ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 270: Grund- og nærhedsnotat om justeringer som reaktion på covid-19-pandemien, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2019-20
ERU Alm.del Bilag 270
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

12. maj 2020

Kommissionens forslag Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 og (EU)

2019/876 for så vidt angår justeringer som reaktion på covid-19-

pandemien, KOM (2020) 310

Resumé

Kommissionen præsenterede den 28. april 2020 et forslag til at ændre

EU’s

kapitalkravsforordning (”Capital

Requirements Regulation” –

CRR) som re-

aktion på COVID-19-krisen.

Formålet med forslaget er at understøtte kreditinstitutter i EU-landene i fort-

sat at låne ud til virksomheder og privatpersoner under COVID-19-krisen og

den følgende genopretning af europæisk økonomi. Kommissionen finder det

således begrundet at foretage visse målrettede ændringer af kapitalkravsfor-

ordningen. Der er generelt tale om lempelse af nogle af forordningens kapi-

talkrav til kreditinstitutter, herunder fremskyndelse af allerede aftalte lem-

pelser af kapitalkravene.

Regeringen støtter formålet med forslaget og er åben for målrettede ændrin-

ger af lovgivningen, der er relateret til COVID-19-krisen og samtidig sikrer

en fortsat robust finansiel sektor.

Den lovgivningsmæssige behandling af forslaget er på et tidligt stadie. For-

mandskabet har således endnu ikke fremlagt et kompromisforslag. Formand-

skabet lægger op til, at der hurtigt skal opnås enighed om et kompromisfor-

slag i Rådet, muligvis allerede i løbet af maj 2020, eller i juni. Herefter skal

forslaget forhandles med Europa-Parlamentet.

Baggrund

Den globale sundhedskrise forårsaget af COVID-19 har ført til et voldsomt

globalt økonomisk tilbageslag, også i EU. Banksystemet i EU spiller en vig-

tig rolle i at håndtere COVID-19-krisen, bl.a. ved fortsat at låne ud til hus-

holdninger og virksomheder, mhp. at undgå endnu større fald i økonomisk

aktivitet og beskæftigelse.

Kommissionen præsenterede 28. april 2020 en meddelelse, der beskriver,

hvordan de europæiske kreditinstitutter op til COVID-19-krisen er væsentligt

bedre kapitaliserede sammenlignet med den globale finanskrise i 2008, og at

sektoren derfor er rustet til at spille en væsentlig rolle i at håndtere den øko-

nomiske krise forårsaget af COVID-19. Den bedre kapitalmæssige polstring

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 270: Grund- og nærhedsnotat om justeringer som reaktion på covid-19-pandemien, fra erhvervsministeren

skyldes ikke mindst den regulering af sektoren, EU har introduceret siden

finanskrisen i 2008.

Formålet med meddelelsen er at samle de initiativer om fortolkninger af reg-

lerne, som i marts-april 2020 er kommet fra bl.a. de europæiske finansielle

tilsynsmyndigheder (ESA), herunder den europæiske banktilsynsmyndighed

(EBA), og internationale institutioner, vedr. fleksibilitet for myndigheder og

finansielle virksomheder i de nuværende regler til at kunne holde hånden un-

der økonomien.

I meddelelsen understreger Kommissionen, at de iværksatte tiltag kun vil

have reel effekt, hvis banksektoren udviser samarbejdsvilje, herunder ved

ikke at udbetale udbytte og ved at holde igen med bonusaflønning pga. den

ekstraordinære økonomiske situation.

Kommissionen præsenterede sammen med meddelelsen et forslag til revision

af kapitalkravsforordningen (ændring af CRR II), der indebærer lovgivnings-

ændringer rettet mod at understøtte EU-landenes kreditinstitutters mulighe-

der for fortsat at låne ud til virksomheder og privatpersoner under COVID-

19-krisen. CRR II blev vedtaget af Rådet og Europa-Parlamentet i maj 2019

som en del af den såkaldte bankpakke.

Retsgrundlaget for forslaget er artikel 114 i Traktat om Den Europæiske Uni-

ons funktionsmåde (TEUF). Europa-Parlamentet og Rådet er medlovgivere.

Rådet træffer beslutning med kvalificeret flertal.

Formål og indhold

Kommissionens forslag til at ændre kapitalkravsforordningen har til hensigt

at give kreditinstitutter i EU-landene de bedste forudsætninger for fortsat at

låne ud til virksomheder og privatpersoner under COVID-19-krisen, uden at

det svækker institutternes robusthed. Forslaget understøtter således initiati-

verne i meddelelsen.

Kommissionen foreslår ændringer på syv områder:

1. Forlængelse af ordning til afbødning af effekt på kapitalgrundlag af

overgang til nye internationale regnskabsstandarder, IFRS 9.

2. Lempelse af minimumskapitalkrav vedr. offentligt garanterede udlån.

3. Udskydelse af anvendelsesdato for tillæg til gearingsgradkrav.

4. Ændring af behandling af eksponeringer mod centralbanker i udreg-

ning af gearingsgraden.

5. Fremskyndelse af undtagelsen fsva. softwareaktiver fra at skulle fra-

trækkes kapitalgrundlaget.

6. Fremskyndelse af lempelse af kapitalkrav for visse udlån til pensioni-

ster og arbejdstagere.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 270: Grund- og nærhedsnotat om justeringer som reaktion på covid-19-pandemien, fra erhvervsministeren

7. Fremskyndelse af lempelse af kapitalkrav vedr. udlån til små og mel-

lemstore virksomheder (SMV'er) og infrastruktur.

Nogle af forslagene gennemfører anbefalinger, som Basel-komiteen offent-

liggjorde hhv. den 27. marts 2020

og den 3. april 2020

som svar på COVID-

19-krisen.

1. Forlængelse af ordning til afbødning af effekt på kapitalgrundlag af over-

gang til nye internationale regnskabsstandarder, IFRS 9

Den seneste internationale regnskabsstandard for finansielle instrumenter,

IFRS 9, er blevet til på baggrund af erfaringerne fra finanskrisen, hvor tab og

de deraf følgende nedskrivninger på finansielle aktiver blev undervurderet og

konstateret af kreditinstitutter for sent.

IFRS 9 har fra 1. januar 2018 skullet

anvendes af alle børsnoterede virksomheder, herunder kreditinstitutter.

IFRS 9 fastlægger bl.a., at kreditinstitutter skal nedskrive værdien af sine ud-

lån med forventede tab og ikke som under de tidligere regler først, når der er

indtrådt objektiv indikation på tab. Det kan betyde en tidligere nedskrivning

af udlån og kan i praksis betyde et større omfang af nedskrivninger som følge

af IFRS 9. Nedskrivningernes størrelse vil generelt afhænge af konjunktu-

rerne på implementeringstidspunktet og de enkelte kreditinstitutters udlåns-

porteføljer og nuværende praksis for nedskrivning. En nedskrivning reduce-

rer et instituts indtjening og øger værdien af udlånet. Det reducerer derved

instituttets kapitalgrundlag.

Da IFRS 9 kan betyde større nedskrivninger på udlån, blev der med CRR II

indført en ordning for gradvis indfasning af effekten på institutternes kapital-

grundlag af de nye regler med IFRS 9. Overgangsordningen løber i perioden

2018-22, hvorefter IFRS 9 vil være fuldt indfaset. Det er valgfrit for kredit-

institutter, om de vil benytte overgangsordningen. Tilladelse til at benytte

overgangsordningen gives af den kompetente tilsynsmyndighed (i Danmark

Finanstilsynet).

Som følge af COVID-19-krisen vil kreditinstitutters forventede tab på deres

udlån (til virksomheder, husholdninger mv.) som udgangspunkt stige væsent-

ligt. Kommissionen foreslår derfor, at overgangsordningen lempes, så den

https://www.bis.org/press/p200327.htm

https://www.bis.org/press/p200403.htm

IFRS er forkortelse for International Financial Regulatory Standards

–

De internationale regnskabsstandar-

der. IFRS udstedes af det internationale standardsættende organ, International Accounting Standards Board

(IASB), der er en privat organisation. IASB er sammensat af internationale eksperter på området. Børsnoterede

virksomheder inden for EU har siden 2005 skullet anvende IFRS i deres koncernregnskaber. Regnskabsstan-

darderne anvendes globalt af et stigende antal lande, dog ikke USA. Nye eller ændrede standarder fra IASB

kan først anvendes i EU, når de er blevet godkendt i EU efter en såkaldt komitologiprocedure, hvor Kommissi-

onen gives gennemførelsesbeføjelser.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 270: Grund- og nærhedsnotat om justeringer som reaktion på covid-19-pandemien, fra erhvervsministeren

justeres og forlænges fra 2018-22 til 2018-24. Forslaget følger en anbefaling

fra Basel-komitéen.

Overgangsordningen har til formål at afbøde effekten af de nye regler for

nedskrivninger af udlån i IFRS 9 og giver institutterne mulighed for at be-

regne et tillæg ved opgørelsen af den kapital, der anvendes til dækning af

kapitalkrav. Dvs. at et instituts opgjorte kapitalgrundlag øges med tillægget.

Tillægget beregnes som stigningen i institutternes nedskrivninger som følge

af overgangen til IFRS 9 ganget med en faktor. Tillægget (faktoren) reduce-

res gradvist over den femårige periode 2018-22,

jf. tabel 1.

Tabel 1

Faktor til beregning af tillæg til opgørelse af kapitalgrundlag

År

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

Gældende overgangsordning

0,95

0,85

0,70

0,50

0,25

0,00

Kommissionens forslag, maj 2020

1,00

0,75

0,50

0,25

0,00

Kilde: Kommissionens forslag til ændring af CRR II, maj 2020, og gældende overgangsordning

(dynamisk del).

Overgangsordningen omfatter to modeller

–

en statisk og en dynamisk mo-

del. Den statiske model tager alene udgangspunkt i forskellen ved årsskiftet

2017/2018 mellem nedskrivninger under de tidligere regnskabsregler og

IFRS 9 og indfaser virkningen heraf på institutternes kapitalgrundlag gradvist

frem til udgangen af 2022. Kommissionens forslag omfatter ikke en ændring

af den statiske model. Den dynamiske model tillader, at der tages højde for

eventuelle stigninger i nedskrivninger på udlån undervejs i perioden fra den

1. januar 2018. Dvs. hvis forventede tab og nedskrivninger på udlån stiger

undervejs i perioden, så tillader overgangsordningens dynamiske model, at et

institut laver et større tillæg til sit kapitalgrundlag for at opveje herfor.

Kommissionens forslag justerer og forlænger den dynamiske model med to

år

–

fra 2018-2022 til 2018-2024. Overgangsordningen giver et institut tilla-

delse til, at tillægget til kapitalgrundlaget udgør 100 pct. af nedskrivningerne

på udlån i 2020 og 2021 som følge af IFRS 9 (se tabel 1). .

Kommissionens

forslag ophæver dermed effekten af IFRS 9 på institutternes kapitalgrundlag

Link til pressemeddelelse fra Basel-komiteen af 3. april 2020 om yderligere tiltag vedr. COVID-19, herunder

ændring af overgangsordning vedr. IFRS 9:

https://www.bis.org/press/p200403.htm

Til sammenligning kunne 95 pct. af effekten af IFRS9 indregnes i det første år under den eksisterende ordning.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 270: Grund- og nærhedsnotat om justeringer som reaktion på covid-19-pandemien, fra erhvervsministeren

i 2020 og 2021. I de følgende tre år reduceres tillægget gradvist. Dvs. fra

2025 vil IFRS9 ifølge forslaget være fuldt indfaset. Under den gældende

overgangsordning vil IFRS 9 være fuldt indfaset i 2023.

Under de gældende regler kan institutter kun omgøre deres beslutning om at

anvende overgangsordningen én gang i overgangsperioden. Ifølge forslaget

vil institutterne fremover kunne omgøre beslutning en vedr. overgangsord-

ningen flere gange

–

dog fortsat med forudgående tilladelse af de respektive

kompetente tilsynsmyndigheder.

2. Lempelse af minimumskapitalkrav vedr. offentligt garanterede udlån

Kommissionen foreslår, at kreditinstitutters udlån, som det offentlige har stil-

let garantier mv. for i forbindelse med COVID-19 (fx udlån til virksomheder)

skal have en mere lempelig behandling i opgørelsen af institutters kapital-

grundlag.

Det foreslås, at sådanne udlån skal have samme lempelige behandling, som

garantier stillet af eksportkreditagenturer (i Danmark Eksportkreditfonden

–

EKF) får i dag.

Konkret indebærer forslaget, at kapitalkravene til institutters

nødlidende eksponeringer, hvor det offentlige har stillet sikkerhed i form at

garantier mv., lempes. Nødlidende eksponeringer kan være udlån (som der

kan være stillet forskellige former for sikkerhed for), som misligholdes af

låntager, eller som på anden vis indebærer tab for det långivende kreditinsti-

tut.

Krav til det kapitalgrundlag, som et institut mindst skal have til at dække tab

på nødlidende eksponeringer, kaldes også for NPL-bagstopperen. NPL-bag-

stopperen er etableret med en ændring af kapitalkravsforordningen i april

2019.

NPL-bagstopperen og kravet om mindstekapital indeholder en overgangs-

ordning, så den omfatter ikke eksponeringer bevilget før den 26. april 2019,

medmindre kreditinstitutterne ændrer lånevilkår, som øger eksponeringen.

Under NPL-bagstopperen bestemmes et kapitalkrav til en nødlidende ekspo-

nering ud fra, hvor længe eksponeringen har været nødlidende (dvs. hvor

længe udlånet har indebåret tab for det långivende institut), hvor stor en del

af eksponeringen, der er stillet sikkerhed for og typen af denne sikkerhed (fx

fast ejendom). Dette sammenfattes i en faktor. Når faktoren er 0, stilles der

ikke et kapitalkrav under NPL-bagstopperen. Når faktoren er 1, stilles der det

fulde minimumskrav til kapital under NPL-bagstopperen.

Offentlige garantier stilles af bl.a. regeringer, centralbanker, offentlige enheder og lokale og regionale myndig-

heder.

Offentlige eksportkreditagenturer udsteder ifølge Kommissionen typisk garantier på vegne af stater for at

beskytte kreditinstitutter mod tab på udlån ydet som led i eksportfremme. Kommissionen forslag vedr. offent-

lige garantier mv. for kreditinstitutters udlån i forbindelse med COVID-19 kan vedrøre institutternes udlån til

virksomheder bredere end eksportfremme.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 270: Grund- og nærhedsnotat om justeringer som reaktion på covid-19-pandemien, fra erhvervsministeren

Nødlidende eksponeringer med en offentlig garanti mv. behandles i dag som

eksponeringer, hvor der er stillet anden sikkerhed end fast ejendom, og hvor

vægten er 0 i de første tre år og stiger gradvis til 1 i det 8. år. Kommissionen

foreslår, at vægten på disse eksponeringer i stedet skal være 0 indtil det 8. år.

Det betyder, at der ikke vil være en reduktion i kapitalgrundlaget i denne pe-

riode for sådanne nødlidende eksponeringer.

3. Udskydelse af anvendelsesdato for tillæg til gearingsgradskravet

Med CRRII indføres et krav til alle institutter om, at gearingsgraden skal

være mindst 3 pct. (et såkaldt gearingsgradkrav). Gearingsgraden opgøres

som forholdet mellem et kreditinstituts kapitalgrundlag (den såkaldte ker-

nekapital) og instituttets samlede ikke-risikovægtede eksponeringer, fx ud-

lån.

Med CRR II indføres derudover et krav om et tillæg til gearingsgradkravet

(en gearingsgradbuffer) for globalt systemisk vigtige finansielle institutter

(G-SIFI'er), som lægges oven på gearingsgradkravet. Kommissionen fore-

slår at udskyde ikrafttrædelsesdatoen for gearingsgradbufferen for G-SI-

FI'er med et år, så den først træder i kraft 1. januar 2023 i stedet for 1.

januar 2022. Forslaget følger en anbefaling fra Basel-komitéen.

Med forslaget vil de største institutter i EU (de institutter, der er udpeget

G-SIFI'er) først skulle overholde gearingsgradbufferkravet et år senere end

ellers tiltænkt. Ingen danske institutter er underlagt gearingsgradbufferen,

idet ingen danske kreditinstitutter aktuelt er udpeget som G-SIFI'er.

4. Ændring af behandling af eksponeringer mod centralbanker i beregning

af gearingsgraden

I CRR II indføres sammen med gearingsgradkravet en mulighed for, at til-

synsmyndigheder i særlige tilfælde kan tillade at undtage visse ekspone-

ringer mod centralbanken, fx institutters kontante indeståender i central-

banken, fra opgørelsen af eksponeringer (udlån mv.), når gearingsgraden

beregnes.

Gearingsgradkravet og undtagelsen træder i kraft 28. juni 2021. Undtagel-

sen skal gives af tilsynsmyndigheden efter høring af centralbanken.

Formålet med undtagelsen er at understøtte pengepolitikken ved at sikre,

at eksponeringer mod centralbanker ikke bidrager til at reducere institut-

ternes gearingsgrad, så de fremstår dårligere kapitaliserede. Eksponeringer

Link til pressemeddelelse fra Basel-komitéen af 27. marts 2020 om udskydelse af im-

plementering af Basel III:

https://www.bis.org/press/p200327.htm.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 270: Grund- og nærhedsnotat om justeringer som reaktion på covid-19-pandemien, fra erhvervsministeren

mod centralbanker er således ikke til hinder for, at et institut kan efterleve

gearingsgradkravet.

Når denne undtagelse bruges, skal institutternes gearingsgradkrav dog

(ifølge reglerne vedtaget med CRR II) samtidig løbende justeres opad, så-

ledes at forskellen mellem et instituts gearingsgrad og gearingsgradkravet

(kapitaloverdækning) ikke ændres som følge af undtagelsen.

Kommissionens forslag indebærer, at der alene udregnes et justeret gea-

ringskrav på det tidspunkt, hvor undtagelsen tages i brug baseret på insti-

tutternes eksponeringer mod centralbanken. Der skal ikke (som ellers ved-

taget med CRR II) foretages løbende justeringer til gearingskravet, uanset

at institutternes eksponeringer mod deres respektive centralbanker måtte

ændre sig.

Forslaget vil muliggøre en større kapitaloverdækning for et kreditinstitut

(gearingsgrad ift. gearingskrav) og derved understøtte pengepolitikken, og

at instituttet ikke reducerer sine udlån til virksomheder og husholdninger.

5. Fremskyndelse af undtagelsen fsva. visse softwareaktiver fra at skulle fra-

trækkes kapitalgrundlaget

I henhold til CRR skal kreditinstitutter fratrække værdien af deres immateri-

elle aktiver (goodwill, softwareaktiver (kunne fx være et program vedr. beta-

lingstjenester) mv.) ved opgørelsen af kapitalgrundlaget. Det skyldes, at kre-

ditinstitutters immaterielle aktiver ikke altid har en reel værdi i tilfælde af

instituttets afvikling, insolvens eller likvidation.

Med CRR II bliver reglerne for denne såkaldte reduktion i opgørelsen af ka-

pitalgrundlaget som følge af immaterielle aktiver imidlertid lempet, så kre-

ditinstitutter ikke skal foretage reduktion for forsigtigt værdiansatte software-

aktiver, hvis værdi ikke påvirkes negativt af instituttets afvikling, insolvens

eller likvidation. Det betyder, at institutternes kapitalgrundlag kan medregne

værdien af sådanne softwareaktiver, og at kapitalgrundlaget således vil være

større end uden denne mulighed.

Lempelsen skyldtes primært et hensyn til at sikre mere ensartede konkurren-

cevilkår for EU-landenes institutter sammenlignet med øvrige jurisdiktioner,

der har mere lempelige tilgange til spørgsmålet om immaterielle aktiver.

Kommissionen foreslår at fremrykke den med CRR II vedtagne undtagelse

om at skulle reducere kapitalgrundlaget som følge af visse softwareaktiver.

Ændringen vil derfor kunne øge et instituts opgjorte kapitalgrundlag. Med

forslaget fremrykkes undtagelsen med ca. 12 måneder fra udgangen af 2021

til udgangen af 2020.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 270: Grund- og nærhedsnotat om justeringer som reaktion på covid-19-pandemien, fra erhvervsministeren

6. Fremskyndelse af lempelsen af kapitalkrav for visse udlån til pensionister

og arbejdstagere

Kommissionen foreslår at fremrykke en allerede vedtaget lempelse af kapi-

talkrav til institutter for udlån til pensionister og arbejdstagere, så den gælder

straks fra offentliggørelse af den foreslåede forordning frem for 28. juni 2021.

Lempelsen betyder, at institutter kan risikovægte et lån til pensionister og ar-

bejdstagere lavere (med en risikovægt på 35 pct. frem for typisk 75 pct. af

eksponeringen), såfremt lånet overholder en række betingelser.

Hensynet er

at tilskynde institutterne til at yde lån til disse låntagere ved at reducere kapi-

talkravet for udlån til disse kunder.

7. Fremskyndelse af lempelse af kapitalkrav vedr. udlån til små og mellem-

store virksomheder (SMV'er) og infrastruktur

Kommissionen foreslår at fremrykke en reduktion i kapitalkravet for institut-

ters udlån

til små og mellemstore virksomheder (SMV’er) og infrastruktur

vedtaget med CRR II, så bestemmelserne træder i kraft straks ved offentlig-

gørelsen af den foreslåede forordning frem for den 28. juni 2021.

Lempelserne medfører, at der gives lavere risikovægte og dermed kapitalkrav

for udlån

til SMV’er og infrastruktur,

hvilket sker for at tilskynde institutterne

til at øge deres eksponering mod denne type udlån.

Som reglerne er nu, kan et instituts risikovægtede eksponering mod en

SMV ganges med 0,7619, forudsat at udlånet til den pågældende SMV ikke

overstiger 1,5 mio. euro. Dette kaldes en støttefaktor, idet faktoren reduce-

rer kapitalkravet til eksponeringen. Overstiger udlånet 1,5 mio. euro, kan

instituttet ifølge CRR ikke anvende støttefaktoren på den pågældende

SMV.

CRR II udvidede støttefaktoren til også at omfatte eksponeringer mod

SMV’er, der overstiger 1,5 mio. euro,

når omsætningen i virksomheden er

lavere end 50 mio. euro. Den del af eksponeringen, som overstiger 1,5 mio.

euro, kan iht. CRR II ganges med en støttefaktor på 0,85 i beregningen af

kapitalkravet til eksponeringen.

CRR II indfører også en lempeligere behandling af eksponeringer mod en-

heder, som er oprettet med henblik på at drive eller finansiere infrastruktur,

som yder eller understøtter væsentlige offentlige tjenesteydelser. Den risi-

kovægtede eksponering for disse typer af eksponeringer vil kunne ganges

med en faktor 0,75.

Betingelserne inkluderer, at låntagers pensionskasse eller arbejdsgiver skal kunne betale direkte til långiver

uden om låntager. Herudover må de månedlige betalinger til lånet maksimalt udgøre 20 pct. af låntagers ind-

komst, låntager skal være tilstrækkeligt forsikret ved dødsfald eller tab af arbejdsevne og lånet må ikke have

en løbetid over 10 år.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 270: Grund- og nærhedsnotat om justeringer som reaktion på covid-19-pandemien, fra erhvervsministeren

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er medlovgiver på forslaget og har endnu ikke vedtaget

sin holdning til forslaget.

Nærhedsprincippet

Kommissionen foreslår alene ændringer til eksisterende bestemmelser i EU-

reguleringen. Kommissionen anfører, at formålet om at styrke kreditinstitut-

ters kapacitet til at låne ud under COVID-19-krisen, mens institutternes ro-

busthed bevares, bedre kan opnås på EU-niveau fremfor af EU-landene en-

keltvis, idet ændringerne vedrører tidspunkt for anvendelse af EU-regler og

tilpasning af eksisterende EU-regler, og idet udfordringerne, som forslaget

adresserer er de samme på tværs af EU-lande.

Regeringen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprin-

cippet.

Gældende dansk ret

Der er alene tale om ændringer i gældende forordning, der er direkte gæl-

dende i EU-landene.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget vil, idet det er en forordning, være direkte gældende i Danmark.

Der forventes ikke at være lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget forventes ikke at have direkte statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget kan generelt have positive samfundsøkonomiske konsekvenser, i

det omfang det understøtter den fortsatte finansiering af husholdninger og

virksomheder under COVID-19-krisen. Lempelser af kapitalkrav kan gene-

relt medføre en mindre robust finansiel sektor, men lempelserne vurderes ge-

nerelt at være målrettede og af en karakter, som begrænser en stigende risiko.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget forventes samlet set at kunne have positive erhvervsøkonomiske

konsekvenser i den nuværende situation.

Formålet med IFRS 9-overgangsordningen er gradvist at tage højde for ef-

fekten af større forventede nedskrivninger og tab på udlån ved opgørelse af

et instituts kapitalgrundlag. Effekten og fordelen af overgangsordningen og

Kommissionens forslag forventes at være større i institutter med relativt

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 270: Grund- og nærhedsnotat om justeringer som reaktion på covid-19-pandemien, fra erhvervsministeren

svage udlån med høj risiko for nedskrivning og tab end i institutter med rela-

tivt bedre udlån med mindre risiko for nedskrivninger og tab. Det vil generelt

afhænge af kreditinstitutternes robusthed, herunder deres kapitalgrundlag,

om et institut vil have fordel af at benytte overgangsordningen.

Det samme gør sig gældende fsva. forslaget om lempelse af minimumskapi-

talkravet vedr. offentligt garanterede lån (NPL-bagstopperen). Institutter, der

har relativt høj eksponering mod brancher, der er særligt hårdt ramt af den

økonomiske krise, eller er beliggende i lande, der er særligt hårdt ramt, for-

ventes at drage større fordel af den såkaldte NPL-bagstopper og Kommissio-

nens forslag.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslaget forventes ikke at have direkte konsekvenser for forbrugere, beskæf-

tigelsen, arbejdsmarkedet, ligestilling, miljø eller sundhed i Danmark.

Høring

Forslaget er sendt i høring i EU-specialudvalget for den finansielle sektor

med frist for høringsbidrag den 5. maj 2020. Der er indkommet høringssvar

fra Finans Danmark (FiDa).

FiDa støtter Kommissionens forslag til justeringer i kapitalkravsforordningen

og støtter særligt forslagene til forlængelse af IFRS 9-overgangsordningen,

udvidelse af NPL-bagstopperen, fremrykning af anvendelsesdatoen for und-

tagelse af softwareinvesteringer fra fradrag i kapitalgrundlaget og fremryk-

ning af anvendelsesdatoen for den reviderede SMV-støttefaktor.

FiDa bemærker, at Kommissionens forslag til ændring af NPL-bagstopperen

risikerer at udvande den politiske hensigt om at fremme udlån til virksomhe-

der og privatpersonen. Ifølge FiDa skyldes dette, at en udvidelse af ekspone-

ring mod en kunde som led i at understøtte kunden under COVID-19-pande-

mien vil betyde, at hvis den pågældende kundes eksisterende eksponering er

omfattet af den gældende overgangsordning (og dermed undtaget for kravet

om minimumsdækning), vil forøgelsen af eksponeringen betyde, at

hele

ek-

sponeringen fremover ikke vil være omfattet af overgangsordningen.

FiDa foreslår derfor, at det præciseres, at en midlertidig COVID-19-relateret

udvidelse af en eksponering, der er omfattet af overgangsordningen, ikke

medfører, at eksponeringen ikke længere omfattes af overgangsordningen for

NPL-bagstopperen. Alternativt foreslår FiDa, at overgangsbestemmelsen ju-

steres så det alene er den udvidede del af eksponeringen, der ikke omfattes af

overgangsordningen.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 270: Grund- og nærhedsnotat om justeringer som reaktion på covid-19-pandemien, fra erhvervsministeren

FiDa finder videre, at ændringen af kapitalkravsforordningen også bør om-

fatte en justering af de gældende regler for kapitaldækning af markedsrisiko

med henblik på at imødegå overdreven procyklikalitet i kapitalkravet (hvor

kapitalkravet ændres uhensigtsmæssigt ift. konjunkturudsving, dvs. bliver la-

vere i opgangstider og højere i nedgangstider), aktualiseret af COVID-19-

pandemien. De eksisterende regler tager ifølge FiDa ikke højde for situatio-

ner med en lang periode med ekstraordinære store udsving i finansmarke-

derne, som man har set under COVID-19-pandemien. FiDa foreslår, at til-

synsmyndigheder får beføjelse til at afvige de generelle regler under særlige

omstændigheder med længerevarende store markedsudsving.

FiDa foreslår endelig at lette en række operationelle byrder for kreditinstitut-

terne.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landenes nærmere holdning til forslaget kendes endnu ikke. Landene

ventes generelt at støtte forslaget eller et kompromis tæt herpå.

De fleste EU-lande forventes generelt at være åbne for Kommissionens for-

slag for at kunne tage højde for COVID-19-krisen. Nogle lande ventes at

lægge vægt på, at ændringer skal begrænses og være målrettede, og at Kom-

missionens forslag bør vedtages uden større ændringer. Andre lande ventes

at ønske yderligere ændringer end Kommissionens forslag.

10.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Kreditinstitutter i EU står i dag stærkere end før den finansielle krise som

følge af ikke mindst en betydeligt stærkere finansiel regulering og tilsyn, her-

under skærpede krav til kapital- og likviditet. Såfremt institutterne fortsat skal

være i stand til at låne til husholdninger og virksomheder, er det centralt at

sikre en fortsat robust kreditsektor, således at den økonomiske krise ikke ud-

vikler sig til også at blive en finansiel krise.

Regeringen finder, at finansielle virksomheder, herunder kreditinstitutter,

spiller en vigtig rolle i den nuværende vanskelige situation med fortsat at

sørge for likviditet og kreditgivning til erhvervsliv og husholdninger. De spil-

ler også en vigtig rolle i at sikre, at nationale initiativer til at understøtte øko-

nomisk aktivitet og beskæftigelse får den ønskede effekt for ikke mindst

trængte erhverv og arbejdspladser. Regeringen er derfor åben for Kommissi-

onens forslag om målrettede ændringer af EU-reglerne vedr. kreditinstitutter,

der er relaterede til COVID-19-krisen.

Markedsrisiko vedrører risikoen for at et institut lider tab som følge af kursudsving og andre ændringer på

finansielle instrumenter, fx aktier og obligationer. Kapitalkrav knyttet hertil skal medvirke til at kunne absor-

bere sådanne tab.

De konkrete forslag vedrører at udskyde anvendelsesdatoen for modpartsrisiko og markedsrisiko og imple-

menteringen af regulatorisk eftersyn af kreditinstitutternes interne modeller.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 270: Grund- og nærhedsnotat om justeringer som reaktion på covid-19-pandemien, fra erhvervsministeren

I lyset af den aktuelle situation, vigtigheden af at kreditinstitutterne kan holde

hånden under udlån til sunde husholdninger og virksomheder, og henset til

vigtigheden af hurtigt at kunne vedtage forslaget, støtter regeringen derfor

Kommissionens forslag og forventer at kunne støtte et kompromisforslag tæt

herpå.

Regeringen finder i princippet en forlængelse og udvidelse af IFRS 9-over-

gangsordningen for indfasning af effekten af nye regler for nedskrivning af

udlån på institutternes kapitalgrundlag uhensigtsmæssig i lyset af den øgede

kompleksitet af reglerne og den mindre gennemsigtighed af institutternes ka-

pitalforhold og sundhedstilstand. Det skyldes, at det er vigtigt for tilliden til

institutterne og den samlede sektor, at der er høj transparens af kapitalforhold,

og at data afspejler de reelle risici forbundet med institutternes udlånsvirk-

somhed. Dette var en vigtig lære af finanskrisen i 2008/09.

Regeringen anerkender dog samtidig, at Kommissionen følger de globale an-

befalinger fra Basel-komitéen tæt, og at der alene er tale om en udskydelse af

de tidligere vedtagne stramninger, og ikke permanente fravigelser. I dette lys

kan regeringen også acceptere de foreslåede justeringer til overgangsordnin-

gen for IFRS 9.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Samlenotat om erklæring vedr. fortsat kreditgivning til husholdninger og

virksomheder i lyset af COVID-19, herunder EU-myndigheders og natio-

nale finansielle myndigheders arbejde med at sikre finansielle virksomhe-

ders robusthed i lyset af COVID-19, er oversendt til Folketingets Euro-

paudvalg 15. april 2020 forud for uformelt ECOFIN 16. april 2020.

CRR II er forelagt Folketingets Europaudvalg 2. december 2016 forud for

ECOFIN 6. december 2016, 14. juni forud for ECOFIN 16. juni 2017, 1.

december forud for ECOFIN 5. december 2017, 12. marts forud for ECO-

FIN 13. marts 2018, 18. maj forud for ECOFIN 25. maj 2018 og 30. no-

vember 2018 forud for ECOFIN 4. december 2018.