Erhvervsudvalget 2019-20
ERU Alm.del Bilag 222
Offentligt
2174571_0001.png
GRUND OG NÆRHEDSNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
16 marts 2020
Europa-Kommissionens meddelelse om industripolitik
”En
ny
industristrategi for Europa” (KOM (2020) 102)
1.
Resumé
Europa-Kommissionen (herefter Kommissionen) offentliggjorde d. 10. marts
2020 sin strategi for EU’s industripolitik: En ny industristrategi for Europa
(COM/2020/102 final). Strategien sigter mod at forbedre EU’s
konkurrenceevne samt styrke omstillingen til en digital og klimaneutral
økonomi.
Med strategien lancerer Kommissionen en række konkrete handlingsplaner
og initiativer, hvoraf nogle allerede er præsenteret. Disse sammentænkes i
syv indsatsområder for industrien, der tilsammen skal understøtte den grønne
og digitale omstilling samt styrke EU's industri og erhvervsliv i den globale
konkurrence. Kommissionen vil 1) skabe sikkerhed for industrien gennem et
dybere og mere digitalt indre marked, 2) opretholde lige konkurrencevilkår
på globalt plan, 3) støtte industrien i omstillingen til klimaneutralitet, 4)
opbygge en mere cirkulær økonomi, 5) sætte fokus på industriel innovation,
6) understøtte opkvalificering og omskoling og 7) øge investeringer i og
finansiering af de to omstillinger. Strategien sætter herudover fokus på
Europas industrielle og strategiske autonomi samt en overordnet til gang til
industripolitikken, der bygger på offentlig-private partnerskaber.
Regeringen hilser industristrategien velkommen og støtter generelt
indholdet, herunder i særdeleshed Kommissionens ambitiøse tilgang til
omstillingen mod en digital, cirkulær og klimaneutral økonomi. Regeringen
mener, at industripolitikken fortsat skal bygges op omkring et fair og
konkurrencepræget indre marked, der tilskynder til innovation og
konkurrencedygtige virksomheder. Som supplement hertil anerkender
regeringen, at der kan være behov for yderligere målrettede indsatser for at
fremme den grønne omstilling og udviklingen af strategiske teknologier.
Regeringen arbejder for, at Kommissionens arbejde med udvælgelse af
såkaldte ’industrielle
økosystemer’ og oprettelse af industrialliancer sker
gennem en åben og inkluderende proces, hvor fokus er på at styrke de
generelle rammevilkår inden for de udvalgte teknologiområder, der bredt set
kan bidrage til at understøtte den grønne og digitale omstilling.
2.
Baggrund
Kommissionen lancerede den 10. marts 2020 meddelelsen
”En
ny
industristrategi for Europa”
(KOM (2020) 102), der sigter mod at forbedre
EU’s konkurrenceevne samt styrke omstillingen til en digital og
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 222: Grundnotat og nærhedsnotat om Europa-Kommissionens meddelelse En ny Industristrategi for Europa (KOM (2020) 102)
2174571_0002.png
2/13
klimaneutral økonomi. Meddelelsen blev modtaget i dansk sprogversion den
12. marts 2020.
Strategien er en del af en pakke af meddelelser, der også indeholder:
”Langsigtet handlingsplan for bedre gennemførelse og håndhævelse af
reglerne for det indre marked” (KOM (2020) 94), ”En SMV-strategi
for et
bæredygtigt og digitalt Europa” (KOM (2020) 103), ”Påpegning
og
håndtering af hindringer for det indre marked”
(KOM 2020/93)
samt ”
En
ny handlingsplan for den cirkulære økonomi for et renere og mere
konkurrencedygtigt Europa” (KOM (2020) 98).
Med industristrategien følger Kommissionen op på Det Europæiske Råds
konklusioner fra marts 2019 (EUCO 1/19), hvormed Rådet bad
Kommissionen præsentere en langsigtet industristrategi for at styrke
europæisk konkurrenceevne. Strategien bygger i høj grad videre på
Kommissionens igangværende arbejde og allerede lancerede strategier i
form af
”Den
Europæiske Grønne Pagt” (KOM (2019) 640 final) samt
meddelelsen om
”Europas
digitale fremtid i støbeskeen” (KOM (2019) 67
final).
3.
Formål og indhold
Formålet med strategien er at støtte omstillingen til en klimaneutral og
digitaliseret økonomi samt at gøre EU’s industri mere konkurrencedygtig på
globalt plan.
Kommissionen ønsker, at EU skal lede og drive den digitale og
klimaneutrale udvikling ved at understøtte investeringer i ny teknologi og
innovation. Ifølge Kommissionen er der behov for nye instrumenter til at
opnå reel global konkurrenceevne og for at sikre EU’s suverænitet og
teknologiske uafhængighed. EU skal dog ikke handle protektionistisk, men
tværtimod accelerere den grønne og digitale omstilling via entreprenørskab
og partnerskaber. Samtidig skal de europæiske værdier bevares og
tilgangen fortsat bygge på socialt bæredygtige og åbne markeder. Som et
nyt tiltag ønsker Kommissionen at udvælge og støtte udvalgte sektorer i
industrien via
såkaldte ’industrielle
økosystemer’, samt oprette en form for
offentlig-private partnerskaber gennem konkrete industrialliancer mellem
Kommissionen, medlemsstater, industrien og øvrige interessenter.
Kommissionen skitserer de politiske linjer og visioner for de tre drivende
elementer; global handel, grøn omstilling og digitalisering. For den globale
handel finder Kommissionen, at EU’s værdier og høje standarder for bl.a.
fødevare- og miljøbeskyttelse skal være et globalt pejlemærke og
konkurrenceparameter, bl.a. for løsninger inden for klima og digitalisering.
EU skal derfor heller ikke lukke sig om sig selv gennem protektionistiske
tiltag, men stå fast ved multilateral regelbaseret international handel. Fsva.
den grønne omstilling peger Kommissionen på, at nye industrialliancer og
offentlig-private investeringer bliver afgørende for at støtte op herom. EU-
institutioner, medlemsstater, regioner og industrien må sammen udvikle og
2
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 222: Grundnotat og nærhedsnotat om Europa-Kommissionens meddelelse En ny Industristrategi for Europa (KOM (2020) 102)
2174571_0003.png
3/13
investere i EU’s industri, herunder særligt i udvalgte industrielle økosystemer
og de energi-intensive sektorer. Der skal udvikles nye rentable løsninger for
udbud af ren energi og materialer for at skabe ledende markeder for rene
teknologier. Ift. digitaliseringen fremhæves det, at EU fortsat skal styrke det
digitale indre marked og den digitale infrastruktur med reference til
strategien;
”Europas digitale fremtid i støbeskeen”.
Der peges også på, at
EU’s digitale suverænitet er vigtig for sikkerheden og opretholdelse af
europæiske værdier om ansvarlighed.
De grundlæggende elementer i Europas industrielle omstilling
Med strategien lancerer Kommissionen en række konkrete handlingsplaner
og initiativer, hvoraf nogle allerede er præsenteret. Disse bindes sammen om
syv tilgange, der tilsammen skal understøtte den grønne og digitale omstilling
samt positionere EU på ny i den globale konkurrence.
For det første skal der skabes
sikkerhed for industrien gennem et dybere
og mere digitalt indre marked.
Her fremhæves Kommissionens
handlingsplan for håndhævelse og implementering, barriererapporten, SMV-
strategien, den digitale pakke
1
, standardisering og en politik for intellektuel
ejendom som vigtige elementer. Kommissionen har igangsat en undersøgelse
af, hvordan de nuværende konkurrenceregler anvendes, og om
retningslinjerne for horisontale og vertikale aftaler samt meddelelsen om
markedsafgrænsning fortsat er egnet til formålet. Man vil også se på, hvordan
mulighederne for at afsløre overtrædelser kan forbedres, og hvordan
efterforskningen kan fremskyndes. Kommissionen vil også iværksætte
sektorundersøgelser af nye og fremvoksende markeder. Den igangværende
evaluering af fusionskontrol og analysen af formålstjenligheden af
forskellige retningslinjer for statsstøtte indgår også i denne gennemgang.
Kommissionen fremhæver, at statsstøttereglerne skal sikre lige
konkurrencevilkår i Europa, hvorved man undgår et statsstøttekapløb i EU,
samtidig med, at der gives mulighed for støtte til vigtige mål af
samfundsmæssig interesse fx i forbindelse med den grønne og digitale
omstilling. Kommissionen vil sikre, at reviderede statsstøtteregler er på
plads i 2021 for en række prioriterede områder, herunder ift. støtte til energi
og miljøbeskyttelse.
For det andet sætter strategien fokus på at
opretholde lige
konkurrencevilkår på globalt plan.
Kommissionen vil undersøge,
hvordan antisubsidiemekanismer og -redskaber kan styrkes bedst muligt.
Kommissionen forventes at præsentere sine overvejelser i hvidbogen om
et instrument for udenlandske subsidier, som skal adressere de
konkurrenceforvridende virkninger, der forårsages af udenlandske
subsidier til virksomheder i det indre marked. Dette vil blive fulgt op af et
forslag til retsakt i 2021. Hvidbogen forventes ligeledes at behandle
”Europas digitale fremtid i støbeskeen” (KOM (2020) 67), Kommissionens hvidbog for
kunstig intelligens (KOM (2020) 65),
”En europæisk strategi for data” (KOM (2020) 66)
1
3
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 222: Grundnotat og nærhedsnotat om Europa-Kommissionens meddelelse En ny Industristrategi for Europa (KOM (2020) 102)
4/13
spørgsmålet om udenlandske, statsejede virksomheders adgang til
markeder for offentlige indkøb og EU-finansiering. Kommissionen
opfordrer til en hurtig vedtagelse af det foreslåede instrument for
internationale offentlige udbud (IPI-forordningen) (KOM (2016) 34 final).
Endelig vil Kommissionen udpege en øverste ansvarlig for håndhævelse af
handelsaftaler, der skal bidrage til at forbedre overholdelsen og
håndhævelsen af EU’s handelsaftaler.
Kommissionen ønsker for det tredje ligeledes at
støtte industrien i
omstillingen til klimaneutralitet.
Kommissionen fremhæver, at den vil
støtte banebrydende teknologier inden for karbonneutral stålproduktion,
fremlægge strategier inden for både kemikalie- og stålsektoren, forbedre
byggevarers bæredygtighed og bygningers energieffektivitet. Herudover
vil Kommissionen præsentere strategier for offshore vind og
sektorintegration, der bl.a. vil se på, hvordan der etableres et intelligent
samspil mellem bl.a. el, gas og varmesektoren I strategien for
sektorintegration forventes Kommissionens visioner for ren brint ligeledes
at blive præsenteret. Yderligere vil Kommissionen præsentere en strategi
for bæredygtig og intelligent mobilitet, der skal bidrage til, at EU’s
transportindustri bevarer deres globale teknologiske førerposition. Hvis
der fortsat er forskelle i klimaambitioner på globalt plan, vil
Kommissionen i 2021 foreslå en CO2-grænsehandelsmekanisme, i
overensstemmelse med WTO regler, for at reducere risikoen for
grænseoverskridende kulstoflækage.
Kommissionen vil ligeledes for det fjerde
opbygge en mere cirkulær
økonomi
og henviser til den nye handlingsplan for en cirkulær økonomi,
som blev præsenteret i forlængelse af industristrategien. Handlingsplanen
vil skabe en politisk ramme for bæredygtige produkter og fremhæver
særlige brancher og centrale værdikæder, som Kommissionen vil sætte
særligt fokus på. Dette omfatter bl.a. forbedrede rettigheder for
forbrugerne, der skal give dem bedre mulighed for at tage en aktiv rolle i
den cirkulære økonomi samt foranstaltninger for virksomhedsledelse og
rapportering. Endelig omfatter handlingsplanen initiativer, der tager sigte
på øget brug af data og digitale løsninger til fremme af cirkulær økonomi.
Kommissionen sætter for det femte også fokus på
industriel innovation
og opfordrer til, at man anlægger en risikovillig tilgang til investeringer i
banebrydende teknologi. Konkret vil Kommissionen lancere offentlig-
private partnerskaber inden for rammerne af Horisont Europa-
forskningsprogrammet samt en meddelelse om fremtidig forskning og
innovation og det europæiske forskningsrum, ligesom Innovationsfonden
vil være fuldt lanceret fra 2021.
For det sjette ønsker Kommissionen for
opkvalificering og omskoling,
at
kvalifikationsdagsordenen skal understøttes bedre, bl.a. gennem en ny pagt
for færdigheder og en ny plan for digital uddannelse.
4
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 222: Grundnotat og nærhedsnotat om Europa-Kommissionens meddelelse En ny Industristrategi for Europa (KOM (2020) 102)
5/13
Det syvende og sidste fokusområde omhandler
investering og
finansiering af omstillingen.
Ud over de europæiske fonde for den
kommende budgetperiode henviser Kommissionen navnlig til
statsstøtteinstrumentet ’vigtige
projekter af fælleseuropæisk interesse’
(IPCEI), som Kommissionen ønsker anvendt til at bygge offentlig-private
partnerskaber til investering og finansiering. Kommissionen vil i 2021
lancere reviderede statsstøtteregler for IPCEI. Denne revision har til formål
at skabe mere klarhed over vilkårene for sådanne projekter, der ledes af
medlemsstaterne inden for centrale sektorer. Kommissionen ønsker med
revisionen også at hjælpe SMV’er med bedst muligt at deltage fuldt ud i
fremtidige projekter. Endelig fremhæver Kommissionens dens nye
handlingsplan for kapitalmarkedsunionen samt en ny strategi for digital
finans.
Styrke Europas industrielle og strategiske autonomi
Strategien sætter fokus på Europas industrielle og strategiske autonomi. Med
henvisning til de risici, der er forbundet med udenlandske investeringer,
fremhæver Kommissionen regelsættet for screening af udenlandske direkte
investeringer ((EU) 2019/452). Disse regler finder anvendelse fra oktober
2020, og Kommissionen vil se på yderligere styrkelse af dette redskab.
For at styrke EU’s digitale infrastrukturer ønsker Kommissionen, ud over
arbejdet med 5G og cybersikkerhed, at EU skal udvikle en
kvantekommunikationsinfrastruktur, der skal udvikles med henblik på, at EU
inden for de næste 10 år kan anvende en certificeret og sikker start-til-slut-
infrastruktur.
Hertil kommer, at Kommissionen ønsker at understøtte udviklingen af en
række centrale teknologier, der skal understøtte den strategiske
infrastruktur: robotteknologi, mikroelektronik, højtydende databehandling
og datacloudinfrastruktur, blockchain, kvanteteknologier, fotonik,
industriel bioteknologi, biomedicin, nanoteknologi, lægemidler,
avancerede materialer og teknologier.
Yderligere fremhæves forsvars- og rumfartssektoren og samarbejdet
mellem industrien og civilsamfundet som værende af afgørende betydning
for at håndtere sikkerhedsrisici
–
men også for at overføre brugen af
innovative teknologier til gavn for industrien generelt. I den forbindelse
peges på Den Europæiske Forsvarsfond som instrument til at hjælpe med
at overkomme den ellers fragmenterede europæiske forsvarsindustri ved at
facilitere grænseoverskridende samarbejde. Den Europæiske Forsvarsfond
skal bidrage til opbygningen af en integreret forsvarsindustriel base i EU,
gennem investeringer i de forsvarsindustrielle værdikæder og
forsyningskæder samt støtte til udviklingen af disruptive teknologier.
5
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 222: Grundnotat og nærhedsnotat om Europa-Kommissionens meddelelse En ny Industristrategi for Europa (KOM (2020) 102)
2174571_0006.png
6/13
Der argumenteres endvidere for et nyt fokus på råstoffer med henblik på at
styrke forsyningssikkerheden, for at understøtte sektorerne for e-mobilitet,
batterier, vedvarende energi, lægemidler, luft- og rumfart, forsvar og
digitale applikationer samt medicinske og farmaceutiske produkter. Hertil
vil en ny EU-lægemiddelstrategi se på muligheden for at fremme
tilgængelighed,
prisoverkommelighed,
bæredygtighed
og
forsyningssikkerhed for lægemidler. Behovet herfor er blevet understreget
af de seneste begivenheder i forbindelse med udbruddet af Coronavirus
2019.
En partnerskabstilgang
Endelig fremhæver strategien den overordnede offentlig-private
partnerskabstilgang til industripolitikken. Kommissionen vil foretage en
systematisk analyse af industrien mhp. at identificere og vurdere forskellige
risici og behov i såkaldte
’industrielle
økosystemer’, i takt med, at industrien
begynder den digitale og klimaneutrale omstilling i en konkurrencepræget
verden. I forbindelse med denne analyse vil Kommissionen arbejde tæt
sammen med et nyt inkluderende og åbent industriforum bestående af
repræsentanter for industrien, arbejdsmarkedets parter, forskere,
medlemsstaterne og EU’s institutioner. Hertil vil eksperter fra specifikke
sektorer blive inddraget til at dele deres viden.
Nogle af disse industrielle økosystemer kan på grund af deres særlige
karakter have behov for særlig, målrettet støtte. Denne kan tage form af
reguleringsmæssige foranstaltninger, tilvejebringelse af finansiering eller
bedst mulig udnyttelse af handelsdefensive instrumenter. Fremskridtene vil
løbende blive overvåget i samarbejde med Europa-Parlamentet og Rådet.
Kommissionen finder, på baggrund af bl.a. arbejdet i Batterialliancen, at
tilgangen med industrialliancer kan være et hensigtsmæssigt værktøj til at
understøtte industrien.
Kommissionen identificerer ren brint som et eksempel på et område, hvor en
industrialliance kan have værdi, og vil derfor fremsætte et forslag om at
lancere en ny europæisk alliance for ren brint, der samler investorer samt
offentlige, institutionelle og industrielle partnere. Alliancen vil bygge på det
eksisterende arbejde med at identificere teknologiske behov,
investeringsmuligheder, lovgivningsmæssige barrierer og katalysatorer.
Fremtidige alliancer bør ifølge Kommissionen også omfatte
lavkulstofindustrier, industrielle clouds og platforme samt råvarer.
4.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har ikke forholdt sig til meddelelsen.
5.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 222: Grundnotat og nærhedsnotat om Europa-Kommissionens meddelelse En ny Industristrategi for Europa (KOM (2020) 102)
2174571_0007.png
7/13
6.
Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Meddelelsen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske eller statsfinansielle
konsekvenser.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Meddelelsen har ikke konsekvenser for beskyttelsesniveauet og medfører
ikke i sig selv administrative konsekvenser for dansk erhvervsliv.
8.
Høring
Industristrategien har været sendt i høring i EU-specialudvalget for
konkurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål med frist for
bemærkninger den 20. marts 2020. Der er indkommet høringssvar fra
Dansk Industri, Dansk Erhverv, Dansk Byggeri, Danske Maritime,
Akademikerne og TDC.
Generelle bemærkninger
Dansk Industri
(DI) kvitterer for den fornuftige balance mellem et fokus
på at styrke markedsintegrationen og konkurrencen i EU skærpet
teknologiudviklingen. DI noterer med tilfredshed målet om den grønne og
digitale transformation, hvor industrielle- såvel som offentlige data vil
blive en væsentlig ressource, herunder ved at fremme adgang til og deling
af data. DI hilser strategiens fokus på det indre marked velkommen, og ser
denne som nøglen til en effektiv fælleseuropæisk håndtering af
klimaudfordringerne, og en bæredygtig udvikling i bredere forstand. De
økonomiske muligheder, der følger af en datadrevet økonomi, kan kun
ligeledes realiseres, hvis de er forankret i et velfungerende indre marked.
DI
deler Kommissionens vurdering af, at EU’s uafhængige
konkurrencepolitik har bidraget betydeligt til europæiske virksomheders
konkurrenceevne. Fsva. fitness check af konkurrencereglerne fremhæver
DI, at reglernes primære formål fortsat bør være at sikre hård, men fair,
konkurrence internt i Europa. Tilsvarende bør formålet med fitness checket
af EU’s statsstøtteregler være at minimere
brugen af statsstøttemidler og
tildeles områder, der understøtter politiske mål, som klima- og miljømål.
DI støtter ambitionen om et mere strategisk fokus i relation til
teknologiudvikling, herunder for Europas digitale infrastruktur, som 5G og
cybersecurity, samt nye teknologier, der kan fremme en digital og
bæredygtig retning for industrien. DI støtter det overordnede mål om at
udvide samarbejdet om store teknologiprojekter på tværs af medlemslande
7
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 222: Grundnotat og nærhedsnotat om Europa-Kommissionens meddelelse En ny Industristrategi for Europa (KOM (2020) 102)
2174571_0008.png
8/13
og pulje offentlige og private forskningsmidler, herunder for gennem de
foreslåede industrialliancer. DI opfordrer regeringen til at fastholde en tæt
dialog med erhvervslivet om perspektiverne for dansk deltagelse i sådanne
alliancer.
Dansk Erhverv
(DE) finder, at Kommissionen ligger op til en udvidet
brug af statsstøtte igennem de særlige IPCEI-projekter, men ikke en
grundlæggende ændring af fusionsreglerne. DE er bekymrede for, at
statsstøtte og ændringer af konkurrencereglerne vil ende i protektionisme
og et uhensigtsmæssigt statsstøtteræs både internt i EU og ift. tredjelande.
DE mener dette ikke er i Danmarks interesse, da det vil ramme forbrugerne
og virksomheder uhensigtsmæssigt, og sandsynligvis ende i et ringere
incitament til at innovere.
DE noterer,
at udtrykkene ”suverænitet” og ”strategisk autonomi” bruges
på en meget tilfældig måde. Det vil være formålstjenstligt, at
Kommissionen definerer, hvad der menes, således at det ikke bliver en
gyldig retfærdiggørelse for hvilket som helst protektionistisk forslag, som
DE opfordre til ikke at forfalde til.
DE mener, at europæiske virksomheder bliver konkurrencedygtige ved at
sikre et velfungerende indre marked og ved at bruge de almindelige
handelsdefensive instrumenter, FDI-screening og det nye initiativ omkring
statsejede selskaber fra tredjelande, til at beskytte os mod dumping udefra.
Tilsvarende noterer DI, at strategien fremhæver en række handelspolitiske
instrumenter, der skal fremme industriel og strategisk autonomi.
Ambitionen må dog ikke realiseres på bekostning af europæiske
virksomheders adgang til globale værdikæder. De handelspolitiske
instrumenter kan med rette tages i brug for at sikre level playing field i
relation til unfair konkurrence fra 3. lande. DI støtter derfor indføring af en
screenings-ordning for udenlandske investeringer. Men det vil være mest
hensigtsmæssigt at afvente den nationale implementering af
investeringsscreeningen og evaluere effekten af disse tiltag, førend der
foretages yderligere tiltag på dette område.
Dansk Byggeri
støtter EU-kommissionens omdrejningspunkter for vækst
i det indre marked via den Grønne Pagt og Europas Digitale Fremtid.
Dansk Byggeri lægger særlig vægt på, strategiens fokus på en europæisk
industripolitik, som er baseret på: konkurrence, åbne markeder,
verdensførende research og teknologier, et stærkt indre marked med færre
barrierer og administrative byrder samt at undgå protektionisme og
skævvridning af markeder. Disse principper bør EU kommissionen
fastholde ved alle strategiens forslag, så man ikke indfører øget statsstøtte
og vælger en ”picking the winners” strategi.
Dansk Byggeri mener, at mange danske og europæiske virksomheder
oplever en øget og ofte unfair konkurrence fra virksomheder i 3. lande, og
støtter derfor Kommissionens ønske om at skabe lige og fair regler både på
8
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 222: Grundnotat og nærhedsnotat om Europa-Kommissionens meddelelse En ny Industristrategi for Europa (KOM (2020) 102)
2174571_0009.png
9/13
det europæiske marked og uden for det indre marked. Dansk Byggeri
mener derfor også, at det er vigtigt, at Kommissionen vil fortsætte
indsatsen i Verdenshandelsorganisationen WTO.
Danske Maritime
hilser det velkomment, at den europæiske maritime
industri fremhæves som en af de nøgleindustrier, der skal drive
omstillingen i Europa frem mod såvel klimaneutralitet som digitalt førende
i verden. Danske Maritime håber, at Kommissionens kommende strategi
for bæredygtig og smart mobilitet vil indeholde tilstrækkeligt ambitiøse
tiltag og instrumenter, der fremtidssikrer industrien, herunder bl.a. via en
øget indsats for forskning, udvikling og innovation.
Akademikerne
mener, at hvis EU skal gå forrest og sikre økonomisk og
social fremgang gennem digital og grøn omstilling forudsætter det, solide
investeringer, når det drejer sig om en omlægning af energiproduktion og
-forbrug. Akademikerne understreger betydningen af samarbejdet mellem
centrale aktører i den offentlige og private sektor og mellem EU-
medlemslande for at udvikle og teste nye energiinfrastrukturløsninger.
Akademikerne hilser det velkomment, at Kommissionen tilkendegiver, at
der er opstået et behov for nye former for beskyttelse, rettigheder til dem,
som arbejder via digitale platforme. Akademikerne skal foreslå en kritisk
gennemgang af konkurrencereglerne med henblik på at vurdere, om de er
up to date og giver små nye spillere adgang til markedet.
Akademikerne mener, at mange små startups spiller en central rolle i
udviklingen af nye rene teknologier, og vil opfordre til at startup
virksomheder inddrages i store nationale og tværnationale
innovationsprojekter. Akademikerne mener, at forskningsinvesteringer
inden for data og tekniske områder er afgørende for en innovativ
industriproduktion. Akademikerne mener også, at efteruddannelse er et
vigtigt led i omstillingen for alle lønmodtagergrupper, og at arbejdstagerne
skal sikres indkomst ved deltagelse i efteruddannelse og
kompetenceudvikling.
TDC
værdsætter Kommissionens fokus på at booste europæiske industrier
og erhvervsliv.
Generelt er det TDC’s opfattelse, at digitalisering af
Danmark og Europa i høj grad skal bidrage til at skabe succeser i den
globale økonomi og sikre, at virksomhederne har den nødvendige
konkurrencedygtighed til det globale marked. Det er i særdeleshed positivt,
at Kommissionen sammenkæder erhvervspolitik med digitaliserings- og
telepolitik. TDC finder det hensigtsmæssigt, at den europæiske datastrategi
forankres bredt, og herunder bliver fulgt op af alle relevante myndigheder.
TDC er generelt fortalere
for et ’level playing field’, og det bør tilsvarene
også være udgangspunktet her.
TDC er enige i, at Europas digitale transformation, sikkerhed og
teknologiske suverænitet er dybt afhængig af velfungerende digital
9
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 222: Grundnotat og nærhedsnotat om Europa-Kommissionens meddelelse En ny Industristrategi for Europa (KOM (2020) 102)
2174571_0010.png
10/13
infrastruktur. Den for nyligt fremlagt 5G-værktøjskasse fra januar 2020 og
anbefalingerne om cybersikkerhed i 5G-netværk fra marts 2019 er gode
udgangspunkter at bygge videre på. TDC støtter ydermere at opdatere 5G-
handlingsplanen fra 2016 samt at påbegynde arbejdet med en 6G ditto
inden udgangen af den nuværende kommissionsperiode.
TDC hilser Kommissionens fokus på elektronik og IKT-sektoren
velkommen i henhold til at udløse potentialet for en højere grad af cirkulær
økonomi inden for elektronik.
TDC finder det positivt, at strategien sætter fokus på uddannelse og
opkvalificeringen specielt af digitale kompetencer da disse vurderes som
afgørende for virksomheders konkurreevne nu og i fremtiden. TDC ser et
stigende behov for medarbejdere, som kan kombinere sin faglighed med
teknisk digital forståelse. Derfor anbefaler TDC, at EU's uddannelses- og
opkvalificeringsinitiativer også har fokus på at sikre flere ”it-integratorer”
og hybrid-profiler, som kan bygge bro mellem forretning og digital
udvikling.
Udvælgelse af særlige sektører og statsstøtte hertil
DI
og
DE
mener at der som udgangspunkt ikke bør udvælges særlige
sektorer eller virksomheder (en Picking the winners”-tilgang),
der er
berettigede til statsstøtte og finder at statsstøtte gennem Important Project
of Common European Interests (IPCEI) kun bør tages i brug, når der reelt
er tale om markedsfejl. IPCEI-instrumentet må endvidere ikke virke
markedsforstyrrende og bør samtidig komme såvel små som store
virksomheder til gavn. Kommissionen bør i tillæg hertil også have et
betydeligt fokus på at sikre, at EU’s
rammelovgivning inden for udvalgte
teknologiområder understøtte udviklingen. DI og DE ønsker ifm.
udvælgelsen af og i det videre arbejde med de udvalgte projekter, herunder
i det foreslåede ”Industrial Forum”, at der kommer større fokus på
transparens og demokratisk kontrol i beslutningsprocesserne. DE mener, at
Danmark og dansk erhvervslivs bør være opmærksomme på, at der kan og
skal investeres fra offentlig side i ”grønne” (infrastruktur) projekter, men
fokus bør være på, at disse rent faktisk bidrager til europæiske mål og giver
reel grøn merværdi.
DE
noterer sig med tilfredshed, at Kommissionen er gået fra at ligge op til
mere specifik sektor eller virksomhedsstøtte til at brede brugen af eventuel
statsstøtte ud til ”industrielle økosystemer” –
hvilket antyder en bredere
tilgang
–
som vil være mindre forvridende for økonomien. Det antydes, at
der med vendingen ”økosystemer” ligges op til, at også SMV’er bliver set
som en del af industrien
–
og at der i forbindelse med de kommende
projekter under IPCEI kan gives nemmere adgang til SMV’er.
Danske Maritime
hilser det velkomment, at Kommissionen vil revidere
EU's statsstøtteregler mhp. bedre at kunne understøtte den grønne og
digitale omstilling. Det er dog vigtigt, at revisionen ikke åbner op for
10
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 222: Grundnotat og nærhedsnotat om Europa-Kommissionens meddelelse En ny Industristrategi for Europa (KOM (2020) 102)
2174571_0011.png
11/13
tildeling af støtte til ikke markedsmæssige bæredygtige projekter ej heller
til urentable virksomheder, da en sådan støtte risikerer at skade den danske
maritime industris konkurrenceevne i forhold til andre europæiske landes.
Kommissionens nuværende kontrolbeføjelser med hensyn til tildeling af
statsstøtte bør fastholdes.
Danske Maritime noterer, at Kommissionen forventer at gennemføre en
screening og analyse af udvalgte industriers behov for særskilte
instrumenter og politiktiltag, og Danske Maritime forventer, at den
europæiske maritime industri vil være blandt de udvalgte industrier.
9.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke konkrete oplysninger om andre
landes holdninger til selve meddelelsen. Det forventes, at der vil være
generel opbakning til industristrategien. Samtidig ventes modsatrettede
holdninger til, hvordan EU’s økonomiske vækst understøttes bedst,
herunder vægtningen af det indre marked over for lempelse af
konkurrencereglerne og en større anvendelse af statsstøtte til at understøtte
EU’s globale konkurrenceevne. På den ene side står de klassiske
industritunge medlemsstater, der ventes at lægge vægt på øget anvendelse
af statsstøtte, mens særligt mindre medlemsstater ventes at betone
vigtigheden af ikke at opgive grundprincipperne i det indre marked og
argumentere for fremme af de generelle erhvervsvilkår.
10.
Regeringens
foreløbige
generelle holdning
Regeringen hilser industristrategien velkommen og støtter generelt
indholdet, herunder i særdeleshed Kommissionens ambitiøse tilgang til
omstillingen mod en digital, cirkulær og klimaneutral økonomi.
Regeringen lægger vægt på, at industripolitikken får et grønt og
bæredygtigt sigte, og at udviklingen mod et klimaneutralt og cirkulært
samfund går hånd i hånd med en konkurrencedygtig økonomi, der
understøtter grønne løsninger, produkter og forretningsmodeller som en
europæisk styrkeposition. Regeringen ser således industripolitikken som et
væsentligt instrument til at indfri EU’s målsætninger og klimaambitioner i
den europæiske grønne pagt, der anses som Europas nye vækststrategi.
Regeringen finder det centralt, at industrien også bidrager til den grønne
omstilling, herunder gennem
en styrkelse af EU’s kvotehandelssystem.
Regeringen er enig i, at EU skal have stærke teknologiske kapaciteter på
det digitale område for at kunne høste fordelene ved digitaliseringen og
mindske afhængighed af tredjelande på visse nøgleteknologier. I den
henseende hilser regeringen det velkomment, at Kommissionens strategier
på det digitale område tænkes sammen med industripolitikken. Regeringen
støtter Kommissionens ambitioner om at forme en digital fremtid, der
tjener befolkningens og samfundets interesser, og som er forankret i
11
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 222: Grundnotat og nærhedsnotat om Europa-Kommissionens meddelelse En ny Industristrategi for Europa (KOM (2020) 102)
12/13
europæiske værdier. Regeringen anser koordinerede indsatser indenfor
cybersikkerhed som positive og lægger i den forbindelse vægt på, at disse
udformes med passende fleksibilitet til den nationale implementering, og
at cybersikkerhed tænkes ind fra starten i relevante initiativer.
Regeringen mener, at industripolitikken fortsat skal bygges op omkring et
fair og konkurrencepræget indre marked, der tilskynder til innovation og
konkurrencedygtige virksomheder, idet regeringen finder at et effektivt
indre marked i Europa er det primære redskab til at sikre danske jobs, vækst
og konkurrenceevne. Som supplement hertil anerkender regeringen, at der
kan være behov for yderligere målrettede indsatser, der fremmer
strategiske teknologier og sektorer i Europa. I den forbindelse lægger
regeringen vægt på, at særlig målrettet støtte til udvalgte sektorer eller
teknologier er til gavn for den grønne omstilling samt styrker Europas
digitale og teknologiske kapaciteter.
Regeringen er positiv over for Kommissionens intention om at oprette et
industriforum og lægger vægt på åbne og inkluderende processer, hvor
industrien og andre interessenter kan tages med på råd ifm. udvælgelsen af
sektorer eller teknologier. Hertil lægger regeringen stor vægt på, at der i de
enkelte initiativer, herunder ifm. oprettelsen af konkrete industrialliancer
og anvendelsen af
IPCEI’s
til at fremme særlige værdikæder eller
industrielle økosystemer, sikres transparens og åbenhed for alle
interesserede medlemsstater, og at SMV’er sikres muligheder for at indgå
i konkrete projekter. Med udgangspunkt i dette er regeringen åben over for
forslaget om en europæisk brintalliance.
I forlængelse heraf lægger regeringen stor vægt på, at statsstøtte kun er ét
blandt flere instrumenter til at fremme såkaldte industrielle økosystemer
og industrialliancer. Således arbejder regeringen for, at Kommissionens
arbejde med industrielle økosystemer og udvalgte industrialliancer
fokuserer på at styrke de generelle rammevilkår inden for de udvalgte
teknologiområder, der bredt set kan bidrage til at understøtte den grønne
og digitale omstilling. I den forbindelse arbejder regeringen for, at brugen
af statsstøtte fortsat begrænses til at afhjælpe markedsfejl eller til at
overkomme store samfundsmæssige udfordringer såsom den grønne
omstilling.
Regeringen støtter Kommissionens fokus på betydningen af forskning og
innovation for en konkurrencedygtig europæisk industri og løsning af de
store samfundsudfordringer. Regeringen finder, at ambitiøse investeringer
i grøn forskning og innovation er afgørende for at levere på Parisaftalen og
EU’s klimamål og er enig i, at høj forsknings- og innovationsintensitet er
en forudsætning for den fremtidige europæiske konkurrenceevne på det
digitale område.
12
 ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 222: Grundnotat og nærhedsnotat om Europa-Kommissionens meddelelse En ny Industristrategi for Europa (KOM (2020) 102)
2174571_0013.png
13/13
Regeringen arbejder for, at revideringen af konkurrence- og
statsstøttereglerne fokuserer på en tilpasning og opdatering af reglerne, så
udviklingen af nye teknologier afspejles og kan håndteres. Hertil lægger
regeringen vægt på, at en revision ikke fører til generelle lempelser i
konkurrence- eller statsstøttereglerne. Det er en prioritet for regeringen, at
EU’s konkurrenceregler håndhæves effektivt, så markederne reguleres
hensigtsmæssigt.
Regeringen hilser den kommende lægemiddelstrategi velkommen, og finder
det på den baggrund vigtigt, at ønsket om at fremme tilgængelighed,
prisoverkommelig, bæredygtighed og forsyningssikkerhed ikke må
svække den innovative medicinalindustris incitament og muligheder for at
investere i forskning og udvikling af ny medicin.
Regeringen støtter ambitionen om, at Den Europæiske Forsvarsfond skal
bidrage til at løse de grænseoverskridende udfordringer på EU’s
forsvarsmarked og frembringe nye militære kapaciteter, der understøtter et
stærkt Europa. Vedrørende fondens indretning lægger regeringen vægt på,
at dens overordnede fokus på fremme af konkurrenceevne fastholdes, og
at tredjelandsaktører på baggrund af individuelle sikkerhedsvurderinger
kan deltage i konsortier på sikre og rimelige vilkår uden at modtage EU-
støtte.
Regeringen støtter et fokus på at skabe og opretholde lige
konkurrencevilkår på globalt plan, herunder gennem en modernisering af
WTO og multilateral regulering af offentlig finansiering af handel mhp. at
sikre og håndhæve globale handelsregler, så ulige handelsvilkår
adresseres, samt sikre bedre vilkår for bæredygtig handel. Regeringen
støtter, at forordningen for screening af udenlandske direkte investeringer
i EU kontinuerligt skaber en effektiv ramme for medlemsstaternes
screening af direkte udenlandske investeringer, der kan være
problematiske i forhold til sikkerhed og offentlig orden, samtidig med at et
åbent investeringsmiljø understøttes.
Regeringen anerkender behovet for nye instrumenter, der kan håndtere
konkurrenceforvridende effekter som følge af, at virksomheder med en
ureguleret dominerende markedsposition eller statsstøttede virksomheder
fra tredjelandes agerer på det indre marked.
11.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
13