ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 278: Skriftlig orientering om dagsordenen for ECOFIN den 19/5-2020 og sag i Rådets skriftlige procedure, fra finansministeren

Erhvervsudvalget 2019-20
ERU Alm.del Bilag 278
Offentligt

Folketingets Erhvervsudvalg

Christiansborg

18. maj 2020

Skriftlig orientering om dagsordenen for ECOFIN 19. maj 2020

samt sag i Rådets skriftlige procedure

Denne skriftlige orientering vedrører en sag på ECOFIN 19. maj 2020 og en sag,

der snarligt ventes vedtaget i Rådets skriftlige procedure.

Orienteringen giver et prioriteret uddrag af de centrale aspekter af sagerne. Der

henvises generelt til samlenotatet.

Handlingsplan om nye initiativer på hvidvaskområdet

Sagen er på ECOFIN dagsordenen 19. maj 2020.

EU arbejder på at styrke indsatsen mod hvidvask. Arbejdet skal ses i lyset af en

række hvidvaskskandaler i EU de senere år, herunder Danske Bank-sagen.

Kommissionen har 7. maj offentliggjort en handlingsplan for mulige nye fælles

initiativer til at bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering i EU-landene. Handlings-

planen følger op på de konklusioner om nye tiltag, som ECOFIN vedtog i decem-

ber sidste år. ECOFIN skal have en drøftelse om handlingsplanen.

Der er ikke fremlagt egentlige forslag til nye tiltag mod hvidvask. Forslag ventes

primo 2021.

Kommissionens handlingsplan fokuserer på, at

1) sikre en effektiv gennemførelse af eksisterende EU-regler på hvidvaskom-

rådet

2) opnå mere ensartede hvidvaskregler i EU

3) etablere en fælles EU-hvidvasktilsynsmyndighed

4) etablere et stærkere samarbejde mellem finansielle efterretningsenheder

(FIU’er, i Danmark Hvidvasksekretariatet i SØIK)

5) gennemføre EU-regler om strafferetlige sanktioner og informationsud-

veksling

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 278: Skriftlig orientering om dagsordenen for ECOFIN den 19/5-2020 og sag i Rådets skriftlige procedure, fra finansministeren

Side 2 af 4

6) styrke EU’s

deltagelse i internationalt arbejde med at bekæmpe

hvidvask,

særligt den mellemstatslige Financial Action Task Force (FATF), hvor

også Danmark er medlem.

Kommissionen ønsker overordnet en bedre og mere integreret EU-ramme for

hvidvaskbekæmpelse. Et centralt element heri vil være et forslag om en EU-hvid-

vasktilsynsmyndighed.

Kommissionen fremhæver, at nationale tilsynsmyndigheder fortsat skal være cen-

trale i et nyt system med en EU-tilsynsmyndighed, og at de nationale tilsynsmyn-

digheder fortsat vil være ansvarlige for hovedparten af det daglige hvidvasktilsyn.

Kommissionen ser fordele i, at en EU-tilsynsmyndighed fører det daglige hvid-

vasktilsyn med udvalgte forpligtede enheder, dvs. virksomheder omfattet af hvid-

vaskreglerne, og tilser nationale hvidvasktilsynsmyndigheders indsats for andre en-

heder.

Der lægges op til, at en EU-tilsynsmyndighed kan omfatte både den finansielle og

den ikke-finansielle sektor. Det kan ifølge Kommissionen eventuelt ske med en

skridt-for-skridt tilgang, hvor EU-tilsynsmyndigheden først omfatter den finan-

sielle sektor og gradvist udvides fra den finansielle sektor til at omfatte flere sekto-

rer.

Der lægges op til, at en EU-tilsynsmyndighed kan blive enten Den Europæiske

Banktilsynsmyndighed (EBA) eller en helt ny myndighed etableret til formålet.

Kommissionen fremhæver fordele og udfordringer ved begge muligheder.

Kommissionen fremhæver, at en EU-tilsynsmyndighed bør bygge på mere ensar-

tede EU-regler. Der peges

her på, at dele af EU’s hvidvaskdirektiv med fordel kan

laves om til en forordning, som vil gælde direkte i EU-landene.

Regeringen støtter overordnet handlingsplanen for nye tiltag på hvidvaskområdet.

Der tages stilling til konkrete forslag til nye tiltag, når de fremsættes.

Regeringen ser positivt på muligheden for en ny EU-tilsynsmyndighed på hvid-

vaskområdet, som kan samarbejde med de nationale tilsyn og styrke indsatsen

mod hvidvask. En sådan overbygning kan potentielt sikre et bedre samlet tilsyn,

især i forhold til hvidvaskrisici i store grænseoverskridende institutter. Regeringen

støtter mere ensartede regler i form af en forordning, forudsat at det ikke medfø-

rer lempeligere danske regler på hvidvaskområdet.

Regeringen ser også gerne, at EU i højere grad understøtter finansielle virksomhe-

ders mulighed for at anvende teknologi til at bekæmpe hvidvask. Det kunne fx

være teknologi til at styrke institutters informationsudveksling om mistænkelige

kunder.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 278: Skriftlig orientering om dagsordenen for ECOFIN den 19/5-2020 og sag i Rådets skriftlige procedure, fra finansministeren

Side 3 af 4

Kapitalkrav

–

ændring

af EU’s kapitalkravsforordning

Sagen er ikke på ECOFIN dagsordenen 19. maj 2020, men ventes snarligt vedta-

get i Rådets skriftlige procedure.

Kommissionen har fremsat forslag til målrettede ændringer af EU’s kapitalkravs-

forordning som reaktion på de økonomiske konsekvenser af COVID-19-krisen.

Formandskabet lægger op til, at der hurtigt skal opnås enighed om et kompromis-

forslag, om muligt allerede her i maj. Forslaget skal vedtages af både Rådet og Eu-

ropa-Parlamentet.

Forslaget ændrer ikke grundlæggende på den væsentlige styrkelse af kapitalkra-

vene, som er indført siden finanskrisen i EU, og som har bidraget til, at kreditin-

stitutter i EU i dag generelt er betydeligt mere robuste.

Forslaget indebærer nogle målrettede og begrænsede lempelser af visse kapital-

krav, herunder at nogle allerede aftalte lempelser fremrykkes eller stramninger ud-

skydes. Formålet er at understøtte, at institutterne fortsat kan yde kredit til sunde

virksomheder og husholdninger og bidrage til at holde hånd under økonomien i

lyset af krisen.

Udvalgte ændringer

Forslaget lægger op til, at den gældende overgangsordning for nye internationale

regnskabsstandarder

(”IFRS 9”), som startede i 2018, justeres og forlænges med to

år fra 2022 til 2024, og at det gøres endnu mere fleksibelt for institutterne, om de

vil benytte ordningen eller ej.

Overgangsordningen indfaser effekterne af de nye regnskabsstandarder gradvist,

da de nye standarder kan resultere i større nedskrivninger relateret til tab på insti-

tutternes udlån og reducere deres kapitalgrundlag. Forslaget betyder, at de nye

standarder vil være fuldt indfaset fra 2025 i stedet for 2023.

Kommissionen foreslår derudover en mere lempelig kapitalmæssig behandling af

udlån, som det offentlige har stillet garantier for under COVID-19-krisen. De la-

vere kapitalkrav skal svare til dem, der gælder for udlån garanteret af offentlige ek-

sportkreditfonde (fx Eksportkreditfonden i Danmark).

Kommissionen foreslår også en fremrykning af den allerede aftalte lempelse af ka-

pitalkrav, der skal dække risikoen på udlån til små og mellemstore virksomheder

samt infrastruktur. Lempelsen skal gælde med det samme fra vedtagelse af forsla-

get i stedet for ultimo juni 2021.

Ud over de begrænsede ændringer af kapitalkravene i forslaget er det muligt, at

nogle lande vil foreslå andre justeringer.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 278: Skriftlig orientering om dagsordenen for ECOFIN den 19/5-2020 og sag i Rådets skriftlige procedure, fra finansministeren

Side 4 af 4

Regeringen er åben for forslagets målrettede ændringer af kapitalkravene til kredit-

institutter, der er begrundet i COVID-19-krisen, og som samtidig sikrer en robust

finansiel sektor i EU-landene, fordi man ikke går grundlæggende på kompromis

med de væsentlige og fornuftige stramninger af kapitalkravene i de senere år. Det

vil også være vores tilgang, hvis et kompromis indebærer yderligere justeringer,

som er nødvendige for at opnå enighed.

Regeringen støtter således Kommissionens forslag og forventer at kunne støtte et

kompromis på basis af dette forslag.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister