ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 293: EMs notat om Tredjelandelisten, delegeret retsakt, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2019-20
ERU Alm.del Bilag 293
Offentligt

28-05-2020

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) …/…

af 07.5.2020 om

ændring af delegerede forordning (EU) …/…

13.2.2019 ændring af delegeret forordning (EU) 2016/1675 til supple-

ring af Europa Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 (iden-

tificering af højrisikotredjelande med strategiske mangler), idet Baha-

mas, Barbados, Botswana, Cambodja, Ghana, Jamaica, Mauritius,

Mongoliet, Myanmar/Burma, Nicaragua, Panama og Zimbabwe tilfø-

jes til skemaet i bilagets punkt I, og Bosnien-Hercegovina, Etiopien,

Guyana, Den Demokratiske Folkerepublik Laos, Sri Lanka og Tune-

sien udgår af nævnte skema

1. Resumé

Kommissionen har den 7. maj 2020 vedtaget en delegeret forordning om

supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)

2015/849 (4. hvidvaskdirektiv) gennem identificering af højrisikotredje-

lande med strategiske mangler. Med nærværende notat er der tale om en

skriftlig forelæggelse af den delegerede forordning.

Den delegerede forordning reviderer listen af højrisikotredjelande, hvor

Kommissionen vurderer, at der er strategiske mangler i deres ordninger

for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, der i

væsentlig grad truer Unionens finansielle system. Revisionen har til formål

at strømline EU's liste med listen fra den mellemstatslige organisation Fi-

nancial Action Task Force (FATF), som Danmark er medlem af.

Listen med højrisikotredjelande indeholder tyve specifikke lande, og er en

revideret udgave af den tredjelandeliste, som Kommissionen vedtog i for-

året 2019, der blev mødt med kritik fra samtlige EU-lande, og hvor Rådet

d. 7. marts 2019 gjorde indsigelse, bl.a. på grund af manglende transpa-

rens og konsultation med EU-landene

. Forud for udformningen af den nye

liste har Kommissionen gjort brug af en mere åben proces, hvor EU-

landende og relevante tredjelande inddrages forud for opdateringen. Den

nye metodologi bygger således bl.a. på drøftelser med EU-landene i bl.a.

ekspertgruppe i regi af Kommissionen (EGMLTF) og ECOFIN.

Rådet har mulighed for at gøre indsigelse mod forordningen indtil den 8.

juni 2020.

Der henvises nærmere til notat af 26.02.2019 om Kommissionens delegerede forordning om supplerende regler

til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 gennem identificering af højrisikotredjelande med

strategiske mangler

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 293: EMs notat om Tredjelandelisten, delegeret retsakt, fra erhvervsministeren

2/7

Regeringen støtter og anerkender Kommissionens forpligtelser til at udar-

bejde listen af højrisikotredjelande med strategiske mangler. Listen er et

vigtigt redskab i kampen mod hvidvask og terrorfinansiering. Samtidig

lægger regeringen vægt på, at Kommissionens arbejde med identifikation

af højrisikotredjelande ift. bekæmpelse og forebyggelse af hvidvask og ter-

rorfinansiering er transparent både over for EU-lande og berørte tredje-

lande, og at disse bliver hørt i god tid. Regeringen finder, at metodologien

for den delegerede forordning vedr. højrisikotredjelande er blevet mere

transparent, og mødekommer den tidligere kritik fra medlemslandene. Li-

sten vil være et effektivt redskab i kampen mod hvidvask og terrorfinansie-

ring, og vil medvirke til en positiv indvirkning på beskyttelsesniveauet i

Danmark og i EU

Regeringen kan støtte, at Rådet ikke gør indsigelse mod

udstedelsen af den delegerede retsakt, og vil 8 dage fra oversendelsen af

nærværende notat lægge dette til grund.

2. Baggrund

Den 20. maj 2015 blev der vedtaget nye regler for bekæmpelse af hvidvask

af penge og finansiering af terrorisme. De nye regler er indeholdt i direktiv

(EU) 2015/849 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det

finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme (4.

hvidvaskdirektiv), som ændret ved direktiv (EU) 2018/843 (5. hvidvaskdi-

rektiv), og forordning (EU) 2015/847 om oplysninger, der skal medsendes

ved pengeoverførsler (pengeoverførselsforordningen).

Disse regler skaber en solid, klar og forudsigelig retlig ramme til beskyt-

telse af EU's finansielle system i forhold til hvidvask og terrorfinansiering.

Reglerne er i overensstemmelse med gældende internationale standarder

og henstillinger, navnlig dem der udarbejdes af den mellemstatslige orga-

nisation Financial Action Task Force (FATF). Kommissionen og 15 EU-

lande inkl. Danmark er medlemmer af FATF og deltager aktivt i FATF's

arbejde med at forebygge og bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering.

I 4. hvidvaskdirektiv tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage en

delegeret forordning med henblik på at identificere højrisikotredjelande

med strategiske mangler i deres ordninger for bekæmpelse af hvidvask af

penge og finansiering af terrorisme, der i væsentlig grad truer Unionens

finansielle system. I henhold til direktivet skal Kommissionen tage hensyn

til relevante evalueringer, vurderinger eller rapporter, der er udarbejdet af

internationale organisationer og standardsættere med kompetence på om-

rådet.

Listen af højrisikotredjelande blev vedtaget første gang 14. juli 2016 og er

siden blevet revideret fire gange, idet Kommissionen er forpligtet til lø-

bende at tilpasse listen både med henblik på at tilføje eller fjerne lande fra

listen, hvis der sker ændringer i de pågældende landes ordninger for be-

kæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 293: EMs notat om Tredjelandelisten, delegeret retsakt, fra erhvervsministeren

3/7

Kommissionen fremsatte den seneste liste af højrisikotredjelande den 7.

maj 2020 i form af en delegeret forordning. Kommissionens liste følger i

kølvandet på Kommissionens tilsagn om at udarbejde og anvende en ny

metode til at identificere strategiske mangler i tredjelande. Dette tilsagn

kom i forlængelse af bl.a. kritik fra samtlige EU-lande

mod den tredjelan-

deliste, som Kommissionen vedtog i foråret 2019. Blandt andet var EU-

landene utilfredse med kriterierne for at komme på listen, manglende hø-

ring af berørte tredjelande, samt ringe overensstemmelse med FATFs til-

svarende liste over risikofyldte tredjelande. Ligeledes har Europa-Parla-

mentet anmodet Kommissionen om at sikre, at Kommissionen opfylder

sine forpligtelser på grundlag af en uafhængig vurdering snarere end ude-

lukkende at gengive de lister, FATF har vedtaget.

Baseret på drøftelser med EU-landene i regi af ekspertgruppe under Kom-

missionen og i Rådet (ECOFIN) har Kommissionen på den baggrund revi-

deret metodologien, der nu i højere grad sikrer transparens og inddragelse

i processen.

Efter Kommissionens vedtagelse af den delegerede forordning forløber der

en periode med mulighed for, at Rådet (med kvalificeret flertal) eller Eu-

ropa-Parlamentet (med simpelt flertal) kan blokere for vedtagelsen af rets-

akten. Denne periode er som udgangspunkt fastsat til én måned fra Kom-

missionens vedtagelse med mulighed for forlængelse med yderligere én

måned, såfremt et flertal i Rådet eller Europa-Parlamentet ønsker det. Rå-

det har mulighed for at gøre indsigelse mod forordningen indtil den 8. juni

2020.

For så vidt angår ikrafttrædelsesdatoen træder den nye delegerede forord-

ning i kraft fra den 1. oktober 2020. Det bemærkes, at seks lande fjernes

fra listen

, hvilket vil få effekt fra offentliggørelsen i EU Tidende.

3. Formål og indhold

Et af de vigtigste elementer i EU's retlige ramme til forebyggelse og be-

kæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering er den risikobaserede tilgang.

Situationer med en højere risiko for hvidvask af penge eller finansiering af

terrorisme kan nødvendiggøre skærpede foranstaltninger, hvorimod situa-

tioner med en lavere risiko kan berettige til mere lempelige foranstaltnin-

ger. Som en del af risikovurderingen skal der tages hensyn til den geogra-

fiske risiko eller landerisiko.

Det følger af 4. hvidvaskdirektiv, at Kommissionen skal udarbejde en liste,

der identificerer tredjelande med strategiske mangler i deres ordninger for

bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering.

Notat oversendt til Erhvervsudvalget bilag 173 af 28. februar 2019.

Bosnien-Hercegovina, Etiopien, Guyana, Den Demokratiske Folkerepublik Laos, Sri

Lanka og Tunesien

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 293: EMs notat om Tredjelandelisten, delegeret retsakt, fra erhvervsministeren

4/7

Med 5. hvidvaskdirektiv blev kriterierne, som Kommissionen skal tage i

betragtning ved sin vurdering af højrisikotredjelande, ændret og udvidet.

Der blev blandt andet tilføjet et kriterium vedrørende adgang til og udveks-

ling af oplysninger om det reelle ejerskab, som i denne henseende går vi-

dere end FATF's kriterier.

Efter Kommissionen har identificeret en liste af højrisikotredjelande, skal

forpligtede enheder anvende skærpede kundekendskabsprocedurer ved

etableringen af forretningsforbindelser eller udførelsen af enkeltstående

transaktioner, der involverer højrisikotredjelandene. Forpligtede enheder

er eksempelvis kreditinstitutter, finansieringsinstitutter, revisorer, ejen-

domsmæglere og advokater.

Der er to måder, hvorpå et land kan identificeres som et "højrisikoland": 1)

lande, der er opført på FATF's offentlige liste(r) (Kommissionen foretager

en analyse af supplerende oplysninger, hvis sådanne foreligger, herunder

fra andre kilder) og 2) lande, der på grundlag af eksterne informationskil-

der vurderes i væsentlig grad at true Unionens finansielle system som følge

af strategiske mangler i deres ordninger for bekæmpelse af hvidvask af

penge og finansiering af terrorisme.

FATF har en sort og en grå liste. Den sorte liste omfatter lande, hvor der

efter FATF’s opfattelse er forhøjet risiko for hvidvask eller finansiering af

terrorisme, og hvor det enkelte land ikke er i dialog med FATF om en

handlingsplan. Den grå liste omfatter samme kategori af lande, men hvor

det enkelte land er i dialog med FATF om en handlingsplan. Tidligere har

Kommissionen i høj grad baseret sig på FATF’s

lister.

Udkastet til den nye liste af højrisikotredjelande indeholder 20 jurisdiktio-

ner (se bilag 1). Af disse er 16

jurisdiktioner fra FATF’s offentlige liste(r):

Bahamas, Barbados, Botswana, Cambodia, Ghana, Jamaica, Mauritius,

Mongoliet, Myanmar, Nicaragua, Pakistan, Panama, Syrien, Uganda, Ye-

men og Zimbabwe. To lande, Island og Albanien, er på FATF’s liste, men

ikke på EU’s liste, da disse lande falder udenfor anvendelsesområdet i me-

todologien (Island er EØS-land, Albanien er i optagelsesforhandlinger med

EU).

Afghanistan, Vanuatu, Irak samt Trinidad og Tobago er med på EU's liste

uden at være på FATFs liste(r). Det er begrundet ud fra, at Kommissionen

på nuværende tidspunkt ikke har information nok til at konkludere, om

hhv. Irak og Afghanistan har adresseret de mangler, som man i sin tid har

identificeret. Kommissionen finder tillige, at Trinidad og Tobagos skal un-

dersøges nærmere som følge af manglende transparens, mens Kommissio-

nen tillige har identificeret mangler vedr. transparens ifht. reelle ejere i Va-

nuatu.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 293: EMs notat om Tredjelandelisten, delegeret retsakt, fra erhvervsministeren

5/7

4. Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentet har endnu ikke fastlagt sin holdning til Kommissio-

nens forslag.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at formålet med listen over højrisikotredjelande er

at beskytte integriteten af Unionens finansielle system og det indre marked

gennem forpligtede enheders anvendelse af skærpede kundekendskabspro-

cedurer, når de har forretningsforbindelser med højrisikotredjelande.

Det er regeringens foreløbige vurdering, at forslaget i forlængelse af for-

målet om at styrke det indre marked og integriteten af det finansielle sy-

stem i EU er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. En liste af højri-

sikotredjelande gennem national regulering alene ville ikke have effekt.

6. Gældende dansk ret

4. hvidvaskdirektiv er implementeret i dansk ret i lov om forebyggende

foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvasklo-

ven) af 8. juni 2017. 5. hvidvaskdirektiv blev implementeret i samme lov

og trådte i kraft d. 10. januar 2020.

Danmark er desuden som medlem af FATF forpligtet til at følge FATF’s

anbefalinger og tage højde for lande der kan udgøre en forhøjet risiko.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser, idet

den delegerede forordning finder umiddelbar anvendelse i dansk ret.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget forventes ikke at have direkte statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget forventes ikke at have direkte samfundsøkonomiske konsekven-

ser, men kan have en indirekte negativ effekt i det omfang, at det påvirker

diplomatiske relationer eller samhandel negativt.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vil kunne have erhvervsøkonomiske konsekvenser, idet enheder

omfattet af hvidvaskloven i Danmark vil være forpligtede til at anvende

skærpede kundekendskabsprocedurer ved etableringen af forretningsfor-

bindelser eller udførelsen af transaktioner med lande på listen. De er-

hvervsmæssige konsekvenser forventes dog at være begrænsede.

8. Høring

Forslagene er sendt i skriftlig høring i EU-Specialudvalget for den finan-

sielle sektor med frist for bemærkninger den 22. maj 2020. Der er ikke

modtaget bemærkninger.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 293: EMs notat om Tredjelandelisten, delegeret retsakt, fra erhvervsministeren

6/7

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det er for indeværende forventningen, at EU-landene vil hilse den nye liste

velkommen. Det forventes derfor, at Rådet ikke vil gøre indsigelse mod

listen.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter og anerkender Kommissionens forpligtelser til at udar-

bejde listen. Listen repræsenterer et vigtigt redskab i kampen mod hvid-

vask og terrorfinansiering.

Regeringen lægger vægt på, at Kommissionens arbejde med identifikation

af højrisikotredjelande ift. bekæmpelse af hvidvask og forebyggelse mod

terrorfinansiering respekterer arbejdet i multilaterale organisationer såsom

FATF, og bygger på fælles internationale standarder.

Regeringen bemærker, at hvis Kommissionen udvider sin liste i forhold til

FATF’s lister, bør det fremgå tydeligt, hvorfor Kommissionen finder, at

FATF’s lister ikke er fyldestgørende, da FATF’s lister må vurderes at være

de internationale lister, som alle lande bør gå ud fra. Der skal således være

tungtvejende grunde til at afvige fra FATF’s lister. Regeringen finder, at

den seneste reviderede liste opfylder disse betingelser.

Regeringen lægger vægt på, at Kommissionen skal vurdere højrisikotred-

jelande ud fra klare og objektive kriterier og i videst muligt omfang baseret

på information, som kan deles fortroligt med EU-landene.

Regeringen finder, at metodologien for den delegerede forordning vedr.

højrisikotredjelande er blevet mere transparent, og imødekommer kritik-

ken fra EU-landene, der er blevet inkluderet i processen.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Der henvises til notat til Folketingets Europaudvalg af 22. februar 2019.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 293: EMs notat om Tredjelandelisten, delegeret retsakt, fra erhvervsministeren

7/7

Bilag 1: Højrisikotredjelande

10)

11)

12)

13)

14)

15)

16)

17)

18)

19)

20)

Afghanistan,

Bahamas

Barbados

Botswana

Cambodja

Ghana

Irak

Jamaica

Mauritius

Mongoliet

Myanmar/Burma

Nicaragua

Pakistan

Panama

Syrien

Trinidad og Tobago

Uganda

Vanuatu

Yemen

Zimbabwe

Følgende lande fjernes fra listen

Bosnien- Hercegovina

Guyana

Laos

Etiopien

Sri Lanka

Tunesien