig

har Danmark fonde og investorer, der

bidrager med privat finansiering samt

udvikler og omsætter de spændende

innovative ideer til konkret forretning og

eksportorienterede virksomheder, som

bidrager til at løse verdens udfordringer.

Biotek er teknologi baseret på biologi.

Omdrejningspunktet for al biotekforskning,

uanset hvilken sektor løsningen peger

ned i, er en forbedring af organismer til

udførelse af praktiske opgaver og til at

forsyne mennesket med nyttige pro-

dukter. Den danske bioteksektor leverer

allerede i dag innovative og klimavenlige

løsninger på globalt plan. Produkter-

ne spænder over alt fra enzymer og

mikroorganismer til bakteriekulturer og

feromoner. Fælles for mange af disse

løsninger er, at de markant bidrager til

nedbringelse af CO2-udledning i andre

industriers fremstillingsprocesser og

slutprodukter. Det mest kendte produkt

er enzymer tilsat vaskepulver, som gør,

at vi kan vaske tøjet rent ved lavere

temperatur. For hver vask spares der

cirka 300 g CO2, hvilket på globalt plan

er millioner ton reduceret CO2. Det er

både godt for forbrugerne og klimaet.

Det estimeres, at den danske biotek-

sektors globale, grønne fingeraftryk når

ud til cirka én milliard forbrugere – hver

dag. Det kan vi med rette være stolte af.

Biotek som en dansk styrkeposition

Biotek bør være en dansk styrkeposition

og har potentiale til at blive Danmarks

næste store eksporteventyr af klima-

løsninger. Det næste vindmølleeventyr.

Danmark har uden tvivl en teknisk

førerposition og kritisk teknologisk

masse inden for bioteknologi. Vi har

videnmiljøer i verdensklasse, men vi

mangler at gøre biotek til en national

styrkeposition inden for klimaløsninger.

Med en markant satsning på uddannel-

se, forskning og innovation, samt ram-

merne for biotek startups, har Danmark

mulighed for at stå endnu stærkere

i fremtiden med biotekløsninger, der

kan bidrage signifikant til reduktion af

globale drivhusgasudledninger. Med

de rette rammevilkår kan den danske

bioteksektors fingeraftryk udvikles til at

Biotek klimaløsninger (global effekt)

Klimaløsninger indenfor biotek i 2030

Mio. tCO2e Globalt

900

800

700

600

500

400

300

200

100

Effektivt foder

Biobrændstoffer

Mikrobielle land-

brugsprodukter

Bioplast

CCUs

Alternative

Proteiner

Metan

reduktion

142

360

226

Industriel skala idag

Pilot og demo

Moonshot

En vask antages at være på 3 kg. tøj.

Jegannathan og Nielsen, 2013: Environmental assessment of enzyme use in industrial production – a literature review. Journal of Cleaner Production, Volume 42, March 2013, Pages

228-240 https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S095965261200594X

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 297: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne mandag den 8. juni kl. 10:40 til 12:00 via Skype

Regeringens

klimapartnerskaber

Life science

& biotek

Biotek klimaløsninger (Danmark)

Klimaløsninger indenfor biotek i 2030

Mio. tCO2e Globalt

4,00

3,50

3,00

600

2,50

2,00

1,50

1,00

0,50

0,00

0,21

Effektivt foder

Biobrændstoffer

Mikrobielle land-

brugsprodukter

Bioplast

CCUS

Alternative

proteiner

Metan-

reduktion

1,00

0,13

0,35

0,15

0,83

0,85

Industriel skala idag

Pilot og demo

Moonshot

blive et af de vigtigste instrumenter i

klimakampen og et dansk eksport-

eventyr. I særdeleshed har biotek mulig-

hed for at bidrage med klimaløsninger

inden for fødevare- og landbrugs-

sektoren samt ikke mindst transport- og

energisektoren. Det er sektorer, hvor der

på globalt plan er markant behov for

udvikling af nye klimaløsninger.

Udviklingen af bioteksektoren bør

indtænkes i nationale strukturer, i

forhold til forskning, uddannelse og

investering, og være en central del

af det grønne diplomati. Udviklingen

af biotekløsninger bør – på linje med

løsninger inden for kemi, katalyse, fysik

mv. – prioriteres i et nationalt videns-

center, hvor der findes løsninger til

klimaudfordringen i samarbejde mellem

universiteter, virksomheder og på tværs

af sektorer. Mere herom i næste kapitel

“Viden og internationalt udsyn”.

Mange af de rette komponenter til en

dansk styrkeposition er der altså – og

verden kommer i stigende grad til at

efterspørge biotekløsninger. Løsnin-

gerne bør omsættes til internationale

styrkepositioner. Derfor skal hele

værdikæden aktiveres fra uddannelse

og forskning over langsigtede og stabile

rammebetingelser for at tiltrække invest-

eringer og til internationalt samarbejde

og eksport. Til det skal der tænkes på

tværs af både industri og politik.

I dette kapitel vil klimapartnerskabet

for Life science og biotek præsentere

nogle af de klimaløsninger, som sekto-

ren kan bidrage med i bestræbelserne

på at mindske CO2-udledningen i både

Danmark og verden.

Bemærk, at der i det kommende

kapitel alene fremgår løsningsspecifikke

anbefalinger. Generelle anbefalinger

inden for bioteknologi vil kunne findes i

kapitlet ”Viden og internationalt udsyn.”

Oversigt over biotekløsningernes

potentiale og modenhed

Indledningsvist præsenteres biotek-

løsningerne, der vil blive foldet ud i det

efterfølgende, i en skala baseret på

modenhed og CO2-reduktionspotentiale:

Industriel skala:

Løsninger, der kan

tages – og i nogen grad er taget - i

brug i dag i global skala under de

rette rammevilkår

Pilotprojekter:

Løsninger, der på

mellemlang sigt (i perioden 2025-

2030) kan nå industriel skala, men

som kræver politisk vilje og res-

sourcer til at modnes

Moonshot:

Løsninger, der kan nå

industriel skala efter 2030, og som

kræver gennembrud i forskning og

udvikling og/eller gentænkning af

systemer og markeder

Det vurderes, at biotekløsningerne præ-

senteret i dette kapitel har et betydeligt

reduktionspotentiale inden for følgende

klimapartnerskaber: Fødevare- og land-

brugssektoren, Landtransport, Energi-

tung industri, Produktionsvirksomhed,

Energi- og forsyningssektoren, Luftfart,

Det Blå Danmark samt Affald, vand og

cirkulær økonomi

Klimapartnerskabet for Life science og

biotek har været i dialog med alle nævn-

te klimapartnerskaber med henblik på

koordination, hvor det har været muligt.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 297: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne mandag den 8. juni kl. 10:40 til 12:00 via Skype

Regeringens

klimapartnerskaber

Life science

& biotek

Klimaeffekt af

biotekløsninger

Industriel

skala

1.1 Effektivt foder (kylling, svin

og kvæg)

Klimaeffekt - Danmark:

210.000

ton CO

i 2030

Klimaeffekt - gGobalt:

mio. ton CO2 i 2030; mulig reduktion

med eksisterende løsning: 26 mio. ton CO

Relateret

klimapartnerskaber

Fødevare- og landbrugssektoren

2.1 Brug af bæredygtige biobrændstoffer som fortrængning

af fossile brændstoffer

Klimaeffekt - Danmark:

mio. ton CO

Klimaeffekt - Globalt:

mio. ton CO

Landtransport og logistik

Luftfart

Det Blå Danmark

Affald, vand og cirkulær økonomi

Fødevare- og landbrugssektoren

Pilot

1.2 Mikrobielle bioalternativer til pesticider og kunstgødning

Klimaeffekt - Danmark:

12.500 ton CO

Klimaeffekt - Globalt:

11 mio. ton CO

Fødevare- og landbrugssektoren

Energitung Industri

2.2 Produktion af

bioplast

Klimaeffekt -

Danmark:

150.000

ton CO

Klimaeffekt - Globalt:

142

mio. ton CO

Affald, vand og cirkulær økonomi

Moonshot

1.3 Metanreduktion fra kvægproduktion

Klimaeffekt - Danmark:

850.000

ton CO

Klimaeffekt - Globalt:

mio. ton CO

Fødevare- og landbrugssektoren

1.4 Alternative proteiner til fødevarer og foder

Klimaeffekt - Danmark:

830.000

ton CO

Klimaeffekt - Globalt:

236

mio. ton CO

Fødevare- og landbrugssektoren

Affald, vand og cirkulær økonomi

Handel

2.3 Biotekløsninger til CCUS

Klimaeffekt -

Danmark:

350.000

ton CO

Klimaeffekt - Globalt:

360

mio. ton CO

Produktionsvirksomhed

Energitung Industri

Energi- og forsyningssektoren

Affald, vand og cirkulær økonomi

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 297: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne mandag den 8. juni kl. 10:40 til 12:00 via Skype

Regeringens

klimapartnerskaber

Life science

& biotek

1.Biotekløsninger inden for

fødevareproduktion og landbrug

Biotekløsning 1.1:

Mere effektivt foder til svin, kyllinger

og kvæg

Relateret klimapartnerskab:

Fødevare- og landbrugssektoren

Fjerkræ er blevet forbrugernes foretruk-

ne kød på markeder over hele verden. I

OECD-landene alene er fjerkræforbruget

steget mere end 70 procent siden 1990.

Da den globale efterspørgsel fortsætter

med at vokse, kræves der nye løsninger

for at producere fjerkræ mere effektivt

og bæredygtigt end i dag.

Til eksempel har to globale biotekvirk-

somheder, herunder en dansk, lanceret

et enzym med en probiotisk-lignende

virkning, der tilsættes foder til slag-

te- kyllinger og øger fodereffektiviteten

med tre procent, samtidig med at det er

muligt at nedsætte forbruget af antibio-

tika. Hvis dette enzym blev brugt til alle

slagtekyllinger i alle lande på de ameri-

kanske kontinenter, vil CO2-udledning-

en blive reduceret med 4,2 millioner ton

årligt. I Danmark vil reduktionen i CO2

være ca. 24.000 tCO2 ved tre procent

øget effektivitet.

Såfremt alle slagtekyllinger globalt får

en sådan type enzym tilsat foderet, kan

der opnås en CO2-reduktion på op til 14

millioner ton CO2 ved tre procent effek-

tivitet.

Ved eksempelvis ti procent øget

effektivitet vil reduktionen i Danmark

stige til 81.000 ton og til 48 millioner ton

CO2 på globalt plan alene.

Potentialet ved svinefoder er endnu

større: En forbedring af foderoptag til

svin på tre procent i Danmark alene vil

nedsætte udledningerne med 185.000

ton CO2, og skaleret til globalt plan

er det 12 millioner ton CO2. Ved en ti

procent forbedring vil potentialet være

henholdsvis 640.000 ton CO2 og 40

millioner ton CO2.

En anden global biotekvirksomhed

med aktiviteter i Danmark har ligeledes

en bred vifte af blandt andet enzym- og

kulturløsninger, der kan reducere klima-

belastningen, forbedre dyrevelfærd samt

reducere antibiotikaforbruget i forhold

til forskellige typer af husdyr. På samme

vis producerer en stor dansk virksomhed

probiotikatilskud til dyr, der kan øge ef-

fektiviteten af mælkeproduktionen med

op til tre procent og samtidig reducere

karantænegivende sygdomme.

Virkemidlet har allerede industriel

skala for foderprodukter til både svin

og kyllinger. Der er dog mulighed for at

opnå yderligere effektivitetsforbedringer

og at realisere større markedsandele

med de rette rammevilkår, der under-

støtter udbredelsen af mere effektivt,

bæredygtigt foderforbrug, som samtidig

kan sænke antibiotikaforbrug.

Dansk Erhverv-udregninger

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 297: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne mandag den 8. juni kl. 10:40 til 12:00 via Skype

Regeringens

klimapartnerskaber

Life science

& biotek

Anbefalinger:

Indfør lovgivning, der

understøtter øget fodereffektivitet

•

Regeringen bør arbejde for at

indføre lovgivning på nationalt og

EU-plan, der understøtter øget

fodereffektivitet, samt ingredienser

der samtidig kan sænke brugen af

antibiotika i husdyr

Prioritér midler til yderligere

forskning i fodertilsætningsstoffer

•

Der bør prioriteres forsknings- og

udviklingsmidler til yderligere udvik-

ling af løsninger, de r kan have gavn-

lige miljø- og klimaeffekter gennem

fodertilsætningsstoffer, så man kan

øge effektiviteten og anvendelsen til

andre afgrøder

Biotekløsning 1.2:

Fortrængning af kemiske

pesticider og kunstgødning

Relaterede klimapartnerskaber:

Fødevare- og landbrugssektoren,

Energitung Industri

Mikrobielle landbrugsprodukter kan øge

afgrødeudbyttet og erstatte kemiske

pesticider og kunstgødning, samtidig

med at det reducerer CO2-udledning

fra landbrugsjorde. Mikrober kan gøre

landbruget mere robust og mindre føl-

somt over for ekstremt vejr som tørke og

høje/lave temperaturer. Det vil desuden

være muligt at sikre ti procent gennem-

snitlig udbytteforøgelse ved biogødning

uden ekstra gødning på sigt, hvilket

vil gavne både den enkelte landmand,

forbrugerne og samfundet.

Cirka tre procent af globale drivhus-

gasudledninger kommer fra produktion

af ammoniak til kunstgødning og brugen

deraf. Dertil kommer produktion og brug

af pesticider, som ligeledes har et stort

energiforbrug. Der er altså tale om et

markant reduktionspotentiale. Bioalter-

nativer til kunstgødning vil kunne øge

binding af CO2 og kvælstof i jorden,

og de vil – udover en reduktion af CO2

ved øget brug – også kunne medvirke

til grundvandsbeskyttelse, samt at man

undgår pesticidrester i fødevarer.

Eksempelvis findes der et biogød-

ningsprodukt fra en stor dansk biote-

kvirksomhed, der øger tilgængeligheden

af fosfor til planten og sikrer større

udbytte af afgrøderne, samt større

rodvækst. Hvis dette produkt bruges på

alle majsafgrøder i USA, vil det kunne

reducere CO2-udledninger med 3,9

millioner ton om året. Et andet eksem-

pel er en anden mindre danskbaseret

virksomhed, der anvender biologisk

producerede insektferomoner som en

bæredygtig metode til at reducere bru-

gen af traditionelle kemiske insekticider

mod skadevoldende insekter. En tredje

dansk virksomhed producerer ligeledes

biopesticider og biogødning, der kan

bruges til soya- og kaffeplanter, og som

øger udbyttet med henholdsvis 13 og 23

procent.

Løsningerne inden for bioalternative

gødningsprodukter findes både på indu-

striel skala og på pilotskala-niveau. Det

drejer sig især om udpinte jorde, hvor

CO2-bindingen kan øges væsentligt.

Der er en række produkter på markedet

allerede i dag, men der sker stor udvik-

ling på området. Der udvikles løbende

forbedrede produkter, der på sigt kan

konkurrere direkte med kemisk frem-

stillede pesticider og kunstgødning. Der

udvikles eksempelvis biologiske gød-

ningsprodukter, der kan binde kvælstof

i jorden, optage større mængder CO2 fra

luften og binde i jorden ved rodnettet,

samt kan sikre mod udvaskning. Meget

udvikling foregår i USA, hvor en lang

række mindre virksomheder er ved at

etablere sig på et hastigt voksende mar-

ked, ligesom de store kemivirksomheder

er i gang med at udvikle bio-porteføljer.

Indtil videre er udviklingen ikke lige så

stor i Europa. For biokontrolprodukter

er der stor aktivitet i Europa og hos

innovative europæiske virksomheder,

men en videre udvikling og produktlan-

cering holdes tilbage af en lang godken-

delsesprocedure (samme overordnede

procedure og regelsæt for alle plante-

beskyttelsesprodukter).

Med effektiviteten på eksisterende

produkter inden for biogødning er der

et potentiale på CO2-besparelser på

12.500 ton CO2 i Danmark og 10 millio-

ner ton CO2 globalt, hvis alle hvede- og

majsmarker tilføres disse produkter. Der

er stort potentiale til at øge effektivite-

ten.

Anbefalinger:

Arbejd for en ambitiøs EU Green Deal

•

Regeringen bør arbejde for en

ambitiøs europæisk Green Deal (jf.

anbefalingen i næste kapitel vedr.

viden og internationalt udsyn),

herunder CAP-reform og Farm to

Fork strategi, der indebærer et øget

fokus på biologiske alternativer til

pesticider og kunstgødning og øget

fodereffektivitet, samt reduktion af

brug af antibiotika.

Arbejd for en fast track-godkendelse

for nye biotekløsninger

•

Regeringen bør arbejde for en fast

track-godkendelse på EU-niveau

for gennembrudsløsninger inden

for bioteknologi, eks. bio-pesticider

eller bio-gødning.

Gør brug af moderne genteknologi

tilgængelig

•

Man bør gøre brugen af genteknolo-

gi tilgængelig, som kan understøtte

udvikling af løsninger med større

potentiale til reduktion af pesticider

og kunstgødning. Moderne gentek-

nologi, som eksempelvis CRISPR,

kan være med til at øge udbyttet af

afgrøder, gøre planter mere klima-

robuste, binde CO2 og kvælstof i

planten og rodnettet og sikre mod

udvaskning.

Afsæt midler til videreudvikling af

biologiske alternativer til pesticider og

kunstgødning

•

Eksempelvis igennem GUDP.

Biotekløsing 1.3:

Metan-fri kvægproduktion

Relateret klimapartnerskab:

Fødevare- og landbrugssektoren

Metan er en kraftig drivhusgas, som er

25 gange mere potent end CO2. Land-

brug står globalt for 14 procent af alle

menneskeskabte drivhusgasudlednin-

ger, mens det i Danmark står for cirka

20 procent alene. Metanudledning fra

drøvtyggere, herunder i særdeleshed

kvæg, står for 40 procent af landbrugets

samlede udledning. Det er i alt over tre

gigaton CO2 om året.

Metan er et naturligt biprodukt fra

foderfermentering i vommen. Der er en

indsats inden for landbrugssektoren for

at finde måder at reducere emissionen

af metan fra drøvtyggere. En metode

er at vælge køer, der er genetisk dis-

poneret til at udsende mindre metan,

da køer varierer i, hvor meget metan

de udsender. En anden er ændring af

sammensætningen af koens mikrobiom

Kilde: Making Cattle more Sustainable, University of California, Davis, 2019

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 297: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne mandag den 8. juni kl. 10:40 til 12:00 via Skype

Regeringens

klimapartnerskaber

Life science

& biotek

(bakteriesammensætning i vommen),

for eksempel ved tilsætning af særlige

bakterier til foderet og brug af nye

fodertilsætningsstoffer.

Som eksempel har en europæisk

biotekvirksomhed for nyligt søgt om

EU-godkendelse af et fodertilsætnings-

stof, som skulle kunne reducere metan-

udledning med 30 procent.

Det er endnu for tidligt at vurdere,

hvad reduktionspotentialet er. Hvis man

antager en mulig reduktion på 20 pro-

cent ved hjælp af bioteknologiske løs-

ninger i fremtiden, vil det have en effekt

på 0,85 millioner ton CO2 i Danmark og

40 millioner ton CO2 globalt.

Anbefaling:

Afsæt yderligere midler til videre

forskning inden for metanreduktion i

kvægproduktion

Etablér internationalt samarbejde på

tværs af virksomheder og universiteter

•

Der bør etableres internationalt

samarbejde på tværs af virksom-

heder og universiteter for at finde

en eller flere relevante løsninger.

Opdagelser i et land skal kunne

inspirere videreudviklingen i et

andet. Virksomheder med forskellige

ekspertisefelter bør inddrages inden

for områderne ingrediens, biotek,

foder og mælkeproducenter.

Biotekløsning 1.4:

Produktion af alternative proteiner til

fødevarer og foder

Relateret klimapartnerskab: Fødevare-

og landbrugssektoren, Affald, vand,

cirkulær økonomi samt Handel

I 2017 udgjorde danskproduceret protein

cirka 1,65 millioner ton, svarende til 61

procent af det samlede proteinbehov til

foderforbrug, hvoraf korn og græs-

afgrøder giver de to største bidrag. Hertil

kommer et forbrug baseret på importeret

foder på cirka en million ton protein,

hvoraf sojaprodukter udgør 64 procent.

Produktion af alternativ protein til foder

og direkte til fødevarer via biotekno-

logiske løsninger rummer er en stor

potentiel bidragsyder til reduktion af

CO2. Både i Danmark og globalt. Det er

eksempelvis muligt at producere føde-

vare- og foderproteiner ved fermentering

af mikroorganismer. Potentialet er stort,

og nogle projekter er allerede i gang.

Kommercialisering, teknologisk udvik-

ling og større forbrugerefterspørgsel er

nødvendig og kræver investeringer og

politisk vilje. Den danske bioteksektor er

godt positioneret til at blive leverandør af

løsninger til produktion af nye proteiner.

Til sammenligning med koncentreret valle-

protein, vil mikrobielle proteiner have et

anslået CO2-aftryk, der er 70 procent

lavere. Hvis alternative proteiner ved

bioteknologiske løsninger kan erstatte

blot fem procent af de animalske prote-

iner i fødevarer, vil det svare til reduk-

tioner på 400.000 ton CO2 i Danmark

og 188 millioner ton CO2 globalt i 2030.

Alternative proteiner kan erstatte fx soja

i foder, hvor en erstatning vil have en

effekt på 430.000 ton CO2 i Danmark

og 48 millioner ton CO2 globalt i 2030.

Hvis vi i Danmark kan producere protein

bæredygtigt, er det med stor gevinst for

miljøet og klimaet, samtidig er der et be-

tydeligt internationalt eksportpotentiale.

Der findes flere råvareområder for frem-

tidig produktion af alternative proteiner

i Danmark. Landbaserede råvarer, eks.

afgrøder som græsser, kløver, lucerne,

hestebønner eller andre bælgplanter,

har alle et højt indhold af proteiner. En

anden mulighed er at indvinde proteiner

fra havet. Det sker gennem opdræt og

dyrkning af f.eks. mikroalger, muslin-

ger og tang, men i nogle tilfælde også

gennem høst af vilde organismer, som

ikke i dag udnyttes kommercielt. Det

er også muligt at udvinde proteiner fra

rest- og sidestrømme fra f.eks. fødeva-

reindustrien eller andre virksomheder,

hvor der er store mængder vegetabilske

eller animalske rest- og sidestrømme.

Rest- og sidestrømme fra slagterier kan

for eksempel oparbejdes til specielle

protein-ingredienser til fødevare- og

foderbrug med høj værdi. Produktion af

insekter til foder- og fødevarebrug har li-

geledes et betydeligt potentiale. Produk-

tion af proteiner fra mikrobiel biomasse

(SCP) er særligt interessant, da det hviler

på samme metode som produktion af

enzymer og mikroorganismer. Produktion

af SCP vil helt naturligt sameksistere

med produktion af andre typer alterna-

tive proteiner, eksempelvis fra græs via

grøn bioraffinering, bælgplanter, fra tang

eller insekter. Der er behov for en række

forskellige proteinkilder for at opnå den

optimale ernæringsmæssige kost.

Anbefalinger:

Opstil klart mål for national produktion

af proteiner

•

Danmark bør have et klart mål

om national produktion af protei-

ner, herunder i særdeleshed med

henblik på foderprotein til animalsk

protein og human føde, og det bør

prioriteres som særligt fokusområde

inden for forskning- og udvikling,

eks. gennem øremærkede midler.

Øremærk offentlige midler til forskning og

udvikling indenfor alternative proteiner

•

Der bør afsættes en betydelig andel

offentlige midler til forskning, udvik-

ling og innovation inden for alter-

native proteiner, hvis Danmark skal

forrest i udviklingen. Eksempelvis

bør offentlige institutioner under-

støtte en række pilot- og demonstra-

tionsforsøg

•

i samarbejde mellem universiteter

og virksomheder, ligesom der bør

investeres i skalering, således at

løsningerne kommer hurtigere på

markedet

Afsæt midler til tværfaglige klimaløsninger

•

Klimapartnerskabet foreslår at

der afsættes (udover de allerede

besluttede klimaallokeringer) i alt en

milliard kroner per år via Innovati-

onsfonden og GUDP til forskning in-

denfor af tværfaglige klimaløsninger,

herunder til udvikling af alternative

proteiner. Midlerne skal komme fra

tilførsel af yderligere midler i en 10-

årig periode.

2. Biotekløsninger inden for

transport & bioraffinering

Biotekløsning 2.1:

Brug af bæredygtige biobrændstoffer

som fortrængning af fossile brændstoffer

Relaterede klimapartnerskaber:

Landtransport og logistik, Luftfart, Det

Blå Danmark, Affald, vand og cirkulær

økonomi samt Fødevare- og landbrugs-

sektoren

Transportsektoren har en helt sær-

lig udfordring i forhold til den grønne

omstilling og en emissionsfri fremtid.

Der er ingen tvivl om, at særligt person-

biler vil blive omstillet til elektricitet,

som er den mest lovende teknologi på

nuværende tidspunkt, men udskiftnin-

https://dca.au.dk/en/current-news/news/show/artikel/methan-fra-koboevser-kan-reduceres-via-to-fronter/

https://www.landbrugsinfo.dk/kvaeg/foder/tilsaetningsstoffer/sider/kn_20_5098_nyt_foderadditiv_kan_reducere_metanudledning.aspx

https://www.drawdown.org/solutions/food/plant-rich-diet).

https://static1.squarespace.com/static/585c3439be65942f022bbf9b/t/5d7fe0e83d119516bfc0017e/1568661791363/RethinkX+Food+and+Agriculture+Report.pdf.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 297: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne mandag den 8. juni kl. 10:40 til 12:00 via Skype

Regeringens

klimapartnerskaber

Life science

& biotek

gen af hele bilparken vil tage mange år.

Levetiden for biler i Danmark er 15 år,

så selv med en hastig elektrificering af

bilparken, vil der stadig være cirka 2,5

millioner person-, vare- og lastbiler med

forbrændingsmotor i Danmark i 2030.

Det er en udfordring, som bioteksekto-

ren kan bidrage til svaret på.

Biobrændstoffer benyttes allerede i

Danmark i dag, hvor der er lovkrav om

iblanding af 10 procent biobrændstoffer

i benzin og syv procent biodiesel i fossil

diesel. Biodiesel fra dedikerede olieaf-

grøder som raps, soja og oliepalmer (1.

generation biodiesel) er genstand for

heftig debat, fordi koblingen til det glo-

bale marked for vegetabilske olier kan

forårsage indirekte drivhusgas-emissio-

ner relateret til udvidelse af landbrugs-

arealet i Sydamerika og Asien. Dette

betegnes også som ’indirekte ændringer

i arealanvendelse’ eller ILUC (Indirect

Land Use Change). Medtages dette i

beregningen af drivhusgas-emissioner,

er 1. generations-biodiesel ikke længere

et grønt alternativ til fossile brændsler.

Derimod kan ætanol baseret på

hvede, majs eller sukkerafgrøder (1.

generation bioætanol) give en reel

reduktion af drivhusgasser ved for-

trængning af benzin – også når ILUC-

effekten medtages. Endvidere kan både

såvel ætanol som biodiesel fremstilles

ud fra restprodukter, hvorved man får

en endnu bedre drivhusgas-fortræng-

ning.

Den 1. generation bioætanol, der blev

brugt i EU i 2018, havde samlet set

en fortrængning på 50 procent CO2 i

forhold til benzin.

Når afgrøder som

majs og hvede raffineres til bioætanol,

udnyttes sukkerfraktionen til at pro-

ducere ætanol. Proteinfraktionen er en

sidestrøm, som sælges videre til højvær-

difoder til landbruget. Dermed bruges

foderafgrøder som hvede og majs altså

både til foder og biobrændstoffer, hvil-

ket er med til at øge værdiudnyttelsen

af ressourcerne og bidrage til cirkulæ-

re bioressourcer og dermed forbedre

klimaaftrykket.

Selvom 1. generations bioætanol fra

hvede, majs og sukkerafgrøder ikke er

en perfekt løsning, så kan det være et

klimamæssigt bedre alternativ end fos-

sile brændsler, og kan derfor overvejes

som overgangsløsning i opfyldelsen af

70 procent målet i 2030 i Danmark. På

samme måde har vi i dag fortrængt kul

på danske kraftværker med biomasse i

form af træflis og træpiller. Biobrænd-

stoffer med reel CO2-fortrængning

er en nødvendig del af løsningen for

en omstilling af transportsektoren på

kort sigt. Når andre teknologier, såsom

elektrofuels eller brint, er modne, skal

disse tages i brug og erstatte 1. genera-

tionsbrændsler.

Klimarådet 2018.

Intern beregning på baggrund af markedsdata fra ePURE/Klimarådet

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 297: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne mandag den 8. juni kl. 10:40 til 12:00 via Skype

Regeringens

klimapartnerskaber

Life science

& biotek

Avancerede biobrændsler

Avancerede biobrændsler har langt

højere fortrængningseffekt end både

fossile og 1.g biobrændstoffer, fordi de

er baseret på restprodukter og dermed

ikke har en negativ ILUC-effekt fra

arealanvendelse. Det er helt afgørende,

at anvendelsen af biobrændstoffer i

transportsektoren har en reel CO2-for-

trængning i forhold til fossile brændsler.

Derfor bør produktionen af avancerede

biobrændstoffer, og andre typer bære-

dygtige alternativer til fossile brænd-

stoffer, tilskyndes.

Danmark har et særligt potentiale

for produktion af avanceret bioætanol,

eksempelvis baseret på halm som er et

restprodukt i landbruget. Der er inte-

resse fra virksomheder i at etablere et

større bioraffineringsanlæg beliggende i

Danmark, som kan være fyrtårnsprojekt

for andre lignende bioraffineringsanlæg

globalt. På et sådant anlæg kan der

produceres avanceret bioætanol til lette

køretøjer, mens der samtidig udvikles

løsninger til flydende brændstoffer i

tungere dele af transporten: Lastbiler,

skibe og fly – sektorer, hvor der i dag

ikke er reelle grønne alternativer.

Disse anlæg kan samtidig bruges til at

raffinere biomasse om til andre produk-

ter – eks. foder, ingredienser til fødeva-

rer og biopolymerer. Der er potentiale til

en ny dansk styrkeposition, hvis de rette

virksomheder involveres, og rammevil-

kårene understøtter det.

Det er ikke bare avanceret bioætanol,

som er interessant. Der forskes og

udvikles også i løsninger til at produ-

cere avanceret biodiesel, eks. baseret

på alger og tang. Både mikroalger, halm

og andre biomasser fra enten afgrøder

eller reststrømme kan altså bidrage til

omstillingen i transporten.

På kort sigt vil de avancerede bio-

brændstoffer formentlig blive anvendt

til landtransport, eksempelvis tung

transport. I takt med, at den nødvendige

elektrificering for alvor bryder igennem,

kan bioraffineringsanlæggene omstilles

til at producere brændstoffer til skibe

og fly. Allerede i dag er udviklingen i

gang med at udvikle eksempelvis lig-

nin-ætanol oil (LEO) til skibe og butanol

som flybrændstoffer. Disse kan udvikles

og produceres på bioraffineringsanlæg,

eksempelvis i Danmark.

Med ambitiøse krav om fortrængning

af CO2 i ikke-elbiler, for eksempel 30

procent i Danmark og 20 procent i

resten af verden, vil der være store

reduktioner at hente. Hvis biobrænd-

stoffer står for halvdelen af forpligtel-

sen, svarer det til reduktion af 1 milli-

oner ton CO2 i Danmark. Konservativt

skønnet vil biobrændstoffer reducere

40 mio. tonCO2 globalt.

Anbefalinger:

Fastsæt bæredygtighedskrav for anven-

delse af biomasse

Det er afgørende, at brugen af bio-

brændstoffer er bæredygtig og sikrer en

reel CO2-fortrængning, når ILUC-effekt

indregnes. Klimapartnerskabet foreslår

derfor fastsættelse af et bæredygtigheds-

krav til anvendelse af biomasse i trans-

portsektoren, energisektoren og til indu-

striel anvendelse som fx substitution af

plastik. Disse skal tage højde for ILUC-ef-

fekt, beskyttelse af regnskov og særligt

kulstofholdige jorde, sikre biodiversitet

og understøtte en cirkulær bioøkonomi,

hvor restprodukter bruges til eksempelvis

proteiner i foder/fødevarer m.m.

Indfør CO2-fortrængningskrav i trans-

portsektoren, der sikrer reel CO2-for-

trængning

•

Partnerskabet foreslår et 30 pro-

cent teknologineutralt fortræng-

ningskrav for landtransport

i 2030 i

Danmark. Det vil favorisere de mest

bæredygtige biobrændstoffer, eks.

avancerede biobrændstoffer frem

for 1. generations bioethanol og helt

udelukke brugen af eks. biodiesel

baseret på raps og palmeolie.

Tilskynd brug og produktion af avance-

rede biobrændstoffer

•

Klimapartnerskabet foreslår en am-

bition om at etablere et (eller flere)

bioraffineringsanlæg i Danmark,

der blandt andet kan producere

avancerede biobrændstoffer, eks.

baseret på halm. Disse anlæg kan

samtidig bruges til at raffinere

forskellige typer biomasse til andre

produkter – eks. biobrændstoffer,

foder, ingredienser til fødevarer og

bioplastik. Det skal derfor også fun-

gere som testcentre for fremtidige

løsninger og basis for etablering af

produktion af electrofuels.

•

CO2-fortrængningskravet bør sikre

incitament til brug af avancerede

biobrændstoffer som en del af

2030-forpligtelsen.

Biotekløsning 2.2

Produktion og genbrug af

bæredygtige polymerer/plastik

Relateret klimapartnerskab:

Affald, vand og cirkulær økonomi

Biobaseret plast/polymerer kan frem-

stilles af biologiske ressourcer som

sukkerrør, halm, kartofler eller alger

– ofte med lavere kulstofemissioner

end petro-baseret plast. Det meste

bioplastik bruges i emballage, men kan

i stigende grad også findes i tekstiler,

medicinalvarer og elektronik. Biote-

kvirksomheder har en helt central rolle i

udvikling af løsninger inden for produk-

tion, genanvendelse og nedbrydelse af

bioplastik. Danske forskere på univer-

siteterne og i virksomhederne er langt

fremme i forhold til at udvikle processer

og enzymer baseret på plantefibre.

Hvis bioplast udgør 25 procent af

dette, svarer det til en reduktion på

150 ton CO2. Lægges de samme antag-

elser til grund for de globale reduktion-

er, svarer det til 350 millioner ton CO2

i 2030.

De bioraffineringsanlæg, som vil

kunne omdanne biomasse til avance-

rede biobrændstoffer til biler, marine-

brændstoffer eller flybrændstoffer fra

for eksempel halm, kan bruge samme

ressource til at raffinere bioplastik

(eller endda alternative proteiner eller

biokemikalier). Cellulose- og ligninde-

len kan raffineres til forskellige typer

biopolymerer. Dermed kan samme

raffineringsanlæg først løse en omstil-

Biobrændstofstyper

1. generations

biobrændstoffer er

baseret på fødevareafgrøder. For 1.

bioethanol er det eks. korn, sukker

eller majs. For 1.g biodiesel er det eks.

palmeolie, raps, eller soya.

Ved produktion af biobrændstoffer

baseret på afgrøders bruges protei-

ninfraktionen i dag til dag foder.

2. generations

biobrændstoffer er

baseret på brugt fritureolie eller

animalsk fedt. Avancerede biobrænd-

stoffer

(omtales nogle gange også

som 2.g)

er baseret på restprodukter

fra en lang række forskellige ressour-

cer, eks. halm, græs, tang, alger og

indeholder også biogas.

For den ikke-elektrificerede del af transportsektoren.

https://mfvm.dk/fileadmin/user_upload/MFVM/Miljoe/Biooekonomi/Baeredygtige_byggeklodser_til_fremtiden.pdf.

https://innovationsfonden.dk/sites/default/files/2019-11/innovations-fund-denmark-climate-solutions-panel-updated-plausible-solutions.pdf.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 297: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne mandag den 8. juni kl. 10:40 til 12:00 via Skype

Regeringens

klimapartnerskaber

Life science

& biotek

lingsudfordring i transportsektoren og

dernæst plastindustrien, når teknologi-

en modnes, og markederne i højere grad

efterspørger bæredygtige polymerer. Det

sikrer kaskadeudnyttelse af biomassen.

Der er en udfordring i at sikre, at poly-

mererne er bæredygtige og kan gen-

anvendes, men samtidig sikrer hold-

barhed. Der findes allerede mange

typer bioplastik på markedet, men man

bør tilskynde løsninger, der sikrer høj

bæredygtighed – for eksempel polymerer

baseret på restprodukter og affald.

Anbefalinger:

Implementér en aftale om national

strategi for bioøkonomi

Regeringen bør støtte op om anbefalin-

gen herom fra Det Nationale Bioøkono-

mipanel.

Understøt bæredygtige polymerer

•

Bæredygtige polymerer bør efter-

spørges af markedet ved hjælp af

blandt andet standarder og offentli-

ge grønne indkøb.

Certificér ressourcer til biopolymerer

•

Det er afgørende at sikre, at bio-

masseressourcer til produktion af

biopolymerer kommer fra bæredyg-

tige kilder. Disse skal certificeres i

lighed med bioressourcer brugt til

kraftvarme og i transportsektoren.

Biotekløsning 2.3:

Biotekløsninger til Carbon Capture,

Utilization & Storage (CCUS)

Sektorer, som løsningen er særligt

relevant for: Produktionsvirksomhed,

Energiintensivtung industri, Energi-

og forsyningssektoren, samt Affald,

vand og cirkulær økonomi

Der er stort potentiale i udnyttelse eller

lagring af overskydende CO2 fra indu-

strielle processer som f.eks. biogasan-

læg, cementproduktion og kraft-

varmeanlæg. Hertil kommer biologiske

processer, f.eks. gæring eller fermenter-

ing fra enzymproduktion, biogaspro-

duktion eller insulinproduktion, der alle

udleder CO2. Produktionsanlæggene,

der driver disse processer, kan dermed

fungere som punktkilde til opsamling af

CO2. Biotek har en række mulige svar

på, hvordan overskydende CO2 først

kan opsamles og sidenhen genbruges

til nye anvendelser og produkter eller

lagres. Potentialet er enormt, men tek-

nologierne er stadig umodne, og det er

stadig usikkert, om de vil slå igennem i

stor skala inden 2030.

Der findes en større underskov af

[https://innovationsfonden.dk/sites/default/files/2019-11/innovations-fund-denmark-climate-solutions-panel-updated-plausible-solutions.pdf]

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 297: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne mandag den 8. juni kl. 10:40 til 12:00 via Skype

Regeringens

klimapartnerskaber

Life science

& biotek

etablerede biotekstartups, der arbejder

med opfanget CO2 som en værdifuld

ressource i en lang række processer og

slutprodukter, for eksempel brændstof-

fer, fødevareproteiner, biokemikalier,

bioplast og endda kræftmedicin. Der

er således en række mulige biotekløs-

ninger, der kan bidrage til at udnytte

potentialet til at lagre og genbruge CO2.

Danske universiteter forsker i at udvikle

en metode til at opfange overskydende

CO2 fra biogas. Ved hjælp af enzymer

føres CO2 gennem lange rør og kommer

i kontakt med en væske, som består af

forskellige tilsætningsstoffer, der kan

hjælpe med at optage CO2 i væsken.

Når CO2 er fanget, kan den bruges til

en række anvendelser. Et eksempel er

elektrofuels. Et andet er at producere

fødevare- og foderprotein fra mikro-

alger, hvor CO2 bruges som vækstme-

die. Forskning og udvikling af disse

mikroalger er allerede i gang i samarbej-

de mellem danske universiteter og virk-

somheder, men der er stadig et stykke

vej til, at produkterne er på markedet.

Global CO2 Initiative har estimeret, at

der er potentiale til, at CCU-teknologier

allerede i 2030 kan reducere globale

udledninger med ti procent, svarende

”Vi skal have styr på eget hus i Danmark -

men problemerne skal løses globalt”

- Stor international farmavirksomhed

til cirka 3,6 milliarder ton CO2. Det er

dog vanskeligt at anslå potentialet for

biotekløsninger, der kan bidrage til CO2

lagring eller udnyttelse, da det kræver

en vis teknologisk udvikling for at nå

først pilot- og dernæst skalerings-

fase inden for de relevante teknologier,

samt markant understøttende offentlig

investering. Hvis bioteksektoren formår

– og det er naturligvis meget spekula-

tivt – at have aftryk på 10 procent af det

fremtidige ”marked” for CCU-teknologier,

svarer det til besparelser på 360.000

ton CO2 i Danmark og 900 millioner ton

CO2 globalt.

Anbefalinger:

Formulér national strategi for Carbon

Capture Utilization & Storage

•

Strategien bør sætte rammevilkår,

forsknings- og udviklingsmæssig

fokus, kortlægge barrierer og anbe-

fale nødvendig infrastruktur

Integrér væsentlige CO2-punktkilder i

fremtidens energisystem

•

Integration af væsentlige punkt-

kilder af CO2 bør indtænkes i plan-

lægning af fremtidens energisystem

i Danmark og EU, herunder eks. ved

bioraffineringsanlæg og fermen-

teringsprocesser

Støt flagskibsprojekter inden for CCUS

•

Uddel udviklings- og etablerings-

støtte til flagskibsprojekter inden

for Carbon Capture Utilization &

Storage, der kan understøtte tekno-

logisk udvikling af løsninger til lag-

ring af CO2 og udnyttelse af CO2,

eksempelvis til Power-to-X eller til

produktion af alternative proteiner,

polymerer, biokemikalier mv.

4. Viden og internationalt udsyn

Vi vil inspirere og bidrage internationalt, samt fortsat udbygge egne kompetencer

Den danske life science- og bioteksektor

er global af natur. En stor portion af

virksomhederne har nok dansk ophav,

men er i allerhøjeste grad globale aktører

med produktion, forskningscentre og

kontorer fordelt i alle verdenshjørner.

Hertil kommer en betydelig gruppe

datterselskaber fra internationale

koncerner, der har besluttet at etab-

lere sig i Danmark og bidrage til vores

dynamiske sektor. Det er således en

gennemgående tendens, at virksomhe-

derne i sektoren opererer med globale

koncernmål modsat snævre nationale

klimamål. Vores fodaftryk i Danmark

er simpelthen for lille til andet, og

det giver ikke mening at differentiere

mellem Danmark og udlandet. Derfor er

udgangspunktet for klimapartnerskabet

for Life science og biotek, at klimafor-

andringerne skal bekæmpes internatio-

nalt, og at regeringen bør sætte sig for

bordenden af en sådan indsats. Både

for at sikre at danske klimaløsninger får

international gennemslagskraft, og for

at sikre at vores mangeårige erfaring

med at klimaoptimere produktions-

faciliteter, processer og produkter deles

på tværs af sektorer og landegrænser.

Forskning og udvikling er hjulene, der

får life science- og bioteksektoren til at

køre rundt. Ny viden og innovation er

med andre ord alfa omega for sektorens

fortsatte fremdrift og fremtidige

succes - også når det gælder den

grønne omstilling. I spørgeskemaunder-

søgelsen fremgår det, at 90 procent af

respondenterne har sat mål for reduktion

af deres klimabelastning på tværs af både

store, mellem og små virksomheder. Men

undersøgelsen viste samtidig, at over

50 procent af de adspurgte virksom-

heder ikke har udviklet konkrete KPI’er

til at måle fremdrift i reduktionen af

deres klimabelastning. Der er således

et behov for at udveksle erfaringer og

best-practices på miljøområdet, både

life science- og biotekvirksomhederne

imellem og på tværs af sektorer. Dette

vil især understøtte den grønne omstil-

ling hos SMV’er, der ofte ikke selv har

nødvendige ressourcer til at foretage

miljøberegninger og derfor oplagt kan

hente inspiration i de erfaringer, en

række af de især store virksomheder

har gjort sig.

Endelig er der et ønske og behov for

at understøtte sektorens høje produkti-

vitet og fortsatte globale konkurrence-

dygtighed ved at styrke rammerne for

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 297: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne mandag den 8. juni kl. 10:40 til 12:00 via Skype

Regeringens

klimapartnerskaber

Life science

& biotek

forskning og udvikling, samt naturviden-

skabelig undervisning fra grundskole til

de videregående uddannelser. Det vil

også blive foldet ud i dette kapitel, der

samtidig er den sidste ambitionsoverligger

i klimapartnerskabet for Life science og

biotek.

1. Styrket dansk klimaengagement

i EU og globalt

Regeringen bør udnytte det grønne

momentum, der er mobiliseret under

forkvinden for Europa-kommissionen,

Ursula von der Leyen, og som hoved-

sageligt er forankret i arbejdet om

udmøntningen af European Green Deal.

EU er for Danmark det vigtigste interna-

tionale forum for at influere den grønne

dagsorden globalt med mærkbare

policy-initiativer til følge. Dette bør for

eksempel inkludere adfærdsregulerende

politikker, der vil mindske CO2-udled-

ningen på globalt plan, samt standardi-

serede grønne materialestandarder og

indkøbskrav.

Det er essentielt, at nationale myndig-

heder gives de nødvendige ressourcer

til at engagere sig aktivt i internationalt

myndighedsarbejde, der har betydning

for udformning og håndhævelse af

regler på life science- og biotekområ-

det, der sætter rammer for miljø- og

klimapåvirkninger. Danmark og danske

myndigheder bør på både europæisk

og globalt plan arbejde for udvikling og

fortolkning af GMP-reglerne, således at

disse understøtter en let og harmonise-

ret implementering af nye klimavenlige

produktionsfaciliteter, -teknologier og

-processer. Et aktivt engagement fra

dansk side vil være et vigtigt bidrag til

at sikre, at reguleringen af life scien-

ce-produkter tilgodeser hensyn til både

patientsikkerhed og klima.

Anbefalinger:

Advokér for en ambitiøs EU Green Deal,

der indeholder grønne standarder for

leverandører og materialer, samt øget

fokus på biologiske alternativer

•

I forbindelse med arbejdet om ud-

møntningen af policy-direktiverne

i EU’s Green Deal, bør regeringen

arbejde for etablering af stan-

dardiseret materiale- og leveran-

dørmærkning, som muliggør, at

virksomheder på et transparent og

sammenligneligt grundlag kan væl-

ge underleverandører og indkøbe

materialer efter deres klimaaftryk.

Erfaringerne fra Svanemærket og

EU-blomsten bør blive brugt i for-

bindelse med arbejdet som inspira-

tion. Hertil bør regeringen advokere

for CAP (Common

Agriculture Policy)-reform og Farm

to Fork strategi, der indebærer et

øget fokus på biologiske alternati-

ver til pesticider og kunstgødning

og øget fodereffektivitet, samt

reduktion af brug af antibiotika.

Slutteligt bør regeringen advokere

for, at de grønne policy-initiativer

fra EU Green Deal – så vidt

muligt – indarbejdes i internationale

frihandelsaftaler.

Styrk dansk engagement i

internationalt myndighedsarbejde

•

Det er afgørende, at relevante

nationale myndigheder, herunder

Sundhedsministeriet og Lægemid-

delstyrelsen engagerer sig aktivt

i EU-fora (fx EMA) for at varetage

danske interesser og synspunkter

i forbindelse med sektorspecifikke

miljøindsatser og -tiltag på EU-

niveau. Det drejer sig konkret om

“European Union Strategic Ap-

proach to Pharmaceuticals in the

Environment”

(fremlagt marts 2019)

samt revision af “Guideline on the

Environmental Risk Assessment of

medicinal products for human use”

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 297: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne mandag den 8. juni kl. 10:40 til 12:00 via Skype

Regeringens

klimapartnerskaber

Life science

& biotek

(udkast fremlagt november 2018).

Konkretisering og implementering

af disse initiativer bør inddrage

europæiske sektorsynspunkter,

som partnerskabet bakker op

om, se for eksempel Joint Press

Statement of the Inter Associa-

tions Initiative Pharmaceuticals

in the Environment Task Force

on the European Union Strategic

Approach to Pharmaceuticals in

the Environment samt Eco-Phar-

maco-stewardship (EPS). I forlæn-

gelse heraf vil partnerskabet også

anbefale, at danske myndigheder

engagerer sig aktivt i The Interna-

tional Council for Harmonisation

(ICH), der på globalt plan arbejder

for at harmonisere kravene til læ-

gemidler - lægemiddeludvikling og

lægemiddelproduktion.

Advokér for intelligente emissionsredu-

cerende incitament- og afgiftsstruktu-

rer i EU-regi

•

Life science- og bioteksektoren er

optaget af, at der bliver skabt incita-

menter til reelle adfærdsændringer,

der vil mindske CO2-udledninger

på globalt plan. Klimapartnerskabet

foreslår derfor implementeringen af

en emissionsreducerende incita-

ment- og afgiftsstruktur i EU-regi, så

det driver en adfærdsændring hen

imod mindre forurenende processer,

handlinger og indkøb samt et “for-

ureneren betaler”-princip. Afgiften

skal tage hensyn til de bærende

principper om ikke at fordre social

skævhed, samt at tage hensyn til

danske virksomheders internationa-

le konkurrenceevne.

Arbejd for en revision af EUs GMO-di-

rektiv, som sikrer en innovationsvenlig

regulering, der samtidig tager højde for

sikkerhedsdimensionerne

•

Med EU-domstolens kendelse (i sag

C-528-16, 25. juli 2018) om reguler-

ing af anvendelse af nye gentekno-

logier skabes der desværre en række

udfordringer for den europæiske

biotekindustri, herunder industriens

mulighed for at bidrage til

bæredygtighed og klimaneutrali-

tet. Domstolens afgørelse betyder,

at nye genteknologier falder ind

under GMO-Direktivet (2001/18-ud-

sætningsdirektivet) om genetisk

modificerede organismer. Det nuvæ-

rende direktiv er imidlertid baseret

på en ikke tidssvarende teknolo-

gisk forståelse, hvor teknologiske

landvindinger skete i langsommere

tempo end i dag. Siden direktivets

vedtagelse er der løbende udviklet

nye genteknologier, for eksempel de

såkaldte genredigeringsteknologier

som Talens og CRISPR/CAS9. Re-

geringen bør arbejde for en revi-

dering og opdatering af direktivet

således, at vi får en reel innovati-

onsvenlig regulering, der samtidig

sikrer en nødvendig risikovurdering

af løsninger frembragt med de nye

værktøjer. Reguleringen bør se på

den ændring, der er skabt, og ikke

på hvilken teknologi der er anvendt

til at skabe ændringen og have en

regulatorisk byrde, der er proportio-

nal med den ændring, der er skabt.

2. Styrkede rammevilkår

for øget forskning og udvikling

For at den danske life science- og

bioteksektor fortsat kan bidrage til

samfundet i form af høj beskæftigelse,

skatteindtægter, eksport og udviklingen

af morgendagens klimaløsninger, er det

relevant at se på, om rammevilkårene

for forskning og udvikling kan styrkes

yderligere i et stadig mere konkurrence-

præget marked.

Forskning og udvikling er fundamentet

for et globalt konkurrencedygtigt Dan-

mark og er hjulene, der får life scien-

ce- og bioteksektoren til at køre rundt.

Alene inden for lægemiddelforskning

er Danmark det land i verden, der ligger

helt i top, hvad angår private investerin-

ger i lægemiddelforskning.

Også inden

for biotek bliver der tilført store private

summer til forskning. Eksempelvis inve-

sterede de to største danske biotekvirk-

somheder, Chr. Hansen og Novozymes, i

2019 tilsammen mere end 2,6 milliarder

kroner i direkte forskning og udvikling.

Dertil kommer de betydelige fondsmid-

ler fra private fonde, der er nøglespillere

til at finansiere store dele af den danske

forskningsverden, som Novo Nordisk

Fonden og Lundbeckfonden blandt

mange andre.

Anbefalinger

Indfør et internationalt konkurrence-

dygtigt forsknings- og udviklingsfradrag

på 130 procent

•

Et skattefradrag på 130 procent for

private investeringer i forskning og

udvikling er et centralt rammevilkår

for at øge investeringerne i Danmark

såvel som at øge innovationshøjden

i life science- og bioteksektoren.

Både for at bibeholde sektoren som

en vækstkraft i dansk økonomi med

betydelige eksport- og beskæfti-

gelsestal, og for at gøre det mere

attraktivt at investere i fremtidens

grønne løsninger på dansk grund.

Life science- og bioteksektoren har

allerede demonstreret en betydelig

indsats i forhold til historisk at have

klimaoptimeret produktionsfacilite-

ter, processer og produkter. Denne

indsats er i særdeleshed vigtig at

sikre for at underbygge sektorens

mulighed for at kunne overkompen-

sere på 70 procent målet i 2030. Det

danske niveau for fradrag af forsk-

nings- og udviklingsaktiviteter (FoU)

ligger i den absolut laveste ende i

OECD

Rapporten fra Skatteministe-

riet viser, at den samfundsmæssige

gevinst af privat forskning overstiger

virksomhedernes gevinst. For at

fremme virksomhedernes forsk-

ningsinvesteringer, har en række

OECD-lande – herunder en række

af vore nabolande - valgt at give et

ekstraordinært fradrag for virksom-

hedernes investeringer i forskning og

udvikling. Danmark halter således

bagefter, og det er ganske enkelt

mere attraktivt at investere i en

række af vores nabolande. Det med-

fører, at danske virksomheder får

mindre forskning for pengene, end

deres udenlandske konkurrenter gør.

Forøg forskningsmidler til at under-

støtte udvikling af fremtidens grønne

løsninger inden for bioteknologi

•

Forskningen bør styrkes markant

igen, herunder til midler til grund-

forskning, for at fastholde og

udbygge biotek som en unik dansk

styrkeposition. Staten bør under-

støtte markedsdreven innovation

via nichemarkeder gennem støtte

til særlige teknologiområder med

unikt potentiale i forhold til klima-

reduktioner, som eksemplet har

været med vindenergi og biogas.

Bioteknologiske løsninger, som ud-

dybet i den tredje ambitionsoverlig-

ger, er eksempler på områder med

Lif, Lægemiddelindustriens nøgletal 2019

OECD Economic Surveys DENMARK, januar 2019). Det medfører, at det bliver mindre rentabelt at bedrive FoU i Danmark, ligesom danske virksomheders konkurrenter i udlandet

får mere forskning for pengene. En analyse fra Skatteministeriet fra 2018 viser, at når skattefradraget til virksomhederne øges med en procent, så øger virksomhederne også deres

forskningsinvesteringer med en procent (http://www.skm.dk/media/1735416/Studie-af-litteraturen-om-effekter-af-skatteincitamenter-til-private-FoU.pdf

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 297: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne mandag den 8. juni kl. 10:40 til 12:00 via Skype

Regeringens

klimapartnerskaber

Life science

& biotek

dette unikke potentiale. Konkret

foreslås det, at der afsættes 2-3

milliarder kroner til investeringer

i biotekløsninger gennem Vækst-

fonden. Midlerne skal komme fra

allokering af eksisterende midler,

herunder en andel fra Danmarks

Grønne Fremtidsfond samt tilførsel

af yderligere midler.

Fortsæt investeringer i GUDP-program-

met samt innovations- og eksportstøtte

•

Partnerskabet anbefaler et øget

niveau af offentlige investerin-

ger i teknologi, fortsættelse af

GUDP-programmet og innovations-

samt eksportstøtte. Det er nød-

vendigt, at regeringen og statslige

fonde som Innovationsfonden og

Vækstfonden prioriterer og støtter

forskningsmiljøer og sikrer forsk-

ningsmidler til bioteknologi for at

sikrer fortsat vækst og udvikling.

•

Partnerskabet foreslår desuden at

afsætte i alt en milliard kroner per

år via Innovationsfonden og GUDP

til forskning inden for biotekløs-

ninger, herunder til udvikling af

alternative proteiner. Midlerne skal

komme fra allokering af eksisterende

midler og tilførsel af yderligere

midler. Det bemærkes, at regerin-

gen prioriterer 12 milliarder kroner

i Danmarks Grønne Fremtidsfond,

hvorunder biotek også er en del

af dens investeringsfokus, hvilket

er meget positivt. Partnerskabet

mener, at der er behov for særligt

fokus på klimaløsninger inden for

biotek, kemi, katalyse med videre,

og at der bør afsættes i alt 2 milliar-

der kroner til investeringer i biotek-

løsninger gennem Vækstfonden for

at sikre markedsmodning og skale-

ring af innovative teknologier inden

for biotek. Midlerne skal komme fra

allokering af eksisterende midler,

herunder en andel fra Danmarks

Grønne Fremtidsfond, samt tilførsel

af yderligere midler.

Forøg risikovillighed i forskning og in-

novation, eksempelvis gennem længere

bevillinger og friere mandat til forskning

•

Der bør afsættes markant flere

midler til fri forskning og grund-

forskning på universiteter og videns

institutioner. Den frie forskning er

lige så vigtig som anvendelses-

orienteret forskning, idet man her-

igennem kan få belyst problemstil-

linger og forsket i teknologier, som

man ikke nødvendigvis fra centralt

hold havde regnet med ville være

forbundet med et grønt potentiale.

Konkret kan bevillingen til Danmarks

Frie Forskningsfond øges.

Herudover anbefaler partnerskabet

Nedsæt vækstteam for bioteknologiske

klimaløsninger

•

Regeringen bør nedsætte et vækst-

team, der kan bidrage til at forløse

potentialet i bioteknologi og sikre

en stærk dansk styrkeposition

herindenfor.

Indfør helhedstankegang ift. værdi-

kæden af finansieringsmuligheder

•

Der er behov for en strømlining af

værdikæden af finansieringsmulig-

heder. Fra forskning til seed-

funding, via venture funding til

etablerings- og innovationsstøtte

samt eksportstøtte. Dette gælder

for både offentlige midler og kanali-

sering af privat finansiering. Midler

fra det offentlige og private fonde

bør i højere grad samtænkes.

Eksempelvis ved at der er en natur-

lig overgang for universitets-star-

tups til etablerede virksomheder:

Indledningsvis offentlige midler,

dernæst i stigende grad private

midler fra fonde og investorer.

Indhent inspiration internationalt for

at fremme grønne investeringer og

finansiering

•

Regeringen kan med fordel drage

inspiration i USA og England, som

har fuldt fradrag for investerin-

ger i innovative SMV’er samt fuld

skattefrihed for gevinst i sådanne

selskaber. Yderligere bør regeringen

kigge mod vores nordiske naboer

og for eksempel Business Finland,

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 297: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne mandag den 8. juni kl. 10:40 til 12:00 via Skype

Regeringens

klimapartnerskaber

Life science

& biotek

det finske finansieringsagentur for

innovation og forskning, der blandt

andet bidrager til finansiering af

bioteknologiske anlæg.

3. Udvikling og spredning af

kompetencer

For at finde modne, mulige CO2-reduce-

rende løsninger, øge antallet af specia-

lister inden for de naturvidenskabelige

discipliner og sikre de rette kompeten-

cer til at arbejde i den danske life scien-

ce- og bioteksektor, for at væksten kan

holde, er det nødvendigt at sikre den

fortsatte udbygning af kompetencer i

Danmark. I den forbindelse har part-

nerskabet en række konkrete forslag til,

hvordan man kan sikre en fortsat udvik-

ling og spredning af videnopbygning og

specialistkompetencer.

Anbefalinger:

Etablér et storstilet nationalt videns-

center, der udvikler løsninger til klima-

udfordringen og samarbejder med

virksomheder om den grønne omstilling

•

Centret bør samle uddannelse,

forskning og innovation på tværs af

videninstitutioner og virksomheder

samt tiltrække forsknings- og ud-

viklingsmidler og privat finansiering.

Fokus er på multidisciplinære natur-

og ingeniørvidenskabelige løsninger

inden for biotek, geologi, kemi og

katalyse. Videncenteret vil kunne

hjælpe virksomheder med beregning

og sammenligning af processer og

indkøb med henblik på klimabe-

lastning. Dette vil især være til gavn

for SMV’er og startups, der ikke har

de fornødne ressourcer til at fore-

tage sådanne beregninger selv. En

kerneopgave for et sådant videncen-

ter vil således være at facilitere best

practice deling inden for og på tværs

af sektorer.

Forøg grønt fokus i folkeskolen, på ung-

domsuddannelserne og videregående

uddannelser

•

Der skal en række forskellige res-

sourcer til at sikre den grønne om-

stilling. Det er vigtigt, at der tænkes

på tværs af fagene i både folkeskole,

ungdomsuddannelser og de vide-

regående uddannelser. Det handler

både om at have stærke tekniske og

naturvidenskabelige løsninger samt

”We find it positive that we can work

together with other companies and hear

about each others activities and share our

own experiences. Learning from other com-

panies that is ahead of us will be beneficial.”

- Mellemstor farmavirksomhed

stærke samfundsvidenskabelige og

humanistiske uddannelser til at sikre

salg og implementering. Den grønne

omstilling skal have fokus i hele

uddannelsessystemet, så Danmark

kan positionere sig som global hub

for klimavidenskab. Hertil er det

afgørende, at der gøres en indsats

for at tiltrække udenlandske stude-

rende for at sikre en kritisk masse af

talentfulde kandidater og ny viden.

Dette vil støtte udvikling og imple-

mentering af grønne løsninger inden

for life science og biotek.

Styrk indsats ift. entreprenørskab på

uddannelser, samt bedre rammer for at

etablere spinouts fra universiteter

•

Partnerskabet bakker op om rege-

ringens ambition om at nedsætte et

partnerskab for viden og vækst, der

skal rådgive regeringen om at skabe

gode betingelser for at kommerciali-

sere blandt andet offentlig forskning

og udvikling.

Lemp regler for tiltrækning af højt-

uddannet, kvalificeret udenlandsk

arbejdskraft

•

Danmark bør positioneres som et

attraktivt arbejdsmarked for uden-

landske studerende og højtuddan-

net arbejdskraft. I dag modsvarer

det danske arbejdsudbud ikke

erhvervslivets efterspørgsel, hvilket

også gør sig gældende inden for life

science og biotek. Desuden er det

vanskeligt at tiltrække kvalificeret

arbejdskraft fra de øvrige EU-lande.

Partnerskabet foreslår derfor at

sænke beløbsgrænsen til 325.000

kroner, samt at det ikke alene er

lønnen, der er inkluderet i grund-

laget for lønudregningen. Desuden

foreslås en åbning af mulighederne

for at foretage lønudbetalinger til

udenlandske konti, samt endelig

en modernisering af positivlisten.

Således at det er kompetencer frem

for uddannelse, der er styrende for,

hvem der kommer på listen.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 297: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne mandag den 8. juni kl. 10:40 til 12:00 via Skype

Regeringens

klimapartnerskaber

Life science

& biotek

Processen i

klimapartnerskabet

Klimapartnerskabet for Life science og

biotek blev lanceret den 13. november

2019 sammen med de øvrige klimapart-

nerskaber på Marienborg. Formanden var

inden da blevet udpeget af regeringen,

og valget var faldet på Lars Fruergaard

Jørgensen, administrerende direktør for

Novo Nordisk. Sekretariatet blev delt mel-

lem Dansk Erhverv og Lif (Lægemiddelin-

dustriforeningen), som desuden har haft

en meget bidragende og aktiv formands-

virksomhed for bordenden. I det daglige

arbejde er sekretariatet derfor udgjort af

Novo Nordisk, Dansk Erhverv og Lif. Der-

udover har Dansk Industri, Dansk Biotek,

Medicoindustrien og Erhvervsministeriet

bidraget aktivt til processen for at sikre

fælles fodslag og medlemsinddragelse.

Systematisk inddragelse af sektoren i

kortlægningsarbejdet

Opdraget fra regeringen var klart:

“Rege-

ringen ønsker (...) at indgå et tæt samar-

bejde med erhvervslivet i form af klima-

partnerskaber med fokus på, hvordan

erhvervslivet og regeringen i samarbejde

kan bidrage til at løse klimaudfordringer-

ne på en måde, der samtidig understøtter

dansk konkurrenceevne, eksport, job,

velfærd og velstand samt ikke skaber

øget ulighed.”

Derfor blev erhvervslivet

inviteret til at give input til et foreløbigt

bud på, hvad sektoren umiddelbart kan

bidrage med, herunder:

•

Foreløbige reduktionsambitioner og

2030-vision

Forslag til konkrete tiltag, som sekto-

ren selv kan foretage for at reducere

udledningerne

Identifikation af barrierer og ramme-

vilkår for yderligere drivhusgasreduk-

tion og grøn konkurrenceevne.

regeringen i marts 2020.

Kort tid efter nedsatte formanden et

virksomhedsudvalg bestående af 11 virk-

somheder, der tilsammen repræsenterer

mere end 85 procent af udledningerne

inden for life science og biotek i Dan-

mark. I sammensætningen af partner-

skabet var det centralt for formanden at

favne bredt fsva. pharma, medico samt

rød og hvid biotek. Ligesom at det var vig-

tigt, at sammensætningen afspejlede den

faktiske life science-sektor i Danmark

fra små innovative startups, der arbejder

med potentielt disruptive teknologier, til

store aktører med betydelige produkti-

ons- og forskningsaktiviteter i Danmark

og globalt.

Formålet med virksomhedsudvalget er,

at disse 11 virksomheder skulle give de-

taljeret input og rådgivning til formanden

med udgangspunkt i, hvordan sektoren

kan bidrage til at løse klimaudfordrin-

gerne på en måde, der understøtter grøn

konkurrenceevne samtidig med, at den

grønne omstilling af samfundet finder

sted.

De basale tal for omfanget af partner-

skabet – herunder dets emissioner – er

givet fra Erhvervsministeriet og Energi-

styrelsen. Det gælder både baseline for

1990, den aktuelle udledning og fordelin-

gen af samme (2017), samt en tidsserie

for den økonomiske udvikling fra 2001

til 2017.

For at give perspektiver på effekten

af tiltagene, har Dansk Erhvervs ana-

lyseafdeling regnet på relevante tal og

effekter for udvalgte tiltag. Dette er sket

med afsæt i de af Erhvervsministeriet og

Energistyrelsen angivne emissionsfakto-

rer og modeller.

Udregningerne er endvidere blevet til i

samarbejde med Copenhagen Economi-

cs, som har bistået undervejs.

For at sikre solid validering af rappor-

ten og i særdeleshed af talmaterialet, så

har rådgivningsvirksomheden Viegand

og Maagøe lavet to runder af reviews på

både beregninger og rapporten. Dermed

er input også eksternt valideret.

Repræsentanterne fra de 11 virksomheder

i virksomhedsudvalget var følgende:

ALK-Abelló

Carsten Hellmann, CEO

BioPhero

Kristian Ebbensgaard, CEO

BioSyntia

Morten Sommer, Co-Founder/

Scientific Director,

DTU BioSustain

Coloplast

Christian Bo Petersen,

SVP, Payers & Trade

Demant

Trine Kromann Mikkelsen

VP, Corporate Communication

& Relations

Ferring

Marianne Kock, CEO

Gubra

Henrik Blou, CEO

LEO Pharma

Mette Vestergaard, EVP,

Global People & Business

Transformation

Lundbeck

Lars Bang, EVP, Product

Development & Supply

Novozymes

Tina Sejersgård Fanø, EVP,

Agriculture & BioEnergy

Siemens Healthineers

Tisha Boatman, CEO

•

Ganske kort tid efter lanceringen af

klimapartnerskabet var der sættemø-

de mellem formandsvirksomheden,

sekretariatet og de relevante erhvervs-

og brancheorganisationer. Der blev

præsenteret en klar projektplan frem

til indlevering af afrapporteringen til

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 297: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne mandag den 8. juni kl. 10:40 til 12:00 via Skype

Regeringens

klimapartnerskaber

Life science

& biotek

Klimapartnerskabets

tre faser

Projektet havde tre klart definerede

faser:

1) Kortlægning:

Afdækning af hvilke

ambitioner og ønsker sektoren har på

dette område – både for virksomheder

og sektoren som helhed – for så vidt

angår klima- og bæredygtighedstiltag

med et særligt fokus på CO2-reduktion.

Kortlægningen blev en triangulering

af metoder, således at der både blev

trukket på kvalitative og kvantitative

elementer for at tilvejebringe så fint-

maskede og relevante datapunkter som

muligt på trods af en stram tidsplan.

Helt konkret bestod kortlægningen af

tre primære elementer:

Et spørgeskema sendt ud til alle

virksomheder inden for life science- og

bioteksektoren, der har medlemskab i

enten Dansk Erhverv, Lif, Dansk Indu-

stri, Medicoindustrien, Dansk Biotek

og/eller DiaLab. I alt modtog godt 300

virksomheder en invitation til at bidrage

til arbejdet med kortlægningen via spør-

geskemaet, som havde kvalitative såvel

som kvantitative elementer. 84 virksom-

heder bidrog hertil

En række kvalitative interviews med

virksomheder, der ikke er en del af virk-

somhedsudvalget, men som har både

produktion og forskning i Danmark og

derfor en særlig interesse i at blive hørt

i forbindelse med denne dagsorden

Afholdelse af et klimaseminar for

virksomhedsudvalget, der fandt sted

den 15. januar 2020. Her arbejdede

virksomhedsudvalget samt udvalgte

fageksperter med de tre temaer, som

regeringen har bedt om input til fra

sektoren

2) Videnkondensering og- afstemning:

Systematisering af al input med løbende

afstemning mellem sekretariat og de

relevante erhvervs- og brancheorga-

nisationer. Derudover har virksom-

hedsudvalget haft mulighed for at give

feedback på et foreløbigt udkast til

afrapporteringen med vægt på særligt

initiativer i egen sektor samt barrierer

og anbefalinger til rammevilkår. Endelig

har der været en løbende afstemning og

koordinering på tværs af de 13 partner-

skaber, hvor det har været relevant

3) Produktion af afrapportering og præ-

sentation:

I den sidste del af projektfa-

sen er de mange input blevet redigeret

yderligere og samlet i nærværende

afrapportering. Endelig er der på ryggen

af dette arbejde blevet udarbejdet en

præsentation med essensen af arbejdet

i dette klimapartnerskab til brug for

formanden.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 297: Invitation til præsentation af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne mandag den 8. juni kl. 10:40 til 12:00 via Skype

Life science

& biotek