Erhvervsudvalget 2019-20
ERU Alm.del Bilag 269
Offentligt
2188657_0001.png
NOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
6. maj 2020
20/05914-2
nsa-dep
Genopretningen af EU’s økonomi i lyset af Covid-19
1.
Resume
Den 15. maj afholdes uformelt videokonference møde for EU’s konkurrence-
evneministre om
genopretningen af EU’s økonomi i lyset af Covid-19.
Det
forventes, at Kommissionen på mødet vil fremlægge en status for arbejdet
med den kommende genopretningsplan, som pt. forventes præsenteret senere
i maj. Derudover forventes en drøftelse af, hvordan EU kan rustes mod frem-
tidige sundhedskriser. Genopretningsplanen forventes at tage afsæt i Rådet
og Kommissionens køreplan for genopretningen, som lægger vægt på fire
overordnede indsatsområder: et fuldt fungerende og revitaliseret indre mar-
ked, en investeringsindsats uden fortilfælde, global handling samt en koordi-
neret og effektiv styring ud af krisen. Kommissionens præsentation forventes
at anspore en politiske drøftelse af tilgangen til samt prioriteterne i genop-
retningen af EU’s økonomi.
Regeringen ser frem til Kommissionens genopretningsplan, der sammen
med de nationale initiativer skal bidrage til at få medlemsstaterne ud af
den aktuelle krise. Regeringen lægger vægt på, at der i genopretningen af
den europæiske økonomi er behov for at medtænke langsigtede løsninger
på navnlig det grønne og digitale område, der kan være med til at kickstarte
den europæiske økonomi, fastholde de langsigtede visioner i EU’s grønne
pagt og digitale strategi og lægge sporene til fremtidig vækst samt fast-
holde vejen mod et klimaneutralt EU senest 2050.
2.
Baggrund
Det Europæiske Råd anmodede den 26. marts Kommissionen om at udar-
bejde en langsigtet og mere detaljeret handlingsplan for genopretningen af
den europæiske økonomi (herefter omtalt genopretningsplan). Genopret-
ningsplanen forventes præsenteret senere i maj som del af en samlet genop-
retningspakke fra Kommissionen. Ud over genopretningsplanen forventes
pakken at indeholde et revideret forslag til EU’s flerårige budget (MFF), et
genopretningsinstrument, et forslag til forordning om EU’s indtægter samt et
revideret arbejdsprogram for 2020.
ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: EMs samlenotat vedr. uformelt konkurrenceevneministre den 15.05.20, fra erhvervsministeren
2/5
Kommissionens kommende genopretningsplan forventes at tage afsæt i
den køreplan, som Rådet og Kommissionen præsenterede den 21. april
2020 med titlen
”En køreplan for genopretning –
mod et mere modstands-
dygtigt, bæredygtigt og
fair Europa”.
Køreplanen sætter de overord-
nede principper og
rammer for genopretningen af EU’s økonomi, og
er et
resultat af et samarbejde mellem Kommissionen og Rådet.
Dertil kommer, at Kommissionen ventes at tage afsæt i de tidligere lancerede
strategier,
herunder navnlig meddelelserne ”Den
Europæiske Grønne Pagt”
(KOM (2019) 640),
”Europas digitale fremtid i støbeskeen” (KOM (2019)
67),
”En ny industristrategi for Europa” (KOM (2020) 102) samt ”En
ny
handlingsplan for den cirkulære økonomi for et renere og mere konkurrence-
dygtigt Europa”
(KOM (2020) 98).
3.
Formål og indhold
Det forventes, at drøftelsen dels vil fokusere på, hvordan EU kan rustes mod
fremtidige sundhedskriser, og dels hvordan EU på længere sigt skal få den
europæiske økonomi tilbage på fode i lyset af den økonomiske krise, som
Covid-19 har forårsaget.
I forhold til hvordan EU kan rustes mod fremtidige sundhedskriser forventes
en drøftelse af, hvordan EU i fællesskab kan styrke EU’s modstandsdygtig-
hed og samarbejde om forsyningssikkerhed inden for sundhedsområdet, her-
under i forhold til håndteringen af en eventuel anden smittespredningsbølge
og fremtidige pandemier.
Drøftelsen om genopretningen af EU’s økonomi på længere sigt forventes
rammesat af Kommissionen og Rådets køreplan for genopretningen offent-
liggjort den 21. april 2020. Heri fremhæves fire overordnede indsatsområder
som afgørende for en vellykket genopretning på mellemlang til lang sigte.
Det første indsatsområde er et fuldt fungerende og revitaliseret indre marked.
Her fremhæves det, at det indre marked er en afgørende komponent i vores
velfærd, og at modstandsdygtighed skal genskabes og yderligere uddybes.
Det fremhæves, at den grønne og den digitale omstilling skal spille en central
rolle i relanceringen af den europæiske økonomi, samt at EU skal sikre sin
strategiske uafhængighed gennem en dynamisk industripolitik, støtte til
SMV'er og nyetablerede virksomheder samt effektiv screening af uden-
landske direkte investeringer (FDI).
Det andet indsatsområde er igangsættelsen af en investeringsindsats uden
fortilfælde. Her tales der for en investeringsindsats i stil med Marshallpla-
nen, hvor der trækkes på offentlige investeringer på europæisk og nationalt
niveau og på mobilisering af private investeringer, med henblik på massive
ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: EMs samlenotat vedr. uformelt konkurrenceevneministre den 15.05.20, fra erhvervsministeren
2188657_0003.png
3/5
investeringer i grøn og digital omstilling samt cirkulær økonomi. Det frem-
hæves, at MFF’en vil være et centralt instrument for en varig genopretning
og et fuldt fungerende og moderniseret indre marked, samt at Den Europæ-
iske Investeringsbank (EIB) vil spille en central rolle de kommende år.
Det tredje indsatsområde er global handling, hvor det fremhæves, at EU
som global aktør har et særligt ansvar for at bidrage til at udforme en global
indsats gennem multilateralisme og en regelbaseret verdensorden, herunder
genoprettelse af handels- og forsyningsstrømme. Da pandemien er et glo-
balt fænomen, må den adresseres via internationalt samarbejde i fora som
FN, WTO, G20 og G7.
Det fjerde indsatsområde handler om, at EU, dets institutioner og medlems-
landene skal styre gennem krisen og dens genopretning på en modstands-
dygtig, effektiv, koordineret og værdibaseret måde.
4.
Europa-Parlamentets udtalelser
Ikke relevant.
5.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6.
Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Ikke relevant.
Økonomiske konsekvenser
Ikke relevant.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Ikke relevant.
8.
Høring
Ikke relevant.
9.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Drøftelsen forventes generelt at vise opbakning til en samlet genopretnings-
plan for EU indeholdende både kortsigtede og langsigtede tiltag til at genop-
rette den europæiske økonomi. Ift. drøftelsen af hvordan EU kan rustes til
fremtidige sundhedskriser forventes der at være stærk tilslutning til at opret-
holde katastrofelagre samt fortsætte fælles offentlige indkøb af fx personlige
værnemidler og respiratorer.
ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: EMs samlenotat vedr. uformelt konkurrenceevneministre den 15.05.20, fra erhvervsministeren
4/5
Med hensyn til genopretningsplanen forventes en række medlemsstater at un-
derstrege behovet for at tage en række industripolitiske værktøjer i brug for
navnlig at reducere EU’s afhængighed af kritiske sundhedsprodukter fra tred-
jelande. På den baggrund forventes en række lande i varierende grad at argu-
mentere for, at der oprettes et industrielt økosystem på sundhedsområdet, der
kan styrke de europæiske forsyninger af kritiske sundhedsprodukter, højne
investeringerne og bidrage til en større grad af koordination i udviklingen af
og forskningen i medicin og vacciner, samt etablere koordinerede statsstøtte-
projekter til støtte for udviklingen af den europæiske life science sektor. I for-
længelse heraf forventes et pres fra særligt de sydeuropæiske lande om sek-
torspecifikke tiltag inden for turisme, da sektorens økonomiske stilstand
kombineret med landenes store økonomiske afhængighed heraf udgør en
stor udfordring for disse lande.
Dertil kan der fra visse medlemsstater forventes at blive henvist til, at den
nuværende økonomiske krise nødvendigvis må føre til en lempelse af mål-
sætningerne i EU’s grønne pagt, således at industrien og arbejdspladserne
kan følge med, mens andre vil argumentere for, at genopretningen skal have
et væsentligt grønt fokus
og derigennem bidrage til, at EU’s høje klimaam-
bitioner fastholdes, idet de ses som en betingelse for vækst og beskæftigelse
på længere sigt. Således bakker i alt 18 medlemslande op om et dansk initie-
ret statement om, at den grønne pagt skal være et centralt omdrejningspunkt
for genopretningsplanen.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen ser frem til Kommissionens genopretningsplan, der sammen
med de nationale initiativer skal bidrage til at få medlemsstaterne ud af den
økonomiske krise, som COVID-19 har forårsaget.
Regeringen lægger vægt på, at et effektivt og fremtidssikret indre marked
udgør fundamentet for at genoprette den europæiske økonomi. Regeringen
lægger således vægt på, at genopretningsværktøjerne forankres i de euro-
pæiske værdier og kerneprincipper om fri og fair konkurrence, kontrol med
statsstøtte, ikke-diskrimination og bevarelse af åbne markeder.
Derudover lægger regeringen vægt på, at den grønne og digitale omstilling
samt cirkulær økonomi bliver vækstdrivere til at få EU ud af krisen og un-
derstreger betydningen af forskning og innovation herfor. Regeringen vil
arbejde for, at EU’s grønne pagt samt digitale strategi udgør rygraden for
EU’s langsigtede genopretningsplan, og at momentum fastholdes for at
kunne opnå de langsigtede målsætninger
heri bl.a. EU’s mål om klimaneu-
tralitet senest 2050. Regeringen vil i den forbindelse arbejde for, at inve-
steringerne i den grønne og digitale omstilling samt cirkulær økonomi bru-
ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: EMs samlenotat vedr. uformelt konkurrenceevneministre den 15.05.20, fra erhvervsministeren
5/5
ges som vækstmotor til at stimulere økonomisk aktivitet, vækst og fremti-
dens arbejdspladser. Med dette afsæt kan EU inspirere globalt, hvilket også
styrker EU’s globale handlingsspor.
Regeringen vil desuden arbejde for, at EU fokuserer på en række industri-
elle økosystemer til gavn for den grønne omstilling samt Europas digitale
og teknologiske kapaciteter. I den forbindelse arbejder regeringen for, at
brugen af statsstøtte fortsat begrænses til at afhjælpe markedsfejl eller til at
overkomme store samfundsmæssige udfordringer såsom den grønne om-
stilling.
Regeringen lægger stor vægt på, at drøftelsen ikke foregriber forhandlin-
gerne om MFF’en og evt. sammenhængende instrumenter, herunder en
genopretningsfond.
For at sikre EU’s modstandsdygtighed over for sundhedskriser og en evt.
ny anden bølge med smittespredning, lægger regeringen vægt på at priori-
tere forskning og innovation relateret til Covid-19 samt, at der findes en
løsning, der kan ruste EU mod fremtidige sundhedskriser. Hertil støtter re-
geringen, at der oprettes fælleseuropæiske katastrofelagre af personlige
værnemidler. Derudover støtter regeringen Kommissionens initiativ om
fælles offentlige indkøb i EU gennem den fælles indkøbsaftale.
Regeringen vil arbejde for, at der etableres et europæisk økosystem for vær-
nemidler, vacciner, medicin og medicinske produkter, der styrker forsy-
ningssikkerheden og fremmer en innovativ og konkurrencedygtig life sci-
ence sektor i EU. Regeringen arbejder for, at handlingsplanen bidrager til
at styrke omstillingsparatheden i erhvervslivet gennem moderne og digitale
produktionsformer, der sikrer, at virksomheder hurtigt og effektivt bliver i
stand til at tilpasse deres produktion og leverandørkæder i krisetider.
Regeringen har forståelse for, at der i krisetider kan være behov for at sikre
regionale forsyningslinjer for kritiske medicinske produkter og personlige
værnemidler inden for EU. Regeringen arbejder for, at eksportrestriktioner,
som begrænser den fri handel bør være begrundede, proportionale, midler-
tidige og transparente samt bør ske under iagttagelse af princippet om in-
ternational solidaritet. Regeringen lægger derudover vægt på, at alle tiltag
er i overensstemmelse med WTO-reglerne og understøtter det multilaterale
handelssystem.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.