ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 275: Samlenotat vedr. ECOFIN den 19. maj 2020, fra finansministeriet

Erhvervsudvalget 2019-20
ERU Alm.del Bilag 275
Offentligt

15. maj 2020

Samlenotat vedrørende ECOFIN den 19. maj 2020

1) Handlingsplan på hvidvaskområdet

KOM(2020) 2800

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

2) Kommissionens forslag om ændring af kapitalkravsforordningen som reaktion på CO-

VID-19-pandemien

KOM(2020) 310

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 275: Samlenotat vedr. ECOFIN den 19. maj 2020, fra finansministeriet

Dagsordenspunkt 1:

Handlingsplan på hvidvaskområdet

KOM (2020) 2800

1. Resume

Kommissionen har 7. maj 2020 offentliggjort en handlingsplan for mulige nye fælles initiativer til

at bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering i EU-landene, herunder en EU-hvidvasktilsynsmyn-

dighed byggende på mere ensartede hvidvaskregler.

ECOFIN 19. maj 2020 ventes at have en statusdrøftelse om handlingsplanen på baggrund af en

præsentation fra Kommissionen. Konkrete lovforslag fra Kommissionen til nye tiltag på hvidvask-

området ventes fremlagt primo 2021. De vil herefter skulle behandles af Rådet og Europa-Parla-

mentet iht. almindelige EU-procedure.

Regeringen har et meget stort fokus på at bekæmpe hvidvask. Det er afgørende, at der også over

for denne type kriminalitet bliver slået hårdt ned. Regeringen støtter generelt Kommissionens hand-

lingsplan for nye tiltag på hvidvaskområdet. Der tages nærmere stilling til konkrete forslag fra

Kommissionen til nye tiltag, når de fremsættes.

2. Baggrund

Kommissionen har 7. maj 2020 offentliggjort en handlingsplan for nye EU-tiltag til

at bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering i EU-landene

(”Anti-Money

Laundering

and Countering Financing Terrorism” –AML/CFT, herefter ’hvidvask’).

Kommissionen har samtidig med offentliggørelsen af handlingsplanen igangsat en

offentlig høring om nye EU-tiltag på hvidvaskområdet. Høringen har frist 29. juli

2020. Konkrete lovforslag fra Kommissionen til nye tiltag på hvidvaskområdet ven-

tes fremlagt primo 2021,

jf. bilag 1.

Handlingsplanen indgår i en ny EU-strategi på hvidvaskområdet, som også inde-

holder et forslag fra Kommissionen til ny metode til at identificere lande uden for

EU (tredjelande) med høj risiko for hvidvask.

Kommissionen følger med handlingsplanen op på konklusioner besluttet på ECO-

FIN 5. december 2019 om EU’s

strategiske prioriteter for nye tiltag på hvidvask-

området,

jf. bilag 2.

Link til handlingsplan og ny metode vedr. højrisikotredjelande, maj 2020:

https://ec.europa.eu/info/publications/200507-

anti-money-laundering-terrorism-financing-action-plan_en.

Link til ECOFIN’s konklusioner, december 2019:

https://www.consilium.europa.eu/en/press/press-relea-

ses/2019/12/05/money-laundering-council-sets-strategic-priorities-for-further-reforms/.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 275: Samlenotat vedr. ECOFIN den 19. maj 2020, fra finansministeriet

EU-landene anmodede i konklusionerne bl.a. Kommissionen om at se på mulighe-

derne for yderligere at styrke EU’s hvidvaskregler samt om at iværksætte en under-

søgelse af mulighederne, fordele og ulemper ved at tildele visse ansvarsområder og

kompetencer på hvidvaskområdet til en EU-myndighed. Det bemærkes, at hvid-

vasktilsyn i dag er et nationalt ansvar for EU-landene.

Arbejdet med nye EU-tiltag til at bekæmpe hvidvask skal ses i lyset af en række

hvidvaskskandaler de senere år involverende kreditinstitutter i EU-landene.

Kommissionen offentliggjorde i juli 2019 som en del af en større hvidvaskpakke en

analyse (såkaldt post-mortem analyse) af de seneste hvidvasksager involverende eu-

ropæiske kreditinstitutter. Kommissionen konkluderer i rapporten bl.a., at der var

lovgivningsmæssige og tilsynsmæssige svagheder, at en sammenhængende og effek-

tiv gennemførelse af fælles regler endnu ikke er sikret i EU og at der ikke er tilstræk-

kelig klarhed over tilsynsforpligtelser, særligt i grænseoverskridende situationer.

Kommissionen peger på, at de identificerede udfordringer bl.a. kan håndteres ved

at lave ensartede regler gennem en EU-forordning, samt ved at etablere et EU-

organ med kompetencer på hvidvaskområdet.

Arbejdet bygger på allerede besluttede EU-initiativer på hvidvaskområdet de senere

år. Det gælder særligt 4. og 5. hvidvaskdirektiv (”Anti-Money Laundering Directive”

–

AMLD),

jf. bilag 3.

Hvidvaskdirektivet er et minimumsharmoniseringsdirektiv, der

gør det muligt for EU-landene at have strammere regler nationalt.

Derudover har EU-landene (ECOFIN) og Europa-Parlamentet i 2019 vedtaget en

revision af forordningen om de europæiske finansielle tilsynsmyndigheder (”Euro-

pean Supervisory

Authorities” –

ESA). Med revisionen blev den europæiske bank-

tilsynsmyndighed (”European Banking Authority” –

EBA) givet en række speci-

fikke nye kompetencer på hvidvaskområdet.

ECOFIN har derudover i december 2018 igangsat initiativer til at bekæmpe hvid-

vask. Der er tale om initiativer, der skal gennemføres i perioden 2019-20.

Iht. hvidvaskdirektivet er det den nationale kompetence hvidvasktilsynsmyndighed i et værtsland, dvs. et land hvor en filial

eller datterselskab af en udenlandsk finansiel virksomhed er hjemmehørende, der er rette kompetente tilsynsmyndighed fsva.

overholdelse af hvidvaskdirektivet, uanset at den pågældende finansielle virksomhed i øvrigt er underlagt tilsyn fra sit hjem-

lands tilsynsmyndighed. Hjemlandets tilsynsmyndighed, dvs. det land hvor modervirksomheden er hjemmehørende, er der-

imod ansvarlig for tilsynet med de koncernpolitikker mv., som kræves i henhold til hvidvaskreglerne.

Link til post-mortem analyse:

https://ec.europa.eu/info/sites/info/files/report_assessing_recent_alleged_money-launde-

ring_cases_involving_eu_credit_institutions.pdf.

Bl.a. blev EBA’s hvidvaskudvalg styrket og gjort permanent. Udvalget skal stå for centraliseret indsamling af data, ligesom

det skal overvåge og analysere nationale hvidvaskmyndigheders indsats. EBA er en uafhængig EU-myndighed, som arbejder

på at sikre en effektivt og konsekvent regulering og tilsyn med EU-landenes kreditinstitutter, og hvor de nationale tilsyns-

myndigheder er repræsenteret (fra Danmark Finanstilsynet).

Der er tale om en række ikke-lovgivningsmæssige tiltag 2019-20, som primært skal gennemføres af de nationale finanstilsyn

hhv. hvidvasktilsynsmyndigheder samt de europæiske tilsynsmyndigheder (ESA’erne, herunder især EBA for bankområdet),

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 275: Samlenotat vedr. ECOFIN den 19. maj 2020, fra finansministeriet

EU-arbejdet med nye tiltag suppleres af de nationale tiltag på hvidvaskområdet,

som EU-landene måtte have besluttet.

3. Formål og indhold

Kommissionens handlingsplan af 7. maj 2020 fokuserer på seks områder. Disse

områder er i et prioriteret uddrag beskrevet nedenfor.

1. Sikre effektiv implementering af eksisterende EU-lovgivning på hvidvaskområdet



Kommissionen fremhæver, at den vil fortsætte med at sikre komplet og kor-

rekt

gennemførelse af EU’s hvidvaskregler (4. og 5. hvidvaskdirektiv), og at

den vil foreslå landespecifikke anbefalinger om hvidvaskbekæmpelse (som

led i det europæiske semester) i 2. kvartal 2020.



Kommissionen fremhæver, at den forventer, at EBA fuldt ud vil benytte sine

beføjelser på hvidvaskområdet, særligt beføjelser til at undersøge nationale

hvidvasktilsynsmyndigheders mulige brud på EU-lovgivning

(”Breach of

Union Law-sager” - BUL).



Kommissionen peger på, at inspektioner på stedet i kreditinstitutter mv. (on-

site) er kritisk for at sikre høje tilsynsmæssige standarder på tværs af EU.



Der peges også på, at etablering af en EU-hvidvasktilsynsmyndighed vil

styrke efterlevelsen af hvidvaskreglerne i EU-landene.

2. Etablere harmoniserede EU-regler (EU single rule book) på hvidvaskområdet



Kommissionen vil

–

baseret på en grundig konsekvensanalyse

–

fremsætte

forslag i 1. kvartal 2021 til yderligere at harmonisere EU-reglerne på hvid-

vaskområdet (en ”EU single rulebook”).



Kommissionen bemærker, at den nuværende tilgang til EU-lovgivning (med

et hvidvaskdirektiv, som skal gennemføres nationalt af EU-landene hver især)

bidrager til forskelle i implementering og uens regler på tværs af EU-lande.



Der peges også på, at der med de nuværende regler er grænseoverskridende

problematikker, fx ansvarsfordeling mellem EU-landenes myndigheder, som

skaber potentielle smuthuler for hvidvaskkriminalitet.



Dele af EU’s hvidvaskdirektiv bør derfor ifølge Kommissionen laves om til

en forordning (som vil være direkte gældende i EU-landene) mhp. at opnå

mere ens regler på området. Det skal ifølge Kommissionen i hvert fald ved-

røre listen af forpligtede enheder (dvs. enheder omfattet af hvidvaskreglerne,

fx kreditinstitutter), kundekendskabsprocedurer, interne kontroller, rappor-

tering af mistænkelige forhold, registre for reelle ejere og bankkonti, samt

identifikation af politisk eksponerede personer.

men som også involverer Kommissionen, ECB og EU-landene. Der henvises for uddybning af disse tiltag til samlenotat

oversendt til Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN 10. oktober 2019 samt til svar af 6. februar 2020 på Erhvervs-

udvalgsspørgsmål nr. 76 (Alm. del).

Politisk eksponerede personer (PEP) er personer, der bestrider et særligt offentligt tillidshverv og som følge af dette kan

være modtagelige for bestikkelse og anden korruption.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 275: Samlenotat vedr. ECOFIN den 19. maj 2020, fra finansministeriet



Harmonisering kan ifølge Kommissionen også opnås gennem beføjelser til

Kommissionen til på nogle områder at vedtage delegerede retsakter.

Kommissionen ser også behov for, at hvidvaskreglerne tilpasses den tekno-

logiske udvikling og udviklingen i internationale standarder på området. I den

forbindelse skal reglerne ifølge Kommissionen tage højde for udviklingen in-

den for virtuelle aktiver, digital identifikation af kunder og virksomheder samt

kontantoverførsler. Der skal givet stigende cyber-relateret kriminalitet over-

vejes bestemmelser om mulighed for indefrysning af finansielle aktiver.

Der skal

generelt sikres sammenhæng mellem EU’s hvidvaskregler og andre

EU-retsakter vedr. regulering af kreditinstitutter (direktiv om genopretning

og afvikling af nødlidende kreditinstitutter (”Bank Recovery and Resolution

Directive” –

BRRD), direktivet om nationale indskydergarantiordninger

(”Deposit Guarantee Schemes Directive” –

DGSD), betalingstjenestedirekti-

vet (”Payment Accounts Directive” – PAD) og kapitalkravsdirektivet (”Ca-

pital Requirements Regulation” –

CRD).

Regler om informationsfordeling mellem hvidvaskmyndigheder samt om eg-

nethed og hæderlighed af ledende personer (fit & proper) skal styrkes.

Kommissionen vil gennem nye retningslinjer adressere udfordringer relateret

til databeskyttelse, fx i relation til forpligtede enheders adgang til offentlige

registre mv. fsva. kundekendskab.

3. Etablere en fælles EU-tilsynsmyndighed på hvidvaskområdet



Kommissionen vil fremsætte forslag om en EU-hvidvasktilsynsmyndighed i

1. kvartal 2021 baseret på en grundig konsekvensanalyse af muligheder vedr.

kompetencer, anvendelsesområde og organisering af en sådan myndighed.



Kommissionen sigter på et mere integreret EU-system for hvidvaskbekæm-

pelse, baseret på fælles EU-regler, en EU-hvidvasktilsynsmyndighed og nati-

onale hvidvasktilsynsmyndigheder. Et sådant system kan ifølge Kommissio-

nen bygge på eksemplet med organisering af det almindelige banktilsyn i

bankunionen, hvor en fælles tilsynsmyndighed sammen med nationale til-

synsmyndigheder i de deltagende lande fører tilsyn med kreditinstitutter.



Kommissionen fremhæver, at nationale tilsynsmyndigheder fortsat skal være

centrale i et nyt system med en EU-tilsynsmyndighed, og at de nationale myn-

digheder fortsat vil være ansvarlige for hovedparten af det daglige tilsyn.



Kompetencer og anvendelsesområde:

En EU-tilsynsmyndighed bør ifølge Kommis-

sionen gives klare beføjelser til at føre tilsyn med og instruere nationale hvid-

vasktilsynsmyndigheder.



I lyset af behovet for at sikre et hvidvasktilsyn af høj kvalitet i grænseover-

skridende sager og undgå svage tilsynsled se Kommissionen fordele i at give

en EU-tilsynsmyndighed direkte tilsynskompetencer over for visse forplig-

tede enheder. I disse tilfælde kan EU-tilsynsmyndighed have et eksklusivt el-

ler fælles direkte tilsynsansvar sammen med nationale hvidvasktilsynsmyndig-

heder. Det kan indebære tilsyn med forpligtede enheders interne politikker

og procedurer, transaktioner og kunder. EU-tilsynsmyndigheden kan få et

sådant tilsynsansvar i en given periode og baseret på en risikovurdering.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 275: Samlenotat vedr. ECOFIN den 19. maj 2020, fra finansministeriet



Kommissionen beskriver som eksempel, at EU-tilsynsmyndigheden kunne

have direkte tilsynsansvar for nogle typer af forpligtede enheder (her nævnes

den finansielle sektor), i samarbejde med nationale hvidvasktilsynsmyndighe-

der, og kompetencer vedr. koordination og overvågning af EU-landenes

hvidvaskmyndigheders tilsyn for andre typer af forpligtede enheder (her næv-

nes den ikke-finansielle sektor).

Kommissionen lægger op til et bredt generelt anvendelsesområde for en EU-

tilsynsmyndighed, der omfatter både den finansielle sektor og den ikke-finan-

sielle sektor, henset til at der er risiko for hvidvask i alle sektorer i økonomien.

Det kan evt. opnås baseret på en skridt-for-skridt tilgang, hvor myndighedens

anvendelsesområde gradvist udvides til at omfatte flere sektorer.

Kommissionen finder, at der uanset anvendelsesområde er behov for at an-

lægge en risikobaseret tilgang, dvs. en tilgang, hvor tilsynsressourcer anvendes

på basis af en grundig vurdering af, hvor risikoen for hvidvask er størst.

Hvilken myndighed?:

Kommissionen finder, at en EU-hvidvasktilsynsmyndig-

hed enten kan blive 1) en eksisterende myndighed i form af EBA, eller 2) en

ny myndighed etableret til formålet.

Kommissionen anfører, at mulighed 1) vil have fordele i form af kontinuitet,

men vil også kræve en betydelig reform af EBA’s beslutningsstrukturer mhp.

at sikre, at beslutninger vedr. hvidvasktilsyn tages uafhængigt af EBA’s andre

tilsynsbeslutninger, ligesom det vil kræve en betydelig opbygning af viden og

kompetencer på området i EBA. Givet EBA’s mandat og kompetencer, vil

det ifølge Kommissionen muligvis være udfordrende for EBA at føre tilsyn

med forpligtede enheder ud over den finansielle sektor.

Kommissionen anfører, at mulighed 2) med at etablere en ny EU-tilsynsmyn-

dighed, som kan føre tilsyn med både den finansielle og den ikke-finansielle

sektor, vil tillade mest mulig fleksibilitet i udformning af organisering og be-

slutningsstrukturer. Kommissionen anfører, at det kan tage længere tid (end

mulighed 1) med EBA), førend en ny myndighed bliver operationel, ligesom

omkostninger forbundet med etableringen kan være større.

4. Etablere en støtte- og samarbejdsmekanisme for finansielle efterretningsenheder (FIU’er)



Kommissionen vil i 1. kvartal 2021 fremsætte forslag om at etablere en EU-

støtte- og samarbejdsmekanisme for EU-landenes finansielle efterretningsen-

heder (”Financial Intelligence Units” – FIU). I Danmark er FIU’en Hvidvask-

sekretariatet under Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International

Kriminalitet. Det vil ske baseret på en grundig konsekvensanalyse af en sådan

mekanismes rolle og organisering.



Kommissionen vil i 4. kvartal 2020 overtage administrationen af FIU-samar-

bejdsnetværket FIU.net

etableret i regi af EU’s politisamarbejde (Europol)

mhp. at sikre kontinuitet og uforstyrret funktion af netværket.

Eksempler på aktører i den finansielle sektor er kreditinstitutter. Eksempler på aktører i den ikke-finansielle sektor er revi-

sorer, advokater, vekselbureauer og spillevirksomheder.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 275: Samlenotat vedr. ECOFIN den 19. maj 2020, fra finansministeriet



En EU-støtte-

og samarbejdsmekanisme for FIU’er skal ifølge Kommissio-

nen koordinere samarbejdet mellem EU-landenes

nationale FIU’er, herunder

identificere mistænkelige grænseoverskridende transaktioner, og lave analyser

af grænseoverskridende sager og risici på nationalt og EU-niveau.

Kommissionen vil overveje, om en EU-støtte- og samarbejdsmekanisme skal

etableres inden for eksisterende strukturer, eller om mekanismen skal etable-

res i regi af en ny EU-myndighed. Kommissionen anfører, at en sådan meka-

nisme evt. kan tildeles en ny EU-hvidvasktilsynsmyndighed.

5. Gennemføre EU-lovgivning om strafferetlige sanktioner og informationsudveksling



Kommissionen vil i 1. kvartal 2021 udarbejde retningslinjer vedr. offentlige

og private partnerskaber mhp. at styrke udveksling af finansiel information til

hvidvaskbekæmpelse. Det vil ske under hensyn til efterlevelse af regler om

databeskyttelse og respekt for fundamentale rettigheder.



Kommissionen vil overveje muligheder for at styrke et grænseoverskridende

netværk for hvidvaskbekæmpelse

(”Anti

Money Laundering Operational

Network”

–

AMON), som forbinder myndigheder på tværs af lande med an-

svar for retshåndhævelse og efterforskning af kriminalitet.



Kommissionen vil overvåge EU-landenes gennemførelse af EU-lovgivning

og implementering af strafferetlige sanktioner og samarbejde om kriminali-

tetsefterforskning.

6. Styrke den internationale dimension af EU’s

rammer for hvidvaskbekæmpelse



Kommissionen har sammen med handlingsplanen offentliggjort en ny me-

tode for at vurdere tredjelande fsva. risikoen for hvidvask.



Kommissionen vil sammen med EU-landene fortsætte arbejdet på at EU op-

når en stærkere rolle i det internationale samarbejde om hvidvaskbekæmpelse.



Kommissionen fremhæver i den forbindelse, at man aktivt vil bidrage til ar-

bejdet i Financial Action Task Force (FATF).

Kommissionen fremhæver i

den forbindelse, at Kommissionen evt. kan repræsentere EU i FATF, ligesom

FATF-standarder skal anerkende EU-samarbejdets overnationale karakter.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om Kommissionens handlingsplan.

Direktiv 2018/1673 af 23. oktober 2018 om strafferetlig bekæmpelse af hvidvask af penge. Direktivet er omfattet af rets-

forbeholdet.

4. hvidvaskdirektiv indebærer bl.a., at Kommissionen gives beføjelse til at vedtage en EU-liste over højrisikotredjelande

med strategiske mangler i deres ordninger for bekæmpelse af hvidvask, der

i væsentlig grad truer EU’s finansielle system.

EU’s liste over højrisikotredjelande blev vedtaget første gang i juli 2016 og er siden blevet revideret tre gange, senest

juli 2018.

FATF blev etableret i 1989 og er et mellemstatsligt internationalt samarbejde om bl.a. bekæmpelse af hvidvask. Danmark

har været fast medlem af FATF siden 1991. Herudover er Kommissionen og 14 andre EU-lande medlemmer.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 275: Samlenotat vedr. ECOFIN den 19. maj 2020, fra finansministeriet

Europa-Parlamentet vedtog 19. september 2019 en beslutning om nye EU-tiltag til

bekæmpelse af hvidvask.

Europa-Parlamentet støtter generelt nye tiltag.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Handlingsplanen har ikke i sig selv retsvirkning i forhold til dansk lov. Nye tiltag til

hvidvaskbekæmpelse kan afhængig af udformning have konsekvenser for gældende

dansk ret. De vurderes nærmere, når konkrete forslag fremsættes, herunder også

forslagets sammenhæng med det danske retsforbehold.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Handlingsplanen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser. Nye tiltag til hvid-

vaskbekæmpelse kan afhængig af udformning have statsfinansielle konsekvenser.

De vurderes nærmere, når konkrete forslag fremsættes.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Handlingsplanen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser. Nye tiltag

til hvidvaskbekæmpelse kan afhængig af udformning have samfundsøkonomiske

konsekvenser. De vurderes nærmere, når konkrete forslag fremsættes.

Tiltag til hvidvaskbekæmpelse må generelt forventes at have positive samfundsøko-

nomiske konsekvenser, da de kan forebygge og bekæmpe kriminalitet og styrke til-

liden og robustheden af eksempelvis finansielle virksomheder.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Handlingsplanen har ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekvenser. Nye tiltag

til hvidvaskbekæmpelse kan afhængig af udformning have erhvervsøkonomiske

konsekvenser. De vurderes nærmere, når konkrete forslag fremsættes.

8. Høring

Kommissionens handlingsplan er 7. maj 2020 sendt i høring i EU Specialudvalget

for den finansielle sektor med frist 21. maj 2020.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at støtte handlingsplanen.

Link til beslutning:

https://www.europarl.europa.eu/doceo/document/TA-9-2019-0022_EN.html.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 275: Samlenotat vedr. ECOFIN den 19. maj 2020, fra finansministeriet

Tyskland, Frankrig, Italien, Spanien, Nederlandene og Letland har i en fælles erklæ-

ring medio november 2019 støttet, at der etableres en central tilsynsmyndighed på

hvidvaskområdet for EU-landene, enten via en styrkelse af EBA eller en ny EU-

myndighed, samt at centrale dele af hvidvaskdirektivet ændres til en forordning.

De foreløbige drøftelser har vist, at EU-landene generelt støtter nye tiltag på hvid-

vaskområdet, og at man i et vist omfang har forskellige ønsker til, hvorledes et styr-

ket samarbejde på hvidvaskområdet konkret indrettes, herunder en EU-tilsynsmyn-

dighed, og i hvilket omfang man bør afvente effekten af allerede vedtagne tiltag.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt Kommissionens handlingsplan for nye tiltag på hvid-

vaskområdet. Der tages stilling til konkrete forslag, når de fremsættes.

Regeringen har meget stort fokus på at bekæmpe hvidvask. Det er afgørende, at der

bliver slået hårdt ned også over for denne type kriminalitet.

En styrket indsats skal både ske på nationalt og EU-niveau i lyset af den ofte græn-

seoverskridende karakter af hvidvask. Regeringen støtter generelt nye EU-initiativer

til en mere effektiv bekæmpelse af hvidvask, herunder et styrket samarbejde mellem

relevante myndigheder på tværs af EU-lande. Det ligger i forlængelse af de seneste

danske initiativer til hvidvaskbekæmpelse.

Det er en prioritet for regeringen, at nye EU-initiativer på hvidvaskområdet får den

tiltænkte merværdi, generelt styrker indsatsen på området og med en klar ansvars-

fordeling og rolle til nationale myndigheder. Regeringen støtter, at nye tiltag er for

alle EU-lande, idet hvidvask udgør en trussel mod integriteten og stabiliteten i det

finansielle system på tværs af hele EU.

Regeringen er åben for skabe en mere ensartet regulering på hvidvaskområdet ved

at omdanne hele eller dele af hvidvaskdirektivet til en forordning, idet det naturlig-

vis ikke må medføre lempeligere danske regler på hvidvaskområdet.

Regeringen ser positivt på analyse og drøftelse af en mulig EU-tilsynsmyndighed på

hvidvaskområdet, som kan understøtte og skabe merværdi ift. det eksisterende sam-

arbejde og allerede vedtagne og gennemførte initiativer på området, herunder styrke

samarbejde og koordination i den grænseoverskridende indsats mod hvidvask.

En EU-tilsynsmyndighed på hvidvaskområdet skal udformes på en måde, så forsla-

get ikke vil være omfattet af det danske retsforbehold.

Regeringen ser også gerne, at EU i højere grad understøtter de finansielle virksom-

heders mulighed for i højere grad at anvende teknologi i forhold til deres hvidvask-

forpligtelser, herunder gennem fjernelse af eventuelle lovgivningsbarrierer herfor,

for derved at effektivisere indsatsen på området.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 275: Samlenotat vedr. ECOFIN den 19. maj 2020, fra finansministeriet

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Kommissionens hvidvaskhandlingsplan offentliggjort 7. maj 2020 har ikke tidligere

været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Samlenotat om konklusioner om strategiske prioriteter på hvidvaskområdet er fo-

relagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN 5. december 2019.

Samlenotat om EU-liste over tredjelande fsva. rammerne for bekæmpelse af hvid-

vask og terrorfinansiering er forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECO-

FIN 10. oktober 2019.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 275: Samlenotat vedr. ECOFIN den 19. maj 2020, fra finansministeriet

Bilag 1: Kommissionens hvidvaskhandlingsplan, maj 2020

–

den videre vej frem

Tabel 1

Kommissionenens hvidvaskhandlingsplan, maj 2020

–

den videre vej frem

Tiltag

Instrument

Åbningsskrivelser til EU-lande vedr. implementering

af hvidvaslovgivning

1. Sikre effektiv implementering af

eksisterende

EU-lovgivning

på

hvidvaskområdet

Analyse af anvendelse af 4. hvidvaskdirektiv

Arbejde på forbundethed af registre for reelle ejere

af selskaber mv.

Landespecifkke anbefalinger vedr. hvidvask som led

i det europæiske semester

Lovgivningsforslag der skal:

Identificere områder af reglerne der skal

omdannes fra et direktiv til en forordning (og

udgøre reglerne sammen med et revideret

direktiv)

Opstille nye områder der skal reguleres på EU-

niveau

Identificere områder med behov for ændring i

lyset af anden EU-lovgivning

Lovgivningsforslag

Alle tiltag pågår

Timing

2. Etablere harmoniserede EU-regler

(”EU

single

rule

book”)

på

hvidvaskområdet

1. kvartal 2021

Etablere

fælles

EU-

tilsynsmyndighed på hvidvaskområdet

1. kvartal 2021

(lovforslag)

4. kvartal 2020

(FIU.net)

Lovgivningsforslag

Etablere

støtte-

samarbejdsmekanisme for finansielle

Overførsel til Kommissionen af teknisk håndtering af

efterretningsenheder (FIUs)

samarbejdsnetværket FIU.net

Etablere i regi af Europol europæisk center for

kriminalitetsbekæmpelse (”European

Economic and

Financial Crimes Centre”

–

EFECC)

Retningslinjer om offentlige og private partnerskaber

5. Gennemføre EU-lovgivning

strafferetlige

sanktioner

informationsudveksling

Overvåge EU-landenes transponering af EU-

lovgivning og implementering af strafferetlige

sanktioner og samarbejde om

kriminalitetsefterforskning

Muligheder for at styrke hjemlig og

grænseoverskridende informationsudveksling

mellem kompetente myndigheder

2. kvartal 2020

(EFECC)

1. kvartal 2021

(lovforslag)

1. kvartal 2021

(metode vedr.

tredjelande)

6. Styrke den internationale dimension af

EU’s rammer for hvidvaskbekæmpelse

Revideret metode fra Kommissionen for at

identificere højrisikotredjelande vedr. hvidvask

Delegerede

retsakter,

Delegerede retsakter

tentativt

planlagt til 2., 3.

og 4. kvartal

2020

Kilde: Kommissionens hvidvaskhandlingsplan af 7. maj 2020.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 275: Samlenotat vedr. ECOFIN den 19. maj 2020, fra finansministeriet

Bilag 2: Rådskonklusioner om bekæmpelse af hvidvask, december 2019

Rådet (ECOFIN) vedtog 5. december 2019 konklusioner om EU-landenes strate-

giske prioriteter for arbejdet med nye tiltag til at bekæmpe hvidvask. Rådskonklusi-

onerne udtrykker bl.a. følgende (prioriteret uddrag):



Punkt 7.

Potentielle reformer af EU’s rammer

for bekæmpelse af hvidvask

skal udfærdiges på en dækkende måde, tage højde for seneste ændringer af

hvidvaskreglerne og tiltag som led i EU’s

hvidvaskhandlingsplan samt tage

højde for de forskellige kompetente myndigheders rolle i hvidvaskbekæm-

pelse, under hensyn til det indre marked, finansiel stabilitet og sikkerhed i EU.

Punkt 16.

Kommissionen opfordres til som en prioritet at analysere mulige

restriktioner i de nuværende hvidvaskregler fsva. effektiv informationsud-

veksling og samarbejde mellem alle relevante kompetente myndigheder vedr.

hvidvask som følge af den nuværende lovgivning. Kommissionen anmodes

om, hvis relevant, at fremsætte forslag til at ændre lovgivningen.

Punkt 17.

Kommissionen opfordres til at overveje muligheden for at etablere

en mekanisme, der skal koordinere og understøtte finansielle efterretningsen-

heders (FIU’er)

grænseoverskridende arbejde, herunder gennem strategisk

samarbejde og fælles analyser.

Punkt 18.

Kommissionen anmodes om at se på mulighederne for yderligere

at styrke EU’s

hvidvaskregler, herunder hvorvidt nogle aspekter af hvidvask-

direktivet bedre kan adresseres i en forordning, samt ved at se på muligheder

og udfordringer ved at bruge teknologisk innovation i hvidvaskbekæmpelse.

Kommissionen anmodes om at prioritere den finansielle sektor, men også

overveje yderligere styrkelser af rammerne for dele af den ikke-finansielle sek-

tor, under hensyn til effekter af gennemførelsen af nylig vedtaget lovgivning.

Punkt 19.

Kommissionen anmodes om at se på forskellige alternativer til at

sikre et konsistent hvidvasktilsyn af høj kvalitet i hele EU, med særlig fokus

på robust og effektiv efterlevelse af lovgivningen, også når grænseoverskri-

dende aspekter og samarbejde mellem myndigheder er involveret.

Punkt 20.

Kommissionen anmodes om særligt at iværksætte en undersøgelse

af mulighederne, fordele og ulemper ved at tildele visse ansvarsområder og

kompetencer til en EU-myndighed på hvidvaskområdet med en uafhængig

struktur og direkte beføjelser overfor visse forpligtede enheder udvalgt af

EU-myndigheden baseret på en risikobaseret tilgang, under hensyn til græn-

seoverskridende aspekter. Hvis relevant, og baseret på en grundig konse-

kvensanalyse, anmodes Kommissionen om at fremsætte forslag herom paral-

lelt med bestræbelser på at opnå en højere grad af harmonisering gennem en

regulering.

Punkt 21.

Kommissionen anmodes om at arbejde på de i konklusionerne

beskrevne tiltag i tæt koordination med EU-landene og give en status hvert

halve år, første gang i juni 2020.



ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 275: Samlenotat vedr. ECOFIN den 19. maj 2020, fra finansministeriet

Bilag 3: 4. og 5. hvidvaskdirektiv

Med

4. hvidvaskdirektiv

har man:



Gjort tilgangen til bekæmpelsen af hvidvask mere

risikobaseret,

dvs. at myn-

digheder og virksomheder prioriteter ressourcer og tilsyn, hvor risikoen for

hvidvask anses for at være størst.

Formaliseret adgangen til, at man på tværs af EU-landene udveksler oplys-

ninger og samarbejder om bekæmpelsen af hvidvask. Det kan fx ske gennem

oprettelse af såkaldte

hvidvasktilsynskollegier

for finansielle virksomheder.

Her kan bl.a. de nationale hvidvasktilsynsmyndigheder for finansielle virk-

somheder med aktiviteter i tre eller flere lande og EBA udveksle oplysninger

og dele erfaringer om den pågældende virksomhed. Det er som udgangspunkt

frivilligt for hvidvasktilsynsmyndigheden i EU-landet, hvor virksomheden

har hovedsæde, om man vil etablere et hvidvasktilsynskollegium.

Etableret en forpligtelse til at udarbejde en

EU-sortliste

over højrisikotred-

jelande, ligesom der bliver stillet krav om et nationalt register med oplysninger

om reelle ejere af selskaber.



Med

5. hvidvaskdirektiv

styrkes hvidvaskreglerne på følgende områder:



Udvidelse af hvidvaskreglerne til i højere grad at omfatte

forudbetalte (ano-

nyme) betalingskort.

Udvidelse af hvidvaskreglerne til at omfatte udbydere af

virtuelle valutaer

(fx Bitcoins) samt kunsthandlere.

Minimumsharmonisering af

skærpede kundekendskabsprocedurer,

som

banker mv. skal udføre over for kunder fra højrisikojurisdiktioner.

Krav om at EU-landene hver især skal have et

og betalingskonti

og krav om at informationen i disse registre udveksles

med andre EU-lande.

Styrkelse af EU-landenes

nationale finansielle efterretningsmyndigheder

(FIU’er),

herunder give dem mulighed for at hente informationer direkte fra

banker mv.

Udveksling af information og offentlighed om reelle ejere

af selskaber,

fonde (trusts) mv.

Rådet og Europa-Parlamentet vedtog 4. hvidvaskdirektiv i 2015, hvor der var frist

for national implementering i midten af 2017. Der blev opnået enighed om 5. hvid-

vaskdirektiv i 2018, som er trådt i kraft 10. januar 2020.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 275: Samlenotat vedr. ECOFIN den 19. maj 2020, fra finansministeriet

Dagsordenspunkt 2:

Forslag til ændring af kapitalkravsforordningen i

lyset af COVID-19-krisen

KOM (2020) 310 og 169

Kommissionen præsenterede 28. april 2020 et forslag til at ændre

EU’s

kapitalkravsforordning

(”Capital

Requirements Regulation” –

CRR) som reaktion på COVID-19-krisen.

Formålet med forslaget er at understøtte kreditinstitutter i EU-landene i fortsat at låne ud til virk-

somheder og privatpersoner under COVID-19-krisen og den følgende genopretning af europæisk øko-

nomi. Kommissionen finder det således begrundet at foretage visse målrettede ændringer af kapital-

kravsforordningen. Der er generelt tale om lempelse af nogle af forordningens kapitalkrav til kreditin-

stitutter, herunder fremskyndelse af allerede aftalte lempelser af kapitalkravene.

Regeringen støtter formålet med forslaget og er åben for målrettede ændringer af kapitalkravsforord-

ningen, der er relateret til COVID-19-krisen og samtidig sikrer en fortsat robust finansiel sektor.

Den lovgivningsmæssige behandling af forslaget er på et tidligt stadie. Formandskabet har således

endnu ikke fremlagt et kompromisforslag. Formandskabet lægger dog op til, at der hurtigt skal opnås

enighed om et kompromisforslag i Rådet, muligvis allerede i løbet af maj 2020, ellers i juni. Herefter

skal forslaget forhandles med Europa-Parlamentet.

Der oversendes iht. almindelig EU-procedure grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg

om forslaget.

2. Baggrund

1. Resume

Den globale sundhedskrise forårsaget af COVID-19 har ført til et voldsomt globalt

økonomisk tilbageslag, også i EU. Banksystemet i EU spiller en vigtig rolle i at hånd-

tere COVID-19-krisen, bl.a. ved fortsat at låne ud til husholdninger og virksomheder,

og undgå endnu større fald i økonomisk aktivitet og beskæftigelse.

Kommissionen præsenterede 28. april 2020 en meddelelse, der beskriver, hvordan de

europæiske kreditinstitutter op til COVID-19-krisen er væsentligt bedre kapitaliserede

sammenlignet med den globale finanskrise i 2008, og at sektoren derfor er rustet til at

spille en væsentlig rolle i at håndtere den økonomiske krise forårsaget af COVID-19.

Den bedre kapitalmæssige polstring skyldes ikke mindst den regulering af sektoren,

EU har introduceret siden finanskrisen i 2008.

Kommissionens forslag om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 og (EU) nr. 2019/876 for så vidt angår justeringer

som reaktion på COVID-19-pandemien, KOM (2020) 310.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 275: Samlenotat vedr. ECOFIN den 19. maj 2020, fra finansministeriet

Formålet med meddelelsen er at samle de initiativer om fortolkninger af reglerne, som

i marts-april 2020 er kommet fra bl.a. de europæiske finansielle tilsynsmyndigheder

(ESA), herunder den europæiske banktilsynsmyndighed (EBA), og internationale in-

stitutioner, vedr. fleksibilitet for myndigheder og finansielle virksomheder i de nuvæ-

rende regler til at kunne holde hånden under økonomien. I meddelelsen understreger

Kommissionen, at de iværksatte initiativer kun vil have reel effekt, hvis banksektoren

udviser samarbejdsvilje, herunder ved ikke at udbetale udbytte og ved at holde igen

med bonusaflønning pga. den ekstraordinære økonomiske situation.

Kommissionen præsenterede sammen med meddelelsen et forslag til revision af kapi-

talkravsforordningen (ændring af CRR II), der indebærer lovgivningsændringer rettet

mod at understøtte EU-landenes kreditinstitutters muligheder for fortsat at låne ud til

virksomheder og privatpersoner under COVID-19-krisen. CRR II blev vedtaget af

Rådet og Europa-Parlamentet i maj 2019 som en del af den såkaldte bankpakke.

Retsgrundlaget for forslaget er artikel 114 i Traktat om Den Europæiske Unions funk-

tionsmåde (TEUF). Europa-Parlamentet og Rådet er medlovgivere. Rådet træffer be-

slutning med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Kommissionens forslag til at ændre kapitalkravsforordningen har til hensigt at give

kreditinstitutter i EU-landene de bedste forudsætninger for fortsat at låne ud til virk-

somheder og privatpersoner under COVID-19-krisen, uden at det svækker institutter-

nes robusthed. Forslaget understøtter således initiativerne i meddelelsen.

Kommissionen foreslår ændringer på syv områder:



Forlængelse af ordning til afbødning af effekt på kapitalgrundlag af overgang

til nye internationale regnskabsstandarder, IFRS 9

Lempelse af minimumskapitalkrav vedr. offentligt garanterede udlån

Udskydelse af anvendelsesdato for tillæg til gearingsgradkrav

Ændring af behandling af eksponeringer mod centralbanker i udregning af

gearingsgraden

Fremskyndelse af undtagelsen fsva. visse softwareaktiver fra at skulle fratræk-

kes kapitalgrundlaget

Fremskyndelse af lempelse af kapitalkrav for visse udlån til pensionister og ar-

bejdstagere

Fremskyndelse af lempelse af kapitalkrav vedr. udlån til små og mellemstore

virksomheder (SMV’er) og infrastruktur

Nogle af forslagene gennemfører anbefalinger, som Basel-komiteen offentliggjorde

hhv. 27. marts 2020 og 3. april 2020 som svar på COVID-19-krisen.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 275: Samlenotat vedr. ECOFIN den 19. maj 2020, fra finansministeriet

1. Forlængelse af ordning til afbødning af effekt på kapitalgrundlag af overgang til nye internati-

onale regnskabsstandarder, IFRS 9

Den seneste internationale regnskabsstandard for finansielle instrumenter, IFRS 9, er

blevet til på baggrund af erfaringerne fra finanskrisen, hvor tab og de deraf følgende

nedskrivninger på finansielle aktiver blev undervurderet og konstateret af kreditinsti-

tutter for sent.

IFRS 9 har fra 1. januar 2018 skullet anvendes af alle børsnoterede

virksomheder, herunder kreditinstitutter.

IFRS 9 fastlægger bl.a., at kreditinstitutter fremadrettet skal nedskrive værdien af sine

udlån med

forventede tab

og ikke som under de tidligere regler først, når der er indtrådt

objektiv indikation på tab. Det kan betyde en tidligere nedskrivning af udlån og kan i

praksis betyde et større omfang af nedskrivninger som følge af IFRS 9. Nedskrivnin-

gernes størrelse vil generelt afhænge af konjunkturerne på implementeringstidspunktet

og de enkelte kreditinstitutters udlånsporteføljer og nuværende praksis for nedskriv-

ning. En nedskrivning reducerer et instituts indtjening og værdien af udlånet. Det re-

ducerer derved instituttets kapitalgrundlag.

Da IFRS 9 kan betyde større nedskrivninger på udlån, blev der med CRR II indført

en ordning for gradvis indfasning af effekten på institutternes kapitalgrundlag af de

nye regler med IFRS 9. Overgangsordningen løber i perioden 2018-22, hvorefter IFRS

9 vil være fuldt indfaset. Det er valgfrit for kreditinstitutter, om de vil benytte over-

gangsordningen. Tilladelse til at benytte overgangsordningen gives af den kompetente

tilsynsmyndighed (i Danmark Finanstilsynet).

Som følge af COVID-19-krisen vil kreditinstitutters forventede tab på deres udlån (til

virksomheder, husholdninger mv.) som udgangspunkt stige væsentligt. Kommissio-

nen foreslår derfor, at overgangsordningen lempes, så den justeres og forlænges fra

2018-22 til 2018-24,

jf. bilag 1.

Forslaget følger en anbefaling fra Basel-komitéen.

Under de gældende regler kan institutter kun omgøre deres beslutning om at anvende

overgangsordningen én gang i overgangsperioden. Ifølge forslaget vil institutterne

kunne omgøre en beslutning vedr. overgangsordningen flere gange

–

dog fortsat med

forudgående tilladelse af de respektive kompetente tilsynsmyndigheder.

IFRS er forkortelse for International Financial Regulatory Standards

–

De internationale regnskabsstandarder. IFRS udste-

des af det internationale standardsættende organ, International Accounting Standards Board (IASB), der er en privat organi-

sation. IASB er sammensat af internationale eksperter på området. Børsnoterede virksomheder inden for EU har siden 2005

skullet anvende IFRS i deres koncernregnskaber. Regnskabsstandarderne anvendes globalt af et stigende antal lande, dog ikke

USA. Nye eller ændrede standarder fra IASB kan først anvendes i EU, når de er blevet godkendt i EU efter en såkaldt

komitologi-procedure, hvor Kommissionen gives gennemførelsesbeføjelser.

Link til pressemeddelelse fra Basel-komiteen af 3. april 2020 om yderligere tiltag vedr. COVID-19, herunder ændring af

overgangsordning vedr. IFRS 9:

https://www.bis.org/press/p200403.htm

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 275: Samlenotat vedr. ECOFIN den 19. maj 2020, fra finansministeriet

2. Lempelse af minimumskapitalkrav vedr. offentligt garanterede udlån

Kommissionen foreslår, at kreditinstitutters udlån, som det offentlige har stillet garan-

tier mv. for i forbindelse med COVID-19-krisen (fx udlån til virksomheder), skal have

en mere lempelig behandling i opgørelsen af institutters kapitalgrundlag.

Det foreslås, at sådanne udlån skal have samme lempelige behandling, som udlån med

garantier stillet af offentlige eksportkreditagenturer (i Danmark Eksportkreditfonden

–

EKF) får i dag.

Konkret indebærer forslaget, at kapitalkravene til institutters nød-

lidende eksponeringer, hvor det offentlige har stillet sikkerhed i form af garantier mv.,

lempes,

jf. bilag 2.

Nødlidende eksponeringer kan være udlån (som der kan være stillet

forskellige former for sikkerhed for), som misligholdes af låntager, eller som på anden

vis indebærer tab for det långivende kreditinstitut.

Krav til det kapitalgrundlag, som et institut mindst skal have til at dække tab på nødli-

dende eksponeringer, kaldes også for NPL-bagstopperen. NPL-bagstopperen er etab-

leret med en ændring af kapitalkravsforordningen vedtaget i april 2019. NPL-bagstop-

peren og kravet om mindstekapital indeholder en overgangsordning, så den omfatter

ikke nødlidende eksponeringer bevilget før den 26. april 2019, medmindre kreditinsti-

tutterne ændrer lånevilkår, som øger eksponeringen.

3. Udskydelse af anvendelsesdato for tillæg til gearingsgradkrav

Med CRR II indføres et krav til alle institutter om, at gearingsgraden skal være

mindst 3 pct. (et såkaldt gearingsgradkrav). Gearingsgraden opgøres som forholdet

mellem et kreditinstituts kapitalgrundlag (den såkaldte kernekapital) og instituttets

samlede ikke-risikovægtede eksponeringer, fx udlån.

Med CRR II indføres derudover et krav om et tillæg til gearingsgradkravet (en gea-

ringsgradbuffer) for globalt systemisk vigtige finansielle institutter (G-SIFI'er), som

lægges oven på gearingsgradkravet. Kommissionen foreslår at udskyde gearings-

gradbufferen for G-SIFI'er med et år, så den først træder i kraft 1. januar 2023 i

stedet for 1. januar 2022. Forslaget følger en anbefaling fra Basel-komitéen.

Med forslaget vil de største institutter i EU (de institutter, der er udpeget som G-

SIFI’er) først skulle overholde gearingsgradbufferkravet et år senere end ellers til-

tænkt. Ingen danske institutter er underlagt gearingsgradbufferen, idet ingen danske

kreditinstitutter aktuelt er udpeget som G-SIFI'er.

Offentlige garantier stilles af bl.a. regeringer, centralbanker, offentlige enheder og lokale og regionale myndigheder.

Offentlige eksportkreditagenturer udsteder ifølge Kommissionen typisk garantier på vegne af stater for at beskytte kredit-

institutter mod tab på udlån ydet som led i eksportfremme. Kommissionen forslag vedr. offentlige garantier mv. for kredit-

institutters udlån i forbindelse med COVID-19 kan vedrøre institutternes udlån til virksomheder bredere end eksportfremme.

Link til pressemeddelelse fra Basel-komitéen af 27. marts 2020 om udskydelse af implementering af Basel III:

https://www.bis.org/press/p200327.htm.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 275: Samlenotat vedr. ECOFIN den 19. maj 2020, fra finansministeriet

4. Ændring af behandling af eksponeringer mod centralbanker i beregning af gearingsgraden

I CRR II indføres sammen med gearingsgradkravet en mulighed for, at tilsynsmyn-

digheder i særlige tilfælde kan tillade at undtage visse eksponeringer mod central-

banken, fx institutters kontante indeståender i centralbanken, fra opgørelsen af ek-

sponeringer (udlån mv.), når gearingsgraden beregnes.

Gearingsgradkravet og denne undtagelse træder i kraft 28. juni 2021. Undtagelsen

skal gives af tilsynsmyndigheden efter høring af centralbanken.

Formålet med undtagelsen er at understøtte pengepolitikken ved at sikre, at ekspo-

neringer mod centralbanker ikke bidrager til at reducere institutternes gearingsgrad,

så de fremstår dårligere kapitaliserede. Eksponeringer mod centralbanker er således

ikke til hinder for, at et institut kan efterleve gearingsgradkravet.

Når denne undtagelse bruges, skal institutternes gearingsgradkrav dog (ifølge reg-

lerne vedtaget med CRR II) samtidig løbende justeres opad, således at forskellen

mellem et instituts gearingsgrad og gearingsgradkravet (kapitaloverdækning) ikke

ændres som følge af undtagelsen.

Kommissionens forslag indebærer, at der alene udregnes et justeret gearingskrav på

det tidspunkt, hvor undtagelsen tages i brug baseret på institutternes eksponeringer

mod centralbanken på det pågældende tidspunkt. Der skal ikke (som ellers vedtaget

med CRR II) foretages løbende justeringer til gearingskravet, uanset at institutternes

eksponeringer mod deres respektive centralbanker måtte ændre sig.

Forslaget kan muliggøre en større kapitaloverdækning for et kreditinstitut (gearings-

grad ift. gearingskrav) og derved understøtte pengepolitikken og at instituttet ikke

reducerer sine udlån til virksomheder og husholdninger.

5. Fremskyndelse af undtagelsen fsva. visse softwareaktiver fra at skulle fratrækkes kapitalgrund-

laget

I henhold til CRR skal kreditinstitutter fratrække værdien af deres immaterielle aktiver

(goodwill, softwareaktiver (kunne fx være et program vedr. betalingstjenester) mv.)

ved opgørelsen af kapitalgrundlaget. Det skyldes, at kreditinstitutters immaterielle ak-

tiver nogle gange ikke har en reel værdi i tilfælde af instituttets afvikling, insolvens eller

likvidation.

Med CRR II bliver reglerne for denne såkaldte reduktion i opgørelsen af kapitalgrund-

laget som følge af immaterielle aktiver imidlertid lempet, så kreditinstitutter ikke skal

foretage reduktion for forsigtigt værdiansatte softwareaktiver, hvis værdi ikke påvirkes

negativt af instituttets afvikling, insolvens eller likvidation. Det betyder, at institutter-

nes kapitalgrundlag kan medregne værdien af sådanne softwareaktiver, og at kapital-

grundlaget således vil være større end uden denne mulighed.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 275: Samlenotat vedr. ECOFIN den 19. maj 2020, fra finansministeriet

Lempelsen skyldtes primært et hensyn til at sikre mere ensartede konkurrencevilkår

for EU-landenes institutter sammenlignet med øvrige jurisdiktioner, der har mere lem-

pelige tilgange til spørgsmålet om immaterielle aktiver.

Kommissionen foreslår at fremrykke den med CRR II vedtagne undtagelse om at

skulle reducere kapitalgrundlaget som følge af visse softwareaktiver. Ændringen vil

derfor kunne øge et instituts opgjorte kapitalgrundlag. Med forslaget fremrykkes und-

tagelsen med ca. 12 måneder fra udgangen af 2021 til udgangen af 2020.

6. Fremskyndelse af lempelsen af kapitalkrav for visse udlån til pensionister og arbejdstagere

Kommissionen foreslår at fremrykke en allerede vedtaget lempelse af kapitalkrav til

institutter for udlån til pensionister og arbejdstagere, så den gælder straks fra offentlig-

gørelse af forslaget til ny kapitalkravsforordning frem for 28. juni 2021.

Lempelsen betyder, at institutter kan risikovægte et lån til pensionister og arbejdstagere

lavere (med en risikovægt på 35 pct. frem for typisk 75 pct. af eksponeringen), såfremt

lånet overholder en række betingelser.

Hensynet er at tilskynde institutterne til at yde

lån til disse låntagere ved at reducere kapitalkravet for udlån til disse kunder.

7. Fremskyndelse af lempelse af kapitalkrav vedr. udlån til små og mellemstore virksomheder

(SMV’er) og infrastruktur

Kommissionen foreslår at fremrykke en reduktion i kapitalkravet for institutters udlån

til små og mellemstore virksomheder (SMV’er) og infrastruktur vedtaget med CRR II,

så bestemmelserne træder i kraft straks ved offentliggørelsen af forslaget til ny kapital-

kravsforordning frem for den 28. juni 2021.

Lempelserne medfører, at der gives lavere risikovægte og dermed kapitalkrav for udlån

til SMV’er og infrastruktur, hvilket sker for at tilskynde institutterne til at øge deres

eksponeringer mod denne type udlån,

jf. bilag 3.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet er medlovgiver på forslaget og har endnu ikke vedtaget sin hold-

ning til forslaget.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen foreslår alene ændringer til eksisterende bestemmelser i EU-regulerin-

gen. Kommissionen anfører, at formålet om at styrke kreditinstitutters kapacitet til at

låne ud under COVID-19-krisen, mens institutternes robusthed bevares, bedre kan

Betingelserne inkluderer, at låntagers pensionskasse eller arbejdsgiver skal kunne betale direkte til långiver uden om låntager.

Herudover må de månedlige betalinger til lånet maksimalt udgøre 20 pct. af låntagers indkomst, låntager skal være tilstræk-

keligt forsikret ved dødsfald eller tab af arbejdsevne og lånet må ikke have en løbetid over 10 år.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 275: Samlenotat vedr. ECOFIN den 19. maj 2020, fra finansministeriet

opnås på EU-niveau fremfor af EU-landene enkeltvis, idet ændringerne vedrører tids-

punkt for anvendelse af EU-regler og tilpasning af eksisterende EU-regler, og idet ud-

fordringerne, som forslaget adresserer er de samme på tværs af EU-lande.

Regeringen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget vil, idet det er en forordning, være direkte gældende i Danmark. Der forven-

tes ikke at være lovgivningsmæssige konsekvenser.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser (herunder konsekvenser for regioner og kommuner)

Forslaget forventes ikke at have direkte statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget kan generelt have positive samfundsøkonomiske konsekvenser, i det omfang

det understøtter den fortsatte finansiering af husholdninger og virksomheder under

COVID-19-krisen. Lempelser af kapitalkrav kan generelt medføre en mindre robust

finansiel sektor, men lempelserne vurderes generelt at være målrettede og af en karak-

ter, som begrænser en stigende risiko.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget forventes samlet set at kunne have positive erhvervsøkonomiske konsekven-

ser i den nuværende situation.

Formålet med IFRS 9-overgangsordningen er gradvist at tage højde for effekten af

større forventede nedskrivninger og tab på udlån ved opgørelse af et instituts kapital-

grundlag. Effekten og fordelen ved overgangsordningen og Kommissionens forslag

forventes at være større i institutter med relativt svage udlån med høj risiko for ned-

skrivning og tab end i institutter med relativt bedre udlån med mindre risiko for ned-

skrivninger og tab. Det vil generelt afhænge af kreditinstitutternes robusthed, herunder

deres kapitalgrundlag, om et institut vil have fordel af at benytte overgangsordningen.

Det samme gør sig gældende fsva. forslaget om lempelse af minimumskapitalkravet

vedr. offentligt garanterede udlån (NPL-bagstopperen). Institutter, der har relativt

høj eksponering mod brancher, der er særligt hårdt ramt af den økonomiske krise, eller

er beliggende i lande, der er særligt hårdt ramt, forventes at drage større fordel af den

såkaldte NPL-bagstopper og Kommissionens forslag.

8. Høring

Forslaget er sendt i høring i EU-specialudvalget for den finansielle sektor. Der henvi-

ses til grund- og nærhedsnotat om forslaget for uddybning af høringssvar.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 275: Samlenotat vedr. ECOFIN den 19. maj 2020, fra finansministeriet

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landenes nærmere holdning til forslaget kendes endnu ikke. Landene ventes ge-

nerelt at støtte forslaget eller et kompromis tæt herpå.

De fleste EU-lande forventes generelt at være åbne for Kommissionens forslag for at

kunne tage højde for COVID-19-krisen.

Nogle lande ventes at lægge vægt på, at ændringer skal begrænses og være målrettede,

og at Kommissionens forslag bør vedtages uden større ændringer. Andre lande ventes

at ønske yderligere ændringer end Kommissionens forslag.

10. Regeringens generelle holdning

Kreditinstitutter i EU står i dag stærkere end før den finansielle krise som følge af ikke

mindst en betydeligt stærkere finansiel regulering og tilsyn, herunder skærpede krav til

kapital- og likviditet. Såfremt institutterne fortsat skal være i stand til at låne til hus-

holdninger og virksomheder, er det centralt at sikre en fortsat robust kreditsektor, så-

ledes at den økonomiske krise ikke udvikler sig til også at blive en finansiel krise.

Regeringen finder, at finansielle virksomheder, herunder kreditinstitutter, spiller en

vigtig rolle i den nuværende vanskelige situation med fortsat at sørge for likviditet og

kreditgivning til erhvervsliv og husholdninger. De spiller også en vigtig rolle i at sikre,

at nationale initiativer til at understøtte økonomisk aktivitet og beskæftigelse får den

ønskede effekt for ikke mindst trængte erhverv og arbejdspladser. Regeringen er der-

for åben for Kommissionens forslag om målrettede ændringer af EU-reglerne vedr.

kreditinstitutter, der er relaterede til COVID-19-krisen.

I lyset af den aktuelle situation, vigtigheden af at kreditinstitutterne kan holde hånden

under udlån til sunde husholdninger og virksomheder, og henset til vigtigheden af

hurtigt at kunne vedtage forslaget, støtter regeringen derfor Kommissionens forslag

og forventer at kunne støtte et kompromisforslag tæt herpå.

Regeringen finder i princippet en forlængelse og udvidelse af IFRS 9-overgangsord-

ningen for indfasning af effekten af nye regler for nedskrivning af udlån på institutter-

nes kapitalgrundlag uhensigtsmæssig i lyset af den øgede kompleksitet af reglerne og

den mindre gennemsigtighed af institutternes kapitalforhold og sundhedstilstand.

Det skyldes, at det er vigtigt for tilliden til institutterne og den samlede sektor, at der

er høj transparens af kapitalforhold, og at data afspejler de reelle risici forbundet med

institutternes udlånsvirksomhed. Dette var en vigtig lære af finanskrisen i 2008/09.

Regeringen anerkender dog samtidig, at Kommissionen følger de globale anbefalinger

fra Basel-komitéen tæt, og at der alene er tale om en udskydelse af de tidligere vedtagne

stramninger, og ikke permanente fravigelser. I dette lys kan regeringen også acceptere

de foreslåede justeringer til overgangsordningen for IFRS 9.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 275: Samlenotat vedr. ECOFIN den 19. maj 2020, fra finansministeriet

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Samlenotat om erklæring vedr. fortsat kreditgivning til husholdninger og virksom-

heder i lyset af COVID-19, herunder EU-myndigheders og nationale finansielle

myndigheders arbejde med at sikre finansielle virksomheders robusthed i lyset af

COVID-19, er oversendt til Folketingets Europaudvalg 15. april 2020 forud for

uformelt ECOFIN 16. april 2020.

CRR II er forelagt Folketingets Europaudvalg 2. december 2016 forud for ECO-

FIN 6. december 2016, 14. juni forud for ECOFIN 16. juni 2017, 1. december

forud for ECOFIN 5. december 2017, 12. marts forud for ECOFIN 13. marts

2018, 18. maj forud for ECOFIN 25. maj 2018 og 30. november 2018 forud for

ECOFIN 4. december 2018.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 275: Samlenotat vedr. ECOFIN den 19. maj 2020, fra finansministeriet

Bilag 1: Ordning til indfasning af nye internationale regnskabsregler, IFRS 9

Overgangsordningen vedr. IFRS 9 har til formål at afbøde effekten af de nye regler

for nedskrivninger af udlån og giver institutterne mulighed for at beregne et tillæg ved

opgørelsen af deres kapitalgrundlag. Dvs. at et instituts opgjorte kapitalgrundlag øges

med tillægget for at modvirke virkningen af de øgede nedskrivninger.

Tillægget beregnes som stigningen i institutternes nedskrivninger som følge af over-

gangen til IFRS 9 ganget med en faktor. Tillægget (faktoren) reduceres gradvist over

den femårige periode 2018-22,

jf. tabel 1.

Tabel 1

Faktor til beregning af tillæg til opgørelse af kapitalgrundlag

År

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

Gældende overgangsordning

0,95

0,85

0,70

0,50

0,25

0,00

Kommissionens forslag, maj 2020

1,00

0,75

0,50

0,25

0,00

Kilde: Kommissionens forslag til ændring af CRR II, maj 2020 og gældende overgangsordning (dynamisk del).

Overgangsordningen omfatter to modeller

–

en statisk og en dynamisk model,

jf. tabel

Den statiske model tager alene udgangspunkt i forskellen ved årsskiftet 2017/2018

mellem nedskrivninger under de tidligere regnskabsregler og IFRS 9 og indfaser virk-

ningen heraf på institutternes kapitalgrundlag gradvist frem til udgangen af 2022.

Kommissionens forslag omfatter ikke en ændring af den statiske model. Den dynami-

ske model tillader, at der tages højde for eventuelle stigninger i nedskrivninger på udlån

undervejs i perioden fra den 1. januar 2018. Dvs. hvis forventede tab og nedskrivnin-

ger på udlån stiger undervejs i perioden, så tillader overgangsordningens dynamiske

model, at et institut laver et større tillæg til sit kapitalgrundlag for at opveje herfor.

Kommissionen forslag justerer og forlænger den dynamiske model med to år

–

fra

2018-2022 til 2018-2024. Overgangsordningen giver et institut tilladelse til, at tillægget

til kapitalgrundlaget udgør 100 pct. af nedskrivningerne på udlån i 2020 og 2021 som

følge af IFRS 9 (se tabel 1). Kommissionens forslag ophæver dermed effekten af IFRS

9 på institutternes kapitalgrundlag i 2020 og 2021. I de følgende tre år reduceres tillæg-

get gradvist. Dvs. fra og med 2025 vil IFRS 9 ifølge Kommissionens forslag være fuldt

indfaset. Under den gældende overgangsordning vil IFRS 9 være fuldt indfaset i 2023.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 275: Samlenotat vedr. ECOFIN den 19. maj 2020, fra finansministeriet

Det beløb, der kan lægges til instituttets kapitalgrundlag under den dynamiske model,

beregnes ifølge Kommissionens forslag som stigningen i forventede tab siden 1. januar

2020, idet det antages, at eventuelle stigninger herefter primært er forårsaget af CO-

VID-19-krisen ganget med faktoren for de respektive år.

Illustration af statisk og dynamisk tilgang til indfasning af IFRS 9

Den statiske model er mere simpel end den dynamiske model, men sikrer ikke nød-

vendigvis, at den indfasede effekt af større nedskrivninger på udlån på kapitalgrund-

laget stemmer overnes med den reelle effekt på kapitalgrundlaget, dvs. effekten på

kapitaliseringen, såfremt nedskrivningerne under IFRS 9 blev opgjort i takt med, at

de indtræffer og afspejlet i indtjeningen og kapitalgrundlaget. Den dynamiske model

er mere kompleks, men sikrer til gengæld bedre overensstemmelse mellem den ind-

fasede og den reelle effekt på kapitaliseringen,

jf. tabel 2.

Tabel 2

Illustration af statisk og dynamisk tilgang til behandling af ændringer i nedskrivninger under IFRS 9

Nedskrivninger pr. 31. december 2017

Forventede nedskrivninger med IFRS 9 pr. 1. januar 2018

Ændring i nedskrivninger med IFRS 9 pr.

1. januar 2018

100

120

Forventede nedskrivninger med IFRS 9 pr. 1. januar 2021

Ændring i nedskrivninger med IFRS 9 pr.

1. januar 2021

Faktisk kapitalgrundlag 31. december

2017

Faktisk kapitalgrundlag 1. januar 2023

140

1000

960

År

2018

2019

2020

2021

2022

2023

Effekt af ændring

Forventede

i nedskrivning på

højere

kapitalgrundlag nedskrivninger

(pct.)

med IFRS 9

100

Ændring i

Ændring i Kapitalgrund

nedskrivninger

nedskrivninger -

lag - statisk

- dynamisk

statisk tilgang

tilgang

999

997

994

990

985

960

Kapitalgru

ndlag -

dynamisk

tilgang

999

997

994

980

970

960

Anm.: Bemærk, eksemplet illustrerer ikke Kommissionens forslag eller gældende regler. Eksemplet er alene en

illustration af logikken bag en statisk og en dynamisk tilgang til behandlingen af ændringerne i nedskrivningerne

under IFRS 9. Effekten af højere nedskrivninger som følge af IFRS 9 indfases gradvist.

Kilde: Egen tilvirkning.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 275: Samlenotat vedr. ECOFIN den 19. maj 2020, fra finansministeriet

Bilag 2: Beregning af mindstekrav til kapital under NPL-bagstopperen

Kommissionen foreslår, at udlån, som det offentlige har stillet garantier mv. for ifm.

COVID-19-krisen skal have en lempeligere behandling i opgørelsen af institutters ka-

pitalgrundlag. Det foreslås, at sådanne udlån skal have samme lempelige behandling

som udlån med garantier stillet af offentlige eksportkreditagenturer, der i dag behand-

les særligt lempeligt under den såkaldte NPL-bagstopper.

Den lempeligere behandling handler om krav til det kapitalgrundlag, som et institut

mindst skal have til at dække tab for nødlidende eksponeringer (den såkaldte NPL-

bagstopper). Nødlidende eksponeringer kan være udlån (som der kan være stillet for-

skellige former for sikkerhed for), som misligholdes af låntager, eller som på anden vis

indebærer tab for det långivende kreditinstitut. Under NPL-bagstopperen bestemmes

et kapitalkrav til en nødlidende eksponering ud fra, hvor længe eksponeringen har væ-

ret nødlidende (dvs. hvor længe udlånet har indebåret tab for det långivende institut),

hvor stor en del af eksponeringen, der er stillet sikkerhed for, og typen af denne sik-

kerhed (fx fast ejendom),

jf. tabel 3.

Dette sammenfattes i en faktor. Når faktoren er 0,

stilles der ikke et kapitalkrav under NPL-bagstopperen. Når faktoren er 1, stilles der

det fulde minimumskrav til kapital under NPL-bagstopperen.

Tabel 3

Vægte til beregning af mindstekrav til kapital under NPL-bagstopperen

Hvor længe

har

eksponering

en været

nødlidende?

1 år

2 år

3 år

4 år

5 år

6 år

7 år

8 år

9 år

Mere end 9

år

Udlån,

øvrige

sikkerheder

(offentlige

garantier

mv.)

0,00

0,25

0,35

0,55

0,80

1,00

Udlångaranteret af

det offentlige ifm.

COVID-19,

Kommissionens

forslag, maj 2020

0,00

1,00

Udlån, usikret

del

Udlån, sikret ved

fast ejendom

Udlån, garanteret

af et officielt ek-

sportkreditagentur

0,00

1,00

0,00

0,35

1,00

0,00

0,25

0,35

0,55

0,70

0,80

0,85

1,00

Anm.: Den nuværende vægt er den samme som eksponeringer, hvor der er stillet anden sikkerhed end fast ejendom.

Kilde.: Kommissionens forslag til ændring af af CRR II, maj 2020.



Nødlidende eksponeringer med en offentlig garanti mv. behandles i dag som

eksponeringer, hvor der er stillet anden sikkerhed end fast ejendom, og hvor

vægten er 0 i de første tre år og stiger gradvis til 1 i det 8. år. Kommissionen

foreslår, at vægten på disse eksponeringer i stedet skal være 0 indtil det 8. år. Det

betyder, at der ikke vil være en reduktion i kapitalgrundlaget i denne periode for

sådanne nødlidende eksponeringer.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 275: Samlenotat vedr. ECOFIN den 19. maj 2020, fra finansministeriet

Bilag 3: Støttefaktor til udlån til SMV’er og infrastruktur

Ifølge CRR kan et instituts risikovægtede eksponering (udlån) mod små og mellem-

store virksomheder (SMV’er) ganges med 0,7619, forudsat at udlånet til den pågæl-

dende SMV ikke overstiger 1,5 mio. euro. Dette kaldes en støttefaktor, idet faktoren

reducerer kapitalkravet til eksponeringen. Overstiger udlånet 1,5 mio. euro, kan in-

stituttet ifølge CRR ikke anvende støtte-faktoren på den pågældende SMV.

CRR II udvidede støttefaktoren til også at omfatte eksponeringer mod SMV’er, der

overstiger 1,5 mio. euro, når omsætningen i virksomheden er lavere end 50 mio.

euro. Den del af eksponeringen, som overstiger 1,5 mio. euro, kan iht. CRR II gan-

ges med en faktor på 0,85 i beregningen af kapitalkravet til eksponeringen.

CRR II indfører også en lempeligere behandling af eksponeringer mod enheder,

som er oprettet med henblik på at drive eller finansiere infrastruktur, som yder eller

understøtter væsentlige offentlige tjenesteydelser. Den risikovægtede eksponering

for disse typer af eksponeringer vil kunne ganges med en faktor 0,75.

Med Kommissionens forslag fremrykkes anvendelsesdatoen for støttefaktorerne til

SMV’er og infrastruktur fra ultimo juni 2021 til straks fra forordningens ikrafttræ-

den.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 275: Samlenotat vedr. ECOFIN den 19. maj 2020, fra finansministeriet