ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 208: Grund- og nærhedsnotat vedr. "En Europæisk Strategi for Data" KOM (2020) 0066, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2019-20
ERU Alm.del Bilag 208
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

”En

Europæisk Strategi for Data” KOM (2020) 66

Resumé

Europa-Kommissionens (Kommissionen)

meddelelse “En europæisk stra-

tegi for data” (KOM

(2020) 66) udstikker Kommissionens strategi og kom-

mende initiativer vedrørende dataøkonomien. Kommissionen ønsker at

gøre EU førende inden for datadrevne løsninger, og skabe et indre marked

for data, med fri dataadgang og -anvendelse på tværs af EU og sektorer til

gavn for virksomheder, forskere og den offentlige sektor.

Kommissionen vil understøtte et indre marked for data ved at lave fælles

regler for dataadgang- og anvendelse samt investere i europæisk datain-

frastruktur. For at indfri dette mål, vil Kommissionen blandt andet stille

forslag om en forvaltningsramme for europæiske dataområder og eventu-

elt foreslå en europæisk dataretsakt. Desuden vil Kommissionen investere

i Europas kapaciteter og infrastruktur inden for data ved at iværksætte et

projekt om europæiske dataområder og forbundne cloud-infrastrukturer.

Under dette initiativ vil Kommissionen blandt andet oprette fælles europæ-

iske dataområder i ni nøglesektorer og investere i en forbundet europæisk

cloud-infrastruktur.

Regeringen støtter ambitionen om at styrke den digitale økonomi, og lægger

vægt på, at strategiens initiativer understøtter en effektiv, ansvarlig og sikker

dataadgang- og anvendelse, der skaber reel værdi for europæiske borgere

og virksomheder.

Regeringen anser adgangen og anvendelsen af data som et væsentligt funda-

ment for udviklingen af digitale teknologier og tjenester, som kan bidrage til

at udvikle nye grønne og samfundsgavnlige løsninger. Samtidig bør tiltag for

dataadgang og- anvendelse have et stærkt fokus på, at de lever op til høje

standarder for cybersikkerhed og understøtter en etisk og ansvarlig anven-

delse af data.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 208: Grund- og nærhedsnotat vedr. "En Europæisk Strategi for Data" KOM (2020) 0066, fra erhvervsministeren

Baggrund

Kommissionen har den 19. februar 2020

fremsat meddelelsen ”En

europæ-

isk strategi for data”

(KOM

(2020) 66). Meddelelsen, som er modtaget i

dansk sprogversion den 28. februar 2020, indeholder Kommissionens stra-

tegi på dataområdet og skitserer kommende initiativer for 2020-2025.

Meddelelsen ligger i forlængelse af strategien for det digitale indre marked

i EU, der blev lanceret af den tidligere Kommission i 2015 (KOM (2015)

192), som igangsatte en række initiativer for datadeling i Europa. Særligt

kan Databeskyttelsesforordningen (EU 2016/679), som satte rammerne for

deling af persondata, fremhæves. Af andre væsentlige tiltag kan vedtagel-

sen af forordningerne om fri udveksling af andre data end personoplysnin-

ger (EU 2018/1807), og om cybersikkerhed (EU 2019/881) og direktivet

om åbne data (EU 2019/1024) nævnes.

Kommissionen har også indført sektorspecifik lovgivning om dataadgang

i en række sektorer herunder direktivet for betalingstjenesteudbydere (EU

2015/2366) og direktivet om intelligente målinger for elektricitet (EU

2019/944).

Et af datastrategiens centrale tiltag om oprettelsen af fælles europæiske data-

områder, er tidligere blevet forslået i forordningsforslaget om programmet

for et digitalt Europa under EU’s flerårige finansielle ramme for 2021-2027

(KOM (2018) 434), og vil skulle medfinansieres under delprogrammet for

kunstig intelligens.

Da EU’s flerårige finansielle ramme for 2021-2027

ikke

er vedtaget, foreligger der alene en forhåndsaftale mellem Europa-Parlamen-

tet og Ministerrådet om programmet for et digitalt Europa og således også for

finansiering heraf.

Både oprettelsen af fælles europæiske dataområder og en fælles cloudinfra-

struktur skal ses i forbindelse med Kommissionens industristrategi, som blev

lanceret den 10. marts 2020. Industristrategien indeholder forslag om strate-

giske investeringer i teknologier som "edge computing" (decentral databe-

handling, ofte i sensorer), højtydende- og kvantedatabehandling, cybersik-

kerhed, laveffektprocessorer og 6G-net, der alle er relevante for datainfra-

strukturen.

Strategien skal ses i sammenhæng med den bredere

digitale strategi ”Europas

digitale fremtid i støbeskeen” (KOM (2020)

67), som udstikker den generelle

retning for Kommissionens indsatser for den digitale økonomi frem mod

2025. Den skal også ses i sammenhæng med Kommissionens hvidbog for

kunstig intelligens (KOM (2020) 65), som har til formål at fremme optagel-

sen af kunstig intelligens samt at tackle de risici, der er forbundet med kunstig

intelligens. Begge blev præsenteret samtidig med datastrategien.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 208: Grund- og nærhedsnotat vedr. "En Europæisk Strategi for Data" KOM (2020) 0066, fra erhvervsministeren

Formål og indhold

Meddelelsen udstikker Kommissionens datastrategi, med en vision om at

etablere et samlet europæisk dataområde, hvor data frit kan strømme inden

for EU og på tværs af sektorer. Hvor europæiske regler og værdier, som per-

sondatabeskyttelse, forbrugerbeskyttelse og konkurrencelovgivning respek-

teres. Hvor regler for adgang til og anvendelse af data er fair, praktisk anven-

delige og klare, og der er klare og pålidelige dataforvaltningsmekanismer til

stede, samt at der er en åben men aktiv tilgang til internationale datastrømme

baseret på europæiske værdier.

Meddelelsen indeholder ikke specifikke forslag til EU-regulering, men be-

skriver retningen, formålet og processen for kommende initiativer for

2020-2025. Kommissionen har samtidig igangsat en offentlig høring for

datastrategien, der slutter den 31. maj 2020.

I alt lægger Kommissionen op til 18 forslag til udmøntning af datastrate-

gien struktureret omkring fem indsatsområder:

1) En tværsektoriel forvaltningsramme for dataadgang og anvendelse,

2) Investeringer i og styrkelse af Europas datainfrastruktur,

3) Styrke borgerne og investere i færdigheder og små- og mellemstore

virksomheder (SMV),

4) Fælles europæiske dataområder i strategiske sektorer og domæner

af offentlige interesser og

5) En åben men proaktiv international tilgang til data

En tværsektoriel forvaltningsramme for dataadgang og dataanvendelse

Kommissionen vil etablere en

”tværsektoriel

forvaltningsramme for adgang

til og anvendelse af data”,

som

skal understøtte et indre marked for data.

Kommissionen vil gerne understøtte en dynamisk og agil forvaltningsramme,

og dermed undgå præskriptiv regulering.

Kommissionen vil præsentere en

”rammelovgivning

for forvaltning af fælles

europæiske dataområder”. Forslaget vil have til formål at styrke forvaltnings-

mekanismer på EU-niveau og blandt medlemsstaterne for adgang og brug af

data på tværs af sektorer og i fælles sektorspecifikke dataområder for offent-

lige og private aktører. Mekanismen skal prioritere standardiserede og har-

moniserede beskrivelser og overblik over datasæt, dataobjekter og identifika-

tion, der fremmer datainteroperabilitet (teknisk anvendelighed af data) mel-

lem sektorer og inden for sektorer. Desuden skal mekanismen kunne facili-

tere beslutningstagen for, hvilke data der kan benyttes, hvordan og af hvem

til forskningsmæssige forhold. Samtidig skal den gøre det lettere for individer

at give tilladelse til at anvende de data, de genererer, til det fælles bedste (da-

taaltruisme).

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 208: Grund- og nærhedsnotat vedr. "En Europæisk Strategi for Data" KOM (2020) 0066, fra erhvervsministeren

Kommissionen vil som led i implementeringen af direktivet om åbne data

(EU 2019/1024) vedtage en gennemførselsretsakt for datasæt af høj værdi.

Kommissionen vil desuden afsøge behovet for en europæisk dataretsakt til at

skabe incitamenter til horisontal datadeling. Kommissionen lægger op til, at

en eventuel retsakt kan indeholde tiltag om deling af data af stor offentlig

interesse mellem virksomheder og myndigheder, tiltag om støtte af datade-

ling mellem virksomheder, hvor data skabes mellem flere parter, samt iden-

tificere omstændigheder, hvor der kan stilles krav om obligatorisk adgang til

data. Derudover vil Kommissionen evaluere rammevilkårene for intellektu-

elle ejendomsrettigheder med henblik på at fremme dataadgang.

Kommissionen vil igangsætte en analyse af betydningen af data for den digi-

tale økonomi og evaluere eksisterende regler for data i forbindelse med frem-

sættelsen af en lovpakke for digitale tjenester. Kommissionen vil blandt andet

analysere effekterne af store tech-selskabers indsamling af store mængder

data og på grundlag heraf overveje eventuelle videre skridt, herunder ex-ante

regulering. Kommissionen vil desuden vejlede om, hvordan virksomheder

kan dele data under hensyntagen til efterlevelse af konkurrencereglerne samt

vurdere, hvordan data spiller sammen med statsstøtteretningslinjerne.

Investeringer og styrkelse af Europas datainfrastruktur

Kommissionen ønsker at styrke Europas investeringer og kapabiliteter inden

for data. Dette er også med sigte på at styrke Europas teknologiske suveræ-

nitet til at udvikle og udnytte teknologier inden for strategiske sektorer. Der-

for vil Kommissionen etablere en infrastruktur for midlertidig opbevaring

(hosting), databehandling og interoperabel brug af data.

Kommissionen vil derfor investere i et projekt om europæiske dataområder

og forbundne cloudinfrastrukturer, med 2 mia. euro under forskellige EU-

programmer, særligt programmet for et digitalt Europa. Dette er under for-

udsætning af, at der opnås en aftale om den næste flerårige finansielle

ramme. Kommissionen forventer en samlet investering på 4-6 mia. euro

medregnet finansiering fra medlemslande og den private sektor. Projektet

har til formål at udvikle infrastrukturer, datadelingsværktøjer og forvaltnings-

mekanismer for datadeling og kunstig intelligens. Det indebærer udviklingen

af fælles europæiske og interoperable dataområder i strategiske sektorer samt

en europæisk cloudinfrastruktur.

Formålet med de sektorspecifikke dataområder er at nedbryde juridiske og

tekniske barrierer for datadeling på tværs af sektorer og landegrænser i Eu-

ropa. Dataområderne skal forbedre tilgængeligheden, kvaliteten og interope-

rabiliteten af data. Desuden vil Kommissionen lancere tiltag, der støtter myn-

digheders arbejde med at gøre højværdidatasæt tilgængelige for dataområ-

derne. For at støtte oprettelsen af dataområderne vil de blive sammenkoblet

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 208: Grund- og nærhedsnotat vedr. "En Europæisk Strategi for Data" KOM (2020) 0066, fra erhvervsministeren

med eksisterende databehandlingskapaciteter på nationalt og europæisk plan,

herunder databehandling i supercomputere.

Cloudinfrastrukturen skal kunne forbinde fremtidig decentral databehandling

i edge-computing (f. eks fra sensorer fra robotter eller selvkørende biler) med

central databehandling i cloudinfrastrukturen. Den skal desuden give adgang

til de allerbedste højtydende computere og integreres i almindelige databe-

handlingstjenester. Derved vil cloud-infrastrukturen være med til at skabe

sammenhængende computerkraft til vækst og brug af de fælles europæiske

dataområder for offentlige, industrielle og forskningsmæssige formål. Hertil

vil der være støtte til offentlige myndigheders, forskningsmiljøers og den pri-

vate sektors (navnlig SMV’ers)

brug af de fælles dataområder og cloudinfra-

strukturer.

Kommissionen vil i den henseende foreslå et memorandum for fælles forstå-

else på cloudområdet med medlemsstaterne. Dette med henblik på at skabe

opbakning og sikre medfinansiering fra medlemsstaterne til opbygningen af

en sammenhængende cloudinfrastruktur og skabe synergi mellem nationale

og europæiske tiltag på cloudområdet.

Kommissionen vil udarbejde et cloudregelsæt som skal udgøre en sammen-

hængende ramme for forskellige regler for cloudteknologier, eksisterende

’code of conduct’ og certificeringer af cloud.

Hertil vil Kommissionen ud-

vikle fælles europæiske standarder og krav til offentlige indkøb af databe-

handlingstjenester.

Kommissionen vil også oprette en markedsplads for cloudtjenester, som kan

samle private og offentlige aktørers efterspørgsel på cloudtjenester. Derved

ønsker Kommissionen at gøre det lettere for cloudbrugere at finde cloudtje-

nester, der lever op til en række krav vedrørende databeskyttelse, sikkerhed,

dataportabilitet, energieffektivitet og markedspraksis. Udbyderes tilstedevæ-

relse på markedspladsen skal være betinget af transparente og fair aftalevilkår

for

SMV’er.

Styrke borgernes og

investerer i færdigheder og SMV’er

Kommissionen vil styrke enkeltpersoners kontrol over deres egne data. Kom-

missionen vil derfor undersøge, om man kan styrke portabilitetsretten under

artikel 20 i persondataforordningen (EU 2016/679). Derudover vil program-

met for et Digitalt Europa (KOM (2018) 434) kunne understøtte personlige

dataområder, som skal gøre det nemmere for europæiske borgere mulighed

for at få overblik over, hvordan deres data forvaltes.

Derudover ønsker Kommissionen at styrke befolkningens digitale færdighe-

der gennem en opdateret handlingsplan for digital uddannelse samt under-

støtte SMV’ers brug af digitale løsninger.

Under programmet for et digitalt

Europa vil Kommissionen finansiere initiativer, der vil styrke op til 250.000

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 208: Grund- og nærhedsnotat vedr. "En Europæisk Strategi for Data" KOM (2020) 0066, fra erhvervsministeren

borgeres højteknologiske færdigheder, og finansiere tiltag der vil øge antallet

af digitale specialister med 1 million i 2025. Kommissionen tænker også data

og digitale færdigheder ind i SMV-strategien fra den 10. marts og den kom-

mende handlingsplan for digital uddannelse.

Fælles europæiske dataområder i strategiske sektorer

Kommissionen vil opbygge fælles europæiske dataområder inden for økono-

misk strategiske sektorer og domæner. Disse skal understøtte en datadreven

udvikling i disse sektorer ved at gøre store mængder data tilgængelige samt

have værktøjerne og infrastrukturen til, at aktørerne kan benytte sig af dem.

Kommissionen vil etablere en horisontal ramme for dataområderne, men

hvor det er passende, kan der indføres sektorregulering i forhold til dataad-

gang og dataanvendelse. Kommissionen forslår oprettelsen af ni dataområder

inden for: industrien, klima og miljø, mobilitet, sundhed, finans, energi, land-

brug, offentlig administration og uddannelse. Dataområderne vil blive op-

bygget på baggrund af erfaringerne med European Open Science Cloud.

En åben, men proaktiv international tilgang

Kommissionen vil gerne fremme europæiske værdier og standarder i det in-

ternationale samarbejde for frie datastrømme. Derfor skal overførsel og de-

ling af data mellem Europa og tjenester fra tredjelande leve op til europæiske

regler og værdier for databeskyttelse, cybersikkerhed, åbne og tillidsfulde

markeder.

Kommissionen vil derfor gerne skabe en analytisk ramme for måling af da-

tastrømme, som kan bidrage med værktøjer til analyser af datastrømme og

EU’s databehandlingssektor. Det vil skulle understøtte en bedre forståelse af

datastrømme og den europæiske dataøkonomi, og understøtte policy-tiltag

med henblik på at sikre fair og frie datastrømme.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke forholdt sig til meddelelsen. Europa-Parlamen-

tet arbejder på egne initiativrapporter på det digitale område.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 208: Grund- og nærhedsnotat vedr. "En Europæisk Strategi for Data" KOM (2020) 0066, fra erhvervsministeren

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser. Det

forventes, at de enkelte initiativer, der er listet i meddelelsen, vil få lovgiv-

ningsmæssige konsekvenser på sigt.

Økonomiske konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske eller statsfinansielle

konsekvenser. Det bemærkes, at meddelelsen lægger op til kommende krav

om udstilling af flere offentlige data, hvilket potentielt kan være omkost-

ningsfuldt for forskellige myndigheder. Det er på foreliggende grundlag

ikke muligt at komme med et skøn over de statsfinansielle konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Meddelelsen medfører ikke i sig selv administrative konsekvenser for

dansk erhvervsliv. Indholdet kan dog senere udmøntes i konkrete retsakter,

der potentielt medfører væsentlige konsekvenser for erhvervslivet, herun-

der administrative konsekvenser for danske virksomheder. Meddelelsen

lægger endvidere op til krav om udstilling af flere offentlige data.

Høring

Forslaget er sendt i høring i EU-specialudvalget for konkurrenceevne,

vækst og forbrugerspørgsmål med frist den 4. marts 2020. Der er modtaget

høringssvar fra Akademikerne, Dansk Erhverv, Danske Maritime, Danske

Rederier, DI Digital, FDIH

–

Foreningen for Dansk Internet Handel, Fi-

nans Danmark, Forbrugerrådet Tænk, Forsikring & Pension, Ingeniørfor-

eningen IDA, IT-Branchen, KL, Landbrug & Fødevarer og TDC Group.

Generelle bemærkninger

Akademikerne

hilser det velkomment, at Kommissionen ønsker at udar-

bejde en europæisk strategi for data, hvor der vil blive lagt vægt på forhold

som transparens og overblik over egne data, sikkerhed, forbrugerbeskyt-

telse og etiske standarder til at fremme en fair og konkurrencedygtig digital

økonomi, og understøtte et åbent, demokratisk og bæredygtigt samfund.

Akademikerne

er rigtig glade for at se, at man europæisk insisterer på

borgeres vilkår i et digitalt landskab, hvor det indtil nu ellers i høj grad har

været kommercielle interesser, der har defineret vilkår og råderum for bru-

gere og brugen af data.

Dansk Erhverv

ser store muligheder i Kommissionens strategi, men op-

fordrer til, at de tiltag, der udmøntes som resultat af strategien, får en leve-

tid ud over de 5 år, således at ethvert tiltag har et langsigtet mål. Generelt

hilser

Dansk Erhverv

EU-Kommissionens datastrategi velkommen, men

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 208: Grund- og nærhedsnotat vedr. "En Europæisk Strategi for Data" KOM (2020) 0066, fra erhvervsministeren

hæfter sig samtidig ved, at der forsat er en række uklarheder og områder,

der skal nærmere specificeres og uddybes.

Dansk Erhverv

påpeger, at adgang til data i dag afgør virksomhedernes

styrke på markedet. Nogle af verdens største virksomheder er i dag de virk-

somheder, som har ejerskab over flest data.

Dansk Erhverv

hæfter sig ved,

at en del af Kommissions vision, som den er kommet til udtryk i strategien

er, at EU skal skabe et attraktivt miljø for data i Europa, således at EU’s

mængde af opbevaret, behandlet og brugbart data, senest i 2030, er mindst

lige så stort som EU’s økonomiske betydning.

Dansk Erhverv

deler Kommissionens synspunkt om, at data har stor be-

tydning, ikke mindst økonomisk. Det er derfor vigtigt at holde for øje, at

en virksomheds værdi ikke kun måles på dets generede overskud, men i

lige så høj grad, på baggrund af dets datapotentiale.

Dansk Erhverv

bemærker, at det er væsentligt, at de konkrete initiativer,

som skal udmøntes som følge af denne strategi, bliver enkle at gennemføre

og ikke pålægger virksomhederne unødvendige byrder, for at sikre, at alle

virksomheder, uanset størrelse, kan være med.

Dansk Erhverv

finder det positivt, at Kommissionen ønsker at igangsætte

initiativer, der kan understøtte en sømløs og smidig deling af data på tværs

af lande, virksomheder og dansk erhvervsliv og ser frem til at læse de kon-

krete initiativer i den kommende industristrategi. Udviklingen inden for

kunstig intelligens er ekspanderende og skaber hver dag nye virksomheder

til gavn for både den private og offentlige sektor. Derfor er det positivt, at

Kommissionen vil arbejde for datadelingsinstrumenter og et økosystem for

kunstig intelligens.

Dansk Erhverv

ser frem til at følge udviklingen af Kommissionens stra-

tegi, herunder særligt arbejdet med Kommissionens nye dataområder.

Dansk Erhverv

støtter Kommissionens ønske om, at der skabes flere eu-

ropæiske vækstvirksomheder ved økonomisk at understøtte datadrevet in-

novation og ser frem til at se et mere konkret udspil.

Dansk Erhverv

finder

det endvidere positivt, at Kommissionen ønsker at understøtte den data-

drevne økonomi ved at sikre, at der er nok computerkraft til rådighed, at

data kan opbevares sikkert, og at disse kapabiliteter også stilles til rådighed

for SMV’er.

Dansk Industri - Digital (DI)

er generelt positive over for den nye data-

strategi fra Kommissionen.

anerkender, at europæiske virksomheder

har ringere adgang til data sammenlignet med internationale konkurrenter.

anerkender også, at der er behov for, at data i større omfang kan ind-

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 208: Grund- og nærhedsnotat vedr. "En Europæisk Strategi for Data" KOM (2020) 0066, fra erhvervsministeren

samles med respekt for EU-regler og i større omfang, bør kunne underlæg-

ges europæisk retshåndhævelse. Data er råstof for den digitale transforma-

tion af dansk erhvervsliv, og derfor er Kommissionens forslag vigtigt. Ud-

fordringen bliver at få bragt de mange politiske redskaber, som Kommis-

sionen bringer i spil, til faktisk at kunne fungere i praksis.

mener, det er vigtigt, at Kommissionens arbejde understøttes, og det

bør samtidig overvejes, om der er nationale løsninger eller økosystemer,

der kan bruges til at skabe den sammenhæng, der er nødvendig for at få

tiltaget til at virke i praksis. Det kan fx gælde villighed til at medinvestere

sammen med EU i konkret infrastruktur.

mener, at det er vigtigt, at

medlemsstaterne og EU er medvirkende til at skabe sammenhæng i de

mange redskaber, som fremlægges gennem i forslaget fra Kommissionen.

er naturligvis som udgangspunkt interesserede i at medvirke til at

fremme konkrete projekter i den sammenhæng.

Danske Maritime

deler visionen i Kommissionens datastrategi om, at

brug, deling og udnyttelse af data skal være forankret i det fælles europæ-

iske værdigrundlag, herunder at borgeres og virksomheders data skal være

sikret i et tilstrækkeligt omfang.

Danske Rederier

hilser Kommissionens meddelelse velkommen og me-

ner, at det er positivt, at der i EU er fokus på at samle, forbedre og udvikle

initiativer på det digitale område.

FDIH

–

Foreningen for Dansk Internet Handel (FDIH)

er meget tilfreds

med, at Kommissionen med meddelelsen lægger et spor til en mere sam-

menhængende politik for brugen af data inden for EU. Ambitionen om, at

EU bliver rollemodel inden for datadrevne beslutninger, såvel offentligt

som i forretningslivet, virker i øjeblikket dog som ønsketænkning.

Finans Danmark

bemærker, at bedre dataadgang og stærkere datadeling i

både den offentlige og den private sektor er et afgørende skridt for en kon-

kurrencedygtig EU-dataøkonomi.

Finans Danmark

fremhæver, at adgang

til data er en katalysator for økonomisk vækst og kan forbedre konkurren-

ceevnen på det globale marked. Adgang til data muliggør nye og innova-

tive forretningsmodeller. Og adgangen til data er også en forudsætning for

anvendelse af kunstig intelligens, som kan hjælpe os med at løse nogle af

klodens svære klimaudfordringer. Derfor er det af afgørende betydning at

strategien sikrer, at der bliver bedre adgang til både offentlige og private

data.

Finans Danmark

mener, at datadeling og kunstig intelligens giver mulig-

hed for, at Europa kan øge velstanden for borgerne og sætte skub i væksten

for virksomhederne. I banksektoren betyder det, at man blandt andet vil

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 208: Grund- og nærhedsnotat vedr. "En Europæisk Strategi for Data" KOM (2020) 0066, fra erhvervsministeren

kunne forbedre kundeoplevelsen, øge cybersikkerheden, øge forbrugerbe-

skyttelsen og styrke risikostyringen. Og det kan understøtte bekæmpelsen

af økonomisk kriminalitet, herunder hvidvask. Det er derfor positivt, at

strategien lægger vægt på en styrket adgang til værdifulde, offentlige data.

Finans Danmark

bemærker, at det er en barriere, at der i dag ikke findes

en ensartet praksis for datadeling på tværs af EU. Bedre dataadgang og

datadeling i den digitale økonomi skal baseres på gensidige fordele og stan-

darder, så alle markedsdeltagere kan etablere nye og innovative forret-

ningsmodeller. Alle aktører skal stilles lige på tværs af sektorer og lande-

grænser.

Forbrugerrådet Tænk

hæfter sig ved og lægger afgørende vægt på, at

strategien udtrykkeligt understreger, at den øgede digitalisering, som inde-

bærer indsamling, deling og udnyttelse af data, skal ske i tråd med de eu-

ropæiske værdier, grundlæggende rettigheder og eksisterende forbrugerbe-

skyttelseslovgivning.

Forbrugerrådet Tænk

anser det for meget positivt

–

og en forudsætning

for dets overordnede støtte - at Kommissionen er optaget af at fremme de-

mokrati og sikre, at den europæiske befolkning deltager og får gavn af ud-

viklingen.

Forbrugerrådet Tænk

støtter, at strategien formulerer en så-

kaldt ”europæisk vej”, som adskiller sig markant fra metoderne i visse

lande uden for Europa. Menneskerettighederne bør tænkes ind fra start af i

digitale løsninger og være centrum for den digitale strategi og udvikling i

EU.

Forsikring & Pension

finder overordnet, at der er mange positive elemen-

ter i datastrategien, og de bakker om op visionen om, at europæisk er-

hvervsliv skal være førende i den globale dataøkonomi. De bakker op om,

at det indre marked for data skal styrkes og adgang til data øges, og at der

samtidig er fokus på europæiske værdier herunder sikkerhed, databeskyt-

telse, etiske standarder og individets rettigheder.

Forsikring & Pension

mener, at Danmark er en af de mest datadrevne

medlemsstater, og

i Danmark er den offentlige sektor langt fremme, når

det kommer til digitalisering sammenlignet med mange andre medlemssta-

ter.

Danmark har gennem de seneste årtier haft ambitiøse nationale digita-

liseringsstrategier, hvor der eksempelvis har været fokus på at styrke sam-

menhængende borgerforløb på tværs af det offentlige og private. Derfor

har Danmark gode erfaringer at bidrage med i implementeringen af data-

strategien, men samtidig kan datastrategiens erhvervsfokus også være en

løftestang for et mere målrettet erhvervsfokus i en dansk kontekst.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 208: Grund- og nærhedsnotat vedr. "En Europæisk Strategi for Data" KOM (2020) 0066, fra erhvervsministeren

Ingeniørforeningen IDA (IDA)

er overordnet meget positiv over for stra-

tegiens ambition om, at EU skal være en ledende rollemodel for et sam-

fund, hvor beslutninger indenfor både virksomheder og den offentlige sek-

tor styrkes af data

–

og hvor det sker på baggrund af et stærkt regelsæt, der

sikrer grundlæggende rettigheder for borgerne og datasikkerhed generelt.

IDA

fremhæver, at en vigtig dimension af det stærkt stigende dataforbrug

er udvikling af standarder for indsamling, kvalitetssikring og opbevaring

af data, samt adgang til brug af data. Standarder kan være med til at sikre,

at det sker i overensstemmelse med idealerne i ”den europæiske vej” med

fokus på databeskyttelse og etiske standarder. Men det er også vigtigt, at

data skal indsamles på en måde, hvor de rent faktisk kan bruges, dvs. at de

skal have en vis kvalitet i forhold til f.eks. at sikre, at data er autentiske,

korrekte og troværdige mv.

IT-Branchen

mener, at det er positivt med EU’s digitale udspil, der samlet

set sætter retningen og højner ambitionerne for det digitale område i en

europæisk kontekst. EU påpeger selv, at der er et stor behov for at investere

massivt i digitalisering i Europa, hvis man skal tage kampen op med USA

og Kina og indfri EU’s store visioner.

IT-Branchen

bemærker, at det er

afgørende, at der afsættes yderligere midler i EU’s budget til det

digitale

område, så de stiger fra nuværende ca. 3 procent til 10 procent.

IT-Bran-

chen

kan støtte, at en omfordeling af EU-midler sker inden for den eksi-

sterende budgetramme.

er enig i, at anvendelsen af data er et væsentligt område, der fordrer en

strategisk tilgang. Som en generel bemærkning er det væsentligt, at de

fremtidige krav til offentlige og kommunale data ikke medfører ekstra om-

kostninger og ressourcetræk uden kompensation.

Landbrug & Fødevarer

er overordnet set positive ift. tiltag, der fremmer

samarbejde om data og værdiskabelse på baggrund af data.

TDC Group (TDC)

værdsætter Kommissionens stærke fokus på det digi-

tale område. Det er

TDC’s

opfattelse, at digitalisering af Danmark, danske

virksomheder og den offentlige sektor i høj grad skal bidrage til at skabe

succeser i den globale økonomi og sikre, at vi fortsat har et af de bedste

velfærdssamfund i verden.

Ansvarlig og sikker brug af data

Finans Danmark

mener, at det skal være forbrugerne, der giver adgang til

data. Borgerne skal kunne have fuld tillid til sikkerheden i forhold til deres

data og fuld kontrol over de data, der deles. Der bør være plads til kom-

mercielle aftaler mellem parterne. Metoder som "screen scraping", der vi

sige automatisk aflæsning af data på en hjemmeside med henblik på selv

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 208: Grund- og nærhedsnotat vedr. "En Europæisk Strategi for Data" KOM (2020) 0066, fra erhvervsministeren

at benytte dataene, bør forbydes. Ellers vil tilliden til "dataøkosystemet"

være truet.

Finans Danmark

fremhæver, at etisk brug af data gennem en sikker og

standardiseret adgang, bør være kernen i den nye europæiske strategi for

data og den kommende datalov. It-sikkerheden skal være i højsædet.

Forbrugerrådet Tænk

bemærker, at fordi teknologi og data er blevet en

slags infrastruktur i visse samfund, kan udviklingen også have negative

konsekvenser og skabe større ulighed i forhold til den del af befolkningen,

som er udsatte, mangler viden eller digital dannelse.

Endvidere påpeger

Forbrugerrådet Tænk,

at teknologi og data i nogle

lande anvendes til at udføre statslig kontrol og overvågning af borgere eller

medarbejdere, og at teknologi og data kan anvendes imod befolkningen og

skabe samfund, som ikke er ønskelige.

Forbrugerrådet Tænk

problematiserer den automatiske dataindsamling,

der foregår overalt på hjemmesider, i tjenester, på platforme og i apps og

som videresælges til 3. partsfirmaer gennem en underliggende reklamein-

dustri. Hertil kommer brugen af lange uforståelige vilkår, som de færreste

har mulighed for at læse og sammenligne. Dette foregår uden forbrugerens

viden og kontrol og har ikke kun betydning for retten til privatliv. Meto-

derne er også bekymrende i demokratisk henseende, fordi teknologien ska-

ber en ubalance i samfundet og kan danne grundlag for vidtgående, skjulte

forretningsmodeller. Det kan bl.a. være i form af gratis, digitale tjenester,

der virker tilforladelige, men hvor forretningskonceptet alene har til formål

at høste og videresælge data uden forbrugerens viden eller kontrol.

Forbrugerrådet Tænk

understreger, at de europæiske lande naturligvis

skal kunne udnytte den teknologiske udvikling til gavn for samfundet, for

den enkelte og for virksomhederne. Udnyttes teknologi og data på en etisk

forsvarlig måde, kan udviklingen bruges til at understøtte vores demokra-

tiske samfundsmodel og befolkningens liv og hverdag.

Forsikring & Pension

fremhæver, at forsikrings- og pensionsbranchen al-

tid har været datadrevet, og at

Forsikring & Pension

med branchens da-

taetiske principper også har ønsket at sætte klare etiske rammer for bran-

chens brug af data herunder øgede krav til transparens og sikkerhed om-

kring anvendelse af data.

Forsikring & Pension

mener, at

cybersikkerhed er en naturlig del af data-

strategien, og her er behovet for offentlig-private partnerskaber tydeligt,

når det kommer til bekæmpelse af cyberangreb og

–kriminalitet.

Vidende-

ling mellem myndigheder og virksomheder fremhæves således som et cen-

tralt middel til at håndtere de fælles sikkerhedsudfordringer forbundet med

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 208: Grund- og nærhedsnotat vedr. "En Europæisk Strategi for Data" KOM (2020) 0066, fra erhvervsministeren

informations- og kommunikationsteknologi.

Datastrategien har endvidere

et tydeligt fokus på cybersikkerhed og behovet for at styrke erhvervslivets

og særligt SMV’ernes robusthed

over for cybertrusler- og angreb. Her vil

udviklingen på cyberforsikringsmarkedet og branchens arbejde med fore-

byggelseskrav kunne bidrage til at styrke europæisk erhvervsliv. Her vil

datasamarbejde være en selvstændig målsætning for at sikre en endnu

bedre adgang til nationale data om cyberhændelser, så branchen kan for-

sætte med at udvikle cyberforsikringsprodukterne.

IDA

bemærker, at strategien peger på forretningsmulighederne inden for

udvikling af værktøjer, der kan være med til at give borgere og virksom-

heder bedre kontrol over de data, de selv producerer. Det er af stor vigtig-

hed, at der fremover skabes bedre mulighed for den enkelte til at kontrol-

lere de dataaftryk, den enkelte efterlader - bevidst eller helt automatisk.

IDA

finder det vigtigt, at borgere i fremtiden får ejerskab over egne per-

sonlige data, det kan f.eks. være sundhedsdata eller motionsdata, så man

kan være trygge ved at give data videre til formål, som man selv mener, er

legitime.

IDA

er derfor meget enig i, at en del af strategien bør handle om

at ruste borgerne til at kunne overskue og kontrollere egne data.

IT-Branchen

mener, at EU og offentlige institutioner i medlemslandene

bør gå forrest og efterspørge etiske it-løsninger baseret på data. Ved at

bruge det offentlige som indkøber, kan Europa skabe den nødvendige ef-

terspørgsel efter løsninger baseret på et europæisk værdisæt og derved

skabe et marked for denne type løsninger.

Europæiske konkurrencevilkår

FDIH

forventer, at der sker en mere markant indsats over for udenlandske

selskaber, der sælger online til EU-borgere. Indsamling og brug af data skal

ske på mindst samme niveau som EU-baserede selskaber, så konkurrencen

sker på lige vilkår, hvor alle indhenter data inden for samme regelsæt.

Forbrugerrådet Tænk

fremhæver, at det ud fra et konkurrencesynspunkt

er tvingende nødvendigt med en europæisk digital strategi, som understøt-

ter udviklingen af europæiske produkter og tjenester. Kun derved kan for-

brugerne sikres flere valgmuligheder og bedre alternativer.

Forbrugerrådet Tænk

bemærker, at forbrugere i stigende grad er opta-

gede af privatliv og databeskyttelse, men at den ulige konkurrence i forhold

til USA og Kina, gør det svært at vælge tjenester fra europæiske platforme,

apps eller IoT-produkter, hvor respekten for rettigheder er i fokus frem for

datahøst eller overvågning. Også af den grund må det europæiske marked

styrkes.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 208: Grund- og nærhedsnotat vedr. "En Europæisk Strategi for Data" KOM (2020) 0066, fra erhvervsministeren

Forbrugerrådet Tænk

mener, at Kommissionen bør adressere risikoen

for den udemokratiske anvendelse af teknologi og data meget mere. Det er

således vigtigt at sikre, at europæiske virksomheder ikke fristes til at gå

ned ad denne sti, fordi hensynet til at opnå konkurrencefordele gennem

data vejer tungere end hensynet til grundlæggende værdier og rettigheder.

Forsikring & Pension

støtter, at datastrategien sætter fokus på at sikre

erhvervslivet et ’level playing field’ på det digitale marked. Den teknologi-

og datadrevne udvikling giver branchen helt nye muligheder for at arbejde

med datadreven forebyggelse. For branchen handler det om, hvorvidt reg-

lerne om accessorisk virksomhed bør opdateres, så de ikke er til hinder for

forsikringsselskabernes udvikling fra et fokus på erstatninger af monetært

tab til forebyggelse af fx klimaskader eller IoT-baseret forretningsudvik-

ling.

IDA

er positive over

for strategien om, at EU’s arbejde med styrket digi-

talisering med udgangspunkt i den europæiske vej skal ske i samarbejde

med verden omkring os. Ligesom det er vigtigt at sørge for, at europæiske

personrelaterede data bliver i EU, så er det også vigtigt at undgå, at man

ender i en protektionistisk tilgang til data, som ikke er personfølsomme.

IDA

fremhæver, at det samtidig er vigtigt inden for udarbejdelsen af stan-

darder, at Europa gør sig gældende overfor stærke spillere fra USA og

Asien. Det nuværende arbejde med udarbejdelsen af ISO-standarder for

kunstig intelligens giver et meget godt billede af, at der er store interesser

på spil. Det er derfor vigtigt, at Europa har en bevidst og gennemarbejdet

tilgang til standardiseringen for at sikre, at man kan opretholde en datatil-

gang svarende til det, der i Kommissionens hvidbog for kunstig intelligens

udspil, omtales som ”Et økosystem af tillid”.

Endelig mener

IDA,

at det også er både positivt og vigtigt, at en del af

strategien peger på at støtte afrikanske lande i at opbygge en stærk digital

infrastruktur med en sund kultur omkring grundlæggende menneskeret-

tigheder og cybersikkerhed. Der synes at være masser af initiativ og mu-

ligheder på det afrikanske kontinent og afrikanske lande og start-ups kan

blive gode partnere for EU på det digitale område. Ligesom man kunne

forestille sig, at bedre regulering på det afrikanske kontinent kunne være

med til at modvirke en del af den cybersikkerhedstrussel, som danskerne

dagligt rammes af.

Sammenhængende EU-regulering på data

FDIH

vurderer, at der i øjeblikket mangler sammenhæng i regeludspil om

indsamling og brug af data fra de forskellige dele af EU-Kommissionen,

så rigide regler som fx GDPR sætter sine spor omkring samtykke til coo-

kies. Det gør det endog meget vanskeligt for virksomheder inden for EU at

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 208: Grund- og nærhedsnotat vedr. "En Europæisk Strategi for Data" KOM (2020) 0066, fra erhvervsministeren

indsamle data til forretningsmæssig udvikling, så man kan konkurrere på

lige vilkår med internationale konkurrenter, der ikke følger EU's regler,

trods salg til EU-borgere.

Finans Danmarks

foreslår, at en europæisk datastrategi skal dække alle

sektorer. Data skal tilgås gennem dedikerede, standardiserede og sikre

API'er. Det er den bedste vej til at sikre en retfærdig og sikker datadrevet

økonomi. Det kan realiseres gennem ny lovgivning, der dækker specifikke

sektorer, eller en tværsektoriel regulering og ikke kun ni sektorer, men alle

for at bidrage til at sikre lige konkurrencevilkår på tværs af alle virksom-

heder.

Forbrugerrådet Tænk

støtter, at eksisterende EU-lovgivning nøje gen-

nemgås og revideres inden for de forskellige sektorer, så de juridiske ram-

mer er opdaterede og på plads inden initiativer, der skal fremme datadeling,

søsættes. Af hensyn til at sikre tilliden og bevare balancen mellem forskel-

lige interesser, er det helt afgørende, at eksisterende regler matcher forbru-

gernes beskyttelsesbehov under den digitale transformation. Ligeledes er

det ifølge

Forbrugerrådet Tænk

nødvendigt at sikre, at reglerne håndhæ-

ves tilstrækkeligt effektivt i medlemslandene, hvilket allerede i dag er en

udfordring på det digitale område, hvor kommunikation og handel ofte er

grænseoverskridende.

Forbrugerrådet Tænk

bemærker i forlængelse heraf, at man har brug for

en uddybning af, hvornår reglerne skal finde anvendelse, inden man kan

tage stilling til, om disse situationer er tilstrækkelige, og at man ser frem

til på et senere tidspunkt at se forslaget til reglernes nærmere indhold.

Forbrugerrådet Tænk

mener, at det er positivt, at Kommissionen under-

streger, at der er behov for regulering i fremtiden, men savner dog mere

fokus på den negative udnyttelse af data, som man ser i dag, og som nødigt

skal få endnu bedre vilkår, når brugen af kunstig intelligens skal fremmes

i EU-landene.

IT-Branchen

fremhæver, at der skal bruges ressourcer på at få flere virk-

somheder til at se digitaliseringens muligheder for at skabe ny vækst. Det

gælder ikke mindst den store gruppe af SMV’er i både Danmark og på EU-

plan. Man kan fx lade sig inspirere af det danske initiativ SMV:Digital.

Databeskyttelseslovgivning

Forbrugerrådet Tænk

finder det meget vigtigt at få præciseret i den kom-

mende lovgivning, hvad de grundlæggende principper i GDPR’s artikel 5

konkret betyder i forhold til brugen af kunstig intelligens og algoritmer.

Det er fx vigtigt at fremhæve, hvordan reglerne om genbrug af data skal

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 208: Grund- og nærhedsnotat vedr. "En Europæisk Strategi for Data" KOM (2020) 0066, fra erhvervsministeren

forstås og anvendes i forhold til princippet om formålsbestemthed, propor-

tionalitet og dataminimeringsprincippet.

FDIH

bemærker, at en af hjørnestenene for EU's datapolitik er retten til

egne data. GDPR-reglerne er principielt rigtige, men håndteringen og tolk-

ningen af reglerne i praksis bevæger sig i en retning, hvor det bliver så

svært at indsamle data om kundeadfærd i fx e-handlen, at det bliver nær-

mest umuligt at få og bruge relevante data til brug for forretningsudvikling

og markedsføring.

FDIH

bemærker, at følsomme personlige data selvfølgelig skal være den

enkeltes ejendom, men at der skal arbejdes mod en accept af generel ind-

samling af adfærdsdata og anonymiseret brug til forståelse af kundegrup-

pers digitale adfærd. En mere pragmatisk tilgang til indsamling og brug af

data fra kunderne er ønskelig

–

ikke mindst i et internationalt perspektiv,

da store multinationale firmaer som Amazon, Alibaba m.fl. ikke efterlever

EU's krav om samtykke, indsamling og behandling af data.

IDA

bemærker, at nogle af de mest eftertragtede data er personfølsomme

data, som f.eks. sundhedsdata. Derfor er det vigtigt, at der stilles skarpe

krav til sikkerheden omkring opbevaring af data. Her har EU taget et godt

skridt med GDPR, og det er derfor vigtigt, at der fortsat arbejdes på at im-

plementere intentionerne i GDPR, også i den offentlige sektor, så tilliden

til deling af data kan bevares. I denne sammenhæng er et af de vigtigste

krav, at data forbliver i EU.

ser i forhold til kommunernes muligheder for at bedre genbrug af data

en væsentlig udfordring i de retlige rammer i GDPR-reglerne. Datastrate-

giens vision om innovativ videreanvendelse af data ses ikke på en tilstræk-

keligt tilgængelig måde at være understøttet i GDPR-reglerne om videre-

behandling.

vil opfordre til, at der i strategien, fx under tiltaget om en tværsektoriel

forvaltningsramme for dataadgang og -anvendelse, ses på mulighederne

for, at ”tell it once-princippet” i forhold til borgernes data

i den offentlige

sektor i højere grad understøttes via de retlige rammer. Input til et sådant

arbejde vil evt. kunne indhentes via Kommissionens evaluering af GDPR.

Adgang til offentlige data

Akademikerne

bemærker, at Kommissionen foreslår, at der udvikles et

økosystem med samarbejde mellem offentlige myndigheder, private virk-

somheder og borgere/individer om udviklingen af nye produkter og ser-

vices gennem en let adgang til data.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 208: Grund- og nærhedsnotat vedr. "En Europæisk Strategi for Data" KOM (2020) 0066, fra erhvervsministeren

Akademikerne

mener, at den offentlige sektor spiller en central rolle i di-

gitaliseringen ved selv at generere data og gøre brug af digitale værktøjer.

I den forbindelse kan det være relevant at undersøge muligheder for en

yderligere digitalisering af arbejdsgangene ifm. offentlige udbudsrunder,

og hvordan den offentlige sektor kan være med til at fremme efterspørgsel

af innovative digitale løsninger bl.a. ved at udvikle de offentlige udbuds-

regler på en måde, så små innovative virksomheder i højere grad får mu-

lighed for at byde og komme i betragtning ifm. offentlige udbudsrunder.

Dansk Erhverv

mener, at en åben og liberal tilgang til offentlige data er

centralt for en tidssvarende offentlige sektor.

Dansk Erhverv

er stærk tilhænger af, at endnu flere offentlige datasæt

bliver gjort tilgængelige, og at der er fokus på kvaliteten af data og data-

governance i de offentlige data og hilser derfor Kommissionen indsats vel-

kommen. EU's arbejde med PSI-direktivet har været med til at løfte områ-

det, og skabe bedre rammer for at offentlige data formelt sættes fri i øko-

nomisk og juridisk forstand. Tilbage er stadig et større arbejde med at gøre

data praktisk tilgængelige. En problemstilling Rigsrevisionen også har be-

mærket i deres beretning ’Åbne data’ fra marts 2019.

Dansk Erhverv

er enige med Kommissionen i, at datadeling i højere grad

kan og bør være medvirkende til, at EU fremover kommer til at spille en

større rolle i den data-agile økonomi, end hvad hidtil har været tilfældet.

Når der tales om deling af data, er det naturligvis væsentligt at se på, hvilke

data vi taler om. Strategien inddeler på side 7 ganske fornuftigt dataene ind

efter, hvem, der har indsamlet dem.

Dansk Erhverv

deler Kommissionens opfattelse af, at det skal være langt

nemmere at få adgang til offentlige data (G2B data), mens det straks er

forbundet med større vanskeligheder at argumentere for en let og fri ad-

gang til B2B data.

FDIH

støtter fuldt og helt målet med en øget deling af offentlige data.

FDIH

bemærker, at de offentlige data i EU i dag befinder sig hos Eurostat,

indhentet via nationale statistikkontorer som Danmarks Statistik, samt data

baseret på gammeldags spørgeskemaer, der ikke løbende bliver opdateret i

takt med de digitale forandringer hos beholdningen, erhvervslivets og

myndighederne. Hertil kommer så de meget store forskelle i digitalisering

landene imellem. Så man beskriver historiske forløb, der sjældent matcher

den nutidige virkelighed endsige den fremtid, som kommende direktiver

skal regulere.

FDIH

fremhæver, at EU's DESI-indeks er et skridt i den rigtige retning,

men der bør leveres et mere detaljeret billede af samfundets digitalisering.

Danmarks Statistik er heldigvis begyndt at indsamle tal for digitalt salg via

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 208: Grund- og nærhedsnotat vedr. "En Europæisk Strategi for Data" KOM (2020) 0066, fra erhvervsministeren

web. Det kan til inspiration til en harmonisering af dataindsamling i EU.

FDIH

ser dog gerne en mere specifik opdeling i digital andel af virksom-

hedens samlede salg og kundegrupper vil give en bedre og mere konkret

dokumentation for udviklingen. Der er derfor efter

FDIHs

mening et ef-

terslæb i den statistiske indsamling af data, der kan bruges af alle.

Finans Danmark

mener, det er positivt, at strategien foreslår, at der gives

adgang til

offentlige data af ”høj-værdi”. I Danmark er der gennem en år-

række arbejdet målrettet med at give adgang til offentlige data og digital

sagsbehandling. Denne model bør udbredes til resten af Europa.

Finans

Danmark

foreslår derfor bedre digital adgang til flere offentlige registre

og data. Et eksempel herpå kunne være en styrket adgang til offentlige fi-

nansielle data i europæisk sammenhæng. Kun i nogle få lande kan man

som i Danmark fx foretage opslag i et digitalt tinglysningssystem og få

digital adgang til indkomst- og skatteoplysninger (eSkatData). På samme

måde er pensionsoplysninger i resten af Europa i vid udstrækning fragmen-

terede og ikke tilgængelige - som i Danmark - gennem en samlende portal,

Pensionsinfo.

Finans Danmark

påpeger, at der i de nordiske lande er en lang tradition

med en digital integration mellem den offentlige sektor og bankerne. End-

videre kan et styrket samarbejde mellem den offentlige sektor og bankerne

i hele Europa skabe et mere dynamisk indre digitalt marked.

IDA

er positive over for strategiens mål om at stille flere data fra den of-

fentlige sektor til rådighed

–

forudsat, at det sker under hensyn til behovet

for databeskyttelse og cybersikkerhed.

IT-Branchen

fremhæver, at offentlige instanser ligger inde med store da-

tamængder, der med fordel kan deles på tværs af Europa til gavn for inno-

vation og vækst.

Adgang til virksomheders data

Akademikerne

bakker op om Kommissionens forslag om at give SMV’er

adgang til data og iværksætte tiltag, der sikrer, at digitale platforme ikke

kommer til at definere spillereglerne på markedet. Der er behov for at ud-

vikle fælles europæiske governance-principper for digitalisering. Kommis-

sionen har allerede med GDPR-reglerne taget første skridt til at sikre per-

soner overblik over og adgang til egne data, men der er kun tale om et

første skridt, og der er behov for flere initiativer for at sikre en effektiv

beskyttelse af den enkeltes data.

Dansk Erhverv

er ikke tilhænger af, at virksomheder generelt skal kunne

tvinges til at afgive data, de selv har indsamlet og bearbejdet. Dataindsam-

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 208: Grund- og nærhedsnotat vedr. "En Europæisk Strategi for Data" KOM (2020) 0066, fra erhvervsministeren

lingen og bearbejdningen er tit sket på baggrund af omfangsrige overvejel-

ser og betragtelige investeringer. Det bør derfor kun ske under særlige om-

stændigheder og kun mod rimelig kompensation.

Dansk Erhverv

har derfor med glæde noteret sig Kommissionens syns-

punkt om, at de virksomheder, der afstår data skal kompenseres f.eks. ved,

at dem der lægger data ind, også får adgang til den data andre virksomheder

har lagt ind, eller ved en form for modtagelse af licensbetaling. Der bør

dog naturligvis tages højde for, at virksomheder også kan være konkurren-

ter. En konkurrent må ikke kunne tiltvinge sig adgang til data

–

ej heller

mod kompensation

–

fra en anden virksomhed. Det vil stride mod grund-

læggende konkurrenceret.

Dansk Erhverv

imødeser derfor Kommissio-

nens udspil på dette punkt.

Dansk Erhverv

ser gerne, at Kommissionen præciserer termen “data

sha-

ring for the public interest”,

hørende under den data-agile

økonomi og den

europæiske datalov). Herunder, hvad termen indebærer og om det vil sige,

at virksomheder skal frigive data, såfremt det er for det alment bedste på

B2G-markedet.

Danske Maritime

bemærker, at meddelelsen peger på en række udfordrin-

ger i forhold til bl.a. deling af data mellem offentlige myndigheder og virk-

somheder samt mellem individuelle virksomheder. Deling af data mellem

enkelte virksomheder vanskeliggøres fx ud fra konkurrencehensyn eller in-

tellektuelle ejendomsrettigheder. Disse udfordringer eksisterer også inden

for den maritime industri.

mener, at det er positivt, at der foreslås en meget mere ambitiøs satsning

på at tilvejebringe flere data. Adgang til B2B-data bør være på frivillig

basis. En indsats bør have fokus på at sikre de rigtige incitamenter og her-

under monetiseringsplaner, der gør, at virksomheder ser en interesse i at

dele data.

støtter, at der afsættes midler til, at der investeres i konkret infrastruktur.

Det er vigtigt, at de projekter, der iværksættes, er åbne for alle aktører på

markedet, således at der ikke er tale om protektionistiske tiltag.

FDIH

understreger, at indsamling af data fra virksomheder skal ske med

respekt for, at data, der er indsamlet og behandlet af virksomhederne, er

virksomhedernes ejendom. Der skal være en kompensation for afgivelse af

disse data, ikke nødvendigvis økonomisk, men der kan også tænkes i ret-

ning af adgang til yderligere data inden for området, som kan styrke virk-

somhedernes forretningsudvikling.

FDIH

imødeser med spænding, hvad

Kommissionen konkret mener med ”data

sharing for the public interest”.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 208: Grund- og nærhedsnotat vedr. "En Europæisk Strategi for Data" KOM (2020) 0066, fra erhvervsministeren

Forsikring & Pension

finder det betydelige fokus på bedre rammevilkår

for datadeling B2B, G2B og B2G yderst positivt. Det bliver i den forbin-

delse essentielt at holde fast i strategiens vision om at styrke rammevilkår

for datasamarbejde og datapartnerskaber.

Forsikring & Pension

finder det særlig vigtigt,

at man fra dansk side hol-

der fast i strategiens målsætning om, at sektorspecifik lovgivning kun skal

indføres, når der er identificerede markedsfejl. Derfor bør betalingsdirek-

tivets lovgivning vedrørende ’open banking’ ikke blot overføres til forsik-

ringsmarkedet og til det danske pensionssystem baseret på kollektive ord-

ninger. Vi bakker derfor op om, at Kommissionen med strategien ønsker

at fremme agil governance frem for overdetaljeret regulering. Udgangs-

punktet er, at opgaven i større grad handler om at sikre digitaliseringsparat

lovgivning ’fit

for purpose’, når det kommer

til datadeling.

Forsikring & Pension

vurderer, at der er en betydelig risiko for en tendens

for

øget lovgivning i det sektorspecifikke arbejde med ’data spaces’ særligt

vedrørende det finansielle ’data space’. På de finansielle områder er der en

tradition for reguleringsorienteret tilgang, og der er mindre tradition for at

arbejde med rammevilkår. Derfor er der en betydelig risiko for, at datastra-

tegien på det finansielle område ender i øget lovgivning og betydelige ad-

ministrative byrder frem for fokus på behovet for at fremme dataøkono-

mien og datapartnerskaber.

Finans Danmark

finder det positivt, at flere sektorer nu skal dele deres

data, men det er væsentligt, at der kommer en multisektoriel tilgang, så alle

data sættes i spil på ensartede vilkår. Data skal kunne rejse problemfrit

mellem virksomheder, public service-providers og andre enheder på en

struktureret, sikker og hurtig måde. Der er behov for fælles lovgivning. I

dag skaber den nuværende ramme asymmetrier, hvor nogle virksomheder

fungerer som gatekeepers ift. data, mens andre skal dele data uden gensi-

dighed. Det vil give forbrugerne mulighed for nye innovative produkter,

sikre lige vilkår for alle aktører og de bedste rammer for forbrugerbeskyt-

telse. En lettere og mere homogen adgang til disse oplysninger vil kunne

bidrage til at gøre den europæiske banksektor endnu mere konkurrence-

dygtig og gøre det lettere for en dansk bank at tilbyde et kundeforhold til

eksempelvis en spansk bankkunde

–

uden at have fødderne på spansk jord.

Forsikring & Pension

påpeger, at der for forsikrings- og pensionsbran-

chen er der et stort potentiale i datapartnerskaber og øget datadeling. Bran-

chen er derfor også tilhænger af en progressiv tilgang til datadeling. Ift.

B2B-datadeling har branchen af egen drift kontinuerligt arbejdet på at ud-

vikle meget transparente forbrugerværktøjer som fx PensionInfo, hvor for-

brugerne let kan tilgå egne data på tværs af den finansielle sektor. Pensi-

onsInfo har desuden åbnet op over for andre aktører som eksempelvis fin-

tech-selskaber. På G2B-siden arbejder branchen kontinuerligt på at sikre et

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 208: Grund- og nærhedsnotat vedr. "En Europæisk Strategi for Data" KOM (2020) 0066, fra erhvervsministeren

bedre datasamspil med den offentlige sektor. Et bedre digitalt samspil med

det bl.a. det offentlige er afgørende for at udvikle bedre services og pro-

dukter til forbrugerne. Samtidig bliver ny teknologi og datadeling afgø-

rende for det fremtidige forebyggelsesarbejde i branchen.

IDA

bemærker, at det er vigtigt, at der sker en samfundsmæssig mere for-

delagtig adgang til data. Store dele af de data, der indsamles i dag, sker hos

virksomheder, der ikke tillader forskere eller andre virksomheder at få ad-

gang til datamaterialet. Det kan være afgørende for udviklingen af nye

start-ups, at der er datamateriale til rådighed, som man f.eks. kan bruge til

at træne nye algoritmer.

Ifølge

IDA

er det dog også vigtigt, at der skabes et trygt rum for virksom-

heder til hensigtsmæssig deling af data. Alle er efterhånden opmærksomme

på, at data er værdifulde. Derfor er der en tendens til, at man tilbageholder

andres adgang til data uden nødvendigvis at vide helt hvorfor. Der kunne

derfor med fordel arbejdes på at skabe f.eks. datakooperativer, hvor virk-

somheder

og forskere kan ”låne” relevante data af hinanden. Det kan være

ikke-personfølsomme data, som f.eks. vejrdata eller syntetiske datasæt

personfølsomme data.

IDA

finder det derfor meget interessant, at Kom-

missionen vil støtte etableringen af fælles EU interoperable datacentre in-

denfor udvalgte/forskellige sektorer, jf. afsnit 5.B.

IT-Branchen

mener i forhold til private virksomheder, at det skal være

frivilligt for private virksomheder at dele data, så de ikke pålægges øgede

administrative byrder.

Landbrug & Fødevarer

fremhæver ift. en kommende Data Act, der vil

fremme brug B2G data, at det er vigtigt, at dette ikke blot medfører byrder

og øget kontrol, men at det også vil være til gavn for virksomheder og er-

hverv.

Landbrug & Fødevarer

kan i den sammenhæng fremhæve et sam-

arbejde mellem erhvervet og Miljø- og Fødevareministeriet i Partnerskab

for Præcisionslandbrug, hvor det er klart, at øget brug af digitale teknolo-

gier og data skal komme både erhverv og myndighed til gavn.

Landbrug & Fødevarer

finder det ift. datadeling B2B positivt, at det

guidende princip er frivillighed.

TDC

har forståelse for, at Kommissionen vil igangsætte arbejdet med en

såkaldt Data Act, herunder at undersøge mulighederne for deling af data

på tværs af private virksomheder (B2B) samt mellem private virksomheder

og myndigheder (B2G).

TDC

ser dog flere udfordringer med at dele data

Med syntetiske datasæt skal her forstås datasæt baseret på anonymiserede data, altså

data, der ikke kan spores tilbage til enkeltpersoner.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 208: Grund- og nærhedsnotat vedr. "En Europæisk Strategi for Data" KOM (2020) 0066, fra erhvervsministeren

såvel på tværs i telebranchen som mellem vertikale sektorer, herunder hen-

syntagen til databeskyttelsesregler, forretningshemmeligheder, intellektu-

elle ejendomsrettigheder og alment hensyn til forbrugerbeskyttelse.

Fælles europæiske dataområder (data spaces)

Dansk Erhverv

finder det interessant, at Kommissionen vil opbygge data

spaces på specifikke områder. Ligeledes finder

Dansk Erhverv

det posi-

tivt, at Kommissionen ønsker at igangsætte en dialog med virksomhederne

om, under hvilke betingelser de vil være villige til at dele deres data i disse

data spaces, da

Danske Erhverv,

som tidligere nævnt, ikke er tilhænger

af, at virksomheder generelt skal kunne tvinges til at afgive data, de selv

har indsamlet og bearbejdet. Derfor ser

Dansk Erhverv

frem til, at Kom-

missionen præsenterer en plan for “Common European data spaces” inden-

for de udvalgte strategiske områder.

Forsikring & Pension

mener, at det under

’mobility data space’ er posi-

tivt, at der er fokus på bildata. Datadrevene biler er godt i gang med at

ændre bilmarkedet og har derfor også stor indflydelse på hele værdikæden

herunder forsikringsmarkedet. Moderne biler producerer på timebasis om-

kring 25 gigabytes data, og derfor er det positivt, at Kommissionen sætter

fokus på bilejernes ret til egne data.

Forsikring & Pension

mener, at der under ’Health data space’ er positivt,

at Kommissionen sætter fokus på, at borgernes adgang til egenkontrol og

portabilitet af egne sundhedsdata behandles fragmenteret i de enkelte med-

lemsstater. En stor del af borgernes økonomiske sikkerhedsnet i forbin-

delse med sygdom og ulykke håndteres i branchens kollektive ordninger.

Branchen har derfor en interesse i, at borgerne på en sikker og datamini-

merende måde har mulighed for at aktivere deres sundhedsdata, når de skal

have udbetalt erstatninger

bemærker, at det ud fra beskrivelsen i strategien er uklart, hvordan et

”single European data space” i praksis skal tilvejebringes. Især er det

uklart, hvordan data sikres.

påpeger, at der står meget lidt om, hvordan

data governance etableres. Uden organisering, fælles begrebsdefinitioner

af de fælles data og foranstaltninger, der sikrer, at data har en vis kvalitet,

er det ikke muligt at udnytte det fulde digitale potentiale.

fremhæver

desuden, at Kommissionen af hensyn til de fremtidige planer med initiati-

vet Opendata.dk og mulig koordinering ift. et kommende European data

space snarest muligt bør melde mere ud om datoer og planer for tilveje-

bringelse af et European data space.

Landbrug & Fødevarer

støtter, at Kommissionen vil oprette et fælles eu-

ropæisk landbrugsdataområde til at fremme bæredygtighedspræstationen

og konkurrencedygtigheden i landbrugssektoren ved hjælp af behandling

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 208: Grund- og nærhedsnotat vedr. "En Europæisk Strategi for Data" KOM (2020) 0066, fra erhvervsministeren

og analyse af produktionsdata og andre data for at muliggøre præcis og

skræddersyet anvendelse af produktionstilgange på bedriftsniveau.

TDC

støtter overordnet set Kommissionens tilgang til at skabe governan-

cerammer for en fælles tilgang til europæiske datarum, der skal sikre inter-

operabilitet og grænseoverskridende dataanvendelse.

TDC

understreger

vigtigheden af, at standardisering af datasæt bygger på allerede eksiste-

rende standarder og procedurer.

TDC

er dog bekymret for, at standardise-

ringer af datasæt og beskrivelsen heraf kan komme til at udgøre en væsent-

lig barriere i form af øgede administrative byrder.

TDC

finder det interessant, at Kommissionen ønsker at prioritere massive

investeringer i et projekt om et europæiske datarum, der skal sikre datade-

lingsarkitekturer, herunder infrastruktur og datadelingsværktøjer. Ud fra et

samlet hensyn til databeskyttelsesregler, forbrugerbeskyttelse, konkurren-

ceret og intellektuel ejendomsret, stiller

TDC

sig umiddelbart lidt un-

drende over, hvilke data private virksomheder kan levere ind i det fælles-

europæiske data-rum. Særligt i lyset af at andre private virksomheder, of-

fentlige myndigheder og borgere får fri adgang til datarummet.

TDC

har en datapolitik om ikke at videresælge eller -give kundernes data

–

selv i aggregeret, anonymiseret og irreversibel form (dog ved myndig-

hedsforpligtelser) - hvorfor

TDC

umiddelbart har svært ved at se for sig et

scenarium, hvor sådanne data deles frit på en online platform.

TDC

ser

derfor frem til at se Kommissionens samlede forslag til et sådant set-up.

TDC

finder det ydermere uklart, hvad investeringer i et europæisk datarum

og føderal cloudinfrastruktur indebærer. Hvis det omhandler opbygning af

en europæisk cloudinfrastruktur, er

TDC

bekymret for, at løsningen vil

blive for bureaukratisk og omkostningstung. Handler det derimod om at

strømline eksisterende cloudtjenester og investeringer i computerressour-

cer, som fremmer deling af offentlige data, bakker

TDC

fuldt op om initi-

ativet.

Cloudinfrastruktur, cloudregelsæt og markedsplads for cloudløsninger

Dansk Erhverv

finder det relevant, at der udarbejdes en samlet ’cloud ru-

lebook’, der kan skabe gennemsigtighed i forhold til regulering af europæ-

iske cloud services, der sammenfatter eksisterende cloudadfærdskodeks og

-certificeringer, herunder også en certificeringsordning, der rummer ele-

menter som energieffektivitet, sikkerhed og databeskyttelse. Ligeledes er

det positivt, at Kommissionen støtter udviklingen af fælles europæisk stan-

dard og krav til offentligt indkøb af databehandlingstjenester.

Forsikring & Pension

finder det positivt, at Kommissionen har sat

cloudoutsourcing på dagsordenen i sin datastrategi som en forudsætning

for, at den infrastruktur, der skal understøtte mere effektiv anvendelse af

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 208: Grund- og nærhedsnotat vedr. "En Europæisk Strategi for Data" KOM (2020) 0066, fra erhvervsministeren

data og kunstig intelligens, kan fungere. Kommissionen anerkender endvi-

dere, at der stadig eksisterer en række barrierer på området, før virksom-

hederne til fulde kan udnytte teknologien. Det drejer sig blandt andet om

følgende:



Der er uklarhed omkring cloudservice-udbydernes efterlevelse af

EU-krav om databeskyttelse. Fx kravene til lokation af data (især

ift. inden for/uden for EU).



Kravene om inspektion og revision af cloududbyderen er vanske-

lige at leve op til i dag.



Kravene til information om og godkendelse af nye underleveran-

dører er vanskelige at leve op til, fordi disse harmonerer dårligt med

eksisterende cloudforretningsmodeller.

Forsikring & Pension

mener derfor, at det vil være vigtigt fra dansk side

at støtte arbejdet for at sikre gode rammevilkår for outsourcing til cloud-

services for derved at understøtte Kommissionens strategi om øget anven-

delse af kunstig intelligens. Det sker bl.a. ved at udarbejde standardkon-

traktvilkår for cloudoutsourcing og derved sikre brugerne bedre mulighed

for at efterleve kravene til cloudoutsourcing.

Forsikring & Pension

foreslår derfor, at man fra dansk side anbefaler

Kommissionen et eftersyn af om cloudreguleringen er tidssvarende, eller

om der er behov for tilpasning i lyset af de udfordringer, der eksisterer på

markedet i dag. Dette kan fx ske i forbindelse med Kommissionens arbejde

med at udarbejde en konsolideret ”cloud rulebook”, som en del af den di-

gitale strategi for data.

IT-Branchen

mener, at det er meget positivt med udmeldingen om et eu-

ropæisk datarum, hvor store mængder data kan deles på tværs af EU-lan-

dene. Det betyder, at danske virksomheder får en hjemlig markedsplads på

storskala-niveau, når man taler data og kunstig intelligens.

TDC

støtter samlet Kommissionens ambition om at samle et europæisk

regelkompendium inden for cloudtjenester, der sammenfatter eksisterende

cloudadfærdskodeks og -certificeringer, herunder også en certificerings-

ordning, der rummer elementer som energieffektivitet, sikkerhed og data-

beskyttelse. Samtidig ser

TDC

med interesse på Kommissionens ønske om

at etablere en markedsplads for cloudtjenester, der skal skabe mere trans-

parens over ydelser, der harmonerer med en række krav som fx databeskyt-

telse, sikkerhed, dataportabilitet, energieffektivitet og markedspraksis.

Digitale færdigheder

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 208: Grund- og nærhedsnotat vedr. "En Europæisk Strategi for Data" KOM (2020) 0066, fra erhvervsministeren

Akademikerne

savner et større fokus på og forslag til initiativer inden for

efter- og videreuddannelse i Kommissionens tre høringer vedr. digitalise-

ring. Det er ikke tilstrækkeligt, at Kommissionen foreslår, at en målsætning

om 65 pct. skal besidde basale digitale færdigheder i 2025.

Akademikerne

opfordrer til, at man i forbindelse med arbejdet med Digi-

tal Education Action Plan og en Skills Agenda,som sætter fokus på digitale

færdigheder og kompetencer til at forstå data-fodspor, skal indtænke bibli-

otekernes allerede igangværende arbejde på dette område og tænker i et

partnerskab med bibliotekerne, der kan bidrage med viden og solid erfaring

med, hvordan man bemyndiger borgere med digitale værktøjer (brug af

offentlige services, som Nem- ID, borger.dk mm.). Bibliotekerne i Dan-

mark spiller således en vigtig rolle i at øge befolkningens digitale dannelse,

teknologiforståelse og konkrete kompetencer.

Akademikerne

mener, at for at kunne indløse det potentiale, der knytter

sig til digitalisering, er der behov for, at hele arbejdsstyrken løbende sikres

den nødvendige efteruddannelse. Den digitale udvikling foregår i et højt

tempo og stiller nye krav til både opgaver og arbejdsgange. Digitalisering,

kunstig intelligens og big data slår først igennem og får store konsekvenser

for vidensarbejdere som bl.a. læger, ingeniører, advokater m.fl.

Akademikerne

påpeger, at for at sikre en hurtig omstilling og tilpasning

af kompetencer kommer til at omfatte så mange grupper på arbejdsmarke-

det som muligt, vil der være behov for, at flere efter- og videreuddannel-

sestilbud foregår digitalt via e-learning.

Akademikerne

fremhæver, at

Kommissionen

foreslår en reduktion af ”skills mismatch” mellem uddan-

nelser/uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet.

Akademikerne

ønsker at

bidrage konstruktivt til, at virksomheder får tilført de kompetencer, de

mangler for at kunne drive og udvikle deres forretning. Efter- og videreud-

dannelse kan være en vigtig brik i at sikre dette match.

Dansk Erhverv

bemærker, at der er brug for et bredt, digital kompetence-

løft på tværs af uddannelser

–

fra folkeskole, over voksen og efteruddan-

nelse til videregående uddannelser med bl.a. it-specialister. Fremtiden for-

tæller os, at 9 ud af 10 job kræver digitale færdigheder. 44% af EU's bor-

gere har dog stadig ikke engang grundlæggende digitale færdigheder - der-

for er det positivt, at Kommissionen lægger vægt på uddannelse af færdig-

heder inden for digitalisering ikke mindst

i SMV’erne.

IDA

er meget enig i Kommissionens fokus på at sikre de europæiske kom-

petencer i forhold til at kunne håndtere og udnytte mulighederne i kunstig

intelligens bedste muligt. Det kræver et generelt fokus på opkvalificering

af hele den europæiske befolkning - fra en indsats på folkeskoleniveau, til

skabelsen af et fælles europæisk forsknings- og udviklingsmæssigt fyrtårn.

Øget digitalisering og brug af kunstig intelligens kræver en tilsvarende

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 208: Grund- og nærhedsnotat vedr. "En Europæisk Strategi for Data" KOM (2020) 0066, fra erhvervsministeren

øget robusthed i befolkningen, f.eks. i forhold til personificerede reklamer,

politiske budskaber og udokumenterede digitale nyhedsstrømme på sociale

medier. Det bedste middel mod ”fake news” er borgernes sunde fornuft og

dømmekraft. Det kalder på en styrket oplysningsindsats.

I forhold til at styrke SMV’ers

brug af kunstig intelligens er en kompeten-

cestyrkende indsats vigtig for at sikre en europæisk førerposition.

IDA

har

gennem de sidste 4 år været vært for SIRI-kommissionen. I arbejdet her

har man skelnet mellem forskningskompetencer, implementeringskompe-

tencer - som handler om at se potentialet i og udvælge arbejdsopgaver, der

kan automatiseres, operationskompetencer - der er kompetencen til at

kunne arbejde sammen med AI-systemer og endeligt centrale menneske-

lige kompetencer - der er afgørende indenfor de områder, som (endnu) ikke

kan automatiseres.

IDA

foreslår, at man for at udnytte Danmarks fulde potentiale inden for

forskningskompetencer for kunstig intelligens med fordel kan fokusere på

den del af området, som bedst er understøttet af vores værdier og kultur.

Danmark skiller sig mest markant ud fra både USA og Kina gennem et

langt højere fokus på værdier som fællesskab, lighed, livskvalitet, sikker-

hed, hensynstagen til andre, samarbejde og konsensus. Dette stemmer fint

i overens med EU-kommissionens

”Ecosystem of trust”

IDA

mener, at styrkede implementeringskompetencerne kan bidrage til at

undgå, at man spilder afgørende ressourcer på at forsøge at automatisere

opgaver og processer, som teknologien måske endnu ikke er moden til

–

og overser andre automatiseringsmuligheder, som måske teknisk ligger

langt mere lige for. For at kunne lave disse vurderinger kræves en generel

opkvalificering af forståelsen af kunstig intelligens og digitalisering, ikke

mindst vedrørende styrker og svagheder, muligheder og begrænsninger

samt etiske aspekter. I Danmark er det at styrke implementeringskompe-

tencer en opgave, som universiteter og GTS’er med fordel kan opbygge en

kapacitet til.

Endelig fremhæver

IDA,

at operationskompetencer er relevante for med-

arbejdere som anvender eller interagerer med løsninger inden for kunstig

intelligens. Det kan eksempelvis være hospitalspersonale, som skal omgås

transportrobotter eller anvende kunstig intelligens til diagnosticering eller

kirurgi. Også her kræves en overordnet forståelse af teknologien og dets

styrker og svagheder, således at man forstår, hvilke muligheder og be-

grænsninger de forskellige systemer har, og er i stand til at vurdere, hvor-

når der er behov for at et menneske overtager styringen (eksempelvis hvis

Se EU Kommissionens meddelelse ”On Artificial Intelligence –

A European approach

to excellence and trust” COM(2020) 65

final

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 208: Grund- og nærhedsnotat vedr. "En Europæisk Strategi for Data" KOM (2020) 0066, fra erhvervsministeren

en robot fejlfortolker en situation eller et diagnosticeringssystem kommer

med en usandsynlig diagnose).

IDA

bemærker, at eftersom kunstig intelligens-systemer sjældent er 100%

fejlfri, kan man ikke lade dem løse alle problemer selv. Det kræver som

minimum, at medarbejderne har en overordnet forståelse af, hvordan den

slags systemer virker og hvornår, der er behov for, at et menneske stopper

eller ændrer i systemets handlinger og beslutninger. Samtidig med at en

øget brug af kunstig intelligens og automatisering skaber et større behov

for medarbejdere med tekniske evner, skaber teknologien også et øget be-

hov for de svært automatiserbare generiske menneskelige kompetencer

som sproglig intelligens, social intelligens, kritisk sans og evnen til at sam-

arbejde. Det er relevant særligt i servicefunktioner, hvor den effektive ud-

nyttelse af digitalisering med fordel kan gå hånd i hånd med en service-

minded menneskelig kontakt.

IDA

påpeger, at analyser i SIRI-kommissionen klart viste, at kompetence-

udfordringerne først og fremmest handler om medarbejdernes motivation

og mind-set. Det er altså mest af alt afgørende, at medarbejderne har de

rigtige attituder over for introduktionen af teknologi, og det kræver at le-

delsen er synlig med en langsigtet vision, at implementeringen af teknologi

ses som et forandringsprojekt og ikke et IT-projekt, og at ledelsen ikke

kommer rullende med en færdig løsning, men at tilgangen er lærende og

undersøgende med medarbejderne involveret som en afgørende udvik-

lingsressource fra begyndelsen.

Grøn omstilling

Dansk Erhverv

støtter Kommissionens ønske om at give øget adgang til

data til grøn omstilling. Det har været et gennemgående ønske fra en række

virksomheder, der deltog i arbejdet med regeringens klimapartnerskab for

service, it og rådgivning.

Dansk Erhverv

bemærker, Danmark er allerede kommet langt med at kva-

litetssikre og gøre offentlige data fra statslige myndigheder tilgængelige i

det såkaldte grunddataprogram, hvor myndigheder, virksomheder og bor-

gere kan hente data via distributionsplatformen ’Datafordeleren’. Desuden

åbner DMI for nye meteorologiske data i seks faser i de kommende år.

Dansk Erhverv

ser dog et potentiale for at komme længere i samme ret-

ning med adgang til fx kommunale data og forsyningsdata, som kan give

plads til nye løsninger, der hjælper forbrugere med at agere klimabevist

eller virksomhederne med at styre energiforbruget. Med installering af in-

telligent måleudstyr er der udsigt til indsamling af meget værdifulde data,

potentielt realtidsdata, hvor det bliver meget vigtigt at sikre en ensartet

kvalitet og kompatible formateret.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 208: Grund- og nærhedsnotat vedr. "En Europæisk Strategi for Data" KOM (2020) 0066, fra erhvervsministeren

Uden at kende udformningen af det indre datamarked, er følgende datarum

af særlig interesse i forhold til klimaløsninger, nemlig 1) A Common Eu-

ropean Green Deal data space og 2) A Common European energy data

space. Sammenlægning af data og kompatibilitet i et indre marked for data

kan bl.a. fremme betingelserne for at skalere bl.a. danske klimaløsninger

til EU-niveau.

Forsikring & Pension

ser et stort potentiale i datapartnerskaber og øget

datadeling. Branchen er derfor også tilhænger af en progressiv tilgang til

datadeling. I

forhold til EU’s Green Deal der understreger Kommissionen

betydningen af data, når det kommer til klimatilpasning. På B2G-området

har branchen i flere omgange opsamlet skadesdata på klimarelaterede hæn-

delser, hvor branchen har unikke data, og har indgået klimatilpasningspart-

nerskaber med kommunerne, således at de har kunnet anvende data i deres

klimatilpasningsplaner og investeringer.

IDA

er desuden meget positive over for et styrket fokus på, hvor brug af

IT er en negativ faktor i forhold til klimaet, jf. afsnit 2. Det er vigtigt alle-

rede nu at sørge for, at digitaliseringen ikke bliver den næste store klimas-

ynder. Det handler bl.a. om at stille krav til minimal miljøbelastning i de-

sign af it-systemer,

kendt som ”green by design”. Det kan f.eks. være i

blockchain systemer eller i streamingtjenester, men også i fysiske tiltag

som opbygningen af servercentre.

IT-Branchen

påpeger, at med den danske regerings klimamålsætning, har

Danmark alle muligheder for at gå forrest og være testland for grønne løs-

ninger inden for bl.a. bæredygtige byer, vand, fødevareproduktion og

transport, som vi kan eksportere globalt, effektivisere vores samfund og

øge vores vækst. Dette kan fx gøres ved at oprette regulatoriske frizoner,

hvor virksomheder og offentlige myndigheder får mulighed for eksperi-

mentere og opfinde nye løsninger via øget datadeling og brug af kunstig

intelligens.

Sektorspecifikke bemærkninger

Danske Maritime

påpeger, at digitaliseringen inden for de europæiske

maritime erhverv har været på vej et stykke tid, herunder bl.a. i form af

øget brug og udnyttelse af data. Data bruges fx i forhold til udvikling af det

digitale maritime tvillingkoncept, som skal sikre data, viden og knowhow

om stort set alt ved et skib i hele dets levetid.

Dansk Maritime

bemærker, at den europæiske maritime industri har stor

fokus på at udvikle digitale løsninger, der kan mindske skibsfartens miljø-

og klimapåvirkning, og samtidig øge den maritime sikkerhed, så ulykker

med skibe undgås. De danske maritime virksomheder er på mange områder

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 208: Grund- og nærhedsnotat vedr. "En Europæisk Strategi for Data" KOM (2020) 0066, fra erhvervsministeren

helt i front i forhold til at arbejde med ”smarte” maritime løsninger. I ar-

bejdet med ”smarte” maritime løsninger er der stort behov for standardise-

ring vedr. udvikling, opbevaring og deling af data.

Danske Maritime

fremhæver, at det er vigtigt, at de initiativer, der tages

på europæisk plan for på den ene side at skabe en data-adræt (data-agile)

økonomi og på den anden side at sikre den nødvendig beskyttelse af data

giver plads til sektorspecifikke løsninger. Det regulatoriske arbejde om da-

tabrug og -beskyttelse inden for den maritime verden bør som udgangs-

punkt ske via FNs søfartsorganisation IMO.

Danske Rederier

fremhæver, at det er vigtigt, at det fælles europæiske

dataset, som meldepligtsforordningen indfører, og som står nævnt i bilaget

til data-strategien, bliver så smalt, simpelt og brugervenligt som muligt.

Nationalt, i de enkelte medlemsstater, stilles i dag mange forskellige data-

krav til de skibe, der ønsker at lægge til. De mange datakrav, der varierer

fra land til land og havn til havn, er en stor administrativ byrde for rederi-

erne, der må bruge timer på sine meldepligter før hvert havneanløb. Et fæl-

les datasæt, der sætter regler for, hvilken data der må kræves, og i hvilke

formater, vil bidrage til at fremme digitaliseringen og styrke konkurrencen

for skibsfarten i Europa.

Danske Rederier

bemærker, at det i Kommissionens meddelelse nævnes,

at deling af data mellem offentlige myndigheder kan bidrage betragteligt

til at højne den offentlige service samt reducere de administrative byrder

for virksomheder, der opererer på EU’s indre marked. I den forbindelse

fremhæves ’once only’-

princippet, der går ud på, at en oplysning kun skal

indrapporteres én gang. Det er et sundt og fornuftigt princip, der dog ikke

har særlig stor udbredelse i forbindelse med de maritime meldepligter.

Danske Rederier

mener, at det i den kommende implementering af mel-

depligtsforordningen (EMSWe) bør tilstræbes at indføre once only-prin-

cippet og genbruge så meget af den rapporterede data som muligt.

Finans Danmark

fremhæver behovet for bedre adgang til børsernes mar-

kedsdata et særligt fokusområde. Udover håndhævelse af den eksisterende

lovgivning, som vil gøre markedsdata tilgængelig på rimelige vilkår, vil

standardisering af definitioner, vilkår og politikker være et stort skridt

fremad.

Finans Danmark

bemærker, at bankerne allerede i dag er forpligtet til at

dele kontooplysninger med andre, men har ikke selv den samme ret til at

tilgå andre aktørers data. Det stiller bankerne dårligere i konkurrencen, da

der ikke er nogen gensidighed. De nuværende forskelle i dataadgangen for-

hindrer bankerne i at tilbyde deres kunder mere innovative tjenester og skal

løses inden for en harmoniseret europæisk ramme.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 208: Grund- og nærhedsnotat vedr. "En Europæisk Strategi for Data" KOM (2020) 0066, fra erhvervsministeren

Finans Danmark

fremhæver, at omkostninger til markedsdata er vokset

markant de seneste år, og nu udgør en af de mere betydelige (og stigende)

udgiftsposter hos markedsdeltagerne. Der er tale om en europæisk/global

udfordring. Markedsdata er information om ordrer (fx bud/udbud, volume)

og handler (fx pris, tid, mængde), som handelspladser og informationsud-

bydere sælger til markedsaktørerne for finansielle instrumenter såsom ak-

tier, obligationer og derivater. Markedsdata er centralt blandt andet for at

kunne tage informerede investeringsbeslutninger, kontrollere eksekve-

ringskvaliteten, datavalidering, markedsovervågning, risikovurdering mm.

Finans Danmark

påpeger, at de stigende omkostninger skyldes først og

fremmest at markedsdata ikke kan konkurrenceudsættes, da der er tale om

unikke produkter for den enkelte handelsplads, som er nødvendige for mar-

kedsdeltagerne at købe. Der er således tale om en markedsfejl, som ikke er

blevet håndteret. Børsernes monopol på markedsdata har vidtrækkende

samfundsøkonomiske konsekvenser: Højere omkostninger tvinger data-

brugere til at begrænse køb af data til et minimum, hvilket indebærer, at

mindre signifikante markeder eller produkter fravælges. Dette skader ud-

viklingen af kapitalmarkederne til skade for såvel virksomhedernes kapi-

taltilførsel som investorernes afkast.

Finans Danmark

foreslår derfor følgende tiltag:

1. De eksisterende regler skal håndhæves, hvilket også ESMA har på-

peget i sin Final Report om emnet. Det kan ske ved brug af et om-

kostnings benchmark, som foreslået af Copenhagen Economics.

2. Der skal ske en standardisering af betingelser, definitioner og au-

dits.

3. Hvis 1) og 2) ikke indebærer de nødvendige resultater inden for en

rimelig periode, bør MiFIDII/MiFIR ændres således det understøt-

ter et Revenue Cap baseret på LRIC+.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke konkrete oplysninger om andre

landes holdninger til selve meddelelsen eller de enkelte indsatsområder el-

ler initiativer.

Der forventes overordnet opbakning blandt medlemslandene til Kommis-

sionens store prioritering af det digitale område. I de seneste rådskonklusi-

oner om den digitale dagsorden: ”EU’s digitale dagsorden fra 2020 og

frem” fra den 7. juni 2019,

lagde Rådet vægt på behovet for en horisontal

tilgang til det digitale indre marked, understregede behovet for at under-

støtte innovation og udvikling af kunstig intelligens, bedre muligheder for

virksomheder for at skalere på tværs af det indre marked, samt behovet for

en styrket europæisk datastrategi.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 208: Grund- og nærhedsnotat vedr. "En Europæisk Strategi for Data" KOM (2020) 0066, fra erhvervsministeren

10.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen mener, at digitaliseringen skal tjene samfundets interesser ved,

at den bidrager til at adressere samfundets udfordringer. Sideløbende me-

ner regeringen, at sikker, etisk og ansvarlig digitalisering går hånd i hånd

med digital vækst. Regeringen arbejder for, at den digitale økonomi og den

digitale offentlige forvaltning i Europa generelt kendetegnes ved et højt

niveau af sikkerhed, tillid og tryghed, samt en stærk digital konkurrence-

evne baseret på innovationsfremmende og teknologineutrale rammevilkår,

uden unødige byrder og barrierer.

Regeringen støtter Kommissionens ambition om at styrke det indre marked

for data, og finder det positivt, at strategien har et bredt fokus på anvendelse

og deling af alle datatyper. Regeringen lægger vægt på, at strategiens initia-

tiver understøtter en effektiv, ansvarlig og sikker adgang og anvendelse af

data, som skaber reel værdi for europæiske borgere og virksomheder.

Regeringen anser adgangen til og anvendelsen af data som et væsentligt fun-

dament for udviklingen af digitale teknologier og tjenester, som kan bidrage

til at udvikle nye grønne løsninger. Samtidig bør tiltag for dataadgang og -

anvendelse have et stærkt fokus på, at de lever op til høje standarder for cy-

bersikkerhed og understøtter en etisk og ansvarlig anvendelse af data, specielt

i relation til sundhedsdata og de særlige rammer på sundhedsområdet. Rege-

ringen anser hensynet til cybersikkerhed som centralt for anvendelsen af og

adgangen til data. Regeringen vil arbejde for, at en etisk og ansvarlig tilgang

til data bliver et konkurrenceparameter i Europa.

Regeringen vil arbejde for, at europæiske dataområder kendetegnes ved klar-

hed om ejerskab og rettigheder til data, der indgår i dataområderne, fri og

åben deltagelse samt en gennemsigtig struktur. Særligt skal borgernes sikker-

hed og databeskyttelse sikres i dataøkonomien, fx ved anvendelse af Internet

of Things-enheder. Regeringen mener, at etableringen af fælles europæiske

dataområder i videst omfang bør bygge videre på medlemsstaternes eksiste-

rende infrastruktur, være formålsrettet og have fokus på at understøtte den

grønne omstilling. Regeringen støtter Kommissionens intentioner om at af-

klare reglerne for datadeling mellem private og offentlige aktører.

Regeringen støtter Kommissionens bestræbelser på at etablere en horisontal

ramme for data samtidig med, at der tages en sektorbaseret tilgang til opret-

telsen af europæiske dataområder. Regeringen mener, at højværdidatasæt ud-

stedt i direktivet om åbne data vil være et væsentligt element i dataområderne,

men det bemærkes samtidig, at eventuelle krav om udstilling af flere åbne

data, end direktivet på nuværende tidspunkt lægger op til, skal vægte omkost-

ninger og forventede gevinster. Regeringen ser gerne, at der er en sektorspe-

cifik indsats for juridiske og tekniske barrierer for datadeling i og på tværs af

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 208: Grund- og nærhedsnotat vedr. "En Europæisk Strategi for Data" KOM (2020) 0066, fra erhvervsministeren

sektorspecifikke dataområder. Regeringen mener, at der i etableringen af eu-

ropæiske dataområder bør være fokus på brug af fælles standarder og inter-

operabilitet for data og metadata frem for etablering af egentlige datapuljer.

I forhold til Kommissionens forslag om etableringen af en europæisk

cloudinfrastruktur, finder regeringen det vigtigt, at myndigheder og virksom-

heder frit kan deltage, og at samarbejdet er åbent og gennemsigtigt. Regerin-

gen imødeser forslag og initiativer, der skaber klarhed og samler overblik

over eksisterende regelsæt for cloudtjenester. Regeringen ser desuden frem

til Kommissionens forslag om et memorandum for cloud.

Regeringen støtter tiltag, der løfter borgeres og

SMV’ers digitale færdighe-

der, så de er rustede til en hverdag med flere digitale krav og trusler.

Regeringen støtter ligeledes Kommissionens bestræbelser på at fremme en

europæisk tilgang til dataadgang og -anvendelse globalt, og at der er åben

adgang til deltagelse i de europæiske dataområder for internationale aktører,

så længe, at de lever op til europæisk lovgivning.

Dataanvendelse og effektiv datadeling er en væsentlig forudsætning for en

velfungerende digital offentlig sektor. Regeringen mener, at Kommissionens

strategi skal prioritere at give de offentlige myndigheder i Europa bedre mu-

ligheder for at udveksle data for at kunne yde service af høj kvalitet til borgere

og virksomheder.

Regeringen vil tage stilling til de konkrete lovforslag og initiativer fra Kom-

missionen i takt med, at de fremsættes. Hertil bemærkes det, at regeringen

finder det vigtigt, at de videre politiske drøftelse ikke foregriber forhandlin-

gerne om den kommende finansielle ramme, idet regeringens hovedprioritet

for MFF-forhandlingerne er at realisere et samlet udgiftsniveau svarende til

1,00 pct. af EU27's BNI.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.