Erhvervsudvalget 2019-20
ERU Alm.del Bilag 284
Offentligt
ERFA-gruppen for forbyggende og giftfri indsats mod
kloakrotter
Beskyttelse af købers rettigheder ved huskøb til sikring mod køb af en
ejendom med defekte kloakker og rotter.
Det er lykkedes ERFA-gruppen at få fokus i Rottebekendtgørelsen med anvendelse af rotte-klap-spærrer
der anvendes i offentlige bygninger, og et forsikringsselskab tilbyder en udvidet kloakforsikring med
installation af rotte-klap-spærrer.
Den forebyggende indsats går fremad, men vi er langt fra i mål, derfor ser vi også at kurven for antal
rotteangreb desværre går opad. Vi ønsker at knække kurven.
Naturstyrelsen påpeger at der er problemer med at kloak afløbsledninger fra ejendommene ikke i
fornødent omfang lever op til miljølovgivningen, hvilket giver anledning til at kloakrotter bosætter sig i
disse højere liggende kloakafløbsledninger.
Forsyningsselskaberne har gennem vandpriserne kunnet bruge mange penge til at tætne utætte
hovedkloakledninger. Med en stigende kloakrottebestand og et stigende antal borgeroplevede
rotteangreb, må der ske yderligere tiltag i indsatsen mod disse indvandrede rotter.
Rotterne udgør et sundhedsproblem, idet de som raske smittebærere er værter for bakterier, virus,
svampe, parasitter. De bærer rundt på de værst tænkelige kloakbårne sygdomskim, f.eks. fra sygehuse.
De fleste kloakrotter er resistente overfor rottegift.
Det er et samfundsønske at kloakrottebestanden i byerne reduceres og at antallet af borgeranmeldte
rotteangreb falder. Indtil nu er dette ikke sket med den indsats der udgår fra Naturstyrelsen.
Derfor foreslår ERFA-gruppen at sætte
fokus på kloakken og rottespærrer landet over ved
ejendomshandler.
Der handles i Danmark ca 100.000 huse og ejendomme om året og i alle handler indgår en privat kloak
afløbsledning.
Det skønnes at ca.10.000 af disse hushandler medfører at køberen på et uoplyst grundlag med-køber mere
eller mindre defekte kloakafløb med mulighed for kloakrotter.
Vi ønsker dette emne medtaget i tilstandsrapporten ved at indføje nogle enkelte afklarende spørgsmål som
en køber med lovhjemmel kan stille til sælgeren og forvente dokumentation for:
Kloaktilstanden:
1.
2.
3.
4.
5.
Er der udført tv inspektion af kloakken i forhold til salget af ejendommen?
Hvis ja, vedlæg rapport.
Er der installeret rottespærre på ejendommen, hvis ja.
Hvornår er den serviceret?
Foreligger der en rottesag på ejendommen.
ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 284: Materiale fra Torben Sønnichsen til brug ved foretræde for udvalget torsdag den 28. maj 2020
2194649_0002.png
En utæt kloak kan skabe rede pladser for rotter, jorden forurenes, og uvedkommende vand er med til at
belaste renseanlæggene.
Ved en gennemgang af kloakken via en tv inspektion kan en køber få belyst de private afløbsledninger for
fejl og mangler i forbindelse med huskøb/ejendomskøb.
Købet af ejendommen skal ske på et fuldt oplyst grundlag.
Indsats mod rotter koordineres fra Miljøministeriet og reguleres i rottebekendtgørelsen,
Erhvervsministeriet har hjemmel til en justering af bekendtgørelsen om forbrugerbeskyttelse ved
erhvervelse af fast ejendom.
Der foreslås ændringer af ordlyden i:
LBK nr 1123 af 22/09/2015: Bekendtgørelse af lov om
forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. Paragraf 2 med fremhævet ny tekst:
§ 2.
Har køberen fra sælgeren modtaget en tilstandsrapport og en elinstallationsrapport, jf. § 2
a, samt oplysning om ejerskifteforsikring, jf. § 5, kan køberen ikke over for sælgeren påberåbe sig,
at en bygnings fysiske tilstand er mangelfuld, eller at en bygnings el-, varme-, ventilations- eller
sanitetsinstallationer ikke er funktionsdygtige eller er ulovlige i henhold til offentligretlige
forskrifter, jf. dog stk. 2-7. Køberen kan heller ikke over for sælgeren påberåbe sig, at en fejl burde
have været nævnt i tilstands- eller elinstallationsrapporten.
Tilstandsrapporten skal tillige
indeholde oplysninger om kloaktilstanden, og tillige indeholde oplysninger om kloakrottestatus
samt oplysninger om monteret rotte-klap-spærre i kloak stikledning eller forsyningsledning.
Stk. 2.
Stk. 1 gælder kun, hvis køberen har modtaget de i stk. 1 nævnte rapporter og oplysning
om ejerskifteforsikring inden aftalens indgåelse, dog senest inden køberens afgivelse af
købstilbud, som antages af sælgeren.
Stk. 3.
Fremlægger sælgeren tilbud på en ejerskifteforsikring, jf. § 5, gælder stk. 1 kun, hvis
sælgeren inden det i stk. 2 nævnte tidspunkt ved et skriftligt og bindende løfte har forpligtet sig til
at indbetale et beløb til køberen svarende til mindst halvdelen af den tilbudte samlede præmie for
den pågældende forsikring, såfremt køberen tegner denne eller en anden forsikring, som opfylder
de i § 5 nævnte betingelser.
Stk. 4.
Sælgeren skal inden det i stk. 2 nævnte tidspunkt have sikret sig, at køberen er bekendt
med de i stk. 1 nævnte retsvirkninger. I modsat fald gælder stk. 1 ikke, medmindre der er særlig
grund til at antage, at køberen på anden måde var bekendt hermed.
Stk. 5.
Uanset stk. 1 kan køberen påberåbe sig, at et forhold strider mod en servitut eller
offentligretlige forskrifter, medmindre der er tale om, at en el-, varme-, ventilations- eller
sanitetsinstallation er ulovlig i henhold til offentligretlige forskrifter. Hvis køberen ikke tegner
ejerskifteforsikring, kan denne uanset stk. 1 endvidere påberåbe sig forhold, som er opstået efter
udarbejdelsen eller fornyelsen af tilstands- og elinstallationsrapporten. Køberen kan desuden
påberåbe sig en mangel, hvis sælgeren har ydet en garanti med hensyn til det pågældende forhold
eller har handlet svigagtigt eller groft uagtsomt. Køberen kan i øvrigt gøre erstatningskrav
gældende efter almindelige regler, hvis sælgeren har opført bygningen med salg for øje.
Stk. 6.
Uanset stk. 1 kan køberen påberåbe sig forhold vedrørende bygningens stikledninger,
herunder kloakker, medmindre forholdet på tidspunktet for tilstandsrapportens udarbejdelse
havde manifesteret sig i sådanne fejl ved bygningen, at den bygningssagkyndige burde have omtalt
forholdet i tilstandsrapporten.
ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 284: Materiale fra Torben Sønnichsen til brug ved foretræde for udvalget torsdag den 28. maj 2020
2194649_0003.png
Stk. 7.
Er en bygnings fysiske tilstand mangelfuld, hindrer bestemmelsen i stk. 1 ikke, at køberen
kan indtræde i krav, som sælgeren i anledning af det samme forhold ved bygningen ville have haft
mod tidligere sælgere og mod den, der har medvirket ved opførelsen af bygningen.
Økonomi:
Forsyningsselskaberne og Naturstyrelsens rotteeksperter har i årevis foreslået at ejere af private kloak
afløbsledninger burde gøre mere for at sikre dem mod utætheder og rotteangreb.
Ved at indføre regler ved hushandler kan man få opdateret kloaktilstanden med ca. 10% om året
fremadrettet.
Køberen må beskyttes mod at købe utætte kloakafløbsledninger og en rottesag.
Ved hushandlerne kan man forhandle sig til rette om udgiften til TV-inspektion og reparation af kloak-
afløbsledningen. Handlen bør ikke omfatte et hus med kloakledninger, der ikke lever op til miljølovens krav.
En TV-inspektion koster ca. kr. 4000,- pr ejendom. TV-inspektionen ledsages af en rapport med
kvalitetsvurderingen, ligesom det K1, K2 og K3 system der kendes for andre dele af bygningen.
UN: Bør undersøges nærmere.
Beskriver forhold, hvis konsekvens ikke kan fastlægges tilstrækkeligt ved gennemgangen. Det kan være en
alvorlig skade, så art, omfang og konsekvenser bør altid afklares.
K3: Kritiske skader
Beskriver skader, som vil medføre svigt af bygningsdelens funktion inden for overskuelig tid, og som
risikerer at give skader på andre bygningsdele.
K2: Alvorlige skader
Beskriver skader, som vil medføre svigt af bygningsdelens funktion inden for overskuelig tid, men ikke vil
medføre skader på andre bygningsdele.
K1:Mindre alvorlige skader
Beskriver skader, der ikke har indflydelse på bygningsdelen eller bygningens funktion.
K0: Kosmetiske skader
Beskriver skader eller forhold, der kan påvirke købers indtryk af boligen.
IB: Ingen bemærkninger
Tilføjelsen til bekendtgørelsens §2 vil sikre dels sælgers og købers rettigheder og sikre køber mod køb af en
uoplyst kvalitet af en kloakledning
Ændringen af bekendtgørelsen og tilstandsrapporten skønnes ikke at ville medføre ekstraordinære nye
arbejdsopgaver for kommunerne, men snarere reducere kommunens udgifter til rottebekæmpelse og
miljøsgasbehandling.
Indhentning af rottestatus på adressen foregår elektronisk og medfører ikke en kostbar kommunal
sagsbehandling.
Forslaget til Erhvervsministeriet ledsages af yderligere forslag til ændringer af Miljøministeriets
rottebekendtgørelse.
ERFA-gruppen for forebyggende giftfri indsats mod rotter
Torben Sønnichsen
Østerbrogade 226 2100 København Ø
[email protected].
27284899