ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Grund- og nærhedsnotat om Europa-Kommissionens meddelelse "Påpegning og håndtering af hindringer på det indre marked", KOM (2020) 0093, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2019-20
ERU Alm.del Bilag 217
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Europa-Kommissionens meddelelse

”Påpegning

og håndtering af hin-

dringer på det indre marked” (KOM (2020) 93)

Resumé

Europa-Kommissionen (herefter Kommissionen) præsenterede den 10. marts

2020 meddelelsen ”Påpegning

og håndtering af hindringer på det indre

marked” (KOM (2020) 93). Meddelelsen identificerer de 13 hyppigst rap-

porterede barrierer på det indre marked og hovedårsager til barriererne

samt kommer med anbefalinger til tiltag, som skal begrænse barriererne.

Regeringen anser et effektivt indre marked som det primære redskab til at

sikre danske jobs, vækst og konkurrenceevne, idet det indre marked også må

være fair, beskytte mod social dumping og sikre lønmodtagerrettigheder. Re-

geringen hilser Kommissionens meddelelse velkommen, og ser frem til Kom-

missionens videre arbejde med at fjerne barrierer på det indre marked.

Regeringen anser meddelelsen som et godt faktabaseret udgangspunkt for

Kommissionens indsats for at sikre bedre håndhævelse og mere ensartet im-

plementering, som er beskrevet i meddelelsen en.

”Langsigtet

handlingsplan

for bedre gennemførelse og håndhævelse

af reglerne for det indre marked”

(KOM (2020) 94).

Baggrund

Kommissionen præsenterede den 10. marts 2020 meddelelsen ”Påpegning

og håndtering af hindringer

på det indre marked” (KOM

(2020) 93). Med-

delelsen blev modtaget i dansk sprogversion den 18. marts 2020.

Meddelelsen er en del af en pakke af meddelelser, der også indeholder ”Lang-

sigtet handlingsplan for bedre gennemførelse og håndhævelse af reglerne for

det indre marked” (KOM

(2020) 94),

”En SMV-strategi

for et bæredygtigt

og digitalt Europa”

(KOM

(2020) 103),

”En ny industristrategi for Europa”

(KOM (2020) 102), samt

”En

ny cirkulær handlingsplan for et renere og mere

konkurrencedygtigt Europa (KOM (2020) 98).

Med meddelelsen følger Kommissionen op på Det Europæiske Råds opfor-

dring fra 22. marts 2019 (ST 1 2019 INIT) om at fjerne alle tilbageværende

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Grund- og nærhedsnotat om Europa-Kommissionens meddelelse "Påpegning og håndtering af hindringer på det indre marked", KOM (2020) 0093, fra erhvervsministeren

uberettigede barrierer på det indre marked samt at undgå nye uberettigede

barrierer.

Rådet for konkurrenceevne opfordrede i maj 2019 (9743/19) til, at uberetti-

gede barrierer for handel i EU skulle fjernes, særligt for tjenesteydelser, og

anmodede Kommissionen om at færdiggøre en undersøgelse af eksisterende

barrierer i marts 2020.

Kommissionens meddelelse om barrierer på det indre marked bygger på re-

sultaterne i to rapporter. Dels

”Resultattavlen

for forbrugermarkederne

2019”,

som bygger på en analyse af europæiske forbrugeres

holdninger til

grænseoverskridende handel. Dels

rapporten ”Brugerrejser i det indre mar-

ked: Praktiske forhindringer og barrierer”

(SWD (2020) 54), der både om-

handler virksomhedernes eksport af varer og tjenesteydelser og etablering af

virksomhed i et andet EU-land.

Formål og indhold

Formålet med Kommissionens meddelelse er at identificere eksisterende bar-

rierer på det indre marked, og hvorledes disse barrierer kan fjernes. Medde-

lelsen oplister de 13 hyppigst rapporterede barrierer på det indre marked, som

virksomheder og forbrugere oplever. Meddelelsen tager udgangspunkt i bru-

gerrejser for hhv. virksomheder og forbrugere, og grupperer barriererne efter,

hvor i eksport- eller købsprocessen barriererne findes. Det er særligt

SMV’er

og fagfolk, der rammes hårdest af de 13 barrierer. Derudover redegør Kom-

missionen for hovedårsager til barriererne og giver bud på de vigtige tiltag

for at fjerne eller mindske barriererne.

De 13 hyppigst rapporterede barrierer på det indre marked er følgende:

1. Vanskeligheder med at få adgang til oplysninger om bl.a. mulighederne

på markederne og potentielle samarbejdspartnere samt problemer med

at skaffe viden om relevante lovregulerede krav.

2. Besværlige og komplekse administrative procedurer i forbindelse med

salg af varer eller tjenesteydelser i en anden medlemsstat.

3. Ulige adgang til offentlige indkøb.

4. Ineffektivitet, som skyldes nationale tekniske krav, standarder eller

andre regler i bestemte sektorer, som strider mod EU-regler.

5. Særligt servicesektoren oplever problemer vedrørende adgangskrav i

relation til specifikke aktiviteter eller professioner.

6. Forbrugere og virksomheder oplever, at deres grænseoverskridende

købsanmodning bliver afvist.

7. Forbrugernes manglende tillid til grænseoverskridende onlinekøb.

8. Forbrugere er mål for grænseoverskridende svindel.

9. Byrdefulde procedurer på grund af forskelle i skattesystemer og forvalt-

ninger.

10. Problemer med at løse handelsretlige konflikter og opkrævning af beta-

linger.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Grund- og nærhedsnotat om Europa-Kommissionens meddelelse "Påpegning og håndtering af hindringer på det indre marked", KOM (2020) 0093, fra erhvervsministeren

11. Problemer med at registrere erhvervsaktivitet i andre medlemsstater.

12. Mangel på kvalificeret arbejdskraft og misforhold mellem efterspurgte

og udbudte kvalifikationer, hvilket hindrer virksomhederne i at ekspan-

dere på det indre marked.

13. Sprogbarrierer.

Kommissionen har identificeret følgende hovedårsager til barriererne:

1. Valg af lovgivning på EU-niveau og nationalt i medlemsstaterne

Én af forklaringerne på, at virksomheder fx oplever komplekse administra-

tive procedurer og nationale tekniske krav, er medlemsstaternes forskellige

tilgange til at implementere EU-regulering. Dette problem er særligt gæl-

dende inden for servicesektoren. Her oplever virksomheder ofte forskellige

nationale adgangskrav og krav til erhvervsudøvelse, såsom tilladelsesordnin-

ger og forsikringskrav. De forskellige nationale tekniske krav er også særligt

gældende på områder, hvor EU ikke har nogen eller har begrænset lovgiv-

ningsmæssige beføjelser. Det gælder fx på det sociale- og uddannelsesområ-

det.

Endvidere peger Kommissionen på, at barriererne også skyldes fleksibilitet

på harmoniserede områder. På nogle områder, som fx på dele af forbruger-

området, har medlemsstaterne mulighed for at overimplementere ved at fast-

sætte standarder, der ligger over den fastlagt EU-regulering. Dette giver for-

skellige regler, der bl.a. kan gøre det vanskeligere for forbrugerne og virk-

somhederne at forstå reglerne og omfanget af deres rettigheder.

Desuden kan sammenhængen mellem lovgivning

–

ofte på EU-niveau og na-

tionalt niveau

–

og hyppige ændringer i national lovgivning også forklare år-

sagen til barriererne. Det er både med til at skabe juridisk usikkerhed for virk-

somhederne og øge virksomhedernes efterlevelsesomkostninger. Herudover

skyldes nogle af barriererne, at de falder inden for områder, hvor EU-lovgiv-

ningen forfølger andre legitime politiske målsætninger, som fx forbruger- el-

ler miljøbeskyttelse, og hvor der i EU-lovgivningen skal findes en balance

mellem sådanne målsætninger og den frie bevægelighed på det indre marked.

2. Gennemførelse og håndhævelse af EU-regler

Mangelfuld implementering i medlemsstaterne og mangelfuld håndhævelse

af de eksisterende EU-regler er en grundlæggende årsag til de fleste af de 13

barrierer i meddelelsen. Servicesektoren er et af de områder, hvor der er et

uudnyttet potentiale på grund af manglende håndhævelse af eksisterende

regler. Derudover fremhæver Kommissionen også, at manglende anven-

delse af princippet om gensidig anerkendelse på vareområdet

er en af for-

klaringerne på, at virksomheder oplever problemer på det indre marked.

For varer, som ikke er omfattet harmoniseret EU-lovgivning skal myndighederne som

udgangspunkt anerkende produkterne, hvis de lovligt sælges i andre medlemsstater.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Grund- og nærhedsnotat om Europa-Kommissionens meddelelse "Påpegning og håndtering af hindringer på det indre marked", KOM (2020) 0093, fra erhvervsministeren

For så vidt angår håndhævelsen af eksisterende regler fremhæver Kommis-

sionen ikke et specifikt lovgivningsområde, men peger i stedet på vigtig-

heden af det nuværende implementeringsarbejde med nyligt vedtagne rets-

akter, der giver medlemsstaterne håndhævelsesbeføjelser, som fx Mar-

kedsovervågningsforordningen (2019/1020). Kommissionen henviser til,

at der behov en generel indsats, hvorfor Kommissionen har fremsat med-

delelsen om en " Langsigtet handlingsplan for bedre gennemførelse og hånd-

hævelse af reglerne for det indre marked” (KOM (2020) 94).

3. Administrativ kapacitet og praksis

En tredje årsag, som Kommissionen påpeger som en af forklaringerne på de

13 hyppigst rapporterede barrierer, er manglen på digitale løsninger. Mang-

lende digitale tjenester er især medvirkende til at skabe barrierer i forhold til

adgang til information om regler og krav i medlemsstaterne. Kommissionen

angiver her, at implementeringen af den fælles digitale portal (2018/1724) vil

lette adgangen til sådanne oplysninger.

Utilstrækkelig koordination mellem Kommissionen og nationale myndighe-

der imellem underminerer en effektiv håndhævelse af reglerne og en fair kon-

kurrence på det indre marked. Dette spørgsmål er særlig relevant i forbindelse

med markedsovervågning af produkter, hvor forskellige synspunkter hos

markedsovervågningsmyndighederne er blevet identificeret som en hindring

for grænseoverskridende aktiviteter. Også på serviceområdet fører utilstræk-

keligt eller ineffektivt samarbejde mellem de nationale myndigheder ofte til

forskelligartede regler og procedurer, som pålægges virksomhederne.

Utilstrækkelig administrativ kapacitet hos nationale myndigheder, der skal

implementere indre markedsregler nationalt, regionalt eller lokalt, er også en

af forklaringerne. Dette er særligt en grundlæggende årsag til barrierer rela-

teret til situationer, hvor virksomheder fx ønsker at byde på et offentlig ud-

bud.

4. Generelt virksomheds- og forbrugermiljø i medlemsstaterne

Derudover påpeger Kommissionen, at barriererne skyldes medlemsstaternes

forskellige virksomheds- og forbrugermiljøer

. Bl.a. har Kommissionen i det

europæiske semesters landespecifikke henstillinger (KOM (2019) 500) op-

fordret medlemsstaterne til at afskaffe de mest problematiske regulerings-

mæssige og administrative byrder i den offentlige forvaltning og i erhvervs-

miljøet.

5. Kulturelle forskelle mv.

Kommissionen opfordrer til at forbedre nationale virksomhedsmiljøer gennem speci-

fikke initiativer herfor i sin SMV-strategi for et bæredygtigt og digitalt Europa (KOM

(2020) 103).

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Grund- og nærhedsnotat om Europa-Kommissionens meddelelse "Påpegning og håndtering af hindringer på det indre marked", KOM (2020) 0093, fra erhvervsministeren

Endelig er der en række årsager til barrierer på det indre marked, som bunder

blandt andet forskellige i præferencer hos forbrugerne, de forskellige sprog i

EU-landene, geografi samt infrastrukturelle forhold.

Kommissionen peger på følgende tiltag for at fjerne eller mindske barrierene:

Medlemsstaterne og Europa-Parlamentet opfordres bl.a. til hurtigt at vedtage

alle indre marked- og e-forvaltningsrelevante forslag i den kommende bud-

getperiode for 2021-2027. Derudover opfordres medlemsstaterne til at sikre,

at al national regulering, som har en negativ indflydelse på det indre marked,

har hjemmel i EU-retten. Medlemsstaterne skal endvidere gøre en større ind-

sats for at overholde reglerne på det indre marked, udfase eksisterende barri-

erer og hindre at nye opstår. Samtidig skal medlemsstaterne sikre tilstrække-

lige ressourcer til de administrative enheder, som implementerer reglerne på

det indre marked. Endelig skal medlemsstaterne sikre effektiviteten af natio-

nale informationscentre, hvor små og mellemstore virksomheder (SMV’er)

kan få koordinerede svar om efterlevelse af regler på det indre marked.

Ud over anbefalinger til medlemsstaterne og Europa-Parlamentet fremhæver

Kommissionen også sin egen rolle i forhold til at fjerne og mindske barrierer

i det indre marked. Kommissionen fremhæver bl.a., at handlingsplanen for

bedre implementering og håndhævelse af indre markedsreglerne (KOM

(2020) 94), vil bevirke til at sikre bedre gennemførelse og håndhævelse af

EU-regulering. Derudover vil Kommissionen undersøge mulighederne for

yderligere EU-regulering, som kan adressere barriererne. Kommissionen vil

rapportere om resultatet af denne analyse i 2021. Kommissionen vil også fort-

sætte med at arbejde med medlemsstaterne om deres nationale barrierer samt

styrke Kommissionens program for målrettet og effektiv regulering (REFIT),

som skal sikre, at EU-lovgivningen på en effektiv måde giver resultater, der

er gode for borgerne og virksomhederne med så få omkostninger som muligt.

Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Konsekvenser

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Grund- og nærhedsnotat om Europa-Kommissionens meddelelse "Påpegning og håndtering af hindringer på det indre marked", KOM (2020) 0093, fra erhvervsministeren

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser. Det er

muligt, at enkelte initiativer, der er listet i meddelelsen, vil få lovgivnings-

mæssige konsekvenser på sigt.

Økonomiske konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske eller statsfinansielle

konsekvenser.

Meddelelsen medfører ikke i sig selv administrative konsekvenser for

dansk erhvervsliv.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Meddelelsen har ikke konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

Høring

Forslaget er sendt i høring i EU-specialudvalget for konkurrenceevne,

vækst og forbrugerspørgsmål med frist den 20. marts 2020. Der er modta-

get svar fra Danske Erhverv, Dansk Industri, Dansk Byggeri og Forbruger-

rådet TÆNK. Nedenfor findes en opsummering af deres bemærkninger:

Dansk Erhverv (DE)

er positive over, at Kommissionen har udarbejdet en

rapport over barrierer på det indre marked, som afspejler, at det indre marked

stadig ikke er integreret i tilstrækkelig grad. Dette stemmer overens med er-

faringer hos DE, ligesom DE er enige i rapportens beskrivelse af barriererne

på det indre marked. DE mener, at der skal større fokus på barriererne, og at

der skal gøres mere for at afdække og afhjælpe disse og derved indfri det

store uforløste potentiale på det indre marked.

Dansk Industri (DI)

ser barriere-rapporten, som det første skidt i arbejdet

for at finde effektive løsninger på problemerne på det indre marked. DI roser

Kommissionen for at have taget udgangspunkt i et brugerperspektiv, som vi-

ser, at mange barrierer går på tværs af virksomheder og sektorer, hvilket også

er DI’s erfaring. DI havde dog gerne set større klarhed omkring, hvorvidt

Kommissionens tiltag adresserer og afhjælper alle barrierer og hovedårsager.

oplyser, at de barrierer, som om rapporten omtaler, i vidt omfang svarer

til de barrierer, som DI har identificeret hos deres medlemmer i en medlems-

undersøgelse fra 2017-2018. DI kritiserer dog, at Kommissionens rapport

ikke forholder sig til de barrierer, virksomhederne oplever som følge af

manglende europæiske standarder.

Dansk Byggeri

meddelte, at man ikke havde særlige bemærkninger til

meddelelsen.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Grund- og nærhedsnotat om Europa-Kommissionens meddelelse "Påpegning og håndtering af hindringer på det indre marked", KOM (2020) 0093, fra erhvervsministeren

Forbrugerrådet TÆNK

kan støtte op omkring rapportens afsnit om im-

plementering og håndhævelse af reglerne på det indre marked.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke konkrete oplysninger om andre

landes holdninger til selve meddelelsen eller de enkelte indsatsområder el-

ler initiativer. Der forventes overordnet opbakning blandt medlemslandene

til Kommissionens videre arbejde med at lempe og fjerne barriererne på

det indre marked. Der forventes særligt opbakning fra en større gruppe af

lande, som i fællesskab har opfordret Kommissionen til at fremsætte en

ambitiøs handlingsplan.

10.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen anser et effektivt indre marked som det primære redskab til at

sikre danske jobs, vækst og konkurrenceevne, idet det indre marked også

må være fair, beskytte mod social dumping og sikre lønmodtagerrettighe-

der. Regeringer hilser Kommissionens meddelelse velkommen, og ser

frem til Kommissionens videre arbejde med at fjerne barrierer på det indre

marked.

Regeringen anser meddelelsen som et godt faktabaseret udgangspunkt for

Kommissionens indsats for at sikre bedre håndhævelse og mere ensartet im-

plementering, som er nærmere beskrevet i meddelelsen om en

”Langsigtet

handlingsplan for bedre gennemførelse og håndhævelse af reglerne for det

indre marked” (KOM (2020) 94).

Regering er positiv overfor, at Kommissionen vil igangsætte en analyse på

baggrund af den netop offentliggjorte rapport om barrierer på det indre mar-

ked, med fokus på, om der er behov for ny EU-regulering.

Regeringen anser digitaliseringsklar og fremtidssikker regulering for at være

et vigtigt instrument i forhold til at fjerne barrierer for iværksættere og små

og mellemstore virksomheder, der ønsker at skalere på tværs af det indre

marked. Regeringen finder, at meddelelsen illustrerer den stigende komplek-

sitet på det indre marked. Regeringen arbejder således for, at der etableres

kvivkskranker (”one-stop-shop”), der forpligter medlemsstaterne til at give

virksomhederne et skræddersyet og koordineret svar om de regler, som virk-

somheden skal efterleve. Dette vil gøre det nemmere for virksomheder at

identificere relevante informationer og procedurer.

Regeringen finder det vigtigt, at de videre politiske drøftelse ikke foregri-

ber forhandlingerne om den kommende finansielle ramme, idet regerin-

gens hovedprioritet for MFF-forhandlingerne er at realisere et samlet ud-

giftsniveau svarende til 1,00 pct. af EU27's BNI.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Grund- og nærhedsnotat om Europa-Kommissionens meddelelse "Påpegning og håndtering af hindringer på det indre marked", KOM (2020) 0093, fra erhvervsministeren

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.