ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 209: Grund- og nærhedsnotat vedr. Europas digitale fremtid i støbeskeen, KOM (2020) 0067, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2019-20
ERU Alm.del Bilag 209
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Kommissionens meddelelse for Europas digitale fremtid: Europas di-

gitale fremtid i støbeskeen KOM (2020) 67

Resumé

Europa-Kommissionens strategi for Europas digitale økonomi blev lanceret

i form af meddelelsen ”Europas digitale fremtid i støbeskeen” (KOM (2020)

67) den 19. februar 2020. Meddelelsen udstikker den overordnede retning for

Kommissionens indsats for at forme Europas digitale fremtid. Samtidig an-

nonceres en række kommende tiltag og lovgivningsmæssige initiativer, som

vil blive fremsat løbende.

Strategien stiller en række større tiltag i udsigt. Der er blandt andet tale om

en kommende lovgivningsramme for pålidelig kunstig intelligens, en europæ-

isk datastrategi, der skal opbygge et reelt indre marked for data samt en lov-

pakke for digitale tjenester, der blandt andet skal harmonisere reglerne an-

gående online platformes ansvar for ulovligt indhold, fremme anvendelsen af

anerkendte digitale identiteter og tjenester samt fælles standarder for at sikre

sikker anvendelse af data på tværs af EU. Dertil vil Kommissionen opbygge

og sikre optag af fælles digitale kapaciteter, fremskynde investeringer i Eu-

ropas gigabitkonnektivitet, fremsætte en strategi for cybersikkerhed og

iværksætte initiativer, der skal fremme en bæredygtig og ressourceeffektiv

økonomi. Kommissionen har desuden igangsat et gennemsyn af de europæi-

ske konkurrenceregler og vejledninger med det formål at sikre, at de effektivt

kan håndtere nutidens udfordringer på det digitale område.

Regeringen støtter Kommissionens ambitioner om at forme en digital frem-

tid, der tjener befolkningens og samfundets interesser, og som er rodfæstet i

europæiske værdier. Regeringen mener, at digitaliseringen skal tjene sam-

fundets interesser ved at etisk og ansvarlig digitalisering går hånd i hånd

med digital vækst. Regeringen arbejder for, at initiativer angående Europas

digitale økonomi fordrer et højt niveau af tillid og tryghed, samt en stærk

digital konkurrenceevne baseret på innovationsfremmende og teknologineu-

trale rammevilkår, uden unødige byrder og barrierer. Regeringen arbejder

endvidere for, at digitale teknologier understøtter udviklingen af en klima-

neutral og cirkulær økonomi. Der bør både være fokus på, hvordan den di-

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 209: Grund- og nærhedsnotat vedr. Europas digitale fremtid i støbeskeen, KOM (2020) 0067, fra erhvervsministeren

gitale sektor kan minimere sit klimaaftryk, samt bidrage til at løse klimaud-

fordringerne. Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, samfunds-

økonomiske, statsfinansielle eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Sagen forelægges Folketingets Europaudvalg til orientering.

Baggrund

Europa-Kommissionen (Kommissionen) har sat den digitale økonomi højt

på dagsordenen. Med meddelelsen ”Europas digitale fremtid i støbeskeen”

(KOM (2020) 67) tegnes en ambitiøs digital dagsorden med en række væ-

sentlige strategier og lovgivningsinitiativer. Strategien kommer i forlæn-

gelse af en lang række initiativer og lovgivningsmæssige tiltag på det digi-

tale område under den forrige Kommission.

Den forrige Kommission udstak i maj 2015 sin strategi for at styrke det

digitale indre marked i meddelelsen ”Strategi for et digitalt indre marked

for Europa” (KOM (2015) 192). Ambitionen var et digitalt indre marked,

hvor varer, personer, tjenesteydelser og kapital frit kan bevæge sig på tværs

af grænser, samt hvor borgere og virksomheder kan udøve online aktivitet

uanset deres nationalitet eller bopæl.

Som opfølgning på strategien fremsatte Kommissionen 35 lovgivningsfor-

slag og politiske initiativer heriblandt forslag om digital infrastruktur og en

række initiativer for at fremme europæisk e-handel og beskytte forbru-

gerne, hvoraf kan nævnes afskaffelse af roamingafgifter, regler for digitale

forbrugeraftaler, mere effektivt tværnationalt forbrugerbeskyttelsessamar-

bejde og et forslag om at fjerne uberettiget geoblokering ved e-handel. Der-

udover fremsatte Kommissionen forslag til en databeskyttelsesforordning

(GDPR), der sætter rammerne for behandling af persondata og en e-data-

beskyttelsesforordning

, der indeholder særregler til GDPR i forhold til

privatlivsbeskyttelse og fortrolighed i elektronisk kommunikation. Med

henblik på at forbedre vilkårene for at skabe og distribuere indhold online

blev direktivet om audiovisuelle medietjenester

revideret og ophavsrets-

reglerne moderniseret.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyt-

telse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri

udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel for-

ordning om databeskyttelse)

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning vedrørende re-

spekt for privatlivets fred og beskyttelse af persondata ved elektronisk kommunikation,

(KOM (2017) 10)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2010/13 af 10. marts 2010 om samordning

af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisu-

elle medietjenester

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 209: Grund- og nærhedsnotat vedr. Europas digitale fremtid i støbeskeen, KOM (2020) 0067, fra erhvervsministeren

I 2017 gjorde den forrige Kommission status i en midtvejsevaluering af

strategien for det digitale indre marked (”midtvejsevalueringen af gennem-

førelsen af strategien for det digitale indre marked

–

Et forbundet digitalt

marked for alle” (KOM (2017) 228).

I midtvejsevalueringen lancerede den tidligere Kommission yderligere til-

tag om online platforme, dataøkonomien samt cybersikkerhed. Dette af-

stedkom fremsættelsen af yderligere initiativer i den sidste del af den for-

rige Kommissions mandatperiode, herunder forslaget til P2B-forordnin-

gen

, der skal forbedre rammevilkårene for de virksomheder, der sælger

deres varer og ydelser på online platforme; forordningsforslaget om cyber-

sikkerhed

, der giver EU’s agentur for cybersikkerhed (ENISA), en stær-

kere rolle og etablerer en fælleseuropæisk ramme for cybersikkerhedscer-

tificering; samt et forordningsforslag om oprettelsen af et industri-, tekno-

logi- og forskningscenter for cybersikkerhed

. Med henblik på at opbygge

en velfungerende europæisk dataøkonomi fremsatte den daværende Kom-

mission desuden en forordning for fri udveksling af andre data end person-

oplysninger

, der har til formål at øge antallet af databaserede tjenester på

tværs af grænser og at fremme muligheden for, at erhvervsdrivende frit kan

skifte udbyder af datahosting-tjenester. Forordningen er et supplement til

GDPR, idet de to forordninger tilsammen indfører princip om fri bevæge-

lighed for både persondata og ikke-personhenførbare data.

Ved udløbet af den forrige Kommissions mandatperiode var størstedelen

af de lovgivningsmæssige initiativer i strategien for det digitale indre mar-

ked fra 2015 og i midtvejsevalueringen fra 2017 gennemført. Tilbage står

alene forordningsforslaget om e-databeskyttelse og forordningsforslaget

om etablering af et europæisk industri-, teknologi- og forskningscenter for

cybersikkerhed, der endnu er under forhandling.

Derudover er der opnået en fælles forståelse mellem Rådet og Europa-Par-

lament om Programmet det Digitale Europa (KOM (2018) 434), der er det

centrale digitale program under den kommende flerårige finansielle ramme

(MFF) 2021-2027.

Formålet med programmet er at understøtte EU’s digi-

tale omstilling, og det består af følgende fem områder: højtydende databe-

handling (supercomputere), kunstig intelligens, cybersikkerhed og tillid,

Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) 2019/1150 af 20. juni 2019 om fremme

af retfærdighed og gennemsigtighed for brugere af onlineformidlingstjenester

Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) 2019/881 af 17. april 2019 om ENISA

(Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed), om cybersikkerhedscertificering

af informations- og kommunikationsteknologi og om ophævelse af forordning (EU) nr.

526/2013 (forordningen om cybersikkerhed)

Kommissionens forslag til forordning om oprettelse af det europæiske industri-, tekno-

logi- og forskningskompetencecenter for cybersikkerhed og netværket af nationale koor-

dinationscentre (KOM (2018) 630)

Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) 2018/1807 af 14. november 2018 om

en ramme for fri udveksling af andre data end personoplysninger i Den Europæiske Union

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 209: Grund- og nærhedsnotat vedr. Europas digitale fremtid i støbeskeen, KOM (2020) 0067, fra erhvervsministeren

højtudviklede digitale færdigheder, samt tiltag om eGovernment i den di-

gitale offentlige forvaltning og etablering af et netværk af digitale innova-

tionshubs. Forslaget forhandles på plads under den samlede ramme for

MFF’en.

Den forrige Kommission har desuden haft et stort fokus på at håndhæve

EU’s konkurrenceregler på det digitale område og navnlig over

for de stør-

ste online platforme, hvorunder kan nævnes, at Google er blevet pålagt bø-

der af tre omgange for henholdsvis at favorisere sin egen

tjeneste ”Google

Shopping”, for at udelukke konkurrerende søgemaskiner i styresystemet

”Android” og for at misbruge sin dominerende position for online reklame

(Google Adsense).

Formål og indhold

Kommissionen har den 19. februar 2020 præsenteret meddelelsen

”Euro-

pas digitale fremtid i støbeskeen” (KOM (2020) 67), som har til formål at

beskrive Kommissionens overordnede retning for at forme Europas digi-

tale fremtid og lægger op til initiativer inden for en række områder.

Kommissionens vision er at forme et stærkt europæisk samfund baseret på

digitale løsninger, som er forankrede i europæiske værdier, og som er til gavn

for hele Europas befolkning. Dertil vil Kommissionen skabe rammevilkår for

europæiske virksomheder, der fremmer innovation, iværksætteri og skale-

ring, understøtter, indsamling og anvendelse data samt fordrer at konkurrence

sker på lige vilkår. Kommissionen har desuden fokus på at sikre integriteten

og modstandsdygtigheden i europæisk teleinfrastruktur, datafaciliteter og tje-

nester, hvorfor Kommissionen vil skabe de rette vilkår for, at Europa kan

udvikle sin egen kernekapacitet og derved gøre sig mindre afhængig af tek-

nologi fra andre dele af verden. Dermed er der tale om at sikre Europas tek-

nologiske suverænitet.

Tilsammen skal initiativerne bidrage til at sikre, at Europa kan finde sin egen

vej mod en digital omstilling, der tilgodeser mennesker og respekterer Euro-

pas grundlæggende værdier. Denne europæiske tilgang skal endvidere give

Europa en toneangivende rolle i den globale debat.

Selve meddelelsen indeholder ikke specifikke forslag til lovgivningsmæssige

tiltag, men beskriver retningen, formålet og processen for kommende tiltag

for at fremme og forme Europas digitale fremtid. Det kan bl.a. forventes, at

Kommissionen vil iværksætte en række høringer som opfølgning på medde-

lelsen.

Kommissionens meddelelse er struktureret omkring tre overordnede hoved-

formål og et separat afsnit om globale mål, der hver især indeholder en række

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 209: Grund- og nærhedsnotat vedr. Europas digitale fremtid i støbeskeen, KOM (2020) 0067, fra erhvervsministeren

konkrete initiativer. De tre hovedformål er: (1) teknologi til gavn for alle, (2)

en fair og konkurrencedygtig økonomi og (3) et åbent, demokratisk og bære-

dygtigt samfund.

Teknologi til gavn for alle

Kommissionen fremhæver nødvendigheden af europæisk samarbejde, hvis

Europa skal være førende i udviklingen og af anvendelsen af digitale tekno-

logier. Europa skal kunne forme teknologien således, at europæiske værdier

respekteres.

Kommissionen vil skabe tillid til kunstig intelligens. Samtidig med medde-

lelsen præsenterede Kommissionen således en hvidbog med oplæg til en lov-

givningsramme for pålidelig kunstig intelligens

. Hvidbogen skitserer blandt

andet mulighederne for oprettelsen af et økosystem for kunstig intelligens

baseret på ekspertise, tillid og europæiske værdier. Dertil varsles opfølgende

lovgivning om sikkerhed, ansvar, grundlæggende rettigheder og data, der

ventes fremsat inden udgangen af 2020.

Kommissionen vil arbejde for at opbygge og sikre optag af fælles digitale

kapaciteter inden for kunstig intelligens, cybersikkerhed, supercomputing,

kvantedatabehandling og blockchain. Kommissionen vil derfor fremsætte

strategier for henholdsvis blockchain og kvanteteknologi i løbet af andet

kvartal af 2020, samt revidere EuroHPC-forordningen om supercomputing

På teleområdet vil Kommissionen fremskynde investeringer i Europas gi-

gabitkonnektivitet gennem en revision af direktivet om reduktion af bred-

båndsomkostninger

. Dertil vil Kommissionen i 2021 fremsætte et nyt pro-

gram for radiofrekvenspolitik, og opdatere handlingsplanen vedrørende 5G

og 6G, samt udrulle 5G-korridorer med henblik på opkoblet og automatiseret

mobilitet i perioden 2021-2030.

Endvidere vil Kommissionen fremsætte en strategi for cybersikkerhed, hvil-

ket vil inkludere etableringen af en fælles enhed for cybersikkerhed, en eva-

luering af NIS-direktivet

og fremme af det indre marked for cybersikker-

hed.

Europa-Kommissionens

hvidbog om kunstig intelligens ”En europæisk tilgang til ek-

spertise og tillid” (KOM (2020) 65) af den 19. februar 2020

Rådets forordning (EU) 2018/1488 af 28. september 2018 om oprettelse af et fællesfo-

retagende for europæisk højtydende databehandling

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2014/61 af 15. maj 2014 om foranstalt-

ninger for at reducere omkostningerne ved etablering af højhastighedsnet til elektronisk

kommunikation

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/1148 af 6. juli 2016 om foranstalt-

ninger, der skal sikre et højt fælles sikkerhedsniveau for net- og informationssystemer i

hele Unionen

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 209: Grund- og nærhedsnotat vedr. Europas digitale fremtid i støbeskeen, KOM (2020) 0067, fra erhvervsministeren

Kommissionen vil i 2020 adressere behovet for digitale kompetencer ved at

fremsætte en handlingsplan for digital uddannelse, samt styrke både den eu-

ropæiske dagsorden for færdigheder og ungdomsgarantien. Kommissionen

vil desuden iværksætte tiltag til at forbedre arbejdsforholdene for arbejdsta-

gere på online platforme.

Derudover vil Kommissionen i 2021 styrke strategien for interoperabilitet

mellem offentlige forvaltninger i EU med henblik på at styrke koordinering

og etablere fælles standarder for at sikre datastrømme og -tjenester i den of-

fentlige sektor.

En fair og konkurrencedygtig økonomi

Kommissionen fremhæver behovet for et smidigt indre marked, hvor virk-

somheder af enhver størrelse og fra enhver sektor kan konkurrere på lige vil-

kår og kan udvikle og anvende digitale teknologier, produkter og tjenester.

Formålet er at øges produktiviteten og Europas globale konkurrenceevne,

samt at forbrugerne skal kunne stole på, at deres rettigheder respekteres.

Kommissionen vil opbygge et ægte indre marked for data med et europæisk

dataområde baseret på europæiske regler og værdier. Samtidig med offent-

liggørelsen af meddelelsen har Kommissionen således lanceret en europæisk

datastrategi

med planer om en lovgivningsmæssig ramme for dataforvalt-

ning i fjerde kvartal 2020 og en mulig retsakt om data i 2021.

Kommissionen vil sikre, at de regler, der gælder offline, fx skatteregler, kon-

kurrenceregler og forbrugerbeskyttelse, også gælder online. Derfor vil Kom-

missionen bl.a. have stor fokus på håndhævelsen af produktsikkerhedsreg-

lerne, særligt over for platforme fra tredjelande, for at sikre at forbrugeren

kan handle trygt på de digitale markeder. Kommissionen vil også sikre, at de

nuværende konkurrenceregler fortsat kan adressere nutidens udfordringer på

det digitale område, samt understøtte den grønne transformation. Derfor er

Kommissionen i gang med at evaluere EU’s konkurrenceregler og vejlednin-

ger for at sikre, at der bl.a. tages højde for værdien af data, således at reglerne

og håndhævelsen heraf anvendes effektivt. Derudover vil Kommissionen

iværksætte et fitnesstjek af

EU’s statsstøttevejledninger. Dertil vil Kommis-

sionen undersøge hensigtsmæssigheden af at indføre såkaldte ex ante regler

for online platforme med henblik på at kunne sikre, at de største online plat-

forme ikke misbruger deres systemiske rolle og markedsstyrke og derved

kommer til at udgøre en risiko for Europas åbne og fair markeder.

Kommissionens meddelelse: ”En Europæisk Strategi for Data” (KOM (2020) 66) af

den 19. februar 2020

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 209: Grund- og nærhedsnotat vedr. Europas digitale fremtid i støbeskeen, KOM (2020) 0067, fra erhvervsministeren

Kommissionen vil derudover adressere de udfordringer, den digitale trans-

formation har på skatteområdet, og varsler fremsættelsen af en meddelelse

angående erhvervsbeskatning for det 21. århundrede.

I forhold til den finansielle sektor varsler Kommissionen fremsættelsen af

initiativer til at muliggøre en konkurrencedygtig og sikker digital finanssek-

tor inden udgangen af 2020.

Kommissionen varsler desuden initiativer, der vil følge af den kommende

industripakke.

Desuden forventer Kommissionen inden udgangen af 2020 at fremsætte en

ny forbrugerdagsorden, der skal sætte forbrugerne i stand til at træffe infor-

merede og mere bæredygtige valg på de digitale markeder.

Et åbent, demokratisk og bæredygtigt samfund

Kommissionen betoner nødvendigheden af folkelig tillid til teknologien og

behovet for, at europæiske værdier og normer også gør sig gældende i den

digitale verden. Derudover skal en europæisk tilgang til den digitale omstil-

ling fremme en bæredygtig, klimaneutral og ressourceeffektiv økonomi.

Kommissionen vil inden udgangen af 2020 fremsætte en lovpakke for digi-

tale tjenester. Centralt for lovpakken vil være en retsakt for digitale tjenester,

der skal harmonisere og præcisere ansvarsreglerne for online platforme og

øvrige informationstjenesteudbydere. Retsakten vil bl.a. skulle adressere sal-

get af ulovlige, farlige og forfalskede varer og udbredelsen af ulovligt indhold

online.

Kommissionen vil inden udgangen af 2020 også foreslå en revision af eI-

DAS-forordningen

for at gøre forordningen mere effekt, udvide anvendel-

sesområdet i den private sektor og fremme at alle europæiske forbrugere kan

anvende anerkendte digitale identiteter.

For at værne om demokratiet og modvirke online disinformation vil Kom-

missionen fremsætte en handlingsplan for europæisk demokrati, der skal for-

bedre modstandsdygtigheden af Europas demokratiske systemer og støtte

mediepluralismen. Kommissionen vil i tillæg hertil foreslå en handlingsplan

for mediesektoren og den audiovisuelle sektor, der skal sikre adgangen til

indhold af høj kvalitet ved at understøtte sektorens digitale transformation og

konkurrenceevne.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 910/2014 af 23. juli 2014 om elek-

tronisk identifikation og tillidstjenester til brug for elektroniske transaktioner på det indre

marked og om ophævelse af direktiv 1999/93/EF

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 209: Grund- og nærhedsnotat vedr. Europas digitale fremtid i støbeskeen, KOM (2020) 0067, fra erhvervsministeren

I forhold til den grønne transformation vil Kommissionen fremsætte flere ini-

tiativer, herunder for udviklingen af en digital højpræcisionsmodel af jorden

(en ’Digital Twin’ af Jorden), tiltag til at øge gennemsigtigheden af teleope-

ratørers klimaaftryk og et initiativ om cirkulært elektronisk udstyr. Dertil

varsler Kommissionen initiativer for oprettelse af klimaneutrale, energieffek-

tive og bæredygtige datacentre senest i 2030.

Endvidere vil Kommissionen fremme elektroniske sundhedsdatabaser base-

ret på et fælles europæisk udvekslingsformat med henblik på at give europæ-

iske borgere sikker adgang til sundhedsdata på tværs af EU og fra 2022 etab-

lere et europæisk dataområde for sundhed for at fremme forskning, diagno-

sticering og behandling.

Europa som en global spiller

Kommissionen vil fremme den europæiske tilgang til digitaliseringen glo-

balt blandt andet som led i associeringsaftaler og handelsaftaler samt i in-

ternationale organisationer og fora. Blandt andet vil Kommissionen bygge

videre på, at andre lande har adopteret EU’s databeskyttelsesregler.

For at kunne sikre lige konkurrencevilkår på det indre marked mellem eu-

ropæiske virksomheder og statsstøttede eller uregulerede virksomheder fra

tredjelande, vil Kommissionen i andet kvartal af 2020 fremsætte en hvid-

bog angående udvikling af et instrument til at håndtere konkurrencefor-

vridning fra virksomheder fra tredjelande, der eksempelvis modtager stat-

støtte.

Med henblik på at fremme den europæiske tilgang til den digitale transfor-

mation og europæiske interesser globalt vil Kommissionen i 2020 frem-

sætte en handlingsplan, der skal kortlægge mulighederne herfor i bilaterale

forbindelser og multilaterale fora, samt fremsætte en strategi for standardi-

sering, der skal muliggøre udbredelse af interoperable teknologier og i

2021 fremsætte en strategi for globalt digitalt samarbejde.

Kommissionen varsler desuden oprettelsen af en hub for digitalisering i

udviklingssammenhæng, der skal opbygge og konsolidere en EU-dæk-

kende tilgang og mobilisere EU’s medlemsstater og relevante interessenter

inden for digitalisering.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke forholdt sig til meddelelsen. Europa-Parlamen-

tet arbejder på egne initiativrapporter for det digitale område.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 209: Grund- og nærhedsnotat vedr. Europas digitale fremtid i støbeskeen, KOM (2020) 0067, fra erhvervsministeren

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser. Det

forventes, at de enkelte initiativer, der er listet i meddelelsen, vil få lov-

givningsmæssige konsekvenser på sigt.

Økonomiske konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske eller statsfinansielle

konsekvenser. Det er på foreliggende grundlag ikke muligt at komme med

et skøn over de statsfinansielle konsekvenser.

Meddelelsen medfører ikke i sig selv administrative konsekvenser for

dansk erhvervsliv. Indholdet kan dog senere udmøntes i konkrete retsakter,

der potentielt medfører væsentlige konsekvenser for erhvervslivet, herun-

der administrative konsekvenser for danske virksomheder.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Meddelelsen har ikke konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

Høring

Forslaget er sendt i høring i EU-specialudvalget for konkurrenceevne,

vækst og forbrugerspørgsmål med frist den 4. marts 2020. Der er modtaget

svar fra Akademikerne, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Metal,

Danske Maritime, Forbrugerrådet TÆNK, Forsikring & Pension, Ingeni-

ørforeningen IDA, IT-Branchen, Kommunernes Landsforening, Landbrug

& Fødevarer og TDC.

Generelle bemærkninger

Dansk Erhverv (DE)

hilser Kommissionens digitale strategi velkommen.

Kommissionen har store ambitioner om at sætte Europa på det digitale ver-

denskort og fremlægger en grundlæggende sund og ambitiøs plan, som DE

bakker op om. Det er også vigtigt, at Kommissionen får engageret med-

lemslandene og sikret, at de spiller aktivt med. DE støtter Kommissionens

tilgang til at lave en strategi for data, der bygger på europæiske værdier, og

som skal give værdi for alle, store og små, virksomheder og borgere.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 209: Grund- og nærhedsnotat vedr. Europas digitale fremtid i støbeskeen, KOM (2020) 0067, fra erhvervsministeren

Dansk Industri (DI)

er enige i budskabet om, at den digitale transforma-

tion og dertil relaterede teknologier spiller en stor rolle for innovations-

kraften i Europa. Her er data og kunstig intelligens særligt vigtige. Vedbli-

vende fokus på dette centrale budskab er afgørende i forhold til at sikre

europæisk erhverv de bedst mulige rammevilkår i årene fremover.

Danske Maritime

deler visionen i Kommissionens meddelelse om, at den

digitale udvikling skal være forankret i det fælles europæiske værdigrund-

lag, og at udviklingen skal komme alle borgere og virksomheder i Europa

til gavn. De europæiske virksomheder

–

lige fra start ups til de store mul-

tinationale selskaber - bør have rammevilkår, der giver virksomhederne

muligheder for at udnytte de digitale muligheder fuldt ud.

Danske Maritime

understreger, at det for den europæiske og herunder

den danske maritime industri er afgørende, at der afsættes de nødvendige

midler til forskning, udvikling og innovation inden for industrien, så in-

dustrien kan bevare sin førerposition inden for udvikling og produktion af

komplekse og højteknologiske maritime produkter og løsninger. Det gæl-

der f.eks. i forbindelse med arbejdet under Waterborne Technology Plat-

form, som fokuserer på udvikling af produkter og løsninger, der kan gøre

maritim transport i Europa miljø- og klimaneutral fra 2030 og derefter, og

som derved støtter op om Kommissionens Green Deal fra december

2019. Arbejdet under platformen har stor fokus på digitalisering.

Forbrugerrådet TÆNK (TÆNK)

støtter overordnet Kommissionens di-

gitale strategier,

”En europæisk datastrategi” og ”Europas fremtid i støbe-

skeen”,

som har til formål at sikre, at Europa bliver en stærk, digital rolle-

model inden for indsamling og udnyttelse af data på tværs af lande, sekto-

rer og borgere. TÆNK ser strategiernes indsatser over for virksomheder, i

forhold til forskning, vidensløft af befolkningen, samt regeleftersyn som

en farbar vej.

TÆNK

hæfter sig ved og lægger afgørende vægt på, at strategien udtryk-

keligt understreger, at den øgede digitalisering, som indebærer indsamling,

deling og udnyttelse af data skal ske i tråd med de europæiske værdier,

grundlæggende rettigheder og eksisterende forbrugerbeskyttelseslovgiv-

ning. TÆNK finder det meget positivt

–

og en forudsætning for deres over-

ordnede støtte

–

at Kommissionen er optaget af at fremme demokrati og

sikre, at den europæiske befolkning deltager og får gavn af udviklingen.

TÆNK støtter, at strategien formulerer en ”europæisk vej”, som adskiller

sig markant fra metoderne i visse lande uden for Europa. Menneskeret-

tighederne skal således tænkes ind fra start af i digitale løsninger og være

centrum for den digitale strategi og udvikling i EU.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 209: Grund- og nærhedsnotat vedr. Europas digitale fremtid i støbeskeen, KOM (2020) 0067, fra erhvervsministeren

TÆNK

bemærker, at de europæiske landes konkurrencefordel skal frem-

mes i forhold til USA og Kina. Ud fra et konkurrencesynspunkt finder

TÆNK det tvingende nødvendigt med en europæisk digital strategi, som

understøtter udviklingen af europæiske produkter og tjenester. Kun derved

kan forbrugerne sikres flere valgmuligheder og bedre alternativer. Forbru-

gere er i stigende grad optagede af privatliv og databeskyttelse, men den

ulige konkurrence i forhold til USA og Kina gør det svært at vælge tjene-

ster fra europæiske platforme, apps eller IoT-produkter, hvor respekten for

rettigheder er fokus frem for datahøst eller overvågning. Også af den grund

må det europæiske marked styrkes.

TÆNK

støtter, at eksisterende EU-lovgivning nøje gennemgås og revide-

res inden for de forskellige sektorer, så de juridiske rammer er opdaterede

og på plads inden initiativer, der skal fremme datadeling, søsættes. Af hen-

syn til at sikre tilliden og bevare balancen mellem forskellige interesser, er

det helt afgørende, at eksisterende regler matcher forbrugernes beskyttel-

sesbehov under den digitale transformation. Ligeledes er det nødvendigt at

sikre, at reglerne håndhæves tilstrækkeligt effektivt i medlemslandene,

hvilket allerede i dag er en udfordring på det digitale område, hvor kom-

munikation og handel ofte er grænseoverskridende.

Forsikring & Pension (F&P)

er enige i, at den digitale og teknologiske

udvikling skaber store forandringer i måden, vi lever vores liv på. Samfun-

det bliver konstant mere datadrevet, og udviklingen er langt fra toppet. Ud-

viklingen giver også mange flere muligheder for nye og forbedrede forsik-

rings- og pensionsprodukter til gavn for forbrugere og erhvervsliv. F&P

finder, at det er positivt, at Kommissionen på den ene side laver en meget

ambitiøs femårsplan for digitalisering, der samtidig har et meget holistisk

fokus på de mange muligheder og udfordringer, vores samfund står over

for.

Ingeniørforeningen IDA (IDA)

er overordnet enig i Kommissionens til-

gang til en digital transformation i tæt tilknytning til ambitionen om en

grøn transformation. IDA er også enig i, at selvom digitalisering og brug

af nye teknologier som kunstig intelligens kan bringe os store fordele, både

for borgere og som samfund, så er det en række udfordringer, der skal tages

hånd om, for at det kan lykkes.

IT-Branchen

mener, at det er positivt med Kommissionens digitale stra-

tegi, der samlet set sætter retningen og højner ambitionerne for det digitale

område i en europæisk kontekst. Kommissionen påpeger, at der er stort

behov for at investere massivt i digitalisering i Europa, hvis vi skal tage

kampen op mod USA og Kina og indfri EU’s store ambitioner. I den for-

bindelse mener IT-Branchen, at det er afgørende, at der afsættes yderligere

midler i EU’s budget til det digitale område, så de stiger fra nuværende 3

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 209: Grund- og nærhedsnotat vedr. Europas digitale fremtid i støbeskeen, KOM (2020) 0067, fra erhvervsministeren

procent til 10 procent. IT-Branchen kan støtte, at en omfordeling af EU-

midler sker inden for den eksisterende budgetramme.

IT-Branchen

mener, at man særligt bør fokusere på følgende tre elemen-

ter: (1) Der skal bruges flere ressourcer på at få flere virksomheder til at se

digitaliseringens muligheder for at skabe ny vækst. Det gælder ikke mindst

den store gruppe SMV’er i Danmark og EU, hvortil man kan lade sig in-

spirere af det danske initiativ, SMV:Digital; (2) EU og offentlige instituti-

oner i medlemslandene bør gå forrest og efterspørge etiske it-løsninger ba-

sere på data. Ved at bruge det offentlige som indkøber kan Europa skabe

den nødvendige efterspørgsel efter løsninger baseret på et europæisk værd-

isæt og derved skabe et marked herfor, (3) Med den danske regerings kli-

mamålsætning har Danmark alle muligheder for at gå forrest og være test-

land for grønne løsninger inden for bl.a. bæredygtige byer, vand, fødeva-

reproduktion og transport, som vi kan eksportere globalt, anvende til at

effektivisere vores samfund og øge vores vækst. Dette kan f.eks. gøres ved

at oprette regulatoriske frizoner, hvor virksomheder og offentlige myndig-

heder får mulighed for at eksperimentere og opfinde nye løsninger via øget

datadeling og brug af kunstig intelligens.

Kommunernes Landsforening

vurderer, at Kommissionen oplæg til ”Eu-

ropas digitale fremtid i støbeskeen” sætter en fin retning for brugen af tek-

nologi som led i fortsat at udvikle den offentlige service, ligesom overve-

jelserne om udfordringer og nødvendige tiltag umiddelbart også er i tråd

med de tiltag, man gerne ser i kommunerne.

Landbrug & Fødevarer (L&F)

bakker overordnet set op om Kommissi-

onens ambitioner om rammerne for EU’s digitale fremtid. Digital infra-

struktur er en nøgleforudsætning for en digital fremtid og L&F minder om,

at de kommende generationer af telenetværk også skal være tilgængelige i

landdistrikter og ikke blot være et by-fænomen. Det er relevant for f.eks.

ambitionerne for præcisionslandbrug og vil være vigtig for udvikling i

landdistrikter generelt. Der bør i investeringen i infrastruktur være fokus

på at få lukket huller, særligt der hvor markedskræfter ikke slår til. L&F

støtter, at Kommissionen fokuserer på cybersikkerhed, idet de finder, at

cybersikkerhed bør have øget prioritet i hele samfundet, især for kritiske

institutioner og infrastrukturer, samt for virksomheder, som er betydeligt

bagude. Endvidere støtter L&F tiltag, der forbedrer digitale kompetencer.

L&F ser frem til at blive klogere på en kommende industristrategipakke,

der kan støtte op om de vigtige udviklinger vedrørende bl.a. cirkulære og

digitale industrier.

TDC

værdsætter Kommissionens stærke fokus på det digitale område. Det

er TDC’s opfattelse, at digitalisering af Danmark, danske virksomheder og

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 209: Grund- og nærhedsnotat vedr. Europas digitale fremtid i støbeskeen, KOM (2020) 0067, fra erhvervsministeren

den offentlige sektor i høj grad skal bidrage til at skabe succeser i den glo-

bale økonomi og sikre, at vi fortsat har et af de bedste velfærdssamfund i

verden.

Specifikke bemærkninger

Teknologi til gavn for alle

Akademikerne

ser digitalisering som et vigtigt led i omstillingen af den

offentlige sektor. Netværk og infrastruktur er en central komponent, der

kræver store investeringer nationalt såvel som europæisk. Forskningen skal

spille en central rolle i udvikling af en bedre sammenhæng mellem energi

og transportinfrastruktur. Det er centralt, at digitalisering udbredes og

kommer til at omfatte andre sektorer end den, som den udspringer fra.

Kommissionen fremhæver, at de sociale parter spiller en central rolle i sik-

ringen af, at den digitale transformation bliver retfærdig og fair. Akademi-

kerne deler Kommissionens bekymring for arbejdstagere på digitale plat-

forme og deres retssikkerhed, og ser frem til Kommissionens udspil til

bedre arbejdstagerrettigheder på platformsarbejde.

F&P

bakker op om Kommissionens arbejde med at udbrede og sætte glo-

bale standarder for 5G og Internet of Things (IoT). I kraft af ny teknologi

kan branchen forebygge meget mere i fremtiden. IoT og wearables kan ad-

vare om skader og helbredsændringer, længe før de bliver alvorlige, og den

øgede brug af data vil medføre, at produkter og services vil være meget

mere skræddersyede til den enkelte. Deling af data med det offentlige kan

også spille en større rolle, f.eks. kan forsikringsselskabernes data hjælpe til

at forebygge trafikuheld.

bemærker, at danske virksomheder som Radiobotics og Corti er ek-

sempler på, at danske virksomheder kan udvikle kunstig intelligens i ver-

densklasse. DE finder, at offentlig-privat samarbejde spiller en vigtig rolle.

Den danske regering kan gøre en positiv forskel og understøtte Kommissi-

onens mål om træne kunstig intelligens på europæiske datasæt ved at smi-

diggøre adgangen til samarbejder mellem myndigheder og virksomheder.

finder det overordnet meget positivt, at Kommissionen anerkender be-

tydningen af den digitale infrastruktur for Europas digitale fremtid og be-

hovet for at udbygge strategiske kapaciteter som fiber-net og 5G (og på

sigt 6G). Kommissionen peger med rette på, at der er et stort årligt inve-

steringsbehov for digital infrastruktur på anslået 65 mia. EUR i EU. DE er

enig i behovet for at sætte gang i investeringerne, men mener ikke at stats-

støtte til at fremme udrulningen er det rette svar. Eventuelle offentlige in-

vesteringer i infrastruktur skal målrettes meget præcist til områder, hvor

ingen markedsaktører har planer på kort eller lang sigt om at investere. Det

kan f.eks. være transportkorridorer mellem lande, som EU-programmet

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 209: Grund- og nærhedsnotat vedr. Europas digitale fremtid i støbeskeen, KOM (2020) 0067, fra erhvervsministeren

Connection Europe Facility (CEF2) lægger op til. Det er værd at under-

søge, om prisen for infrastrukturinvesteringer kan sænkes ved at lette ad-

gang for deling af fysisk infrastruktur, som det søges med forslaget om en

revision af direktivet om reduktion af bredbåndsomkostninger

. Danmark

er kommet et godt stykke vej med at implementere direktivet, men det gi-

ver mening at genbesøge direktivet og revidere det i lyset af udfordringer i

forbindelse med nye teknologier og forretningsmodeller.

er også positivt indstillet i forhold til en opdatering af 5G- og 6G-hand-

lingsplanen samt arbejdsprogrammet for radiofrekvenser med henblik på

samlet at sikre, at rammerne fremmer udrulning af både fastnetinfrastruk-

tur og mobilnet i medlemsstaterne. I den forbindelse kan konsolidering

spille en vigtig rolle i forbedring af branchens økonomiske resultater og

således lette de betydelige investeringer, der kræves til 5G. DE noterer sig,

at der fra den ansvarlige kommissærs side er lagt op til en revision af vej-

ledningen for markedsdefinitioner. I den forbindelse bør sådanne hensyn

indgå.

finder, at tillid er en grundforudsætning for det digitale samfund, hvor-

for solid cybersikkerhed i EU er altafgørende. DE anbefaler, at EU’s nye

system for cybersikkerhedscertificeringer hurtigst muligt tages i brug, og

at det overvejes, om et basisniveau af sikkerhed skal gøres obligatorisk på

nogle produkter eller services, for at de kan få adgang til EU. Samtidig skal

både EU og medlemslandene investere massivt i cybersikkerhedsforskning

og -uddannelse.

finder det væsentligt, at arbejdet mod en europæisk tilgang til kunstig

intelligens fastholdes med udgangspunkt i de spor, som Kommissionen

med hvidbogen om kunstig intelligens har fremsat i bestræbelsen på at

skabe konkurrencedygtige europæiske virksomheder. Det er en væsentlig

dagsorden med stort potentiale for danske virksomheder. Det bør i denne

sammenhæng også fremhæves, at DI med tilfredshed noterer, at Kommis-

sionen anerkender, at der er behov for massive investeringer i strategiske

kapaciteter, herunder datainfrastruktur og forskning, for at udvikle de di-

gitale løsninger, der skal fremtidssikre den europæiske økonomi.

Dansk Metal (DM)

kan støtte op om Kommissionens handlingspunkter

om en industristrategi, styrkede digitale investeringer og opprioritering af

digitale kompetencer i EU’s programmer, idet de i særlig grad hæfter sig

ved Kommissionens vurdering af, at Europa har et investeringsgab inden

for digital infrastruktur og netværk på EUR 65 mia. om året, og idet de

hæfter sig ved Kommissionens vurdering af, at øget fokus på forskning kan

have både et samfundsøkonomisk og beskæftigelsesmæssigt potentiale for

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2014/61 af 15. maj 2014 om foranstalt-

ninger for at reducere omkostningerne ved etablering af højhastighedsnet til elektronisk

kommunikation

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 209: Grund- og nærhedsnotat vedr. Europas digitale fremtid i støbeskeen, KOM (2020) 0067, fra erhvervsministeren

Europa. Det er DM’s opfattelse, at en strategi for Europas digitale fremtid

eksplicit bør adressere behovet for flere robotter på både danske og euro-

pæiske virksomheder, da øget robotisering kan bidrage til at holde indu-

striarbejdspladser på europæiske hænder. DM mener yderligere, at de ud-

fordringer, Kommissionen identificerer, kræver ambitiøse lovgivningsini-

tiativer. DM kan på denne baggrund støtte eventuelle ønsker fra medlems-

staterne om at afsætte flere økonomiske midler inden for EU-budgettet til

forskning, teknologi og kompetencer på det digitale område.

IDA

finder det afgørende vigtigt, at vi sætter nogle rammer op for, hvordan

vi vil bruge kunstig intelligens, så vi får fordelene, hvor vi ønsker det og

sætter begrænsninger, der hvor brugen af kunstig intelligens kan være med

til at underminere tilliden til digitalisering. IDA ser frem til fremlæggelsen

af en ny handlingsplan for digital dannelse og en strategi for, hvordan vi

sikrer de europæiske kompetencer i forhold til at håndtere og udnytte mu-

lighederne i kunstig intelligens bedst muligt. IDA er derudover meget enig

i, at det er nødvendigt at øge befolkningens opmærksomhed på cybersik-

kerhed.

ser frem til det kommende arbejde omkring revision af direktivet om

reduktion af bredbåndsomkostningerne og til at få yderligere viden om,

hvordan EU vil understøtte visionen om, at staterne skal fremskynde pri-

vate investeringer på området. Det skyldes, at Danmark fortsat har udfor-

dringer med bredbåndsdækning i særligt tyndt befolkede områder. I Dan-

mark udrulles infrastrukturen dog på markedsvilkår, så det er vigtigt at

sikre, at investeringerne ikke bremses af evt. nye tiltag. KL er enig i Kom-

missionens vision for interoperabilitet, men grundet Danmarks gennemgri-

bende digitalisering ser KL behov for et samarbejde omkring udvikling af

evt. fælles standarder.

TDC

støtter samlet set Kommissionens fokus på at accelerere Europas

konnektivitetsmålsætninger. TDC ser positivt på, at man vil revidere Infra-

strukturdirektivet. Infrastrukturdirektivet kan med fordel ensartes og sim-

plificeres i henhold til den europæiske kodeks for elektronisk kommunika-

tion, herunder specifikt deling af passiv og aktiv infrastruktur samt udrul-

ningen og drift af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde. TDC støt-

ter en opdateret 5G- og 6G-handlingsplan, samt at den forventede opdate-

ring af radiofrekvenspolitikprogrammet følges til dørs. I arbejdet bør der

fokusere på at sikre forudsigelighed og rettidighed i forhold til adgang til

frekvensressourcer samt et øget fokus på sundhed, sikkerhed og kli-

mamæssige aspekter. TDC anerkender, at investeringsgabet til at realisere

Kommissionens gigabit-ambitioner er stort bredt set i Europa. Dog anser

TDC diverse støtte-programmer, f.eks. Connection Europe Facility

(CEF2), som indeholdende blandt andet risici for markedsforvrængning.

Det er væsentligt at sikre, at disse støtteprogrammer alene støtter udrulnin-

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 209: Grund- og nærhedsnotat vedr. Europas digitale fremtid i støbeskeen, KOM (2020) 0067, fra erhvervsministeren

gen af digital infrastruktur, hvor denne ikke kan forventes drevet af mar-

kedet alene. Tidligere er EU-støttemidler, som f.eks. WiFi4EU, blevet an-

vendt til at konkurrere med markedets aktører, hvilket ikke er hensigts-

mæssigt og i samfundets samlede interesse. TDC anerkender dog, at stats-

støttemidler kan være med til at facilitere hurtig udrulning af fremtidens

mobile netværksteknologier langs transportkorridorer på tværs af lande-

grænser, som ikke på mellemlang sigt har et markedsmæssigt potentiale.

En fair og konkurrencedygtig økonomi

Akademikerne

oplever ikke, at det største problem for udvikling af

SMV’er er administrative byrder,

som Kommissionen påpeger, men mere

adgang til de rette kompetencer. Flere undersøgelser peger på, at adgangen

til akademisk arbejdskraft oftest er den mest effektive vej til vækst og ud-

vikling for SMV’er.

Akademikerne

støtter varmt Kommissionens forslag om at undersøge,

hvorvidt de eksisterende konkurrenceregler fungerer optimalt i forhold til

den digitale udvikling, herunder at digital og ikke digital handel får samme

vilkår. Akademikerne finder det afgørende, at EU-konkurrencereglerne

ikke kommer til at spænde ben for små virksomheders mulighed for kol-

lektiv interessevaretagelse. Formålet med forbud mod kartel og monopol-

dannelse er, at store spillere på markedet ikke får ret til at holde priserne

kunstigt oppe til ugunst for forbrugere. Men der er også en risiko for, at

selvsamme regler kan komme til at udgøre en hindring for, at små virk-

somheder kan udvikle sig og få en plads på markedet og dermed lægge en

dæmper på konkurrencen til ugunst for forbrugerne. Det er vanskeligt at

sikre fair konkurrencevilkår i den digitale økonomi, men Akademikerne

finder, at det er afgørende, at lov og regler forbliver teknologineutrale og

ikke favoriserer digitale forretningsmodeller.

finder det fundamentalt i en digital tidsalder, at forbrugere kan stole

lige så meget på digitale produkter og services som fysiske. Derfor er det

kærkomment, at Kommissionen vil sætte fokus på forbrugersikkerhed og

især regulering af platforme. Der er behov for at være opmærksom på de

risici, Europas forbrugere udsættes for som følgende af de globale handels-

platforme og for at sikre håndhævelse af sikkerhedslove, også i forhold til

varer, der stammer fra tredjelande. DE finder det afgørende vigtigt, at vi

fra dansk og europæisk side bestræber os på at sikre, at vi både understøtter

den digitale udvikling og samtidig sikrer, at den naturlige og berettigede

fascination af de nye innovative digitale forretningsmodeller ikke fører til

ulige konkurrence mellem virksomheder, der opererer offline og online.

DE har derfor med glæde noteret, at Kommissionen lægger op til, at der

skal være et

’level

playing field’ for alle virksomheder, uanset hvor store

de er, og uanset om virksomheden opererer fysisk eller digitalt. DE tilføjer,

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 209: Grund- og nærhedsnotat vedr. Europas digitale fremtid i støbeskeen, KOM (2020) 0067, fra erhvervsministeren

at det også handler om at sikre lige konkurrence med udenlandske netbu-

tikker og udenlandske sælgere på platforme, som grundet internettet og e-

handlen er blevet europæiske virksomheders nærmeste konkurrenter.

mener, at lovgivning som udgangspunkt skal formuleres teknologineu-

tralt, så reglerne gælder uanset teknologi og medie, og at hensyn til f.eks.

produktsikkerheden fortsat beskyttes. Mens det i nogle situationer vil være

nødvendigt at tilpasse eksisterende regler til den digitale verden, f.eks. de

europæiske fusion- og konkurrenceregler, vil det i andre situationer ikke

være nødvendigt at vedtage eller tilpasse særlige regler til den digitale ver-

den. I disse andre situationer er det derimod afgørende, at myndighederne

i langt højere grad håndhæver de eksisterende regler vedr. f.eks. produkt-

sikkerhed og forbrugerbeskyttelse, på samme måde når det gælder virk-

somheder, der benytter nye og innovative digitale løsninger til at udbrede

deres varer eller tjenester, som når det gælder virksomheder, der benytter

mere traditionelle handelsmønstre og -kæder.

Strategien omtaler Kommissionens mål om at gøre det lettere at indsamle

og bruge anonyme data og gøre EU ledende i verden på området. Hvis det

mål skal nås, anbefaler

at man gennemgår, hvilke barrierer eksiste-

rende lovgivning giver. Det gælder særligt på forbrugerbeskyttelsesområ-

det. DE er varm tilhænger af, at indsamling af data skal ske etisk og or-

dentligt, og at konsekvenser skal være gennemsigtige for forbrugerne. Hvis

virksomhederne ikke opfattes som troværdige og gennemsigtige søger for-

brugerne væk. Men cookiereglerne er et godt eksempel på en regel, som

forbrugerne synes er irriterende og bare accepterer cookies uden at for-

holde sig til dem, hvorfor den ikke har fået den tiltænkte effekt. Virksom-

hederne oplever den som byrdefuld. Det gælder også GDPR, som trods det

gode formål opleves som tungt af virksomhederne. ePrivacy forslaget ind-

fører helt nye definitioner, som ikke hænger sammen med GDPR, som gør

det vanskeligt for virksomhederne. Derfor opfordrer DE til, at der også bør

være fokus på videreudviklingen af lovgivning der tager stilling til, hvad

der er tilladt at dele, og hvad der ikke er tilladt at dele, dvs. mellem ano-

nyme data og persondata, så vi undgår en situation i Europa med databro-

kers, der har mulighed for at indsamle og sælge persondata, og så borgerne

kan have tryghed i, hvordan og mellem hvem, deres personlige data deles.

finder, at digitaliseringsdagsordenens målsætninger ikke kan opnås

uden forbedret adgang til data for virksomheder. Data er et afgørende ele-

ment i produktionen, og dens værdi realiseres alene ved anvendelse. DI

anser det derfor som særdeles positivt, at Kommissionen har fremlagt en

datastrategi, der adresserer, hvorledes der skabes et digitalt indre marked

for data.

konstaterer med tilfredshed, at Kommissionen i beskrivelsen af EU’s

digitale fremtid lægger vægt på en fair og konkurrencedygtig økonomi,

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 209: Grund- og nærhedsnotat vedr. Europas digitale fremtid i støbeskeen, KOM (2020) 0067, fra erhvervsministeren

hvor virksomheder i alle størrelser og sektorer kan konkurrere på lige fod

samt effektivt udvikle og bruge digitale teknologier til at øge deres produk-

tivitet. For DI er det afgørende, at prioriteterne for Kommissionens nuvæ-

rende mandatperiode afspejler dette.

Det er samtidig vigtig for DI, at EU’s

lovgivere tager højde for, hvordan ny EU-regulering påvirker erhvervsli-

vets konkurrenceevne. Tydelige juridiske rammer skal promovere tillids-

vækkende anvendelse af teknologi for både borgere og virksomheder samt

adgang til data. Der påligger EU’s lovgivere en særlig opgave at sikre, at

disse juridiske rammer balancerer i forhold til at undgå unødige admini-

strative byrder særligt for SMV’er.

bakker op om visionen om, at borgerne i højere grad får kontrol over

og ansvar for deres egne data og deres egen identitet. I kommunerne arbej-

der man allerede aktivt med dette. I Kommissionens forslag om regler for

gennemsigtighed, adfærd og ansvarlighed hos dem, der fungerer som ga-

tekeepere til information og datastrømme vil KL dog opfordre til, at der

gives mulighed for, at de ansvarlige myndigheder selv tager aktivt stilling

til hvilke data, der skal udstilles, som f.eks. log-informationer for at sikre,

at udstillingen og adgangen til data er trygheds- og tillidsskabende og ikke

får den modsatte effekt, ligesom der i arbejdet med evt. retningslinjer på

området tages højde for de store omkostninger, der forbundet med en om-

lægning af tidligere praksis.

TDC

finder generelt, at der er behov for at sikre et ’level playing field’ i

den digitale industri. Derfor støttes Kommissionens igangværende fitness-

check af konkurrencereglerne og den kommende sektorgennemgang.

Med henvisning til Kommissionens retsakt for digitale tjenester, mener

TDC,

at nationale kompetente myndigheder principielt skal monitorere

markedet (baseret på autorisation og notifikationskrav) og modtage nød-

vendig information fra markedsaktørerne når nødvendigt. Overlappende

kompetencer kan dog lede til juridisk usikkerhed og unødigt bureaukrati,

hvorfor dette skal undgås, samtidig med at samarbejdet mellem relevante

myndigheder øges.

Et åbent, demokratisk og bæredygtigt samfund

finder det utroligt glædeligt, at Kommissionen pointerer og fremhæver

behovet for at beskytte og opretholde de europæiske værdier og regulering,

der baserer sig på solid forskning og proportionale afvejninger af hensynet

til en effektiv handle og forbrugernes sikkerhed og rettigheder. Forbru-

gerne har således også krav på sikkerhed for, at når forbrugeren handler

med en virksomhed, der benytter en ny digital løsning, f.eks. en handels-

platform eller en markedsplads at købe f.eks. en fysisk vare, er forbrugeren

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 209: Grund- og nærhedsnotat vedr. Europas digitale fremtid i støbeskeen, KOM (2020) 0067, fra erhvervsministeren

beskyttet på samme måde, som hvis forbrugeren købte den samme vare i

en fysisk butik med tilsvarende organisering.

lægger stor vægt på, at digitalisering benyttes til at forme fremtidens

unikke bæredygtige løsninger og gøre europæiske virksomheder til vindere

i kapløbet om fremtidens bæredygtige teknologi. Derfor støtter DI medde-

lelsens fokus på digitalisering som afgørende for den grønne omstilling.

F&P

finder det positivt og ambitiøst, at Kommissionen ønsker at udbrede

brugen af eID, således at langt flere medlemsstater får infrastruktur baseret

på eID. Her kan erfaringerne og den store udbredelse i de nordiske lande

bruges positivt.

Meddelelsen understreger, at den grønne omstilling og den digitale udvik-

ling skal gå hånd i hånd.

F&P’s

strategi 2025 har et tydeligt fokus på kli-

maområdet. Begrænsningen af den globale opvarmning er en global udfor-

dring, og den kræver massive investeringer over en bred kam. F&P ser sig

som en central aktør i den grønne omstilling. Danske pensionsselskaber er

langt fremme med at investere i grøn omstilling og vil øge indsatsen bety-

deligt fremover. Forsikrings- og pensionsbranchen bidrager allerede i dag

til både velfærd, tryghed samt bæredygtighed og grøn omstilling, men vil

øge indsatsen fremover. Den enkelte dansker, politikere og andre interes-

senter skal have tillid til, at danske pensionsselskaber løser opgaven på en

ordentlig og ansvarlig måde. Derfor har F&P fokus på, at deres forretnings-

modeller er ordentlige og ansvarlige, og at de opfattes som en legitim aktør.

F&P ønsker også at indgå proaktivt i det videre arbejde med cirkulær øko-

nomi.

IDA

er meget positive overfor et styrket fokus på, hvor brug af IT er en

negativ faktor i forhold til klimaet, det er vigtigt allerede nu at sørge for, at

digitaliseringen ikke bliver den næste store klimasynder, hvormed det bl.a.

handler om at stille krav til minimal miljøbelastning i design af it-systemer

(green by design). Det kan f.eks. være i blockchain systemer eller i stre-

amingtjenester, men også fysiske tiltag som opbygningen af servercentre.

bemærker, at Danmark har en høj udbredelse af det nationale e-ID

(NemID), og det er derfor afgørende, at der i arbejdet med et evt. yderligere

fælles e-ID (eIDAs forordningen red.) tages højde for denne udbredelse.

TDC

er enige i, at IKT-sektoren har en central rolle i den grønne omstil-

ling, og det er naturligt, at vi som branche går forrest. Derfor har TDC

allerede gjort meget og har en målsætning om at være CO2-neutrale i 2030.

Samtidig spiller IKT-sektoren en vigtig rolle i at udvikle og facilitere digi-

tale løsninger, som kan bidrage til at nedbringe drivhusgasudledningen i

de vertikale sektorer.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 209: Grund- og nærhedsnotat vedr. Europas digitale fremtid i støbeskeen, KOM (2020) 0067, fra erhvervsministeren

Den internationale dimension - Europa som en global aktør

støtter Kommissionens strategi om, at det indre marked skal være åbent

for samhandel, også med tredjelande. Det er samtidig glædeligt at se, at

Kommissionen forudsætter, at samhandlen er på betingelse af, at alle uan-

set etableringsland ”spiller efter” europæiske

regler, når de pågældende

virksomheder leverer til det europæiske marked og de europæiske forbru-

gere. I det omfang en online virksomhed konsekvent ikke overholder spil-

lereglerne, skal det være muligt hurtigt og effektivt, at forhindre pågæl-

dende virksomhed i at markedsføre og sælge produkter på det indre mar-

ked. Også i den forbindelse er effektiviteten i håndhævelsen godt hjulpet

af den digitale udvikling og nye innovative redskaber, som f.eks. genken-

delsesteknologier og blokerings-redskaber.

glæder sig over, at Kommissionen med henblik på at tilpasse eksiste-

rende europæiske regler til den nye virkelighed, har lagt op til et generelt

gennemsyn af reglerne. Det vil i den forbindelse være godt, hvis Kommis-

sionen samtidig kigger på muligheder for regelforenkling, særligt i forhold

til regler for SMV’er.

DE anbefaler, at alle forslag til fremtidige regler

”SMV-testes” inden de fremsættes.

Danske Maritime

bemærker, at den maritime industri er et meget interna-

tionalt orienteret erhverv, hvilket bl.a. skyldes, at langt hovedparten af

fragtskibene i dag bygges i Asien. Derfor er det vigtigt, at den europæiske

digitaliseringsstrategi åbner muligheder for samarbejde om udvikling af

smart ships og innovative digitale løsninger til den globale skibsfart med

tredjelande. På den regulatoriske front bør arbejdet med at skabe de lov-

mæssige rammer for maritime digitale løsninger primært være forankret i

FN’s søfartsorganisation IMO, og man bør i lovgivningsarbejdet have fo-

kus på at stimulere udvikling af nye innovative løsninger ikke mindst hos

frontløbervirksomheder. Derved minimeres risikoen for barrierer mod så-

danne løsninger, men naturligvis uden at gå på kompromis med den mari-

time sikkerhed.

IDA

er enig i, at EU’s arbejde med styrket digitalisering med

udgangs-

punkt i den europæiske vej, skal ske i samarbejde med verden omkring os.

Mens det er vigtigt at sørge for, at europæiske personfølsomme data bliver

i EU, er det samtidig vigtigt at undgå, at vi ender i en protektionistisk til-

gang til data, der ikke er personfølsomme. Det er samtidig vigtigt inden for

udarbejdelsen af standarder, at Europa gør sig gældende overfor stærke

spillere fra USA og Asien. Arbejdet med udarbejdelsen af ISO-standarder

for kunstig intelligens viser, at der er store interesser på spil. Det er derfor

vigtigt, at Europa har en bevidst og gennemarbejdet tilgang til standardise-

ringen for at sikre, at vi kan opretholde en dataadgang svarende til det

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 209: Grund- og nærhedsnotat vedr. Europas digitale fremtid i støbeskeen, KOM (2020) 0067, fra erhvervsministeren

Kommissionen i sind hvidbog om kunstig intelligens

kalder ”et tillids-

miljø”.

Sektorspecifikke bemærkninger

Danske Maritime

bemærker, at digitaliseringen inden for de europæiske

maritime erhverv har været på vej et stykke tid, herunder ikke mindst i

form af ”smart ships”. Skibe ses ikke længere som separate enheder, men

er en integreret del af logistikkæden. Skibe er helt naturligt forbundet digi-

talt til land og de tekniske og operationelle oplysninger har højere nøjag-

tighed, og kan i større grad gøres tilgængelige for beslutningstagere på

land. Udviklingen af smart ships åbner helt nye muligheder i form af nye

forretningsmodeller, innovative digitale løsninger og optimering af klas-

sisk analoge opgaver. Smart ships dækker som begreb ikke udelukkende

over autonome skibe, idet eksisterende skibe opgraderet med nye digitale

løsninger også kan defineres om smarte. Udviklingen af smart ships er først

og fremmest drevet af digitaliseringen, dvs. internet, cloud computing, Big

Data, blockchain teknologier, kunstig intelligens mv., men også af klima-

dagsordenen samt et øget fokus på at mindske skibsfartens miljøpåvirk-

ning, samt øge den maritime sikkerhed. Øget digitalisering medfører også

nye risici i form af cyberkriminalitet og terror mod den maritime sektor.

Den europæiske maritime industri har stor fokus på at udvikle digitale løs-

ninger, der kan mindske skibsfartens miljø- og klimapåvirkning, og samti-

dig øge den maritime sikkerhed, så ulykker med skibe undgås. De danske

maritime virksomheder er på mange områder helt i front i forhold til at

arbejde med ”smarte” maritime løsninger. En del af

arbejdet herhjemme er

forankret i det offentligt-private maritime partnerskab ShippingLab, men

også ude i de enkelte virksomheder arbejdes der med smarte løsninger. I

den maritime industri ser man en mulighed for at udvikle nye, åbne stan-

darder og en åben platform for fælles brug. Disse standarder vil muliggøre

skibes forbindelse til ”skyen”, hvorfra rederi, teknologileverandør eller an-

dre autoriserede kan opsamle, sikre, lagre, flytte og behandle operationelle

data fra et skib til land, hvorefter disse kan bearbejdes. Åbne standarder og

en platform til fælles brug betyder bl.a., at der konkurreres alene på effek-

tivitet og kvalitet af den enkelte løsning.

Europa-Kommissionens

hvidbog om kunstig intelligens ”En europæisk tilgang til ek-

spertise og tillid” (KOM (2020) 65) af den 19. februar 2020

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 209: Grund- og nærhedsnotat vedr. Europas digitale fremtid i støbeskeen, KOM (2020) 0067, fra erhvervsministeren

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke konkrete oplysninger om an-

dre landes holdninger til selve meddelelsen eller de enkelte indsatsområ-

der eller initiativer.

Der forventes overordnet opbakning blandt medlemslandene til Kommis-

sionens prioritering af det digitale område og ikke mindst til, at der plan-

lægges en europæisk datastrategi, og at der vil være fokus på udviklingen

af kunstig intelligens. I de seneste rådskonklusioner om den digitale dags-

orden: ”EU’s digitale dagsorden fra 2020 og frem” fra den 7. juni 2019,

lagde rådet vægt på behovet for en horisontal tilgang til det digitale indre

marked, understregede behovet for at understøtte innovation og udvikling

af kunstig intelligens, bedre muligheder for virksomheder for at skalere på

tværs af det indre marked, samt behovet for en styrket europæisk datastra-

tegi.

Der forventes desuden opbakning til en risikobevidst og sikkerhedsfoku-

seret tilgang til den digitale omstilling

–

herunder specifikt til 5G. Med-

lemsstaterne understregede senest i december 2019, ved konklusioner fra

Det Almindelige Råd, bl.a. sammenhængen mellem hybride trusler og øko-

nomisk sikkerhed samt nødvendigheden af, at være risikobevidst i udvik-

lingen af nye nøgleteknologier.

10.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens meddelelse velkommen og støtter Kom-

missionens ambitioner om at forme en digital fremtid, der tjener befolk-

ningens og samfundets interesser, og som er forankret i europæiske vær-

dier. Omstillingen til et grønt og bæredygtigt samfund er en central prioritet

for regeringen, som derfor lægger vægt på at fremme udviklingen og anven-

delsen af digitale løsninger, der kan bidrage til at nå de europæiske mål om

klimaneutralitet.

Regeringen mener, at digitaliseringen skal tjene samfundets interesser ved,

at digitalisering bidrager til at adressere samfundets udfordringer, mens

etisk, ansvarlig og sikker digitalisering går hånd i hånd med digital vækst.

Regeringen arbejder for, at den digitale økonomi i Europa generelt kende-

tegnes ved et højt niveau af tillid og tryghed, samt en stærk digital konkur-

renceevne baseret på innovationsfremmende og teknologineutrale ramme-

vilkår, uden unødige byrder og barrierer.

Regeringen mener dertil, at det er vigtigt med en pålidelig og robust of-

fentlig digital forvaltning til at understøtte digitaliseringen. Borgernes og

virksomhedernes tillid til offentlige digitale løsninger er central for den

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 209: Grund- og nærhedsnotat vedr. Europas digitale fremtid i støbeskeen, KOM (2020) 0067, fra erhvervsministeren

danske regering, som derfor arbejder for, at borgere og virksomheder fort-

sat kan anvende den udbredte og sikre digitale infrastruktur, Danmark har

opbygget og vedvarende investerer i til gavn for det danske samfund.

Regeringen lægger generelt vægt på, at nye initiativer sammentænkes med

den eksisterende EU-lovgivning, skaber øget harmonisering og juridisk

klarhed. Der bør være fokus på at digitale virksomheder lettere kan skalere

på tværs af et indre marked med lave adgangsbarrierer. Endvidere mener

regeringen, at der bør være fokus på at styrke håndhævelsen af de fælles

EU-regler i den digitale økonomi.

En forudsætning for fremtidig europæisk konkurrenceevne på det digitale

område er høj forsknings- og innovationsintensitet, og regeringen støtter

Kommissionens tiltag på området.

Regeringen anser kunstig intelligens som en af de afgørende teknologier,

som

kan være med til at understøtte EU’s konkurrenceevne, velstand og

grønne omstilling samt den offentlige forvaltning og velfærdsydelser.

Samtidig erkender regeringen, at udbredelsen af kunstig intelligens i visse

situationer kan indebære en række alvorlige risici, der kan underminere en

etisk, ansvarlig og sikker anvendelse af kunstig intelligens. Derfor er rege-

ringen enig med Kommissionen i, at disse alvorlige risici bør adresseres i

en europæisk lovgivningsramme. Regeringen vil overordnet arbejde for, at

en europæisk lovgivningsramme for kunstig intelligens udformes, således

at den fremmer en etisk, ansvarlig og sikker anvendelse, samtidig med at

den går hånd i hånd med innovation samt konkurrenceevnen. Regeringen

støtter Kommissionens fokus på, at EU satser ambitiøst på forskning i kun-

stig intelligens.

Regeringen anser adgangen til og anvendelsen af data som et væsentligt fun-

dament for udviklingen af digitale teknologier og tjenester, som kan bidrage

til at udvikle nye grønne løsninger. Samtidig bør tiltag for dataadgang og-

anvendelse have et stærkt fokus på, at de lever op til høje standarder for cy-

bersikkerhed og understøtter en etisk og ansvarlig anvendelse af data , speci-

elt i relation til sundhedsdata og de særlige rammer på sundhedsområdet. Re-

geringen anser hensynet til cybersikkerhed som centralt for adgangen til og

anvendelsen af data. Regeringen vil arbejde for, at en etisk og ansvarlig til-

gang til data, bliver et konkurrenceparameter i Europa.

Regeringen hilser Kommissionens planer om fremsættelsen af en lovpakke

for digitale tjenester velkommen, idet regeringen ser behov for at moderni-

sere det eksisterende regelsæt. Regeringen støtter Kommissionens intentioner

om at skabe klare regler for online platformes ansvar for ulovligt indhold og

om at adressere salget af ulovlige, farlige og forfalskede produkter online.

Regeringen vil arbejde for at forme en ansvarlig platformsøkonomi, skabe

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 209: Grund- og nærhedsnotat vedr. Europas digitale fremtid i støbeskeen, KOM (2020) 0067, fra erhvervsministeren

klare og harmoniserede rammer for nedtagning af ulovligt indhold, samt for

bedre håndhævelse af lovgivningen.

Regeringen ser desuden frem til revisionen af eIDAS-forordningen og vil ar-

bejde for en styrkelse af anerkendte digitale identiteter, der bygger på den

eksisterende digitale infrastruktur med fokus på at understøtte den private

sektors anvendelse. Samtidig vil regeringen arbejde for at grænseoverskri-

dende offentlige digitale tjenester tilpasses eksisterende nationale systemer,

herunder legacy-problematikker, uden at hæmme intentionerne bag det indre

marked.

Regeringen støtter Kommissionens hensigt om at iværksætte initiativer for at

værne om demokratiet, modvirke online disinformation og støtte medieplu-

ralisme. Regeringen arbejder for at skabe lige og fair konkurrencevilkår for

den audiovisuelle industri.

Regeringen støtter Kommissionens planer om at foretage et eftersyn og en

opdatering af de gældende konkurrenceregler og vejledninger, så de kan an-

vendes effektivt i den digitale tidsalder. Derudover evaluerer Kommissionen

de gældende statsstøtteregler. Det

er en prioritet for regeringen, at EU’s kon-

kurrenceregler håndhæves effektivt, og at det er muligt at gribe hurtigt ind

over for online platformes konkurrencebegrænsende adfærd til gavn for både

danske forbrugere og virksomheder. Generelt finder den danske regering, at

statsstøttereglerne opfylder deres formål og bidrager til, at statsstøtte rettes

mod identificerede markedsfejl og samtidig forfølger mål af fælleseuropæ-

isk interesse. For fortsat at være relevante og egnede til nye udfordringer

bør statsstøttereglerne tilpasses udviklingen, så de bedre understøtter grøn

omstilling og digitalisering.

Regeringen støtter, at Kommissionens strategi for EU’s digitale økonomi

tænkes sammen med klimapolitikken. Regeringen arbejder for, at digitale

teknologier understøtter udviklingen af en klimaneutral og cirkulær økonomi.

Der bør både være fokus på, hvordan den digitale sektor kan minimere sit

klimaaftryk, samt bidrage til at løse klimaudfordringerne.

Regeringen finder det positivt, at Kommissionen sammentænker planerne

for EU’s digitale økonomi med den kommende industristrategi, idet rege-

ringen ser et stort vækstpotentiale i en øget anvendelse af digitale løsninger

i industrien.

Regeringen imødeser Kommissionens bebudede cybersikkerhedsstrategi,

herunder etableringen af en fælles cybersikkerhedsenhed, idet regeringen dog

samtidig lægger afgørende vægt på medlemsstaternes prærogativ i forhold til

national sikkerhed. Regeringen anser koordinerede indsatser på området, ek-

sempelvis 5G risikovurderingen og 5G værktøjskassen, som positive fælles

bidrag til et højnet cybersikkerhedsniveau. Regeringen lægger vægt på, at nye

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 209: Grund- og nærhedsnotat vedr. Europas digitale fremtid i støbeskeen, KOM (2020) 0067, fra erhvervsministeren

cybersikkerhedsinitiativer udformes, så der er passende fleksibilitet i forhold

til den nationale implementering. Regeringen lægger vægt på, at cybersik-

kerhed tænkes ind fra starten ift. relevante initiativer på det digitale område

I forlængelse af dette imødeses revisionen af NIS-Direktivet.

Regeringen støtter ligeledes Kommissionens planer om at adressere beho-

vet for digitale kompetencer. Digitale færdigheder og kompetencer blandt

både borgere samt privat og offentligt ansatte er afgørende for et sikkert og

trygt digitalt samfund. Samtidig bemærker regeringen, at en særskilt ind-

sats for de borgere og virksomheder, der ikke har mulighed for at agere

digitalt, er nødvendig for at forhindre diskrimination af disse grupper.

Regeringen er enig med Kommissionen i, at det er vigtigt at understøtte

udviklingen og det brede optag af digitale faciliteter bl.a. som led i det kom-

mende program for det Digitale Europa og har især fokus på digitale facilite-

ter, der kan bidrage til at fremme den grønne omstilling.

Regeringen støtter Kommissionens fokus på at fremme investeringerne i

gigabitforbindelser, herunder gennem en opdatering af handlingsplanen

vedrørende 5G og 6G, samt gennem en revision af direktivet om reduk-

tion af bredbåndsomkostningerne.

Regeringen finder det positivt, at Kommissionen vil fremsætte et nyt pro-

gram for radiofrekvenspolitikken. Regeringen lægger vægt på, at et nyt

program for radiofrekvenspolitik fokuserer på den strategiske retning for

frekvensområdet og ikke indeholder bindende krav om bestemte tids-

punkter for adgang til konkrete frekvensbånd.

Regeringen støtter Kommissionens bestræbelser på at præge de globale

standarder på det digitale område. Regeringen finder det væsentligt, at

Kommissionen har fokus på at adressere diskriminerende barrierer på glo-

balt plan med henblik på at skabe lige konkurrencevilkår for danske og

europæiske virksomheder.

Regeringen ser frem til det videre arbejde med initiativerne, der varsles i

meddelelsen og vil tage stilling til de konkrete lovgivningsmæssige initia-

tiver, i takt med at disse fremsættes af Kommissionen. Hertil bemærkes det,

at regeringen finder det vigtigt, at de videre politiske drøftelse ikke foregriber

forhandlingerne om den kommende finansielle ramme, idet regeringens ho-

vedprioritet for MFF-forhandlingerne er at realisere et samlet udgiftsniveau

svarende til 1,00 pct. af EU27's BNI.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.