ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 20: Henvendelse af 8/10-19 fra Tænketanken Cevea om notat om overdragelse af hele eller dele af ejerskabet til virksomhedens ansatte

Erhvervsudvalget 2019-20
ERU Alm.del Bilag 20
Offentligt

PROGRESSIV ERHVERVSPOLITIK:

MEDEJE SOM VEJ TIL ØGET VELSTAND

International forskning viser, at medarbejderes delvise eller fulde deltagelse i ejerskabet over en

virksomhed kan bidrage positivt til virksomhedens produktivitet, en mere stabil beskæftigelse, samt

virksomhedens overlevelsesevne og modstandsdygtighed under økonomiske kriser. Samtidig viser

erfaringer fra bl.a. USA og Storbritannien, at ansatte i helt eller delvist medarbejderejede virksomhe-

der modtager en højere, samlet aflønning, fordi de får del i kapitalafkastet. En større udbredelse af

medeje kan potentielt både øge produktiviteten og reducere uligheden, men Danmark har ikke i

samme omfang som andre lande målrettede ordninger til fremme af medejerskab.



To centrale udfordringer for dansk økonomi er at sikre en stærk udvikling i produktiviteten

og at opretholde en stabil beskæftigelse, når efterspørgslen svigter.

Den stigende indkomstulighed er også en udfordring, som blandt andet skyldes store for-

skelle i danskernes kapitalindkomster. I 2016 havde de 2,4 pct. med de højeste indkomster

til sammen 86 pct. af de samlede aktieindkomster. Tre ud af fire havde ingen aktieindkomst.

En fjerde udfordring er, at mange virksomheder snart står over for et ejerskifte. Frem mod

2025 er op mod 23.000 virksomheder og 300.000 arbejdspladser på spil.

International forskning viser, at virksomheder hvor et flertal af medarbejderne har et stort

medejerskab er,

…

mere produktive

…

mere modstandsdygtige under kriser

… og giver medarbejderne en

5-10 pct. højere samlet aflønning

Det brede medejerskab har været i tilbagegang i Danmark. Antallet af smalle medarbejder-

aktieprogrammer er vokset, men der er færre brede programmer, som omfatter et flertal af

medarbejderne.

Danmark har i mindre omfang end andre lande målrettede ordninger til fremme af medeje.

I lande hvor medeje er mere udbredt, har virksomheder med et bredt og dybt medejerskab

adgang til målrettede skattefordele, særlige finansieringsmuligheder samt rådgivning og

teknisk støtte i opstart og drift.



KONTAKT

Asbjørn Sonne Nørgaard,

vicedirektør

[email protected]

+4521725413

FORFATTERE

Asbjørn Sonne Nørgaard,

vicedirektør

Frederik Lasserre, analytiker

NOTAT

Tema: Økonomi

Publiceret d. 08.10.2019

CITAT

Nærværende rapport må kun

citeres med udtrykkelig kilde-

henvisning til Cevea.

Cevea | Vesterbrogade 124B, 3. Sal t.v.

I 1620 København V | Tlf. 33126800 | [email protected]

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 20: Henvendelse af 8/10-19 fra Tænketanken Cevea om notat om overdragelse af hele eller dele af ejerskabet til virksomhedens ansatte

Indhold

Forord

.............................................................................................................................................................................................1

Læsevejledning .................................................................................................................................................................2

1. Medeje: Afgrænsing og omfang i Danmark

.........................................................................................................3

Medeje i Danmark ............................................................................................................................................................4

2. Udfordringer for dansk økonomi

...............................................................................................................................5

Produktivitet, lønkvote og resiliens ...............................................................................................................................5

Generations- og ejerskifte .................................................................................................................................................8

Øget ulighed i kapitalindkomst .................................................................................................................................... 10

3. Medeje og produktivitet

.............................................................................................................................................. 12

Hvorfor øget produktivitet ved medeje? .................................................................................................................. 15

4. Medeje: Stabilitet, beskæftigelse og drift

.......................................................................................................... 17

Overlevelsesevne ............................................................................................................................................................... 17

Beskæftigelsesstabilitet................................................................................................................................................... 19

Langsigtet virksomhedsdrift ......................................................................................................................................... 21

Generations- og ejerskifte .............................................................................................................................................. 23

5. Medeje: Opmærksomhedspunkter

....................................................................................................................... 25

Er medarbejderaktier en erstatning for løn og pension?................................................................................... 25

Giver medeje dårligere arbejdsmiljø og trivsel?..................................................................................................... 25

Har medeje altid positive konsekvenser? ................................................................................................................ 26

6. Medeje: Lovgivning i Danmark

................................................................................................................................ 27

Medarbejderaktier.............................................................................................................................................................. 27

Selskaber, særlige aktieordninger og pension....................................................................................................... 30

Særligt om succession og ejerskifte .......................................................................................................................... 32

7. Internationalt udblik: Instrumenter til fremme af medeje

...................................................................... 34

Juridisk rammelovgivning ............................................................................................................................................... 34

Skattefordele: overdragelse af ejerandele og almindelig drift ........................................................................ 35

Adgang til kapital og finansieringsværktøjer .......................................................................................................... 38

Institutionel understøttelse: Rådgivning, viden og assistance ....................................................................... 41

8. Forslag: Fremme af medeje i Danmark

............................................................................................................... 42

9. Litteraturliste

.................................................................................................................................................................... 46

Cevea | Vesterbrogade 124B, 3. Sal t.v.

I 1620 København V | Tlf. 33126800 | [email protected]

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 20: Henvendelse af 8/10-19 fra Tænketanken Cevea om notat om overdragelse af hele eller dele af ejerskabet til virksomhedens ansatte

FORORD

Siden årtusindeskiftet er spørgsmålet om ejerskab af virksomhederne i stigende grad kommet på

den politiske dagsorden i flere vestlige lande. Hvad er de økonomiske og erhvervspolitiske konse-

kvenser af at udbrede ejerskabet til en bred kreds af virksomhedernes medarbejdere? Kan medeje

bidrage til vækst, beskæftigelse og en mere ligelig fordeling? Er medarbejderejede virksomheder i

det hele taget levedygtige og i stand til at træffe svære beslutninger, når krisen kradser, og store ud-

fordringer skal håndteres?

Europa-Kommissionen har siden årtusindskiftet arbejdet målrettet for at udbrede lønmodtagernes

andel i ejerskabet over virksomheder i de europæiske medlemslande bl.a. gennem de såkaldte PEP-

PER-rapporter.

Samtidig har en række lande med USA og England i spidsen introduceret stadig

mere ambitiøse programmer for medarbejderejerskab, som har bidraget til fremvæksten af en sek-

tor af fuldt og delvist medarbejderejede virksomheder.

Det er sket på baggrund af den erkendelse, at når flertallet af medarbejderne ejer en betydelig del af

virksomheden, kan det have en række positive konsekvenser. Allerede i 2002 opsummerede en rap-

port fra Europa-Kommissionen den eksisterende viden på området:

”Lønmodtagernes andel i kapitalen er et fremragende eksempel på

en politik, som på

samme tid kan behandle økonomiske, beskæftigelsesmæssige og sociale målsætnin-

ger på en sådan måde, at de gensidigt understøtter hinanden. Gennemført på den

rigtige måde kan lønmodtagernes andel i kapitalen give virksomhederne et større

overskud og gøre dem mere konkurrencedygtige, forbedre arbejdstagernes motiva-

tion, engagement og jobtilfredshed, forbedre arbejdets kvalitet og sidst, men ikke

mindst,

bidrage til en mere ligelig fordeling af indkomsterne og velstanden.”

Siden 2002 er der publiceret en række studier, der understøtter Europa-Kommissionens positive

vurderinger. Medarbejderejerskab af virksomheder har potentiale til at bidrage positivt til den øko-

nomiske udvikling, til en mere stabil beskæftigelse og til øget produktivitet. Men dette potentiale er

kun i ringe grad blevet forsøgt udnyttet i Danmark.

Nyere tal tyder på, at det brede medarbejderejerskab er i tilbagegang, og at der stadig er meget få

virksomheder i Danmark, hvor en bred skare af medarbejdere har et betydeligt medejerskab af den

virksomhed, de arbejder i.

Den daværende VLAK-regering, Dansk Folkeparti og Det Radikale Ven-

stre udvidede med aftalen om erhvervs- og iværksætterinitiativer fra 2017 og senere lovændringer

mulighederne for, at virksomhederne kan aflønne deres medarbejdere med aktier.

Enkelte af disse

tiltag er rettet mod at udbrede det brede medejerskab af danske virksomheder, men effekten af til-

tagene er endnu ukendt. I 2018 gjorde VLAK-regeringen desuden forsøgsordningen med medar-

bejderinvesteringsselskaber permanent. Ordningen skal tilskynde lønmodtagere til at investere i

Lowitzsch (2006). PEPPER står for Promotion of Employee Participation in Profits and Enterprise Results.

Kommissionen for de europæiske fællesskaber (2002: 11).

Torp (2016); Tænketanken Demokratisk Erhverv (2019).

Regeringen (2017a).

Cevea | Vesterbrogade 124B, 3. Sal t.v.

I 1620 København V | Tlf. 33126800 | [email protected]

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 20: Henvendelse af 8/10-19 fra Tænketanken Cevea om notat om overdragelse af hele eller dele af ejerskabet til virksomhedens ansatte

virksomheden, de arbejder i, men incitamenterne har været utilstrækkelige, og ordningen har aldrig

fundet nogen større udbredelse.

Selvom udviklingen fra 1990‗erne

peger på, at stadig flere virksomheder

har indført medarbejderak-

tieprogrammer, omfatter de fleste af programmerne typisk kun meget få medarbejdere. Medeje af

danske virksomheder er primært forbeholdt en mindre gruppe af virksomhedens ledere og andre

udvalgte medarbejdere.

Læsevejledning

Dette notat er udarbejdet som baggrund for en serie af forslag, der kan styrke medarbejdernes del-

tagelse i ejerskabet af virksomheder i Danmark. Notatet orienterer sig mod danske behov og mulig-

heder og peger på udfordringer, Danmark står overfor, som øget medarbejderinddragelse i ejerska-

bet af danske virksomheder

–

vi kalder det

medeje

i dette notat

–

kan være med til at adressere. Der

er særligt to udfordringer, notatet fremhæver, som medeje kan være en del af løsningen på: Dels

kan medeje bidrage til at lette det ejerskifte, som mange danske virksomheder står overfor i de

kommende år, dels kan medeje bidrage til at mindske den økonomiske ulighed, der har været sti-

gende i Danmark de senere år, og som i betydelig grad skyldes uligheden i kapitalindkomster.

De, der er forbeholdne overfor ideen om medeje, har nok især tre bekymringer:

1) Er medejede virksomheder ligeså effektive og produktive, som virksomheder med andre

ejerskabsformer?

2) Er de ligeså levedygtige?‗

3) Er de ligeså gode til at sikre jobs og beskæftigelse, når virksomheden står overfor økonomi-

ske kriser og andre store udfordringer?

Notatet ser på disse tre bekymringer og viser, at medeje snarere er en fordel end en ulempe, når

man ser på virksomheders produktivitet, levedygtighed og beskæftigelse. Evidensen fra andre

lande, især USA og Storbritannien, viser, at medeje kan bidrage til beskæftigelse og produktivitet

–

også når økonomiske kriser udfordrer virksomhederne.

Notatet er struktureret sådan, at første del behandler nogle af de udfordringer, Danmark står over-

for, som medeje kan vær en del af løsningen på. Notatets anden del fokuserer på de tre bekymringer

–

produktivitet, levedygtighed og beskæftigelse. Hvad viser forskningen i medeje om konsekven-

serne af ejerskabet? Tredje afsnit analyserer mulighederne og betingelserne for medeje i dansk lov-

givning, mens fjerde afsnit kort ser på nogle af de instrumenter, man gør brug af i andre lande for at

udbrede og konsolidere medeje. Det sidste afsnit vender sig mod policy-anbefalinger og diskuterer,

hvad man kan gøre for at styrke medarbejdernes medejerskab af danske virksomheder.

Men inden vi vender os mod analysen, vil vi kort berøre, hvad medeje dækker over, og hvor udbredt

det er i Danmark.

Jf. FT 2017-2018: L 74. som vedtaget 1. marts 2018.

Torp (2016).

Cevea | Vesterbrogade 124B, 3. Sal t.v.

I 1620 København V | Tlf. 33126800 | [email protected]

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 20: Henvendelse af 8/10-19 fra Tænketanken Cevea om notat om overdragelse af hele eller dele af ejerskabet til virksomhedens ansatte

1. MEDEJE: AFGRÆNSING OG OMFANG I DANMARK

Når denne rapport taler om medeje, er det delvist

medarbejderejede virksomheder

(MEV), der er i

fokus. MEV-begrebet og medeje er en afgrænsning af de mange medejerskabskonstruktioner, der

eksisterer i dag.

Med medeje forstås i dette notat 1) private, medarbejderejede virksomheder, hvor

ejerskabet er

bredt forankret

blandt de ansatte i den pågældende virksomhed med henblik på en bred fordeling af

virksomhedens fortjeneste og eventuelt også indflydelse på driften. Dermed afgrænses medeje fra

incitamentsprogrammer, f.eks. overskudsdeling, der primært har til formål at motivere og fastholde

ledelsesansatte og andre nøglemedarbejdere, men ikke vedrører ejerskabet. Notatet fokuserer såle-

des ikke på medarbejderejede virksomheder, hvor kun få ledere og nøglemedarbejdere er med-

ejere, og langt størstedelen af medarbejderne ikke er medejere.

Medeje er i dette notat desuden defineret ved 2), at den brede ejerskabskreds ejer en

væsentlig an-

del af virksomheden.

Notatet er derfor ikke optaget af de typer af medarbejderejerskab, hvor ejer-

skabet er bredt fordelt, men kun vedrører en ubetydelig ejerandel, og hvor virksomheden i praksis

ejes og administreres på konventionel vis, omend medarbejderne muligvis får en mindre kapitalge-

vinst i form af aktieudbytte. Medeje forstås i dette notat ikke alene som bredt, men også dybt.

Endelig afgrænser notatets fokus på medeje sig til 3)

virksomheder af en vis størrelse.

Små virksom-

heder, typisk start-ups, der består af eksempelvis en håndfuld medarbejderejere (partnere), og som

dermed i princippet er fuldstændigt medarbejderejede, er således ikke en del af rapportens analyse-

fokus.

I analyserne fokuserer notatet hovedsagligt på internationale studier, der lever op til disse tre krite-

rier eftersom antallet af studier af konsekvenser af medeje i Danmark er begrænset. Det er dog et

vilkår for en rapport som denne, at ikke alle de internationale studier, der refereres, og al den littera-

tur, der inddrages, vil være i perfekt overensstemmelse med dette notats afgrænsning. Dette skyl-

des blandt andet variationer i ejerskabskonstruktioner mellem lande og inden for lande over tid

samt forskelle i definitioner og afgrænsninger af medarbejder-medejerskab i de forskellige studier.

Ved at fokusere relativt snævert på

bredt forankret medeje, der vedrører en betydelig andel af

ejerskabet i større virksomheder,

adskiller rapporten sig fra andre undersøgelser og udspil om

medeje. Tænketanken Demokratisk Erhverv foretog eksempelvis for nyligt en analyse og kortlæg-

ning af såkaldte demokratiske virksomheder i Danmark, som havde en væsentlig anderledes og bre-

dere afgræsning, herunder forbruger-/foreningsejede (f.eks. Coop og Nykredit) og leverandørejede

virksomheder (f.eks. Danish Crown). Erfaringerne med medarbejderejede virksomheder er, som

Jf. Kaarsemaker (2006).

Cevea | Vesterbrogade 124B, 3. Sal t.v.

I 1620 København V | Tlf. 33126800 | [email protected]

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 20: Henvendelse af 8/10-19 fra Tænketanken Cevea om notat om overdragelse af hele eller dele af ejerskabet til virksomhedens ansatte

Tænketanken Demokratisk Erhverv korrekt påpeger, sparsomme i en dansk kontekst.

Emnet er

dog så vigtigt, at det påkalder sig særlig opmærksomhed

–

derfor dette notat.

Medeje i Danmark

De eksisterende danske regler, der regulerer medeje, sigter blandt andet mod at udbrede aktiekul-

turen i Danmark, men har derudover to delvist forskellige formål: At sprede ejerskabet og give virk-

somhedsejeren mulighed for at belønne specifikke medarbejdere. Reglerne har primært haft succes

med sidstnævnte formål. En gennemgang af den sparsomme viden om udbredelsen af medarbej-

derejerskab i Danmark viser, at medarbejderejerskab har været i fremgang de seneste år, men at der

er sket en reduktion i andelen af virksomheder med bredt medarbejderejerskab. Eksempelvis er sel-

skabstypen

medarbejderinvesteringsselskab

frem til 2018 kun blevet brugt en enkelt gang, nemlig

på det dengang lukningstruede Bornholms slagteri.

En spørgeskemaundersøgelse blandt 500 danske virksomheder med mere end 235 medarbejdere

viser, at omkring 35 pct. af virksomhederne i 2009 opererede med en form medarbejderejerskab.

Der er tale om en markant forøgelse fra 1991 til 2009. En opdeling i brede og smalle

programmer

afslører imidlertid, at andelen af store, danske virksomheder med et bredt forankret medarbejder-

ejerskab er gået tilbage, mens andelen med smalle programmer er forøget markant. Aktieaflønning,

der anvendes selektivt og målrettet som fastholdelses- og incitamentsredskab for ganske få medar-

bejdere, er altså blevet mere udbredt, mens udbredelsen af medeje, der sigter mod et bredt foran-

kret medejerskab af virksomhederne i dansk erhvervsliv, er blevet mindre.

Figur 1: Færre danske virksomheder har brede medejerskabsprogrammer

Smalt medarbejderejerskabsprogram (<50%)

Bredt medarbejderejerskabsprogram (>50%)

30%

25%

20%

15%

10%

25%

10%

2000

Kilde: Torp (2016).

2009

Tænketanken Demokratisk Erhverv (2019).

Torp (2016).

Hhv. mere og mindre end 50 pct. af medarbejderne, som har medeje over virksomheden.

Cevea | Vesterbrogade 124B, 3. Sal t.v.

I 1620 København V | Tlf. 33126800 | [email protected]

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 20: Henvendelse af 8/10-19 fra Tænketanken Cevea om notat om overdragelse af hele eller dele af ejerskabet til virksomhedens ansatte

2. UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI

I det følgende afsnit gennemgås en række af de udfordringer, som dansk økonomi står overfor, og

som medeje kan være en del af løsningen på. Først diskuteres kort udviklingen i den danske produk-

tivitet, lønkvote og danske virksomheders resiliens

–

det vil sige deres evne til at overleve og opret-

holde beskæftigelsen, når kriser rammer, og efterspørgslen svigter. Disse emner vil blive uddybet i

det følgende afsnit, hvor vi ser på, hvordan medarbejderejede virksomheder klarer sig sammenlig-

net med virksomheder med andre ejerformer. Vi zoomer derefter ind på to særlige udfordringer

–

udvikling i indkomstulighed og generationsskifte i danske virksomheder

–

som medeje kan bidrage

til at imødegå.

PRODUKTIVITET, LØNKVOTE OG RESILIENS

Produktivitet

Over de seneste årtier har den danske produktivitetsudvikling haltet efter udviklingen i andre lande.

Den danske produktivitet er stadig pæn i international sammenligning, men det leverede output el-

ler værdien pr. arbejdstime har ikke udviklet sig lige så hurtigt som i nogle af de lande, Danmark nor-

malt sammenligner sig med, f.eks. USA, England og Sverige.

Siden 2010 er udviklingen blevet

bedre ifølge nylige analyser fra Kraka og Deloitte.

Dog er produktivitetsudfordringen stadig bety-

delig i de mindst viden-intensive serviceerhverv, der er orienteret mod hjemmemarkedet.

En af de vigtigste årsager til den faldende produktivitetsudvikling er ifølge Erhvervsministeriet den

manglende villighed og evne i erhvervslivet og det offentlige til at investere i forskning og udvikling.

Faktisk har erhvervsinvesteringerne generelt ligget lavt efter krisen, hvor de faldt til et niveau væ-

sentligt under OECD-gennemsnittet, hvorfra det først i de seneste par år er blevet genoprettet.

Som andre vestlige lande har Danmark altså en udfordring med at opretholde tilstrækkelige stignin-

ger i produktiviteten og dermed konkurrenceevnen. Når vi diskuterer medeje, er det derfor vigtigt at

undersøge, om produktiviteten i medejede virksomheder er på niveau med eller bedre end virksom-

heder med konventionelle ejerformer. Notatet ser nærmere på dette i det følgende afsnit.

Lønkvoten

Parallelt med en svag produktivitetsudvikling oplever flere vestlige lande også en faldende lønkvote,

dvs. den andel af nationalindkomsten, som går til løn. I Danmark er billedet ikke så mørkt som i an-

dre lande, men i de mest videnstunge dele af fremstillingssektoren har lønkvoten også været fal-

dende i Danmark, især efter finanskrisen. Lønkvoten i den danske industri faldt således fra knap 66

pct. i 2009 til ca. 50 pct. i 2016.

Også i forhold til udlandet faldt lønkvoten i industrien i perioden

2007 til 2016 med ca. 25 pct.

En del af forklaringen på den lavere lønkvote er, at kapitalintensite-

ten og automatiseringen i produktionen er øget, og at virksomhederne skaber værdi i udlandet,

Det Økonomiske Råd (2019).

Jørgensen et al. (2017).

Regeringen (2017b).

Regeringen (2017b); Økonomi- og Indenrigsministeriet (2018: 83-89).

LO (2017: 15-16).

Det Økonomiske Råd (2017: 25, 31-33).

Cevea | Vesterbrogade 124B, 3. Sal t.v.

I 1620 København V | Tlf. 33126800 | [email protected]

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 20: Henvendelse af 8/10-19 fra Tænketanken Cevea om notat om overdragelse af hele eller dele af ejerskabet til virksomhedens ansatte

men det er ikke hele forklaringen. I perioden 2010 til 2017 er danske virksomheders samlede over-

skud efter skat steget med 147 pct.

Beskæftigelsen er meget høj i Danmark i disse år, men hvor lønkvoten normalt stiger under højkon-

junkturer, er det ikke sket i samme omfang under den nuværende højkonjunktur. Ifølge Det Økono-

miske Råd er det en atypisk situation, som blandt andet kan hænge sammen med relativt lave løn-

stigninger kombineret med en relativt høj vækst i produktiviteten, samt at en stigende del af værdi-

skabelsen sker i udlandet.

I 2017 og 2018 er lønkvoten i industrien begyndt at stige igen.

Udviklingen i lønkvoten tyder på, at andelen af nationalindkomsten og værditilvæksten, der går til

løn til medarbejderne kan være faldende på længere sigt. Udviklingen i Danmark er ikke så faretru-

ende som i andre lande, men også i Danmark er der tegn på, at den andel af værdiskabelsen, der går

til løn, kan være på vej ind i en nedadgående tendens i visse brancher. Også derfor kan der være

gode grunde til at undersøge, hvordan medarbejderne i en virksomhed kan få en større andel af virk-

somhedens værdiskabelse, f.eks. gennem et bredt fordelt medejerskab.

Resiliens

–

overlevelse og modstandskraft, når efterspørgslen svigter

Selv om vi i disse år igen oplever gode konjunkturer og høj beskæftigelse, er kriser og efterspørg-

selssvigt et tilbagevendende fænomen i en kapitalistisk markedsøkonomi.

Den økonomiske krise i 2008 ramte Danmark hårdt. Ifølge rapporten fra Rangvid-udvalget, som re-

geringen nedsatte i kølvandet på krisen, lå det reale BNP i Danmark i hvert af årene 2009-2013 gen-

nemsnitligt 2,25-2,5 pct. under det niveau, som det ville have været på i fraværet af finanskrisen. Det

svarer til et akkumuleret produktionstab på 12 pct. af BNP eller 200 mia. kr. over de fem år.

Med

lidt andre beregningsmetoder anslår Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at knap 90 mia. kr. af det

samlede velstandstab er strukturelt

–

det kommer det danske samfund ikke til at indhente i nogen

nær fremtid.

Mere end 265.000 danskere, svarende til 13 pct. af de beskæftigede før krisen, mistede deres job i

løbet af de første to år, efter krisen satte ind i 2008.

Selvom beskæftigelsen igen er høj, har krisen

blivende konsekvenser på beskæftigelsen for en del af de lønmodtagere, som arbejdede på en af de

mange virksomheder, der måtte dreje nøglen om.

Hvordan virksomheder klarer sig gennem kriser og faldende efterspørgsel, er altså ganske afgø-

rende for beskæftigelsen og produktionen. Hvis virksomhederne er overlevelsesdygtige, vil nedgan-

gen i beskæftigelsen være mindre. Det er, som notatet vender tilbage til i næste afsnit, vigtigt at un-

dersøge, om medeje kan være en vej til at styrke virksomhedernes overlevelsesevne og resiliens.

Danske Revisorer (2019: 2).

Det Økonomiske Råd (2017: 31-33).

Økonomi- og Indenrigsministeriet (2018: 112-113).

Rangvid-udvalget (2013).

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2018).

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2012).

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2018).

Cevea | Vesterbrogade 124B, 3. Sal t.v.

I 1620 København V | Tlf. 33126800 | [email protected]

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 20: Henvendelse af 8/10-19 fra Tænketanken Cevea om notat om overdragelse af hele eller dele af ejerskabet til virksomhedens ansatte

Virksomhedernes resiliens hænger også sammen med deres produktivitet og investeringsomfang.

Det Økonomiske Råd fandt i 2016 to primære årsager til, at den økonomiske genopretning i Dan-

mark havde været langsommere end i andre lande. For det første en svag udvikling i timebeskæfti-

gelsen, særligt på grund af den begrænsede vækst i erhvervsfrekvensen i perioden 2000-2014. For

det andet en generelt ringere udvikling i timeproduktiviteten end i de lande, vi sammenligner os

med.

En af de primære årsager til den ringere produktivitetsudvikling efter krisen var det store og langva-

rige dyk i niveauet af erhvervsinvesteringer, som finanskrisen medførte. Selv i et historisk perspektiv

var genopretningen af erhvervsinvesteringerne efter finanskrisen meget træg.

Også erhvervsudlå-

net i pct. af BNP faldt markant med godt 12 procentpoint fra 2009 til 2012 og siden da med godt

1,5 pct. årligt frem til 2017.

Selvom det overordnede investeringsniveau i Danmark sidenhen er

blevet opjusteret ved en BNP-revision, tegner der sig stadig et billede af, at danske virksomheder in-

vesterede overoptimistisk før finanskrisen og overforsigtigt i de efterfølgende år.

Det er i begge

tilfælde en uhensigtsmæssig og kortsigtet investeringsadfærd, der forstærker udsvingene i de øko-

nomiske konjunkturer og beskæftigelsen, og derved udfordrer den overordnede økonomiske stabi-

litet.

I de seneste par år er investeringsniveauet steget, blandt andet fordi mange virksomheder er tæt på

deres kapacitetsgrænse og derfor investerer igen.

Det ændrer dog ikke på, at en uhensigtsmæssig

investeringsadfærd også i fremtiden kan forstærke effekten af konjunkturudsving og svigtende ef-

terspørgsel og dermed påvirke både virksomhedernes overlevelsesevne og beskæftigelse negativt.

Ultimativt kan virksomhedernes overlevelse være på spil, når efterspørgslen svigter, og investerin-

gerne og produktiviteten falder. Ikke mindst nye og endnu ikke konsoliderede virksomheder er i fa-

rezonen. Tal fra Eurostat viser, at overlevelsesraten blandt nye, danske virksomheder 5 år efter etab-

lering ligger lidt over EU-gennemsnittet, men overlevelsesraten blandt nye virksomheder er højere i

f.eks. Holland, Østrig og Sverige.

Spørgsmålet om virksomhedernes overlevelsesevne ved faldende efterspørgsel er afgørende for,

hvor hårdt en krise rammer, og hvor meget produktion og beskæftigelse falder. Er virksomhederne

resiliente, bidrager de til en stabil økonomisk udvikling og beskæftigelse. Som afsnit 4 viser, peger

international forskning på, at virksomheder, hvor en bred kreds af medarbejdere ejer betydelige an-

dele af virksomheden, er mere overlevelsesdygtige end virksomheder, der ikke er medejede.

Det Økonomiske Råd (2016a).

Hjarsbech et al. (2018).

Finansministeriet (2018).

Rangvid-udvalget (2013); Danmarks Statistik (2018); Økonomi- og Indenrigsministeriet (2018).

Økonomi- og Indenrigsministeriet (2018: 83-89).

Center for VækstAnalyse (2017).

Cevea | Vesterbrogade 124B, 3. Sal t.v.

I 1620 København V | Tlf. 33126800 | [email protected]

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 20: Henvendelse af 8/10-19 fra Tænketanken Cevea om notat om overdragelse af hele eller dele af ejerskabet til virksomhedens ansatte

GENERATIONS- OG EJERSKIFTE

Inden for de kommende år står et stort antal ejerledede og familieejede virksomheder i Danmark

over for at skulle foretage et ejerskifte. Det samme er tilfældet i en række OECD- og EU-lande.

I en survey fra 2015 blandt 9.232 danske ejerledere angav 67 pct. af de adspurgte, at de forventede

at skulle påbegynde et ejer- eller generationsskifte inden 2025, dvs. inden for 10 år, mens 45 pct.

forudså et ejerskifte inden 2020, dvs. inden for de nærmeste 5 år.

I PwC‗s ejerlederanalyse fra 2018 angav 72 pct. af de interviewede,

at de forventede at skulle påbe-

gynde et ejerskifte inden for 10 år, og heraf var det de 40 pct., som forventede at skulle foretage et

ejerskifte inden for fem år.

Som det fremgår af figur 2, er andelen af ejerledere, der forudser et

snarligt ejerskifte vokset i forhold til tidligere udgaver af PwC‗s ejelederanalyser.

Andelen, der ikke

forventer et ejerskifte inden for de nærmeste 10 år, falder således støt over årene.

Konkret estimeres det, at op mod 23.000 ejerledere står over for at skulle overdrage eller afvikle de-

res virksomhed frem mod 2025, hvilket kan påvirke op mod 300.000 danske arbejdspladser.

Figur 2: Ejerledede virksomheder: Hvornår forventes et eventuelt ejerskifte?

120%

100%

80%

22%

60%

40%

59%

20%

51%

44%

42%

28%

2014

Ikke inden for 10 år

Kilde: PwC (2018).

2015

2016

Inden for 10 år

2017

Inden for 5 år

2018

Inden for 2 år

15%

20%

19%

25%

10%

30%

26%

29%

24%

32%

I et flertal af de danske ejerledede virksomheder består ejerkredsen primært af ejerlederne selv og

medlemmer af familien. I PwC‗s analyse

fra 2018 bestod ejerkredsen i virksomheden udelukkende

Canadian Federation of Independent Business (2018); Miller (2013); Lowitzsch et al. (2009: 221).

Bennedsen & Nielsen (2016a).

PwC (2018).

Bennedsen & Nielsen (2016b); Vækst i Generationer (2017).

Cevea | Vesterbrogade 124B, 3. Sal t.v.

I 1620 København V | Tlf. 33126800 | [email protected]

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 20: Henvendelse af 8/10-19 fra Tænketanken Cevea om notat om overdragelse af hele eller dele af ejerskabet til virksomhedens ansatte

af ejerlederne selv samt medlemmer af familien blandt 68 pct. af de adspurgte ejerledere. I 83 pct. af

virksomhederne ejede ejerlederne selv og deres familier mere end 50 pct. af virksomheden.

Generationsskifteprocesser forløber sjældent gnidningsfrit i virksomheder, som ikke er børsnote-

rede, hvilket langt de fleste ejerledede og familieejede virksomheder ikke er.

Værdiansættelse af

virksomheden, interne familiekonflikter, lange salgsprocesser, finansiering af ejerskiftet og psykolo-

giske barrierer hos ejerlederen ved at afgive ejerskabet er nogle af de centrale udfordringer.

Der

kan derfor også være store økonomiske konsekvenser ved at foretage ejerskifter. I de værste til-

fælde kan generationsskiftet føre til konkurser.

I lyset af den forestående ejerskifteudfordring sænkede den daværende VLAK-regering i sommeren

2017 bo- og gaveafgiften ved generationsskifte for familieejede virksomheder fra den normalt gæl-

dende sats på 15 pct. til 5 pct.

Mens dette nok letter generationsskiftet inden for familien, tyder

forskningen ikke på, at det er en god idé set ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv.

Generelt indikerer forskningen, at virksomhedens overskudsgrad falder, når direktør- og ejerskiftet

sker inden for familien, og at virksomheder, der foretager skiftet ud af familien, bedre formår at få

medarbejderantal, aktivmassen og overskudsgraden til at vokse.

Familieejede virksomheder der

har været igennem en familieoverdragelse er dårligere ledet og opnår lavere indtjening.

Jo længere

ned i generationere man kommer fra virksomhedens oprindelige stifter, desto mindre værdi bliver

der skabt i en virksomhed, der bliver ved med at være familieejet.

Den lavere bo- og gaveafgift skaber derfor en forvridning til fordel for fortsat familieeje, selv om den

næste generation generelt set ikke driver virksomheden lige så effektivt som forrige generation.

Det Økonomiske Råd mener således ikke, at nedsættelsen af bo- og gaveafgiften ved generations-

skifte er en god idé, hvis man skal sikre fortsat effektivitet og fremdrift i virksomhederne.

Samtidig peger analyser fra både PwC og Deloitte på, at tidligere tiders tradition i de familieejede

virksomheder for ejerskifte til næste generation

har ændret sig. I PwC‗s ejerlederanalyse fra 2018

anså blot 12 pct. af de adspurgte ejerledere et traditionelt generationsskifte til et familiemedlem

som den primære overdragelsesmulighed, hvilket skal ses i lyset af, at 28 pct. selv har overtaget virk-

somheden fra et familiemedlem.

PwC konkluderer selv, at traditionen for ejerskifte til næste gene-

ration ser ud til at have ændret sig.

Ifølge Deloitte er forklaringen, at flere ejerledere betragter virk-

somheden som et aktiv, de skal optimere og som ikke nødvendigvis skal forblive i familiens eje.

PwC (2018).

Bennedsen & Nielsen (2018).

Deloitte (2010); Møller (2017).

FT 2016-2017: L 183, som vedtaget 2. juni 2017

Bennedsen & Nielsen (2016b)

DØR (2019: 15)

Produktivitetsrådet (2017).

PwC (2018: 2).

Deloitte (2010: 19)

Cevea | Vesterbrogade 124B, 3. Sal t.v.

I 1620 København V | Tlf. 33126800 | [email protected]

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 20: Henvendelse af 8/10-19 fra Tænketanken Cevea om notat om overdragelse af hele eller dele af ejerskabet til virksomhedens ansatte

Derudover har næste generation i familien mange flere uddannelsesmuligheder end tidligere, og

derfor vælger mange unge i dag et andet karriereforløb end familievirksomheden.

Landets ejerleder ser altså i endnu højere grad end tidligere på andre muligheder end et generati-

onsskifte, og flere og flere er åbne over for et salg af deres virksomhed.

Det kan blive en udfordring

for mange små og mellemstore virksomheder, fordi der ofte ikke er et lettilgængeligt marked for

virksomheder af denne størrelse.

Hvis medejede virksomheder er produktive, overlevelsesdygtige og generelt klarer sig godt sam-

menlignet med andre ejerformer, er det oplagt at indtænke denne mulighed som ét af svarene på

ejerskifteudfordringen i dansk erhvervsliv. Hvis virksomheder, hvor en bred kreds af medarbejdere

ejer en betydelig andel af virksomheden, klarer sig godt, er det oplagt at øge tilskyndelsen til at ud-

brede medeje. Eller i det mindste ikke lægge forhindringer i vejen for, at medeje kan bidrage til at

lette generations- og ejerskifte blandt danske virksomheder.

ØGET ULIGHED I KAPITALINDKOMST

Selv om indkomstligheden Danmark er stor i sammenligning med andre lande, er uligheden i Dan-

mark steget ganske markant i de senere år. Det hyppigt anvendte mål for ulighed, Gini-koefficien-

ten, er således steget fra 0,20 i 1990 til 0,27 i 2014, når man ser på udviklingen i den disponible ind-

komst.

Ifølge Det Økonomiske Råd (DØR) bidrager fordelingen af arbejdsindkomster ganske betragteligt til

den stigende ulighed, men til gengæld fylder arbejdsindkomsterne mindre i den samlede disponible

indkomst, hvorimod kapitalindkomsterne fylder mere. Kapitalindkomsterne er ulige fordelt, så når

indkomsten fra kapital betyder mere, er det særligt de bedst stillede, der oplever indkomststignin-

ger.

Dykker man ned i tallene bag de stigende kapitalindtægter, er det især den skæve fordeling af bolig-

formuer og aktieindtægter, der bidrager til uligheden. De lave renter og skattestoppet på ejendoms-

værdiskatten har betydet, at dem med de største og dyreste huse har haft en større kapitalindtægt

–

den såkaldte ‗økonomiske lejeværdi‗ af

egen bolig.

Den del af formuerne, der er placeret i aktier, er også meget ulige fordelt. Derfor har aktieindtægter-

nes voksende andel af samfundets samlede indkomster også bidraget meget til den stigende ulig-

hed. Hvis man ser på den del af formuen, der er placeret i aktier og investeringsforeninger, er Gini-

koefficienten 0,95 og dermed ekstremt ulige fordelt, når man sammenligner med en Gini-koeffici-

ent på 0,27 for fordelingen af de disponible indkomster.

Det betyder samtidigt, at skattelettelser på aktieindkomster

–

uanset hvad formålet i øvrigt måtte

være

–

alt andet lige vil øge uligheden mere end en tilsvarende skattelettelse på arbejdsindkomster.

Deloitte (2010: 19)

PwC (2018: 2)

De Økonomiske Råd (2016).

Det Økonomiske Råd (2016b: 224-231).

Det Økonomiske Råd (2016b: 245); De Økonomiske Råd (2019: 165-172).

Cevea | Vesterbrogade 124B, 3. Sal t.v.

I 1620 København V | Tlf. 33126800 | [email protected]

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 20: Henvendelse af 8/10-19 fra Tænketanken Cevea om notat om overdragelse af hele eller dele af ejerskabet til virksomhedens ansatte

De 2,4 pct. af befolkningen, der har så store indkomster fra aktier (over 54.000 kr. per år), at de be-

skattes med den høje sats på 42 pct., tegnede sig således tilsammen for 86 pct. af de samlede aktie-

indkomster i Danmark i 2016.

Når man ser bort fra pensionsopsparingerne, som er noget mindre

ulige fordelt, er indkomsterne fra aktier altså koncentreret på meget få mennesker.

Ejerskabet af virksomheder i form af aktieindkomster spiller således en afgørende rolle for fordelin-

gen af velstand og indkomster i Danmark. Fordeling af ejerskabet over virksomheden er også en for-

deling af afkastet og mulige værdistigninger. Også af den grund kan en bred fordeling af ejerskabet,

der inkluderer medarbejderne, være en god idé. Ved at fordele aktier og aktieindkomster mere lige-

ligt kan medeje bidrage til at reducere uligheden i Danmark.

Det Økonomiske Råd (2019: 116, 176-177).

Cevea | Vesterbrogade 124B, 3. Sal t.v.

I 1620 København V | Tlf. 33126800 | [email protected]

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 20: Henvendelse af 8/10-19 fra Tænketanken Cevea om notat om overdragelse af hele eller dele af ejerskabet til virksomhedens ansatte

3. MEDEJE OG PRODUKTIVITET

En væsentlig udfordring for Danmark i disse år er, som beskrevet i afsnit 2, det stagnerende produk-

tivitetsniveau i dansk erhvervsliv. I dette afsnit undersøger vi, hvorvidt en større udbredelse af med-

eje i den private sektor kan bidrage til at adressere denne udfordring.

Der er blevet forsket i sammenhængen mellem medarbejderejerskab og produktivitet i mere end 50

år. Konventionel økonomisk teori peger på risikoen for, at omlægning til medarbejdereje vil medføre

lavere produktivitet, blandt andet fordi medarbejderne kan skulke og lade kollegerne tage det hårde

slæb, men empiriske studier viser noget andet: Virksomheder med et bredt og dybt medarbejder-

medejerskab har faktisk højere produktivitet end sammenlignelige virksomheder uden medeje. Ne-

denfor følger en gennemgang af de vigtigste af disse studier og den internationale forskningslittera-

turs bedste bud på, hvorfor medeje ser ud til at øge produktiviteten.

I 2006 udarbejdede den hollandske forsker Eric Kaarsemaker det hidtil største overblik over forsk-

ningen på

området.

Kaarsemaker gennemgik 129 undersøgelser, der på forskellige måder under-

søgte konsekvenserne ved medarbejderejerskab i virksomheden. 55 studier undersøgte sammen-

hængen mellem medarbejderejerskab og individuel adfærd og indstilling

, og 70 studier under-

søgte ejerformens sammenhæng med parametre vedrørende produktivitet og finansiel perfor-

mance

, mens fire studier undersøgte sammenhængen med individuel trivsel.

Ud af de 70 performance studier var der 42, der specifikt havde undersøgt sammenhængen mellem

medarbejderejerskab og produktivitet.

Som figur 3 viser, fandt langt de fleste studier en positiv sam-

menhæng mellem medarbejderejerskab og produktivitet.

Af de 42 studier fandt tre fjerdedele (31) en positiv sammenhæng mellem medarbejderejerskab og

produktivitet, mens kun 2 studier fandt negative effekter.

I 9 studier var der ingen eller usikre ef-

fekter.

Som er tilfældet for alle observationsstudier, kan vi ikke deifinitivt afvise, at sammenhængen mellem med-

eje og produktivitet er drevet af uobserverede karakteristika, der både påvirker om en given virksomhed væl-

ger at overgå til medeje og samtidig påvirker virksomhedens produktivitet. Forsøg på at kontrollere for disse

typer af bias har dog sjældent ændret forskningsresultaterne substantielt (Kruse, 2002: 7). Se Kruse et al.

(2010a: 27-34) for en diskussion af mulige kilder til bias, Studier der anvender eksperimentelle designs

(Frohlich et al., 1998) og IV-estimationer (Conte & Svejnar, 1988; Jones & Kato, 1995) finder dog også en posi-

tiv sammenhæng mellem medeje og produktivitet.

I flertallet af studierne er performance målt som ‗mandeproduktiviteten‗ eller salgsvækst per medarbej-

der.

Motivation, personligt engagement, tilfredshed o. lign.

Produktivitet måles typisk ved værditilvækst per medarbejder eller salgsvækst. Finansiel performance

måles typisk som investeringsafkast, profitmargen eller Tobins Q.

Velvære, sundhed, stres o. lign.

Kaarsemaker (2006: 32-38).

Cevea | Vesterbrogade 124B, 3. Sal t.v.

I 1620 København V | Tlf. 33126800 | [email protected]

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 20: Henvendelse af 8/10-19 fra Tænketanken Cevea om notat om overdragelse af hele eller dele af ejerskabet til virksomhedens ansatte

Figur 3: Medarbejderejerskab øger virksomhedens produktivitet

Antal studier

Positiv

Negativ

Usikker

Ingen

Sammenhæng mellem medeje og produktivitet

Kilde: Kaarsemaker (2006: 32-38).

Note: Egen optælling på baggrund af Kaarsemakers gennemgang.

Andre studier har forsøgt at estimere størrelsen på de produktivitetsgevinster, som følger af med-

ejet.

En metaanalyse fra 2016 baseret på 102 stikprøver omfattede 56.984 virksomheder fra hele verden

fandt, at den gennemsnitlige produktivitet var op mod en tredjedel højere i medarbejderejede virk-

somheder end i konventionelt ejede virksomheder.

Et stort studie af britiske virksomheder med

brede programmer for tildelingen af medarbejderaktieoptioner

fra 2007 viste en gennemsnitlig,

langsigtet produktivitetsgevinst på 4,1 pct. sammenlignet med konventionelt ejede virksomheder.

Et studie af japanske virksomheder viste tilsvarende, at indførslen af ESOP-ordninger øgede virk-

somhedens produktivitet med mellem 4-5 pct. over en periode på tre til fire år.

En metaanalyse af

32 studier af sammenhængen mellem medarbejdereje og produktivitet i amerikanske Employee

Stock Ownership Plans (ESOP) har vist en gennemsnitlig produktivitetsfordel på 6,2 pct. for ESOPs

sammenlignet med ikke-ESOP-virksomheder samt et gennemsnitligt

‗hop‗ i produktiviteten på 4,4

pct. det år, ESOP-ordningen indføres.

O‗Boyle et al. (2016). Statistisk signifikante sammenhænge på tværs af de undersøgte samples, men ikke

kontrolleret for baggrundsvariable.

Der refereres til undersøgelsens delanalyse af

Save As You Earn-programmer

(SAYE), der tillader alle medar-

bejdere med en vis anciennitet i en virksomhed at opspare en andel af lønnen på en særlig konto med mulig-

hed for senere at investere opsparingen i virksomhedens aktier med op til 20 pct. prisreduktion og med mulig-

hed for visse skatterabatter.

Oxera Economic Consultancy (2007: V).

Jones & Kato (1995). ESOP betyder

Employee Stock Ownership Plan.

Japanske ESOPs er bygget op om en

medarbejderstyret fond, virksomheden kan overdrage aktier til. ESOP-programmerne i de japanske virksom-

heder havde en lavere aktieandel, men omfattede flere medarbejdere end sammenlignelige ESOP-program-

mer i amerikanske virksomheder i samme periode.

Kruse (2002: 6). I USA er ESOP et skattebegunstiget program, hvor virksomheder kan overdrage aktier til

medarbejderne i en dertil indrettet fond. ESOP diskuteres nærmere nedenfor.

Cevea | Vesterbrogade 124B, 3. Sal t.v.

I 1620 København V | Tlf. 33126800 | [email protected]

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 20: Henvendelse af 8/10-19 fra Tænketanken Cevea om notat om overdragelse af hele eller dele af ejerskabet til virksomhedens ansatte

Størstedelen af studierne af medarbejderejerskab og produktivitet er foretaget i USA og Storbritan-

nien. Der er færre studier i andre vestlige lande. Et af de få danske studier peger i samme retning:

Bredt medeje er forbundet med øget produktivitet.

Tabel 1 nedenfor giver en oversigt over de

centrale internationale reviews og metaanalyser de seneste knap 25 år.

Tabel 1: Centrale studier af medarbejderejerskab og virksomhedens produktivitet

Studie

O’boyle et al.

(2016)

Afgrænsning

Metaanalyse af 102 stikprøver,

hvoraf 68 er indsamlet i USA, og de

øvrige er nogenlunde ligeligt fordelt

mellem østasiatiske og andre vest-

lige lande.

Review af 70 empiriske studier. 56

pct. baseret på data fra USA, 10 pct.

med data fra Storbritannien, 30 pct.

fra andre lande og 4 pct. er kompa-

rative studier.

Review af hidtidige empiriske stu-

dier af medarbejdereje i den inter-

nationale litteratur.

Metaanalyse af 32 stikprøver, pri-

mært fra USA, men enkelte fra an-

dre vestlige og østasiatiske lande.

Undersøger

Sammenhængen

mellem brede med-

arbejderaktie-pro-

grammer

, produkti-

vitet og perfor-

mance.

Sammenhængen

mellem medarbejde-

reje, produktivitet og

finansiel perfor-

mance.

Sammenhængen

mellem medarbejde-

reje og produktivitet.

Sammenhængen

mellem bl.a. medar-

bejdereje og produk-

tivitet.

Sammenhængen

mellem produktivitet

og bl.a. medarbejder-

ejerskab og -delta-

gelse I beslutnings-

processer.

Konklusion

En tredjedel højere produktivitet i virksomheder

med medarbejderaktie-programmer end i virksom-

heder uden.

Større effekt uden for USA.

Kaarsemaker

(2006)

48 af 70 studier fandt en positiv, 6 fandt en negativ

og de resterende fandt ingen/usikre sammen-

hænge mellem medeje og produktivitet og finan-

siel performance.

Perotin &

Robinson

(2003)

Kruse & Blasi

(1997)

Gennemgående evidens for en positiv sammen-

hæng mellem medarbejderaktieprogrammer og

bl.a. produktivitet. En del studier finder dog ingen

effekter.

Gennemsnitlig produktivitetsforskel mellem virk-

somheder med og uden medarbejderaktie-pro-

grammer er 6,2 pct. Den gennemsnitlige produkti-

vitetsgevinst ved indførslen af et sådant program

estimeres til 4,4 pct. for det første år.

Både medarbejderejerskab og medarbejderinddra-

gelse er positivt associeret med produktivitet.

Stærkest sammenhæng når begge er til stede.

Doucouliagos

(1995)

Metaanalyse af 43 stikprøver inde-

holdende 32.752 virksomheder for-

delt i den vestlige verden og

Østasien.

Det gennemgående billede er, at virksomheder, der har medejeordninger af forskellig art, er tilbøje-

lige til at være mere produktive. I nogle studier er effekterne store og betydelige, mens de i andre er

mindre og mere usikre. Der er dog ingen større metastudier, der samlet set finder belæg for, at

Mygind (1987a); Mygind (1987b).

I form af medarbejderejerskab eller medarbejderaktieoptioner.

O‗Boyle et al.

(2016). Estimat på baggrund af regressionskoefficient, uden kontrol for tredjevariabler.

Finansiel performance måles typisk ved profitmargin,

investeringsafkast og Tobin‗s

Kaarsemaker (2006: 18).

Kruse (2002: 6). Sammenlignet med produktivitetsvæksten i sammenlignelige virksomheder samme år.

Doucouliacos (1995: 67-69, 71-72). Sammenhængen mellem medarbejderinddragelse og produktivitet er

stærkere i virksomheder, der

både

er ejet

kontrolleret af medarbejderne end i virksomheder, der er kon-

ventionelt ejet, men har en eller flere

‚medarbejderdeltagelsespraksisser‚; jf.

Doucouliacos (1995: 73).

Cevea | Vesterbrogade 124B, 3. Sal t.v.

I 1620 København V | Tlf. 33126800 | [email protected]

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 20: Henvendelse af 8/10-19 fra Tænketanken Cevea om notat om overdragelse af hele eller dele af ejerskabet til virksomhedens ansatte

Overvægten af studier der peger på, at medeje styrker virksomheders performance var en af årsa-

gerne til, at den liberal-konservative koalitionsregering i Storbritanninen i 2012 bestilte en uaf-

hængig rapport om sammenhængen, som blev afleveret til det britiske beskæftigelsesministerium

senere selvsamme år. Rapporten konkluderede bl.a.:

”Employee

owned companies reported to this review how employee ownership in-

creased the commitment and dedication amongst their staff. We found that em-

ployee ownership is a powerful concept for companies seeking new ways to compete

and grow. It fits squarely with the Government’s wider work to promote economic

growth in the UK.

’

HVORFOR ØGET PRODUKTIVITET VED MEDEJE?

Den større produktivitet i virksomheder, der har et bredt medarbejder-medejerskab, undrer en del

traditionelle økonomer. Når en bred gruppe af medarbejdere har et medejerskab via en betydelig

aktiepost i en virksomhed af en vis størrelse, kan man frygte, at den enkelte medarbejder

free-rider

og yder mindre, end vedkommende kan, da den enkeltes bidrag alligevel er marginalt i forhold til

virksomhedens samlede resultat.

I samme boldgade kan man også frygte frustration og utilfreds-

hed blandt højt motiverede og effektive medarbejdere, hvis og når de ser, at andres indsats er min-

dre, selv om de har samme andel i aktierne: Kollektive fordele og incitamenter er et problem, fordi

de ikke kobler fordelene til den individuelle indsats, lyder argumentet.

Men de teoretiske bekymringer viser sig altså at være overdrevne og uden praktisk betydning. Må-

ske fordi medeje bygger på en anden logik og andre mekanismer?

For det første

ser det ud til, at medarbejderne ikke reagerer på baggrund af en snæver egen-nytte-

maksimerende logik, men snarere på baggrund af en reciprocitetsnorm

–

en noget-for-noget logik.

Det er i hvert tilfælde Nobelpristageren George Akerloff‗s bud

på adfærden i denne type relationer.

Medarbejdere, der får aktier med rabat eller gratis som en del af virksomhedens aflønningspolitik

eller i det hele taget større løn end normalt,

ser det som ‚en gave‚, man betaler tilbage

ved at yde en

ekstra indsats. Den snævre økonomiske rationalitet erstattes altså af en social norm og en slags so-

cial kontrakt. Hvad enten det skyldes evolution eller kulturel udvikling, er de fleste mennesker tilbø-

jelige til frivilligt at samarbejde og gøre en ekstra indsats for det fælles bedste, hvis de oplever at

blive behandlet fair.

For det andet

og i forlængelse heraf vil mennesker, der ikke oplever at blive behandlet fair, eller som

oplever, at andre snyder, reagere hårdt over for dem, der snyder. Det teoretiske problem med

free-

ridere

kan altså holdes i skak ved selvjustits, og ved at medarbejderne selv holder øje med hinan-

den.

Det er dog langt mere sandsynligt, at der slet ikke bliver behov for den store kontrol med hin-

anden, og at der blandt medarbejderne udvikles en større loyalitet, fællesskabsfølelse og ‗commit-

ment‗ over for virksomheden,

hvis de har del i ejerskabet og oplever, at de har medindflydelse på

Nuttall (2012: 13).

O‗Boyle

et al. (2016); Kruse (2016).

Akerloff (1982).

Fehr & Gächter (2000); Fehr & Fishbacher (2005).

Blair et al. (2000: 247).

Cevea | Vesterbrogade 124B, 3. Sal t.v.

I 1620 København V | Tlf. 33126800 | [email protected]

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 20: Henvendelse af 8/10-19 fra Tænketanken Cevea om notat om overdragelse af hele eller dele af ejerskabet til virksomhedens ansatte

virksomhedens drift og resultater. Hvis virksomheden og dens medarbejdere oplever, at

‗de

er i

samme båd‗, vil det typisk gavne samarbejdet og reducere konfliktniveauet, hvilket øger produktivi-

teten.

Dermed vil flere medarbejdere typisk også blive længere i virksomheden, og erfarne og til-

fredse medarbejdere er endnu en vej til øget produktivitet.

Den højere produktivitet indfinder sig ikke automatisk med medejerskab. Den følger af en oplevelse

af at bliver behandlet fair og at have sammenfaldende interesser. En række forskere peger da også

på, at den positive produktivitetseffekt af medarbejderejerskab hovedsageligt findes i de virksomhe-

der, hvor et flertal af medarbejderne ejer en betydelig andel af virksomheden

–

dvs. hvor medejer-

skabet er bredt og dybt, og samtidigt er kombineret med en deltagerorienteret ledelseskultur.

Det

er især i virksomheder med bred medarbejderinvolvering i både drift og ejerskab, at medarbejdernes

motivation, innovation og indsats øges, hvilket ser ud til at være de afgørende faktorer i sammen-

hængen mellem medeje og højere produktivitet.

Park et al. (2004)

Kruse (2016); Winther & Marens (1997); Blasi et al. (2013a); Blasi et al. (2016); Blasi et al. (2003).

Cevea | Vesterbrogade 124B, 3. Sal t.v.

I 1620 København V | Tlf. 33126800 | [email protected]

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 20: Henvendelse af 8/10-19 fra Tænketanken Cevea om notat om overdragelse af hele eller dele af ejerskabet til virksomhedens ansatte

4. MEDEJE: STABILITET, BESKÆFTIGELSE OG DRIFT

Virksomheders evne til at håndtere økonomiske kriser og undgå konkurs er af afgørende betydning

for beskæftigelse og vækst. Forskning i medarbejderejerskab har derfor undersøgt om forskellige

ejerskabsformer har en målelig effekt på virksomhedens overlevelsesgrad, beskæftigelsesmæssige

stabilitet og orientering mod langsigtet virksomhedsdrift. Sidst i afsnittet ser vi på, om medejede

virksomheder kan være en af løsningerne på ejerskifteudfordringen i de kommende år.

OVERLEVELSESEVNE

Forskning i sammenhængen mellem medarbejderejerskab og overlevelsesgrad er efterhånden be-

tydelig, men definitionen af bredt medejerskab varierer en del på tværs af studier.

Den eksiste-

rende litteratur peger entydigt på, at virksomheder med betydelig grader af medarbejderejerskab,

har en markant større overlevelsesevne (‗resiliens‗) end sammenlignelige virksomheder, der ikke er

medejede.

Direkte sammenligninger af nyoprettede fuldt medarbejderejede (‗kooperativer‗) og konventionelle

virksomheders overlevelsesevne falder ud til medarbejderejede virksomheders fordel. Figur 4 viser

resultaterne af tre studier fra forskellige lande. Som det fremgår af figuren, overlever en væsentlig

større andel af nye fuldt medarbejderejede virksomheder sin tredje eller femte fødselsdag, end til-

fældet er for konventionelt ejede virksomheder. Det er værd at bemærke, at den undersøgte peri-

ode i Storbritannien og Italien omfatter den økonomiske krise i kølvandet på finanskrisen i 2008.

Figur 4: Overlevelsesevne for nyoprettede kooperativer i Quebec, Storbritannien og Italien

sammenlignet med nyoprettede konventionelle virksomheder

100

Procent

Québec

(2003-2008)

Storbritannien

(2008-2013)

Alle virksomheder

Alle kooperativer

Italien

(2007-2013)

Kilder: Cooperatives UK (2015: 8), Clément & Bouchard (2008: 4) og CECOP-CICOPA (2015) som fremstillet i Rieger (2016).

Note: Overlevelsesrate målt i pct. tilbageblevne virksomheder efter fem år for Québec og Storbritannien og efter tre år for

Italien.

Blasi et al. (2013b: 110); Kurtulus & Kruse (2016: 91).

Cevea | Vesterbrogade 124B, 3. Sal t.v.

I 1620 København V | Tlf. 33126800 | [email protected]

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 20: Henvendelse af 8/10-19 fra Tænketanken Cevea om notat om overdragelse af hele eller dele af ejerskabet til virksomhedens ansatte

De fleste studier fokuserer dog på virksomheder, der nok har et bredt medeje, men ikke er 100 pct.

medarbejderejede. Disse hovedsageligt amerikanske studier har desuden den fordel, at de tager

højde for brancheforskelle og typen af virksomhed og derfor mere stringent sammenligner overle-

velsesevnen blandt (delvist) medarbejderejede og konventionelt ejede virksomheder. Også disse

studier finder, at medejede virksomheder har en større overlevelsesevne.

Et centralt studie fra 2000 viste, at amerikanske virksomheder med en medarbejderejerandel på

18,5 pct. eller mere i 1983 havde større sandsynlighed for at overleve til og med 1995 end sammen-

lignelige ikke-medarbejderejede virksomheder.

Et senere amerikansk studie af samme forfatter-

kreds, ligeledes med fokus på sammenlignelige virksomheder, fandt, at virksomheder med betyde-

lig grad af medeje

var knap halvt så sandsynlige for at gå konkurs og lukke som virksomheder

uden medeje.

Også når man kontrollerede for virksomhedernes størrelse og produktivitet, var

sandsynligheden for, at de medejede måtte dreje nøglen om under halvt så stor som for sammenlig-

nelige ikke-medejede virksomheder.

Et tredje studie af alle børsnoterede virksomheder i USA, som også fokuserede på medeje, der invol-

verede størstedelen af medarbejderne, men hvor medarbejdernes aktieandel kunne være så lav

som 5 pct. (i de fleste virksomheder var andelen dog en del større, gennemsnitligt på 13,7 pct.), viste

også, at medejede virksomheder havde en betydelig større overlevelsesevne end konventionelt

ejede virksomheder. Det gjaldt også, når man matchede medejede virksomheder med sammenlig-

nelige virksomheder.

Studiet så også på årsagerne til virksomhedernes ophør: Medejede virksom-

heder var mindre tilbøjelige til at blive opkøbt, blive likvideret og gå konkurs. I forhold til tæt sam-

menlignelige virksomheder var medejede virksomheders sandsynlighed for at forsvinde 75 pct. af

de ikke-medejede virksomheders. Det var i øvrigt også i dette studie, at virksomhederne med de

bredeste programmer for medejerskab havde den største produktivitet.

Et fjerde og mere nyligt studie, der ligeledes inkluderede alle børsnoterede virksomheder, viser stort

set det samme

–

virksomheder med medeje har 23 pct. lavere sandsynlighed for at forsvinde end

konventionelt ejede virksomheder. Dette studie viste også, at sandsynligheden for overlevelse steg

betragteligt, når medejerskabet blev bredere og inkluderede alle medarbejdere.

Andre studier vi-

ser det samme.

Resultaterne på tværs af forskellige designs, og uanset om der er tale om fuldt medarbejdereje eller

blot en betragtelig andel af ejerskabet, har stort set enslydende konklusioner: Medejede virksomhe-

der har en større overlevelsesevne end ikke-medejede virksomheder. Desuden viser studierne, at

det især er de virksomheder, hvor ejerskabet er bredt og inkluderer alle eller de fleste medarbejdere,

Blair et al. (2000: 265).

Medejerskabet inkluderede i gennemsnit 85 pct. af medarbejderne, som i gennemsnit havde en aktiepost

med en værdi på US$ 15.026 (andelen af virksomhedernes aktier er ikke angivet); jf. Blasi et al. (2013b: 113).

Blasi et al. (2013b: 117-118). Målt ved harzard ratios.

Park et al. (2004: 15-19, 24).

Kurtulus & Kruse (2016: 95-100).

Estrin & Jones (1992); Welbourne & Cyr (1999).

Cevea | Vesterbrogade 124B, 3. Sal t.v.

I 1620 København V | Tlf. 33126800 | [email protected]

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 20: Henvendelse af 8/10-19 fra Tænketanken Cevea om notat om overdragelse af hele eller dele af ejerskabet til virksomhedens ansatte

som er mest overlevelsesdygtige. Overlevelse er dog en ting. Noget andet er, hvordan beskæftigel-

sen i medejede virksomheder udvikler sig. Overlever medejede virksomheder, fordi de skærer i be-

skæftigelsen, eller formår de også at opretholde en høj beskæftigelse?

BESKÆFTIGELSESSTABILITET

Ifølge en rapport fra det britiske beskæftigelsesministerium peger erfaringer fra finanskrisen på, at

medarbejderejerskab af virksomheden skaber en større stabilitet i krisetider.

Den længere levetid

og stabilitet for medarbejderejede virksomheder synes også at komme til udtryk ved en højere be-

skæftigelsesstabilitet.

En undersøgelse af børsnoterede amerikanske virksomheder i perioden 1983-1995 fra 2002 viste,

at virksomheder med bredt forankrede medarbejderejerskabsordninger, som omfattede mindst 17

pct. af virksomhedens aktier, havde større beskæftigelsesstabilitet end sammenlignelige konventio-

nelt ejede virksomheder.

En stor amerikansk spørgeskemaundersøgelse fra 2010 fandt en signifikant negativ sammenhæng

mellem enhver form for medarbejderejerskab og de adspurgtes oplevede risiko for at miste deres

arbejde.

Medarbejderne i medejede virksomheder var med andre ord mindre bange for at miste

deres job. Et andet studie fra 2017 undersøgte amerikanske børsnoterede virksomheders beskæfti-

gelsesudvikling fra 1999 til 2011 og dækkede dermed de seneste to finansielle udsving i 2001 og

2008.

Dette studie viser, at medejede virksomheder generelt reagerer med mindre beskæftigelsesud-

sving, når de udsættes for strukturelle økonomiske chok og virksomhedsspecifikke økonomiske

chok set i forhold til konventionelle virksomheder. Både når medarbejderaktiverne per medarbejder

(dvs. værdien af medarbejdernes aktierne) stiger, og når andelen af medarbejdere, der er med i med-

ejerskabet, stiger, bliver beskæftigelsesudsvingene mindre. Medejede virksomheder hyrer dermed

ikke så aggressivt i gode tider, og mere vigtigt: De fyrer heller ikke i lige så stort omfang, når tiderne

er dårlige, jf. figur 5. Analysen peger også på, at beskæftigelsesstabiliteten stiger blandt virksomhe-

der, der overgår til en form for medarbejdereje, såfremt medarbejderejerskabet er bredt eller dybt.

Nuttall (2012).

Blair et al. (2000: 279).

Kruse et al. (2010b: 286).

Kurtulus & Kruse (2018).

Cevea | Vesterbrogade 124B, 3. Sal t.v.

I 1620 København V | Tlf. 33126800 | [email protected]

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 20: Henvendelse af 8/10-19 fra Tænketanken Cevea om notat om overdragelse af hele eller dele af ejerskabet til virksomhedens ansatte

Figur 5: Ændring i virksomhedernes beskæftigelse, når økonomien forringes - betydningen

af medeje (aktiernes værdi og andel medarbejdere)

Gennemsnitlig udvikling i

virksomhedens beskæftigelse som

følge af 1 pct. fald i beskæftigelsen i

hele økonomien

fordelt på værdien

af medarbejderaktiver

per

medarbejder, 1999-2011

Gennemsnitlig udvikling i

virksomhedens beskæftigelse som

følge af 1 pct. fald i beskæftigelsen i

hele økonomien

fordelt på andelen

af medarbejdere,

der er medejere

af virksomheden (i %), 1999-2011

0,5

-0,5

-1

-1,5

-2

-2,5

-3

-3,5

-4

-4,5

0,50

-0,5

Statistisk

signifikant

udvikling i

virksomhedens

beskæftigelse

som funktion af

chok (i %)

-1

-1,5

-2

-2,5

-3

-3,5

-4

-4,5

-4

-2,7

-2,6

-2,3

-2,8

-3,8 -3,8

-3,5

-2,6

-3,1

Statistisk

signifikant

reduktion i

virksomhedens

beskæftigelse

som funktion af

chok (i %)

Kilde: Kurtulus & Kruse (2018): 256.

To af de centrale studier, der viser, at medarbejderejede virksomheder besidder en større overlevel-

sesevne end sammenlignelige konventionelle virksomheder (jf. ovenfor), finder også en større be-

skæftigelsesstabilitet blandt (delvist) medarbejderejede virksomheder sammenlignet med konventi-

onelt ejede virksomheder.

Samtidig finder de, at den større stabilitet i beskæftigelsen formentlig

bør ses som en del af forklaringen på den positive sammenhæng mellem medarbejderejerskab og

virksomhedsoverlevelse.

En bekymring, der kan knytte sig til den større beskæftigelsesstabilitet i medarbejderejede virksom-

heder, er, hvorvidt den højere stabilitet i beskæftigelsen sker på bekostning af lønstabiliteten.

En del studier peger på, at den større beskæftigelsesstabilitet netop hænger sammen med en større

lønfleksibilitet i medejede virksomheder. Studier af krydsfinerproducerende kooperativer i det nord-

østlige USA i perioden 1968-1986

, et komparativt studie af medarbejderejede og konventionelle

Blasi et al. (2013b: 117); Park et al. (2004: 21, 23).

al. (2004: 28); Blasi et al. (2013b: 121-122).

Pencavel & Craig (1992; 1994).

Park et

Cevea | Vesterbrogade 124B, 3. Sal t.v.

I 1620 København V | Tlf. 33126800 | [email protected]

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 20: Henvendelse af 8/10-19 fra Tænketanken Cevea om notat om overdragelse af hele eller dele af ejerskabet til virksomhedens ansatte

virksomheder i Italien mellem 1982 og 1994

, et komparativt studie af kooperativer og konventio-

nelle virksomheder i Uruguay i perioden 1996-2005

og et studie af medarbejderejede virksomhe-

der i Finland

peger alle på, at den større beskæftigelsesstabilitet hænger sammen med en større

lønfleksibilitet i medarbejderejede virksomheder end i konventionelle virksomheder. Det er ikke i

alle studier tale om en direkte lønnedgang, men alene om en større tilbageholdenhed i lønstignin-

gerne i de medejede virksomheder. Det accepterer man for at undgå fyringer.

Det ser altså umiddelbart ud til, at den stabile udvikling i beskæftigelsen

–

også i nedgangstider

–

delvist betales med en større lønfleksibilitet. I forlængelse heraf er spørgsmålet, om lønniveauet i

medejede virksomheder også er lavere på tværs af opgangs- og nedgangstider. Ifølge de fleste stu-

der er det

ikke

tilfældet.

Den samlede gennemsnitlige kompensation (løn, pension, mv.) i med-

ejede virksomheder ser ud til at være

højere

eller som minimum på niveau med lønkompensationen

i virksomheder uden medeje. De samlede indtægter blandt medarbejderne i medejede virksomhe-

der er altså ofte større, da de også har en supplerende kapitalindkomst fra deres aktieposter.

Når den større lønfleksibilitet

ikke

ledsages af et lavere lønniveau i medejede virksomheder, må det

altså skyldes, at der nok vises løntilbageholdenhed i nedgangstider, men at der også opnås større

lønstigninger i de medejede virksomheder i opgangstider

–

måske på grund af den højere produkti-

vitet i medejede virksomheder.

LANGSIGTET VIRKSOMHEDSDRIFT

Som beskrevet har medarbejderes deltagelse i ejerskab af virksomheden positive virkninger på pro-

duktiviteten og stabiliteten i virksomheden. En del af årsagen ser ud til at være, at medarbejderne i

medejede virksomheder har en højere motivation og udviser mere fleksibilitet. Men det kan også

hænge sammen med, at medejede virksomheder har et mere langsigtet perspektiv på virksomhe-

dens drift og udvikling.

Der er ikke megen forskning på dette område, men et studie foretaget på vegne af det britiske be-

skæftigelsesministerium peger på, at virksomheder, der er ejet af medarbejderne i betydeligt om-

fang grad (32-100 pct. ejerskab)

, netop træffer mere langsigtede beslutninger. Studiet analyserer

41 medarbejderejede virksomheder og en sammenlignelig gruppe af ikke-medarbejderejede virk-

somheder.

Undersøgelsen viste, at medarbejderejede virksomheder var mere omstillingsparate og i højere grad

villige til at tilpasse deres produktion, når efterspørgslen steg. Som det fremgår af figur 6, var de

al. (2006).

& Dean (2009).

Jones et al. (2012).

Buchele et al. (2010); Kardas et al. (1998); Handel & Gittleman (2004); Kruse (2016); Kim & Ouimet (2009);

Kim & Ouimet (2014); Cohen (2018).

Lampel et al. (2014: 9).

Bhalla et al. (2012: 7).

Burdín

Pencavel et

Cevea | Vesterbrogade 124B, 3. Sal t.v.

I 1620 København V | Tlf. 33126800 | [email protected]

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 20: Henvendelse af 8/10-19 fra Tænketanken Cevea om notat om overdragelse af hele eller dele af ejerskabet til virksomhedens ansatte

medarbejderejede virksomheder ofte hurtigere til at tage bestik af markedet og planlægge en ek-

spansionen af produktionsvolumen, når efterspørgslen steg. De reagerede med andre ord hurtigere

på markedssignaler.

Figur 6: Virksomheders reaktioner på en stigende efterspørgsel

Kilde: Bhalla et al. (2012:10).

På baggrund af en survey identificerede undersøgelsen også forskelle i virksomhedernes strategier

modus operandi.

De konventionelt ejede virksomheder havde et signifikant større fokus på (a) at

monitorere medarbejderne, (b) at følge og håndhæve standardprocedurer og (c) at reducere udgif-

terne. De medejede virksomheder havde til gengæld et signifikant større fokus på (a) effektiviteten

af den samlede drift, (b) innovation og nyttiggørelse af medarbejdernes ideer og (c) en fleksibel or-

ganisering af arbejdsprocesser.

97 98

Samme undersøgelse viste, at virksomheder med medarbejdereje oftere investerer i medarbejder-

nes humankapital via uddannelse og involvering af medarbejderne i virksomhedens beslutninger.

Enkelte andre undersøgelser peger i forlængelse heraf på, at medarbejderejede virksomheder er

mindst

lige så effektive ift. at udnytte teknologi og har mindst lige så hensigtsmæssige investerings-

og produktionspraksisser på en række parametre som konventionelt ejede virksomheder.

100

Tilsammen giver resultaterne en indikation om, at medejede virksomheder er mere orienterede

mod den langsigtede virksomhedsdrift, og som en nylig rapport fra McKinsey viser, har virksomhe-

der, der tænker langsigtet, en tendens til at klare sig bedre økonomisk og skabe flere jobs.

101

Bhalla et al. (2012: 11).

Sammenhængen kan også bunde i uobserverede forhold, der både påvirker virksomhedens beslutning om

at overgå til medeje og dens strategier over for stigende efterspørgsel. Se også fodnote 46 for kommentar.

Bhalla et al. (2012: 13); Lampel et al. (2014: 16).

100

Fakhfakh et al. (2012).

101

Barton et al. (2017).

Cevea | Vesterbrogade 124B, 3. Sal t.v.

I 1620 København V | Tlf. 33126800 | [email protected]

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 20: Henvendelse af 8/10-19 fra Tænketanken Cevea om notat om overdragelse af hele eller dele af ejerskabet til virksomhedens ansatte

Forskningen på dette område er som nævnt sparsom, men den britiske undersøgelse indikerer i det

mindste, at medejede virksomheder har en tilbøjelighed til at tænke mere langsigtet, og at dette

kan være en supplerende forklaring på, hvorfor produktiviteten, overlevelsesevnen og beskæftigel-

sen udvikler sig bedre blandt medejede virksomheder end i sammenlignelige konventionelt ejede

virksomheder.

GENERATIONS- OG EJERSKIFTE

Tusindvis af danske virksomheder går de kommende år et ejerskifte i møde; jf. afsnit 3. Erfarings-

mæssigt er ejerskifte med til at sænke overlevelsesraten. Der findes enkelte studier som undersø-

ger, hvorvidt medarbejdereje er en bedre måde at facilitere generations- og ejerskifte på, og om en

overgang til medeje øger virksomhedens sandsynlighed for at overleve.

I en rapport fra CECOP-CICOPA, den europæiske konføderation af industri- og servicekooperativer,

undersøgte man franske virksomheder, der var gået gennem et ejerskifte. Man ville evaluere, om de

nye fuldt medarbejderejede virksomheder kunne konkurrere med andre virksomheder, der var gået

gennem en ejerskifteproces. Der blev målt på procentandelen af virksomheder, der bestod efter

henholdsvis tre og fem år ejerskiftet, jf. figur 7.

102

Figur 7: Overlevelsesraten for franske kooperativer og konventionelle virksomheder tre og

fem år efter ejerskiftet (2012)

66,1

82,5

Procent

Overlevelsesrate efter 3 år

Alle franske virksomheder

Overlevelsesrate efter 5 år

Medarbejderkooperativer

Kilde: CECOP-CICOPA (2013: 12).

102

CECOP-CICOPA (2013)

Cevea | Vesterbrogade 124B, 3. Sal t.v.

I 1620 København V | Tlf. 33126800 | [email protected]

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 20: Henvendelse af 8/10-19 fra Tænketanken Cevea om notat om overdragelse af hele eller dele af ejerskabet til virksomhedens ansatte

Overlevelsesraten for alle franske virksomheder, der havde skiftet ejer, lå efter 3 år på 66 pct., mens

den tilsvarende andel for de medarbejderede virksomheder var 82 pct. Efter fem år bestod kun halv-

delen af alle franske ejerskiftede virksomheder, mens tallet for de medarbejderejede lå på 66 pct.

Det viste sig desuden, at virksomheder, der var i krise forud for skiftet til medarbejderejerskab, også

klarede sig bedre end gennemsnittet for alle konventionelle franske ejerskifter.

103

I USA har man siden

1970‗erne arbejdet med gradvis generationsskifte via ESOP-modellen

(Em-

ployee Stock Ownership Program).

ESOP er en medarbejderfond, som over tid lader medarbejderne

helt eller delvist opkøbe den virksomhed, de arbejder i, med visse skattefordele til sælgeren. Den

mest almindelige anvendelse af ESOP-modellen i dag er ved medarbejderopkøb af ejerledede virk-

somheder i forbindelse med generationsskifte. Det har i praksis vist sig at være en succesfuld måde

at skabe en køber og et marked for små og mellemstore virksomheder.

104

Ovenfor fremgik det, at medarbejderejede virksomheder havde en højere overlevelsesrate og en

større beskæftigelsesstabilitet. Ser man specifikt på overgangen til medeje i forbindelse med ejer-

skifte, ser det ud til, at disse fordele består. Om end der er tale om få studier, ser det ud til at over-

gangen til medeje øger den ejerskiftede virksomheds sandsynlighed for at overleve.

103

104

CECOP-CICOPA (2013: 12).

NCEO (2019a: 2):

‚How ESOPs are used‚.

Cevea | Vesterbrogade 124B, 3. Sal t.v.

I 1620 København V | Tlf. 33126800 | [email protected]

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 20: Henvendelse af 8/10-19 fra Tænketanken Cevea om notat om overdragelse af hele eller dele af ejerskabet til virksomhedens ansatte

5. MEDEJE: OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER

Helt eller delvist medarbejderejerskab af en virksomhed er altså forbundet med en række fordele,

som potentielt kan bidrage til at løse nogle af Danmarks udfordringer vedrørende produktivitet, ge-

nerationsskifte, den øgede ulighed i fordelingen af kapitalindkomster og virksomhedslukninger i for-

bindelse med kriser og efterspørgselssvigt. Der er dog også en række risici forbundet med overgan-

gen til medeje. Disse risici skal man være opmærksomme på for at sikre, at en større udbredelse af

medeje bliver en succes.

ER MEDARBEJDERAKTIER EN ERSTATNING FOR LØN OG PENSION?

For det første er der en risiko for, at tildeling af aktier og den hermed forbundne stigning i aktieind-

komst fører til en nedgang i løn, pension og andre personalegoder. På den måde fodrer man hun-

den med sin egen hale, og aktieindkomsten bliver blot en substitut for andre former for indtægt.

Som allerede berørt ovenfor peger den internationale litteratur på, at dette generelt set ikke er til-

fældet.

105

En del studier viser, at medarbejdere i virksomheder med profitdeling eller medarbejder-

ejerskab bliver betalt mere i løn og får flere frynsegoder end medarbejdere i andre virksomheder.

106

Estimaterne på, hvor meget lønnen er højere, varierer, men typisk er der tale om 5-10 og helt op til

13 pct. højere løn i medejede virksomheder.

107

Ser vi på erfaringerne i USA, som har en model for medeje, Danmark kan hente inspiration fra, er der

heller intet, der tyder på, at medarbejdernes deltagelse i aktieejerskabet og de indkomster, det med-

fører, erstatter pensionsordninger eller -indbetalinger. Selv i et land som USA, der ikke har nær så

ordnede pensionsforhold som i Danmark, er pensionsordninger

mere udbredte

i virksomheder, der

er delvist medarbejderejede, sammenlignet med konventionelt ejede virksomheder.

108

I en dansk sammenhæng er løn og arbejdsvilkår i hovedsagen fastlagt i overenskomsten, ligesom

arbejdsmarkedspensionerne og deres størrelse også er overenskomststof. Der er derfor heller ikke i

Danmark umiddelbart den store risiko for, at aktieindkomster opnået gennem medeje vil fortrænge

løn og pension. På minimallønsområdet, hvor lønnen hovedsageligt bestemmes lokalt, hvilket er

udbredt i store dele af den private sektor, er der størst risiko for, at tildelingen af aktier og aktieind-

komst delvis bliver en substitut for lønstigninger. Det er derfor vigtigt, at medarbejdere i virksomhe-

der på minimallønsområdet er opmærksomme på denne problemstilling i forbindelse med en hel

eller delvis overgang til medarbejderejerskab.

GIVER MEDEJE DÅRLIGERE ARBEJDSMILJØ OG TRIVSEL?

Ovenfor diskuterede notatet, hvorfor medejede virksomheder typisk havde højere produktivitet end

konventionelt ejede virksomheder. Litteraturen fremhævede blandt andet, at medarbejderne må-

ske overvågede hinanden for at undgå, at nogle kolleger skulkede og leverede en dårlig indsats. Hvis

Buchele et al. (2010); Kardas et al. (1998); Handel & Gittleman (2004); Kruse (2016); Kim & Ouimet (2009);

Kim & Ouimet (2014); Cohen (2018).

106

Kruse et al. (2008); Renaud et al. (2004); Blasi et al. (1996).

107

Cohen (2018).

108

Rosen (2015: 1466).

105

Cevea | Vesterbrogade 124B, 3. Sal t.v.

I 1620 København V | Tlf. 33126800 | [email protected]

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 20: Henvendelse af 8/10-19 fra Tænketanken Cevea om notat om overdragelse af hele eller dele af ejerskabet til virksomhedens ansatte

dette bliver udbredt i virkelighedens verden af medejede virksomheder, kan man frygte, at trivslen

og arbejdsmiljøet forringes. Den teoretiske bekymring, ser dog ikke ud til at have meget for sig.

Medarbejderejere får som regel mere jobtræning/efteruddannelse og har større jobsikkerhed. Med-

arbejdere i medejede virksomheder rapporterer også bedre arbejdsvilkår, større deltagelse i beslut-

ninger, bedre behandling fra arbejdsgivers side, og at de er underlagt mindre supervision og kontrol

end medarbejdere i andre virksomheder.

109

Endelig peger studier også på, at sygefraværet og tilbø-

jeligheden til at sige op er mindre i virksomheder, hvor medarbejderne er involveret i virksomhe-

dens drift og har et delvist medejerskab.

110

En undersøgelse fra Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene konkluderer

desuden, at lønmodtagernes andel i kapitalen ikke svækker fagforeningernes eller samarbejdsudval-

genes rolle, og at der ser ud til at være positiv sammenhæng mellem medeje og andre former for

direkte eller repræsentativ deltagelse.

111

Alt i alt er der ikke meget, der tyder på, at arbejdsmiljøet og trivslen på medejede virksomheder er

dårligere end i konventionelle virksomheder. Snarere tværtimod. Ikke desto mindre bør man være

opmærksom på, at der i forbindelse med en overgang til medeje ikke udvikler sig en ‚høg over høg‚-

kultur, hvor medarbejderne vogter over hinanden, og hvor arbejdsmiljøet forringes.

HAR MEDEJE ALTID POSITIVE KONSEKVENSER?

Notatet har allerede berørt, at enkelte forskere hævder, at medeje ikke altid fører til højere produkti-

vitet og overlevelse samt mere beskæftigelse. Som diskuteret i afsnit 3 om produktivitet peger en

række forskere på, at den positive produktivitetseffekt af medarbejderejerskab hovedsageligt findes

i de virksomheder, hvor et bredt og dybt medejerskab samtidigt er kombineret med en deltagelses-

orienteret ledelseskultur.

112

De positive konsekvenser af medeje findes ifølge disse studier især i

virksomheder med bred medarbejderinvolvering i både drift og ejerskab. I nogle studier er der fort-

sat positive effekter af medeje, men de positive effekter forstærkes, hvis de ledsages af bred medar-

bejderinvolvering i bestyrelsesarbejdet og i driften. I andre studier er involveringen af medarbej-

derne simpelthen er forudsætning for, at de positive gevinster ved medeje kan høstes.

Uanset hvem der har ret, er medarbejdernes involvering i virksomheden angiveligt afgørende for at

de fulde fordele ved medeje viser sig. Det er derfor også vigtigt, at en eventuelt yderligere udbre-

delse af medarbejderejerskab i danske virksomheder ledsages af grundige overvejelser om, hvordan

medejet organiseres og kommer til udtryk i virksomhedens strategi og beslutninger. Spørgsmålet

om organiseringen af medejerskabet uddybes i de følgende afsnit.

109

Blasi

et al. (2013a, 2013b); Kardas et al. (1998); Scharf & Mackin (2000); Kroumova (2000); Buchele et al.

(2010).

110

Peel & Wilson (1991); Blasi et al. (2010).

111

Pendleton et al. (2001).

112

Doucouliagos (1995); Kramer (2010); Kruse (2016); Winther & Marens (1997); Blasi et al. (2013a); Blasi et

al. (2016); Blasi et al. (2003).

Cevea | Vesterbrogade 124B, 3. Sal t.v.

I 1620 København V | Tlf. 33126800 | [email protected]

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 20: Henvendelse af 8/10-19 fra Tænketanken Cevea om notat om overdragelse af hele eller dele af ejerskabet til virksomhedens ansatte

6. MEDEJE: LOVGIVNING I DANMARK

Hvis bredt medarbejdereje skal kunne indløse potentialerne og udbredes i Danmark, kræver det, at

de lovgivningsmæssige rammer som minimum sidestiller medarbejdermedeje med andre ejer-

skabsformer. Hvis man ønsker at fremme medarbejdereje, kan man desuden skabe særligt fordelag-

tige ordninger, der tilskynder til medarbejdereje. Det er der en del lande, som har valgt at gøre. Vi ser

nærmere på nogle af de vigtigste instrumenter andre lande bruger for at tilskynde et øget omfang af

medarbejdereje i næste afsnit. I dette afsnit kortlægger vi de danske ordninger, der på forskellige

måder begunstiger medarbejderdeltagelse i ejerskabet over en given virksomhed.

I Danmark findes tre ordninger, som direkte søger at begunstige medarbejdernes deltagelse i ejer-

skabet af virksomheden: medarbejderaktieprogrammer, medarbejderinvesteringsselskaber samt

muligheden for at investere i unoterede aktier med pensionsopsparing. Disse ordninger kan tages i

brug inden for en række forskellige virksomhedsformer, men er i øvrigt ganske forskellige.

113

Der-

udover kan den nye model for overdragelse af erhvervsvirksomhed til erhvervsdrivende fonde, som

aftalt mellem den daværende VLAK-regering, Socialdemokratiet, Radikale Venstre i december 2018,

til en vis udstrækning også anvendes til at fremme medarbejderes deltagelse i ejerskabet af den

virksomhed, de arbejder i.

114

MEDARBEJDERAKTIER

Medarbejderaktier har de senere år levet en omtumlet tilværelse i Danmark. I 2011 valgte den davæ-

rende SRSF-regering at sløjfe muligheden for særlig skattebegunstigelse af medarbejderaktieord-

ninger, da de blev set som en mulighed for at unddrage sig betalingen af almindelig indkomst-

skat.

115

Nogle af ordningerne blev genindført i 2016 af VLAK-regeringen.

116

Individuelle medarbej-

deraktieordningerne blev således igen økonomisk attraktive, men den tidligere ordning, der tilskyn-

dede til, at alle eller stort set alle medarbejdere fik samme adgang til at modtage aktier på fordelag-

tige vilkår, blev ikke genindført.

Med støtte fra Socialdemokratiet blev ordningen med attraktive medarbejderaktier udvidet i foråret

2018, hvis ordningen dækkede mere end 80 pct. af virksomhedens medarbejdere.

117

Den davæ-

rende VLAK-regering indgik i efteråret 2018 i samarbejde med Det Radikale Venstre og Dansk Folke-

parti endnu en aftale om udvidelse af reglerne for medarbejderaktieordninger.

118

De eksisterende regler om medarbejderaktier kan deles op i to hovedordninger, der især adskiller sig

vedrørende, hvordan og hvornår modtagerne beskattes, samt om virksomheden har fradragsret for

Der findes desuden to virksomhedsformer, som kan danne baggrund for fuldt medarbejderejede virksom-

heder, A.M.B.A og F.M.B.A. Men da de ikke primært sigter på medarbejdereje (jf. Lovbekendgørelse nr. 659 af 1.

juli 2019: § 4), diskuterer vi dem ikke nærmere her. Medarbejderobligationer diskuteres heller ikke, da formålet

med disse er, at virksomheden kan ‗låne‗ penge af de ansatte i en begrænset periode snarere end et tilbud om

ejerskab.

114

Skatteministeriet (2018b); Erhvervsministeriet (2019a).

115

Jf. FT 2011-2012: L 31.

116

Magasinet Penge og Privatøkonomi (2016); jf. FT 2015-2016: L 149B .

117

Jf. FT 2017-2018: L174.

118

Jf. FT 2018-2019: L 114; FT, Skatteudvalget 2017-2018: Spørgsmål 149.

113

Cevea | Vesterbrogade 124B, 3. Sal t.v.

I 1620 København V | Tlf. 33126800 | [email protected]

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 20: Henvendelse af 8/10-19 fra Tænketanken Cevea om notat om overdragelse af hele eller dele af ejerskabet til virksomhedens ansatte

udgifterne. VI sondrer mellem ordninger, hvor skattebetalingen kan udsættes og ordninger, hvor

skatten betales straks. Generelt kan aktieordninger både vedrøre tildelingen af aktier og tildelingen

af retten til på et senere tidspunkt at kunne købe eksisterende aktier (optioner) eller nyudstedte ak-

tier (warrants) til en allerede fastsat kurs.

119

Udover de to hovedspor er der kommet en ordning for

nye små virksomheder og iværksætterselskaber, som blev vedtaget i efteråret 2018. Ved siden af

disse ordninger eksisterer de almindelige skatteregler, som ikke specifikt er rettet mod medarbej-

dere. Vi beskriver også kort den tidligere ordning, som tilskyndede til bredt medejerskab.

Aktier med udsættelse af skattebetaling

Individuel aktieløn efter den såkaldte §7P, som blev genindført i 2016 (L 149B), er ikke fradragsbe-

rettiget for virksomheden. Under ordningen gives medarbejderne mulighed for at modtage aktier,

optioner og warrants

120

til en værdi af op til 10 pct. af årslønnen. En senere ændring fra foråret 2018

(L 174) tillader, at en ansat kan modtage op til 20 pct. af årslønnen som aktier mv., hvis den individu-

elle aktieløn omfatter mindst 80 pct. af virksomhedens ansatte.

121

I aftaleteksten, hvor den nye ord-

ning omtales, vurderes de forventede omkostninger, dvs. provenutabet, til at være ca. 25 mio. kr.

årligt.

122

Ordningens udbredelse vurderes derfor til at blive begrænset.

Beskatningen finder først sted, når medarbejderen indløser en potentiel gevinst ved salg af aktien.

Her betaler medarbejderen ikke almindelig indkomstskat, men derimod aktieavanceskat, som er la-

vere end indkomstskatten for højtlønnede medarbejdere.

123

I praksis bliver individuel aktieløn efter

§7P ofte tilbudt ledere og mellemledere for at fastholde eller tiltrække kvalificeret arbejdskraft.

124

Aktier med skatteafregning straks

Under denne ordning, som ligeledes indbefatter både aktier og optioner/warrants, bestemmer sel-

skabet selv, hvilke ansatte der begunstiges, og der gælder ingen grænser for, hvor høj en værdi den

ansatte hvert år kan få. Skatten skal betales, når aktierne tildeles, eller når købe- og tegningsretten

udnyttes.

125

Beskatningen sker som almindelig lønindkomst.

126

Selskabet kan derfor få fradrag for

tildelte aktier samt købe- og tegningsretter som lønudgifter.

Iværksætterselskabsaktier

Med den daværende regerings aftale fra 2017 om erhverv og iværksætteri som vedtaget med L 114

i januar 2019, skabes en ny og særlig aktieordning for nye og mindre virksomheder. Virksomhe-

119

120

Skatteforvaltningen (2019a).

Warrants giver ret, men ikke pligt til på et senere tidspunkt at tegne

nye

aktier i virksomheden til en be-

stemt kurs. Det vil sige aktier, som følger af en aktieudvidelse i virksomheden i modsætning til optioner, som

giver ret til at købe

eksisterende

aktier til en forud aftalt kurs inden for en given periode.

121

Skatteforvaltningen (2019a); jf. FT 2015-2016: L 149B; FT 2017-2018: L 174; samt FT 2018-2019: L 114.

122

Regeringen (2017a); FT 2017-2018: L 174 (bemærkninger til lovforslaget). Provenutab efter tilbagløb.

123

Aktieindkomsten beskattes i dag med 27 pct. op til 52.900 kr. og 42 pct. for beløb derover (2018-satser).

Det betyder konkret, at der med aktieløn gives mulighed for at nedsætte den marginale skattesats, der for

højtlønnede er ca. 56 pct., hvis aktierne i stedet var udbetalt som lønkroner (Skatteforvaltningen 2019a).

124

Beierholm (2011).

125

Tegningsretten er retten til at købe nyudstedte aktier til en bestemt værdi.

126

For optioner og warrants beregnes skatten af forskellen mellem den kurs, som aktierne købes til, og

markedskursen på de pågældende aktier; jf. Skatteforvaltningen (2019b) samt Ligningsloven §§ 16 og 28.

Cevea | Vesterbrogade 124B, 3. Sal t.v.

I 1620 København V | Tlf. 33126800 | [email protected]

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 20: Henvendelse af 8/10-19 fra Tænketanken Cevea om notat om overdragelse af hele eller dele af ejerskabet til virksomhedens ansatte

derne får mulighed for at tilbyde op til 50 pct. af lønnen som medarbejderaktier til aktieindkomstbe-

skatning.

127

Den nye ordning skal

ikke

opfylde betingelsen om, at 80 pct. af virksomhedens ansatte

skal tilbydes aktieløn under ordningen. Intentionen er at hjælpe iværksættervirksomheder, som har

særligt svært ved at tilvejebringe kapital og kan være presset på likviditeten,

ved at sænke eller ‗ud-

skyde‗ udgifterne til løn.

Den nye ordning indebærer

særlige ‗værnsregler‗

(f.eks. vedr. virksomhe-

dens alder, omsætning og balance) for at sikre, at ordningen anvendes efter hensigten.

I aftaleteksten, hvor denne ordning omtales, vurderes omkostningerne, dvs. provenutabet, til at

være ca. 30 mio. kr. årligt fra 2019.

128

Ordningens udbredelse vurderes derfor også til at blive ganske

begrænset.

Generelle medarbejderaktieordninger

Frem til 2011 var der i Danmark også en generel medarbejderaktieordning, hvortil der var knyttet

særlige regler, som var delvist forskellige fra den individuelle medarbejderaktieordning. I 2016 gen-

opstod kun den individuelle medarbejderaktieordning, mens den generelle ikke blev genindført. Der

fandtes dog flere interessante perspektiver i den generelle medarbejderaktieordning.

Ordningens principper var som følger:

For det første skulle alle ansatte med en vis arbejds- og ansættelsestid i virksomheden have tilbud

om at deltage i ordningen.

129

For det andet måtte værdien af tildelingen af aktier (såkaldt gratisaktier) eller købe- og tegningsret

til aktiver til en på forhånd aftalt kurs ikke overskride en fastsat grænse. I 2010, året før ordningen

blev afskaffet, måtte handelsværdien af gratisaktierne eksempelvis ikke udgøre mere end 22.800 kr.

per år per ansat. Tilsvarende måtte værdien af optioner/warrants ikke overstige 10 pct. af den ansat-

tes årsløn.

For det tredje måtte medarbejderne ikke sælge deres aktier i et nærmere bestemt tidsrum. Gratisak-

tier var båndlagt i 7 år, mens medarbejdere, der havde købt aktier på baggrund af en tildelt købs- og

tegningsret, ikke havde råderet over aktierne i en 5-årig periode efter købstidpunktet.

For det fjerde skulle beskatningen af medarbejderne først ske på det tidspunkt, hvor de ansatte

solgte aktierne, og det gjaldt både for gratisaktierne, og de aktier man havde erhvervet sig på bag-

grund af købe- og tegningsretter. Beskatning skulle desuden ske efter aktieavancebeskatningsloven

og ikke som lønindkomst, dvs. ved en lavere skattesats.

I tillæg til disse særlige begunstigelser af medarbejderne havde virksomheder, der brugte denne ge-

nerelle ordning rettet mod (stort set) alle medarbejdere, ret til at fradrage værdien af de tildelte ak-

127

Jf. FT 2018-2019: L 114.

Regeringen (2017a); jf. FT 2018-2019: L 114 (lovens bemækninger Tabel 2: provenutab efter tilbageløb).

129

Skatteministeriet (2004).

128

Cevea | Vesterbrogade 124B, 3. Sal t.v.

I 1620 København V | Tlf. 33126800 | [email protected]

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 20: Henvendelse af 8/10-19 fra Tænketanken Cevea om notat om overdragelse af hele eller dele af ejerskabet til virksomhedens ansatte

tier og købs- og tegningsretter. Hvis tildelingen var generel og bred, blev skattebegunstigelsen der-

med større, end det er tilfældet i de to hovedspor, der i dag er gældende og er omtalt ovenfor: Både

virksomheden og medarbejderne fik skattefordele.

SELSKABER, SÆRLIGE AKTIEORDNINGER OG PENSION

Medarbejderinvesteringsselskaber

Medarbejderinvesteringsselskaber blev oprettet med tanke på fødevaresektoren, men er i princip-

pet tilgængelig for alle virksomheder. Et medarbejderinvesteringsselskab (MIS)

har til formål at ‚til-

vejebringe nødvendig finansiering til at investere i, yde lån eller stille sikkerhed (økonomisk bistand)

til gavn for modernisering eller udvikling af den virksomhed, som medarbejderdeltagerne (…) er an-

sat i.‚

130

Medarbejdere kan indskyde op til 7,5 pct. af deres årsløn, men maksimalt 30.000 årligt. Der betales

ikke indkomstskat af indskuddet, men alene arbejdsmarkedsbidrag. Indskud kan foretages i en peri-

ode på op til 5 år og skal efterfølgende være bundet i medarbejderinvesteringsselskabet i mindst 3

år. Medarbejderdeltagere skal have deres forholdsmæssige andel af resultatet udbetalt. Udbetalin-

ger og gevinst udbetalt til den enkelte medarbejder vil blive beskattet som personlig indkomst (mi-

nus arbejdsmarkedsbidrag). MIS betaler som andre selskaber selskabsskat af overskuddet.

Medarbejderinvesteringsselskabet skal ledes af en bestyrelse med et lige antal medlemmer, hvor

halvdelen vælges af virksomhedsejerne, og den anden halvdel vælges af medarbejderdeltagerne.

med mindre andet fremgår af vedtægterne.

131

Medarbejderdeltagerne hæfter kun begrænset for

den løn, som de har indskudt i selskabet. I det tilfælde, at virksomheden er omfattet af en overens-

komst, skal aftalen godkendes af den relevante lønmodtagerorganisation.

Ifølge forslagets forsigtige overslag ville 20.000 medarbejdere udnytte ordningen, som forventedes

årligt at koste 70-75 mio. kr. i tabt provenu. Da den midlertidige lov blev gjort permanent i foråret

2018 med alle partiers tilslutning bortset fra Enhedslisten, var der fortsat kun etableret et selskab

under ordningen, nemlig Danish Crowns afdeling i Rønne på Bornholm.

132

Estimatet over at op mod

20.000 ville udnytte ordningen i et MIS har med andre ord vist sig foreløbigt at være alt for højt.

Medarbejderinvesteringsselskabet er en kollektiv ordning, der er rettet mod medarbejdernes egen

virksomhed. Skattebegunstigelsen af den enkelte medarbejder er dog begrænset i denne ordning,

men der er også en række andre muligheder for at købe aktier i den virksomhed, man selv arbejder i,

og dermed opnå medejerskab. Men disse ordninger er ikke specielt rettet mod medarbejderne.

Aktiesparekonto

Den politiske aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer indgået mellem den daværende VLAK-

regering, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre i november 2017 indeholdte også ordninger, der

130

131

Jf. FT 2014-2015: L 16 samt L 10.

LO har foreslået, at der stilles krav om ligelig medarbejderrepræsentation i medarbejderinvesterings-

selskaber, og at vedtægterne ikke kan fravige dette krav (Erhvervsministeriet 2017).

132

Jf. FT 2017-2018: L 74. som vedtaget 1. marts 2018.

Cevea | Vesterbrogade 124B, 3. Sal t.v.

I 1620 København V | Tlf. 33126800 | [email protected]

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 20: Henvendelse af 8/10-19 fra Tænketanken Cevea om notat om overdragelse af hele eller dele af ejerskabet til virksomhedens ansatte

havde til formål at styrke aktiekulturen i Danmark, men ikke var særligt målrettet medarbejderne. En

ny aktiesparekonto (jf. FT 2018-2019: L 26) øger skattebegunstigelsen af opsparing i aktier.

Hvor aktieindkomst generelt beskattes med 27 pct. eller 42 pct. (for indtægter over 52.900 kr. per

2018), når gevinster realiseres, beskattes indeståender på den nye aktiesparekonto med 17 pct.

opgjort efter lagerprincippet, dvs. af værdistigninger på aktiebeholdning uanset om de realiseres

eller ej. Hvis beskatningen i stedet skete efter realisationsprincippet, ville de 17 pct. svare til en

skattesats på 18,4 pct. altså en betydelig lettelse sammenlignet med de 27 pct. og 42 pct. Der er

et lovfastsat loft over indestående på aktiesparekontoen på 50.000 kr.

Ifølge lovforslaget vil ordningen med et forsigtigt estimat koste 120 mio. kr. (efter tilbageløb), og

den vil især komme borgere med høje indkomster til gode.

133

Hvis loftet øges, vil den skæve for-

delingsprofil for aktieindkomster i Danmark blive endnu mere udpræget.

I det omfang at medarbejdere er ansat i en børsnoteret virksomhed, vil de kunne anvende aktie-

sparekontoen til at købe aktier i den virksomhed, de arbejder i. Men forslaget som sådan er ikke

målrettet medarbejdere i børsnoterede virksomheder, og det kan i udgangspunktet ikke bruges til

at købe aktier i unoterede virksomheder, f.eks. de mange familieejede virksomheder, der står over

for et ejerskifte i den kommende årrække.

Investorfradrag

Normalt gives der ikke fradrag, når man investerer i aktier, men aftalen om erhvervs- og iværksæt-

terinitiativer fra 2017 indeholder også en ordning med et særligt investorfradrag, der er målrettet

investeringer i unoterede aktier i små og mellemstore virksomheder.

134

Ordningen betyder, at

man får fradrag for omtrent halvdelen af direkte investeringer (op til 400.000 kr., senere 800.000

kr.) eller indirekte investeringer via en såkaldt investorfradragsfond (op til 125.000 kr., senere

250.000 kr.), man foretager i de små og mellemstore virksomheder, som loven vedrører. Konkret

kan man trække 59 pct. af det beløb, man bruger på disse investeringer fra i skat. Skatteværdien af

fradraget er ca. 30 pct. i en gennemsnitskommune.

Ifølge bemærkningerne til lovforslaget vil forslaget koste 90 mio. kr. i tabt provenu (efter tilbage-

løb) frem tild 2022, stigende til ca. 175 mio. kr. i varig effekt. Ifølge ministers svar på et tidligere

udvalgsspørgsmål vil det udelukkende være de højeste indkomster, der vil få gavn af investorfra-

draget. Det er kun dem, der har de 10 pct. højeste indkomster, som forventes at bruge ordningen,

og særligt top-1 pct. ventes at få gavn af investorfradraget.

135

90 pct. af befolkningen forventes

ikke at gøre brug af ordningen.

Unoterede aktier for private pensionsmidler

Denne ordning er en mulighed for alle danske borgere til at investere dele af deres private pensions-

midler i ikke-børsnoterede virksomheder. Opkøb af unoterede aktier kan udelukkende ske via mid-

ler fra rate- og kapitalpensioner samt aldersopsparinger placeret i pengeinstitutter. Der skal være

133

Jf. FT, Skatteudvalget 2017-2018, Alm. del: Svar på spørgsmål 106 og 149

Jf. FT, 2018-2019: L 101, herunder bemærkningerne til lovforslaget, som vedtaget 18. december 2018.

135

Jf. FT, Skatteudvalget 2017-2018: Spørgsmål 149.

134

Cevea | Vesterbrogade 124B, 3. Sal t.v.

I 1620 København V | Tlf. 33126800 | [email protected]

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 20: Henvendelse af 8/10-19 fra Tænketanken Cevea om notat om overdragelse af hele eller dele af ejerskabet til virksomhedens ansatte

opsparet mindst 500.000 kr. i samme pengeinstitut, før man kan investere i unoterede aktier, og an-

delen af unoterede aktier, der tillades, øges med størrelsen af opsparingen.

136

Pengene kan i princip-

pet investeres i det firma, man arbejder i, hvis selskabet er hjemmehørende i EU/EØS-lande, og altså

også i de tilfælde hvor virksomheden ikke er børsnoteret. Der kan kun investeres i aktieselskaber el-

ler selskaber, der kan sidestilles hermed (under særlige betingelser i kommanditselskaber).

137

Aktie-

gevinster på pensionsmidler er omfattet af pensionsafkastbeskatningen, som i dag ligger på en sats

på 15,3 pct.

138

Ordningen er i sit sigte ikke rettet mod at øge muligheden for, at medarbejdere opnår

medeje i deres virksomhed, og der er heller ikke særlige fordele forbundet hermed.

SÆRLIGT OM SUCCESSION OG EJERSKIFTE

Mange danske virksomheder står over for at skulle foretage et ejerskifte i de kommende år. I løbet af

forrige valgperiode er der indgået to politiske aftaler med formål om at forbedre mulighederne for at

overdrage erhvervsvirksomheder til enten nære familiemedlemmer eller erhvervsdrivende fonde.

Sænking af bo- og gaveafgiften ved generationsskifte i familieejede virksomheder

I juni 2017 indgik VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti en aftale, som sænkede bo- og gaveafgiften

ved generationsskifte inden for familien fra 15 til 5 pct., hvilket i praksis skaber en tilskyndelse til at

overdrage en familieejet virksomhed til næste generation i stedet for f.eks. at sælge den til tredje-

part.

139

Satsnedsættelsen skønnes at medføre et årligt mindreprovenu efter tilbageløb på ca. 200

mio. kr. i 2016 og 2017, stigende til ca. 1.000 mio. kr. om året i 2020 og frem.

140

Det Økonomiske Råd påpegede i kølvandet på beslutningen, at denne favorisering af ejerskifte in-

den for familien kunne få en negativ effekt på produktiviteten, fordi flere undersøgelser har doku-

menteret, at familieejede virksomheder, der har været igennem en familieoverdragelse, er dårligere

ledet og opnår lavere indtjening end andre virksomheder.

141

Denne pointe gik igen i diskussionsop-

lægget fra juni 2019, hvor Det Økonomiske Råds formandskab anbefalede, at familieejede virksom-

heder ikke bør have lavere arveafgift.

142

Den socialdemokratiske regering ventes på finansloven for 2020 at foreslå lempelsen i bo- og gave-

afgiften for familieejede virksomheder tilbagerullet, så satsen føres tilbage til 15 pct.

143

Overdragelse af erhvervsvirksomhed til erhvervsdrivende fonde

I december 2018 indgik VLAK-regeringen sammen med Socialdemokratiet og Radikale Venstre en

politisk aftale, der etablerede attraktive skattevilkår for overdragelse af en virksomhed til en er-

hvervsdrivende fond.

144

Forudsætningen for at anvende modellen er, at fonden skal være en er-

136

137

I aftalen fra november 2017 er det aftalt, at adgangen til at placere midler i unoterede aktiver lempes.

Skatteforvaltningen (2012).

138

Skatteforvaltningen (2018).

139

FT 2016-2017: L 183, som vedtaget 2. juni 2017.

140

FT 2016-2017: L 183, bemærkninger til lovforslaget.

141

Det Økonomiske Råd (2017: 15).

142

Det Økonomiske Råd (2019: 223).

143

Regeringen (2019: 37).

144

Skatteministeriet (2018a).

Cevea | Vesterbrogade 124B, 3. Sal t.v.

I 1620 København V | Tlf. 33126800 | [email protected]

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 20: Henvendelse af 8/10-19 fra Tænketanken Cevea om notat om overdragelse af hele eller dele af ejerskabet til virksomhedens ansatte

hvervsdrivende fond, hvis formål er at eje og drive virksomheden igennem en bestemmende aktie-

post. Det betyder konkret, at fonden skal erhverve mere end 50 pct. af stemmerettighederne og

mindst 25 pct. af aktiekapitalen i selskabet, der driver virksomheden, og at udbytter fra selskabet

skal tilfalde fonden i forhold til dens ejerandel.

145

Modellen indebærer, at overdragelsen af aktier til en erhvervsdrivende fond i sin helhed er skatte- og

afgiftsfri på overdragelsestidspunktet. Hverken overdrageren eller fonden beskattes ved overdragel-

sen til fonden, men fonden beskattes ved eventuel senere afståelse af de modtagne aktier og/eller

ved modtagelse af udbytter fra det overdragne selskab.

146

I forbindelse med overdragelsen opgøres

en aktieavance for stifteren, som anvendes til at beregne en udskudt skat (stifterskat) på grundlag af

den skattesats, der gælder for danske fonde, aktuelt 22 pct.

147

Stifterskatten tilføres en saldo, der

først afdrages ved fondens modtagelse af udbytter fra de overdragne aktier eller ved fondens se-

nere afståelse af aktierne. Udbytter af noterede såvel som unoterede datterselskabsaktier og kon-

cernselskabsaktier er efter de almindelige regler skattefrie, men en beregnet del af udbytterne skal

anvendes til at afdrage på stifterskatten, indtil saldoen er endeligt ophørt.

148

Der udløses altså ikke avancebeskatning af overdrageren ved overdragelse af aktier i en given virk-

somhed til en erhvervsdrivende fond, hvad end overdragelsen sker i levende live eller ved arv, og der

skal heller ikke betales bo- og arveafgift ved overdragelsen.

149

Foruden modellens skattemæssige

vilkår, er den også attraktiv for mange af de virksomheder, der snart står over for et ejerskifte, fordi

overdragelse efter modellen kan kombineres med, at familiemedlemmer kan eje de resterende ak-

tier i selskabet

–

op til 49,9 pct. af stemmerettighederne og 75 pct. af kapitalen i selskabet. Modellen

estimeres at medføre et umiddelbart mindreprovenu på 170 mio. kr. efter tilbageløb.

150

Selvom denne ordning ikke er målrettet udbredelsen af medejerskab, kan den i et vist omfang an-

vendes til at overdrage ejerskabet over en erhvervsvirksomhed til medarbejderne. Inden for er-

hvervsfondsloven er det juridisk muligt at etablere en erhvervsdrivende fond, hvor et mindretal af

bestyrelsesmedlemmerne vælges af og blandt medarbejderne i virksomheden, som fonden er ma-

joritetsejer af. Loven stiller krav om, at en erhvervsdrivende fond har en selvstændig ledelse, der er

uafhængig af stifteren, hvilket som regel betyder, at mindst en tredjedel af bestyrelsens medlem-

mer skal indtage en uvildig og uafhængig stilling.

151

Det er også muligt inden for rammerne af Er-

hvervsfondsloven at fastsætte i fondens vedtægter, at fondens overskud uddeles ligeligt og propor-

tionelt mellem medarbejderne i en given virksomhed

–

der findes i dag indtil flere erhvervsdrivende

fonde, som bl.a. har til formål at støtte nuværende og tidligere medarbejdere hos en bestemt virk-

somhed.

152

145

146

Skatteministeriet (2018b: 28).

Skatteministeriet (2018b: 5).

147

Skatteministeriet (2018b: 32).

148

Skatteministeriet (2018b: 34).

149

Skatteministeriet (2018b: 5).

150

Skatteministeriet (2018b: 58).

151

Erhvervsministeriet (2019a).

152

Erhvervsministeriet (2019a)

Cevea | Vesterbrogade 124B, 3. Sal t.v.

I 1620 København V | Tlf. 33126800 | [email protected]

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 20: Henvendelse af 8/10-19 fra Tænketanken Cevea om notat om overdragelse af hele eller dele af ejerskabet til virksomhedens ansatte

7. INTERNATIONALT UDBLIK: INSTRUMENTER TIL

FREMME AF MEDEJE

Det foregående afsnit viste, at der inden for rammerne af dansk lovgivning er enkelte, generelle ord-

ninger, som kan anvendes til at give medarbejderne del i ejerskabet i den virksomhed, de arbejder i,

eller som kan bruges til at etablere helt eller delvist medarbejderejede virksomheder. Det er dog be-

grænset, hvad dansk lovgivning indeholder af målrettede instrumenter til fremme af medarbejder-

ejede og

–medejede

virksomheder.

Når man ser på andre lande, hvor fuldt eller delvist medarbejdereje er mere udbredt end i Danmark,

findes der en række politikinstrumenter, der har skabt mere gunstige rammebetingelser for medeje,

end det vi finder i dansk lovgivning i dag. De konkrete juridiske modeller og selskabsformer varierer

på tværs af lande med tradition for medarbejdereje, og gennemgangen nedenfor omfatter både po-

litikinstrumenter i lande, hvor medarbejdereje er udbredt igennem egentlige kooperativer, og lande,

hvor medeje er organiseret i fondsbaserede modeller, f.eks. som puljer med medarbejderaktier. Fo-

kus her er dog primært på de instrumenter, som knytter sig til fondsbaserede modeller.

Et lands skatte- og selskabslovgivning er notorisk kompliceret, og dette notat giver ikke en fyldest-

gørende beskrivelse af, hvordan forskellige lande regulerer medarbejdereje af virksomheder. Fokus

er alene på principperne i de politikinstrumenter, som også i Danmark vil kunne tilskynde til et større

omfang af medeje. Instrumenterne kan opsummeres i fire overordnede kategorier:

Juridisk rammelovgivning

Målrettede skattefordele

Målrettede ordninger for kapitaladgang

Institutionel understøttelse af adgang til rådgivning, viden og teknisk assistance.

JURIDISK RAMMELOVGIVNING

I flertallet af lande, hvor medarbejdereje eller

–medeje

er udbredt, eksisterer der en specifik juridisk

model for medarbejderejerskab, og/eller en juridisk rammelovgivning, som beskytter og understøt-

ter denne ejerform. De juridiske og praktiske muligheder for overdragelse af ejerskab til medarbej-

derne er derfor gode. Den særlige juridiske rammelovgiving indebærer også en mulighed for at give

målrettede fordele til de virksomheder, der overdrager ejerandele til medarbejderne, og til de juridi-

ske konstruktioner, de overdrager dem til.

Fondsbaserede modeller

Lande med fondsbaserede modeller har udviklet en målrettet juridisk mekanisme for at overføre

ejerskabet over aktieandele i en given virksomhed til medarbejderne i en dertil indrettet struktur,

der sikrer medarbejderne et indirekte ejerskab af virksomheden.

I USA er

Employee Stock Ownership Plan

(ESOP) den mest udbredte model til at overføre ejerskab

over aktieandele til medarbejdere i en virksomhed. ESOP fungerer reelt som et medarbejderaktie-

Cevea | Vesterbrogade 124B, 3. Sal t.v.

I 1620 København V | Tlf. 33126800 | [email protected]

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 20: Henvendelse af 8/10-19 fra Tænketanken Cevea om notat om overdragelse af hele eller dele af ejerskabet til virksomhedens ansatte

program, som overfører aktieandele fra arbejdsgiveren til individuelle medarbejderkonti, der er sam-

let i en fond (trust), som nyder en række skattefordele.

153

Medarbejderne kan kun eje deres aktier, så

længe de er beskæftiget i virksomheden, og virksomheden er forpligtet til at generhverve en given

medarbejders aktier, når vedkommende forlader virksomheden eller trækker sig tilbage.

154

Også Storbritannien har en målrettet fondskonstruktion,

Employee Ownership Trust

(EOT), der let-

ter overførsel af aktieandele til en medarbejderstyret fond

(perpetual trust).

I denne konstruktion

tildeles aktierne ikke medarbejderne individuelt, men overføres til selve fonden, som ejer og admini-

strerer den samlede aktieandel på vegne af alle nuværende og fremtidige medarbejdere i den på-

gældende virksomhed.

155

Medarbejderne er med andre ord fondens begunstigede, og fonden har til

formål at virke i deres interesse.

156

Det betyder bl.a., at hver medarbejder får udbetalt en procentan-

del af det udbytte, som tildeles fonden ud af virksomhedens overskud, så længe, de er ansat i virk-

somheden.

157

Kooperative modeller

Lande, hvor medarbejdereje er udbredt igennem en kooperativ tradition, har typisk en juridisk ram-

melovgivning for kooperativer, som i flere tilfælde giver arbejderkooperativet en særlig status.

158

Danmark findes der ikke en særlig lovgivning for kooperative virksomheder, men alene nogle ved-

tægtsbestemte principper, som medlemmer af ‗Kooperationen‗ bør følge.

159

Lande som Spanien, Portugal, Holland, Italien, Frankrig, Storbritannien og Canada har indført særlig

lovgivning for kooperativer.

160

Blandt vores nordiske naboer har både Norge og Sverige også indført

en særlig lov for kooperativer/andelsvirksomheder, som har bidraget til at give det kooperative al-

ternativ en klarere juridisk profil.

161

De medarbejderejede virksomheder, der er organiseret i henhold

til lovgivningen for kooperativer i disse lande, bliver i varierende omfang begunstiget, bl.a. vedø-

rende overdragelse af virksomhed, skattebetaling og kapitaladgang.

SKATTEFORDELE: OVERDRAGELSE AF EJERANDELE OG ALMINDELIG DRIFT

Mange af de lande, hvor medeje er udbredt, giver målrettede skattefordele til medarbejderejede

virksomheder. Der sker både i forbindelse med overdragelsen af ejerandele til medarbejderne, i den

efterfølgende drift og ved uddeling af et eventuelt driftsoverskud i virksomheden.

I forhold til overdragelse af ejerandele til medarbejdere begunstiger flere lande sælgende part skat-

temæssigt, når virksomhedeen sælger/afhænder ejerandele over en vis væsentlighedsgrænse til

virksomhedens medarbejdere. Den sælgende part vil ofte være en virksomhedsejer, der ønsker at

153

154

Michael (2017: 42).

155

Michael (2017: 45).

156

Pendleton & Robinson (2015: 3).

157

Michael (2017: 45).

158

CECOP-CICOPA (2013: 4); Adeler (2014); Corcoran & Wilson (2010).

159

Kooperationen (2019)

160

García (2013: 703); Namorado (2013: 636), van der Sangen (2013: 542), Fici (2013 479); Hiez (2013: 394);

Snaith (2013: 738); Petrou (2013: 292).

161

Fjørtoft & Gjems-Onstad (2013: 564).

Cevea | Vesterbrogade 124B, 3. Sal t.v.

I 1620 København V | Tlf. 33126800 | [email protected]

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 20: Henvendelse af 8/10-19 fra Tænketanken Cevea om notat om overdragelse af hele eller dele af ejerskabet til virksomhedens ansatte

afhænde hele elle dele af sin virksomhed, og den skattebegunstigede overdragelse sker ofte i for-

bindelse med egentlige ejerskiftesituationer, hvor den hidtidige ejer ønsker at trække sig tilbage.

Fondsbaserede modeller

Virksomheder, der sælger aktier til en medarbejderfond, kan begunstiges på forskellige måder. I USA

kan en virksomhedsejer udskyde beskatningen af avancen fra salget til en ESOP , når aktieandelene

andrager minimum 30 pct. af de samlede aktiver, såfremt avancen geninvesteres i amerikanske

værdipapirer.

162

I den forstand er ESOP-modellen særligt nyttig, fordi den skaber et marked for de

aktieandele, som virksomhedsejere på vej på pension ønsker at afhænde, hvilket især er vigtigt for

unoterede små og mellemstore virksomheder, der kan have svært ved at finde købere.

163

I Storbritannien kan en virksomhedsejer opnå fuld skattefritagelse på avancen fra salget af aktier til

Employee Ownership Trust

(EOT) i det år, hvor fonden opnår et majoritetsejerskab over det på-

gældende selskab.

164

EOT-modellen er ikke begrænset til tilfælde med majoritetsejerskab, men frita-

gelsen for avancebeskatning kan først opnås, når medarbejderne har fået overdraget et majoritets-

ejerskab. Også denne model skaber et marked for de aktieandele, som ejerledere i unoterede virk-

somheder på vej på pension gerne vil afhænde.

I både USA og Storbritannien giver indretningen af skattebegunstigelsen af den sælgende part, det

være sig virksomhedsejeren eller aktionærerne, et stærkt økonomisk incitament til at sikre medar-

bejderne en væsentlig eller bestemmende ejerandel i den pågældende virksomhed. Skattebegunsti-

gelsen er altså indrettet, så den aktivt tilskynder et bredt og et dybt medeje, hvor medarbejderne

også er involveret i virksomhedens drift, der som diskuteret i afsnit 3, 4 og 5 ovenfor har størst sand-

synlighed for at medføre samfundsøkonomiske gevinster, f.eks. højere produktivitet og overlevel-

sesevne.

165

Virksomheder, der er helt eller delvist medarbejderejede, kan også få skattebegunstigelser i den

eferfølgende drift og ved uddelingen af overskud. Også disse begunstigelser har til formål at styrke

incitamentet for både virksomhedsejere og medarbejdere til at benytte sig af modellerne.

I USA er den del af driftsoverskuddet i bestemte typer af virksomheder, der tildeles ESOP-fonden,

fritaget fra selskabsbeskatning, hvilket effektivt fungerer som en økonomisk tilskyndelse til at sikre

ESOP-fonden 100 pct. ejerskab over den pågældende virksomhed.

166

Beskatningen indtræffer først,

når medarbejderne får deres individuelle aktieandel i virksomheden udbetalt, og virksomheden kø-

ber aktierne tilbage, hvor skatten beregnes på baggrund af den realiserede stigning i aktieandelens

162

163

Rosen (2015: 1465); Michael (2017: 43).

Lowitzsch et al. (2009: 221).

164

Michael (2017: 46).

165

Se f.eks. Nuttall (2012: 14); Kruse (2016); Blasi et al. (2013a); Blasi et al. (2016)

166

Rosen (2015: 1465); Michael (2017: 43).

Cevea | Vesterbrogade 124B, 3. Sal t.v.

I 1620 København V | Tlf. 33126800 | [email protected]

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 20: Henvendelse af 8/10-19 fra Tænketanken Cevea om notat om overdragelse af hele eller dele af ejerskabet til virksomhedens ansatte

værdi.

167

Med andre ord beskattes medarbejderens aktieandel ikke, så længe den er placeret i fon-

den. Hvis medarbejderen afhænder sine aktier før tilbagetrækning og vælger ikke at placere kapital-

gevinsten i en anden pensionsløsning, opkræves en ekstraskat på 10 pct.

168

Virksomheden kan også give årlige pengebidrag til ESOP-fonden og modtage et skattefradrag, una-

set om bidragene bruges af ESOP-fonden til at købe aktier eller opbygge en pengereserve til fremti-

dig brug.

169

Til en vis grænse kan udbyttebetalinger på aktier købt af ESOP-fonden med lån optaget

igennem virksomheden også trækkes fra i skat. Det kan de, hvis udbyttet sendes direkte videre til

medarbejderne eller frivilligt geninvesteres af medarbejderne i virksomhedsaktier.

170

I Storbritannien kan EOT-fonde hvert år udbetale op til £3,600 skattefrit til sine medarbejdere, så-

fremt beløbet udbetales på lige vilkår til alle medarbejder, der har kvalificeret sig til ordningen ved at

arbejde mindst 12 måneder i den helt eller delvist EOT-ejede virksomhed.

171

For at undgå at løn

‗veksles‗

til EOT-udbetalinger, er det kun bonusudbetalinger, der ligger udover den almindelige løn-

eller kompensationspakke, som medarbejderne kan modtage med denne skattebegunstigelse.

172

Kooperative modeller

I langt de fleste lande er kooperativer underlagt almindelig selskabsbeskatning, men med en række

målrettede fordele og delvise undtagelser i forhold til f.eks. opgørelsen af kooperativets skatteplig-

tige overskud og/eller skattebetaling. I de fleste tilfælde er der tale om en indsnævring af skatteba-

sen, men i enkelte tilfælde beskattes kooperativers driftsoverskud også ved en lavere sats.

173

I Frankrig er de fleste kooperativer f.eks. enten helt eller delvist undtaget for at betale den kommu-

nale erhvervsskat på mellem 1,5-2,5 pct. af omsætningen, mens alle hensættelser ud af driftsover-

skuddet til kapitalreserver skattemæssigt behandles som investeringsindskud.

174

I Italien er den del

af kooperattivers driftsoverskud, der hensættes til kapitalreserver, som er udelelige for medlem-

merne både i kooperativets levetid og efter dets ophør, helt undtaget fra selskabsbeskatning.

175

I Portugal er kooperativer undtaget fra beskatning af overskuddet på deres primære drift, dvs. over-

skud, der ikke stammer fra handel med tredjepart eller aktivitet, som ligger uden for rammerne af

kooperativets vedtægtsdefinerede formål.

176

Spanien har et helt separat skattesystem for koopera-

tiver, der giver forskellige fordele i forhold til betaling af selskabs- og dele af ejendomsskatten samt

167

168

Rosen (2015: 1465); NCEO (2019b).

NCEO (2019a).

169

NCEO (2019b).

170

NCEO (2019a).

171

HM Treasury (2014: 627).

172

HM Treasury (2014: 628).

173

Adeler (2014: 553).

174

Hiez (2013: 408); Corcoran & Wilson (2010: 27).

175

Fici (2013: 497).

176

Namorado (2013: 650).

Cevea | Vesterbrogade 124B, 3. Sal t.v.

I 1620 København V | Tlf. 33126800 | [email protected]

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 20: Henvendelse af 8/10-19 fra Tænketanken Cevea om notat om overdragelse af hele eller dele af ejerskabet til virksomhedens ansatte

afgifter knyttet til kapitaloverdragelse.

177

F.eks. beskattes driftsoverskud i kooperativer ved en sats

på 10 pct. mod den almindelige selskabsskattesats på 28 pct.

178

ADGANG TIL KAPITAL OG FINANSIERINGSVÆRKTØJER

Målrettede ordninger for adgang til kapital har vist sig at være et af de centrale instrumenter for ud-

bredelsen af medarbejdereje. Det gælder både ordninger målrettet opstartsfasen, hvor medarbej-

derne skal finde kapital til at overtage en ejerandel i en given virksomhed, og i den daglige drift, hvor

medarbejdervirksomhederne - som alle andre virksomheder– er afhængig af adgang til driftskapital.

Fondsbaserede modeller

I lande med fondsbaserede modeller er det mest udbredte instrument til at understøtte en medar-

bejderfonds opkøb af virksomhedsaktier forskellige former for skattebegunstigede låneordninger.

I USA kan ESOP-fonden optage lån med henblik på at erhverve sig aktieandele i en virksomhed.

ESOP-fonden finansierer i reglen sine aktiekøb ved at låne penge igennem virksomheden. Da ESOP-

fonden typisk ikke har likvide midler til at tilbagebetale lånet med, giver virksomheden fradragsbe-

rettigede bidrag til fonden, som svarer til de renter og afdrag, ESOP-fonden skal betale. Virksomhe-

dens skattebegunstigede bidrag afvikler således ESOP-fondens lån.

179

Det betyder i praksis, at virk-

somheden kan trække renteomkostninger og afdrag på lånet fra i skat. Til en vis grænse kan udbyt-

tebetalinger på ESOP-fondens lånefinansierede aktier også trækkes fra i skat, hvis de bruges til at

tilbagebetale lånet.

180

For det utrænede øjer er ordningerne temmelige komplekse, men effekten

er, (a) at udlodninger af aktier til medarbejderne op til en vis grænse; (b) lån optaget igennem virk-

somheden til opkøb af aktier; samt (c) aktieudbytter udbetalt til fonden eller medarbejderne direkte,

typisk i form af aktier i virksomheden, giver virksomheden ret til særlige skattefradrag. Fradragene

giver virksomheden et incitament til at tilvejebringe kapital, som muliggør overdragelsen af aktier.

ESOP-fonden kan principielt låne penge fra alle, også kommercielle banker, og renter og afdrag til-

bagebetales igennem enten arbejdsgiverbidrag, afkast på fondens aktiebeholdning eller fortjene-

ster fra andre investeringer, som arbejdsgiveren har overdraget ejerskabet af til fonden.

181

Desuden

kan små virksomheder, der ejes helt eller delvist af en ESOP-fond, låne op til en vis beløbsgrænse

gennem et føderalt lånegarantisprogram.

182

Den britiske model inkluderer også en model for tilvejebringelsen af kapital til medarbejderfonden.

Inden for rammerne af den britiske EOT-model sker overførslen af virksomhedens aktier rent prak-

tisk ved, at virksomhedsejeren sælger aktierne til fonden til en pris fastsat med udgangspunkt i en

ekstern værdiansættelse. Den aftalte købspris bliver til en udestående gæld i fonden, som fonden

skylder virksomhedsejeren eller aktionærerne. Gælden afdrages derpå løbende i takt med, at fonden

igennem de skattebegunstigede årlige bidrag får del i det overskud, som skabes i virksomheden.

183

177

García (2013: 715).

& Wilson (2010: 14).

179

NCEO (2019a).

180

NCEO (2019a).

181

NCEO (2019a).

182

Walter et al. (2015: 9).

183

BDO United Kingdom (2017).

178

Corcoran

Cevea | Vesterbrogade 124B, 3. Sal t.v.

I 1620 København V | Tlf. 33126800 | [email protected]

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 20: Henvendelse af 8/10-19 fra Tænketanken Cevea om notat om overdragelse af hele eller dele af ejerskabet til virksomhedens ansatte

Købsprisen afdrages altså fra fonden til den oprindelige virksomhedsejer eller aktionærerne i mindre

bidder over tid gennem den del af overskuddet, som tilfalder fonden. Fonden har også adgang til at

optage lån fra tredjepart, men ikke under begunstigede forhold.

Kooperative modeller

I en række lande, hvor medarbejderkooperativer er udbredt, findes der i den nationale lovgivning

særlige typer finansiering, der letter medarbejdernes mulighed for at købe den virksomhed, de ar-

bejder i, eller etablere et nyt kooperativ. Derudover er der ofte ordninger, der letter adgangen til ka-

pital for allerede eksisterende kooperativer.

I både Spanien og Italien kan medarbejdere i virksomheder, der er ved at lukke, få udbetalt et for-

skud på deres arbejdsløshedsunderstøttelse som en engangs-sum og anvende disse midler til at

omdanne virksomheden til et kooperativ.

184

I Italien og Frankrig kan arbejdere, der vil oprette et ko-

operativ, men ikke har den fornødne startkapital, midlertidigt inddrage eksterne investorer i op-

startsprocessen.

185

Derudover stiller flere lande krav i forhold til kooperativers egen kapitalisering og deres bidrag til ko-

operative fællesfonde, som også stiller kapital til rådighed for nye og eksisterende kooperativer.

186

I forhold til kooperativernes egen kapitalisering, har mange lande et lovkrav om, at en vis procentan-

del af driftsoverskuddet hensættes til en

såkaldt ‚udelelig

reserve‚, som kun kan anvendes til at

fremtidssikre kooperativet.

187

Som omtalt ovenfor er den del af driftsoverskuddet, der hensættes til

kapitalreserver, ofte undtaget for beskatning. Kravet om udelelighed indebærer, at reserven heller

ikke kan deles mellem medlemmerne i tilfælde af afvikling eller opkøb af kooperativet, men i stedet

overføres til en organisation, der fremmer kooperativer.

188

I Italien skal kooperativer allokere mindst 30 pct. af deres årlige overskud til en udelelig, juridisk re-

serve.

189

I Spanien skal mellem 20-50 pct. af driftsoverskuddet allokeres til den udelelige reserve,

hvor andelen er afhængig af, hvilke indtægtskilder, der skaber overskuddet.

190

I Frankrig skal koope-

rativer organiseret som

Société Coopérative et Participative

(SCOP) allokere 15 pct. af driftsover-

skuddet til den udelelige reserve.

191

Også i Sverige er det et lovkrav til kooperativer, at der oprettes

en reservefond, der alene kan anvendes til at dække fremtidige tab.

192

Hensættelsen af en del af kooperativets overskud i en udelelig reserve sker i den enkelte virksom-

hed. Men en anden udbredt løsning i forhold til at sikre kooperativer kapitaladgang er kravet om, at

kooperativer skal overføre en vis procentandel af deres overskud eller omsætning til en fællesfond,

184

185

Eurisce (2017: 19).

186

CECOP-CICOPA (2013: 18); Corcoran & Wilson (2010: 32).

187

Adeler (2014: 557); CECOP-CICOPA (2013).

188

Eurisce (2017: 70); CECOP-CICOPA (2013: 13).

189

Eurisce (2017: 69); Fici (2013: 489).

190

Adeler (2014: 553); García (2013: 711.

191

Corcoran & Wilson (2010: 26).

192

Fjørtoft & Gjemsonstad (2013: 573).

Cevea | Vesterbrogade 124B, 3. Sal t.v.

I 1620 København V | Tlf. 33126800 | [email protected]

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 20: Henvendelse af 8/10-19 fra Tænketanken Cevea om notat om overdragelse af hele eller dele af ejerskabet til virksomhedens ansatte

der yder målrettet finansiel støtte til nye kooperativer samt kooperativer, der er i krise eller ønsker at

ekspandere.

I Italien er alle kooperativer f.eks. forpligtet til at investere 3 pct. af deres overskud i en fælles solida-

ritetsfond.

193

I Frankrig er SCOP-kooperativer forpligtet til at donere 0,42 pct. af omsætningen, som

fordeles mellem den kooperative brancheorganisation og to målrettede finansieringsinstitutter, der

tilbyder lån og finansiering af driftskapital i kooperativerne og stiller lånegarantier, så individuelle

medlemmer af kooperativer ikke skal hæfte personligt for lånene.

194

Som en sidste mulighed for at skaffe kapital har flere lande udvidet kooperativers adgang til at ud-

stede forskellige aktielignende instrumenter til ikke-medlemmer af kooperativet. Brugen af disse

instrumenter ledsages af en række krav, der skal sikre, at kooperativets medlemmer fastholder en

bestemmende indflydelse, og at de fundamentale kooperative principper holdes i hævd, f.eks.. re-

striktioner på eksterne parters individuelle og kollektive ejerandel af den samlede kapital og stem-

meandel på generalforsamlingen.

195

Den franske SCOP-model er åben for eksterne partnere, der dog maksimalt må tegne sig for 49 pct.

af andelskapitalen og 35 pct. af de stemmeberettigede på generalforsamlingen.

196

SCOP-kooperati-

verne har blandt andet mulighed for at udstede aktier med særlige fordele og aktier med forrang i

udlodningen af et evt. afkast til aktionærerne, men som ikke giver direkte stemmeret.

197

Italienske kooperativer har adgang til at udstede aktier eller andelsbeviser, som ikke kan skifte hæn-

der uden ledelsens autorisation. Ét medlem må ikke

eje en kapitalandel på mere €100.000,

198

eksterne investorer må ikke kontrollere mere end en tredjedel af stemmerne på generalforsamlin-

gen.

199

Norge giver kooperativer adgang til at udstede omsættelige investeringscertifikater, mens

Sverige har en egentlig ordning for investerende medlemmer, hvor eksterne kan stille kapital til rå-

dighed og opnå stemmeret på generalforsamlingen uden at deltage i kooperativets daglige ar-

bejde.

200

193

194

Fici (2013: 489); Adeler (2014: 554).

Corcoran & Wilson (2010:27); CECOP-CICOPA (2013: 18).

195

Fici (2013: 489); Hiez (2013: 403); García (2013: 712); Namorado (2013: 644), Snaith (2013: 746),

Czachorska-Jones et al. (2013: 770); Petrou (2013: 304); Fjørtoft & Gjems-Onstad (2013: 565); Henrÿ (2013:

384).

196

Corcoran & Wilson (2010: 26).

197

Hiez (2013: 403).

198

Fici (2013: 489).

199

Corcoran & Wilson (2010: 10).

200

Fjørtoft & Gjems-Onstad (2013: 572).

Cevea | Vesterbrogade 124B, 3. Sal t.v.

I 1620 København V | Tlf. 33126800 | [email protected]

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 20: Henvendelse af 8/10-19 fra Tænketanken Cevea om notat om overdragelse af hele eller dele af ejerskabet til virksomhedens ansatte

Udenfor Danmark findes der således mange ordninger, der sigter mod at lette adgangen til kapital

for helt eller delvis medejede virksomheder og for medarbejderejede virksomheder organiseret som

kooperativer. Adgangen til kapital kan lettes (a) ved hjælp af skattebegunstigende ordninger; (b) ved

krav om at allokere en del af overskuddet

til en ‚udelelig reserve‚, som

kan bruges til fremtidige ak-

tieinvesteringer og til at imødegå fremtidige tab, men ikke kan komme til udbetaling til medarbej-

derne; (c) ved lovpligitge bidrag til fælles fonde, som stiller kapital til rådighed for medejede (typisk)

kooperative) virksomheder på lempelige vilkår; eller (d) ved at involvere eksterne partnere under

særlige vilkår i de i øvrigt medarbejderejede virksomheder.

INSTITUTIONEL UNDERSTØTTELSE: RÅDGIVNING, VIDEN OG ASSISTANCE

Mange af de lande, hvor medarbejdereje er udbredt, har skabt centrale institutioner, som bidrager

med information og viden om medarbejderejede virksomheder, yder målrettet rådgivning om både

opstart, ejerskabsoverdragelse, drift og videreudvikling, samt udbyder kurser til medarbejderejere.

Disse vidensinstitutioner er typisk forankret i det offentlige eller i branche-/interesseorganisationer.

I både Storbritannien og USA varetages disse funktioner af interesse- og brancheorganisationer. I

Storbritannien er de fleste af funktionerne forankret i den stærke brancheorganisation

Employee

Ownership Association,

mens

National Center for Employee Ownership

The ESOP Association

blandt de vigtigste organisationer i USA.

I lande med kooperative traditioner kan vidensinstitutionerne både være organiseret af det offent-

lige og af branchen. I Italien og Canada ydes kooperativer teknisk støtte af regionale, regeringsfinan-

sierede agenturer for kooperativ udvikling, mens det i Frankrig og Spanien er kooperative branche-

organisationer, som står for opgaven.

201

Blandt vores nordiske naboer har både Norge og Sverige centrale videnscentre, der samler informa-

tion og viden omkring kooperative virksomheder, samt yder rådgivning.

202

I Sverige samarbejder

Til-

växtverket,

der fungerer som et erhvervsfremmesystem og bl.a. forvalter statslige midler og dele af

EU‗s regionalfond, med den kooperative brancheorganisation,

Coompanion,

der udmønter den

støtte, som er målrettet kooperative virksomheder.

203

Coompanion er til stede i alle regioner, og til-

byder støtte og rådgivning til iværksættere, der ønsker at etablere nye kooperative virksomheder,

samt kurser og efteruddannelse til eksisterende kooperativer.

204

201

202

Adeler (2014: 56); Corcoran & Wilson (2010: 32).

Fjørtoft & Gjems-Onstad (2013: 565) .

203

Erhvervsministeriet (2019b).

204

Tilväxtverket (2018).

Cevea | Vesterbrogade 124B, 3. Sal t.v.

I 1620 København V | Tlf. 33126800 | [email protected]

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 20: Henvendelse af 8/10-19 fra Tænketanken Cevea om notat om overdragelse af hele eller dele af ejerskabet til virksomhedens ansatte

8. FORSLAG: FREMME AF MEDEJE I DANMARK

I dette notat har vi indtil videre skitseret nogle af de vigtigste udfordringer for dansk økonomi de se-

nere år og kortlagt den internationale litteratur, der siger noget om, hvordan medarbejdereje kan

være en del af løsningen på disse udfordringer. Vi har derudover gennemgået, hvilke muligheder

dansk lovgivning i dag giver for medejerskab og konkluderet, at de eksisterende ordninger indtil vi-

dere ikke har formået at sikre udbredelse af medeje i Danmark.

Derfor har vi søgt inspiration i lande med en stærkere udbredelse af helt eller delvis medarbejder-

ejerskab for at identificere de politikinstrumenter, der har tilskyndet til og skabt gode rammebetin-

gelser for udbredelse af medejerskab. Vi har især fokuseret på instrumenter, som ikke eller kun i be-

grænset omfang eksisterer i dansk lovgivning af i dag.

Som allerede nævnt ovenfor er de enkelte landes politikinstrumenter altid en del af et større regule-

ringskompleks, som i et vist omfang er unikt for det enkelte land og dets traditioner. Vi har derfor

især fokuseret på principperne og de generelle ideer bag andre landes tiltag for at udbrede medeje.

Spørgsmålet er, om Danmark kan lære af af disse landes erfaringer og anvende nogle af de samme

instrumenter for at sikre en større udbredelse af medeje af danske virksomheder og dermed høste

nogle af de økonomiske fordele, som litteraturen forholdsvist entydigt peger på, er knyttet til et

bredt og dybt medarbejder-medjerskab af et lands virksomheder.

Vi formulerer først nogle grundlæggende principper, som yderligere politiske tiltag til fremme af

medejerskab i Danmark bør baseres på henset til den internationale forskningslitteratur og erfarin-

ger fra lande, hvor medeje er udbredt. Som gennemgået i notatet, kan et mere udbredt medeje bi-

drage til at styrke virksomhedernes produktivitet og modstandsdygtighed, at sikre en mere stabil

beskæftigelse, når efterspørgsslen svigter, give mulighed for et mere fleksibelt ejerskifte blandt dan-

ske virksomheder og give medarbejdere mulighed for at få del i de kapitalindkomster, der i de sene-

ste år har bidraget til den stigende ulighed i Danmark.

De syv principper for fremme af medeje er:

1. En model for medejerskab bør inkludere alle medarbejdere med en vis anciennitet i virk-

somheden (f.eks. mindst ét års ansættelse).

2. Medarbejdernes deltagelse i ejerskabet og andel i de kapitalindkomster, det medfører, skal

komme i tillæg til, og ikke på bekostning af den almindelige lønkompensation og virksom-

hedens bidrag til medarbejderens arbejdsmarkedspension.

3. En model for medejerskab bør så vidt muligt kunne etableres og vokse uden at medarbej-

derne selv skal forpligte sig med egen arbejdsindkomst for at købe aktieandele eller på an-

den vis påtage sig en overnormal risiko ved at erhverve sig større, individuelle aktieposter i

den pågældende virksomhed.

Cevea | Vesterbrogade 124B, 3. Sal t.v.

I 1620 København V | Tlf. 33126800 | [email protected]

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 20: Henvendelse af 8/10-19 fra Tænketanken Cevea om notat om overdragelse af hele eller dele af ejerskabet til virksomhedens ansatte

4. En model for medeje bør primært basere sig på, at virksomhedsejeren tildeler medarbej-

derne ejerskab igennem salg af aktier. Der kan skabes incitamenter herfor igennem fordel-

agtige vilkår, herunder skattebegunstigelser, for den sælgende part.

5. Det bør være muligt at overdrage aktieposter til en medarbejderejet fond eller en lignende,

målrettet juridisk konstruktion, der tillader medarbejderne at udøve et koordineret medejer-

skab over virksomheden. Det bør være muligt at finansiere overdragelsen ved, at medarbej-

derfonden optager lån igennem virksomheden, som derpå afdrages over tid i takt med, at

fonden får del i virksomhedens overskud.

6. De fordelagtige vilkår for overdragelse af aktieandele bør kun gælde i tilfælde, hvor den

medarbejderejede fond eller en tilsvarende juridisk konstruktion overdrages en betyde-

lig/bestemmende aktiepost, og får indflydelse på virksomhedens drift.

7. I ejerskiftesituationer bør der være mindst lige så attraktive skattevilkår for overdragelse af

erhvervsvirksomhed til medarbejderne som overdragelse til nære arvinger og erhvervsdri-

vende fonde.

I det følgende opstiller vi et bud på nogle byggelementer til en model, der kan efterleve disse syv

principper for succesfuld fremme af medeje i Danmark.

For det første

bør der etableres en målrettet juridisk model for, at virksomhedsejere i levende live

eller i forbindelse med arv kan overdrage hele eller dele af en erhvervsvirksomhed til medarbej-

derne. I lande, hvor medarbejdereje er udbredt, har særlige modeller for medeje sikret gode prakti-

ske og juridiske muligheder for at overdrage ejerskab til medarbejdere og blandt andet givet mulig-

hed for målrettet at begunstige denne ejerform.

Vi foreslår derfor etableringen af en ny fondsform,

medarbejderfond (MF),

hvis bestyrelse vælges af

og blandt medarbejderne i en virksomhed, der gerne vil overdrage en del af eller hele ejerskabet til

sine medarbejdere. En målrettet fondskonstruktion vil muliggøre et indirekte medejerskab, hvilket

vil give virksomhedsejeren og medarbejderne en fleksibilitet i forhold til, hvor stor en ejerandel med-

arbejderne skal overdrages. Det giver virksomhedsejeren muligheden for at afhænde dele af sit ejer-

skab, men stadig selv bevare et vis ejerandel i virksomheden, og det giver medarbejderne mulighed

for at deltage i ejerskabet uden at skulle overtage hele virksomheden. Dermed bliver medarbejder-

nes økonomi kollektivt set ikke overeksponeret over for den enkelte virksomheds performance.

Fonden skal kunne virke i tilknytning til alle selskabsformer og vil således udfylde et hul i det danske

selskabssystem mellem på den ene side fuldt medarbejdereje i kooperativer (A.M.B.A.) og på den an-

den side konventionelt ejede virksomheder (ApS og A/S) med individuelle og ofte relativt smalle

medarbejderaktieprogrammer, der kun tilgodeser få medarbejdere. Som enkelte dele af den danske

lovgivining på området allerede nu sigter mod, er der behov for at gøre medarbejdernes medeje af

danske virksomheder bredere og dybere.

For det andet

bør overdragelsen af ejerskabet begunstiges ved, at den sælgende part opnår skatte-

fordele, når medarbejderne overdrages en bestemmende eller meget betydelig aktiepost. Det vil

Cevea | Vesterbrogade 124B, 3. Sal t.v.

I 1620 København V | Tlf. 33126800 | [email protected]

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 20: Henvendelse af 8/10-19 fra Tænketanken Cevea om notat om overdragelse af hele eller dele af ejerskabet til virksomhedens ansatte

give virksomhedsejeren konkrete, økonomiske incitamenter til at overdrage ejerandele, og dermed

holde spørgsmålet om medejerskab ude af de kollektive lønforhandlinger i den pågældende virk-

somhed. Det vil også minimere risikoen for, at medarbejdernes ejerandel i virksomheden, og de ka-

pitalgevinster det medfører, træder i stedet for den almindelige lønkompensation og arbejdsgive-

rens pensionsindbetalinger,

Kravet til virksomhedsejeren om at overdrage en bestemmende aktiepost for at opnå skattefordele

kan modelleres efter det tilsvarende krav, der gælder for at opnå skattefordelene ved overdragelse

af erhvervsvirksomhed til erhvervsdrivende fonde. Her er overdragelsen af aktier på overdragelses-

tidspunktet skatte- og afgiftsfritaget i sin helhed, når den erhvervsdrivende fond overdrages mere

end 50 pct. af stemmerettighederne og mindst 25 pct. af aktiekapitalen i selskabet, der driver virk-

somheden.

205

For det tredje

bør medarbejderne som minimum sidestilles skattemæssigt med aktionærer, når

medarbejderfonden udlodder den del af driftsoverskuddet, fonden har modtaget fra virksomheden.

Medarbejderne i virksomheden, der opfylder væsentlighedskravet til anciennitet (f.eks. mindst et års

ansættelse i virksomheden) vil være medarbejderfondens begunstigede, og det bør være muligt for

medarbejderfonden at foretage årlige udlodninger af den del af driftsoverskudet i virksomheden,

fonden modtager, på lige vilkår til alle medarbejdere, der lever op til anciennitetskravet. Medarbej-

derne er igennem fonden indirekte aktionærer i virksomheden, og skal de sidestilles skattemæssigt

med aktionærer vil det i praksis sige, at medarbejdernes indkomst fra fondens udlodning beskattes

ved 27 pct. op til 54.000 kr. (2019-niveau), og 42 pct. over denne progressionsgrænse.

Hvis man i stedet ønsker at sidestille medarbejdernes skattevilkår med de lempeligere skattevilkår

som gælder for brugere af aktiesparekontoen, vil satsen skulle sættes ved 18,4 pct., som er den for-

melle sats, lagerbeskatningen på 17 pct. ville svare til, hvis indkomsten fra aktiesparekontoen i ste-

det blev beskattet efter realisationsprincippet. Der bør tilsvarende være et loft over, hvor meget af

indkomsten, der kan beskattes ved denne lempeligere sats, og her kan man læne sig op ad progres-

sionsgrænsen for aktieindkomstbeskatning (54.000 kr. i 2019), der nogenlunde svarer til det lovfast-

satte loft over indestående på aktiesparekontoen på 50.000 kr.

Ønsker man at give stærkere skatteincitamenter til udbredelse af medeje, kan man med inspirar-

tion fra den britiske model fritage medarbejderne for at betale skat af udlodninger fra medarbej-

derfonden op til en hvis beløbsgrænse. Her kan fonden udbetale indkomstskattefrie bonusser på

op til £3,600 (ca. 29.300 DKK) til medarbejderne hvert år, og skattebegunstigelsen er specifikt be-

tinget af, at udbetalingen ligger udover den ordinære løn og pension, medarbejderen modtager i

forvejen.

For det fjerde

bør der oprettes et statsligt videnscenter for støtte og udvikling af medarbejderejer-

skab, der på dansk grund kan producere viden om effekterne af medeje, yde målrettet rådgivning

205

Skatteministeriet (2018b: 28).

Cevea | Vesterbrogade 124B, 3. Sal t.v.

I 1620 København V | Tlf. 33126800 | [email protected]

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 20: Henvendelse af 8/10-19 fra Tænketanken Cevea om notat om overdragelse af hele eller dele af ejerskabet til virksomhedens ansatte

om opstart og udvikling af medejede virksomheder, og tilbyde teknisk assistance i forhold til juridi-

ske og administrative opgaver. Videnscenteret bør efter svensk forbillede fungere i tæt samspil med

relevante branche- og lønmodtagerorganisationer.

Endelig

for det femte

bør der samtidig oprettes en målrettet

finansieringsinstitution for medejede

virksomheder,

f.eks. i regi af Vækstfonden, som kan stille lånegarantier eller give lån i forbindelse

med overdragelse af ejerandele i en virksomhed til dennes medarbejdere. Det er ikke en uvant rolle

for staten at spille. I 2017 var der i Danmark 25 ordninger, hvor staten igennem fonde, selskaber

m.m. ydede lån til borgere, ikke-offentlige virksomheder og organisationer, heriblandt Vækstfonden

og Den Grønne Investeringsfond, der har fokus på virksomheder.

206

Når det gælder håndteringen af en række af de udfordringer, som dansk økonomi står over for i de

kommende år, har et bredt medeje af de danske virksomheder et stort og endnu uforløst potentiale.

Blandt de politiske partier i Folketinget, især på højrefløjen, er der et ønske om at udbrede aktiekul-

turen i Danmark. Et bredere og dybere medarbejder-medejerskab af danske virksomheder vil bi-

drage til denne målsætning. Ikke alene for de få, men for de mange medarbejdere, der er med til at

skabe værdi i danske virksomheder.

206

FT, Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-2018: Spørgsmål 89.

Cevea | Vesterbrogade 124B, 3. Sal t.v.

I 1620 København V | Tlf. 33126800 | [email protected]

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 20: Henvendelse af 8/10-19 fra Tænketanken Cevea om notat om overdragelse af hele eller dele af ejerskabet til virksomhedens ansatte

9. LITTERATURLISTE

Akerloff, G. (1982). Labor Contracts as Partial Gift Exchange.

The Quarterly Journal of Economics,

97(4): 542-569.

Adeler, Monica (2014). Enabling Policy Envrionments for Co-operative Development: A Comparative

Experience.

Canadian Public Policy

40 (Supplement 1): 50-59.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2012).

65.000 unge har mistet jobbet

–

over halvdelen har ingen

uddannelse.

Tilgængelig online:

https://www.ae.dk/sites/www.ae.dk/files/dokumenter/analyse/

ae_65000-unge-har-mistet-jobbet-over-halvdelen-har-ingen-uddannelse.pdf.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2018).

Krisens skygger trækker stadig spor.

Tilgængelig online:

https://www.ae.dk/sites/www.ae.dk/files/dokumenter/publikation/ae_10-aar-efter-krisen.pdf.

Barton, D., Manyik, J., Koller, T., Palte, R., Godsall, J. & Zoffer, J. (2017).

Measuring the Economic Impact

of Short Termism.

McKinsey Global Institute. Tilgængelig online:

https://www.mckinsey.com/~/

media/mckinsey/featured%20insights/long%20term%20capitalism/where%20compa-

nies%20with%20a%20long%20term%20view%20outperform%20their%20peers/mgi-measuring-

the-economic-impact-of-short-termism.ashx.

BDO United Kingdom (2017). Article: Why you should now consider selling your business to an Em-

ployee Ownership Trust.

bdo.co.uk,

20.07.2017. Tilgængelig online:

https://www.bdo.co.uk/en-

gb/insights/tax/global-employer-services/why-you-should-now-consider-selling-your-business

Beierholm (2011).

Aktieløn.

Tilgængelig online:

https://www.beierholm.dk/fileadmin/user_upload/

pdf/skat/2011/Aktielon_180411.pdf.

Bennedsen, M. & Nielsen, K. M. (2016a).

Ejerledelse i Danmark. Rapport 3: Ejerlederne og ejerskiftet.

København: Industriens Fond, CBS: Center for Ejerledelse & INSEAD. Tilgængelig online:

https://www.cbs.dk/files/cbs.dk/ejerledelse_i_danmark_rapport_3.pdf.

Bennedsen, M. & Nielsen, K. M. (2016b).

Ejerledelse i Danmark. Rapport 2: De økonomiske konse-

kvenser af ejerskifte i Danmark.

København: Industriens Fond, CBS: Center for Ejerledelse & INSEAD.

Tilgængelig online:

https://www.cbs.dk/files/cbs.dk/ejerledelse_i_danmark_rapport_2.pdf

Bennedsen, M. & Nielsen, K. M. (2018).

Ejerledelse i Danmark, Rapport 5: Personlige og familiemæs-

sige udfordringer i forbindelse med ejerskifte.

København: Industriens Fond, CBS: Center for Ejerle-

delse & INSEAD. Tilgængelig online:

https://flipflashpages.uniflip.com/3/80821/

1095900/pub/document.pdf.

Bhalla, A.., Lampel, J. & Jha, P. P. (2012). The Employee Ownership Advantage: Benefits and Ad-

vantages. London: Department for Business Innovation & Skills. Tilgængelig online:

https://as-

sets.publishing.service.gov.uk/government/uploads/system/uploads/attach-

ment_data/file/31668/12-929-employee-ownership-advantage-benefits-and-consequences.pdf.

Blair, M., Kruse, D. L. & Blasi, J. (2000). Employee Ownership: An Unstable Form or a Stabilizing Force?

I M. Blair & T. Kochan,

The New Relationship: Human Capital in the American Corporation.

Washing-

ton: Brookings Institution Press.

Cevea | Vesterbrogade 124B, 3. Sal t.v.

I 1620 København V | Tlf. 33126800 | [email protected]

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 20: Henvendelse af 8/10-19 fra Tænketanken Cevea om notat om overdragelse af hele eller dele af ejerskabet til virksomhedens ansatte

Blasi, J., Conte, M. & Kruse, D. (1996). Employee Ownership and Corporate Performance Among Pub-

lic Corporations.

Industrial and Labor Relations Review,

50(1): 60-79.

Blasi, J., Kruse, D. & Freeman, R. B. (2013a).

The Citizen’s Share: Putting Ownership Back into Democ-

racy.

New Haven: Yale University Press.

Blasi, J., Kruse, D. & Weltmann, D. (2013b). Firm Survival and Performance in Privately Held ESOP

Companies. I D. Kruse (red.),

Sharing Ownership, Profits, and Decision-Making in the 21st Century:

Advances in the Economic Analysis of Participatory & Labor-Managed Firms,

14. Bingley: Emerald

Group Publishing Limited.

Blasi, J., Kruse, D. & Freeman, R. B. (2016). Do Broad-Based Employee Ownership, Profit Sharing and

Stock Options Help the Best Firms Do Even Better?

British Journal of Industrial Relations,

54(1): 55-

82.

Blasi, J., Kruse, D., Sesil, J. & Kroumova, M. (2003). An Assessment of Employee Ownership in the

United States with Implications for the EU.

International Journal of Human Resource Management,

14(6): 893-919.

Buchele, R, Kruse, D., Rodgers, L. & Scharf, A. (2010). Show me the Money: Does Shared Capitalism

Share the Wealth? I D. Kruse, R. Freeman & J. Blasi (red.),

Shared Capitalism at Work: Employee Own-

ership, Profit and Gain Sharing and Broad-Based Stock Options.

Chicago: University of Chicago Press.

Burdín, G. & Dean, A. (2009). New Evidence on Wages and Employment in Worker Cooperatives Com-

pared with Capitalist Firms.

Journal of Comparative Economics,

37(4): 517-533.

Canadian Federation of Independent Business (2018).

Nearly three quarters of small business own-

ers plan to exit their business within the next 10 years.

28. november. CFIB. Tilgængelig online:

https://www.cfib-fcei.ca/en/media/nearly-three-quarters-small-business-owners-plan-exit-their-

business-within-next-10-years

(besøgt 2. juli 2019).

Czachorska-Jones, B., Finkelstein, J. G. & Samsami, B. (2013). United States. I D. Cracogna, A. Fici & H.

Henrÿ (red.),

International Handbook of Cooperative Law.

New York/London: Springer.

CECOP-CICOPA (2013). Business Transfers to Employees under the Form of a Cooperative in Europe.

Bruxelles: CECOP Publications. Tilgængelig online:

http://base.socioeco.org/docs/bussiness_

transfers_to_employees_under_the_form_of_a_cooperative_in_europe_cecop-3.pdf.

CECOP– CICOPA (2015). Workers Buy-out: 30 Years of Creating Wealth in Italy. Tilgængelig online:

https://www.cecop.coop/works/workers-buy-out-30-years-creating-wealth-in-italy

Center for VækstAnalyse (2017).

Iværksætterbarometeret 2017.

Tilgængelig online:

http://vaekst-

analyse.dk/file/640342/ivaerksaetterbarometer_2017.pdf.

Clément, M. & Bouchard, C. (2008).

Taux de Surviendes Coopératives Au Québec.

Quebec: Ministère

du Développement

économique, de l‗Innovation et de l‗Exportation.

Tilgængelig online:

http://nu-

merique.banq.qc.ca/patrimoine/details/52327/1906651.

Cohen, R. M. (2018).

Could Expanding Employee Ownership be the Next Big Economic Policy?.

26.

Cevea | Vesterbrogade 124B, 3. Sal t.v.

I 1620 København V | Tlf. 33126800 | [email protected]

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 20: Henvendelse af 8/10-19 fra Tænketanken Cevea om notat om overdragelse af hele eller dele af ejerskabet til virksomhedens ansatte

december. The Intercept. Tilgængelig online:

https://theintercept.com/2018/12/26/esop-plans-

employee-ownership-bernie-sanders/

(besøgt 2. juli 2019).

Conte, M. A. & Svejnar, J. (1988). Productivity Effects of Worker Participataion in Management, Profit-

Sharing, Worker Ownership of Assets and Unionization in U.S. Firms.

International Journal of Indus-

trial Organization

6 (1): 139-151

Cooperatives UK (2015).

The Cooperative Economy 2015: An Ownership Agenda for Britain.

Tilgæn-

gelig online:

https://www.uk.coop/sites/default/files/uploads/attachments/co-op_eco-

nomy_2015.pdf.

Corcoran, H. & Wilson, D. (2010). The Worker Co-Operative Movements in Italy, Mondragon and

France: Context, Success Factors and Lessons. Canadian Worker Co-operative Federation.

Tilgængelig online:

http://library.uniteddiversity.coop/Cooperatives/Mondragon/The_Worker_Co-

operative_Movements_in_Italy_Mondragon_and_France.pdf.

Danmarks Statistik (2018).

Væksten i BNP Revideres op.

27. november. Tilgængelig online:

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2018/2018-11-07-revideret-nationalregnskab

(besøgt 2. juli 2019).

Danske Revisorer (2019).

FSR Analyse: Danske selskabers evne til at skabe overskud 2010-2017

–

Undersøgelse af selskabernes årsregnskaber.

Tilgængelig online:

https://www.fsr.dk/Nyhe-

der%20og%20presse/Pressemeddelelser/2019-pressemeddeleser/Milliardoverskud%20rul-

ler%20ind%20i%20dansk%20erhvervsliv.

Deloitte (2010).

Ejer- og generationsskifte af virksomhed.

Tilgængelig online:

https://www2.delo-

itte.com/content/dam/Deloitte/dk/Documents/tax/Generationsskiftebog.pdf.

De Økonomiske Råd (2016).

Dekomponering af den stigende Gini-koefficient.

Tilgængelig online:

https://www.dors.dk/files/media/rapporter/2016/E16/kap_v/e16_kap_v_dekompone-

ring_af_den_stigende_gini-koefficient.pdf.

Det Økonomiske Råd (2016a).

Dansk Økonomi, forår 2016.

København: Det Økonomiske Råds Se-

kretariat. Tilgængelig online:

https://lønkvotedors.dk/files/media/rapporter/2016/F16/f16.pdf.

Det Økonomiske Råd (2016b).

Dansk Økonomi, efterår 2016.

København: Det Økonomiske Råds Se-

kretariat. Tilgængelig online:

https://dors.dk/files/media/rapporter/2016/E16/e16.pdf.

Det Økonomiske Råd (2017).

Dansk Økonomi, efterår 2017.

København: Det Økonomiske Råds Se-

kretariat. Tilgængelig online:

https://dors.dk/files/media/rapporter/2017/E17/e17.pdf.

Det Økonomiske Råd (2019).

Dansk Økonomi, forår 2019.

København: Det Økonomiske Råds Sekre-

tariat. Tilgængelig online:

https://dors.dk/files/media/rapporter/2019/f19/diskoplaeg_

foraar_2019.pdf.

Doucouliagos, C. (1995). Worker Participation and Productivity in Labor-Managed and Participatory

Capitalist Firms: A Meta-Analysis.

Industrial and Labor Relations Review,

49(1): 58-77.

Erhvervsministeriet (2017).

Høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af lov om med-ar-

bejderinvesteringsselskaber.

8. november. Tilgængelig online:

http://www.ft.dk/samling/20171/

Cevea | Vesterbrogade 124B, 3. Sal t.v.

I 1620 København V | Tlf. 33126800 | [email protected]

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 20: Henvendelse af 8/10-19 fra Tænketanken Cevea om notat om overdragelse af hele eller dele af ejerskabet til virksomhedens ansatte

lovforslag/L74/bilag/1/1813857/index.htm.

Erhvervsministeriet (2019a). ERU Alm del. Endeligt svar på spørgsmål 235.

Erhvervs-, Vækst- og Ek-

sportudvalget,

16.04.2019. Tilgængelig online:

https://www.ft.dk/samling/20181/alm-

del/eru/spm/235/svar/1575232/2047145.pdf

Erhvervsministeriet (2019). ERU Alm. del

–

endeligt svar på spørgsmål 237.

Erhvervs-, Vækst- og Ek-

sportudvalget,

16.04.2019. Tilgængelig online:

https://www.ft.dk/samling/20181/alm-

del/eru/spm/237/svar/1575230/2047141.pdf

Estrin, S. & Jones, D. C. (1992). The Viability of Employee-Owned Firms: Evidence from France.

Indus-

trial and Labor Relations Review,

45(2): 323.

Eurisce (2017). The Italian Road to Recuperating Enterprises and the Legge Marcora Framework: It-

aly‗s Worker Buyouts in Times of Crisis. Research Report N.015 | 17,

European Research Institute on

Cooperative and Social Enterprises.

Fakhfakh, F., Perotin, V. & Gago, M. (2012). Productivity, Capital and Labor in Labor-Managed and

Conventional Firms: An Investigation on French Data.

Industrial and Labor Relations Review,

65(4):

847-879. Tilgængelig online:

https://www.researchgate.net/profile/Fathi_Fakhfakh/publication/

281599834_Productivity_Capital_and_Labor_in_Labor-Managed_and_Conven-

tional_Firms/links/55f6923b08ae63926cf5152a.pdf.

Fehr, E. & Fishbacher, U. (2005). The Economics of Strong Reciprocity. I H. Gintis, S. Bowles, R. Boyd,

E. Fehr, C. Ansell & K. Binmore (red.),

Moral Sentiments and Material Interests: The Foundations of

Cooperation in Economic Life.

Cambridge: MIT Press.

Fehr, E. & Gächter, S. (2000). Fairness and Retaliation: The Economics of Reciprocity.

The Journal of

Economic Perspectives,

14(3): 159-181.

Fici, A. (2013). Italy. I D. Cracogna, A. Fici & H. Henrÿ (red.),

International Handbook of Cooperative

Law.

New York/London: Springer.

Finansministeriet (2018).

En indikator for virksomhedernes kreditadgang.

København: Finansmini-

steriet. Tilgængelig online:

https://www.fm.dk/~/media/publikationer/imported/2018/

indikator-for-virksomheders-kreditadgang/en-indikator-for-virksomheders-kreditadgang_oekono-

misk-analyse.ashx

Fjørtoft, T. & Gjems-Onstad, O. (2013). Noway and Scandinavian Countries. I D. Cracogna, A. Fici & H.

Henrÿ (red.),

International Handbook of Cooperative Law.

New York/London: Springer.

Frohlich, N., Godard, J., Oppenheimer J. A. & Starke, F. A. (1998). Employee versus Conventionally-

Owned and Controlled Firms: An Experimental Analysis.

Managerial and Decision Economics

(4/5): 311-326.

FT (diverse år). Folketingstidende.

www.ft.dk.

García, I. G. F. (2013). Spain. I D. Cracogna, A. Fici & H. Henrÿ (red.),

International Handbook of Coop-

erative Law.

New York/London: Springer.

Cevea | Vesterbrogade 124B, 3. Sal t.v.

I 1620 København V | Tlf. 33126800 | [email protected]

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 20: Henvendelse af 8/10-19 fra Tænketanken Cevea om notat om overdragelse af hele eller dele af ejerskabet til virksomhedens ansatte

Handel, M. & Gittleman, M. (2004). Is There a Wage Payoff to Innovative Practices?.

Industrial Rela-

tions,

43(1): 67-97.

Henrÿ, H. (2013). France. I D. Cracogna, A. Fici & H. Henrÿ (red.),

International Handbook of Coopera-

tive Law.

New York/London: Springer.

Hiez, D. (2013). France. I D. Cracogna, A. Fici & H. Henrÿ (red.),

International Handbook of Coopera-

tive Law.

New York/London: Springer.

Hjarsbech, J., Rasmussen, H. L. & Sperling, J. (2018). Udviklingen i erhvervsinvesteringerne sløres af

øget brug af leasing og IT-abonnementer - navnlig hos de mindre virksomheder.

Finans/Invest,

16-23.

HM Treasury (2019).

Finance Act of 2014.

Tilgængelig online:

http://www.legislation.gov.uk/ukpga/

2014/26/pdfs/ukpga_20140026_en.pdf.

Jones, D., Kato, T. (1995). The Productivity Effects of Employee Stock-Ownership Plans and Bonuses:

Evidence from Japanese Panel Data.

The American Economic Review

(1995): 391-414

Jones, D., Kalmi, P., Kato, T. & Makinen, M. (2012). Performance Pay and Worker Separation: A Dura-

tion Analysis of Finnish Linked Employer-Employee Data. Working paper.

Jørgensen, K. B., Sørensen, P. B., Whitta-Jacobsen, H. J. & Tølbøll, B. (2017).

Analyse: Danmarks pro-

duktivitet, værdiskabelse og nationalindkomst per arbejdstime.

København: Deloitte & Kraka. Til-

gængelig online:

http://kraka.org/sites/default/files/public/produktivitet_vaerdiskabelse_og_

nationalindkomst_2017.11.28_1.pdf.

Kaarsemaker, E. (2006).

Employee Ownership and its Consequences: Synthesis-Generated Evidence

for the Effects of Employee Ownership and Gaps in the Research Literature.

York: University of York.

Kardas, P., Scharf, A.. & Keogh, J. (1998). Wealth and Income Consequences of ESOPs and Employee

Ownership: A Comparative Study From Washington State.

Journal of Employee Ownership Law and

Finance,

10(4): 3-52.

Kim, E. H. & Ouimet, P. (2009).

Employee Capitalism or Corporate Socialism? Broad-Based Employee

Stock Ownership.

Washington: U.S. Census Bureau Center for Economic Studies. Tilgængelig online:

https://www2.census.gov/ces/wp/2009/CES-WP-09-44.pdf.

Kim, E. H. & Ouimet, P. (2014). Broad-based employee stock ownership: Motives and outcomes.

The

Journal of Finance,

69(3): 1273-1319.

Kommissionen for de europæiske fællesskaber (2002).

Meddelelse Fra Kommissionen Til Rådet, Eu-

ropa-Parlamentet, Det Økonomiske Og Sociale Udvalg Og Regionsudvalget: Om rammerne for

fremme af lønmodtagernes andel i kapitalen.

Bruxelles: Kommissionen for de europæiske fællesska-

ber. Tilgængelig online:

http://ec.europa.eu/transparency/regdoc/rep/1/2002/DA/1-2002-364-

DA-F1-1.Pdf.

Kooperationen (2019).

Kooperative principper.

Tilgængelig online:

https://kooperationen.dk/fa-

ellesskaber/kooperativer/kooperative-principper/

Cevea | Vesterbrogade 124B, 3. Sal t.v.

I 1620 København V | Tlf. 33126800 | [email protected]

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 20: Henvendelse af 8/10-19 fra Tænketanken Cevea om notat om overdragelse af hele eller dele af ejerskabet til virksomhedens ansatte

Kramer, B. (2010). Employee ownership and participation effects on outcomes in firms majority em-

ployee-owned through employee stock ownership plans in the US.

Economic and Industrial Democ-

racy,

31(4): 449-476.

Kroumova, M. (2000). Investment in Employer Stock Through 401(K) Plans: Is There Reason For Con-

cern?. Ph.D.-afhandling. New Brunswick: Rutgers University.

Kruse, D. (2002). Research Evidence on the Prevalence and Effects of Employee Ownership. Ph.d.-

afhandling. Testimony before the Subcommittee on Employer-Employee Relations Committee on

Education and the Workforce U.S. House of Representatives, 13.02.2002. Oakland: National Center

for Employee Ownership.

Kruse, D. (2016). Does Employee Ownership Improve Performance? Employee Ownership Generally

Increases Firm Performance and Worker Outcomes. IZA World of Labor: 311. Tilgængelig online:

https://wol.iza.org/uploads/articles/311/pdfs/does-employee-ownership-improve-perfor-

mance.pdf.

Kruse, D. & Blasi, J. (1997). Employee Ownership, Employee Attitudes, and Firm Performance: A Re-

view of the Evidence. I D. Lewin, D. J. B. Mitchell & M. A. Zaidi (red.),

The Human Resource Manage-

ment Handbook, Part 1.

Greenwich: JAI Press.

Kruse, D., Freeman, R. & Blasi, J. (2008).

Do Workers Gain by Sharing? Employee Outcomes Under

Employee Ownership, Profit Sharing and Broad-Based Stock Options.

NBER Working Paper Series.

Tilgængelig online:

https://www.nber.org/papers/w14233.pdf.

Kruse, D., Freeman, R. & Blasi, J. (2010a).

Shared Capitalism at Work: Employee Ownership, Profit and

Gain Sharing and Broad-Based Stock Options.

Chicago: University of Chicago Press.

Kruse, D., Freeman, R. & Blasi, J. (2010b). Do Workers Gain by Sharing?. I D. Kruse, R. Freeman & J. Blasi

(red.),

Shared Capitalism at Work: Employee Ownership, Profit and Gain Sharing and Broad-Based

Stock Options.

Chicago: University of Chicago Press.

Kurtulus, F. A. & Kruse, D. (2016). Do Employee Ownership Firms Survive Recessions Better than

Other Firms? I F. A. Kurtulus & D. L. Kruse (red.),

How Did Employee Ownership Firms Weather the

Last Two Recessions?.

Kalamazoo: W.E. Upjohn Institute.

Kurtulus, F. A. & Kruse, D. (2018). An Empirical Analysis of the Relationship between Employee Own-

ership and Employment Stability in the US: 1999-2011.

British Journal of Industrial Relations,

56(2):

245-291.

Lampel, J., Bhalla, A. & Jha, P. P. (2014). Does governance confer organisational resilience? Evidence

from UK employee owned businesses.

European Management Journal,

32(1): 66-72. Tilgængelig

online:

http://openaccess.city.ac.uk/5972/7/Governance_and_Organization_Resilience_EMJ_

2014.pdf.

LO (2017).

Lønudviklingen 2. Kvartal 2017.

Tilgængelig online:

https://fho.dk/wp-content/uplo-

ads/lo/2017/10/loen-og-priser-2.-kvt.-2017-1.pdf.

Cevea | Vesterbrogade 124B, 3. Sal t.v.

I 1620 København V | Tlf. 33126800 | [email protected]

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 20: Henvendelse af 8/10-19 fra Tænketanken Cevea om notat om overdragelse af hele eller dele af ejerskabet til virksomhedens ansatte

Lowitzsch, J. (2006). The PEPPER III Report: Promotion of Employee Participation in Profits and En-

terprise Results in the New Member and Candidate Countries of the European Union. Rom/Berlin:

Berlin: Inter-University Centre Berlin/Split, Institute for Eastern European Studies, Freie University of

Berlin Tilgængelig online:

http://www.efesonline.org/LIBRARY/2006/PEPPER%20III%20Fi-

nal%20Print.pdf

Lowitzsch, Jens, Iraj Hashi & Richard Woodward (2009). The PEPPER IV Report: Benchmarking of Em-

ployee Participation in Profits and Enterprise Results in the Member and Candidate Countries of the

European Union. Berlin: Inter-University Centre Berlin/Split, Institute for Eastern European Studies,

Freie University of Berlin. Tilgængelig online:

https://www.eurofound.europa.eu/ef/sites/default/fi-

les/ef_files/docs/areas/participationatwork/pepper4.pdf

Magasinet Penge og Privatøkonomi (2016).

Medarbejderaktier er blevet en fordel for dig.

24. Juni.

Tilgængelig online:

https://penge.dk/pension/medarbejderaktier-er-blevet-en-fordel-for-dig.

(besøgt 2. juli 2019).

Michael, Christopher (2017). The Employee Ownership Trust, An ESOP Alternative.

Probate & Pro-

poerty

31 (1): 42-47. American Bar Association

Miller, M. (2013).

Here Come the Boomer Biz Owners.

11. januar. Wealth Management. Tilgængelig

online:

https://www.wealthmanagement.com/retirement-planning/here-come-boomer-biz-ow-

ners

(besøgt 2. juli 2019).

Mygind, N. (1987a). Effektivitet. I L. Lindquist & A. Westenholz (red.),

Metarbeterägde företag i

Norden: historisk parentes eller framtida möjlighet?.

København: Nordisk Ministerråd.

Mygind, N. (1987b). Are Self-Managed Firms Efficient? The Experience of Danish Fully and Partly Self-

Managed Firms. I D. Jones & J. Svejnar (red),

Advances in Economic Analysis of Participatory and

Labour-Managed Firms.

Greenwich: JAI Press.

Narmorado, R. (2013). Portugal. I D. Cracogna, A. Fici & H. Henrÿ (red.),

International Handbook of Co-

operative Law.

New York/London: Springer.

NCEO (2019a).

A Detailed Overview of Employee Ownership Plan Alternatives: Employee Stock Own-

ership Plans (ESOPs).

Tilgængelig online:

https://www.nceo.org/articles/comprehensive-overview-

employee-ownership

(besøgt 2. Juli 2019).

NCEO (2019b).

How an Employee Stock Ownership Plan (ESOP) Works..

Tilgængelig online:

https://www.nceo.org/articles/esop-employee-stock-ownership-plan

(besøgt 2. Juli 2019).

Nuttall, G. (2012).

Sharing Success: The Nuttall Review of Employee Ownership.

London: Depart-

ment for Business Innovation & Skills. Tilgængelig online:

https://assets.publishing.

service.gov.uk/government/uploads/system/uploads/attachment_data/file/31706/12-933-shar-

ing-success-nuttall-review-employee-ownership.pdf.

O‗Boyle, E. H., Patel, P. C. & Gonzalez-Mulé,

E. (2016). Employee ownership and firm performance: a

meta-analysis.

Human Resource Management Journal,

26(4): 524-448.

Cevea | Vesterbrogade 124B, 3. Sal t.v.

I 1620 København V | Tlf. 33126800 | [email protected]

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 20: Henvendelse af 8/10-19 fra Tænketanken Cevea om notat om overdragelse af hele eller dele af ejerskabet til virksomhedens ansatte

Oxera Economic Consultancy (2007).

Tax-advantaged employee share schemes: analysis of produc-

tivity effects. Report 1: Productivity measured using turnover.

London: Prepared for HM Revenue &

Customs. Tilgængelig online:

https://webarchive.nationalarchives.gov.uk/

20080728024143/http://www.hmrc.gov.uk/research/tax-advantaged-report.pdf.

Park, R., Kruse, D. & Sesil, J. (2004). Does Employee Ownership Enhance Firm Survival?. I V. Perotin &

A. Robinson (red.),

Employee Participation, Firm Performance and Survival.

Bingley: Emerald Group

Publishing Limited.

Peel, M. J. & Wilson, N. (1991). The Impact on Absenteeism and Quits of Profit Sharing and Other

Forms of Employee Compensation.

Industrial and Labour Relations Review,

44(3): 454-468.

Pendleton, A., Poutsma, E., Ommeren, J. & Brewster, C. (2001).

Employee Share Ownership and

Profit-sharing in the European Union.

Dublin: European Foundation for the Improvement in Living

and Working Conditions. Tilgængelig online:

http://edz.bib.uni-mannheim.de/www-

edz/pdf/ef/01/ef0156en.pdf.

Pencavel, J. & Craig, B. (1992). The Behavior of Worker Cooperatives: The Plywood Companies of the

Pacific Northwest.

American Economic Review,

82(5): 1085-1105.

Pencavel, J. & Craig, B. (1994). The Empirical Performance of Orthodox Models of the Firm: Conven-

tional Firms and Worker Cooperatives.

Journal of Political Economy,

102(4): 718-744.

Pencavel, J., Craig, B., Pistaferri, L. & Schrivardi, F. (2006). Wages, Employment and Capital in Capital-

ist and Worker-Owned Firms.

Industrial and Labor Relations Review,

60(1): 23-44.

Pendleton, Andrew & Andrew Robinson (2015). Employee Ownership in Britain Today.

White Rose

Employee Ownership Centre,

februar 2015. Tilgængelig online:

https://pdfs.seman-

ticscholar.org/ee46/22a0053d388bc1a9b4c0b23b765c8f730c71.pdf

Perotin, V. & Robinson, A. (2003).

Employee participation in profit and ownership: A review of the is-

sues and evidence.

Luxemborg: European Parliament.. Tilgængelig online:

http://www.efeson-

line.org/LIBRARY/2003/Perotin-Robinson%20DG-4-EMPL_ET(2003)323718_EN.pdf.

Petrou, T. (2013). Canada. I D. Cracogna, A. Fici & H. Henrÿ (red.),

International Handbook of Coopera-

tive Law.

New York/London: Springer.

Produktivitetsrådet (2017).

Produktivitet 2017.

København: De Økonomiske Råds Sekretariat. Til-

gængelig online:

https://dors.dk/files/media/rapporter/2017/P17/p17_sammenfatning_og_

anbefalinger.pdf.

PwC (2018).

Ejerlederanalysen - Årets Ejerleder 2018.

Tilgængelig online:

https://www.pwc.dk/

da/nyt/2018/ejerlederanalysen-2018.pdf.

Rangvid-udvalget (2013).

Den Finansielle Krise i Danmark

–

årsager, konsekvenser og læring.

Køben-

havn: Erhvervs- og Vækstministeriet. Tilgængelig online:

https://em.dk/media/9193/

rapport-fra-udvalget-om-finanskrisens-rsager.pdf.

Cevea | Vesterbrogade 124B, 3. Sal t.v.

I 1620 København V | Tlf. 33126800 | [email protected]

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 20: Henvendelse af 8/10-19 fra Tænketanken Cevea om notat om overdragelse af hele eller dele af ejerskabet til virksomhedens ansatte

Regeringen (2017a).

Aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folke-

parti), Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om Erhvervs- Og Iværksætterinitiativer.

Tilgængelig on-

line:

https://www.regeringen.dk/nyheder/erhvervs-og-ivaerksaetter-aftale/.

Regeringen (2017b).

Redegørelse Om Vækst Og Konkurrenceevne 2017.

Tilgængelig online:

https://www.regeringen.dk/publikationer-og-aftaletekster/redegoerelse-om-vaekst-og-konkurren-

ceevne-2017/.

Regeringen (2019).

Lovgivning Folketingsåret 2019/2020.

Tilgængelig online:

https://www.regerin-

gen.dk/nyheder/regeringens-lovprogram-2019-2020/

Renaud, S., St-Onge, S. & Magnan, M. (2004). The Impact of Stock Purchase Plan Participation on

Workers‗ Individual Cash Compensation.

Industrial Relations,

43(1): 120-147. Tilgængelig online:

http://www.academia.edu/28826302/The_Impact_of_Stock_Purchase_Plan_Participa-

tion_on_Workers_Individual_Cash_Compensation

Rieger, S. (2016).

Reducing Economic Inequality through Democratic Worker-Ownership.

New York:

The Century Foundation. Tilgængelig online:

https://production-tcf.imgix.net/app/up-

loads/2016/08/10210652/reducing-economic-inequality-through-democratic-worker-owner-

ship.pdf.

Rosen, Corey (2015). Do ESOPs Need Reform? A Look at What the Data Tell Us.

Tax Notes

147 (12):

1465-1468.

Scharf, A. & Mackin, C. M. (2000).

Census of Massachusetts Companies with Employee Stock Owner-

ship Plans

(ESOPS’s).

Boston: Commonwealth Corporation.

Skatteforvaltningen (2012).

Pensionsordninger - Placering af pensionsmidler i unoterede aktier.

10.

september. Tilgængelig online:

https://www.skat.dk/SKAT.aspx?oID=2066619

(besøgt 2. juli 2019).

Skatteforvaltningen (2018).

Hvad er satsen for skat af pensionsafkast?

1. juli. Tilgængelig online:

https://skat.dk/skat.aspx?oid=109805&chk=215699

(besøgt 2. juli 2019).

Skatteforvaltningen (2019a).

C.A.5.17 Aktieløn.

31. januar. Tilgængelig online:

https://skat.dk/

skat.aspx?oid=1949072&chk=215961

(besøgt 2. Juli 2019).

Skatteforvaltningen (2019b).

C.A.5.17.2.3.1 Lovgrundlag: LL § 28.

31. januar. Tilgængelig online:

https://skat.dk/skat.aspx?oid=1949884

(besøgt 2. juli 2019).

Skatteministeriet (2004).

Medarbejderaktier

–

faktaside.

1. juli 2004.

Skatteministeriet (2018a).

Ny aftale sikrer skattefri overdragelse af erhvervsvirksomhed til erhvervs-

drivende fonde.

28. december. Tilgængelig online:

https://www.skm.dk/aktuelt/

presse/pressemeddelelser/2018/december/ny-aftale-sikrer-skattefri-overdragelse-af-erhvervs-

virksomhed-til-erhvervsdrivende-fonde

(besøgt 2. juli 2019).

Skatteministeriet (2018b). Beskatning ved overdragelse af erhvervsvirksomheder til erhvervsdri-

vende fonde.

Arbejdsgruppen om succession til erhvervsdrivende fonde,

26.juni 2018. Tilgængelig

online:

https://www.skm.dk/media/1731299/rapport-fra-arbejdsgruppe.pdf

Cevea | Vesterbrogade 124B, 3. Sal t.v.

I 1620 København V | Tlf. 33126800 | [email protected]

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 20: Henvendelse af 8/10-19 fra Tænketanken Cevea om notat om overdragelse af hele eller dele af ejerskabet til virksomhedens ansatte

Snaith, I. (2013). United Kingdom. I D. Cracogna, A. Fici & H. Henrÿ (red.),

International Handbook of

Cooperative Law.

New York/London: Springer.

Tillväxtverket (2018). Stöd til kooperativ. tillväxtverket.se, 19.03.2018. Tilgængelig online:

https://tillvaxtverket.se/amnesomraden/affarsutveckling/stod-till-kooperativ.html

Torp, S. S. (2016). The Prevalence and Antecedents of Employee Stock Ownership in Denmark.

Eco-

nomic and Industrial Democracy,

37(1): 119–44.

Tænketanken Demokratisk Erhverv (2019).

Danmarks Demokratiske Virksomheder: Første kortlæg-

ning af fuld demokratisk kontrollerede virksomheder.

Tilgængelig online: :

https://demokratisker-

hverv.dk/wp-content/uploads/2019/03/Danmarks-Demokratiske-Virksomheder.pdf.

Van der Sangen, G. J. H. (2013). Netherlands. I D. Cracogna, A. Fici & H. Henrÿ (red.),

International

Handbook of Cooperative Law.

New York/London: Springer.

Vækst i Generationer (2017).

23.000 virksomheder star over for et generationsskifte.

Tilgængelig

online:

https://igenerationer.dk/sites/igenerationer.dk/files/faktaark_-_om_antal_generations-

skifter_i_hele_landet.pdf

Walter, Karla, David Madland & Danielle Corley (2015). Capitalism for Everyone.

Center for American

Progress,

juli 2015.

Welbourne, T. & Cyr, L. (1999). Using ownership as an incentive:

Does the ‖Too Many Chiefs‗ Role Ap-

ply in Entrepreneurial Firms?.

Group & Organization Management,

24(4): 438-460.

Winther, G. & Marens, R. (1997). Participatory Democracy May Go a Long Way: Comparative Growth

Performance of Employee Ownership Firms in New York and Washington States.

Economic and In-

sutrial Democracy,

18(3): 393-421.

Økonomi- og Indenrigsministeriet (2018).

Økonomisk Redegørelse.

Tilgængelig online:

https://oim.dk/media/21757/oekonomisk_redegoerelse_december_2018_pdfa.pdf.

Cevea | Vesterbrogade 124B, 3. Sal t.v.

I 1620 København V | Tlf. 33126800 | [email protected]